1. Grundlæggende viden

Service 22 Uanset om du er ingeniør, håndværker, forhandler eller rådgiver, så kan du her finde alt om befæstigelsesteknik: Hvilken dübel eller hvilket anker er det bedst at anvende. Kort og præcist - klart og tydeligt. 1. Grundlæggende viden Byggemateriale Bor Montage Montageformer Belastning Virkemåde Svigtformer Revner i bygningsdele af beton Dübler egnet til revnet beton 2. Brandbeskyttelse Brandbeskyttelsesforanstaltninger Brandbeskyttelse i befæstigelsesteknikken 3. Korrosion Korrosiondannelse Korrosionsbeskyttelse 4. Dynamik 5. Godkendelser Lovmæssige grundlag Foreskrifter for dübler Dimensionering af dübler Godkendelser og deres betydning 1. Grundlæggende viden Byggematerialer Afgørende for valg af dübel er byggematerialet og dets egenskaber. Der skelnes mellem beton, murværk og plader. Beton er et cementholdigt byggemateriale, som kan opdeles i to undergrupper: normalbeton og letbeton. Mens normalbeton indeholder grus, er der i letbeton indeholdt forskellige tilslag, hvilket giver en forringet trykstyrke i forhold til normalbeton og dermed ugunstige betingelser for befæstigelse med dübler. Eksempler på letbeton er letklinker og gasbeton. Bæreevnen afhænger blandt andet af betonens trykstryke, som angives ved cifre. Den hyppigst anvendte betonstyrke er C20/25, som angiver en terningtrykstyrke på 25 N/mm². Murværk: Mursten af brændt ler (tegl). Ved forankring i murværk, skal man sikre sig at düblen forankres i murstenen og ikke i fugerne, som ikke har nogen bæreevne. Generelt skelnes der mellem fire grupper af mursten: Massive sten med tæt struktur er mursten uden hulrum. Massive mursten er meget velegnede til dübelbefæstigelse. 1 2 1. Massive Kalksandsten 2. Massiv tegl (også kendt som mursten eller klinker) Hulsten består ofte af de samme trykfaste materialer som massive mursten, men er forsynet med hulrum. For at fastgøre høje laster skal der anvendes specielle dübler, som kan gribe om ribberne. 1 1. Hultegl 2. Kalksand-hulsten 2 Massive sten med porøs struktur har for det meste mange porer og en ringe trykstyrke. Derfor skal der anvendes specialdübler for at opnå den optimale befæstigelse. Fx dübler med lang ekspansionsdel og injektionsdübler. 1 2 1. Massive sten af letklinker 2. Gasbeton Hulsten med porøs struktur har mange hulrum og porer og dermed en ringe trykstyrke. Her gælder det om særligt omhyggeligt at vælge og anvende den rigtige dübel. Dübler med lang ekspansionsdel eller injektionsdübler er særligt velegnede. Specielt i letklinkerhulblokke. Letklinker med hulrum Byggeplader er gipsplader, spånplader eller finérplader. For optimal befæstigelse skal der vælges specialdübler - de såkaldte hulrumsdübler. Det er dübler af kunststof eller metal - som formtilpasser sig på bagsiden af pladen. Plademateriale

23 Service Boring Forskellige byggemateriale kræver forskellige boremetoder: Der er tre muligheder at vælge imellem: Boring uden slag: I hulsten og gasbeton bores uden slag Slagbor: I mursten bores med et stort antal lette slag med slagbormaskine. Hammerbor: I beton bores med få kraftige slag med borehammer. Diamant- eller kernebor: anvendes hovedsagligt ved store borehulsdimensioner eller i bygningsdele med meget armering. Et tip til boring uden slag: hårdmetalbor borer hurtigere, når de som stålbor er skarptslebet. Der findes også specielle murstensbor. Spiralbor Slagbor Hammerbor Standard hårdmetalbor Skarptslebet hårdmetalbor Montage Ved montage skal der tages hensyn til følgende forhold: Kant- og indbyrdes afstand samt bygningsdelens tykkelse skal overholdes i henhold til de tekniske data. Ellers kan der opstå brud eller revnedannelse i byggematerialet. Ved brug af nylondübler anbefales almindeligvis en kantafstand svarende til 2 x h ef (h ef = forankringsdybde) og en indbyrdes afstand på 4 x h ef.. Når düblens ekspansionsretning er parallelt med bygningsdelen, kan kantafstanden reduceres til 1 x h ef Borehulsdybden skal - med få undtagelser, altid være større end forankringsdybden, for at sikre, at skruen kan skrues igennem nylondüblen. I tabellerne angives den respektive borehulsdybde for hvert produkt. Rengøring af borehullet efter boring - feks. med pustning, børstning eller sugning - er absolut nødvendigt. Et ikke rengjort borehul reducerer bæreevnen væsentligt! Boremelet reducerer düblens friktion.

Service 24 montageformer Tre forskellige montageformer: 1. Planmontage: her er forkant af düblen plan med byggematerialets overflade. Montagen:. Afmærk og bor hullet. Rengør borehullet, isæt düblen og skru skruen gennem emnet. fischer gasbetondübel GB fischer stålanker FH II fischer betonanker FBN II 2. Gennemstiksmontage er særligt velegnet til seriemontage eller til montage af emner med to eller flere befæstigelsespunkter.. Hullet i emnet kan anvendes som boreskabelon.. Düblen stikkes gennem emnet i borhullet og ekspanderer ved montage af skruen. 3. Afstandsmontage giver mulighed for tryk- og trækfast montage af emner i en bestemt afstand fra forankringsmaterialet. Oftest anvendes stålankre med metrisk invendig gevind, som kan optage skruer eller gevindstænger med kontramøtrik. Nyttelængde og forankringsdybde: Udover montageformen skal man i montagesituationen tage hensyn til de respektive düblers nyttelængde og forankringsdybde: Düblens nyttelængde d a (emnetykkelse) skal som minimum svare til tykkelsen på montageemnet. Ved ankre med indvendig gevind kan nyttelængden variere ved valg af skruelængde. Ved gennemstiksmontage er den maksimale nyttelængde dog givet ved valg af dübeldimension. Er forankringsmaterialet beklædt med puds eller isoleringsmateriale, skal der vælges en skrue eller dübel der som minimum har en nyttelængde der modsvarer tykkelsen af pudslaget tillagt montageemnets tykkelse. Forankringsdybden h ef er for nylon- og ståldübler afstanden mellem overkant af det bærende byggemateriale til underkant af ekspansionsdelen. belastning Udover at definere byggematerialet og montageformen, er det vigtigt også at kende de(n) belastning(er) der skal optages. Dvs kræfternes størrelse og retning skal bestemmes. Kræfter angives i kn (Kilonewton 1 kn 100kg), bøjningsmoment angives i Nm (Newtonmeter). træk tværkraft skråtræk i afstand e tryk skråtræk tværkraft i afstand e N = Normalkraft positiv/negativ, R = Resulterende kraft, V = Tværkraft, Mb = Bøjningsmoment

25 Service Følgende faktorer er relevante for valg af dübel: Brudlaster er laster, som resulterer i et brud i byggematerialet eller brud eller udtræk af düblen. Düblens middelbrudværdi bestemmes af minimum 5 enkeltforsøg i ikke-revnet byggemateriale. Karakteristisk brudlast dvs. den værdi, der i 95% af de udførte prøvningsforsøg opnåes eller overskrides inden svigt opstår (5% fraktilen). Tilladelige laster er laster som allerede indeholder en passende sikkerhedsfaktor - i henhold til godkendelser fra Instituttet for Byggeteknik Berlin (DIBt). Disse værdier gælder kun, når betingelserne i godkendelserne er opfyldt. Anbefalede laster er maksimale nyttelaster indeholder allerede en tilsstrækkelig sikkerhedsfaktor. Beregning af den maksimale belastning findes ved at dividere brudlasten eller den karakteristiske last med en sikkerhedsfaktor: max. belastning = brudlast (F) sikkerhedsfaktor (γ) Anbefalet Sikkerhedsfaktor for middelbrudværdien: Stål- og kemisk forankring γ 4* Nylondübler γ 7* * anbefales af fischerwerke for den karakteristiske brudlast: Stål- og kemisk forankring γ 3 Nylondübler γ 5 Eksempel: en ståldübel med en brudværdi på 40 kn har en maksimal belastning (Nzul) på 40kN/4 = 10kN Disse sikkerhedsfaktorer er standardanbefalinger og må kun anvendes såfremt der i de respektive tabeller i dette katalog ikke er angivet andet. virkemåde Der findes forskellige eksempler på kraftoverførelse fra dübel til byggematerialet. Ved friktion bliver düblens ekspansionsdel presset mod borehullets vægge. Belastningen overføres ved friktion. fischer stålanker FH fischer dübel SX Ved formtilpasning deformerer düblen og tilpasser sig formen af henholdsvis byggematerialet eller borehullet. fischer Zykon gennemstiksanker FZA-D fischer universaldübel UX Ved klæbevirkning binder en mørtel düblen fast til byggematerialet. fischer klæbeanker R

Service 26 Årsag til svigt Ved overbelastning, fejlmontage eller et bærende byggemateriale med for ringe trykstyrke, kan følgende svigtformer forekomme: Brud i byggematerialet pga for stor trækkraft N eller tværkraft V for ringe trykstyrke i byggematerialet. utilstrækkelig forankringsdybde N Revner i bygningsdelen pga for små kant- og indbyrdes afstande. for stor ekspansion Udtræk af dübel pga. Svigt af friktionsmodstanden ved for stor belastning eller ved fejlmontage N Stålsvigt pga. forkert dübel - fx for ringe stålkvalitet N Revner i betondele Revner kan til enhver tid opstå overalt i betonen: Belastninger som egenvægt, trafik- og vindlast, svind og krybning af betonen eller ydre påvirkninger som jordskælv eller rystelser, der medfører spændinger, deformeringer og dermed revner. Eksempel: på en bro medfører en nedbøjning i det øverste tværsnitsområde via tryklasten en trykzone, mens træklaster i det nedre tværsnitsområde fører til en udvidelse og dermed dannelse af en trækzone. Beton er imidlertid ikke i stand til at udvide sig og optage nævneværdige træklaster uden armering. Mens armeringsjernet uhindret udvides, revner betonen: der dannes utallige, næsten usynlige revner (tilladelige bredde op til 0,4 mm). Man taler da om den revnede trækzone. v-formet bøjningsrevne træk revnet trækzone trykzone

27 Service Dübler til revnet beton Ved forankring i beton, skal man stort set altid gå ud fra, at der er revner i forankringsområdet, som vil påvirke düblens bæreevne. Det er dog ganske omstændigt, om ikke helt umuligt, at eftervise om betonen er revnet eller ej. Af sikkerhedsgrunde anbefales det derfor at rådgivere og håndværkere som udgangspunkt benytter dübler, som er egnet til revnet beton. Dübler med henholdsvis den såkaldte CC-godkendelse fra DIBt (Deutsche Institut für Bautechnik) og/eller med godkendelse fra ETAG 001 (European Technical Approval Guideline) for revnet beton (se afsnit 5) har bevist deres egnethed i revner og kan derfor anvendes uden begrænsning i træk- og trykzonen. Specifikke dübler til revnet beton er følgende: Dübler der virker ved formtilpasning som ZYKON-ankeret, indsættes i det bagskårne borehul. Dette anker har en konisk del, som griber optimalt i borehullets bagskær. Efter-ekspanderende dübler som ankerbolte eller kemiske ankre; disse tilpasser sig automatisk de udvidede borehuller, der opstår ved revnedannelse, idet konussen trækkes dybere ind i ekspansionsdelen og dermed øger ekspansions-/friktions-arealet. Denne type dübel egner sig også til at optage chok-belastninger. fischer's facadedübel SXS er den første nylondübel med en godkendelse for revnet beton. FZA FAZ FHB II SXS 2. Brandbeskyttelse Retningslinjer for brandbeskyttelse I Tyskland fastlægges retningslinjerne for bygningsmæssig og virksomhedsmæssig brandbeskyttelse ud fra Brandbeskyttelsesnormen DIN 4102, Mønsterbyggeordningen (MBO), Nationalbyggeordninger (LBO) og forskellige fagspecifikke regler fra brancheorganisationerne. Følgelig gælder i henhold til del 1 og 2 i DIN 4102: Byggematerialer er materialer som beton, træ, sten, metal m.m, som led-deles i henhold til deres respektive brandmodstand i brandbare eller ikke brandbare byggematerialeklasser. Bygningsdele derimod består af forskellige brandbare eller ikke-brandbare byggematerialer. Disse opdeles ikke i brandklasser men bliver derimod bedømt som en helhed efter den samlede brandmodstandsdygtighed. Brandbeskyttelse skal forhindre at brande opstår eller i brandtilfælde at minimere brandskader. Afgørende herfor er byggematerialets og bygningsdelens egenskaber. Jo længere de kan modstå branden, jo længere er flugtvejene tilgængelige og jo mere tid har personer til at bringe sig i sikkerhed. Dübler og ankre har derfor en lige så afgørende betydning som andre bygningsdele. Brandmodstandsdygtigheden F angives i minutter og klassificeres i to kategorier: Bygningsdele med en brandmodstandsdygtighed på F30 eller F60 er brandhæmmende. Alle bygningsdele med en brandmodstandsdygtighed på F90, F120 eller F180 er derimod brandbestandige. Systemer som kabel-, ventilations- eller ledningssystemer bliver ikke kun testet på brandbestandighed men også på funktionsegnethed i tilfælde af brand (fx tilførsel til sprinkleranlæg) Brandmodstandsdygtigheden af disse systemer angives foreksempel som henholdsvis E30 - E120 for elektriske kabelanlæg og som L30 - L120 for ventilationsanlæg. Dübler der anvendes til forankring af sådanne systemer, skal som minimum kunne fremvise samme brandmodstandsdygtighed. Brandrumstemperatur [ C] Brandvarighed [min.] Enhedstemperatur-tidskurven (ETK) fra DIN 4102 og ISO 834 er baseret på en simulering af reelle brandsituationer og danner grundlag for det globalt gældende vurderingsgrundlag til bestemmelse af brandmodstandsdygtigheden. Desuden findes der andre temperaturkurver for specielle brandkrav feks hydrocarbon-kurven (Hydrocarbon-Kurve) for eksplosionsbrande med brandbare væsker eller henholdsvis RAB/ ZTV-tunnelkurven (Tyskland) eller Rijkswaterstaat-tunnelkurve (Holland) som beskriver tunnelbrande. Temperaturkurver: (ETK), Hydrocarbon-Kurve, RABT/ZTV-tunnelkurve, Rijkswaterstaat-tunnelkurve

Service 28 Brandbeskyttelse i befæstigelsesteknikken Befæstigelsesteknikken får en afgørende betydning i forbindelse med brandbeskyttelse; dübler skal sikre funktionen og bæreevnen af gelændre, ledningssystemer eller loftselementer. Karakteriseringen og klassifikationen består i angivelse af de respektive ankre og düblers brandmodstandsdygtighed feks. F90. Før de karakteristiske ankerlaster indføres i DIBt bliver brandmodstandsdygtigheden prøvet og fastlagt ved udførelse af forsøg. Sikkerhedskonceptet beregner lastværdien for svigt i tilfælde af brand ved fastsættelse af en såkaldt γ-faktor. I byggetilsynet's godkendelse og i brandbetænkningen anvendtes forskellige sikkerhedskoncepter. Dermed var det fastlagt, at laster som var fastslået via Brandbetænkningens forsøg lå højere end den regningsmæssige fastslåede last fra byggetilsynet's godkendelse. I det tilfælde gælder naturligvis kun den maksimale belastning i henhold til byggetilsynet's godkendelse. En ny vurderingserklæring fra det tyske institut for bygningsteknik (DIBT) gælder til bestemmelse af de karakteristiske laster og de respektive brandbeskyttelsesmodstande. Denne nye godkendelse danner et konkret dimensioneringsgrundlag. Alle gamle godkendelser vil med tiden blive udskiftet til den nye fremgangsmåde. Forsøg har vist, at godkendte nylon-dübler med el-galvaniserede skruer til facadebefæstigelse almindeligvis er mere brandbestandige end facaden og underkonstruktionen af aluminium eller træ: Nylondüblens ekspansionshylse som er forankret i byggematerialet til fastgørelse af facaden forbliver modstandsdygtig mod brand i mindst 90 minutter. Mere information om brandbeskyttelse i befæstigelsesteknikken fås i brochuren "fischer FIRE STOP eller ved henvendelse til vores tekniske afdeling på telefon: 46 32 02 20 3. Korrosion Årsager til korrosion Korrosion er en kemisk reaktion, hvorved metal nedbrydes. Des mindre ædelt metallet er (i henhold til spændingsrækken), des mere intensiv er ødelæggelsen af materialet. De hyppigste korrosionsformer for dübler og ankre er: Overfladekorrosion: herved korroderer metallet relativt ensartet over hele eller dele af overfladen. Et eksempel herpå er det usynlige rust i en skrue i overgangsområdet mellem ankerplade og borehul, der undertiden forårsages af kondensvand. Resultat: den tilsyneladende intakte forbindelse svigter pludselig. I 1985 svigtede befæstigelsen af et nedhængt loft i en svømmehal i Uster (CH). Befæstigelsen var udført i rustfrit stål A4 og viste ingen ydre tegn på fejl. Den var dog lokalt totalt ødelagt af spændingskorrosion. Kontaktkorrosion: Når forskellige ædle metaller mødes i et ledende miljø, korroderer det mindst ædle altid (anoden). Rustfrit stål er følgelig mindst udsat. Overfladeforholdene mellem de to metaltyper er også afgørende: Jo større de ædle overflader er i forhold til de ikke-ædle, jo stærkere bliver korrosionen. Fastspænder man for eksempel en stor rustfri plade med galvaniserede skruer, bliver skruerne i løbet af kort tid stærkt angrebet. Omvendt er fastgørelse af en galvaniseret plade med rustfri skruer ukritisk. Spændingskorrosion: Når der optræder indre eller ydre træk-spændinger, kan det føre til udvidelse og korrosion af metallet. Dermed opstår der ved mekaniske spændinger en revne, som under tiltagende belastninger vokser og dermed giver plads til korrosion. Dette optræder for eksempel på A4 stål i en klor-holdig atmosfære (fx svømmehaller). Spændingskorrosion er almindeligvis ikke synligt på düblerne og fører ofte til pludselige forankrings-svigt. Eksempel på spændingskorrossions-revner i rustfrit stål A4

29 Service korrosionsbeskyttelse Der findes forskellige metoder til at beskytte befæstigelser mod korrosion. De vigtigste er: Galvanisering er den hyppigst anvendte korrosionsbeskyttelse for metalankre. Galvaniseringen består af et metallisk overtræk med lagtykkelser mellem 5 og 10 µm. Galvaniseringen er enten blå passiveret, hvilket giver ankret med et sølvagtigt udseende, eller gul chromatiseret. Da galvaniseringen med tiden nedbrydes, giver den kun tilstrækkelig beskyttelse i tørre indeklimaer. Ankre af rustfrit stål, tysk korrosionsklasse III, fx A4, er egnet til befæstigelser i fugtige rum, i det fri, i industriatmosfære eller tæt ved havet (dog ikke direkte i havvand). Legeringen har et kromindhold på mindst 12%, som danner et passivlag på ståloverfladen, der beskytter mod korrosion. Ankre af højkorrosionsbestandig stål, tysk korrosionsklasse IV, fx 1.4529, kommer til anvendelse i særlig aggressive miljøer for eksempel i klorholdige atmosfærer (svømmehaller), i vejtunneler eller ved direkte kontakt med havvand. Her falder kromindholdet i normalt rustfrit stål til under 12% via kemiske reaktioner. Det beskyttende passivlag forsvinder og ankret bliver modtagelig for korrosion. Speciallegeringen er derimod - takket være den relativ høje molybdænandel - også korrosionsbestandig i dette agressive miljø. De overgår klart de øvrige ikke-legerede, lav- eller højlegerede stål med maximalt 30% legeringsandel med en legeringsandel på 50%. Således har stål med krom, molybdæn og nikkel-legering 1.4529 en legeringsandel på 58%. Resten består af jern og kulstof. På grund af den høje andel af dyre legeringstilslag er fremstillingen af denne type stål tilsvarende bekostelig. 4. Dynamik De almindelige byggetilsyns-godkendelser fra Deutschen Instituts für Bautechnik Berlin (DIBt) og de europæisk tekniske tilladelser (ETA) gælder som regel udelukkende for forankring af overvejende hvilende laster. Overfor denne gængse godkendelse optræder der i praksis utallige dynamiske påvirkninger, for eksempel voksende og vekslende tilladelige belastninger ved udliggerkraner, kranspor, styreskinner i elevatorer, maskiner, industrirobotter og stråleventilatiorer i tunneler. Dertil hører også forankring af svingningsmodtagelige bygningsdele som antenner og master. statisk fasthed (statisk bæreevne) Indflydelse Forløb / kurs Mulige årsager svingningsbredde svingningsfasthed / dynamisk fasthed (varighedstræthedsbæreevne) Wöhlerdiagram svingningsslørtal N træthedsfasthed (træthedsbæreevne) N = 2 10 6 1 10 100 1.000 10.000 100.000 1.000.000 10.000.000 100.000.000 harmonisk periode T periodisk periode T D ikke periodisk stødartig Dynamiske påvirkninger sinusformet vilkårlig, periodisk vilkårlig, ikke periodisk vilkårlig, med meget kort påvirkningstid ikke balancerede, roterende maskiner regelmæssig stødende dele (stansemaskiner, skinner eller vejtrafik) jordskælv sammenstød, eksplosion Generelt gælder, at forankring i bygningsdele med mere end 10.000 frekvenser skal ske med befæstigelsesmidler som er specielt afprøvet og godkendt til dette. Den krævede forankring af disse dynamiske montagedele i bygningsdele af armeret beton, har indtil for kort tid siden givet den planlæggende ingeniør store problemer. Som regel gælder godkendelserne for ankre nemlig kun ved forankring af overvejende hvilende laster. Vejen over erklæringer og "samtykke i hvert enkelt tilfælde" var besværlig. Desuden fremkom der ofte unødige høje omkostninger, idet ankre ofte blev overdimensioneret pga almindelig usikkerhed ved planlægningen. Det er nu blevet mere enkelt.

Service 30 Det kemiske fischer Highbondanker FHB dyn og Upat UMV multicone dyn er godkendt til dynamiske laster. Godkendelserne gælder for forankring af dynamiske laster med ubegrænsede frekvenser for centralt træk og for tværkræfter. Desuden bliver FHB dyn i anker-dimension M16 også fremstillet af højkorrosions stål (Materiale nr. 1.4529). Forsøg har vist, at dette materiale - i modsætning til de almindelige rustfri stål-standarder i befæstigelses øjemed (Materiale nr. 1.4401 og 1.4571) ikke kun er egnet til anvendelse udendørs og fugtige indendørs omgivelser, men også til optagelse af dynamiske kræfter. Et særtilfælde indenfor dynamisk (tilladelig) belastning er choklast. fischer ankre med chok-godkendelse er separat markeret i kataloget. Yderligere information om dynamik og dimensioneringen af ankre fås ved henvendelse til vores tekniske afdeling på telefonnummer 46 32 02 20 5. Godkendelser Lovmæssige grundlag Den Europæiske Union (EU) fastlægger de retslige grundlag for Godkendelser af produkter til byggebranchen. De følger målet om at realisere det indre marked for så vidt angår alle produkter og altså også for byggeprodukter. Til dette formål er udgivet "Retningslinje 89/106/EWG fra rådet for tilpasning af rets- og forvaltningsforskrifter for medlemslandene for byggematerialer" (BPR). Denne retningslinje bliver fastlagt for byggematerialer via lov om tværhandel og varenes frie bevægelse. Væsentlige krav til bygningsværker i BPR's ånd: 1. mekanisk styrke og stabilitet 2. brandbeskyttelse 3. hygiene, sundhed og miljøbeskyttelse 4. sikkerhed 5. lydregulering 6. energibesparelse og varmebeskyttelse På basis af BPR fastlægges normer og retningslinjer som grunddokumenter til at regulere godkendelser af bygge-produkter. Det allerførste grunddokument, der fremkommer i denne sammenhæng, er "retningslinje for de europæisk tekniske godkendelser/guidelines for European Technical Approval (ETAG) for metalankre til forankring i beton, ETAG 001. I sammenhæng med BPR har de Europæiske normer særlig betydning. Et byggeprodukt må kun bringes i handelen og handles frit, når det er anvendeligt dvs. når ensartetheden (konformiteten) i forhold til de vestlige krav er eftervist og produktet derfor er CE-mærket. Anvendelse og konformitet eftervises som regel ved overholdelse af henholdsvis de harmoniserede og anerkendte normer. Er der ingen passende normer til rådighed, følger dokumentationen den europæisk tekniske godkendelse/european technical approval (ETA). En væsentlig fordel er, at produkter, som har henholdsvis en ETA godkendelse eller en CE mærkning, kan handles frit i EU. (se vejledning for "retningslinje for byggeprodukter" fra det Bayiske Statsministerium for økonomi/erhvervsliv, handel og teknologi) (Bayrischen Staatsministerium für Wirtschaft, Verkehr und Technologie) Dokumentation kan desuden fremskaffes med en national godkendelse; for eksempel i Tyskland med en sædvanlig byggetilsyns-godkendelse. Grundlaget herfor er blandt andet landsbyggeordningen. De forlanger, at opbygning og indretning er arrangeret eller kan ændres således at den offentlige sikkerhed eller orden - især liv, sundhed eller det naturlige livsgrundlag - ikke bringes i fare. Bygningsdelsbindende ankre (kemiske ankre) spiller en vigtig rolle i fastsættelsen af disse krav. Den nationale godkendelse bliver dog mere og mere erstattet af den europæisk tekniske godkendelse (ETA), som er anerkendt i alle EU's medlemsstater. Europæiske godkendelser bliver fastlagt af medlemmerne af EOTA (European Organisation for Technical Approvals/Europäische Organisation für Technische Zulassungen), som for eksempel det Tyske institut for bygge-teknik (Deutschen Institut für Bautechnik) (DIBt). DIBt fastlægger desuden de tyske godkendelser. I en sameksistensfase/samarbejds-situation forbliver europæiske og nationale godkendelser gyldige.

31 Service godkendelsesforskrifter for ankre Indtil videre er den ovenfor nævnte ETAG 001, del 1-6 godkendelse for metal-ankre i beton mulig for: Kraftkontrollerede, ekspanderende ankre Ankre med bag-skær Slagkontrollerede ekspanderende ankre Kemiske ankre. Ankre til flerpunkts befæstigelser af ikke-bærende systemer Den deraf resulterende europæiske godkendelse indeholder ligesom CC-godkendelsen fra DIBt kun de karakteristiske værdier for de respektive anker-typer. CC betyder beton kapacitet og betegner betonens bæreevne. Ved hjælp af dimensionerings-retningslinjen (ETAG 001, appendiks C) og de karakteristiske værdier for de respektive ankres bæreevne, er det muligt at beregne enhver forankring. Afhængig af den respektive anker-type - har man tre beregningsmetoder (A, B og C) til rådighed. ETAG 001 opdeler de mulige godkendelser af metal ankre i 12 muligheder (optioner) (se tabel side 36). Mulighed/option 1-6 er anvendelse i revnet beton, option 7-12 gælder kun for anvendelse i ikke-revnet beton. Godkendelse efter option 1 udnytter anker-forbindelsen til det yderste, hvorimod godkendelse efter option 12 giver den største begrænsning af udnyttelsen. Det vil sige, at ankre med godkendelse efter option 1 er ankre af højeste kvalitet og ankre med godkendelse efter mulighed 12/option 12 de ringeste. Ved hjælp af dimensioneringsmetoden og opdelingen af godkendelserne i forskellige optioner er det muligt at udnytte forankringen optimalt. Del 6 i ETAG 001 fastlægger anvendelsen af metal ankre i revnet og ikke-revnet beton, som anvendes ved ankergrupper af ikke bærende systemer. Som ikke-bærende systemer regnes bygningsdele der ikke bidrager til bygningsværkets stabilitet. Det er for eksempel lette nedhængte lofter, rørledninger og facadebeklædninger. Disse er såkaldte redundante systemer; hvis der sker svigt i et af befæstigelsespunkterne er stabiliteten af systemet ikke reduceret. Ved flerbefæstigelse af ankre går man ud fra, at lasten fra det svigtende anker overføres til naboankret uden at afvige væsentlig fra kravene til ankrets bæreevne. Herved kan et befæstigelsespunkt bestå af et eller flere ankre. beregning af anker forbindelser Rådgivere og brugere må ved beregninger af forankring efter ETAG 001 yde en relativ høj indsats, idet forskellige svigtmuligheder skal eftervises. Beregningsmetoderne i ETAG 001 er baseret på CC-metoden fra DIBt fra 1993. De beror på partialkoefficients-princippet. Med den allerede ovenfor omtalte metode A er de karakteristiske modstande afhængige af lastretningen og hensyntagen til alle tænkelige svigt-former (se kapitel om de grundlæggende svigtformer) Ved metode B antages det, at den karakteristiske modstand er uafhængig af lastretningen og at der tages hensyn til reduktionsfaktorer ved indflydelsen af de reducerede kant- og indbyrdes afstande. Denne metode svarer til princippet i den gamle godkendelsesmetode H. Ved metode C angives en karakteristisk modstand. Den gælder for alle lastretninger og fastlagte minimum kant- og indbyrdes afstande, som ikke må reduceres. Metode C svarer til den gamle metode til dokumentation af ekspansionsankre af metal i ikke-revnet beton. Til daglig brug og til dokumentation af ankre har fischer udviklet et enkelt, hurtigt og effektivt dimensioneringsprogram: CC-Compufix. Programmet gør det muligt for rådgivere og brugere, med en overkommelig indsats, at beregne ankre og flerpunktsbefæstigelser. En overskuelig status-side viser løbende udnyttelsen af ankrene, hvilket forenkler valget af det teknisk og økonomisk set bedste befæstigelsessystem væsentligt.

Service 32 De 12 forskellige optioner i retningslinjen for den europæisk tekniske godkendelse for "metal ankre til forankring i beton" ETAG 001 Option 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 tilladt til træk- og trykzone Beton kun godkendt til trykzone Betonkvalitet bedre betonkvalitet giver lastforøgelse ingen lastforøgelse ved bedre betonkvalitet til C 50/60 kun til C 50/60 kun til C 50/60 kun til C 50/60 kun til C 50/60 kun til C 50/60 kun Bæreevne optilmal udnyttelse ved forskellige laster af træk- og forskydning kun en lastretning mulighed for reducering af indbyrdes afstand Indbyrdes afstand mulighed for reducering af den store basis-afstand 1) (ved samtidig reduktion af lasten) fast, større basisafstand Kantafstand Mulighed for reducering af basis-kantafstanden (ved samtidig reducering af lasten) Mulighed for reducering af den store basis-kantafstand 2) (ved samtidig reducering af lasten) fast, relativ stor basis-kantafstand Beregningsmetoder A 1 ), B 2 ), C 2 ) A 1 ), B 2 ), C 2 ) B 2 ), C 2 ) B 2 ), C 2 ) C 2 ) C 2 ) A 1 ), B 2 ), C 2 ) A 1 ), B 2 ), C 2 ) B 2 ), C 2 ) B 2 ), C 2 ) C 2 ) C 2 ) 1) Basis indbyrdes afstand = 3 x forankringsdybde; basis kantafstand = 1,5 x forankringsdybde 2) Basis indbyrdes afstand = 4 x forankringsdybde; basis kantafstand = 2 x forankringsdybde godkendelser, mærker og deres betydning I det følgende gengives udvalgte godkendelser og deres symboler med tilhørende betydning, som de gives i Europa i øjeblikket. Afprøv venligst om dit anvendelsestilfælde er sikkerhedsrelevant. En anvendelse er sikkerhedsrelevant, når der ved svigt i befæstigelsen opstår livsfare eller fare for alvorlig kvæstelse og/eller det kan forventes at medføre betragtlige økonomiske skader. I disse tilfælde bør der vælges ankre med den europæisk tekniske godkendelse (ETA) eller med det tyske byggetilsyns godkendelse. Sådanne produkter kan kendes på disse symboler: Z-21.2-1734

33 Service Europæisk teknisk godkendelse udstedt af en europæisk godkendelses-myndighed (fx DIBt) på basis af retningslinjerne for europæisk tekniske godkendelser (ETAG). ETA (engelsk): European Technical Approval/Optioner 1-12. CE: Europæisk konformitetstegn der bekræfter byggeproduktets (fx ankre) overensstemmelse med retnings-linjerne for europæisk tekniske godkendelser. Produkter med CE mærket må frit handles på det europæiske marked. Godkendelse, tysk - udstedt af DIBt, Berlin. Dokumentation af byggeproduktets overensstemmelse med godkendelsen. Anerkendt af en materialeprøvningsinstitution Z-21.2-1734 Godkendelse, tysk - udstedt af DIBt, Berlin for forankring i beton beregnet efter metode A (CC-metoden). Dokumentation af byggeproduktets overensstemmelse med godkendelsen. Anerkendt af en materialeprøvningsinstitution Godkendelse, tysk - udstedt af DIBt, Berlin. Dokumentation af byggeproduktets overensstemmelse med godkendelsen. Anerkendt af en materialeprøvningsinstitution Schockzulassung vom Bundesamt für Zivilschutz, Bonn Choktestet/Chokgodkendelse for choksikre forankringer i civilbeskyttelsesrum (Statsamt for civilbeskyttelse, Bonn, Tyskland). Brandtestet anker Ankeret udsættes for en brandtest. Det er en undersøgelses-rapport til prøvning af brandforhold (med F-klasse) FM-Certifikat Godkendt for anvendelse ved stationære sprinkleranlæg (Factory Mutual Research Corporation for Property Conservation, amerikansk forsikringsselskab). Vejledning til anker dimensionering Ankeret kan dimensioneres med fischer dimensionerings-programmet Compufix på basis af CC-metoden. Choktestet/BZS-godkendelse for choksikre forankringer i civil beskyttelsesrum (Statsamt for civilbeskyttelse, Schweiz) Produktet er fremstillet i rustfrit stål - materialenummer 1.4529 Ankre godkendt for trækzoner Ankre godkendt til forankring i revnet beton (trækzone) og i ikke-revnet beton (trykzone). Materialet er halogenfri. Dynamisk belastede ankre Ankre godkendt til forankring af ikke overvejende hvilende laster - dvs. dynamiske laster. P-NDS04-137 Almindelig byggetilsyns-prøvningsdokument. Ankre af højkvalitets-, ældningbestandig nylon (Polyamid). Testet for flamme-modstandsevne iht. VDE.