KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 17.1.2002 KOM(2002) 12 endelig 2002/0018 (CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om supplerende makrofinansiel bistand til Ukraine (forelagt af Kommissionen)
BEGRUNDELSE BAGGRUND I oktober 1998 godkendte Rådet det tredje makrofinansielle lån til Ukraine til et beløb på op til 150 mio. EUR. Den første rate af dette lån, der androg 58 mio. EUR, blev udbetalt i juli 1999. Udbetalingen af de resterende midler blev imidlertid forsinket som følge af midlertidige afbrydelser af IMF's udvidede arrangement (EFF) og forsinkelse i myndighedernes bekræftelse af, at de var enige i de økonomisk-politiske foranstaltninger i tilknytning til anden rate. I juli 2001, efter reaktivering af EFF i december 2000, nåede Ukraine til enighed med kreditorerne i Paris-klubben om omlægning af omkring 580 mio. USD, der var forfaldet på lån, som var indgået før 31. december 1998. Som følge af denne aftale vil Ukraines gældsbetjening til kreditorerne i Paris-klubben i 2001 og 2002 blive reduceret til omkring en tredjedel, hvilket skulle bidrage til at styrke landets betalingsbalancesituation. Normaliseringen af Ukraines forhold til Paris-klubben kunne også bane vej for landets eventuelle tilbagevenden til de internationale kapitalmarkeder. Ukraines makroøkonomiske situation er på det seneste forbedret. Væksten er igen stigende, og den budgetpolitiske stilling og stillingen på de løbende poster er blevet styrket, ligesom inflationen har vist en nedadgående tendens efter en midlertidig acceleration, der blev affødt af en kraftig depreciering af gryniaen i slutningen af 1999. Trods sundere løbende poster er betalingsbalancen imidlertid fortsat sårbar, hvilket afspejler en svag stilling på kapitalposterne, der karakteriseres af lave udenlandske direkte investeringer, ringe adgang til de internationale kapitalmarkeder og en kompliceret kortsigtet gældsprofil, som medførte, at Ukraine i begyndelsen af 2000 misligholdte sin gæld til Paris-klubben og fik en omlægning af sin obligationsgæld til private kreditorer. Efter en vis usikkerhed i starten bekræftede den nye ukrainske regering, der blev dannet i maj 2001, at den ville videreføre den økonomiske stabilisering og det reformprogram, der var aftalt mellem den tidligere regering og de internationale finansielle institutioner. Dette og tidligere gennemførte foranstaltninger foranledigede i september IMF til at afslutte den 5. og 6. gennemgang af EFF, der gav Ukraine mulighed for straks at trække omkring 375 mio. USD på IMF. Under disse omstændigheder og efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg foreslår Kommissionen nu, at Rådet vedtager en afgørelse om yderligere makrofinansiel bistand til Ukraine. Denne nye bistand kan tage form af et nyt lån på op til 110 mio. EUR (inkl. de 92 mio. EUR, der ikke blev og ikke bliver udbetalt inden for rammerne af afgørelsen fra 1998) med en løbetid på 15 år. Den seneste makroøkonomiske udvikling Efter en vækst på 6 % i 2000, den første positive årlige vækstrate siden uafhængigheden, steg Ukraines reale BNP med 10,5 % i januar-juli 2001 (på år-til-år basis). Accelerationen i væksten i år forklares delvis af et kraftigt opsving i landbrugsproduktionen, der, understøttet af gode vejrbetingelser, voksede med 26,5 % i januar-juli. På efterspørgselssiden forklares væksten af både eksporten (der understøttes af den relativt stærke russiske efterspørgsel) og den indenlandske efterspørgsel. For 2001 regner regeringen med en BNP-vækst på 7,25 %. 2
Trods styrkelsen af den økonomiske aktivitet har inflationen vist en nedadgående tendens og forventes at blive på 12 % for 2001 som helhed (sammenlignet med 25,8 % i december 2000). 1 Nedgangen i inflationen afspejler en kombination af faktorer, herunder gryniaens nominelle stabilitet siden marts 2000, moderate oliepriser og virkningen af en god høst på fødevarepriserne. I denne situation har centralbanken adskillige gange sænket rentesatserne siden begyndelsen af 2001. Der er imidlertid en vis bekymring for, hvor holdbar denne positive inflationsudvikling er på baggrund af den stærke pengemængdestigning (M3 voksede f.eks. med 15,2 % i de første syv måneder af 2001). Selv om den hurtige stigning i de pengepolitiske aggregater i vid udstrækning ser ud til at afspejle remonetariseringsprocessen, efterhånden som borgerne genvinder tilliden til den nationale valuta og banksystemet, er der en vis frygt for, at pengepolitikken kan blive for slap og lempet yderligere inden parlamentsvalget i marts 2002. Det offentlige underskud (opgjort på et kassegrundlag og ekskl. privatiseringsindtægter) faldt fra 2,4 % af BNP i 1999 til 1,5 % af BNP i 2000. Budgettet for 2001 indebar et underskud på omkring 3 % af BNP, hvis privatiseringsindtægterne (5,9 mia. UAK) blev medregnet som en finansieringspost. Som følge af forsinkelser i gennemførelsen af privatiseringsprogrammet forventes privatiseringsindtægterne i 2001 at blive meget lavere end budgetteret og kun at andrage 3,5 mia. UAK (omkring 1,7 % af BNP). For at kompensere for dette aftalte regeringen med IMF, at målet for underskuddet nedsættes til 1,7 % af BNP. Dette vil blive nået gennem udgiftsnedskæringer (hovedsagelig kapitaludgifter) og ved, at skatteindtægterne bliver højere end budgetteret (på grund af en stærk økonomisk aktivitet). I juli 2001 blev der vedtaget en ny budgetvejledning, der indfører mere gennemsigtige og effektive budgetprocedurer, og som regulerer tværministerielle finansielle mellemværender. I september 2001 forelagde regeringen parlamentet et budgetforslag, hvor underskuddet fastholdes på 1,7 % af BNP som anbefalet af IMF, men parlamentet forkastede det ved første behandlingen. Understøttet af gryniaens depreciering i 1999 og en stærkere efterspørgsel i Ukraines vigtigste handelspartnere voksede eksporten stærkt i 2000. Selv om væksten i importen også accelererede, hvilket afspejlede et opsving i den indenlandske efterspørgsel, øgedes overskuddet på de løbende poster til 4,7 % af BNP i 2000. I 2001 er overskuddet blevet indsnævret som følge af kombinationen af en stærk indenlandsk efterspørgsel, den globale afmatning og en appreciering af den reale valutakurs. Trods overskuddet på de løbende poster er betalingsbalancen stadig sårbar. Kapitalposterne er blevet svækket siden midten af 1998. I kølvandet på den russiske krise i 1998 forsvandt mulighederne for at låne på de internationale kapitalmarkeder, og Ukraine oplevede en betydelig kapitaludstrømning i tiden omkring præsidentvalget i 1999. Samtidig voksede Ukraines gældsbetjeningsforpligtelser markant i perioden 1999-2001, hvilket delvis afspejlede de meget store lån med forholdsvis korte løbetider, som landet optog i 1997-98. I mellemtiden har de indadgående udenlandske direkte investeringer fortsat været skuffende, hvilket bl.a. hænger sammen med de investoruvenlige rammevilkår og investorernes betænkeligheder ved den politiske ustabilitet. I denne situation er de officielle udenlandske 1 År-til-år inflationen accelererede kraftigt mellem november 1999 (18,3 %) og juli 2000 (31,5 %), hvilket afspejlede deprecieringen af gryniaen omkring præsidentvalget i slutningen af 1999, stigningen i oliepriserne i den pågældende periode og tilpasningen af de administrerede priser. 3
valutareserver forblevet ret lave (omkring 2,07 mia. USD eller 5,5 ugers import medio september 2001) 2. Alt dette fik Ukraine til at stoppe gældsbetjeningen på gælden til Paris-klubben i januar 2000. I samme måned nedjusterede Moody's Ukraines kreditværdighed (fra B3 til Caa1), og i april 2000 måtte Ukraine indgå en gældssanering for en del af sin udenlandske gæld til den private sektor. Ca. 2,6 mia. USD i udlandsgæld til den private sektor, hovedsagelig eurobonds, men også en del af Ukraines gæld til det russiske gasselskab Gazprom, blev omlagt til 7-årige obligationer i euro eller dollar. Så i juli 2001 godkendte Paris-klubben, som tidligere nævnt, en omlægning af Ukraines gæld. GÆLDSSANERING INDEN FOR RAMMERNE AF PARIS-KLUBBEN Gældsomlægningen, som Paris-klubben godkendte i juli 2001, konsoliderer omkring 580 mio. USD, der er forfaldet på lån, som Ukraine optog inden 31. december 1998. Dette beløb består af restancer på hovedstol samt beløb, der forfalder i perioden fra 19. december 2000 til 3. september 2002. Disse beløb skal nu tilbagebetales over 12 år, med en afdragsfri periode på 3 år, i 18 på hinanden følgende lige store halvårlige betalinger. Paris-klubben har herudover indrømmet udsættelse med rentebetalingerne, hvilket betyder, at en stor del af rentebyrden for 2001 er flyttet til 2002. Gældssaneringsaftalen forventes at reducere Ukraines gældsbetjening til kreditorerne i Parisklubben i 2001 og 2002 fra et oprindeligt beløb på 805 mio. USD til 286 mio. USD, der hovedsagelig består af rentebetalinger og betalinger på hovedstolen, der forfalder i 2002 efter udgangen af konsolideringsperioden. Dette skulle give et betydeligt bidrag til at styrke Ukraines betalingsbalancestilling (reduktionen af gældsbetjeningen i 2001-02 svarer til 1,4 % af det skønnede BNP i 2001). Normaliseringen af Ukraines forhold til Paris-klubben kunne også bane vej for landets tilbagevenden på sigt til de internationale kapitalmarkeder. HOVEDTRÆKKENE I DEN FORESLÅEDE LÅNEFACILITET I denne sammenhæng foreslår Kommissionen, at Rådet vedtager en afgørelse om yderligere makrofinansiel bistand til Ukraine i form af et lån på op til 110 mio. EUR. Det foreslåede beløb omfatter de ikke udbetalte midler fra lånetransaktionen fra 1998 (92 mio. EUR), som dermed ikke længere kan udbetales som en del af Rådets afgørelser fra 1998. Da der er behov for at forlænge den gennemsnitlige løbetid for Ukraines gæld og gøre gældsprofilen på kort sigt mere flad, foreslår Kommissionen et lån med en maksimal løbetid på 15 år sammenlignet med en maksimal løbetid på 10 år for det tidligere lån. Lånets afdragsfri periode udvides til ti år fra de syv år under 1998-lånet. Udbetaling af de resterende midler fra 1998-lånefaciliteten under den foreslåede nye afgørelse vil faktisk udgøre en forlængelse af såvel løbetid som afdragsfri periode for de lånte midler. Den foreslåede nye bistand vil blive udbetalt i mindst to rater. Hver af raternes udbetaling afhænger af: Ukraines tilfredsstillende resultater med gennemførelsen af det tilpasnings- og reformprogram, der er aftalt med IMF inden for rammerne af den udvidede finansieringsfacilitet og/eller enhver form for opfølgende aftale med IMF 2 Reserverne har imidlertid udvist en opadgående tendens siden andet kvartal 2000. 4
fremskridt med en række strukturreformforanstaltninger, som skal aftales mellem Kommissionen og de ukrainske myndigheder. Vedtagelsen af denne nye bistand fordrer, at Garantifonden tilføres yderligere 1,62 mio. EUR (svarende til den foreslåede forøgelse af lånebeløbet på ca. 18 mio. EUR i forhold til de resterende midler under lånefaciliteten fra 1998). 5
2002/0018 (CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om supplerende makrofinansiel bistand til Ukraine RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 308, under henvisning til forslag fra Kommissionen 3, under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet 4, og ud fra følgende betragtninger: (1) Kommissionen har hørt Det Økonomiske og Finansielle Udvalg inden fremlæggelsen af sit forslag. (2) Ukraine er ved at gennemføre fundamentale politiske og økonomiske reformer og udfolder betydelige bestræbelser for at indføre en markedsøkonomi. (3) Ukraine og Det Europæiske Fællesskab samt medlemsstaterne har indgået en partnerskabs- og samarbejdsaftale, som bidrager til opbygningen af et fuldgyldigt samarbejdsforhold. (4) Chernobyl-atomkraftværket blev lukket i december 2000 som aftalt mellem de ukrainske myndigheder, G-7 og Den Europæiske Union i det aftalememorandum, der blev undertegnet den 21. december 1995. (5) Den Internationale Valutafond (IMF) godkendte i september 1998 en "udvidet lånefacilitet" (EFF) for Ukraine på ca. 2,3 mia. USD, som efterfølgende forøgedes til ca. 2,6 mia. USD, til støtte for et økonomisk program for perioden juli 1998 til juni 2001. IMF forlængede i december 2000 dette finansielle arrangement til udgangen af august 2002. Verdensbanken har siden 1998 ydet betydelig støtte til Ukraines reformbestræbelser, herunder godkendelse i september 1998 af et tilpasningslån for den finansielle sektor (FSAL) på 300 mio. USD. Verdensbanken forventes fortsat at yde betydelig finansiel bistand til Ukraine i de kommende år, herunder godkendelse af en række tilpasningslån. (6) Paris-klubbens medlemmer vedtog i juli 2001 en omlægning af Ukraines gæld. 3 4 EFT C [...] af [...], s. [... ]. EFT C [...] af [...], s. [... ]. 6
(7) Rådet har ved afgørelse 94/940/EF 5, 95/442/EF 6 og 98/592/EF 7 godkendt makrofinansiel bistand til Ukraine for indtil et samlet beløb på 435 mio. EUR i form af støtte til tidligere makroøkonomiske programmer. (8) De omstændigheder, der lå til grund for ydelsen af makrofinansiel bistand til Ukraine efter afgørelse 98/592/EF, har ændret sig, hvorfor afgørelsen, herunder eventuelt ikkeudbetalte bistandsbeløb, bør erstattes. (9) Der er imidlertid behov for yderligere officiel støtte fra Fællesskabet under det igangværende program til støtte for betalingsbalancen, konsolidering af reservestillingen og fremme af landets nødvendige strukturtilpasning. (10) Fællesskabets lån bør forvaltes af Kommissionen. (11) Traktaten indeholder ikke anden hjemmel til vedtagelse af denne afgørelse end artikel 308 - TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE: Artikel 1 1. Fællesskabet yder Ukraine en langfristet lånefacilitet på højst 110 mio. EUR i hovedstol med en maksimal løbetid på femten år med henblik på at sikre en holdbar betalingsbalancesituation, styrke landets reservestilling og lette gennemførelsen af de nødvendige strukturreformer. 2. Til dette formål bemyndiges Kommissionen til på Fællesskabets vegne at låne de nødvendige midler, som stilles til rådighed for Ukraine i form af et lån. 3. Dette lån forvaltes af Kommissionen i nært samråd med Det Økonomiske og Finansielle Udvalg og på en måde, der er i overensstemmelse med enhver aftale mellem IMF og Ukraine. Artikel 2 1. Kommissionen bemyndiges til, efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, at aftale de økonomisk-politiske betingelser i tilknytning til lånet med de ukrainske myndigheder. Disse betingelser skal være i overensstemmelse med de aftaler, der er nævnt i artikel 1, stk. 3. 2. Kommissionen kontrollerer med regelmæssige mellemrum i samarbejde med Det Økonomiske og Finansielle Udvalg og i tæt koordination med IMF, at den økonomiske politik i Ukraine er i overensstemmelse med formålene med lånet, og at lånebetingelserne overholdes. 5 6 7 EFT L 366 af 31.12.1994, s. 32. EFT L 258 af 28.10.1995, s. 63. EFT L 284 af 22.10.1998, s. 45. 7
Artikel 3 1. Bistanden stilles til rådighed for Ukraine i mindst to rater. Med forbehold af artikel 2 frigives den første rate på grundlag af tilfredsstillende resultater med Ukraines makroøkonomiske program som led i det løbende EFF-arrangement, der er aftalt med IMF, eller som led i et mere omfattende, opfølgende arrangement med IMF. 2. Med forbehold af artikel 2 frigives den/de efterfølgende rater på grundlag af tilfredsstillende videreførelse af de arrangementer, der er omhandlet i stk. 1, og tidligst tre måneder efter frigivelsen af den foregående rate. 3. Midlerne udbetales til Ukraines nationalbank. Artikel 4 1. De lånoptagelses- og långivningstransaktioner, der er nævnt i artikel 1, gennemføres med samme valørdato og må for Fællesskabet ikke medføre omlægning af forfaldstiden, valutakurs- og renterisici eller andre kommercielle risici. 2. Kommissionen skal, hvis Ukraine ønsker det, træffe de nødvendige foranstaltninger til at indføje en klausul om førtidig tilbagebetaling i lånebetingelserne og til, at en sådan klausul kan anvendes. 3. Giver omstændighederne mulighed for en forbedring af renten på lånene, kan Kommissionen på Ukraines anmodning helt eller delvist refinansiere sine oprindelige lånoptagelser eller omlægge de hertil svarende finansielle betingelser. En sådan refinansiering eller omlægning gennemføres på de betingelser, der er fastsat i stk. 1, og må ikke resultere i en forlængelse af den gennemsnitlige løbetid for de af transaktionerne berørte lån eller i en forhøjelse af restgælden, udtrykt i løbende valutakurs, på datoen for disse transaktioner. 4. Ukraine bærer alle de omkostninger, som Fællesskabet afholder i forbindelse med indgåelse og gennemførelse af transaktionerne i henhold til denne afgørelse. 5. Det Økonomiske og Finansielle Udvalg underrettes mindst én gang om året om udviklingen i de transaktioner, der er omhandlet i stk. 2 og 3. Artikel 5 Kommissionen sender mindst én gang om året Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, der indeholder en vurdering af gennemførelsen af denne afgørelse. Rådets afgørelse 98/592/EF ophæves. Artikel 6 Udfærdiget i Bruxelles, [ ]. På Rådets vegne Formand 8
FINANSIERINGSOVERSIGT 1. Transaktionens titel Supplerende makrofinansiel bistand til Ukraine 2. Budgetposter B0-230 ("Reserve til lån og sikkerhedsstillelse for lån til tredjelande") B0-213, der omfatter Det Europæiske Fællesskabs sikkerhedsstillelse for programmer for lån, som Fællesskabet har optaget med henblik på finansiel bistand for de Nyligt Uafkængige Stater og Mongoliet. 3. Retsgrundlag Artikel 308 i traktaten. 4. Beskrivelse og begrundelse for foranstaltningen a) Beskrivelse Et fællesskabslån (finansieret ved hjælp af lån optaget af Fællesskabet på de internationale kapitalmarkeder) på op til 110 mio. EUR til støtte for Ukraines tilpasnings- og reformbestræbelser. b) Begrundelse for foranstaltningen Det afhænger i vid udstrækning af ekstern finansiel bistand fra officielle kilder, om Ukraines stilling over for udlandet kan opretholdes. 5. Klassifikation af udgifterne Obligatoriske. 6. Udgifternes art Budgetpost B0-230: overførsel til Garantifonden (B0-240) i henhold til Rådets forordning nr. 2728/94 til dækning af risici i forbindelse med garantier for lån ydet til tredjelande. Potentiel anvendelse af budgetgarantien for Fællesskabets låntagning med henblik på finansiering af lånet til Ukraine. 9
7. Finansielle virkninger a) Beregningsmetode Budgetpost B0-230: beregning i henhold til Rådets forordning nr. 2728/94. Budgetpost B0-213: der foreslås opført et p.m., da det ikke på forhånd kan beregnes, hvor meget der eventuelt vil blive trukket på denne budgetpost, og hvornår dette i givet fald vil ske, og da det forventes, at denne budgetgaranti ikke vil blive anvendt. b) Foranstaltningens virkninger på aktionsbevillingerne Kun i tilfælde af, at garantien faktisk anvendes. c) Finansiering af aktionsbevillingerne Afgørelsen fordrer overførsel fra garantifondsreserven (B0-230) til Garantifonden (B0-240). Af de 110 mio. EUR er 92 mio. EUR allerede overført. Overførslen beløber sig til 1,62 mio. EUR, svarende til de 18 mio. EUR, der endnu ikke er tilført på grundlag af en 100 % fællesskabsgaranti og en tilførselsprocent på 9. På grund af den ringe indvirkning på reserven er forslaget foreneligt med reservens prioriterede anvendelse. Ved træk på budgetgarantien: Benyttelse af Garantifonden oprettet ved Rådets forordning (EF, EURATOM) nr. 2728 af 31. oktober 1994 Hvis Garantifonden ikke indeholder tilstrækkelige midler, fremskaffes der supplerende midler fra budgettet ved overførsel: af enhver overskudsmargen i garantireserven af forsinkede indbetalinger til budgettet, for hvilke budgetgarantien er blevet bragt i anvendelse (under artikel 27, stk. 3, i finansforordningen) af en eventuel disponibel margen under udgiftsloftet for udgiftsområde 4 i de finansielle overslag eller af midler tilvejebragt ved en omfordeling. Kommissionen kan midlertidigt, for at opfylde sine forpligtelser, sikre gældsbetjeningen ved hjælp af midler fra sin likvide beholdning. I så fald anvendes artikel 12 i Rådets forordning (EØF, EURATOM) nr. 1552/89 af 29.5.1989. 8. Forholdsregler mod svig Midlerne vil blive udbetalt direkte til modtagerlandets centralbank, men først når Kommissionens tjenestegrene efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg og i samråd med IMF og Verdensbanken har kontrolleret, at landets makroøkonomiske politik er tilfredsstillende, og at de specifikke betingelser i tilknytning til denne bistand er opfyldt. 10
9. Oplysninger om omkostningseffektivitet a) Baggrund for transaktionen og specifikke mål Ved at støtte Ukraines makroøkonomiske reformbestræbelser og ved at supplere det internationale samfunds långivning til dette land gennem de internationale finansielle institutioner, vil denne bistand lette landets finansielle bindinger over for udlandet, forbedre vækstudsigterne og støtte dets overgang til markedsøkonomi. b) Evaluering og overvågning Denne bistand er af makroøkonomisk karakter, og overvågningen og vurderingen af den gennemføres inden for rammerne af det IMF-støttede tilpasnings- og reformprogram, som Ukraine er i færd med at implementere. Kommissionens tjenestegrene vil overvåge foranstaltningen på grundlag af ægte makroøkonomiske og strukturpolitiske indikatorer, som aftales med myndighederne i modtagerlandet. De vil holde snæver kontakt med IMF og Verdensbanken og trække på deres vurdering af modtagerlandets stabiliserings- og reformresultater. Ifølge forslaget til Rådets afgørelse skal der udarbejdes en årlig rapport til Europa- Parlamentet og Rådet, som skal indeholde en vurdering af foranstaltningens gennemførelse. 10. Administrationsudgifter Denne foranstaltning er af ekstraordinær karakter og vil ikke medføre en forøgelse af Kommissionens personale. 11