Member of the Danfoss group Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg
KH nordtherm s baggrund Specialiseret indenfor varmepumper til landbruget Mere end 28 års erfaring Anlæg indenfor jordvarme, kartoffelkøl, mælkekøl, luftvand optagere i stald, gyllekøling, etc. Mere end 5.000 anlæg i drift over hele Danmark Ca. 300 installerede gyllekølingsanlæg
Hvorfor køle gyllen? Fordele ved gyllekøling Billig energikilde Varmen fra gyllen kan genanvendes uden at det har negativ indflydelse på staldklimaet (kræver korrekt dimensionering)? God varmeoptagelse pga. at der konstant tilføres varme = god effektfaktor Mulighed for reduktion i ammoniakfordampningen med op til 30 % Reduktionen i ammoniakfordampning giver mere N i gyllen Ofte et billigt trumfkort i miljøansøgningen
Anlægsopbygning + + Varmeoptager Varmepumpe Beholder (her lagres den genindvundne energi)
Hvad er en varmepumpe? 1. I fordamperen overføres energien fra gyllen, staldluften, jorden, etc. til kølemediet. Fordampningstemperaturen på kølemediet er typisk mellem -3 gr. C og 10 gr. C 2. Trykket i kølemediet hæves vha. af kompressoren og derved stiger temperaturen væsentlig i kølevæsken 3. Energien i kølemediet opvarmer brugsvand eller radiatorvand. Kondenseringstemperaturen på kølemediet er typisk mellem 50 gr. C og 70 gr. C 4. Trykket i kølemediet reduceres vha. ventilen og hermed falder temperaturen også i kølemediet, så det kan optage energi fra omgivelserne igen.
Varmeoptageren/kølefladen Krav til varmeoptageren Størst mulig effekt uden at det har negativ indflydelse på staldklimaet God kontakt med energikilden Ensartet køling over hele kølefladen Simpel og billig installation, der kan implementeres i traditionelle staldsystemer Mulighed for udvidelse
Varmeoptageren/kølefladen KH nordtherm anvender en 25 mm pel slange (fleksibel, lille bukkeradius) Afstand mellem slangerne er 35-40 cm (sikrer ensartet køling) Monteres typisk på rionettet i bunden af kummebunden (oftest er rionettet der i forvejen, da det anvendes som armering) ALLE kredse skal være lige lange (sikrer ensartet flow) Slangelængder på typisk 100, 150 eller 200 m, der parrallelkobles Alle kredse forbindes til hovedledningen vha. inspektionsbare manifolde
Varmeoptageren/kølefladen
Eksempel på slangeplan
Varmepumpen Temperaturen på vandet ind til varmepumpen (brinen) er normalt mellem 8 og 12 gr. C og brinen afkøles på ca. 4 gr. C i varmepumpen Jo højere brinetemperatur, jo bedre effektfaktor har anlægget Størrelsen på varmepumpen dimensioneres efter: Varmebehovet (hvor varmegenvinding er det primære behov) ELLER Kølebehovet (hvor ammoniakreduktion er det primære behov) Den maksimale køleeffekt må ikke overstige 20-30 W/m2 gyllekumme (jf. eksisterende BAT byggeblade)
Drift af anlægget Primært behov: Varmegenvinding Anlægget styres efter den ønskede fremløbstemperatur på varmeanlægget Anlægget er ude af drift i perioder uden varmebehov Den gennemsnitlige køling af gyllekummen ligger i intervallet 0-30 W/m2 Varmen anvendes opvarmning af stalde, beboelse, fodervand, fedttank, etc. Drifttiden er typisk mellem 2.000 og 6.000 timer om året Primært behov: Ammoniakreduktion Anlægget styres efter det ønskede kølebehov Anlægget er i drift hele året rundt uanset varmebehov
Kvalitetssikring Dimensionering Dimensioneres ud fra landmandens behov for køling/opvarmning Dokumentation i form af VVS diagram, slangeplan, eldiagrammer, StaldVent beregning etc. Ønske: Bedre værktøjer til dimensionering og dokumentation mht. miljø Montering Egen montage- og serviceorganisation med erfarne kølemontører Trykprøvningsrapporter, uddannelse i brug af varmepumpe Servicering Serviceaftaler, hvor der udføres årligt gennemgang af hele anlægget Online service, hvor KH nordtherm udlæser anlæggets driftsdata via internetopkobling Døgnservice med egne servicemontører alle dage hele året rundt
Revision af BAT KH nordtherm s ønsker til et revideret BAT-blad er, at gyllekøling udbredes som virkemiddel i de sager, hvor det er miljømæssigt og økonomisk forsvarligt kravene til dimensioneringen af det enkelte anlæg er entydigt, således at miljøsagsbehandlingen bliver forenklet kravene til driften af det enkelte anlæg er entydigt, således at eventuel efterkontrol er overskuelig for landmanden