Brand. Branddimensionering
|
|
|
- Trine Nielsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Side 1 Brandteknisk dimensionering af porebetonblokke af H+H porebetonblokke skal projekteres efter Eurocode EC6: Murværkskonstruktioner, DS/EN Brandtekniske begreber Der anvendes brandtekniske begreber fra det fælles europæiske normsæt. Disse er: - Bæreevne (R) - Integritet (E) - Isoleringsevne (I) - Adskillende bygningsdele - Ikkeadskillende bygningsdele - Overfladerne Bæreevne (R): Refererer alene til bærende bygningsdele, hvor bæreevnen skal være intakt i den angivne periode. Integritet (E): Er et krav til adskillende bygningsdele, der bl.a. angiver at: - der i bygningsdelen efter brandpåvirkningen ikke må forekomme revner og åbninger over visse dimensioner. - der ikke må kunne forekomme antændelse af et veldefineret bomuldsstykke på den modsatte side af brandpåvirkningen. - der ikke må forekomme vedvarende flammer i mere end 10 sekunder på den modsatte side af brandpåvirkningen. Isoleringsevne (I): Isoleringsevnen er krav relateret til integriteten. Ved svigt af integriteten vil der også opstå svigt af isoleringsevnen. Ud over det kan der opstå svigt i isoleringsevnen, såfremt der på den kolde side opstår temperaturstigninger på 140 C i gennemsnit eller 180 C i enkelte punkter. Adskillende bygningsdele: (påvirket af brand på 1 side) Brandmodstandsevnen er defineret som - bærende vægge REI - ikkebærende som EI Porebeton har tre gode egenskaber: - brandsikkert i klasse A1 - varmeisolerende - bærende konstruktionsmateriale Ikkeadskillende bygningsdele: (påvirket af brand på 2 sider) Brandmodstandsevnen er defineret alene som R (bærende), da der ikke stilles krav til interne ikkebærende vægge i samme brandcelle. Overfladerne: Beklædningerne på bygningsmaterialer er opdelt i klasser afhængig af brandbarheden. Klasserne er benævnt: A1, A2, B, C, D, E, F afhængig af brandbarheden. Klasserne A1 og A2 refererer til ubrandbare materialer. En række byggevarer kan uden prøvning regnes at tilhøre klasse A1 og A2, såfremt indholdet af organisk materiale er mindre end 1,0%. Hertil regnes mursten, mørtel, letbeton/porebeton, beton, keramik, stål, mineraluld, o. lign.
2 Side 2 Slankhedsforhold Slankhedsforholdet h/t må for trykpåvirkede blokvægge ikke være større end 27. h = væggens effektive højde (søjlelængde) t = væggens effektive tykkelse t [mm] h [mm] Tabel 1. Maksimale væghøjde for forskellige regningsmæssige vægtykkelser. Slankhedsforhold for lodret ikke-bærende blokvægge dimensioneres iht. anneks F i DS/EN Værdier for kombinationer af nødvendig længde og tykkelse for korte, bærende, ikkeadskillende vægge mindre end 1,0 m (kriterium R) er angivet i tabel N.B 4.4 for de forskellige typer byggesten. Tilsvarende er værdier for nødvendig tykkelse af vægge større end eller lig med 1,0 m angivet i tabel N.B 4.3. Det afgørende er således, om væggens længde eller ækvivalente længde er mindre end eller større end/lig med 1,0 m, idet forskellige tabeller skal anvendes. Forholdene for sammenbyggede og ikkesammenbyggede vægge er ikke tydeligt angivet i EC Efterfølgende er en uddybning angivet. - Korte vægge sammenbygget med øvrige vægge. Sum af længder Forskellige situationer er angivet efterfølgende: Væggene kan være afsluttet ved en dør, højt vindue, dilatationsfuge eller anden form for fri kant. For indledningsvis at afgøre hvilken tabel, det er relevant at anvende, skal længden af den betragtede vægformation bestemmes. Dette gøres simpelt ved at addere de sammenbyggede enkelte vægges dellængder, således at en samlet længde kan bestemmes. Dvs. Lsamlet = L1 + L2 + L3 + Ln Er Lsamlet større end eller lig med 1,0 skal tabel N.B 4.3 anvendes. Er Lsamlet mindre end 1,0 skal tabel N.B 4.4 anvendes. Korte, enkeltstående vægge Såfremt væggen er kort og ikke sammenbygget med tværvægge, kan det være vanskeligt at opnå fornøden bæreevne med de typisk forekommende vægtykkelser. I denne situation er der 2 muligheder: - Dimensionerne ændres således, at væggen bliver cirka 1,0 m. - Den konstruktive udformning ændres således, at væggen bliver ikkebærende (evt. kun i brandtilfældet). Bærende og ikkebærende vægge En ikkebærende væg defineres som en konstruktionsdel, der kan fjernes uden at bygningens eller dele af bygningens stabilitet forringes. Dette kan fx være en skalmur på en bagmur, der alene kan optage alle aktuelle laster. En skillevæg uden lodret last, som indgår i det stabiliserende system med hensyn til optagelse af vandrette laster ved skivevirkning, defineres som en bærende væg. Det ses, at grænsen mellem bærende og ikkebærende vægge er "flydende", og i en række grænsetilfælde bør der anlægges en ingeniørmæssig vurdering.
3 Side 3 Mørtler Den anvendte opmuringsmørtel er en funktionsmørtel, min. M1 eller stærkere. Blokfix opfylder dette krav. Murværk med ikkefyldte studsfuger - Planslebne byggesten Såfremt studsfugerne er 2-5 mm kan værdierne i tabellen anvendes, såfremt der er et pudslag på den ene side på min. 1,0 mm. Er de ikkefyldte studsfuger mindre end 2 mm, kan tabellerne umiddelbart anvendes. - Byggesten med fer og not samlinger Er de ikkefyldte studsfuger mindre end 5 mm, kan tabellerne umiddelbart anvendes. Supplerende oplysninger Isoleringsmaterialet Kooltherm K3 i brandklasse C-s1, d0 giver ikke stort tilskud til brand, da det i princippet er selvslukkende. Billederne herunder taler for sig selv. Bemærk: Kooltermen er altid beskyttet af porebeton klasse A1, eller min. klasse 1 beklædning i vinduesfalse, eller af mineraluld ved tagkonstruktionen. Koolthermen K3 bliver derfor ikke direkte brandpåvirket. Billede 1. Direkte brandpåvirkning på isoleringsmaterialet Kooltherm K3 uden overfladebehandling.
4 Side 4 Tabelværdier for H+H porebetonblokkes brandmodstandsevne I tabellerne er den nævnte tykkelse selve murværkets tykkelse, eksklusive eventuelle overfladebehandlinger. Den første ud af to par i en række definerer modstandsevnen for murværk uden egnet overfladebehandling. Værdier i parenteser i anden række af to par i en række gælder for mure med en påført overfladebehandling i overensstemmelse med 4.2(1), med en mindstetykkelse på 10 mm på begge overflader af en massiv mur eller på den brandpåvirkede overflade på en hulmur. I tabellerne, hvor der er angivet to tykkelser med en skråstreg imellem dem, fx /, betyder dette et interval, dvs. den anbefalede tykkelse er fra til. Ved bestemmelse af værdierne til indsættelse i det nationale anneks bør et land tage hensyn til de tilgængelige prøvningsresultater, laster, der på førtes prøve murene, murværkets egenskaber og de partialkoefficienter, der anvendes i det pågældende land. N.B.4 Murværk af porebeton Byggesten af porebeton i overensstemmelse med EN Tabel N.B.4.1 Mindste tykkelse for adskillende, ikke-bærende murværk af autoklaveret porebeton (kriterium EI) til er Mindste murværkstykkelse (mm) tf for EI for tid (minutter) tfi,d /70 (50) 50/70 (50) 60/65 (60/65) 60 (50/60) 60/75 (60/75) 60 (50/60) 60/ (60/70) 60/ (50/60) 70/ (70/) 60/ (60/) / (/115) / (/) /1 (/1) /1 (/1)
5 Side 5 Tabel N.B.4.2 Mindste tykkelse for adskillende, bærende massivt murværk af autoklaveret porebeton (kriterium REI) til er α 1,0* (udnyttelsesgrad) α 0,6* (udnyttelsesgrad) 4 < fb α 1,0* (udnyttelsesgrad) Mindste murværkstykkelse (mm) tf for REI for tid (minutter) tfi,d /115 (/115) /115 (/115) / (/) /115 (/115) /115 (/115) / (/) /140 (/115) /115 (/115) / (/) / (/) / (/115) / (/) /225 (/225) /175 (/) / (/) 140/ (140/) 140/ (140/) / (/) / (/) / (/) / (/) α 0,6* / / / / / /140 / (udnyttelsesgrad) (/) (/) (/) (/) (/) (/140) (/) Tabel N.B.4.3 Mindste tykkelse for ikke-adskillende, bærende massivt murværk af autoklaveret porebeton 1,0 m i længde (kriterium R) til er α 1,0* (udnyttelsesgrad) α 0,6* (udnyttelsesgrad) 4 < fb α 1,0* (udnyttelsesgrad) Mindste murværkstykkelse eller -længde (mm) tf for R for tid (minutter) tfi,d () () () () () () / () / (/) / (/) () () () / () () () () () () () () () α 0,6* / (udnyttelsesgrad) () () (/) () () () ()
6 Side 6 Tabel N.B.4.4 Mindste længde for ikke-adskillende, bærende massivt murværk af autoklaveret porebeton <1,0 m (kriterium R) til er Murværkstykkelse [mm] α 1,0* (udnyttelsesgrad) Mindste murværkslængde (mm) lf for R for tid (minutter) tfi,d /9 / / α 0,6* (udnyttelsesgrad) / / / / / /
7 Side 7 4 fb α 1,0* (udnyttelsesgrad) Murværkstykkelse [mm] Mindste murværkslængde (mm) lf for R for tid (minutter) tfi,d / / / / / / / / / / 175/ / / / / / / / / / /9 / / / α 0,6* (udnyttelsesgrad) / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / /
8 Side 8 Tabel N.B.4.5 Mindste tykkelse for adskillende, bærende og ikkebærende massive og dobbelte brandvægge af autoklaveret porebeton (kriterium REI-M og EI-M) til er α 1,0* (udnyttelsesgrad) α 0,6* (udnyttelsesgrad) 4 < fb α 1,0* (udnyttelsesgrad) Mindste murværkstykkelse (mm) tf for REI-M og EI-M for tid (minutter) tfi,d / ngv / ngv / ngv / / α 0,6* (udnyttelsesgrad) Tabel N.B.4.6 Mindste tykkelse for hver enkelt delmur i adskillende, bærende hulmure af autoklaveret porebeton med én belastet delmur (kriterium REI) til er Mindste murværkstykkelse (mm) tf for REI for tid (minutter) tfi,d α 1,0* (udnyttelsesgrad) α 0,6* (udnyttelsesgrad) 4 fb α 1,0* (udnyttelsesgrad) () () () () () () () () () () () () () / (/) () / () / (/) /225 / (/) / (/) α 0,6* (udnyttelsesgrad) () () () () () () ()
Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995
1 Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 Erhvervs- og Boligstyrelsen Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 3 I Bygningsreglementet, der trådte i kraft den 1. april 1995, med tillæg 1, der trådte i kraft den
Tillæg 3 til Bygningsreglement for småhuse 1998
1 Tillæg 3 til Bygningsreglement for småhuse 1998 Erhvervs- og Boligstyrelsen Tillæg 3 til Bygningsreglement for småhuse 1998 3 I Bygningsreglement for småhuse, der trådte i kraft den 15. september 1998,
Bygningsreglementets funktionskrav
Bygningsreglementets funktionskrav Brandtekniske begreber Baggrunden for bygningsreglementets funktionsskrav Brandtekniske begreber Ofte støder I på underlige koder i de forskellige brandtekniske vejledninger,
Hvilke brandtekniske begreber er det nødvendigt at kende - og hvad betyder de?
Træinformation, Temadag om brandsikkert byggeri, december 2015 Hvilke brandtekniske begreber er det nødvendigt at kende - og hvad betyder de? Hvilke brandtekniske begreber er det nødvendigt at kende -
TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER
pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast
3.2.2. Projektering / Specialvægge / Gyproc Brandsektionsvægge. Gyproc Brandsektionsvægge. Lovgivning
Projektering / Specialvægge / Lovgivning Det fremgår af BR 200, kapitel 5.. at en bygning skal opdeles i enheder, så områder med forskellig personrisiko og/eller brandrisiko udgør selvstændige brandmæssige
En sædvanlig hulmur som angivet i figur 1 betragtes. Kun bagmuren gennemregnes.
Tværbelastet rektangulær væg En sædvanlig hulmur som angivet i figur 1 betragtes. Kun bagmuren gennemregnes. Den samlede vindlast er 1,20 kn/m 2. Formuren regnes udnyttet 100 % og optager 0,3 kn/m 2. Bagmuren
Frede Christensen Ejnar Danø. Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer
Frede Christensen Ejnar Danø Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer Dansk Brandteknisk Institut September 2000 Forord Nærværende rapport omhandler projektet "Brandmodstandsbidrag for
Eksempel på anvendelse af efterspændt system.
Eksempel på anvendelse af efterspændt system. Formur: Bagmur: Efterspændingsstang: Muret VægElementer Placeret 45 mm fra centerlinie mod formuren Nedenstående er angivet en række eksempler på kombinationsvægge
Tillægsklasserne for røg og brændende dråber er:
Efter det europæiske klassifikationssystem kan byggevarers og bygningsdeles (eksklusive gulvbelægningers og tagdækningers) reaktion på brand inddeles i følgende primærklasser: A1 byggevarer, som ikke medvirker
Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele
MK 6.00/009 8. udgave Januar 2014 Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund
Murprojekteringsrapport
Side 1 af 6 Dato: Specifikke forudsætninger Væggen er udført af: Murværk Væggens (regningsmæssige) dimensioner: Længde = 6,000 m Højde = 2,800 m Tykkelse = 108 mm Understøtningsforhold og evt. randmomenter
Frede Christensen Ejnar Danø. Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer med fastholdelsessystem
Frede Christensen Ejnar Danø Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer med fastholdelsessystem Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Juli 2001 Forord Nærværende rapport omhandler projektet
DS/EN 1520 DK NA:2011
Nationalt anneks til DS/EN 1520:2011 Præfabrikerede armerede elementer af letbeton med lette tilslag og åben struktur med bærende eller ikke bærende armering Forord Dette nationale anneks (NA) knytter
Dette afsnit omhandler Leca blokkes og Leca termblokkes anvendelse til ydervægge og skillevægge.
17/01/2018 PROJEKTERING Dette afsnit omhandler blokkes og termblokkes anvendelse til ydervægge og skillevægge. Anvendelsesområderne spænder fra småhuse og boliger til kontorer og institutioner. Arbejdet
EN DK NA:2008
EN 1991-1-2 DK NA:2008 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 1-2: Generelle laster - Brandlast Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes i dansk byggelovgivning til erstatning
BRANDRÅDGIVER BRANDKLASSE 2 OG CFPA - BRANDTEKNISK DIPLOMUDDANNELSE. Bygningsbrand
BRANDRÅDGIVER BRANDKLASSE 2 OG CFPA - BRANDTEKNISK DIPLOMUDDANNELSE Bygningsbrand HVAD FORSTÅS VED BRAND? Forbrænding er en kemisk proces, hvor brændstoffet går i kemisk forbindelse med ilt hvorved der
SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet
SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men
RØNDE BORGER- OG KULTURHUS
RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Dok. nr. 3176-005 Dato: 07.05.2014 RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse side 1.1 Beskrivelse af projektet... 2 1.2 Anvendelseskategorier... 2 1.3 Flugtvejs-
PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL
PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL FORUDSÆTNINGER Dette eksempel er tilrettet fra et kursus afholdt i 2014: Fra arkitekten fås: Plantegning, opstalt, snit (og detaljer). Tegninger fra HusCompagniet anvendes
Anvendelse af parametrisk brandpåvirkning
DS-information DS/INF 1991-1-2 1. udgave 2013-04-16 Anvendelse af parametrisk brandpåvirkning ved dimensionering af bærende konstruktioner Application of parametric fire exposure methods for the design
A.1 PROJEKTGRUNDLAG. Gennem Bakkerne 52, Vodskov Nyt maskinhus og stald. Sag nr: Udarbejdet af. Per Bonde
A.1 PROJEKTGRUNDLAG Gennem Bakkerne 52, Vodskov Nyt maskinhus og stald Sag nr: 17.01.011 Udarbejdet af Per Bonde Randers d. 13/06-2017 Indholdsfortegnelse A1 Projektgrundlag... 2 A1.1 Bygværket... 2 A1.1.1
De nye europæiske brandklasser
December 2003 ED De nye europæiske brandklasser 1. Baggrund I februar 2002, med ikrafttrædelse den 1. marts 2002, udsendte Erhvervs- og Boligstyrelsen Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 (BR 95) og Tillæg
EN DK NA:2007
EN 1999-1-1 DK NA:2007 Nationalt Anneks til Eurocode 9: Aluminiumkonstruktioner Del 1-1: Generelle regler og regler for bygninger Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes i dansk byggelovgivning
Bygningsdel: Indvendige vægge Udvendige vægge Udvendige vægge Efterisolering Densitet: kg/m kg/m kg/m kg/m 3
Side 1 Typiske anvendelsesområder For bygningskonstruktioner vurderes, hvilket miljø konstruktion udsættes for. Miljøpåvirkninger er de forhold som konstruktionen/bygningen bliver udsat for ved brug, dvs.
Dilatationsfuger En nødvendighed
Dilatationsfuger En nødvendighed En bekymrende stor del af Teknologisk instituts besigtigelser handler om revner i formuren, der opstår, fordi muren ikke har tilstrækkelig mulighed for at arbejde (dilatationsrevner).
DS/EN 1996-1-1 DK NA:2014
Nationalt anneks til Eurocode 6: Murværkskonstruktioner Del 1-1: Generelle regler for armeret og uarmeret murværk Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1996-1-1 DK NA:2013 og erstatter
Kapitel 2 Systembeskrivelser og Funktionsnøgler
Kapitel 2 Systembeskrivelser og Funktionsnøgler Systembeskrivelser og Funktionsnøgler / Indhold Kapitel 2 Systembeskrivelser og Funktionsnøgler Indhold 2.1 Indervægge...25 2.2 Ydervægge...51 2.3 Etagedæk
TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.
pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge
I den gældende udgave af EN (6.17) angives det, at søjlevirkning kan optræde
Lodret belastet muret væg Indledning Modulet anvender beregningsmodellen angivet i EN 1996-1-1, anneks G. Modulet anvendes, når der i et vægfelt er mulighed for (risiko for) 2. ordens effekter (dvs. søjlevirkning).
EN DK NA:2007
EN 1991-1-6 DK NA:2007 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 1-6: Generelle laster Last på konstruktioner under udførelse Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes i dansk
Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker
Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Beredskabsstyrelsen 17. september 2007 BRS sagsnr.: 2007/000863 BRS sagsnr.: 2007/000863 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 2 2. VILKÅR
DS/EN 15512 DK NA:2011
DS/EN 15512 DK NA:2011 Nationalt anneks til Stationære opbevaringssystemer af stål Justerbare pallereolsystemer Principper for dimensionering. Forord Dette nationale anneks (NA) er det første danske NA
Statisk projekteringsrapport og statiske beregninger.
Statisk projekteringsrapport og statiske beregninger. Sindshvilevej 19, st.tv. Nedrivning af tværskillevæg Underskrift Dato Udført af: Anja Krarup Hansen 09-03-2017 KONPRO ApS Rådgivende ingeniørfirma
DS/EN DK NA:2014
Nationalt anneks til Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner Del 1-2: Generelle laster - Brandlast Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1991-1-2 DK NA:2011 og erstatter dette fra
A.1 PROJEKTGRUNDLAG. Vodskovvej 110, Vodskov Ny bolig og maskinhus. Sag nr: Udarbejdet af. Per Bonde
A.1 PROJEKTGRUNDLAG Vodskovvej 110, Vodskov Ny bolig og maskinhus Sag nr: 16.11.205 Udarbejdet af Per Bonde Randers d. 09/06-2017 Indholdsfortegnelse A1 Projektgrundlag... 2 A1.1 Bygværket... 2 A1.1.1
Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2008
VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold September 2008 I overensstemmelse med: Bygningsreglement 2008 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Indledning Generelt
TRADITION MØDER DOKUMENTATION. Af teknik udvalget
1 TRADITION MØDER DOKUMENTATION Af teknik udvalget PROBLEMSTILLING. Brandbeskyttelse af stålkonstruktion til R 60 ( BD 60) Tradition Dokumentation Anvendelse af 3 lag beklædning med samlet tykkelse på
(2000/367/EF) BILAG DEFINITIONER, PRØVNINGER OG YDEEVNEKRITERIER SYMBOLER
Uddrag af KOMMISSIONENS BESLUTNING af 3. maj 2000 om gennemførelse af Rådets direktiv 89/106/EØF for så vidt angår klassificering af byggevarer, bygværker og dele af bygværker efter brandmodstandsevne
Multipladen. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton
Multipladen Inspiration og Teknik kvalitetsporebeton Multipladen Multipladen enkelt og effektivt Multipladen fra H+H Danmark A/S er én af hjørnestenene i produktsortimentet et enkelt og effektivt system,
Eksempler på bygningsdele og beklædninger m.v., der tilfredsstiller de brandtekniske krav
Bilag 3 103 Brandtekniske eksempler Eksempler på bygningsdele og beklædninger m.v., der tilfredsstiller de brandtekniske krav De efterfølgende eksempler på bygningsdele og beklædninger m.v. tilfredsstiller
Projekteringsprincipper for Betonelementer
CRH Concrete Vestergade 25 DK-4130 Viby Sjælland T. + 45 7010 3510 F. +45 7637 7001 [email protected] www.crhconcrete.dk Projekteringsprincipper for Betonelementer Dato: 08.09.2014 Udarbejdet af: TMA
Gyproc Brandsektionsvægge
Gyproc Brandsektionsvægge Lovgivning I BR 95, kap. 6.4.1 stk. 2 står der: En brandsektionsvæg skal udføres mindst som BSvæg 60, og den skal under brand bevare sin stabilitet, uanset fra hvilken side væggen
Definitioner. Aggressivt miljø:
Definitioner Aggressivt miljø: Armeret murværk: Armeringssystemer: Basisstyrker: Blokke: Blokklasse: Bruttodensitet: Brændt kalk: Byggesten: Cementmørtel, C-mørtel: Forbandt: Funktionsmørtel: Særligt fugtigt
Termoblokken. Termoblokken. Teknisk information. Dato 05.11.2009 Side 1
Dato 05.11.2009 Side 1 Teknisk information Dato 05.11.2009 Side 2 Dato 05.11.2009 Side 3 Velkommen -til H+H Danmarks Produktkatalog U-0,13 Stærkt bærende Stor brandsikkerhed Super lavenergi På kun 40 cm!
Bygningsdelsanalyse Altan
Bygningsdelsanalyse Altan Bygningsdel: Bygningsdelens funktioner: Krav: Opfyldelse: Altan Beton/ Fiberbeton/ Højstyrkebeton Varmetab Monteringen til bagvæggen vil danne en kuldebro. Linjetabet skal reduceres,
LÆNGE LEVE KALKMØRTLEN
Tekst og illustrationer: Tekst og illustrationer: Lars Zenke Hansen, Civilingeniør Ph.d., ALECTIA A/S 3 LÆNGE LEVE KALKMØRTLEN I årets to første udgaver af Tegl beskrives luftkalkmørtlers mange gode udførelses-
STATISK DOKUMENTATION
STATISK DOKUMENTATION A. KONSTRUKTIONSDOKUMENTATION A1 A2 A3 Projektgrundlag Statiske beregninger Konstruktionsskitser Sagsnavn Sorrentovej 28, 2300 Klient Adresse Søs Petterson Sorrentovej 28 2300 København
Brikfarvekoder. Revideret 15. januar 2014. Oplysninger om koder på brik: CEdeklaration. Brikfarve
Brikfarvekoder Oplysninger om koder på brik: Brikfarve CEdeklaration Bemærkinger Anvendelse Exponeringsklasse MX3.2 til MX5 Aggressivt kemisk miljø BLÅ RØD Korrosionsbestandighed Frostfasthed 1 F F2 Rustfast
DS/EN DK NA:2011
DS/EN 1992-1-2 DK NA:2011 Nationalt anneks til Eurocode 2: Betonkonstruktioner Del 1-2: Generelle regler Brandteknisk dimensionering Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af og erstatter EN
Statisk dokumentation Iht. SBI anvisning 223
Side 1 af 7 Statisk dokumentation Iht. SBI anvisning 223 Sagsnr.: 17-526 Sagsadresse: Brønshøj Kirkevej 22, 2700 Brønshøj Bygherre: Jens Vestergaard Projekt er udarbejdet af: Projekt er kontrolleret af:
SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet
SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men
En bygnings eller et rums ydre afgrænsning (skallen) udgør ved bedømmelse af en total sikringsløsning en meget vigtig faktor.
Indledning En bygnings eller et rums ydre afgrænsning (skallen) udgør ved bedømmelse af en total sikringsløsning en meget vigtig faktor. Skallen, der foruden lukker (døre, vinduer m.v.) kan bestå af ydervægge,
DS/EN 1993-1-1 DK NA:2010
Nationalt Anneks til Eurocode 3: Stålkonstruktioner Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner Forord Dette nationale anneks (NA) er en sammenskrivning af EN 1993-1-1 DK NA:2007 og
Brandmodstandsevne & Brandbeskyttelse
Brandmodstandsevne & Brandbeskyttelse Lovgivning Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 1.2 Dokumentation af byggevares og bygningsdeles brandmæssige egenskaber Beregning Brandprøvning efter gældende
WICO LINE. Mur. WicoLine mur WLB. Konsol til understøttelse af vinduer og døre, primært i murværk. Fastgør tryk- og trækbeslagene
WICO WicoLine mur WLB Konsol til understøttelse af vinduer og døre, primært i murværk Fastgør vindueskonsollerne på væggen. Fastgør tryk- og trækbeslagene på vinduet. Placer vinduet på konsollerne og fastgør
STATISK DOKUMENTATION
STATISK DOKUMENTATION for Ombygning Cæciliavej 22, 2500 Valby Matrikelnummer: 1766 Beregninger udført af Lars Holm Regnestuen Rådgivende Ingeniører Oversigt Nærværende statiske dokumentation indeholder:
VEJLEDNING. Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. Januar 2006
VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold Januar 2006 I overensstemmelse med: Bygningsreglement 1995 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Indledning Generelt Brandkam
Gyproc Håndbog 9. Systembeskrivelser og Funktionsnøgler / Indervægge / System Gyproc XR 450. System Gyproc XR TM 450
System Gyproc XR TM 450 Systembeskrivelse System Gyproc XR 450 er et system til opbygning af lette indervægge. Systemet er opbygget af 900 mm brede gipsplader på et stålskelet bestående af Gyproc XR-lægter
Porebeton [mm] Hvor der anvendes listelofter mod tagrum. Begge vægge og isolering føres tætsluttende til tagflader.
Side 1 Lejlighedsskel med Multipladen 535, Murblokken 535 og Vægelementet 575 Når det drejer sig om reduktionstal for en dobbelt væg, så er det vigtigt, at de to vægdele er fuldstændig adskilte med adskilt
Træ som brandgodt byggemateriale. InnoByg gå-hjem møde
Træ som brandgodt byggemateriale InnoByg gå-hjem møde Træ som byggemateriale Træ har gennem alle tider været et brandgodt byggemateriale: Hvorfor er brandreglerne Typiske spørgsmål: Hvorfor bygger vi ikke
celblokken Celblokken Teknisk information Dato 06.02.2009 Side 1
Dato 06.02.2009 Side 1 Celblokken Teknisk information Dato 06.02.2009 Side 2 Dato 06.02.2009 Side 3 Velkommen -til H+H Danmarks Produktkatalog Vi har designet kataloget, så det giver dig nem adgang til
Gyproc Håndbog 9. Systembeskrivelser og Funktionsnøgler / Indervægge / System Gyproc GS 450. System Gyproc GS 450
System Gyproc GS 450 Systembeskrivelse System Gyproc GS 450 er et system til opbygning af lette indervægge. Systemet er opbygget af 900 mm brede gipsplader på et stålskelet bestående af Gyproc R- eller
STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK
pdc/sol STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK 1. Indledning En stor del af den gamle bygningsmasse i Danmark er opført af teglstenmurværk, hvor den anvendte opmuringsmørtel er kalkmørtel. I byggerier fra
Erhvervs- og Byggestyrelsen
Erhvervs- og Byggestyrelsen Vejledning om brandsikring af fritliggende enfamiliehuse, helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse og campinghytter samt dertil hørende småbygninger 22. december
WICO LINE. Beton. WicoLine beton WLC. Konsol til understøttelse af vinduer og døre i beton
WicoLine beton WLC Konsol til understøttelse af vinduer og døre i beton Fastgør vindueskonsollerne på væggen. Fastgør tryk- og trækbeslagene på vinduet. Placer vinduet på konsollerne og fastgør trykog
En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08
Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,
Når du skal fjerne en væg
Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene
Brand. Brandforhold. Klassifikation af byggematerialer
Brandforhold Jf. Bygningsreglementets bestemmelser skal bygninger opføres og indrettes, så der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og brandspredning til andre bygninger. I Bygningsreglementets vejledninger
WICO LINE. Letbeton. WicoLine letbeton WLLC. Konsol til understøttelse af vinduer og døre i letbeton. Fastgør tryk- og trækbeslagene
Letbeton WICO WicoLine letbeton WLLC Konsol til understøttelse af vinduer og døre i letbeton Fastgør vindueskonsollerne på væggen. Fastgør tryk- og trækbeslagene på vinduet. Placer vinduet på konsollerne
Vægelementet. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton
Vægelementet Inspiration og Teknik kvalitetsporebeton Vægelementet Vægelementet solide fordele Vægelementet fra H+H Danmark A/S er den professionelle løsning til bagmure og skillevægge. Et effektivt system,
INTRODUKTION TIL KLASSIFIKATION
INTRODUKTION TIL KLASSIFIKATION UNDERVISER: MIKKEL THORSDAL HÅNDVÆRKER + BYGNINGSKONSTRUKTØR + IGANGVÆRENDE MASTER I BRANDSIKKERHED+ ERFARING = BRANDTEKNISK RÅDGIVER BYGGEVARER OG BYGGEMATERIALER KLASSIFIKATION
Stålbjælker i U-skåle over vinduer
Stålbjælker i U-skåle over vinduer Søjle/drage-system Dato: 14-09-2017 Side 1 Stålbjælker i U-skåle over vinduer Profilerne er dimensioneret med meget lille nedbøjning for at minimere bevægelserne, og
Redegørelse for statisk dokumentation
Redegørelse for statisk dokumentation Nedrivning af bærende væg Vestbanevej 3 Dato: 22-12-2014 Sags nr: 14-1002 Byggepladsens adresse: Vestbanevej 3, 1 TV og 1 TH 2500 Valby Rådgivende ingeniører 2610
BETON & MASSIV MURSTEN
Expandet ESI Xtreme Pro Injektionsmasse i beton Expandet ESI Xtreme Pro Injektionsmasse er den professionelle all-round løsning tilpasset til sikker og hurtig indlimning og ekspansionsfri montage af gevindstænger,
Redegørelse for den statiske dokumentation
Redegørelse for den statiske dokumentation Udvidelse af 3stk. dørhuller - Frederiksberg Allé Byggepladsens adresse: Frederiksberg Allé 1820 Matrikelnr.: 25ed AB Clausen A/S side 2 af 15 INDHOLD side A1
Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner
MK 6.00/017 8. udgave Januar 2014 Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax
Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2012
VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold September 2012 I overensstemmelse med: Bygningsreglement 2012 Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 Tekniske forskrifter
DS/EN DK NA:2014 v2
DS/EN 1993-1-1 DK NA:2014 Nationalt anneks til Eurocode 3: Stålkonstruktioner Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN
Leca systemvæg. Arbejdsanvisning
Leca systemvæg Arbejdsanvisning Denne brochure omhandler arbejdsteknik i forbindelse med udførelse af skillevægge og bagmure med Leca systemblokke. For mere generelle oplysninger i forbindelse med Leca
Redegørelse for den statiske dokumentation
KART Rådgivende Ingeniører ApS Korskildelund 6 2670 Greve Redegørelse for den statiske dokumentation Privatejendom Dybbølsgade 27. 4th. 1760 København V Matr. nr. 1211 Side 2 INDHOLD Contents A1 Projektgrundlag...
Udvendig efterisolering af massive murede vægge
Udvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning etageejendomme UDGIVET NOVEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 Mange ældre etageejendomme er opført med massive ydervægge med ringe varmeisolering.
BEREGNING AF U-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT
Indledning BEREGNING AF U-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 [email protected] www.teknologisk.dk I dette notat gennemregnes som eksempel et
De nye europæiske brandklasser
De nye europæiske brandklasser Januar 2008 ED/af 1. Baggrund I februar 2002, med ikrafttrædelse den 1. marts 2002, udsendte Erhvervs- og Boligstyrelsen Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 (BR 95) og Tillæg
Kældervægge i bloksten
Kældervægge i bloksten Fundament - kælder Stribefundamenter under kældervægge udføres som en fundamentsklods af beton støbt på stedet. Klodsen bør have mindst samme bredde som væggen og være symmetrisk
Projekteringsanvisning for Ytong porebetondæk og dæk/væg samlinger
Projekteringsanvisning for Ytong porebetondæk og dæk/væg samlinger 2012 10 10 SBI og Teknologisk Institut 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Definitioner... 3 3 Normforhold. Robusthed... 3 4. Forudsætninger...
BEREGNING AF VANDRET- OG LODRET BELASTEDE, MUREDE VÆGFELTER MED ÅBNINGER
BEREGNING AF VANDRET- OG LODRET BELASTEDE, MUREDE VÆGFELTER MED ÅBNINGER 1. Indledning Murværksnormen DS 414:005 giver ikke specifikke beregningsmetoder for en række praktisk forekomne konstruktioner som
Informationsmateriale til projekterende om DS 414:2005 og CE-mærkede byggevarer
Informationsmateriale til projekterende om DS 414:2005 og CE-mærkede byggevarer Rekvirent: Kalk- og Teglværksforeningen af 1893 Nørre Voldgade 48 1358 København K Udført af ingeniør Abelone Køster Århus,
Dansk Konstruktions- og Beton Institut. Udformning og beregning af samlinger mellem betonelementer. 3 Beregning og udformning af støbeskel
Udformning og beregning af samlinger mellem betonelementer 3 Beregning og udformning af støbeskel Kursusmateriale Januar 2010 Indholdsfortegnelse 3 Beregning og udformning af støbeskel 1 31 Indledning
Godkendelse MK 6.10/1488
MATERIALE ELLER KONSTRUKTION: Bærende og ikke-bærende BS-ydervægge 30 og 60. GODKENDELSESINDEHAVER: Gyproc A/S Hareskovvej 12 4400 Kalundborg Telefon 59 57 03 30 Telefax 59 57 03 01. MÆRKNING: Hver enkelt
Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Ole Jørgensens Gade 14 st. th.
Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Ole Jørgensens Gade 14 st. th. Dato: 19. juli 2017 Sags nr.: 17-0678 Byggepladsens adresse: Ole Jørgensens Gade 14 st. th. 2200 København
Systembeskrivelser og Funktionsnøgler / Ydervægge Ydervægge. Systembeskrivelser og Funktionsnøgler. Gyproc Håndbog 9
Systembeskrivelser og Funktionsnøgler / Ydervægge 2.2 Ydervægge 2.2 Systembeskrivelser og Funktionsnøgler 51 Systembeskrivelser og Funktionsnøgler / Ydervægge 2.2 Ydervægge Indhold...53 Systembeskrivelse...53
Projekteringsanvisning for placering af EPS-søjler ifm. energirenovering af parcelhuse og andre tilsvarende byggerier
Projekteringsanvisning for placering af EPS-søjler ifm. energirenovering af parcelhuse og andre tilsvarende byggerier Indledning Denne projekteringsvejledning for energirenovering tager udgangspunkt i,
TEKNISKE BESKRIVELSER
TEKNISKE BESKRIVELSER SYSTEMLØSNING ARMAFLEX ULTIMA MED FØLGENDE PRODUKTER: ArmaFlex Ultima cellegummi isolering Armafix Ultima isoleret rørbærer ArmaFlex Protect brandtætning rørgennemføring ArmaFlex
EPS-søjler 20-dobler styrken i fuldmuret byggeri
EPS-søjler 20-dobler styrken i fuldmuret byggeri Bærende murværk bliver ofte udført med en række stabiliserende stålsøjler. Det er et fordyrende led, som kan føre til, at det fuldmurede byggeri fravælges.
