En metode til at undersøge efterlevelsen af bygningsreglementets krav i relation til energirenovering af bygninger

Overholdelse af bygningsreglementets krav ved renovering En metode til at undersøge efterlevelsen af bygningsreglementets krav i relation til energirenovering af bygninger Kirsten Gram-Hanssen, Toke Haunstrup Christensen og Jesper Ole Jensen Forskergruppen for Bæredygtige Byer og Boliger Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet 1

Indhold Forord... 3 Indledning og baggrund... 4 Hvilke spørgsmål metoden besvarer... 4 Beskrivelse af metoden... 6 Om de foreslåede surveys... 7 Survey blandt håndværkere og entreprenører... 7 Survey blandt rådgivere og projekterende... 8 Survey blandt kommuner... 9 Survey blandt parcelhusejere... 9 Survey blandt ejendomsansvarlige for etagebebyggelser og tæt-lav. 10 Panel af nøgleaktører... 12 Analyse ved brug af energimærker og energikonsulenter... 13 Strategi for analyse... 15 Analyse af håndværker og entreprenør survey... 15 Analyse af survey blandt rådgivere og projekterende... 16 Analyse af survey blandt kommuner... 16 Analyse af survey blandt parcelhusejere... 17 Analyse af survey blandt ejendomsansvarlige... 20 Analyse af nøgleaktørpanel... 23 Analyser på tværs... 23 Bilagsoversigt... 24 Bilag 1: Survey til håndværkere og entreprenører... 25 Bilag 2: Survey til rådgivere og projekterende... 33 Bilag 3: Survey til kommunerne... 41 Bilag 4: Survey til parcelhusejere... 48 Bilag 5: Survey til ejere og administratorer af boliger i etageejendomme og tæt-lav boliger... 57 2

Forord Denne rapport beskriver en metode som Energistyrelsen kan bruge til at følge overholdelsen af bygningsreglementet krav om efterisolering ved renovering. Det er vores håb at metoden og de dertil hørende spørgeskemaer kan bidrage til over de kommende år at belyse, hvordan bygninger renoveres og pege på, hvordan bygningsreglementet kan bruges til at fremme, at der i højere grad sker efterisolering samtidig med renoveringer. Metoden er et led i Klima-, Energi-, og Bygningsministerens arbejde med at sikre øget efterlevelse af bygningsreglements krav ved at gøre reglerne lettere at forstå, at styrke informationen om reglerne samt at følge efterlevelsen af kravene. Opgaven er dermed en del af Strategi for energirenovering af bygninger - Vejen til energieffektive bygninger i fremtidens Danmark, fra maj 2014 (punkt 4 af 12 punkter rettet mod bygningsreglementet). Rapporten og de tilhørende spørgeskemaer er udarbejdet af Kirsten Gram- Hanssen, Toke Haunstrup Christensen og Jesper Ole Jensen fra Forskergruppen for Bæredygtige Byer og Boliger ved SBi. Kirsten Gram-Hanssen har fungeret som projektleder. I forbindelse med udarbejdelsen af metoderne og spørgeskemaerne har vi fået værdifuld hjælp fra Søren Aggerholm, Jesper Krag, Niels Haldor Bertelsen samt Ernst Jan de Place Hansen, alle ligeledes fra SBi. De enkelte spørgeskemaer er desuden blevet kommenteret af forskellige relevante organisationer eller repræsentanter for målgruppen. I den forbindelse vil vi gerne takke: Niels Strange, Dansk Byggeri Morten Frihagen, Dansk Håndværk Mikael Koch, Danske ARK Henrik Garver, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI Jan Hansen, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF) Morten Marott Larsen, Ejendomsforeningen Danmark Orla Huulgaard Jørgensen, Mariagerfjord Kommune Maja Jensen, Viborg Kommune Kjeld Nissen, Esbjerg Kommune To anonyme parcelhusejere Desuden vil vi takke følgende for deres bidrag med baggrundsoplysninger til forberedelsen af metoden: Birger R. Kirstensen (Landsbyggefonden), Henrik Lilja (Håndværksrådet) og Toke Stokholm Bundgaard (Danmarks Statistik). Mange har således bidraget med nyttige kommentarer og oplysninger til udarbejdelsen af metoden, men eventulle fejl og unøjagtigheder er det dog alene forfatterne, der er ansvarlige for. 12. december 2014 Kirsten Gram-Hanssen Professor MSO 3

Indledning og baggrund Energistyrelsen har udbudt en opgave om udvikling af en metode til vurdering af, hvorvidt bygningsreglementets krav til efterisolering i eksisterende bygninger efterleves. Vurderingen skal kunne gennemføres hvert andet år, således at udviklingen i efterlevelsen kan følges over årene, og på en måde som kan give indblik i, hvad der kan gøres for at sikre en højere efterlevelse. I denne rapport beskrives en løsning på denne opgave. Efterisolering af den eksisterende bygningsmasse er af overordentlig stor betydning for at nå målsætningerne i den langsigtede danske energistrategi, og bygningsreglementet spiller en væsentlig rolle i forhold til at fremme denne energirenovering. Det er derfor også vigtigt at følge op på, hvorvidt bygningsreglementet efterleves i praksis, om efterlevelsen forbedres over årene samt at komme med forslag til, hvordan dette kan fremmes. I løsningen er det væsentligt at være opmærksom på, at det der skal undersøges er, om det gældende bygningsreglement overholdes. For at opnå så valide svar som muligt på en sådan problemstilling, skal metoden sikre fuld anonymitet for de informanter, der deltager, og herunder sikre at informanter ikke oplever, at de skal angive ulovligheder om dem selv eller andre, men at de med udgangspunkt i anonymiteten trygt kan svare på spørgsmålene. Dermed er det væsentligt, at myndighederne ikke gennem den anvendte metode har mulighed for at finde frem til informanterne og på baggrund heraf rejse sager om manglende efterlevelse, hverken over for virksomheder, kommuner, organisationer eller privatpersoner. Da opgaven er at opstille en metode som kan følge en udvikling over en årrække omkring efterlevelse af krav i forbindelse med renovering af bygningsmassen, er det vurderet, at det samtidigt også er væsentligt at opsamle mere generelle data omkring bygningsrenovering. Hvis en metode skal forholde sig til om der ved renovering er større eller mindre efterlevelse af bygningsreglementets krav, så bør disse data kunne sammenholdes med mere generelle data om, hvor mange bygninger der i den pågældende periode er blevet renoveret. I det følgende foreslås derfor en metode, hvor mere generel dataindsamling om renovering af bygninger er kombineret med den mere specifikke dataindsamling om efterlevelse af krav. Hvilke spørgsmål metoden besvarer 4 Den metode der er udviklet indeholder en række forskellige elementer som tilsammen kan give et overblik over efterlevelsen af kravene for følgende kategorier af bygninger og bygningsejere: a) Privatejede enfamiliehuse b) Etageboliger med ejerlejligheder eller andelsforeninger c) Private udlejningsboliger d) Almene boliger e) Bygninger inden for handel- og servicesektoren (kontorbyggeri, forretningscentre mv) f) Kommunale bygninger

For at undersøge, hvad der sker på bygningsrenoveringsområdet inden for disse meget forskellige typer af bygninger, inkluderer metoden at en række forskellige aktører bliver inddraget på måder, som tilsammen kan svare på spørgsmålene: 1 Hvilke andele af de gennemførte ombygninger/ændringer af konstruktioner mod jord samt facader og tage gennemføres i overensstemmelse med kravene i bygningsreglementet? 2 I hvilket omfang gennemføres rentabilitetsberegninger forud for gennemførelsen af renoveringen? 3 Hvorledes er samspillet mellem bygningsejeren, den udførende part og eventuelle rådgivere i forbindelse med beslutningen om gennemførelse af efterisolering? 4 Hvad er kendskabet til og forståelsen af bygningsreglementets krav hos bygningsejeren, de udførende virksomheder og eventuelle rådgivere? 5 Hvis der ikke gennemføres efterisoleringer i det omfang, som bygningsreglementet foreskriver, hvad er årsagerne hertil? 6 Hvilke forhold kan motivere bygningsejerne, de udførende eller eventuelle rådgivere til at gennemføre efterisolering? 5

Beskrivelse af metoden I en renovering af en bygning er der potentielt tre forskellige typer af aktører involveret: Bygningens ejer, den der udfører renoveringen og den der har planlagt og rådgivet i forbindelse med renoveringen. I det følgende beskrives kortfattet disse aktører og relationen mellem dem i forskellige typer af projekter. En væsentlig aktør er de håndværkere og entreprenører, der udfører de konkrete renoveringsprojekter. Dette kan være enkelthåndværkere, mindre håndværksfirmaer eller store entreprenørfirmaer. Særligt i de tilfælde, hvor det er større entreprenørfirmaer, men også for de mindre håndværksfirmaer, er det vigtigt at være opmærksom på, at forskellige håndværkere og ledere inden for samme virksomhed kan svare vidt forskelligt på de samme spørgsmål, og at alle svar kan være lige relevante i forhold til det, der ønskes undersøgt. De samme personer og virksomheder, der i én sammenhæng er de udførende håndværkere, kan i andre projekter, eller i samme projekt, også være den rådgivende og projekterende virksomheder. Særligt i mindre renoveringsprojekter, og særligt i forhold til parcelhuse, vil den udførende og den rådgivende i praksis ofte være den samme virksomhed. Det betyder, at det er vigtigt at såvel de der analyserer survey-svarene som de, der svarer på spørgsmålene, er opmærksomme på, hvilken rolle den pågældende aktør svarer ud fra. I andre tilfælde kan der også være sammenfald mellem bygningsejeren og den rådgivende/projekterende virksomhed, idet fx nogle store kommuner og almene boligselskaber har interne rådgivere. I disse tilfælde er det igen relevant at såvel de, der svarer på spørgeskemaerne, som de der analyserer dem, er opmærksomme på, hvilken rolle informanten har haft i forhold til de renoveringer, som vedkommende svarer ud fra. I forhold til renovering af parcelhuse, særligt hvis der er tale om gør-det-selv arbejde, er der ofte slet ikke en egentlig rådgiver/projekterende ind over renoveringsprojektet. Særligt for forskellige former for etageboliger kan der også være flere forskellige aktører som relaterer til det vi omtaler som bygningsejeren. I almene boligselskaber har beboerne en udstrakt medbestemmelse over deres boliger, men konkrete renoveringsprojekter vil ofte være ledet af ejendomsadministrationen. For privat udlejning kan typen af boligejere variere fra den lille udlejer med få ejendomme og op til store professionelt drevne organisationer som pensionskasser mm. Når det skal undersøges, hvordan der renoveres og hvorvidt bygningsreglementet bliver overholdt, kan det være relevant at spørge alle tre typer af aktører, hvilket den her skitserede metode gør, dels gennem fem forskellige surveys, og dels gennem et panel af repræsentanter fra relevante organisationer. For alle surveys gælder, at de søger at undersøge overholdelsen af bygningsreglementet inden for de seneste to år, idet undersøgelsen forventes at gennemføres hvert andet år. Besvarelserne vil således kunne følge en udvikling fra den ene to års periode til den næste. 6 En yderligere tilgang til at svare på spørgsmålet ser på bygningerne fremfor at spørge aktørerne. Ideen her er at tage udgangspunkt i energimærkningen

af de ca. 30.000 boliger der hvert år bliver solgt, og bruge den bygningsgennemgang der her foretages til at give input til besvarelsen. I det følgende beskrives de fem surveys, aktørpanelet samt ideen til, hvordan energimærket kan inddrages. Om de foreslåede surveys De konkrete spørgsmål til survey indgår i bilag. Surveys til rådgivere, kommuner, ejendomsadministratorer og parcelhusejere foreslås udformet som webbaserede spørgeskemaer, idet dette er langt den billigste og mest effektive måde at indsamle disse data på. Det antages at målgruppen for disse surveys, undtagen parcelhusejerne, vil have adgang til at kunne svare på nettet. Blandt parcelhusejerne antages det, at den andel der ikke har adgang til nettet er så lille, at den ikke er væsentlig, og at den primært omfatter de meget gamle som i øvrigt må forventes også at være de, der i mindst omfang renoverer deres bolig. For håndværker-surveyen overvejes det, om der skal bruges en telefonbaseret metode frem for en internetbaseret, idet det forventes at denne målgruppe lettere nås via telefon. Det vil dog være en konkret afvejning mellem pris og svarprocent (dvs. kvalitet i undersøgelsen) som her må afgøre metoden. Der udsendes så vidt mulig email til de respondenter, der ønskes svar fra, men i de tilfælde hvor dette ikke er muligt udsendes der brev med opfordring til at deltage og med link til spørgeskema. For alle surveys gælder, at de skal testes på den konkrete målgruppe, i den konkrete form som de skal bruges i, dvs. enten opsat som webbaseret version eller som telefoninterview. I forbindelse med denne test skal det undersøges, hvor lang tid besvarelsen tager, og dette anføres i introteksten til hver survey. I forlængelse af testen må det også påregnes, at forslag til præciseringer af spørgsmål mm. kan forekomme. Der er ikke taget endelig stilling til, hvor mange respondenter der inkluderes i de enkelte surveys eller hvor høj en svarprocent der skal opnås. Der er i det følgende angivet nogle forslag til dette, men da dette spørgsmål hænger sammen med den pris, som undersøgelser vil koste, må det endeligt afgøres af Energistyrelsen. Survey blandt håndværkere og entreprenører Håndværkere og entreprenører er nøgleaktører i forhold til at vide, hvad der foregår, når bygninger bliver renoveret, da de er inde over alle renoveringsprojekter undtagen de rene gør-det-selv renoveringer. Surveyen blandt håndværkere og entreprenører skal således svare på, hvorvidt disse aktører kender bygningsreglementets bestemmelser, angive i hvor stort et omfang det overholdes inden for alle de forskellige bygnings- og ejertyper samt komme med forslag til forbedringer af bygningsreglementet. Der findes henved 30.000 håndværker- og entreprenørfirmaer i Danmark (tallet dækker dog over en bred gruppe af især håndværkere, hvoraf en del ikke er direkte relevante i forhold til denne opgave fx elektrikere, malere o. lign.) 1. Adresselister til udsendelse af spørgeskemaer kan skaffes enten gennem Danmarks Statistik (via udtræk på branchekoder relateret til hovedgruppen Bygge- og anlægsvirksomhed) eller gennem organisationerne Dansk Byggeri og Håndværksrådet. Håndværksrådet har 3.500 medlemmer, hvoraf ca. 850 medlemmer er tømrere/snedkere og murere (hovedparten or- 11 Udtræk fra Danmarks Statistik (Statistikbanken) på data for Generel firmastatistik (antal firmaer inden for brancherne byggeentreprenører, bygningsinstallation, bygningsfærdiggørelse, murere og anden specialiseret bygge- og anlægsvirksomhed samt forberedende byggepladsarbejde). 7

ganiseret via den faglige organisation Dansk Håndværk under Håndværksrådet). Håndværksrådet/Dansk Håndværk er ikke afvisende overfor at udsende skemaer (evt. som omtale i nyhedsbrevet for Dansk Håndværk) dog kan der blive tale om at udgifter ved udsendelse af egentlige breve/mails skal dækkes. Dansk Byggeri organiserer i alt ca. 6.000 virksomheder inden for udførende og producerende områder knyttet til byggeriet. Ifølge Dansk Byggeris egne oplysninger organiserer de ca. 80 % af tømrerne (ca. 3.000 medlemsvirksomheder) og ca. 75 % af murerne i Danmark. Dansk Byggeri er i udgangspunktet positivt indstillede over for at stå for udsendelse af spørgeskema til udtræk af deres medlemmer. Det foreslås, at der sendes spørgeskema ud til 1.500 håndværker- /entreprenørvirksomheder og laves opfølgning på de, der ikke har svaret, til der nås en besvarelsesprocent på mindst 35 %. Ved udsendelse skal det overvejes, om der skal inddrages forholdsvis flere store firmaer end små for at få en rimelig repræsentativ fordeling på omfanget af renoveringsprojekter frem for på antallet af firmaer. Der forventes kun én besvarelse fra hvert firma, selv om de store firmaer må forventes at deltage i væsentligt flere renoveringer. Det skal desuden overvejes, om surveyen skal udføres via telefoninterview. Survey blandt rådgivere og projekterende Rådgivere og projekterende er nøgleaktører på alle større renoveringsprojekter og er dem, der er ansvarlig for at bygningsreglementet overholdes på de projekter, som de er involveret i. Surveyen blandt rådgivere og projekterende skal således dels svare på, hvorvidt der blandt disse aktører er manglende kendskab til bygningsreglementets bestemmelser, angive i hvor stort et omfang reglementet overholdes inden for forskellige bygnings- og ejertyper, særligt for de større byggeprojekter, samt komme med forslag til forbedringer af bygningsreglementet. Der findes ca. 1.100 virksomheder der står for rådgivning og projektering i Danmark, og som er medlem af enten Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) eller Danske Arkitektvirksomheder (Danske Ark) (ca. 300 medlemmer hos FRI og ca. 800 medlemmer hos Danske ark). Der foretages om muligt en frasortering af de rådgivere, der ikke arbejder med bygninger eller renovering, hvilket vurderes at være en mindre del af virksomhederne (omkring 10%). Adresselister til udsendelse af spørgeskemaer kan skaffes gennem organisationerne Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Danske ARK, evt. mod betaling. Det består af mailadresser til firmaernes hovedadresser. Herfra bedes firmaerne selv distribuere mailen videre til den person i firmaet, der fagligt set er mest oplagt til at udfylde spørgeskemaet. Det foreslås, at der sendes spørgeskema ud til 600 respondenter og laves opfølgning på de der ikke har svaret (evt. på alle hvis det ikke er mulig at skelne) til der nås en besvarelsesprocent på mindst 35 %. Ved udsendelse skal det overvejes, om der skal inddrages flere store firmaer end små for at få en rimelig repræsentativ fordeling på omfanget af renoveringsprojekter frem for på antallet af firmaer. Der forventes kun en besvarelse fra hvert firma, selv om de store firmaer må forventes at deltage i væsentligt flere renoveringer. 8

Survey blandt kommuner Kommunerne er bygningsejere af alle de kommunale bygninger som fx skoler og institutioner, og kommunerne spørges ind til, hvordan renoveringen af disse bygninger foregår, ligesom det søges testet i hvor høj grad kommunernes bygningsansvarlige er bekendt med bygningsreglementet regler. Spørgeskema sendes til alle 98 danske kommuner. Surveyen er anonym, men der spørges til type af kommune ud fra størrelse m.m. Der spørges til antal og typer af renoveringer, til kendskab til reglementet, samt til problemstillinger omkring overholdelse i egen kommune. Samtlige kommuner kontaktes via hovedmailadressen, hvor det bedes videresendt til de ansvarlige for kommunens egne bygninger, fx til lederen af afdelingen for kommunale ejendomme eller den energiansvarlig for kommunens ejendomme. I kommuner, hvor der er et forvaltningsopdelt ejerskab til bygningerne, bedes kommunen om at videresende spørgeskemaet til den bygningsansvarlige i den forvaltning, som har den største renoveringsaktivitet. Det foreslås at der laves opfølgning for de kommuner der ikke har svaret indtil en besvarelsesprocent på mindst 65 % er nået. Survey blandt parcelhusejere Der findes ca. 1 million parcelhuse i Danmark og ca. 130.000 privatejede boliger i rækkehuse ifølge Danmarks Statistiks Statistikbank. Parcelhuse er dermed den mest udbredte bygningstype, og det er også den type, der oftest er blevet fremhævet som bygningstypen med det største potentiale for energibesparelser. Det skal overvejes om surveyen udelukkende skal fokusere på parcelhusejerne eller om den også skal inkludere de privatejede rækkehuse, samt hvor stor en andel af svarene der i givet fald ønskes fra rækkehus-ejere. Det skal bemærkes, at privatejede rækkehuse også kan indgå i surveyen blandt ejendomsansvarlige for etagebebyggelser og tæt-lav. I det følgende af metodebeskrivelsen omtales undersøgelsen som parcelhussurveyen, uagtet at dette ikke er endeligt afklaret. En survey blandt parcelhusejere kan sige noget om, hvor meget der bliver renoveret i disse boliger, hvad der renoveres og hvorfor. Desuden kan der spørges til isoleringsniveauerne og til den rådgivning bygningsejerne har fået fra håndværkere og entreprenører. En af udfordringerne ved at gennemføre en survey om energiforbedringer af klimaskærmen blandt boligejere er, at det må forventes at det kun er ca. 10 % af alle parcelhuse, der har gennemgået renoveringer af klimaskærmen inden for de sidste to år. Der skal derfor sendes spørgeskemaer ud til ca. ti gange så mange, som vi ønsker at få svar fra omkring dette. Det skal dog bemærkes, at det også i sig selv er et resultat at få svar fra alle de, der ikke har renoveret, og koble dette med socio-økonomiske data om beboerne og bygnings- og energidata fra BBR. Danmarks Statistik bruges til at udsende survey, idet det her er muligt at bruge registeroplysninger om såvel husene som om beboerne, både i udvælgelsen af hvem der inddrages i surveyen og i analyserne af svarene. Fx vurderes det ikke relevant at spørge ejere af huse bygget efter år 2000 omkring deres renoveringspraksis, hvorimod det blandt de øvrige husejere er væsentligt at få et socio-økonomisk repræsentativt udsnit af ejerne. Det vurderes, at der skal indhentes mindst 500 besvarelser fra ejere, der har gennemført relevante renoveringer. Det må derfor forventes, at der skal foreligge besvarelser fra mindst 5.000 parcelhusejere. Med en svarprocent på 9

mindst 35 % skal der kontaktes ca. 15.000 boligejere, og der regnes med at der skal laves opfølgning på de, der ikke svarer i første omgang for at opnå denne svar procent. Survey blandt ejendomsansvarlige for etagebebyggelser og tæt-lav Etageboliger og boliger i tæt-lav bebyggelser (række-, kæde- og dobbelthuse) står for 39% hhv. 15% af de danske boliger. Etageboligerne og tæt-lav boliger er imidlertid ejet og administreret på en række forskellige måder, som har betydning for hvem og hvordan der skal spørges. I det følgende skelnes mellem disse ejerformer. Følgende tabel viser fordelingen af danske etageboliger og tæt-lav boliger (beboede og ubeboede) på forskellige ejerformer i 2014. Tabellen viser antal boliger samt (i parentes) procent af alle etage- og tætlav-boliger: Ejerform Etageboliger Tæt-lav Privatpersoner inkl. I/S 295493 (20%) 160368 (11%) Almene boligselskaber 392178 (26%) 146318 (10%) A/S, ApS og andre selskaber 160551 (11%) 21838 (1%) Private andelsboligforeninger 151425 (10%) 47862 (3%) Offentlig myndighed 33366 (2%) 20028 (1%) Andet / uoplyst 44798 (3%) 8009 (1%) Kilde: Danmarks Statistik (Statistikbanken) BOL101 Af tabellen fremgår det, at de mest udbredte kombinationer af ejerform og bygningstype er almene etageboliger (26%), privatejede etageboliger (20%), privatejede tæt-lav boliger (11%), tæt-lav boliger ejet af A/S, ApS eller andre selskabsformer (11%), almene tæt-lav boliger (10%) samt private andelsboligforeninger i etageboliger (10%). Almene boliger udgør ca. 36% (ca. 540.000 boliger) af alle etage- og tæt-lav boliger og er fordelt på ca. 700 boligorganisationer. Landbyggefonden har mailadresser på alle boligorganisationer, hvilket er fuld dækning, og disse mailadresser kan udleveres til brug for undersøgelsen. I spørgsmål og analyser skal der tages hensyn til at den enkelte boligorganisation kan have adskillige afdelinger og bebyggelser. Det betyder også, at det må forventes at en stor del af besvarelserne vil svare ja til at de har gennemført renoveringer af klimaskærmen inden for de sidste to år. Det foreslås, at der sendes ud til alle 700 organisationer og følges op på de, der ikke svarer (evt. opfølgning til alle, hvis det ikke er muligt at skelne), til der er opnået en svarprocent på 35 %. En alternativ mulighed er at gå via Danmarks Statistik, som har adgang til liste hos Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter over alle boligorganisationer. Kontaktoplysningerne består i en hoved-mailadresse og en navngiven administrator. 10 Andelsboligforeninger udgør ca. 200.000 boliger fordelt på ca. 10.000 andelsboligforeninger. Af disse er ca. 5.000 foreninger (svarende til ca. 100.000 andelsboliger) repræsenteret i ABF (Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation), som har postadresser på alle bestyrelsesformænd og mailadresser på en del. ABF ønsker ikke udlevere adresser, men vil evt. mod dækning af omkostninger stå for udsendelse. Alternativt kan andelsboligforeningsadresser også skaffes gennem Danmarks Statistik, som har landsdækkende liste med kontaktperson for hver andelsboligforening (både adresse og mail). Kontaktpersonen er en af andelsboligforeningen udpeget administrator (kan være beboer i foreningen såvel som professionel admini-

strator). Da det må forventes, at det kun er ca. 10 % af andelsboligforeningerne, der har gennemført renoveringer af klimaskærmen inden for de seneste to år, er det relevant at udsende til samtlige 5.000 foreninger hos ABF (i så fald sandsynligvis en kombination af mail og brev) eller et repræsentativt udtræk på 5.000 andelsboligforeninger fra Danmarks Statistik (i så fald per mail). I begge tilfælde evt. med opfølgning på mail. Privat udlejning inden for etageboliger og tæt-lav boliger udgør ca. 335.000 boliger (privat udleje, inkl. I/S, og boliger ejet af A/S, ApS og andre former for selskaber). 2 Dette svarer til ca. 23 % af alle etage- og tæt-lav-boliger. Fordelingen på de to ejerforhold er nogenlunde lige med 52 % af udlejningsboligerne ejet af privatpersoner (inkl. I/S) og 48 % ejet af A/S, ApS eller andre former for selskaber. For en stor del af den private udleje gælder, at ejeren kun ejer en enkelt eller få bygninger, mens der for A/S, ApS og andre selskaber kan gælde, at nogle ejer mange bygninger (fx pensionsselskaber). Ejendomsforeningen Danmark repræsenterer ifølge deres hjemmeside ca. 85 % af det professionelle ejendomsmarked (beregnet som andel af markedsværdien) af disse ejere. Afhængig af spørgeskemaet og undersøgelsen vil Ejendomsforeningen Danmark gerne være behjælpelig med udsendelsen af skemaer. Da Ejendomsforeningen Danmark dækker en betydelig del af det private udlejningsmarked, kan der sikres en rimelig repræsentativitet (dog med en mulig bias mod større udlejere). Da det ligesom for andelsboligforeninger vurderes, at kun en mindre andel af de private udlejere vil have renoveret bygninger inden for de seneste to år, bør der udsendes til et relativt stort antal. Hvis der stræbes efter en svarprocent på ca. 35 %, bør der udsendes til et repræsentativt udsnit på ca. 1000 af Ejendomsforeningen Danmarks medlemmer. En alternativ mulighed er at gå via Danmarks Statistik. Der er dog ikke tale om nogen simpel løsning, da Danmarks Statistik ikke har et egentligt register over private udlejere og ikke tidligere har lavet en statistik for disse specifikt. En mulighed er at benytte Danmarks Statistiks data for ejerforhold (ejerforholdskode). Her kan man fx lave udtræk af alle bygninger, hvor der 1) er mere end X antal adresser/boliger (fx mindst 5 beboelsesadresser i samme bygning), og hvor 2) mindst XX% (fx 80%) af adresserne bebos af andre personer end ejeren selv. Når der skal være et kriterium om et minimumantal af adresser handler det bl.a. om at undgå også at medtage ejere, som fremlejer deres lejlighed for en kortere periode. Denne metode er dog ikke prøvet tidligere og forudsætter derfor gennemførelse af en pilot, som vil fordyre opgaven en del (første gang surveyen gennemføres). Inden for etageboliger og tæt-lav boliger er der ca. 250.000 ejerboliger (dvs. boliger som bebos af boligens ejer). Dette udgør ca. 17 % af alle etage- og tæt-lav-boliger. Ejerboligerne er nogenlunde ligeligt fordelt på etageboliger og tæt-lav boliger (48% hhv. 52%). Hovedparten af disse må forventes at være organiseret i en ejerboligforening (jf. Ejerlejlighedslovens 2), som kunne være relevant i forhold til besvarelse af spørgeskemaet, da ejerboligforeningen i mange tilfælde tager beslutning om fælles renoveringsopgaver. I loven står, at ejerforeningerne alene [har] karakter af et administrationsfællesskab, idet en som fuldmægtig for ejerne administrerer de fælles anliggender. I forhold til besvarelse af spørgeskemaet vil bestyrelsen (formanden) sandsynligvis være den rette at sende til og/eller ejerforeningens administrator (hvis der er en sådan). Ejerboligforeningerne er dog samtidig nok den sværeste gruppe at nå i denne undersøgelse. Ifølge Danmarks Statistik har nogle ejerforeninger dog CVR-nummer (formodentlig de større), og en mulighed kunne derfor eventuelt være at benytte CVR-registeret til at trække adresser på disse. 2 Kilde: Danmarks Statistik (Statistikbanken) BOL101 11

En survey blandt ejere og administratorer af etageejendomme og tætlavbebyggelser kan sige noget om, hvor meget der bliver renoveret i disse typer af boliger, hvad der renoveres og hvorfor. Desuden kan der spørges til isoleringsniveauerne og til den rådgivning bygningsejerne har fået fra rådgivere og projekterende, samt hvad deres eget kendskab til bygningsreglementet er. Udfordringen ved denne survey er, at de bygningsansvarlige på tværs af de forskellige ejerformer spænder over et meget bredt spektrum fra teknisk uddannede, som er fuldtidsbeskæftiget med at administrere boliger og renoveringer, til privatpersoner som gør det i deres fritid og kun sjældent er involveret i beslutninger omkring renovering. Dele af denne survey kan vise sig at blive uforholdsmæssig dyr at gennemføre i forhold til hvor stor en andel af bygninger/boliger, der omfattes af delundersøgelsen. Det skal derfor overvejes om alle ejerformer skal inddrages i denne survey. Panel af nøgleaktører I forlængelse af, at der gennemføres disse fem surveys blandt relevante bygningsejere, rådgivere og udførende, skal der afholdes et eller flere paneler, hvor nøgleaktører fra organisationer bliver bedt om at forholde sig til resultaterne fra surveys. En bruttoliste over organisationer, der kan inviteres, og hvoraf flere allerede har udtrykt interesse for at deltage i et sådant panel, er: Dansk Byggeri Håndværksrådet Dansk Industri Undervisere på efteruddannelseskurser for håndværkere Videnscenter for energirenovering Danmarks Almene Boliger (BL) Landsbyggefonden Ejendomsforeningen Danmark Grundejernes Investeringsfond (GI) Byggeskadefonden bvb Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF) Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) Danske ARK Kommunernes Landsforening (KL) Bygherreforeningen Vidensinstitutioner, SBi, AAU, DTU, TI Dvs. i alt 17-20 organisationer. Der skal mindst afholdes et panel med mindst 8 organisationer repræsenteret. Der skal ikke deltage mere end 10 organisationer i samme panel, af hensyn til, at alle skal kunne komme til orde, og det kan derfor overvejes at afholde to selvstændige paneler, hvor et har fokus på bygningsejerne og et andet har fokus på de udførende, eller tilfældigt fordelt efter hvem der kan hvilke dage. Panelerne skal tilsammen forholde sig til alle typer af bygninger. Metodisk gennemføres panelerne som fokusgruppe-interview, hvor hovedresultater fra alle surveys præsenteres, hvorefter en moderater giver nogle spørgsmål som panelet skal forholde sig til og diskutere for enten at opnå en enighed eller at få præciseret forskelle i synspunkter. 12 Spørgsmål til deltagerne i fokusgruppe-interview: I hvor høj grad mener I at disse survey-resultater afspejler virkeligheden? (enighed i gruppen?)

Hvis forskellige surveys giver modstridende resultater, hvordan tolker I så dette? På hvilke områder er der væsentlige afvigelser i disse resultater fra hvad I mener der er gældende? (enighed i gruppen?) Er der væsentlige problemstillinger omkring overholdelse af bygningsreglementet, som ikke bliver belyst gennem de gennemførte surveys? (hvilke?) (enighed i gruppen?) Hvilke anbefalinger vil I give til Energistyrelsen for at fremme en bedre overholdelse af Bygningsreglementets krav om energieffektivisering ved renovering? (enighed i gruppen?) Når undersøgelsen har været gennemført flere gange spørges desuden til hvordan de tolker den udvikling, eller mangel på udvikling, som analyserne viser Formålet med panelerne er at få input til tolkningen af de indsamlede data samt at komme med konkrete forslag til forbedringer af bygningsreglementet og tilhørende tiltag til fremme at energirenovering af bygningsmassen. I analysen af paneldeltagernes synspunkter er det vigtigt at være opmærksom på, at de forskellige organisationer hver især har forskellige politiske dagsordner og forskellige interesser. Analyse ved brug af energimærker og energikonsulenter Det skal i samarbejde med Energistyrelsen overvejes om energimærkningsordningen kan inddrages i evalueringen på lidt længere sigt. Hvert år gennemgår energikonsulenter ca. 40.000-50.000 enfamiliehuse i forbindelse med udarbejdelse af den lovpligtige energimærkning ved salg. Tilsvarende udarbejdes også ca. 10.000 energimærkningsrapporter for andre bygninger, som fx etageboliger og erhvervsbygninger. Det kan overvejes, om energikonsulenterne skal foretage en mindre udvidelse af deres indberetning med hensyn til en vurdering af, om der de sidste fx 5 år er foretaget udskiftninger, ombygninger eller ændringer af bygningsdele og installationer. Forslag til udvidet registrering: Udskiftning af bygningsdel ny konstruktion (fx tagkonstruktion), år Ombygning/ændring af bygningsdel (vedligeholdelse af en bygningsdel) ny tagbelægning, år ny facadebeklædning, år ny gulvbelægning, år ny etageadskillelse mod uopvarmet kælder / krybekælder, år nye vinduer, år ny kedel (olie eller gas), år ny varmepumpe, år Suppleret med de til energimærkningen nødvendige registreringer af bygningsdelenes U-værdier, kan det efterfølgende analyseres om en renoveret bygningsdel har et isoleringsniveau, der er over eller under grænseværdien jf. bygningsreglementets efterisoleringskrav. Det vil sige, at har et enfamiliehus fx 150 mm loftisolering og en 1 år gammel tagbelægning, kan der være tale om manglende efterlevelse af bygningsreglementet krav. Ligeledes vil det, efter stramningerne af kravet for vinduer til et B-mærke i 2015, i løbet af få år kunne analyseres om de skærpede krav efterleves. 13

Det skal bemærkes, at for de bygningsdele der er blevet ombygget og ikke opfylder efterisoleringskravet, kan analysen ikke afklare om den manglende overlevelse kan skyldes manglende rentabilitet eller fx arkitektoniske og byggetekniske forhold. Det vurderes, at det vil være meget omfattende, hvis energikonsulenten skal medtage denne dokumentation i sin registrering. Den udvidede indberetning er knyttet til et bestemt hus eller bygning i form af en adresse og dermed haves mulighed for fremadrettet at udføre en stikprøvekontrol i den del af bygningsmassen, som er energimærket. Dette vil dermed imødekomme EPDB s krav om at træffe nødvendige foranstaltninger, der sikrer efterlevelsen jf. artikel 7 nedenfor: Artikel 7 - Eksisterende bygninger: Derudover træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den energimæssige ydeevne for en bygningsdel, der udgør en del af klimaskærmen og har en væsentlig indvirkning på klimaskærmens energimæssige ydeevne, opfylder mindstekravene til energimæssig ydeevne, for så vidt dette er teknisk, funktionelt og økonomisk muligt, når den nævnte bygningsdel vedligeholdes eller udskiftes. [EPBD 19. maj]. 14

Strategi for analyse De fem surveys gennemføres som beskrevet ovenfor, med de spørgeskemaer der indgår i bilag 1-5. Analyserne foregår dels særskilt for hver survey og dels i en samlet analyse som beskrevet nedenfor. Analyse af håndværker og entreprenør survey Analysen af survey blandt håndværkere og entreprenører skal svare på, hvor stor en del af håndværkere og entreprenørerne der har kendskab til de relevante dele af bygningsreglementet, samt hvor stor en andel af de gennemførte renoveringer, hvor bygningsreglementets krav om energieffektivisering efterleves. Andel og type af renoveringer hvor kravet ikke overholdes Overholdelse af krav jvf BR10 kap. 7.4.1 stk. 2 opgøres ud fra spørgsmål 11 (se bilag 1), idet de tilfælde hvor der ikke sættes kryds i altid opgøres som manglende overholdelse. Antallet opgøres både som procent jvf spørgsmål 11, og omregnes til antal projekter jvf spørgsmål 9. Der analyseres for hvilke typer af renoveringer (spørgsmål 11) og typer af bygninger (spørgsmål 13) dette særligt gælder for, samt hvilke begrundelser der særligt er til dette jvf spørgsmål 12. I forhold til overholdelse jvf stk. 1, opgøres det først, hvor mange procent der angives som at de altid isolerer op til BR10 s krav om U-værdier ved ombygning og forandring, jvf spørgsmål 15. Dernæst ses der på spørgsmål 16, hvor mange procent af de renoveringer håndværkerne selv har været involveret i, hvor der ikke blev isoleret op til BR10 krav om U-værdier og hvor der hverken var fugttekniske eller rentabilitetsmæssige årsager til det. Ud fra spørgsmål 17 og 18 opgøres hvilke typer af renoveringer (tag, facade eller terræn) og hvilke typer af bygninger der oftest ikke lever op til denne del af BR10, samt hvilke begrundelser der typisk er til dette (spørgsmål19). Endelig opgøres ud fra spørgsmål 20, hvordan den generelle praksis indenfor branchen vurderes. Forståelsen af reglementets krav Det opgøres ud fra testspørgsmål 23 hvor stor en andel af håndværkerne der svarer rigtigt på de stillede spørgsmål, og det analyseres hvilke typer af håndværkere der har mindst kendskab til reglementet. Desuden opgøres spørgsmål 24 om hvor ofte håndværkere er i tvivl om tolkningen af reglerne, og dette analyseres sammen med om de har svaret rigtigt på testspørgsmålene samt i forhold til type af håndværker. Desuden opgøres det hvilke områder håndværkerne særligt finder uklare eller problematiske ud fra spørgsmål 22. Anbefalinger til forandringer Forslag til forbedringer for at opnå bedre overholdelse af bygningsreglementet opgøres ud fra besvarelser af spørgsmål 26 og 27 samt ud fra om håndværkerne mener de skal have mere støtte og adgang til viden jvf spørgsmål 15

25. Desuden opgøres besvarelser af spørgsmål 21 om, hvad de væsentligste forhindringer for yderligere efterisolering er. Analyse af survey blandt rådgivere og projekterende Analysen af survey blandt rådgivere og projekterende skal ligeledes svare på, hvorvidt de har viden om de relevante dele af bygningsreglementet, samt hvor stor en andel af de gennemførte renoveringer, hvor bygningsreglementets krav om energieffektivisering efterleves. Andel af renoveringer hvor kravet overholdes Overholdelse af krav jvf stk. 2 opgøres ud fra spørgsmål 11 (se bilag 2), idet de tilfælde hvor der ikke sættes kryds i altid opgøres som manglende overholdels. Antallet opgøres både som procent jvf spørgsmål 11, og omregnes til antal projekter jvf spørgsmål 9.Der analyseres for hvilke typer af renoveringer (spørgsmål 11) og typer af bygninger (spørgsmål 13) dette særligt gælder for, samt hvilke begrundelser der særligt er til dette jvf spørgsmål 12. I forhold til overholdelse jvf stk. 1, opgøres det først hvor mange procent der angives som at de altid isolerer op til BR10 s krav om U-værdier ved ombygning og forandring, jvf spørgsmål 15. Dernæst ses der på spørgsmål 16, hvor mange procent af de renoveringer de selv har været involveret i, hvor der ikke blev isoleret op til BR10 krav om U-værdier og hvor der hverken var fugttekniske eller rentabilitetsmæssige årsager til det. Ud fra spørgsmål 17 og 18 opgøres hvilke typer af renoveringer (tag, facade eller terræn) og hvilke typer af bygninger der oftest ikke lever op til denne del af BR10, samt hvilke begrundelser der typisk er til dette (spørgsmål 19) Endelig opgøres ud fra spørgsmål 20 og 22 hvordan den generelle praksis indenfor branchen vurderes. Forståelsen af reglementets krav Det opgøres ud fra test spørgsmål 24 om hvor stor en andel af rådgiverne der svarer rigtigt på de stillede spørgsmål, og det analyseres hvilke typer af rådgiverne der særligt har problemer med kendskabet. Desuden opgøres spørgsmål 25, om hvor ofte rådgiverne er i tvivl om tolkningen af reglerne, og dette analyseres sammen med om de har svaret rigtigt på testspørgsmålene samt i forhold til type af rådgiver. Desuden opgøres det hvilke områder rådgiverne særligt finder uklare eller problematiske ud fra spørgsmål 23. Anbefalinger til forandringer Forslag til forbedringer for at opnå bedre overholdelse af bygningsreglementet opgøres ud fra besvarelser af spørgsmål 27, 28 og 29, samt ud fra om rådgiverne mener det skal have mere støtte og adgang til viden jvf spørgsmål 26. Desuden opgøres besvarelser af spørgsmål 21 om, hvad de væsentligste forhindringer for yderligere efterisolering er. Analyse af survey blandt kommuner Deskriptivt: hvilke typer af renoveringer der foretages i kommuner og hvorfor Det opgøres hvor mange af de forskellige typer af renoveringer der er gennemført på de kommunale bygninger (spørgsmål 4 se bilag 3) og dette sammenholdes med hvilke typer af kommuner der har gjort hvad. Desuden 16

opgøres det hvor stor en andel af kommunerne der har svaret at dette er et led i en planlagt energioptimering i kommunen. Andel af renoveringer inden for kommunerne hvor kravet ikke overholdes Ud fra spørgsmål 10 om udskiftning af en hel bygningsdel angives alle de der ikke svarer altid, som de tilfælde hvor kravene jvf stk. 2 ikke efterleves. Det opsummeres, inden for hvilke typer af renoveringer de største problemer med manglende overholdelse er, samt hvilke typer af kommuner den manglende overholdelse særligt gælder for. Det opgøres, hvad årsagerne særligt er til at kravene i disse tilfælde ikke overholdes ud fra spørgsmål 11. I forhold til overholdelse jvf stk. 1, opgøres det først, hvor mange procent der angives som at de altid isolerer op til BR10 s krav om U-værdier ved ombygning og forandring, jvf spørgsmål 13. Dernæst ses der på spørgsmål 14, hvor mange procent af renoveringerne, hvor der ikke blev isoleret op til BR10 krav om U-værdier og hvor der hverken var fugttekniske eller rentabilitetsmæssige årsager til det. Ud fra spørgsmål 15 opgøres hvilke typer af renoveringer (tag, facade eller terræn) der oftest ikke lever op til denne del af BR10, samt hvilke begrundelser der typisk er til dette (spørgsmål 17) Forståelsen af reglementets krav i kommunerne Ud fra spørgsmål 19 omkring kendskab til krav i BR10 angives, hvor mange spørgsmål der svares rigtigt på i skemaet. Antal rigtige analyseres i forhold til type af kommune, og i forhold til overholdelse af krav ifølge besvarelsen. Desuden opgøres ud fra spørgsmål 20, hvor ofte medarbejderne i kommunen er i tvivl om reglementet samt spørgsmål 18 om der er områder, hvor reglementet er særligt uklart. Anbefalinger til forandringer Opsummering fra spørgsmål 23 om hvilke forslag til forbedringer der peges på fra kommunerne, samt spørgsmål 24 om, hvad der kan gøres for at fremme isolering i forbindelse med renovering. Desuden opgøres spørgsmål 17 omkring de væsentligste forhindringer for yderligere efterisolering. Analyse af survey blandt parcelhusejere Deskriptivt: hvilke typer af renoveringer foretages af hvem og hvorfor For at kunne sammenligne overholdelsen over tid af bygningsreglementets krav i forbindelse med renovering, er det væsentligt at have et samlet billede af, hvor meget der renoveres i de danske parcelhuse af hvem og hvorfor. Det opgøres ud fra spørgsmål 1 (se bilag 4), hvor stor en andel af parcelhusene, der er blevet renoveret inden for de sidste to år. Der analyseres i forhold til socioøkonomiske variable (bygningsejernes alder, uddannelse og økonomi, samt hvor længe de har boet i boligen) og bygningsoplysninger (bygningernes alder og størrelse) for at svare på, hvem det særligt er der renoverer og hvem der ikke renoverer. For de, der ikke har renoveret, analyseres årsagerne hertil ud fra spørgsmål 1.1, og dette relateres til såvel bygningskarakteristik som baggrundsvariable om beboerne. For de der har renoveret analyseres ud fra spørgsmål 2, hvilke typer af renoveringer der oftest udføres af hvilke bygningsejere og på hvilke typer af huse. Desuden opgøres hvilke årsager, der oftest er til at gennemføre disse renoveringer ud fra henholdsvis spørgsmål 3.1, 4.1, 5.1, 6.1 og 7.1. Ligele- 17

des opgøres det for hver type af renovering, om disse typisk udføres af håndværkervirksomheder eller som gør-det-selv (spørgsmål 3.2, 4.2, 5.2, 6.2, 7.2 og 8.1), samt hvilke prislag de forskellige typer af renoveringerne ligger i (spørgsmål 3.3, 4.3, 5.3, 6.3, 7.3 og 8.2). Dette skaleres op til renoveringsaktiviteter på landsplan i danske parcelhuse ud fra viden om de parcelhuse, der indgår i undersøgelsen. Andel af renoveringer indenfor parcelhuse hvor kravet overholdes For parcelhusenes vedkommende skal dette spørgsmål besvares for henholdsvis renovering af tag, facader og gulv. Blandt parcelhuse med tagrenovering opgøres andele på følgende måde: Har svaret Opgøres som Efter renovering har mindst 300 mm, (svar d i spørgsmål 3.4.1) Efter renovering har mindst 300 mm (svar d i spørgsmål 3.4.1), og i spørgsmål 3.1.1. har svaret b) udskiftning af både tagdækning og tagkonstruktion Efter renovering har under 300 mm (svar a, b eller c i spørgsmål 3.4.1) og i spørgsmål 3.1.1. har svaret b) udskiftning af både tagdækning og tagkonstruktion Efter renovering har under 300 mm (svar a, b eller c i spørgsmål 3.4.1), og i spørgsmål 3.1.1. har svaret a) Udskiftning af hele tagdækningen, men uden udskiftning af bærende tagkonstruktioner eller d) Ny loftbeklædningen i hele boligen i øverste etage (men ikke tagdækning og tagkonstruktion). Men i spørgsmål 3.4.1.2 har svaret ja til at de har lavet rentabilitets beregninger, eller ja til at der var fugttekniske problemer ved at renovere yderligere jvf spørgsmål 3.4.1.3 Efter renovering har under 300 mm (svar a, b eller c i spørgsmål 3.4.1), og i spørgsmål 3.1.1. har svaret Udskiftning af hele tagdækningen, men uden udskiftning af bærende tagkonstruktioner eller d) Ny loftbeklædningen i hele boligen i øverste etage (men ikke tagdækning og tagkonstruktion). Og i spørgsmål 3.4.1.2 enten har svaret nej til at de har lavet rentabilitets beregninger eller at der var fugttekniske problemer ved at renovere yderligere jvf spørgsmål 3.4.1.3 Har svaret ved ikke til isoleringstykkelse efter renovering Eller Har svaret under 300 mm, og andet eller mangler til hvilken type af renovering 3.1.1 Eller Har svaret under 300 mm, og i spørgsmål 3.1.1 har svaret Udskiftning af hele tagdækningen, men uden udskiftning af bærende tagkonstruktioner eller d) Ny loftbeklædningen i hele boligen i øverste etage (men ikke tagdækning og tagkonstruktion), men ikke har svaret entydigt på spørgsmål om rentabilitetsberegning og fugttekniske problemer Procent som opfylder det der ideelt set ønskes med reglementet Procent som opfylder krav iflg stk 2 Procent som ikke opfylder krav iflg stk 2 Procent som opfylder krav iflg stk 1 Herunder skal dog noteres hvilke tilbagebetalingstider der angives og om disse ligger indenfor BR s regler Procent som ikke opfylder krav iflg stk 1 Procent hvor det er vanskeligt at afgøre ud fra svar om krav er overholdt 18

For renovering af facader opgøres følgende: Har svaret Har svaret ja til at der er efterisoleret til BR10 s krav til U-værdier Ved type af renovering af facade har svaret udskiftning af helt facadeparti, og har svaret at der ikke er efterisoleret samtidigt eller har svaret, at der ikke er isoleret til BR10 s krav til U-værdier Ved type af renovering af facade har svaret renovering af mindre del af facaden, og har svaret at der ikke er efterisoleret samtidigt, eller ikke er isoleret til BR10 s krav til U-værdier, samt at der ikke er angivet enten ja til rentabilitetsberegninger eller fugttekniske årsager til ikke at isolere Har svaret ved ikke til om der er isoleret samtidigt med renoveringen af facaden Eller Har svaret nej eller ved ikke til om der er isoleret, eller til om der er isoleret til standard for nybyggeri, og andet eller mangler til hvilken type af facade renovering Opgøres som Procent som opfylder det der ideelt set ønskes med reglementet Procent som ikke opfylder krav iflg stk 2 Procent som ikke opfylder krav iflg stk 1 Procent hvor det er vanskeligt at afgøre ud fra svar om krav er overholdt Eller Har svaret nej eller ved ikke til om der er isoleret, eller til om der er isoleret til standard for nybyggeri, og har svaret udskiftning af helt facadeparti og ikke har svaret entydigt på spørgsmål om rentabilitetsberegning eller fugttekniske problemer For renovering af gulvkonstruktioner mod jord opgøres følgende: Har svaret Opgøres som Har svaret ja til at der er efterisoleret til BR10 s krav til U-værdier Ved type af renovering af gulve har svaret hele gulvet blev skiftet, og har svaret at der ikke er efterisoleret samtidigt eller har svaret, at der ikke er isoleret til BR10 s krav til U-værdier Ved type af renovering af gulve har svaret kun en mindre del af gulvet blev udskiftet, og har svaret at der ikke er efterisoleret samtidigt, eller ikke er isoleret til BR10 s krav til U-værdier, samt at der ikke er angivet enten ja til rentabilitetsberegninger eller fugttekniske årsager til ikke at isolere Har svaret ved ikke til om der er isoleret samtidigt med renoveringen af gulvet Eller Har svaret nej eller ved ikke til om der er isoleret, eller til om der er isoleret til BR10 s krav til U-værdier, og andet eller mangler til hvilken type af facade renovering Procent som opfylder det der ideelt set ønskes med reglementet Procent som ikke opfylder krav iflg stk 2 Procent som ikke opfylder krav iflg stk 1 Procent hvor det er vanskeligt at afgøre ud fra svar om krav er overholdt Eller Har svaret nej eller ved ikke til om der er isoleret, el- 19

ler til om der er isoleret til BR10 s krav til U-værdier, og har svaret hele gulvet blev skiftet og ikke har svaret entydigt på spørgsmål om rentabilitetsberegning eller fugttekniske problemer Hvad bruger parcelhusejerne penge på når de renoverer Det opgøres hvilke beløb der er angivet at være brugt for de forskellige typer af renovering, herunder skelnes der mellem renoveringer som inkluderer efterisolering og renovering der ikke gør. Det analyseres i forhold til baggrundsvariable om parcelhusejere hvilke typer der bruger hvor mange penge på hvad. Særlige renoveringstyper hvor der er problemer og hvorfor På bagrund af det foregående sammenlignes tag, gulv og facade renoveringer af parcelhuse, og det opgøres hvilken type af renoveringer der har henholdsvis størst og mindst problem med overholdelse af krav i bygningsreglementet. For alle renoveringer, hvor der er mindre end 300 mm efter renovering af tag, opgøres de væsentligste begrundelser, samt i hvor høj grad håndværkere har rådgivet korrekt. For alle der ikke svarer ja til at der er isoleret op til BR10 s krav til U-værdier for facade og gulv renovering opsummeres det, hvilke begrundelser der angives til dette, samt i hvor høj grad håndværkere har rådgivet korrekt. Viden og rådgivning om reglementets krav blandt parcelhusejere For hver af de tre renoveringstyper opgøres om boligejerne selv angiver at de kender til energikrav i bygningsreglementet, om dette korrelerer med dem, som også overholder kravene, samt hvorfra de i givet fald har denne viden og om de mener, at kravene var en del af begrundelsen for, at der blev isoleret som der gjorde. Boligejernes viden analyseres i forhold til socioøkonomiske data. For de renoveringer, hvor der er håndværkere involveret (spørgsmål 3.2 a og b) opgøres, hvor mange der svarer ja til at håndværkere har gjort opmærksom på energikrav i bygningsreglementet. Analyse af survey blandt ejendomsansvarlige Deskriptivt: hvilke typer af renoveringer foretages af hvem og hvorfor For at kunne sammenligne overholdelsen over tid af bygningsreglementets krav i forbindelse med renovering er det relevant at have et billede af, hvor meget der renoveres i de danske etageejendomme og tæt-lav. Det opgøres ud for hver ejertype, hvor stor en andel af de adspurgte, der har været involveret i renoveringer inden for de sidste to år. Dette analyseres i forhold til ejertyper og for de der har svaret, at de har renoveret opgøres hvilken bygningstyper og aldre, der hyppigst er blevet renoveret. For de, der ikke har renoveret, analyseres årsagerne hertil ud fra dette spørgsmål, og det relateres til ejer formen. 20 For de der har renoveret analyseres ud fra spørgsmål 26 (se bilag 5), hvilke typer af renoveringer der oftest udføres inden for hvilke ejertyper og på hvilke typer og aldre af huse. Desuden opgøres, hvilke årsager der oftest er til