FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER VED GYLLEKØLING
|
|
|
- Pia Therkildsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Søer og smågrise Udarbejdet af NIRAS Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger for gyllekøling Anlægsinvesteringer... 2 Kalioferer Driftsomkostninger Samlede omkostninger Sostalde Smågrisestalde Reduceret ammoniakfordampning Værdi af N Meromkostning pr. produceret dyr inkl. værdi af reduceret N Farestalde Løbe/drægtighedsstalde Løbe/drægtighedsstalde med linespil Smågrisestalde Reduktionsomkostning pr. kg N reduceret inkl. værdi af N Farestalde Løbedrægtighedsstalde Løbe/drægtighedsstalde med linespil Smågrisestalde... 21
2 1. Forudsætninger for gyllekøling I dette baggrundsnotat præsenteres forudsætningerne for økonomiberegninger ved gyllekøling. Gyllekøling af gylle bevirker, at gyllens ammoniakfordampning reduceres. For generelle forudsætninger fx vedr. priser på el, vand mv. henvises til baggrundsnotat fra maj 1. Samtlige teknologispecifikke forudsætninger såsom investeringsomkostninger og levetid er baseret på oplysninger fra producenter og/eller forhandlere. LRØ har stået for indhentning af data ifb. anlægsinvesteringer og Videnscenter for Svineproduktion har stået for indhentning af driftsomkostninger. NIRAS har foretaget beregningerne og udarbejdet nærværende notat. Det øgede N-indhold i gyllen er prissat med værdien af den substituerede handelsgødning. Samtlige beregninger udføres for besætninger med hhv. 75, 150, 250, 500, 750 og 950 DE. Omkostninger og reduktioner er beregnet i forhold til reference-systemet, for er defineret som delvist spaltegulv. Omkostninger er opgjort for nyanlæg. Kølingen sker med nedstøbte PEL slanger i bunde af gyllekanalen. Slagerne er forbundet med en varmepumpe, som gør det muligt at udnytte varmen. Varmen kan udnyttes til opvarmning fx hos smågrise eller stuehuse. Teknologiernes økonomi er i høj grad afhængige af i hvor stor en grad varmen udnyttes og i hvilket omfang gyllen afkøles. Beregningerne ser derfor på konsekvenserne ved forskellige grader af varmeudnyttelse (0-100 pct.) samt køling (10, 20, 30 og 40 W/m 2 ). Ved beregning af gevinsten ved varmeudnyttelse antages, at opvarmningen alternativt ville ske med olie. Der er antaget nedenstående antal stipladser og årsproduktion for hhv. søer og smågrise. Tabel 1: Sammenhæng mellem antal DE og produktionskapacitet, sostalde Produktionskapacitet (stipladser) Årssøer Tabel 2: Sammenhæng mellem antal DE og produktionskapacitet, smågrisestalde Produktionskapacitet (stipladser) Smågrise Anlægsinvesteringer Anlægsinvesteringer er ikke opgjort separat for farestalde og løbedrægtighedsstalde. Anlægsinvesteringen omfatter nedstøbning af PEL-slanger i forbindelse med anlæg af stalden og den efterfølgende forbindelse med en varmepumpe. Det er antaget, at teknologien har en levetid på 20 år, hvilket også svarer til afskrivningsperioden i beregningen. 1 Dog er prisen på vand justeret i forhold til de reviderede BAT-blade og er nu på 3 kr./m3 2
3 Tabel 3: Investering i gyllekøling, sostalde antal DE W/m 2 Investering Årlig omkostning W/m 2 Investering Årlig omkostning W/m 2 Investering Årlig omkostning W/m 2 Investering Årlig omkostning Tabel 4: Investering i gyllekøling, smågrisestalde antal DE W/m 2 Investering Årlig omkostning W/m 2 Investering Årlig omkostning W/m 2 Investering Årlig omkostning W/m 2 Investering Årlig omkostning Kalioferer I det omfang al overskudsvarmen ikke kan udnyttes skal der opsættes kalioferer. Ved anlæg på 150 og 250 DE kan der anvendes én køleflade á kr. incl. montage. Ved anlæg på 500, 750 og 950 kan der anvendes to køleflader á kr. incl.montage. i alt kr. Driftsomkostningen er anslået 4 måneder sommerperiode. Motoreffekten til kølefladen er ca. 410 w. Et årligt strømforbrug er således 8760/12*4*0,410 = 1197 kw pr køleflade. Forventet levetid for en kalorifiere er 15 år. Motoren skal skiftes efter den halve tid. Udgiften til en motor er ca kr. 3
4 Tabel 5: Meromkostninger ved køling ved indregning af kaliofer Investering, i alt* Årlig investeringsomkostning Elforbrug I alt årlige meromkostninger * Inkl. Udskiftning af motor efter halvdelen af levetiden 3. Driftsomkostninger De årlige driftsomkostninger omfatter udelukkende omkostninger til el og vedligehold. Forbruget af el afhænger af det ønskede niveau for afkøling. Driftsomkostninger er ikke opgjort separat for farestalde og løbedrægtighedsstalde. Nedenstående tabeller opsummerer de anvendte forudsætninger om forbruget. Tabel 6: Omkostninger til vedligehold, kr./år, søer samt smågrise antal DE Søer Smågrise Forbruget af el og dermed varmeudvindingen afhænger af det ønskede niveau for køling. Ligeledes afhænger gevinsten af varme af den andel af anden opvarmning, som substitueres. Tabel 7: Elforbrug og -omkostninger, sostalde Køleeffekt kwh/de/år kr./de/år 10 W/m W/m W/m W/m Tabel 8: Elforbrug og -omkostninger, smågrisestalde Køleeffekt kwh/de/år kr./de/år 10 W/m W/m W/m W/m Der er i beregningerne for elforbrug taget udgangspunkt i en varmepumpe med en effektfaktor på 2 mellem elforbrug og køleeffekt, dvs. at et strømforbrug på 1 kw medfører en køling på 2 kw. Den udviklede varmeeffekt fra varmepumpen er summen af varmepumpens strømforbrug og køleeffekten. Forholdet mellem varmeeffekten og strømforbruget kaldes også for effektfaktoren, og denne er typisk ca. 3 gange varmepumpens strømforbrug ) For farestalde er der regnet med 1,8 m2 køleareal pr. so. 4
5 Den opnåede varme kan anvendes i andre dele af produktionen og kan her erstatte anden varme. Her er der forudsat at varmen erstatter olieproduceret varme. Gevinsten af den opnåede varme afhænger af i hvor høj grad den kan udnyttes. I nedenstående tabeller vises gevinsten ved forskellige udnyttelsesgrader. Tabel 9: Gevinst ved udnyttelse af varme opgjort pr. DE, sostalde 10 W/m 2 20 W/m 2 30 W/m 2 40 W/m 2 Udnyttelse kwh/de/år kr./de/år kwh/de/år kr./de/år kwh/de/år kr./de/år kwh/de/år kr./de/år 100 pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct Tabel 10: Gevinst ved udnyttelse af varme opgjort pr. DE, smågrisestalde 10 W/m 2 20 W/m 2 30 W/m 2 40 W/m 2 Udnyttelse kwh/de/år kr./de/år kwh/de/år kr./de/år kwh/de/år kr./de/år kwh/de/år kr./de/år 100 pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct Samlede omkostninger De samlede omkostninger udgøres af anlægs- og driftsomkostninger fratrukket gevinsten fra varmen. 4.1 Sostalde Tabel 11: Samlede omkostninger for 10 W/m 2, sostalde 100 pct pct Søer 2) For løbe-/drægtighedsstalde med delvist spaltegulv er der regnet med 1,75 m2 køleareal pr. so. 3) For smågrisestalde er der regnet med 0,12 m² køleareal pr. smågris. 5
6 80 pct pct pct pct pct pct pct pct pct Tabel 12: Samlede omkostninger for 20 W/m 2, sostalde 100 pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct Søer Tabel 13: Samlede omkostninger for 30 W/m 2, sostalde 100 pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct Søer 6
7 Tabel 14: Samlede omkostninger for 40 W/m 2, sostalde 100 pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct Søer 4.2 Smågrisestalde Tabel 15: Samlede omkostninger for 10 W/m 2, smågrise 100 pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct
8 Tabel 16: Samlede omkostninger for 20 W/m 2, smågrise 100 pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct Tabel 17: Samlede omkostninger for 30 W/m 2, smågrise 100 pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct Tabel 18: Samlede omkostninger for 40 W/m 2, smågrise 100 pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct Af tabellerne fremgår, at resultaterne er yderst afhængige af, i hvor stor en grad landmanden kan udnytte varmen. Såfremt 60 pct. eller mere kan udnyttes er det forbundet med en gevinst for landmanden at 8
9 etablere gyllekøling. I praksis er det meget individuelt hvor stor en grad af varmen landmanden kan udnytte. Der må således ske en vurdering af den enkelte landmands varmebehov før end det er muligt at sige noget om den præcise omkostning/gevinst ved at implementere teknologien. 5. Reduceret ammoniakfordampning Gyllekøling reducerer fordampningen af ammoniak i stalden. For at sikre konsistens er det dog de endelige reduktion i stald, lager og mark, der medtages i beregningerne. Da der er et større N-indhold i gyllen ab stald efter luftrensning, vil der være en lidt større fordampning fra lager og mark i forhold til referencesystemet i kg. Dette betyder at ammoniakreduktionen i kg bliver lidt mindre, når man regner både lager og mark med ifht. til kun at medtage staldeffekten. Ammoniakreduktionen opgøres både i forhold til farestalde, løbe/drægtighedsstalde og smågrisestalde. Her er ammoniakfordampningen opgjort pr. DE for de forskellige køleniveauer. Disse kan omregnes til de forskellige bedriftsstørrrelser ved at gange med antal DE. For løbe/drægtighedsstalde er der også medtaget ammoniakreduktion for linespil, da gyllekøling giver en større effekt i stalde med linespil. Der er ikke vurderet at der vil være ekstraomkostninger forbundet med gyllekøling ved linespil. Tabel 19: Ammoniakreduktion pr. DE, løbedrægtighedsstalde Køleeffekt, W / m ² Stald 1,31 2,51 3,60 4,58 Stald+lager 1,28 2,46 3,52 4,49 Stald+lager+mark 1,17 2,25 3,22 4,10 Tabel 20: Ammoniakreduktion pr. DE, løbedrægtighedsstalde med linespil Køleeffekt, W / m ² Stald 1,93 3,65 5,15 6,43 Stald+lager 1,90 3,58 5,05 6,30 Stald+lager+mark 1,73 3,27 4,62 5,77 Tabel 21: Ammoniakreduktion pr. DE, farestalde Køleeffekt, W / m ² Stald 1,09 2,09 3,00 3,81 Stald+lager 1,07 2,05 2,94 3,74 Stald+lager+mark 0,98 1,87 2,69 3,42 9
10 Tabel 22: Ammoniakreduktion pr. DE, smågrisestalde Køleeffekt, W / m ² Stald 0,80 1,54 2,21 2,81 Stald+lager 0,79 1,51 2,17 2,76 Stald+lager+mark 0,72 1,38 1,98 2,52 6. Værdi af N I lighed med ovenfor præsenteres resultaterne inkl. værdien N særskilt for hvert køleniveau og for løbedrægtigheds-, farestald og smågrisestald. Tabel 23: Værdi af N i farestalde Søer i farestalde Køleeffekt 10 W/m W/m W/m W/m Tabel 24: Værdi af N i løbedrægtighedsstalde Søer i løbedrægtighedsstald Køleeffekt 10 W/m W/m W/m W/m Tabel 25: Værdi af N i løbedrægtighedsstalde med linespil Søer i løbedrægtighedsstald Køleeffekt 10 W/m W/m W/m W/m Tabel 26: Værdi af N i smågrisestalde Smågrise Køleeffekt W/m W/m W/m W/m
11 11. Meromkostning pr. produceret dyr inkl. værdi af reduceret N 11.1 Farestalde Tabel 27: Meromkostninger pr. produceret årsso, farestald, 10 W/m 2 Tabel 28: Meromkostninger pr. produceret årsso, farestald, 20 W/m pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct
12 Tabel 29: Meromkostninger pr. produceret årsso, farestald, 30 W/m 2 Tabel 30: Meromkostninger pr. produceret årsso, farestald, 40 W/m Løbe/drægtighedsstalde Tabel 31: Meromkostninger pr. produceret årsso, løbedrægtighedsstald, 10 W/m pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct
13 Tabel 32: Meromkostninger pr. produceret årsso, løbedrægtighedstald, 20 W/m 2 Tabel 33: Meromkostninger pr. produceret årsso, løbedrægtighedsstald, 30 W/m 2 Tabel 34: Meromkostninger pr. produceret årsso, løbedrægtighedstald, 40 W/m pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct
14 11.3 Løbe/drægtighedsstalde med linespil Tabel 35: Meromkostninger pr. produceret årsso, løbedrægtighedsstald med linespil, 10 W/m 2 Tabel 36: Meromkostninger pr. produceret årsso, løbedrægtighedstald med linespil, 20 W/m 2 Tabel 37: Meromkostninger pr. produceret årsso, løbedrægtighedsstald med linespil, 30 W/m pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct
15 Tabel 38: Meromkostninger pr. produceret årsso, løbedrægtighedstald med linespil 40 W/m Smågrisestalde Tabel 39: Meromkostninger pr. produceret smågris, 10 W/m 2 Tabel 40: Meromkostninger pr. produceret smågris, 20 W/m pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct. 0,2 0,0-0,2-0,3-0,3-0,3 90 pct. 0,4 0,1-0,1-0,1-0,1-0,2 80 pct. 0,5 0,2 0,1 0,0 0,0 0,0 70 pct. 0,6 0,3 0,2 0,1 0,1 0,1 60 pct. 0,8 0,5 0,3 0,3 0,2 0,2 50 pct. 0,9 0,6 0,5 0,4 0,4 0,4 40 pct. 1,0 0,7 0,6 0,5 0,5 0,5 30 pct. 1,2 0,9 0,7 0,7 0,6 0,6 20 pct. 1,3 1,0 0,8 0,8 0,8 0,7 10 pct. 1,4 1,1 1,0 0,9 0,9 0,9 0 pct. 1,5 1,3 1,1 1,1 1,0 1,0 100 pct. -0,3-0,6-0,8-0,8-0,8-0,8 90 pct. -0,1-0,4-0,5-0,6-0,6-0,6 80 pct. 0,2-0,1-0,2-0,3-0,3-0,3 70 pct. 0,5 0,2 0,0 0,0 0,0-0,1 60 pct. 0,7 0,4 0,3 0,2 0,2 0,2 50 pct. 1,0 0,7 0,5 0,5 0,5 0,5 40 pct. 1,2 0,9 0,8 0,8 0,7 0,7 30 pct. 1,5 1,2 1,1 1,0 1,0 1,0 20 pct. 1,8 1,5 1,3 1,3 1,3 1,2 10 pct. 2,0 1,7 1,6 1,5 1,5 1,5 0 pct. 2,3 2,0 1,8 1,8 1,8 1,8 15
16 Tabel 41: Meromkostninger pr. produceret smågris, 30 W/m 2 Tabel 42: Meromkostninger pr. produceret smågris, 40 W/m pct. -0,9-1,2-1,3-1,3-1,4-1,4 90 pct. -0,5-0,8-0,9-0,9-1,0-1,0 80 pct. -0,1-0,4-0,5-0,6-0,6-0,6 70 pct. 0,3 0,0-0,1-0,2-0,2-0,2 60 pct. 0,7 0,4 0,3 0,2 0,2 0,2 50 pct. 1,1 0,8 0,7 0,6 0,6 0,6 40 pct. 1,5 1,2 1,1 1,0 1,0 0,9 30 pct. 1,9 1,6 1,4 1,4 1,4 1,3 20 pct. 2,3 2,0 1,8 1,8 1,7 1,7 10 pct. 2,7 2,3 2,2 2,2 2,1 2,1 0 pct. 3,0 2,7 2,6 2,6 2,5 2,5 100 pct. -1,4-1,7-1,8-1,9-1,9-2,0 90 pct. -0,9-1,2-1,3-1,3-1,4-1,4 80 pct. -0,3-0,7-0,8-0,8-0,9-0,9 70 pct. 0,2-0,1-0,2-0,3-0,4-0,4 60 pct. 0,7 0,4 0,3 0,2 0,1 0,1 50 pct. 1,2 0,9 0,8 0,7 0,7 0,7 40 pct. 1,7 1,4 1,3 1,3 1,2 1,2 30 pct. 2,3 2,0 1,8 1,8 1,7 1,7 20 pct. 2,8 2,5 2,4 2,3 2,2 2,2 10 pct. 3,3 3,0 2,9 2,8 2,8 2,7 0 pct. 3,8 3,5 3,4 3,4 3,3 3,3 16
17 12. Reduktionsomkostning pr. kg N reduceret inkl. værdi af N 12.1 Farestalde Tabel 43: Reduktionsomkostninger, farestald, 10 W/m 2 Tabel 44: Reduktionsomkostninger, farestald, 20 W/m pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct
18 Tabel 45: Reduktionsomkostninger, farestald, 30 W/m 2 Tabel 46: Reduktionsomkostninger, farestald, 40 W/m Løbedrægtighedsstalde Tabel 47: Reduktionsomkostninger, løbedrægtighedsstald, 10 W/m pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct
19 Tabel 48: Reduktionsomkostninger, løbedrægtighedstald, 20 W/m pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct Tabel 49: Reduktionsomkostninger, løbedrægtighedsstald, 30 W/m pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct Tabel 50: Reduktionsomkostninger, løbedrægtighedstald, 40 W/m pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct
20 12.3 Løbe/drægtighedsstalde med linespil Tabel 51: Reduktionsomkostninger, løbedrægtighedsstald med linespil, 10 W/m 2 Tabel 52: Reduktionsomkostninger, løbedrægtighedstald med linespil, 20 W/m 2 Tabel 53: Reduktionsomkostninger, løbedrægtighedsstald med linespil, 30 W/m pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct
21 12.4 Smågrisestalde Tabel 54: Reduktionsomkostninger, løbedrægtighedstald med linespil, 40 W/m pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct Tabel 55: Reduktionsomkostninger, smågrise, 10 W/m pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct Tabel 56: Reduktionsomkostninger, smågrise, 20 W/m pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct
22 Tabel 57: Reduktionsomkostninger smågrise, 30 W/m pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct Tabel 58: Meromkostninger smågrise, 40 W/m2 100 pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct
Indholdsfortegnelse. Miljøstyrelsen FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER FOR FJERKRÆ
Miljøstyrelsen FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER FOR FJERKRÆ Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Kemisk luftrensning... 2 2.1 Anlægsinvesteringer... 3 2.2 Driftsomkostninger... 3 2.2.1
Gyllekøling BAT-konference
Gyllekøling BAT-konference Koldkærgård den 15. december 2008 Poul Pedersen Gyllekøling Disposition Hvorfor virker køling af gylle? Diffusions- eller fordampningsstyret ammoniakemission? Teoretiske sammenhænge
Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer
Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Generelle oplysninger Til beregninger af de økonomiske omkostninger ved anvendelse af de beskrevne teknologier
Køling af gyllen i svinestalde *
Miljøstyrelsens BAT-blade 1. Udgave* Svin Alle kategorier Revideret: * Dette BAT-blad indgår i Miljøstyrelsens serie af BAT-blade over teknikker, som kan begrænse forureningen fra husdyrbrug. BAT-bladene
BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: [email protected] Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen
BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: [email protected] Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen Disposition Miljøgodkendelse, BAT og teknologibeskrivelser Hvem, hvad og
Køling af gylle i stalde til søer og smågrise
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Søer, Smågrise Dato: 26.01.2011 Teknologitype: Staldindretning køling af gylle Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Køling af gylle i stalde til søer og smågrise
Dansk Varmepumpe. Gyllekøling. Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet
Dansk Varmepumpe Industri A/S Gyllekøling Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet Fordele, udbytte og miljø Overhold de lovmæssige miljøkrav omkring ammoniakfordampning, og få en økonomisk gevinst
BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG
BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug
Member of the Danfoss group. Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg
Member of the Danfoss group Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg KH nordtherm s baggrund Specialiseret indenfor varmepumper til landbruget Mere end 28 års erfaring Anlæg indenfor jordvarme, kartoffelkøl,
Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere i gyllekanaler i stalde med malkekøer
Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere i gyllekanaler i stalde med malkekøer Generelle oplysninger Til beregning af de økonomiske forhold ved anvendelse af de beskrevne teknologier er
FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER
FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER Michael Holm, Chefforsker, Innovation Malene Jørgensen, Seniorkonsulent, Innovation Herning, DISPOSITION Miljøregulering i DK Miljøtiltag til
Gyllekøling på Bornholm
Gyllekøling på Bornholm Opsamling af erfaringerne med gyllekøling i svinestalde juli 2009 Udarbejdet af afd. For Landskab, Skov og Miljø Bornholms Landbrug Juli 2009 Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet
AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse svineproduktionen på en ejendom i Lemvig Kommune
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 [email protected] www.nmkn.dk 13. februar 2013 J.nr.: NMK-131-00098 (tidl. MKN-130-01153) Ref.: JANBN/XPSAL AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.
Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde
Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62
SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG
SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG Erik Damsted & Michael J. Hansen Miljøteknologi, SEGES Videncenter for Svineproduktion Svinekongres 20. oktober 2015 SÆT FOKUS PÅ: Dimensionering af
MELT indstilling Optagelse på Miljøstyrelsens Teknologiliste
MELT indstilling Optagelse på Miljøstyrelsens Teknologiliste Ansøger Kontaktperson SEGES P/S Axeltorv 3 DK 1609 København V Michael Holm, SEGES, telefon 3339 4387, mail [email protected] Ansøgningsdato 2017-06-15
Sådan reduceres staldemissionen billigst
Sådan reduceres staldemissionen billigst Anders Leegaard Riis, projektchef Rune Røjgaard Andreasen, projektleder Foredrag nr. 54, Kongres for svineproducenter 2014 1 Disposition Miljøregulering i DK Miljøteknologier
MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION
MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION Anders Leegaard Riis & Michael Holm Svinekongres 2017 24. 25. oktober Herning Kongrescenter AGENDA Ny miljøregulering Miljøteknologier og nyeste resultater
Ammoniakfordampning fra husdyrstalde
Diplomkursus i Arealforvaltning modul 3 5. februar 2009 Ammoniakfordampning fra husdyrstalde Peter Kai Udviklingskonsulent AgroTech A/S Virkemidler svinestalde Virkemiddel Effekt Anvendelse Køling af kanalbund
Reducer energiforbruget. Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø
Reducer energiforbruget Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø Disposition Regnskabstal energiforbrug Benchmarking Her er der penge at hente Indsatsområder - Beregninger Salg af energibesparelser
MILJØTEKNOLOGIER I DET PRIMÆRE JORDBRUG - DRIFTSØKONOMI OG MILJØEFFEKTIVITET
MILJØTEKNOLOGIER I DET PRIMÆRE JORDBRUG - DRIFTSØKONOMI OG MILJØEFFEKTIVITET MICHAEL JØRGEN HANSEN, TAVS NYORD, PETER KRYGER JENSEN, BO MELANDER, ANTHON THOMSEN, HANNE DAMGAARD POULSEN, PETER LUND OG LILLIE
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014
& European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6. Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton Resumé Ammoniakfordampning Udenlandske undersøgelser viser lavere emission af ammoniak fra svin på
Absoprtionsvarmepumpe se
Absoprtionsvarmepumpe se Den italienske absorptionsvarmepumpe Robur virker ved gas som energikilde. Hvis opstillingen optager energi i lunken vand som er 8 c som køles til 3 c vil opstillingen kunne afsætte
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015
Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens
Rentabilitet i svineproduktion
Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også
Svinestalde og gyllesammensætning. ved konsulent Preben Høj Svend Aage Christiansen A/S
Svinestalde og gyllesammensætning ved konsulent Preben Høj Svend Aage Christiansen A/S Fortid 1990 Agronom 1990-1994 Svinekonsulent i Storstrøms Amt Foder/produktionsplanlægning/staldindretning 1994-2003
Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning
Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Efteruddannelse af miljøkonsulenter Bygholm Park Hotel 4. november 2008 Poul Pedersen Luftrensning Typer af anlæg Biologisk luftrensning Kemisk luftrensning
Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde
Nordre Strandvej 46 NOTAT Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012 Til: NVV Fra: Lasse Kjelgaard Jensen Vedrørende: Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Formål Formålet
ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN
ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin
Tilladelse til skift mellem dyretype i eksisterende stalde på V. Thorupvej 16, 9330 Dronninglund
#split# SVINEAVL - V/BRIAN MARTIN SØRENSEN V Thorupvej 19 9330 Dronninglund Plan og Miljø Dato: 07-09-2015 Sags. nr.: 09.17.44-P19-6-15 Sagsbeh.: Lise Laursen Lokaltlf.: +4599455520 Ny Rådhusplads 1 9700
Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og
NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse
Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009
Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.
TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE
TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE, HILTVEJ 4, 4891 TOREBY L. GULDBORGSUND KOMMUNE APRIL 2014 SAGSNR.:14/11732 Tillæg til miljøgodkendelse til svinebesætning på Hiltvej 4, 4891
Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Mette Thorsen Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår Mette Thorsen Miljøstyrelsen 1 Dagens emner Hvad er BAT Hvorfor skal min bedrift anvende BAT BAT og Husdyraftalen Hvordan er BAT-kravene fastlagt Hvordan kan BAT-kravene
DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?
DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: [email protected] Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Effekten af reduceret gylleoverflade (V-formede gyllekummer)
REGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER
REGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER NOTAT NR. 1725 Regnearket kan beregne det nødvendige udspredningsareal ud fra normtal eller egne tal under hensyn til 170 kg N, fosforloft,
God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper
God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er
Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium
54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype
Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12
Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ansøgnings nr.: 54975 Claus Vinther-Nielsen Langagervej 6 4780 Stege Dato: 22. juli 2013. Opdateret
Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?
Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes
32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh
32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh Producent og formand for Bornholms Landbrug, Svinerådgivning 1 Disposition Introduktion Min bedrift Landets højeste gennemsnit Hvorfor? Udvikling af min bedrift
Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF
Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Disposition Baggrund Dimensionering ventilation Dimensionering varme Hvad skal jeg
Brugermanual til Eco-Plan Biogas
Brugermanual til Eco-Plan Biogas Eco-Plan Biogas er et regneark, der kan sammenligne økonomien for en bedrift, der bruger forgæret biomasses om gødning med en bedrift, der får sin gødning fra husdyrgødning,
Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus
DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN
ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR.1530 Slagtesvineproducenterne havde et merforbrug i forhold til normforbrug på 26 % for årene 2013-2014. Det samme merforbrug ses ikke hos smågriseproducenterne,
Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)*
Notat Landdistriktsprogram 2016 støtte til svineproduktion 1. version SEGES P/S Videncenter for Svineproduktion Ansvarlig bih Oprettet 31-08-2015 Dok.nr.: 20150055 Side 1 af 5 Landdistriktsprogram 2016
ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE
ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold
Data fra smågrisestalde olieforbrug til varme omregnet til kwh
Energiprojektet Støttet af energisparepuljen Gennemført efteruddannelse Gennemført energitjek på 31 ejendomme udvalgt ved simpel screening fortrinsvis sobesætninger da de også har stort varmeforbrug. Heraf:
