Affaldslovgivning. Lovsamling 2015

Affaldslovgivning Lovsamling 2015

2 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Indhold Forord....5 Kapitel 1 Love og bekendtgørelser....7 Lovbekendtgørelse om miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven)... 7 Bekendtgørelse om affald... 75 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om affald (Private tilbagetagningsordninger)... 197 Bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald... 203 Bekendtgørelse om deponeringsanlæg... 233 Kapitel 2 Benchmarking... 297 Benchmarking af affaldssektoren 2013 Deponering... 297 Benchmarking af affaldssektoren 2013 Forbrænding... 317 EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 3

Forord EY s branchegruppe for Energi & Forsyning er stolte af at kunne udgive denne lovsamling for affaldssektoren. Efter sammenlægningen af EY og KPMG Danmark står vi nu i EY som et stærkere og mere kundeorienteret revisions- og rådgivningsfirma. Sammenlægningen giver os mulighed for at have specialister på en række nye områder. Vores kunder i affaldssektoren vil fortsat blive betjent af de dygtige revisorer og rådgivere, de kender fra den daglige kontakt med os. Affaldsvirksomhederne har i øget grad fokus på genanvendelighed af affaldet. Dette giver sig udtryk i moderne genbrugspladser med sortering i mange fraktioner, ligesom de enkelte husholdninger i øget omfang kildesorterer i flere fraktioner, eller får opstillet genbrugsbeholdere. På den økonomiske side medfører disse tiltag betydelige investeringer samt øgede driftsomkostninger. Affaldsvirksomhederne får dermed opgaver omkring låneoptagelse og opgørelse af over-/underdækning. De virksomheder, der er organiseret i aktieselskaber, skal tillige håndtere de skattemæssige problemstillinger, der er knyttet hertil. Affaldsafbrændingsanlæggenes udfordringer på det økonomiske område omfatter bl.a. optimering af priserne på det modtagne affald, hvor overkapaciteten medfører et prispres og en betydelig import af affald fra udlandet. Afgiftsmæssige forhold bør tillige være i fokus for værkerne, idet komplekse fortolkninger af reglerne stiller betydelige krav til såvel teknisk som afgiftsmæssig indsigt for at sikre en korrekt afregning af afgifterne. Vi håber, at denne lovsamling kan være med at give affaldsvirksomheder et godt overblik over regler og vejledninger, og at lovsamlingen kan fungere som et praktisk opslagsværk i det daglige arbejde. Lovsamlingen er opdateret pr. 8. december 2014 med de seneste love, bekendtgørelser, vejledninger m.v. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller kommentarer. Med venlig hilsen EY Energi & Forsyning 8. december 2014 Navn Lokation Telefon Email Jakob Nyborg Aarhus 25 29 46 13 jakob.nyborg@dk.ey.com Søren Peter Nielsen Aarhus 25 29 46 15 soeren.p.nielsen@dk.ey.com Michael N.C. Nielsen København 25 29 35 35 michael.n.nielsen@dk.ey.com Claus Dalager Aarhus 25 29 46 10 claus.dalager@dk.ey.com Thomas Riis Aarhus 25 29 46 88 thomas.riis@dk.ey.com EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 5

Kapitel 1 Love og bekendtgørelser Gengivet efter aftale med Karnov Group Denmark A/S LBK 2010-06-26 nr. 879 Lovbekendtgørelse om miljøbeskyttelse 8) (Miljøbeskyttelsesloven) 1) som ændret ved L 2010-12-14 nr. 1387, L 2010-12-14 nr. 1388, L 2010-12-21 nr. 1555, L 2011-04- 27 nr. 341, L 2011-05-10 nr. 423, L 2011-06-01 nr. 553, L 2011-12-21 nr. 1273, L 2011-12-21 nr. 1274, L 2012-05-23 nr. 446, L 2012-06-18 nr. 580, L 2012-12-11 nr. 1149, L 2012-12-18 nr. 1248, L 2012-12-18 nr. 1249, L 2013-05-21 nr. 491, L 2013-06-12 nr. 622, L 2013-12-26 nr. 1631, L 2014-01-28 nr. 80, L 2014-01-28 nr. 87, L 2014-04-23 nr. 380, L 2014-06-02 nr. 552 og L 2014-06-25 nr. 742. Fremtidige lovændringer: L 2013-12-26 nr. 1631 og L 2014-01-28 nr. 86. Kapitel 1 Formål mv. 1. Loven skal medvirke til at værne natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Stk. 2. Med denne lov tilsigtes særligt 1) at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund samt vibrations- og støjulemper, 2) at tilvejebringe hygiejnisk begrundede regler af betydning for miljøet og for mennesker, 3) at begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer, 4) at fremme anvendelse af renere teknologi og 5) at fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldshåndtering. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 7

2. Loven omfatter 1) al virksomhed, som gennem udsendelse af faste, flydende eller luftformige stoffer, gennem udsendelse af mikroorganismer, der kan være til skade for miljø og sundhed, eller ved frembringelse af affald kan medføre forurening af luft, vand, jord og undergrund, 2) rystelser og støj, 3) produkter eller varer, som i forbindelse med fremstilling, opbevaring, anvendelse, transport eller ved den senere håndtering som affald kan medføre forurening, 4) transportmidler og andre mobile anlæg, som kan medføre forurening, og 5) dyrehold, skadedyr og andre forhold, som kan medføre hygiejniske problemer eller væsentlige ulemper for omgivelserne. Stk. 2. Loven omfatter tillige virksomhed, som vedrører risikobetonede processer, samt oplagring af stoffer med farlige egenskaber, således at driftsforstyrrelser, uheld eller forsætlige skadevoldende handlinger kan medføre nærliggende fare for forurening som nævnt i stk. 1. 3. Ved lovens administration skal der lægges vægt på, hvad der er opnåeligt ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, herunder mindre forurenende råvarer, processer og anlæg og de bedst muligt forureningsbekæmpende foranstaltninger. Ved denne vurdering skal der lægges særlig vægt på en forebyggende indsats gennem anvendelse af renere teknologi. Stk. 2. Ved bedømmelsen af omfanget og arten af foranstaltninger til forebyggelse og imødegåelse af forurening skal der lægges vægt på 1) de ydre omgivelsers beskaffenhed og forureningens sandsynlige virkning på disse og 2) hele det kredsløb, som stoffer og materialer gennemløber, med henblik på at begrænse spild af ressourcer mest muligt. Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan den bedste tilgængelige teknik fastsættes. 4. Den, der vil påbegynde virksomhed, der kan give anledning til forurening, skal vælge et sådant sted for udøvelsen, at faren for forurening begrænses mest muligt. Stk. 2. Ved valg af stedet skal der tages hensyn til områdets beskaffenhed, herunder den nuværende og planlagte fremtidige udnyttelse, samt til mulighederne for hensigtsmæssig bortskaffelse af spildevand og håndtering af affald. Stk. 3. Den, der påbegynder eller udøver virksomhed, der kan give anledning til forurening, skal træffe foranstaltninger, der kan forebygge og imødegå denne og tilrettelægge virksomhedens indretning og drift på en sådan måde, at den i mindst muligt omfang medfører forurening, jf. 3. Ved indretning af virksomhedens anlæg og ved tilrettelæggelse af driften, herunder ved valg af produktionsprocesser, råvarer og hjælpestoffer, skal det sikres, at ressourceanvendelsen, forureningen og affaldsfrembringelsen begrænses bedst muligt. Stk. 4. Den, der har forårsaget forurening af luft, vand, jord eller undergrund eller skabt risiko for, at en sådan forurening kan opstå, skal foretage de nødvendige foranstaltninger til at søge følgerne af forureningen effektivt forebygget eller afværget. Derudover skal den hidtidige tilstand søges genoprettet. 5. Den, der fremstiller eller importerer varer eller produkter, skal i videst muligt omfang sikre, at varen eller produktet ikke giver anledning til forurening eller spild af materialer og energimæssige ressourcer. Stk. 2. Der skal herunder lægges vægt på, at varen eller produktet har en sådan sammensætning og udformning, at varen eller produktet 8 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

1) sikres den længst mulige levetid, 2) i videst muligt omfang lader sig genbruge eller genanvende og 3) ved den endelige behandling som affald ikke giver anledning til forurening eller anden miljøbelastning. Stk. 3. Den, der anvender eller forbruger varer eller produkter, skal ved anskaffelsen og ved affaldshåndteringen af varen eller produktet medvirke til at fremme genanvendelsen og begrænse problemerne i forbindelse med affaldshåndteringen. 6. Offentlige myndigheder skal virke for lovens formål ved anlæg og drift af offentlige virksomheder samt ved indkøb og forbrug. 6 a. Forurenende virksomheder skal organisere miljøarbejdet således, at medarbejderne inddrages. Miljøministeren kan efter forhandling med de berørte parter fastsætte nærmere regler om, hvordan forurenende virksomheder skal inddrage medarbejderne i miljøarbejdet. 6 b. Udarbejdelse af politikker og udstedelse af regler om affaldsforebyggelse og -håndtering skal, jf. dog stk. 2, ske i overensstemmelse med følgende affaldshierarki: 1) Affaldsforebyggelse. 2) Forberedelse med henblik på genbrug. 3) Genanvendelse. 4) Anden nyttiggørelse. 5) Bortskaffelse. Stk. 2. Affaldshierarkiet kan fraviges for særlige affaldsstrømme, hvis fravigelsen er begrundet i en livscyklusbetragtning. Stk. 3. Anvendelsen af affaldshierarkiet og fravigelser herfra skal ske med henblik på at opnå det bedste samlede miljømæssige resultat, jf. 1 og 3. Kapitel 2 Almindelige bestemmelser 7. Miljøministeren kan fastsætte regler om 1) forurening fra virksomheder, anlæg, maskiner, redskaber, fyringsanlæg og transportmidler, 2) indretning, drift og vedligeholdelse af de virksomheder mv., der er nævnt i nr. 1, 3) forurening fra spildevandsanlæg, rensningsanlæg, forbrændingsanstalter og anlæg for deponering af affald samt indretning, drift, vedligeholdelse, nedlukning og efterbehandling af sådanne anlæg, 4) renhedsgraden af og tilsætning af stoffer til brændstoffer, der anvendes til opvarmning eller drift af transportmidler og maskiner, 5) at bestemte anlæg, maskiner, redskaber og transportmidler skal være af godkendt type, 6) at anlæg, indretninger eller apparater, herunder måleapparatur, der er beregnet til anvendelse i forureningsbegrænsende øjemed, skal være af godkendt type, 7) risikobetonede processer samt oplagring og transport af stoffer med farlige egenskaber som nævnt i 2, stk. 2, 8) anmeldelse til tilsynsmyndigheden af virksomhedens eller anlæggets anvendelse af råvarer, hjælpestoffer og andre materialer samt af udledninger til vand, jord og luft i forbindelse med virksomhedens eller anlæggets drift, herunder af frembringelsen af affald, EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 9

9) anmeldelse om midlertidig placering og anvendelse af anlæg, transportmidler, mobile anlæg, maskiner og redskaber, der kan medføre forurening, herunder om vilkår for sådanne placeringer og anvendelse, 10) bioteknologisk anvendelse af mikroorganismer, herunder om alle former for udledning til miljøet, og 11) anvendelse af husdyrgødning og anden gødning i jordbruget med henblik på at beskytte vandløb, søer og havet samt grundvandet mod forurening. Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om en frivillig konsulentordning for virksomhederne i forbindelse med gennemførelse af regler efter stk. 1, herunder om autorisation af konsulenterne samt om gebyrer til dækning af udgifterne ved autorisationsordningen. Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, 1) at personer i ledelsen af bestemte forurenende anlæg skal have den hertil fornødne tekniske viden og eventuelt bevis herfor, 2) at personale, der betjener bestemte forurenende anlæg, skal have bevis for at have modtaget undervisning i miljømæssig og teknisk forsvarlig drift af anlæggene, herunder om undervisningens indhold og om kravene til opnåelse af beviset, 3) særlig uddannelse og vandelsvurdering af de i nr. 1 og 2 nævnte personkategorier, der arbejder med risikobetonede processer, eller som har ansvar for oplagring og håndtering af stoffer, og 4) at der i virksomheder, der forestår indsamling af genanvendeligt erhvervsaffald, skal være mindst en person med ledelsesansvar for indsamlingen, som skal have bevis for at kunne forestå indberetning af data og miljømæssig forsvarlig håndtering af affaldet, herunder om krav om undervisning og om opnåelse af bevis. Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om gebyr for opnåelse af bevis for at kunne forestå indberetning af data og miljømæssig forsvarlig håndtering af genanvendeligt erhvervsaffald, jf. stk. 3, nr. 4, herunder for omkostninger til undervisning, prøveafholdelse og udstedelse af bevis samt udvikling, drift og vedligeholdelse af uddannelsessystemet. 88 finder anvendelse. 8) Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om, at andre myndigheder eller private organisationer skal udøve nærmere fastlagte beføjelser om typegodkendelse og fabrikationskontrol af de i stk. 1, nr. 5 og 6, nævnte anlæg, maskiner, indretninger mv. 8) Stk. 6. 8) Ministeren kan fastsætte regler om betaling for myndigheders og private organisationers behandling af ansøgninger om typegodkendelse af de i stk. 1, nr. 5 og 6, nævnte anlæg, maskiner og indretninger mv. For betaling opkrævet af de i stk. 5 nævnte myndigheder finder bestemmelserne i 88 anvendelse. Stk. 7. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser truffet af de i stk. 5 nævnte myndigheder og private organisationer, herunder at afgørelser truffet af de i stk. 5 nævnte myndigheder ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. 7 a. Miljøministeren kan fastsætte regler om den ansvarliges pligt til for egen regning at gennemføre egenkontrol af virksomheder, anlæg og indretninger mv. eller for egen regning at lade egenkontrollen gennemføre af sagkyndige, herunder af autoriserede, akkrediterede eller lignende sagkyndige og tilsvarende laboratorier. Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om autorisationsordninger, der vedrører gennemførelsen af egenkontrol, herunder om, hvilke opgaver der skal udføres af de autoriserede personer, og om administration af autorisationsordninger. Ministeren kan ligeledes fastsætte nærmere regler om tildeling samt tilbagekaldelse af autorisationer, herunder om, at tilbagekaldelse skal kunne forlanges indbragt for domstolene, og om kontrol med det eftersyn, som de autoriserede personer udøver. Autorisation kan tilbagekaldes, såfremt den autoriserede gør sig skyldig i grov eller oftere gen- 10 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

tagen forsømmelighed. Afgørelse om tilbagekaldelse af autorisation skal indeholde oplysninger om adgangen til at begære afgørelsen indbragt for domstolene og fristen herfor. Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om gebyrer for administration af autorisationsordninger, herunder kursusgebyrer, klagegebyrer samt gebyrer for afgivelse af udtalelse, jf. stk. 5. Gebyrerne kan anvendes til hel eller delvis dækning af omkostninger ved autorisationsordningernes administration. Gebyrerne opkræves efter bestemmelserne i 88. Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at andre myndigheder eller private organisationer skal udøve nærmere fastlagte beføjelser om 1) de i stk. 1 og 2 nævnte autorisationsordninger og 2) de i stk. 3 nævnte gebyrordninger. Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser truffet af de i stk. 4 nævnte myndigheder og private organisationer og om de nævnte myndigheders og private organisationers pligt til at afgive udtalelse om de autoriseredes virksomhed. Stk. 6. Ministeren kan forlods foretage udlæg af midler til midlertidig dækning af autorisationsordningers administration med henblik på igangsættelse af sådanne ordninger. 7 b. Miljøministeren fastsætter, i det omfang det er nødvendigt for at opfylde Danmarks EU-retlige forpligtelser, regler om tjenesteyderes forpligtelse til at give oplysninger til tjenestemodtagere. 8. Miljøministeren kan fastsætte regler om retten til at anvende et miljømærke ved salg af materialer, produkter, tjenesteydelser eller varer, som indeholder genanvendte eller genanvendelige materialer, eller som i øvrigt af miljømæssige grunde er at foretrække frem for andre materialer, produkter, tjenesteydelser eller varer med samme anvendelse. Ministeren kan herunder fastsætte regler om betingelser for at anvende mærket og om mærkets udformning og anbringelse på materialet, produktet eller varen, eller i forbindelse med tjenesteydelsen. Ministeren kan ligeledes fastsætte regler om, at de til enhver tid gældende kommissionsbeslutninger om EF-miljømærket og Nordisk Miljømærkenævns regler for det nordiske miljømærke finder anvendelse i Danmark, og om, hvorledes disse regler skal kundgøres. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om, at Nordisk Miljømærkenævns regler for det nordiske miljømærke kan kundgøres på norsk eller svensk. Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om henlæggelse af beføjelser i forbindelse med administration af en miljømærkeordning til et nævn, herunder også beføjelser vedrørende behandling af ansøgninger, kontrol og tilsyn, opkrævning af gebyrer mv. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om udpegning af medlemmer til nævnet, herunder om, hvilke myndigheder og organisationer der indstiller medlemmer til nævnet. Ministeren kan ligeledes henlægge de i 1. pkt. nævnte beføjelser til private organisationer eller lignende. Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om gebyrer for behandlingen af ansøgninger og for anvendelsen af miljømærket. Gebyrerne opkræves efter bestemmelserne i 88. Ministeren kan fastsætte regler om henlæggelse af beføjelser i forbindelse med fastsættelse af gebyrer til et nævn, en privat organisation el.lign., ligesom ministeren kan fastsætte regler om administration af og kontrol med gebyrindtægter. Stk. 4. Gebyrerne kan anvendes til dækning af udgifter ved 1) nævnets og den private organisations virksomhed, 2) tilsyn og kontrol med miljømærkeordningen, 3) forsknings- og udredningsprojekter til støtte for administrationen af miljømærket, herunder kriterieudvikling, og 4) information. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 11

Stk. 5. Materialer, produkter eller varer må ikke sælges under omstændigheder, der er egnet til at vildlede brugerne med hensyn til materialets, produktets eller varens miljø- og sundhedsmæssige egenskaber og virkninger eller med hensyn til den risiko, der kan være forbundet hermed. Stk. 6. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om det i stk. 5 nævnte forbud mod vildledende markedsføring. 8 a. Miljøministeren kan afholde udgifter til administration mv. af miljømærkeordninger samt yde tilskud til organisationer, der varetager administration mv. af miljømærkeordninger, herunder til ordningens opbygning, administration, tilsyn og kontrol, kriterieudvikling, forsknings- og udredningsprojekter til støtte for administration samt information mv. Der kan foretages kvartalsvis forudbetaling af tilskud. Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om udbetaling af tilskud efter stk. 1, herunder om tilbagebetaling af tilskud, om udarbejdelse af budget og regnskab, om kontrol og tilsyn samt om revision mv. 8 b. Miljøministeren kan fastsætte regler om adgangen til klage over afgørelser truffet af de i 8, stk. 2, nævnte myndigheder og private organisationer, herunder at nævnets afgørelser ikke kan påklages til højere administrativ myndighed. 9. Miljøministeren kan fastsætte regler om pantog rabatordninger for bestemte produkter, der medfører en særlig miljøbelastning ved håndteringen som affald, samt for bestemte emballagetyper. Stk. 2. Til gennemførelse af de i stk. 1 nævnte pantordninger kan ministeren fastsætte regler om: 1) pantets eller rabattens størrelse, 2) mærkning af de af ordningen omfattede produkter, varer eller emballager, herunder producenters, importørers og forhandleres m.v. pligt til at mærke produkterne m.v. forud for markedsføring, udlevering eller salg, 3) pligt for producenter, importører og forhandlere m.v. af de af pantordningerne omfattede produkter, varer eller emballager til at være tilsluttet pantordningerne, herunder pligt til at tilmelde produkterne, varerne eller emballagerne til den relevante pantordning forud for import med henblik på videresalg samt pligt til at modtage og opbevare de pantbærende produkter m.v. samt refundere pant for disse ved returnering, 4) pligt for forhandlere m.v., producenter og importører til at give myndighederne enhver oplysning, eventuelt i en bestemt form, og få rigtigheden af oplysningerne bekræftet af revisor til brug for administrationen og kontrollen af pantog returordningen og 5) pligt for producenter og importører til at stille sikkerhed for betaling af pant og gebyrer, herunder om beregning og efterfølgende regulering af sikkerhedsstillelsens størrelse og frigivelse af sikkerhedsstillelse og om, at visse producenter og importører ikke skal stille sikkerhed. Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at administrationen og kontrollen med de i stk. 1 og 2 nævnte ordninger helt eller delvis skal overlades til forhandlere m.v., producenter eller importører af de pågældende produkter, varer eller emballager eller til disses organisationer, foreninger eller selskaber, når der ved en sådan ordning kan sikres en effektiv og miljømæssigt betryggende indsamling med henblik på genbrug eller affaldsbehandling. Ministeren kan i den forbindelse bestemme, at ét selskab m.v. skal have eneret til at forestå administrationen og kontrollen af ordningen. Ved et selskab m.v. forstås i denne sammenhæng en eller flere forhandlere m.v., producenter eller importører af de pågældende produkter, varer eller emballager eller disses organisationer, foreninger eller selskaber, der har fået overladt at forestå administrationen eller kontrollen af ordningen. Stk. 4. En eneret, der er meddelt et selskab m.v. i henhold til stk. 3, kan gives for en periode på indtil 6 år. 12 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

9 a. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om driften, administrationen og kontrollen med pantog returordninger, der er henlagt til et selskab m.v. i henhold til 9, stk. 3. Der kan herunder fastsættes regler om 1) selskabets aktiviteter og godkendelse af visse af selskabets dispositioner, herunder selskabets pligt til ikke at drive anden virksomhed, 2) selskabets betaling af indbetalt pant og anvendelse af gebyrindtægter i overensstemmelse med skyldige økonomiske hensyn, herunder selskabets afholdelse af administrationsudgifter og forvaltning af gebyrindtægter, 3) selskabets udarbejdelse af resultatopgørelser for gebyrområder, 4) kontrol og tilsyn med selskabet, herunder regnskabsinstruks, budgetter, budgetopfølgning, regnskab, beretning samt revision, revisors kontrol af selskabet og revisors oplysningspligt til myndighederne i henhold til en af ministeren fastsat revisionsinstruks, 5) selskabets opbevaring af materiale vedrørende registrerede tilmeldinger til pantog returordningen i indtil 5 år efter ophør af det enkelte tilmeldingsforhold, 6) selskabets tilvejebringelse og videregivelse af oplysninger og dokumentation af enhver art om pantog retursystemet og administrationen heraf samt selskabets forhold i øvrigt til brug for myndighedernes administration og kontrol med ordningen og selskabet, 7) selskabets opfyldelse af miljømæssige målsætninger, håndtering af de af ordningen omfattede varer, produkter og emballager som affald og selskabets iværksættelse af informationskampagner, 8) selskabets pligt til at udbyde selskabets indkøb af varer og tjenesteydelser, 9) selskabets overvågning af ordningen, herunder indsamling og bearbejdning af data fra producenter, importører og forhandlere m.v., 10) selskabets pligt til ved enerettens ophør at udlevere materiale, herunder registre over tilmeldinger, dokumenter og korrespondance vedrørende tilmeldingsforhold, samt datamateriale, der er indgået i fastsættelsen af gebyrer m.v., hvis ministeren skønner, at det er nødvendigt af hensyn til opretholdelsen af et pantog retursystem, 11) selskabets dispositioner over midler, der før tildelingen af rettigheder til selskabet efter regler udstedt i medfør af 9, stk. 3, er opsparet i selskabet, og 12) selskabets administration af sikkerhedsstillelse for betaling af pant og gebyrer, jf. 9, stk. 2, nr. 5. Stk. 2. Ministeren kan i forbindelse med, at en ordning iværksættes af et selskab m.v. efter 9, stk. 3, hvortil der er tilslutningspligt efter regler fastsat af ministeren efter 9, stk. 2, endvidere fastsætte regler om 1) forhandleres m.v. pligt til at betale gebyr til selskabet m.v. til hel eller delvis dækning af de udgifter, der er forbundet med administrationen m.v. af ordningen, 2) forhandleres m.v., producenters og importørers pligt til at lade sig registrere hos selskabet og meddele selskabet m.v. og en registreret eller statsautoriseret revisor enhver oplysning til brug for administrationen og kontrollen med ordningen, herunder at oplysningerne skal meddeles i en bestemt form og bekræftes af en registreret eller statsautoriseret revisor, 3) revisors bearbejdning og videregivelse af oplysninger til myndighederne og selskabet m.v., herunder at visse oplysninger ikke eller kun i bearbejdet form må videregives af revisor til selskabet m.v., og 4) pligt for producenter og importører til at betale pant til selskabet m.v. for markedsførte varer, produkter eller emballager. Stk. 3. Ministeren kan i særlige tilfælde bestemme, at de regler, der er udstedt i medfør af stk. 2, ikke eller kun delvis skal gælde for visse producenter, importører og forhandlere m.v., og at disse ikke EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 13

har pligt til at være tilsluttet en bestemt pantog returordning. Ministeren kan stille nærmere vilkår i forbindelse med fritagelsen. 9 b. Undlader bestyrelsen, direktionen eller tilsvarende ledelsesorgan i et selskab m.v., der har fået overladt administrationen af en pantog returordning i henhold til 9, stk. 3, i rette tid efter de regler, ministeren har fastsat efter loven, at 1) meddele eller tilvejebringe oplysninger og dokumentation af enhver art om administrationen af pantog retursystemet og selskabets forhold i øvrigt, herunder regnskaber og resultatopgørelser, til brug for myndighedernes administration og kontrol med ordningen og fastsættelse af pant og gebyrer, jf. 9 a, stk. 1, nr. 3 og 6, 2) iværksætte håndtering af de af ordningen omfattede varer, produkter eller emballager som affald eller informationskampagner, m.v., jf. 9 a, stk. 1, nr. 7, 3) udbyde selskabets indkøb af varer eller tjenesteydelser, jf. 9 a, stk. 1, nr. 8, 4) foretage overvågning af ordningen, herunder indsamle og bearbejde data fra producenter, importører og forhandlere m.v., jf. 9 a, stk. 1, nr. 9, 5) udbetale pant, godtgørelse eller tilskud, jf. 9 a, stk. 1, nr. 2, og 55 c, eller undlader at 6) efterleve miljøministerens afgørelser i klagesager, jf. 9 f, kan miljøministeren, efter at forholdet er indskærpet over for selskabet m.v. og en af ministeren fastsat frist er udløbet, som tvangsmiddel pålægge den eller de ansvarlige herfor ugentlige eller månedlige bøder. 9 c. Det i 9, stk. 3, nævnte selskab m.v. kan indtægtsføre pant, der er indbetalt til selskabet, som ikke er indløst, hvis indtægten er endeligt godtgjort i overensstemmelse med god og forsigtig regnskabspraksis ifølge erklæring fra selskabets revisor. Stk. 2. Ministeren fastsætter nærmere regler om, til hvilke formål indtægtsført pant kan anvendes. Det kan herunder bestemmes, at den indtægtsførte pant skal anvendes til almennyttige formål. Stk. 3. Det selskab m.v., som i henhold til regler udstedt i medfør af 9, stk. 3, har fået tildelt eneret til at administrere og kontrollere pantog returordningen for drikkevareemballager, betaler årligt i 2015-2019 en del af den ikke indløste pant, som selskabet m.v. efter stk. 1 kan indtægtsføre. Betalingen tilfalder statskassen og udgør målt i 2012-priser 26,0 mio. kr. i 2015, 37,1 mio. kr. i 2016, 56,0 mio. kr. i 2017, 60,9 mio. kr. i 2018 og 62,9 mio. kr. i 2019. Beløbene reguleres årligt pr. 1. januar med den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks. Det regulerede beløb afrundes opad til det nærmeste hele kronebeløb. Stk. 4. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om indbetaling og opkrævning af betalingen efter stk. 3, herunder regler om betalingsperiode og renter. 9 d. Hvis et selskabs administration af en pantog returordning ophører, har selskabet m.v. pligt til at udbetale indestående midler, herunder pant og gebyrer, efter de regler, der af ministeren er fastsat for den pågældende ordning, medmindre andet følger af den øvrige lovgivning. 9 e. Når et selskabs eneret ophører, herunder i de i 9 g nævnte situationer, har miljøministeren ret til at erhverve selskabets aktier, hvis det er nødvendigt af hensyn til opretholdelsen af et pantog retursystem. Erhvervelsen af aktierne skal ske til en kurs, der svarer til indskudskapitalen med tillæg af forrentning og med fradrag af udbetalt udbytte og udlodning. Rente tilskrives årligt pr. 31. december med en rentesats, der svarer til den af Nationalbanken pr. 31. december offentliggjorte referencerente»copenhagen Interbank Offered Rate (CIBOR)«for en periode på 12 måneder plus 1 procent. Ved 14 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

erhvervelsen af aktierne sker forrentningen for tiden efter den 31. december forholdsmæssigt på grundlag af den referencerente, der er offentliggjort en måned før tidspunktet for erhvervelsen. Stk. 2. Hvis miljøministeren ikke erhverver selskabets aktier, jf. stk.1, kan ministeren, hvis det er nødvendigt af hensyn til opretholdelsen af et pantog retursystem, helt eller delvis erhverve selskabets aktiver. Erhvervelsen af aktiverne skal ske til den bogførte værdi. Stk. 3. Hvis miljøministeren ikke senest 1 måned efter enerettens ophør har givet selskabet m.v. meddelelse om, at ministeren ønsker at udnytte retten til at erhverve selskabets aktier eller aktiver, bortfalder ministerens ret til at erhverve selskabets aktier og aktiver. Stk. 4. Ministeren fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med erhvervelsen af et pantog returselskabs aktier og aktiver efter stk. 1 og 2. 9 f. Afgørelser, der er truffet af et selskab m.v. som led i administrationen af en pantog returordning, hvortil der er tilslutningspligt efter regler, der er fastsat efter 9, stk. 3, kan af den, afgørelsen retter sig mod, påklages til miljø- og energiministeren. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen skal være skriftlig og skal indgives til miljøministeren. En klage har ikke opsættende virkning, medmindre ministeren bestemmer andet. Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om indgivelse og behandling af klager efter stk. 1. 9 g. Ministeren kan uden yderligere varsel fratage et selskab m.v. retten til at administrere en pantog returordning, som er blevet tildelt selskabet i henhold til 9, stk. 3, hvis selskabet m.v. 1) groft eller gentagne gange har overtrådt loven eller regler udstedt i medfør heraf, 2) undlader at efterkomme påbud eller afgørelser i henhold til loven eller regler udstedt i medfør heraf, efter at forholdet er blevet indskærpet over for selskabet og efter udløbet af en af ministeren fastsat frist, eller 3) overtræder anden lovgivning, hvis overtrædelsen må anses for uforenelig med selskabets administration af pantog returordningen. 9 h. Miljøministeren kan med henblik på at fremme genanvendelse og renere teknologi og med henblik på at begrænse problemerne i forbindelse med affaldshåndtering fastsætte regler om, at bestemte materialer, produkter eller varer, herunder emballage, efter endt brug skal foranstaltes tilbagetaget af den for markedsføringen ansvarlige producent eller importør, samt at den for markedsføringen ansvarlige producent eller importør forpligtes til for egen regning at foranstalte det tilbagetagne genbrugt, genanvendt eller på anden måde særskilt håndteret. Stk. 2. Ministeren kan tillige fastsætte regler om, at enhver, der markedsfører materialer, produkter eller varer, herunder emballage, jf. stk. 1, forpligtes til at foranstalte tilbagetagning samt særskilt håndtering af tilsvarende produkter, uanset at den pågældende ikke har været ansvarlig for markedsføringen, jf. stk. 1. Stk. 3. Når der er iværksat en ordning i henhold til stk. 1, kan ministeren fastsætte regler om borgeres, grundejeres og virksomheders pligt til efter endt brug at aflevere bestemte materialer, produkter eller varer, herunder emballage, hos producenten, importøren eller forhandleren, jf. stk. 1 og 4. Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om forhandlerens pligt til at modtage og opbevare de af en ordning iværksat i henhold til stk. 1 omfattede materialer, produkter eller varer, herunder emballage. Stk. 5. Til gennemførelse af de i stk. 1 nævnte tilbagetagningsordninger kan ministeren bestemme, at tilbagetagningen skal sikres ved en pant- eller rabatordning, jf. 9, stk. 2-4. Stk. 6. Inden en ordning i henhold til stk. 1-5 iværksættes, skal den forhandles med de i 11 nævnte myndigheder og organisationer. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 15

9 i. 8) Ministeren kan bestemme, at affald af elektrisk og elektronisk udstyr fra husholdninger skal omfatte affald fra handel, industri, institutioner og andre kilder, selv om det på grund af mængden ikke kan sidestilles med denne type affald fra husholdninger. 9 j. Producenter og importører skal for egen regning foranstalte tilbagetagning samt særskilt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr, som er markedsført af producenten eller importøren efter den 31. december 2005, medmindre der er fastsat andre regler i medfør af 44 og 45, stk. 2. Denne forpligtelse kan også opfyldes gennem tilbagetagning samt genanvendelse eller særlig håndtering af samme mængde af tilsvarende udstyr markedsført i Danmark af andre producenter eller importører. Stk. 2. 8) Miljøministeren fastsætter regler om, hvorledes markedsførte mængder, jf. stk. 1, opgøres, og om procedurer for tilbagebetaling til producenterne og importørerne, når elektrisk og elektronisk udstyr til brug for husholdninger overføres for at blive markedsført uden for Danmark. Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om en tildelingsordning for affald af elektrisk og elektronisk udstyr fra husholdninger omfattet af stk. 1 og 9 l, stk. 1, herunder om den geografiske fordeling mellem producenter og importører, tidsfrister for afhentning og udveksling af beholdere i forbindelse med afhentningen af det tildelte affald m.v. Stk. 4. Danske eksportører, der sælger elektrisk eller elektronisk udstyr i andre EU-medlemsstater ved hjælp af fjernsalg, skal udnævne en repræsentant i den pågældende medlemsstat med ansvar for overholdelse af eksportørens forpligtigelser i henhold til den pågældende medlemsstats regler om gennemførelsen af direktiv om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE). Udnævnelsen af repræsentanten skal ske ved skriftlig fuldmagt. 8) Stk. 5. Producenter og importører, som er etableret i en anden EU-medlemsstat, og som ønsker at markedsføre elektrisk eller elektronisk udstyr i Danmark, kan i stedet for at etablere sig her i landet udnævne en repræsentant, der er etableret i Danmark. Udnævnelsen af en repræsentant skal ske ved skriftlig fuldmagt. 8) Stk. 6. Repræsentanten, jf. stk. 5, indtræder i producentens eller importørens forpligtigelser og rettigheder efter loven eller regler udstedt i medfør af loven, for så vidt angår elektrisk og elektronisk udstyr og affald herfra. 8) Stk. 7. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om producentens, importørens og repræsentantens afgivelse af oplysninger om og bevis for fuldmagtsforholdet. 8) 9 k. For udstyr, der er markedsført til brug for husholdninger efter den 31. december 2005, kan miljøministeren fastsætte regler om, at producenter eller importører over for ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, skal godtgøre, at der er stillet passende sikkerhed for de fremtidige håndteringsudgifter. Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, hvem der kan disponere over sikkerhedsstillelsen, samt under hvilke omstændigheder disponeringen kan ske. Stk. 3. For udstyr, som sælges til brug for erhvervsdrivende efter den 31. december 2005, kan ministeren fastsætte bestemmelser om, at producenter og importører kan aftale med køberen, at denne overtager forpligtelsen efter 9 j, for så vidt angår det udstyr, de køber. Forudsætningen for frigørelse fra den i 9 j nævnte forpligtelse er, at aftalen registreres i det i 9 æ nævnte producentregister. 9 l. For elektrisk og elektronisk affald fra husholdninger, som leveres til affaldshåndtering den 1. januar 2006 eller senere, og som er markedsført inden denne dato, skal producenter og importører 16 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

forholdsmæssigt i forhold til deres markedsandel for egen regning foranstalte tilbagetagning samt særskilt håndtering, medmindre der er fastsat andre regler i medfør af 44 og 45, stk. 2. Stk. 2. Miljøministeren fastsætter regler om, hvorledes markedsandelen fastsættes, herunder hvordan markedsandelen beregnes på grundlag af de mængder, der er registreret i producentregisteret nævnt i 9 æ. Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at producenter og importører skal redegøre for, hvorledes de har opfyldt deres forpligtelse efter stk. 1, samt regler om, at redegørelsen skal ske over for ministeren, den, ministeren bemyndiger hertil eller det i 9 æ nævnte producentregister. Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, i særlige tilfælde kan dispensere fra pligten til for egen regning at foranstalte tilbagetagning samt særskilt håndtering af affald af elektriske og elektroniske produkter. 9 m. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at forhandlere skal have pligt til for egen regning og på et et til et-grundlag i forbindelse med salg af elektrisk eller elektronisk udstyr at modtage og opbevare affald af tilsvarende elektrisk og elektronisk udstyr. Stk. 2. 8) Ministeren kan fastsætte regler om, at distributører og forhandlere ikke må aftage og forhandle elektrisk og elektronisk udstyr fra producenter og importører, hvis disse eller deres repræsentanter har tilsidesat registreringspligten efter regler fastsat i medfør af 9 æ, stk. 1. 9 n. Miljøministeren kan fastsætte regler om producenters, importørers og forhandleres pligt til at oplyse brugere af elektrisk og elektronisk udstyr i private husholdninger om særskilt tilbagetagning af affald af elektrisk og elektronisk udstyr, aktuelle tilbagetagningsordninger, brugerens rolle i forbindelse med nyttiggørelse, potentielle virkninger for miljøet og menneskers sundhed af tilstedeværelsen af farlige stoffer i produktet og betydningen af den påførte mærkning i forbindelse med markedsføringen af elektrisk og elektronisk udstyr. Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at producenter og importører skal stille særlige genbrugs- og behandlingsoplysninger til rådighed over for behandlingsvirksomheder for hver enkelt ny type elektrisk og elektronisk udstyr, der bringes på markedet, senest 1 år efter udstyrets første markedsføringsdato. Ministeren kan fastsætte regler om producenters og importørers pligt til at sikre mærkning af produkter. Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om producenters og importørers pligt til at give oplysninger om mængde og kategorier af elektrisk og elektronisk udstyr, der er markedsført, tilbagetaget, genanvendt eller på anden måde nyttiggjort som affald, om den eksporterede mængde tilbagetaget affald samt om, at forpligtelsen, jf. 9 z, stk. 1, er overdraget til andre. Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om producenters og importørers pligt til at tilvejebringe og give oplysninger og dokumentation af enhver art om etablerede tilbagetagningsordninger til brug for kontrollen med overholdelse af reglerne i 9 j, 9 l, stk. 1, samt regler fastsat i medfør af 9 k, 9 l, stk. 3 og 4, 9 n og 9 æ. Stk. 5. Oplysninger i medfør af stk. 1-4 kan forlanges afgivet i en bestemt form. Stk. 6. Køberne må kun gøres særskilt bekendt med omkostningerne ved tilbagetagning samt særskilt håndtering i forbindelse med salg af nyt elektrisk eller elektronisk udstyr til private husholdninger, hvis oplysningerne angår omkostningerne ved håndteringen af affald fra produkter til private husholdninger, der er markedsført senest den 31. december 2005. Sådanne oplysninger kan kun gives i perioden indtil den 13. februar 2011, for store husholdningsapparater dog indtil den 13. februar 2013. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 17

9 o. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at kommunale anlæg, der er godkendt til behandling af affald af elektrisk og elektronisk udstyr og sat i drift inden den 1. januar 2005, fortsat kan drives af kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Ministeren kan fastsætte de nærmere vilkår for driften af de i stk. 1 nævnte behandlingsanlæg, herunder vilkår om organisering i selskabsform og regnskabsmæssig adskillelse. 9 p. (Ophævet). 8) 9 q. Producenter og importører skal forholdsmæssigt i forhold til deres markedsandel for egen regning foranstalte tilbagetagning og særskilt håndtering af udtjente person- og varebiler. Stk. 2. Miljøministeren fastsætter regler om, hvorledes markedsandelen fastsættes, herunder hvordan markedsandelen beregnes på grundlag af de mængder, der er registreret i producentregisteret nævnt i 9 æ. Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om producenters og importørers pligt til at oplyse den sidste ejer eller indehaver om, hvor en udtjent person- eller varebil kan afleveres, herunder hvordan oplysningerne skal gives. Stk. 4. Miljøministeren fastsætter regler om producenters, importørers og forhandleres pligt til at give oplysninger om designet af person- og varebiler og disses komponenter med henblik på deres egnethed til nyttiggørelse og genanvendelse og om den miljømæssigt forsvarlige behandling m.m. af udtjente person- og varebiler, herunder udvikling og optimering af metoder til genanvendelse og nyttiggørelse af sådanne køretøjer og deres komponenter, samt om opnåede fremskridt m.m. Ministeren fastsætter regler om, hvordan oplysningerne skal gives. Stk. 5. Den sidste ejer eller indehaver har ret til at aflevere en udtjent person- eller varebil til en producent eller importør til særskilt håndtering uden omkostninger. Stk. 6. Ministeren kan fastsætte regler om den sidste ejers eller indehavers rettigheder, jf. stk. 5, herunder at retten til at aflevere en bil kan begrænses med hensyn til afleveringssteder, og at der af den sidste ejer eller indehaver uanset stk. 5 kan opkræves et beløb for de vigtigste manglende komponenter svarende til tilsvarende komponenters materialeværdi på afleveringstidspunktet. 9 r. Miljøministeren kan fastsætte regler om en tildelingsordning for udtjente person- og varebiler, herunder regler, der sikrer, at ejeren eller indehaveren af en udtjent person- eller varebil får mulighed for at aflevere denne til en modtageplads inden for en rimelig geografisk afstand, og regler om, hvornår den private organisation kan få tredjemand til at udføre opgaven for producentens eller importørens regning. Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at producenter og importører skal redegøre for, hvorledes de har opfyldt deres forpligtelse efter 9 q, stk. 1, samt regler om, at redegørelsen skal afgives til ministeren eller det i 9 æ nævnte producentregister. Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at ministeren i særlige tilfælde kan dispensere fra pligten til for egen regning at foranstalte tilbagetagning af udtjente person- og varebiler. 9 s. Miljøministeren kan fastsætte regler om producenters og importørers pligt til at give oplysninger om mængden af person- og varebiler, der er produceret eller indført til anvendelse i Danmark. Ministeren kan fastsætte regler om, at producenter og importører skal afgive oplysninger om antallet af person- og varebiler, der erhvervsmæssigt er indført i Danmark, og om mængden af person- og varebiler, der er tilbagetaget, uanset om forpligtelsen i 9 q, stk. 1, er overdraget til en kollektiv ordning efter 9 z, stk. 1. 18 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om producenters og importørers pligt til at tilvejebringe og give oplysninger og dokumentation om etablerede tilbagetagningsordninger til brug for kontrollen med overholdelse af reglerne i 9 q, stk. 1, og regler fastsat i medfør af 9 q, stk. 3 og 5, og 9 æ. Stk. 3. Oplysninger i medfør af stk. 1 og 2 kan forlanges afgivet i en bestemt form. 9 t. (Ophævet). 8) 9 u. Producenter og importører af bærbare batterier og akkumulatorer skal forholdsmæssigt i forhold til deres markedsandel for egen regning foranstalte tilbagetagning og særskilt håndtering af udtjente bærbare batterier og akkumulatorer. Stk. 2. Producenter og importører af bærbare batterier og akkumulatorer skal finansiere den kommunale indsamling af udtjente bærbare batterier og akkumulatorer samt udgifter i forbindelse med opkrævning og udbetaling af betalingen, herunder etablering af systemer, vedligeholdelse, drift og administration af opkrævning og udbetaling. Udgiften udgør 6,00 kr. pr. kg markedsførte bærbare batterier og akkumulatorer. Beløbet pris- og lønreguleres årligt pr. 1. januar med den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks. Det regulerede beløb afrundes opad til det nærmeste hele ørebeløb. Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om indbetaling, angivelse og opkrævning af betalingen efter stk. 2, herunder regler om registrering, betalingsperiode, tilbagebetaling, renter og klage m.v., samt at indbetaling skal ske elektronisk. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om videregivelse til den private organisation, jf. 9 ø, af oplysninger indberettet i forbindelse med indbetaling. Stk. 4. Hvis der i medfør af 80, stk. 1, fastsættes regler om, at indbetaling skal ske til told- og skatteforvaltningen, kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om indbetaling og angivelse, herunder at indbetaling skal ske elektronisk. Stk. 5. Miljøministeren fastsætter regler om, hvorledes markedsandelen, jf. stk. 1, fastsættes, herunder hvordan markedsandelen beregnes på grundlag af de mængder, der er registreret i producentregisteret nævnt i 9 æ. Stk. 6. Miljøministeren kan fastsætte regler om en tildelingsordning for udtjente bærbare batterier og akkumulatorer, herunder om tidsfrister for afhentning og regler om, hvornår den private organisation, jf. 9 ø, kan få tredjemand til at udføre opgaven for producentens eller importørens regning. Stk. 7. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at producenter og importører skal redegøre for, hvorledes de har opfyldt deres forpligtelse efter stk. 1, og regler om, at redegørelsen skal afgives til ministeren eller det i 9 æ nævnte producentregister. Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form. Stk. 8. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at producenter og importører kan undtages fra kravet i stk. 1, hvis producenten eller importøren i forhold til det danske markeds størrelse markedsfører meget små mængder bærbare batterier og akkumulatorer i Danmark. Stk. 9. Miljøministeren kan fastsætte regler om, hvorledes betalingen fra producenter og importører, jf. stk. 2, skal fordeles til kommunerne, herunder at fordelingen kan ske i henhold til aftaler mellem en juridisk enhed af producenter og importører og kommunerne. 9 v. Producenter og importører af industribatterier og -akkumulatorer skal tilbagetage og særskilt håndtere et udtjent industribatteri eller en udtjent industriakkumulator uanset dets kemiske sammensætning og oprindelse, når de markedsfører et nyt industribatteri eller en ny industriakkumulator. Producenter og importører er ligeledes forpligtet til at tilbagetage og særskilt håndtere udtjente industri- EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 19

batterier eller -akkumulatorer fra slutbrugeren, hvis producenten eller importøren har markedsført industribatteriet eller -akkumulatoren, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om tilbagetagning af industribatterier og -akkumulatorer, jf. stk. 1, herunder regler om slutbrugernes mulighed for at få oplysninger om, hvem der er producent eller importør af et industribatteri eller en industriakkumulator. Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at industribatterier og -akkumulatorer, som kan være håndholdte, skal indgå i tildelingsordningen for bærbare batterier og akkumulatorer, jf. 9 u, stk. 6. Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at producenter og importører skal redegøre for, hvorledes de har opfyldt deres forpligtelse efter stk. 1, og regler om, at redegørelsen skal afgives til ministeren eller det i 9 æ nævnte producentregister. Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form. Stk. 5. Producenter og importører og brugere af industribatterier og -akkumulatorer kan indgå aftaler om, at slutbrugerne finansierer tilbagetagning og særskilt håndtering. 9 w. Producenter og importører af bilbatterier og -akkumulatorer skal i forhold til deres markedsandel for egen regning foranstalte tilbagetagning og særskilt håndtering af udtjente bilbatterier og -akkumulatorer. Producenter og importører skal oprette ordninger for tilbagetagning i slutbrugernes nærhed, medmindre tilbagetagning sker i forbindelse med de ordninger, der er nævnt i 9 q, stk. 1. Miljøministeren fastsætter regler om den geografiske fordeling af modtagepladser. Stk. 2. Miljøministeren fastsætter regler om, hvorledes markedsandelen fastsættes, herunder hvordan markedsandelen beregnes på grundlag af de mængder, der er registreret i producentregisteret nævnt i 9 æ. Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om en tildelingsordning for udtjente bilbatterier og -akkumulatorer, herunder om den geografiske fordeling mellem producenter og importører, tidsfrister for afhentning, og regler om, hvornår den private organisation, jf. 9 ø, kan få tredjemand til at udføre opgaven for producentens eller importørens regning. Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at producenter og importører skal redegøre for, hvorledes de har opfyldt deres forpligtelse efter stk. 1, og regler om, at redegørelsen skal afgives til ministeren eller producentregisteret i 9 æ. Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form. Stk. 5. Producenter, importører og brugere af bilbatterier og -akkumulatorer fra erhvervsmæssige køretøjer kan indgå aftaler om, at slutbrugerne finansierer tilbagetagning og særskilt håndtering. 9 x. Miljøministeren fastsætter regler om producenters, importørers og forhandleres pligt til at oplyse slutbrugere af batterier og akkumulatorer om de potentielle virkninger for miljøet og menneskers sundhed af de stoffer, der benyttes i batterier og akkumulatorer, hensigtsmæssigheden af ikke at bortskaffe udtjente batterier og akkumulatorer sammen med usorteret husholdningsaffald, men at deltage i de særskilte indsamlingsordninger, de indsamlings- og genanvendelsesordninger, som slutbrugerne har til rådighed, og slutbrugernes rolle i forbindelse med genanvendelsen af udtjente batterier og akkumulatorer. Endvidere kan ministeren fastsætte regler om producenters, importørers og forhandleres pligt til at oplyse om betydningen af den påførte mærkning i forbindelse med markedsføring af batterier og akkumulatorer. Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form. Stk. 2. Producenter og importører af bærbare batterier og akkumulatorer skal afholde offentlige oplysningskampagner. Miljøministeren fastsætter de nærmere regler herom, herunder regler om indhold og omfang. Stk. 3. Miljøministeren fastsætter regler om, at apparater, hvori batterier og akkumulatorer er indbyggede eller indeholdte, skal ledsages af en vejledning, der viser, hvordan de kan fjernes på en sik- 20 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

ker måde, og om nødvendigt arten af det indbyggede batteri eller den indbyggede akkumulator. Ministeren fastsætter ligeledes regler om undtagelser fra denne vejledningspligt. Stk. 4. Ved salg af nye bærbare batterier og akkumulatorer må slutbrugerne ikke gøres særskilt bekendt med omkostningerne ved indsamling, behandling og genanvendelse af udtjente bærbare batterier og akkumulatorer. 9 y. Miljøministeren kan fastsætte regler om producenters og importørers pligt til at give oplysninger om mængde, type og kemisk sammensætning af batterier og akkumulatorer, der er markedsført, tilbagetaget, genanvendt eller på anden måde nyttiggjort, den eksporterede mængde tilbagetaget affald og oplysninger om, hvorvidt forpligtelsen efter 9 u, stk. 1, 9 v, stk. 1, 9 w, stk. 1, og 9 x, stk. 2, er overdraget til andre. Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om producenters og importørers pligt til at tilvejebringe og give oplysninger af enhver art om etablerede tilbagetagningsordninger til brug for kontrollen med overholdelse af reglerne i 9 u, stk. 1, 9 v, stk. 1, 9 w, stk. 1, og 9 x, stk. 2, og regler udstedt i medfør af 9 u, stk. 7, 9 v, stk. 5, 9 w, stk. 4, og 9 x. Stk. 3. Oplysninger i medfør af stk. 1 og 2 kan forlanges afgivet i en bestemt form. 9 z. Forpligtelserne efter 9 j, stk. 1, 9 q, stk. 1, 9 u, stk. 1, 9 v, stk. 1, 9 w, stk. 1, og 9 x, stk. 2, kan opfyldes gennem deltagelse i en kollektiv ordning. Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler, hvorefter oplysningsforpligtelserne efter 9 n, stk. 1-4, 9 s, stk. 1 og 2, 9 x, stk. 1, og 9 y, stk. 1 og 2, helt eller delvis kan opfyldes gennem deltagelse i en kollektiv ordning, hvis producenter og importører er tilsluttet en sådan ordning. Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler for de kollektive ordninger, herunder om, 1) at alle producenter og importører skal have lige adgang til at deltage i en kollektiv ordning, og 2) de kollektive ordningers organisering. Stk. 4. For så vidt angår kollektive ordninger for elektrisk og elektronisk udstyr, kan miljøministeren fastsætte regler om, 1) at den kollektive ordning stiller en passende sikkerhed, jf. 9 k, stk. 1, på vegne af producenter og importører, der deltager i den kollektive ordning og 2) at producenter og importører kan undlade at stille sikkerhed, jf. 9 k, stk. 1, ved i stedet at deltage i en kollektiv ordning, der repræsenterer en passende sikkerhed. Stk. 5. For så vidt angår kollektive ordninger for udtjente biler, kan miljøministeren fastsætte regler om 1) etablering af et passende antal modtagepladser i en kollektiv ordning, således at det sikres, at ejeren eller indehaveren af en udtjent person- eller varebil kan aflevere denne til en modtageplads inden for en rimelig geografisk afstand, og 2) at en kollektiv ordning skal sikre, at godkendte affaldsbehandlere får adgang til at affaldsbehandle biler på gennemsigtige og ikkediskriminerende vilkår. 9 æ. Miljøministeren fastsætter regler om oprettelse og drift af registre over producenter, importører og repræsentanter, om, at producenter, importører og repræsentanter af elektrisk og elektronisk udstyr, af person- og varebiler og af batterier og akkumulatorer har pligt til at tilmelde sig registeret, og om deres og myndigheders pligt til at indgive oplysninger hertil. 8) Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om videregivelse af oplysninger fra producentregisteret og om formen herfor. 8) Stk. 3. Ministeren fastsætter regler om henvisning på producentregisterets hjemmeside til andre EU-medlemsstaters producentregistre. 8) EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 21

Stk. 4. Ministeren fastsætter regler om videregivelse af oplysninger og dokumenter af betydning for producenters, importørers og repræsentanters efterlevelse af deres forpligtelser i henhold til loven og regler udstedt i medfør af loven, for så vidt angår elektrisk og elektronisk udstyr og affald herfra, til de relevante myndigheder i andre EU-medlemslande og Europa-Kommissionen samt om formen herfor. 8) 9 ø. Miljøministeren kan til en privat organisation, jf. stk. 2, henlægge kompetencen til at 1) administrere tildelingsordninger efter 9 j, stk. 4, 9 r, stk. 1, 9 u, stk. 6, og 9 w, stk. 3, 8) 2) vurdere, om forpligtelsen efter 9 j, stk. 1, 9 l, stk. 1, 9 q, stk. 1, 9 u, stk. 1, 9 v, stk. 1, 9 w, stk. 1, og 9 x, stk. 2, er opfyldt, herunder give en producent eller importør af elektrisk og elektronisk udstyr, af person- og varebiler og af batterier og akkumulatorer, der ikke har tilbagetaget det tildelte affald i form af elektrisk eller elektronisk udstyr, udtjente person- og varebiler, udtjente bærbare batterier eller akkumulatorer eller udtjente bilbatterier eller -akkumulatorer, pligt til at afhente affaldet fra en anden producent eller importørs modtageplads eller virksomhed el.lign., 8) 3) vurdere, om der er stillet passende sikkerhed, og disponere over denne, jf. 9 k, stk. 1, og 9 z, stk. 4, nr. 1, 4) vurdere, om en kollektiv ordning repræsenterer en passende sikkerhed, jf. 9 z, stk. 4, nr. 2, 5) vurdere, om den geografiske beliggenhed af en kollektiv ordnings modtagepladser er i overensstemmelse med regler udstedt i medfør af 9 z, stk. 5, nr. 1, 6) oprette og drive et producentregister, herunder træffe afgørelse om, hvilke producenter, importører og repræsentanter der er omfattet, jf. 9 æ, hvilket udstyr der henhører under kategorier af elektrisk og elektronisk udstyr, og hvilke typer batterier der skal registreres som markedsført af den enkelte producent og importør, 8) 7) indhente oplysninger efter regler udstedt i medfør af 9 n, stk. 2-4, 9 s, stk. 1 og 2, og 9 y, stk. 1-3, 8) 8) videregive oplysninger efter regler udstedt i medfør af 9 æ, stk. 2, til myndigheder, herunder relevante myndigheder i andre EU-medlemslande, og Europa-Kommissionen og 8) 9) meddele påbud efter 9 å. Stk. 2. Miljøministeren udpeger formanden for bestyrelsen for organisationen. Ministeren udpeger den øvrige bestyrelse efter indstilling fra interesse- og brancheorganisationer på området, som ministeren har udvalgt. Endvidere godkender ministeren vedtægter og retningslinjer for organisationens drift og administration. Stk. 3. Afgørelser truffet af en privat organisation i henhold til stk. 1 kan af den, afgørelsen retter sig imod, påklages til miljøministeren. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen skal være skriftlig og skal indgives til ministeren. En klage har ikke opsættende virkning, medmindre ministeren bestemmer andet. Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af den private organisations omkostninger ved administration og kontrol, jf. stk. 1. 9 å. Miljøministeren kan meddele påbud med henblik på opfyldelse af forpligtelser i henhold til 9 j, stk. 1, 9 l, stk. 1, 9 q, stk. 1, 9 u, stk. 1, 9 v, stk. 1, 9 w, stk. 1, og 9 x, stk. 2. 10. Med henblik på at begrænse den samlede forurening, herunder frembringelse af affald, kan miljøministeren fastsætte bindende mål for nedbringelse af anvendelsen, udledningen eller håndteringen som affald af nærmere bestemte produkter, stoffer eller materialer. 22 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Stk. 2. Til opfyldelse af mål fastsat i medfør af stk. 1 kan ministeren indgå aftaler, herunder om kvoter, hvori det fastlægges, hvilke miljøforbedringer der tilsigtes opnået, og hvilke virkemidler der tages i anvendelse ved aftalens gennemførelse. Sådanne aftaler kan indgås med virksomheder eller sammenslutninger heraf. Ministeren kan fastsætte regler om aftalegrundlaget samt om almindelige betingelser for sådanne aftaler, herunder om 1) udpegning af den eller de ansvarlige for aftalens gennemførelse, herunder om disses beføjelser i forhold til de af aftalen omfattede virksomheder, 2) regler til sikring af aftalens gennemførelse, herunder om de omfattede virksomheders pligt til at afgive oplysninger til de for aftalen ansvarlige eller til ministeren, 3) betaling af bod i tilfælde af forsinkelse eller anden misligholdelse af aftalen, herunder om sikkerhedsstillelse for bodens betaling og om, at tvistigheder om aftalens indhold og opfyldelse skal afgøres ved voldgift, herunder om voldgiftsrettens sammensætning. Stk. 3. Inden en aftale indgået efter stk. 2 iværksættes, skal den forhandles med de i 11 nævnte myndigheder og organisationer. Stk. 4. Er der efter stk. 2 indgået aftale med virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder, som anvender, udleder eller håndterer som affald en væsentlig del af de pågældende produkter, stoffer eller materialer, kan ministeren fastsætte tilsvarende krav om begrænsning af anvendelse, udledning eller håndtering som affald af disse produkter, stoffer eller materialer for virksomheder, som ikke er omfattet af aftalen. Stk. 5. I forbindelse med gennemførelsen af aftaler efter stk. 2 eller regler efter stk. 4 kan ministeren bestemme, at afgørelser truffet efter loven eller efter regler i henhold til loven ændres i overensstemmelse med de i aftalen eller reglerne fastsatte krav. Det skal i aftalerne efter stk. 2 eller reglerne efter stk. 4 nærmere angives, under hvilke betingelser og i hvilket omfang de fastsatte krav kan suppleres eller skærpes af tilsynsmyndigheden under hensyn til recipientforhold eller andre lokale forhold. 11. Inden miljø- og energiministeren fastsætter regler i medfør af loven, forhandler ministeren med de nærmest interesserede landsomfattende erhvervs- og miljøorganisationer, KL (Kommunernes Landsforening), regionsrådene i forening og andre berørte statslige myndigheder, herunder beskæftigelsesministeren. 12. Miljøministeren kan efter forhandling med landbrugsministeren 2) fastsætte regler om den dyrkningsmæssige anvendelse af jord, der har været udsat for forurening, med henblik på at sikre, at den pågældende anvendelse ikke medfører fare for sundhed eller miljø. 13. Miljøministeren kan i særlige tilfælde fastsætte regler om, at afgørelser, der er truffet efter loven eller efter regler i medfør af loven, kan ændres, hvis det er nødvendigt for at formindske forureningen af luft, vand og jord. Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang virksomhederne skal bidrage med oplysninger til brug for myndighedernes behandling af sager efter regler udstedt i medfør af stk. 1. 13 a. Miljøministeren fastsætter med henblik på opfyldelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår 1) tilladelser kan meddeles efter 19, stk. 1 og 2, 27, stk. 2, og 28, 2) godkendelser kan meddeles efter 33, stk. 1, 38 og 39, 3) tilladelser, dispensationer, anmeldelser m.v. efter regler udstedt i medfør af 7, stk. 1, 19, stk. 5, og 27, stk. 3, kan meddeles eller behandles, EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 23

4) etablering eller udvidelse af en miljøzone kan finde sted i medfør af 15 a og 5) planlægning af håndteringen af affaldet i kommunen kan ske i medfør af 47, stk. 2. 14. Miljøministeren kan til vejledning for myndighederne angive kvalitetskrav til luft, vand og jord samt tilladeligt støjniveau. Stk. 2. Ministeren kan til opfyldelse af internationale forpligtelser fastsætte bindende regler om kvalitetskrav til luft, vand og jord samt om tilladeligt støjniveau. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at inddragelse af offentligheden og offentliggørelse af fastsatte kvalitetskrav kan ske udelukkende digitalt. Stk. 3. De regler, der er fastsat i medfør af stk. 2, skal lægges til grund ved behandlingen af sager efter loven eller regler, der er fastsat i medfør heraf. Stk. 4. Afgørelser, der er truffet efter loven eller regler udstedt i medfør af denne, kan ændres, såfremt det er nødvendigt for at tilgodese opfyldelsen af regler efter stk. 2. 14 a. Miljøministeren kan fastsætte regler om periodisk udarbejdelse af støjkortlægning og handlingsplaner med henblik på at vurdere og begrænse ekstern støj samt fastsættelse af tidsfrister herfor. Ministeren kan herunder fastsætte regler om støjkortlægningens og handlingsplanernes form og indhold samt om inddragelse af offentligheden, herunder om udelukkende digital annoncering. Ministeren kan ligeledes fastsætte regler om støjindikatorer og vurderingsmetoder for ekstern støj samt om udveksling af oplysninger mellem myndigheder til brug for udarbejdelse af støjkortlægning og handlingsplaner. Stk. 2. Miljøministeren kan efter forhandling med transport- og energiministeren fastsætte regler om, hvilke myndigheder der skal udarbejde støjkortlægningen og handlingsplanerne. 15. Miljø- og energiministeren kan efter forhandling med transport- og energiministeren fastsætte regler om, at projekter for større vejanlæg samt for jernbaner skal forelægges for ministeren, forinden anlægget påbegyndes. Stk. 2. Ministeren kan efter forhandling med trafikministeren og KL fastsætte regler om de støjgrænser, der skal gælde for ny støjfølsom bebyggelse, der agtes opført ved større vejanlæg og jernbaner. 15 a. Kommunalbestyrelsen i København, Frederiksberg, Århus, Aalborg eller Odense Kommuner kan træffe bestemmelse om etablering af miljøzoner i større sammenhængende byområder, hvor der er betydelig trafik med de i 15 b, stk. 1, nævnte køretøjer. Tilsvarende gælder for kommunalbestyrelsen i øvrige kommuner, hvis miljøministeren forudgående har givet sin tilladelse. For at en tilladelse kan meddeles, skal grænseværdier for partikelforurening være overskredet. Ved vurderingen af, om en tilladelse kan meddeles, skal endvidere indgå de samlede miljø- og samfundsmæssige konsekvenser af miljøzonen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan efter forudgående tilladelse fra miljøministeren træffe bestemmelse om etablering af miljøzoner, hvor der er betydelig trafik med varebiler. For at en tilladelse kan meddeles, skal grænseværdier for partikelforurening være overskredet, og der skal være udstedt regler i medfør af 15 e. Ved vurderingen af, om en tilladelse kan meddeles, skal endvidere indgå de samlede miljø- og samfundsmæssige konsekvenser af miljøzonen. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan under de samme betingelser som i stk. 1 og 2 træffe bestemmelse om udvidelse eller i helt særlige tilfælde mindre indskrænkninger af en etableret miljøzone. Kommunalbestyrelsen kan ikke uden tilladelse fra miljøministeren ophæve en etableret miljøzone. 24 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen etablerer miljøzoner for såvel lastbiler og busser som varebiler, skal miljøzonernes geografiske udstrækning altid være den samme for de nævnte køretøjer. Dette gælder også ved udvidelse, indskrænkninger eller ophævelse efter stk. 3. Stk. 5. Miljøministeren fastsætter regler om den geografiske afgrænsning af større sammenhængende byområder, herunder om undtagelse af visse veje. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om tilladelsesordningen efter stk. 1 og 2, herunder om kommunalbestyrelsens pligt til for egen regning at lade miljømålinger udføre af akkrediterede virksomheder, sagkyndige personer, laboratorier m.v., og om indsendelse af oplysninger i bestemt form. Stk. 6. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1-3 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Stk. 7. Kommunalbestyrelsen offentliggør afgørelser om etablering, udvidelse, indskrænkning eller ophævelse af en miljøzone. Der skal gå mindst en periode på 14 måneder fra offentliggørelsen af kommunalbestyrelsens afgørelse om etablering eller geografisk udvidelse af en miljøzone for lastbiler og busser til det tidspunkt, hvor miljøzonen har virkning. Hvis kommunalbestyrelsen samtidig etablerer en miljøzone for såvel lastbiler og busser som varebiler, er perioden 14 måneder. Ved udvidelse af en etableret miljøzone til også at omfatte varebiler er perioden mindst 7 måneder. Stk. 8. Ministeren fastsætter regler om offentlighedens inddragelse, herunder om udelukkende digital annoncering, når kommunalbestyrelsen træffer afgørelse efter stk. 1-3. 15 b. For lastbiler eller busser, der er drevet af en motor med kompressionstænding, og som er indregistreret med en tilladt totalvægt på mere end 3.500 kg, gælder der i en miljøzone, jf. 15 a, følgende krav, jf. dog stk. 4 og 5: 1) Efter den 1. juli 2008 skal der på køretøjer være monteret et effektivt partikelfilter, medmindre køretøjet som minimum opfylder udstødningsnormerne i bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr (2006) punkt 7.06.022 (2) a) (Euro 3). 2) Efter den 1. juli 2010 skal der på køretøjer være monteret et effektivt partikelfilter, medmindre køretøjet som minimum opfylder udstødningsnormerne i bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr (2006) punkt 7.06.022 (2) b) (Euro 4). 3) Efter den 1. juli 2008 skal køretøjer være forsynet med et miljøzonemærke i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af 15 d, stk. 1. Stk. 2. Det påhviler ejeren eller den person (brugeren), som har varig rådighed over et køretøj omfattet af stk. 1, at sikre sig, at køretøjet i en miljøzone opfylder kravene i stk. 1, nr. 1-3, jf. dog stk. 4 og 5. Det påhviler føreren af et køretøj omfattet af stk. 1 at sikre sig, at køretøjet i en miljøzone opfylder kravet i stk. 1, nr. 3, jf. dog stk. 4 og 5. Stk. 3. Miljøministeren fastsætter regler om effektive partikelfiltre og om kontrol af partikeludledning, herunder af partikelfiltre. Stk. 4. Kravene i stk. 1, nr. 1-3, gælder ikke for køretøjer, der benyttes af forsvaret, politiet, redningsberedskabet eller lignende nødtjenester, såfremt disse køretøjer sædvanligvis ikke kører i en miljøzone, og der er opstået et ekstraordinært behov for anvendelse af køretøjet i en miljøzone, eller køretøjet her anvendes ved øvelsesvirksomhed. Stk. 5. Kravene i stk. 1, nr. 1-3, gælder ikke for køretøjer, der er registreret her i landet til veterankørsel, eller som er registreret i udlandet og er mere end 30 år gamle. Ministeren fastsætter regler om førerens fremlæggelse af dokumentation for, at betingelserne i 1. pkt. er opfyldt. 15 c. Miljøministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra partikelfilterkrav i 15 b, stk. 1, nr. 1 og 2. Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om adgangen til at meddele dispensation, herunder om vilkår, tidsbegrænsning og dokumentation. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 25

15 d. Miljøministeren fastsætter regler om en miljøzonemærkeordning. Ministeren kan herunder fastsætte regler om udformning, udstedelse, anbringelse, inddragelse og registrering af miljøzonemærker. Ministeren fastsætter også regler om tilsyn, kontrol, revision og digital indberetning i bestemt form. Stk. 2. Ministeren kan til en privat organisation eller virksomhed henlægge beføjelser til at 1) vurdere, om de i 15 b, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte krav er opfyldt, 2) udstede, anbringe, inddrage og registrere miljøzonemærker og 3) føre kontrol og revision med den i stk. 1 nævnte ordning. Stk. 3. Afgørelser om miljøzonemærker truffet af den private organisation eller virksomhed kan af den, afgørelsen retter sig mod, påklages til ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen skal være skriftlig og skal indgives til ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil. En klage har ikke opsættende virkning, medmindre ministeren bestemmer andet. 15 e. Miljøministeren kan fastsætte regler om varebiler i miljøzoner, herunder om partikeludledning og miljøzonemærker, samt om, at reglerne i 15 b, stk. 2-5, og 15 c og 15 d finder tilsvarende anvendelse i forhold til varebiler. 16. Miljøministeren kan fastsætte regler om affald, dyrehold, skadedyr og andre forhold, når det er nødvendigt for at forebygge og imødegå forurening og uhygiejniske forhold. Ministeren kan herunder fastsætte regler om badevand og badestrande, svømmebassiner og varmtvandsbadeanstalter, campingpladser og restaurationer og andre steder, hvor et større antal personer samles. Stk. 2. I regler fastsat i medfør af stk. 1 kan ministeren fastsætte regler om offentliggørelse, herunder udelukkende digitalt, af oplysninger om de i stk. 1 omtalte forhold. Stk. 3. I regler efter stk. 1 fastsættes bestemmelser om kommunalbestyrelsens adgang til at gribe ind med påbud om afhjælpende foranstaltninger eller forbud over for forhold omfattet af stk. 1. 17. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for gennemførelsen af en effektiv rottebekæmpelse. Stk. 2. Ejere af fast ejendom har pligt til at foretage sådanne foranstaltninger med hensyn til sikring af deres ejendomme og disses renholdelse, at rotternes levemuligheder på ejendommen begrænses mest muligt. Stk. 3. Miljøministeren fastsætter regler om rottebekæmpelse, herunder om kommunalbestyrelsens opgaver efter stk. 1 og grundejernes forpligtelser efter stk. 2. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at personer eller virksomheder, der udfører rottebekæmpelse, skal være autoriserede, herunder at autorisation kan nægtes og tilbagekaldes, såfremt den pågældende gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelighed. Afgørelse om tilbagekaldelse skal indeholde oplysning om adgangen til at begære en tilbagekaldelse indbragt for domstolene og om fristen herfor. Stk. 4. Opdræt af vilde rotter må kun ske efter tilladelse fra ministeren. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan lade foranstaltninger som nævnt i stk. 2 eller i regler fastsat efter stk. 3 udføre for den ansvarliges regning, jf. 69, stk. 1, nr. 4, og 70. De herved afholdte udgifter hæfter på vedkommende ejendom med fortrinsret som for kommunale ejendomsskatter. 17 a. Enhver, der konstaterer forekomst af rotter, skal straks anmelde dette til kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Anmeldelse af forekomst af rotter skal ske ved anvendelse af den digitale løsning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Anmeldelser, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog 3. og 5. pkt. Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der 26 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at anmeldelsen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter 1. pkt. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan en anmeldelse omfattet af 3. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt. Kommunalbestyrelsen kan ud over de i 3. pkt. nævnte tilfælde undlade at afvise en anmeldelse, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for kommunen ved at modtage anmeldelsen på anden måde end digitalt, eller hvis det efter sagens karakter er hensigtsmæssigt at modtage anmeldelsen på anden måde end digitalt. Stk. 3. En digital anmeldelse af forekomst af rotter anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen. Stk. 4. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 2 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. 18. I regler fastsat i medfør af 16 og 17 kan der fastsættes regler om kommunalbestyrelsens adgang til at opkræve gebyrer og til at vedtage forskrifter om de omtalte forhold. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen offentliggør vedtagne forskrifter efter stk. 1. Offentliggørelsen kan ske udelukkende digitalt. Stk. 3. Gebyrer, der opkræves til dækning af omkostninger ved den kommunale rottebekæmpelse, hæfter på vedkommende ejendom med fortrinsret som for kommunale ejendomsskatter. 18 a. Regionsrådet kan inden for denne lovs formål give tilskud til projekter, der bidrager til at realisere den ønskelige fremtidige udvikling som beskrevet i den regionale vækst- og udviklingsstrategi efter lov om erhvervsfremme og regional udvikling. 7) Kapitel 3 Beskyttelse af jord og grundvand 19. Stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund, må ikke uden tilladelse 1) nedgraves i jorden, 2) udledes eller oplægges på jorden eller 3) afledes til undergrunden. Stk. 2. Beholdere med de stoffer, produkter og materialer, der er nævnt i stk. 1, må heller ikke uden tilladelse være nedgravet i jorden. Stk. 3. Tætte beholdere, der alene anvendes til ajle, gylle, ensilagesaft, mælkerumsvand og møddingvand, må dog være nedgravet uden tilladelse efter stk. 2. Stk. 4. Tilladelse efter stk. 1 og 2 gives af kommunalbestyrelsen, medmindre miljøministeren fastsætter andre regler. Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler for at sikre, at jord og grundvand ikke forurenes eller udsættes for fare for forurening med de stoffer, produkter og materialer, der er nævnt i stk. 1. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser efter stk. 1 og 2 kan meddeles, og regler om, at tilladelse efter stk. 1 og 2 i visse tilfælde er ufornøden, samt regler om, at visse afgørelser efter stk. 1 og 2 ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om kontrol og om indretning og tømning af beholdere og ledningsanlæg med de nævnte stoffer, materialer og produkter, samt regler om gebyrer. Ministeren kan fastsætte regler om de i stk. 3 nævnte beholdere, herunder regler om, at fælles, obligatoriske tømningsordnin- EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 27

ger skal varetages af et spildevandsforsyningsselskab, der leverer spildevandsforsyning i kommunen, udpeget af kommunalbestyrelsen. Stk. 6. Ministeren kan for områder, der i henhold til lov om vandforsyning m.v. er udpeget som indsatsområder med hensyn til nitrat, fastsætte regler om godkendelsesordninger for etablering eller udvidelser af husdyrhold, som kan medføre en forøgelse af risikoen for forurening af grundvand eller overfladevand. Stk. 7. Ministeren kan fastsætte regler til begrænsning af eller forbud mod tilførsel af husdyrgødning og affaldsprodukter til jordbrugsformål til områder, der i henhold til lov om vandforsyning m.v. er udpeget som indsatsområder med hensyn til nitrat. 19 a. Ministeren kan fastsætte regler om, at den, der er beskæftiget med udførelse og sløjfning af boringer og brønde (brøndborere), skal have bevis for at have modtaget undervisning eller på anden måde at besidde erfaring i miljømæssig og teknisk forsvarlig udførelse af opgaven. Ministeren kan desuden fastsætte regler om undervisningens indhold og om kravene til opnåelse af bevis. 20. Tilladelser meddelt efter 19 kan til enhver tid og uden erstatning ændres eller tilbagekaldes af hensyn til 1) fare for forurening af vandforsyningsanlæg, 2) gennemførelsen af en ændret spildevandsafledning i overensstemmelse med en spildevandsplan efter 32 eller 3) miljøbeskyttelsen i øvrigt. Stk. 2. Under samme betingelser som angivet i stk. 1 kan det bestemmes, at forhold, som med eller uden tilladelse var lovlige ved lovens ikrafttræden, skal ændres eller ophøre. Stk. 3. Afgørelsen træffes af den myndighed, som kan give tilladelsen, jf. dog stk. 4. Stk. 4. Sker tilbagekaldelse efter stk. 1 som led i gennemførelsen af en spildevandsplan efter 32, træffes afgørelsen af kommunalbestyrelsen. Tilbagekaldelsen anses i disse tilfælde for sket ved tilslutningen til det nye anlæg. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. 20 a. (Ophævet). 20 b. (Ophævet). 21. Ejere og brugere af fast ejendom skal straks underrette tilsynsmyndigheden, hvis de konstaterer forurening af ejendommens jord eller undergrund. 21 a. Det påhviler den til enhver tid værende ejer af en ejendom at sørge for, at tanke til opbevaring af mineralolieprodukter, der er taget ud af brug, er sløjfet forskriftsmæssigt. En tank, der er lovligt sløjfet, kan ikke senere kræves opgravet eller sløjfet på ny. 21 b. Anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og offentlige formål må ikke foretages inden for en radius på 25 m fra en boring, der indvinder grundvand til almene vandforsyningsanlæg. Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt kommunalbestyrelsen efter 24, stk. 1, har udstedt et påbud eller nedlagt et forbud, som er gældende længere væk end 10 m fra boringen, og som indebærer en tilsvarende rådighedsindskrænkning som efter stk. 1. 28 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

22. Når kommunalbestyrelsen efter vandforsyningslovens 20 giver tilladelse til et vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand, kan det fastlægge et beskyttelsesområde, inden for hvilket anlæg, der afleder spildevand til undergrunden eller andre af de af 19 omfattede forhold, skal være forbudt efter udløbet af en fastsat frist. Dette gælder dog ikke tilladelser som nævnt i vandforsyningslovens 20, stk. 1, nr. 1 og 2. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan ændre beskyttelsesområdet og tillade enkelte forhold, som er omfattet af et forbud efter stk. 1. 23. Når kommunalbestyrelsen efter vandforsyningslovens 20 giver tilladelse til, at et alment vandforsyningsanlæg indvinder overfladevand, kan den fastlægge et beskyttelsesområde, inden for hvilket der ikke må drives virksomhed eller findes oplag af stoffer, produkter og materialer, der kan forurene vandet. Dette gælder dog ikke tilladelser som nævnt i vandforsyningslovens 20, stk. 1, nr. 1 og 2. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen lader inddragelsen under beskyttelsesområdet tinglyse på de ejendomme, der er omfattet af beskyttelsesområdet, med prioritet forud for alle andre rettigheder i ejendommen. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan ændre beskyttelsesområdet og tillade enkelte forhold, som er omfattet af et forbud efter stk. 1. 24. Kommunalbestyrelsen kan give påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan meddele påbud eller forbud for at undgå fare for forurening af overfladevand, der indvindes med tilladelse efter vandforsyningslovens 20. Kommunalbestyrelsen kan herunder forbyde eller fastsætte vilkår for sejlads og fiskeri. Stk. 3. Der kan ikke meddeles påbud efter stk. 1 eller 2 om foranstaltninger vedrørende forurenet jord, jf. 83 c. 25. I tilfælde, hvor miljøministeren efter vandforsyningsloven træffer afgørelse i sager om vandindvinding, har ministeren samme beføjelser, som i 22-24 er tillagt kommunalbestyrelsen. 26. Miljøministeren fastsætter nærmere regler vedrørende behandlingen af sager efter 22 og 23, herunder om indkaldelse af grundejere og brugere, hvis interesser antages at blive berørt, til møde forud for fastlæggelse af beskyttelsesområder efter 22 og 23. 26 a. Når der er vedtaget en indsatsplan for et område efter vandforsyningslovens 13 eller 13 a, kan kommunalbestyrelsen, hvis der ikke kan opnås en aftale herom på rimelige vilkår, endeligt eller midlertidigt mod fuldstændig erstatning pålægge ejeren af en ejendom i området de rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider. Stk. 2. Miljøministeren fastsætter nærmere regler for, i hvilke tilfælde og på hvilket dokumentationsgrundlag der kan meddeles pålæg efter stk. 1. Stk. 3. Reglerne i 45 og 47-49 i lov om offentlige veje finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med gennemførelse af pålæg efter stk. 1, idet det dog er kommunalbestyrelsen, der udfører de opgaver, som er tillagt vejbestyrelsen i henhold til lov om offentlige veje. Stk. 4. Ved kommunalbestyrelsens pålæg af rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger efter stk. 1 skal de meddelte pålæg respekteres af indehaveren af enhver rettighed over ejendommen, medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 29

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan for ejerens regning lade et pålæg tinglyse på ejendommen. Hvis pålægget bortfalder, skal kommunalbestyrelsen lade pålægget aflyse fra tingbogen. Kapitel 4 Beskyttelse af overfladevand 27. Stoffer, der kan forurene vandet, må ikke tilføres vandløb, søer eller havet, ligesom sådanne stoffer ikke må oplægges således, at der er fare for, at vandet forurenes. Der kan dog efter 28 gives tilladelse til, at spildevand tilføres vandløb, søer eller havet. Stk. 2. Stoffer, jf. stk. 1, der er aflejrede i vandløb, søer eller havet, må ikke uden kommunalbestyrelsens tilladelse påvirkes, så de kan forurene vandet. Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om eller bestemme, at de stoffer, der er nævnt i stk. 1, i særlige tilfælde kan tilføres vandløb, søer eller havet, samt om, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse herom, og om afgrænsningen i havet af den enkelte kommunes kompetence. 28. Kommunalbestyrelsen giver tilladelse til, at spildevand tilføres vandløb, søer eller havet, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Miljøministeren giver tilladelse i henhold til stk. 1 til udledning af spildevand fra listevirksomheder, for hvilke ministeren meddeler godkendelse i henhold til 40, medmindre anlægget har en kapacitet på 30 personækvivalenter eller derunder. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen giver tilladelse til tilslutning af spildevand til anlæg, der tilhører spildevandsforsyningsselskaber omfattet af 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, samt dertil hørende udløbsledninger under overholdelse af tilladelsen i stk. 1. Stk. 4. Der er tilslutningspligt for ejendomme, når stikledning er ført frem til grundgrænsen. Kommunalbestyrelsen afgør, hvornår den fysiske tilslutning skal være gennemført. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 5. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 og stk. 3 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, når afgørelsen omfatter udledning fra anlæg med en kapacitet på 30 personækvivalenter eller derunder. 29. Miljøministeren kan fastsætte regler vedrørende behandlingen af sager efter 28. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvilke krav der kan stilles til spildevandets rensning og til spildevandsprojekter, samt om, hvilke vilkår der kan knyttes til tilladelser efter 28. Ministeren kan desuden fastsætte regler om hel eller delvis ophævelse af tilslutningsret og -pligt til spildevandsforsyningsselskaber omfattet af 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. 30. Hvis et spildevandsanlæg ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt, herunder ikke opfylder eller tilgodeser de krav, der er fastsat efter 28 og 29, samt forudsætninger fastsat efter 32, stk. 4, kan tilsynsmyndigheden påbyde, at der foretages den nødvendige forbedring eller fornyelse af anlægget. Tilsynsmyndigheden kan endvidere ændre vilkår fastsat i en tilladelse efter 28, hvis de tidligere fastsatte vilkår må anses for utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige. Stk. 2. Kan forureningen ikke afhjælpes, kan tilsynsmyndigheden nedlægge forbud imod fortsat drift af anlægget. Stk. 3. Medfører forureningen overhængende alvorlig fare for sundheden, kan forbud umiddelbart nedlægges. 30 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Stk. 4. Tilsynsmyndighedens afgørelse efter stk. 1-3 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, når anlæggets kapacitet er på 30 personækvivalenter eller derunder. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at kommunalbestyrelsens påbud efter stk. 1-3 vedrørende anlæg med en kapacitet på 30 personækvivalenter eller derunder skal opfyldes ved etablering af nedsivning, såfremt der kan nedsives i området. Der skal dog ikke etableres nedsivning i det omfang, der etableres andre spildevandsløsninger, der ikke medfører udledning, såfremt der kan opnås tilladelse hertil og etableringen sker inden en af kommunalbestyrelsen fastsat frist. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Stk. 6. Miljøministeren kan fastsætte bindende tidsfrister for, hvornår påbud efter stk. 1-3 skal være meddelt, for anlæg med en kapacitet på 30 personækvivalenter eller derunder eller for anlæg omfattet af 28, stk. 3. Stk. 7. Spildevandsanlæg etableret af spildevandsforsyningsselskaber omfattet af 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold efter 7 a i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. er private, selv om de drives og vedligeholdes af spildevandsforsyningsselskabet. 31. Miljøministeren træffer afgørelse om udførelse af fælles spildevandsanlæg i tilfælde af uenighed mellem de pågældende spildevandsforsyningsselskaber. Stk. 2. Ministerens afgørelse efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om udførelse, drift og vedligeholdelse af spildevandsanlæg. 32. Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand. Planen skal indeholde oplysninger om 1) eksisterende og planlagte kloakeringsområder og renseforanstaltninger, 2) områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvis, 3) områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at give en ejendom tilladelse til direkte tilslutning til spildevandsrenseforsyningsselskabet, 4) den eksisterende tilstand af kloakanlæg samt planlagte fornyelser af disse, 5) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker nedsivning, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske afledning til nedsivningsanlæg, 6) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker rensning svarende til et bestemt renseniveau, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske rensning svarende til et bestemt renseniveau, 7) hvorvidt der er tale om et spildevandsforsyningsselskab omfattet af 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, 8) afgrænsningen mellem de enkelte vandselskabers kloakeringsområder, og 9) efter hvilken tidsfølge projekterne forudsættes at være udarbejdet og anlæggene udført. Stk. 2. Spildevandsplanen må ikke stride mod vandplanen, jf. miljømålsloven, kommuneplanen og forudsætninger efter stk. 4. Stk. 3. Kommunalbestyrelsens vedtagelse af en spildevandsplan kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om planlægningen efter stk. 1, herunder om inddragelse af offentligheden, tidsfrister og procedure herfor. Inddragelse af offentligheden kan ske udelukkende ved digital annoncering. Ministeren kan endvidere bestemme og fastsætte regler om, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for planlægningen og administrationen af loven. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 31

32 a. Den, der er ansvarlig for driften af et spildevandsforsyningsselskab, der er omfattet af 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kommunalbestyrelsens planlægning efter 32, stk. 1. Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at den, der er ansvarlig for driften af et spildevandsforsyningsselskab som nævnt i stk. 1, efter anmodning fra kommunalbestyrelsen og for egen regning skal udarbejde og udlevere 1) oversvømmelseskort vedrørende sandsynlighed for oversvømmelse som følge af kapacitetsproblemer i spildevandsanlæg eller i dele heraf på arealer, der normalt ikke er dækket af vand, og 2) oplysninger i øvrigt om sandsynlighed for oversvømmelser som følge af kapacitetsproblemer i spildevandsanlæg eller i dele heraf, herunder om mulige forebyggende tiltag. Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om de i stk. 2 nævnte kort og oplysninger, herunder om krav til indhold og udarbejdelse, tekniske krav i øvrigt og krav om digital fremsendelse i bestemte it-systemer, særlige digitale formater el.lign. Stk. 4. Kommunalbestyrelsens anmodninger efter stk. 1 og efter regler, der er fastsat i medfør af stk. 2, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Kapitel 5 Forurenende virksomhed 33. Virksomheder, anlæg eller indretninger, der er optaget på den i 35 nævnte liste (listevirksomhed), må ikke anlægges eller påbegyndes, før der er meddelt godkendelse heraf. Listevirksomhed må heller ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt, herunder med hensyn til affaldsfrembringelsen, på en måde, som indebærer forøget forurening, før udvidelsen eller ændringen er godkendt. Stk. 2. Den godkendende myndighed kan dog tillade, at byggeog anlægsarbejder til anden listevirksomhed end anlæg for deponering af affald påbegyndes, før der er givet godkendelse, hvis de anlægges i overensstemmelse med en lokalplan eller byplanvedtægt. Den godkendende myndigheds afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Bygge- og anlægsarbejder sker på bygherrens ansvar. Stk. 3. Miljøministeren kan for bestemte listevirksomheder fastsætte regler, der begrænser godkendelsesmyndighedens adgang til at meddele tilladelse efter stk. 2 i tilfælde, hvor risikoen for større uheld med farlige stoffer ændres. 34. Godkendelse efter dette kapitel skal fastsætte vilkår for listevirksomhedens etablering og drift, herunder den kontrol, som den for virksomheden ansvarlige selv skal foretage. Stk. 2. For anlæg for deponering af affald skal der tillige fastsættes vilkår om nedlukning og efterbehandling. Stk. 3. For ferskvandsdambrug skal der fastsættes vilkår om etablering af afgitringer med henblik på begrænsning af forurening og af hensyn til beskyttelsen af faunaen i vandløb og søer i øvrigt. Stk. 4. Godkendelsesmyndigheden kan nægte godkendelse eller fastsætte særlige vilkår i godkendelsen, herunder vilkår om sikkerhedsstillelse efter reglerne i 39 a, såfremt ansøgeren, medlemmer af ansøgerens direktion eller bestyrelse eller andre, der kan øve bestemmende indflydelse på virksomhedens drift, er omfattet af 40 a. 32 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Stk. 5. Spørgsmål om tilladelse til udledning af spildevand direkte til vandløb, søer eller havet fra en listevirksomhed behandles samtidig med afgørelsen om godkendelse efter dette kapitel og indgår i godkendelsen. Vilkår for udledningen af spildevand behandles efter reglerne i dette kapitel. Stk. 6. Afslag på ansøgning om godkendelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, hvis begrundelsen for afslaget er, at lokaliseringen af virksomheden det pågældende sted vil være i strid med bestemmelser i kommuneplan 4) eller lokalplan. 35. Miljøministeren udfærdiger en liste over særlig forurenende virksomheder, anlæg og indretninger, som er omfattet af godkendelsespligten i 33. Stk. 2. Ministeren fastsætter nærmere regler om godkendelse af listevirksomhed, herunder hvilke oplysninger en ansøgning om godkendelse skal indeholde, samt i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår en godkendelse efter 33 kan meddeles. Ministeren kan herunder bestemme, at der skal gælde særlige krav for bestemte listevirksomheder, herunder krav om foranstaltninger mod forsætlige skadevoldende handlinger, og om, at sager om godkendelse af bestemte listevirksomheder skal behandles og afgøres samtidig med afgørelser efter anden relevant lovgivning. 35 a. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at listevirksomheder periodisk skal udarbejde et grønt regnskab med oplysninger om virksomhedens miljøforhold. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, 1) hvilke listevirksomheder der skal udarbejde et grønt regnskab, 2) udarbejdelsen, formen og indholdet af det grønne regnskab, herunder hyppigheden for opdatering af oplysninger i regnskabet, 3) procedurer for udarbejdelsen af det grønne regnskab, herunder om anmeldepligt, kvalitetssikring og -vurdering af visse miljøoplysninger i regnskabet, fristerne herfor samt pligt for virksomhederne til at opbevare miljøoplysninger og relevant materiale i tilknytning hertil i et nærmere angivet tidsrum, og 4) frister for indsendelse af det grønne regnskab. Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at kvalitetsvurderingen af visse miljøoplysninger i det grønne regnskab kan varetages af private certificeringsorganer. De private certificeringsorganer skal være akkrediteret til at certificere en virksomheds miljøledelsessystem. Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder, der ikke er forpligtet til at indsende et grønt regnskab, frivilligt kan indsende og få offentliggjort et grønt regnskab. Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at ministeren som tvangsmiddel kan pålægge bestyrelsen, direktionen eller et tilsvarende ledelsesorgan for en listevirksomhed, der undlader at indsende grønt regnskab, ugentlige eller månedlige tvangsbøder. Stk. 5. Uanset bestemmelserne i kapitel 9 er tilsynsmyndigheden ikke forpligtet til at påse overholdelsen af regler udstedt i medfør af stk. 1-4, bortset fra virksomhedernes pligt til at lade regnskabet kvalitetsvurdere efter regler udstedt i medfør af stk. 1, nr. 3. 35 b. Miljøministeren kan til opfyldelse af internationale forpligtelser fastsætte regler om pligt for virksomheder til at 1) afgive miljøoplysninger og om formen herfor, 2) opbevare miljøoplysninger og relevant materiale i tilknytning hertil i et nærmere angivet tidsrum og 3) offentliggøre miljøoplysninger. Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at ministeren som tvangsmiddel kan pålægge bestyrelsen, direktionen eller et tilsvarende ledelsesorgan i en virksomhed, der undlader at afgive eller EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 33

offentliggøre oplysninger, der er omfattet af regler udstedt i medfør af stk. 1 eller af regler i EU-forordninger, ugentlige eller månedlige tvangsbøder. 35 c. Miljøministeren fastsætter regler om, at bestemte listevirksomheder, som bruger, fremstiller eller frigiver relevante, farlige stoffer, skal udarbejde en rapport med oplysninger om og dokumentation for jordens og grundvandets tilstand med hensyn til forurening (basistilstandsrapport) i forbindelse med godkendelse, jf. 33, eller revurdering, jf. 41 a eller 41 b. Stk. 2. Ministeren fastsætter nærmere regler om udarbejdelse, form og indhold af basistilstandsrapporten, herunder regler om godkendelses- eller tilsynsmyndighedens afgørelse om, hvorvidt listevirksomheden er forpligtet til at udarbejde en basistilstandsrapport, og regler om, hvornår basistilstandsrapporten skal udarbejdes. Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens afgørelse om, hvorvidt en listevirksomhed skal udarbejde en basistilstandsrapport, herunder at afgørelsen i visse tilfælde ikke skal kunne påklages. 36. En godkendelse efter 33, stk. 1, kan omfatte yderligere planlagte udvidelser eller ændringer på betingelse af, at 1) der i ansøgningen er tilstrækkelige oplysninger om de planlagte udvidelser eller ændringer til, at godkendelsesmyndigheden kan vurdere forureningsforholdene og fastsætte de nødvendige vilkår, og 2) udvidelserne eller ændringerne påtænkes gennemført inden for en kortere tidshorisont. 37. Godkendelsesmyndighedens afgørelser af, om en virksomhed, et anlæg eller en indretning eller en ændring eller en udvidelse af sådanne er godkendelsespligtig, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Stk. 2. Miljø- og energiministeren fastsætter nærmere regler om, at godkendelsesmyndighedens afgørelser om, at en virksomhed, et anlæg eller en indretning eller en ændring eller en udvidelse ikke er godkendelsespligtig, kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. 37 a. Den, der driver et anlæg for deponering af affald, skal foretage nedlukning og efterbehandling, når der ikke længere modtages affald med henblik på deponering. Omfanget af disse forpligtelser fastsættes i medfør af 34, stk. 2, 37 b og 41-41 b. Stk. 2. Inden der påbegyndes nedlukning af et bestående anlæg, skal oplysninger herom indsendes til tilsynsmyndigheden, medmindre denne efter den 1. juli 2001 har meddelt påbud om nedlukning og efterbehandling efter 37 b, stk. 1. 37 b. For alle bestående anlæg for deponering af affald skal tilsynsmyndigheden ved påbud efter 41, stk. 1, fastsætte krav til nedlukning og efterbehandling af anlægget. 41 a, stk. 1, finder ikke anvendelse ved udstedelse af de i 1. pkt. omhandlede påbud. Nedlægger tilsynsmyndigheden forbud imod fortsat drift efter 41, stk. 3, skal den samtidig meddele påbud om nedlukning og efterbehandling. Stk. 2. Miljøministeren fastsætter regler om, at den, der driver et bestående anlæg for deponering af affald, skal indsende nærmere angivne oplysninger til tilsynsmyndigheden til brug for myndighedens revurdering af anlæggets vilkår, herunder om fristen for indsendelse af oplysninger. Stk. 3. Ministeren fastsætter regler om tilsynsmyndighedens revurdering, herunder om, i hvilke tilfælde der skal meddeles påbud eller forbud efter 41. 34 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Stk. 4. Ved bestående anlæg for deponering af affald forstås anlæg, der modtog affald med henblik på deponering før den 1. juli 2001 og er fortsat hermed eller er godkendt før denne dato, uden at modtagelse af affald med henblik på deponering er påbegyndt. 37 c. Miljøministeren fastsætter regler om godkendelsesmyndighedens klassifikation af anlæg for deponering af affald. 38. Bestående listevirksomhed kan ansøge om godkendelse efter reglerne i dette kapitel. Stk. 2. Miljøministeren kan begrænse adgangen til at søge godkendelse efter stk. 1 til at gælde for bestemte virksomheder af de kategorier, der er optaget på listen. 39. Bestående listevirksomheder, der ikke har en samlet godkendelse, skal indsende ansøgning herom til godkendelsesmyndigheden. Stk. 2. På grundlag af ansøgningen og en vurdering af listevirksomhedens drifts- og forureningsforhold træffer godkendelsesmyndigheden afgørelse om, hvorvidt der kan gives virksomheden godkendelse, eller om der skal meddeles påbud om at foretage foranstaltninger til at nedbringe virksomhedens forurening eller nedlægges forbud mod driften eller foretagelse af bestemte aktiviteter. Stk. 3. Miljøministeren fastsætter nærmere regler om behandlingen af ansøgning om godkendelse af bestående virksomheder, herunder om fristen for indsendelse af ansøgning til godkendelsesmyndigheden. Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om godkendelse af virksomheder, anlæg eller indretninger, der optages på den i 35 nævnte liste, herunder om indsendelse af ansøgning og behandling heraf. 39 a. Listevirksomheder, der 1) udvinder metaller af kabler, 2) foretager skylning eller rengøring af tromler til opbevaring af kemikalier eller kemikalieaffald, 3) driver ophugningsanlæg, herunder bilophugning, 4) udtager hårde mekaniske genstande el.lign. af f.eks. apparater, maskiner, motorer mv. med henblik på videresalg eller 5) foretager mekanisk fragmentering af metalaffald, skal etablere sikkerhedsstillelse over for godkendelsesmyndigheden. Sikkerhedsstillelsen skal dække tilsynsmyndighedens udgifter til videretransport og destruktion eller anden håndtering af affaldet ved en selvhjælpshandling, jf. 69 og 70. Stk. 2. Godkendelsesmyndigheden kan endvidere stille krav om etablering af sikkerhedsstillelse over for listevirksomheder, såfremt virksomhedens ejer eller ansvarlige ledelse er omfattet af 40 a. Stk. 3. Undtaget fra bestemmelsen i stk. 1 er listevirksomheder, der behandler byggeog anlægsaffald, samt listevirksomheder, der udtager kølemidler af kasserede køleskabe fra private husstande. Stk. 4. Godkendelsesmyndigheden fastsætter nærmere vilkår om sikkerhedsstillelsen i forbindelse med godkendelse af listevirksomheden, jf. 33. Stk. 5. Godkendelsesmyndigheden kan regulere sikkerhedsstillelsens størrelse, såfremt grundlaget for beregningen af størrelsen ændres væsentligt. Stk. 6. Miljøministeren godkender forslag til kollektiv sikkerhedsstillelse for virksomheder, eller kategorier af disse, som nævnt i stk. 1. Ministeren træffer samtidig afgørelse om ophævelse af vilkår om sikkerhedsstillelse fastsat af godkendelsesmyndigheden. Stk. 7. Ministerens afgørelser efter stk. 6 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 35

39 b. Den, der driver anlæg for deponering af affald, skal over for godkendelsesmyndigheden stille sikkerhed for de forpligtelser, herunder til nedlukning og efterbehandling, som påhviler virksomheden. Sikkerhedsstillelsen skal dække tilsynsmyndighedens udgifter til håndhævelse af forpligtelserne ved en selvhjælpshandling, jf. 69 og 70. Stk. 2. Ministeren fastsætter nærmere regler om godkendelsesmyndighedens fastsættelse af vilkår om sikkerhedsstillelse, jf. stk. 1. Ministeren kan herunder fastsætte regler om 1) beregning og efterfølgende regulering af sikkerhedsstillelsens størrelse, 2) sikkerhedsstillelse ved overdragelse, og 3) at der for visse anlæg ikke skal stilles sikkerhed. 40. Afgørelse om godkendelse efter dette kapitel træffes af kommunalbestyrelsen eller af miljøministeren. Ministeren fastsætter nærmere regler herom, herunder om, hvilke virksomheder kommunalbestyrelsen henholdsvis miljøministeren skal godkende. 40 a. Anvendelse af 34, stk. 4, og 41 d finder sted over for følgende: 1) Personer, der er blevet frakendt retten til at drive forurenende virksomhed i henhold til denne lovs 110 b, 95 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug eller i henhold til straffelovens 79. 2) Personer, der er dømt efter straffelovens 196. 3) Personer og selskaber mv., der er straffet efter denne lovs 110, stk. 2, 91, stk. 2, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug eller tilsvarende bestemmelser fastsat i bekendtgørelser, der er udstedt med hjemmel i loven eller lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, såfremt der er fastsat frihedsstraf eller bøde på 10.000 kr. eller derover, og såfremt der ikke er forløbet mere end ti år fra den strafbare handling. 4) Personer og selskaber mv., der har gæld på 100.000 kr. eller derover til det offentlige for selvhjælpshandlinger foretaget af tilsynsmyndigheden i medfør af denne lovs 69 og 70, såfremt denne gæld er vedgået eller fastslået ved en domstol. Det er endvidere en betingelse, at gælden er forfalden og ikke er omfattet af en overholdt aftale om henstand eller afdragsvis betaling, samt at der er fremsendt to rykkere til skyldneren. 40 b. Miljøministeren opretter et register over de personer og selskaber mv., der er omfattet af 40 a. Registeret kan oprettes på edb efter ministerens bestemmelse herom. Stk. 2. I sager, der afsluttes ved dom, og i sager, der afgøres endeligt ved anklagemyndigheden med bødevedtagelse, foretager anklagemyndigheden indberetning til registeret. I sager om gæld til det offentlige for selvhjælpshandlinger foretager den pågældende tilsynsmyndighed indberetning til registeret. Stk. 3. Forinden der sker registrering, gives der meddelelse herom til den pågældende person eller det pågældende selskab mv. 41. Hvis en listevirksomhed medfører væsentlig forurening, kan tilsynsmyndigheden meddele påbud om, at forureningen skal nedbringes, herunder at der skal gennemføres bestemte foranstaltninger. Tilsynsmyndigheden kan endvidere meddele påbud, hvis en listevirksomhed skønnes at indebære en nærliggende risiko for væsentlig forurening, herunder ved forsætlige skadevoldende handlinger. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om muligheden for at meddele påbud om foranstaltninger mod forsætlige skadevoldende handlinger. Stk. 2. Tilsynsmyndigheden kan meddele påbud om, at afgitringer ved ferskvandsdambrug skal etableres eller ændres, hvis det i øvrigt er nødvendigt af hensyn til beskyttelsen af faunaen i vandløb og søer. 36 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Stk. 3. Hvis forureningen ikke kan nedbringes, kan tilsynsmyndigheden nedlægge forbud imod fortsat drift og eventuelt forlange virksomheden fjernet. 41 a. Indtil der er forløbet 8 år efter meddelelsen af en godkendelse efter dette kapitel, må tilsynsmyndigheden ikke meddele påbud eller forbud efter 41. Stk. 2. Tilsynsmyndigheden skal dog tage godkendelsen op til revurdering og om nødvendigt meddele påbud eller forbud efter 41, hvis 1) der er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelige virkning, 2) forureningen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse, 3) forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens meddelelse, 4) væsentlige ændringer i den bedste tilgængelige teknik skaber mulighed for en betydelig nedbringelse af emissionerne, 5) det af hensyn til driftssikkerheden i forbindelse med processen eller aktiviteten er påkrævet, at der anvendes andre teknikker, 6) der er fremkommet nye oplysninger om sikkerhedsmæssige forhold på virksomheder, der er omfattet af regler fastsat i medfør af 7 om risikobetonede processer mv. eller om sikkerhedsmæssige forhold ved de stoffer, som oplagres på disse virksomheder, eller 7) der i øvrigt er kommet nye oplysninger om behovet for afgitringer på ferskvandsdambrug af hensyn til beskyttelsen af faunaen i vandløb og søer. Stk. 3. Miljøministeren fastsætter regler om, at tilsynsmyndigheden ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 2, skal tage godkendelsen af bestemte listevirksomheder op til revurdering, i det omfang det er nødvendigt for at opfylde EU-retlige krav eller andre internationale forpligtelser, og om nødvendigt meddele påbud eller forbud efter 41. Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om, hvordan sager om revurdering skal behandles. Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om, at den i stk. 1 og 41 b, stk. 1, omtalte tidsfrist nedsættes for bestemte listevirksomheder, dog ikke til under 4 år. 41 b. Når der er forløbet 8 år efter meddelelsen af en godkendelse efter dette kapitel, kan tilsynsmyndigheden ændre vilkårene heri ved påbud eller nedlægge forbud imod fortsat drift, jf. 41. Ministeren fastsætter regler om, at tilsynsmyndigheden regelmæssigt eller samtidig med relevante afgørelser efter anden lovgivning skal tage godkendelser af bestemte listevirksomheder op til revurdering og om nødvendigt meddele påbud eller forbud efter 41. Stk. 2. Tilsynsmyndigheden skal tage godkendelsen op til revurdering og om nødvendigt meddele påbud eller forbud efter 41 i de tilfælde, som er nævnt i 41 a, stk. 2, eller i regler udstedt i medfør af 41 a, stk. 3. Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, hvordan sager om revurdering skal behandles. Stk. 4. Ministeren fastsætter regler om, at andre afgørelser om den samme virksomhed efter bestemmelser i loven eller efter regler udstedt i medfør af loven eller efter lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug om nødvendigt skal ændres i forbindelse med revurderinger som nævnt i stk. 1 og 2 og i 41 a, stk. 2. 41 c. Tilsynsmyndigheden kan umiddelbart nedlægge forbud imod fortsat drift og eventuelt forlange virksomheden fjernet, hvis forureningen medfører overhængende alvorlig fare for sundheden. 41 d. Tilsynsmyndigheden kan tilbagekalde en godkendelse eller fastsætte særlige vilkår i en eksisterende godkendelse, herunder vilkår om sikkerhedsstillelse, jf. 39 a, såfremt EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 37

1) indehaveren, medlemmer af indehaverens direktion eller bestyrelse eller andre, der kan udøve bestemmende indflydelse på virksomhedens drift, bliver omfattet af 40 a, 2) personer eller selskaber mv., der er omfattet af 40 a, bliver ejer eller medejer af virksomheden eller 3) personer, der er omfattet af 40 a, indtræder i bestyrelse eller direktion i et selskab mv., der driver godkendt virksomhed. Stk. 2. Ved indbringelse af afgørelser efter stk. 1 for domstolene kan domstolene tillægge søgsmålet opsættende virkning. 41 e. For anlæg for deponering af affald kan der meddeles påbud efter 41, stk. 1, om nedlukning og efterbehandling, selv om anlægget ikke længere modtager affald med henblik på deponering. Stk. 2. Påbud efter 41, stk. 1, om nedlukning og efterbehandling af anlæg for deponering af affald kan meddeles, selv om påbudsadressaten ikke har rådighed over ejendommen på påbudstidspunktet, forudsat at rådigheden bestod den 1. juli 2001 eller senere. Stk. 3. Den, der har rådighed over en ejendom, hvor der er anlæg for deponering af affald, skal tåle, at foranstaltninger gennemføres til efterkommelse af påbud eller vilkår om nedlukning og efterbehandling. Stk. 4. Forpligtelsen i henhold til stk. 3 gælder for den, der har erhvervet rådigheden over ejendommen efter den 1. juli 2001. Stk. 5. Hvis moniteringsboringer med henblik på grundvandsmonitering eller udførelse af prøveboringer skal etableres på fremmed grund, kan der fastsættes vilkår efter 34, stk. 2, henholdsvis meddeles påbud efter 41, stk. 1, forudsat den nødvendige rådighed er etableret ved aftale, jf. 41 f., stk. 3, eller etableres ved ekspropriation efter 58, stk. 2. Tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven til at etablere moniterings- og prøveboringer efter 1. pkt. er ikke fornøden. 41 f. Godkendelsesmyndigheden lader oplysning om pligten efter 41 e, stk. 3, tinglyse på ejendommen for driftsherrens regning. Stk. 2. Myndigheden lader tinglysningen efter stk. 1 aflyse, når efterbehandlingen er afsluttet. Stk. 3. Godkendelses- henholdsvis tilsynsmyndigheden lader aftaler, jf. 41 e, stk. 5, tinglyse som servitut på ejendommen for driftsherrens, henholdsvis påbudsadressatens regning og med denne myndighed som påtaleberettiget. Stk. 4. Myndigheden lader tinglysningen efter stk. 3 aflyse, når vilkår henholdsvis påbud er efterkommet. Forurening fra andre virksomheder 42. Hvis erhvervsvirksomheder, herunder private eller offentlige byggeog anlægsarbejder, eller faste anlæg til energiproduktion, som ikke er optaget på den i 35 nævnte liste, medfører uhygiejniske forhold eller væsentlig forurening, herunder affaldsfrembringelse, kan tilsynsmyndigheden give påbud om, at forureningen skal nedbringes, herunder påbud om gennemførelse af bestemte foranstaltninger. Stk. 2. Påbud kan endvidere gives over for aktiviteter, som skønnes at indebære en nærliggende risiko for væsentlig forurening eller uhygiejniske forhold. Stk. 3. Tilsynsmyndigheden kan give påbud om, at der skal foretages afhjælpende foranstaltninger over for idrætsanlæg, fritidsklubber eller lignende fritidsaktiviteter, som medfører væsentlige støjulemper for omgivelserne. 38 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Stk. 4. Kan ulemperne ikke afhjælpes, kan tilsynsmyndigheden nedlægge forbud imod virksomheden eller aktiviteten. Stk. 5. Bliver tilsynsmyndigheden i forbindelse med etablering, udvidelse eller ændring af en af de i stk. 1 nævnte virksomheder opmærksom på forhold, som kan forventes at medføre krav om begrænsning af virksomhedens forurening eller forbud mod virksomhedens drift, kan tilsynsmyndigheden på forhånd tilkendegive dette over for virksomheden. Kapitel 6 Affald 43. Enhver, der frembringer, opbevarer, sorterer eller håndterer affald, er ansvarlig for, at der ikke opstår uhygiejniske forhold eller sker forurening af luft, vand eller jord. 44. Miljøministeren kan fastsætte regler om klassificering, håndtering, sortering og opbevaring af affald samt mærkning af indsamlingsmateriel og pligt til at anvende mærkning samt og pligt til at benytte særlige affaldsmæglere, forhandlere, indsamlings- og oparbejdningsvirksomheder m.v. Reglerne kan endvidere omfatte særlige affaldstyper, affaldsmaterialer og affaldsprodukter. Stk. 2. I regler udstedt i medfør af stk. 1 kan det bestemmes, at virksomheder, der sorterer, behandler eller oparbejder nærmere bestemte affaldstyper eller affaldsfraktioner, for egen regning skal etablere miljø- eller kvalitetsstyringssystem certificeret af en akkrediteret virksomhed. Stk. 3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at enhver indsamlingsvirksomhed, forhandler eller mægler, som handler eller formidler handler med affald over grænserne, for egen regning skal etablere et miljøstyringssystem certificeret af et akkrediteret certificeringsorgan eller verificeret af en akkrediteret miljøverifikator. Alternativt kan de lade sig inspicere af et akkrediteret inspektionsorgan. Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om 1) godkendelse som indsamlingsvirksomhed for genanvendeligt erhvervsaffald, herunder hvilke oplysninger en ansøgning om godkendelse skal indeholde samt på hvilke vilkår en godkendelse kan meddeles, og om hvordan ansøgningen skal ske, og 2) overdragelse af virksomheders ansvar for håndtering af genanvendeligt erhvervsaffald og indberetning af data til en tilmeldt og godkendt indsamlingsvirksomhed for genanvendeligt erhvervsaffald, herunder om overdragelsesaftalens udformning og indhold. Stk. 5. Miljøministeren kan endvidere fastsætte regler om, at godkendelse efter stk. 4, nr. 1, kan nægtes og tilbagekaldes, såfremt den pågældende gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelighed. Afgørelse om tilbagekaldelse skal indeholde oplysning om adgangen til at begære en tilbagekaldelse indbragt for domstolene og om fristen herfor og om, at indbringelse vil have opsættende virkning. Stk. 6. Miljøministeren kan bestemme, at en virksomhed skal have eneret til at forestå behandlingen af en bestemt affaldsfraktion. En eneret kan gives for en periode på indtil seks år ad gangen. 45. Kommunalbestyrelsen forestår håndteringen af affald, medmindre andet er fastsat i loven eller i regler udstedt i medfør af loven. Stk. 2. Miljøministeren fastsætter regler om kommunale affaldsordninger, herunder om 1) kommunalbestyrelsens pligt til at anvise behandlingsmuligheder for affald, 2) kommunalbestyrelsens pligt til at forestå indsamling og behandling af affald, EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 39

3) kommunalbestyrelsens pligt til at give adgang til genbrugspladser i kommunen, herunder for virksomheder, der ikke er hjemmehørende i kommunen, og om kommunalbestyrelsens pligt til at begrænse adgangen til genbrugspladser i kommunen og foretage brugerundersøgelser og 4) borgeres, grundejeres og virksomheders pligt til at benytte kommunale affaldsordninger. Stk. 3. Når en kommunal indsamlingsordning er etableret, må indsamling af det af ordningen omfattede affald kun finde sted ved kommunalbestyrelsens foranstaltning eller bemyndigelse. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen fastsætter i et regulativ forskrifter om de kommunale affaldsordningers omfang og tilrettelæggelse m.v. Kommunalbestyrelsen fastsætter desuden i regulativet forskrifter om, 1) at meddelelser til kommunalbestyrelsen i relation til affaldsordninger omfattet af regulativet skal indgives ved anvendelse af den digitale løsning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening), 2) at meddelelser, som ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, 3) at meddelelser kan indgives på en anden måde end ved digital selvbetjening, hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at meddelelsen ikke må forventes at kunne indgives ved digital selvbetjening, 4) at kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan en meddelelse skal indgives, hvis der foreligger særlige forhold som nævnt i nr. 3, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt, 5) at kommunalbestyrelsen helt ekstraordinært ud over i de tilfælde, der er nævnt i nr. 3, kan undlade at afvise en meddelelse, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for kommunen ved at modtage meddelelsen på anden måde end digitalt, og 6) at en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen. 10) Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte regler om regulativer omfattet af stk. 4. Miljøministeren kan herunder fastsætte regler om udformning, indhold, indberetning og offentliggørelse af regulativer, om indberetningsform og om inddragelse af offentligheden, herunder om udelukkende digital annoncering. Stk. 6. Stk. 3 finder ikke anvendelse på indsamlingsordninger for genanvendeligt erhvervsaffald. Producenter og importører af elektrisk og elektronisk udstyr og producenter og importører af bærbare batterier og akkumulatorer er endvidere uanset stk. 3 berettiget til individuelt eller kollektivt at etablere tilbagetagningsordninger for affald af elektrisk og elektronisk udstyr fra private husholdninger og for udtjente bærbare batterier og akkumulatorer i overensstemmelse med regler udstedt efter 44. Stk. 7. Miljøministeren kan fastsætte regler om borgeres, grundejeres og virksomheders pligt til at benytte en tilbagetagningsordning etableret i henhold til stk. 6. 45 a. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at dokumentation, anmeldelser af og oplysninger om affald, herunder materialer og produkter til genanvendelse, til offentlige myndigheder efter dette kapitel skal ske i en bestemt form. 45 b. Miljøministeren kan fastsætte regler om 1) fordeling af kompetencen mellem stat og kommuner i forbindelse med klassificering af skibe som affald, 2) statens og kommunernes behandling af sager om klassificering af skibe som affald, herunder myndighedernes indbyrdes koordination, 40 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

3) pligt for købere, sælgere og eksportører af skibe til at underrette den kompetente kommunalbestyrelse om salg, anden overdragelse eller påtænkt eksport af et skib beliggende i en dansk havn, og 4) at skibe med destination uden for EU/EØS ikke må eksporteres, førend der er truffet afgørelse om, hvorvidt skibet må anses som affald efter den til hver tid gældende bekendtgørelse om affald. 45 c. (Ophævet). 45 d. Miljøministeren kan fastsætte regler om oprettelse af registre over 1) virksomheder, der indsamler affald, 2) affaldstransportører, 3) anlæg, der behandler genanvendeligt erhvervsaffald, 4) forhandlere og mæglere af affald og 5) personer, der har bevis for at kunne forestå indberetning af data og miljømæssig forsvarlig håndtering af affaldet, jf. 7, stk. 3, nr. 4. Stk. 2. Miljøministeren kan endvidere fastsætte regler om virksomheders, anlægs, transportørers, forhandleres og mægleres og personers pligt til at tilmelde sig registrene og om deres pligt til at indberette oplysninger hertil, herunder formen herfor. 46. Myndighederne kan meddele påbud eller forbud med henblik på at forebygge og sikre, at affald opbevares og håndteres på forsvarlig måde. 46 a. Miljøministeren fastsætter regler om etablering af et register over oplysninger om eksisterende affaldsmængder og om affaldets håndtering. Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om krav til anmeldelse, dokumentation og oplysninger om affald, herunder om myndigheders, borgeres, grundejeres, virksomheders, ejeres, køberes, sælgeres og eksportørers pligt til at foretage anmeldelse af, dokumentere og afgive oplysninger om affald, herunder i sager om klassificering af affald samt foretage undersøgelser af affald for egen regning. Stk. 3. Miljøministeren fastsætter regler om kommunalbestyrelsens pligt til at indsamle og registrere oplysninger om eksisterende og planlagte affaldsanlæg, herunder behandlings- og deponeringsanlæg, jf. dog stk. 2. 46 b. Miljøministeren fastsætter regler om, at kommunale anlæg, der er godkendt til behandling af genanvendeligt affald og godkendt og sat i drift inden den 26. februar 2009, fortsat kan behandle genanvendeligt erhvervsaffald. Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte de nærmere vilkår for driften af de i stk. 1 nævnte anlæg, herunder vilkår om regnskabsmæssig adskillelse. 46 c. Miljøministeren udarbejder en 12-årig national plan for håndtering af affald. Planen skal revideres mindst hvert sjette år. Stk. 2. Den nationale affaldshåndteringsplan skal indeholde: 1) En analyse af den aktuelle affaldshåndteringssituation. 2) En beskrivelse af den nationale affaldspolitik. 3) En beskrivelse af prioriteringen på affaldsområdet. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 41

4) En beskrivelse af EU-mål og nationale mål for håndteringen af de samlede affaldsmængder og de nødvendige tiltag for at nå disse mål, herunder en vurdering af behovet for nye indsamlingsordninger og for udbygning af den eksisterende affaldsanlægsinfrastruktur. 5) En beskrivelse af kriterierne for placeringen af fremtidige anlæg til bortskaffelse af affald. 6) En national kapacitetsplan for anlæg til bortskaffelse af affald og for anlæg, der nyttiggør blandet kommunalt affald indsamlet fra husholdninger. Stk. 3. Ved udarbejdelsen af den nationale affaldshåndteringsplan finder 6 b tilsvarende anvendelse. Stk. 4. Miljøministerens vedtagelse af den nationale affaldshåndteringsplan efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. 47. Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for håndteringen af affald i kommunen, dog ikke for genanvendeligt erhvervsaffald bortset fra affald, der afleveres på genbrugspladser i kommunen, og affald produceret af kommunale virksomheder og institutioner. Stk. 2. Miljøministeren fastsætter regler for indholdet af de kommunale affaldsplaner, tidsfrister og procedurer i forbindelse med tilvejebringelsen samt om revision af planerne. Ministeren fastsætter endvidere nærmere regler om, hvilke oplysninger kommunerne skal fremsende til Miljøstyrelsen. Stk. 3. Ministeren kan bestemme, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for den i stk. 2 nævnte plan, herunder fastsætte regler om eller bestemme, at planen i stk. 2 skal erstattes af en fælleskommunal plan. 48. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte gebyrer til dækning af udgifter, herunder udgifter efter stk. 8, til 1) planlægning, etablering, drift og administration af affaldsordninger, jf. dog 50 a, 2) indsamling og registrering af oplysninger, jf. 46 a, og 3) forskudsvis dækning af planlagte investeringer på affaldsområdet, jf. dog stk. 9 og 50 a. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter dog ikke gebyrer, jf. stk. 1, for indsamling af bærbare batterier og akkumulatorer, jf. 9 u, stk. 1 og 2. Stk. 3. Der skal fastsættes særskilt gebyr for hver affaldsordning baseret på de udgifter, som er opgjort i kommunalbestyrelsens regnskab. Kommunalbestyrelsen skal på anmodning udlevere oplysninger om beregningen af gebyret for hver ordning. Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om principper for fastsættelse og opkrævning af gebyrer, herunder regler om fritagelse og dokumentation for gebyrets sammensætning. Stk. 5. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Stk. 6. Gebyrer efter stk. 1 skal, for så vidt angår husholdninger, opkræves hos den, der har tinglyst adkomst på ejendommen. Beløbene har samme fortrinsret i ejendommen som offentlige skatter og afgifter. Stk. 7. Gebyrer efter stk. 1 skal, for så vidt angår virksomheder, opkræves hos den i CVR-registeret registrerede ejer af virksomheden. Stk. 8. Miljøministeren opkræver et gebyr hos kommunalbestyrelsen til dækning af udgifter til drift, vedligeholdelse og administration af nationale digitale systemer for affaldsdata og for udarbejdelse af affaldsregulativer. Stk. 9. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1, nr. 3, nævnte henlæggelser til planlagte investeringer, herunder vilkår om sammenhæng til affaldsplaner og om kommunalbestyrelsens beslutning om henlæggelser på baggrund af konkrete, planlagte og budgetterede investeringer og deres finansiering. 42 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Kommunale fællesskaber 49. Miljøministeren kan træffe bestemmelse om kommunernes pligt til at oprette, udvide deltagerkredsen af eller tilslutte sig kommunale fællesskaber for affaldshåndtering, herunder genanvendelsesvirksomheder. Stk. 2. Ministeren kan endvidere træffe bestemmelse om, at kommunale fællesskaber for affaldshåndtering skal modtage affald fra kommuner, som ikke deltager i fællesskabet, samt om, at kommunerne stiller arealer til rådighed for fælleskommunale virksomheder for affaldshåndtering. Kapacitet til destruktion af farligt affald 49 a. 11) Miljøministeren kan indgå aftale om kapacitetsforpligtelse mod betaling med en eller flere virksomheder for at sikre, at der findes kapacitet til destruktion af farligt affald i Danmark. Anlæg for deponering af affald og anlæg for forbrænding af affald med henblik på varmeforsyning 50. Nye anlæg for deponering af affald må kun ejes af offentlige myndigheder. Det gælder dog ikke anlæg for deponering af havbundsmateriale. Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder skal etablere anlæg, der er bestemt til deponering af specielle affaldstyper. Stk. 3. Godkendelsesmyndigheden kan meddele en virksomhed dispensation fra bestemmelsen i stk. 1 til etablering af et anlæg, der er bestemt til deponering af specielle affaldstyper fra virksomheden. Er der tale om restprodukter fra forbrænding på anlæg, der producerer elektricitet eller varme, kan godkendelsesmyndigheden tillige give virksomheden dispensation til deponering af sådant affald fra andre tilsvarende anlæg. 50 a. Den, der driver et anlæg for deponering af affald skal sikre sig, at alle omkostninger ved etablering og drift af anlægget, herunder omkostningerne ved sikkerhedsstillelse og ved anlæggets nedlukning og efterbehandling i en periode på mindst 30 år, er dækket af den betaling, virksomheden forlanger for deponering af en hvilken som helst type affald. Stk. 2. For anlæg som nævnt i stk. 1 skal der på anmodning fra ministeren redegøres for, at der er den tilstrækkelige omkostningsdækning og afgives revisorpåtegnet dokumentation herfor. Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om nærmere krav til dokumentation og påtegning, jf. stk. 1 og 2, herunder, at dokumentationen og påtegningen skal ske i en bestemt form. 50 b. Kommunalbestyrelsen må kun godkende nye affaldsforbrændingsanlæg eller udvidelse af eksisterende affaldsforbrændingsanlæg efter varmeforsyningsloven eller efter regler udstedt i henhold til varmeforsyningsloven, hvis miljøministeren har godkendt, at det fornødne affaldsgrundlag er til stede i området, hvorfra anlægget forventes at modtage affald. Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for behandlingen af miljøministerens godkendelser efter stk. 1, herunder nærmere krav til ansøgningen om godkendelse i henhold til varmeforsyningsloven. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 43

Regnskaber for og benchmarking af forbrændings- og deponeringsanlæg 50 c. Ejere af affaldsforbrændingsanlæg og deponeringsanlæg skal aflægge funktionsopdelte regnskaber for anlæggene. Hvis ejeren foruden affaldsforbrændings- eller deponeringsvirksomhed driver andre aktiviteter, skal ejeren aflægge særskilte regnskaber for henholdsvis affaldsforbrændings- og deponeringsaktiviteten. Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om regnskabsføring og budgettering for affaldsforbrændings- og deponeringsanlæggenes aktiviteter, herunder at der skal udarbejdes årsrapporter for affaldsforbrændings- og deponeringsanlæg, som revideres og offentliggøres i overensstemmelse med bestemmelserne i årsregnskabsloven. Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om beregning af driftsmæssige afskrivninger, om regnskabsmæssig adskillelse mellem forskellige aktiviteter og om opgørelse af åbningsbalance, herunder værdiansættelsen af anlæggenes aktiver. 50 d. Forbrændings- og deponeringsanlæg skal årligt benchmarkes på baggrund af oplysninger om anlæggets miljø-, service-, driftsforhold og økonomiske forhold. Stk. 2. Miljøministeren fastsætter regler om benchmarkingens indhold og udformning, herunder om, hvilke oplysninger der skal registreres, om opgørelses- og målemetoder og om pligt for ejere af forbrændings- og deponeringsanlæg til at afgive oplysninger samt frister for indberetning. Miljøministeren kan endvidere fastsætte regler om indhentning af oplysninger til brug for benchmarking. Stk. 3. Miljøministeren kan beslutte, at indberetning skal ske ved brug af særlige skemaer eller formularer. Stk. 4. Miljøministeren fastsætter regler om offentliggørelse af resultaterne af benchmarking. Kapitel 7 Affaldsforebyggelse, genanvendelse og renere teknologi 50 e. Miljøministeren udarbejder en 12-årig national plan for forebyggelse af affald. Planen skal revideres mindst hvert sjette år. Stk. 2. Den nationale affaldsforebyggelsesplan skal indeholde: 1) En beskrivelse af målene for affaldsforebyggelse. 2) En beskrivelse af eksisterende affaldsforebyggelsesforanstaltninger. 3) En beskrivelse af affaldsforebyggelsespolitikker. 4) En beskrivelse og en vurdering af nye affaldsforebyggelsesforanstaltninger, som skal ledsages af relevante benchmarks. 5) En beskrivelse af foranstaltningerne til forebyggelse af emballageaffald, herunder genbrug af emballage. Stk. 3. Ved udarbejdelsen af den nationale affaldsforebyggelsesplan finder 6 b tilsvarende anvendelse. 51. Miljøministeren kan med henblik på at fremme genanvendelse og renere teknologi og begrænse problemerne i forbindelse med affaldshåndtering fastsætte regler om eller bestemme, at 1) særlige råvarer, tilsætnings- eller hjælpestoffer ikke eller kun i nærmere angivet omfang må forekomme i materialer eller produkter, der sælges eller anvendes her i landet, 2) bestemte materialer og produkter heraf skal indeholde bestemte andele genanvendte eller genanvendelige materialer eller produkter, 44 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

3) anvendelse af bestemte materialer eller typer af materialer i produkter eller varer til nærmere angivne formål, herunder til emballage, skal begrænses eller forbydes, 4) bestemte materialer eller typer af materialer skal anvendes i produkter eller varer til nærmere angivne formål, herunder til emballage, 5) produkter eller varer til nærmere angivne formål, herunder til emballage, skal godkendes af ministeren eller udformes på en bestemt måde, 6) bestemte materialer og produkter, herunder emballage, skal mærkes på en bestemt måde, samt at anden mærkning skal begrænses eller forbydes, og 7) offentlige myndigheder og offentligt ejede eller kontrollerede virksomheder i videst muligt omfang skal anvende varer eller produkter, som indeholder genanvendte eller genanvendelige materialer, eller som i øvrigt af miljømæssige grunde er at foretrække frem for andre varer eller produkter med samme anvendelse. Stk. 2. Ministeren fastsætter med henblik på at fremme genanvendelse og renere teknologi og at begrænse problemerne i forbindelse med affaldshåndtering regler om, at private ordregivere og operatører i videst muligt omfang skal anvende varer eller produkter, som indeholder genanvendte eller genanvendelige materialer, eller som i øvrigt af miljømæssige grunde er at foretrække frem for andre varer eller produkter med samme anvendelse, i det omfang det er nødvendigt for at opfylde Danmarks EU-retlige forpligtelser. Stk. 3. 8) Ministeren kan fastsætte regler om, at producenter og importører ikke må markedsføre bestemte typer af elektrisk og elektronisk udstyr der på grund af specifikke konstruktioner eller fremstillingsprocesser ikke kan genbruges, medmindre sådanne specifikke konstruktioner eller fremstillingsprocesser frembyder altovervejende fordele, f.eks. med hensyn til miljøbeskyttelse eller sikkerhedskrav. Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at udstyr, der indeholder batterier og akkumulatorer, skal konstrueres på en sådan måde, at udtjente batterier og akkumulatorer uden videre kan fjernes, og regler om forbud mod markedsføring af udstyr, hvor batterier og akkumulatorer ikke uden videre kan fjernes. Ministeren kan ligeledes fastsætte regler om undtagelser fra denne bestemmelse. Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om kontrollen med produkter, herunder emballager, der er omfattet af regler fastsat i medfør af stk. 1-4. Ministeren kan herunder bestemme, at den, der markedsfører et produkt, herunder en emballage, over for tilsynsmyndigheden skal dokumentere, at produktet er fremstillet og sammensat i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af loven. Ministeren kan i særlige tilfælde forbyde markedsføring af et produkt eller en emballage, indtil sådan dokumentation foreligger. Stk. 6. Ministeren kan som led i overvågningen af og med henblik på at fremme genanvendelse og renere teknologi og begrænse problemerne i forbindelse med affaldshåndtering fastsætte regler om, at den, der udbyder, forhandler eller distribuerer et bestemt produkt, herunder en emballage, skal fremskaffe bestemte oplysninger om produktet eller medvirke hertil. 52. Bestemmelserne i dette kapitel anvendes ikke på materialer eller produkter, der eksporteres, medmindre miljøministeren bestemmer andet. Stk. 2. Bestemmelserne i dette kapitel finder ikke anvendelse på materialer og produkter, der er fremstillet i udlandet og føres gennem landet som transitgods eller oplagres som transitgods. Stk. 3. Bestemmelserne i dette kapitel finder ikke anvendelse på materialer og produkter, der her i landet som forsyning føres til danske skibe og fly, medmindre ministeren bestemmer andet. 53. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at importører eller producenter af nærmere angivne materialer, produkter eller varer, herunder emballage, skal betale et gebyr til staten, til kommunerne EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 45

eller til kommunale fællesskaber for affaldshåndtering eller et selskab mv. som nævnt i 9, stk. 3, til hel eller delvis dækning af omkostningerne i forbindelse med håndtering af materialet, produktet eller varen som affald. 8) Hvis gebyret indbetales til et selskab mv., jf. stk. 2, kan miljøministeren fastsætte regler om, at gebyret fastsættes af selskabet mv. Gebyrer, der er fastsat af et privat selskab mv., skal godkendes af ministeren. Stk. 2. Administration og opkrævning af det i stk. 1 nævnte gebyr kan henlægges til told- og skatteforvaltningen eller et selskab mv. som nævnt i 9, stk. 3. Administrationen kan ligeledes henlægges til private organisationer el. lign. Stk. 3. Såfremt administration og opkrævning, jf. stk. 2, henlægges til told- og skatteforvaltningen, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig ansættelse af gebyrtilsvaret, såfremt størrelsen af det gebyrbeløb, som påhviler en virksomhed, ikke kan opgøres på baggrund af virksomhedens regnskaber. Hvis administrationen og opkrævningen varetages af miljøministeren eller er henlagt til en privat organisation, selskab el. lign., foretages den skønsmæssige ansættelse af gebyrtilsvaret af miljøministeren. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om, at berørte virksomheder skal udlevere eller indsende forretningsbøger, regnskabsmateriale samt korrespondance mv. til en statslig myndighed. Stk. 4. 8) Ministeren kan fastsætte regler om indbetaling, angivelse, opkrævning og anvendelse af gebyret efter stk. 1, herunder regler om registrering, betalingsperiode, tilbagebetaling og renter. Ministeren kan endvidere fastsætte regler, som tager højde for, at der kan være en væsentlig forskydning imellem tidspunktet for gebyrets opkrævning og tidspunktet for afholdelse af de modsvarende udgifter. Stk. 5. 8) Ministeren kan fastsætte regler om, at angivelse og indbetaling af gebyr efter stk. 1 skal ske digitalt. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater, skemaer og digital signatur. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen. 53 a. Miljøministeren kan for at sikre en effektiv håndtering af affald hidrørende fra materialer, produkter eller varer, herunder emballage, anvende de i 53, stk. 1, nævnte gebyrer til tilskud til indsamling og håndtering af affald hidrørende fra materialer, produkter eller varer, herunder emballage, og til dækning af udgifter til administration af disse gebyrer og tilskud, herunder kontrol, information, evaluering mv. samt udgifter, der er afholdt efter regler udstedt efter 55 c. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om anvendelse af gebyr, der efter 53, stk. 1, skal betales til private organisationer, selskaber el. lign. Stk. 2. Ministeren kan henlægge administrationen af tilskud efter stk. 1 til private organisationer, foreninger og lign. Ministeren kan foretage kvartalsvis forudbetaling til dækning af udgifter til tilskud, administration, kontrol, information, evaluering mv. 53 b. Enhver, der frembringer, indsamler, forarbejder eller håndterer som affald materialer, produkter eller varer, herunder emballage, skal efter anmodning meddele Miljøministeriet enhver oplysning, der er af væsentlig betydning for administrationen af 53 a. 53 c. Medmindre opkrævning kan ske efter regler, der fastsættes af miljøministeren i henhold til 53, kan ministeren opkræve et beløb af producenter og importører af øl og læskedrikke, der er omfattet af regler udstedt i medfør af 9, stk. 2, nr. 3, til dækning af udgifter ved tilbagebetaling af lån, der er anvendt til at udbetale tilskud til modtage- og sorteringsanlæg for emballager til øl og læskedrikke, jf. 55 c. Der kan højst opkræves et beløb på i alt 22 mio. kr. årligt i indtil 2 år. 46 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Stk. 2. Miljøministeren kan foretage en skønsmæssig ansættelse af det i stk. 1 nævnte beløb, som påhviler en virksomhed, hvis beløbet ikke kan opgøres på baggrund af virksomhedens regnskaber. Stk. 3. Miljøministeren fastsætter nærmere regler om opkrævningen og administrationen og kan herunder bestemme, at administrationen og opkrævningen af det i stk. 1 nævnte beløb skal henlægges til det i 9, stk. 3, nævnte selskab m.v. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om virksomheders pligt til at udlevere eller indsende forretningsbøger, regnskabsmateriale samt korrespondance m.v. 54. Tilskud kan gives til udrednings- og udviklingsprojekter samt til formidlings- og informationsvirksomhed. Tilskud kan gives til projekter, der har til formål at nedsætte miljøbelastningen i forbindelse med udvikling, produktion, afsætning eller anvendelse af produkter eller i forbindelse med håndtering af det affald, der opstår i hele produktets livscyklus. Nedsættelsen af miljøbelastningen skal ske gennem fremme af renere teknologi eller genanvendelse. Der kan gives tilskud til udredning om og udvikling af metoder, værktøjer, processer, produktionsudstyr og produkter, herunder transport- og serviceydelser. Det er en betingelse for tilskud, at projekterne har nyhedsværdi. Stk. 2. Der kan gives tilskud på indtil 25 pct. af projektomkostningerne til udviklingsaktiviteter, som er en konkretisering af resultaterne af industriel forskning i en plan, et projekt eller en tegning for nye produkter, produktionsmetoder eller tjenesteydelser, der er ændret eller forbedret, uanset om de er bestemt til salg eller udnyttelse, herunder skabelse af en første prototype, der ikke kan udnyttes kommercielt (prækonkurrencestadiet). Stk. 3. Der kan gives tilskud på indtil 50 pct. af projektomkostningerne til industriel forskning. Stk. 4. Tilskud efter stk. 2 og 3 kan øges med indtil 10 pct., hvis tilskuddet gives til små og mellemstore virksomheder. Stk. 5. Der kan gives tilskud på indtil 100 pct. af projektomkostningerne til projekter, hvis resultat kommer en bredere kreds af virksomheder, den offentlige sektor eller samfundet i øvrigt til gode. Tilskud må ikke udgøre statsstøtte i den i EF-traktatens artikel 92, stk. 1, nævnte betydning. Stk. 6. Tilskud kan gives til virksomheder, selskaber, foreninger, organisationer og offentlige myndigheder. 54 a. Tilskud til de i 54 b, 54 c og 54 d anførte projekter kan ikke overstige de af Europa-Kommissionen til enhver tid fastsatte beløbsgrænser for støtteordninger i Kommissionens meddelelser om støtteordninger, der ikke skal anmeldes til Kommissionen, fordi støttebeløbet ikke antages at ville medføre nogen mærkbar påvirkning af samhandelen og konkurrencen mellem medlemslandene af Fællesskabet (de minimis-støtteordninger). Tilskud efter 54 b, c og d kan ikke gives til projekter inden for transport-, landbrugs- og fiskerisektorerne samt stål-, skibsbygnings- og kulindustrien. Der kan ikke ydes tilskud til eksportfremmende projekter. Stk. 2. Tilskud, der gives til foreninger, organisationer og offentlige myndigheder, er ikke underlagt de beløbsmæssige grænser fastsat i de i stk. 1 nævnte meddelelser, medmindre tilskuddene gives til virksomheder drevet af disse. 54 b. Der kan gives tilskud til projekter, der har til formål at gennemføre produktudvikling baseret på livscyklusanalyse, miljøbevidst indkøbspolitik eller miljøledelse. Tilskud kan bl.a. gives til vidensopbygning, bistand til faglig rådgivning fra eksterne konsulenter, proces- og produktudviklingsaktiviteter med miljømæssige aspekter, medarbejderuddannelse og organisationsudvikling, formidling og dokumentation. Stk. 2. Det er en betingelse for at opnå tilskud, at tilskudsmodtageren ansætter en eller flere nye medarbejdere i et tidsrum svarende til mindst et halvt årsværk til sikring af projektets gennemførelse, EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 47

eller at tilskudsmodtagerens medarbejdere gennemfører efteruddannelsesforløb til sikring af projektets gennemførelse. Det er endvidere en betingelse, at tilskudsmodtageren har etableret eller etablerer et tilfredsstillende miljøledelsessystem. Stk. 3. Der kan gives tilskud på indtil 50 pct. af projektomkostningerne. Stk. 4. Tilskud kan gives til virksomheder, selskaber, foreninger, organisationer og offentlige myndigheder. 54 c. Der kan gives tilskud til meromkostninger i forbindelse med tildeling af det europæiske eller det nordiske miljømærke. Stk. 2. Der kan gives tilskud på indtil 50 pct. af meromkostningerne per tildelt miljømærke. Meromkostningerne kan bl.a. bestå i udgifter til fremskaffelse af nødvendig dokumentation, lønomkostninger eller konsulentydelser. Miljøministeren kan dog fastsætte en beløbsmæssig maksimumsgrænse for tilskud. Stk. 3. Tilskud kan gives til små og mellemstore virksomheder, der som de første inden for en produktgruppe tildeles de i stk. 1 nævnte miljømærker. Miljøministeren beslutter, hvilke produktgrupper der kan gives tilskud til efter stk. 1, og fastsætter antallet af tilskudsmodtagere samt tidsfrister for ansøgning om tilskud. 54 d. Der kan gives tilskud til affaldsprojekter, der har til formål at begrænse problemerne i forbindelse med affaldshåndtering. Tilskud kan gives til udrednings- og udviklingsprojekter samt til formidlings- og informationsprojekter. Stk. 2. Tilskud kan gives til udvikling af processer, metoder, produktionsudstyr og produkter inden for affaldsområdet. Tilskud kan gives såvel til almennyttige projekter som til virksomhedens egne projekter. Det er en betingelse for tilskud, at projekterne har nyhedsværdi. Stk. 3. Der kan gives tilskud på indtil 75 pct. til projekter som nævnt i stk. 1, hvis resultaterne alene tilhører den eller de ansøgende virksomheder. Der kan gives tilskud på indtil 100 pct. til almennyttige projekter, hvis resultaterne kommer en bredere kreds af virksomheder, den offentlige sektor eller samfundet i øvrigt til gode. Stk. 4. Tilskud kan gives til virksomheder, selskaber, foreninger, organisationer og offentlige myndigheder. 55. Tilskud på indtil 25 pct. kan gives til anlægsinvesteringer til produktionsformål inden for genanvendelse. Stk. 2. Tilskud på indtil 30 pct. kan gives til anlægsinvesteringer til indsamlingsordninger for alle affaldstyper. Stk. 3. Tilskud efter stk. 1 og 2 kan øges med indtil 10 pct., hvis tilskuddet gives til små og mellemstore virksomheder. Stk. 4. Det er en betingelse for tilskud til anlægsinvesteringer efter stk. 1 og 2, at ansøgeren kan sandsynliggøre, at investeringen medfører en varigt øget genanvendelse af produkter, materialer eller spildprodukter, hvorved miljøbelastningen nedsættes væsentligt, eller hvorved der finder en hensigtsmæssig udnyttelse sted af de pågældende produkter, materialer eller spildprodukter. Der kan ikke gives tilskud efter stk. 1 til anlæg, som i væsentlig grad vil påvirke konkurrenceforholdene til ugunst for eksisterende virksomheder. Stk. 5. Tilskud kan gives til virksomheder, selskaber, foreninger, organisationer og offentlige myndigheder. 55 a. (Ophævet). 48 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

55 b. (Ophævet). 55 c. Ministeren kan i tilknytning til regler udstedt i medfør af 9, stk. 3, om overdragelse af administrationen af en pantog returordning til et eller flere selskaber m.v., fastsætte regler om, at forhandlere, der returtager eller sorterer emballage, skal have en godtgørelse til dækning af de herved forbundne håndteringsomkostninger og tilskud til anskaffelse af et mere effektivt og fremtidssikret modtage- og sorteringsanlæg. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om tilskud til forhandlere til hel eller delvis dækning af udgifter, herunder til anskaffelse af edb, til registrering og videregivelse af oplysninger, der er nødvendige af hensyn til administrationen af pantog returordningen. Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at administrationen og kontrollen af den i stk. 1 nævnte tilskudsordning skal henlægges til et eller flere af de i 9, stk. 3, nævnte selskaber m.v., og betingelserne herfor. 56. Miljøministeren nedsætter et eller flere råd, der prioriterer indsatsen for tilskud i henhold til 54 og 55 samt rådgiver ministeren om miljøindsatsen for produkter og den tekniske udvikling inden for affaldsområdet. Ministeren kan fastsætte regler om, hvilke myndigheder og organisationer der indstiller medlemmer til det eller de nedsatte råd samt om rådets eller rådenes virksomhed. Stk. 2. Ministeren træffer afgørelse i sager om tilskud i henhold til 54 og 55. Ministeren kan bemyndige de i stk. 1 nævnte råd til helt eller delvis at udøve denne beføjelse og kan i den forbindelse fastsætte, at rådenes afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af tilskud efter 53 a-55 og 55 c, herunder om behandling af ansøgninger, ansøgningers form og indhold, tidsfrister, vilkår for ydelse af tilskud, udbetaling af tilskud, bortfald af afgivne tilsagn, tilbagebetaling af tilskud og renter heraf, patentrettigheder, regnskaber, revision samt tilsyn og kontrol m.v. Der kan herunder fastsættes nærmere regler om, at ansøgere efter 53 a og 55 c har pligt til for egen regning at foretage prøveudtagning, analyser og målinger af stoffer og affaldsstoffer. Stk. 4. 8) Ministeren kan fastsætte regler om, at ansøgning om tilskud efter 53 a-55 og 55 c skal ske digitalt. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater, skemaer og digital signatur. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen. 56 a. Enhver, der modtager tilskud efter 54, 55 og 55 c, er forpligtet til at give meddelelse, hvis vilkår for tilskud ikke overholdes, og skal endvidere efter anmodning herom meddele Miljøministeriet enhver oplysning, der har betydning for modtagelsen af tilskud. 57. Den årlige tilskudsbevilling fastsættes på finansloven. Stk. 2. Der kan gives tilsagn om tilskud efter 54 og 55 ud over finansåret. Stk. 3. For tilskud efter dette kapitel kan der stilles krav om, at tilskud anvises til en konto i et pengeinstitut. Stk. 4. Op til 20 pct. af tilskud efter dette kapitel kan tilbageholdes og anvendes til modregning med virksomheders eventuelle restancer til det offentlige. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 49

Kapitel 8 Ekspropriation mv. 58. Kommunalbestyrelsen kan i nødvendigt omfang træffe afgørelse om ekspropriation til fordel for spildevandsanlæg og offentligt ejede affaldshåndterings- og deponeringsanlæg, jf. dog stk. 2, når der er meddelt tilladelse til anlægget. Stk. 2. Godkendelses- henholdsvis tilsynsmyndigheden kan i nødvendigt omfang træffe afgørelse om ekspropriation til fordel for anlæg for deponering af affald, der skal etablere moniteringsboringer med henblik på grundvandsmonitering eller foretage prøveboringer, jf. 41 e, stk. 5. Stk. 3. Ved ekspropriation kan der 1) erhverves ejendomsret til arealer, bygninger og indretninger, der er fast knyttet til arealer eller bygninger, samt tilbehør hertil, 2) endeligt eller midlertidigt pålægges indskrænkninger i ejerens rådighed eller erhverves ret til at udøve en særlig råden over faste ejendomme og 3) endeligt eller midlertidigt ske erhvervelse eller ophævelse af eller foretages begrænsninger i brugsrettigheder, servitutrettigheder samt andre rettigheder over faste ejendomme. Stk. 4. Til fordel for spildevandsanlæg, der ikke er ejet af spildevandsforsyningsselskaber omfattet af 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, kan der dog kun ved ekspropriation foretages foranstaltninger som anført i stk. 3, nr. 2 og 3. Stk. 5. Til fordel for offentlige affaldsbehandlings- og deponeringsanlæg kan der kun ved ekspropriation foretages foranstaltninger som anført i stk. 3, nr. 1, jf. dog stk. 2. 59. Ved ekspropriation til erhvervelse af ejendomsret bortfalder alle rettigheder over det eksproprierede, medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde. Stk. 2. I de tilfælde, der er nævnt i 58, stk. 3, nr. 2, skal de ved ekspropriation stiftede rettigheder over en fast ejendom respekteres af indehaveren af enhver rettighed over ejendommen, medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde. 60. Ved ekspropriationens gennemførelse finder bestemmelserne i lov om offentlige veje 45 og 47-49 tilsvarende anvendelse. 61. Erstatningsfastsættelser efter denne lov foretages i mangel af mindelig overenskomst af de taksationsmyndigheder, der er nævnt i 57 og 58 i lov om offentlige veje. Stk. 2. Om sagens behandling for taksationsmyndighederne og om erstatningens fastsættelse og udbetaling finder bestemmelserne i lov om offentlige veje 51-56 og 58 a-66 tilsvarende anvendelse. 62. Medfører inddragelse under et beskyttelsesområde efter 23, at grundejeren må ændre eller ophøre med et bestående lovligt forhold, skal der betales erstatning. Erstatningen kan nedsættes eller bortfalde, for så vidt forholdet ikke var lovligt, hensigtsmæssigt eller forsvarligt. 63. Spørgsmålet om, hvorvidt der skal betales erstatning i anledning af et forbud eller påbud efter 24, afgøres af taksationsmyndighederne, jf. 61, efter anmodning fra den, til hvem forbuddet eller påbuddet er rettet. Forbud eller påbud vedrørende lovligt bestående forhold, herunder lovlig anvendelse og oplagring af gødningsstoffer i landbrug, gartneri og skovbrug, kan dog kun gives mod fuldstændig erstatning, medmindre andet følger af andre retsregler. 50 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

64. Erstatning efter 62 og 63 betales af de brugere af vandet, der har fordel af forbuddet eller påbuddet. Når vedkommende kommune ikke allerede som følge heraf skal betale erstatningen, kan taksationsmyndighederne, hvis foranstaltningen skønnes at være af betydning for en større del af kommunens beboere, træffe bestemmelse om, at kommunen helt eller delvis skal betale erstatningen. Stk. 2. Erstatningskrav efter 62 og 63 fremsættes over for den myndighed, der har truffet afgørelsen. Kravet skal fremsættes inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. I mangel af mindelig overenskomst indbringer myndigheden sagen for taksationsmyndighederne, jf. 61. 64 a. Erstatning efter 26 a betales af kommunalbestyrelsen, eller, hvis kommunalbestyrelsen har givet samtykke hertil, helt eller delvis af det eller de vandforsyningsanlæg, der har fordel af beslutningen. Såfremt der opstår tvist om fordelingen af erstatningsbetalingen, afgøres spørgsmålet af taksationsmyndighederne ligesom spørgsmålet om erstatningens størrelse, jf. 61. 64 b. Når andre end miljømyndighederne, ved udførelse af foranstaltninger under henvisning til 73 e, stk. 2, eller 83 a, stk. 1, har forvoldt skade på anden mands ejendom, kan ejeren eller brugeren af ejendommen gøre erstatningskrav gældende over for miljømyndigheden, når der ikke kan opnås enighed om erstatningsfastsættelse, eller når skadevolderen ikke kan dække erstatningskravet. Stk. 2. Når miljømyndigheden har dækket et erstatningskrav i medfør af stk. 1, indtræder myndigheden i skadelidtes erstatningskrav mod den, der har forvoldt skaden. 64 c. Almene vandforsyningsanlæg udbetaler en årlig godtgørelse på 429 kr. pr. boring til den grundejer, som omfattes af 21 b. Godtgørelse udbetales til ejere af grunde, hvorpå en boring er beliggende. Ejes den pågældende grund af et alment vandforsyningsanlæg, udbetales godtgørelsen til den grundejer, som ejer den største del af det areal, der omgiver vandforsyningsanlæggets grund inden for en radius på 25 m fra boringen. Stk. 2. Den grundejer, som er omfattet af 21 b, og som i forbindelse med rådighedsindskrænkninger allerede har modtaget erstatning herfor, er ikke berettiget til en årlig godtgørelse efter stk. 1. Stk. 3. Udbetalingen forudsætter, at den, der omfattes af stk. 1, senest den 1. september har fremsat krav om godtgørelse over for det almene vandforsyningsanlæg. Kravet skal fremsættes skriftligt og skal indeholde en angivelse af navn, adresse, ejerlav, matrikelnummer og antallet af boringer, der er omfattet af 21 b. Et fremsat krav er gældende for en 10-årsperiode. Stk. 4. Satsen i stk. 1 reguleres årligt med den i de successivt offentliggjorte forslag til finanslov fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks med niveaukorrektion. Regulering efter 1. pkt. foretages første gang med virkning for 2012. Kapitel 9 Tilsyn 65. 9) Kommunalbestyrelsen fører generelt tilsyn med, at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fører endvidere tilsyn med, at 1) påbud og forbud efterkommes, 2) vilkår fastsat i forbindelse med godkendelser og tilladelser overholdes, og at 3) miljøkrav fastsat i en aftale efter 10, stk. 2, overholdes. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 51

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen er endvidere tilsynsmyndighed, jf. 68-70, i sager om forureninger eller ved risiko for forureninger, der er en følge af ophørt virksomhed, jf. dog 66, stk. 3. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen videresender sager om overtrædelse af afgørelser, jf. stk. 2, som miljøministeren har truffet, til miljøministeren. Ministeren træffer i så fald afgørelse i sagen i overensstemmelse med lovens øvrige bestemmelser. 66. Miljøministeren overvåger miljøtilstanden i omgivelserne. Stk. 2. Ministeren fører tilsyn som nævnt i 65, stk. 1 og 2, med bestående listevirksomheder, herunder med disses direkte udledninger af spildevand til vandløb, søer eller havet, hvis godkendelseskompetencen efter regler om godkendelse af listevirksomheder, jf. 40, er henlagt til ministeren. Stk. 3. Ministeren er endvidere tilsynsmyndighed, jf. 68-70, i sager omfattet af 65, stk. 4, og ved forureninger eller risiko for forureninger, der er en følge af tidligere virksomhedsdrift, som ministeren havde tilsyn med. Stk. 4. Ministeren fører endvidere tilsyn med spildevandsudledninger fra spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. 67. Miljøministeren kan bestemme, at tilsyn og overvågning af miljøtilstanden i visse tilfælde skal udføres af andre myndigheder. 68. Tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning. 69. I de i 68 nævnte situationer skal tilsynsmyndigheden meddele den for forholdet ansvarlige, at det ulovlige forhold skal bringes til ophør. I den forbindelse kan tilsynsmyndigheden 1) forbyde fortsat drift og eventuelt forlange virksomheden fjernet, 2) påbyde den ansvarlige at genoprette den hidtidige tilstand, 3) påbyde producenten eller importøren at tilbagetage et ulovligt produkt eller en ulovlig vare fra markedet og 4) lade påbudte foranstaltninger udføre for den ansvarliges regning, når den fastsatte frist er udløbet. Stk. 2. Såfremt tilsynsmyndigheden konstaterer, at en virksomhed ikke overholder de miljøkrav, som den er indgået på eller har fået pålagt i medfør af en aftale efter 10, skal tilsynsmyndigheden indberette dette til miljøministeren samt sende kopi af indberetningen til den eller de for aftalens gennemførelse ansvarlige. Stk. 3. Tilsynsmyndighedens afgørelser efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. 70. I tilfælde af overhængende alvorlig fare for sundheden og i tilfælde, hvor øjeblikkelige indgreb er påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller forureningens udbredelse, foretager tilsynsmyndigheden det nødvendige uden påbud og for den ansvarliges regning. Stk. 2. Til forebyggelse af en situation som beskrevet i stk. 1 kan tilsynsmyndigheden foretage det nødvendige uden påbud og for den ansvarliges regning. Det gælder dog ikke, hvis den ansvarlige virksomhed på ejendommen er i drift, eller hvis de nødvendige foranstaltninger kan iværksættes efter anden lovgivning. Stk. 3. Tilsynsmyndighedens afgørelser efter stk. 1 og 2 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. 52 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

70 a. I tilfælde, hvor 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter finder anvendelse, kan tilsynsmyndigheden udføre nødvendige undersøgelser for den ansvarliges regning til belysning af forhold, som denne ellers er eller kunne være pålagt at afgive oplysninger om. 70 b. I tilfælde, hvor 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter finder anvendelse, eller hvor det af håndhævelsesmæssige eller miljømæssige årsager i øvrigt skønnes nødvendigt, kan tilsynsmyndigheden for en afgrænset periode træffe beslutning om at udføre den kontrol, som en virksomhed ellers skulle udføre som egenkontrol, for virksomhedens regning. I afgørelsen om at overtage egenkontrollen kan myndigheden fastsætte de krav, der er nødvendige for myndighedens gennemførelse af kontrollen. 71. Den, som er ansvarlig for forhold eller indretninger, som kan give anledning til forurening, skal i tilfælde af væsentlig forurening eller overhængende fare for væsentlig forurening straks underrette tilsynsmyndigheden om alle relevante aspekter af situationen. Dette gælder også i tilfælde af en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade. Stk. 2. Den, som er ansvarlig for forhold eller indretninger, som kan give anledning til forurening, skal i tilfælde af væsentlig forurening eller overhængende fare for væsentlig forurening straks forhindre yderligere udledning af forurenende stoffer m.v. eller afværge den overhængende fare for forurening. 72. Den, der er ansvarlig for en virksomhed, der kan give anledning til forurening, skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller ministeren give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for vurderingen af forureningen og for eventuelle afhjælpende eller forebyggende foranstaltninger. Oplysninger skal også gives efter anmodning fra andre myndigheder, der har fået tillagt opgaver eller beføjelser efter loven eller regler udstedt i medfør af loven. Myndighederne nævnt i 1. og 2. pkt. kan herunder påbyde den ansvarlige for egen regning at 1) foretage prøveudtagning, analyser og målinger af stoffer, der udsendes til omgivelserne, samt af støj og rystelser, 2) foretage prøveudtagning og analyser af materialer og produkter, der anvendes eller behandles, samt af eventuelle affaldsstoffer, 3) klarlægge årsagerne til eller virkningerne af en stedfunden forurening og 4) klarlægge, hvordan følgerne af forurening afhjælpes eller forebygges. Stk. 2. Den, der er ansvarlig for markedsføring af et produkt eller en vare, der er reguleret i medfør af loven, skal efter anmodning fra tilsynsmyndighederne give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for vurdering af produktets eller varens forurenende egenskaber eller for vurdering af overholdelse af reglerne i øvrigt. Tilsynsmyndighederne kan herunder påbyde den ansvarlige for egen regning at foretage undersøgelser af produktet eller varen. Stk. 3. Tilsynsmyndigheden kan revidere vilkårene for en virksomheds godkendelse eller tilladelse for at forbedre virksomhedens kontrol med egen forurening (egenkontrol) eller opnå et mere hensigtsmæssigt tilsyn. Bestemmelser i påbud kan revideres på tilsvarende måde. 72 a. Forinden eksport af særligt miljøbelastende listevirksomheders brugte produktionsanlæg eller væsentlige dele heraf skal afhænderen underrette tilsynsmyndigheden. Inden for en frist på to måneder fra tilsynsmyndighedens modtagelse af underretningen må eksporten ikke påbegyndes, medmindre miljøministeren giver tilladelse hertil. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 53

Stk. 2. Hvor kommunalbestyrelsen er tilsynsmyndighed, videresender kommunalbestyrelsen underretningen til ministeren ledsaget af kommunalbestyrelsens bemærkninger. Ministeren videresender underretningen til den kompetente myndighed i det land, hvor anlægget skal opsættes og idriftsættes. Stk. 3. Ministeren fastsætter regler om underretningens indhold og form. Ministeren fastsætter krav vedrørende indholdet af tilsynsmyndighedens bemærkninger samt tidsfrist for tilsynsmyndighedens fremsendelse af underretningen til ministeren. Stk. 4. Ministeren fastsætter regler om, hvilke produktionsanlæg der skal være omfattet af underretningspligten. Stk. 5. Tilsynsmyndigheden træffer afgørelse om, hvorvidt anlæg eller dele af anlæg er omfattet af underretningspligten. Tilsynsmyndighedens afgørelse herom kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. 72 b. Miljøministeren eller den, miljøministeren bemyndiger dertil, og de kommunale myndigheder kan hos andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere husdyrbrugs overholdelse af loven og regler, der er udstedt i medfør heraf. Miljøministeren eller den, miljøministeren bemyndiger dertil, og de kommunale myndigheder kan i forbindelse hermed foretage sammenstilling og samkøring af oplysninger, herunder personoplysninger, i kontroløjemed. 73. Miljøministeren fastsætter nærmere regler vedrørende tilsynsmyndighedernes udøvelse af tilsynsvirksomhed. Stk. 2. Ministeren kan over for en kommunalbestyrelse for en bestemt periode nærmere fastlægge omfanget af kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtelse. Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om, at kommunalbestyrelserne skal indsende indberetninger om deres kortlægnings- og tilsynsvirksomhed, herunder om resultaterne af målinger og undersøgelser. Kapitel 9 a Miljøskade 73 a. En miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade forstås i overensstemmelse med 7-11 i miljøskadeloven. 73 b. Ved den ansvarlige for driften forstås den, der driver eller kontrollerer den erhvervsmæssige aktivitet. Stk. 2. Ved den ansvarlige for en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade forstås den ansvarlige for driften, uanset hvordan skaden eller den overhængende fare for en skade er sket, jf. dog stk. 3 og 4. Stk. 3. I sager om anvendelse til jordbrugsformål af affaldsstoffer og gødning, herunder husdyrgødning, og om anvendelse af pesticider eller biocider anses som den ansvarlige for en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade den, der som led i erhvervsmæssige aktiviteter har brugt disse produkter, medmindre brugeren kan godtgøre, at brugen var i overensstemmelse med forskrifterne for brug, og at brugeren ikke har udvist uforsvarlig adfærd i forbindelse med brugen. Stk. 4. Hvis brugeren ikke kan anses som den ansvarlige i sager omfattet af stk. 3, anses som den ansvarlige for en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade den, der erhvervsmæssigt 54 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

har produceret eller importeret de affaldsstoffer, den husdyrgødning eller den anden gødning end husdyrgødning eller de pesticider eller biocider, der er brugt. Stk. 5. Stk. 4 finder ikke anvendelse, hvis producenten eller importøren kan godtgøre, at den skadelige virkning af en forurening som følge af anvendelse af affaldsstoffer eller husdyrgødning ikke følger af fejl ved produktet, og at der ikke er udvist uforsvarlig adfærd ved produktionen eller importen. 73 c. Den ansvarlige for en overhængende fare for en miljøskade skal straks iværksætte de nødvendige forebyggende foranstaltninger, der kan afværge den overhængende fare for en miljøskade. Den ansvarlige for en miljøskade skal straks iværksætte ethvert praktisk gennemførligt tiltag, der kan begrænse skadens omfang og forhindre yderligere skade. Stk. 2. Tilsynsmyndigheden påser, at pligterne opfyldes, selv om der endnu ikke er truffet afgørelse efter 73 f. 73 d. Pligten til at begrænse en miljøskades omfang og forhindre yderligere miljøskade gælder ikke, hvis den ansvarlige for miljøskaden kan godtgøre, at den 1) er forvoldt af tredjemand og er indtrådt, til trods for at passende sikkerhedsforanstaltninger var truffet, 2) skyldes overholdelse af ufravigelige forskrifter, der er fastsat af en offentlig myndighed, medmindre forskrifterne følger af påbud eller instrukser, som skyldes den ansvarliges egne aktiviteter, eller 3) er forvoldt ved en emission eller begivenhed, der udtrykkeligt var tilladt i medfør af og fuldt ud i overensstemmelse med betingelserne i en tilladelse eller med regler, der er så detaljerede, at disse kan sidestilles med en udtrykkelig tilladelse, og som ikke skyldes den ansvarliges uforsvarlige adfærd. Stk. 2. Pligten til at afværge en overhængende fare for en miljøskade gælder ikke, hvis den ansvarlige for den overhængende fare for en miljøskade kan godtgøre, at faren skyldes forhold som nævnt i stk. 1, nr. 1 eller 2. Stk. 3. Stk. 1, nr. 3, gælder ikke for producenten og importøren som nævnt i 73 b, stk. 4 og 5. 73 e. Tilsynsmyndigheden kan påbyde den ansvarlige for driften eller brugeren, producenten eller importøren at give de oplysninger, som har betydning for vurderingen af, om der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven. Den ansvarlige for driften eller brugeren, producenten eller importøren kan herunder påbydes for egen regning at foretage undersøgelser, analyser, måling af stoffer og lign. med henblik på at klarlægge årsagen til og virkningen af en stedfunden forurening. Stk. 2. Påbud kan meddeles, uanset om den ansvarlige for driften eller brugeren, producenten eller importøren har rådighed over den ejendom, hvor der er påvist en forurening. I påbuddet skal der fastsættes en pligt til retablering af den forurenede ejendom. Stk. 3. Hvis den ansvarlige for driften eller brugeren, producenten eller importøren ikke har rådighed over ejendommen, kan tilsynsmyndigheden meddele den, der har rådighed over ejendommen, påbud om at tåle, at undersøgelser m.v. gennemføres ved den ansvarlige for driften eller brugeren, producenten eller importøren. Stk. 4. Påbud efter stk. 3 er bindende over for den, der til enhver tid har rådighed over den ejendom, hvor der er påvist en forurening. 73 f. Hvis der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven, træffer tilsynsmyndigheden afgørelse herom. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 55

Stk. 2. Afgørelse om, at der foreligger en miljøskade, kan ikke træffes, hvis den ansvarlige for miljøskaden kan godtgøre, at der foreligger forhold som nævnt i 73 d, stk. 1, nr. 1, 2 eller 3. 73 d, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Afgørelse om, at der foreligger en overhængende fare for en miljøskade, kan ikke træffes, hvis den ansvarlige for den overhængende fare for en miljøskade kan godtgøre, at der foreligger forhold som nævnt i 73 d, stk. 1, nr. 1 eller 2. Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal forelægge et udkast til afgørelse med henblik på at indhente en bindende udtalelse fra miljøministeren om, hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven. Miljøministeren kan desuden fastsætte regler om, at den bindende udtalelse først kan påklages som led i en klage over en afgørelse efter miljøskadelovens kapitel 2 eller 3. 73 g. Hvis der foreligger en miljøskade, som påvirker eller kan påvirke et andet EU-land, træffer tilsynsmyndigheden afgørelse herom, uanset at der ikke efter 73 f kan træffes afgørelse om, hvem der er ansvarlig for miljøskaden. 73 h. Tilsynsmyndigheden sender afgørelsen om, at der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, og det materiale, der er indgået i vurderingen af sagen, til miljøministeren. Fremsendelse skal ske samtidig med underretning af den ansvarlige herfor. Stk. 2. Tilsynsmyndigheden offentliggør afgørelsen. Offentliggørelse kan ske udelukkende digitalt. Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om offentliggørelsen. Stk. 4. Afgørelse om, at der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven, kan først påklages som led i en klage over en afgørelse efter miljøskadelovens kapitel 2 eller 3. Klagen skal indgives i overensstemmelse med miljøskadelovens 52. 73 i. På anmodning fra en klageberettiget efter 98, stk. 1 og 2, og 100 skal tilsynsmyndigheden træffe afgørelse efter 73 f eller 73 g. Stk. 2. Anmodningen skal være ledsaget af relevante oplysninger om den formodede miljøskade eller den overhængende fare for en miljøskade. Stk. 3. Tilsynsmyndigheden kan afvise at træffe afgørelse om, hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare herfor, hvis anmodningen ikke er ledsaget af oplysninger som nævnt i stk. 2. Kapitel 10 Administrative bestemmelser 74. Afgørelser efter denne lov meddeles skriftligt til adressaten. Afgørelser, der kan påklages, meddeles tillige klageberettigede personer, organisationer og myndigheder, jf. 98-100, og de myndigheder, der i øvrigt har været inddraget i sagens behandling. Afgørelser skal dog alene meddeles de landsdækkende foreninger og organisationer, der er nævnt i 100, stk. 2 og 3, når de har anmodet miljøministeren om at modtage underretning om afgørelserne, jf. 76, stk. 2. Stk. 2. Underretning til de personer, der er nævnt i 98, stk. 1, nr. 2, kan dog finde sted ved offentlig annoncering. Offentlig annoncering efter 1. og 2. pkt. kan ske udelukkende digitalt. Der skal altid foretages offentlig annoncering, når der meddeles godkendelse efter kapitel 5. Miljøministeren fast- 56 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

sætter regler om, i hvilke tilfælde der skal ske annoncering af andre tilladelser, der meddeles en listevirksomhed efter bestemmelser i loven eller efter regler udstedt i medfør af loven eller efter lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Ministeren fastsætter nærmere regler om, at der tillige skal ske annoncering af visse afgørelser i sager om revurdering efter 37 b, 41 a og 41 b. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om annonceringen. Stk. 3. Påbud eller forbud kan meddeles mundtligt, når der er fare for sundheden eller øjeblikkelige indgreb er påkrævet for at afværge væsentlig miljøskade. En mundtlig afgørelse skal snarest muligt tillige meddeles skriftligt. 75. Inden der træffes afgørelse om påbud eller forbud, skal adressaten for disse beslutninger skriftligt underrettes om sagen og gøres bekendt med sin adgang til aktindsigt og til at udtale sig efter forvaltningsloven. Adressaten bør i samme forbindelse opfordres til at bidrage med oplysninger, der kan belyse omkostninger, fordele og ulemper ved beslutningen. Stk. 2. Underretning efter stk. 1 kan undlades, hvis en øjeblikkelig afgørelse er nødvendig, eller hvis underretning må anses for åbenbart unødvendig. 76. Lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af miljø og natur som hovedformål, kan underrette kommunalbestyrelsen og miljøministeren om, hvilke bestemte typer af afgørelser efter bestemmelserne i kapitel 3-5 og 9 a foreningen ønsker underretning om, jf. 74, stk. 1, og 100, stk. 1. Foreningen skal samtidig fremsende vedtægter, der dokumenterer, at den er lokalt organiseret, og at dens hovedformål er beskyttelse af miljøet. Tilsvarende gælder lokale foreninger og organisationer, der efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelserne berører sådanne interesser. Stk. 2. Landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål, kan underrette miljøministeren om, hvilke bestemte typer af afgørelser efter bestemmelserne i kapitel 3-5 og 9 a foreningen eller organisationen ønsker underretning om, jf. 74, stk. 1, hvorefter ministeren inden 14 dage underretter vedkommende kommunalbestyrelse. Tilsvarende gælder landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har til formål at varetage væsentlige rekreative interesser, når afgørelserne berører sådanne interesser. Stk. 3. Lokale afdelinger af landsdækkende foreninger og organisationer er ikke omfattet af bestemmelserne i stk. 1 og 2. 77. Afgørelser, der kan påklages, skal oplyse datoen for klagefristens udløb og i øvrigt indeholde oplysning om, at 1) afgørelsen kan påklages skriftligt til Natur- og Miljøklagenævnet, 2) klage skal indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen, og 3) klage skal være modtaget senest ved klagefristens udløb. 78. Påbud eller forbud skal indeholde en frist for afgørelsens efterkommelse. Når der foreligger særlige forhold, kan det dog bestemmes, at påbud eller forbud skal efterkommes straks. Stk. 2. Når særlige grunde taler for det, kan det bestemmes, at klager over påbud eller forbud ikke skal have opsættende virkning. 78 a. En tilladelse, godkendelse eller dispensation efter loven eller efter regler, der er udstedt i medfør af denne lov, bortfalder, hvis den ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, jf. dog stk. 2 og 78 b. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 57

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at uudnyttede tilladelser, godkendelser eller dispensationer efter loven eller efter regler, der er udstedt i medfør af denne lov, bortfalder på et andet tidspunkt end efter stk. 1. 78 b. Hvis en godkendelse efter lovens 33 til husdyrbrug ikke har været helt eller delvis udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet i de 3 år, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at uudnyttede godkendelser efter lovens 33 til husdyrbrug bortfalder på et andet tidspunkt end efter stk. 1. Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at stk. 1 også skal finde anvendelse for andre afgørelser vedrørende husdyrbrug, der er truffet efter loven eller efter regler, der er udstedt i medfør af loven. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om, at uudnyttede afgørelser bortfalder på et andet tidspunkt end efter stk. 1. 79. Miljøministeren kan fastsætte regler om inddragelse af offentligheden forud for godkendelseshenholdsvis tilsynsmyndighedens afgørelser efter 33, stk. 1, 37 b, 41 a og 41 b samt andre afgørelser vedrørende listevirksomhed, der træffes efter bestemmelser i loven eller efter regler udstedt i medfør af loven eller efter lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om inddragelse af offentligheden i forbindelse med udarbejdelse af planer og programmer på lovens område. Stk. 3. I regler fastsat i medfør af stk. 1 og 2 kan ministeren fastsætte regler om, at inddragelse af offentligheden kan ske udelukkende ved digital annoncering. 79 a. (Ophævet). 79 b. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at der skal ske anvendelse af digital kommunikation, herunder bestemte it-systemer, særlige digitale formater, digital signatur el.lign., ved 1) anmeldelse og ansøgning i henhold til regler udstedt i medfør af 7, 2) ansøgning om tilladelse efter 19, 3) ansøgning om tilladelse efter 28, 4) ansøgning om godkendelse efter 33 og fremsendelse af oplysninger til brug for revurdering af godkendelse, jf. 41 a og 41 b, 5) afgørelser truffet i medfør af 19 og kapitel 4, 5, 9 og 9 a samt regler udstedt i medfør heraf og i medfør af 7, 6) indberetning m.v. til myndigheder i medfør af 19, kapitel 4, 5, 9 og 9 a samt regler udstedt i medfør heraf og afgørelser truffet i medfør af disse regler samt regler udstedt i medfør af 7 og 7 a, 7) sagkyndiges indberetning i henhold til regler udstedt i medfør af 7 a til myndigheder og til private organisationer, som udøver nærmere fastlagte beføjelser i henhold til regler udstedt i medfør af 7 a, stk. 4, 8) tilsynsmyndigheders udøvelse af tilsynsvirksomhed, herunder resultater af tilsynsmyndigheders udøvelse af tilsynsvirksomhed, 9) kommunalbestyrelsens indsendelse af indberetning om deres kortlægnings- og tilsynsvirksomhed i henhold til regler udstedt i medfør af 73, stk. 3, herunder om resultaterne af målinger og undersøgelser, 10) klage over afgørelser som nævnt i nr. 5 og 11) kommunikation med myndigheder i forbindelse med de forhold, som er nævnt i nr. 1-10. 58 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at myndigheden kan udstede afgørelser og andre dokumenter i forbindelse med forhold, som er nævnt i stk. 1, uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift. Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at dokumenter, der udelukkende er udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af myndigheden som afsender. Stk. 4. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen. Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte regler om, hvilken myndighed der er ansvarlig for de oplysninger, som er omfattet af stk. 1. 79 c. Miljøministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse og offentlig annoncering, herunder udelukkende digitalt, af 1) lister over visse affaldsforbrændingsanlæg og rapporter om driften og overvågningen af disse anlæg og 2) oplysninger om sikkerhedsforanstaltninger for virksomheder, anlæg eller indretninger, som er omfattet af godkendelsespligten i 33, herunder oplysninger, der indgår i sikkerhedsdokumentationen for sådanne virksomheder. Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse, herunder udelukkende digitalt, af de i 79 b, stk. 1, nævnte oplysninger. Oplysningerne kan vedrøre strafbare forhold på lovens område og kan være med navns nævnelse. 80. Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren. Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages. Stk. 3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1. 81. Miljøministeren kan nedsætte sagkyndige råd til rådgivning af myndighederne i spørgsmål om miljøbeskyttelsen. 82. Miljøministeren kan beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter loven i sager, der berører andre myndigheders lovbestemte opgaver eller har større betydning. Stk. 2. Ministeren kan endvidere i væsentlige sager efter ansøgning fra en virksomhed eller kommunalbestyrelse overtage en kommunalbestyrelses godkendelses- og tilsynskompetence vedrørende listevirksomhed. Stk. 3. Ministeren kan i tilfælde, hvor en kommune opfylder betingelserne i 40 a, overtage en kommunalbestyrelses godkendelses- og tilsynskompetence vedrørende den pågældende kommunes egne listevirksomheder. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 59

83. Miljøministeren kan pålægge kommunalbestyrelser at tilvejebringe oplysninger til brug for en vurdering af forhold, der reguleres efter denne lov, inden for den enkelte kommunes område. Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form. Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at regionsråd og kommunalbestyrelser skal være i besiddelse af miljøoplysninger om regional og kommunal virksomhed, uanset om varetagelsen af sådanne opgaver er helt eller delvis udlagt til private virksomheder mv. Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om myndigheders pligt til digital registrering af oplysninger af betydning for ejendomshandler og om videregivelse og offentliggørelse af sådanne oplysninger. 83 a. Der kan efter bestemmelserne i denne lov meddeles påbud, herunder om gennemførelse af foranstaltninger efter 69, vedrørende forurenet jord, jf. 83 c, til en forurener af en ejendom, selv om denne ikke har rådighed over den ejendom, hvor forureningen findes, hvis den pågældende havde rådighed over ejendommen den 10. februar 1999 eller senere. I påbuddet skal der fastsættes pligt til reetablering af den forurenede ejendom. Stk. 2. Hvis påbudsadressaten ikke har rådighed over den forurenede ejendom, kan myndigheden meddele påbud til den, der har rådighed over ejendommen, om at tåle, at undersøgelser, oprydninger eller andre afhjælpende foranstaltninger gennemføres af den, der har modtaget påbud efter bestemmelserne i denne lov. Stk. 3. Påbud efter stk. 2 er bindende over for den, der til enhver tid har rådighed over den forurenede ejendom. Stk. 4. Påbud efter denne lov, herunder om gennemførelse af foranstaltninger efter 69, der er meddelt en virksomhed i drift, og som angår undersøgelser, oprydninger eller andre afhjælpende foranstaltninger vedrørende forurenet jord, jf. 83 c, er bindende over for senere driftsherrer, såfremt den senere driftsherre har erhvervet virksomheden efter den 1. januar 2000 og på tidspunktet for erhvervelsen vidste eller burde vide, at påbud var meddelt. Det samme gælder påbud, der er forvarslet. Stk. 5. Er der på tidspunktet for erhvervelsen af virksomheden meddelt eller forvarslet påbud om undersøgelser mv. af forurenet jord, jf. 83 c, efter denne lov eller efter lov om forurenet jord til en virksomhed i drift, kan påbud om gennemførelse af yderligere foranstaltninger, herunder efter 69, vedrørende den samme forurening meddeles en senere driftsherre efter bestemmelserne i denne lov, såfremt den senere driftsherre har erhvervet virksomheden efter den 1. januar 2000 og på tidspunktet for erhvervelsen vidste eller burde vide, at påbud var meddelt eller forvarslet. Stk. 6. Påbud efter denne lov, herunder om gennemførelse af foranstaltninger efter 69, der er meddelt en virksomhed i drift, og som angår undersøgelser, oprydninger eller andre afhjælpende foranstaltninger vedrørende forurenet jord, jf. 83 c, er bindende over for senere erhververe af den forurenede ejendom, såfremt 1) påbuddet var meddelt eller forvarslet før erhvervelsen, men ikke er efterkommet, uanset at efterkommelsen er blevet indskærpet og forholdet er blevet politianmeldt, 2) erhververen på erhvervelsestidspunktet vidste eller burde vide, at påbud var meddelt eller forvarslet, 3) erhvervelsen sker fra en, der selv var eller kunne blive forpligtet til at efterkomme påbuddet, og 4) ejendommen er erhvervet efter den 1. januar 2000. Stk. 7. Der kan ikke meddeles påbud efter stk. 1-6 vedrørende offentligt drevne lossepladser mv., der er taget i brug før den 1. oktober 1974, og som ikke længere var i drift den 1. september 1990. 60 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

83 b. Miljømyndigheden lader oplysninger om påbud, herunder om gennemførelse af foranstaltninger efter 69, der er meddelt eller forvarslet efter denne lov, og som angår undersøgelse, oprydning eller afhjælpende foranstaltninger vedrørende forurenet jord, jf. 83 c, tinglyse på ejendommen for påbudsadressatens regning. Dette gælder dog ikke oplysninger om påbud, der er forvarslet eller meddelt efter 83 a, stk. 2. Stk. 2. Såfremt et påbud, der er forvarslet, ikke meddeles endeligt, skal miljømyndigheden dække påbudsadressatens tinglysningsudgift. Stk. 3. Miljømyndigheden lader tinglysningen af oplysninger om påbud og varsling af påbud aflyse, når påbuddet er efterkommet. 83 c. Ved forurenet jord forstås jord, der på grund af menneskelig påvirkning kan have skadelig virkning på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt. Forurenet jord omfatter ikke jord påvirket af jordbrugsmæssig spredning af slam, gødning og pesticider mv. 84. Miljøministeren kan pålægge kommunalbestyrelserne at tage spørgsmål, herunder konkrete sager, vedrørende denne lov op til behandling og beslutning. 84 a. (Ophævet). 84 b. Myndigheder, der træffer afgørelse om samme virksomhed efter bestemmelser i loven, regler udstedt i medfør af loven, lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug eller regler udstedt i medfør heraf, skal koordinere deres afgørelser i det omfang, det er nødvendigt for at sikre, at lovens formål opfyldes. 85. Tilsynsmyndigheden kan undlade at behandle forhold, som den anser for at være af underordnet betydning for miljøbeskyttelsen. Stk. 2. Tilsynsmyndighedens afgørelse efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. 86. Tilsynsmyndighederne kan hos andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger, der er nødvendige for at udføre tilsyns- eller andre opgaver efter denne lov. Tilsynsmyndighederne kan i forbindelse hermed foretage sammenstilling og samkøring af oplysninger, herunder personoplysninger, i kontroløjemed. 87. Tilsynsmyndighederne eller personer, der af disse myndigheder er bemyndiget hertil, har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter og transportmidler, for at udføre tilsyns- eller andre opgaver efter denne lov, regler udstedt med hjemmel i loven eller forordninger på lovens område. Tilsynsmyndigheden har herunder adgang til at foretage undersøgelser, fotografere, kopiere eller medtage dokumenter samt medtage andre genstande uden vederlag, herunder eksemplarer af produkter og varer, der er reguleret i medfør af loven. Kvittering for medtagne genstande skal udleveres. Producenten eller importøren af en udtaget produkt- eller vareprøve er forpligtet til at godtgøre en detailforhandler prøvens fakturapris eller levere et tilsvarende eksemplar mod forevisning af kvitteringen. Stk. 2. Adgang efter stk. 1 kræver retskendelse, hvor adgangen sker med henblik på at lade påbudte foranstaltninger udføre efter 69 i forbindelse med undersøgelse og oprydning af forurenet jord, jf. 83 c. Der kræves dog ikke retskendelse, hvis 1) der foreligger en situation som beskrevet i 70, stk. 1, eller EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 61

2) adgangen til at gennemføre undersøgelsespåbud eller oprydningspåbud er påkrævet for at forebygge, at den i 70, stk. 1, nævnte situation opstår. Stk. 3. Politiet kan, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse standse og undersøge transportmidler med henblik på at kontrollere affaldstransporters overholdelse af gældende lovgivning, der varetager miljøbeskyttelseshensyn. Politiet kan under tilsvarende betingelser standse og undersøge køretøjer med henblik på at konstatere overholdelse af gældende lovgivning om miljøzoner, herunder krav om miljøzonemærke samt partikeludledning og effektivt partikelfilter. Politiet kan indkalde køretøjet til syn for ejerens eller den varige brugers egen regning for at kontrollere, om køretøjet opfylder bestemmelserne i gældende lovgivning om miljøzoner. Politiet yder i øvrigt bistand ved tilsynsmyndighedernes udøvelse af beføjelser efter stk. 1. Justitsministeren kan efter forhandling med ministeren fastsætte nærmere regler om politiets udøvelse af ovenstående beføjelser. Stk. 4. Ved undersøgelser og tilsyn på ejendomme, lokaliteter og transportmidler skal indehaveren og ansatte yde myndighederne fornøden vejledning og hjælp. 88. Miljøministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af myndighedernes omkostninger ved administration og tilsyn i forbindelse med loven. Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om, at der skal betales rente ved manglende eller for sen betaling af gebyrer opkrævet i henhold til denne lov. Forrentningen sker fra forfaldsdagen for gebyret. Gebyret forrentes med 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken gebyret skal betales, dog mindst 50 kr. Ministeren kan, hvor der foreligger særlige grunde til det, fastsætte andre regler om rente. Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at der skal betales rente ved manglende eller for sen betaling af pant og gebyr, der skal indbetales til et selskab m.v. efter regler fastsat i henhold til 8, stk. 3, 9 a, stk. 2, og 53, stk. 1. Forrentningen sker efter reglerne i stk. 2. 88 a. (Ophævet). 89. Regeringen kan indgå overenskomster med fremmede stater om fælles foranstaltninger til opfyldelse af lovens formål. Stk. 2. Miljøministeren fastsætter regler til opfyldelse af internationale overenskomster, der indgås i henhold til stk. 1. 89 a. Miljøministeren kan fastsætte de nødvendige regler for anvendelse her i landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov i henhold til 2. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, hvilke myndigheder der skal administrere forordningerne. Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyrer, herunder om forrentning. Stk. 3. Tilsyn med overholdelse af forordninger udøves af kommunalbestyrelsen og ministeren i henhold til 65 og 66, medmindre ministeren bestemmer, at tilsynet skal udøves af andre myndigheder. Ved udførelse af tilsyn har myndighederne de tilsynsforpligtelser og tilsynsbeføjelser, som fremgår af kapitel 9 og 85-87. Stk. 4. Ved afgørelser med hjemmel i forordninger eller regler, der er udstedt efter stk. 1, finder de i kapitel 11 fastsatte bestemmelser anvendelse, for så vidt angår klageadgang og søgsmål. 89 b. Miljøministeren fastsætter regler om sagsbehandlingen, i det omfang det er nødvendigt for at opfylde Danmarks EU-retlige forpligtelser. 62 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

89 c. Den, der fører et register over tjenesteydere, der er tilgængeligt for danske miljømyndigheder, skal stille dette til rådighed for myndigheder i andre EU/EØS-lande på samme vilkår. 90. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger, produkter m.v., som der henvises til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende. Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, hvorledes oplysning om de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås. Kapitel 11 Klage og søgsmål 91. Medmindre andet fremgår af lovens bestemmelser, jf. dog 92, kan kommunalbestyrelsens afgørelser og beslutninger efter loven eller regler, der er fastsat med hjemmel i loven, påklages til Natur- og Miljøklagenævnet som sammensat efter 5, stk. 1, nr. 1, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Tilsvarende gælder for afgørelser truffet af miljøministeren efter lovens kapitel 4-6 og 9 a, afgørelser truffet i medfør af 25 eller 82 samt afgørelser efter 70 a, 70 b og 72, når disse afgørelser vedrører sager efter lovens kapitel 4-6 og 9 a og afgørelser truffet i medfør af 25 eller 82. Stk. 2. Afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen efter lovens 58 kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet som sammensat efter 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Tilsvarende gælder for afgørelser truffet af miljøministeren efter lovens 58 og afgørelser truffet i medfør af 82, når disse afgørelser vedrører sager efter 58. Stk. 3. Bestemmelserne i 78, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på afgørelser i klagesager. 92. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser, der enkeltvis er af mindre betydning for miljøbeskyttelsen, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Klage kan dog ikke afskæres, for så vidt angår kommunalbestyrelsens afgørelser efter 42, når disse vedrører kommunalbestyrelsens egne virksomheder. 93. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen eller beslutningen er meddelt. Er afgørelsen eller beslutningen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Stk. 2. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. 94. Klage til Natur- og Miljøklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen. 6) Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb videresende klagen til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med myndighedens bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter. Stk. 2. Når myndigheden videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet, sender den samtidig en kopi af sin udtalelse til de i klagesagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger til Natur- og Miljøklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen. Stk. 3. Myndigheden skal straks underrette Natur- og Miljøklagenævnet, hvis den, efter at klagen er videresendt til nævnet, inddrages i forhandlinger med adressaten for afgørelsen og klageren om tilpasninger af det ansøgte projekt, der er af betydning for klagen. Natur- og Miljøklagenævnet kan sætte EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 63

behandlingen af sagen i bero, indtil forhandlingerne er afsluttet. Myndigheden underretter nævnet om resultatet af forhandlingerne, når de er afsluttet. 95. En klage har opsættende virkning for et påbud eller forbud, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet, jf. dog 78. Stk. 2. Når der efter 78 er truffet afgørelse om, at et påbud eller forbud skal efterkommes straks, skal påbuddet eller forbuddet efterkommes, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Stk. 3. Klage over vilkår om sikkerhedsstillelse truffet efter regler udstedt med hjemmel i 39 b, stk. 2, har ikke opsættende virkning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Stk. 4. Klage over afgørelser efter 70 a og 70 b har opsættende virkning, medmindre Naturog Miljøklagenævnet bestemmer andet. 96. En klage over en tilladelse, godkendelse eller dispensation har ikke opsættende virkning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Ministeren kan fastsætte regler om, at visse godkendelser og tilladelser ikke må udnyttes inden for klagefristen, og at en klage skal have opsættende virkning. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 indebærer ingen begrænsninger i Natur- og Miljøklagenævnets adgang til at ændre eller ophæve en påklaget tilladelse, godkendelse eller dispensation. 97. En klage over en ekspropriationsbeslutning har opsættende virkning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. 98. Kommunalbestyrelsens og ministerens afgørelser kan påklages af: 1) afgørelsens adressat og 2) enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan påklage ministerens afgørelser. Stk. 3. Sundhedsstyrelsen kan påklage afgørelser efter kapitel 3, 4 og 5. Sundhedsstyrelsen kan endvidere tillægges klageret i regler, der udstedes i medfør af 16. Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om eller bestemme, at afgørelser efter loven kan påklages af bestemte myndigheder i andre lande. 99. Danmarks Fiskeriforening kan påklage kommunalbestyrelsens og ministerens afgørelser efter bestemmelserne i kapitel 4 og 5, for så vidt angår spørgsmål om forurening af vandløb, søer eller havet. Stk. 2. Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark kan påklage kommunalbestyrelsens og ministerens afgørelser efter bestemmelserne i kapitel 4 og 5, for så vidt angår spørgsmål om forurening af vandløb og søer. Stk. 3. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kan påklage kommunalbestyrelsens og ministerens afgørelser, når væsentlige beskæftigelsesmæssige interesser er berørt. Stk. 4. Forbrugerrådet kan påklage kommunalbestyrelsens og ministerens afgørelser i det omfang, de er væsentlige og principielle. 64 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

100. Lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål, kan påklage afgørelser, som foreningen eller organisationen har ønsket underretning om, jf. 76, stk. 1. Lokale foreninger og organisationer, der efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, kan påklage afgørelser, som foreningen eller organisationen har ønsket underretning om, jf. 76, stk. 1, når afgørelsen berører sådanne interesser og klagen har til formål at varetage naturog miljøbeskyttelse. Stk. 2. Landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål, kan påklage afgørelser efter bestemmelserne i kapitel 3-5 og 9 a. Stk. 3. Landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har til formål at varetage væsentlige rekreative interesser, kan påklage afgørelser efter bestemmelserne i kapitel 3-5 og 9 a, når afgørelsen berører sådanne interesser og klagen har til formål at varetage naturog miljøbeskyttelse. Stk. 4. Lokale afdelinger af landsdækkende foreninger eller organisationer er ikke omfattet af bestemmelsen i stk. 1-3. Stk. 5. Natur- og Miljøklagenævnet kan til efterprøvelse af klageberettigelsen forlange, at foreningen eller organisationen fremsender vedtægterne. 101. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter loven eller de regler, der fastsættes i medfør af loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen eller beslutningen er meddelt. For afgørelser meddelt efter kapitel 9 a er fristen dog 12 måneder. Er afgørelsen eller beslutningen offentligt bekendtgjort, regnes søgsmålsfristen dog altid fra bekendtgørelsen. Stk. 2. Spørgsmål, der kan prøves af taksationsmyndighederne, jf. kapitel 8, kan ikke indbringes for domstolene, før Overtaksationskommissionens afgørelse foreligger. Kapitel 12 Miljøklagenævnet (Ophævet) 102. (Ophævet). 103. (Ophævet). 104. (Ophævet). 105. (Ophævet). 106. (Ophævet). 107. (Ophævet). 108. (Ophævet). 109. (Ophævet). EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 65

Kapitel 13 Straf 110. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der 1) overtræder 9 j, stk. 4, 15 b, stk. 2, 17 a, stk. 1, 19, stk. 1 eller stk. 2, 20, 21 b, 22, 23, 27, stk. 1 eller stk. 2, 28, stk. 4, 43, 45, stk. 3, 50, stk. 1, 50 a, stk. 1 eller 2, 72 a eller 89 c, 8) 2) undlader at efterkomme forbud eller påbud efter loven, herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold eller pålæg efter 26 a, 3) undlader at efterkomme krav fastsat i medfør af 9 h og 10, stk. 4, 4) tilsidesætter vilkår knyttet til en tilladelse, dispensation eller en godkendelse efter loven, 5) undlader at sløjfe eller afblænde en tank til mineralolie efter de herom gældende regler, jf. 21 a, 6) anlægger, påbegynder eller driver virksomhed uden godkendelse efter 33, 7) undlader at meddele oplysninger efter 32 a, stk. 1, eller 37 a, stk. 2, eller at meddele oplysninger eller at afgive prøver efter 72 eller at give underretning som nævnt i 21, 71, stk. 1, og 72 a, 8) undlader at indgive anmeldelse, der er foreskrevet i regler udfærdiget efter 7, stk. 1, herunder tilsidesætter vilkår i forbindelse med en sådan anmeldelse, eller undlader at indgive ansøgning, jf. 39, 9) modvirker myndighedernes adgang til ejendomme, lokaliteter eller transportmidler i strid med 87, 10) forsætligt borttager, forvansker eller beskadiger afmærkninger, som foretages i forbindelse med arbejder og undersøgelser efter loven, 11) undlader at efterkomme krav i en afgørelse efter 70 b eller fjerner eller ændrer udstyr, som tilsynsmyndigheden har anbragt i medfør af en afgørelse efter 70 a eller 70 b, 12) overtræder bestemmelser fastsat i De Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov, jf. 2, eller 13) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller undlader at afgive oplysninger efter 53 b eller 56 a, 14) undlader at efterkomme godkendelsesmyndighedens eller klageinstansens afgørelse om at etablere sikkerhedsstillelse efter 39 a, eller 15) hindrer i strid med 41 e, stk. 3, at vilkår eller påbud efter 34, stk. 2, eller 41 kan efterkommes, 16) indtægtsfører pant, som ikke er indløst, uden at betingelserne herfor er opfyldte, jf. 9 c, 17) undlader at søge en overhængende fare for forurening afværget eller hindre yderligere udledning af forurenende stoffer m.v., jf. 71, stk. 2, 18) undlader at iværksætte de nødvendige forebyggende foranstaltninger over for en overhængende fare for en miljøskade eller ethvert praktisk gennemførligt tiltag, der kan begrænse en miljøskades omfang og forhindre yderligere miljøskade, jf. 73 c, eller 19) undlader at efterkomme politiets indkaldelse til syn efter 87, stk. 3. Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er 1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare derfor eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser. 66 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Stk. 3. I regler og forskrifter, der udstedes i medfør af 7-10, 12-16, 17, stk. 3, 18, 19, stk. 5-7, 19 a, 27, stk. 3, 31, stk. 3, 32 a, stk. 2 og 3, 35, 35 a,, 35 b, 35 c, 37 b, stk. 2, 39, stk. 4, 39 b, stk. 2, 44, 45, stk. 2, 4, 5 og 7, 45 b, 45 d, 46 a, stk. 2, 46 b, 47, stk. 2, 48, 50 a, stk. 3, 50 c, 50 d, 51, 53, 53 c, stk. 3, 55 c, stk. 2, 56, stk. 3, 72 a, stk. 3, 89, stk. 2, og 89 a, kan der fastsættes straf af bøde. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år under tilsvarende omstændigheder som anført i stk. 2. Stk. 4. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Stk. 5. Ved udmåling af bødestraf skal der lægges vægt på de hensyn, der er nævnt i 1. Det er en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er begået i forbindelse med udøvelse af erhverv. Stk. 6. Er der ved en overtrædelse opnået en økonomisk fordel, konfiskeres denne efter reglerne i straffelovens 9. kapitel, selv om der ved overtrædelsen ikke er voldt skade på miljøet eller er fremkaldt fare derfor. Kan der ikke ske konfiskation, skal der tages særskilt hensyn hertil ved udmåling af en bøde, herunder en eventuel tillægsbøde. Stk. 7. Ved overtrædelse af 10, stk. 4, jf. 110, stk. 1, nr. 3, skal der ved udmåling af bøder, herunder tillægsbøder, tages hensyn til størrelsen af den bod, der måtte være fastlagt på det pågældende område i medfør af 10, stk. 2. Stk. 8. Har nogen begået flere overtrædelser af regler og forskrifter fastsat i medfør af 9, stk. 2, nr. 2 og 3, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse. Har nogen overtrådt regler og forskrifter fastsat i medfør af 9, stk. 2, nr. 2 og 3, og én eller flere skatte- og afgiftslove, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse af disse regler og bødestraffen for overtrædelsen af én eller flere skatte- og afgiftslove. Stk. 9. Bestemmelsen i stk. 7 kan fraviges, når særlige grunde taler herfor. Stk. 10. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år for overtrædelser m v som omhandlet i stk. 1, nr. 1, 2, 3, 4, 5 og 6, samt for overtrædelser af regler udstedt i henhold til 19, stk. 5. Stk. 11. Straffelovens 152 og 152 d-f finder tilsvarende anvendelse på bestyrelsesmedlemmer og ansatte i selskaber m.v., der har fået overdraget administrationen af en pantog returordning i henhold til lovens 9, stk. 3. 110 a. Skønnes en overtrædelse af regler eller forskrifter, der er udstedt i medfør af 9 eller 53, ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan miljøministeren eller, såfremt administration og opkrævning er henlagt til told- og skatteforvaltningen, skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt denne erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde. Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelserne om tiltalerejsning i retsplejelovens 895 tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning. 110 b. Retten til at udøve virksomhed omfattet af kapitel 5 kan frakendes ved dom for strafbart forhold, hvis den tiltalte 1) er dømt for overtrædelse af straffelovens 196 eller 2) gentagne gange eller under i øvrigt skærpende omstændigheder har a) overtrådt bestemmelser i denne lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf eller bestemmelser i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug eller forskrifter udstedt i medfør heraf, EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 67

b) undladt at efterkomme forbud eller påbud, som er udstedt med hjemmel i denne lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf, eller med hjemmel i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug eller forskrifter udstedt i medfør heraf eller c) tilsidesat vilkår knyttet til en tilladelse, dispensation eller godkendelse udstedt med hjemmel i denne lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf eller bestemmelser i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug eller forskrifter udstedt i medfør heraf. Stk. 2. Efter samme regel kan der ske frakendelse af retten til at være stifter af, direktør for eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab eller en forening, som kræver offentlig godkendelse, eller en fond, der driver virksomhed omfattet af kapitel 5. Stk. 3. I øvrigt gælder reglerne i straffelovens 79, stk. 3 og 4. 111. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne lov kan ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf. 111 a. Tilsynsmyndigheden eller politiet på vegne af tilsynsmyndigheden kan under iagttagelse af reglerne i retsplejelovens kapitel 74 om beslaglæggelse foretage beslaglæggelse eller tage partier af produkter, varer eller emballager henstående hos producenter, importører eller forhandlere m.v. i bevaring, hvis der kan konstateres overtrædelse af mærkningskrav efter lovens 9, stk. 2, nr. 2, eller manglende tilmelding til pantog returordninger efter lovens 9, stk. 2, nr. 3. Stk. 2. Tilsynsmyndigheden eller politiet på vegne af tilsynsmyndigheden kan i øvrigt tage partier af produkter, varer eller emballager under transport mellem det danske toldområde og toldområdet i et andet EU-land i bevaring, hvis der konstateres overtrædelse af mærkningsreglerne efter lovens 9, stk. 2, nr. 2, eller manglende tilmelding til pantog returordninger efter lovens 9, stk. 2, nr. 3. Stk. 3. Når produkter, varer eller emballager, som er beslaglagt eller taget i bevaring efter stk. 1 eller stk. 2, inden 2 måneder efter udgangen af den måned, hvor de er beslaglagt eller taget i bevaring, er blevet tilmeldt den relevante pantog returordning og overholder de for denne pantog returordning gældende mærkningsregler, og når sagsomkostningerne i forbindelse med beslaglæggelsen eller bevaringen efter stk. 1 eller stk. 2 er betalt, og når skyldige bødekrav er betalt, udleveres produkterne, varerne eller emballagerne til den, hos hvem de er taget i bevaring eller beslaglagt, eller til en anden, som godtgør at være berettiget til dem. Stk. 4. Er produkter, varer eller emballager, som er beslaglagt eller taget i bevaring efter stk. 1 eller stk. 2, ikke blevet tilmeldt den relevante pantog returordning, eller overholder de ikke de for denne pantog returordning gældende mærkningskrav, eller er skyldige bødekrav eller sagsomkostninger ikke betalt inden 2 måneder efter udløbet af den måned, hvor produkterne, varerne eller emballagerne er beslaglagt eller taget i bevaring, bortsælges de af tilsynsmyndigheden ved behørigt bekendtgjort offentlig auktion. Produkter, varer og emballager, der efter tilsynsmyndighedens skøn er ukurante eller urealisable, kan dog efter fristens udløb destrueres under kontrol. Af det ved auktionen indkomne beløb dækkes først omkostninger ved salget og derefter skyldige sagsomkostninger og bødekrav. Et eventuelt overskud udbetales til ejeren, såfremt denne melder sig inden 3 år efter auktionen og behørigt godtgør sin ejendomsret til de bortsolgte produkter, varer eller emballager. Stk. 5. Med hensyn til sikring og inddrivelse af bødekrav og sagsomkostninger finder stk. 3 og 4 kun anvendelse med de begrænsninger, som er fastsat i straffelovens 76 vedrørende konfiskation efter samme lovs 75, stk. 2. 68 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

111 b. Politiet kan tilbageholde transportmidler i sager om 1) overtrædelse af 15 b, stk. 2, og regler udstedt i medfør af 15 b, stk. 5, og 15 e og 2) affaldstransporter, der foretages i strid med lovgivningen om overførsel af affald og Europa-Parlamentets og Rådets forordning om overførsel af affald. Stk. 2. Tilbageholdelse kan ske, hvis det er nødvendigt for at sikre et krav på betaling af bøde, sagsomkostninger eller konfiskation, herunder værdikonfiskation, dog kun, indtil de nævnte beløb er betalt eller der er stillet sikkerhed herfor. Sker dette ikke inden for 2 måneder efter sagens endelige afgørelse, kan der søges fyldestgørelse i transportmidlet. Tilbageholdelse kan dog ikke ske, hvis den, der havde rådighed over transportmidlet, da overtrædelsen fandt sted, var uberettiget i besiddelse af dette. Stk. 3. Med hensyn til iværksættelse af tilbageholdelsen finder bestemmelser i retsplejeloven om beslaglæggelse med henblik på konfiskation tilsvarende anvendelse med de ændringer, der følger af stk. 2. Kapitel 14 Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser 112. Loven træder i kraft den 1. januar 1992. 53 træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 113. Ved lovens ikrafttræden ophæves: 1) Lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 68 af 24. januar 1989, 2) lov om genanvendelse og begrænsning af affald, jf. lovbekendtgørelse nr. 532 af 16. oktober 1984, 3) lov nr. 215 af 5. april 1989 om begrænsning af udledning af svovldioxid og kvælstofoxider fra kraftværker, 4) lov nr. 267 af 8. juni 1977 om blyindhold mv. i motorbenzin, 5) lov nr. 135 af 26. april 1972 om begrænsning af svovlindholdet i brændsel, 6) lov nr. 178 af 24. maj 1972 om bortskaffelse mv. af olie- og kemikalieaffald og 7) 24 a og 26, stk. 1, nr. 4, og 28 i lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 8. august 1990. 114. Regler, der er udstedt efter de i 113 nævnte love, opretholdes, indtil de afløses af regler udstedt efter denne lov, medmindre andet følger af loven. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler. Stk. 2. Afgørelser og forlig truffet efter de regler, som er nævnt i stk. 1, bevarer deres gyldighed, indtil der i medfør af loven eller regler udstedt med hjemmel i loven træffes ny afgørelse eller bestemmes andet. Overtrædelse af sådanne afgørelser straffes efter de hidtil gældende regler. Stk. 3. Frikommuneforsøg, der er godkendt efter de i 113, stk. 1, nr. 7, nævnte paragraffer, bevarer deres gyldighed. Stk. 4. (Udeladt). 115. Regler om betaling af udgifter vedrørende offentlige og fælles private spildevandsanlæg i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 68 af 24. januar 1989, ophæves først med virkning fra kommunalbestyrelsens vedtagelse af betalingsvedtægter efter lov nr. 863 af 23. december 1987 om betalingsregler for spildevandsanlæg. 5) EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 69

116. Ministeren bemyndiges til at ophæve lov nr. 25 af 30. januar 1923 om grænsevandløbene og 17 i lov nr. 306 af 4. juni 1986, som ændret ved lov nr. 366 af 7. juni 1989, om saltvandsfiskeri. 117. Ministeren kan fastsætte overgangsregler. 118. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Noter 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2012, nr. L 26, side 1, dele af Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, EF-Tidende 1991, nr. L 375, side 1, som ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/ EF af 20. november 2006, EU-Tidende 2006, nr. L 363, side 368, dele af Rådets direktiv 92/43/ EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet), EFTidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006 om tilpasning af direktiv 73/239/EØF, 74/557/EØF og 2002/83/EF vedrørende miljø på grund af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse, EU-Tidende 2006, nr. L 363, side 368, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og emballageaffald, EF-Tidende 1994, nr. L 365, side 10, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 219/2009 af 11. marts 2009 om tilpasning til Rådets afgørelse 1999/468/EF af visse retsakter, der er omfattet af proceduren i traktatens artikel 251, for så vidt angår forskriftsproceduren med kontrol, EU-Tidende 2009, nr. L 87, side 109, dele af Rådets direktiv 96/82/EF af 9. december 1996 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, EF-Tidende 1997, nr. L 10, side 13, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1137/2008 af 22. oktober 2008 om tilpasning til Rådets afgørelse 1999/468/EF af visse retsakter, der er omfattet af proceduren i traktatens artikel 251, for så vidt angår forskriftsproceduren med kontrol, EU-Tidende 2008, nr. L 311, side 1, dele af Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald, EF-Tidende 1999, nr. L 182, side 1, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1137/2008 af 22. oktober 2008 om tilpasning til Rådets afgørelse 1999/468/EF af visse retsakter, der er omfattet af proceduren i traktatens artikel 251, for så vidt angår forskriftsproceduren med kontrol, EU-Tidende 2008, nr. L 311, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede køretøjer, EF-Tidende 2000, nr. L 269, side 34, som ændret senest ved Kommissionens direktiv 2011/37/EU af 30. marts 2011 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF om udrangerede køretøjer, EU-Tidende 2011, nr. L 85, side 3, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet), EF-Tidende 2000, nr. L 327, side 1, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken, om ændring og senere ophævelse af Rådets direktiv 82/176/EØF, 83/513/EØF, 84/156/EØF, 84/491/EØF og 86/280/EØF og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/ EF, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/96/EF af 27. januar 2003 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), EU-Tidende 2003, nr. L 37, side 24, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/112/EF af 16. december 2008 om ændring af 70 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Rådets direktiv 76/768/EØF, 88/378/EØF, 1999/13/EF og direktiv 2000/53/EF, 2002/96/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/42/EF med henblik på at tilpasse disse til forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger, EU-Tidende 2008, nr. L 345, side 68, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/108/ EF af 8. december 2003 om ændring af direktiv 2002/96/EF om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), EU-Tidende 2003, nr. L 345, side 106 dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader, EU-Tidende 2004, nr. L 143, side 56, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 114, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF af 6. september 2006 om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer samt om ophævelse af direktiv 91/157/EØF, EU-Tidende 2006, nr. L 266, side 1, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/103/EF af 19. november 2008 om ændring af direktiv 2006/66/EF om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer, for så vidt angår markedsføring af batterier og akkumulatorer, EU-Tidende 2008, nr. L 327, side 7, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver, EU-Tidende 2008, nr. L 312, side 3, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked, EU-Tidende 2006, nr. L 376, side 36, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider, EU-Tidende 2009, nr. L 309, side 71, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner, EU-Tidende 2010, nr. L 334, side 17, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU af 4. juli 2012 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), EU-Tidende 2012, nr. L 197, side 38. 2) Ved overførsel af sager fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er der ikke taget udtrykkelig stilling til, hvilken minister miljøministeren skal forhandle med efter 12, jf. 6, stk. 1, nr. 3 i bekendtgørelse nr. 266 af 17. april 2008 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene. 4) Afslag på ansøgning om godkendelse kan ikke påklages, hvis begrundelsen for afslaget er, at lokaliseringen vil være i strid med bestemmelser i en regionplan, jf. 5 i lov nr. 571 af 24. juni 2005 om ændring af lov om planlægning (Udmøntning af kommunalreformen). 5) Af 11, stk. 2, i lov nr. 863 af 23. december 1987 fremgår det, at der senest den 1. januar 1993 skal være udarbejdet en fælles betalingsvedtægt for kommunen i overensstemmelse med loven. 6) Lov nr. 86 af 28. januar 2014 om ændring af lov om Natur- og Miljøklagenævnet og forskellige andre love (Obligatorisk digital selvbetjening ved indgivelse af klage samt obligatorisk videresendelse af klage over lokalplan til Natur- og Miljøklagenævnet m.v.), hvis 4 nyaffatter 94, stk. 1, og indsætter 94, stk. 4 og 5, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: 26. Stk. 1. --. Stk. 2. Miljøministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af 1-6, 7, nr. 2 og 3, og 8-25. Stk. 3. --. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 71

7) Lov nr. 80 af 28. januar 2014 om ændring af lov om erhvervsfremme og forskellige andre love (Ny regional vækst- og udviklingsstrategi, udvidelse af Danmarks Vækstråds opgaver m.v.), hvis 4 ændrer i 18 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: 11. Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. februar 2014. Stk. 2-11. --. 8) Lov nr. 87 af 28. januar 2014 Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Gennemførelse af direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), gebyrfinansiering af indsamleruddannelsen, digital indberetning på dækordningen m.v.), hvis 1 ændrer i fodnoten til lovens titel, indsætter 7, stk. 4, ændrer i 7, stk. 5 og 6, ophæver 9 i, stk. 1, ændrer i ny 9 i, stk. 1, indsætter 9 j, stk. 2, ophæver 9 j, stk. 4, indsætter 9 j, stk. 4-7, ændrer i 9 m, stk. 2, ophæver 9 p og 9 t, ændrer i 9 æ, stk. 1, nyaffatter 9 æ, stk. 2, indsætter 9 æ, stk. 3 og 4, ændrer i 9 ø, stk. 1, nr. 1-2 og 7, nyaffatter 9 ø, stk. 1, nr. 6, indsætter 9 ø, stk. 1, nr. 8, ændrer i 45, stk. 6, 51, stk. 3 og 53, stk. 1, 1. pkt., ophæver 53, stk. 4, indsætter 53, stk. 4 og 5, indsætter 56, stk. 4, og ændrer i 110, stk. 1, nr. 1, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: 2. Stk. 1. Loven træder i kraft den 11. februar 2014. 9) Lov nr. 380 af 23. april 2014 om ændring af lov om råstoffer og lov om miljøbeskyttelse (Flytning af myndighedskompetence fra kommunalbestyrelsen til henholdsvis staten og regionsrådet som opfølgning på evaluering af kommunalreformen), hvis 2 ophæver 66, stk. 5, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: 3. Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2014. 10) Lov nr. 552 af 2. juni 2014 om ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger, anmeldelser, meddelelser, anmodninger og erklæringer til offentlige myndigheder (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening, for så vidt angår ansøgning om byggetilladelse, ansøgning om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær m.v., anmodning om separation og skilsmisse, ansøgning om børne- og ægtefællebidrag, ansøgning om lån til beboerindskud, ansøgning om parkeringslicens og anmodning om attestationer efter lov om Det Centrale Personregister m.v.), hvis 4 indsætter 45, stk. 4, 2. pkt., indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 16. Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. december 2014. Stk. 2. --. 72 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

11) Lov nr. 742 af 25. juni 2014 om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om planlægning (Kapacitet til destruktion af farligt affald og flytning af VVM-kompetence til regionsrådet m.v.), hvis 1 indsætter 49 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: 3. Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2014, jf. dog stk. 2. Stk. 2. --. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 73

BEK nr 1309 af 18/12/2012 1) 2) Bekendtgørelse om affald I medfør af 7 b, 44, stk. 1 og 6, 45, stk. 2, 5 og 7, 45 a, 46 a, stk. 1-3, 46 b, stk. 1 og 2, 47, stk. 2 og 3, 48, stk. 4, 8 og 9, 50 d, stk. 2-4, 51, stk. 6, 67, 73, 80, stk. 1 og 2, 88, 89 b, 92 og 110, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010, som ændret ved lov nr. 1387 af 14. december 2010, lov nr. 1273 af 21. december 2011, lov nr. 446 af 23. maj 2012, lov nr. 1149 af 11. december 2012 og lov nr. 1248 af 18. december 2012, fastsættes: Kapitel 1 Anvendelsesområde 1. Bekendtgørelsen omfatter håndtering af affald, der ikke er reguleret af anden lovgivning, og klassificering af affald, planlægning om affald, regulativer om affald, ordninger for affald, data om affald, gebyrer for affald, brug af affaldssystemer, mærkning af affald, anvisning af affald, anmeldelse af affald, benchmarking af affaldsbehandlingsanlæg m.v. Stk. 2. Bekendtgørelsen omfatter ikke håndtering af og planlægning for restprodukter fra røggasrensning på kraftværker baserede på fossile brændsler som kul, olie og naturgas. Kapitel 2 Definitioner 2. Ved affald forstås i denne bekendtgørelse ethvert stof eller enhver genstand, jf. bilag 2, som indehaveren skiller sig af med eller agter eller er forpligtet til at skille sig af med. Stk. 2. Som affald anses dog ikke stoffer eller genstande, som er resultatet af en produktionsproces, som ikke primært sigter mod fremstilling af dette stof eller denne genstand, og hvis 1) det er sikkert, at stoffet eller genstanden videreanvendes, 2) stoffet eller genstanden kan anvendes direkte uden anden yderligere forarbejdning, end hvad der er normal industriel praksis, 3) stoffet eller genstanden fremstilles som en integreret del af en produktionsproces, og 4) videreanvendelse er lovlig, dvs. at stoffet eller genstanden lever op til alle relevante krav til produkt-, miljø- og sundhedsbeskyttelse for den pågældende anvendelse og ikke vil få generelle negative indvirkninger på miljøet eller menneskers sundhed. 3. I denne bekendtgørelse forstås endvidere ved: 1) Affald egnet til materialenyttiggørelse: Affald, som kan forberedes til genbrug, genanvendes eller anvendes til anden endelig materialenyttiggørelse eller forbehandling med henblik på en af de nævnte behandlingsformer. 2) Affaldsbehandlingsanlæg: Anlæg, som nyttiggør eller bortskaffer affald, herunder anlæg, som forbereder affald forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse. 3) Affaldsdatasystemet: Som defineret i bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 75

4) Affaldsfraktion: Underopdeling af affald efter materiale, sammensætning og oprindelse, herunder asfalt, papir, pap, dæk, affald i form af metal og elektriske og elektroniske produkter, affald i form af batterier og akkumulatorer, PVC, plast, glas, shredderaffald, jord og træ. 5) Affaldsindehaver: Producenten af affaldet eller den fysiske eller juridiske person, der er i besiddelse af affaldet. 6) Affaldsproducent: Enhver, hvis aktivitet frembringer affald (den oprindelige affaldsproducent), eller enhver, der foretager en forbehandling, blanding eller andet, som medfører en ændring af dette affalds karakter eller sammensætning. 7) Affaldstype: Affald, som er opført på listen over affald, jf. bilag 2, og som er beskrevet med en EAK-kode. 8) Affaldstransportør: Som defineret i bekendtgørelse om Affaldsregistret og om godkendelse som indsamlingsvirksomhed. 9) Anden endelig materialenyttiggørelse: Enhver nyttiggørelsesoperation, bortset fra de operationer, hvor affald forberedes til genbrug, genanvendes, energiudnyttes ved forbrænding eller forbehandles. 10) Anvisningsordning: En ordning, hvor kommunalbestyrelsen i et regulativ har fastlagt på hvilken måde og eventuelt på hvilket anlæg, affaldsproducenten skal sikre, at affaldet bliver håndteret. 11) Behandling: Nyttiggørelses- eller bortskaffelsesoperationer, herunder forberedelse forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse. 12) Benyttelsespligt: Pligt til at a. anvende en indsamlingseller anvisningsordning fastsat i et regulativ eller b. følge kommunalbestyrelsens konkrete anvisninger om håndtering af affald, der ikke er omfattet af en indsamlingseller anvisningsordning. 13) Bioaffald: Bionedbrydeligt have-park-affald, mad- og køkkenaffald fra husholdninger, restauranter, cateringfirmaer og detailforretninger samt lignende affald fra fødevareforarbejdningsvirksomheder. 14) Bortskaffelse: Enhver operation, der ikke er nyttiggørelse, også hvis operationen som sekundær konsekvens fører til genvinding af stoffer eller til energiudnyttelse. Bilag 5 A indeholder en ikke-udtømmende liste over bortskaffelsesoperationer. 15) Dagrenovation: Affald, som hovedsageligt består af køkkenaffald, hygiejneaffald og mindre emner af kasserede materialer, der typisk frembringes af private husholdninger, herunder madaffald og restaffald i form af kartoner til mælk, juice og lignende, snavset papir, pap og plast m.v., og som ikke er omfattet af andre ordninger. 16) Dagrenovationslignende affald: Affald, som er frembragt af virksomheder, og som i sammensætning svarer til dagrenovation fra private husholdninger. 17) Deponeringsanlæg: Som defineret i bekendtgørelse om deponeringsanlæg. 18) Deponeringsegnet affald: Affald, som ikke er egnet til materialenyttiggørelse eller til forbrænding. 19) Emballage: Emballage som defineret i bekendtgørelse om visse krav til emballager. 20) Emballageaffald: Emballageaffald som defineret i bekendtgørelse om visse krav til emballager. 21) Erhvervsaffald: Affald, som er frembragt af virksomheder, herunder dagrenovationslignende affald, have-park-affald, storskrald, byggeog anlægsaffald, produktionsaffald, industriaffald, kildesorterede affaldsfraktioner og jord. Erhvervsaffald kan enten være farligt eller ikke-farligt. 22) Farligt affald: Affald, som er opført på og markeret som farligt affald på listen over affald i bilag 2, og som udviser én eller flere af de farlige egenskaber, som er angivet i bilag 4. Som farligt affald anses endvidere affald, som udviser egenskaber, som er angivet i bilag 4. 23) Forbehandling: De fysiske, termiske, kemiske eller biologiske processer forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse, herunder sortering, knusning, sammenpresning, pelletering, tørring, nedde- 76 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

ling, konditionering, adskillelse, og forud for nyttiggørelse endvidere demontering, ompakning, blending eller blanding, hvorved affaldets egenskaber ændres med det formål at mindske dets omfang eller farlighed eller på anden måde gøre den videre håndtering lettere. 24) Forberedelse med henblik på genbrug: Enhver nyttiggørelsesoperation i form af kontrol, rengøring eller reparation, hvor produkter eller produktkomponenter, der er blevet til affald, forberedes, således at de kan genbruges uden anden forbehandling. 25) Forbrændingsegnet affald: Affald, som ikke er egnet til materialenyttiggørelse, og som kan destrueres ved forbrænding, uden at forbrænding heraf giver anledning til udledning af forurenende stoffer i uacceptabelt omfang. Forbrændingsegnet affald omfatter ikke: a) Affald, som det efter lovgivningen er forbudt at forbrænde. b) Affald, der efter lovgivningen, herunder et regulativ vedtaget af kommunalbestyrelsen, skal indsamles eller anvises til materialenyttiggørelse eller anden behandling, herunder deponering eller som konkret anvises til materialenyttiggørelse eller anden behandling, herunder deponering. 26) Forhandler: Som defineret i bekendtgørelse om Affaldsregistret og om godkendelse som indsamlingsvirksomhed. 27) Genanvendeligt affald: Affald, som er egnet til genanvendelse, og som efter lovgivningen skal genanvendes. 28) Genanvendelse: Enhver nyttiggørelsesoperation, hvor affaldsmaterialer omforarbejdes til produkter, materialer eller stoffer, hvad enten de bruges til det oprindelige formål eller til andre formål. Heri indgår omforarbejdning af organisk materiale, men ikke energiudnyttelse og omforarbejdning til materialer, der skal anvendes til brændsel eller til opfyldningsoperationer. 29) Genanvendelsesanlæg: Anlæg, hvorpå der foretages genanvendelsesoperationer, jf. nr. 28. 30) Genbrug: Enhver operation, hvor produkter eller komponenter, der ikke er affald, bruges igen til samme formål, som de var udformet til. 31) Husholdningsaffald: Affald, som er frembragt af husholdninger, herunder dagrenovation, haveaffald, storskrald, kildesorterede affaldsfraktioner og jord fra husholdninger. Husholdningsaffald kan enten være farligt eller ikke-farligt. 32) Håndtering: Indsamling, transport, nyttiggørelse og bortskaffelse af affald, herunder tilsyn i forbindelse hermed og efterbehandling af deponeringsanlæg samt forhandleres og mægleres virksomhed. 33) Indsamling: Afhentning af affald, herunder indledende sortering og indledende oplagring af affald med henblik på transport til et affaldsbehandlingsanlæg. 34) Indsamlingsordning: En regulativbestemt ordning, hvor kommunen overtager ansvaret for affaldets videre håndtering ved opsamlingsstedet, og som er organiseret som en hente- eller en bringeordning. 35) Indsamlingsvirksomhed: Som defineret i bekendtgørelse om Affaldsregistret og om godkendelse som indsamlingsvirksomhed. 36) Kildesortering: Sortering på det sted, hvor affaldet genereres, i affald egnet til materialenyttiggørelse, forbrændings- og deponeringsegnet affald samt sortering efter materiale og anvendelsesform. 37) Kommunale behandlingsanlæg: Kommunale anlæg, som behandler affald til materialenyttiggørelse, og hvor en eller flere kommunalbestyrelser tilsammen ejer en væsentlig andel af anlægget eller direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af kapitalen i det selskab eller lignende, der ejer anlægget. 38) Materialenyttiggørelse: Forberedelse til genbrug, genanvendelse eller anvendelse til anden endelig materialenyttiggørelse eller forbehandling med henblik på en af de nævnte behandlingsformer. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 77

39) Mægler: Som defineret i bekendtgørelse om Affaldsregistret og om godkendelse som indsamlingsvirksomhed. 40) Nyttiggørelse: Enhver operation, hvis hovedresultat er, enten at affald opfylder et nyttigt formål ved at erstatte anvendelsen af andre materialer, der ellers ville være blevet anvendt til at opfylde en bestemt funktion, eller at affaldet bliver forberedt med henblik på at opfylde den bestemte funktion i anlægget eller i samfundet generelt. Bilag 5 B indeholder en ikke-udtømmende liste over nyttiggørelsesoperationer. 41) Olieaffald: Enhver form for industriolie eller smøreolie af mineralsk eller syntetisk oprindelse, der er blevet uegnet til det formål, som den oprindeligt var bestemt til, såsom olie fra forbrændingsmotorer og transmissionssystemer samt olie til maskiner, turbiner og hydrauliske anordninger. 42) Udenlandsk virksomhed: En udenlandsk virksomhed er en virksomhed beliggende i udlandet, og som derfor ikke er registreret i Det centrale virksomhedsregister (CVR). 43) Virksomhed: Enhver fysisk eller privat eller offentlig juridisk person, som er registreret i Det centrale virksomhedsregister (CVR). Kapitel 3 Klassificering 4. Kommunalbestyrelsen afgør, om et stof eller en genstand er affald, jf. dog stk. 7 og 6, stk. 2. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen afgør endvidere, om affald er: 1) Farligt affald. 2) Emballageaffald. 3) Affald egnet til materialenyttiggørelse. 4) Forbrændingsegnet affald. 5) Deponeringsegnet affald. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal klassificere erhvervsaffald som kildesorteret erhvervsaffald til materialenyttiggørelse, hvis den affaldsproducerende virksomhed kan godtgøre, at affaldet kan forberedes til genbrug, genanvendes eller anvendes til anden endelig materialenyttiggørelse. Kommunalbestyrelsen skal klassificere sammenblandinger af affald egnet til materialenyttiggørelse som kildesorteret affald egnet til materialenyttiggørelse, hvis den affaldsproducerende virksomhed kan dokumentere, at sammenblandingen ikke forringer materialenyttiggørelsen af hvert enkelt materiale. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om, at stoffer eller genstande, som opfylder kriterierne i stk. 5, ikke længere er affald. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal i sin afgørelse efter stk. 4 inddrage følgende kriterier 1) stoffet eller genstanden har gennemgået en nyttiggørelsesoperation, herunder genanvendelse, 2) stoffet eller genstanden er almindeligt anvendt til specifikke formål, 3) der findes et marked for eller en efterspørgsel efter et sådant stof eller en sådan genstand, 4) stoffet eller genstanden opfylder de tekniske krav til de specifikke formål og lever op til gældende lovgivning og normer vedrørende produkter, og 5) anvendelsen af stoffet eller genstanden får ikke generelle negative indvirkninger på miljøet eller menneskers sundhed. Stk. 6. Kommunalbestyrelsen skal orientere Miljøstyrelsen om afgørelser truffet efter stk. 4. Miljøstyrelsen offentliggør disse afgørelser på www.mst.dk. Stk. 7. Miljøstyrelsen træffer afgørelse efter stk. 1-5 om klassificering af affald i forbindelse med Miljøstyrelsens tilsyn efter bekendtgørelse om overførsel af affald. 78 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Stk. 8. Stk. 7 gælder også, hvis den i stk. 1 nævnte myndighed er til stede samtidig med Miljøstyrelsen og fører eget tilsyn efter loven eller regler udstedt i medfør heraf. 5. Kommunalbestyrelsen skal orientere Miljøstyrelsen om afgørelser, hvor affald, som løbende fremkommer fra en virksomhed, og som opfylder kriterierne i bilag 4, men som ikke fremgår markeret som farligt affald i bilag 2, er blevet klassificeret som farligt affald i henhold til bilag 4. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal ligeledes orientere Miljøstyrelsen om affald, der løbende fremkommer fra en virksomhed, og som ikke opfylder kriterierne i bilag 4, men som fremgår af bilag 2 markeret som farligt affald. Klassificering af skibe 6. Kommunalbestyrelsen afgør, om et skib på 1.500 ton letvægt (egenvægt) eller derunder er affald. Kommunalbestyrelsen afgør samtidig, om skibet tillige skal klassificeres som farligt affald. Stk. 2. Miljøstyrelsen afgør, om et skib over 1.500 ton letvægt (egenvægt) er affald. Miljøstyrelsen afgør samtidig, om skibet tillige skal klassificeres som farligt affald. 7. Når et skib, der er ældre end 25 år og har en skroglængde på mere end 15 meter ved vandlinjen, er beliggende i en dansk havn og overdrages med henblik på eksport eller ønskes eksporteret, skal overdrageren eller eksportøren straks give kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor skibet ligger, underretning herom med angivelse af skibets fremtidige destination og formål. 8. Umiddelbart efter underretning efter 7, eller hvis kommunalbestyrelsen i øvrigt fra anden side får underretning om salg eller overdragelse, der kan sidestilles med salg, eller forestående eksport af et skib, der ligger i havn, foretager kommunalbestyrelsen besigtigelse af skibet. Ved besigtigelsen skal kommunalbestyrelsen inspicere skibets stand og dokumenter, der kan have betydning for vurdering af en klassificering af skibet efter 6, herunder dokumentation for skibets egenvægt. Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen konstaterer, at det konkrete skib har en egenvægt over 1.500 ton letvægt (egenvægt), indsendes sagen med kommunalbestyrelsens bemærkninger og sagens dokumenter til Miljøstyrelsen hurtigst muligt og senest tre arbejdsdage efter besigtigelsen. Hidtidig og fremtidig ejer underrettes herom. Stk. 3. I situationer, hvor skibet formodes at skulle eksporteres til en destination uden for EU/ EØS, og hvor skibets alder, destination og stand m.v. umiddelbart giver grundlag for at antage, at skibet er affald eller farligt affald, kan myndighederne straks træffe afgørelse om, at skibet ikke må forlade den danske havn, førend der er truffet afgørelse efter 6, jf. 10, stk. 1. 9. Til brug for en afgørelse om hvorvidt et skib er affald, indhenter den kompetente myndighed, inden tre dage fra konstateringen af, at kommunalbestyrelsen, henholdsvis Miljøstyrelsen er kompetent myndighed, følgende oplysninger: 1) Dokumentation af ejerforhold. 2) Registrering af skibet samt status for certifikater og klassifikationer. 3) Dokumentation, evt. i form af tro og love erklæringer, af ejers hensigter med skibet. 4) Dokumentation for de økonomiske forhold ved salg og videre skæbne for skibet. 5) Andre nødvendige oplysninger for afgørelsen af den konkrete sag. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 79

10. Den kompetente myndighed afgør hurtigst muligt og senest otte arbejdsdage fra det tidspunkt, hvor oplysningerne efter 9, nr. 1-5, foreligger, om skibet klassificeres som affald og underretter ejeren af skibet samt eventuelle andre implicerede parter om afgørelsen. Stk. 2. Såfremt skibet er blevet klassificeret som affald og ikke ønskes eksporteret, meddeler skibets ejer snarest muligt den kompetente myndighed, hvilken godkendt affaldsbehandler ejeren ønsker skal stå for behandlingen. 11. Til brug for en afgørelse efter 6 og 10 skal ejere, købere, sælgere, eller eksportører efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller Miljøstyrelsen afgive alle oplysninger i deres besiddelse vedrørende et stof eller genstand, herunder om ejerforhold, oprindelse, tilstand, tekniske oplysninger, påtænkt anvendelse, sammensætning eller eventuelt påtænkt destination. Kapitel 4 Kommunal affaldshåndtering affaldshierarki 12. Den kommunale affaldshåndtering skal, jf. dog stk. 2, ske i overensstemmelse med følgende affaldshierarki: 1) Forberedelse med henblik på genbrug. 2) Genanvendelse. 3) Anden nyttiggørelse. 4) Bortskaffelse. Stk. 2. Affaldshierarkiet kan fraviges for særlige affaldsstrømme, hvis fravigelsen er begrundet i en livscyklusbetragtning. Stk. 3. Anvendelsen af affaldshierarkiet og fravigelser herfra skal ske med henblik på at opnå det bedste samlede miljømæssige resultat, jf. lovens 1 og 3. Kapitel 5 Kommunal affaldsplanlægning 13. Kommunalbestyrelsen udarbejder og vedtager en 12-årig kommunal plan for håndtering af affald. Planen skal revideres mindst hvert 6. år, jf. dog 96. Stk. 2. Den kommunale affaldshåndteringsplan skal indeholde: 1) En kortlægningsdel, som beskriver status for affaldsområdet i kommunen, jf. 14. 2) En målsætningsdel, som redegør for kommunens overordnede målsætninger på affaldsområdet. 3) En planlægningsdel med særlig fokus på planlægningen de første 6 år af planperioden, jf. 15. Stk. 3. Ved udarbejdelsen af den kommunale affaldshåndteringsplan finder lovens 6 b tilsvarende anvendelse. Stk. 4. Den kommunale affaldshåndteringsplan skal udarbejdes med udgangspunkt i den nationale affaldshåndteringsplan, jf. lovens 46 c, og må ikke stride mod denne. 14. Kortlægningsdelen skal indeholde: 1) Opgørelser over mængderne af affald, som produceres i kommunen, fordelt på den branche, hvor affaldet stammer fra, affaldstyper (EAK-koder), jf. bilag 2, eller affaldsfraktioner, og hvordan affaldet er nyttiggjort eller bortskaffet. 80 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

2) Opgørelser over mængderne af affald, som eksporteres fra eller importeres til kommunen, fordelt på affaldstyper. 3) Oversigt over og beskrivelser af indsamlings- og anvisningsordninger for affald. 4) Oversigt over og beskrivelser af deponerings- og forbrændingsanlæg, som kommunalbestyrelsen anvender eller anviser til, samt oplysninger om tilførte mængder af affald og kapacitet til rådighed. 5) Oplysninger om sorterings- og behandlingsanlæg m.v., som kommunalbestyrelsen anvender eller anviser til. 6) Oplysninger om kommunalbestyrelsens omkostninger ved håndtering af affald fordelt på ordninger for husholdninger og virksomheder. 15. Planlægningsdelen skal indeholde en redegørelse for: 1) Skønnet over de fremtidige affaldsmængder i kommunen, bortset fra det kildesorterede erhvervsaffald til materialenyttiggørelse. Redegørelsen skal dog indeholde et skøn over de fremtidige affaldsmængder til materialenyttiggørelse fra kommunens institutioner og virksomheder samt over erhvervsaffald til materialenyttiggørelse afleveret på genbrugspladser i kommunen af virksomheder. 2) En vurdering af behovet for nye indsamlingsordninger. 3) En beskrivelse af den forventede fremtidige håndtering af det affald, som kommunalbestyrelsen indsamler eller anviser til behandling. 4) Hvilke behandlingsanlæg, der planlægges anvendt til håndtering af det affald, som kommunalbestyrelsen indsamler, samt hvor store mængder affald, der forventes tilført de enkelte anlæg. 5) Deponerings- og forbrændingskapacitet, herunder behovet for etablering af yderligere kapacitet på baggrund af de forventede tilførte mængder af affald sammenholdt med de anvendte anlægs kapacitet og levetid. 6) Planens økonomiske konsekvenser for kommunalbestyrelsens budget og gebyrernes størrelse, jf. kapitel 8. 7) Planlagte fremtidige investeringer til renovering, ombygning eller etablering af nye anlæg, jf. 61, som er vedtaget af kommunalbestyrelsen. 8) En vurdering af i hvilket omfang de af planen omfattede foranstaltninger er i overensstemmelse med affaldshierarkiet, jf. lovens 6 b, og bidrager til at forebygge eller mindske de negative følger af affaldshåndteringen. Stk. 2. Redegørelserne i stk. 1, nr. 2-4 og 6-8, skal være detaljerede for de første 6 år og overordnede for den resterende del af planperioden. Stk. 3. Redegørelserne i stk. 1, nr. 1 og 5, skal være detaljerede for hele planperioden. 16. For at give offentligheden mulighed for tidligt og på en effektiv måde at udtale sig, inden affaldshåndteringsplanen vedtages, skal kommunalbestyrelsen foretage offentlig annoncering af forslag til affaldshåndteringsplan eller revision af affaldshåndteringsplanen. Annonceringen kan ske udelukkende digitalt på kommunens hjemmeside. Annonceringen skal som minimum indeholde oplysninger om: 1) Kommunalbestyrelsens adresse. 2) Oplysning om, at enhver har ret til at se forslaget til planen eller revision af planen. 3) Oplysning om, at enhver har ret til at kommentere forslaget inden for en frist på minimum 8 uger fra annonceringen og oplysning om, hvor kommentarer og spørgsmål kan rettes til. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 81

17. Kommunalbestyrelsen foretager offentlig annoncering af planens vedtagelse og af de begrundelser og overvejelser, der ligger til grund for planens vedtagelse, herunder om processen for offentlighedens deltagelse. Annonceringen kan ske udelukkende digitalt på kommunens hjemmeside. Affaldshåndteringsplanen skal være offentlig tilgængelig og formidles elektronisk til offentligheden, jf. bekendtgørelse om aktiv formidling af miljøoplysninger. 18. I det omfang kommunalbestyrelsens faktiske forvaltningsvirksomhed (driftsherreopgaver) efter denne bekendtgørelse varetages af et kommunalt fællesskab, kan planlægningen, jf. 13-17, foretages af det kommunale fællesskab. Kapitel 6 Kommunale affaldsregulativer 19. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde og vedtage regulativer om ordninger for affald produceret af husholdninger og virksomheder i kommunen, jf. 24, stk. 1-3, jf. dog stk. 2 og 40. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde og vedtage et selvstændigt regulativ for jord, som er affald. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal, når de udarbejder regulativerne efter stk. 1, anvende de paradigmer, som fremgår af bilag 6 og 7. Regulativerne består af en obligatorisk tekst og en tekst, der udfyldes af de enkelte kommunalbestyrelser. Paradigmerne er tilgængelige på www.miljoeportal.dk. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre de efter stk. 1 vedtagne regulativer ved indrapportering til den nationale regulativdatabase, der er tilgængelig på www.mst.dk. Stk. 5. Regulativerne efter stk. 1 træder i kraft dagen efter offentliggørelse i regulativdatabasen, medmindre en anden og senere ikrafttrædelsesdato er fastsat i regulativet. Stk. 6. Oplysninger om vedtagelse og ikrafttræden af et regulativ efter stk. 2 offentliggøres ved kommunalbestyrelsens annoncering heraf. Annonceringen kan ske udelukkende digitalt på kommunens hjemmeside. Regulativet kan tidligst træde i kraft 4 uger efter annonceringen. Samtidig med annonceringen skal regulativet være offentligt tilgængeligt og formidles elektronisk til offentligheden, jf. bekendtgørelse om aktiv formidling af miljøoplysninger. 20. Kommunalbestyrelsen skal i regulativerne fastsætte de indsamlings- og anvisningsordninger, der skal anvendes i kommunen, jf. kapitel 7. Kommunalbestyrelsen vælger selv, om felter, der i paradigmerne, jf. 19, stk. 3, er angivet med frivillig at udfylde, skal udfyldes. 21. Kommunalbestyrelsen skal i regulativerne fastsætte forskrifter om indsamlingsordningernes omfang og tilrettelæggelse m.v., herunder krav om sortering. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan herudover for indsamlingsordninger fastsætte forskrifter om: 1) Emballering af affald. 2) Beholdertype. 3) Opbevaring af affald. 4) Kapacitet for beholdere. 5) Anbringelse af beholdere, herunder adgangsveje. 6) Anvendelse af beholdere. 7) Fyldning af beholdere. 8) Renholdelse af beholdere. 9) Afhentning af beholdere. 82 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

22. Kommunalbestyrelsen skal i regulativerne fastsætte forskrifter om anvisningsordningernes omfang og tilrettelæggelse m.v., herunder krav om sortering. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan herudover for anvisningsordninger fastsætte forskrifter om: 1) Emballering af affald. 2) Mærkning af containere m.v. 3) Opbevaring af affald. 4) Forbehandling. 5) Anvisning af affald til midlertidig oplagring. 6) Undtagelse af store og uhåndterlige emner fra kravet om forbrænding, hvis de kræver særlig forbehandling udover forbehandling med kompaktor eller lignende. 7) Deklarering af affald. 23. 16 og 17 om offentlighedens inddragelse finder tilsvarende anvendelse for regulativer dog således, at enhver har ret til at kommentere forslaget inden for en frist på minimum 4 uger fra annonceringen. Stk. 2. 16 og 17 om offentlighedens inddragelse finder ikke anvendelse for regulativer efter 19, stk. 1, hvor der alene er tale om ændringer i regulativernes obligatoriske tekst. Kapitel 7 Kommunale affaldsordninger 24. Kommunalbestyrelsen skal etablere ordninger for affald, herunder jord, som er affald, produceret af husholdninger og virksomheder i kommunen, jf. dog stk. 2 og 3 og 40. Ordningerne skal fremgå af henholdsvis regulativet for husholdningsaffald, regulativet for erhvervsaffald og regulativet for jord, som er affald, jf. 19. Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for eksplosivt affald. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen må ikke etablere ordninger for eller tilbyde indsamling af kildesorteret erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse fra virksomheder, jf. dog 40, stk. 1, 41 og 42. Kommunalbestyrelsen kan dog fortsat lade kildesorteret erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse fra kommunens egne institutioner og virksomheder være omfattet af ordninger for affald egnet til materialenyttiggørelse. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen beslutter, om en ordning efter stk. 1 etableres som en indsamlingseller en anvisningsordning, jf. dog 25-27, 29-34, 37 og 40. En indsamlingsordning kan etableres som en hente- eller en bringeordning. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan etablere forskellige ordninger for den samme brugergruppe, når forskellen er begrundet i objektive kriterier som f.eks. boligtype. Stk. 6. Kommunalbestyrelsen skal konkret anvise affald, der ikke er omfattet af en indsamlingseller anvisningsordning, jf. dog stk. 2 og 3. Den konkrete anvisning skal ske på baggrund af en konkret vurdering af affaldets egenskaber, herunder nødvendige prøvetagninger og analyser til brug for klassificering og anvisning. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 83

Etablering af og krav til visse ordninger for husholdninger 25. Kommunalbestyrelsen skal etablere en indsamlingsordning i form af en henteordning for dagrenovation fra alle husholdninger. Stk. 2. I sommerhusområder, udlagt efter lov om planlægning, kan kommunalbestyrelsen erstatte en indsamlingsordning med en anvisningsordning for dagrenovation i en del af kalenderåret. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal i regulativet for husholdningsaffald fastsætte forskrifter, som er nævnt i 21, stk. 2, for indsamlingsordninger for dagrenovation. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan i regulativet for husholdningsaffald fastsætte bestemmelser om, at husholdninger kan kompostere den vegetabilske del af dagrenovationen på den matrikel, hvor husholdningen er beliggende. 26. Kommunalbestyrelsen skal etablere en indsamlingsordning for papiraffald fra husholdninger i bebyggelser, hvor der til stadighed er mere end 1000 indbyggere. Ordningen skal tilrettelægges på en sådan måde, at væsentlige dele af affaldet bliver indsamlet. Indsamlingsordningen skal som minimum dække følgende: 1) Dagblade. 2) Distriktsblade. 3) Uge- og månedsblade, herunder fag- og medlemsblade. 4) Adresseløse tryksager. 5) Adresserede forsendelser. 6) Telefonbøger. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at væsentlige dele af det indsamlede papiraffald bliver genanvendt. Stk. 3. Hvis kommunalbestyrelsen indgår en aftale med en virksomhed om håndtering af papiraffald forud for genanvendelse af papiraffaldet, skal kommunalbestyrelsen i aftalen sikre sig, at virksomheden dokumenterer, at affaldet afleveres på et anlæg, som kan genanvende papiraffaldet. 27. Kommunalbestyrelsen skal etablere en indsamlingsordning for papaffald, herunder papemballager, fra husholdninger i bebyggelser, hvor der til stadighed er mere end 1000 indbyggere. Ordningen skal tilrettelægges på en sådan måde, at væsentlige dele af affaldet bliver indsamlet. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at væsentlige dele af det indsamlede papaffald bliver genanvendt. Stk. 3. Hvis kommunalbestyrelsen indgår en aftale med en virksomhed om håndtering af papaffald forud for genanvendelse heraf, skal kommunalbestyrelsen i aftalen sikre sig, at virksomheden dokumenterer, at affaldet afleveres på et anlæg, som kan genanvende papaffaldet. 28. Hvis den indsamlede mængde af papir- og papaffald, jf. 26 og 27, i kommunen udgør mindre end 55 % af det samlede papir- og pappotentiale for husholdninger i hele kommunen i to på hinanden følgende kalenderår regnet fra og med kalenderåret 2006, skal kommunalbestyrelsen tilrettelægge indsamlingsordningen, jf. 26, på en sådan måde, at der anvendes fast opsamlingsmateriel, som gør det mindst lige så nemt for husholdningerne at aflevere papiraffaldet som at aflevere dagrenovation. Stk. 2. Miljøstyrelsen forestår udarbejdelsen og offentliggørelsen af beregningerne af de samlede papir- og pappotentialer fra husholdninger for kommunerne. Offentliggørelse kan ske udelukkende digitalt på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk. I kommuner, hvor over 50 % af indbyggerne bor i landdistrikter, hvorved forstås områder med bebyggelser på under 200 indbyggere, vil potentia- 84 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

let blive beregnet med 100 % af husstande i byer med over 200 indbyggere og 50 % af husstande i landdistrikter. Miljøstyrelsen afgør tvivlspørgsmål om, hvorvidt en kommune er omfattet af stk. 2, 2. pkt. 29. Kommunalbestyrelsen skal etablere en indsamlingsordning for glasemballageaffald fra husholdninger i bebyggelser, hvor der til stadighed er mere end 2000 husstande. Ordningen skal tilrettelægges på en sådan måde, at væsentlige dele af glasemballageaffaldet, som kan forberedes til genbrug eller genanvendes, bliver indsamlet. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at væsentlige dele af det indsamlede glasemballageaffald bliver genanvendt eller forberedt til genbrug. Stk. 3. Hvis kommunalbestyrelsen indgår en aftale med en virksomhed om håndtering af glasemballageaffaldet forud for genanvendelse eller forberedelse til genbrug, skal kommunalbestyrelsen i aftalen sikre sig, at virksomheden dokumenterer, at affaldet afleveres på et anlæg, som kan genanvende glasemballageaffaldet eller forberede affaldet til genbrug. 30. Kommunalbestyrelsen skal etablere en indsamlingsordning for genanvendeligt metalemballageaffald. Ordningen skal tilrettelægges på en sådan måde, at væsentlige dele af det genanvendelige metalemballageaffald bliver indsamlet. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at væsentlige dele af det indsamlede genanvendelige metalemballageaffald bliver genanvendt. Stk. 3. Hvis kommunalbestyrelsen indgår en aftale med en virksomhed om håndtering af det genanvendelige metalemballageaffald forud for genanvendelse heraf, skal kommunalbestyrelsen i aftalen sikre sig, at virksomheden dokumenterer, at affaldet afleveres på et anlæg, som kan genanvende metalemballageaffaldet. 31. Kommunalbestyrelsen skal etablere en indsamlingsordning for genanvendeligt plastemballageaffald, herunder for affald i form af plastflasker og -dunke. Ordningen skal tilrettelægges på en sådan måde, at væsentlige dele af det genanvendelige plastemballageaffald bliver indsamlet. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at væsentlige dele af den indsamlede plastemballageaffald bliver oparbejdet og genanvendt som plastmateriale. Stk. 3. Hvis kommunalbestyrelsen indgår en aftale med en virksomhed om håndtering af plastemballageaffaldet forud for oparbejdning og genanvendelse heraf, skal kommunalbestyrelsen i aftalen sikre sig, at virksomheden dokumenterer, at affaldet afleveres på et anlæg, som kan oparbejde og genanvende plastemballage. 32. Kommunalbestyrelsen skal etablere en indsamlingsordning i form af en bringeordning, der giver husholdninger i kommunen adgang til mindst én genbrugsplads. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at det alene er tilladt for husholdningerne i kommunen at aflevere emballeret affald på genbrugspladser, hvis affaldet er emballeret i klare plastsække. 33. Kommunalbestyrelsen skal etablere en indsamlingsordning for PVC-affald. Ordningen skal tilrettelægges på en sådan måde, at væsentlige dele af både genanvendeligt og ikke-genanvendeligt PVC-affald indsamles. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at væsentlige dele af det indsamlede genanvendelige PVC-affald bliver genanvendt, og at væsentlige dele af det ikke-genanvendelige PVC-affald bliver deponeret. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 85

Stk. 3. Hvis kommunalbestyrelsen indgår en aftale med en virksomhed om håndtering af PVC-affald forud for genanvendelse eller deponering heraf, skal kommunalbestyrelsen i aftalen sikre sig, at virksomheden dokumenterer, at genanvendeligt og deponeringsegnet PVC-affald sorteres og afleveres på et anlæg, som kan genanvende genanvendeligt PVC-affald eller på et anlæg, hvorpå der kan deponeres ikke-genanvendeligt PVC-affald. 34. Kommunalbestyrelsen skal etablere en indsamlingsordning for affald af imprægneret træ. Indsamlingsordningen skal tilrettelægges på en sådan måde, at væsentlige dele af det imprægnerede træ bliver indsamlet. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at væsentlige dele af det indsamlede affald af imprægneret træ deponeres, medmindre kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering finder, at det imprægnerede træaffald er egnet til materialenyttiggørelse eller er forbrændingsegnet. Stk. 3. Hvis kommunalbestyrelsen indgår en aftale med en virksomhed om håndtering af træaffaldet forud for genanvendelse, forbrænding eller deponering heraf, skal kommunalbestyrelsen i aftalen sikre sig, at virksomheden dokumenterer, at affaldet afleveres på et anlæg, som kan genanvende, forbrænde eller deponere træaffaldet. 35. Kommunalbestyrelsen skal etablere en ordning for byggeog anlægsaffald, som giver husholdningerne mulighed for at sortere i overensstemmelse med kravene til sortering i 65, stk. 1 og 2. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at væsentlige dele af det omfattede byggeog anlægsaffald bliver forberedt til genbrug, genanvendt eller anvendt til anden endelig materialenyttiggørelse. Stk. 3. Hvis kommunalbestyrelsen indgår en aftale med en virksomhed om håndtering af byggeog anlægsaffald til materialenyttiggørelse, skal kommunalbestyrelsen i aftalen sikre sig, at virksomheden dokumenterer, at affaldet bliver forberedt til genbrug, genanvendt eller anvendt til anden endelig materialenyttiggørelse. 36. Kommunalbestyrelsen kan i regulativet for husholdningsaffald fastsætte bestemmelser om, at affald af neddelt kreosotbehandlet træ skal forbrændes med energiudnyttelse. Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen indgår en aftale med en virksomhed om håndtering af neddelt kreosotbehandlet træaffald forud for forbrænding heraf, skal kommunalbestyrelsen i aftalen sikre sig, at virksomheden dokumenterer, at affaldet afleveres på et anlæg, som kan forbrænde affald af neddelt kreosotbehandlet træ. 37. Kommunalbestyrelsen skal etablere en indsamlingsordning for farligt affald, der ikke er omfattet af 25-27 og 29-36. 38. Kommunalbestyrelsen kan, uanset 50, i regulativet for husholdningsaffald fastsætte bestemmelser om, at borgere og grundejere må afbrænde: 1) Haveaffald i perioden 1. december til 1. marts, jf. dog stk. 3. 2) Rent, tørt træ, der er affald, på særligt indrettede bålpladser. 3) Haveaffald Sankt Hans aften. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter i regulativet for husholdningsaffald de nærmere betingelser for de i stk. 1 nævnte former for afbrænding af affald, herunder eventuelle afstandskrav og krav til den maksimale mængde af affald, som må afbrændes. Stk. 3. Stk. 1, nr. 1, gælder ikke for afbrænding af affald i byzone og i sommerhusområder. 86 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Benyttelsespligt og oplysningspligt for husholdninger 39. Når en kommunal ordning er fastlagt i regulativet for husholdningsaffald, jf. 24, stk. 1, og regulativet er trådt i kraft, er borgere og grundejere forpligtet til at benytte ordningen, som foreskrevet. Når kommunalbestyrelsen giver en konkret anvisning, jf. 24, stk. 6, er borgere og grundejere forpligtet til at følge anvisningen. Stk. 2. Borgere og grundejere skal sikre sortering af affald i overensstemmelse med de ordninger, der fremgår af regulativet for husholdningsaffald. Stk. 3. Borgere og grundejere skal på anmodning fra kommunalbestyrelsen godtgøre, at affaldet er håndteret i overensstemmelse med de af kommunalbestyrelsen etablerede ordninger eller kommunalbestyrelsens konkrete anvisning. Etablering af og krav til visse ordninger for virksomheder 40. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde både virksomheder, som er hjemhørende i kommunen, og virksomheder, som ikke er hjemhørende i kommunen, herunder udenlandske virksomheder, adgang til mindst én genbrugsplads, jf. dog stk. 3. Ordningen giver virksomhederne adgang til genbrugspladsen med affald, der i karakter svarer til det, husholdninger har adgang med. Der betales for genbrugspladsen efter reglerne i 57-58, hvis tilbuddet benyttes. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal for virksomheder begrænse adgangen efter stk. 1 til affald bragt til pladsen i indregistrerede køretøjer, der vejer op til 3500 kg. Kommunalbestyrelsen skal endvidere give virksomhederne adgang til genbrugspladsen med affald, som transporteres i en på køretøjet monteret trailer. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen planlægger, jf. 15, stk. 1, nr. 1, med henblik på løbende at stille kapacitet til rådighed for virksomhederne på kommunens genbrugsplads. Kommunalbestyrelsen skal dog ikke sikre, at der til enhver tid er kapacitet på genbrugspladsen til enhver virksomhed (beredskabskapacitet), idet kommunalbestyrelsen ved manglende kapacitet på genbrugspladsen anviser eller henviser til anden tilsvarende håndtering. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at det alene er tilladt for virksomheder at aflevere emballeret affald på genbrugspladser, hvis affaldet er emballeret i klare plastsække. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal begrænse adgangen til at aflevere farligt affald på kommunens genbrugspladser til aflevering af 200 kg. farligt affald om året pr. virksomhed. I opgørelsen af de 200 kg. farligt affald indgår ikke: 1) Bærbare batterier og akkumulatorer, som defineret i bekendtgørelse om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer. 2) Affald af elektrisk og elektronisk udstyr fra husholdninger omfattet af producentansvar, som defineret i bekendtgørelse om markedsføring af elektrisk og elektronisk udstyr samt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr. Stk. 6. Kommunalbestyrelsen skal udstede en kvittering til virksomheder, der afleverer farligt affald på en genbrugsplads, for aflevering af det farlige affald. 41. Kommunalbestyrelsen kan indtil den 1. januar 2016 tilbyde virksomheder i kommunen, at de omfattes af en ordning for organisk affald fra deres dagrenovationslignende affald. Stk. 2. Stk. 1 finder kun anvendelse, hvor kommunalbestyrelsen i sit regulativ for husholdningsaffald har fastsat bestemmelser om, at organisk affald skal udsorteres fra dagrenovationen, og har etableret en selvstændig ordning for dette affald. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 87

42. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde virksomheder i kommunen, som er beliggende i ejendomme med både husholdninger og virksomheder, at de omfattes af den eller de ordninger for kildesorteret genanvendeligt affald, som kommunen har etableret for husholdningerne. Stk. 2. Stk. 1 finder kun anvendelse, hvor kommunalbestyrelsen i sit regulativ for husholdningsaffald har fastsat en indsamlingsordning organiseret som en henteordning for det genanvendelige affald. 43. Kommunalbestyrelsen skal etablere en ordning for ikke-genanvendeligt PVC-affald. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at væsentlige dele af mængden af ikke-genanvendeligt PVC-affald deponeres. Stk. 3. Hvis kommunalbestyrelsen indgår en aftale med en virksomhed om håndtering af ikke-genanvendeligt PVC-affald forud for deponering heraf, skal kommunalbestyrelsen i aftalen sikre sig, at virksomheden dokumenterer, at affaldet modtages af et anlæg, som kan deponere det ikke-genanvendelige PVC-affald. 44. Kommunalbestyrelsen kan i regulativet for erhvervsaffald beslutte, at affald af neddelt kreosotbehandlet træ skal forbrændes med energiudnyttelse. Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen indgår en aftale med en virksomhed om håndtering af affald af neddelt kreosotbehandlet træ forud for forbrænding heraf, skal kommunalbestyrelsen i aftalen sikre sig, at virksomheden dokumenterer, at affaldet afleveres på et anlæg, som kan forbrænde affald af neddelt kreosotbehandlet træ. 45. Kommunalbestyrelsen skal etablere en ordning for affald af imprægneret træ, som ikke kan materialenyttiggøres, således at træaffaldet deponeres, medmindre kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering finder, at det imprægnerede træaffald er forbrændingsegnet. 46. Kommunalbestyrelsen kan, uanset 50, i regulativet for erhvervsaffald fastsætte bestemmelser om, at det er tilladt for gartnerier, ansvarlige for naturplejeaktiviteter m.v. at afbrænde eget haveaffald, parkaffald og haveaffaldslignende affald på lokaliteten, hvor affaldet er frembragt, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter i regulativet for erhvervsaffald de nærmere betingelser for afbrændingen, herunder eventuelle afstandskrav og krav til den maksimale mængde af affald, som må afbrændes. Stk. 3. Det er, uanset 50, tilladt for skovbrug at afbrænde træstød og hugstaffald i sammenhængende bevoksninger af skovtræarter på mindst 0,5 ha og mindst 20 meters bredde. Benyttelsespligt og oplysningspligt for virksomheder 47. Når en kommunal ordning for affald er fastlagt i regulativet for erhvervsaffald, og regulativet er trådt i kraft, er virksomheder forpligtet til at benytte ordningen, som foreskrevet. Når kommunalbestyrelsen giver en konkret anvisning, er virksomheder endvidere forpligtet til at følge anvisningen. Stk. 2. Virksomheder kan, uanset stk. 1, eksportere deres forbrændingsegnede affald til et nyttiggørelsesanlæg i udlandet efter reglerne i forordning om overførsel af affald og bekendtgørelse om overførsel af affald. 88 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

48. Kommunalbestyrelsen skal efter ansøgning meddele en virksomhed fritagelse for benyttelsespligten i 47, stk. 1, for så vidt angår farligt affald, som ikke er kildesorteret affald egnet til materialenyttiggørelse, hvis virksomheden godtgør, at det farlige affald kan håndteres miljømæssigt forsvarligt ved virksomhedens egen foranstaltning. Kommunalbestyrelsen skal som dokumentation forlange kopi af aftale med et miljøgodkendt anlæg, som kan behandle den pågældende affaldstype, eller dokumentation for, at virksomheden selv råder over et anlæg, som kan behandle den pågældende affaldstype. Stk. 2. Fritagelsen efter stk. 1 er gældende, så længe virksomhedens aftale med det miljøgodkendte anlæg består, eller virksomheden selv råder over et anlæg, som kan behandle den pågældende affaldstype. Stk. 3. Virksomheden har pligt til at oplyse kommunalbestyrelsen om ændringer i forholdene beskrevet i stk. 2 med henblik på, at virksomheden kan omfattes af den kommunale ordning for farligt affald. 49. Virksomheder skal på anmodning fra kommunalbestyrelsen godtgøre, at affaldet er håndteret i overensstemmelse med de af kommunalbestyrelsen etablerede ordninger eller kommunalbestyrelsens konkrete anvisning eller er eksporteret, jf. 47, stk. 2. Stk. 2. Ved væsentlige ændringer i relation til affald omfattet af de kommunale ordninger for så vidt angår affaldets mængde, sammensætning eller egenskaber skal virksomheden straks underrette kommunalbestyrelsen herom med henblik på kommunalbestyrelsens eventuelle fornyede klassificering eller anvisning. Forbrændingsegnet affald omfattet af kommunale affaldsordninger 50. Forbrænding af forbrændingsegnet affald er kun tilladt på dertil godkendte anlæg. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at forbrændingsegnet affald omfattet af kommunale affaldsordninger og konkrete anvisninger bliver forbrændt på dertil godkendte anlæg, jf. dog 38, 46, stk. 1 og 3, og 52. Stk. 3. Hvis kommunalbestyrelsen indgår en aftale med en virksomhed om håndtering af det forbrændingsegnede affald forud for forbrænding heraf, skal kommunalbestyrelsen i aftalen sikre sig, at virksomheden dokumenterer, at affaldet afleveres på et anlæg, som er godkendt til at forbrænde forbrændingsegnet affald efter lovens kapitel 5. Stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen har etableret en anvisningsordning, skal kommunalbestyrelsen opfylde forpligtelsen efter stk. 1 ved at indgå aftaler med et eller flere forbrændingsanlæg, som er godkendt efter lovens kapitel 5 til at forbrænde forbrændingsegnet affald, eller med et eller flere anlæg, som forbereder affaldet til forbrænding. Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for kommunalbestyrelsens regulativer for øer, der ikke råder over et forbrændingsanlæg, og som ikke har landfast forbindelse til et sådant. 51. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at affald, som ikke er egnet til forbrænding, ikke forbrændes, herunder at PVC-affald, f.eks. kloakrør, vinduer og gulvbelægning, og tungmetalbelastet affald, f.eks. fiskenet med blylodder og affald fra røntgenafdelinger og affald, der på lignende måde ved forbrænding kan give anledning til miljømæssige problemer, ikke forbrændes. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 89

52. Kommunalbestyrelsen kan, hvis forholdene nødvendiggør det, anvise forbrændingsegnet affald til midlertidig oplagring på et anlæg, der er godkendt til midlertidig oplagring efter lovens kapitel 5, dog højst i 1 år. Anvisning til midlertidig oplagring kan ikke omfatte dagrenovation eller andet let fordærveligt affald. Stk. 2. Miljøstyrelsen kan dispensere fra den i stk. 1 nævnte frist på 1 år ved midlertidig oplagring af affald, hvis der opstår midlertidige kapacitetsproblemer på forbrændingsanlæggene. Stk. 3. Miljøstyrelsen kan, med henblik på konkret anvendelse ved etablering af nye deponeringsanlæg eller -enheder for blandet affald, dispensere fra ordningen eller anvisningen efter 50, stk. 2. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at pligten til at benytte forbrændingsanlæg, som er godkendt, jf. lovens kapitel 5, ikke gælder, hvis det eller de anlæg, hvortil det er muligt at anvise affaldet, er ude af drift midlertidigt som følge af driftsuheld. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune kan bestemme, at pligten til at benytte forbrændingsanlæg, som er godkendt, jf. lovens kapitel 5, ikke gælder i tilfælde af renoveringer af forbrændingsanlæg, hvortil der normalt anvises, hvis renoveringsarbejdet gør anlægget uegnet til at modtage og behandle affald. Kapitel 8 Principper for kommunalbestyrelsens fastsættelse og opkrævning af gebyrer 53. Kommunalbestyrelsen skal i et gebyrblad fastsætte gebyrer for affaldsplanlægning, etablering, drift og administration af affaldsordninger, jf. lovens 48, stk. 1, jf. dog lovens 48, stk. 2. Gebyrbladet skal godkendes af kommunalbestyrelsen og offentliggøres på kommunens hjemmeside. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte og opkræve særgebyrer for de ekstraomkostninger, som kommunalbestyrelsen påføres af den enkelte affaldsproducent, herunder omkostninger som følger af borgeres, grundejeres eller virksomheders ukorrekte sortering eller ekstra omkostninger til afhentning af affald fra borgere, grundejere eller virksomheder. Stk. 3. Gebyrer efter stk. 1 skal for så vidt angår husholdninger opkræves hos den, der har tinglyst adkomst på ejendommen, jf. lovens 48, stk. 6. Stk. 4. Gebyrer efter stk. 1 skal for så vidt angår virksomheder opkræves hos den i CVR-registret registrerede ejer af virksomheden, jf. lovens 48, stk. 7. Gebyret skal opkræves for hvert p-nummer, som er registreret i registret, jf. dog 60, stk. 1-4. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal opkræve gebyret efter stk. 4 for året hos de virksomheder, som er beliggende i kommunen den 1. januar i gebyråret. Kommunalbestyrelsen skal i sin fastsættelse af gebyret lægge oplysninger om virksomhedernes branchekode og antal ansatte, som fremgår af CVR-registret den 1. januar i gebyråret, til grund. 54. Kommunalbestyrelsen skal opgøre omkostningerne ved den enkelte indsamlings- og anvisningsordning efter opdelingen i det kommunale budget- og regnskabssystem, således at den samlede gebyrindtægt for hver ordning alene skal dække kommunens omkostninger til ordningen, jf. lovens 48, stk. 3. Hvis en ordning omfatter både husholdninger og virksomheder, skal omkostningerne til ordningen fordeles på henholdsvis husholdninger og virksomheder i overensstemmelse med de omkostninger til håndtering, som henholdsvis husholdninger og virksomheder giver anledning til. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal kontere gebyret for den nationale regulativdatabase, jf. 91, og gebyret for Affaldsdatasystemet, jf. bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet, på kontoen for det i 90 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

55, stk. 1, og 56, stk. 1, angivne gebyr for administration. Gebyret skal fordeles med halvdelen til husholdninger i kommunen og halvdelen til virksomheder i kommunen. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan opkræve et samlet gebyr for alle de ordninger, som en husholdning eller virksomhed er forpligtet til at betale til. Kommunalbestyrelsen skal efter anmodning dokumentere fordelingen af omkostningerne på de forskellige ordninger. 55. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og opkræve gebyr hos alle husholdninger i kommunen, herunder sommerhuse og kolonihaver, til dækning af de af kommunens generelle administrationsomkostninger, herunder omkostninger forbundet med administration af anvisningsordninger, regulativfastsættelse, affaldsdata- og regulativsystem, information, konkrete anvisninger om håndtering af husholdningsaffald samt planlægning og administration, som ikke kan henføres til de enkelte ordninger, jf. stk. 3-7. Den samlede gebyrindtægt skal dække den del af kommunens omkostninger til denne administration og planlægning, der vedrører husholdninger. Gebyret kan fastsættes som et gennemsnitsgebyr for alle husholdninger, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan i gebyrbladet fastsætte fordelingen af omkostningerne mellem forskellige typer af husholdninger, f.eks. enfamilieshuse og etageejendomme samt ejendomme, der ikke benyttes til helårsbeboelse. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og opkræve et gebyr for indsamlingsordninger for dagrenovation hos alle husholdninger i kommunen, som er omfattet af ordningen. Gebyret skal indeholde omkostninger til administration af ordningen. For indsamlingsordninger i form af henteordninger skal gebyret fastsættes på baggrund af den service, der med ordningen stilles til rådighed for husholdningen, defineret ved enten vægten af det affald, der hentes, beholdervolumen eller tømningsfrekvens eller en kombination af disse kriterier, jf. dog stk. 2. Der kan suppleres med yderligere kriterier, der afspejler den enkelte husholdnings belastning af ordningen. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og opkræve et gebyr for indsamlingsordninger for papir, pap og glas hos alle husholdninger i kommunen, som er omfattet af ordningen. Gebyret skal indeholde omkostninger til administration af ordningen. Gebyret kan fastsættes som et gennemsnitsgebyr, jf. dog stk. 2. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og opkræve et gebyr for indsamlingsordninger for farligt affald hos alle husholdninger i kommunen, som er omfattet af ordningen. Gebyret skal indeholde omkostninger til administration af ordningen. Gebyret kan fastsættes som et gennemsnitsgebyr, jf. dog stk. 2. Stk. 6. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og opkræve et gebyr for indsamlingsordninger for storskrald og haveaffald hos alle husholdninger i kommunen, som er omfattet af ordningen, jf. dog stk. 2. Gebyret skal indeholde omkostninger til administration af ordningen. Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og opkræve et gebyr for husholdningers adgang til at aflevere affald på genbrugspladser. Gebyret skal indeholde omkostninger til administration af ordningen. Gebyret kan fastsættes som et gennemsnitsgebyr for alle husholdninger, jf. dog stk. 2. Stk. 8. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og opkræve et gebyr for hver indsamlingsordning, som etableres i kommunen, som ikke er omfattet af stk. 3-7. Gebyret skal indeholde omkostninger til administration af ordningen. 56. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og opkræve et gebyr hos alle virksomheder i kommunen, der ikke er omfattet af 60, stk. 1-3, til dækning af kommunens generelle administrationsomkostninger, herunder omkostninger forbundet med administration af anvisningsordninger for virksomheder, regulativfastsættelse, affaldsdata- og regulativsystem, information, konkrete anvisninger om håndtering af affald fra virksomheder samt planlægning og administration, som ikke kan henføres til de enkelte EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 91

affaldsordninger, jf. stk. 2-4 og 57. Den samlede gebyrindtægt skal dække den del af kommunens omkostninger, der vedrører virksomheder. Gebyret skal fastsættes som et gennemsnitsgebyr for alle virksomheder. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og opkræve et gebyr for indsamlingsordninger for dagrenovationslignende affald hos alle virksomheder i kommunen, som er omfattet af ordningen. Gebyret skal indeholde omkostninger til administration af ordningen. Gebyret skal fastsættes på baggrund af den service, der med ordningen stilles til rådighed for virksomheden, defineret ved enten vægten af det affald, der hentes, beholdervolumen, tømningsfrekvens eller en kombination af disse kriterier. Der kan suppleres med yderligere kriterier, der afspejler den enkelte virksomheds belastning af ordningen. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og opkræve et gebyr for indsamlingsordninger for forbrændings- og deponeringsegnet farligt affald hos alle virksomheder i kommunen, som er omfattet af ordningen. Gebyret skal indeholde omkostninger til administration af ordningen. Gebyret skal differentieres efter kriterier, der afspejler den enkelte virksomheds belastning af ordningen. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og opkræve et gebyr for hver indsamlingsordning, som etableres i kommunen, som ikke er omfattet af stk. 2 og 3 og 57-59. Gebyret skal indeholde omkostninger til administration af ordningen. 57. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og opkræve et gebyr hos de virksomheder, der gør brug af tilbuddet om at aflevere affald på genbrugspladser, jf. 40, stk. 1. Gebyret skal indeholde alle omkostninger forbundet med ordningen for virksomhederne, herunder omkostninger til administration af ordningen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen bestemmer, om betalingen for adgangen sker som betaling pr. besøg eller som betaling af et abonnement eller kombinationer heraf. Stk. 3. Uanset hvilken model der vælges, skilles farligt affald fra det øvrige affald og afregnes med hensyntagen til dette affalds behandlingsudgifter. 58. Såfremt kommunalbestyrelsen tilrettelægger ordningen, jf. 57, som betaling pr. besøg, skal betalingen afspejle den enkelte virksomheds afleverede arter og mængder af affald. Ved betalingen skelnes som minimum mellem to arter: Farligt affald og andet affald. Til brug for opgørelse af den afleverede mængde af andet affald, kan der ske vejning af affaldet, opgørelsen kan baseres på størrelsen af det køretøj, der anvendes ved besøget, herunder om køretøjet har en trailer påmonteret, eller den afleverede mængde kan fastsættes på anden måde. Stk. 2. Såfremt kommunalbestyrelsen tilrettelægger ordningen som betaling af et abonnement, skal kommunalbestyrelsen tilrettelægge ordningen således, at der er en nøje sammenhæng mellem betaling for abonnementet og mængden af affald fra den enkelte virksomhed. Stk. 3. I den i stk. 2 nævnte situation skal kommunalbestyrelsen ved beregning af gebyret anvende opgørelserne af de reelle affaldsmængder fra virksomhederne, som de bliver afdækket via brugerundersøgelserne, jf. 59, til at fastsætte betalingen for abonnementet. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan ved sin fastsættelse af gebyret i den i stk. 2 nævnte situation lægge branchekoder opført i bilag 10 til grund for sin gebyrfastsættelse. 59. Såfremt kommunalbestyrelsen tilrettelægger ordningen som betaling af et abonnement, jf. 58, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen sikre, at der årligt senest 1. oktober er gennemført brugerundersøgelser på de genbrugspladser, som kommunens borgere og virksomheder anvender. Brugerundersøgelserne skal danne grundlag for fordelingen af omkostningerne mellem husholdninger og virk- 92 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

somheder og indeholde opgørelser af de mængder af affald, som forskellige kategorier af virksomheder faktisk afleverer på genbrugspladsen. 60. Kommunalbestyrelsen må ikke opkræve gebyr hos virksomheder, jf. dog stk. 6, hvor virksomhedens branchekode fremgår af bilag 8, og hvor virksomheden på p-nummer adressen har 0-1 ansatte. I opgørelsen af antal ansatte tæller ejeren af virksomheden med, hvis ejeren udfører arbejde for virksomheden. Kommunalbestyrelsen må ikke opkræve gebyr hos erhvervsfiskere uanset antal ansatte. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen må ikke opkræve gebyr hos virksomheder, jf. dog stk. 6, hvor virksomhedens virksomhedsform fremgår af bilag 9, punkt 1, og hvor virksomheden på p-nummer adressen har 0 ansatte, eller bilag 9, punkt 2, uanset antallet af ansatte i virksomheden. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen må ikke opkræve gebyr hos virksomheder, jf. dog stk. 6, som over for kommunalbestyrelsen dokumenterer, at de har en årlig momsomsætning eller lønsum på under 300.000 kr. Omsætningen opgøres for det indkomstår, som ligger to år før gebyråret. Kommunalbestyrelsen undtager virksomheder med momsomsætning under 300.000 kr. på baggrund af oplysninger, som kommunen indhenter fra SKAT. For offentlige institutioner og virksomheder opgøres omsætningen som summen af lønsums- og driftsudgifter. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan fritage virksomheder fra et eller flere af gebyrerne efter 56, stk. 1-4, hvis kommunalbestyrelsen kan lægge til grund, at virksomheden ikke har en egentlig affaldsproduktion. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en årlig skæringsdato for, hvornår anmodning om fritagelse efter stk. 3 og 4 skal være modtaget hos kommunen. Kommunalbestyrelsen lægger oplysninger om skæringsdatoen på sin hjemmeside og kommunikerer dette på anden måde til virksomhederne. Af oplysningerne skal fremgå, at der vil blive set bort fra ansøgninger om fritagelser efter skæringsdatoen. Virksomheden skal have mindst 8 uger regnet fra, at skæringsdatoen første gang fremgår af kommunens hjemmeside og er kommunikeret på anden måde til virksomhederne, til at anmode om fritagelse. Stk. 6. Såfremt en virksomhed, der er fritaget for betaling efter reglerne i stk. 1-4, benytter en eller flere kommunale affaldsordninger, skal virksomheden betale gebyret for den eller de pågældende ordninger, jf. 56-57, herunder de generelle administrationsomkostninger, jf. 56, stk. 1. Henlæggelser til fremtidige investeringer 61. Ved fastsættelse af gebyrer kan kommunalbestyrelsen lade indgå henlæggelser til planlagte investeringer, hvis 1) kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om investeringer til renovering, ombygning eller etablering af nye anlæg, 2) kommunalbestyrelsens beslutning er truffet på baggrund af et budget for investeringens omfang og en plan for finansieringen af investeringen, og 3) investeringen fremgår af den gældende affaldshåndteringsplan, jf. 15, stk. 1, nr. 7. Stk. 2. Der kan ske henlæggelser til investeringen i op til 5 år efter, at investeringsbeslutningen er truffet. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 93

Kapitel 9 Deponering af affald 62. Affaldsproducenter og affaldsindehavere må ikke fortynde eller blande affald med det formål at opfylde betingelserne for aflevering af affald til deponering, jf. bekendtgørelse om deponeringsanlæg. 63. Affaldsproducenter og affaldsindehavere må ikke aflevere følgende affald til deponering: 1) Affald i flydende form, dog ikke slam. 2) Affald, som under deponeringsforholdene er eksplosivt, brandnærende, brandfarligt eller ætsende, jf. bilag 4. 3) Klinisk risikoaffald, jf. bilag 2. 4) Dæk med en udvendig diameter på under 1,40 meter. 5) Ituskårne dæk. 6) Affald, der ikke har været underkastet forbehandling, jf. 3, nr. 23. Kravet om forbehandling forinden deponering kan dog fraviges af kommunalbestyrelsen, hvis en forbehandling ikke vil nedbringe mængden af affaldet eller farerne for menneskers sundhed eller miljøet. Kapitel 10 Erhvervsaffald og kildesorteret erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse 64. Affaldsproducerende virksomheder skal kildesortere deres affald, jf. dog 65, stk. 5 og 6, og 66. 65. Affaldsproducerende virksomheder skal altid udsortere farligt affald, PCB-holdigt affald og termoruder fra deres byggeog anlægsaffald. Stk. 2. Ud over kravet i stk. 1 indebærer kravet om kildesortering, jf. 64, for så vidt angår byggeog anlægsaffald, at de affaldsproducerende virksomheder på stedet skal sortere affaldet i som minimum følgende fraktioner, jf. dog stk. 5 og 6: 1) Natursten, f.eks. granit og flint. 2) Uglaseret tegl (mur- og tagsten). 3) Beton. 4) Blandinger af materialer fra natursten, uglaseret tegl og beton. 5) Jern og metal. 6) Gips. 7) Stenuld. 8) Jord. 9) Asfalt. 10) Blandinger af beton og asfalt. Stk. 3. Såfremt termoruder forekommer, skal den affaldsproducerende virksomhed sikre, at disse frasorteres og om muligt genbruges, forberedes til genbrug eller genanvendes. Termoruder, der ikke er egnede til genbrug eller genanvendelse, skal destrueres eller deponeres. Stk. 4. Affaldsproducerende virksomheder skal ved sortering af affaldsfraktionerne omfattet af stk. 2, nr. 1-4, sikre, at alt andet end mørtel og eventuelt armeringsjern er frasorteret, herunder at PCB-holdigt materiale er identificeret og frasorteret. 94 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Stk. 5. Den affaldsproducerende virksomhed kan undlade sortering i fraktioner, jf. stk. 2, hvor den samlede affaldsmængde fra det pågældende byggeog anlægsarbejde ikke overstiger 1 ton. Affaldet anvises i så fald af kommunalbestyrelsen til sortering. Stk. 6. Den affaldsproducerende virksomhed kan uanset stk. 2 lade usorteret byggeog anlægsaffald, som er egnet til materialenyttiggørelse, sortere på et sorteringsanlæg, som er registreret i Affaldsregistret, jf. bekendtgørelse om Affaldsregistret og om godkendelse som indsamlingsvirksomhed, som indsamlingsvirksomhed med forbehandlingsanlæg. 66. Affaldsproducerende virksomheder kan overdrage fødevareaffald i originalemballage til en virksomhed, der er registreret i Affaldsregistret som indsamlingsvirksomhed med forbehandlingsanlæg eller genanvendelsesanlæg, og som efter forbehandling sikrer håndtering af emballagen i henhold til gældende regler herom og energiudnyttelse af fødevareaffaldet og efterfølgende anvendelse heraf til jordbrugsformål. 67. Affaldsproducerende virksomheder skal sikre, at væsentlige dele af deres kildesorterede erhvervsaffald, som er egnet til materialenyttiggørelse, herunder genanvendeligt PVC-affald, affald af genanvendeligt papir, pap, karton og papmaterialer og produkter heraf samt genanvendeligt emballageaffald af glas, plast, metal og træ, forberedes til genbrug, genanvendes eller anvendes til anden endelig materialenyttiggørelse. 68. Affaldsproducerende virksomheder skal opfylde forpligtelsen efter 67 ved enten selv løbende at forberede affaldet til genbrug, genanvende affaldet eller anvende det til anden endelig materiale nyttiggørelse, eller ved efter behov, jf. dog stk. 3, at overdrage affaldet til én af følgende: 1) Et genanvendelsesanlæg eller et anlæg, som forbereder affald til genbrug, der er registreret i Affaldsregistret. 2) En indsamlingsvirksomhed. 3) En virksomhed, som kan undlade at lade sig registrere efter bekendtgørelse om Affaldsregistret og om godkendelse som indsamlingsvirksomhed. 4) Et kommunalt behandlingsanlæg, der er registreret i Affaldsregistret. 5) En kommunal genbrugsplads eller en kommunal ordning efter 41 og 42. Stk. 2. Virksomheder og anlæg kan uanset stk. 1 eksportere kildesorteret erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse til et anlæg beliggende i udlandet i overensstemmelse med reglerne i forordning om overførsel af affald og bekendtgørelse om overførsel af affald eller sikre genanvendelse eller anden endelig materialenyttiggørelse af det genanvendelige affald efter anden lovgivning. Stk. 3. Erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse må maksimalt opbevares hos den affaldsproducerende virksomhed i ét år. Stk. 4. Den affaldsproducerende virksomhed skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller Miljøstyrelsen fremvise dokumentation for, at affald er håndteret i overensstemmelse med stk. 1 eller 2. 69. Indsamlingsvirksomheder, der modtager kildesorteret erhvervsaffald, som er egnet til materialenyttiggørelse, overtager ansvaret efter 67 for at sikre, at affaldet forberedes til genbrug, genanvendes eller anvendes til anden endelig materialenyttiggørelse. Stk. 2. Den indsamlingsvirksomhed, som efter stk. 1 overtager ansvaret for affaldets behandling i henhold til stk. 1, skal sikre, at der indgås en skriftlig aftale med den, der overdrager affaldet, herom. Heraf skal det fremgå, hvilken affaldstype eller affaldstyper, som aftalen omfatter, og mængden heraf. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 95

Stk. 3. Den part, som overdrager affaldet til videre håndtering, kan beslutte, at der ikke skal indgås en skriftlig aftale. Dette gælder dog kun, hvis de i stk. 2 angivne oplysninger fremgår af en faktura, som skal opbevares af den, som overdrager ansvaret for affaldet. Stk. 4. Indgås der ikke en aftale efter stk. 2, og erstattes en sådan aftale ikke af en faktura efter stk. 3, anses affaldet for at være overgivet til en affaldstransportør. Stk. 5. Indsamlingsvirksomheder skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller Miljøstyrelsen fremvise dokumentation for, at affald, som virksomheden har overtaget ansvaret for, er anvendt til materialenyttiggørelse eller overdraget til en virksomhed eller anlæg, som nævnt i 68, stk. 1 og 2. Kapitel 11 Særlige regler om farligt affald fra virksomheder 70. Virksomheder, der frembringer farligt affald, bortset fra eksplosivt affald, skal anmelde affaldet til kommunalbestyrelsen. Stk. 2. En anmeldelse skal omfatte oplysning om affaldstype (EAK-kode) samt affaldets mængde, emballering, sammensætning og egenskaber. 71. Affaldstransportører, som transporterer farligt affald, og forhandlere og mæglere af farligt affald, som ikke skal indberette til Affaldsdatasystemet, skal føre register over transporteret mængde og type af farligt affald (EAK-kode), det farlige affalds producent og afleveringssted. Registerets oplysninger og dokumentation for disse oplysninger skal opbevares i 3 år. Stk. 2. Affaldstransportører, som transporterer farligt affald, og forhandlere og mæglere af farligt affald skal efter anmodning fra Miljøstyrelsen eller kommunalbestyrelsen afgive oplysninger fra registeret og dokumentation for disse oplysninger. 72. Virksomheder, som frembringer eksplosivt affald, skal sikre, at affaldet håndteres miljømæssigt forsvarligt på et dertil godkendt anlæg eller på områder udpeget og godkendt af miljømyndighederne. 73. Virksomheder, som frembringer eller håndterer farligt affald, skal sikre, at farligt affald ikke fortyndes eller blandes med andet farligt affald eller blandes med ikke-farligt affald, hvis der ikke er givet tilladelse hertil i medfør af loven eller regler udstedt i medfør af loven. 74. Virksomheder, som frembringer farligt affald, skal sikre, at det farlige affald er forsvarligt emballeret i nødvendigt omfang i forhold til affaldets sammensætning, mængde, vægt, volumen m.v. 75. Virksomheder, som frembringer olieaffald i form af industriolie eller smøreolie af mineralsk oprindelse, navnlig fra forbrændingsmotorer og transmissionssystemer, samt mineralolie til maskiner, turbiner og hydrauliske anordninger, skal sikre, at væsentlige dele af olieaffaldet håndteres med henblik på regenerering til baseolie. Stk. 2. Forpligtelsen i stk. 1 skal opfyldes ved at indgå aftaler med virksomheder, der indsamler olieaffald med henblik på regenerering, eller med anlæg, som oparbejder olieaffald ved regenerering til baseolie. 96 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Kapitel 12 Oplysningspligt i forbindelse med håndteringen af erhvervsaffald 76. Indsamlingsvirksomheder skal oplyse den, som det kildesorterede genanvendelige erhvervsaffald indsamles for, om: 1) Kontaktoplysninger til Miljøstyrelsen, som indsamlingsvirksomheden har fået godkendelse af, jf. bekendtgørelse om Affaldsregistret og om godkendelse som indsamlingsvirksomhed, og som fører tilsyn med virksomhedens arbejde i Danmark, eller til Erhvervs- og Vækstministeriets elektroniske kontaktpunkt (kvikskranken), jf. 16 i lov om tjenesteydelser i det indre marked. 2) Navn og adresse på Miljøstyrelsen, der fører Affaldsdatasystemet, jf. bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet, eller til Erhvervs- og Vækstministeriets elektroniske kontaktpunkt (kvikskranken), jf. 16 i lov om tjenesteydelser i det indre marked. 3) De eventuelle brancheorganisationer, som indsamlingsvirksomheden er medlem af. Stk. 2. Hvis den virksomhed, som det genanvendelige erhvervsaffald indsamles for, anmoder om det, skal indsamlingsvirksomheden oplyse om de faglige regler, der gælder for udførelsen af erhvervet, og om hvordan man får adgang til dem. Stk. 3. Oplysninger efter stk. 1 skal gøres tilgængelige eller meddeles klart og entydigt og i god tid inden aftaleindgåelse. 77. Mæglere, som arrangerer nyttiggørelse eller bortskaffelse af erhvervsaffald på andres vegne, skal oplyse den, som erhvervsaffaldet arrangeres nyttiggjort eller bortskaffet for, om: 1) Navn og adresse på Miljøstyrelsen, der fører Affaldsregistret, jf. bekendtgørelse om Affaldsregistret og om godkendelse som indsamlingsvirksomhed, eller til Erhvervs- og Vækstministeriets elektroniske kontaktpunkt (kvikskranken), jf. 16 i lov om tjenesteydelser i det indre marked. 2) De eventuelle brancheorganisationer, som mægleren, som arrangerer nyttiggørelse eller bortskaffelse af erhvervsaffald, er medlem af. Stk. 2. Hvis den affaldsproducerende virksomhed, som erhvervsaffaldet arrangeres nyttiggjort eller bortskaffet for, anmoder om det, skal mægleren oplyse om de faglige regler, der gælder for udførelsen af erhvervet, og om hvordan man får adgang til dem. Stk. 3. Oplysninger efter stk. 1 skal gøres tilgængelige eller meddeles klart og entydigt og i god tid, inden erhvervsaffaldet arrangeres nyttiggjort eller bortskaffet. Kapitel 13 Særlige regler om private og professionelle bygherrers identifikation af PCB i bygninger og anlæg og anmeldelse af affald 78. Ved følgende byggearbejder skal bygherren, inden arbejdet påbegyndes, foretage en screening af bygningen eller anlægget, eller berørte dele heraf ved renovering, for at afdække, om der kan være anvendt PCB-holdigt materiale i forbindelse med opførelse eller renovering af bygningen eller anlægget: 1) Renovering eller nedrivning af bygninger og anlæg eller dele heraf, der er opført eller renoveret i perioden 1950 til 1977, hvis renoveringen eller nedrivningen vedrører mere end 10 m 2 af en bygning eller et anlæg, eller hvis arbejdet frembringer mere end 1 ton affald. 2) Udskiftning af termoruder, der kan være fremstillet i perioden 1950 til 1977. Stk. 2. Et byggearbejde, der vedrører flere bygninger eller anlæg, skal vurderes under ét. Stk. 3. Screeningen, efter stk. 1, foretages ved at udfylde screeningsskemaet for PCB i bilag 11. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 97

79. Hvis der ikke kan svares nej til samtlige spørgsmål i screeningsskemaet for PCB i bilag 11, skal bygherren foretage en kortlægning af de dele af en bygning eller et anlæg, som kan indeholde PCB. 80. Inden byggearbejder omfattet af 78, stk. 1, påbegyndes, skal bygherren indgive en skriftlig anmeldelse til kommunalbestyrelsen. Stk. 2. En anmeldelse, jf. stk. 1, skal indsendes samtidig med en ansøgning eller anmeldelse efter byggelovgivningen, eller senest 2 uger inden byggearbejdet påbegyndes. Stk. 3. En anmeldelse, jf. stk. 1, skal være i overensstemmelse med 81 og 82. 81. En anmeldelse, som vedrører et byggearbejde, der alene er omfattet af screeningsforpligtelsen, jf. 78, stk. 1, skal som minimum indeholde følgende oplysninger: 1) Bygherrens navn og adresse. 2) Dato. 3) Bygherrens underskrift. 4) Ejendommens adresse og matrikelbetegnelse. 5) Byggeår og eventuelle renoveringsår. 6) Screeningsskemaet for PCB, jf. bilag 11. 7) De forventede affaldsmængder og -typer. 8) Den forventede behandling eller anvendelse af affaldet eller den forventede modtager af affaldet. 82. En anmeldelse, som vedrører et byggearbejde, der er omfattet af kortlægningsforpligtelsen, jf. 79, skal som minimum indeholde følgende oplysninger: 1) Bygherrens navn og adresse. 2) Dato. 3) Bygherrens underskrift. 4) Navn og adresse på den, der har udført kortlægningen. 5) Dato for kortlægningen. 6) Ejendommens adresse og matrikelbetegnelse. 7) Byggeår og eventuelle renoveringsår. 8) Resultat af analyser af repræsentative materialeprøver og en beskrivelse af den visuelle vurdering, der ligger til grund for materialeprøver. 9) Forekomsten og mængden af PCB-holdigt materiale. 10) Placering af PCB-holdigt materiale angivet med billede eller tegning, hvor der kan opstå tvivl. 11) Hvordan PCB-holdigt materiale gennem mærkning, skiltning eller andre tiltag er identificeret. 12) Hvordan PCB-holdigt materiale er planlagt fjernet og håndteret. 13) De forventede affaldsmængder og -typer. 14) Den forventede behandling eller anvendelse af affaldet eller den forventede modtager af affaldet. 83. Ved byggearbejder, der ikke er omfattet af 78, stk. 1, skal bygherren indgive en skriftlig anmeldelse til kommunalbestyrelsen senest 2 uger før byggearbejdet påbegyndes, hvis renoveringen eller nedrivningen vedrører mere end 10 m 2 af en bygning eller et anlæg, eller hvis arbejdet frembringer mere end 1 ton affald: 1) Bygherrens navn og adresse. 2) Dato. 3) Bygherrens underskrift. 98 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

4) Ejendommens adresse og matrikelbetegnelse. 5) De forventede affaldsmængder og -typer. 6) Den forventede behandling eller anvendelse af affaldet eller den forventede modtager af affaldet. Kapitel 14 Kommunale behandlingsanlæg 84. Kommunale behandlingsanlæg må ikke varetage indsamling eller behandling af kildesorteret erhvervsaffald til materialenyttiggørelse, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Et kommunalt behandlingsanlæg, ejet af en kommunalbestyrelse eller et kommunalt fællesskab, kan behandle kildesorteret erhvervsaffald til materialenyttiggørelse fra kommunens eller kommunernes egne institutioner og virksomheder. Stk. 3. Et kommunalt behandlingsanlæg kan behandle kildesorteret erhvervsaffald til materialenyttiggørelse fra andre virksomheder end de af stk. 2 omfattede, i det omfang det er i overensstemmelse med en af Miljøstyrelsen godkendt anmeldelse, jf. 99. 85. Kommunale behandlingsanlæg må alene udbyde den af Miljøstyrelsen godkendte behandlingskapacitet på markedet, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Falder mængden af husholdningsaffald til materialenyttiggørelse, som den kommunalbestyrelse eller de kommunalbestyrelser, som ejer anlægget, har kapacitetsansvar for, til under den mængde af husholdningsaffald, som blev behandlet på anlægget 26. februar 2009, kan den herved frigjorte kapacitet udbydes på markedet. Stk. 3. Effektiviseres det kommunale behandlingsanlæg således, at behandlingskapaciteten øges indenfor de i den 26. februar 2009 gældende miljøgodkendelses udledningskrav m.v., kan denne yderligere behandlingskapacitet udbydes på markedet, såfremt det ikke er muligt at udnytte den til behandling af genanvendeligt husholdningsaffald, som den kommunalbestyrelse eller de kommunalbestyrelser, som ejer anlægget, har kapacitetsansvar for. Regnskabskrav 86. Et kommunalt behandlingsanlæg, der behandler kildesorteret erhvervsaffald til materialenyttiggørelse, skal føre særskilte regnskaber for anlæggets aktiviteter i forbindelse med behandling af kildesorteret erhvervsaffald til materialenyttiggørelse, der ikke er omfattet af 84, stk. 2, og andet affald. Stk. 2. Ved udarbejdelse af regnskaber efter stk. 1 skal indtægter og omkostninger i videst muligt omfang henføres til de særskilte aktiviteter. I det omfang dette ikke er muligt, fordeles omkostningerne forholdsmæssigt mellem aktiviteterne med udgangspunkt i mængder og affaldstyper. Stk. 3. Udarbejdelse af regnskaber skal ske efter reglerne i bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v., eller hvis anlægget drives af et aktie- eller anpartsselskab eller en erhvervsdrivende fond efter årsregnskabsloven. Stk. 4. Regnskaber for de særskilte aktiviteter skal fremsendes til Miljøstyrelsen årligt senest 30 dage efter, at de er revideret af revisor og godkendt af anlæggets ansvarlige ledelse. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 99

87. Et kommunalt behandlingsanlæg, der behandler kildesorteret erhvervsaffald til materialenyttiggørelse, skal udbyde denne behandling på markedet, jf. dog 85. Det kommunale behandlingsanlæg skal fastsætte prisen for behandling på en sådan måde, at den årlige indtægt fra behandlingen af dette affald som minimum dækker de omkostninger til behandlingen, som opgøres i regnskaber efter 86. Stk. 2. Det kommunale behandlingsanlæg skal indberette opkrævede priser for behandling af andet kildesorteret erhvervsaffald til materialenyttiggørelse, end affald omfattet af 84, stk. 2, og for behandling af andet affald på anlægget i regnskabsåret til Miljøstyrelsen samtidigt med fremsendelse af regnskab til Miljøstyrelsen efter 86, stk. 4. Kapitel 15 Benchmarking af affaldsforbrændingsog deponeringsanlæg 88. De i stk. 2 angivne anlæg, der deponerer og forbrænder affald, skal hvert år senest den 1. juni for det foregående år indberette de oplysninger, som fremgår af bilag 3, til Miljøstyrelsen. Stk. 2. Indberetningspligtige anlæg er: 1) Forbrændingsanlæg: Dedikerede affaldsforbrændingsanlæg, hvor mindst 80 % af den producerede energi strammer fra affald, og hvor anlægget ikke hovedsageligt forbrænder farligt affald. 2) Øvrige forbrændingsanlæg, der ikke omfattet af nr. 1, som brænder mere end 20.000 tons affald om året, herunder anlæg, som hovedsageligt forbrænder farligt affald, dog ikke anlæg, der alene forbrænder slam. 3) Deponeringsanlæg, der er godkendt til at modtage affald efter kravene i bekendtgørelsen om deponeringsanlæg, dog ikke anlæg for havbundssedimenter. Stk. 3. Repræsentanter, f.eks. i form af brancheorganisationer eller lignende, for indberetningspligtige anlæg skal gennemgå og beskrive ligheder og forskelle i anlæggenes miljømæssige, energimæssige og økonomiske effektivitet, når Miljøstyrelsen anmoder herom. På anmodning yder Miljøstyrelsen bistand til repræsentanterne. Stk. 4. Miljøstyrelsen offentliggør på www.mst.dk hvert år senest den 1. november en benchmarking på baggrund af oplysningerne indberettet efter stk. 1 og gennemgangen og beskrivelsen efter stk. 3. Stk. 5. Miljøstyrelsen fritager anlæg, jf. stk. 1, for at indberette oplysninger, som senest den 1. juni er indberettet for det foregående år i et grønt regnskab efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger. Kapitel 16 Den nationale regulativdatabase 89. Miljøstyrelsen varetager udvikling, drift, vedligeholdelse og administration af den nationale database over kommunale affaldsregulativer. 90. Den nationale regulativdatabase har til formål at give en samlet oversigt over gældende kommunale affaldsregulativer. 100 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

91. Miljøstyrelsen opkræver hos kommunalbestyrelsen gebyr til dækning af omkostninger til udvikling, drift, vedligeholdelse og administration af den nationale regulativdatabase. Gebyret udgør i alt 147 kr. pr. 1.000 indbyggere årligt og fordeles pr. kommune forholdsmæssigt efter indbyggertal pr. 1. januar i gebyråret. Gebyret skal indbetales til Miljøstyrelsen én gang årligt den 1. juni. Stk. 2. Gebyrsatsen nævnt i stk. 1 gælder for omkostningerne i stk. 1. Gebyret gælder for 2013 og reguleres årligt pr. 1. januar på grundlag af det seneste offentliggjorte pris- og lønindeks i Finansministeriets Økonomiske Administrative Vejledning. Den aktuelle gebyrsats offentliggøres på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk. Kapitel 17 Tilsyn 92. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, at bestemmelserne i denne bekendtgørelse overholdes, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Når Miljøstyrelsen træffer afgørelser efter denne bekendtgørelse, fører Miljøstyrelsen tilsyn med overholdelsen af disse afgørelser. Kapitel 18 Administrative bestemmelser 93. Afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Kapitel 19 Straf 94. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der 1) undlader at afgive oplysninger efter 11, 2) overtræder forskrifter, der er fastsat af kommunalbestyrelsen i medfør af 19, stk. 1 og 2, 21, stk. 1 og 2, og 22, stk. 1 og 2, 3) undlader at benytte ordninger etableret efter 24, stk. 1, 4) undlader at efterkomme kommunalbestyrelsens konkrete anvisning efter 24, stk. 6, 39, stk. 1, 2. pkt., eller 47, stk. 1, 2. pkt., 5) undlader at sortere i overensstemmelse med de ordninger, som fremgår af regulativet, jf. 39, stk. 2, 6) afleverer affald på genbrugspladsen i strid med 40, stk. 1, 3. pkt., 7) undlader at godtgøre, at affaldet er håndteret i overensstemmelse med de af kommunalbestyrelsen fastsatte og etablerede ordninger, jf. 39, stk. 3, og 49, stk. 1, 8) undlader at underrette kommunalbestyrelsen om væsentlige ændringer i affaldets mængde, sammensætning eller egenskaber, jf. 49, stk. 2, 9) afbrænder affald på et ikke godkendt anlæg, jf. 50, stk. 1, 10) afgiver urigtige oplysninger ved dokumentation over for kommunalbestyrelsen, jf. 60, stk. 3, 11) fortynder eller blander affald med det formål at opfylde betingelserne for aflevering af affald til deponering, jf. 62, 12) afleverer affaldstyper til deponering i strid med 63, nr. 1-6, 13) undlader at kildesortere affald, jf. 64, EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 101

14) undlader at sortere byggeog anlægsaffald eller undlader at følge kommunalbestyrelsens anvisning, jf. 65, stk. 1-4, og stk. 5, 2. pkt., 15) undlader at sikre, at væsentlige dele af deres kildesorterede erhvervsaffald, som er egnet til materialenyttiggørelse, forberedes til genbrug, genanvendes eller anvendes til anden endelig materialenyttiggørelse, jf. 67 og 69, jf. 67, 16) undlader at aflevere kildesorteret erhvervsaffald, som er egnet til materialenyttiggørelse, som foreskrevet i 68, stk. 1 og 2, 17) opbevarer erhvervsaffald, som er egnet til materialenyttiggørelse, i mere end ét år, jf. 68, stk. 3, 18) undlader at efterkomme en anmodning fra kommunalbestyrelsen efter 68, stk. 4, om at fremvise dokumentation for, at affald er håndteret i overensstemmelse med 68, stk. 1 og 2, 19) undlader at indgå en skriftlig aftale eller gøre brug af faktura med de angivne oplysninger, jf. 69, stk. 2 og 3, 20) undlader at efterkomme en anmodning fra kommunalbestyrelsen efter 69, stk. 5, om at fremvise dokumentation for, at affald, som virksomheden har overtaget ansvaret for er anvendt til materialenyttiggørelse eller er overdraget til en virksomhed eller et anlæg som nævnt i 68, stk. 1 og 2, 21) undlader at anmelde frembringelse af farligt affald, jf. 70, stk. 1, 22) undlader at føre register efter 71, stk. 1, 23) undlader at afgive oplysninger fra registret og dokumentation for disse oplysninger, jf. 71, stk. 2, 24) undlader at sikre at eksplosivt affald håndteres miljømæssigt forsvarligt, jf. 72, 25) undlader at sikre at farligt affald ikke fortyndes eller blandes med andet affald, jf. 73, 26) undlader at sikre at det farlige affald er forsvarligt emballeret, jf. 74, 27) undlader at sikre forsvarlig håndtering af olieaffald, jf. 75, stk. 1 og 2, 28) undlader at afgive de i 76, stk. 1, og 77, stk. 1, angivne oplysninger, herunder klart, entydigt og i god tid, jf. 76, stk. 3, og 77, stk. 3, 29) undlader at oplyse om faglige regler, jf. 76, stk. 2, og 77, stk. 2, 30) undlader at foretage screening, jf. 78, 31) undlader at foretage kortlægning, jf. 79, 32) undlader at indgive anmeldelse, jf. 80, og medsende de i 81 eller 82 angivne oplysninger, 33) undlader at indgive anmeldelse, jf. 83, 34) indsamler eller behandler kildesorteret erhvervsaffald til materialenyttiggørelse i strid med 84, stk. 1, 35) udbyder behandling af kildesorteret erhvervsaffald til materialenyttiggørelse i strid med 85, 36) undlader at føre særskilte regnskaber, jf. 86, stk. 1-3, 37) undlader at fremsende regnskaber rettidigt til Miljøstyrelsen, jf. 86, stk. 4, 38) undlader at udbyde behandling på markedsvilkår, jf. 87, stk. 1, 39) undlader at indberette opkrævede priser, jf. 87, stk. 2, 40) undlader at indberette oplysninger, jf. 88, stk. 1, 41) undlader at gennemgå og beskrive ligheder og forskelle i anlæggenes miljømæssige, energimæssige og økonomiske effektivitet, jf. 88, stk. 3, 1. pkt., eller 42) tilsidesætter vilkår knyttet til en tilladelse, godkendelse eller dispensation efter bekendtgørelsen. Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er 1) )voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare derfor eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. 102 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Kapitel 20 Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser 95. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2013. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1415 af 12. december 2011 om affald ophæves, jf. dog stk. 3. Stk. 3. De hidtidige regler finder fortsat anvendelse for indberetning af data til Affaldsdatasystemet foretaget inden den 1. januar 2013. 96. Kommunalbestyrelsen skal vedtage den første affaldshåndteringsplan efter denne bekendtgørelse senest den 1. januar 2014. Planen skal gælde i perioden 2014-2018 og skal dække perioden 2014-2024, begge år inklusive. 97. Hvis kommunalbestyrelsen pr. 1. januar 2013 ikke har udarbejdet et regulativ for erhvervsaffald, der tilbyder både virksomheder, som er hjemhørende i kommunen, og virksomheder, som ikke er hjemhørende i kommunen, herunder udenlandske virksomheder, adgang til mindst én genbrugsplads, jf. 40, stk. 1, gælder der, indtil regulativet er ændret i overensstemmelse med denne bekendtgørelse, følgende: 1) Virksomheder, som er hjemhørende i kommunen, og virksomheder, som ikke er hjemhørende i kommunen, herunder udenlandske virksomheder, skal have adgang til mindst én genbrugsplads i kommunen. 2) Virksomhederne i nr. 1 skal have adgang til genbrugspladsen med affald, der i karakter svarer til det, husholdninger har adgang med. 3) Virksomheder, som ikke er hjemhørende i kommunen, skal i øvrigt have adgang på samme vilkår som virksomheder, som er hjemhørende i kommunen. 4) Virksomheder, der benytter tilbuddet, skal betale gebyr efter kommunens gebyrblad for virksomheders benyttelse af genbrugspladser. 98. Indtil 15. januar 2013 kan skriftlig anmeldelse jf. 80 og 83, indgives til kommunalbestyrelsen samtidig med eller indtil en uge efter, at et byggearbejde omfattet af 78, stk. 1, og 83 påbegyndes. Stk. 2. Indtil 1. februar 2013 kan skriftlig anmeldelse, jf. 80 og 83, indgives til kommunalbestyrelsen samtidig med, at et byggearbejde omfattet af 78, stk. 1, og 83 påbegyndes. 99. Verserende sager om godkendelse af kommunale behandlingsanlægs fortsatte behandling af kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald anmeldt efter 95 i bekendtgørelse nr. 48 af 13. januar 2010 om affald færdigbehandles efter reglerne i 96 i bekendtgørelse nr. 48 af 13. januar 2010 om affald. Miljøministeriet, den 18. december 2012 Ida Auken / Claus Torp EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 103

Bilag 1 Indholdsfortegnelse til affaldsbekendtgørelsen Kapiteloversigt Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 Kapitel 12 Kapitel 13 Kapitel 14 Kapitel 15 Kapitel 16 Kapitel 17 Kapitel 18 Kapitel 19 Kapitel 20 Anvendelsesområde Definitioner Klassificering Kommunal affaldshåndtering affaldshierarki Kommunal affaldsplanlægning Kommunale affaldsregulativer Kommunale affaldsordninger Principper for kommunalbestyrelsens fastsættelse og opkrævning af gebyrer Deponering af affald Erhvervsaffald og kildesorteret erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse Særlige regler om farligt affald fra virksomheder Oplysningspligt i forbindelse med håndteringen af erhvervsaffald Særlige regler om private og professionelle bygherrers identifikation af PCB i bygninger og anlæg og anmeldelse af affald Kommunale behandlingsanlæg Benchmarking af affaldsforbrændings- og deponeringsanlæg Den nationale regulativdatabase Tilsyn Administrative bestemmelser Straf Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser Bilagsoversigt Bilag 1 Indholdsfortegnelse Bilag 2 Listen over affald, jf. 2, stk. 1 Bilag 3 Oplysninger, som skal indberettes til brug for benchmarking, jf. 88, stk. 1 Bilag 4 Egenskaber og procentgrænser, der gør affald farligt Bilag 5 A Former og metoder for bortskaffelse, jf. 3, nr. 14 Bilag 5 B Former og metoder for nyttiggørelse, jf. 3, nr. 40 Bilag 6 Standardregulativ for husholdningsaffald, jf. 19, stk. 3 Bilag 7 Standardregulativ for erhvervsaffald, jf. 19, stk. 3 Bilag 8 Fritagelse for affaldsgebyrer branchekoder, jf. 60, stk. 1 Bilag 9 Fritagelse for affaldsgebyrer virksomhedsformer, jf. 60, stk. 2 Bilag 10 Branchekoder, der omfatter håndværkere og anlægsgartnere, jf. 58, stk. 4 Bilag 11 Screeningsskema for PCB, jf. 78, stk. 3 104 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Bilag 2 Listen over affald, jf. 2, stk. 1 Indledning Listen over affald gennemfører Det Europæiske Affaldskatalog (EAK), som er udarbejdet i henhold til Rådets direktiv 75/442/EØF om affald. Listen er en ikke udtømmende liste over affald. Det forhold, at et stof eller en genstand er opført på listen, betyder ikke, at stoffet eller genstanden er affald under alle omstændigheder. Der er kun tale om affald, når definitionen af affald i 2, er opfyldt. Affald, som er opført på listen og markeret med fed skrift, betegnes som farligt affald, når kriterierne i bilag 4 er opfyldt, jf. 3, nr. 22. Affaldstyperne i listen må ikke læses uafhængigt af det afsnit, de optræder i. Indholdsfortegnelse EAKkode Affaldstype 01 Affald fra efterforskning, minedrift, brydning og fysisk og kemisk behandling af mineraler 02 Affald fra landbrug, gartneri, akvakultur, skovbrug, jagt og fiskeri samt fremstilling og forarbejdning af levnedsmidler 03 Affald fra træforarbejdning og fremstilling af pladematerialer, møbler, papir, pap og papirmasse 04 Affald fra læder-, pels- og tekstilindustrien 05 Affald fra olieraffinering, rensning af naturgas og pyrolyse af kul 06 Affald fra uorganisk-kemiske processer 07 Affald fra organisk-kemiske processer 08 Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af maling, lak og keramisk emalje samt klæbestoffer, fugemasser og trykfarver 09 Affald fra den fotografiske industri 10 Affald fra termiske processer 11 Affald fra kemisk overfladebehandling og belægning af jern, metal og andre materialer samt affald fra hydrometallurgiske processer 12 Affald fra formning, tildannelse samt fysisk og mekanisk overfladebearbejdning af metal og plast 13 Olieaffald og affald fra flydende brændstoffer (med undtagelse af spiseolier, 05 og 12) 14 Kasserede organiske opløsningsmidler, kølemidler og drivmidler (undtagen 07 og 08) 15 Emballageaffald, absorptionsmidler, aftørringsklude, filtermaterialer og beskyttelsesdragter, ikke andetsteds specificeret 16 Affald ikke andetsteds specificeret i listen 17 Bygnings- og nedrivningsaffald (herunder opgravet jord fra forurenede grunde) 18 Affald fra læge- eller dyrlægepraksis og/eller hermed forbundne forskningsaktiviteter (undtagen storkøkken- og kantineaffald, som ikke har direkte tilknytning til patientbehandling) 19 Affald fra affaldsbehandlingsanlæg, spildevandsrensningsanlæg uden for produktionsstedet samt fra fremstilling af drikkevand eller vand til industrielt brug 20 Kommunalt indsamlet affald (husholdningsaffald og lignende handels-, industriog institutionsaffald), herunder separat indsamlede fraktioner EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 105

01 AFFALD FRA EFTERFORSKNING, MINEDRIFT, BRYDNING OG FYSISK OG KEMISK BEHANDLING AF MINERALER 01 01 Affald fra brydning af mineraler 01 01 01 Affald fra brydning af metalholdige mineraler 01 01 02 Affald fra brydning af ikke-metalholdige mineraler 01 03 Affald fra fysisk og kemisk bearbejdning af metalholdige mineraler 01 03 04 Syredannende fast og flydende mineralaffald fra bearbejdning af sulfidholdig malm 01 03 05 Andet fast og flydende mineralaffald indeholdende farlige stoffer 01 03 06 Fast og flydende mineralaffald, bortset fra affald henhørende under 01 03 04 og 01 03 05 01 03 07 Andet affald indeholdende farlige stoffer fra fysisk og kemisk bearbejdning af metalholdige mineraler 01 03 08 Støv- og partikelholdigt affald, bortset fra affald henhørende under 01 03 07 01 03 09 Rødt slam fra aluminiumoxidproduktion, bortset fra affald henhørende under 01 03 07 01 03 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 01 04 Affald fra fysisk og kemisk bearbejdning af ikke-metalholdige mineraler 01 04 07 Affald indeholdende farlige stoffer fra fysisk og kemisk bearbejdning af ikke-metalholdige mineraler 01 04 08 Kasseret grus og neddelt klippemateriale, bortset fra affald henhørende under 01 04 07 01 04 09 Kasseret sand og ler 01 04 10 Støv- og partikelholdigt affald, bortset fra affald henhørende under 01 04 07 01 04 11 Affald fra kalisalt- og stensaltforarbejdning, bortset fra affald henhørende under 01 04 07 01 04 12 Fast og flydende mineaffald samt andet affald fra vask og rensning af mineraler, bortset fra affald henhørende under 01 04 07 og 01 04 11 01 04 13 Affald fra hugning og savning af sten, bortset fra affald henhørende under 01 04 07 01 04 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 01 05 Boremudder og andet boreaffald 01 05 04 Ferskvandsboremudder og -boreaffald 01 05 05 Boremudder og boreaffald indeholdende olie 01 05 06 Boremudder og andet boreaffald indeholdende farlige stoffer 01 05 07 Boremudder og boreaffald indeholdende baryt, bortset fra affald henhørende under 01 05 05 og 01 05 06 01 05 08 Boremudder og boreaffald indeholdende chlorid, bortset fra affald henhørende under 01 05 05 og 01 05 06 01 05 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 02 AFFALD FRA LANDBRUG, GARTNERI, AKVAKULTUR, SKOVBRUG, JAGT OG FISKERI SAMT FREM- STILLING OG FORARBEJDNING AF LEVNEDSMIDLER 02 01 Affald fra landbrug, gartneri, akvakultur, skovbrug, jagt og fiskeri 02 01 01 Slam fra vask og rengøring 02 01 02 Affald i form af animalske vævsdele 02 01 03 Affald i form af vegetabilske vævsdele 02 01 04 Plastaffald (undtagen emballager) 02 01 06 Animalsk fæces, urin og gødning (herunder tilsmudset halm), flydende affald opsamlet separat og behandlet uden for produktionsstedet 106 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

02 01 07 Affald fra skovbrug 02 01 08 Landbrugskemikalieaffald indeholdende farlige stoffer 02 01 09 Landbrugskemikalieaffald, bortset fra affald henhørende under 02 01 08 02 01 10 Metalaffald 02 01 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 02 02 Affald fra fremstilling og forarbejdning af kød, fisk og andre levnedsmidler af animalsk oprindelse 02 02 01 Slam fra vask og rengøring 02 02 02 Affald i form af animalske vævsdele 02 02 03 Materialer uegnede til konsum eller forarbejdning 02 02 04 Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet 02 02 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 02 03 Affald fra fremstilling og forarbejdning af frugt, grøntsager, korn, spiseolier, kakao, kaffe, te, tobak og konserves samt fra fremstilling af gær og gærekstrakt og fra produktion og fermentering af melasse 02 03 01 Slam fra vask, rengøring, skrælning, centrifugering og separering 02 03 02 Affald fra konserveringsmidler 02 03 03 Affald fra opløsningsmiddelekstraktion 02 03 04 Materialer uegnede til konsum eller forarbejdning 02 03 05 Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet 02 03 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 02 04 Affald fra sukkerfremstilling 02 04 01 Jord fra rengøring og vask af roer 02 04 02 Calciumcarbonat, der ikke opfylder specifikationerne 02 04 03 Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet 02 04 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 02 05 Affald fra fremstilling af mejeriprodukter 02 05 01 Materialer uegnede til konsum eller forarbejdning 02 05 02 Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet 02 05 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 02 06 Affald fra bagerier og sukkervarefabrikker 02 06 01 Materialer uegnede til konsum eller forarbejdning 02 06 02 Affald fra konserveringsmidler 02 06 03 Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet 02 06 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 02 07 Affald fra produktion af alkoholholdige og alkoholfrie drikkevarer (bortset fra kaffe, te og kakao) 02 07 01 Affald fra vask, rengøring og mekanisk sønderdeling af råstoffer 02 07 02 Affald fra spritdestillation 02 07 03 Affald fra kemisk behandling 02 07 04 Materialer uegnede til konsum eller forarbejdning 02 07 05 Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet 02 07 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 107

03 AFFALD FRA TRÆFORARBEJDNING OG FREMSTILLING AF PLADEMATERIALER, MØBLER, PAPIR, PAP OG PAPIRMASSE 03 01 Affald fra træforarbejdning og fremstilling af pladematerialer og møbler 03 01 01 Bark- og korkaffald 03 01 04 Savsmuld, spåner, afskåret materiale, tømmer, spånplader og finer indeholdende farlige stoffer 03 01 05 Savsmuld, spåner, afskåret materiale, tømmer, spånplader og finer, bortset fra affald henhørende under 03 01 04 03 01 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 03 02 Affald fra træbeskyttelse 03 02 01 Ikke-halogenerede organiske træbeskyttelsesmidler 03 02 02 Træbeskyttelsesmidler indeholdende organiske chlorforbindelser 03 02 03 Træbeskyttelsesmidler indeholdende organiske metalforbindelser 03 02 04 Uorganiske træbeskyttelsesmidler 03 02 05 Andre træbeskyttelsesmidler indeholdende farlige stoffer 03 02 99 Træbeskyttelsesmidler, ikke andetsteds specificeret 03 03 Affald fra fremstilling og forarbejdning af papirmasse, papir og pap 03 03 01 Bark- og træaffald 03 03 02 Grønludslam (fra genvinding af kogelud) 03 03 05 Slam fra afsværtning af returpapir 03 03 07 Mekanisk udskilt rejekt fra opløsning af returpapir og -pap 03 03 08 Affald fra sortering af papir og pap beregnet til genbrug 03 03 09 Kalkslamaffald 03 03 10 Mekanisk udskilt fiberrejekt, fiber-, fyldstofog bestrygningsrestprodukt 03 03 11 Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet, bortset fra affald henhørende under 03 03 10 03 03 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 04 AFFALD FRA LÆDER-, PELS- OG TEKSTILINDUSTRIEN 04 01 Affald fra læder- og pelsindustrien 04 01 01 Affald fra skavning og spaltning med kalk 04 01 02 Affald fra kalkbehandling 04 01 03 Affald fra affedtning, indeholdende opløsningsmidler, uden en flydende fase 04 01 04 Garvelud indeholdende chrom 04 01 05 Garvelud uden chrom 04 01 06 Slam, især fra spildevandsbehandling på produktionsstedet, indeholdende chrom 04 01 07 Slam, især fra spildevandsbehandling på produktionsstedet, uden chrom 04 01 08 Garvet læder (afskrab, fraskåret materiale, polerestøv) indeholdende chrom 04 01 09 Affald fra beredning og efterbehandling 04 01 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 108 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

04 02 Affald fra tekstilindustrien 04 02 09 Affald fra kompositmaterialer (imprægnerede tekstiler, elastomerer, plastomerer) 04 02 10 Organiske materialer fra naturlige produkter (som fedt, voks) 04 02 14 Efterbehandlingsaffald indeholdende organiske opløsningsmidler 04 02 15 Efterbehandlingsaffald, bortset fra affald henhørende under 04 02 14 04 02 16 Farvestoffer og pigmenter indeholdende farlige stoffer 04 02 17 Farvestoffer og pigmenter, bortset fra affald henhørende under 04 02 16 04 02 19 Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet indeholdende farlige stoffer 04 02 20 Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet, bortset fra affald henhørende under 04 02 19 04 02 21 Affald fra uforarbejdede tekstilfibre 04 02 22 Affald fra forarbejdede tekstilfibre 04 02 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 05 AFFALD FRA OLIERAFFINERING, RENSNING AF NATURGAS OG PYROLYSE AF KUL 05 01 Affald fra olieraffinering 05 01 02 Slam fra afsaltning 05 01 03 Bundslam fra tanke 05 01 04 Surt alkylslam 05 01 05 Oliespild 05 01 06 Olieslam fra vedligeholdelse af anlæg eller udstyr 05 01 07 Svovlsur tjære 05 01 08 Andre former for tjære 05 01 09 Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet i ndeholdende farlige stoffer 05 01 10 Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet, bortset fra affald henhørende under 05 01 09 05 01 11 Affald fra rensning af brændstoffer med baser 05 01 12 Olie indeholdende syrer 05 01 13 Slam fra kedelfødevand 05 01 14 Affald fra køletårne 05 01 15 Brugt filterjord 05 01 16 Svovlholdigt affald fra afsvovling af olie 05 01 17 Bitumen 05 01 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 05 06 Affald fra pyrolyse af kul 05 06 01 Svovlsur tjære 05 06 03 Andre former for tjære 05 06 04 Affald fra køletårne 05 06 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 109

05 07 Affald fra rensning og transport af naturgas 05 07 01 Kviksølvholdigt affald 05 07 02 Svovlholdigt affald 05 07 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 06 AFFALD FRA UORGANISK-KEMISKE PROCESSER 06 01 Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af syrer 06 01 01 Svovlsyre og svovlsyrling 06 01 02 Saltsyre 06 01 03 Flussyre 06 01 04 Phosphorsyre og phosphorsyrling 06 01 05 Salpetersyre og salpetersyrling 06 01 06 Andre syrer 06 01 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 06 02 Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af baser 06 02 01 Calciumhydroxid 06 02 03 Ammoniumhydroxid 06 02 04 Natrium- og kaliumhydroxid 06 02 05 Andre baser 06 02 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 06 03 Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af salte og opløsninger heraf samt metaloxider 06 03 11 Salte i fast form og opløsninger heraf indeholdende cyanider 06 03 13 Salte i fast form og opløsninger heraf indeholdende tungmetaller 06 03 14 Salte i fast form og opløsninger heraf, bortset fra affald henhørende under 06 03 11 og 06 03 13 06 03 15 Metaloxider indeholdende tungmetaller 06 03 16 Metaloxider, bortset fra affald henhørende under 06 03 15 06 03 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 06 04 Metalholdigt affald, bortset fra affald henhørende under 06 03 06 04 03 Arsenholdigt affald 06 04 04 Kviksølvholdigt affald 06 04 05 Affald indeholdende andre tungmetaller 06 04 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 06 05 Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet 06 05 02 Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet indeholdende farlige stoffer 06 05 03 Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet, bortset fra affald henhørende under 06 05 02 06 06 Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af svovlforbindelser, kemiske processer, hvori indgår svovlforbindelser, samt fra afsvovlingsprocesser 06 06 02 Affald indeholdende farlige sulfider 06 06 03 Sulfidholdigt affald, bortset fra affald henhørende under 06 06 02 06 06 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 110 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

06 07 Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af halogener og kemiske processer, hvori indgår halogenforbindelser 06 07 01 Asbestholdigt affald fra elektrolyse 06 07 02 Aktivt kul fra chlorproduktion 06 07 03 Kviksølvholdigt bariumsulfatslam 06 07 04 Opløsninger og syrer, f.eks. kontaktsyre 06 07 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 06 08 Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af silicium og siliciumderivater 06 08 02 Affald indeholdende farlig silicone 06 08 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 06 09 Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af phosphorforbindelser og kemiske processer, hvori indgår phosphor 06 09 02 Phosphorslagge 06 09 03 Calciumbaseret reaktionsaffald, som indeholder eller er forurenet med farlige stoffer 06 09 04 Calciumbaseret reaktionsaffald, bortset fra affald henhørende under 06 09 03 06 09 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 06 10 Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af kvælstofforbindelser, kemiske processer, hvori indgår kvælstof, samt affald fra fremstilling af kunstgødning 06 10 02 Affald indeholdende farlige stoffer 06 10 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 06 11 Affald fra fremstilling af uorganiske pigmenter og opakiseringsmidler 06 11 01 Calciumbaseret reaktionsaffald fra fremstilling af titandioxid 06 11 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 06 13 Affald fra uorganisk-kemiske processer, ikke andetsteds specificeret 06 13 01 Uorganiske plantebeskyttelsesmidler, træbeskyttelsesmidler og andre biocider 06 13 02 Brugt aktivt kul (med undtagelse af 06 07 02) 06 13 03 Carbon black 06 13 04 Affald fra asbestforarbejdning 06 13 05 Sod 06 13 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 07 AFFALD FRA ORGANISK-KEMISKE PROCESSER 07 01 Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af primære organisk- kemiske forbindelser 07 01 01 Vaskevand og vandig moderlud 07 01 03 Halogenerede organiske opløsningsmidler, vaskevæske og moderlud 07 01 04 Andre organiske opløsningsmidler, vaskevæske og moderlud 07 01 07 Halogenerede destillationsremanenser og reaktionsrester 07 01 08 Andre destillationsremanenser og reaktionsrester 07 01 09 Halogenerede filterkager og brugte absorptionsmidler 07 01 10 Andre filterkager og brugte absorptionsmidler 07 01 11 Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet indeholdende farlige stoffer EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 111

07 01 12 Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet, bortset fra affald henhørende under 07 01 11 07 01 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 07 02 Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af plast, syntetisk gummi og kunstfibre 07 02 01 Vaskevand og vandig moderlud 07 02 03 Halogenerede organiske opløsningsmidler, vaskevæske og moderlud 07 02 04 Andre organiske opløsningsmidler, vaskevæske og moderlud 07 02 07 Halogenerede destillationsremanenser og reaktionsrester 07 02 08 Andre destillationsremanenser og reaktionsrester 07 02 09 Halogenerede filterkager og brugte absorptionsmidler 07 02 10 Andre filterkager og brugte absorptionsmidler 07 02 11 Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet indeholdende farlige stoffer 07 02 12 Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet, bortset fra affald henhørende under 07 02 11 07 02 13 Plastaffald 07 02 14 Affald fra tilsætningsstoffer indeholdende farlige stoffer 07 02 15 Affald fra tilsætningsstoffer, bortset fra affald henhørende under 07 02 14 07 02 16 Affald indeholdende farlig silicone 07 02 17 Siliconeholdigt affald, bortset fra affald henhørende under 07 02 16 07 02 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 07 03 Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af organiske farvestoffer og pigmenter (med undtagelse af 06 11) 07 03 01 Vaskevand og vandig moderlud 07 03 03 Halogenerede organiske opløsningsmidler, vaskevæske og moderlud 07 03 04 Andre organiske opløsningsmidler, vaskevæske og moderlud 07 03 07 Halogenerede destillationsremanenser og reaktionsrester 07 03 08 Andre destillationsremanenser og reaktionsrester 07 03 09 Halogenerede filterkager og brugte absorptionsmidler 07 03 10 Andre filterkager og brugte absorptionsmidler 07 03 11 Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet indeholdende farlige stoffer 07 03 12 Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet, bortset fra affald henhørende under 07 03 11 07 03 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 07 04 Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af organiske plantebeskyttelsesmidler (med undtagelse af 02 01 08 og 02 01 09), træbeskyttelsesmidler (med undtagelse af 03 02) og andre biocider 07 04 01 Vaskevand og vandig moderlud 07 04 03 Halogenerede organiske opløsningsmidler, vaskevæske og moderlud 07 04 04 Andre organiske opløsningsmidler, vaskevæske og moderlud 07 04 07 Halogenerede destillationsremanenser og reaktionsrester 07 04 08 Andre destillationsremanenser og reaktionsrester 07 04 09 Halogenerede filterkager og brugte absorptionsmidler 07 04 10 Andre filterkager og brugte absorptionsmidler 112 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

07 04 11 Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet indeholdende farlige stoffer 07 04 12 Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet, bortset fra affald henhørende under 07 04 11 07 04 13 Fast affald indeholdende farlige stoffer 07 04 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 07 05 Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af lægemidler 07 05 01 Vaskevand og vandig moderlud 07 05 03 Halogenerede organiske opløsningsmidler, vaskevæske og moderlud 07 05 04 Andre organiske opløsningsmidler, vaskevæske og moderlud 07 05 07 Halogenerede destillationsremanenser og reaktionsrester 07 05 08 Andre destillationsremanenser og reaktionsrester 07 05 09 Halogenerede filterkager og brugte absorptionsmidler 07 05 10 Andre filterkager og brugte absorptionsmidler 07 05 11 Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet indeholdende farlige stoffer 07 05 12 Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet, bortset fra affald henhørende under 07 05 11 07 05 13 Fast affald indeholdende farlige stoffer 07 05 14 Fast affald, bortset fra affald henhørende under 07 05 13 07 05 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 07 06 Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af fedt, smørelse, sæbe, detergenter, desinfektionsmidler og kosmetiske midler 07 06 01 Vaskevand og vandig moderlud 07 06 03 Halogenerede organiske opløsningsmidler, vaskevæske og moderlud 07 06 04 Andre organiske opløsningsmidler, vaskevæske og moderlud 07 06 07 Halogenerede destillationsremanenser og reaktionsrester 07 06 08 Andre destillationsremanenser og reaktionsrester 07 06 09 Halogenerede filterkager og brugte absorptionsmidler 07 06 10 Andre filterkager og brugte absorptionsmidler 07 06 11 Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet indeholdende farlige stoffer 07 06 12 Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet, bortset fra affald henhørende under 07 06 11 07 06 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 07 07 Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af finkemikalier og kemiske produkter, uspecificerede 07 07 01 Vaskevand og vandig moderlud 07 07 03 Halogenerede organiske opløsningsmidler, vaskevæske og moderlud 07 07 04 Andre organiske opløsningsmidler, vaskevæske og moderlud 07 07 07 Halogenerede destillationsremanenser og reaktionsrester 07 07 08 Andre destillationsremanenser og reaktionsrester 07 07 09 Halogenerede filterkager og brugte absorptionsmidler 07 07 10 Andre filterkager og brugte absorptionsmidler 07 07 11 Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet indeholdende farlige stoffer EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 113

07 07 12 Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet, bortset fra affald henhørende under 07 07 11 07 07 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 08 AFFALD FRA FREMSTILLING, FORMULERING, DISTRIBUTION OG BRUG AF MALING, LAK OG KERAMISK EMALJE SAMT KLÆBESTOFFER, FUGEMASSER OG TRYKFARVER 08 01 Affald fra fremstilling, formulering, distribution, brug og fjernelse af maling og lak 08 01 11 Maling- og lakaffald indeholdende halogenerede opløsningsmidler eller andre farlige stoffer 08 01 12 Maling- og lakaffald, bortset fra affald henhørende under 08 01 11 08 01 13 Slam fra maling eller lak indeholdende organiske opløsningsmidler eller andre farlige stoffer 08 01 14 Slam fra maling eller lak, bortset fra affald henhørende under 08 01 13 08 01 15 Vandigt slam indeholdende maling eller lak, som indeholder organiske opløsningsmidler eller andre farlige stoffer 08 01 16 Vandigt slam indeholdende maling eller lak, bortset fra affald henhørende under 08 01 15 08 01 17 Affald fra fjernelse af maling eller lak indeholdende organiske opløsningsmidler eller andre farlige stoffer 08 01 18 Affald fra fjernelse af maling eller lak, bortset fra affald henhørende under 08 01 17 08 01 19 Vandige opslæmninger indeholdende maling eller lak, som indeholder organiske opløsningsmidler eller andre farlige stoffer 08 01 20 Vandige opslæmninger indeholdende maling eller lak, bortset fra affald henhørende under 08 01 19 08 01 21 Affald fra fjernelse af maling eller lak 08 01 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 08 02 Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af andre belægningsmaterialer (herunder keramiske materialer) 08 02 01 Affald fra pulverbelægningsmaterialer 08 02 02 Vandigt slam indeholdende keramiske materialer 08 02 03 Vandige opslæmninger indeholdende keramiske materialer 08 02 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 08 03 Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af trykfarver 08 03 07 Vandigt slam indeholdende trykfarver 08 03 08 Vandigt flydende affald indeholdende trykfarver 08 03 12 Affald fra trykfarver indeholdende farlige stoffer 08 03 13 Affald fra trykfarver, bortset fra affald henhørende under 08 03 12 08 03 14 Slam fra trykfarver indeholdende farlige stoffer 08 03 15 Slam fra trykfarver, bortset fra affald henhørende under 08 03 14 08 03 16 Kasserede ætsevæsker 08 03 17 Kasseret toner indeholdende farlige stoffer 08 03 18 Kasseret toner, bortset fra affald henhørende under 08 03 17 08 03 19 Dispergeringsolie 08 03 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 114 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

08 04 Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af klæbestoffer og fugemasser (herunder tætningsmidler) 08 04 09 Klæbestof- og fugemasseaffald indeholdende organiske opløsningsmidler eller andre farlige stoffer 08 04 10 Klæbestof- og fugemasseaffald, bortset fra affald henhørende under 08 04 09 08 04 11 Klæbestof- og fugemasseslam indeholdende organiske opløsningsmidler eller andre farlige stoffer 08 04 12 Klæbestof- og fugemasseslam, bortset fra affald henhørende under 08 04 11 08 04 13 Vandigt slam indeholdende klæbestoffer eller fugemasser og som indeholder organiske opløsningsmidler eller andre farlige stoffer 08 04 14 Vandigt slam indeholdende klæbestoffer eller fugemasser, bortset fra affald henhørende under 08 04 13 08 04 15 Vandigt flydende affald indeholdende klæbestoffer eller f ugemasser indeholdende organiske opløsningsmidler eller andre farlige stoffer 08 04 16 Vandigt flydende affald indeholdende klæbestoffer eller fugemasser, bortset fra affald henhørende under 08 04 15 08 04 17 Harpiksolie 08 04 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 08 05 Andet affald, ikke specificeret andetsteds i 08 08 05 01 Isocyanataffald 09 AFFALD FRA DEN FOTOGRAFISKE INDUSTRI 09 01 Affald fra den fotografiske industri 09 01 01 Vandbaserede fremkalder- og aktivatorbade 09 01 02 Vandbaserede fremkalderbade til offsetplader 09 01 03 Opløsningsmiddelbaserede fremkalderbade 09 01 04 Fixerbade 09 01 05 Blegebade og blege-fixerbade 09 01 06 Sølvholdigt affald fra behandling af fotografisk affald på produktionsstedet 09 01 07 Fotografisk film og papir indeholdende sølv eller sølvforbindelser 09 01 08 Fotografisk film og papir uden sølv eller sølvforbindelser 09 01 10 Engangskameraer uden batterier 09 01 11 Engangskameraer indeholdende batterier, som henhører under 16 06 01, 16 06 02 eller 16 06 03 09 01 12 Engangskameraer indeholdende batterier, bortset fra affald henhørende under 09 01 11 09 01 13 Vandigt flydende affald fra genvinding af sølv på produktionsstedet, bortset fra affald henhørende under 09 01 06 09 01 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 10 AFFALD FRA TERMISKE PROCESSER 10 01 Affald fra kraftværker og andre forbrændingsanlæg (med undtagelse af 19) 10 01 01 Bundaske, slagge og kedelstøv (bortset fra kedelstøv henhørende under 10 01 04) 10 01 02 Flyveaske stammende fra kul 10 01 03 Flyveaske fra tørv og ubehandlet træ 10 01 04 Flyveaske og kedelstøv stammende fra olie 10 01 05 Calciumbaseret reaktionsaffald i fast form fra røggasafsvovling EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 115

10 01 07 Calciumbaseret reaktionsaffald i slamform fra røggasafsvovling 10 01 09 Svovlsyre 10 01 13 Flyveaske fra emulgerede kulbrinter anvendt som brændsel 10 01 14 Bundaske, slagge og kedelstøv fra kombineret forbrænding indeholdende farlige stoffer 10 01 15 Bundaske, slagge og kedelstøv fra kombineret forbrænding, bortset fra affald henhørende under 10 01 14 10 01 16 Flyveaske fra kombineret forbrænding indeholdende farlige stoffer 10 01 17 Flyveaske fra kombineret forbrænding, bortset fra affald henhørende under 10 01 16 10 01 18 Affald fra røggasrensning indeholdende farlige stoffer 10 01 19 Affald fra røggasrensning, bortset fra affald henhørende under 10 01 05, 10 01 07 og 10 01 18 10 01 20 Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet indeholdende farlige stoffer 10 01 21 Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet, bortset fra affald henhørende under 10 01 20 10 01 22 Vandigt slam fra kedelrensning indeholdende farlige stoffer 10 01 23 Vandigt slam fra kedelrensning, bortset fra affald henhørende under 10 01 22 10 01 24 Sand fra fluid bed-forbrænding 10 01 25 Affald fra brændselsoplagring og -behandling til kulfyrede kraftværker 10 01 26 Affald fra behandling af kølevand 10 01 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 10 02 Affald fra jern- og stålindustrien 10 02 01 Affald fra slaggebehandling 10 02 02 Ubehandlet slagge 10 02 07 Fast affald fra røggasrensning indeholdende farlige stoffer 10 02 08 Fast affald fra røggasrensning, bortset fra affald henhørende under 10 02 07 10 02 10 Glødeskal 10 02 11 Affald fra behandling af kølevand indeholdende olie 10 02 12 Affald fra behandling af kølevand, bortset fra affald henhørende under 10 02 11 10 02 13 Slam og filterkager fra røggasrensning indeholdende farlige stoffer 10 02 14 Slam og filterkager fra røggasrensning, bortset fra affald henhørende under 10 02 13 10 02 15 Andet slam og filterkager 10 02 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 10 03 Affald fra termisk baserede aluminiumsværker 10 03 02 Anodeaffald 10 03 04 Slagger fra ikke-forædlende forarbejdning 10 03 05 Aluminiumoxidaffald 10 03 08 Saltslagge fra sekundær forarbejdning 10 03 09 Sort slagge fra sekundær forarbejdning 10 03 15 Afskummet materiale, som er brandfarligt eller som ved kontakt med vand afgiver brandfarlige gasser i farlige mængder 10 03 16 Afskummet materiale, bortset fra affald henhørende under 10 03 15 10 03 17 Tjæreholdigt affald fra anodefremstilling 116 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

10 03 18 Kulstofholdigt affald fra anodefremstilling, bortset fra affald henhørende under 10 03 17 10 03 19 Støv fra røggasrensning indeholdende farlige stoffer 10 03 20 Støv fra røggasrensning, bortset fra affald henhørende under 10 03 19 10 03 21 Andet partikelformet materiale og støv (herunder fra kuglemøller) indeholdende farlige stoffer 10 03 22 Andet partikelformet materiale og støv (herunder fra kuglemøller), bortset fra affald henhørende under 10 03 21 10 03 23 Fast affald fra røggasrensning indeholdende farlige stoffer 10 03 24 Fast affald fra røggasrensning, bortset fra affald henhørende under 10 03 23 10 03 25 Slam og filterkager fra røggasrensning indeholdende farlige stoffer 10 03 26 Slam og filterkager fra røggasrensning, bortset fra affald henhørende under 10 03 25 10 03 27 Affald fra behandling af kølevand indeholdende olie 10 03 28 Affald fra behandling af kølevand, bortset fra affald henhørende under 10 03 27 10 03 29 Affald fra behandling af saltslagge og sort slagge indeholdende farlige stoffer 10 03 30 Affald fra behandling af saltslagge og sort slagge, bortset fra affald henhørende under 10 03 29 10 03 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 10 04 Affald fra termisk baserede blyværker 10 04 01 Slagge fra primær og sekundær forarbejdning 10 04 02 Slagge og afskummet materiale fra primær og sekundær forarbejdning 10 04 03 Calciumarsenat 10 04 04 Støv fra røggasrensning 10 04 05 Andet partikelformet materiale og støv 10 04 06 Fast affald fra røggasrensning 10 04 07 Slam og filterkager fra røggasrensning 10 04 09 Affald fra behandling af kølevand indeholdende olie 10 04 10 Affald fra behandling af kølevand, bortset fra affald henhørende under 10 04 09 10 04 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 10 05 Affald fra termisk baserede zinkværker 10 05 01 Slagge fra primær og sekundær forarbejdning 10 05 03 Støv fra røggasrensning 10 05 04 Andet partikelformet materiale og støv 10 05 05 Fast affald fra røggasrensning 10 05 06 Slam og filterkager fra røggasrensning 10 05 08 Affald fra behandling af kølevand indeholdende olie 10 05 09 Affald fra behandling af kølevand, bortset fra affald henhørende under 10 05 08 10 05 10 Slagge og afskummet materiale, som er brandfarligt eller som ved kontakt med vand afgiver brandfarlige gasser i farlige mængder 10 05 11 Slagge og afskummet materiale, bortset fra affald henhørende under 10 05 10 10 05 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 10 06 Affald fra termisk baserede kobberværker 10 06 01 Slagge fra primær og sekundær forarbejdning 10 06 02 Slagge og afskummet materiale fra primær og sekundær forarbejdning EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 117

10 06 03 Støv fra røggasrensning 10 06 04 Andet partikelformet materiale og støv 10 06 06 Fast affald fra røggasrensning 10 06 07 Slam og filterkager fra røggasrensning 10 06 09 Affald fra behandling af kølevand indeholdende olie 10 06 10 Affald fra behandling af kølevand, bortset fra affald henhørende under 10 06 09 10 06 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 10 07 Affald fra termisk baserede sølv-, guld- og platinværker 10 07 01 Slagge fra primær og sekundær forarbejdning 10 07 02 Slagge og afskummet materiale fra primær og sekundær forarbejdning 10 07 03 Fast affald fra røggasrensning 10 07 04 Andet partikelformet materiale og støv 10 07 05 Slam og filterkager fra røggasrensning 10 07 07 Affald fra behandling af kølevand indeholdende olie 10 07 08 Affald fra behandling af kølevand, bortset fra affald henhørende under 10 07 07 10 07 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 10 08 Affald fra andre termisk baserede ikke-jernmetalværker 10 08 04 Partikelformet materiale og støv 10 08 08 Saltslagge fra primær og sekundær forarbejdning 10 08 09 Andre slagger 10 08 10 Slagge og afskummet materiale, som er brandfarligt eller som ved kontakt med vand afgiver brandfarlige gasser i farlige mængder 10 08 11 Slagge og afskummet materiale, bortset fra affald henhørende under 10 08 10 10 08 12 Tjæreholdigt affald fra anodefremstilling 10 08 13 Kulstofholdigt affald fra anodefremstilling, bortset fra affald henhørende under 10 08 12 10 08 14 Anodeaffald 10 08 15 Støv fra røggasrensning indeholdende farlige stoffer 10 08 16 Støv fra røggasrensning, bortset fra affald henhørende under 10 08 15 10 08 17 Slam og filterkager fra røggasrensning indeholdende farlige stoffer 10 08 18 Slam og filterkager fra røggasrensning, bortset fra affald henhørende under 10 08 17 10 08 19 Affald fra behandling af kølevand indeholdende olie 10 08 20 Affald fra behandling af kølevand, bortset fra affald henhørende under 10 08 19 10 08 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 10 09 Affald fra jernstøberier 10 09 03 Ovnslagge 10 09 05 Ubenyttede støbekerner og -forme indeholdende farlige stoffer 10 09 06 Ubenyttede støbekerner og -forme, bortset fra affald henhørende under 10 09 05 10 09 07 Brugte støbekerner og -forme indeholdende farlige stoffer 10 09 08 Brugte støbekerner og -forme, bortset fra affald henhørende under 10 09 07 10 09 09 Støv fra røggasrensning indeholdende farlige stoffer 10 09 10 Støv fra røggasrensning, bortset fra affald henhørende under 10 09 09 118 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

10 09 11 Andet partikelformet materiale indeholdende farlige stoffer 10 09 12 Andet partikelformet materiale, bortset fra affald henhørende under 10 09 11 10 09 13 Affald fra bindemidler indeholdende farlige stoffer 10 09 14 Affald fra bindemidler, bortset fra affald henhørende under 10 09 13 10 09 15 Affald fra revneindikatorvæsker indeholdende farlige stoffer 10 09 16 Affald fra revneindikatorvæsker, bortset fra affald henhørende under 10 09 15 10 09 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 10 10 Affald fra metalstøberier 10 10 03 Ovnslagge 10 10 05 Ubenyttede støbekerner og -forme indeholdende farlige stoffer 10 10 06 Ubenyttede støbekerner og -forme, bortset fra affald henhørende under 10 10 05 10 10 07 Brugte støbekerner og -forme indeholdende farlige stoffer 10 10 08 Brugte støbekerner og -forme, bortset fra affald henhørende under 10 10 07 10 10 09 Støv fra røggasrensning indeholdende farlige stoffer 10 10 10 Støv fra røggasrensning, bortset fra affald henhørende under 10 10 09 10 10 11 Andet partikelformet materiale indeholdende farlige stoffer 10 10 12 Andet partikelformet materiale, bortset fra affald henhørende under 10 10 11 10 10 13 Affald fra bindemidler indeholdende farlige stoffer 10 10 14 Affald fra bindemidler, bortset fra affald henhørende under 10 10 13 10 10 15 Affald fra revneindikatorvæsker indeholdende farlige stoffer 10 10 16 Affald fra revneindikatorvæsker, bortset fra affald henhørende under 10 10 15 10 10 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 10 11 Affald fra fremstilling af glas og glasprodukter 10 11 03 Affaldsglasbaserede fibermaterialer 10 11 05 Partikelformet materiale og støv 10 11 09 Affald af råvareblandinger før termisk behandling indeholdende farlige stoffer 10 11 10 Affald af råvareblandinger før termisk behandling, bortset fra affald henhørende under 10 11 09 10 11 11 Affaldsglas i form af småpartikler samt glaspulver indeholdende tungmetaller (f.eks. fra katodestrålerør) 10 11 12 Affaldsglas, bortset fra affald henhørende under 10 11 11 10 11 13 Slam fra polering og slibning af glas indeholdende farlige stoffer 10 11 14 Slam fra polering og slibning af glas, bortset fra affald henhørende under 10 11 13 10 11 15 Fast affald fra røggasrensning indeholdende farlige stoffer 10 11 16 Fast affald fra røggasrensning, bortset fra affald henhørende under 10 11 15 10 11 17 Slam og filterkager fra røggasrensning indeholdende farlige stoffer 10 11 18 Slam og filterkager fra røggasrensning, bortset fra affald henhørende under 10 11 17 10 11 19 Fast affald fra spildevandsbehandling på produktionsstedet indeholdende farlige stoffer EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 119

10 11 20 Fast affald fra spildevandsbehandling på produktionsstedet, bortset fra affald henhørende under 10 11 19 10 11 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 10 12 Affald fra fremstilling af keramikvarer, mursten, tegl og byggematerialer 10 12 01 Affald af råvareblandinger før termisk behandling 10 12 03 Partikelformet materiale og støv 10 12 05 Slam og filterkager fra røggasrensning 10 12 06 Kasserede forme 10 12 08 Affald fra keramikvarer, mursten, tegl og byggematerialer (efter termisk behandling) 10 12 09 Fast affald fra røggasrensning indeholdende farlige stoffer 10 12 10 Fast affald fra røggasrensning, bortset fra affald henhørende under 10 12 09 10 12 11 Glaseringsaffald indeholdende tungmetaller 10 12 12 Glaseringsaffald, bortset fra affald henhørende under 10 12 11 10 12 13 Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet 10 12 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 10 13 Affald fra fremstilling af cement, kalk og mørtel og produkter baseret herpå 10 13 01 Affald af råvareblandinger før termisk behandling 10 13 04 Affald fra brænding og læskning af kalk 10 13 06 Partikelformet materiale og støv (med undtagelse af 10 13 12 og 10 13 13) 10 13 07 Slam og filterkager fra røggasrensning 10 13 09 Affald fra fremstilling af asbestcement indeholdende asbest 10 13 10 Affald fra fremstilling af asbestcement, bortset fra affald henhørende under 10 13 09 10 13 11 Affald fra cementbaserede kompositmaterialer, bortset fra affald henhørende under 10 13 09 og 10 13 10 10 13 12 Fast affald fra røggasrensning indeholdende farlige stoffer 10 13 13 Fast affald fra røggasrensning, bortset fra affald henhørende under 10 13 12 10 13 14 Betonaffald og betonslam 10 13 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 10 14 Affald fra krematorier 10 14 01 Affald fra røggasrensning indeholdende kviksølv 11 AFFALD FRA KEMISK OVERFLADEBEHANDLING OG BELÆGNING AF JERN, METAL OG ANDRE MATERIALER SAMT AFFALD FRA IKKE-JERNHOLDIGE HYDROMETALLURGISKE PROCESSER 11 01 Affald fra kemisk overfladebehandling og belægning af jern, metal og andre materialer (f.eks. galvaniske processer, forzinkning, bejdsning, ætsning, phosphatering, basisk affedtning og anodisering) 11 01 05 Bejdsesyrer 11 01 06 Syrer, ikke andetsteds specificeret 11 01 07 Bejdsebaser 11 01 08 Phosphateringsbade 11 01 09 Slam og filterkager indeholdende farlige stoffer 11 01 10 Slam og filterkager, bortset fra affald henhørende under 11 01 09 120 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

11 01 11 Vandige rensevæsker indeholdende farlige stoffer 11 01 12 Vandige rensevæsker, bortset fra affald henhørende under 11 01 11 11 01 13 Affald fra affedtning indeholdende farlige stoffer 11 01 14 Affald fra affedtning, bortset fra affald henhørende under 11 01 13 11 01 15 Eluat og slam fra membran- og ionbyttersystemer indeholdende farlige stoffer 11 01 16 Mættede eller brugte ionbytterharpikser 11 01 98 Andet affald indeholdende farlige stoffer 11 01 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 11 02 Affald fra ikke-jernholdige hydrometallurgiske processer 11 02 02 Slam fra zinkbaserede hydrometallurgiske processer (inkl. jarosit, goethit) 11 02 03 Affald fra fremstilling af anoder til vandige elektrolytiske processer 11 02 05 Affald fra kobberbaserede hydrometallurgiske processer indeholdende farlige stoffer 11 02 06 Affald fra kobberbaserede hydrometallurgiske processer, bortset fra affald henhørende under 11 02 05 11 02 07 Andet affald indeholdende farlige stoffer 11 02 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 11 03 Slam og faste produkter fra hærdning 11 03 01 Cyanidholdigt affald 11 03 02 Andet affald 11 05 Affald fra varmforzinkningsprocesser 11 05 01 Hårdzink 11 05 02 Zinkaske 11 05 03 Fast affald fra røggasrensning 11 05 04 Kasserede flusmidler 11 05 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 12 AFFALD FRA FORMNING, TILDANNELSE SAMT FYSISK OG MEKANISK OVERFLADEBEARBEJD- NING AF METAL OG PLAST 12 01 Affald fra formning, tildannelse samt fysisk og mekanisk overfladebearbejdning af metal og plast 12 01 01 Filspåner og drejespåner af jern 12 01 02 Metalstøv og -partikler af jern 12 01 03 Filspåner og drejespåner af ikke-jernmetal 12 01 04 Metalstøv og -partikler af ikke-jernmetal 12 01 05 Plastspåner 12 01 06 Mineralske, halogenholdige skæreolier (ikke emulsioner og opløsninger) 12 01 07 Mineralske, halogenfrie skæreolier (ikke emulsioner og opløsninger) 12 01 08 Halogenholdige skæreolieemulsioner og -opløsninger 12 01 09 Halogenfrie skæreolieemulsioner og -opløsninger 12 01 10 Syntetiske skæreolier 12 01 12 Brugt voks og fedt 12 01 13 Affald fra svejsning 12 01 14 Slam fra spåntagende processer indeholdende farlige stoffer EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 121

12 01 15 Slam fra spåntagende processer, bortset fra affald henhørende under 12 01 14 12 01 16 Affald fra sandblæsning indeholdende farlige stoffer 12 01 17 Affald fra sandblæsning, bortset fra affald henhørende under 12 01 16 12 01 18 Olieholdigt metalslam (slam fra tilslibning, honing og slibning) 12 01 19 Let bionedbrydelige skæreolier 12 01 20 Brugte slibeemner og slibematerialer indeholdende farlige stoffer 12 01 21 Brugte slibeemner og slibematerialer, bortset fra affald henhørende under 12 01 20 12 01 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 12 03 Affald fra vand- og dampaffedtning (med undtagelse af 11) 12 03 01 Vandigt vaskevand 12 03 02 Affald fra dampaffedtning 13 OLIEAFFALD OG AFFALD FRA FLYDENDE BRÆNDSTOFFER (MED UNDTAGELSE AF SPISEOLIER SAMT KAPITLERNE 05, 12 OG 19) 13 01 Affald fra hydraulikolier 13 01 01 Hydraulikolier indeholdende PCB 1) 13 01 04 Chlorerede emulsioner 13 01 05 Ikke-chlorerede emulsioner 13 01 09 Mineralske, chlorerede hydraulikolier 13 01 10 Mineralske, ikke-chlorerede hydraulikolier 13 01 11 Syntetiske hydraulikolier 13 01 12 Let bionedbrydelige hydraulikolier 13 01 13 Andre hydraulikolier 13 02 Motor-, gear- og smøreolieaffald 13 02 04 Mineralske, chlorerede motor-, gear- og smøreolier 13 02 05 Mineralske, ikke-chlorerede motor-, gear- og smøreolier 13 02 06 Syntetiske motor-, gear- og smøreolier 13 02 07 Let bionedbrydelige motor-, gear- og smøreolier 13 02 08 Andre motor-, gear- og smøreolier 13 03 Affald fra isolations- og varmetransmissionsolier 13 03 01 Isolations- og varmetransmissionsolier indeholdende PCB 13 03 06 Mineralske, chlorerede isolations- og varmetransmissionsolier, bortset fra affald henhørende under 13 03 01 13 03 07 Mineralske, ikke-chlorerede isolations- og varmetransmissionsolier 13 03 08 Syntetiske isolations- og varmetransmissionsolier 13 03 09 Let bionedbrydelige isolations- og varmetransmissionsolier 13 03 10 Andre isolations- og varmetransmissionsolier 13 04 Bundolie (fra skibe) 13 04 01 Bundolie fra sejlads på indre vandveje 13 04 02 Affald fra modtageanlæg for bundolie 13 04 03 Bundolie fra anden sejlads 122 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

13 05 Materiale fra olieseparatorer 13 05 01 Fast affald fra sandfang og olieseparatorer 13 05 02 Slam fra olieseparatorer 13 05 03 Slam fra olieudskillere 13 05 06 Olie fra olieseparatorer 13 05 07 Olieholdigt vand fra olieseparatorer 13 05 08 Blandet affald fra sandfang og olieseparatorer 13 07 Affald fra flydende brændstoffer 13 07 01 Brændselsolie og dieselolie 13 07 02 Benzin 13 07 03 Andre brændstoffer (herunder blandingsprodukter) 13 08 Andet olieaffald, ikke andetsteds specificeret 14 13 08 01 Afsaltningsslam eller -emulsioner 13 08 02 Andre emulsioner 13 08 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret KASSEREDE ORGANISKE OPLØSNINGSMIDLER, KØLEMIDLER OG DRIVMIDLER (UNDTAGEN 07 OG 08) 14 06 Kasserede organiske opløsningsmidler, kølemidler og skum/aerosoldrivmidler 14 06 01 Chlorfluorcarboner, HCFC og HFC 14 06 02 Andre halogenerede opløsningsmidler og opløsningsmiddelblandinger 14 06 03 Andre opløsningsmidler og opløsningsmiddelblandinger 14 06 04 Slam eller fast affald indeholdende halogenerede opløsningsmidler 14 06 05 Slam eller fast affald indeholdende andre opløsningsmidler 15 EMBALLAGEAFFALD, ABSORPTIONSMIDLER, AFTØRRINGSKLUDE, FILTERMATERIALER OG BESKYTTELSESDRAGTER, IKKE ANDETSTEDS SPECIFICERET 15 01 Emballage (herunder separat indsamlet emballageaffald fra husholdninger) 15 01 01 Papir- og papemballage 15 01 02 Plastemballage 15 01 03 Træemballage 15 01 04 Metalemballage 15 01 05 Kompositemballage 15 01 06 Blandet emballage 15 01 07 Glasemballage 15 01 09 Tekstilemballage 15 01 10 Emballage, som indeholder rester af eller er forurenet med farlige stoffer 15 01 11 Metalemballage indeholdende et farligt, fast, porøst stof (f.eks. asbest), herunder tomme trykbeholdere 15 02 Absorptionsmidler, filtermaterialer, aftørringsklude og beskyttelsesdragter 15 02 02 Absorptionsmidler, filtermaterialer (herunder oliefiltre, ikke specificeret andetsteds), aftørringsklude og beskyttelsesdragter forurenet med farlige stoffer 15 02 03 Absorptionsmidler, filtermaterialer, aftørringsklude og beskyttelsesdragter, bortset fra affald henhørende under 15 02 02 EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 123

16 AFFALD IKKE ANDETSTEDS SPECIFICERET I LISTEN 16 01 Udtjente køretøjer fra forskellige transportformer (herunder materiel, der ikke er beregnet til vejkørsel) og affald fra ophugning af udtjente køretøjer og fra vedligeholdelse af køretøjer (med undtagelse af 13, 14, 16 06 og 16 08) 16 01 03 Udtjente dæk 16 01 04 Udtjente køretøjer. 16 01 06 Udtjente køretøjer, som hverken indeholder væsker eller andre farlige dele 16 01 07 Oliefiltre 16 01 08 Kviksølvholdige komponenter 16 01 09 Komponenter indeholdende PCB 16 01 10 Eksplosive komponenter (f.eks. airbags) 16 01 11 Bremseklodser indeholdende asbest 16 01 12 Bremseklodser, bortset fra affald henhørende under 16 01 11 16 01 13 Bremsevæsker 16 01 14 Frostvæsker indeholdende farlige stoffer 16 01 15 Frostvæsker, bortset fra affald henhørende under 16 01 14 16 01 16 Tanke til flydende gas 16 01 17 Jernholdigt metal 16 01 18 Ikke-jernmetal 16 01 19 Plast 16 01 20 Glas 16 01 21 Farlige komponenter, bortset fra affald henhørende under 16 01 07 16 01 11 og 16 01 13 og 16 01 14 16 01 22 Komponenter, ikke andetsteds specificeret 16 01 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 16 02 Affald fra elektrisk og elektronisk udstyr 16 02 09 Transformatorer og kondensatorer, som indeholder PCB 16 02 10 Kasseret udstyr, som indeholder eller er forurenet med PCB, bortset fra affald henhørende under 16 02 09 16 02 11 Kasseret udstyr indeholdende chlorfluorcarboner, HCFC eller HFC 16 02 12 Kasseret udstyr, som indeholder fri asbest 16 02 13 Kasseret udstyr, som indeholder farlige dele 2), bortset fra affald henhørende under 16 02 09 16 02 12 16 02 14 Kasseret udstyr, bortset fra affald henhørende under 16 02 09 16 02 13 16 02 15 Farlige dele fjernet fra kasseret udstyr 16 02 16 Dele fjernet fra kasseret udstyr, bortset fra affald henhørende under 16 02 15 16 03 Produktionsserier, som ikke overholder specifikationerne og ubenyttede varer 16 03 03 Uorganisk affald indeholdende farlige stoffer 16 03 04 Uorganisk affald, bortset fra affald henhørende under 16 03 03 16 03 05 Organisk affald indeholdende farlige stoffer 16 03 06 Organisk affald, bortset fra affald henhørende under 16 03 05 124 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

16 04 Kasserede eksplosive stoffer 16 04 01 Kasseret ammunition 16 04 02 Kasseret fyrværkeri 16 04 03 Andre kasserede eksplosive stoffer 16 05 Gasarter i trykbeholdere og kasserede kemikalier 16 05 04 Gasarter i trykbeholdere (herunder haloner) indeholdende farlige stoffer 16 05 05 Gasarter i trykbeholdere, bortset fra affald henhørende under 16 05 04 16 05 06 Laboratoriekemikalier bestående af eller indeholdende farlige stoffer, herunder blandinger af laboratoriekemikalier 16 05 07 Kasserede uorganiske kemikalier bestående af eller indeholdende farlige stoffer 16 05 08 Kasserede organiske kemikalier bestående af eller indeholdende farlige stoffer 16 05 09 Kasserede kemikalier, bortset fra affald henhørende under 16 05 06, 16 05 07 eller 16 05 08 16 06 Batterier og akkumulatorer 16 06 01 Blyakkumulatorer 16 06 02 Ni-Cd-batterier 16 06 03 Kviksølvholdige batterier 16 06 04 Alkaliske batterier (undtagen 16 06 03) 16 06 05 Andre batterier og akkumulatorer 16 06 06 Separat indsamlede elektrolytter fra batterier og akkumulatorer 16 07 Affald fra rengøring af transporttanke, lagertanke og tønder (undtagen 05 og 13) 16 07 08 Olieholdigt affald 16 07 09 Affald indeholdende andre farlige stoffer 16 07 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 16 08 Brugte katalysatorer 16 08 01 Brugte katalysatorer indeholdende guld, sølv, rhenium, rhodium eller palladium (undtagen 16 08 07) 16 08 02 Brugte katalysatorer indeholdende farlige overgangsmetaller 3) eller farlige overgangsmetalforbindelser 16 08 03 Brugte katalysatorer indeholdende overgangsmetaller eller overgangsmetalforbindelser, ikke andetsteds specificeret 16 08 04 Brugte flydende katalysatorer fra katalytisk krakning (med undtagelse af 16 08 07) 16 08 05 Brugte katalysatorer indeholdende phosphorsyre 16 08 06 Brugte væsker, som har været anvendt som katalysatorer 16 08 07 Brugte katalysatorer forurenet med farlige stoffer 16 09 Oxiderende stoffer 16 09 01 Permanganater, f.eks. kaliumpermanganat 16 09 02 Chromater, f.eks. kaliumchromat, kalium- eller natriumdichromat 16 09 03 Peroxider, f.eks. hydrogenperoxid 16 09 04 Oxiderende stoffer, ikke andetsteds specificeret 16 10 Vandigt flydende affald bestemt til behandling uden for produktionsstedet 16 10 01 Vandigt flydende affald indeholdende farlige stoffer 16 10 02 Vandigt flydende affald, bortset fra affald henhørende under 16 10 01 EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 125

16 10 03 Vandige koncentrater indeholdende farlige stoffer 16 10 04 Vandige koncentrater, bortset fra affald henhørende under 16 10 03 16 11 Affald fra foringer og ildfaste materialer 16 11 01 Kulstofbaserede foringer og ildfaste materialer fra metallurgiske processer indeholdende farlige stoffer 16 11 02 Kulstofbaserede foringer og ildfaste materialer fra metallurgiske processer, bortset fra affald henhørende under 16 11 01 16 11 03 Andre foringer og ildfaste materialer fra metallurgiske processer indeholdende farlige stoffer 16 11 04 Andre foringer og ildfaste materialer fra metallurgiske processer, bortset fra affald henhørende under 16 11 03 16 11 05 Foringer og ildfaste materialer fra ikke-metallurgiske processer indeholdende farlige stoffer 16 11 06 Foringer og ildfaste materialer fra ikke-metallurgiske processer, bortset fra affald henhørende under 16 11 05 17 BYGNINGS- OG NEDRIVNINGSAFFALD (HERUNDER OPGRAVET JORD FRA FORURENEDE GRUNDE) 17 01 Beton, mursten, tegl og keramik 17 01 01 Beton 17 01 02 Mursten 17 01 03 Tegl og keramik 17 01 06 Blandinger eller separerede fraktioner af beton, mursten, tegl og keramik indeholdende farlige stoffer 17 01 07 Blandinger af beton, mursten, tegl og keramik, bortset fra affald henhørende under 17 01 06 17 02 Træ, glas og plast 17 02 01 Træ 17 02 02 Glas 17 02 03 Plast 17 02 04 Glas, plast og træ, som indeholder eller er forurenet med farlige stoffer 17 03 Bitumenholdige blandinger, kultjære og tjærede produkter 17 03 01 Bitumenholdige blandinger indeholdende kultjære 17 03 02 Bitumenholdige blandinger, bortset fra affald henhørende under 1 7 03 01 17 03 03 Kultjære og tjærede produkter 17 04 Metaller (og legeringer heraf) 17 04 01 Kobber, bronze, messing 17 04 02 Aluminium 17 04 03 Bly 17 04 04 Zink 17 04 05 Jern og stål 17 04 06 Tin 17 04 07 Blandet metal 17 04 09 Metalaffald forurenet med farlige stoffer 126 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

17 04 10 Kabler indeholdende olie, kultjære eller andre farlige stoffer 17 04 11 Kabler, bortset fra affald henhørende under 17 04 10 17 05 Jord (herunder opgravet jord fra forurenede grunde), sten og klapmaterialer 17 05 03 Jord og sten indeholdende farlige stoffer 17 05 04 Jord og sten, bortset fra affald henhørende under 17 05 03 17 05 05 Klapmateriale indeholdende farlige stoffer 17 05 06 Klapmateriale, bortset fra affald henhørende under 17 05 05 17 05 07 Ballast fra banespor indeholdende farlige stoffer 17 05 08 Ballast fra banespor, bortset fra affald henhørende under 17 05 07 17 06 Isolationsmateriale og asbestholdige byggematerialer 17 06 01 Isolationsmateriale indeholdende asbest 17 06 03 Andet isolationsmateriale bestående af eller indeholdende farlige stoffer 17 06 04 Isolationsmateriale, bortset fra affald henhørende under 17 06 01 17 06 03 17 06 05 Asbestholdige byggematerialer 17 06 06 Asbestholdige byggematerialer, støvende 17 08 Gipsbaserede byggematerialer 17 08 01 Gipsbaserede byggematerialer forurenet med farlige stoffer 17 08 02 Gipsbaserede byggematerialer, bortset fra affald henhørende under 17 08 01 17 09 Andet bygnings- og nedrivningsaffald 17 09 01 Kviksølvholdigt bygnings- og nedrivningsaffald 17 09 02 Bygnings- og nedrivningsaffald indeholdende PCB (f.eks. PCB-holdige fugemasser, PCB-holdige, harpiksbaserede gulvbelægninger, PCB-holdige termoruder og PCB-holdige kondensatorer) 17 09 03 Andet bygnings- og nedrivningsaffald (herunder blandet affald) indeholdende farlige stoffer 17 09 04 Blandet bygnings- og nedrivningsaffald, bortset fra affald henhørende under 17 09 01, 17 09 02 og 17 09 03 18 AFFALD FRA LÆGE- ELLER DYRLÆGEPRAKSIS OG/ELLER HERMED FORBUNDNE FORSKNINGS- AKTIVITETER (UNDTAGEN STORKØKKEN- OG KANTINEAFFALD, SOM IKKE HAR DIREKTE TILKNYTNING TIL PATIENTBEHANDLING) 18 01 Affald fra fødeafdelinger samt fra diagnosticering, behandling eller forebyggelse af sygdomme hos mennesker 18 01 01 Skarpe og spidse genstande (med undtagelse af 18 01 03) 18 01 02 Kropsdele og organer (herunder blodposer og stabiliseret blod) (med undtagelse af 18 01 03) 18 01 03 Affald, hvis indsamling og bortskaffelse er underkastet særlige krav af hensyn til smittefare 18 01 04 Affald, hvis indsamling og bortskaffelse ikke er underkastet særlige krav af hensyn til smittefare (f.eks. forbindinger, gipsbandager, linned, engangsbeklædning, bleer) 18 01 06 Kemikalier bestående af eller indeholdende farlige stoffer 18 01 07 Kemikalier, bortset fra affald henhørende under 18 01 06 18 01 08 Cytotoksiske og cytostatiske lægemidler 18 01 09 Lægemidler, bortset fra affald henhørende under 18 01 08 18 01 10 Amalgamaffald fra tandpleje EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 127

18 02 Affald fra forskningsaktiviteter, diagnose, behandling eller forebyggelse af sygdomme i forbindelse med dyr 18 02 01 Skarpe og spidse genstande (med undtagelse af 18 02 02) 18 02 02 Affald, hvis indsamling og bortskaffelse er underkastet særlige krav af hensyn til smittefare 18 02 03 Affald, hvis indsamling og bortskaffelse ikke er underkastet særlige krav af hensyn til smittefare 18 02 05 Kemikalier bestående af eller indeholdende farlige stoffer 18 02 06 Kemikalier, bortset fra affald henhørende under 18 02 05 18 02 07 Cytotoksiske og cytostatiske lægemidler 18 02 08 Lægemidler, bortset fra affald henhørende under 18 02 07 19 AFFALD FRA AFFALDSBEHANDLINGSANLÆG, SPILDEVANDSRENSNINGSANLÆG UDEN FOR PRODUKTIONSSTEDET SAMT FRA FREMSTILLING AF DRIKKEVAND ELLER VAND TIL INDUSTRI- ELT BRUG 19 01 Affald fra forbrænding eller pyrolyse af affald 19 01 02 Jernholdigt materiale fjernet fra bundaske 19 01 05 Filterkage fra røggasrensning 19 01 06 Vandigt flydende affald fra røggasrensning samt andet vandigt flydende affald 19 01 07 Fast affald fra røggasrensning 19 01 10 Brugt aktivt kul fra røggasrensning 19 01 11 Bundaske og slagge indeholdende farlige stoffer 19 01 12 Bundaske og slagge, bortset fra affald henhørende under 19 01 11 19 01 13 Flyveaske indeholdende farlige stoffer 19 01 14 Flyveaske, bortset fra affald henhørende under 19 01 13 19 01 15 Kedelstøv indeholdende farlige stoffer 19 01 16 Kedelstøv, bortset fra affald henhørende under 19 01 15 19 01 17 Affald fra pyrolyse indeholdende farlige stoffer 19 01 18 Affald fra pyrolyse, bortset fra affald henhørende under 19 01 17 19 01 19 Sand fra fluid bed-forbrænding 19 01 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 19 02 Affald fra fysisk/kemisk behandling af affald (herunder fjernelse af chrom eller cyanid samt neutralisering) 19 02 03 Forblandet affald, som udelukkende består af ikke-farligt affald 19 02 04 Forblandet affald bestående af mindst en type farligt affald 19 02 05 Slam fra fysisk/kemisk behandling indeholdende farlige stoffer 19 02 06 Slam fra fysisk/kemisk behandling, bortset fra affald henhørende under 19 02 05 19 02 07 Olie og koncentrater fra separering 19 02 08 Flydende brændbart affald indeholdende farlige stoffer 19 02 09 Fast brændbart affald indeholdende farlige stoffer 19 02 10 Brændbart affald, bortset fra affald henhørende under 19 02 08 og 19 02 09 19 02 11 Andet affald indeholdende farlige stoffer 19 02 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 128 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

19 03 Stabiliseret eller solidificeret affald 4) 19 03 04 Affald, som er markeret som farligt affald og som er delvis 5) stabiliseret 19 03 05 Stabiliseret affald, bortset fra affald henhørende under 19 03 04 19 03 06 Affald, som er markeret som farligt affald og som er solidificeret 19 03 07 Solidificeret affald, bortset fra affald henhørende under 19 03 06 19 04 Forglasset affald og affald fra forglasning 19 04 01 Forglasset affald 19 04 02 Flyveaske og andet affald fra røggasrensning 19 04 03 Ikke-forglasset fast fase 19 04 04 Vandigt flydende affald fra hærdning af forglasset affald 19 05 Affald fra aerob behandling af fast affald 19 05 01 Ikke-komposteret fraktion af kommunalt indsamlet affald og lignende affald 19 05 02 Ikke-komposteret fraktion af animalsk og vegetabilsk affald 19 05 03 Kompost, som ikke overholder specifikationerne 19 05 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 19 06 Affald fra anaerob behandling af affald 19 06 03 Væske fra anaerob behandling af kommunalt indsamlet affald 19 06 04 Fermentat fra anaerob behandling af kommunalt indsamlet affald 19 06 05 Væske fra anaerob behandling af animalsk og vegetabilsk affald 19 06 06 Fermentat fra anaerob behandling af animalsk og vegetabilsk affald 19 06 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 19 07 Perkolat fra lossepladser 19 07 02 Perkolat fra lossepladser indeholdende farlige stoffer 19 07 03 Perkolat fra lossepladser, bortset fra affald henhørende under 19 07 02 19 08 Affald fra spildevandsrensningsanlæg, ikke andetsteds specificeret 19 08 01 Ristegods 19 08 02 Affald fra sandfang 19 08 05 Slam fra behandling af byspildevand 19 08 06 Mættede eller brugte ionbytterharpikser 19 08 07 Opløsninger og slam fra regenerering af ionbyttere 19 08 08 Affald fra membransystemer indeholdende tungmetaller 19 08 09 Fedt og olieblanding fra olieudskillelse, der udelukkende indeholder spiselig olie og fedt 19 08 10 Fedt og olieblanding fra olieudskillelse, bortset fra affald henhørende under 19 08 09 19 08 11 Slam indeholdende farlige stoffer fra biologisk behandling af industrispildevand 19 08 12 Slam fra biologisk behandling af industrispildevand, bortset fra affald henhørende under 19 08 11 19 08 13 Slam indeholdende farlige stoffer fra anden behandling af industrispildevand 19 08 14 Slam fra anden behandling af industrispildevand, bortset fra affald henhørende under 19 08 13 19 08 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 129

19 09 Affald fra fremstilling af drikkevand eller vand til industrielt brug 19 09 01 Fast affald fra primær filtrering eller behandling på rist 19 09 02 Slam fra klaring af drikkevand 19 09 03 Slam fra karbonatfjernelse 19 09 04 Brugt aktivt kul 19 09 05 Mættede eller brugte ionbytterharpikser 19 09 06 Opløsninger og slam fra regenerering af ionbyttere 19 09 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 19 10 Affald fra fragmentering af metalholdigt affald 19 10 01 Jern- og stålaffald 19 10 02 Ikke-jernmetal 19 10 03 Den lette fraktion og støv indeholdende farlige stoffer 19 10 04 Den lette fraktion og støv, bortset fra affald henhørende under 19 10 03 19 10 05 Andre fraktioner indeholdende farlige stoffer 19 10 06 Andre fraktioner, bortset fra affald henhørende under 19 10 05 19 11 Affald fra regenerering af olie 19 11 01 Brugt filterjord 19 11 02 Svovlsur tjære 19 11 03 Vandigt flydende affald 19 11 04 Affald fra rensning af brændstoffer med baser 19 11 05 Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet indeholdende farlige stoffer 19 11 06 Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet, bortset fra affald henhørende under 19 11 05 19 11 07 Affald fra røggasrensning 19 11 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 19 12 Affald fra mekanisk behandling af affald (f.eks. sortering, neddeling, sammenpresning og pelletering), ikke andetsteds specificeret 19 12 01 Papir og pap 19 12 02 Jernholdigt metal 19 12 03 Ikke-jernmetal 19 12 04 Plast og gummi 19 12 05 Glas 19 12 06 Træ indeholdende farlige stoffer 19 12 07 Træ, bortset fra affald henhørende under 19 12 06 19 12 08 Tekstiler 19 12 09 Mineraler (f.eks. sand, sten) 19 12 10 Brændbart affald (brændstoffer udvundet af affald) 19 12 11 Andet affald (herunder blandinger af materialer) fra mekanisk behandling af affald indeholdende farlige stoffer 19 12 12 Andet affald (herunder blandinger af materialer) fra mekanisk behandling af affald, bortset fra affald henhørende under 19 12 11 130 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

19 13 Affald fra rensning af jord og grundvand 19 13 01 Fast affald fra rensning af jord indeholdende farlige stoffer 19 13 02 Fast affald fra rensning af jord, bortset fra affald henhørende under 19 13 01 19 13 03 Slam fra rensning af jord indeholdende farlige stoffer 19 13 04 Slam fra rensning af jord, bortset fra affald henhørende under 19 13 03 19 13 05 Slam fra rensning af grundvand indeholdende farlige stoffer 19 13 06 Slam fra rensning af grundvand, bortset fra affald henhørende under 19 13 05 19 13 07 Vandigt flydende affald og vandige koncentrater fra rensning af grundvand indeholdende farlige stoffer 19 13 08 Vandigt flydende affald og vandige koncentrater fra rensning af grundvand, bortset fra affald henhørende under 19 13 07 20 KOMMUNALT INDSAMLET AFFALD (HUSHOLDNINGSAFFALD OG LIGNENDE HANDELS-, INDU- STRI- OG INSTITUTIONSAFFALD), HERUNDER SEPARAT INDSAMLEDE FRAKTIONER 20 01 Separat indsamlede fraktioner (med undtagelse af 15 01) 20 01 01 Papir og pap 20 01 02 Glas 20 01 08 Bionedbrydeligt storkøkken- og kantineaffald 20 01 10 Tøj 20 01 11 Tekstiler 20 01 13 Opløsningsmidler 20 01 14 Syrer 20 01 15 Baser 20 01 17 Fotokemikalier 20 01 19 Pesticider 20 01 21 Lysstofrør og andet kviksølvholdigt affald 20 01 23 Kasseret udstyr indeholdende chlorfluorcarboner 20 01 25 Spiselig olie og fedt 20 01 26 Olie og fedt, bortset fra affald henhørende under 20 01 25 20 01 27 Maling, trykfarver, klæbestoffer og harpikser indeholdende farlige stoffer 20 01 28 Maling, trykfarver, klæbestoffer og harpikser, bortset fra affald henhørende under 20 01 27 20 01 29 Detergenter indeholdende farlige stoffer 20 01 30 Detergenter, bortset fra affald henhørende under 20 01 29 20 01 31 Cytotoksiske og cytostatiske lægemidler 20 01 32 Lægemidler, bortset fra affald henhørende under 20 01 31 20 01 33 Batterier eller akkumulatorer henhørende under 16 06 01, 16 06 02 eller 16 06 03 samt usorterede batterier og akkumulatorer indeholdende disse batterier 20 01 34 Batterier og akkumulatorer, bortset fra affald henhørende under 20 01 33 20 01 35 Kasseret elektrisk og elektronisk udstyr, bortset fra affald henhørende under 20 01 21 og 20 01 23, som indeholder farlige bestanddele 6) 20 01 36 Kasseret elektrisk og elektronisk udstyr, bortset fra affald henhørende under 20 01 21, 20 01 23 og 20 01 35 EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 131

20 01 37 Træ indeholdende farlige stoffer 20 01 38 Træ, bortset fra affald henhørende under 20 01 37 20 01 39 Plast 20 01 40 Metaller 20 01 41 Affald fra skorstensfejning 20 01 99 Andre fraktioner, ikke andetsteds specificeret 20 02 Have- og parkaffald (inkl. affald fra kirkegårde) 20 02 01 Bionedbrydeligt affald 20 02 02 Jord og sten 20 02 03 Andet ikke-bionedbrydeligt affald 20 03 Andet kommunalt indsamlet affald 20 03 01 Blandet kommunalt indsamlet affald 20 03 02 Affald fra markedspladser 20 03 03 Affald fra gadefejning 20 03 04 Slam fra septiktanke 20 03 06 Affald fra rensning af kloakker 20 03 07 Storskrald 20 03 99 Kommunalt indsamlet affald, ikke andetsteds specificeret 1) Til brug for denne affaldsliste defineres PCB som i PCB-bekendtgørelsen. 2) Farlige dele fra elektrisk og elektronisk udstyr kan omfatte akkumulatorer og batterier omtalt under 16 06 og markeret som farlige; kviksølvkontakter, glas fra katodestrålerør og andet aktiveret glas osv. 3) Ved overgangsmetaller forstås i denne position: scandium, vanadium, mangan, cobalt, kobber, yttrium, niobium, hafnium, wolfram, titan, chrom, jern, nikkel, zink, zirconium, molybdæn og tantal. Disse metaller eller deres forbindelser er farlige, hvis de er klassificerede som farlige stoffer. Klassifikationen af farlige stoffer er bestemmende for, hvilke af disse overgangsmetaller og hvilke overgangsmetalforbindelser der er farlige. 4) Stabiliseringsprocesser ændrer farligheden af affaldets bestanddele og omdanner herved farligt affald til ikke-farligt affald. Solidifikationsprocesser ændrer kun affaldets fysiske tilstand (f.eks. omdannelse fra flydende til fast form) gennem anvendelse af tilsætningsstoffer uden at ændre affaldets kemiske egenskaber. 5) Affald anses for at være delvis stabiliseret, hvis farlige bestanddele, som ikke er blevet fuldstændig omdannet til ikke-farlige bestanddele efter stabiliseringsprocessen, kan frigives til miljøet på kort, mellemlang eller lang sigt. 6) Farlige dele af elektrisk og elektronisk udstyr kan omfatte akkumulatorer og batterier omtalt under 16 06 og markeret som farlige; kviksølvkontakter, glas fra katoderør og andet aktiveret glas osv. 132 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Bilag 3 Oplysninger, som skal indberettes til brug for benchmarking, jf. 88, stk. 1 1.1 Forbrændingsanlæg 1. Anlæg Generelle informationer Udfyldes for (år) Forbrændingsanlæggets navn CVR nummer Anlæggets p-nummer/p-numre Kontaktperson vedr. dette spørgeskema Tlf. nr. til kontaktperson Ejerforhold Angiv ejerforholdet for forbrændingsanlægget: (Kommunalt ejet; Fælleskommunalt ejet (I/S); Ejet af andelsejet fjernvarmeværk (AMBA); Elværksejet (A/S); Ejet i fællesskab af to eller flere) Hvis andet, angiv selskabsform: Andre driftsområder Har anlægget følgende aktiviteter? Det kan være på samme lokalitet eller en anden lokalitet (sæt kryds)? (Neddeling af forbrændingsegnet affald, Sortering af forbrændingsegnet affald; Omlastning af forbrændingsegnet affald; Mellemlager for affald; Slaggehåndtering; Fjernvarmetransmission) Kapacitet Hvad er forbrændingsanlæggets nuværende totale årlige godkendte kapacitet efter varmeforsyningsloven til forbrænding af affald (tons/år)? Hvad er forbrændingsanlæggets nuværende totale årlige miljøgodkendte kapacitet (tons/år)? Hvad er forbrændingsanlæggets nominelle kapacitet for hver ovn (antal tons per time)? Der fraregnes ikke evt. begrænsning ift. røggasrensning. Driftstimer Hvad var forbrændingsanlæggets driftstimer? Angiv driftstimer for hver ovn på anlægget. Røggas Angiv typen af røggasrensning på hver ovn: (Tør røggasrensning; Semitør røggasrensning; Våd røggasrensning) Etableringsår Hvilket år blev anlægget etableret? Angiv år for hver ovn. Angiv årstal for levetidsforlængelser EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 133

2. Affald Affaldsmængde Hvor meget affald blev indvejet? Hvor meget netto heraf kom fra mellemdeponering? Hvor meget affald blev brændt? Hvor mange % af læssene tager I ud til stikprøvekontrol af affaldet? Affaldets brændværdi Hvad var den gennemsnitlige (beregnede) brændværdi for det afbrændte affald (GJ/ton)? 3. Miljø Slagge og restproduktmængde Angiv den producerede mængde slagge (tons) før udsortering af metaller Hvor stor en del af slaggerne blev genanvendt (angiv den årlige gennemsnitlige genanvendelsesprocent)? Hvor stor en andel af slaggen (i %) blev deponeret, fordi den ikke kunne overholde grænseværdierne i Restprodukt-bekendtgørelsen, Kategori II og III? Angiv den producerede restproduktmængde ekskl. slagge (tons) Overskridelser af døgnmiddelværdier Angiv antallet af vilkårsoverskridelser af døgnmiddelværdierne på luftemissioner (hvis ingen, angiv 0) Summeret over alle ovne Har anlægget haft vilkårsoverskridelser i forhold til spildevandsudledninger til kloak? Har anlægget haft vilkårsoverskridelser i forhold til spildevandsudledninger til recipient? Har anlægget haft vilkårsoverskridelser i forhold til støv? Har anlægget haft vilkårsoverskridelser i forhold til støj? Har anlægget haft vilkårsoverskridelser i forhold til indhold af TOC/glødetab i slagge? Har anlægget haft vilkårsoverskridelser i forhold til krav om kvalitetssikring af de automatiske målende systemer? Uheld Har der været uheld med konsekvenser for det ydre miljø eller med fare herfor? Røggas og emissioner (samlet for alle ovnlinier) Røggasmængde (Nm 3 per ton brændt affald) Angiv den faktisk udledte mængde af følgende emissioner per Nm 3 (opgørelserne baseres på såvel kontinuerligt målte emissioner og emissioner, der udtages stikprøvevis. For sidstnævnte beregnes emissionerne som gennemsnittet af de målte værdier i året. ) For emissioner mindre end detektionsgrænsen angives»detektionsgrænse«dioxin (g DCDD og PCDF per Nm 3 ) Partikler (g per Nm 3 ) CO (g per Nm 3 ) SO2 (g per Nm 3 ) NOx (g per Nm 3 ) For andre tungmetaller angives summen af de udledte mængder af Sb, As, Pb, Cd, Cr, Co, Cu, Hg, Mn, Ni, V, Sn, T1 m.fl. (g per Nm 3 ) 134 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

4. Energiproduktion Varmeproduktion Angiv den producerede mængde varme (GJ) Angiv den solgte mængde varme (GJ) Angiv den bortkølede mængde varme (GJ) Afsætter anlægget anden energi? Elektricitetsproduktion Angiv den producerede mængde (MWh) Angiv den solgte mængde (MWh) R1-faktor Angiv anlæggets R1-faktor, og hvordan den er beregnet, jf. fodnoten til R1 i bilag 5B. 5. Priser og økonomi Afsætning og afregning af varme Hvad var den gennemsnitlige afregningspris for varmen (kr./gj)? (Baseret på indtægten fra den solgte varme fordelt på de solgte GJ. Incl. statslige energi- og miljøafgifter f.eks. affaldsvarmeafgift. ) Afsætning og afregning af elektricitet Hvad var den gennemsnitlige afregningspris for elektriciteten (kr./mwh)? Baseret på indtægten fra den solgte el fordelt på de solgte MWh. Ekskl. afgifter og finansielle indtægter fra el-afregningen. Inkl. indtægter for balance/reguleringskraft og reservekraft. Takster Hvad var den gennemsnitlige takst i kr./ton? (Den gennemsnitlige takst beregnes som de samlede indtægter, som anlægget modtager i betaling i form af gebyrer/takster for affaldet divideret med den brændte mængde affald. Incl. energi- og miljøafgifter, som affaldsproducenterne faktureres for). Anlæggets økonomi Hvad var anlæggets totale indtægter? (kr.) Gebyr og takster, indtægter fra salg af el og varme, salg af genbrugeligt materiale etc. Incl. alle statslige energi- og miljøafgifter, f.eks. affaldsvarmeafgift, tillægsafgift, CO2-afgift og svovlafgift. Hvad var anlæggets totale driftsomkostninger? (kr.) Totale omkostninger til drift, vedligehold, administration, forsikringer mm, der har relation til forbrændingsanlægget, herunder sortering, håndtering af slagge og røggashåndtering. Hvor administrationen varetager flere opgaver skal medtages en andel svarende til forbrændingsanlæggets belastning af administrationen. Omkostninger til div. statslige energi- og miljøafgifter, f.eks. affaldsvarmeafgift, tillægsafgift, CO2-afgift og svovlafgift opgøres særskilt. Er der nogle af driftsomkostningerne, som I betragter som ekstraordinære lige netop i år, og som det derfor er rimeligt at fratrække? (kr.) Hvis ja, forklar hvorfor: Hvad var anlæggets afskrivninger? (kr.) Årsregnskabslovens principper for afskrivninger anvendes. Det betyder, at afskrivningsgrundlaget er lig anskaffelsessummen (byggesummen) og afskrivningsprofiler er lig aktivets levetid. (Se afskrivningsregler nederst på siden.) EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 135

Hvad var anlæggets finansielle omkostninger? (kr.) Primært renter på gæld og opsparing angiv»-«hvis de finansielle omkostninger er positive. Hvad var anlæggets hensættelser for året? (kr.) Hvor optræder hensættelserne i resultatopgørelsen? Hvad var anlæggets bogførte værdi? (kr.) Angiv afskrivningsperiode for ovne (angiv antal år. ) Angiv afskrivningsperiode for bygninger (angiv antal år. ) 6. Øvrige forhold Er der nogle forskelle på jeres forbrændingsanlæg og øvrige forbrændingsanlæg, der har betydning for effektiviteten og ikke allerede er blevet kortlagt i spørgsmålene ovenfor? Kommentarer til dette spørgeskema eller undersøgelsen som helhed: 1.2 Øvrige forbrændingsanlæg 1. Anlæg Generelle informationer Udfyldes for (år) Forbrændingsanlæggets navn CVR nummer Anlæggets p-nummer/p-numre Kontaktperson vedr. dette spørgeskema Tlf. nr. til kontaktperson Ejerforhold Angiv ejerforholdet for forbrændingsanlægget: (Kommunalt ejet; Fælleskommunalt ejet (I/S); Ejet af andelsejet fjernvarmeværk (AMBA); Elværksejet (A/S); Ejet i fællesskab af to eller flere) Hvis andet, angiv selskabsform: 2. Affald Affaldsmængde Hvor meget affald blev indvejet? Hvor meget netto heraf kom fra mellemdeponering? Hvor meget affald blev brændt? Hvor mange % af læssene tager I ud til stikprøvekontrol af affaldet? Affaldets brændværdi Hvad var den gennemsnitlige (beregnede) brændværdi for det afbrændte affald (GJ/ton) 4. Energiproduktion R1-faktor Angiv anlæggets R1-faktor, og hvordan den er beregnet, jf. fodnoten til R1 i bilag 5B. 5. Priser og økonomi Takster Hvad var den gennemsnitlige takst i kr./ton? (Den gennemsnitlige takst beregnes som de samlede indtægter, som anlægget modtager i betaling i form af gebyrer/takster for affaldet divideret med den brændte mængde affald. Ekskl. energi- og CO2-afgifter. ) 136 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

1.3 Deponeringsanlæg 1. Anlæg Generelle informationer Udfyldes for (år) Deponeringsanlæggets navn CVR nummer Anlæggets p-nummer/ p-numre Kontaktperson vedr. dette spørgeskema Tlf. nr. til kontaktperson Ejerforhold og anlæg Hvordan er ejerforholdet for deponeringsanlægget (Kommunalt ejet; Fælleskommunalt ejet (I/S); Offentligt ejet A/S)? Hvis andet, angiv selskabsform: Hvor mange fysisk adskilte anlæg er der tale om? Andre driftsområder Hvilke typer af sideordnede aktiviteter drives der i tilknytning til deponeringsanlægget? (sæt kryds) (Ingen; Indsamling; Container/genbrugsplads; Sortering til genanvendelse; Kompostering; Andet) Hvis andet angiv hvad: Areal og kapacitet (ved flere anlæg angives det samlede areal) Hvad er anlæggets kapacitet, som er eller forventes ibrugtaget i indeværende henholdsvis de kommende planperioder for den nationale affaldsplanlægning? Angiv enhed, tons eller m 3. Hvad er den tilladte fyldhøjde (gennemsnit for alle enheder på anlægget)? Etableringsår Hvilket år blev anlægget etableret? 2. Affald Affaldsmængde Hvor meget affald blev indvejet (tons)? Hvor meget af det indvejede affald blev genanvendt (tons)? Hvor meget af det indvejede affald blev mellemdeponeret (tons)? Hvor meget affald blev endeligt deponeret? Angiv antallet af tons i hver affaldsklasse (Inert; Mineralsk; Blandet; Farligt) samt antallet af tons ren og forurenet jord. 3. Miljø Miljøforanstaltninger Er anlægget miljøcertificeret? Hvis Ja, angiv hvilken certificering Hvor mange grundvandsprøver tages og sendes til undersøgelse om året alt i alt? Hvordan håndteres perkolat på deponeringsanlægget (vælg det, der passer bedst for de forskellige affaldsklasser)? (Blandet; Inert; Mineralsk; Farligt). EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 137

4. Energiproduktion Gasproduktion Angiv den opsamlede mængde gas (m 3 ) Nyttiggøres gassen til energiproduktion? Står deponeringsanlægget selv for driften af gasindvindingen? (vælg nej, hvis f.eks. en entreprenør står for den) 5. Priser og økonomi Takster Hvad er taksten for hver affaldsklasse (vægtet gennemsnit for hver affaldsklasse)? (Blandet; Inert; Mineralsk; Farligt) samt for Forurenet jord. Anlæggets økonomi (skal opdeles på blandet og andet affald) Hvad var de totale indtægter relateret til deponeringsaktiviteten? (kr.) Inkl. intern afregning. Hvad var de totale driftsomkostninger relateret til deponeringsaktiviteten? (kr.) Er der nogle af driftsomkostningerne, som I betragter som ekstraordinære lige netop i år, og som det derfor er rimeligt at fratrække? (kr.) (Totale omkostninger til drift, vedligehold, administration, forsikringer mm, der har relation til deponeringsanlægget. Hvor administrationen varetager flere opgaver skal medtages en andel svarende til deponeringsanlæggets belastning af administrationen. Ekskl. afskrivninger, forrentning og finansieringsudgifter. ) Hvad var driftsomkostningerne til perkolathåndtering og gashåndtering? (kr.) Beløbet indgår også i 5.2.2. Ekskl. afskrivninger. Hvad var anlæggets afskrivninger? (kr.) Afskrivninger skal omfatte alle relevante investeringer på deponeringsanlægget, se listen nedenfor. Årsregnskabslovens principper for afskrivninger anvendes. Det betyder, at afskrivningsgrundlaget er lig anskaffelsessummen (byggesummen) og afskrivningsprofiler er lig aktivets levetid. Hvad var anlæggets finansielle omkostninger? (kr.) Primært renter på gæld og opsparing angiv»-«hvis de finansielle omkostninger er positive. Hvad var anlæggets hensættelser for året? (kr.) Hvad var omkostningerne til sikkerhedsstillelse? (kr.) Hvor optræder hensættelserne i resultatopgørelsen? Hvad var anlæggets bogførte værdi? (kr.) 6. Øvrige forhold Åbningstid Hvor mange timer om ugen har deponeringsanlægget åbent for modtagelse af deponeringsegnet affald? Ved flere fysisk adskilte anlæg udfyld for hvert anlæg. Gives der mulighed for, at der kan komme affald ind uden for åbningstiden (f.eks. vha. kort etc.)? (ja eller nej) Evt. øvrige forhold Er der nogen forskelle på jeres deponeringsanlæg og øvrige deponeringsanlæg, der har betydning for effektiviteten og ikke allerede er blevet kortlagt i spørgsmålene i dette spørgeskema? 138 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Bilag 4 Egenskaber og procentgrænser, der gør affald farligt Affald anses for farligt, hvis det udviser en eller flere af følgende egenskaber (tabel 1) i en %-grænse, som angivet i tabel 2. Hvis affaldet indeholder en blanding, hvori der indgår en eller flere kemiske stoffer, som opfylder egenskaberne, skal der ved vurderingen tages hensyn til det samlede indhold af disse stoffer, som anført nedenfor. Tabel 1: Egenskaber H1 H2 H3-A H3-B H4 H5 H6 H7 H8 H9 H10 H11 H12 H13 H14 H15 Eksplosiv: stoffer og præparater, der kan eksplodere under flammepåvirkning, eller som er mere følsomme over for stød og gnidning end dinitrobenzen Brandnærende: stoffer og præparater, der ved berøring med andre stoffer, især brændbare stoffer, reagerer stærkt varmeudviklende Letantændelig: flydende stoffer og præparater, som har et flammepunkt på under 21 C (herunder yderst letantændelige væsker) stoffer og præparater, som ved kontakt med luften ved normal temperatur og uden energitilførsel kan udvikle varme og derefter antændes faste stoffer og præparater, som let kan antændes ved kortvarig påvirkning fra en antændelseskilde, og som efter dennes fjernelse fortsætter med at brænde eller gløde gasformige stoffer og præparater, som kan antændes i luften under normalt tryk stoffer og præparater, som ved kontakt med vand eller fugtig luft udvikler letantændelige gasser i farlige mængder Antændelig: flydende stoffer og præparater, som har et flammepunkt på mindst 21 C og højst 55 C Lokalirriterende: ikke-ætsende stoffer og præparater, der ved direkte, langvarig og gentagen berøring med huden eller slimhinderne kan fremkalde betændelse Sundhedsskadelig: stoffer og præparater, der ved indånding eller indtagelse eller hvis de trænger gennem huden kan indebære risici af begrænset farlighed Giftig: stoffer og præparater (herunder meget giftige stoffer og præparater), der ved indånding eller indtagelse eller hvis de trænger gennem huden kan fremkalde alvorlige akutte eller kroniske skader eller endog døden Kræftfremkaldende: stoffer og præparater, der ved indånding eller indtagelse eller hvis de trænger gennem huden kan fremkalde kræft eller øge forekomsten af kræft Ætsende: stoffer og præparater, der ved berøring med levende væv kan ødelægge dette Smitsom: stoffer og præparater, der indeholder levedygtige mikroorganismer eller disses toksiner, hvorom det vides eller kan formodes, at de fremkalder sygdom hos mennesket eller andre levende organismer Reproduktionstoksiske: stoffer og præparater, der ved indånding eller indtagelse eller hvis de trænger gennem huden kan fremkalde medfødte, ikke-arvelige misdannelser eller øge forekomsten heraf Mutagen: stoffer og præparater, der ved indånding eller indtagelse eller hvis de trænger gennem huden kan forårsage arvelige genetiske skader eller øge forekomsten heraf Affald, der ved berøring med vand, luft eller syre frigør giftige eller meget giftige luftarter *) Allergifremkaldende: stoffer og præparater, der ved indånding eller hvis de trænger gennem huden kan fremkalde en overfølsomhedsreaktion, således at der ved yderligere eksponering for stofferne eller præparaterne fremkommer karakteristiske symptomer Økotoksisk: affald, der indebærer eller kan indebære øjeblikkelige eller efterfølgende risici for en eller flere miljøsektorer affald, der efter bortskaffelse kan resultere i et andet stof, f.eks. et udvaskningsprodukt, med en af de ovenfor anførte egenskaber *) For så vidt der findes afprøvningsmetoder EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 139

Vurdering for egenskaberne 1 til 14 skal ske efter kriterier fastsat i bekendtgørelse om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter eller efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger. Procentgrænser, der gør affald farligt. Ved vurderingen af om affald, som indeholder en blanding af en eller flere kemiske stoffer, er farligt, skal der tages hensyn til alle egenskaberne (1 til 15), som er nævnt ovenfor. Affald er under alle omstændigheder farligt, hvis: affaldet har et flammepunkt mindre end eller lig med 55 og/eller hvis: summen af det eller de indgående kemiske stoffer, som udviser de ovenfor anførte egenskaber, er tilstede i en koncentration, som er lig med eller overstiger følgende procentgrænser (vægtprocent): Tabel 2: Egenskab % Meget giftig (R26, R27, R28, R39) 1) 0,1 Giftig (R23, R24, R25) 1) 3 Giftig (R48, R39) 1) 1 Sundhedsskadelig (R20, R21, R22) 1) 25 Sundhedsskadelig (R48) 1) 10 Ætsende (R35) 1) 1 Ætsende (R34) 1) 5 Lokalirriterende (R36, R37, R38) 1) 20 Lokalirriterende (R41) 1) 10 Sensibiliserende (R42, R43) 1) 1 2) Kræftfremkaldende, kategori 1 eller 2 (R45, R49) 1) 0,1 2) Kræftfremkaldende, kategori 3 (R40) 1) 1 2) Mutagen, kategori 1 eller 2 (R46) 1) 0,1 2) Mutagen, kategori 3 (R68) 1) 1 2) Reproduktionsskadende, kategori 1 eller 2 (R60, R61) 1) 0,5 2) Reproduktionsskadende, kategori 3 (R62, R63) 1) 5 2) Miljøfarlig, vandmiljøet (R50, R51, R52, R53) og øvrige økosystemer (R54, R55, R56, R57, 1) ikke fastsat R58, R59) Smitsom Øvrige ikke fastsat ikke fastsat 1) Der henvises til bekendtgørelse om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter samt til bilag VI, tabel 3.2. i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger 2) Koncentrationsgrænsen gælder for det enkelte kemiske stof med den pågældende egenskab 140 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Bilag 5 A Former og metoder for bortskaffelse, jf. 3, nr. 14 D 1 D 2 D 3 D 4 D 5 D 6 D 7 D 8 D 9 D 10 Deponering på eller i jorden (f.eks. deponeringsanlæg) Behandling i jordmiljø (f.eks. bionedbrydning af flydende affald eller slam i jordbunden) Indsprøjtning i dybtliggende formationer (f. eks. indsprøjtning af flydende eller partikelformet affald i boringer, salthorste eller naturlige geologiske spalter) Deponering i overfladevand (f. eks. udledning af flydende affald eller slam i udgravninger, småsøer eller laguner) Deponering på specielt indrettet deponeringsanlæg (f. eks. placering i vandtætte, tildækkede rum, der er adskilt indbyrdes og isoleret fra det omgivende miljø) Udledning i vandmiljøet, undtagen dumpning i havet Dumpning i havet, herunder nedgravning i havbunden Biologisk behandling, ikke andetsteds specificeret i dette bilag, som resulterer i forbindelser eller blandinger, der bortskaffes ved en af de i D 1 til D 12 omhandlede operationer Fysisk-kemisk behandling, ikke andetsteds specificeret i dette bilag, som resulterer i forbindelser eller blandinger, der bortskaffes ved en af de i D 1 til D 12 omhandlede operationer (f.eks. fordampning, tørring og kalcinering) Forbrænding på landjorden D 11 Forbrænding på havet * D 12 Permanent oplagring (f. eks. placering af beholdere i en mine) D 13 Blanding forud for en af de i D 1 til D 12 omhandlede operationer ** D 14 D 15 Rekonditionering forud for en af de i D 1 til D 13 omhandlede operationer Oplagring forud for en af de i D 1 til D 14 omhandlede operationer (bortset fra midlertidig oplagring forud for indsamling på det anlæg, hvor affaldet er produceret) *** * Denne operation er forbudt ved EU-lovgivning og internationale konventioner. ** Hvis der ikke er nogen anden relevant D-kode, kan dette omfatte indledende operationer forud for bortskaffelse, herunder forbehandling såsom bl.a. sortering, knusning, sammenpresning, pelletering, tørring, neddeling, konditionering, eller adskillelse inden gennemførelse af en af operationerne D 1 til D 12. *** Ved midlertidig oplagring forstås indledende oplagring i henhold til artikel 3, nr. 10). EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 141

Bilag 5 B Former og metoder for nyttiggørelse, jf. 3, nr. 40 R 1 Hovedanvendelse som brændsel eller andre midler til energifremstilling * R 2 R 3 R 4 Genvinding eller regenerering af opløsningsmidler Genanvendelse eller genvinding af organiske stoffer, der ikke anvendes som opløsningsmidler (herunder kompostering eller andre former for biologisk omdannelse) ** Genanvendelse eller genvinding af metaller og metalforbindelser R 5 Genanvendelse eller genvinding af andre uorganiske stoffer *** R 6 R 7 R 8 R 9 R 10 Regenerering af syrer eller baser Nyttiggørelse af komponenter, der har været benyttet til forureningsbekæmpelse Nyttiggørelse af komponenter fra katalysatorer Regenerering og anden genbrug af olie Spredning på jorden med positive virkninger for landbrug eller miljø R 11 Anvendelse af affald hidrørende fra en af operationerne R 1 til R 10 R 12 Udveksling af affald med henblik på at lade det gennemgå en af operationerne R 1 til R 11 **** R 13 Oplagring af affald forud for en af de i R 1 til R 12 omhandlede operationer (bortset fra midlertidig oplagring forud for indsamling på det anlæg, hvor affaldet er produceret) ***** * Dette omfatter forbrændingsanlæg for kommunalt fast affald, men kun hvis energieffektiviteten er på mindst: 0,60 for anlæg, der er i drift, og hvortil der er udstedt tilladelse i overensstemmelse med gældende fællesskabslovgivning inden den 1. januar 2009 0,65 for anlæg, der er i drift, og hvortil der er udstedt tilladelse efter den 31. december 2008 R1-faktoren beregnes efter følgende formel: Energieffektivitet = (Ep (Ef + Ei)) / (0,97 (Ew + Ef)), hvor: Ep er den årligt producerede energi i form af varme eller elektricitet. Den beregnes ved, at energi i form af elektricitet multipliceres med 2,6, og varme fremstillet til kommerciel brug multipliceres med 1,1 (GJ/år) Ef er den årlige energitilførsel til systemet fra brændsler, som bidrager til produktionen af damp (GJ/ år) Ew er den energi, der på årsbasis er indeholdt i det behandlede affald, beregnet ud fra affaldets effektive brændværdi (GJ/år) Ei er den årligt importerede energimængde, uden Ew og Ef (GJ/år) 0,97 er en faktor der tager hensyn til energitab på grund af bundaske og stråling. Denne formel anvendes i overensstemmelse med referencedokumentet om de bedste tilgængelige teknikker til affaldsforbrænding R1-faktoren beregnes efter anvisningerne i Kommissionens vejledning Guidelines on the interpretation of the R1 energy efficiency formula for incineration facilities dedicated to the processing of municipal solid waste according to Annex II of Directive 2008/98/EC on waste. ** Dette omfatter forgasning og pyrolyse under anvendelse af komponenterne som kemikalier. *** Dette omfatter jordrensning, som medfører nyttiggørelse af jorden og genanvendelse af uorganiske byggematerialer. **** Hvis der ikke er nogen anden relevant R-kode, kan dette omfatte indledende operationer forud for nyttiggørelse, herunder forbehandling såsom bl.a. demontering, sortering, knusning, sammenpresning, pelletering, tørring, neddeling, konditionering, ompakning, adskillelse, blending eller blanding inden gennemførelse af en af operationerne R 1 til R 11. ***** Ved midlertidig oplagring forstås indledende oplagring i henhold til artikel 3, nr. 10, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald. 142 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Bilag 6 Standardregulativ for husholdningsaffald, jf. 19, stk. 3 1 Formål Formålet med dette regulativ er at fastsætte regler for håndtering af husholdningsaffald fra alle borgere og grundejere i [.. ] Kommune med henblik på at forebygge forurening, uhygiejniske forhold for miljø og mennesker og begrænse ressourceanvendelsen ved at fremme genanvendelse af affald. Formålet er endvidere efter miljøbeskyttelsesloven at fastsætte regler om de kommunale affaldsordningers omfang og tilrettelæggelse m.v. med henblik på at etablere og skabe rammerne for velfungerende kommunale ordninger, herunder normere de praktiske forhold i forbindelse med afviklingen af affaldsindsamlingen og -håndteringen. 2 Lovgrundlag Regulativet er udarbejdet i henhold til gældende miljølovgivning, herunder navnlig: Lov om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven). Bekendtgørelse om affald (affaldsbekendtgørelsen). Bekendtgørelse om markedsføring af elektrisk og elektronisk udstyr samt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr (elektronikaffaldsbekendtgørelsen). Bekendtgørelse om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer (batteribekendtgørelsen). Bekendtgørelse om visse krav til emballager (emballagebekendtgørelsen). 3 Definitioner De definitioner, der anvendes i dette regulativ, svarer til de definitioner, der fremgår af den til enhver tid gældende affaldsbekendtgørelse. (Frivilligt at udfylde) Fritekst: Kommunalbestyrelsen angiver efter behov, hvad der forstås ved f.eks. brugercenter, sommerbolig m.m. Kommunalbestyrelsen har pligt til at anvende de i affaldsbekendtgørelsen og miljøbeskyttelsesloven benyttede definitioner samt definitioner gældende i anden lovgivning. 4 Gebyrer Kommunalbestyrelsen fastsætter gebyrer i henhold til miljøbeskyttelsesloven samt affaldsbekendtgørelsen. Kommunalbestyrelsen vedtager efter affaldsbekendtgørelsen én gang årligt et gebyrblad, der angiver størrelsen på ovennævnte gebyrer. Gebyrbladet er tilgængeligt på [ ] Kommunes hjemmeside. 5 Klage m.v. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan efter affaldsbekendtgørelsen ikke påklages til anden administrativ myndighed. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 143

Efter lov om kommunernes styrelse kan spørgsmål om, hvorvidt kommunen overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, herunder kommunale forskrifter, der er udstedt i medfør af denne lovgivning, indbringes for statsforvaltningen i den region, hvori kommunen er beliggende. Statsforvaltningen beslutter selv, om der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse en tilsynssag. 6 Overtrædelse og straf Overtrædelse af regulativet straffes efter affaldsbekendtgørelsen med bøde. Efter affaldsbekendtgørelsen kan straffen stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er: 1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor, eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser. 7 Bemyndigelse (Skal udfyldes) Valgfri tekst: Kommunalbestyrelsen har bemyndiget [angivelse af navnet på udvalget] til at træffe afgørelser efter dette regulativ. Kommunalbestyrelsen har endvidere bemyndiget [angivelse af navnet på forvaltningen] til at træffe afgørelser efter dette regulativ. Kommunalbestyrelsen har bemyndiget [angivelse af navnet på forvaltningen] til at træffe afgørelser efter dette regulativ. Fritekst: Kommunalbestyrelsen skal her beskrive hvilke bemyndigelser, der gives til udvalg og forvaltningen. 8 Ikrafttrædelse Regulativet træder i kraft den [... ]. Samtidig med ikrafttrædelsen af dette regulativ ophæves følgende: (Skal udfyldes) Fritekst: [Tidligere gældende regulativer i kommunen] Således vedtaget af kommunalbestyrelsen den [dd.mm.åååå]. [ f.eks. Borgmester] [ f.eks. Kommunaldirektør] 144 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

9 Ordning for dagrenovation 9.1 Hvad er dagrenovation Dagrenovation er affald, der er defineret som dagrenovation i affaldsbekendtgørelsen. (Frivillig af udfylde) Fritekst: Kommunalbestyrelsen kan her eventuelt vælge at uddybe med eksempler på, hvad der forstås ved dagrenovation. 9.2 Hvem gælder ordningen for (Skal udfyldes) Fritekst: Valgfri tekst (Der skal være mulighed for at sætte ét eller flere krydser): Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen, hvor borgeren frembringer dagrenovation. Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen, hvor borgeren og grundejeren frembringer dagrenovation, herunder dagrenovation fra eventuel tilknyttet erhvervsvirksomhed. Ordningen gælder for alle enfamiliehuse m.m. i kommunen, hvor borgeren og grundejeren frembringer dagrenovation. Ordningen gælder for alle etageejendomme m.m. i kommunen, hvor borgeren og grundejeren frembringer dagrenovation. Ordningen gælder for sommerhuse, kolonihavehuse m.m. i kommunen, hvor borgeren og grundejeren frembringer dagrenovation. Ordningen gælder for ejendomme i [ ] Kommune, der er tilsluttet helårsrenovation. Ordningen gælder for ejendomme i [ ] Kommune, der er tilsluttet sommerhusrenovation. Fritekst: Fritekst: (frivillig af udfylde) Kommunalbestyrelsen kan vælge eventuelt at formulere bestemmelser om undtagelser for benyttelsespligten, f.eks. hvis der ikke forekommer dagrenovation på ubebyggede grunde og/eller i ubenyttede ejendomme. 9.3 Beskrivelse af ordningen (Skal udfyldes) EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 145

Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver indholdet i ordningen Valgfri tekst: Borgeren og grundejeren kan kompostere den vegetabilske del af dagrenovationen på den matrikel, hvor husholdningen er beliggende. 9.4 Beholdere Det påhviler borgeren og grundejeren at anskaffe/modtage og benytte de af kommunalbestyrelsen anviste beholdere til dagrenovation. (Skal udfyldes) Fritekst: Valgfri tekst (Der skal være mulighed for at sætte ét eller flere krydser): Beholdere leveres af og tilhører [ ] Kommune. Beholderes leveres af, tilhører og vedligeholdes af [ ] Kommune. Beholdere leveres af [ ] Kommune og betales af grundejeren. Borgeren og grundejeren anskaffer selv beholdere efter anvisning fra kommunalbestyrelsen. Borgeren og grundejeren anskaffer og vedligeholder selv beholdere efter anvisning fra kommunalbestyrelsen. Det påhviler kommunalbestyrelsen at vedligeholde og udskifte beholdere. Der kan med kommunalbestyrelsen træffes aftale om eget indkøb af beholdere. Beholdere, som bortkommer, eller som beskadiges af andre årsager end almindeligt brug og slitage, herunder ved brand, hærværk eller misbrug, erstattes af borgeren og grundejeren. Det påhviler desuden borgeren og grundejeren at efterkomme de bestemmelser, som kommunalbestyrelsen træffer til sikring af beholdere. Kommunalbestyrelsen kan, hvor lokale forhold nødvendiggør dette, stille yderligere krav til beholdere. Fritekst: 146 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Eventuelle andre eller yderligere krav, herunder krav om, at flere husholdninger kan dele beholdere. 9.5 Kapacitet for beholdere (Skal udfyldes) Fritekst: Valgfri tekst (Der skal være mulighed for at sætte ét eller flere krydser): Kommunalbestyrelsen afgør, om en beholder er overfyldt. Hvis der gentagne gange konstateres overfyldning, kan kommunalbestyrelsen efter forudgående skriftligt varsel tilmelde yderligere enheder, således at overfyldning undgås. Hvis der gentagne gange konstateres overfyldning, kan kommunalbestyrelsen efter forudgående skriftligt varsel ændre beholderstørrelsen, således at overfyldning undgås. Fritekst: Kommunalbestyrelsen kan eventuelt vælge at uddybe med forhold omkring beholdertype og antal beholdere, ekstraordinært kapacitetsbehov, særlige forhold ved affaldsskakte m.m. 9.6 Anbringelse af beholdere (Skal udfyldes) Fritekst: Kommunalbestyrelsen kan eventuelt beskrive krav til placering af beholdere, herunder opstillingsstedet, adgangsveje m.m. 9.7 Anvendelse og fyldning af beholdere (Skal udfyldes) Fritekst: Valgfri tekst (Der skal være mulighed for at sætte ét eller flere krydser): Beholdere, herunder eventuelt affaldssække, må ikke fyldes mere end til den markerede påfyldningsstreg. Beholdere må ikke fyldes mere, end at låget kan lukkes tæt og affaldet ikke klemmes fast i beholderen. Sod, aske og slagger skal være fuldstændigt afkølet samt emballeret inden anbringelse i beholderen. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 147

Skarpe, skærende, rivende eller spidse genstande samt støvende, vådt og uhygiejnisk affald skal være forsvarligt emballeret inden anbringelse i beholderen, så der hverken kan ske skade på personer eller på beholderen, herunder eventuelt affaldssæk. Fritekst: Eventuelle yderligere krav. 9.8 Renholdelse af beholdere (Skal udfyldes) Fritekst: Kommunalbestyrelsen kan eventuelt beskrive krav til renholdelse af beholderne. 9.9 Afhentning af dagrenovation (Skal udfyldes) Fritekst: Kommunalbestyrelsen kan f.eks. angive nærmere om tømningshyppighed, fremgangsmåde ved eventuelle forskydninger i tømningen, ændringer i tømningsfrekvens m.m. 9.10 Tilmelding/afmelding Til- og afmelding foretages til kommunalbestyrelsen. (Frivillig af udfylde) Fritekst: Eventuelle bestemmelser om til- og afmelding, f.eks. om det skal ske ved månedsskift, med en frist på 14 dage, dags dato, hvem der er ansvarlig for til- og afmelding m.m. 10 Ordning for papiraffald 10.1 Hvad er papiraffald (Skal udfyldes) Fritekst: Kommunalbestyrelsen skal her beskrive, hvad der forstås ved papiraffald. 10.2 Hvem gælder ordningen for (Skal udfyldes) Fritekst: 148 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Valgfri tekst (Der skal være mulighed for at sætte ét eller flere krydser): Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen. Ordningen gælder for alle enfamiliehuse m.m. i kommunen. Ordningen gælder for alle etageejendomme m.m. i kommunen. Ordningen gælder for sommerhuse, kolonihavehuse m.m. i kommunen. Ordningen gælder for ejendomme i [ ] Kommune, der er tilsluttet helårsrenovation. Ordningen gælder for ejendomme i [ ] Kommune, der er tilsluttet sommerhusrenovation. Fritekst: 10.3 Beskrivelse af ordningen (Skal udfyldes) Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver indholdet i ordningen. 10.4 Beholdere (Frivillig at udfylde) Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver beholdertype, herunder særlige krav hertil, eventuelle krav til hvem, der anskaffer beholder, vedligeholdelse, m.v. 10.5 Kapacitet for beholdere (Frivillig at udfylde) Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver eventuelle kapacitetskrav til beholdere, antal beholdere, overfyldning, ekstraordinært kapacitetsbehov m.m. 10.6 Anbringelse af beholdere (Frivillig at udfylde) EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 149

Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver eventuelle krav til placering af beholder, herunder opstillingsstedet, adgangsveje m.m. 10.7 Anvendelse og fyldning af beholdere (Frivillig at udfylde) Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver eventuelle krav omkring anvendelsen og fyldningen af beholderne. 10.8 Renholdelse af beholdere (Frivillig at udfylde) Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver eventuelle krav til renholdelse af beholderne. 10.9 Afhentning af papiraffald (Frivillig at udfylde) Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver eventuelle forhold omkring tømningshyppighed, eventuelle forskydninger i tømningen, ændringer i tømningsfrekvens m.m. 10.10 Øvrige ordninger (Frivillig af udfylde) Fritekst: Kommunalbestyrelsen kan eventuelt beskrive øvrige ordninger, f.eks. om storskraldsordninger eller om, at i det omfang papiraffald ikke håndteres ved de nævnte ordning(er), skal genbrugspladsen benyttes. 11 Ordning for papaffald 11.1 Hvad er papaffald (Skal udfyldes) Fritekst: 150 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Kommunalbestyrelsen skal her beskrive, hvad der forstås ved affald af andet papir og pap. 11.2 Hvem gælder ordningen for (Skal udfyldes) Fritekst: Valgfri tekst (Der skal være mulighed for at sætte ét eller flere krydser): Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen. Ordningen gælder for alle enfamiliehuse m.m. i kommunen. Ordningen gælder for alle etageejendomme m.m. i kommunen. Ordningen gælder for sommerhuse, kolonihavehuse m.m. i kommunen. Ordningen gælder for ejendomme i [ ] Kommune, der er tilsluttet helårsrenovation. Ordningen gælder for ejendomme i [ ] Kommune, der er tilsluttet sommerhusrenovation. Fritekst: 11.3 Beskrivelse af ordningen (Skal udfyldes) Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver indholdet i ordningen. 11.4 Beholdere (Frivillig at udfylde) Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver beholdertype, herunder særlige krav hertil, eventuelle krav til hvem, der anskaffer beholder, vedligeholdelse, m.v. 11.5 Kapacitet for beholdere (Frivillig at udfylde) EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 151

Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver eventuelle krav til beholdertype og antal beholdere, overfyldning, ekstraordinært kapacitetsbehov m.m. 11.6 Anbringelse af beholdere (Frivillig at udfylde) Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver eventuelle krav til placering af beholder, herunder opstillingsstedet, adgangsveje m.m. 11.7 Anvendelse og fyldning af beholdere (Frivillig at udfylde) Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver eventuelle krav omkring anvendelsen og fyldningen af beholderne. 11.8 Renholdelse af beholdere (Frivillig at udfylde) Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver eventuelle krav til renholdelse af beholderne. 11.9 Afhentning af papaffald (Frivillig at udfylde) Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver eventuelle forhold omkring tømningshyppighed, eventuelle forskydninger i tømningen, ændringer i tømningsfrekvens m.m. 11.10 Øvrige ordninger (Frivillig af udfylde) Fritekst: Kommunalbestyrelsen kan eventuelt beskrive øvrige ordninger, f.eks. om storskraldsordninger eller om, at i det omfang affald af andet papir og pap ikke håndteres ved de nævnte ordning(er), skal genbrugspladsen benyttes. 152 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

12 Ordning for glasemballageaffald 12.1 Hvad er glasemballageaffald Glasemballageaffald er emballageaffald af glas, der er omfattet af definitionen på emballageaffald i emballagebekendtgørelsen. (Frivillig at udfylde) Fritekst: Kommunalbestyrelsen kan her uddybe med eksempler på, hvad der forstås ved glasemballageaffald. 12.2 Hvem gælder ordningen for (Skal udfyldes) Fritekst: Valgfri tekst (Der skal være mulighed for at sætte ét eller flere krydser): Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen. Ordningen gælder for alle enfamiliehuse m.m. i kommunen. Ordningen gælder for alle etageejendomme m.m. i kommunen. Ordningen gælder for sommerhuse, kolonihavehuse m.m. i kommunen. Ordningen gælder for ejendomme i [ ] Kommune, der er tilsluttet helårsrenovation. Ordningen gælder for ejendomme i [ ] Kommune, der er tilsluttet sommerhusrenovation. Fritekst: 12.3 Beskrivelse af ordningen (Skal udfyldes) Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver indholdet i ordningen. 12.4 Beholdere (Frivillig at udfylde) EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 153

Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver beholdertype, herunder særlige krav hertil, eventuelle krav til hvem, der anskaffer beholder, vedligeholdelse, m.v. 12.5 Kapacitet for beholdere (Frivillig at udfylde) Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver eventuelle krav til beholdertype og antal beholdere, overfyldning, ekstraordinært kapacitetsbehov m.m. 12.6 Anbringelse af beholdere (Frivillig at udfylde) Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver eventuelle krav til placering af beholdere, herunder opstillingsstedet, adgangsveje m.m. 12.7 Anvendelse og fyldning af beholdere (Frivillig at udfylde) Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver eventuelle krav omkring anvendelsen og fyldningen af beholderne. 12.8 Renholdelse af beholdere (Frivillig at udfylde) Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver eventuelle krav til renholdelse af beholderne. 12.9 Afhentning af glasemballageaffald (Frivillig at udfylde) Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver eventuelle forhold omkring tømningshyppighed, eventuelle forskydninger i tømningen, ændringer i tømningsfrekvens m.m. 154 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

12.10 Øvrige ordninger (Frivillig af udfylde) Fritekst: Kommunalbestyrelsen kan eventuelt beskrive øvrige ordninger, f.eks. om storskraldsordninger eller om, at i det omfang glasemballageaffald ikke håndteres ved de nævnte ordning(er), skal genbrugspladsen benyttes. 13 Ordning for genanvendeligt metalemballageaffald 13.1 Hvad er genanvendeligt metalemballageaffald Metalemballageaffald er emballageaffald af metal, der er omfattet af definitionen på emballage i emballagebekendtgørelsen. (Frivillig at udfylde) Fritekst: Kommunalbestyrelsen kan her uddybe med eksempler på, hvad der forstås ved metalemballageaffald. 13.2 Hvem gælder ordningen for (Skal udfyldes) Fritekst: Valgfri tekst (Der skal være mulighed for at sætte ét eller flere krydser): Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen. Ordningen gælder for alle enfamiliehuse m.m. i kommunen. Ordningen gælder for alle etageejendomme m.m. i kommunen. Ordningen gælder for sommerhuse, kolonihavehuse m.m. i kommunen. Ordningen gælder for ejendomme i [ ] Kommune, der er tilsluttet helårsrenovation. Ordningen gælder for ejendomme i [ ] Kommune, der er tilsluttet sommerhusrenovation. Fritekst: 13.3 Beskrivelse af ordningen (Skal udfyldes) EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 155

Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver indholdet i ordningen. 13.4 Beholdere (Frivillig at udfylde) Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver beholdertype, herunder særlige krav hertil, eventuelle krav til hvem, der anskaffer beholder, vedligeholdelse, m.v. 13.5 Kapacitet for beholdere (Frivillig at udfylde) Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver eventuelle krav til beholdertype og antal beholdere, overfyldning, ekstraordinært kapacitetsbehov m.m. 13.6 Anbringelse af beholdere (Frivillig at udfylde) Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver eventuelle krav til placering af beholdere, herunder opstillingsstedet, adgangsveje m.m. 13.7 Anvendelse og fyldning af beholdere (Frivillig at udfylde) Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver eventuelle krav omkring anvendelsen og fyldningen af beholderne. 13.8 Renholdelse af beholdere (Frivillig at udfylde) Fritekst: 156 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Kommunalbestyrelsen beskriver eventuelle krav til renholdelse af beholderne. 13.9 Afhentning af genanvendeligt metalemballageaffald (Frivillig at udfylde) Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver eventuelle forhold omkring tømningshyppighed, eventuelle forskydninger i tømningen, ændringer i tømningsfrekvens m.m. 13.10 Øvrige ordninger (Frivillig af udfylde) Fritekst: Kommunalbestyrelsen kan eventuelt beskrive øvrige ordninger, f.eks. om storskraldsordninger eller om, at i det omfang metalemballageaffald ikke håndteres ved de nævnte ordning(er), skal genbrugspladsen benyttes. 14 Ordning for genanvendeligt plastemballageaffald 14.1 Hvad er genanvendeligt plastemballageaffald Plastemballageaffald er emballageaffald af plast, der er omfattet af definitionen på emballage i emballagebekendtgørelsen. (Frivilligt at udfylde) Fritekst: Kommunalbestyrelsen kan her uddybe med eksempler på, hvad der forstås ved plastemballageaffald. Som eksempler bør opregnes plastflasker og dunke. 14.2 Hvem gælder ordningen for (Skal udfyldes) Fritekst: Valgfri tekst (Der skal være mulighed for at sætte ét eller flere krydser): Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen. Ordningen gælder for alle enfamiliehuse m.m. i kommunen. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 157

Ordningen gælder for alle etageejendomme m.m. i kommunen. Ordningen gælder for sommerhuse, kolonihavehuse m.m. i kommunen. Ordningen gælder for ejendomme i [ ] Kommune, der er tilsluttet helårsrenovation. Ordningen gælder for ejendomme i [ ] Kommune, der er tilsluttet sommerhusrenovation. Fritekst: 14.3 Beskrivelse af ordningen (Skal udfyldes) Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver indholdet i ordningen. 14.4 Beholdere (Frivillig at udfylde) Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver beholdertype, herunder særlige krav hertil, eventuelle krav til hvem, der anskaffer beholder, vedligeholdelse, m.v. 14.5 Kapacitet for beholdere (Frivillig at udfylde) Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver eventuelle krav til beholdertype og antal beholdere, overfyldning, ekstraordinært kapacitetsbehov m.m. 14.6 Anbringelse af beholdere (Frivillig at udfylde) Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver eventuelle krav til placering af beholdere, herunder opstillingsstedet, adgangsveje m.m. 158 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

14.7 Anvendelse og fyldning af beholdere (Frivillig at udfylde) Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver eventuelle krav omkring anvendelsen og fyldningen af beholderne. 14.8 Renholdelse af beholdere (Frivillig at udfylde) Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver eventuelle krav til renholdelse af beholderne. 14.9 Afhentning af genanvendeligt plastemballageaffald (Frivillig at udfylde) Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver eventuelle forhold omkring tømningshyppighed, eventuelle forskydninger i tømningen, ændringer i tømningsfrekvens m.m. 14.10 Øvrige ordninger (Frivillig af udfylde): Fritekst: Kommunalbestyrelsen kan eventuelt beskrive øvrige ordninger, f.eks. om storskraldsordninger eller om, at i det omfang plastemballageaffald ikke håndteres ved de nævnte ordning(er), skal genbrugspladsen benyttes. 15 Ordning for genbrugsplads[-en eller -erne] Kommunalbestyrelsen har etableret adgang til genbrugsplads[-er] til modtagelse af affald. 15.1 Hvem gælder ordningen for (Skal udfyldes) Fritekst: Valgfri tekst (Der skal være mulighed for at sætte ét eller flere krydser): Genbrugsplads[en eller -erne] er forbeholdt borgere og grundejere i [ ] Kommune. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 159

Genbrugsplads[en eller -erne] er forbeholdt borgere og grundejere i [... ]. Fritekst: Beskrivelse af øvrige eller andre krav f.eks. hvis der er indgået aftale om brug af genbrugspladser med andre kommuner. 15.2 Adgang til genbrugsplads[-en eller -erne] (Frivillig at udfylde) Fritekst: Valgfri tekst (Der skal være mulighed for at sætte ét eller flere krydser): Forud for benyttelse af genbrugsplads[-en eller erne] skal borgeren eller grundejeren, hvis kommunalbestyrelsen anmoder om det, dokumentere, at denne er bosiddende i [ ] Kommune, hvilket eksempelvis kan ske ved forevisning af sygesikringsbevis el.lign. Fritekst: Eventuelle øvrige bestemmelser om adgangen. 15.3 Sortering på genbrugsplads[-en eller -erne] (Frivillig at udfylde) Fritekst: Valgfri tekst (Der skal være mulighed for at sætte ét eller flere krydser): På genbrugsplads[-en eller -erne] kan borgeren og grundejeren aflevere alle former for sorteret affald fra borgeren og grundejeren. Undtaget herfra er dog dagrenovation. Affaldet skal sorteres efter affaldsfraktioner og placeres i de anviste containere/båse på genbrugsplads[-en eller -erne]. Anvisninger fra pladspersonalet skal følges. Fritekst: Eventuel uddybning af begrænsning i, hvad der modtages på genbrugspladsen. 160 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Ved emballering af affald, der afleveres på genbrugsplads[-en eller erne], skal der efter affaldsbekendtgørelsen anvendes klare plastsække. Dette for at indholdet tydeligt kan ses af personalet på genbrugsplads[-en eller erne]. Ordensreglementet for genbrugsplads[-en eller erne] skal følges. 16 Ordning for PVC-affald 16.1 Hvad er PVC-affald (Skal udfyldes) Fritekst: Kommunalbestyrelsen skal her beskrive, hvad der forstås ved PVC-affald. Der bør angives eksempler på genanvendeligt og ikke-genanvendeligt PVC-affald. 16.2 Hvem gælder ordningen for (Skal udfyldes) Fritekst: Valgfri tekst (Der skal være mulighed for at sætte ét eller flere krydser): Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen. Ordningen gælder for alle enfamiliehuse m.m. i kommunen. Ordningen gælder for alle etageejendomme m.m. i kommunen. Ordningen gælder for sommerhuse, kolonihavehuse m.m. i kommunen. Ordningen gælder for ejendomme i [ ] Kommune, der er tilsluttet helårsrenovation. Ordningen gælder for ejendomme i [ ] Kommune, der er tilsluttet sommerhusrenovation. Fritekst: 16.3 Beskrivelse af ordningen (Skal udfyldes) Fritekst: EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 161

Kommunalbestyrelsen beskriver indholdet i ordningen. 16.4 Øvrige ordninger (Frivillig af udfylde): Fritekst: Kommunalbestyrelsen kan eventuelt beskrive øvrige ordninger, f.eks. storskraldsordninger eller at i det omfang PVC-affald ikke håndteres ved de nævnte ordning(er), skal genbrugspladsen benyttes. 17 Ordning for imprægneret træ 17.1 Hvad er imprægneret træ (Skal udfyldes) Fritekst: Kommunalbestyrelsen skal her beskrive, hvad der forstås ved imprægneret træ. 17.2 Hvem gælder ordningen for (Skal udfyldes) Fritekst: Valgfri tekst (Der skal være mulighed for at sætte ét eller flere krydser): Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen. Ordningen gælder for alle enfamiliehuse m.m. i kommunen. Ordningen gælder for alle etageejendomme m.m. i kommunen. Ordningen gælder for sommerhuse, kolonihavehuse m.m. i kommunen. Ordningen gælder for ejendomme i [ ] Kommune, der er tilsluttet helårsrenovation. Ordningen gælder for ejendomme i [ ] Kommune, der er tilsluttet sommerhusrenovation. Fritekst: 17.3 Beskrivelse af ordningen Imprægneret træ skal udsorteres med henblik på behandling. 162 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

(Skal udfyldes) Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver indholdet i ordningen. 17.4 Øvrige ordninger (Frivillig af udfylde): Fritekst: Kommunalbestyrelsen kan eventuelt beskrive øvrige ordninger, f.eks. om storskraldsordninger eller om, at i det omfang imprægneret træ ikke håndteres ved de nævnte ordning(er), skal genbrugspladsen benyttes. 18 Ordning for farligt affald 18.1 Hvad er farligt affald Farligt affald er affald, som er opført på og markeret som farligt affald i affaldsbekendtgørelsens bilag om listen over affald (EAK-koder), og som udviser egenskaber som angivet i affaldsbekendtgørelsens bilag om farligt affald. Som farligt affald anses endvidere affald, som udviser egenskaber, som er angivet i affaldsbekendtgørelsens bilag om farligt affald. (Frivillig af udfylde) Fritekst: Kommunalbestyrelsen kan her eventuelt vælge at uddybe med eksempler på, hvad der forstås ved farligt affald. 18.2 Hvem gælder ordningen for (Skal udfyldes) Fritekst: Valgfri tekst (Der skal være mulighed for at sætte ét eller flere krydser): Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen. Ordningen gælder for alle enfamiliehuse m.m. i kommunen. Ordningen gælder for alle etageejendomme m.m. i kommunen. Ordningen gælder for sommerhuse, kolonihavehuse m.m. i kommunen. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 163

Ordningen gælder for ejendomme i [ ] Kommune, der er tilsluttet helårsrenovation. Ordningen gælder for ejendomme i [ ] Kommune, der er tilsluttet sommerhusrenovation. Fritekst: 18.3 Beskrivelse af ordningen (Skal udfyldes) Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver indholdet i ordningen. Valgfri tekst (Der skal være mulighed for at sætte ét eller flere krydser): Farligt affald skal håndteres miljømæssigt forsvarligt og må ikke hældes i kloakken. Fritekst: 18.4 Beholdere (Frivillig at udfylde) Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver beholdertype, herunder særlige krav hertil, eventuelle krav til hvem, der anskaffer beholder, vedligeholdelse, m.v. 18.5 Kapacitet for beholdere (Frivillig at udfylde) Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver eventuelle krav til beholdertype og antal beholdere, overfyldning, ekstraordinært kapacitetsbehov m.m. 18.6 Anbringelse af beholdere (Frivillig at udfylde) Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver eventuelle krav til placering af beholdere, herunder opstillingsstedet, adgangsveje m.m. 164 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

18.7 Anvendelse og fyldning af beholdere (Frivillig at udfylde) Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver eventuelle krav omkring anvendelsen og fyldningen af beholderne. 18.8 Renholdelse af beholdere (Frivillig at udfylde) Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver eventuelle krav til renholdelse af beholderne. 18.9 Afhentning af farligt affald (Frivilligt at udfylde) Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver eventuelle forhold omkring tømningshyppighed, eventuelle forskydninger i tømningen, ændringer i tømningsfrekvens m.m. 18.10 Øvrige ordninger (Frivillig af udfylde) Fritekst: Kommunalbestyrelsen kan eventuelt beskrive øvrige ordninger, f.eks. om storskraldsordninger eller om, at i det omfang farligt affald ikke håndteres ved de nævnte ordning(er), skal genbrugspladsen benyttes. 19 Ordning for affald af elektriske og elektroniske produkter (WEEE) 19.1 Hvad er WEEE WEEE er affald af elektrisk og elektronisk udstyr, og er defineret i elektronikaffaldsbekendtgørelsen. (Frivillig af udfylde) Fritekst: Kommunalbestyrelsen kan her eventuelt vælge at uddybe med eksempler på, hvad der forstås ved WEEE. 19.2 Hvem gælder ordningen for (Skal udfyldes) EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 165

Fritekst: Valgfri tekst (Der skal være mulighed for at sætte ét eller flere krydser): Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen. Ordningen gælder for alle enfamiliehuse m.m. i kommunen. Ordningen gælder for alle etageejendomme m.m. i kommunen. Ordningen gælder for sommerhuse, kolonihavehuse m.m. i kommunen. Ordningen gælder for ejendomme i [ ] Kommune, der er tilsluttet helårsrenovation. Ordningen gælder for ejendomme i [ ] Kommune, der er tilsluttet sommerhusrenovation. Fritekst: 19.3 Beskrivelse af ordningen WEEE skal udsorteres med henblik på genanvendelse og afleveres til den kommunale ordning. (Skal udfyldes) Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver indholdet i ordningen. Valgfri tekst (Der skal være mulighed for at sætte ét eller flere krydser): WEEE skal udsorteres i følgende fraktioner: 1. Store husholdningsapparater 2. Kølemøbler 3. Små husholdningsapparater 4. Skærme & monitorer 5. Lyskilder Fritekst: 19.4 Beholdere (Frivillig at udfylde). 166 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver beholdertype, herunder særlige krav hertil, eventuelle krav til hvem, der anskaffer beholder, vedligeholdelse, m.v. 19.5 Kapacitet for beholdere (Frivillig at udfylde) Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver eventuelle krav til beholdertype og antal beholdere, overfyldning, ekstraordinært kapacitetsbehov m.m. 19.6 Anbringelse af beholdere (Frivillig at udfylde) Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver eventuelle krav til placering af beholder, herunder opstillingsstedet, adgangsveje m.m. 19.7 Anvendelse og fyldning af beholdere (Frivillig at udfylde) Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver eventuelle krav omkring anvendelsen og fyldningen af beholderne. 19.8 Renholdelse af beholdere (Frivillig at udfylde) Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver eventuelle krav til renholdelse af beholderne. 19.9 Afhentning af WEEE (Frivillig at udfylde) Fritekst: EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 167

Kommunalbestyrelsen beskriver eventuelle forhold omkring tømningshyppighed, eventuelle forskydninger i tømningen, ændringer i tømningsfrekvens m.m. 19.10 Øvrige ordninger (Frivillig af udfylde): Fritekst: Kommunalbestyrelsen kan eventuelt beskrive øvrige ordninger, f.eks. om storskraldsordninger eller om, at i det omfang WEEE ikke håndteres ved de nævnte ordning(er), skal genbrugspladsen benyttes. Enhver kan aflevere WEEE til forhandlere, der markedsfører sådant udstyr, og som tilbyder at modtage affaldet. 20 Ordning for bærbare batterier og akkumulatorer 20.1 Hvad er bærbare batterier og akkumulatorer Bærbare batterier og akkumulatorer er efter batteribekendtgørelsen defineret som ethvert batteri eller knapcellebatteri eller enhver batteripakke eller akkumulator, der er forseglet, kan være håndholdt, og ikke er et industribatteri eller en industriakkumulator eller et bilbatteri eller en bilakkumulator. (Frivillig af udfylde) Fritekst: Kommunalbestyrelsen kan her eventuelt vælge at uddybe med eksempler på, hvad der forstås ved batterier og akkumulatorer. 20.2 Hvem gælder ordningen for (Skal udfyldes) Fritekst: Valgfri tekst (Der skal være mulighed for at sætte ét eller flere krydser): Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen. Ordningen gælder for alle enfamiliehuse m.m. i kommunen. Ordningen gælder for alle etageejendomme m.m. i kommunen. Ordningen gælder for sommerhuse, kolonihavehuse m.m. i kommunen. 168 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Ordningen gælder for ejendomme i [ ] Kommune, der er tilsluttet helårsrenovation. Ordningen gælder for ejendomme i [ ] Kommune, der er tilsluttet sommerhusrenovation. Fritekst: 20.3 Beskrivelse af ordningen (Skal udfyldes) Fritekst: Valgfri tekst (Der skal være mulighed for at sætte ét eller flere krydser): Kommunalbestyrelsen skal her sikre, at ordningen opfylder kravene i batteribekendtgørelsen. Poseordning: Udtjente bærbare batterier og akkumulatorer anbringes af borgeren og grundejeren i poser ovenpå låget af borgerens og grundejerens beholder til dagrenovation. Boksordning: Udtjente bærbare batterier og akkumulatorer anbringes af borgeren og grundejeren i den til formålet udleverede boks til farligt affald. Batteribeholderordning: Udtjente bærbare batterier og akkumulatorer bringes af borgeren og grundejeren til de til formålet særligt opstillede beholdere og/eller kuber. Miljøbilordning: Udtjente bærbare batterier og akkumulatorer afleveres af borgeren og grundejeren til miljøbilen. Fritekst: 20.4 Beholdere (Frivillig at udfylde) Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver beholdertype, herunder særlige krav hertil, eventuelle krav til hvem, der anskaffer beholder, vedligeholdelse, m.v. 20.5 Kapacitet for beholdere (Frivillig at udfylde) EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 169

Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver eventuelle krav til beholdertype og antal beholdere, overfyldning, ekstraordinært kapacitetsbehov m.m. 20.6 Anbringelse af beholdere (Frivillig at udfylde) Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver eventuelle krav til placering af beholdere, herunder opstillingsstedet, adgangsveje m.m. 20.7 Anvendelse og fyldning af beholdere (Frivillig at udfylde) Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver eventuelle krav omkring anvendelsen af beholderne. 20.8 Renholdelse af beholdere (Frivillig at udfylde) Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver eventuelle krav til renholdelse af beholderne. 20.9 Afhentning af bærbare batterier og akkumulatorer (Frivillig at udfylde) Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver eventuelle forhold omkring tømningshyppighed, eventuelle forskydninger i tømningen, ændringer i tømningsfrekvens m.m. 20.10 Øvrige ordninger (Frivillig af udfylde): Fritekst: 170 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Kommunalbestyrelsen kan eventuelt beskrive øvrige ordninger, f.eks. om storskraldsordninger eller om, at i det omfang bærbare batterier og akkumulatorer ikke håndteres ved de nævnte ordning(er), skal genbrugspladsen benyttes. 21 Ordning for byggeog anlægsaffald 21.1 Hvad er byggeog anlægsaffald Bygge- og anlægsaffald er affald beskrevet ved EAK-kode 17 i affaldsbekendtgørelsens bilag om listen over affald (EAK-koder). (Frivillig af udfylde) Kommunalbestyrelsen beskriver yderligere, hvad der forstås ved byggeog anlægsaffald. Fritekst: 21.2 Hvem gælder ordningen for (Skal udfyldes) Fritekst 21.3 Beskrivelse af ordningen (Skal udfyldes) Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver indholdet i ordningen, herunder om ordningen etableres som en anvisnings- eller indsamlingsordning. Kommunalbestyrelsen beskriver særlige krav til emballering og opbevaring. 22 Ordning for [ ] 22.1 Hvad er [. ] (Skal udfyldes) Fritekst: Kommunalbestyrelsen kan her fastsætte bestemmelser om andre ordninger, end de som er beskrevet i de foregående paragraffer. Kommunalbestyrelsen beskriver, hvad der forstås ved den pågældende affaldsfraktion. 22.2 Hvem gælder ordningen for (Skal udfyldes) EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 171

Fritekst: Valgfri tekst (Der skal være mulighed for at sætte ét eller flere krydser): Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen. Ordningen gælder for alle enfamiliehuse m.m. i kommunen. Ordningen gælder for alle etageejendomme m.m. i kommunen. Ordningen gælder for sommerhuse, kolonihavehuse m.m. i kommunen. Ordningen gælder for ejendomme i [ ] Kommune, der er tilsluttet helårsrenovation. Ordningen gælder for ejendomme i [ ] Kommune, der er tilsluttet sommerhusrenovation. Fritekst: 22.3 Beskrivelse af ordningen (Skal udfyldes) Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver indholdet i ordningen. 22.4 Beholdere (frivillig at udfylde). Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver beholdertype, herunder særlige krav hertil, eventuelle krav til hvem, der anskaffer beholder, vedligeholdelse, m.v. 22.5 Kapacitet for beholdere (Frivillig at udfylde) Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver eventuelle krav til beholdertype og antal beholdere, overfyldning, ekstraordinært kapacitetsbehov m.m. 172 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

22.6 Anbringelse af beholdere (Frivillig at udfylde) Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver eventuelle krav til placering af beholdere, herunder opstillingsstedet, adgangsveje m.m. 22.7 Anvendelse og fyldning af beholdere (Frivillig at udfylde) Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver eventuelle krav omkring anvendelsen af beholderne. 22.8 Renholdelse af beholdere (Frivillig at udfylde) Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver eventuelle krav til renholdelse af beholderne. 22.9 Afhentning af [.. ] (Frivillig at udfylde) Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver eventuelle forhold omkring tømningshyppighed, eventuelle forskydninger i tømningen, ændringer i tømningsfrekvens m.m. 23 Øvrige ordninger (Frivillig af udfylde): Fritekst: Kommunalbestyrelsen kan eventuelt beskrive øvrige ordninger, f.eks. om storskraldsordninger eller om, at i det omfang affaldet ikke håndteres ved de nævnte ordning(er), skal genbrugspladsen benyttes. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 173

Bilag 7 Standardregulativ for erhvervsaffald, jf. 19, stk. 3 1 Formål m.v. Formålet med dette regulativ er at fastsætte regler for håndtering af affald fra virksomheder, i [ ] Kommune med henblik på at forebygge forurening, uhygiejniske forhold for miljø og mennesker samt begrænse ressourceanvendelsen ved at fremme genanvendelse af affald. Formålet er endvidere efter miljøbeskyttelsesloven at fastsætte regler om de kommunale affaldsordningers omfang og tilrettelæggelse m.v. med henblik på at etablere og skabe rammerne for velfungerende kommunale ordninger, herunder normere de praktiske forhold i forbindelse med afviklingen af affaldsindsamlingen og -håndteringen. De beskrevne ordninger i regulativet omfatter ikke kildesorteret erhvervsaffald til materialenyttiggørelse, som er reguleret i affaldsbekendtgørelsen. Hvis en virksomhed benytter den kommunale genbrugsplads, skal bestemmelserne for denne ordning dog overholdes. 2 Lovgrundlag Regulativet er udarbejdet i henhold til gældende miljølovgivning, herunder navnlig: Lov om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven). Bekendtgørelse om affald (affaldsbekendtgørelsen). Bekendtgørelse om markedsføring af elektrisk og elektronisk udstyr samt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr (elektronikaffaldsbekendtgørelsen). Bekendtgørelse om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer (batteribekendtgørelsen). Bekendtgørelse om deponeringsanlæg (deponeringsbekendtgørelsen). 3 Definitioner De definitioner, der anvendes i dette regulativ, svarer til de definitioner, der fremgår af den til enhver tid gældende affaldsbekendtgørelse. (Frivillig at udfylde) Fritekst: Kommunalbestyrelsen angiver efter behov, hvad der forstås ved f.eks. brugercenter, m.m. Kommunalbestyrelsen har pligt til at anvende de i affaldsbekendtgørelsen og miljøbeskyttelsesloven benyttede definitioner samt definitioner gældende i anden lovgivning. 4 Registrering af udenlandske virksomheder Udenlandske virksomheder uden fast adresse i Danmark, der udøver affaldsproducerende aktiviteter, skal lade sig registrere hos kommunalbestyrelsen med henblik på opkrævning af affaldsgebyr m.v. 5 Gebyrer Kommunalbestyrelsen fastsætter gebyrer i henhold til miljøbeskyttelsesloven samt affaldsbekendtgørelsen. 174 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Kommunalbestyrelsen vedtager efter affaldsbekendtgørelsen én gang årligt et gebyrblad, der angiver størrelsen på ovennævnte gebyrer. Gebyrbladet er tilgængeligt på [ ] Kommunes hjemmeside. 6 Klage m.v. Kommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til regulativet kan efter affaldsbekendtgørelsen ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Indskærpelser af regulativet efter miljøbeskyttelsesloven, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven kan efter miljøbeskyttelsesloven, medmindre andet fremgår af lovens bestemmelser, påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Efter lov om kommunernes styrelse kan spørgsmål om, hvorvidt kommunen overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, herunder kommunale forskrifter, der er udstedt i medfør af denne lovgivning, indbringes for statsforvaltningen i den region, hvori kommunen er beliggende. Statsforvaltningen beslutter selv, om der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse en tilsynssag. 7 Overtrædelse og straf Overtrædelse af regulativet straffes efter affaldsbekendtgørelsen med bøde. Efter affaldsbekendtgørelsen kan straffen stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er: 1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor, eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser. Der kan efter affaldsbekendtgørelsen pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffeloven. 8 Bemyndigelse (Skal udfyldes) Valgfri tekst (Der skal være mulighed for at sætte ét eller flere krydser): Kommunalbestyrelsen har bemyndiget [angivelse af navnet på udvalget] til at træffe afgørelser efter dette regulativ. Kommunalbestyrelsen har endvidere bemyndiget [angivelse af navnet på forvaltningen] til at træffe afgørelser efter dette regulativ. Kommunalbestyrelsen har bemyndiget [angivelse af navnet på forvaltningen] til at træffe afgørelser efter dette regulativ. Fritekst: Kommunalbestyrelsen skal her beskrive hvilke bemyndigelser, der gives til udvalget og forvaltningen. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 175

9 Ikrafttrædelse Dette regulativ træder i kraft den [ ]. Samtidig med ikrafttrædelsen af dette regulativ ophæves følgende: (Skal udfyldes) Fritekst: [Tidligere regulativer i kommunen listes] Således vedtaget af kommunalbestyrelsen den [dd.mm.åååå]. [ f.eks. Borgmester] [ f.eks. Kommunaldirektør] 10. Ordning for dagrenovationslignende affald 10.1 Hvad er dagrenovationslignende affald fra erhverv Dagrenovationslignende affald er affald fra virksomheder, der er omfattet af definitionen af dagrenovationslignende affald i affaldsbekendtgørelsen. (Frivillig at udfylde) Fritekst: Kommunalbestyrelsen kan her eventuelt tilføje eksempler på dagrenovationslignende affald, herunder eksempelvis let fordærveligt affald indeholdende animalsk eller lugtende affald eller affald, som giver hygiejnemæssige problemer i form af lugt, fluer, skadedyr eller lignende. 10.2 Hvem gælder ordningen for (Skal udfyldes) Fritekst: Valgfri tekst (Der skal være mulighed for at sætte ét eller flere krydser): Ordningen gælder for alle virksomheder i [ ] Kommune. Ordningen gælder for virksomheder i [ ] Kommune, som er beliggende i boligejendomme. Fritekst: 176 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

10.3 Beskrivelse af ordningen (Skal udfyldes) Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver indholdet i ordningen, herunder om ordningen etableres som en anvisnings- eller indsamlingsordning. Valgfri tekst (Der skal være mulighed for at sætte ét eller flere krydser): Virksomheder må ikke håndtere dagrenovationslignende affald via virksomhedens småt forbrændingsegnede affald. Virksomheder må håndtere dagrenovationslignende affald via virksomhedens småt forbrændingsegnede affald. Virksomheder kan håndtere dagrenovationslignende affald via virksomhedens småt forbrændingsegnede affald. Ved sammenblanding skal affaldet klassificeres som dagrenovationslignende affald. Affaldet skal køres direkte til forbrænding og må ikke køres til midlertidigt deponi. Dagrenovationslignende affald, der ikke indsamles særskilt med henblik på genanvendelse, særlig behandling eller som småt forbrændingsegnet affald, skal indsamles gennem den kommunale indsamlingsordning for dagrenovationslignende affald. Fritekst: 10.4 Beholdere (Frivillig at udfylde) Fritekst: Valgfri tekst (Der skal være mulighed for at sætte ét eller flere krydser): Det påhviler virksomheden at anskaffe/modtage og benytte de af kommunalbestyrelsen fastsatte beholdere til dagrenovation. Beholdere leveres af og tilhører [ ] Kommune. Beholdere leveres af, tilhører og vedligeholdes af [ ] Kommune. Beholdere leveres af [ ] Kommune og betales af virksomheden. Virksomheden anskaffer selv beholdere efter anvisning fra kommunalbestyrelsen. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 177

Virksomheden anskaffer og vedligeholder selv beholdere efter anvisning fra kommunalbestyrelsen. Det påhviler kommunalbestyrelsen at vedligeholde og udskifte beholdere. Det påhviler virksomheden at vedligeholde og udskifte beholdere. Der kan med kommunalbestyrelsen træffes aftale om eget indkøb af beholdere. Beholdere, som bortkommer, eller som beskadiges af andre årsager end almindelig brug og slitage, herunder ved brand, hærværk eller misbrug, erstattes af virksomheden. Virksomheden er endvidere erstatningspligtig for skader forårsaget på beholdere, hvor det ikke har været håndteret af renovatøren. To eller flere virksomheder kan, efter anmodning til kommunalbestyrelsen, dele beholdere til dagrenovation. Det påhviler desuden virksomheden at efterkomme de bestemmelser, kommunalbestyrelsen træffer til sikring af beholdere. Kommunalbestyrelsen kan, hvor lokale forhold nødvendiggør dette, stille supplerende krav til beholdere. Fritekst: 10.5 Kapacitet for beholdere (Frivillig at udfylde) Fritekst: Valgfri tekst (Der skal være mulighed for at sætte ét eller flere krydser): På enhver bebygget ejendom skal der være mindst én beholder til dagrenovationslignende affald pr. virksomhed. Antallet af beholdere fastsættes af kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde efter følgende retningslinjer: På enhver bebygget ejendom skal der være mindst en beholder til organisk affald pr. virksomhed. Antallet af beholdere fastsættes af kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde efter følgende principper: Det på ejendommen nødvendige antal beholdere fastsættes af kommunalbestyrelsen. Dog skal der som minimum være opstillet én beholder (svarende til 100 l) pr. virksomhed. Hvis der gentagne gange konstateres overfyldning, kan kommunalbestyrelsen efter forudgående skriftligt varsel tilmelde yderligere enheder, således at overfyldning undgås. Ekstra beholdere skal bestilles af virksomheden hos kommunalbestyrelsen. Fritekst: 178 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

10.6 Anbringelse af beholdere (Frivillig at udfylde) Fritekst: Kommunalbestyrelsen kan eventuelt beskrive krav til placering af beholder, herunder opstillingsstedet, adgangsveje m.v. 10.7 Anvendelse og fyldning af beholdere (Frivillig af udfylde) Fritekst: Valgfri tekst (Der skal være mulighed for at sætte ét eller flere krydser): Beholdere, herunder eventuelt affaldssække, må ikke fyldes mere end til den markerede påfyldningsstreg. Beholdere må ikke fyldes mere, end at låget kan lukkes tæt og affaldet ikke klemmes fast i beholderen. Sod, aske og slagger skal være fuldstændig afkølet samt emballeret inden anbringelse i beholderen. Skarpe, skærende, rivende eller spidse genstande samt støvende, vådt og uhygiejnisk affald skal være forsvarligt emballeret inden anbringelse i beholderen, så der hverken kan ske skade på personer eller på beholderen, herunder eventuelt affaldssæk. Uhygiejnisk affald skal være tilstrækkeligt emballeret i lukkede og tætte emballager. Fritekst: 10.8 Renholdelse af beholdere (Frivillig at udfylde) Fritekst: Kommunalbestyrelsen kan eventuelt beskrive krav til renholdelse af beholderne. 10.9 Afhentning af dagrenovationslignende affald (Frivillig at udfylde) Fritekst: Om f.eks. tømningshyppighed, eventuelle forskydninger i tømningen, ændringer i tømningsfrekvens m.m. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 179

10.10 Tilmelding/afmelding (Frivillig at udfylde): Fritekst: Kommunalbestyrelsen kan her fastsætte bestemmelser om til- og afmelding, herunder f.eks. om at det skal foretages til kommunalbestyrelsen, at det skal ske ved månedskift, med en frist på 14 dage, dags dato, hvem der er ansvarlig for til- og afmelding m.v. 11 Ordning for genbrugsplads[-en eller -erne] Kommunalbestyrelsen har etableret adgang til genbrugsplads[-er] til modtagelse af affald. 11.1 Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for alle virksomheder, herunder virksomheder beliggende i kommunen, beliggende i øvrige kommuner samt udenlandske virksomheder, som tilmelder sig ordningen. Fritekst: 11.2 Adgang til genbrugsplads[-en eller -erne] (Frivillig at udfylde). Fritekst: Valgfri tekst (Der skal være mulighed for at sætte ét eller flere krydser): På genbrugsplads[-en eller -erne] kan virksomheden eller en repræsentant for virksomheden aflevere alle former for sorteret affald fra virksomheden. 180 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Undtaget herfra er dog dagrenovationslignende affald. Fritekst: Eventuel uddybning af begrænsning i, hvad der modtages på genbrugspladsen (f.eks. jord og bygningsaffald i mindre mængder). Virksomheder har efter affaldsbekendtgørelsen adgang til plads[-en eller erne] i indregistrerede køretøjer med en tilladt totalvægt på maksimalt 3.500 kg og med en på køretøjet monteret trailer. 11.3 Sortering på genbrugsplads[-en eller -erne] (Frivillig at udfylde) Fritekst: Valgfri tekst (Der skal være mulighed for at sætte ét eller flere krydser) Affaldet skal sorteres efter affaldsfraktioner og placeres i de anviste containere/båse på genbrugsplads[-en eller -erne]. Anvisninger fra pladspersonalet skal følges. Ved emballering af affald, der afleveres på genbrugsplads[-en eller -erne] skal der efter affaldsbekendtgørelsen anvendes klare plastsække. Dette for at indholdet tydeligt kan ses af personalet på genbrugsplads[-en eller erne]. Ordensreglementet for genbrugsplads[-en eller -erne] i skal følges. 11.4 Vægtbegrænsning Den enkelte virksomhed (den gebyrbetalende produktionsenhed) må efter affaldsbekendtgørelsen maksimalt aflevere 200 kg farligt affald om året på genbrugsplads[-en eller -erne]. Dette gælder dog ikke for bærbare batterier og akkumulatorer, som defineret i batteribekendtgørelsen, samt affald af elektrisk og elektronisk udstyr fra husholdninger omfattet af producentansvar, som defineret i elektronikaffaldsbekendtgørelsen. Kommunalbestyrelsen udsteder efter affaldsbekendtgørelsen kvittering for det modtagne farlige affald. (Frivillig at udfylde) Fritekst: EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 181

12. Ordning for ikke-genanvendeligt farligt affald 12.1 Hvad er ikke-genanvendeligt farligt affald Ikke-genanvendeligt farligt affald er affald, der er omfattet af definitionen af farligt affald i affaldsbekendtgørelsen, og som er ikke-genanvendeligt, bortset fra eksplosivt affald. (Frivillig at udfylde) Fritekst: Kommunalbestyrelsen kan her eventuelt vælge at uddybe med eksempler på, hvad der forstås ved farligt affald, herunder eksempelvis: Organiske, halogenholdige forbindelser Organiske, halogenfrie forbindelser Organiske forbindelser Olieaffald (som ikke er omfattet af Affaldsregisteret) Tungmetalholdigt affald Klinisk risikoaffald Asbest, alle typer PCB holdigt affald Affald fra tømningsordning for olie- og benzinudskillere 12.2 Hvem gælder ordningen for (Skal udfyldes) Fritekst til selv at beskrive hvem ordningen gælder for. 12.3 Beskrivelse af ordningen (Skal udfyldes) Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver indholdet i ordningen, herunder om ordningen etableres som en anvisnings- eller indsamlingsordning. Valgfri tekst: (frivillig at udfylde) Virksomheder, der frembringer farligt affald, skal sikre, at farligt affald er forsvarligt emballeret. Emballagen skal være udformet efter følgende retningslinjer: Emballagen skal være tæt og lukket tæt til, så indholdet ikke utilsigtet kan trænge ud. Det materiale, som emballagen er fremstillet af, må ikke kunne angribes af indholdet eller kunne indgå sundhedsfarlige eller på anden måde farlige forbindelser med dette. Emballagen skal være udformet, så hel eller delvis tømning kan ske på forsvarlig måde. 182 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Er der risiko for gasudvikling, skal der anvendes sikkerhedsspuns. Opbevaringen skal følge retningslinjerne: Farligt affald, der afhentes emballeret, skal opbevares i egnede beholdere på tæt bund uden mulighed for afløb til kloak, jord, vandløb eller grundvand. Oplagspladsen skal være under tag og indrettes således, at spild kan opsamles ved brud på den beholder, der indeholder den største mængde. Kan oplagspladsen ikke tilkøres direkte, skal virksomheden inden afhentningen selv bringe affaldet til det nærmeste sted på eller ved virksomheden, som kan tilkøres. Beholdere skal være løftet fra gulvet, så eventuelle utætheder opdages, og således at spild ikke beskadiger andre beholdere. Oplagspladsen skal være placeret på virksomhedens område, således at indsamleren/transportøren kan køre direkte til stativet, beholderen eller containeren for at foretage læsning. Opbevaring af flydende uemballeret affald kan ske på følgende måder: Affaldet kan opbevares i tankanlæg. Tanken skal være egnet til den pågældende affaldstype og så tæt, at spild og fordampning undgås. Tanken skal være udformet, så tømning kan foregå forsvarligt og være forsynet med sikkerhedsspuns, hvis der er risiko for overtryk. Såfremt der benyttes overjordiske ståltanke, skal de(n) være placeret på en konstruktion hævet over underlaget, således at inspektion af bunden kan finde sted. Afstanden fra tanken til væg eller anden konstruktion skal være mindst 15 cm. Plasttanke, der er godkendt til direkte placering på underlaget, skal etableres på et tæt underlag, som strækker sig mindst 10 cm uden om tanken. Nedgravede tankanlæg må ikke etableres uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Kan oplagspladsen ikke tilkøres direkte, skal virksomheden inden afhentningen selv bringe affaldet til det nærmeste sted på eller ved virksomheden, som kan tilkøres. Fritekst: Mindre mængder af farligt affald (op til 200 kg pr. år) kan afleveres [ ]. Mindre mængder skal afleveres efter behov, dog mindst 1 gang årligt. Eksplosivt affald skal efter affaldsbekendtgørelsen håndteres miljømæssigt forsvarligt ved en godkendt affaldsmodtager. Virksomheden skal efter affaldsbekendtgørelsen sikre, at farligt affald ikke fortyndes eller blandes med andre kategorier af farligt affald eller blandes med ikke-farligt affald. Virksomheden skal efter affaldsbekendtgørelsen sikre, at det farlige affald er forsvarligt emballeret. Virksomheden skal efter miljøbeskyttelsesloven efter anmodning fra kommunalbestyrelsen tilvejebringe dokumentation for, at farligt affald er korrekt klassificeret i overensstemmelse med bilag om listen over affald (EAK-koder) og bilag om farligt affald i affaldsbekendtgørelsen. 13 Ordning for klinisk risikoaffald 13.1 Hvad er klinisk risikoaffald (Skal udfyldes) Fritekst: EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 183

Kommunalbestyrelsen beskriver, hvad der forstås ved den pågældende affaldsfraktion. Ordningen omfatter klinisk risikoaffald fra alle producenter af klinisk risikoaffald i sundhedssektoren i [ ] Kommune. Sundhedssektoren omfatter sygehuse, fødeklinikker og behandlingsinstitutioner, plejehjem, hjemmeplejeordninger, læge- og tandlægeklinikker, praktiserende jordemødre, svineproducenter m.fl. 13.2 Hvem gælder ordningen for (Skal udfyldes) Fritekst til selv at beskrive hvem ordningen gælder for. 13.3 Beskrivelse af ordningen (Skal udfyldes) Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver indholdet i ordningen, herunder om ordningen etableres som en anvisnings- eller indsamlingsordning. Valgfri tekst: Virksomheder fra sundhedssektoren kan ved egen foranstaltning aflevere klinisk risikoaffald på genbrugspladsen. Klinisk risikoaffald skal afleveres efter behov til den kommunale indsamlingsordning, dog mindst 1 gang årligt. Klinisk risikoaffald afhentes efter aftale med kommunalbestyrelsen. Virksomheder fra sundhedssektoren kan aflevere klinisk risikoaffald på apoteker beliggende i kommunen. Virksomheden skal sortere klinisk risikoaffald ved kilden (produktionsstedet) og opsamle det i egnede emballager. Sorteringen skal ske efter følgende retningslinier: Smitteførende affald opsamles på produktionsstedet i plastposer, plastspande eller lignende. Den anvendte emballage skal lukkes forsvarligt og lufttæt, før affaldet forlader produktionsstedet. Skærende og stikkende genstande, f.eks. kanyler, lægges straks efter brugen i gennemsigtige, egnede og brudsikre beholdere. Beholderen skal være tør og må ikke indeholde f.eks. desinfektionsvæske. Den anvendte emballage skal lukkes forsvarligt, før affaldet forlader produktionsstedet. Vævsaffald skal indsamles særskilt og opsamles i plastposer, plastspande eller lignende. Den anvendte emballage skal lukkes forsvarligt, før affaldet forlader produktionsstedet. Vævsaffald skal behandles [. ]. Ved tvivl om hvorvidt affald er klinisk risikoaffald, skal affaldet betragtes som klinisk risikoaffald og håndteres i overensstemmelse med retningslinierne herfor. 184 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Her kan f.eks. fastsættes krav til nedkøling, mærkning og behandling af affaldet. Virksomheden skal emballere klinisk risikoaffald i den endelige emballage. Affaldet føres herefter til egnet opbevaringssted før afhentning til behandling. Klinisk risikoaffald må ikke stå tilgængeligt for offentligheden. Klinisk risikoaffald må ikke trykkes eller sammenpresses i emballagen, så der opstår risiko for perforering. Emballager må ikke fyldes mere, end at de kan lukkes uden sammenpresning af affaldet. I tilfælde, hvor en emballage er blevet gennemvædet eller på anden måde beskadiget, skal virksomheden sikre, at der sker omemballering af det kliniske risikoaffald. Omemballeringen skal ske ved anvendelse af en større beholder af samme eller bedre kvalitet, så den uegnede/ beskadigede emballage ikke åbnes, men blot emballeres i en større, egnet emballage. Flergangsemballager skal holdes rene og hygiejniske. Ved anvendelse af flergangsemballager skal renholdelsen tilrettelægges, så der ikke opstår risiko for smitteoverførsel og uhygiejniske forhold. Hos virksomheder med centrale opsamlingssteder (f.eks. sygehuse) skal de fyldte emballager transporteres til det centrale opsamlingssted samme dag, de er fyldt. Vævsaffald skal transporteres til et centralt opbevaringssted samme dag, som det er produceret. Fritekst: 14 Ordning for ikke-genanvendeligt PVC-affald 14.1 Hvad er ikke-genanvendeligt PVC-affald (Skal udfyldes) Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver, hvad der forstås ved den pågældende affaldsfraktion. 14.2 Hvem gælder ordningen for (Skal udfyldes) Fritekst til selv at beskrive hvem ordningen gælder for. 14.3 Beskrivelse af ordningen (Skal udfyldes) EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 185

Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver indholdet i ordningen, herunder om ordningen etableres som en anvisnings- eller indsamlingsordning. 15 Ordning for forbrændingsegnet affald 15.1 Hvad er forbrændingsegnet affald. Forbrændingsegnet affald er affald, der er omfattet af definitionen af forbrændingsegnet affald i affaldsbekendtgørelsen. (Frivillig at udfylde) Fritekst: Kommunalbestyrelsen kan her beskrive eksempler på forbrændingsegnet affald, herunder eksempelvis: Ikke-genanvendeligt pap og papir, for eksempel coatede pap- og papirtyper samt tilsmudset pap og papir. Udefinerbart plast samt kompositmaterialer mellem plast og andre materialer. Brændbart inventar, f.eks. møbler, tæpper og madrasser. 15.2 Hvem gælder ordningen for (Skal udfyldes) Fritekst til selv at beskrive hvem ordningen gælder for. 15.3 Beskrivelse af ordningen (Skal udfyldes) Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver indholdet i ordningen, herunder om ordningen etableres som en anvisnings- eller indsamlingsordning. Valgfri tekst: Det er efter affaldsbekendtgørelsen tilladt at afbrænde haveaffald, parkaffald og haveaffaldslignende affald fra gartnerier, naturplejeaktiviteter m.v. Neddelt kreosotbehandlet træ skal efter affaldsbekendtgørelsen forbrændes. Forbrændingsegnet affald modtages som småt brændbart affald og stort brændbart affald i følgende størrelser: Småt brændbart affald er forbrændingsegnet affald, hvor enkeltdelene har en maksimal længde på 100 cm, og hvor ingen kompakte dele er større end 100 x 50 cm x 50 cm. 186 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Stort brændbart affald er forbrændingsegnet affald, hvor enkeltdelene har en maksimal længde på 300 cm, og hvor ingen kompakte dele er større end 300 x 125 x 20 cm og en vægt på maks. 80 kg. Hvis en virksomheds forbrændingsegnede affald i mængde og karakter ikke opfylder kravene til småt eller stort brændbart affald eller ikke kan modtages uden forudgående behandling, skal virksomheden ved egen foranstaltning foranledige, at affaldet opfylder betingelserne for forbrændingsegnet affald. Alternativt forpligtes virksomheden til at aflevere forbrændingsegnet affald til forudgående behandling, herunder neddeling eller lignende på anlæg, der er godkendt hertil. Kommunen anviser stort forbrændingsegnet affald til forbehandling på [ ]. Kommunen kan anvise fejlsorteret affald til sortering på [ ]. Kommunen anviser stort forbrændingsegnet affald direkte til forbrænding på [ ] Fritekst: 16 Ordning for deponeringsegnet affald 16.1 Hvad er deponeringsegnet affald Deponeringsegnet affald er affald, der er omfattet af definitionen af deponeringsegnet affald i affaldsbekendtgørelsen. (Frivilligt at udfylde) Fritekst: Her kan kommunalbestyrelsen beskrive eksempler på deponeringsegnet affald, herunder eksempelvis: Ubrændbart affald, f.eks. eternitplader og mineraluld. Ikke forbrændingsegnet affald, f.eks. PVC-affald. Andet affald som ikke kan/må genanvendes eller brændes, bl.a. tungmetalforurenet affald. 16.2 Hvem gælder ordningen for (Skal udfyldes) Fritekst til selv at beskrive hvem ordningen gælder for. 16.3 Beskrivelse af ordningen (Skal udfyldes) Fritekst: EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 187

Kommunalbestyrelsen beskriver indholdet i ordningen, herunder om ordningen etableres som en anvisnings- eller indsamlingsordning. Valgfri tekst: Følgende affaldstyper må ikke afleveres til deponering: Flydende affald som defineret i affaldsbekendtgørelsen. Affald som under deponeringsforholdene er eksplosivt, brandnærende, brandfarligt eller ætsende, jf. bilag om farligt affald i affaldsbekendtgørelsen. Klinisk risikoaffald, jf. bilag om farligt affald i affaldsbekendtgørelsen. Dæk med en udvendig diameter på over 1,40 meter. Ituskårne dæk. Affald der ikke har været underkastet forbehandling. Kravet om forbehandling inden deponering kan dog fraviges af kommunalbestyrelsen, hvis en forbehandling ikke vil nedbringe mængden af affaldet eller faren for menneskers sundhed eller miljøet. Forbehandling er defineret i affaldsbekendtgørelsen. Deponeringssegnet affald er omfattet af [ ] Kommunes indsamlingsordning for deponeringsegnet affald. Kontakt kommunalbestyrelsen for afhentning. Affald til deponering anvises af kommunalbestyrelsen til miljøgodkendt deponeringsanlæg eller specialdepot. Virksomheden, eller i dennes fravær den fysiske eller juridiske person, som er ansvarlig for håndteringen af affaldet, er forpligtet til at sikre, at der sker en grundlæggende karakterisering af affaldet i overensstemmelse med retningslinjerne i bilag om grundlæggende karakterisering af affald og bilag om metoder og kvalitetskrav til prøvetagning, test og analyse i deponeringsbekendtgørelsen, når et læs affald ønskes afleveret på deponeringsanlægget. Affaldsproducenten er samtidig ansvarlig for, at karakteriseringsoplysningerne er korrekte. Hvis affaldsproducenten har kendskab til eller begrundet mistanke om, at affaldet indeholder andre potentielt miljøskadelige stoffer end dem, der er omfattet af bilag om grundlæggende karakterisering af affald i deponeringsbekendtgørelsen, er det affaldsproducentens ansvar at sikre, at de pågældende stoffer medtages i den grundlæggende karakterisering. Udtagning af prøver i forbindelse med den grundlæggende karakterisering og overensstemmelsestestning skal udføres efter en prøvetagningsplan, som affaldsproducenten er forpligtet til at udarbejde i overensstemmelse med DS/EN 14899. Prøvetagningsplanen skal udarbejdes af en person med fornøden kompetence, jf. bilag om testning i forbindelse med grundlæggende karakterisering og overensstemmelsestestning i deponeringsbekendtgørelsen. Prøvetageren skal være akkrediteret i henhold til DS/EN ISO/IEC 17025 eller personcertificeret i henhold til DS/EN ISO/IEC 17024, jf. bilag om testning i forbindelse med grundlæggende karakterisering og overensstemmelsestestning i deponeringsbekendtgørelsen. Testning og kemiske analyser i forbindelse med den grundlæggende karakterisering og overensstemmelsestestning af en affaldstype samt analyser, der udføres som led i grundvandsmoniteringen og i de øvrige kontrol- og overvågningsprocedurer, skal udføres af akkrediterede laboratorier eller af ikke-akkrediterede laboratorier godkendt af tilsynsmyndigheden. 188 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Hvis ikke-akkrediterede laboratorier godkendes og dermed foretager testningen, skal deponeringsanlægget dokumentere over for tilsynsmyndigheden, at det pågældende laboratorium har erfaring med relevante testmetoder, ligesom deponeringsanlægget skal dokumentere, at laboratoriet er i besiddelse af et effektivt kvalitetssikringssystem. Virksomheden skal aflevere affaldet til [ ] eller på kommunens genbrugsstation. Afregning for affaldets håndtering sker direkte mellem virksomheden og modtageanlæg. Fritekst: 17 Ordning for [ ] 17.1 Hvad er [. ] (Skal udfyldes) Fritekst: Kommunalbestyrelsen kan her fastsætte bestemmelser om andre ordninger, end de som er beskrevne i de foregående paragraffer. Kommunalbestyrelsen beskriver, hvad der forstås ved den pågældende affaldsfraktion. 17.2 Hvem gælder ordningen for (Skal udfyldes) Fritekst til selv at beskrive hvem ordningen gælder for. 17.3 Beskrivelse af ordningen (Skal udfyldes) Fritekst: Kommunalbestyrelsen beskriver indholdet i ordningen, herunder om ordningen etableres som en anvisnings- eller indsamlingsordning. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 189

Bilag 8 Fritagelse for affaldsgebyrer branchekoder, jf. 60, stk. 1 DB07 DB07 titel 01.70.00 Jagt, fældefangst og serviceydelser i forbindelse hermed 03.11.00 Havfiskeri 03.12.00 Ferskvandsfiskeri 03.21.00 Havbrug 03.22.00 Ferskvandsbrug 35.11.00 Produktion af elektricitet 35.12.00 Transmission af elektricitet 35.13.00 Distribution af elektricitet 35.14.00 Handel med elektricitet 47.79.00 Detailhandel med brugte varer i forretninger 47.91.10 Detailhandel fra postordreforretninger 47.99.00 Anden detailhandel undtagen fra forretninger, stadepladser og markeder 49.32.00 Taxikørsel 53.20.00 Andre post- og kurertjenester 55.20.00 Ferieboliger og andre indlogeringsfaciliteter til kortvarige ophold 55.90.00 Andre overnatningsfaciliteter 58.12.00 Udgivelse af telefonbøger og adresselister 58.19.00 Anden udgivervirksomhed 58.21.00 Udgivelse af computerspil 58.29.00 Anden udgivelse af software 59.20.00 Indspilning af lydoptagelser og udgivelse af musik 62.01.00 Computerprogrammering 62.02.00 Konsulentbistand vedrørende informationsteknologi 62.03.00 Computer facility management 62.09.00 Anden it-servicevirksomhed 63.11.00 Databehandling, webhosting og lignende serviceydelser 63.12.00 Webportaler 64.20.10 Finansielle holdingselskaber 64.20.20 Ikke-finansielle holdingselskaber 64.20.30 Gennemløbsholdingselskaber 64.30.10 Investeringsforeninger 64.30.20 Pengemarkedsforeninger 64.30.30 Investeringsselskaber 64.91.00 Finansiel leasing 64.92.20 Andre kreditinstitutter 64.92.30 Andre kreditselskaber 64.92.40 FVC-selskaber 64.99.00 Anden finansiel formidling undtagen forsikring og pensionsforsikring, i.a.n. 190 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

68.20.20 Private andelsboligforeninger 68.20.30 Anden udlejning af boliger 68.20.40 Udlejning af erhvervsejendomme 68.31.20 Boliganvisning, ferieboligudlejning m.v. 68.32.20 Ejerforeninger 70.10.10 Ikke-finansielle hovedsæders virksomhed 70.10.20 Finansielle hovedsæders virksomhed 74.10.10 Industriel design og produktdesign 74.10.20 Kommunikationsdesign og grafisk design 74.30.00 Oversættelse og tolkning 77.40.00 Leasing af intellektuelle ejendomsrettigheder og lignende, dog ikke ophavsretsbeskyttede værker 78.10.00 Arbejdsformidlingskontorer 79.90.00 Andre reservationstjenesteydelser og tjenesteydelser i forbindelse hermed 82.11.00 Kombinerede administrationsserviceydelser 82.19.00 Fotokopiering, dokumentbehandling og anden specialiseret kontorservice 84.30.00 Lovpligtig socialsikring m.v. 85.51.00 Undervisning inden for sport og fritid 85.52.00 Undervisning i kulturelle discipliner 85.53.00 Køreskoler 85.59.00 Anden undervisning i.a.n. 86.90.10 Sundhedspleje, hjemmesygepleje og jordemødre m.v. 86.90.30 Psykologisk rådgivning 86.90.90 Sundhedsvæsen i øvrigt i.a.n. 87.90.20 Familiepleje 88.10.10 Hjemmehjælp 88.99.10 Foreninger, legater og fonde med sygdomsbekæmpende, sociale og velgørende formål 90.01.10 Teater- og koncertvirksomhed 90.01.20 Selvstændigt udøvende scenekunstnere 90.02.00 Hjælpeaktiviteter i forbindelse med scenekunst 90.03.00 Kunstnerisk skaben 92.00.00 Lotteri- og anden spillevirksomhed 93.19.00 Andre sportsaktiviteter 93.29.90 Andre forlystelser og fritidsaktiviteter 94.11.00 Erhvervs- og arbejdsgiverorganisationer 94.12.00 Faglige sammenslutninger 94.91.00 Religiøse institutioner og foreninger 94.92.00 Politiske partier 94.99.00 Andre organisationer og foreninger i.a.n. 96.09.00 Andre personlige serviceydelser i.a.n. 97.00.00 Husholdninger med ansat medhjælp EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 191

Bilag 9 Fritagelse for affaldsgebyrer virksomhedsformer, jf. 60, stk. 2 Pkt. 1. 40 K/S Kommanditselskab 50 PAR Partrederi 70 KAS Kommanditaktieselskab/Partnerselskab 80 APS Anpartsselskab 90 FON Fond 100 EFO Erhvervsdrivende fond 110 FOR Forening 115 FFO Frivillig forening 130 ANS Andelsselskab (-forening) 140 ABA Andelsselskab (-forening) med begrænset ansvar 150 FBA Forening eller selskab med begrænset ansvar 170 FAS Filial af udenlandsk aktieselskab, kommanditaktieselskab 180 FAP Filial af udenlandsk anpartsselskab eller selskab 195 SCE SCE-selskab 196 FSC Filial af udenlandsk SCE-selskab 200 FUV Filial af anden udenlandsk virksomhedsform 210 UDL Anden udenlandsk virksomhed 220 FEØ Fast forretningssted af Europæisk økonomisk Firmagruppe 230 STA Statslig administrativ enhed 245 REG Region 250 KOM Primærkommune 260 MEN Menighedsråd 270 EUO Enhed under oprettelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 290 E/S SE-selskab Pkt. 2. 20 DØD Dødsbo 160 EØF Europæisk Økonomisk Firmagruppe 190 FBA Filial af udenlandsk virksomhed med begrænset ansvar 192 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Bilag 10 Branchekoder, der omfatter håndværkere og anlægsgartnere, jf. 58, stk. 4 DB07 41.10.00 41.20.00 42.10.00 42.20.00 42.90.00 43.21.00 43.22.00 43.29.00 43.31.00 43.32.00 43.33.00 43.34.10 43.34.20 43.33.00 43.12.00 43.13.00 43.91.00 43.99.10 43.99.90 Tekst Bygge- entreprenører Anlægsentreprenører Bygningsinstallation (El-installationsvirksomhed, Isoleringsvirksomhed, VVS-virksomhed) Bygningsfærdiggørelse (Stukkatørvirksomhed, Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed, Udførelse af gulv og vægbeklædning, Maler- og glarmestervirksomhed samt anden bygningsfærdiggørelse) Murere og anden specialiseret byggeog anlægsvirksomhed samt forberedende byggepladsarbejde herunder brolægning, sandblæsning m.v. 81.30.00 Anlægsgartnere (Landskabspleje) EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 193

Bilag 11 Screeningsskema for PCB, jf. 78, stk. 3 Screeningskema for PCB Er bygningen, anlægget eller dele heraf opført eller renoveret i perioden fra 1950 til1977, er der risiko for, at der kan være anvendt PCB-holdigt materiale. Der skal derfor, jf. 78, foretages en screening af bygningen eller anlægget eller dele heraf ved renovering, inden byggearbejdet påbegyndes. Dette gøres ved at besvare følgende spørgsmål: Findes der i bygninger: Ja Nej Elastiske fuger omkring døre og vinduer, der kan være fra perioden 1950-1977? Elastiske fuger ved samling af facade- eller vægelementer, der kan være fra perioden 1950-1977? Elastiske fuger som dilatationsfuger mellem bygningselementer, der kan være fra perioden 1950-1977? Termoruder (vinduer med forseglede dobbelte ruder), der kan være fra perioden 1950-1977? Maling, der kan være fra perioden 1950-1977? Gulvmasse, der kan være fra perioden 1950-1977? Andre materialer, der mistænkes for at indeholde PCB? (Hvis JA angiv hvilke materialer, der er tale om) Hvis du har svaret JA til et af de ovenstående spørgsmål, skal du jf. 79 foretage en kortlægning af de bygningsdele, som kan indeholde PCB. Du skal i øvrigt være opmærksom på, at elektrisk udstyr med kondensatorer f.eks. belysningsarmaturer med lysstofrør, ventilatorer, motorer, pumper, samt højspændingsinstallationer herunder transformatorer, kondensatorer eller strømgennemføringer, der vurderes at være fra perioden 1950-1986 kan indeholde PCB, og skal håndteres som PCB-holdigt affald. Findes der i anlæg (f.eks. broer og vejanlæg, men ikke tekniske anlæg): Elastiske fuger, der kan være fra perioden 1950-1977? Maling, der kan være fra perioden 1950-1977? Andre materialer, der mistænkes for at indeholde PCB? (Hvis JA angiv hvilke materialer, der er tale om) Hvis du har svaret JA til et af de ovenstående spørgsmål, skal du jf. 79 foretage en kortlægning af de bygningsdele, som kan indeholde PCB. 194 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Officielle noter 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver, EU-Tidende 2008, nr. L 312, side 3, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og emballageaffald, EF-Tidende 1994, nr. L 365, side 10, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 219/2009 af 11. marts 2009, EU-Tidende 2009, nr. L 87, side 109, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF af 6. september 2006 om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer samt om ophævelse af direktiv 91/157/EØF, EU-Tidende 2006, nr. L 266, side 1, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/103/EF af 19. november 2008, EU-Tidende 2008, nr. L 327, side 7, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/96/EF af 27. januar 2003 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), EU-Tidende 2003, nr. L 37, side 24, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/112/EF af 16. december 2008, EU-Tidende 2008, nr. L 345, side 68, dele af Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald, EF-Tidende 1999, nr. L 182, side 1, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1137/2008 af 22. oktober 2008, EU-Tidende 2008, nr. L 311, side 1, Kommissionens beslutning 2000/532/EF af 3. maj 2000 om afløsning af beslutning 94/3/EF om udarbejdelse af en liste over affald i henhold til artikel 1, litra a), i Rådets direktiv 75/442/EØF om affald og Rådets beslutning 94/904/EF om udarbejdelse af en liste over farligt affald i henhold til artikel 1, stk. 4, i Rådets direktiv 91/689/EØF om farligt affald, EF-Tidende 2000, nr. L 226, side 3, som senest ændret ved Rådets beslutning 2001/573/EF af 23. juli 2001, EF-Tidende 2001, nr. L 203, side 18, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked, EU-Tidende 2006, nr. L 376, side 36, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse, EU-Tidende 2003, nr. L 156, side 17. 2) Visse bestemmelser i bekendtgørelsen har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet), som ændret ved direktiv 98/48/EF EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 195

BEK nr 422 af 10/04/2014 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om affald (Private tilbagetagningsordninger) 1. I bekendtgørelse nr. 1309 af 18. december 2012 om affald, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1491 af 11. december 2013, foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således:»i medfør af 7 b, 44, stk. 1 og 6, 45, stk. 2, 5 og 7, 45 a, 46 a, stk. 1-3, 46 b, stk. 1 og 2, 47, stk. 2 og 3, 48, stk. 4, 8 og 9, 50 d, stk. 2-4, 51, stk. 6, 67, 73, stk. 1 og 3, 80, stk. 1 og 2, 88, stk. 1-3, 89 b, 90, stk. 1 og 2, 92 og 110, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010, som ændret ved lov nr. 1387 af 14. december 2010, lov nr. 1273 af 21. december 2011, lov nr. 446 af 23. maj 2012, lov nr. 1149 af 11. december 2012 og lov nr. 1248 af 18. december 2012, fastsættes:«2. I 39 indsættes som stk. 4:»Stk. 4. Stk. 1-3, gælder ikke for det affald, som borgere og grundejere afleverer til lovligt etablerede og drevne private tilbagetagningsordninger i medfør af reglerne i kapitel 9 a.«3. I 47 indsættes som stk. 3:»Stk. 3. Virksomheder kan, uanset stk. 1, aflevere affald til private tilbagetagningsordninger i medfør af reglerne i kapitel 9 a.«4. Efter 63 indsættes som nyt kapitel:»kapitel 9 a Private tilbagetagningsordninger 63 a. Virksomheder, som producerer et produkt på eller importerer et produkt til det danske marked, kan, jf. dog 63 b-f, etablere en tilbagetagningsordning for produktet, når det er blevet til affald. Stk. 2. Virksomheder, som markedsfører et produkt på det danske marked, uden samtidig at være producent eller importør af produktet, kan ligeledes etablere en tilbagetagningsordning, jf. stk. 1. Det er dog en betingelse for etableringen, at den, der markedsfører produktet, har indgået en aftale med producenten eller importøren herom. Stk. 3. Tilbagetagningsordningen må ikke omfatte emballage fra produktet. 63 b. Virksomheder, som etablerer en tilbagetagningsordning, skal overholde følgende betingelser: EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 197

1) Affald indsamlet under ordningen må ikke være omfattet af et producentansvar i medfør af lovens 9 eller 9 h eller af en frivillig ordning for håndtering af affald etableret i medfør af lovens 10 (miljøaftaler). 2) Affald indsamlet under ordningen skal underkastes den behandling, som er skitseret i anmeldelsen. 3) 80 % eller mere af det affald, som behandles under ordningen, skal som minimum nyttiggøres. 4) Tilbagetagningsordningen skal tilrettelægges således, at der opnås et samlet miljømæssigt resultat, som svarer til, eller er bedre end håndteringen af det pågældende affald i henhold til loven eller regler udstedt i medfør heraf. 63 c. Virksomheder, som ønsker at etablere en tilbagetagningsordning, jf. 63 a, skal indsende en anmeldelse til Miljøstyrelsen. Stk. 2. Anmeldelsen skal indeholde følgende: 1) Anmeldervirksomhedens navn, cvr-nr., adresse, kontaktperson og kontaktoplysninger. 2) Angivelse af, om anmeldervirksomheden er producent, importør eller en virksomhed, som markedsfører et produkt på det danske marked, uden samtidig at være producent eller importør. For en markedsførende virksomhed skal der vedlægges aftale med producenten eller importøren. 3) Oplysninger om, hvordan betingelserne i 63 b tilsigtes opfyldt. 4) En detaljeret beskrivelse af den forventede mængde og kvalitet af det affald, som er omfattet af ordningen. 5) En detaljeret beskrivelse af den planlagte indsamlingsmetode og behandlingsform. 6) En detaljeret beskrivelse af de forventede mængder og kvalitet af det genanvendte eller nyttiggjorte materiale. Stk. 3. Beskrivelsen efter stk. 2, nr. 3-5, skal blandt andet indeholde en livscyklusscreening udarbejdet i henhold til bilag 12. 63 d. Hvis virksomheden ophører med at drive tilbagetagningsordningen, eller hvis forudsætningerne ændrer sig væsentligt, skal virksomheden give Miljøstyrelsen meddelelse herom. 63 e. Miljøstyrelsen tildeler ved modtagelse af en anmeldelse inden for 14 arbejdsdage virksomheden en anmeldelsesdag, hvis anmeldelsen indeholder tilstrækkelige oplysninger til, at Miljøstyrelsen kan vurdere, om betingelserne i 63 a, stk. 2 og 63 b er opfyldt. Hvis anmeldelsen ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger, anmoder Miljøstyrelsen virksomheden om supplerende oplysninger. I disse tilfælde tildeles virksomheden ikke en anmeldelsesdag, før sagen er tilstrækkeligt oplyst. Stk. 2. Miljøstyrelsen kan gøre indsigelse mod etableringen af tilbagetagningsordningen i op til 1 måned efter den tildelte anmeldelsesdag, hvis styrelsen vurderer, at den planlagte tilbagetagningsordning ikke kan opfylde betingelserne i 63 b. Stk. 3. Hvis Miljøstyrelsen ikke har gjort indsigelse, jf. stk. 2, har virksomheden efter skriftlig orientering af Miljøstyrelsen og kommunalbestyrelsen i de kommuner, hvor en tilbagetagningsordning skal etableres, ret til at etablere tilbagetagningsordningen. 63 f. Miljøstyrelsen skal offentliggøre en liste på styrelsens hjemmeside, www.mst.dk, over etablerede tilbagetagningsordninger. Oplysninger om tilbagetagningsordningerne, herunder oplysninger om den ansvarlige virksomhed, det omfattede affald, indsamlingen og behandlingen, offentliggøres. 63 g. Virksomheder, som har etableret og driver en tilbagetagningsordning skal årligt senest 1. marts for det forudgående kalenderår indberette til Miljøstyrelsen, hvilke mængder affald, der er ind- 198 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

samlet i ordningen, og dokumentere, hvilken behandlingsform affaldet er underkastet, og på hvilket behandlingsanlæg, behandlingen er foretaget.«5. I 68, stk. 1, indsættes som nr. 6:»6) En privat tilbagetagningsordning, jf. kapitel 9 a.«6. I 94, stk. 1, indsættes efter nr. 12 som nye nr.:»13) etablerer og driver en tilbagetagningsordning uden at betingelserne i 63 b er opfyldt, jf. 63 a, stk. 6, 14) undlader at oplyse Miljøstyrelsen om ændrede forudsætninger for en ordning eller ophør af en tilbagetagningsordning, jf. 63 c, stk. 2, 15) undlader at indberette og dokumentere oplysninger om en tilbagetagningsordning, jf. 63 e,«nr. 13-42 bliver herefter nr. 16-45. 7. I bilag 1. Indholdsfortegnelse til affaldsbekendtgørelsen indsættes efter Bilag 11: Screeningsskema for PCB, jf. 78, stk. 3:»Bilag 12: Krav til udarbejdelse af livscyklusscreening vedr. etablering af private tilbagetagningsordninger, jf. 63 c, stk. 3«. 8. Efter bilag 11 indsættes bilag 12, der affattes som bilag 1 i denne bekendtgørelse. 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 2014. Miljøministeriet, den 10. april 2014 Kirsten Brosbøl / Claus Torp EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 199

Bilag 1»Bilag 12 Krav til udarbejdelse af livscyklusscreening vedr. etablering af private tilbagetagningsordninger, jf. 63 c, stk. 3 Livscyklusscreeningen skal udarbejdes i overensstemmelse med principperne i gældende standarder for livscyklusvurdering, ISO 14040 og ISO 14044 og skal som minimum indeholde konkret stillingtagen til og beskrivelse af følgende aspekter for både tilbagetagningsordningen og det nuværende alternativ, baseret på loven eller regler udstedt i medfør heraf: 1) Afgrænsning af affaldssystem for affaldshåndteringen, herunder tydelig beskrivelse af: a) Indsamlingssystem og -udstyr (f.eks. beholdere, poser og biler). b) Transporttype, forventet kørselsbehov og omlastning. c) Sortering og forbehandling. d) Genbrug, genanvendelse eller nyttiggørelse af materialer og ressourcer. e) Tab af materialer samt reststrømme og deres videre håndtering. f) Ressourcer, råstoffer og råvarer samt tilhørende produktionsprocesser, der forventes erstattet. 2) En sammenlignelig kvantitativ opgørelse for de to alternativer, der vurderes, af det samlede forbrug eller produktion af energi, materialer, ressourcer, kemikalier, reststrømme m.v. opgjort per enhed eller per ton affald omfattet af ordningen. 3) Datakvalitet, herunder en tydelig angivelse af oprindelse og alder for data samt en vurdering af relevansen af og kvaliteten af kritiske data for den aktuelle livscyklusscreening. 4) Valg og eventuel udeladelse af miljøpåvirkningskategorier (som udgangspunkt anses alle de af ILCD 1) anbefalede miljøpåvirkningskategorier som relevante). 5) Fortolkning af livscyklusscreeningens resultater herunder identificering af kritiske emissioner og massestrømme. 6) Vurdering af livscyklusscreeningens fuldstændighed, resultaternes følsomhed over for eventuelle antagelser og ændringer i forudsætninger, samt resultaternes tidsmæssige og geografiske relevans.«1) International reference Life Cycle Data system, JRC, EU. 200 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 201

BEK nr 1451 af 20/12/2012 Bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald 1) I medfør af 7, stk. 1, nr. 1-3, og stk. 3, nr. 1, 13, stk. 1 og 2, 29, 35, stk. 2, 39, stk. 3 og 4, 41 a, stk. 3, 41 b, stk. 1, 79 b, 79, c, stk. 1, nr. 1, 80, stk. 1, og 110, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010, som ændret ved lov nr. 446 af 23. maj 2012 og lov nr. 1149 af 11. december 2012, fastsættes: Kapitel 1 Anvendelsesområde 1. Bekendtgørelsen fastsætter regler for indretning og drift af affaldsforbrændingsanlæg og affaldsmedforbrændingsanlæg, der forbrænder fast eller flydende affald. Stk. 2. Bekendtgørelsen supplerer bekendtgørelsen om godkendelse af listevirksomhed. 2. Bekendtgørelsen omfatter samtlige forbrændingslinjer eller medforbrændingslinjer, aflæsningsog oplagringsanlæg, forbehandlingsanlæg på anlægsområdet, affalds-, brændsels- og lufttilførselssystemer, kedler, anlæg til behandling af røggas, anlæg på stedet til behandling eller oplagring af restprodukter og spildevand, skorstene, udstyr og systemer til kontrol med forbrændingen hhv. medforbrændingen og til overvågning og registrering af forbrændings- eller medforbrændingsbetingelserne. Stk. 2. Hvis der anvendes andre processer end oxidering, såsom pyrolyse, forgasning eller nedsmeltning, skal affaldsforbrændingsanlægget eller affaldsmedforbrændingsanlægget stå for både varmebehandlingsprocessen og den efterfølgende forbrændingsproces. 3. Bekendtgørelsen omfatter ikke: 1) Anlæg, der udelukkende behandler radioaktivt affald. 2) Forsøgsanlæg, der anvendes til forskning, udvikling og testning for at forbedre forbrændingsprocessen, og som behandler under 50 tons affald om året. 3) Anlæg, der udelukkende er godkendt eller registreret til at bortskaffe hele dyrekroppe i henhold til de til enhver tid gældende regler om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum. 4) Anlæg, der udelukkende forbrænder biomasseaffald, som defineret i 4, nr. 6. 5) Forgasnings- eller pyrolyseanlæg, hvis gasserne fra denne varmebehandling af affald renses i en sådan grad, at de ikke længere udgør affald forud for forbrændingen, og de ikke kan medføre større emissioner end dem, der skyldes fyring med naturgas. 6) Anlæg på offshoreanlæg, der forbrænder affald, der stammer fra prospektering efter og udnyttelse af olie- og gasressourcer. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 203

Kapitel 2 Definitioner 4. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Affald: Enhver form for fast eller flydende affald som defineret i bekendtgørelse om affald. 2) Affaldsforbrændingsanlæg: Enhver stationær eller mobil teknisk enhed samt udstyr, der udelukkende benyttes til varmebehandling af affald, uanset om forbrændingsvarmen genanvendes eller ej. Dette omfatter forbrænding af affald ved oxidering samt andre varmebehandlingsprocesser såsom pyrolyse, forgasning eller nedsmeltning, når produkterne af denne behandling derefter forbrændes. 3) Affaldsmedforbrændingsanlæg: Ethvert stationært eller mobilt anlæg, hvis hovedformål er at producere energi eller fremstille materielle produkter, og som benytter affald som normalt brændsel eller tilskudsbrændsel. Dette omfatter medforbrænding af affald ved oxidering samt andre varmebehandlingsprocesser såsom pyrolyse, forgasning eller nedsmeltning, når produkterne af denne behandling derefter forbrændes. Hvis affaldsmedforbrænding finder sted på en sådan måde, at anlæggets hovedformål ikke er at producere energi eller fremstille materielle produkter, men derimod termisk behandling af affald betragtes anlægget som et affaldsforbrændingsanlæg. 4) AMS-kontrol: Automatisk målende system. 5) Bestående affaldsforbrændingsanlæg: a) Affaldsforbrændingsanlæg, der var i drift og godkendt inden den 28. december 2002. b) Affaldsforbrændingsanlæg, som er godkendt inden den 28. december 2002, forudsat at anlægget var sat i drift senest den 28. december 2003. c) Affaldsforbrændingsanlæg, som efter godkendelsesmyndighedens opfattelse havde indsendt en komplet ansøgning om godkendelse inden den 28. december 2002, forudsat at anlægget er godkendt og sat i drift senest den 28. december 2004. 6) Biomasseaffald: a) Vegetabilsk affald fra landbrug og skovbrug. b) Vegetabilsk affald fra levnedsmiddelindustrien, hvis forbrændingsvarmen udnyttes. c) Fiberholdigt vegetabilsk affald fra fremstilling af jomfrupulp og fremstilling af papir fra pulp, hvis det medforbrændes på produktionsstedet, og forbrændingsvarmen udnyttes. d) Korkaffald. e) Træaffald undtagen træaffald, der kan indeholde halogenerede organiske forbindelser eller tungmetaller som følge af behandling med træbeskyttelsesmidler eller overfladebehandling herunder navnlig sådant træaffald fra byggeog nedrivningsaffald. 7) Blandet kommunalt affald: Husholdningsaffald samt handels-, industriog institutionsaffald, som på grund af sin natur og sammensætning svarer til husholdningsaffald, bortset fra separat ved kilden indsamlede fraktioner, der er nævnt under pos. 20 01 og andet affald, der er nævnt under pos. 20 02 i bekendtgørelse om affald. 8) Dioxiner og furaner: De polychlorerede dibenzo-p-dioxiner og dibenzofuraner, der er anført i bilag 5. 9) EBK: Efterforbrændingskammer. 10) Faktisk driftstid: Ethvert tidsrum, hvor der forbrændes affald, bortset fra tidsrum under opstart og nedlukning, hvor der ikke forbrændes affald. 11) Farligt affald: Enhver form for fast eller flydende affald, der defineres som farligt affald i bekendtgørelse om affald. 12) Nedlukning: Nedlukning omfatter tidsrummet fra al affald på i ovnen er udbrændt til ovnen er kølet helt af. 204 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

13) Nominel kapacitet: Den samlede forbrændingskapacitet i de ovne, som et affaldsforbrændingsanlæg eller et affaldsmedforbrændingsanlæg består af, således som det er specificeret af konstruktøren og bekræftet af virksomheden, under hensyn til affaldets brændværdi udtrykt ved den mængde affald, der kan forbrændes i timen. 14) Normal m 3 : m 3 luft ved en temperatur på 273,15 K, tryk på 101,3 kpa, som tør gas. 15) Nyt affaldsforbrændingsanlæg: Ethvert affaldsforbrændingsanlæg, der ikke er omfattet af definitionen af bestående affaldsforbrændingsanlæg. 16) Opstart: Opstart omfatter tidsrummet frem til temperaturen i efterforbrændingszonen er nået op på henholdsvis 850 C og 1.100 C og indfyring af affald i ovnen påbegyndes. 17) Restprodukter: Ethvert flydende eller fast affald, der stammer fra et affaldsforbrændingsanlæg eller et affaldsmedforbrændingsanlæg. 18) Spildevandsforsyningsselskab: Spildevandsforsyningsselskab omfattet af 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Kapitel 3 Ansøgning, miljøgodkendelse, påbud og tilslutningstilladelser Krav til ansøgningen 5. En ansøgning om miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens 33, stk. 1, skal foruden de oplysninger, som kræves i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, beskrive hvilke foranstaltninger virksomheden vil i værksætte for at sikre følgende: 1) Affaldsforbrændings- eller affaldsmedforbrændingsanlægget udformes, udstyres, vedligeholdes og drives således, at kravene i denne bekendtgørelse kan opfyldes, idet der tages hensyn til de kategorier af affald, der forbrændes eller medforbrændes. 2) Den varme, der genereres ved forbrænding og medforbrænding, udnyttes i det omfang det er praktisk gennemførligt ved produktion af varme, damp eller elektricitet. 3) Restprodukter reduceres mest muligt i mængde og skadelighed. Restprodukterne genanvendes, hvor det er hensigtsmæssigt. 6. Ansøgningen skal indeholde en liste over de affaldstyper, som ønskes behandlet, om muligt på grundlag af som minimum affaldstyperne i bekendtgørelsen om affald, og med informationer om mængden af hver type affald, hvor det er relevant. Stk. 2. Det skal fremgå af ansøgningen, om affaldstypen er farligt affald. For farligt affald skal ansøgningen indeholde oplysninger om mængder fordelt på EAK-koder. Forudgående offentlighed for ansøgning om miljøgodkendelse 7. For de affaldsforbrændings- og affaldsmedforbrændingsanlæg, der er omfattet af denne bekendtgørelse, og som ikke er omfattet af bilag 1 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, finder reglerne om forudgående offentlighed for bilag 1-virksomheder i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Ændring eller udvidelse af et anlæg, der forbrænder eller medforbrænder ikke-farligt affald, som indebærer, at anlægget fremover kan behandle farligt affald, anses som værende en væsentlig ændring eller udvidelse, jf. bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 205

Godkendelse, påbud og tilslutningstilladelse 8. Godkendelsesmyndigheden eller tilsynsmyndigheden skal ved godkendelse efter lovens 33, eller ved påbud efter lovens 41, sikre sig, at kravene i denne bekendtgørelse som minimum er overholdt. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal ved meddelelse af tilslutningstilladelser efter miljøbeskyttelseslovens 28, stk. 3, til affaldsforbrændings- og affaldsmedforbrændingsanlæg sikre sig, at kravene i 35-41, som minimum er overholdt. 9. Godkendelsesmyndigheden fastsætter, udover de vilkår der skal fastsættes efter bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, vilkår i en godkendelse efter lovens 33, eller i påbud efter lovens 41, om: 1) De affaldstyper, som må behandles, om muligt på grundlag af som minimum affaldstyperne i bekendtgørelsen om affald og med informationer om mængden af hver type affald, hvor det er relevant. 2) Affaldsforbrændings- eller affaldsmedforbrændingsanlæggets nominelle kapacitet. 3) Grænseværdier for emissioner til luft. 4) De prøvetagningsmetoder, måleteknikker og målehyppigheder, der skal benyttes for at opfylde vilkårene om emissionsovervågning. 5) Den længste tilladte periode, hvor emissionerne til luften må overskride de fastsatte emissionsgrænseværdier på grund af teknisk uundgåelige standsninger, forstyrrelser eller svigt i rensningsanlæg eller måleanordninger. 6) Indretning og placering af målesteder til prøveudtagning til kontrol med luftemissioner. 7) Hvor i efterforbrændingskammeret målinger af EBK-temperaturen skal foretages. 8) Indretning og drift af anlægget, jf. 13-18. 9) At virksomheden skal underrette tilsynsmyndigheden straks, hvis kontrolmålingerne viser, at emissionsgrænseværdierne i godkendelsen eller påbud er overskredet. 10) Indhold af organisk kulstof i slaggen og bundasken. 11) Opbevaringskapacitet for forurenet vand, der skyldes spild eller brandslukning. Stk. 2. For anlæg, der forbrænder eller medforbrænder farligt affald, fastsætter godkendelsesmyndigheden eller tilsynsmyndigheden udover vilkår efter stk. 1, vilkår i en godkendelse eller i påbud om: 1) Mængden af farligt affald fordelt på affaldstype med tilhørende EAK-kode i bekendtgørelse om affald. 2) Mindste og største massestrøm af farligt affald, dets laveste og højeste brændværdi og dets største indhold af polychlorerede biphenyler, pentachlorophenol, klor, fluor, svovl og tungmetaller og andre forurenende stoffer. Stk. 3. For affaldsforbrændings- og affaldsmedforbrændingsanlæg med våd røggasrensning og direkte udledning af spildevand til recipient fastsætter godkendelsesmyndigheden eller tilsynsmyndigheden udover de vilkår, der er nævnt i stk. 1, vilkår i en godkendelse eller i påbud om: 1) Emissionsgrænseværdier for spildevand. 2) Krav til spildevandsudledningens ph, temperatur og gennemstrømning. 3) De prøvetagningsmetoder, målemetoder og målehyppigheder, der skal benyttes for at opfylde vilkårene med hensyn til emissionsovervågning. 4) Den længste tilladte periode, hvor udledningerne af spildevand må overskride de fastsatte emissionsgrænseværdier på grund af teknisk uundgåelige standsninger, forstyrrelser eller svigt i rensningsanlæg eller måleanordninger. 5) Hvor målinger og prøvetagninger til kontrol med spildevandsudledninger skal placeres. 206 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Stk. 4. For affaldsforbrændings- og affaldsmedforbrændingsanlæg med våd røggasrensning og udledning til spildevandsforsyningsselskab fastsætter kommunalbestyrelsen vilkår i en tilslutningstilladelse efter lovens 28, stk. 3, i henhold til stk. 3, litra nr. 1-5. 10. Tilsynsmyndigheden revurderer regelmæssigt godkendelsesvilkårene for anlæg omfattet af bilag 2 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed og ændrer dem om nødvendigt, jf. lovens 41. Kapitel 4 Indretning og drift Generelle bestemmelser 11. Ledelsen og driften af affaldsforbrændings- og affaldsmedforbrændingsanlæg skal varetages af en fysisk person, der er kompetent hertil. 12. Al varme, der genereres fra affaldsforbrændings- eller medforbrændingsanlæg, skal udnyttes i den udstrækning, det er praktisk muligt. 13. Affaldsforbrændingsanlæg skal drives således, at der opnås et udbrændingsniveau, hvor det samlede organiske kulstofindhold i slaggen og bundasken er under 3 %, eller glødetabet er under 5 % af materialets tørvægt. Om nødvendigt forbehandles affaldet. EBK-temperatur 14. Affaldsforbrændingsanlæg skal udformes, udstyres, opføres og drives således, at de gasser, der opstår ved forbrænding af affald efter den sidste indblæsning af forbrændingsluft, opvarmes på kontrolleret og ensartet vis, selv under de mest ugunstige forhold, til en temperatur der i mindst 2 sekunder holdes på mindst 850 C. Stk. 2. På affaldsforbrændingsanlæg, der forbrænder farligt affald med et indhold af mere end 1 % halogenerede organiske stoffer udtrykt som klor, skal temperaturen dog nå op på mindst 1.100 C i mindst 2 sekunder. 15. På affaldsforbrændingsanlæg skal temperaturen som nævnt i 14, måles nær den indre væg i forbrændingskammeret, medmindre godkendelsesmyndigheden har bestemt andet. Stk. 2. Målingerne skal udføres i overensstemmelse med bilag 1. 16. Affaldsmedforbrændingsanlæg skal udformes, udstyres, opføres og drives således, at de gasser, der opstår ved forbrænding af affald, opvarmes på kontrolleret og ensartet vis, selv under de mest ugunstige forhold, til en temperatur, der i mindst 2 sekunder holdes på mindst 850 C. Stk. 2. På affaldsmedforbrændingsanlæg, der forbrænder farligt affald med et indhold af mere end 1 % halogenerede organiske stoffer udtrykt som klor, skal temperaturen dog nå op på mindst 1.100 C i mindst 2 sekunder. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 207

Støttebrændere 17. Hvert forbrændingskammer i et affaldsforbrændingsanlæg skal være forsynet med mindst en støttebrænder. Stk. 2. Støttebrænderen skal gå i gang automatisk, når forbrændingsgassernes temperatur efter den sidste indblæsning af forbrændingsluft falder til under de temperaturer, der er nævnt i 14 og 16. Stk. 3. Støttebrænderen skal også benyttes under opstart og nedlukning for at sikre, at temperaturerne opretholdes på ethvert tidspunkt under opstart og nedlukning, og så længe der stadig er uforbrændt affald i forbrændingskammeret. Stk. 4. Støttebrænderen må ikke få tilført brændstof, som kan medføre større emissioner end dem, der skyldes fyring med gasolie, jf. definitionen i bekendtgørelse om svovlindholdet i faste og flydende brændstoffer, flydende gas og naturgas. Automatisk system, der forhindrer indfyring af affald 18. Affaldsforbrændings- og affaldsmedforbrændingsanlæg skal drives med et automatisk system, som forhindrer affaldsindfyring i følgende situationer: 1) Under opstart, indtil temperaturen i 14 eller 16 er opnået. 2) Hvis temperaturen i 14 eller 16 ikke er opretholdt under drift. 3) Når de kontinuerlige målinger viser, at en emissionsgrænseværdi overskrides som følge af forstyrrelser eller svigt i røggasrensningsanlægget, jf. 43. Fravigelser fra krav om indretning og drift 19. Godkendelsesmyndigheden eller tilsynsmyndigheden kan på affaldsforbrændingsanlæg fastsætte vilkår i en godkendelse efter lovens 33, eller i et påbud efter 41, som afviger fra kravene i 13, 14 og 17 samt krav om temperatur i 18, nr. 1 og 2, på betingelse af at 1) der ikke bliver skabt restprodukter eller restprodukter med større indhold af organiske forurenende stoffer, end hvis reglerne ikke var fraveget, og 2) bekendtgørelsens øvrige krav kan overholdes. Det skal fremgå af de fastsatte vilkår, for hvilke bestemte affaldstyper eller bestemte termiske processer, afvigelsen gælder. Stk. 2. Godkendelsesmyndigheden eller tilsynsmyndigheden kan på medforbrændingsanlæg fastsætte vilkår i en godkendelse efter lovens 33, eller i et påbud efter 41, som afviger fra kravene i 16, samt krav om temperatur i 18, nr. 1 og 2, på betingelse af at 1) emissionsgrænseværdierne for TOC og CO i bilag 3 kan overholdes, og 2) bekendtgørelsens øvrige krav i øvrigt kan overholdes. Det skal fremgå af de fastsatte vilkår, for hvilke bestemte affaldstyper eller bestemte termiske processer, afvigelsen gælder. 208 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Kapitel 5 Affaldsmodtagelse 20. Virksomheden skal tage alle de nødvendige forholdsregler i forbindelse med levering og modtagelse af affald for i det videst mulige, praktisk gennemførlige omfang at forebygge eller begrænse forurening af luft, jord, overfladevand og grundvand såvel som andre miljøskader, lugt og støjgener samt for at undgå direkte fare for menneskers sundhed. 21. I forbindelse med modtagelsen af affald skal virksomheden sikre sig: 1) at der foreligger alle nødvendige oplysninger om affaldet for at kunne vurdere, om det må indgå i den påtænkte forbrændingsproces, og 2) at vægten af hver affaldstype bestemmes, om muligt i overensstemmelse med EAK-koden, jf. bekendtgørelse om affald. 22. Virksomheden skal inden modtagelse af farligt affald i affaldsforbrændingsanlægget eller affaldsmedforbrændingsanlægget indsamle alle foreliggende informationer om det farlige affald og kontrollere, at godkendelsens eller påbuddets vilkår om affaldstype, mængde, massestrøm, brændværdi og indhold af forurenende stoffer, jf. 9, stk. 2, overholdes. Informationerne skal omfatte: 1) Alle administrative informationer om affaldets oprindelse, der findes i dokumentation i henhold til de til enhver tid gældende bekendtgørelser om affald, overførsel af affald og vejtransport af farligt gods. 2) Affaldets fysiske og så vidt muligt kemiske sammensætning samt alle andre nødvendige oplysninger for at kunne vurdere, om det er egnet til den påtænkte forbrænding, 3) Affaldets farlige egenskaber, hvilke stoffer det ikke må blandes med samt særlige forholdsregler ved håndtering af affaldet. Stk. 2. Virksomheden skal inden modtagelse af farligt affald i affaldsforbrændingsanlægget eller affaldsmedforbrændingsanlægget mindst gennemføre følgende procedurer: 1) Kontrollere de nødvendige dokumenter i henhold til de til enhver tid gældende bekendtgørelser om affald, overførsel af affald og vejtransport af farligt gods. 2) Så vidt muligt inden aflæsning udtage repræsentative prøver til kontrol af, at affaldets sammensætning er i overensstemmelse med oplysningerne i stk. 1, nr. 1-3, for at give tilsynsmyndigheden mulighed for at få kendskab til arten af det behandlede affald. Prøverne skal opbevares på anlægget i mindst en måned efter forbrændingen eller medforbrændingen af den sidste del af det pågældende parti farligt affald. 23. Godkendelsesmyndigheden kan lempe kravene i 21 og 22, for anlæg, der er omfattet af bilag 1 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, og som alene forbrænder eller medforbrænder eget affald. 24. Klinisk risikoaffald skal tilføres ovnen uden direkte håndtering, og uden at det blandes med andet affald. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 209

Kapitel 6 Luftemissioner Emissionsgrænseværdier for luft 25. Affaldsforbrændingsanlæg skal som minimum overholde emissionsgrænseværdierne i bilag 3. 26. Affaldsmedforbrændingsanlæg skal som minimum overholde emissionsgrænseværdierne i bilag 4. Stk. 2. Hvis mere end 40 % af varmeafgivelsen i et affaldsmedforbrændingsanlæg stammer fra farligt affald, eller anlægget medforbrænder ubehandlet blandet kommunalt affald, skal affaldsmedforbrændingsanlægget overholde emissionsgrænseværdierne i bilag 3. Egenkontrol med luftemissioner 27. Affaldsforbrændings- og affaldsmedforbrændingsanlæg skal være forsynet med måleudstyr, der overvåger emissionerne til luften efter bestemmelserne i bilag 1. Stk. 2. Installation og funktion af automatiske systemer til måling og registrering af emissioner til luft skal efterprøves en gang årligt som anført i bilag 1. Stk. 3. Præstationsmålinger af luftforurenende stoffer udføres i overensstemmelse med bilag 1. 28. Virksomheden skal sikre, at alle overvågningsresultater registreres, bearbejdes og forelægges på en sådan måde, at tilsynsmyndigheden kan kontrollere, at de driftsvilkår og emissionsgrænseværdier, der er fastsat i godkendelsen eller i påbud, overholdes. Overholdelse af emissionsgrænseværdier for luft 29. Emissionsgrænseværdierne for luft i bilag 3 og 4 anses for at være overholdt, når kravene i bilag 2 er opfyldt. Kapitel 7 Restprodukter 30. Restprodukter skal begrænses til det mindst mulige for så vidt angår mængde og skadelighed. Restprodukterne genanvendes, hvor det er hensigtsmæssigt. Stk. 2. Uundgåelige restprodukter, som ikke kan begrænses eller genanvendes, skal bortskaffes efter gældende regler. 31. Transport og midlertidig oplagring af tørre restprodukter i form af støv skal finde sted på en sådan måde, at de ikke spredes i miljøet. 32. Inden restprodukterne bortskaffes eller genanvendes, skal der foretages passende tests for at bestemme restprodukternes fysiske og kemiske egenskaber og forureningspotentiale. Testene skal vedrøre det samlede indhold af opløselige stoffer og indholdet af opløselige tungmetaller. 210 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Kapitel 8 Jord og grundvand 33. Anlægsområder for affaldsforbrændings- og affaldsmedforbrændingsanlæg, herunder tilhørende oplagspladser til affald, skal udformes og drives således, at ikke-godkendte og utilsigtede udslip af forurenende stoffer til jord, overfladevand og grundvand undgås. 34. Der skal være kapacitet til oplagring af forurenet regnvandsafstrømning fra anlægsområdet for affaldsforbrændings- og affaldsmedforbrændingsanlæg og af forurenet vand, der skyldes spild eller brandslukning. Denne opbevaringskapacitet skal være tilstrækkelig til, at vandet om nødvendigt kan renses før udledning. Kapitel 9 Udledning af spildevand fra røggasrensning 35. Udledning til vandmiljøet af spildevand fra røggasrensning skal begrænses i videst mulig omfang. Emissionsgrænseværdier for spildevand fra røggasrensning 36. Affaldsforbrændings- og affaldsmedforbrændingsanlæg skal som minimum overholde emissionsgrænserne i bilag 6 for spildevand fra røggasrensningen. Stk. 2. Spildevandet må ikke fortyndes for at opfylde emissionsgrænseværdierne. Egenkontrol med spildevand fra røggasrensning 37. Affaldsforbrændings- og affaldsmedforbrændingsanlæg skal være forsynet med måleudstyr, der overvåger udledningen af spildevand fra røggasrensningen efter bestemmelserne i bilag 6. 38. Installation og funktion af automatiske systemer til måling og registrering af udledninger af spildevand skal efterprøves en gang årligt som anført i bilag 6. 39. Målinger af vandforurenende stoffer udføres i overensstemmelse med bilag 6. 40. Virksomheden skal sikre, at alle overvågningsresultater registreres, bearbejdes og forelægges på en sådan måde, at tilsynsmyndigheden kan kontrollere, at de driftsvilkår og emissionsgrænseværdier, der er fastsat i godkendelse, påbud eller tilslutningstilladelse overholdes. Overholdelse af emissionsgrænseværdier for spildevand fra røggasrensning 41. Emissionsgrænseværdierne for spildevand fra røggasrensningen i bilag 6 anses for at være overholdt, når kriterierne i bilag 6 er opfyldt. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 211

Kapitel 10 Havari, teknisk uundgåelige standsninger m.v. Havari 42. Virksomheden skal i tilfælde af havari, så snart det er praktisk muligt, indskrænke eller standse driften, indtil normal drift kan genoptages. Stk. 2. Under havari må 1) emissionen af total støv fra et affaldsforbrændingsanlæg ikke overskride 150 mg/normal m 3 udtrykt som halvtimes middelværdi, 2) emissionen af CO affaldsforbrændingsanlæg ikke overskride 100 mg/normal m 3 udtrykt som halvtimes middelværdi, og 3) emissionen af TOC affaldsforbrændingsanlæg ikke overskride 20 mg/normal m 3 udtrykt som halvtimes middelværdi. Teknisk uundgåelige standsninger, forstyrrelser i røggasrensningsanlægget m.v. 43. Affaldsforbrændings- og affaldsmedforbrændingsanlæg skal drives med et automatisk system, som forhindrer affaldsindfyring, når de kontinuerlige målinger viser, at en emissionsgrænseværdi i bilag 3 eller 4 overskrides som følge af forstyrrelser eller svigt i røggasrensningsanlægget, jf. dog 44, stk. 1, nr. 2. 44. Forbrænding af affald i ovnlinjer, der er knyttet til et og samme røggasrensningsanlæg, må ikke forbrænde affald i et uafbrudt tidsrum over fire timer, hvis emissionsgrænseværdierne for halvtimes middel i kolonne A i tabellen i afsnit 2 i bilag 3 for NOx, SO2, HCl, HF og total støv er overskredet på grund af: 1) teknisk uundgåelige standsninger, 2) forstyrrelser eller svigt i røggasrensningsanlægget, eller 3) forstyrrelser eller svigt i måleanordninger. Stk. 2. Drift under betingelserne i stk. 1 må samlet ikke overstige 60 timer i løbet af et kalenderår. Stk. 3. I situationer som nævnt i stk. 1 må: 1) emissionen af total støv fra et affaldsforbrændingsanlæg ikke overskride 150 mg/normal m 3 udtrykt som halvtimes middelværdi, 2) emissionen af CO fra et affaldsforbrændingsanlæg ikke overskride 100 mg/normal m 3 udtrykt som halvtimes middelværdi, og 3) emissionen af TOC fra et affaldsforbrændingsanlæg ikke overskride 20 mg/normal m 3 udtrykt som halvtimes middelværdi. 212 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Kapitel 11 Indberetning og offentlig annoncering 45. Kommunalbestyrelsen sender efter anmodning fra Miljøstyrelsen oplysninger om anlæg, der er omfattet af bekendtgørelsen, og om emissioner m.v., som er nødvendige for, at Danmark kan opfylde sin forpligtelse til rapportering til EU om gennemførelse af direktiver på området. 46. Tilsynsmyndigheden offentliggør ved annoncering mindst en gang om året en liste over affaldsforbrændings- og affaldsmedforbrændingsanlæg med en nominel kapacitet mindre end to tons i timen. Listen offentliggøres inden den 1. april, første gang inden den 1. april 2013. Annoncering kan ske udelukkende digitalt på tilsynsmyndighedens hjemmeside. Kapitel 12 Straf 47. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der: 1) undlader at søge at udnytte ekstra varme genereret af affaldsforbrændings- eller medforbrændingsanlæg i strid med 12, 2) undlader at tage alle nødvendige forholdsregler efter 20, 3) undlader at sikre sig alle nødvendige oplysninger, og at vægten af hver affaldstype bestemmes efter 21, 4) undlader at indsamle informationer eller kontrollere vilkår efter 22, 5) håndterer klinisk risikoaffald i strid med 24, 6) undlader at registrere, bearbejde eller forelægge overvågningsresultater efter 28, 7) undlader at søge at begrænse og genvende restprodukter i strid med 30, 8) transporterer og midlertidigt oplagrer tørre restprodukter i strid med 31, 9) undlader at foretages passende tests efter 32, 10) undlader at udforme og drive anlægsområder for affaldsforbrændings- og affaldsmedforbrændingsanlæg efter 33, 11) udleder spildevand fra røggasrensning i strid med 35, 12) fortynder spildevand i strid med 36, stk. 2, 13) undlader at registrere, bearbejde eller forelægge overvågningsresultater efter 40, 14) undlader at overholde emissionsgrænserne ved havari efter 42, stk. 2, 15) undlader at drive et affaldsforbrændings- eller et affaldsmedforbrændingsanlæg med et automatisk system i strid med 43. Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er 1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare derfor, eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 213

Kapitel 13 Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser 48. Bekendtgørelsen træder i kraft den 7. januar 2013. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1356 af 21. december 2011 om anlæg, der forbrænder affald ophæves. 49. Verserende sager i første instans om godkendelse af affaldsforbrændingsanlæg og affaldsmedforbrændingsanlæg, herunder udvidelser eller ændringer, hvor der er indsendt en fuldstændig ansøgning inden den 7. januar 2013, færdiggøres efter de hidtil gældende regler på betingelse af, at virksomheden sættes i drift senest den 7. januar 2014. 50. Tilsynsmyndigheden skal tage afgørelser om godkendelse for anlæg, der behandler affald ved forgasning, pyrolyse eller nedsmeltning, op til revurdering, hvis anlægget er omfattet af bekendtgørelsen, jf. 2, stk. 2, og 3, nr. 5, og punkt 5.2 i bilag 1 bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed med henblik på at sikre, at bekendtgørelsens krav overholdes senest den 7. januar 2014. 51. Tilsynsmyndigheden skal tage afgørelser om godkendelse af cementovne, som medforbrænder affald, op til revurdering med henblik på at sikre, at emissionsgrænseværdien for NOx i bilag 4, afsnit 2.1, overholdes: 1) For Lepol roterovne og lange roterovne senest den 1. januar 2016. 2) For andre cementovne senest den 1. januar 2014. 52. Tilsynsmyndigheden skal tage afgørelser om godkendelse, som er meddelt før 7. januar 2013, til fyringsanlæg omfattet af punkt 5.2 på bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, hvis anlægget medforbrænder affald og har en nominel indfyret termisk effekt på 100 MW og derover, op til revurdering, med henblik på at sikre, at anlægget overholder emissionsgrænseværdierne i bilag 4, afsnit 3.1.1 senest den 7. januar 2014. 53. Tilsynsmyndigheden skal tage afgørelser om godkendelse af fyringsanlæg, der medforbrænder affald, op til revurdering med henblik på at sikre, at anlægget overholder emissionsgrænseværdierne i bilag 4, afsnit 3.1.2, senest den 1. januar 2016. 54. Verserende klagesager færdigbehandles efter de hidtil gældende regler. Miljøministeriet, den 20. december 2012 Ida Auken / Michel Schilling 214 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Bilag 1 Krav til målinger af luftemissioner 1. Måleteknikker Periodiske målinger af emissionerne til luft skal foretages i overensstemmelse med dette afsnit. Målinger til bestemmelse af koncentrationer af luftforurenende stoffer udføres repræsentativt. Prøveudtagning og analyse af samtlige forurenende stoffer, herunder dioxiner og furaner, samt kvalitetssikring af de automatiske målesystemer og referencemålemetoder til kalibrering af disse systemer udføres efter CEN-standarder. Hvis der ikke foreligger CEN-standarder, finder ISO-standarder, nationale eller andre internationale standarder, som sikrer, at der fremskaffes informationer af tilsvarende videnskabelig kvalitet, anvendelse. Automatiske målesystemer underkastes kontrol ved hjælp af parallelle målinger med referencemetoder mindst en gang om året. I den udstrækning ovennævnte standarder ikke stiller strengere krav, gennemføres måleprogrammerne i overensstemmelse med Miljøstyrelsens Luftvejledning, kapitel 5 og bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer m.v. For døgnmiddelværdier må værdierne af 95 %-konfidensintervallerne for et enkelt måleresultat ikke overskride følgende procent af emissionsgrænseværdierne: Carbonmonoxid: 10 % Svovldioxid: 20 % Nitrogendioxid: 20 % Total støv: 30 % Total organisk kulstof: 30 % Hydrogenchlorid: 40 % Hydrogenfluorid: 40 % 2. Krav til målinger Der udføres følgende målinger vedrørende luftforurenende stoffer: 1. AMS-kontrol af følgende stoffer: NOx, CO, total støv, TOC, HCl, HF og SO2 2. AMS-kontrol af følgende driftsparametre: Temperatur (nær den indre væg eller et andet repræsentativt punkt i forbrændingskammeret som tilladt af godkendelsesmyndigheden), iltkoncentration, tryk, røggassens temperatur og vanddampindhold 3. Præstationskontrol mindst to gange om året af tungmetaller og dioxiner og furaner; dog foretages mindst én præstationskontrol hver tredje måned i de første tolv måneder, anlægget er i drift. Kontrolperioden for AMS-kontrol er et kalenderår. Præstationskontroller for tungmetaller udføres efter retningslinjerne i Miljøstyrelsens Luftvejledning. For dioxiner og furaner består præstationskontrollen af en enkelt måling. Hvis godkendelsesmyndigheden fastsætter emissionsgrænseværdier for andre emissioner end de stoffer, der er nævnt i punkt 1-3, skal godkendelsen eller påbuddet indeholde krav om målinger for disse stoffer. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 215

Røggassernes opholdstid, minimumstemperatur og iltindhold skal kontrolleres mindst én gang, når affaldsforbrændings- eller affaldsmedforbrændingsanlægget tages i brug og under de værst tænkelige driftsvilkår. 3. Standardisering af måleresultater til standardiltkoncentration Måleresultaterne standardiseres til de iltkoncentrationer, der er nævnt i bilag 3 eller 4, eller beregnet efter fremgangsmåden i bilag 4, og ved anvendelse af formlen: ES = EM * (21-OS)/(21-OM) ES: Beregnet emissionskoncentration ved standardprocenten for iltkoncentration EM: Målt emissionskoncentration OS: Standardiltkoncentration OM: Målt iltkoncentration 4. Fravigelser fra krav om målinger og standardiseret iltindhold 4.1 Fravigelser fra kravet om kontinuerlige målinger af vanddampindholdet AMS-kontrol af vanddampindholdet er ikke nødvendige, hvis røggasprøven tørres, inden emissionerne analyseres. 4.2 Fravigelser fra kravet om AMS-kontrol af HF AMS-kontrol af HF kan undlades, hvis behandlingen af HCl omfatter behandlingstrin, som sikrer, at emissionsgrænseværdien for HCl ikke overskrides. I så fald foretages der præstationskontrol for HF mindst 2 gange om året, dog udføres mindst én kontrol hver tredje måned i de første tolv måneder, anlægget er i drift. Præstationskontroller udføres efter retningslinjerne i Miljøstyrelsens Luftvejledning. 4.3 Fravigelser fra kravet om AMS-kontrol af HCl, HF og SO 2 Godkendelsesmyndigheden kan fravige kravet om AMS-kontrol af HCl, HF og SO2 og i stedet forlange præstationskontrol af HCl, HF og SO2 mindst 2 gange om året, dog mindst én kontrol hver tredje måned i de første tolv måneder, anlægget er i drift, eller frafalde kravet om målinger. Dette forudsætter, at virksomheden kan godtgøre, at emissionerne af disse stoffer under ingen omstændigheder kan komme over de fastsatte emissionsgrænseværdier. Præstationskontroller udføres efter retningslinjerne i Miljøstyrelsens Luftvejledning. 4.4 Fravigelser fra kravet om AMS-kontrol af NO x Godkendelsesmyndigheden kan fravige kravet om AMS-kontrol af NOx i bestående affaldsforbrændings- eller affaldsmedforbrændingsanlæg med en nominel kapacitet på mindre end 6 tons i timen, og i stedet forlange præstationskontrol af NOx mindst 2 gange om året, dog udføres mindst én kontrol hver tredje måned i de første tolv måneder, anlægget er i drift. Dette forudsætter, at virksomheden på grundlag af informationer om det pågældende affalds egenskaber, den anvendte teknologi og resultaterne af emissionsovervågningen kan godtgøre, at NOx-emissionerne under ingen omstændigheder kan komme over den foreskrevne emissionsgrænseværdi. Præstationskontroller udføres efter retningslinjerne i Miljøstyrelsens Luftvejledning. 216 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

4.5 Fravigelse af kravet om målinger for tungmetaller og dioxiner & furaner Godkendelsesmyndigheden kan nedsætte målehyppigheden for tungmetaller og dioxiner og furaner til en måling hvert andet år for tungmetaller og en måling om året for dioxiner og furaner i følgende tilfælde: 1. Emissionerne fra medforbrænding eller forbrænding af affald ligger under alle forhold under 50 % af emissionsgrænseværdierne, 2. det affald, der skal medforbrændes eller forbrændes, består kun af bestemte sorterede brændbare fraktioner af ikke farligt affald, der ikke egner sig til genanvendelse og har bestemte karakteristika, og som specificeres yderligere på grundlag af den vurdering, der henvises til i punkt 3 og 3. virksomheden kan godtgøre på grundlag af informationer om det pågældende affalds egenskaber og emissionsovervågningen, at emissionerne under alle omstændigheder ligger betydeligt under emissionsgrænseværdierne for tungmetaller og dioxiner og furaner. 4.6 Fravigelser fra standardiseret iltindhold Hvis der foretages forbrænding eller medforbrænding af affald i en atmosfære tilsat ilt, kan måleresultaterne standardiseres til et iltindhold, der fastsættes af godkendelsesmyndigheden, og som afspejler de særlige omstændigheder ved det pågældende tilfælde. Hvis emissionen af forurenende stoffer mindskes ved røggasbehandling i et affaldsforbrændingseller affaldsmedforbrændingsanlæg, der behandler farligt affald, foretages beregning til standardiseret iltindhold kun, hvis det iltindhold, som måles under kontrollen af det pågældende forurenende stof, overstiger det relevante standardiltindhold. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 217

Bilag 2 Vurdering af overholdelsen af emissionsgrænseværdier for luftemissioner 1. Bestemmelse af middelværdier Halvtimesmiddelværdierne og timinuttersmiddelværdierne bestemmes inden for den faktiske driftstid (der ikke omfatter opstart og nedlukning, hvis der ikke forbrændes affald) ud fra de målte værdier, efter at den i bilag 1 fastsatte værdi af konfidensintervallet er fratrukket. Døgnmiddelværdierne bestemmes ud fra disse validerede middelværdier. For at få en gyldig døgnmiddelværdi må der kun kasseres fem halvtimesmiddelværdier om dagen på grund af fejlfunktioner eller vedligeholdelse af det kontinuerlige målesystem. Kun 10 døgnmiddelværdier pr. målesystem må kasseres om året på grund af fejlfunktioner eller vedligeholdelse af det kontinuerlige målesystem. 2. Overholdelse af emissionsgrænseværdier for affaldsforbrændingsanlæg Grænseværdierne for emission til luft betragtes som overholdt, hvis: 1) Ingen af døgnmiddelværdierne overskrider emissionsgrænseværdierne bilag 3, afsnit 1. 2) Enten ingen af halvtimesmiddelværdierne overstiger emissionsgrænseværdierne bilag 3, afsnit 2, kolonne A, eller hvor det er relevant, mindst 97 % af halvtimesmiddelværdierne i løbet af året ikke overskrider emissionsgrænseværdierne i bilag 3, afsnit 2, kolonne B. 3) Ingen præstationskontroller af tungmetaller, dioxiner og furaner i prøvetagningsperioden overskrider de emissionsgrænseværdier, der er anført i bilag 3, afsnit 3 og 4. 4) Mindst 97 % af døgnmiddelværdierne for CO i løbet af kalenderåret ikke overskrider emissionsgrænseværdien for døgnmiddel i bilag 3, afsnit 5, nr. 1. 5) Mindst 95 % af alle timinuttersmiddelværdier for CO i en hvilken som helst 24-timers periode eller alle halvtimesmiddelværdier for CO i samme periode ikke overskrider emissionsgrænseværdien for halvtime i bilag 3, afsnit 5, nr. 2 og 3. Ved affaldsforbrændingsanlæg, hvor gassen fra forbrændingen i mindst to sekunder når op på en temperatur på mindst 1100 C, kan tilsyns- og godkendelsesmyndigheden anvende en evalueringsperiode på syv døgn for timinuttersmiddelværdierne. Middelværdier i prøvetagningsperioden for AMS-kontrol og præstationskontroller bestemmes under iagttagelse af miljøgodkendelsens krav til prøvtagningsmetoder, måleteknikker og hyppigheder, jf. 9, stk. 1, nr. 4, krav til placering af måleteknikker og prøvetagningssteder, jf. 9, stk. 1, nr. 6, og krav til måleteknikker, jf. bilag 1, pkt. 1. 3. Overholdelse af emissionsgrænseværdier for affaldsmedforbrændingsanlæg Grænseværdierne for emission til luft betragtes som overholdt, hvis: 1) Ingen af døgnmiddelværdierne overskrider emissionsgrænseværdierne i bilag 4 eller beregnet efter fremgangsmåden i bilag 4. 2) Ingen af præstationskontroller for tungmetaller, dioxiner og furaner i prøvetagningsperioden overskrider de emissionsgrænseværdier, der er anført i bilag 4, eller beregnet efter fremgangsmåden i bilag 4 3) Bestemmelserne i bilag 4 for CO opfyldes. 218 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Middelværdier i prøvetagningsperioden for AMS-kontrol og præstationskontroller bestemmes under iagttagelse af miljøgodkendelsens krav til prøvtagningsmetoder, målemetoder og hyppigheder, jf. 9, stk. 1, nr. 4, krav til placering af målepunkter og prøvetagningssteder, jf. 9, stk. 1, nr. 6, og krav til måleteknikker, jf. bilag 1. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 219

Bilag 3 Grænseværdier for emission til luft fra affaldsforbrændingsanlæg Alle emissionsgrænseværdier beregnes ved en temperatur på 273,15 K, et tryk på 101,3 kpa, og efter at der er korrigeret for røggassens vanddampindhold. De standardiseres til et iltindhold i røggas på 11 %, undtagen hvor der forbrændes olieaffald som defineret i 3, nr. 42 i bekendtgørelse om affald, idet de i så fald standardiseres til 3 % iltindhold, og undtagen i de tilfælde hvor godkendelsesmyndigheden har fraveget kravet om standardiseret iltindhold, jf. afsnit 4.6 i bilag 1. 1. Emissionsgrænseværdier for døgnmiddel Total støv 10 mg/normal m³ Gasformige og dampformige organiske stoffer udtrykt som total organisk kulstof (TOC) 10 mg/normal m³ Hydrogenchlorid (HCl) 10 mg/normal m³ Hydrogenfluorid (HF) 1 mg/normal m³ Svovldioxid (SO2) 50 mg/normal m³ Nitrogenmonoxid (NO) og nitrogendioxid (NO2) udtrykt som NO2 for bestående affaldsforbrændingsanlæg med en nominel kapacitet på over 6 tons pr. time eller nye affaldsforbrændingsanlæg Nitrogenmonoxid (NO) og nitrogendioxid (NO2) udtrykt som NO2 for bestående affaldsforbrændingsanlæg med en nominel kapacitet på 6 tons i timen eller derunder 200 mg/normal m³ 400 mg/normal m³ 2. Emissionsgrænseværdier for halvtimesmiddelværdier (100 %) A (97 %) B Total støv 30 mg/normal m³ 10 mg/normal m³ Gasformige og dampformige organiske stoffer udtrykt som total organisk kulstof (TOC) 20 mg/normal m³ 10 mg/normal m³ Hydrogenchlorid (HCl) 60 mg/normal m³ 10 mg/normal m³ Hydrogenfluorid (HF) 4 mg/normal m³ 2 mg/normal m³ Svovldioxid (SO2) 200 mg/normal m³ 50 mg/normal m³ Nitrogenmonoxid (NO) og nitrogendioxid (NO2) udtrykt som NO2 for bestående affalds forbrændingsanlæg med en nominel kapacitet på over 6 tons pr. time eller nye affaldsforbrændingsanlæg 400 mg/normal m³ 200 mg/normal m³ 3. Emissionsgrænseværdier for tungmetaller Cadmium og cadmiumforbindelser udtrykt som cadmium (Cd) I alt: 0,05 mg/normal m³ Thallium og thalliumforbindelser udtrykt som thallium (Tl) Kviksølv og kviksølvforbindelser udtrykt som kviksølv (Hg) 0,05 mg/normal m³ Antimon og antimonforbindelser udtrykt som antimon (Sb) I alt: 0,5 mg/normal m³ Arsen og arsenforbindelser udtrykt som arsenik (As) Bly og blyforbindelser udtrykt som bly (Pb) Chrom og chromforbindelser udtrykt som chrom (Cr) Kobolt og koboltforbindelser udtrykt som kobolt (Co) 220 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Kobber og kobberforbindelser udtrykt som kobber (Cu) Mangan og manganforbindelser udtrykt som mangan (Mn) Nikkel og nikkelforbindelser udtrykt som nikkel (Ni) Vanadium og vanadiumforbindelser udtrykt som vanadium (V) Disse middelværdier omfatter også gasformige og dampformige emissioner af de relevante tungmetaller samt forbindelser heraf. 4. Emissionsgrænseværdier for dioxiner & furaner Emissionsgrænseværdi for dioxiner og furaner i en prøvetagningsperiode på mindst seks timer og højst otte timer. Emissionsgrænseværdierne refererer til den samlede koncentration af dioxiner og furaner beregnet i overensstemmelse med bilag 5. Dioxiner og furaner 0,1 ng/normal m³ 5. Emissionsgrænseværdier for carbonmonoxid (CO) 1) 50 mg/normal m³ som døgnmiddelværdi 2) 100 mg/normal m³ som halvtimesmiddelværdi 3) 150 mg/normal m³ som timinuttersmiddelværdi. Godkendelsesmyndigheden kan tillade undtagelser fra de emissionsgrænseværdier for CO, der er fastsat i dette afsnit, for affaldsforbrændingsanlæg, som benytter fluid-bed-teknologi, hvis der i godkendelsen fastsættes en emissionsgrænseværdi for carbonmonoxid (CO) på højst 100 mg/normal m 3 som timemiddelværdi. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 221

Bilag 4 Luftemissioner fra medforbrændingsanlæg Emissionsgrænseværdier Bilaget finder anvendelse ved medforbrænding af affald, bestemt på grundlag af varmeafgivelsen fra affaldet. Ved medforbrænding af blandet kommunalt affald eller af mere end 40 % af farligt affald skal bilag 3 anvendes på hele forbrændingen. 1. Beregning af emissionsgrænseværdier Følgende formel (blandingsregel) anvendes, når der ikke er anført en specifik samlet emissionsgrænseværdi»c«i en tabel i dette bilag. Emissionsgrænseværdien for hvert enkelt af de relevante forurenende stoffer og for CO i røggassen fra medforbrænding af affald beregnes således: Vwaste x Cwaste + Vproc x Cprox Vwaste + Vproc = C Vwaste Røggasmængde fra affaldsforbrændingen udelukkende bestemt på grundlag af det affald, som i godkendelsen er angivet med den laveste brændværdi, og standardiseret til dette direktivs betingelser. Hvis varmeafgivelsen fra forbrændingen af farligt affald ikke overstiger 10 % af den samlede varmeafgivelse i anlægget, skal Vwaste beregnes på grundlag af en (teoretisk) affaldsmængde, som, når den forbrændes, vil svare til 10 % af varmeafgivelsen, idet den samlede varmeudledning er fast. Cwaste Emissionsgrænseværdier for forbrændingsanlæg fastsat i bilag 3. Vproc Cproc C Røggasmængde fra forbrændingsprocessen, herunder forbrændingen af det tilladte brændsel, der normalt anvendes i anlægget (ikke affald), bestemt på grundlag af det iltindhold, som emissionerne skal standardiseres til efter EU-lovgivningen eller det pågældende lands lovgivning. Findes der ingen bestemmelser for denne art anlæg, skal grundlaget være det faktiske iltindhold i røggassen uden fortynding ved tilførsel af luft, der er unødvendig for processen. De emissionsgrænseværdier, som i dette bilags tabeller er fastsat for bestemte industrielle aktiviteter, eller, hvis sådanne værdier ikke findes, emissionsgrænseværdierne for anlæg, der overholder nationale love og administrative forskrifter for sådanne anlæg ved forbrænding af normalt, godkendt brændsel (ikke affald). Hvis der ikke findes sådanne bestemmelser, anvendes de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i godkendelsen. Indeholder tilladelsen ikke sådanne værdier, anvendes de faktiske massekoncentrationer. De samlede emissionsgrænseværdier ved et iltindhold som fastsat i dette bilag for bestemte industrielle aktiviteter og bestemte forurenende stoffer, eller, hvis sådanne værdier ikke findes, de samlede emissionsgrænseværdier, som træder i stedet for emissionsgrænseværdierne i dette direktivs særlige bilag. Det samlede iltindhold, der kan erstatte standardiltindholdet, beregnes på grundlag af det ovennævnte indhold under hensyntagen til delmængderne. Alle emissionsgrænseværdier beregnes ved en temperatur på 273,15 K, et tryk på 101,3 kpa, og efter at der er korrigeret for røggassens vanddampindhold. 2. Særlige bestemmelser for cementovne, der medforbrænder affald 2.1 Emissionsgrænseværdier for døgnmiddel for totalstøv, HCl, HF, NO x, SO 2 og TOC Emissionsgrænseværdierne (C) finder anvendelse som døgnmiddelværdier bestemt ved AMS-kontrol. Alle værdier standardiseres til et iltindhold på 10 %. Halvtimesmiddelværdier er kun nødvendige med henblik på beregning af døgnmiddelværdierne. 222 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Forurenende stof C (mg/normal m 3 ) Total støv 30 HCl 10 HF 1 NOx 500 a) SO2 50 b) TOC 10 b) a) Indtil den 1. januar 2016 kan godkendelsesmyndigheden tillade undtagelser fra grænseværdierne for NOx for Lepol roterovne og lange roterovne under forudsætning af, at godkendelsen fastsætter en samlet emissionsgrænseværdi for NOx, der ikke overskrider 800 mg/normal m 3. b) Godkendelsesmyndigheden kan fravige emissionsgrænseværdien for TOC og SO2, hvis TOC hhv. SO2 ikke stammer fra affaldsmedforbrændingen. 2.2 Emissionsgrænseværdier for CO Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte emissionsgrænseværdier for CO. 2.3 Emissionsgrænseværdier for tungmetaller Emissionsgrænseværdier (C) finder anvendelse som middelværdi for prøvetagningsperioden, jf. bilag 1. Alle værdier standardiseres til et iltindhold på 10 %. Forurenende stof C (mg/normal m 3 ) Cd + Tl 0,05 Hg 0,05 Sb + As + Pb + Cr + Co + Cu + Mn + Ni + V 0,5 2.4 Emissionsgrænseværdier for dioxiner og furaner Emissionsgrænseværdien (C) finder anvendelse som middelværdi for prøvetagningsperioden, jf. bilag 1. Alle værdier standardiseres til et iltindhold på 10 %. Forurenende stof C (ng/normal m 3 ) Dioxiner og furaner (ng/normal m³) 0,1 3. Særlige bestemmelser for fyringsanlæg, som medforbrænder affald 3.1 Emissionsgrænseværdier for SO 2, NO x og støv for anlæg omfattet af afsnit 3.1 pkt. 1 eller 2 Emissionsgrænseværdier i afsnit 3.1 omfatter følgende fyringsanlæg, som medforbrænder affald: 1) Fyringsanlæg, som er miljøgodkendt inden den 7. januar 2013. 2) Fyringsanlæg, hvor der inden den 7. januar 2013 er indgivet en fuldstændig ansøgning om miljøgodkendelse, og hvor fyringsanlægget er sat i drift senest den 7. januar 2014. Afsnit 3.2 fastsætter emissionsgrænseværdier SO2, NOx og støv for»øvrige«fyringsanlæg, som medforbrænder affald, d.v.s. anlæg, der ikke er omfattet af punkt 1 eller 2. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 223

Emissionsgrænseværdierne finder anvendelse som døgnmiddelværdier (mg/normal m³) bestemt ved AMS-kontrol. Halvtimesmiddelværdier er kun nødvendige med henblik på beregning af døgnmiddelværdierne. Ved bestemmelse af fyringsanlæggenes samlede nominelle indfyrede termiske effekt anvendes reglerne om sammenlægning i bekendtgørelse om store fyringsanlæg. 3.1.1 Emissionsgrænseværdier for SO 2, NO x og støv indtil den 31. december 2015 Emissionsgrænseværdierne gælder for fyringsanlæg omfattet af afsnit 3.1. Cproc for fast brændsel undtagen biomasse (O2-indhold 6 %) Forurenende stoffer < 50 MWth 50100 MWth 100-300 MWth > 300 MWth SO2 850 200 200 NOx 400 200 200 Støv 50 50 30 30 Cproc for biomasse (O2-indhold 6 %) Forurenende stoffer < 50 MWth 50-100 MWth 100-300 MWth > 300 MWth SO2 200 200 200 NOx 350 300 200 støv 50 50 30 30 Cproc for flydende brændsel (O2-indhold 3 %) Forurenende stoffer < 50 MWth 50-100 MWth 100-300 MWth > 300 MWth SO2 850 400 til 200 (lineært fald fra 100 til 300 MWth) NOx 400 200 200 Støv 50 50 30 30 200 224 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

3.1.2 Emissionsgrænseværdier for SO 2, NO x og støv fra den 1. januar 2016 Emissionsgrænseværdierne gælder for fyringsanlæg omfattet af afsnit 3.1, bortset fra gasturbiner og gasmotorer. Cproc for fast brændsel undtagen biomasse (O2-indhold 6 %) Forurenende stof < 50 MWth 50100 MWth 100-300 MWth > 300 MWth SO2 400 for tørv: 300 NOx 300 for brunkulspulver: 400 Støv 50 30 25 for tørv: 20 200 200 200 200 20 Cproc for biomasse (O2-indhold 6 %) Forurenende stof < 50 MWth 50-100 MWth 100-300 MWth > 300 MWth SO2 200 200 200 NOx 300 250 200 Støv 50 30 20 20 Cproc for flydende brændsel (O2-indhold 3 %) Forurenende stof < 50 MWth 50-100 MWth 100-300 MWth > 300 MWth SO2 350 250 200 NOx 400 200 150 Støv 50 30 25 20 3.2 Emissionsgrænser for SO 2, NO x og støv for»øvrige«fyringsanlæg Emissionsgrænseværdier i afsnit 3.2 omfatter»øvrige«fyringsanlæg, som medforbrænder affald, d.v.s. fyringsanlæg, som ikke er omfattet af afsnit 3.1. Emissionsgrænseværdierne finder anvendelse som døgnmiddelværdier (mg/normal m³) bestemt ved AMS-kontrol. Halvtimesmiddelværdier er kun nødvendige med henblik på beregning af døgnmiddelværdierne. Ved bestemmelse af fyringsanlæggenes samlede nominelle indfyrede termiske effekt anvendes reglerne om sammenlægning i bekendtgørelse om store fyringsanlæg. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 225

3.2.1 Emissionsgrænseværdier for SO 2, NO x og støv indtil den 7. januar 2013 Emissionsgrænseværdierne i afsnit 3.1.1 gælder også for»øvrige«fyringsanlæg indtil den 7. januar 2013. 3.2.2 Emissionsgrænseværdier for SO 2, NO x og støv fra den 7. januar 2013 Emissionsgrænseværdierne (Cproc)gælder for fyringsanlæg omfattet af afsnit 3.2, bortset fra gasturbiner og gasmotorer. Cproc for fast brændsel undtagen biomasse (O2-indhold 6 %) Forurenende stof < 50 MWth 50100 MWth 100-300 MWth > 300 MWth SO2 400 for tørv: 300 200 for tørv: 300, undtagen ved fluid-bed-forbrænding 250 150 for cirkulerende eller tryksat fluid bed-forbrænding eller, ved fyring med tørv, for al fluid-bed-forbrænding: 200 NOx 300 for tørv: 250 200 150 for fyring med brunkulspulver: 200 Støv 50 20 20 10 for tørv: 20 Cproc for biomasse (O2-indhold 6 %) Forurenende stof < 50 MWth 50-100 MWth 100-300 MWth > 300 MWth SO2 200 200 150 NOx 250 200 150 Støv 50 20 20 20 Cproc for flydende brændsel (O2-indhold 3 %) Forurenende stof < 50 MWth 50-100 MWth 100-300 MWth > 300 MWth SO2 350 200 150 NOx 300 150 100 Støv 50 20 20 10 3.3 Emissionsgrænseværdier for tungmetaller Emissionsgrænseværdierne finder anvendelse som middelværdi for prøvetagningsperioden, jf. bilag 1. For fast brændsel standardiseres til et iltindhold på 6 % og for flydende brændsel til et iltindhold på 3 %. Emissionsgrænseværdierne (C) gælder alle fyringsanlæg, som medforbrænder affald. 226 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Forurenende stoffer C (mg/normal m 3 ) Cd + Tl 0,05 Hg 0,05 Sb + As + Pb + Cr + Co + Cu + Mn + Ni + V 0,5 3.4 Emissionsgrænseværdier for dioxiner og furaner Emissionsgrænseværdien (C) finder anvendelse som middelværdi for prøvetagningsperioden, jf. bilag 1. For fast brændsel standardiseres til et iltindhold på 6 % og for flydende brændsel til et iltindhold på 3 %. Emissionsgrænseværdierne gælder alle fyringsanlæg, som medforbrænder affald. Forurenende stof C (ng/normal m 3 ) Dioxiner og furaner 0,1 4. Særlige bestemmelser for affaldsmedforbrændingsanlæg i industrisektorer For affaldsmedforbrændingsanlæg i industrisektorer, der ikke er omfattet af afsnit 2 eller 3 gælder emissionsgrænseværdierne for tungmetaller samt dioxiner og furaner. Emissionsgrænseværdierne (C) finder anvendelse som middelværdi for prøvetagningsperioden, jf. bilag 1. C samlet emissionsgrænseværdi (ng/normal m 3 ) for dioxiner og furaner udtrykt som middelværdi i en prøvetagningsperiode på mindst seks timer og højst otte timer: Forurenende stof C Dioxiner og furaner 0,1 C samlede emissionsgrænseværdier (mg/normal m 3 ) for tungmetaller udtrykt som middelværdier i en prøvetagningsperiode på mindst 30 minutter og højst otte timer: Forurenende stoffer C Cd + Tl 0,05 Hg 0,05 EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 227

Bilag 5 Ækvivalensfaktorer for dibenzo-p-dioxiner og dibenzofuraner Til bestemmelse af den samlede koncentration af dioxiner og furaner multipliceres massekoncentrationerne af følgende dibenzo-p-dioxiner og dibenzofuraner med følgende ækvivalensfaktorer, før de sammenlægges: Toksicitetsækvivalensfaktor 2,3,7,8 Tetrachlordibenzodioxin (TCDD) 1 1,2,3,7,8 Pentachlordibenzodioxin (PeCDD) 0,5 1,2,3,4,7,8 Hexachlordibenzodioxin (HxCDD) 0,1 1,2,3,6,7,8 Hexachlordibenzodioxin (HxCDD) 0,1 1,2,3,7,8,9 Hexachlordibenzodioxin (HxCDD) 0,1 1,2,3,4,6,7,8 Heptachlordibenzodioxin (HpCDD) 0,01 Octachlordibenzodioxin (OCDD) 0,001 2,3,7,8 Tetrachlordibenzofuran (TCDF) 0,1 2,3,4,7,8 Pentachlordibenzofuran (PeCDF) 0,5 1,2,3,7,8 Pentachlordibenzofuran (PeCDF) 0,05 1,2,3,4,7,8 Hexachlordibenzofuran (HxCDF) 0,1 1,2,3,6,7,8 Hexachlordibenzofuran (HxCDF) 0,1 1,2,3,7,8,9 Hexachlordibenzofuran (HxCDF) 0,1 2,3,4,6,7,8 Hexachlordibenzofuran (HxCDF) 0,1 1,2,3,4,6,7,8 Heptachlordibenzofuran (HpCDF) 0,01 1,2,3,4,7,8,9 Heptachlordibenzofuran (HpCDF) 0,01 Octachlordibenzofuran (OCDF) 0,001 228 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Bilag 6 Spildevand fra røggasrensning 1. Emissionsgrænseværdier for udledning af spildevand fra røggasrensning Forurenende stoffer 1. Samlet mængde suspenderet (95 %) Emissionsgrænseværdier for ufiltrerede prøver (mg/l undtagen for dioxiner og furaner) 2. Kviksølv og kviksølvforbindelser udtrykt som kviksølv (Hg) 0,03 3. Cadmium og cadmiumforbindelser udtrykt som cadmium (Cd) 0,05 4. Thallium og thalliumforbindelser udtrykt som thallium (Tl) 0,05 5. Arsen og arsenforbindelser udtrykt som arsenik (As) 0,15 6. Bly og blyforbindelser udtrykt som bly (Pb) 0,2 7. Chrom og chromforbindelser udtrykt som chrom (Cr) 0,5 8. Kobber og kobberforbindelser udtrykt som kobber (Cu) 0,5 9. Nikkel og nikkelforbindelser udtrykt som nikkel (Ni) 0,5 10. Zink og zinkforbindelser udtrykt som zink (Zn) 1,5 11. Dioxiner og furaner 0,3 ng/l 30 (100 %) 45 2. Måleteknikker Periodiske målinger af udledning til vand skal foretages i overensstemmelse med dette afsnit. Målinger til bestemmelse af koncentrationer af vandforurenende stoffer udføres repræsentativt. Prøveudtagning og analyse af samtlige forurenende stoffer, herunder dioxiner og furaner, samt kvalitetssikring af de automatiske målesystemer og referencemålemetoder til kalibrering af disse systemer udføres efter CEN-standarder. Hvis der ikke foreligger CEN-standarder, finder ISO-standarder, nationale eller andre internationale standarder, som sikrer, at der fremskaffes informationer af tilsvarende videnskabelig kvalitet, anvendelse. Automatiske målesystemer underkastes kontrol ved hjælp af parallelle målinger med referencemetoder mindst en gang om året. 3. Krav til målinger Følgende målinger foretages ved spildevandsudledningspunktet: a) AMS-kontrol af ph, temperatur og gennemstrømning b) daglige målinger i stikprøveform af den samlede mængde suspenderede stoffer eller målinger af en i forhold til gennemstrømningen repræsentativ døgnprøve c) mindst månedlige målinger af en i forhold til gennemstømning repræsentativ døgnprøve af udledningen af Hg, Cd, TI, As, Pb, Cr, Cu, Ni og Zn d) målinger mindst hvert halve år af dioxiner og furaner; der skal dog foretages en måling hver tredje måned i de første 12 måneder, anlægget er i drift. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 229

Hvis spildevand fra røggasrensning renses i spildevandsrenseanlægget sammen med spildevand fra andre kilder på samme affaldsforbrændings- eller affaldsmedforbrændingsanlæg foretager driftlederen målingerne: a) på spildevandet fra røggasrensningsprocessen, før det ledes ind i det fælles spildevandsrenseanlæg b) på det andet spildevand, før det ledes ind i det fælles spildevandsrenseanlæg c) ved punktet for den endelige spildevandsudledning efter rensningen. 4. Kriterier for overholdelse af emissionsgrænser Emissionsgrænseværdierne gælder på det punkt, hvor spildevand fra røggasrensning udledes fra affaldsforbrændings- eller medforbrændingsanlægget. Spildevand, som behandles uden for anlægsområdet på et spildevandsrenseanlæg, der kun har til opgave at behandle anlæggets spildevand fra røggasrensning, skal overholde emissionsgrænseværdierne, hvor spildevandet udledes fra spildevandsrenseanlægget. Når spildevand fra røggasrensning behandles sammen med spildevand fra andre kilder enten på eller uden for anlægsområdet, foretager virksomheden passende massebalanceberegninger ud fra resultaterne af de målinger, der er fastsat afsnit 3 for at bestemme de emissionsniveauer i den endelige spildevandsudledning, der kan tilskrives spildevand fra røggasrensning. Emissionsgrænseværdierne for spildevand anses som overholdt, hvis: 1) 95 % og 100 % af målte værdier inden for et kalenderår for den samlede mængde af suspenderede stoffer ikke overskrider de respektive grænseværdier i dette bilag 2) Højst en måling om året for tungmetaller overskrider grænseværdierne i dette bilag, eller hvis tilsynsmyndigheden forlanger mere end 20 prøver om året, må højst 5 % af disse overskride emissionsgrænseværdierne) og 3) De halvårlige målinger for dioxiner og furaner ikke overskrider grænseværdien i dette bilag. 230 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Officielle noter 1) Bekendtgørelsen gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (omarbejdning), EU-Tidende 2010, nr. L 334, side 17 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/76/EF af 4. december 2000 om forbrænding af affald, EF-Tidende 2000, nr. L 332, side 91.. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 231

BEK nr 1049 af 28/08/2013 Bekendtgørelse om deponeringsanlæg 1) I medfør af 7, stk. 1, nr. 3, 7 a, stk. 1, 19, stk. 5, 35, stk. 2, 37 b, stk. 2 og 3, 37 c, 39 b, stk. 2, 41 a, stk. 3, 73, stk. 1, 90, stk. 1 og 2, og 110, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010, som ændret ved lov nr. 446 af 23. maj 2012 og lov nr. 1149 af 11. december 2012, fastsættes: Kapitel 1 Anvendelsesområde 1. Bekendtgørelsen fastsætter regler om deponeringsanlæg. Bekendtgørelsens regler supplerer reglerne i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed og bekendtgørelse om affald. Stk. 2. Medmindre andet følger af bekendtgørelsen, finder den øvrige lovgivning om håndtering af affald tillige anvendelse. 2. Bekendtgørelsen omfatter ikke: 1) Tilførsel af uforurenet jord til råstofgrave og tidligere råstofgrave, jf. lov om forurenet jord. 2) Deponering af ikke-farligt bundmateriale langs mindre vandveje, hvorfra det er opgravet. Kapitel 2 Definitioner 3. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Affald: Som defineret i bekendtgørelse om affald. 2) Affaldsklasse: Inert affald, mineralsk affald, blandet affald eller farligt affald. 3) Affaldsproducent: Som defineret i bekendtgørelse om affald. 4) Affaldstype: Affald, som er opført på listen over affald jf. bilag 2 i bekendtgørelse om affald, og som er beskrevet med en EAK-kode, og blandet affald, som ikke er opført på listen over affald, men som er beskrevet med dets historiske oprindelse eller hovedindhold. 5) Anlægsfaktor: Værdi til bestemmelse af, hvilken anlægsklasse et kystnært beliggende deponeringsanlæg eller en kystnært beliggende deponeringsenhed tilhører inden for en bestemt affaldsklasse. 6) Anlægsklasser: Klassificering af deponeringsanlæg eller deponeringsenheder i forhold til beliggenhed: a) Ikke-kystnære deponeringsanlæg og deponeringsenheder kan klassificeres i anlægsklasserne IA0 (deponeringsanlæg og deponeringsenheder for inert affald), MA0 (deponeringsanlæg og deponeringsenheder for mineralsk affald), FA0 (deponeringsanlæg og deponeringsenheder for farligt affald) eller ikke-kystnære deponeringsanlæg og deponeringsenheder for blandet affald. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 233

b) Kystnære deponeringsanlæg og deponeringsenheder kan klassificeres i anlægsklasserne IA1 eller IA2 (deponeringsanlæg og deponeringsenheder for inert affald), MA1 eller MA2 (deponeringsanlæg og deponeringsenheder for mineralsk affald), FA1, FA2 eller FA3 (deponeringsanlæg og deponeringsenheder for farligt affald) eller kystnære deponeringsanlæg og deponeringsenheder for blandet affald. 7) Bestående deponeringsanlæg: Anlæg, der modtog affald med henblik på deponering før den 1. juli 2001 og er fortsat hermed eller er godkendt før denne dato, uden at modtagelse af affald med henblik på deponering er påbegyndt, jf. lovens 37 b, stk. 4. 8) Blandet affald: En delmængde af ikke-farligt affald, som består af en blanding af organisk og uorganisk materiale med et indhold af total organisk kulstof (TOC) på 50 g eller mere per kg tør prøve. 9) Celle: En afgrænset og veldefineret del af en deponeringsenhed. 10) Deponeringsanlæg: Et bortskaffelsesanlæg til deponering af affald på landjorden, herunder interne deponeringsanlæg, hvorved forstås lokaliteter, hvor affaldsproducenten deponerer eget affald på produktionsstedet, og permanente lokaliteter, som bruges til midlertidig oplagring af affald, når lokaliteten er etableret for en periode på et år eller derover. Som deponeringsanlæg betragtes ikke lokaliteter, hvor affaldet læsses af til forberedelse inden videre transport med henblik på nyttiggørelse, behandling eller bortskaffelse andetsteds, og hvor oplagring sker: a) i en periode på som hovedregel under tre år, hvis affaldet skal nyttiggøres eller behandles, eller b) i en periode på under et år, hvis affaldet skal bortskaffes. 11) Deponeringsenhed: En afgrænset og veldefineret del af et deponeringsanlæg, hvor der som udgangspunkt deponeres affaldstyper tilhørende én affaldsklasse sammen, og hvor der, medmindre anlægget er godkendt uden membran- og perkolatopsamlingssystem, er etableret separat perkolatopsamling. En deponeringsenhed kan være opdelt i celler. 12) Deponigas: Alle gasser, herunder metan, der dannes i deponeret affald. 13) Eluat: Den opløsning, som en laboratorietest for udvaskning resulterer i. 14) Etableret kapacitet: Kapacitet på deponeringsenheder, som er taget i brug, og kapacitet på deponeringsenheder, som er anlagt og klargjort til ibrugtagning. 15) Faktor 3-reglen: En regel om, at godkendelsesmyndigheden eller tilsynsmyndigheden i forbindelse med optagelse af affaldstyper på et kystnært deponeringsanlægs positivliste for bestemte parametre kan acceptere op til tre gange højere grænseværdier for affaldets faststofindhold og udvaskningsegenskaber end de grænseværdier, som er anført i bilag 3, jf. punkt 9. 16) Farligt affald: Som defineret i bekendtgørelse om affald. 17) Fast affald: Affald, som ikke er flydende eller på gasform. Fast affald inkluderer slam og havbundsmateriale. 18) Ferske overfladevandområder: Søer, vandløb og vådområder. 19) Flydende affald: Affald, som er i flydende form. 20) Granulært affald: Affald, som ikke er monolitisk, flydende eller på gasform. 21) Havbundsmateriale: Materiale fra oprensning og uddybning af havne og sejlrender, som ikke kan klappes, eller som ikke ønskes klappet i medfør af bekendtgørelse om dumpning af optaget havbundsmateriale. 22) Ikke-farligt affald: Affald, som ikke er omfattet af nr. 16. 23) Inert affald: En delmængde af ikke-farligt affald, som ikke undergår signifikante fysiske, kemiske eller biologiske forandringer, og som har et indhold af total organisk kulstof (TOC) på maksimalt 30 g per kg tør prøve. Inert affald er hverken opløseligt eller brændbart eller på anden måde fysisk eller kemisk reaktivt, det er ikke bionedbrydeligt og har ingen negativ indflydelse på andet mate- 234 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

riale, det kommer i berøring med, på en sådan måde, at det kan formodes at ville medføre forurening af miljøet eller skade menneskers sundhed. Affaldets totale indhold af forurenende stoffer og den totale udvaskelighed af disse samt perkolatets økotoksicitet skal være af ubetydeligt omfang og må navnlig ikke bringe kvaliteten af grundvand eller overfladevandområder i fare. 24) Jord: Opgravet, deponeringsegnet jord. 25) Kystnærhed: Område fra kystlinjen og maksimalt 15 km ind i landet, hvor der er en entydig og ubrudt grundvandsstrømning fra deponeringsanlægget mod et marint vandområde, og hvor der ikke ligger almene vandforsyningsanlæg, der indvinder fra den berørte grundvandsressource på strømningslinjen mellem deponeringsanlægget og det marine vandområde. 26) Marine overfladevandområder: Alle vandområder ud over basislinjen, jf. bekendtgørelse om afgrænsning af Danmarks søterritorium. 27) Metallisk kviksølv: Kviksølv (Hg) med et kviksølvindhold på mere end 99,9 vægtprocent, der ikke indeholder urenheder, der kan korrodere kulstofstål eller rustfrit stål, f.eks. opløsninger af salpetersyre eller chlorider. 28) Mindre vandveje: Vandveje med dybder mindre end fire meter, og hvor der ikke foregår erhvervstrafik. 29) Mineralsk affald: En delmængde af ikke-farligt affald, som primært består af uorganisk, mineralsk materiale med et indhold af total organisk kulstof (TOC) på maksimalt 50 g per kg tør prøve. Mineralsk affald må kun i begrænset omfang kunne opløses i eller reagere kemisk med vand. 30) Monolitisk affald: Fast affald, som forekommer i større sammenhængende former, og hvis fysiske og mekaniske egenskaber sikrer, at det bevarer sin integritet over en vis tidsperiode. 31) Overfladeafstrømmende vand: Vand på overfladen af deponeringsanlæggets areal enten i form af vand som strømmer til arealet, eller vand som strømmer fra arealet. 32) Passiv tilstand: Tilstanden, hvor miljøbelastningen fra deponeringsanlægget eller deponeringsenheden anses for at være acceptabel, og nedlukningen eller, hvis der skal ske efterbehandling, efterbehandlingen af deponeringsanlægget eller deponeringsenheden dermed er afsluttet. 33) Perkolat: Enhver væske, som siver ned gennem det deponerede affald, og som udledes fra eller tilbageholdes i et deponeringsanlæg. 34) Positivliste: En liste over affaldstyper inden for de affaldsklasser, som et deponeringsanlæg eller en deponeringsenhed er godkendt til at modtage. 35) Stabilt og ikke-reaktivt affald: Affald med udvaskningsegenskaber, som ikke på længere sigt ændrer sig i en miljømæssig negativ retning under det forventede deponeringsforløb eller ved forudsigelige uheld på grund af selve affaldet, under langtidspåvirkning fra omgivelserne eller på grund af påvirkning fra andet affald. 36) Vanddistriktsmyndigheden: Den myndighed, som er udpeget som vanddistriktsmyndighed for vanddistrikterne efter lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder. 37) Verifikationskontrol: Visuel kontrol af affaldet før og efter aflæsning og af den dokumentation, som skal ledsage affaldet. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 235

Kapitel 3 Godkendelse af deponeringsanlæg Ansøgning om godkendelse 4. Ansøgning om godkendelse af deponeringsanlæg samt godkendelsespligtige ændringer og udvidelser af disse skal indsendes til godkendelsesmyndigheden, jf. 8 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, og skal foruden oplysningerne i 7 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed være ledsaget af de i nærværende bekendtgørelses bilag 1 angivne oplysninger, jf. tillige 10. Afgørelse om godkendelse 5. Godkendelsesmyndigheden kan meddele godkendelse efter lovens 33, stk. 1, hvis den finder det godtgjort, 1) at deponeringsanlægget opfylder alle relevante krav i denne bekendtgørelse, herunder de vilkår og de betingelser, som kan og skal fastsættes i medfør af bilag 2, 2) at kravene i bekendtgørelse om uddannelse af driftsledere og personale beskæftiget på deponeringsanlæg er iagttaget, 3) at deponeringsanlægget vil blive drevet således, at der træffes de nødvendige foranstaltninger til forebyggelse af ulykker og begrænsning af følgerne af sådanne ulykker, og 4) at der vil blive stillet sikkerhed i henhold til kapitel 4 i denne bekendtgørelse. Stk. 2. En godkendelse skal indeholde en klassificering af deponeringsanlægget eller deponeringsenhederne i anlægsklasser foretaget i henhold retningslinjerne i bilag 3, punkt 3, 5.2, 6.1, 7.1 eller 8.2. I godkendelsen skal der tillige stilles vilkår i overensstemmelse med 15. Stk. 3. Godkendelsesmyndigheden kan ikke meddele godkendelse til nye ikke-kystnære deponeringsanlæg eller nye ikke-kystnære deponeringsenheder for blandet affald. Stk. 4. Godkendelsesmyndigheden kan kun meddele godkendelse til kystnære deponeringsanlæg eller deponeringsenheder for inert, mineralsk eller farligt affald, som ikke kan klassificeres, fordi deponeringsanlæggets eller deponeringsenhedens anlægsfaktor overstiger 1, når 1) nye beregninger af anlægsfaktoren med konkrete data for det affald, der ønskes deponeret, samt de faktisk beregnede fortyndingsforhold, giver en anlægsfaktor på 1 eller derunder, eller 2) vanddistriktsmyndigheden efter en konkret vurdering foretaget på baggrund af en anmodning fra godkendelsesmyndigheden finder, at etableringen af deponeringsanlægget eller deponeringsenheden er forenelig med reglerne i lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, herunder 16 og 19, og planer efter samme lov. Stk. 5. Ved godkendelse af deponeringsanlæg eller deponeringsenheder efter stk. 4, nr. 2, skal godkendelsesmyndigheden træffe afgørelse om, at deponeringsanlægget eller deponeringsenheden klassificeres i henhold til anlægsklasserne i bilag 3, punkt 3, jf. punkt 5.2, 6.1 eller 8.2, som om anlægget eller enheden har en anlægsfaktor på 1. Stk. 6. En godkendelse skal oplyse om, at overdragelse af deponeringsanlæg omfattet af lovens 50, stk. 1, kun må ske til en offentlig myndighed, så længe nedlukningen eller efterbehandlingen, hvis en sådan skal ske, af anlægget ikke er afsluttet, jf. 31. 236 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Oplagring af mineralsk eller farligt affald 6. Godkendelsesmyndigheden kan ud fra en konkret vurdering fastsætte vilkår i godkendelsen om, at mineralsk eller farligt affald kan tillades oplagret på deponeringsanlægget i en periode på fem år eller mindre, uden at affaldet er optaget på anlæggets positivliste. Stk. 2. Det er en betingelse for, at der kan gives tilladelse efter stk. 1, at den, der ansøger om en godkendelse, kan sandsynliggøre, at det oplagrede affald kan genanvendes eller nyttiggøres. Midlertidig oplagring af metallisk kviksølv 7. Godkendelsesmyndigheden kan ud fra en konkret vurdering fastsætte vilkår i godkendelsen om, at metallisk kviksølv i beholdere kan tillades oplagret midlertidigt på deponeringsanlægget i op til fem år, uden at affaldet er optaget på anlæggets positivliste. Stk. 2. Ved midlertidig oplagring i stk. 1 forstås bortskaffelsesoperation D 15 i bilag 5 A til bekendtgørelse om affald. Kapitel 4 Fastsættelse af vilkår om sikkerhedsstillelse 8. Godkendelsesmyndigheden skal fastsætte vilkår om sikkerhedsstillelse i forbindelse med godkendelse af deponeringsanlæg samt godkendelsespligtige ændringer og udvidelser af disse. Stk. 2. Sikkerhedsstillelsens størrelse fastsættes på grundlag af et skøn over de samlede udgifter til opfyldelse af godkendelsens vilkår om nedlukning og efterbehandling. I skønnet indgår 1) godkendte affaldsmængder og affaldsklasser, 2) skønnede udgifter til nedlukning, jf. bilag 2, punkt 14, og bilag 4, punkt 1, 3) skønnede årlige udgifter til efterbehandling, herunder til grundvandsmonitering, perkolatmonitering og eventuelle andre moniteringskrav, samt til opsamling, transport og behandling af perkolat, jf. bilag 2, punkt 4, 6 og 7, samt bilag 4, punkt 2, og 4) foreløbig fastsættelse af efterbehandlingsperiodens varighed, der som udgangspunkt fastsættes til 30 år, medmindre godkendelsesmyndigheden vurderer, at affaldets egenskaber begrunder en anden varighed. Stk. 3. De enkelte delelementer, som indgår i grundlaget for fastlæggelsen af sikkerhedsstillelsens størrelse, jf. bilag 4, punkt 1 og 2, skal fremgå af afgørelsen. Sikkerhedsstillelsen pristalsreguleres i overensstemmelse med entreprisereguleringsindekset for jordarbejder m.v. Stk. 4. Hvis det af godkendelsesvilkårene fremgår, at nedlukning og efterbehandling skal iværksættes i takt med, at deponeringen ophører i de enkelte deponeringsenheder eller celler, og at deponering af affald i nye enheder eller celler ikke må påbegyndes, førend der er truffet ny afgørelse om sikkerhedsstillelse for sådanne nye deponeringsenheder eller celler, kan sikkerhedsstillelsen beregnes på grundlag af udgifterne til nedlukning og efterbehandling af hver enkelt enhed eller celle. Stk. 5. Hvis de fastsatte vilkår om nedlukning på et deponeringsanlæg eller en deponeringsenhed, der er placeret i en råstofgrav, helt eller delvist svarer til efterbehandlingsvilkår, der med krav om sikkerhedsstillelse er fastsat efter 10 i lov om råstoffer, skal kravet om sikkerhed efter stk. 2 nedsættes tilsvarende. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 237

9. Sikkerhedsstillelsen efter 8 skal fastsættes som et grundbeløb per ton affald som minimum differentieret efter affaldsklasser, der deponeres, og således, at sikkerhedsstillelsen kvartalsvis opbygges i takt med, at der deponeres affald på deponeringsanlægget eller deponeringsenheden. Stk. 2. Grundbeløbet pristalsreguleres i overensstemmelse med entreprisereguleringsindekset for jordarbejder m.v. 10. I ansøgningen, jf. 4, skal godkendelsesmyndigheden forelægges den ønskede form for sikkerhedsstillelse til godkendelse. Sikkerhedsstillelsen skal udstedes til tilsynsmyndigheden. Stk. 2. Som sikkerhedsstillelse skal godkendelsesmyndigheden godkende 1) bankgaranti stillet af et pengeinstitut, 2) kautionsforsikringspolice, eller 3) deponering af kontanter på en spærret konto i et pengeinstitut. Stk. 3. For deponeringsanlæg, der ejes og drives af kommuner, herunder kommunale fællesskaber, skal godkendelsesmyndigheden godkende, at kommunen eller de deltagende kommuner i fællesskabet selv stiller garanti over for godkendelsesmyndigheden på anfordringsvilkår. Stk. 4. Godkendelsesmyndigheden kan godkende anden betryggende sikkerhedsstillelse end nævnt i stk. 2 og 3, herunder deponering af andre værdier end kontanter, f.eks. værdipapirer og stillelse af pant, f.eks. i fast ejendom. Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte vilkår ved godkendelsen af sikkerhedsstillelsen. Stk. 5. Godkendelsesmyndigheden skal endvidere påse, at den stillede sikkerhed bliver beskyttet i forhold til andre eventuelle kreditorer, inden affaldsdeponeringen påbegyndes. Stk. 6. Når en miljøgodkendelse er meddelt, overdrager godkendelsesmyndigheden dokumentationen for sikkerhedsstillelsen til tilsynsmyndigheden. 11. Godkendelsesmyndigheden skal fastsætte som vilkår, at virksomheden mindst én gang årligt skal indsende dokumentation for den stillede sikkerhed til tilsynsmyndigheden. 12. Indtil et år før affaldsmodtagelsen påregnes at ophøre, skal tilsynsmyndigheden træffe afgørelse om op- eller nedregulering af sikkerhedsstillelsens størrelse, hvis 1) grundlaget for beregning af sikkerhedsstillelsens størrelse ændres væsentligt, eksempelvis som følge af prisudviklingen eller fastsættelse af ændrede vilkår om nedlukning og efterbehandling, eller 2) tilsynsmyndigheden foretager en selvhjælpshandling efter reglerne i lovens 69 og 70 i den del af driftsperioden, hvor der sker deponering af affald, for de forpligtelser, der er dækket af sikkerhedsstillelsen. Stk. 2. Tilsynsmyndigheden skal endvidere træffe afgørelse om nedsættelse af sikkerhedsstillelsens størrelse efter ophør af driften, hvis der under betingelserne nævnt i stk. 1, nr. 1, er grundlag for en væsentlig nedsættelse. Stk. 3. Bestemmelserne i 8, stk. 3, og 9, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse ved regulering af sikkerhedsstillelsens størrelse. 13. Når nedlukning af et deponeringsanlæg eller en deponeringsenhed i overensstemmelse med vilkårene er gennemført, jf. 31, skal tilsynsmyndigheden træffe afgørelse om, at sikkerhedsstillelsen kan nedsættes med den andel, der er fastsat til dækning af disse udgifter, jf. 8, stk. 2, nr. 2, og stk. 4. Stk. 2. Tilsynsmyndigheden skal herefter én gang årligt træffe afgørelse om nedsættelse af den del af sikkerhedsstillelsen, der er fastsat til dækning af efterbehandlingsudgifterne i perioden, jf. 8, stk. 2, nr. 3, og stk. 4, når efterbehandlingen i den pågældende periode er udført. 238 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

14. Ved overdragelse af et deponeringsanlæg eller en deponeringsenhed før efterbehandlingen er afsluttet, skal erhververen stille samme sikkerhed, som overdrageren var forpligtet til at stille, herunder for allerede deponeret affald. Stk. 2. Tilsynsmyndigheden kan først træffe afgørelse om frigivelse af den oprindeligt stillede sikkerhed, når ny sikkerhed efter stk. 1 er stillet. Kapitel 5 Affaldsdeponering 15. Affaldsdeponering skal foregå i overensstemmelse med en anlægsspecifik positivliste, jf. dog 6, som skal opdeles i forhold til hver enkelt affaldsklasse. Stk. 2. Det affald, som skal deponeres, skal overholde grænseværdierne fastsat i bilag 3 for den anlægsklasse, som det modtagende deponeringsanlæg eller den modtagende deponeringsenhed ifølge anlægsklassificeringen tilhører. Stk. 3. Godkendelsesmyndigheden eller tilsynsmyndigheden kan dog på de vilkår og under de betingelser, som fremgår af bilag 3, punkt 9, efter en konkret vurdering fravige grænseværdierne. Stk. 4. Godkendelsesmyndigheden eller tilsynsmyndigheden kan efter en konkret vurdering træffe afgørelse om, at det affald, der skal deponeres på et deponeringsanlæg eller på en deponeringsenhed, skal overholde nærmere bestemte grænseværdier for andre stoffer end dem, som fremgår af bilag 3. Stk. 5. Positivlisten fastsættes som vilkår i godkendelsen. Tilsynsmyndigheden fastsætter efterfølgende ændringer af positivlisten efter anmodning fra deponeringsanlægget eller i påbud efter lovens 41, stk. 1. Stk. 6. Fra den 1. april 2020 er det ikke tilladt at deponere blandet affald på ikke-kystnære deponeringsanlæg og ikke-kystnære deponeringsenheder. Stk. 7. Tilsynsmyndigheden kan for bestående ikke-kystnære deponeringsanlæg for blandet affald i særlige tilfælde og på baggrund af en konkret vurdering dispensere fra forbuddet i stk. 6, hvis den, der er ansvarlig for anlægget, kan godtgøre, at forureningsbelastningen fra anlægget ikke vil give anledning til en uacceptabel forurening af grundvandet og eventuelle overfladevandsområder. Kapitel 6 Grundlæggende karakterisering, overensstemmelsestestning og prøvetagningsplaner m.v. Grundlæggende karakterisering 16. Affaldsproducenten, eller i dennes fravær den fysiske eller juridiske person, som er ansvarlig for håndteringen af affaldet, er forpligtet til at sikre, at der sker en grundlæggende karakterisering af affaldet i overensstemmelse med retningslinjerne i bilag 3 og 6, jf. 20 og 21, når et læs affald ønskes afleveret på deponeringsanlægget, jf. dog 18 og 29. Affaldsproducenten er samtidig ansvarlig for, at karakteriseringsoplysningerne er korrekte. Stk. 2. Hvis affaldsproducenten har kendskab til eller begrundet mistanke om, at affaldet indeholder andre potentielt miljøskadelige stoffer end dem, der er omfattet af bilag 3, er det affaldsproducentens ansvar at sikre, at de pågældende stoffer medtages i den grundlæggende karakterisering. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 239

17. Affaldsproducenten skal forud for afleveringen af affaldet fremsende alle relevante oplysninger fra den grundlæggende karakterisering af affaldet til deponeringsanlægget. Stk. 2. Hvis deponeringsanlægget på baggrund af oplysningerne fra den grundlæggende karakterisering kan konstatere, at affaldet tilhører en affaldstype, som er optaget på deponeringsanlæggets positivliste, kan affaldet modtages på deponeringsanlægget, hvis det overholder de anlægsspecifikke grænseværdier, jf. 15, stk. 2-4. Deponeringsanlægget skal snarest muligt og senest en uge efter modtagelsen af oplysningerne underrette affaldsproducenten om, hvorvidt affaldet kan modtages på deponeringsanlægget. Stk. 3. Hvis deponeringsanlægget på baggrund af oplysningerne fra den grundlæggende karakterisering kan konstatere, at affaldet ikke tilhører en affaldstype, der er optaget på anlæggets positivliste, og deponeringsanlægget ønsker at modtage affaldstypen, skal deponeringsanlægget anmode tilsynsmyndigheden om, at affaldstypen optages på positivlisten. Stk. 4. Tilsynsmyndigheden skal snarest muligt efter modtagelsen af anmodningen træffe afgørelse om, hvorvidt affaldstypen kan optages på deponeringsanlæggets positivliste, jf. 15. Stk. 5. Deponeringsanlægget skal opbevare alle relevante oplysninger fra den grundlæggende karakterisering i minimum 10 år. Overensstemmelsestestning 18. Deponeringsanlægget skal fravige betingelsen i 16, stk. 1, om, at der skal foreligge grundlæggende karakterisering af affaldet, når tilsynsmyndigheden har fastsat et program for affaldsproducentens overensstemmelsestestning af affaldet, jf. stk. 2. Stk. 2. Tilsynsmyndigheden skal efter ansøgning fra affaldsproducenten fastsætte et program for overensstemmelsestestning, når 1) der én gang er sket grundlæggende karakterisering af affaldsproducentens affald, 2) der indgår testning i den grundlæggende karakterisering af affaldsproducentens affald, og 3) der er tale om ensartede affaldstyper, som affaldsproducenten producerer regelmæssigt, og som affaldsproducenten ønsker at levere til deponeringsanlægget. Stk. 3. Programmet for overensstemmelsestestningen skal være i overensstemmelse med de retningslinjer, som fremgår af bilag 3 og 6, jf. 20 og 21, herunder hvilke parametre der skal indgå i overensstemmelsestestningen, og i hvilket omfang andre potentielt miljøskadelige stoffer end dem, som er omfattet af bilag 3, skal inddrages i overensstemmelsestestningen. Herudover skal det fremgå, at der som minimum skal foretages overensstemmelsestestning én gang om året. 19. Affaldsproducenten er ansvarlig for, at der foretages overensstemmelsestestning i overensstemmelse med tilsynsmyndighedens afgørelse efter 18, stk. 2. Stk. 2. Affaldsproducenten skal fremsende resultaterne af overensstemmelsestestningen til deponeringsanlægget i forbindelse med aflevering af affaldet. Stk. 3. Deponeringsanlægget skal sammenholde resultatet af overensstemmelsestesten af affaldet med resultatet af den grundlæggende karakterisering af samme affaldsproducents affald. Hvis deponeringsanlægget vurderer, at der foreligger en væsentlig afvigelse, skal deponeringsanlægget afvise at modtage affaldet og skriftligt meddele tilsynsmyndigheden dette. Stk. 4. Hvis deponeringsanlægget har givet tilsynsmyndigheden meddelelse om, at der foreligger en væsentlig afvigelse mellem resultatet af en overensstemmelsestestning og den grundlæggende karakterisering, kan tilsynsmyndigheden træffe afgørelse om, at affaldsproducenten skal foretage en ny overensstemmelsestestning, som skal sendes til tilsynsmyndigheden. 240 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Stk. 5. Hvis den ny overensstemmelsestestning viser, at der efter tilsynsmyndighedens vurdering ikke længere er en væsentlig afvigelse, skal tilsynsmyndigheden meddele deponeringsanlægget, at affaldet kan modtages på anlægget. Stk. 6. Hvis den ny overensstemmelsestestning viser, at der efter tilsynsmyndighedens vurdering fortsat er en væsentlig afvigelse, skal tilsynsmyndigheden træffe afgørelse om, at affaldet ikke kan modtages på anlægget, før der er foretaget en fornyet grundlæggende karakterisering. Prøvetagning af affald 20. Udtagning af prøver i forbindelse med den grundlæggende karakterisering og overensstemmelsestestningen skal udføres efter en prøvetagningsplan, som affaldsproducenten er forpligtet til at udarbejde i overensstemmelse med DS/EN 14899. Stk. 2. Prøvetagningsplanen skal udarbejdes af en person med fornøden kompetence, jf. bilag 5. Stk. 3. Prøvetagningen skal foretages akkrediteret i henhold til DS/EN ISO/IEC 17025 eller af personer, som er personcertificerede i overensstemmelse med DS/EN ISO/IEC 17024, jf. bilag 5. Stk. 4. DS/EN 14899, DS/EN ISO/IEC 17025 og DS/EN ISO/IEC 17024 indføres ikke i Lovtidende, men kan fås til gennemsyn i Miljøstyrelsen. Testning og analyser 21. Testning og kemiske analyser i forbindelse med den grundlæggende karakterisering og overensstemmelsestestningen af en affaldstype samt analyser, der udføres som led i grundvandsmoniteringen og i de øvrige kontrol- og overvågningsprocedurer, skal udføres af akkrediterede laboratorier eller af ikke-akkrediterede laboratorier godkendt af tilsynsmyndigheden. Stk. 2. Hvis ikke-akkrediterede laboratorier godkendes og dermed foretager testningen, skal deponeringsanlægget dokumentere over for tilsynsmyndigheden, at det pågældende laboratorium har erfaring med relevante testmetoder, ligesom deponeringsanlægget skal dokumentere, at laboratoriet er i besiddelse af et effektivt kvalitetssikringssystem. Kapitel 7 Kontrol på stedet 22. Ved enhver modtagelse af affald skal deponeringsanlægget føre kontrol med 1) at den fornødne dokumentation, jf. 62 og 63 i bekendtgørelse om affald, foreligger, og hvor de finder anvendelse dokumenter i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 om overførsel af affald, 2) at affaldet står opført på anlæggets positivliste og må deponeres på anlægget, 3) at affaldet svarer til det affald, som har gennemgået en grundlæggende karakterisering, og 4) om der er foretaget en overensstemmelsestestning efter retningslinjerne i bilag 6, punkt 4 og 5. Stk. 2. Kontrollen efter nr. 1-4 skal foretages af en person med A-bevis eller kvalifikationer, som kan sidestilles hermed, jf. bekendtgørelse om uddannelse af driftsledere og personale beskæftiget på deponeringsanlæg. Stk. 3. Ved enhver modtagelse af affald skal deponeringsanlægget foretage en registrering af affaldet med angivelse af mængde, karakteristika og oprindelse, leveringsdato og producent. For far- EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 241

ligt affald skal også den nøjagtige placering af det enkelte læs affald på deponeringsenheden registreres. Stk. 4. Ved enhver modtagelse af affald skal der ske en visuel inspektion af affaldet ved indgangen til deponeringsanlægget og på deponeringsstedet. Den visuelle inspektion skal omfatte en kontrol af, at affaldet er sorteret og ikke indeholder forbrændingsegnet eller genanvendeligt affald. Ved begrundet mistanke om uoverensstemmelse mellem affaldet og dokumentationen skal anlægget foretage en yderligere kontrol af, om affaldet er i overensstemmelse med dokumentationen. Stk. 5. Deponeringsanlægget underretter senest den følgende hverdag efter afvisning af et læs affald anlæggets tilsynsmyndighed, affaldsproducenten og dennes hjemkommune om afvisningen og årsagen hertil. Stk. 6. Deponeringsanlægget skal udstede en skriftlig kvittering til transportøren for modtagelse af hvert læs affald, som modtages til deponering på anlægget. Stk. 7. Bestemmelsen i stk. 5 og 6 finder ikke anvendelse på deponeringsanlæg, hvorpå der alene deponeres affald fra én affaldsproducent. Stk. 8. Hvis en affaldsproducent deponerer eget affald på et deponeringsanlæg på produktionsstedet, kan kontrollen efter stk. 1 og stk. 3 foretages på afsendelsesstedet. Stk. 9. Ved godkendelse af deponeringsanlæg eller deponeringsenheder for blandet affald skal godkendelsesmyndigheden fastsætte vilkår om, at deponeringsanlægget skal føre skærpet kontrol på stedet, herunder stikprøvekontrol, jf. bilag 3, punkt 7.4. Stk. 10. Ved godkendelse af deponeringsanlæg eller deponeringsenheder for inert, mineralsk eller farligt affald kan godkendelsesmyndigheden fastsætte vilkår om testning i forbindelse med kontrol på stedet. Kapitel 8 Særlige krav til kontrol m.v. af metallisk kviksølv 23. Ved modtagelse af metallisk kviksølv i beholdere til midlertidig oplagring, jf. 7, skal deponeringsanlægget føre kontrol med, at beholderne er ledsaget af en attest med det i stk. 2 angivne indhold og opfylder kravene i stk. 3. Stk. 2. Beholdere med metallisk kviksølv skal være ledsaget af en attest udstedt af affaldsproducenten eller, hvis det ikke er muligt, af den ansvarlige for affaldshåndteringen, og attesten skal indeholde 1) navn og adresse på affaldsproducenten, 2) navn og adresse på den, der er ansvarlig for påfyldningen, 3) sted og dato for påfyldning, 4) mængden af kviksølv, 5) kviksølvets renhedsgrad og, hvis det er relevant, en beskrivelse af urenhederne, herunder analyserapporten, 6) en bekræftelse på, at beholderne udelukkende har været brugt til transport eller oplagring af kviksølv, 7) beholdernes identifikationsnumre og 8) eventuelle særlige bemærkninger. Stk. 3. Beholdere med metallisk kviksølv må kun modtages, hvis de 1) er ledsaget af den i stk. 2 nævnte attest, 2) inspiceres visuelt inden oplagring og ikke er beskadigede, lækkende eller korroderede, 242 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

3) er påført et holdbart prægestempel (lavet ved stansning), der viser beholderens identifikationsnummer, hvilket materiale, den er fremstillet i, dens tomvægt, identifikation af fabrikanten og fremstillingsdato og 4) hver har en permanent fastgjort plade med attestens identifikationsnummer. 24. Ved midlertidig oplagring af metallisk kviksølv skal deponeringsanlægget være udstyret med et system for kontinuerlig overvågning for kviksølvdampe med en følsomhed på mindst 0,02 mg kviksølv (Hg) pr. m3. Der skal være installeret følere både i terrænniveau og i hovedhøjde. Systemet skal udløse såvel en visuel som en akustisk alarm, og systemet skal vedligeholdes minimum én gang årligt. Stk. 2. Oplagringsstedet og beholderne skal inspiceres visuelt af en bemyndiget person mindst én gang om måneden. I tilfælde af, at der observeres en lækage, skal driftslederen på deponeringsanlægget straks træffe alle nødvendige forholdsregler for at undgå udslip af metallisk kviksølv til miljøet og genoprette kviksølvoplagringens sikkerhed. Eventuelle lækager skal anses for at have væsentlig negativ virkning på miljøet, jf. 34, stk. 1. Stk. 3. Deponeringsanlægget skal sikre, at der er adgang til såvel beredskabsplaner som fornødent beskyttelsesudstyr til håndtering af metallisk kviksølv på deponeringsanlægget. 25. Deponeringsanlægget skal sikre, at alle dokumenter, der indeholder oplysninger om metallisk kviksølv, jf. 3, nr. 27, 23, stk. 2 og 3, 24 og bilag 2, punkt. 12.2, herunder den attest, der ledsager beholderen, og dokumenter om udtagning og forsendelse af det metalliske kviksølv efter den midlertidige oplagring samt det metalliske kviksølvs bestemmelsessted og den påtænkte behandling, bliver opbevaret i mindst 3 år efter, at oplagringen af det metalliske kviksølv er ophørt. Kapitel 9 Daglig drift 26. Et deponeringsanlæg i drift skal til enhver tid sikres således, at der ikke er fri adgang til anlægget. Uden for anlæggets åbningstid skal anlægget være aflåst. Stk. 2. Deponeringsanlæggets driftsleder skal som hovedregel være fysisk til stede i anlæggets åbningstid, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Hvis en affaldsproducent deponerer eget affald på et deponeringsanlæg, hvorpå alene affaldsproducentens affald deponeres, skal deponeringsanlægget, når der modtages affald på anlægget, være bemandet med en person med A- eller B-bevis eller kvalifikationer, som kan sidestilles hermed, jf. bekendtgørelse om uddannelse af driftsledere og personale beskæftiget på deponeringsanlæg. Indberetninger 27. Deponeringsanlægget skal én gang årligt aflægge en rapport til tilsynsmyndigheden i overensstemmelse med kravene i bilag 2, punkt 16. Stk. 2. Rapporten skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest den 1. april i det efterfølgende kalenderår. 28. I tilfælde, hvor en kommune er tilsynsmyndighed, skal kommunen på anmodning fra Miljøstyrelsen indsende oplysninger om EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 243

1) hvorvidt tilsynsmyndigheden i løbet af året har besluttet, at der på grundlag af et deponeringsanlægs karakteristika ikke har været behov for at foretage kontrol af kvaliteten af overfladeafstrømmende vand, jf. bilag 2, punkt 7, og 2) hvor mange afgørelser, der er truffet i løbet af det foregående kalenderår i medfør af 15, stk. 3, sammen med en kort beskrivelse af grundlaget for den enkelte afgørelse. Stk. 2. Deponeringsanlægget skal på anmodning fra Miljøstyrelsen indsende oplysninger om testresultaterne fra de grundlæggende karakteriseringstestninger og overensstemmelsestestninger, som deponeringsanlægget har modtaget fra affaldsproducenterne. National liste 29. Miljøstyrelsen kan, hvis gentagne overensstemmelsestestninger viser, at indhold og udvaskningsegenskaber for en affaldstype, som er opført på et deponeringsanlægs eller en deponeringsenheds positivliste, er i overensstemmelse med testresultaterne af den grundlæggende karakterisering, træffe afgørelse om, at der for visse affaldstyper ikke kræves grundlæggende karakteriseringstestning, eller at omfanget af den grundlæggende karakteriseringstestning kan reduceres. Stk. 2. Miljøstyrelsen skal offentliggøre sin afgørelse på www.mst.dk. Nedlukning, efterbehandling og passiv tilstand 30. Når et deponeringsanlæg eller en deponeringsenhed ønskes nedlukket, skal den, der er ansvarlig for driften af deponeringsanlægget, sende oplysning herom til tilsynsmyndigheden, medmindre tilsynsmyndigheden har meddelt påbud om nedlukning og efterbehandling af anlægget eller enheden efter lovens 41, stk. 1. Stk. 2. Et deponeringsanlæg eller en deponeringsenhed kan først påbegyndes nedlukket, når tilsynsmyndigheden har meddelt godkendelse af, at nedlukningen påbegyndes. Nedlukningen skal ske efter retningslinjerne i bilag 2, punkt 14. Stk. 3. Et deponeringsanlæg eller en deponeringsenhed er først endeligt nedlukket, når tilsynsmyndigheden har meddelt sin godkendelse af nedlukningen, jf. 31. 31. Tilsynsmyndigheden skal træffe afgørelse om, hvornår efterbehandlingen af deponeringsanlægget eller deponeringsenheden kan anses for afsluttet, og deponeringsanlægget eller deponeringsenheden dermed overgår til passiv tilstand. Stk. 2. Hvis tilsynsmyndigheden vurderer, at der ikke skal ske efterbehandling af deponeringsanlægget eller deponeringsenheden, overgår anlægget eller enheden til passiv tilstand efter nedlukningen, jf. 30, stk. 3. 244 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Kapitel 10 Tilsyn 32. Tilsynsmyndigheden skal, inden deponeringen af affald påbegyndes på et deponeringsanlæg eller på en deponeringsenhed, foretage et tilsyn på anlægget eller enheden til sikring af, at anlægget eller enheden opfylder relevante vilkår i godkendelsen. 33. Tilsynsmyndigheden skal efter et deponeringsanlægs eller en deponeringsenheds nedlukning foretage et tilsyn på anlægget eller enheden, hvor overholdelsen af vilkårene for nedlukningen påses. 34. Den, der er ansvarlig for et deponeringsanlæg, skal straks underrette tilsynsmyndigheden om enhver væsentlig negativ virkning på miljøet, der afsløres gennem kontrol- og overvågningsprocedurerne i drifts- eller nedluknings- og efterbehandlingsfasen. Stk. 2. Underretning efter stk. 1 bevirker ingen indskrænkning i den ansvarliges pligt til at søge følgerne af virkningen på miljøet afværget eller forebygget, ligesom det ikke fritager for forpligtelsen til at genoprette den hidtidige tilstand. Kapitel 11 Straffebestemmelser 35. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der 1) undlader at efterkomme en afgørelse om at stille sikkerhed, jf. 8, stk. 1, eller 12, stk. 1, 2) undlader at benytte akkrediterede laboratorier eller laboratorier godkendt af tilsynsmyndigheden efter 21, stk. 1 og 2, 3) undlader at føre kontrol efter 22, stk. 1, og 23, stk. 1, 4) undlader at foretage registrering efter 22, stk. 3, 5) undlader at foretage visuel inspektion efter 22, stk. 4, 23, stk. 3, nr. 2, og 24, stk. 2, 6) undlader at foretage underretning efter 22, stk. 5, 7) undlader at udstede skriftlig kvittering efter 22, stk. 6, 8) undlader at føre skærpet kontrol efter 22, stk. 9, 9) driver anlægget i strid med 24, stk. 1-3, 25 og 26, stk. 1-3, 10) undlader at aflægge rapport efter 27, stk. 1 og 2, 11) påbegynder nedlukning i strid med 30, stk. 2, eller 12) afslutter efterbehandlingen i strid med 31. Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er 1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor, eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 245

Kapitel 12 Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser 36. Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. august 2013. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 719 af 24. juni 2011 om deponeringsanlæg ophæves med undtagelse af 32, stk. 2 og 3, og 33, stk. 3 og 4. 37. Verserende sager om godkendelse af deponeringsanlæg samt godkendelsespligtige ændringer og udvidelser af disse i medfør af lovens kapitel 5, som ikke er færdigbehandlet i første instans ved denne bekendtgørelses ikrafttræden, færdigbehandles efter reglerne i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Verserende klagesager om afgørelser, som er truffet før denne bekendtgørelses ikrafttræden, færdigbehandles efter reglerne i denne bekendtgørelse. Miljøministeriet, den 28. august 2013 Ida Auken / Claus Torp 246 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Bilag 1 Supplerende oplysninger ved ansøgning om godkendelse af alle klasser af deponeringsanlæg samt godkendelsespligtige ændringer og udvidelser 1. Oplysninger om deponeringsanlæggets placering Afstanden fra deponeringsanlæggets afgrænsning til boligområder og rekreative områder, vandveje, vandområder herunder kystnære vandområder og andre landbrugs- og byområder. Risikoen for oversvømmelse, sætninger eller jordskred på deponeringsanlægget. Observerede overjordiske anlæg og kulturhistoriske monumenter. Vurdering af kendte jord- og grundvandsforureninger opstrøms lokaliteten. De samlede natur-, miljø- og planlægningsmæssige overvejelser, der ligger til grund for den valgte placering. 2. Oplysninger til brug for klassificering og positivlister Oplysninger om den samlede affaldsmængde, som deponeringsanlægget ønsker godkendelse til at modtage fordelt på de enkelte affaldsklasser. Oplysninger og dokumentation som grundlag for klassificering i anlægsklasser, jf. bilag 3. Relevant dokumentation for de specifikke affaldstyper som deponeringsanlægget ønsker at deponere. Ved optagelse af en affaldstype på en positivliste for et deponeringsanlæg eller en deponeringsenhed for farligt affald skal indgå en beskrivelse af affaldets fysiske stabilitet og bæreevne. 3. Oplysninger om sikkerhedsstillelse Hvilken sikkerhedsstillelsesperiode, der er lagt til grund for beregningen af sikkerhedsstillelsesbeløbet per ton affald for hver af de affaldsklasser, som anlægget ansøger om godkendelse til, herunder begrundelse for en eventuel fravigelse af den 30-årige periode, jf. 8, stk. 2, nr. 4. Et forslag til størrelse af sikkerhedsstillelsesbeløb per deponeret ton affald fordelt på de affaldsklasser, som anlægget ansøger om godkendelse til. Hvilken form for sikkerhedsstillelse, som det pågældende anlæg ønsker at anvende, jf. 10. Prognoser over den forventede årlige fordeling af deponeret affald på anlægget fordelt på affaldsklasser i hele anlægget driftsperiode. Oversigt over nedlukningsomkostninger fordelt på enkeltposter, jf. bilag 4, punkt 1, herunder hvornår omkostningerne forventes at forfalde. Oversigt over efterbehandlingsomkostninger, fordelt på enkeltposter, jf. bilag 4, punkt 2 for hvert år i hele efterbehandlingsperioden. Den procentvise fordeling af såvel nedlukningsomkostninger som efterbehandlingsomkostninger på de affaldsklasser, som anlægget ansøger om godkendelse til af deponere. 4. Oplysninger om uddannelse Angivelse af hvordan det sikres, at alle ansatte på et deponeringsanlæg opnår beviser for deres faglige og tekniske færdigheder inden for de fastsatte tidsfrister i bekendtgørelsen om uddannelse af driftsledere og personale beskæftiget på deponeringsanlæg. Angivelse af hvorvidt der ønskes dispensation inden for rammerne i uddannelsesbekendtgørelsen for en eller flere af deponeringsanlæggets medarbejdere, inkl. relevant dokumentation. Angivelse af hvem der varetager den daglige ledelse af deponeringsanlægget. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 247

5. Oplysninger om geologi/geoteknik Resultaterne af gennemførte geologiske og geotekniske undersøgelser på og omkring lokaliteten, herunder jordens bæreevne og sætningsegenskaber, egnetheden af naturlige forekomster af lerlag som geologisk barriere, jf. punkt 10 samt eventulle råstofressourcers forekomst og egnethed for indvinding. En vurdering af resultaterne af undersøgelserne. 6. Oplysninger om hydrogeologi I ansøgningen skal indgå resultaterne af gennemførte hydrogeologiske undersøgelser omkring lokaliteten, herunder en beskrivelse af: Undersøgelser af grundvandsmagasiner, der er udnyttet eller egnet til vandindvinding. Undersøgelse af grundvandets transportveje mellem og i de enkelte magasiner samt til marine og ferske overfladevandområder. Vandkvaliteten i de enkelte grundvandsmagasiner. Muligheden for eventuelle afværgeforanstaltninger. Placering af grundvandsmoniteringsboringer. For deponeringsanlæg med indadrettet grundvandstryk skal indgå en detaljeret beskrivelse af de hydrogeologiske forhold omkring anlægget. En vurdering af resultaterne af undersøgelserne. 7. Oplysninger om grundvandsmonitering Forslag til grundvandsmoniteringsprogram i deponeringsanlæggets drifts-, nedluknings- og efterbehandlingsperiode. Forventede tidspunkter for etableringen af grundvandsmoniteringsboringer inden der foregår affaldsdeponering. Forslag til etablering af moniteringsboringer til overvågning af: 1) grundvandsstrømningen (hastighed og retning) i det primære og eventuelt sekundære magasin under og omkring deponeringsanlægget. 2) den naturlige, grundvandskemiske tilstand opstrøms, nedstrøms samt under deponeringsanlægget. 3) opretholdelse af et vedvarende indadrettet grundvandstryk for deponeringsanlæg med indadrettet grundvandstryk. Angivelse af hvorvidt boringer fra grundvandsmoniteringen vil indgå i det kommende program for grundvandskontrol. Angivelse af om moniteringsboringerne er placeret eller påtænkes etableret på eller uden for deponeringsanlæggets areal, og om der i givet fald er indgået eller vil blive indgået aftale om den nødvendige rådighed, jf. 41 e, stk. 5 i miljøbeskyttelsesloven. Metodebeskrivelse til etablering af grundvandskontrol og omfanget heraf på baggrund af det opstillede program for grundvandsmonitering. Såfremt et deponeringsanlæg er placeret umiddelbart ud til kysten eller på et inddæmmet areal, skal ovennævnte oplysninger om grundvandsmonitering suppleres med eller erstattes af oplysninger om overfladevandsmonitering, eller anden relevant kontrol efter aftale med godkendelsesmyndigheden. 8. Oplysninger om vandkontrol og håndtering af perkolat Foranstaltninger til kontrol af vandmængden fra nedbør, der trænger ind på deponeringsanlægget eller deponeringsenheden. 248 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Foranstaltninger til forhindring af, at overfladeafstrømmende vand trænger ned i det deponerede affald. Foranstaltninger til opsamling af forurenet vand og perkolat. Forslag til kontrolprogrammer for perkolat og overfladeafstrømmende vand. Foranstaltninger til behandling af opsamlet forurenet vand og perkolat fra deponeringsanlægget, så det behandlede vand og perkolat kan udledes. 9. Oplysninger om meteorologiske data, jf. bilag 2, punkt 5 Beskrivelse af hvorledes meteorologiske data registreres. Beskrivelse af, hvorledes de indsamlede data indgår i forhold til afrapportering over for tilsynsmyndigheden, jf. bilag 2, punkt 16. 10. Oplysninger om beskyttelse af jord og vand (membransystem) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet til beskyttelsen af jord, grundvand samt overfladevandområder, samt hvorledes der sikres en effektiv opsamling af det dannede perkolat, herunder: Geologisk barriere (sekundær membran) Resultater af forundersøgelser. Dimensionering. Opbygning og karakteristika. Beskrivelse af udførelse samt kontrolprocedurer ved eventuel etablering af kunstig barriere eller forstærkning af eksisterende geologiske barriere. Bundmembran (primær membran) Resultater af forundersøgelser. Dimensionering. Opbygning og karakteristika. Membranarbejdets udførelse. Kontrolprocedurer vedrørende materialer og udførelse. Referencer. Perkolatopsamlingssystem Dimensionering. Opbygning. Specifikationer og karakteristika. Placering af samle- og inspektionsbrønde. Beskrivelse af muligheder for vedligeholdelse. Beskrivelse af den geologiske barriere og bundmembran skal tage udgangspunkt i, at nedsivning af perkolat eller stoftransport til grundvandet eller overfladevandområder skal begrænses mest muligt. Dimensionering af membran- og perkolatopsamlingssystemer skal tage udgangspunkt i, at mere end 99 % af den dannede perkolatmængde skal kunne opsamles og afledes fra membranoverfladen. Hvis der i ansøgningen lægges op til en reduktion i forhold til de i bilag 2, tabel 2.1 og tabel 2.2 anførte krav til membransystemet, skal ansøgningen indeholde en miljøkonsekvensvurdering jf. bilag 2, punkt 3.4. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 249

Hvis deponeringsanlæggets membransystem er etableret med indadrettet vandtryk, hvor membransystemet er beliggende under niveau med det omkringliggende grundvand eller overfladevandområde, skal ansøgningen indeholde alle relevante data til brug for godkendelsesmyndighedens vurdering af bl.a. mængden af indsivende grundvand, jf. bilag 2, punkt 4.1 og 6.1. 11. Oplysninger om kontrol med deponigas Ved ansøgning om godkendelse til deponering af affaldstyper med et væsentligt indhold af bionedbrydeligt affald skal indgå en beskrivelse af, hvilke konkrete foranstaltninger, der er truffet i forhold til håndteringen af samt kontrol med den dannede deponigas. Beskrivelsen skal som minimum omfatte: Forventet indhold af bionedbrydeligt affald i de affaldstyper, som forventes deponeret på de enkelte deponeringsenheder. Estimering af gasdannelse fra det deponerede affald. Beskrivelse af evt. gasudluftningssystem, herunder opsamling af deponigassen med henblik på afbrænding/energiudnyttelse eller anden form for behandling, som kan minimere påvirkningen af det omgivende miljø og klimaet. Forslag til program samt frekvens for gasmonitering på og omkring deponeringsanlægget herunder målinger af deponigassens indhold af gasser samt lufttryk, jf. bilag 2, punkt. 8. 12. Oplysninger om gener og farer Beskrivelse af de konkrete foranstaltninger, der er truffet for at mindske gener og farer fra driften af deponeringsanlægget - herunder: Emission af lugte. Sikring af, at driften af deponeringsanlægget ikke giver anledning til, at affald, jord og støv m.v. spredes til veje eller giver anledning til gener i det omgivende miljø. Støjgener og trafikbelastning. Tiltag over for fugle, skadedyr og insekter. Dannelse af aerosoler. Hvilke brandforebyggende foranstaltninger, der skal tages i anvendelse, såfremt der opstår brand eller eksplosion på deponeringsanlægget. 13. Oplysninger om nedlukning Forslag til den fysiske udformning af det fremtidige terræn på deponeringsanlægget, herunder eventuel beplantningsplan. Slutafdækningens tæthed og udformning, jf. bilag 2, punkt 14.3. Beskrivelse af, hvorledes deponeringsenheder eller deponeringsceller vil blive nedlukket i takt med, at deponeringen på enhederne eller deponeringscellerne ophører, jf. bilag 2, punkt 14. 14. Oplysninger om efterbehandling Forslag til monitering af perkolat, grundvand eller overfladevandområde, overfladeafstrømmende vand, meteorologiske data, sætninger og deponigas, jf. punkterne 7-9 samt punkt 11. Forslag til perkolathåndtering. Beskrivelse af vedligeholdelsesplaner for måleudstyr, pumper, drænsystemer, pumpe- og inspektionsbrønde m.v. 15. Oplysninger om afspærring Program for deponeringsanlæggets kontrol- og adgangssystem, herunder foranstaltninger til at forebygge og afsløre ulovlig deponering af affald. 250 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

16. Oplysninger om midlertidig oplagring af affald En ansøgning om godkendelse til midlertidig oplagring af forbrændingsegnet affald på et affaldsdeponeringsanlæg skal indeholde følgende oplysninger: Foranstaltninger, der er truffet med henblik på i videst muligt omfang at eliminere gasdannelse, som følge af omsætning af bionedbrydeligt affald. Foranstaltninger til sikring af, at brændværdien i det oplagrede affald ikke reduceres som følge af, at der sker vandindtrængning i affaldet. Herudover skal ansøgningen indeholde: Foranstaltninger for at eliminere risici for brand eller eksplosioner i det oplagrede affald, jf. beredskabslovgivningen om oplag af brændbart affald. En intern beredskabsplan i tilfælde af, at der på trods af diverse forholdsregler alligevel opstår brand eller eksplosion i det oplagrede, forbrændingsegnede affald. 17. Oplysninger om midlertidig oplagring af metallisk kviksølv En ansøgning om godkendelse til midlertidig oplagring af metallisk kviksølv på et deponeringsanlæg, jf. 7, skal indeholde følgende oplysninger: Beskrivelse af, hvordan beholdere med metallisk kviksølv vil blive oplagret herunder godtgørelse af, at beholdere med metallisk kviksølv oplagres adskilt fra andet affald, og at de let kan tages ud fra opsamlingsstedet, jf. bilag 2, punkt 12.1. Beskrivelse af de beholdere, som metallisk kviksølv vil blive oplagret i herunder beskrivelse af beholdermateriale og beholderegenskaber, jf. bilag 2, punkt 12.2. Beskrivelse af de opsamlingsbassiner, som beholderne med metallisk kviksølv vil blive oplagret i herunder oplysninger om, hvordan det er sikret, at opsamlingsbassinerne er beklædt, så de er fri for revner og huller og er uigennemtrængelige for metallisk kviksølv samt at indeslutningsvolumen er stort nok til den oplagrede mængde kviksølv, jf. bilag 2, punkt 12.3. Beskrivelse af oplagringsstedet herunder hvilke tekniske eller naturlige barrierer, som opsamlingsstedet er udstyret med, om indeslutningsvolumen er tilstrækkeligt stort til at oplagre den ansøgte mængde kviksølvaffald, hvilke kviksølvbestandige forseglingsmidler gulvet er dækket af, og hvilken hældning gulvet har mod et opsamlingskar, så det sikrer, at et eventuelt kviksølvudslip fra en af beholderne vil blive opsamlet i et opsamlingskar, hvilket brandbeskyttelsessystem oplagringsstedet er udstyret med, og hvordan det er sikret, at beholderne let kan tages ud fra opsamlingsstedet, jf. bilag 2, punkt 12.4. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 251

Bilag 2 Supplerende krav ved godkendelse af alle klasser af deponeringsanlæg samt godkendelsespligtige ændringer og udvidelser 1. Etablering I godkendelsen af et deponeringsanlæg skal der fastsættes vilkår om: At anlægsarbejder udføres i overensstemmelse med de specifikationer der indgår i ansøgningsmaterialet. Kvalitetskontrol af det udførte anlægsarbejde. Herunder et vilkår om at kvalitetskontrolplanen for anlægsarbejdet i forbindelse med etableringen af et deponeringsanlæg forelægges tilsynsmyndigheden minimum 2 uger før anlægsarbejdet påbegyndes. Kvalitetskontrollen skal som minimum omfatte etablering af de aktive miljøbeskyttende systemer i form af membran- og perkolatopsamlingssystemer. Udarbejdelse af en intern beredskabsplan. At deponeringsanlægget skal indrettes på en måde, der sikrer, at driften af anlægget ikke giver anledning til, at affald, jord og støv m.v. spredes til offentlige veje eller giver anledning til gener i det omgivende miljø. Klassificering af deponeringsanlægget i anlægsklasser. 2. Før deponering påbegyndes I godkendelsen skal som vilkår fastsættes, at deponering af affald ikke må påbegyndes før tilsynsmyndigheden har foretaget tilsyn. 3. Membransystem og perkolatopsamling Ved godkendelse af et deponeringsanlæg skal der stilles vilkår om, at der etableres et membransystem bestående af en geologisk barriere, en bundmembran samt et perkolatopsamlingssystem, jf. dog punkt 3.4.1.3 om krav til deponeringsanlæg med indadrettet grundvandstryk. Dimensioneringen af membran- og perkolatopsamlingssystemer skal tage udgangspunkt i, at mere end 99 % af den dannede perkolatmængde skal kunne opsamles og afledes fra membranoverfladen. 3.1 Geologisk barriere (sekundære membran) Dimensionering af den geologiske barriere - eller den sekundære membran - skal indgå i dimensioneringen af deponeringsanlæggets samlede membransystem, jf. DS/INF 466 (membraner til deponeringsanlæg). Betingelserne for en geologisk barriere er opfyldt, når de geologiske og hydrogeologiske forhold under og omkring deponeringsanlægget har tilstrækkelig tilbageholdelsesevne til at afværge en potentiel risiko for forurening af grundvandet eller et overfladevandområde (marint eller fersk) således, at der hverken på kort eller lang sigt vil ske overskridelse af kvalitetskrav til grundvand eller marint eller fersk overfladevand i umiddelbar nærhed af deponeringsanlægget. Deponeringsanlæggets bund og sider skal bestå af et minerallag, der opfylder kravene til permeabilitet og lagtykkelse, således at den kombinerede effekt heraf til beskyttelse af jord, grundvand samt marine eller ferske overfladevandområder mindst svarer til effekten af de i tabel 2.1 anførte krav. 252 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

TABEL 2.1: KRAV TIL DEN GEOLOGISKE BARRIERES PERMEABILITET OG LAGTYKKELSE Inert affald Mineralsk affald Blandet affald Farligt affald Permeabilitetskoefficient Lagtykkelse, minimum (in-situ lerlag) K 1,0 10-7 m/s K 1,0 10-9 m/s K 1,0 10-9 m/s K 1,0 10-9 m/s 2,0 m 2,0 m 2,0 m 5,0 m I DS/INF 466 er angivet metoder til beregningsmæssigt at vurdere udsivningen gennem en geologisk barriere af lermaterialer for forskellige kombinationer af permeabilitet og lagtykkelse. Hvis den geologiske barriere ikke i sig selv opfylder ovennævnte betingelser, kan den udbygges kunstigt og forstærkes på anden måde således, at der opnås en tilsvarende beskyttelse dvs. at den kombinerede effekt af permeabilitet og lagtykkelse skal resultere i mindst samme begrænsning af udsivningen fra deponeringsanlægget, som kravene angivet i tabel 2.1. En kunstigt etableret geologisk barriere skal bestå af et homogent, lavpermeabelt materiale med en tykkelse på minimum 0,5 meter. Hvis der kunstigt etableres en geologisk barriere, skal det sikres, at de underliggende lag er tilstrækkelige stabile til at hindre, at eventuelle sætninger forvolder skade på den geologiske barriere. 3.2 Bund- og sidemembran (primære membran) Over den geologiske barriere skal etableres en bund- og sidemembran i form af en kunstig forseglingsmembran. Bund- og sidemembranen skal kunne modstå de fysiske, kemiske og biologiske påvirkninger, som den bliver udsat for under etablering og drift af deponeringsanlægget. Membranens langtidsholdbarhed skal dokumenteres ved simulering ved laboratorieforsøg eller ved fremlæggelse af erfaringsmateriale. Dimensioneringen af bund- og sidemembranen - eller den primære membran - skal indgå i dimensioneringen af deponeringsanlæggets samlede membransystem, jf. DS INF/466 (membraner til deponeringsanlæg). 3.3 Perkolatopsamling Over bund- og sidemembranen skal der udlægges et minimum 0,5 meter tykt dræn- og beskyttelseslag, som har til formål at sikre, at det dannede perkolat hurtigt bliver ledt bort fra membranoverfladen til drænsystemet og som samtidigt beskytter bund- og sidemembranen. Materialer, som anvendes i et drænsystem, skal være bestandig over for det gennemsivende perkolat, og det samlede drænsystem skal kunne modstå de fysiske påvirkninger, som det bliver udsat for under etablering og drift af deponeringsanlægget. Dimensionering af drænsystemet til perkolatopsamling skal følge retningslinjerne i DS INF/466 (membraner til deponeringsanlæg). 3.4 Miljøkonsekvensvurdering For deponeringsanlæg beliggende uden for områder med særlige drikkevandsinteresser samt anlæg beliggende i områder med drikkevandsinteresser, hvor der ikke nedstrøms anlægget er indvinding til EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 253

drikkevandsformål, kan ovennævnte krav til etablering af membraner og perkolatopsamlingssystem reduceres. En forudsætning for, at godkendelsesmyndigheden kan reducere kravene til membraner og perkolatopsamlingssystem, er, at der foretages en miljøkonsekvensvurdering, der godtgør, at dette ikke giver anledning til potentiel risiko for forurening af grundvand, marine eller ferske overfladevandområder således, at der hverken på kort eller lang sigt vil ske overskridelse af miljøkvalitetskrav for forurenende stoffer, der er fastsat for grundvand samt marine og ferske overfladevandområder. 3.4.1 Gennemførelse af miljøkonsekvensvurdering - reducerede krav For så vidt angår deponeringsanlæg for mineralsk, blandet og farligt affald, skal der i miljøkonsekvensvurderingen tages udgangspunkt i, at minimum 5 % af den årlige beregnede maksimale perkolatmængde tilføres grundvandet. For inert affald skal indgå den samlede årlige beregnede perkolatmængde i miljøkonsekvensvurderingen. 3.4.1.1 Miljøkonsekvensvurdering i forhold til grundvand og fersk overfladevand reducerede krav Miljøkonsekvensvurderingen for ikke-kystnære deponeringsanlæg skal rettes mod den berørte grundvandsforekomst, og mod ferske overfladevandområder, der kan være påvirket via tilstrømning af påvirket grundvand. I miljøkonsekvensvurderingen må det ikke forudsættes i beregningsgrundlaget, at grundvandskriterierne opfyldes ved opblanding i hele grundvandsforekomsten, da der skal tages højde for den aktuelle baggrundskoncentration af relevante stoffer i grundvandsforekomsten. Ved gennemførelse af miljøkonsekvensvurderingen skal der anvendes en to- eller tredimensional beregningsmodel. Hvis det ved miljøkonsekvensvurderingen kan godtgøres, at udvaskningen af forurenende stoffer i det deponerede affald ikke giver anledning til koncentrationer af forurenende stoffer i grundvandet over de i tabel 2.3 angivne værdier i en afstand fra deponeringsanlægget, som svarer til grundvandets transportafstand på et år, dog maksimalt 100 m, kan godkendelsesmyndigheden reducere kravene til deponeringsanlæggets eller deponeringsenhedens membransystem i overensstemmelse med tabel 2.2. Hvor der er risiko for udvaskning til overfladevandområder, og hvis det ved miljøkonsekvensvurderingen desuden kan godtgøres, at udvaskningen efter opblanding i overfladevandområdet ikke giver anledning til koncentrationer af forurenende stoffer, der overstiger miljøkvalitetskrav, som er fastsat i eller i henhold til bekendtgørelsen om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, kan godkendelses- eller tilsynsmyndigheden reducere kravene til anlæggets membransystem jf. tabel 2.2. 254 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

TABEL 2.2: REDUCEREDE KRAV TIL MEMBRANSYSTEMET Inert affald Mineralsk affald Blandet affald Farligt affald Permeabilitetskoefficient Lagtykkelse, minimum (in-situ lerlag) Ingen krav K 1,0 10-8 m/s K 1,0 10-8 m/s K 1,0 10-8 m/s Ingen krav 1,0 m 1,0 m 2,0 m Krav til bundmembran Nej Ja Ja Ja Hvis den geologiske barriere ikke i sig selv opfylder ovennævnte betingelser, kan den udbygges kunstigt og forstærkes på anden måde således, at der opnås en tilsvarende beskyttelse dvs. at den kombinerede effekt af permeabilitet og lagtykkelse skal resultere i mindst samme begrænsning af udsivningen fra deponeringsanlægget som kravene i tabel 2.2. En kunstigt etableret geologisk barriere skal bestå af et homogent, lavpermeabelt materiale med en tykkelse på minimum 0,5 meter. Hvis der kunstigt etableres en geologisk barriere, skal det sikres, at de underliggende lag er tilstrækkelig stabile til at hindre, at eventuelle sætninger forvolder skade på den geologiske barriere. Miljøkonsekvensvurderingen skal eftervise, at de i tabel 2.3 maksimale indhold af stoffer i grundvandet ikke overskrides som følge af udsivning af perkolat fra deponeringsanlægget. Hvis der foreligger viden om eller er begrundet mistanke om, at andre stoffer end de i tabel 2.3 angivne vil være til stede i perkolatet, kan godkendelsesmyndigheden stille krav om, at de pågældende stoffer skal inddrages i vurderingen. TABEL 2.3: MAKSIMALT INDHOLD AF STOFFER I GRUNDVANDET, SOM LÆGGES TIL GRUND FOR MILJØKONSE- KVENSVURDERINGEN. Salte Klorid 1) 250 Fluorid 1) 1,5 Sulfat 1) 250 Maksimalt indhold (mg/liter) Organiske stoffer Maksimalt indhold (μg/liter) NVOC 1) 4000 Benzen 1)2) 1 Toluen 2) 5 Xylener (o-,m-p-xylen + ethylbenzen) 2) 5 Kulbrinter (C6 C35) 2) 9 PAH, total 1) 2)3) 0,1 Phenoler, total 1) 2) 0,5 EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 255

Metaller Maksimalt indhold (μg/liter) Arsen (As) 2) 8 Barium (Ba) 1) 700 Cadmium (Cd) 2) 0,5 Krom, total (Cr) 2) 25 Kobber (Cu) 1) 2) 100 Kviksølv (Hg) 2) 0,1 Molybdæn (Mo) 2) 20 Nikkel (Ni) 2) 10 Bly (Pb) 2) 1 Antimon (Sb) 1) 2 Selen (Se) 1) 10 Zink (Zn) 1) 2) 100 1) Bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. 2) Miljøstyrelsens liste over kvalitetskriterier i relation til forurenet jord og kvalitetskriterier for drikkevand. 3) Sum af benzo(b)floranthen, benzo(k)fluoranthen, benzo(ghi)perylen og indeno(1,2,3-cd)pyren. 3.4.1.2 Miljøkonsekvensvurdering i forhold til marint overfladevand reducerede krav For deponeringsanlæg beliggende umiddelbart ud til et marint overfladevandområde skal miljøkonsekvensvurderingen rettes mod den del af det marine overfladevandområde, hvortil der kan ske udstrømning. De ved miljøkonsekvensvurderingen beregnede slutkoncentrationer i det marine overfladevandområde, der udledes til, må hverken på kort eller lang sigt give anledning til overskridelse af gældende miljøkvalitetskrav. Ved miljøkonsekvensvurderingen skal udledningen til et marint overfladevandområde som udgangspunkt beregnes som én punktkilde ved kysten. I tilfælde af, at udledningen efter inddragelse af fortynding ikke overholder gældende miljøkvalitetskrav, kan beregningen gentages ved at fordele udsivningen på flere punkter. Afstanden mellem punkterne skal minimum være 100 meter og afstanden fra nærmeste punkt til deponeringsanlæggets afgrænsning langs kysten skal minimum være 50 meter. Fortyndingen i vandområdet sættes til en faktor 10. Fortyndingen kan fastsættes til en højere faktor end 10 forudsat, at der foreligger dokumentation for, at en højere fortyndingsfaktor i vandområdet kan anvendes. 3.4.1.3 Miljøkonsekvensvurdering i forhold til deponeringsanlæg med indadrettet grundvandstryk reducerede krav Hvor de naturlige geologiske og hydrogeologiske forhold muliggør opretholdelsen af et varigt, indadrettet grundvandstryk på et deponeringsanlægs eller en deponeringsenheds membransystem, kan dette, i kombination med naturlige eller kunstigt etablerede lerlag, give tilstrækkelig tilbageholdelsesevne til at afværge en potentiel risiko for forurening af grundvand eller overfladevandområder. Er der således etableret et varigt, indadrettet grundvandstryk på et deponeringsanlægs membransystem, skal der ikke stilles krav om etablering af en forsegling med bundmembran. 256 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

3.4.2 Miljøkonsekvensvurdering, yderligere reducerede krav Kravene til et deponeringsanlægs eller deponeringsenheds membransystem kan reduceres yderligere eller helt bortfalde i forhold til de i tabel 2.2 anførte krav, hvis resultatet af en miljøkonsekvensvurdering godtgør, at anlægget ikke giver anledning til potentiel risiko for forurening af grundvand eller overfladevandområder, således at der hverken på kort eller lang sigt vil ske overskridelse af kvalitetskravene til grundvand eller overfladevandområder. 3.4.2.1 Miljøkonsekvensvurdering i forhold til grundvand og ferske overfladevandområder - yderligere reducerede krav Hvis det ved en miljøkonsekvensvurdering kan godtgøres, at perkolatet fra de affaldstyper, der er optaget på et deponeringsanlægs positivliste, ikke indeholder forurenende stoffer i koncentrationer, der hverken på kort eller lang sigt overstiger værdierne i tabel 2.3, eller giver anledning til overskridelse af fastsatte miljøkvalitetskrav for forurenende stoffer i tilknyttede ferske overfladevandområder i henhold til bekendtgørelsen om miljøkvalitetskrav, kan godkendelsesmyndigheden træffe beslutning om, at kravene til deponeringsanlæggets eller deponeringsenhedens membransystem kan reduceres yderligere eller helt bortfalde. Miljøkonsekvensvurderingen kan baseres på resultater fra udvaskningsforsøg samt analyseresultater af perkolat fra tilsvarende affaldstyper. 3.4.2.2 Miljøkonsekvensvurdering i forhold til marint overfladevand - yderligere reducerede krav Hvis det ved en miljøkonsekvensvurdering kan godtgøres, at perkolatet fra de affaldstyper, der er optaget på et deponeringsanlægs positivliste, ikke indeholder forurenende stoffer i koncentrationer, der hverken på kort eller lang sigt giver anledning til overskridelse af fastsatte miljøkvalitetskrav for det berørte vandområde, kan godkendelsesmyndighedens krav til deponeringsanlæggets eller deponeringsenhedens membransystem reduceres yderligere eller helt bortfalde. Miljøkonsekvensvurderingen kan baseres på resultater fra udvaskningsforsøg samt de aktuelle fortyndingsforhold på lokaliteten. I en konsekvensvurdering af mulighederne for, at et kystnært deponeringsanlæg for forurenede havbundsmaterialer kan opnå yderligere reducerede krav, kan godkendelsesmyndigheden og tilsynsmyndigheden inddrage såvel nedbrydning af organiske stoffer (specielt TBT) som sorption af tungmetaller i de dæmningsmaterialer, der afgrænser deponeringsanlægget mod det marine vandområde. Ved miljøkonsekvensvurderingen skal udledningen til et marint overfladevandområde som udgangspunkt beregnes som én punktkilde ved kysten. I tilfælde af, at udledningen efter inddragelse af fortynding ikke overholder gældende miljøkvalitetskrav, kan beregningen gentages ved at fordele udsivningen på flere punkter. Afstanden mellem punkterne skal minimum være 100 meter og afstanden fra nærmeste punkt til deponeringsanlæggets afgrænsning langs kysten skal minimum være 50 meter. Fortyndingen i vandområdet sættes til en faktor 10. Fortyndingen kan fastsættes til en højere faktor end 10 forudsat, at der foreligger dokumentation for, at en højere fortyndingsfaktor i vandområdet kan anvendes. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 257

3.4.2.3 Miljøkonsekvensvurdering i forhold til deponeringsanlæg med indadrettet grundvandstryk - yderligere reducerede krav Et deponeringsanlæg, der ønskes etableret med varigt, indadrettet grundvandstryk på anlæggets membransystem, kan alene opnå yderligere reducerede krav til anlæggets membransystem, den geologiske barriere, og perkolatopsamlingssystem, jf. tabel 2.1 og tabel 2.2 på baggrund af en konkret vurdering af forholdene omkring deponeringsanlægget. I vurderingen skal bl.a. indgå en vurdering af trykgradienten under bunden af deponeringsanlægget samt det underliggende lerlags permeabilitet med henblik på at sikre, at mængden af indsivende vand til deponeringsanlægget er acceptabelt. Indsivning af grundvand til deponeringsanlæggets perkolatopsamlingssystem må ikke indebære en væsentlig fortynding af perkolatet. I tilfælde, hvor det ud fra data fra perkolatmonitering eller resultater fra udvaskningstests, kan godtgøre, at det ufortyndede perkolat, det vil sige perkolatet uden fortynding med indsivende grundvand, kan ledes til et marint vandområde uden forudgående rensning, kan godkendelsesmyndigheden træffe beslutning om at acceptere en større indsivning af grundvand gennem den geologiske barriere. 3.5 Reduktion i krav til dræn- og beskyttelseslag Ud fra kendskabet til det affald, som ønskes deponeret, kan godkendelsesmyndigheden beslutte, at tykkelsen af dræn- og beskyttelseslaget kan reduceres på alle klasser af deponeringsanlæg og deponeringsenheder. Dræn- og beskyttelseslaget skal dog som minimum have en tykkelse på 0,30 meter. 3.6 Skærpet kontrol Hvis der ikke fastsættes vilkår om etablering af membran- og perkolatopsamlingssystem på et deponeringsanlæg, skal godkendelsesmyndigheden fastsætte vilkår om en hyppigere stikprøvekontrol end den månedlige kontrol. 4. Monitering af perkolat I godkendelsen skal der fastsættes vilkår om, at perkolatprøver skal udtages fra deponeringsanlæggets samlebrønde. Såfremt deponeringsanlægget er opdelt i flere deponeringsenheder, skal der udtages prøver fra samlebrønde på den enkelte deponeringsenhed. Den samlede perkolatmængde fra deponeringsanlægget så vidt muligt fordelt på de enkelte deponeringsenheder - skal måles og registreres ugentligt. Hvis perkolatmængden fra én deponeringsenhed vurderes at være for lille til, at det er praktisk muligt at foretage kontinuerlig måling af perkolatmængden, kan godkendelsesmyndigheden fastsætte vilkår om, at perkolat fra to eller eventuelt flere deponeringsenheder i samme affaldsklasse kan ledes sammen, før der foretages måling af den samlede perkolatmængde fra deponeringsenhederne. Godkendelsesmyndigheden kan for kystnære anlæg stille krav om, at andre stoffer end de i tabel 2.3 nævnte skal indgå i perkolatmoniteringen, hvis de pågældende stoffer er eller forventes at være til stede i perkolatet eller hvis det aktuelle overfladevandområde samt kvalitetskrav til vandområdet stiller andre krav til perkolatmoniteringen. I sidstnævnte tilfælde opstiller godkendelsesmyndigheden et sæt moniteringskrav, der skal erstatte eller supplere de i tabel 2.3 nævnte stoffer. I godkendelsen skal der fastsættes vilkår om to analyseprogrammer: et rutineprogram og et udvidet program. I driftperioden skal analysefrekvensen årligt være minimum 3 gange for rutineprogammet 258 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

og 1 gang for det udvidede program. I efterbehandlingsperioden skal analysefrekvensen for en 2-årig periode være minimum 3 gange for rutineprogrammet og 1 gang for det udvidede program. Tilsynsmyndigheden skal regelmæssigt foretage en vurdering af behovet for justering af de opstillede analyseprogrammer på baggrund af de foreliggende analyseresultater hver gang, der foreligger resultater fra det udvidede analyseprogram. 4.1 Deponeringsanlæg med indadrettet grundvandstryk Ved deponeringsanlæg, der er godkendt etableret med et varigt, indadrettet grundvandstryk, skal overfladeniveauet for perkolatstanden over bunden af deponeringsanlægget pejles minimum 4 gange årligt samtidigt med pejling af grundvandsstanden, jf. punkt 6, med henblik på at kontrollere, at grundvandstrykket til stadighed er indadrettet. 5. Meteorologiske data 5.1 Generelt Der kan fastsættes vilkår om indsamling af meteorologiske data til at vurdere: om den dannede mængde af perkolat er stigende. om der sker perkolatudsivning fra anlægget. Indsamlingen af data kan foregå på to måder: 1) Data indsamles ved hjælp af måleudstyr, der installeres på en målestation, der opstilles på eller i umiddelbar nærhed af deponeringsanlægget. 2) Data indsamles fra Danmarks Meteorologisk Institut (DMI) under forudsætning af, at observationsdata dækker deponeringsanlæggets beliggenhed. I tabel 2.4 fremgår de meteorologiske data, der er relevant at indsamle. TABEL 2.4: METEOROLOGISKE DATA Parameter: Frekvens i driftsperiode Frekvens i efterbehandlingsperiode Nedbørsmængde Dagligt Dagligt og månedsværdier Temperatur (døgnmin. /-max. Kl. 14.00) Dagligt Månedligt gennemsnit Fremherskende vindretning og styrke Dagligt Ikke relevant Fordampning (lysimeter etc.) Dagligt Dagligt og månedsværdier Luftfugtighed (kl. 14.00) Dagligt Månedligt gennemsnit 5.2 Deponeringsanlæg med yderligere reducerede krav Deponeringsanlæg, der ud fra en miljøkonsekvensvurdering har opnået yderligere reducerede krav, er undtaget fra at indsamle meteorologiske data i både driftsperioden og i efterbehandlingsperioden. 6. Monitering af grundvand I godkendelsen skal der fastsættes vilkår om, at der skal etableres minimum 3 moniteringsboringer, heraf én opstrøms og 2 nedstrøms for deponeringsanlægget. Moniteringsboringerne skal etableres så tæt ved deponeringsarealets afgrænsning som muligt. Godkendelsesmyndigheden skal forøge antallet af boringer, såfremt dette er begrundet i deponeringsanlæggets arealmæssige udstrækning og/eller som følge af resultaterne af de gennemførte hydrogeologiske undersøgelser. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 259

I godkendelsen skal endvidere fastsættes vilkår om, at pejling af vandstanden i boringer skal foretages før prøvetagning, samt vilkår om analyseparametre til grundvandskontrol. Som minimum skal der stilles vilkår om, at grundvandskontrollen foretages 4 gange årligt i deponeringsanlæggets drifts- og efterbehandlingsperiode. Vilkår om analyseparametre til grundvandskontrol ved et deponeringsanlæg fastsættes med udgangspunkt i såvel perkolatets forventede sammensætning og forureningsgrad som i grundvandskvaliteten i området. Ved valg af analyseparametre skal indgå en vurdering af stoffernes baggrundskoncentration samt mobilitet i grundvandszonen. I tabel 2.5 er angivet de analyseparametre for enheder for inert, mineralsk og blandet affald, der som minimum skal indgå i analyseprogrammet til grundvandskontrol. Ud fra kendskabet til de affaldstyper, som er optaget på et deponeringsanlægs positivlister for inert, mineralsk og blandet affald, jf. bilag 3, skal der i relevant omfang fastsættes vilkår om, at andre parametre, herunder tungmetaller end de i tabel 2.5 anførte, skal indgå i analyseprogrammet. TABEL 2.5: ANALYSEPARAMETRE, GRUNDVAND DEPONERINGSENHED PARAMETER INERT AFFALD MINERALSK AFFALD BLANDET ph X X X Ledningsevne X X X NVOC/DOC 1) X X X GC-FID-screening 2) X 3) X Ammonium-N X Klorid X X X Fluorid X X X Sulfat X X X Natrium X X Calcium X X 1) NVOC: Ikke-flygtigt, organisk kulstof. 2) GC-FID-screening: Screening ved gaschromatografi for indhold af ekstraherbare, organiske stoffer, herunder opløsningsmidler og olieprodukter. 3) GC-FID-screening kan udføres på jord. Hvad angår deponeringsenheder for farligt affald, skal analyseparametre fastsættes på baggrund af kendskabet til de affaldstyper, som optages på deponeringsanlæggets positivliste. Som minimum bør et analyseprogram for en deponeringsenhed for farligt affald indeholde de i tabel 2.5 angivne analyseparametre for deponeringsenheder for blandet affald. I miljøgodkendelsen skal der fastsættes vilkår om grænseværdier for, hvornår en signifikant ændring af grundvandets kvalitet anses for at være indtrådt. En signifikant ændring anses for at være indtrådt, hvis en analyse af en grundvandsprøve viser, at krav til grundvandskvaliteten ikke kan overholdes. 260 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Resultaterne af grundvandskontrollen skal vurderes ved hjælp af kontrolkort med faste kontrolregler og -niveauer for hver nedstrøms prøveudtagningsboring. På grundlag af kendskabet til lokale variationer i grundvandskvaliteten fastsættes kontrolniveauerne i godkendelsen. Hvis et deponeringsanlæg er placeret umiddelbart ud til kysten, skal der foretages en vurdering af, om ovennævnte krav til grundvandsmonitering skal suppleres med eller erstattes af vilkår om monitering af overfladevand. 6.1 Monitering af grundvand på deponeringsanlæg med indadrettet grundvandstryk På deponeringsanlæg eller deponeringsenhed, der er indrettet med indadrettet grundvandstryk på anlæggets eller enhedens membransystem, skal der foretages pejling af grundvandsstanden omkring deponeringsanlægget minimum én gang i kvartalet med henblik på at kontrollere, at grundvandstrykket til stadighed er indadrettet, jf. punkt 4.1. Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte vilkår om foranstaltninger til opretholdelse af det indadrettede grundvandstryk, hvis det ikke kan opretholdes naturligt. For så vidt angår deponeringsanlæg etableret med varigt, indadrettet grundvandstryk kan godkendelsesmyndigheden undlade at fastsætte vilkår om grundvandskontrol, hvis dette ikke vurderes at være nødvendigt. 7. Monitering af overfladeafstrømmende vand Godkendelsesmyndigheden skal fastsætte vilkår om, at der skal foretages kontrol med overfladeafstrømmende vand to steder, henholdsvis opstrøms og nedstrøms i forhold til deponeringsanlægget. Kontrollen, der omfatter vandets mængde og sammensætning, skal som minimum udføres hvert kvartal i deponeringsanlæggets driftsfase henholdsvis hvert halve år i efterbehandlingsfasen. Hvis tilsynsmyndigheden vurderer, at kontrollen af det overfladeafstrømmende vands mængde og sammensætning vil være lige så effektiv med længere mellemrum, kan frekvensen for deponeringsanlæggets kontrol reduceres. 8. Deponigas På deponeringsenheder for inert og mineralsk affald skal der ikke foretages monitering af deponigas. På deponeringsenheder for blandet affald samt på deponeringsenheder for farligt affald, hvor der er deponeret bionedbrydeligt affald, skal der i godkendelsen fastsættes vilkår om monitering af hvor meget deponigas, der dannes fra det deponerede bionedbrydelige affald. Monitering af deponigas skal foretages månedligt i driftsperioden henholdsvis hvert halve år i efterbehandlingsperioden og skal som minimum omfatte målinger af: Deponigassens indhold af CH4, CO2, O2, H2S og H2 Lufttryk. Hvis tilsynsmyndigheden vurderer, at kontrollen af potentielle gasarter og lufttryk vil være lige så effektiv med længere mellemrum, kan frekvensen for deponeringsanlæggets kontrol reduceres. Resultaterne fra gasmoniteringen skal indgå i deponeringsanlæggets årsrapport, jf. punkt 15. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 261

Tilsynsmyndigheden eller godkendelsesmyndigheden kan fastsætte vilkår om, at der kun skal moniteres for lufttryk samt deponigassens indhold af CH4, CO2 og O2, når det vurderes, at der ikke dannes eller kun dannes ubetydelige mængder deponigas på et deponeringsanlæg eller deponeringsenhed for blandet eller farligt affald. På deponeringsenheder for blandet affald og på deponeringsenheder for farligt affald med indhold af organiske, bionedbrydelige stoffer, skal der i godkendelsen fastsættes vilkår om passende foranstaltninger til at sikre, at den dannede deponigas håndteres miljømæssigt forsvarligt, det vil sige at deponigassen enten affakles eller brændes eller anvendes til produktion af el eller varme. Hvis der kun dannes små mængder deponigas, kan godkendelsesmyndigheden fastsætte vilkår om, at deponigassen kan behandles på anden måde. 9. Deponeringsanlæggets topografi (data om det deponerede affald) Til vurdering af deponeringsanlæggets topografi, skal der fastsættes vilkår om, at der i driftsperioden minimum én gang årligt foretages en opgørelse af det deponerede affald med krav til oplysninger om det samlede deponeringsareal, mængde og sammensætning af det deponerede affald, deponeringsmetoder, tidspunkt for og varighed af deponeringen samt beregning af deponeringsanlæggets samlede restkapacitet. I forbindelse med nedlukning skal der i efterbehandlingsperioden for deponeringsanlægget (enheden) som minimum én gang årligt kontrolleres for sætninger. Betydende sætninger registreres ved indmåling for skærpet opmærksomhed ved næste års kontrol. Såfremt sætninger blotlægger affald, danner lunker eller har betydning for afledning af overfladevand, udbedres de med uforurenet jord eller anden godkendt afdækningsmateriale jf. punkt 13.3. 10. Art og mængde af affald til deponering I miljøgodkendelsen skal der fastsættes vilkår om hvilke affaldsklasser, som deponeringsanlægget er godkendt til at modtage, og om den samlede affaldsmængde, som deponeringsanlægget er godkendt til at modtage, fordelt på de enkelte affaldsklasser. 11. Midlertidig oplagring af forbrændingsegnet affald I miljøgodkendelsen skal der fastsættes vilkår om, at der som en del af deponeringsanlæggets egenkontrolprogram, føres regelmæssige tilsyn med, at det midlertidigt oplagrede forbrændingsegnede affald ikke giver anledning til nedbrydning af den bionedbrydelige del af affaldet f.eks. ved gas- eller temperaturmålinger. I godkendelsen fastsættes vilkår, der sikrer, at der ikke sker en forøgelse af affaldets vandindhold som følge af, at der trænger nedbør eller overfladeafstrømmende vand ind i affaldet bl.a. ved at sikre en effektiv afledning af overfladeafstrømmende vand fra hele oplagringsområdet. 12. Midlertidig oplagring af metallisk kviksølv I miljøgodkendelsen skal der fastsættes vilkår om oplagring, beholdere, opsamlingsbassiner og oplagringssted, jf. nedenfor: 262 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

12.1 Oplagring I miljøgodkendelsen skal der fastsættes vilkår om, at metallisk kviksølv skal oplagres i beholdere adskilt fra andet affald. Beholderne skal oplagres således, at de let kan tages ud igen. Tilladelse kan gives til oplagring i op til 5 år fra modtagelsen af de enkelte beholdere, jf. 7. 12.2 Beholdere I miljøgodkendelsen skal der fastsættes vilkår om, at metallisk kviksølv skal oplagres i beholdere, der opfylder følgende krav: 1) Beholderne skal være korrosions- og stødsikre og svejsesømme skal undgås. 2) Beholderne skal være udført af materialer enten af kulstofstål (mindst ASTM A36) eller af rustfrit stål (AISI 304, 316L). 3) Beholderne skal være luft- og væsketætte. 4) Beholdernes yderside skal være modstandsdygtig over for oplagringsforholdene. 5) Beholdernes konstruktionstype skal kunne bestå den faldprøvning og de tæthedsprøvninger, der er beskrevet i kapitlerne 6.1.5.3 og 6.1.5.4 i FN s henstillinger om transport af farligt gods i manualen for test og kriterier. 6) Beholderne må højst være fyldt til 80 % af beholdernes volumen, så der er tilstrækkeligt tomrum til at sikre, at en eventuel væskeekspansion på grund af høje temperaturer hverken vil være årsag til lækager eller til permanent deformation af beholderen. 12.3 Opsamlingsbassiner I miljøgodkendelsen skal der fastsættes vilkår om, at beholdere med metallisk kviksølv skal oplagres i opsamlingsbassiner, der opfylder følgende krav: 1) Opsamlingsbassiner skal være beklædt, så de er fri for revner og huller. 2) Opsamlingsbassiner skal være uigennemtrængelige for metallisk kviksølv. 3) Opsamlingsbassiner skal have et indeslutningsvolumen, der er stort nok til den oplagrede mængde metallisk kviksølv. 12.4 Oplagringssted I miljøgodkendelsen skal der fastsættes vilkår om, at oplagringsstedet skal opfylde følgende krav: 1) Oplagringsstedet skal være forsynet med tekniske eller naturlige barrierer, som er tilstrækkelige til at beskytte miljøet mod kviksølvudslip. 2) Oplagringsstedet skal have et indeslutningsvolumen, som er stort nok til den oplagrede mængde metallisk kviksølv. 3) Oplagringsstedets gulve skal være dækket af kviksølvbestandige forseglingsmidler, og gulvene skal have en hældning mod et opsamlingskar, så det sikres, at et eventuelt kviksølvudslip fra en af beholderne vil blive opsamlet. 4) Oplagringsstedet skal være udstyret med et brandbeskyttelsessystem. 13. Indberetningspligt ved driftsuheld I miljøgodkendelsen af alle affaldsklasser af deponeringsanlæg skal der fastsættes vilkår om, indberetning af enhver signifikant, negativ påvirkning af miljøet til tilsynsmyndigheden. 14. Nedlukning I miljøgodkendelsen skal der fastsættes vilkår om, at der ved nedlukningen, herunder slutafdækningen af et deponeringsanlæg skal tages udgangspunkt i, at anlægget skal kunne overgå fra aktiv til passiv tilstand hurtigst muligt. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 263

I godkendelsen skal der fastsættes vilkår om, at nedlukningen skal foretages løbende, herunder at den enkelte deponeringsenhed slutafdækkes i takt med, at deponeringen når op i den planlagte terrænudformning. Tilsvarende kan der stilles krav om, at de celler, som en deponeringsenhed er opdelt i, skal slutafdækkes i takt med, at cellerne når den planlagte terrænudformning. 14.1 Slutafdækning på deponeringsenheder, der støder op mod fremtidige deponeringsenheder I tilfælde, hvor en deponeringsenhed, der skal nedlukkes, støder direkte op mod en eller flere fremtidige deponeringsenheder, kan det accepteres, at der kun foretages en delvis slutafdækning af de dele af deponeringsenheden, der vil blive direkte påvirket af anlægget fra den fremtidige deponeringsenhed. Den delvise slutafdækning skal bl.a. medvirke til en midlertidig, effektiv sikring mod, at mennesker eller dyr kommer i kontakt med affaldet. Ved etableringen af den nye deponeringsenhed skal der stilles vilkår om foranstaltninger, herunder udlægning af et passende, lavpermeabel afdækningslag over affaldet på den nedlukkede deponeringsenhed til sikring af, at afledningen af perkolat sker til den nye deponeringsenheds perkolatopsamlingssystem. 14.2 Godkendelsespligtige aktiviteter på deponeringsanlæg, der skal nedlukkes På deponeringsenheder, der skal nedlukkes og hvor der foregår eller ansøges om andre godkendelsespligtige aktiviteter, kan disse aktiviteter tillades i en tidsbegrænset del af efterbehandlingsperioden under forudsætning af, at den nedlukkede deponeringsenheds perkolatopsamlingssystem vurderes at fungere tilstrækkeligt effektivt. Fastsættelse af vilkår for disse aktiviteter skal ske under hensyn til eventuelle standardvilkår for aktiviteten iht. godkendelsesbekendtgørelsen og således,, at efterbehandlingsperioden for deponeringsenheden ikke forlænges. Slutafdækningen på det godkendte delområde for aktiviteten skal i givet fald gennemføres i to faser. Som første fase skal der etableres en afdækning af det deponerede affald, der effektivt sikrer kontakt med affaldet. Den resterende del af slutafdækningen skal etableres umiddelbart efter, at aktiviteterne er ophørt og i overensstemmelse med godkendelsens vilkår. 14.3 Vilkår om slutafdækning Vilkårene om nedlukning skal fastsættes under hensyn til arealernes senere anvendelse og kommuneplanlægningen. For så vidt angår arealer, der skal anvendes til dyrkningsformål, skal vilkår fastsættes i overensstemmelse med»efterbehandling af arealer anvendt til affaldsdeponering og råstofindvinding med henblik på fremtidig dyrkningsmæssig udnyttelse«, jf. Landbrugsministeriets retningslinjer. Der fastsættes vilkår om, at slutafdækningslaget i dette tilfælde som minimum skal være 1,0 meter tykt. Hvis det fremtidige areal skal anvendes til andet end dyrkningsformål, skal slutafdækningen sikre, at affaldet efter etablering af slutafdækningen ikke afdækkes ved sætninger, erosion, slid eller andre mekanismer, som f.eks. opfrysning af affaldet. Specielt skal slutafdækningen forhindre enhver skadelig påvirkning af mennesker på arealer, der efterfølgende skal anvendes til følsom anvendelse dvs. bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads. Følgende krav er gældende for arealer, der efterfølgende skal anvendes til andet end dyrkningsmæssige formål uanset, om der er tale om følsom anvendelse eller ej: 264 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Den samlede slutafdækning skal være minimum 1,0 m tyk og skal etableres, så regnvand kan infiltrere gennem slutafdækningen. Slutafdækningen skal udføres med minimum 0,5 m uforurenet jord øverst og kan udføres med op til 0,5 m uforurenet jord eller kategori 2 jord nederst. Ved forurenet jord forstås jord, der er kategoriseret i kategori 1 samt jord, der må flyttes uden, at det skal anmeldes, jf. bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord. Kategorisering af jord fremgår af samme bekendtgørelse. Såfremt affaldet er af en sådan karakter, at opfrysning af affald ikke kan forekomme, kan den samlede tykkelse af slutafdækningen reduceres til 0,5 m uforurenet jord. I de tilfælde, hvor den forurenede jord ikke er følsom, kan den uforurenede jord erstattes med egnede materialer, der lever op til gældende jordkvalitetskrav. Ved etablering af slutafdækning på enheder for inert eller mineralsk affald, kan det tillades, at slutafdækningen etableres med uforurenet jord eller andre egnede materialer med TOC-indhold på mere end 3 % for inert affald og mere end 5 % for mineralsk affald. 14.4 Tæt eller lavpermeabel slutafdækning Der kan ikke fastsættes vilkår om etablering af en lavpermeabel slutafdækning på en deponeringsenhed for inert affald, hvor der er etableret membran- og perkolatopsamlingssystem. Der kan kun fastsættes vilkår om en tæt, impermeabel slutafdækning på deponeringsenheder for mineralsk, blandet og farligt affald. På baggrund af en konkret vurdering kan der fastsættes vilkår om, etablering af en tæt eller lavpermeabel slutafdækning enten på nedlukningstidspunktet eller på det tidspunkt, hvor de aktive miljøbeskyttende systemer ikke længere vurderes at fungere optimalt, eventuelt som del af vilkår for en godkendelsespligtig aktivitet på den nedlukkede deponeringsenhed. På baggrund af en konkret vurdering kan der fastsættes vilkår om en tæt, impermeabel slutafdækning på deponeringsenheder for mineralsk, blandet og farligt affald, der er etableret med membran- og perkolatopsamlingssystem. Det er en betingelse for vilkåret, at det kan sandsynliggøres, at affaldstyperne vil kunne genanvendes eller på anden måde nyttiggøres inden for en periode på 5 år. Af vilkåret skal det fremgå, at hvis affaldet ikke vil kunne genanvendes eller på anden måde nyttiggøres efter udløbet af den nævnte periode, skal affaldet deponeres efter reglerne i denne bekendtgørelse. 15. Efterbehandling I godkendelsen skal der stilles vilkår om, at vedligeholdelse, overvågning og kontrol med deponeringsanlæggets miljøbeskyttende systemer, jf. punkterne 4, 6, 7, 8 og 9 skal fortsætte, så længe deponeringsanlægget vurderes at udgøre en fare for omgivelserne. Når efterbehandlingen af et deponeringsanlæg eller deponeringsenhed kan anses for afsluttet, skal tilsynsmyndigheden træffe afgørelse om, at efterbehandlingen af deponeringsanlægget eller deponeringsenheden kan afsluttes, og at anlægget eller enheden, og at anlægget eller enheden kan overgå til passiv tilstand, jf. 31. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 265

16. Årsrapportering Der skal fastsættes vilkår om en årlig rapport med samtlige kontrol- og overvågningsresultater. I årsrapporten skal samtlige udførte kontroller være kommenterede og vurderede i forhold til deponeringsanlæggets miljøgodkendelse og belastningen af miljøet fra driften af anlægget. Årsrapporten skal som minimum og i det omfang, at der er fastsat vilkår i miljøgodkendelsen herom, indeholde følgende data: a) Indvejede affaldsmængder fordelt på de enkelte affaldsklasser. b) Resultater af udvaskningstests for affaldstyper, der deponeres. c) Oversigt over afviste affaldslæs, samt baggrund for afvisning. d) Opfyldningstakt og forventet restkapacitet af såvel igangværende enheder som det samlede godkendte anlæg. e) Perkolatkvalitet og -kvantitet for hver enkelt deponeringsenhed samt samlet for hele deponeringsanlægget. Endvidere skal der være en opgørelse over mængden af eventuelt recirkuleret perkolat, samt hvortil perkolatet er endeligt bortskaffet med angivelse af bortledt stofmængde i kg/år af registrerede parametre. f) Meteorologiske data. g) Resultater af grundvandskontrolprogram. h) Resultater af overfladevandskontrolprogram. i) Resultater af udførte støjmålinger eller beregninger. j) Resultater fra gasmonitering, samt el eller varmeproduktion. k) Eventuel afhjælpning af gener i form af lugt, støv, skadedyr m.m. l) Deponeringsanlæggets topografi. m) Eventuelt indkomne klager over anlæggets drift. n) Indtrufne nødsituationer, hvor nødprocedurer eller beredskabsplan har været bragt i anvendelse. o) Opgørelse over anlæggets samlede sikkerhedsstillelse fordelt på affaldsklasser set i forhold til de oprindelige forudsætninger, samt dokumentation for sikkerhedsstillelsen. p) Oplysninger om resultater af kontrol med afstrømmende overfladevand til drængrøfter, vandløb eller søer. Når nedlukningen er afsluttet, skal årsrapporten som hovedregel kun indeholde oplysninger som nævnt i litra e-h samt j, l og n. 266 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Bilag 3 Grundlæggende karakterisering af affald 1. Positivlister Før en affaldstype kan modtages til deponering på et deponeringsanlæg, skal den pågældende affaldstype være optaget på det pågældende deponeringsanlægs positivliste. Kun affald der er deponeringsegnet må deponeres. En positivliste skal være specifik for hver af følgende 4 affaldsklasser på et deponeringsanlæg: Deponeringsenheder for inert affald Deponeringsenheder for mineralsk affald Deponeringsenheder for blandet affald Deponeringsenheder for farligt affald. Der ikke må deponeres affald, som ikke har været underkastet forbehandling herunder sortering med mindre, at en forbehandling ikke vil nedbringe mængden af affaldet eller farerne for menneskers sundhed eller miljøet. 2. Grundlæggende karakterisering 2.1 Generelle krav Formålet med en grundlæggende karakterisering er: 1) At tilvejebringe grundlæggende information om affaldet: affaldstype, oprindelse, sammensætning, konsistens, udvaskningsegenskaber samt andre karakteristiske egenskaber. 2) At tilvejebringe information, som er afgørende for forståelsen af affaldets opførsel ved deponering og for vurderingen af behandlingsmuligheder, jf. 56 i bekendtgørelsen om affald. 3) At muliggøre en vurdering af affaldet i forhold til fastsatte grænseværdier for indhold og udvaskning af forurenende stoffer. 4) At identificere kritiske nøgleparametre til brug ved overensstemmelsestestningen. herunder: 5) At tilvejebringe et grundlag for fastsættelse af omfanget af testningen, og 6) At tilvejebringe et grundlag for at vurdere mulighederne for at forenkle overensstemmelsestestningen gennem en reduktion i antallet af de komponenter, der skal indgå i testen for affald, der produceres regelmæssigt. 2.2 Obligatoriske oplysninger i den grundlæggende karakterisering 1) Oplysninger om affaldets kilde og oprindelse. 2) Oplysninger om den proces, hvor affaldet er frembragt herunder beskrivelse og karakterisering af råmaterialer og produkter. 3) Beskrivelse af den forbehandling, der er anvendt eller en beskrivelse af, hvorfor en behandling ikke anses for nødvendig. 4) Oplysninger om affaldets sammensætning. 5) Oplysninger om affaldets udvaskningsegenskaber for henholdvis inert og farligt affald og for mineralsk affald, når det deponeres sammen med farligt affald. Udvaskningstestning af affaldet skal følge retningslinjerne for karakteriseringstestning beskrevet i bilag 6. 6) Oplysninger om affaldets lugt, farve og fysiske form. 7) Oplysninger om affaldets EAK-kode i listen over affald i bilag 2 i bekendtgørelse om affald. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 267

8) For så vidt angår spejlindgange for farligt affald, skal der være oplysninger om det pågældende affalds farlige egenskaber. 9) Oplysninger som viser, at affaldet ikke er omfattet af forbud mod deponering, jf. 56 i bekendtgørelsen om affald. 10) Hvilken affaldsklasse affaldet tilhører. 11) Beskrivelse af særlige sikkerhedsforanstaltninger, som skal træffes på deponeringsanlægget, hvis der er behov herfor. 12) Vurdering af om affaldet eller dele heraf kan genanvendes eller nyttiggøres på anden måde. 13) Oplysninger om affaldets fysiske stabilitet og bæreevne for så vidt angår farligt affald. 2.3 Affald der ikke kræver testning Hvad angår ovennævnte punkt 4 om oplysninger om affaldets sammensætning og punkt 5 om oplysninger om affaldets udvaskningsegenskaber, kan disse udelades i følgende tilfælde: Hvis der ikke er krav om gennemførelse af testning i forbindelse med den grundlæggende karakterisering f.eks. affald der er godkendt til deponering på en deponeringsenhed for blandet affald. Hvis affaldstypen er optaget på en af Miljøstyrelsen oprettet national liste, hvor der ikke kræves gennemført testning i forbindelse med den grundlæggende karakterisering. Når alle de oplysninger, der kræves til den grundlæggende karakterisering, allerede foreligger. Når der er tale om bestemte affaldstyper, for hvilke testning ikke er praktisk mulig eller for hvilke, der ikke foreligger relevante testmetoder og modtagelseskriterier. 2.4 Affald der skal testes Af bilag 6 fremgår det, hvilke tests og analyser, der skal udføres i forbindelse med grundlæggende karakteriseringstestning og overensstemmelsestestning. Det er affaldsproducentens ansvar at sikre, at potentielt miljøskadelige stoffer, som ikke indgår i de beskrevne analyseprogrammer medtages ved den grundlæggende karakteriseringstestning. På baggrund af resultaterne af den grundlæggende karakteriseringstestning træffer tilsynsmyndigheden beslutning om, i hvilket omfang de potentielt skadelige stoffer skal inddrages i overensstemmelsestestningen af affald, der produceres regelmæssigt. 2.5 Grænseværdier for den grundlæggende karakterisering Der er i tabellerne 3.1, 3.5, 3.7 og 3.8 angivet grænseværdier for faststofindhold af organiske stoffer m.v. i affald, som ønskes optaget på en positivliste for de enkelte klasser af deponeringsanlæg eller deponeringsenheder. Tabellerne omfatter desuden krav til ph samt krav om fastsættelse af syreneutraliseringskapacitet. I tabellerne 3.2, 3.3, 3.4, 3.6, 3.9, 3.10, 3.11 og 3.12 er der angivet en række grænseværdier for stofudvaskning for affald, som ønskes optaget på positivlisterne for de forskellige affaldsklasser af deponeringsanlæg eller deponeringsenheder. Grænseværdierne er angivet som udvaskede stofmængder ved L/S = 2 l/kg og L/S = 10 l/kg ved enten kolonne- eller batchudvaskningstests, samt som stofkoncentrationer for C0, som her svarer til fraktionen L/S = 0 0,1 l/kg fra en kolonneudvaskningstest. Der er ikke fastsat grænseværdier for blandet affald. Der er alene fastsat grænseværdier for mineralsk affald, når der tillades deponeret farligt affald på deponeringsenheder for mineralsk affald jf. punkt 6.5. 268 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

2.5.1 Vurdering af grænseværdier ved udvaskningstest De udvaskningstests, som indgår i den grundlæggende karakteriseringstestning, og til hvilke der er knyttet grænseværdier, udføres som kolonnetests og/eller batchudvaskningstests, jf. bilag 6. Ved karakteriseringstestningen skal resultaterne af kolonne udvaskningstesten overholde alle tre sæt grænseværdier. Grænseværdierne skal altid overholdes ved L/S = 0-0,1 l/kg (C0) og L/S = 10 l/kg. Hvis grænseværdien er overholdt ved L/S = 10 l/kg, men ikke ved L/S = 2 l/kg, afgør tilsynsmyndigheden om det pågældende affald alligevel kan deponeres. Hvis det ved testningen i forbindelse med den grundlæggende karakteriseringstestning viser sig at være væsentlige uoverensstemmelser mellem resultaterne af kolonneudvaskningstesten og batchudvaskningstesten, vil det være resultatet af kolonneudvaskningstesten, som vil være gældende i relation til sammenligning med de opstillede grænseværdier. Hvis dette er tilfældet, skal kolonneudvaskningstesten anvendes ved den efterfølgende overensstemmelsestestning dog således, at det kun er nødvendigt at opsamle og analysere én eluatfraktion, nemlig fraktionen 0 2 l/kg. Dette gælder dog ikke, når resultaterne fra både kolonneudvaskningstesten og batchtesten ligger mere end en faktor 5 lavere end grænseværdien. 3. Særregler for klassificering i anlægsklasser 3.1 Kystnære deponeringsanlæg beliggende mere end 2 km fra et overfladevandområde Såfremt det ud fra kendskabet til lokale hydrogeologiske forhold kan godtgøres, at der ikke sker en direkte transport af perkolatpåvirket grundvand over en større afstand end 2 km mellem et deponeringsanlæg og et overfladevandområde, skal et kystnært deponeringsanlæg, der er beliggende mere end 2 km fra et overfladevandområde, ikke klassificeres i anlægsklasser på baggrund af beregning af en anlægsfaktor. Det pågældende deponeringsanlæg skal derimod klassificeres som tilhørende anlægsklasse IA1 for anlæg til deponering af inert affald, anlægsklasse MA1 for anlæg til deponering af mineralsk affald eller anlægsklasse FA1 for anlæg til deponering af farligt affald. 3.2 Jord Jord kan deponeres uden krav til testning af udvaskningsegenskaber. Jord vil kunne deponeres på deponeringsanlæg eller deponeringsenheder, der er klassificeret og har godkendelse til modtagelse af blandet affald eller mineralsk affald i Klasse MA0, MA1 eller MA2. 3.3 Havbundsmaterialer Alle deponeringsanlæg for havbundsmaterialer skal klassificeres som tilhørende anlægsklasse MA1. 3.4 Deponeringsanlæg med indadrettet grundvandsvandtryk Kystnære deponeringsanlæg, som er indrettet med indadrettet grundvandstryk, skal klassificeres som tilhørende anlægsklasse IA1 for anlæg til deponering af inert affald, anlægsklasse MA1 for anlæg til deponering af mineralsk affald eller anlægsklasse FA1 for anlæg til deponering af farligt affald. 3.5 Deponeringsanlæg uden membran og perkolatopsamling Kystnære deponeringsanlæg, som er indrettet uden membran og perkolatopsamling, skal klassificeres som tilhørende anlægsklasse IA1 for anlæg til deponering af inert affald, anlægsklasse MA1 for anlæg til deponering af mineralsk affald eller anlægsklasse FA1 for anlæg til deponering af farligt affald. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 269

4. Beregning af anlægsfaktoren for kystnære anlæg Deponeringsanlægget skal til brug for klassificeringen i anlægsklasser indsende følgende oplysninger til beregning af anlægsfaktoren: Oplysninger om anlæggets beliggenhed. Det aktuelle deponeringsareal (DA) i m 2 for deponeringsenheder der er nedlukket efter den 1. juli 2001 samt deponeringsenheder i drift, fordelt på affaldsklasser. Kystnære deponeringsanlæg eller deponeringsenheder, der ønskes godkendt til deponering af inert, mineralsk eller farligt affald, klassificeres i henhold til den beregnede anlægsfaktor. Anlægsfaktoren (AF) beregnes af følgende ligning: hvor: AF = (DA x FKi) / (SA x Aktuel fortynding) DA: Det aktuelle deponeringsareal i m 2, for både deponeringsenheder der er nedlukket efter den 16. juli 2001 samt enheder i drift. FKi: Minimumsfortyndningen i overfladevandområdet, jf. tabel 3.13. SA: Standardareal anvendt ved beregning af grænseværdier = 10.000 m 2. Aktuel fortynding: Fortyndingskapaciteten 5 % minimumsfortynding i det marine vandområde ved deponeringsanlægget udtrykt i antal gange. Anlægsfaktoren bestemmes ved brug af beregningsværktøj på Miljøstyrelsens hjemmeside, som kan nås via følgende link: http://www2. mst.dk/fortynding/ Beregningsværktøjet kan ikke anvendes for områder, hvor der er etableret indfatning, befæstningsværker og lignende, og hvor der som følge heraf ikke er en egentlig brændingszone. I stedet beregnes anlægsfaktoren ud fra de specifikke fortyndingsforhold på lokaliteten. 5. Deponeringsenheder for inert affald På en positivliste for en deponeringsenhed for inert affald må der kun optages affaldstyper, som er omfattet af definitionen af inert affald. Inert affald skal opfylde de krav til faststofindhold og udvaskning, som er beskrevet i dette punkt, jf. dog punkt 9, hvor der er angivet retningslinjer for, hvornår der kan tillades indtil 3 gange højere grænseværdier for bestemte parametre. 5.1 Krav til faststofindhold af organiske stoffer i inert affald En affaldstype, der optages på en positivliste for et deponeringsanlæg for inert affald, skal opfylde de i tabel 3.1 angivne krav til affaldets faststofindhold af organiske stoffer. 270 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

TABEL 3.1 GRÆNSEVÆRDI FOR FASTSTOFINDHOLD AF ORGANISKE STOFFER I INERT AFFALD. Parameter TOC (Total organisk kulstof) 3 % 1) Grænseværdi (i mg/kg TS) BTEX (Benzen, toluen, ethylbenzen og xylener) 6, heraf benzen max. 1,5 PCB (Polyklorerede bifenyler) 2) 1 Sum af kulbrinter (C6 C40) 150 PAH (Polycykliske aromatiske kulbrinter) 3) 4 Naphthalen 0,5 1) Evt. højere værdi for lettere forurenet jord kan tillades forudsat at udvaskningen af DOC overholder en grænseværdi på 140 mg/kg for ikke-kystnære deponeringsanlæg hhv. 500 mg/kg ved kystnære deponeringsanlæg ved L/S = 10 l/kg enten ved jordens egen ph eller ved en ph-værdi på mellem 7,5 og 8. Hvis det kan påvises, at en del af det målte TOC-indhold udgøres af elementært kulstof, vil denne del kunne fratrækkes, jf. bilag 6, punkt 3.2. 2) Sum af 7 congenerer multipliceret i udgangspunktet med en faktor 5. De 7 congenerer, som skal indgå i summen, er: PCB nr. 28, PCB nr. 52, PCB nr. 101, PCB nr. 118, PCB nr. 138, PCB nr. 153 og PCB nr. 180, jf. bilag 6, punkt 3.3. 3) Sum af indhold af følgende enkeltstoffer: Fluoranthen, benz(b+j+k)fluoranthen, benz(a)pyren, dibenz(a,h)anthracen og indeno(1,2,3-c,d)pyren, jf. bilag 6, punkt 3.3. Omfanget af testning og analyser fremgår af bilag 6 og 7. 5.2 Klassificering af deponeringsanlæg for inert affald Klassificering af deponeringsanlæg for inert affald sker ud fra de følgende kriterier: Klasse IA0: Ikke kystnært placerede anlæg, jf. tabel 3.2. Klasse IA1: Kystnært placerede anlæg, hvor anlægsfaktor 0,5, hvor udvaskningskravene svarer til grænseværdierne i EU-Rådsbeslutningen, jf. tabel 3.3, og hvor 5 % minimumsfortyndingen i overfladevandområdet er 60 gange for et samlet deponeringsareal på 10.000 m 2, jf. tabel 3.13. Klasse IA2: Kystnært placerede anlæg, hvor 0,5 < anlægsfaktor 1,0, med udvaskningskrav, der er moderat skærpede krav i forhold til grænseværdier i EU-Rådsbeslutningen, jf. tabel 3.4, og hvor 5 % minimumsfortyndingen i overfladevandområdet er 30 gange for et samlet deponeringsareal på 10.000 m 2, jf. tabel 3.13. I Tabellerne 3.2 3.4 er angivet grænseværdier for stofudvaskning for hver af de tre klasser af deponeringsenheder for inert affald. Omfanget af testning og analyser fremgår af bilag 6 og 7. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 271

TABEL 3.2 GRÆNSEVÆRDIER FOR UDVASKNING FRA AFFALD TIL DEPONERING PÅ IKKE KYSTNÆRE DEPONE- RINGSANLÆG FOR INERT AFFALD I KLASSE IA0. Stof/Parameter Grænseværdi, L/S = 2 l/kg 1) (mg/kg TS) Grænseværdi, L/S = 10 l/kg 1) (mg/kg TS) Sporelementer/metaller Arsen (As) 0,10 0,50 0,060 Barium (Ba) 7,0 20 4,0 Cadmium (Cd) 0,030 0,040 0,020 Krom total (Cr) 0,20 0,50 0,10 Kobber (Cu) 0,90 2,0 0,60 Kviksølv (Hg) 0,0030 0,010 0,0020 Molybdæn (Mo) 0,30 0,50 0,20 Nikkel (Ni) 0,20 0,40 0,12 Bly (Pb) 0,20 0,50 0,15 Antimon (Sb) 0,020 0,060 0,010 Selen (Se) 0,060 0,10 0,040 Zink (Zn) 2,0 4,0 1,20 Salte, phenolindex og DOC Klorid (Cl) 550 800 460 Fluorid (F) 4,0 10 2,5 Sulfat (SO4) 560 1.000 1.500 Phenolindex 0,50 1,0 0,30 DOC 50 140 30 Grænseværdi for C 0 1) (mg/l) 1) Grænseværdier angivet med»fed«og»kursiv«skrifttype er sammenfaldende med grænseværdierne for deponering af inert affald i EU-Rådsbeslutningen (2003/33/EF). TABEL 3.3 GRÆNSEVÆRDIER FOR UDVASKNING FRA AFFALD TIL DEPONERING PÅ KYSTNÆRE DEPONERINGS- ANLÆG FOR INERT AFFALD I KLASSE IA1 - DVS. MED»ANLÆGSFAKTOR 0,5«. Stof/Parameter Grænseværdi, L/S = 2 l/ kg 1) (mg/kg TS) Sporelementer/metaller Grænseværdi, L/S = 10 l/ kg 1) (mg/kg TS) Arsen (As) 0,10 0,50 0,060 Barium (Ba) 7,0 20 4,0 Cadmium (Cd) 0,030 0,040 0,020 Krom total (Cr) 0,20 0,50 0,10 Kobber (Cu) 0,90 2,0 0,60 Kviksølv (Hg) 0,0030 0,010 0,0020 Molybdæn (Mo) 0,30 0,50 0,20 Nikkel (Ni) 0,20 0,40 0,12 Bly (Pb) 0,20 0,50 0,15 Antimon (Sb) 0,020 0,060 0,10 Selen (Se) 0,060 0,10 0,040 Zink (Zn) 2,0 4,0 1,20 Grænseværdi for C 0 1) (mg/l) 272 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Salte, phenolindex og DOC Klorid (Cl) 550 800 460 Fluorid (F) 4,0 10 2,50 Sulfat (SO4) 560 2) 1.000 2) 1.500 Phenolindex 0,50 1,0 0,30 DOC 3) 240 500 160 1) Grænseværdier angivet med»fed«og»kursiv«skrifttype er sammenfaldende med grænseværdierne for deponering af inert affald i EU-Rådsbeslutningen (2003/33/EF). 2) Hvis affaldet ikke opfylder disse værdier for sulfat, kan det stadig anses for at opfylde modtagelseskriterierne, hvis udvaskningen ikke overskrider nogle af følgende værdier: 1.500 mg/l som C0 ved L/S = 0,1 l/kg og 6.000 mg/kg ved L/S = 10 l/kg. Det er nødvendigt at anvende en kolonneudvaskningstest for at bestemme grænseværdien ved L/S = 0,1 l/kg ved initial ligevægt, hvorimod værdien ved L/S = 10 l/kg kan bestemmes enten ved en batchudvaskningstest eller ved en kolonneudvaskningstest under forhold, der nærmer sig lokal ligevægtstilstand. 3) Hvis affaldet ikke opfylder disse værdier for opløst organisk kulstof (DOC) i testen uden styring af ph, kan det som alternativ testes ved L/S = 10 l/kg og en fastholdt ph-værdi på mellem 7,5 og 8,0. Affaldet kan anses for at opfylde modtagelseskriterierne for DOC, hvis resultatet af denne test ikke overstiger 500 mg/kg. TABEL 3.4 GRÆNSEVÆRDIER FOR UDVASKNING FRA AFFALD TIL DEPONERING PÅ KYSTNÆRE DEPONERINGS- ANLÆG FOR INERT AFFALD I KLASSE IA2 - DVS. MED»0,5 ANLÆGSFAKTOR 1,0«. Stof/Parameter Grænseværdi, L/S = 2 l/ kg 1) (mg/kg TS) Grænseværdi, L/S = 10 l/ kg 1) (mg/kg TS) Sporelementer/metaller Arsen (As) 0,10 0,50 0,060 Barium (Ba) 4,0 12 2,50 Cadmium (Cd) 0,030 0,040 0,020 Krom total (Cr) 0,20 0,50 0,10 Kobber (Cu) 0,90 2,0 0,60 Kviksølv (Hg) 0,0030 0,010 0,0020 Molybdæn (Mo) 0,30 0,50 0,20 Nikkel (Ni) 0,20 0,40 0,12 Bly (Pb) 0,20 0,50 0,15 Antimon (Sb) 0,020 0,060 0,10 Selen (Se) 0,060 0,10 0,040 Zink (Zn) 2,0 4,0 1,20 Salte, phenolindex og DOC Klorid (Cl) 550 800 460 Fluorid (F) 4,0 10 2,50 Sulfat (SO4) 560 2) 1.000 2) 1.500 Phenolindex 0,50 1,0 0,30 DOC 3) 240 500 160 Grænseværdi for C 0 1) (mg/l) 1) Grænseværdier angivet med»fed«og»kursiv«skrifttype er sammenfaldende med grænseværdierne for deponering af inert affald i EU-Rådsbeslutningen (2003/33/EF). 2) Hvis affaldet ikke opfylder disse værdier for sulfat, kan det stadig anses for at opfylde modtagelseskriterierne, hvis udvaskningen ikke overskrider nogle af følgende værdier: 1.500 mg/l som C0 ved L/S = 0,1 l/kg og 6.000 mg/kg ved L/S = 10 l/kg. Det er nødvendigt at anvende en kolonneudvaskningstest for at bestemme grænseværdien ved L/S = 0,1 l/kg ved initial ligevægt, hvorimod værdien ved L/S = 10 l/kg kan bestemmes enten ved en batchudvaskningstest eller ved en kolonneudvaskningstest under forhold, der nærmer sig lokal ligevægtstilstand. 3) Hvis affaldet ikke opfylder disse værdier for opløst organisk kulstof (DOC) i testen uden styring af ph, kan det som alternativ testes ved L/S = 10 l/kg og en fastholdt ph-værdi på mellem 7,5 og 8,0. Affaldet kan anses for at opfylde modtagelseskriterierne for DOC, hvis resultatet af denne test ikke overstiger 500 mg/kg. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 273

6. Deponeringsenheder for mineralsk affald På en positivliste for deponeringsanlæg eller deponeringsenheder for mineralsk affald må der som hovedregel kun optages affaldstyper, som er omfattet af definitionen af mineralsk affald. Ud fra en konkret vurdering kan der optages affaldstyper, som efterlever de i punkt 5 angivne kriterier for deponering af inert affald, på en positivliste for et deponeringsanlæg eller en deponeringsenhed for mineralsk affald. Der er ikke fastsat grænseværdier for deponeringsanlæg for mineralsk affald. Der er alene fastsat grænseværdier, når der tillades deponering af farligt affald på deponeringsenheder for mineralsk affald tilhørende klasse MA1. 6.1 Klassificering af deponeringsanlæg for mineralsk affald Klassificering af deponeringsanlæg for mineralsk affald sker ud fra de følgende kriterier: Klasse MA0: Ikke kystnært placerede anlæg. Klasse MA1: Kystnært placerede anlæg, hvor anlægsfaktor 0,4, og hvor minimumsfortyndingen i overfladevandsområdet er 250 gange for et samlet deponeringsareal på 10.000 m 2, jf. tabel 3.13. Klasse MA2: Kystnært placerede anlæg, hvor 0,4 < anlægsfaktor 1,0, og hvor minimumsfortyndingen i det marine vandområde er 100 gange for et deponeringsareal på 10.000 m 2, jf. tabel 3.13. 6.2 Deponering af gipsaffald på deponeringsanlæg for mineralsk affald Gipsaffald, der ikke er klassificeret som farligt affald og efterlever definitionen på mineralsk affald -, må kun optages på en positivliste for deponeringsanlæg eller deponeringsenheder for mineralsk affald. Hvis gipsaffaldet deponeres sammen med andet mineralsk affald, skal det dokumenteres, at det mineralske affald overholder grænseværdien for DOC i tabel 3.6. 6.3 Deponering af asbestaffald på deponeringsanlæg for mineralsk affald Asbestholdige byggematerialer og andet asbestaffald, der er deponeringsegnet og opfylder de nedenfor angivne krav, kan optages på en positivliste for et deponeringsanlæg eller en deponeringsenhed for mineralsk affald i klasse MA0, MA1 eller MA2 uden krav til testning af faststofindhold og udvaskningsegenskaber, jf. punkterne 6.1 og 6.2. Asbestaffaldet skal deponeres i en særskilt celle eller en særskilt deponeringsenhed på et deponeringsanlæg for mineralsk affald. Et deponeringsanlæg, der ønsker at deponere asbestaffald, skal endvidere opfylde følgende krav: 1) Affaldet må ikke indeholde andre farlige stoffer end bundet asbest og asbestfibre, der er bundet af et bindemiddel eller indpakket i plast. 2) For at undgå spredning af fibre skal der samme dag, som der er blevet deponeret asbestholdigt affald, foretages overdækning af asbestaffaldet med et hensigtsmæssigt materiale enten jord eller andet mineralsk affald med tilsvarende egenskaber. Afdækningen skal have en lagtykkelse på minimum 0,2 meter. 274 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

3) Hvis asbestaffaldet ikke er indpakket i plast, skal affaldet befugtes regelmæssigt, i sommer perioden og i regnfattige perioder er det dagligt. 4) Det er ikke tilladt at foretage kompaktering af deponeret asbestholdigt affald, ligesom al unødvendig færdsel med køretøjer på området, hvor der er deponeret asbestaffald, skal undgås. 5) For at undgå risiko for spredning af asbestholdige fibre skal der, hurtigst muligt efter deponeringen af asbestaffald er ophørt, etableres en slutafdækning på deponeringsenheden i overensstemmelse med retningslinjerne i bilag 2, punkt 14. 6) Efter slutafdækningen af en deponeringsenhed, hvor der er deponeret asbestholdigt affald, skal deponeringsanlæggets driftsansvarlige indsende en oversigtsplan til tilsynsmyndigheden med angivelse af, hvor asbestaffaldet er beliggende. 7) Efter nedlukningen af en deponeringsenhed, hvor der er deponeret asbestholdigt affald, skal der træffes foranstaltninger, der sikrer, at der ikke udføres anlægsarbejder eller boring af huller på området, som kan give anledning til frigivelse af asbestfibre. 8) Efter nedlukningen af en deponeringsenhed, hvor der er deponeret asbestholdigt affald, skal der træffes passende foranstaltninger f.eks. i form af indhegning for at begrænse eventuel udnyttelse af eller adgang til arealet med henblik på at undgå, at mennesker eller dyr kommer i kontakt med affaldet. 6.4 Deponering af ikke-farligt PCB-holdigt affald på deponeringsanlæg for mineralsk affald PCB-holdigt ikke-farligt affald (d.v.s. med et forureningsindhold under 50 mg PCB/kg TS) med et indhold af total organisk kulstof på maksimalt 5 % kan tillades deponeret i særskilte celler på et deponeringsanlæg for mineralsk affald. 6.5 Krav ved deponering af farligt affald på deponeringsanlæg for mineralsk affald tilhørende klasse MA1 Hvis et deponeringsanlæg ønsker at modtage farligt affald på en deponeringsenhed for mineralsk affald skal det sikres, at det farlige affald er stabilt og ikke-reaktivt. Ved stabilt, ikke-reaktivt affald forstås, at affaldets egenskaber på længere sigt ikke ændrer sig i uheldig retning under det forventede deponeringsforløb eller ved forudsigelige uheld: på grund af selve affaldet ved biologisk nedbrydning under langtidspåvirkning fra omgivelserne gennem vand, luft, temperatur eller mekanisk påvirkning på grund af påvirkning fra andet affald, herunder perkolat og gas. Når der deponeres farligt affald på en deponeringsenhed for mineralsk affald, skal såvel det mineralske som det farlige affald overholde de i tabel 3.6 angivne grænseværdier og kriterier. Samtidig skal det farlige affald overholde grænseværdierne i tabel 3.5. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 275

TABEL 3.5 SUPPLERENDE KRITERIER FOR DEPONERING AF FARLIGT AFFALD PÅ EN DEPONERINGSENHED FOR MINERALSK AFFALD Parameter TOC (Total organisk kulstof) 5 % 1) Grænseværdi ph Minimum 6 ANC (Syreneutraliserende kapacitet) Ændringer af affaldets ph-værdi ved påvirkning af syre eller base 1) Evt. højere værdi kan tillades, forudsat at udvaskningen af DOC overholder en grænseværdi på 230 mg/kg for ikke-kystnære deponeringsanlæg og på maksimalt 800 mg/kg for kystnære deponeringsanlæg ved L/S = 10 l/kg enten ved affaldets egen ph eller ved en fastholdt ph-værdi på mellem 7,5 og 8. Hvis det kan påvises, at en del af det målte TOC-indhold udgøres af elementært kulstof, vil denne del kunne fratrækkes, jf. punkt 3.2 i bilag 6. Omfanget af testning og analyser fremgår af bilag 6 og 7. TABEL 3.6 GRÆNSEVÆRDIER FOR UDVASKNING FRA AFFALD VED DEPONERING AF FARLIGT AFFALD PÅ KYST- NÆRE DEPONERINGSENHEDER FOR MINERALSK AFFALD I KLASSE MA1 - DVS. MED»ANLÆGSFAKTOR 0,4«. Stof/Parameter Grænseværdi, L/S = 2 l/kg 1) (mg/kg TS) Grænseværdi, L/S = 10 l/kg 1) (mg/kg TS) Sporelementer Arsen (As) 0,40 2,0 0,30 Barium (Ba) 30 100 20 Cadmium (Cd) 0,60 1,0 0,30 Krom total (Cr) 4,0 10 2,5 Kobber (Cu) 25 50 30 Kviksølv (Hg) 0,050 0,20 0,030 Molybdæn (Mo) 5,0 10 3,5 Nikkel (Ni) 5,0 10 3,0 Bly (Pb) 5,0 10 3,0 Antimon (Sb) 0,20 0,70 0,15 Selen (Se) 0,30 0,50 0,20 Zink (Zn) 25 50 15 Salte og DOC Klorid (Cl) 10.000 15.000 8.500 Fluorid (F) 60 150 40 Sulfat (SO4) 10.000 20.000 7.000 Phenolindex 380 800 250 DOC 2) 10.000 15.000 8.500 Grænseværdi for C 0 1) (mg/l) 1) Grænseværdier angivet med»fed«og»kursiv«skrifttype er sammenfaldende med grænseværdierne for deponering af farligt affald på deponeringsenheder for mineralsk affald i EU-Rådsbeslutningen (2003/33/EF). 2) Hvis affaldet ikke opfylder disse værdier for opløst organisk kulstof (DOC) i testen uden styring af ph, kan det som alternativ testes ved L/S = 10 l/kg og en fastholdt ph-værdi på mellem 7,5 og 8,0. Affaldet anses for at opfylde modtagelseskriterierne for DOC, hvis resultatet af denne prøve ikke overstiger 800 mg/kg. 276 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

7. Deponeringsenheder for blandet affald På en positivliste for en deponeringsenhed for blandet affald må der kun optages affaldstyper, som er omfattet af definitionen af blandet affald. Definitionen indebærer, at der som udgangspunkt må deponeres læs med en blanding af affaldstyper, der ikke enkeltvist er omfattet af definitionen af farligt affald. Optagelse af en affaldstype på et deponeringsanlægs eller en deponeringsenheds positivliste for blandet affald kan kun ske, hvis den pågældende affaldstype ikke kan deponeres på deponeringsenheder for inert eller mineralsk affald. Der er ikke fastsat grænseværdier for modtagelse af affald på deponeringsanlæg for blandet affald. 7.1 Klassificering af deponeringsanlæg for blandet affald Klassificering af deponeringsanlæg for blandet affald sker ud fra de følgende kriterier: Ikke-kystnært deponeringsanlæg for blandet affald: Ikke kystnært placerede anlæg Kystnært deponeringsanlæg for blandet affald: Kystnært placerede anlæg 7.2 Deponering af asbestaffald på deponeringsanlæg for blandet affald På deponeringsanlæg for blandet affald kan der deponeres asbestaffald i en særskilt celle eller i en særskilt deponeringsenhed. Ved deponering af asbestaffald på et deponeringsanlæg for blandet affald skal deponeringsanlægget opfylde de samme krav, som gælder ved deponering af asbestaffald på deponeringsanlæg for mineralsk affald, jf. punkt 6.3. 7.3 Deponering af ikke-farligt PCB-holdigt affald på deponeringsanlæg for blandet affald PCB-holdigt ikke-farligt affald (d.v.s. med et forureningsindhold under 50 mg PCB/kg TS) kan tillades deponeret i særskilte celler på et deponeringsanlæg for blandet affald. 7.4 Krav til stikprøvekontrol ved modtagelse af blandet affald Deponeringsanlægget skal regelmæssigt udføre stikprøvekontrol ved affaldsmodtagelsen af, at affaldet ikke er uegnet til deponering. Kontrollen skal udføres minimum én gang om måneden, og består i en udsortering af et tilfældigt udvalgt læs blandet affald i følgende fraktioner: Deponeringsegnet, blandet affald Genanvendelsesegnet affald Forbrændingsegnet affald Andet affald, herunder farligt affald 8. Deponeringsenheder for farligt affald På en positivliste for en deponeringsenhed for farligt affald må der kun optages affaldstyper, som er omfattet af definitionen af farligt affald. Endvidere er det en forudsætning, at det pågældende affald kan leve op til de krav, som er beskrevet i dette punkt, jf. dog punkt 9, hvor der er angivet retningslinjer for, hvornår der kan tillades indtil 3 gange højere grænseværdier for bestemte parametre. 8.1 Krav til faststofindhold af organiske stoffer i farligt affald I tabel 3.7 og tabel 3.8 er angivet krav for syreneutraliserende kapacitet og grænseværdi for faststofindhold af organiske stoffer i farligt affald. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 277

TABEL 3.7 KRAV FOR ANC I FARLIGT AFFALD. Parameter ANC (Syreneutraliserende kapacitet) Krav Ændringer af affaldets ph-værdi ved påvirkning af syre eller base TABEL 3.8 GRÆNSEVÆRDI FOR FASTSTOFINDHOLD AF ORGANISKE STOFFER I FARLIGT AFFALD. 1) Parameter TOC (Total organisk kulstof) 6 % 1) Grænseværdi (i mg/kg TS) Evt. højere værdi kan tillades forudsat at udvaskningen af DOC overholder en grænseværdi på 280 mg/kg for ikke-kystnære deponeringsanlæg og på maksimalt 1.000 mg/kg for kystnære deponeringsanlæg ved L/S = 10 l/kg enten ved affaldets egen ph eller ved en fastholdt ph-værdi på mellem 7,5 og 8. Hvis det kan påvises, at en del af det målte TOC-indhold udgøres af elementært kulstof, vil denne del kunne fratrækkes, jf. bilag 6, punkt 3.2. Omfanget af testning og analyser fremgår af bilag 6 og 7. 8.2 Klassificering af deponeringsanlæg for farligt affald Klassificering af deponeringsanlæg for farligt affald sker ud fra de følgende kriterier: Klasse FA0: Ikke kystnært placerede anlæg, jf. tabel 3.9. Klasse FA1: Kystnært placerede anlæg, hvor anlægsfaktor 0,16 med udvaskningskrav svarende til grænseværdier i EU-Rådsbeslutningen, jf. tabel 3.10, og hvor 5 % minimumsfortyndingen i overfladevandområdet er 1.300 gange for et samlet deponeringsareal på 10.000 m 2, jf. tabel 3.13. Klasse FA2: Kystnært placerede anlæg, hvor 0,16 < anlægsfaktor 0,31, med moderat skærpede udvaskningskrav i forhold til grænseværdierne i EU-Rådsbeslutningen, jf. tabel 3.11, og hvor 5 % minimumsfortyndingen i overfladevandområdet er 650 gange for et samlet deponeringsareal på 10.000 m 2, jf. tabel 3.13. Klasse FA3: Kystnært placerede anlæg, hvor: 0,31 < anlægsfaktor 1,0,med skærpede krav i forhold til grænseværdierne i EU-Rådsbeslutningen, jf. tabel 3.12, og hvor 5 % minimumsfortyndingen i overfladevandområdet er 200 gange for et samlet deponeringsareal på 10.000 m 2, jf. tabel 3.13. I tabel 3.9 3.12 er angivet grænseværdier for stofudvaskning for hver af de fire klasser af deponeringsanlæg for farligt affald. Omfanget af testning og analyser fremgår af bilag 6 og 7. TABEL 3.9 GRÆNSEVÆRDIER FOR UDVASKNING FRA AFFALD TIL DEPONERING PÅ IKKE KYSTNÆRE DEPONE- RINGSANLÆG FOR FARLIGT AFFALD I KLASSE FA0. Stof/Parameter Grænseværdi, L/S = 2 l/ kg (mg/kg TS) Grænseværdi, L/S = 10 l/ kg (mg/kg TS) Sporelementer/metaller Arsen (As) 0,080 0,37 0,043 Barium (Ba) 10 30 6,0 Cadmium (Cd) 0,090 0,14 0,070 Krom total (Cr) 0,39 1,1 0,23 Kobber (Cu) 6,8 15 4,4 Grænseværdi for C 0 (mg/l) 278 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Kviksølv (Hg) 0,012 0,051 0,0064 Molybdæn (Mo) 0,52 1,0 0,36 Nikkel (Ni) 0,25 0,53 0,16 Bly (Pb) 0,32 0,72 0,21 Antimon (Sb) 0,025 0,08 0,014 Selen (Se) 0,21 0,39 0,15 Zink (Zn) 2,4 5,3 1,6 Salte og DOC Klorid (Cl) 2.300 3.300 1.900 Fluorid (F) 15 38 9 Sulfat (SO4) 3.100 6200 2.200 DOC 1) 100 280 60 1) Hvis affaldet ikke opfylder disse værdier for opløst organisk kulstof (DOC) i testen uden styring af ph, kan det som alternativ testes ved L/S = 10 l/kg og en fastholdt ph-værdi på mellem 7,5 og 8,0. Affaldet anses for at opfylde modtagelseskriterierne for DOC, hvis resultatet af denne prøve ikke overstiger 280 mg/kg. TABEL 3.10 GRÆNSEVÆRDIER FOR UDVASKNING FRA AFFALD TIL DEPONERING PÅ KYSTNÆRE DEPONERINGS- ANLÆG FOR FARLIGT AFFALD I KLASSE FA1 - DVS. MED»ANLÆGSFAKTOR 0,16«. Stof/Parameter Grænseværdi, L/S = 2 l/ kg 1) (mg/kg TS) Grænseværdi, L/S = 10 l/ kg 1) (mg/kg TS) Sporelementer/metaller Arsen (As) 6,0 25 3,0 Barium (Ba) 100 300 60 Cadmium (Cd) 3,0 5,0 1,7 Krom total (Cr) 25 70 15 Kobber (Cu) 50 100 60 Kviksølv (Hg) 0,50 2,0 0,30 Molybdæn (Mo) 20 30 10 Nikkel (Ni) 20 40 12 Bly (Pb) 25 50 15 Antimon (Sb) 2,0 5,0 1,0 Selen (Se) 4,0 7,0 3,0 Zink (Zn) 90 200 60 Salte og DOC Klorid (Cl) 17.000 25.000 15.000 Fluorid (F) 200 500 120 Sulfat (SO4) 25.000 50.000 17.000 DOC 2) 480 1.000 320 Grænseværdi for C 0 1) (mg/l) 1) Grænseværdier angivet med»fed«og»kursiv«skrifttype er sammenfaldende med grænseværdierne for deponering af farligt affald i EU-Rådsbeslutningen (2003/33/EF). 2) Hvis affaldet ikke opfylder disse værdier for opløst organisk kulstof (DOC) i testen uden styring af ph, kan det som alternativ testes ved L/S = 10 l/kg og en fastholdt ph-værdi på mellem 7,5 og 8,0. Affaldet anses for at opfylde modtagelseskriterierne for DOC, hvis resultatet af denne prøve ikke overstiger 1.000 mg/kg. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 279

TABEL 3.11 GRÆNSEVÆRDIER FOR UDVASKNING FRA AFFALD TIL DEPONERING PÅ KYSTNÆRE DEPONERINGS- ANLÆG FOR FARLIGT AFFALD I KLASSE FA2 - DVS. MED»0,16 ANLÆGSFAKTOR < 0,31«. Stof/Parameter Grænseværdi, L/S = 2 l/ kg 1) (mg/kg TS) Grænseværdi, L/S = 10 l/ kg 1) (mg/kg TS) Sporelementer/metaller Arsen (As) 6,0 25 3,0 Barium (Ba) 100 300 60 Cadmium (Cd) 3,0 5,0 1,70 Krom total (Cr) 12 35 7,0 Kobber (Cu) 30 70 20 Kviksølv (Hg) 0,50 2,0 0,30 Molybdæn (Mo) 20 30 10 Nikkel (Ni) 20 40 12 Bly (Pb) 25 50 15 Antimon (Sb) 2,0 5,0 1,0 Selen (Se) 4,0 7,0 3,0 Zink (Zn) 90 200 60 Salte og DOC Klorid (Cl) 17.000 25.000 15.000 Fluorid (F) 200 500 120 Sulfat (SO4) 25.000 50.000 17.000 DOC 2) 480 1.000 320 Grænseværdi for C 0 1) (mg/l) 1) Grænseværdier angivet med»fed«og»kursiv«skrifttype er sammenfaldende med grænseværdierne for deponering af farligt affald i EU-Rådsbeslutningen (2003/33/EF). 2) Hvis affaldet ikke opfylder disse værdier for opløst organisk kulstof (DOC) i testen uden styring af ph, kan det som alternativ testes ved L/S = 10 l/kg og en fastholdt ph-værdi på mellem 7,5 og 8,0. Affaldet anses for at opfylde modtagelseskriterierne for DOC, hvis resultatet af denne prøve ikke overstiger 1.000 mg/kg. TABEL 3.12 GRÆNSEVÆRDIER FOR UDVASKNING FRA AFFALD TIL DEPONERING PÅ KYSTNÆRE DEPONERINGS- ANLÆG FOR FARLIGT AFFALD I KLASSE FA3 - DVS. MED»0,31 ANLÆGSFAKTOR 1,0«. Stof/Parameter Grænseværdi, L/S = 2 l/ kg 1) (mg/kg TS) Grænseværdi, L/S = 10 l/ kg 1) (mg/kg TS) Sporelementer/metaller Arsen (As) 6,0 25 3,0 Barium (Ba) 25 75 15 Cadmium (Cd) 3,0 5,0 1,70 Krom total (Cr) 3,5 10 2,5 Kobber (Cu) 25 55 17 Kviksølv (Hg) 0,50 2,0 0,30 Molybdæn (Mo) 20 30 10 Nikkel (Ni) 20 40 12 Bly (Pb) 25 50 15 Antimon (Sb) 1,0 3,5 0,6 Selen (Se) 4,0 7,0 3,0 Zink (Zn) 90 200 60 Grænseværdi for C 0 1) (mg/l) 280 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Salte og DOC Klorid (Cl) 17.000 25.000 15.000 Fluorid (F) 200 500 120 Sulfat (SO4) 25.000 50.000 17.000 DOC 2) 480 1.000 320 1) Grænseværdier angivet med»fed«og»kursiv«skrifttype er sammenfaldende med grænseværdierne for deponering af farligt affald i EU-Rådsbeslutningen (2003/33/EF). 2) Hvis affaldet ikke opfylder disse værdier for opløst organisk kulstof (DOC) i testen uden styring af ph, kan det som alternativ testes ved L/S = 10 l/kg og en fastholdt ph-værdi på mellem 7,5 og 8,0. Affaldet anses for at opfylde modtagelseskriterierne for DOC, hvis resultatet af denne prøve ikke overstiger 1.000 mg/kg. 9. Lempelse af grænseværdier for kystnære deponeringsanlæg (Faktor 3-reglen) Godkendelsesmyndigheden eller tilsynsmyndigheden kan træffe afgørelse om, at der kan deponeres affald omfattet af et kystnært deponeringsanlægs eller deponeringsenheds positivliste med faststofindhold og stofudvaskning, der er op til 3 gange højere end de fastsatte krav, jf. punkterne 5, 6 og 8 (Faktor 3-reglen). En forudsætning for, at godkendelsesmyndigheden eller tilsynsmyndigheden kan tillade anvendelse af Faktor 3-reglen er, at den beregnede Vægtede Fortyndingsfaktor (VF) for deponeringsanlægget er mindre end eller lig med 1,0. Endvidere er det en forudsætning, at godkendelsesmyndigheden eller tilsynsmyndigheden har foretaget en vurdering af, at en tilladelse til lempeligere grænseværdier ikke udgør en forøget fare for miljøet. Hvis den Vægtede Fortyndingsfaktor er større end 1,0 - kan der ikke tillades lempeligere krav til affaldets indhold af forurenende stoffer eller affaldets udvaskningsegenskaber, jf. dog pkt. 10. For så vidt angår deponeringsanlæg med indadrettet grundvandstryk, kan godkendelsesmyndigheden eller tilsynsmyndigheden på baggrund af en konkret vurdering træffe afgørelse om, at faktor 3-reglen kan anvendes uden beregning af den Vægtede Fortyndingsfaktor. Grænseværdierne kan forøges for samtlige de i punkterne 5, 6 og 8 nævnte parametre med undtagelse af: Udvaskning af cadmium (Cd), kviksølv (Hg), bly (Pb) og DOC i tabellerne 3.2 3.4, 3.6 samt 3.9 3.12. BTEX, PCB, sum af kulbrinter (C6 C40) og PAH i tabel 3.1. TOC i tabellerne 3.1, 3.5 og 3.8, samt TOC i gipsaffald på 5 %. Det er ikke muligt at ændre på grænseværdien for ph i tabel 3.5. Godkendelsesmyndighedens eller tilsynsmyndighedens tilladelse til deponering af en affaldstype med højere grænseværdier for affaldets faststofindhold og udvaskningsegenskaber skal med ovennævnte undtagelse for deponeringsanlæg med indadrettet grundvandstryk - baseres på en beregning af den vægtede fortyndingsfaktor for det pågældende anlæg. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 281

Den vægtede fortyndingsfaktor beregnes således: For hver klasse af deponeringsenheder, som findes på et givet, kystnært deponeringsanlæg, beregnes en vægtet anlægsfaktor, VAF. Den vægtede Fortyndingsfaktor, VF, er summen af alle de beregnede, vægtede anlægsfaktorer. Hver af de vægtede anlægsfaktorer beregnes af ligningen: VAFi: Hvor: DAi: VAFi = (DAi x FKi)/(SA x Aktuel fortynding) Det aktuelle deponeringsareal i m 2 inklusiv enheder nedlukket efter den 16. juli 2001 samt enheder i drift, for den pågældende anlægsklasse (i) af kystnære deponeringsanlæg. For deponeringsklasser, som ikke findes på det pågældende deponeringsanlæg, anvendes DAi = 0. FKi: Fortyndingskravet for den pågældende klasse (i) af kystnære deponeringsanlæg, udtrykt som antal gange, jf. tabel 3.13. SA: Standardareal anvendt ved beregning af grænseværdier = 10.000 m 2. Aktuel fortynding: 5 % minimumsfortyndingen i overfladevandområdet ved deponeringsanlægget, udtrykt som antal gange. I tabel 3.13 ses de fortyndingskrav, FKi, som skal indsættes i ovenstående ligning for hver klasse af kystnære deponeringsenheder (for i = 1 til i = 8), der er repræsenteret ved et givet deponeringsanlæg, ved beregning den vægtede anlægsfaktor for hver klasse. Summen af disse udgør den vægtede fortyndingsfaktor (VF): VF = Σ (VAFi) = Σ(DAi x FKi)/(SA x Aktuel fortynding) TABEL 3.13 VÆRDIER AF FORTYNDINGSKRAV FOR DE FORSKELLIGE KLASSER AF KYSTNÆRE DEPONERINGSEN- HEDER. I Klasse af kystnære deponeringsenheder Fortyndingskrav, FK i (antal gange) 1 Deponeringsenhed for inert affald, IA1 60 2 Deponeringsenhed for inert affald, IA2 30 3 Deponeringsenhed for mineralsk affald, MA1 250 4 Deponeringsenhed for mineralsk affald, MA2 100 5 Deponeringsenhed for blandet affald 250 6 Deponeringsenhed for farligt affald, FA1 1300 7 Deponeringsenhed for farligt affald, FA2 650 Den vægtede fortyndingsfaktor kan beregnes ved hjælp af beregningsværktøjet på Miljøstyrelsens hjemmeside, som kan nås via følgende link: http://www2. mst.dk/fortynding/ For områder, hvor der er etableret indfatning, befæstningsværker og hvor der som følge heraf ikke er en egentlig brændingszone, kan beregningsværktøjet ikke anvendes. I stedet er det nødvendigt at foretage en specifik beregning af fortyndingsforholdene på lokaliteten. 282 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Bilag 4 Oversigt over delelementer til brug for sikkerhedsstillelse 1. Nedlukning: Lønninger Nedrivning/fjernelse af bygninger, vægtanlæg m.v. Oprydning (materialeoplag m.v.) Opbrydning inkl. bortkørsel af befæstede arealer Afvikling af biaktiviteter Terrænregulering, herunder volde Udlægning af rodspærre Udlægning af råjord og dyrkningslag Beplantning Øvrige krav i medfør af miljøgodkendelse. 2. Efterbehandling efter nedlukning: Indsamling, transport og bortskaffelse af perkolat og overfladeafstrømmende vand Perkolat- og grundvandsmonitering samt monitering af overfladevand Gasmonitering Kontrol med aktive miljøbeskyttende systemer, herunder perkolat, gas Kontrol af sætninger Drift, reparation og vedligeholdelse af miljøbeskyttende systemer, herunder perkolat og gas Vedligeholdelse af arealer, herunder beplantning Udarbejdelse af årsrapporter Årligt tilsyn, herunder gebyr for tilsyn Fjernelse eller nedlukning af perkolatbrønde, perkolatbassin, gasopsamlingssystem, grundvandskontrolbrønde m.v. ved overgang fra aktiv til passiv tilstand Øvrige krav til efterbehandling i medfør af miljøgodkendelsen. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 283

Bilag 5 Prøvetagning af affald 1. Prøvetagningsplan En prøvetagningsplan skal udarbejdes af en person med fornøden kompetence. Herved forstås en person, der kan dokumentere: Uddannelse i prøvetagning af affald. Uddannelse i udarbejdelse af planer for prøvetagning af affald eller tilsvarende kvalifikationer. Erfaringsvedligeholdelse. 2. Prøvetagning Prøvetagning skal foretages af en person, som har den fornøden kompetence, og som er uafhængig eller under uafhængigt tilsyn. Dette kan opnås ved at benytte akkrediteret prøvetagning efter DS/EN ISO/IEC 17025 eller ved at lade prøvetagningen udføre af personer, som er personcertificerede i henhold til DS/EN ISO/IEC 17024. Følgende krav skal som minimum være opfyldt ved såvel en akkrediteret prøvetagning som ved en personcertificeringsordning for prøvetagere: 2.1 Krav til kompetence hos den ansvarlige prøvetager Ved prøvetagning af affald skal den ansvarlige prøvetager kunne dokumentere: Uddannelse i prøvetagning af affald. Vedligeholdelse af opnået rutine i prøvetagning af affald. 2.2 Krav til prøvetagning af affald Ved prøvetagning af affald skal der stilles følgende krav: Der skal foreligge en nedskreven prøvetagningsmetode med reference til relevante standarder. Det skal dokumenteres, at prøvetagningsudstyr og prøvetagningsmetode er anvendeligt til formålet. Der skal udføres kvalitetskontrol ved prøvetagning. Prøvetagningen skal skriftligt dokumenteres. Dokumentationen skal som minimum bestå af: en prøvetagningsrapport, hvor der bl.a. indgår en vurdering af prøvetagningsusikkerheden. en feltrapport, hvor relevante oplysninger under prøvetagningen fremgår. en»chain of custody report«, der beskriver prøvens vej fra prøvetagning til testning og analyse. en reference til den benyttede prøvetagningsplan. 284 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Bilag 6 Testning i forbindelse med grundlæggende karakterisering og overensstemmelsestestning 1. Regelmæssigt og ikke-regelmæssigt produceret affald Behovet for og omfanget af testning i forbindelse med grundlæggende karakterisering og overensstemmelseskontrol afhænger af om det er affald, der produceres regelmæssigt, hovedtype A, eller affald, der ikke produceres regelmæssigt, hovedtype B. 1.1 Hovedtype A: Affald, der produceres regelmæssigt 1.1.1 Generelt Denne hovedtype af affald består af særskilte, ensartede affaldstyper, der regelmæssigt fremkommer ved den samme proces, hvor anlægget og den affaldsproducerende proces er velkendte, og processens udgangsmaterialer og processen selv er veldefinerede, samt hvor anlæggets driftsleder giver den, der er ansvarlig for driften af deponeringsanlægget, alle nødvendige oplysninger og underretter denne om ændringer af processen samt ændringer af udgangsmaterialerne. Processen vil ofte være knyttet til et enkelt anlæg. Affaldet kan dog også stamme fra forskellige anlæg, hvis det kan identificeres som en særskilt affaldsstrøm med fælles karakteristika inden for velkendte grænser f.eks. bundaske eller slagger fra forbrænding af dagrenovation. For affaldstyper af Hovedtype A skal testningen i forbindelse med den grundlæggende karakterisering jf. bilag 3, punkt 2.2 tilvejebringe information om følgende: 1) Den enkelte affaldstypes sammensætning og variationen heri. 2) De karakteristiske egenskabers variation. 3) Udvaskningsegenskaberne, der fastlægges ud fra følgende tests: Kolonneudvaskningstest, batchvaskningstest samt test, der beskriver udvaskningens afhængighed af ph. 4) Identifikation af nøglekomponenter, som der regelmæssigt skal testes for. Tidligere udførte undersøgelser af den samme eller tilsvarende affaldstyper kan erstatte en større eller mindre del af den konkrete testning for affald, såfremt det kan påvises, at affaldet tilhører den affaldstype, for hvilken sådanne oplysninger foreligger. I Hovedtype A skelnes der yderligere mellem følgende undergrupper af affald: 1.1.2 Hovedtype A1: Affald, der produceres ved den samme proces på det samme anlæg For denne type affald kan målingerne af affaldets egenskaber vise sig kun at variere lidt i forhold til de relevante grænseværdier. Affaldet kan så betragtes som karakteriseret og skal efterfølgende kun underkastes overensstemmelsestestning, medmindre der sker signifikante ændringer i den affaldsskabende proces. 1.1.3 Hovedtype A2: Affald, der produceres ved samme proces på forskellige anlæg For denne type affald skal det oplyses, hvad vurderingen omfatter. Der skal derfor foretages tilstrækkeligt mange målinger af affaldet til at vise variationsinterval og variabilitet for de karakteristiske egenskaber. Affaldet kan så betragtes som karakteriseret og skal efterfølgende kun underkastes overensstemmelsestestning, medmindre der sker signifikante ændringer i den affaldsproducerende proces. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 285

1.1.4 Hovedtype A3: Affald fra anlæg, der samler eller blander affald; affald fra omlastestationer samt blandede affaldsstrømme fra renovationsselskaber Affald af denne type kan have stærkt varierende egenskaber. Dette må der tages hensyn til ved den grundlæggende karakterisering. Sådanne affaldstyper kan være omfattet af Hovedtype B. 1.2 Hovedtype B: Affald, der ikke produceres regelmæssigt Affald i Hovedtype B produceres ikke regelmæssigt ved den samme proces på det samme anlæg og indgår heller ikke i en veldefineret affaldsstrøm. Kravene til karakteriseringstestningen for Hovedtype B vil generelt være væsentligt mindre omfattende end kravene til karakteriseringstestning for Hovedtype A, jf. tabel 6.1. Affald tilhørende Hovedtype B skal alene underkastes en grundlæggende karakterisering, da en overensstemmelsestestning er irrelevant for affald, der ikke produceres regelmæssigt. 1.3 Jord Kravene til den grundlæggende karakteriseringstestning af jord til deponering omfatter bestemmelse af TOC, sporstoffer og organiske stoffer, jf. tabel 6.1. 1.4 Havbundsmateriale Kravene til den grundlæggende karakteriseringstestning af havbundsmateriale er reducerede i forhold til det generelle program for karakteriseringstestning af mineralsk affald, jf. tabel 6.1. 2. Niveaudelt testning Testning i relation til modtagelse af affald på deponeringsenheder for inert, mineralsk og farligt affald er opdelt i tre niveauer: Niveau 1: Grundlæggende karakteriseringstestning Niveau 2: Overensstemmelsestestning Niveau 3: Verifikationskontrol (kontrol på stedet) 2.1 Niveau 1: Grundlæggende karakteriseringstestning Grundlæggende karakteriseringstestning af en affaldstype skal fastlægge affaldstypens sammensætning, dens udvaskningsegenskaber på kort og langt sigt samt dens karakteristiske egenskaber i øvrigt. For at en affaldstype, som ikke er undtaget fra testningskrav, jf. bilag 3, afsnit 2.3, kan deponeres, skal der foreligge resultater af en grundlæggende karakteriseringstestning, jf. afsnit 3 og tabel 6.1. Resultaterne af den grundlæggende karakteriseringstestning for de stoffer, for hvilke der er fastsat grænseværdier, skal overholde de i bilag 3 anførte grænseværdier for det pågældende deponeringsanlægs eller deponeringsenheds anlægsklasse og affaldsklasse. Testmetoder, som efterfølgende skal anvendes på niveau 2 til overensstemmelsestestning, skal også gennemføres i forbindelse med og indgå i den grundlæggende karakteriseringstestning. Karakteriseringstestningen kan ligeledes bidrage dels til at afgøre, om en affaldstype skal klassificeres som inert, mineralsk eller farligt affald, dels til at fastlægge omfang og frekvens af overensstemmelsestestningen. 286 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

2.2 Niveau 2: Overensstemmelsestestning Overensstemmelsestestning, jf. afsnit 4 gennemføres periodisk på affald, som produceres regelmæssigt, og som forinden har gennemgået en grundlæggende karakteriseringstestning. Resultaterne af overensstemmelsestestningen for de stoffer, for hvilke der er fastsat grænseværdier, skal overholde de i bilag 3 anførte grænseværdier for det pågældende deponeringsanlægs eller deponeringsenheds anlægsklasse og affaldsklasse. 2.3 Niveau 3: Verifikationskontrol (kontrol på stedet) Verifikationskontrollen er en hurtig bekræftelse på, at det modtagne affald har de egenskaber, som det skulle have ifølge den grundlæggende karakteriseringstestning samt overensstemmelsestestningen, og at det svarer til det affald, som er beskrevet i de medfølgende dokumenter. Udover egentlig stikprøvekontrol i forbindelse med modtagelse af blandet affald, jf. bilag 3 afsnit 7.4, kan verifikationskontrollen endvidere omfatte krav til testning af specifikke affaldstyper forudsat, at der er fastsat vilkår herom. 3. Program for grundlæggende karakteriseringstestning 3.1 Oversigt over testmetoder Den grundlæggende karakteriseringstestning omfatter følgende test udført på en eller flere repræsentative prøver (i tabel 6.1 fremgår testkravene til de forskellige hovedtyper): a) Bestemmelse af generel kemisk sammensætning, herunder uorganiske komponenter og TOC b) Bestemmelse af indhold af visse organiske stoffer og stofgrupper c) Kolonneudvaskningstest for uorganiske stoffer d) Batchudvaskningstest for uorganiske stoffer e) Bestemmelse af udvaskning af uorganiske stoffer som funktion af ph f) Bestemmelse af syre/base-bufferkapacitet Testmetoderne a (kun TOC), b, c, og d er relaterede til grænseværdier for modtagelse af affald. Testmetoderne a (undtagen TOC), e og g er ikke relaterede direkte til kravværdier, men skal bidrage til det generelle kendskab til affaldets sammensætning og opførsel. For affald under hovedtype A, kan programmet for den grundlæggende karakteriseringstestning omfatte anvendelse af nogle af ovenstående tests f.eks. batchtests på et antal prøver af affald med henblik på at fastlægge variationen i affaldets egenskaber. I det følgende gennemgås de enkelte test- og analysemetoder med angivelse af de parametre og stofgrupper, der skal testes og analyseres for jf. tabellerne 6.1 og 6.2 samt bilag 6. 3.2 Ad a. Bestemmelse af generel kemisk sammensætning, herunder uorganisk komponenter og TOC Kemisk sammensætning: Der foretages en totaloplukning af en prøve formalet til < 0,125 mm i henhold til EN 13656 og efterfølgende analyse med ICP eller AAS for indhold af Si, Al, Ca, Mg, Ti, Na, K, Fe, S, As, Ba, Cd, Cr, Cu, Hg, Mn, Mo, Ni, Pb, Sb, Sr, V, Zn. Totalanalyser baseret på XRF (EN 15309:2007) og alkalismeltning kan også anvendes, forudsat detektionsgrænser og usikkerhed for de pågældende parametre er tilstrækkelige. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 287

Uorganiske komponenter: Der foretages en bestemmelse af det partielle indhold af As, Cd, Cr, Cu, Hg, Ni, Pb og Zn efter oplukning af en prøve formalet til < 0,125 mm i henhold til DS 259 og efterfølgende analyse med ICP eller AAS (Partiel i tabel G. 1). TOC: Der foretages en bestemmelse af totalindholdet af organisk kulstof, TOC i henhold til EN 13137. Hvis det kan påvises, at en del af den ved TOC-bestemmelsen fastlagte TOC udgøres af elementært kulstof (som vil blive medtaget i bestemmelsen af TOC efter EN 13137), kan indholdet af elementært kulstof bestemmes og fratrækkes resultatet, såfremt det ønskes. 3.3 Ad b. Bestemmelse af indhold af visse organiske stoffer og stofgrupper Der foretages en bestemmelse af totalindholdet af følgende organiske stoffer: BTEX PCB (Polyklorerede biphenyler): Der analyseres for indhold af følgende 7 congenerer: PCB nr. 28, PCB nr. 52, PCB nr. 101, PCB nr. 118, PCB nr. 138, PCB nr. 153 og PCB nr. 180 i henhold til EN 15308. Summen af indholdene af de 7 congenerer multipliceres i udgangspunket med 5 for at få et estimat af totalindholdet af PBC. Det er dette estimat, som sammenholdes med grænseværdien for inert affald i bilag 3, tabel 3.1 Kulbrinter: Der analyseres for totalindhold og indhold af C6-C10, C10-C15, C15-C20, C20-C25, C25-C35 og C35-C40. PAH (Polycykliske aromatiske hydrocarboner): Der analyseres som minimum for naphthalen, samt fluoranthen, benz(b+j+k)fluoranthen, benz(a)pyren, dibenz(a,h)anthracen og indeno(1,2,3-c,d) pyren. 3.4 Ad c. Kolonneudvaskningstest for uorganiske stoffer Der gennemføres en eller flere kolonneudvaskningstest på materiale < 4 mm (eventuelt efter nedknusning) i henhold til den tekniske specifikation CEN/TS14405. I den tekniske specifikation opsamles der 7 eluatfraktioner i intervallet L/S = 0 10 l/kg. Det er dog muligt med baggrund i en konkret vurdering at reducere kravet til eluatfraktioner til min 3 fraktioner (L/S = 0 0,1 l/kg, L/S = 0,1 2,0 l/kg og L/S = 2 10 l/kg). De opsamlede fraktioner analyseres for ph, ledningsevne, (evt. redoxpotentiale), klorid, sulfat, fluorid, Al, Si, Ca, Na, K, As, Ba, Cd, Cr, Cu, Hg, Mn, Mo, Ni, Pb, Sb, Se, V, Zn, DOC/NVOC, phenol-index (kun relevant for deponering af inert affald). Der kan også analyseres for total opløst tørstof. DOC består af summen af VOC (volatile organic carbon = flygtigt organisk kulstof) og NVOC (non-volatile organic carbon = ikke flygtigt organisk kulstof). Normalt vil NVOC være dominerende i eluatet fra de affaldstyper, som underkastes udvaskningstests, og som følge heraf er det ofte tilstrækkeligt, at bestemme NVOC i eluaterne med mindre der er kendskab til eller mistanke om, at VOC-koncentrationen ikke er ubetydelig i eluaterne. Prøver som underkastes kolonneudvaskningstests, skal være repræsentative for de mængder og tidsrum, som de repræsenterer. Ved testning af forurenet jord anvendes en 0,001 M CaCl2-opløsning i demineraliseret vand i stedet for rent demineraliseret vand ved udvaskningen. 288 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

3.5 Ad d. Batchudvaskningstest for uorganiske stoffer og DOC Batchudvaskningstests udføres i henhold til EN 12457-1. Testen udføres ved L/S = 2 l/kg med en kontakttid på 24 timer på materiale, der er nedknust til < 4 mm. Eluatet analyseres som minimum for ph, ledningsevne (evt. redox-potentiale), klorid, sulfat, fluorid, Al, Si, Ca, Na, K, As, Ba, Cd, Cr, Cu, Hg, Mn, Mo, Ni, Pb, Sb, Se, V, Zn og DOC/NVOC. Batchudvaskningstesten anvendes efterfølgende til overensstemmelsestestning. Såfremt et affaldsmateriale ikke kan testes ved EN 12457-1 på grund af for stort vandindhold eller for stor vandoptagelse, kan kolonneudvaskningstesten CEN/TS 14405 anvendes i stedet med opsamling og analyse af eluatfraktionen L/S = 0 2 l/kg. Alternativt hertil kan man anvende batchtesten EN 12457-2, som udføres ved L/S = 10 l/kg. Resultaterne må så sammenlignes med kriterier svarende til L/S = 10 l/kg i stedet for L/S = 2 l/kg. Ved testning af jord anvendes en 0,001 M CaCl2-opløsning i demineraliseret vand i stedet for rent vand ved udvaskningen. 3.6 Ad e. Bestemmelse af udvaskning af uorganiske stoffer som funktion af ph Der udføres en bestemmelse af udvaskningen fra affaldsmaterialet som funktion af ph i henhold til en af de tekniske specifikationer CEN/TS 14429:2005 (initial tilsætning af syre/base) eller CEN/TS 14997:2006 (kontinuerlig tilsætning af syre/base). Testen udføres over en periode på 48 timer ved L/S = 10 l/kg på materiale, der er formalet til < 0,1 mm. Testene omfatter bestemmelse af mindst 8 forskellige ph-værdier i intervallet ph = 4 12. Med baggrund i en konkret vurdering, er det dog muligt at nøjes med at bestemme 4 forskellige ph-værdier, nemlig med affaldets egen ph, og to ph-værdier, som ligger én ph-enhed på hver side af denne, samt med en ph-værdi der ligger inden for intervallet 7,5 8,0. Eluaterne analyseres som minimum for klorid, sulfat, fluorid, Si, Al, Ca, Na, K, As, Ba, Cd, Cr, Cu, Hg, Mn, Mo, Ni, Pb, Sb, Se, V, Zn og DOC/NVOC. Analyseprogrammet suppleres efter behov og kendskab til indhold af specifikke stoffer. 3.7 Ad f. Bestemmelse af syre/base-bufferkapacitet Ved gennemførelse af CEN/TS 14429 eller CEN/TS 14997 får man automatisk de data, som er nødvendige til bestemmelse af syre/base-bufferkapaciteten for et affaldsmateriale. Denne udtrykkes for eksempel som sammenhørende værdier af ph i opslemningen og tilsat syre/basemængde (molækvivalenter/kg affald). Alternativt kan man anvende den tekniske specifikation CEN/TS 15364:2006, som er baseret på CEN/TS 14429. 4. Overensstemmelsestestning Der foretages bestemmelse af faststofindholdet af TOC i henhold til EN 13137. Der gennemføres en batchudvaskningstest i henhold til EN 12457-1, svarende til testningen beskrevet under punkt 3.5. Testen udføres ved L/S = 2 l/kg med en kontakttid på 24 timer på materiale, der er nedknust til < 4 mm. Eluatet analyseres som minimum for ph, ledningsevne (evt. redox-potentiale), klorid, sulfat, fluorid, Al, Si, Ca, Na, K, As, Ba, Cd, Cr, Cu, Hg, Mn, Mo, Ni, Pb, Sb, Se, V, Zn og DOC/NVOC. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 289

Som alternativ til EN 12457-1 kan man i stedet anvende kolonneudvaskningstesten CEN/TS 14405, og blot opsamle og analysere eluatfraktionen L/S = 0 2 l/kg. Dette kan f.eks. være hensigtsmæssigt for affald, som har et højt vandindhold eller en stor vandoptagelse. Hvis det på grund af stort vandindholdet hverken er muligt at anvende EN 12457-1 eller CEN/TS 14405 kan batchtesten EN 12457-2 anvendes med L/S = 10 l/kg. Resultaterne må så sammenlignes med kriterier svarende til L/S = 10 l/kg i stedet for L/S = 2 l/kg. Ved testning af jord anvendes en 0,001 M CaCl2-opløsning i demineraliseret vand i stedet for rent vand ved udvaskningen. Tilsynsmyndigheden kan efter anmodning fra affaldsproducenten og på grundlag af den grundlæggende karakterisering af en affaldstype fastlægge et program for overensstemmelsestestning for faststofindhold af organiske stoffer og hvilke stoffer og stofgrupper, der i givet fald skal analyseres for. I tabel 6.1 ses en oversigt over testkravene i forbindelse med grundlæggende karakterisering. I tabel 6.2 ses en oversigt over testkravene ved overensstemmelsestestning. TABEL 6.1 OVERSIGT OVER TESTKRAV VED GRUNDLÆGGENDE KARAKTERISERINGSTESTNING. Testtype Hovedtype/affaldstype A1 1) A2 1) 2) A3 1) 2) 3) B Jord 5. Oversigt over testningskrav Kravene til karakteriseringstestning er forskellige, afhængigt af om affaldet tilhører Hovedtype A eller Hovedtype B, og afhængigt af hvor meget information, der på forhånd foreligger om en given affaldsstrøm. Havbundsmateriale A1) Generel kemisk sammensætning Ja Ja Ja Ingen Ingen Ingen A2) Partielt indhold af sporelementer Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen A3) TOC Ja Ja Ja Ja Ingen Ingen b) Indhold af organiske stoffer Ja Ja Ja Ja Ingen Ingen c) Uorganisk kolonnetest Ja Ja Ja Ja 5) Ingen Ingen d) Uorganisk batchtest Ja 4) Ja 4) Ja 4) Ja 5) Ingen Ingen e) ph-stattest Ja Ja Ja Ingen Ingen Ingen f) Syre-/baseneutraliseringskapacitet Ja Ja Ja Ingen 6) Ingen Ingen 1) Testprogrammet kan reduceres af tilsynsmyndigheden under hensyntagen til allerede foreliggende informationer, jf. punkt 2.1 samt bilag 3, punkt 2.2. 2) Der skal lægges særlig vægt på fastlæggelse af variabiliteten i affaldets egenskaber. 3) Det skal overvejes, om affaldsstrømmen i virkeligheden tilhører Hovedtype B. En gruppering af affaldsstrømmen som tilhørende Hovedtype B i stedet for Hovedtype A3 skal godkendes af tilsynsmyndigheden. 4) Hvis der i stedet for en batchtest anvendes en kolonnetest til overensstemmelsestestning, vil det ikke være nødvendigt at gennemføre en batchtest som en del af den grundlæggende karakteriseringstestning. 5) For affald af Hovedtype B kan der vælges mellem kolonne- og batchudvaskningstest. 6) Skal medtages ved testning af farligt affald. 290 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

TABEL 6.2 OVERSIGT OVER TESTKRAV VED OVERENSSTEMMELSESTESTNING. Testtype Hovedtype/affaldstype A1 A2 A3 B Jord Havbundsmateriale TOC Ja Ja Ja Ingen Ingen Ingen Indhold af organiske stoffer Ja1) Ja1) Ja1) Ingen Ingen Ingen Uorganisk kolonnetest eller Uorganisk batchtest Ja Ja Ja Ingen Ingen Ingen 1) Forudsat at denne testtype indgår i det testprogram, der er opstillet for overensstemmelsestestningen. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 291

Bilag 7 Metoder og kvalitetskrav til prøvetagning, test og analyse Prøvetagning, test og analyse skal overholde de til enhver tid gældende, relevante kvalitetskrav til miljømålinger som anført i bekendtgørelsen om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer m.v. For faststofanalyser henvises til krav til jord, havbundsmateriale, slagger og flyveaske, samt slam. For eluater henvises til krav for lossepladsperkolat. For de analyser, hvor der i om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer m.v. ikke er anført krav til analysekvalitet, skal analyserne opfylde kravene til kvalitetsklasse 3 som defineret i bekendtgørelsen, såfremt det med bedst tilgængelige metoder er muligt. Detektionsgrænsen skal for alle metoder være højst 10% af den grænseværdi, der ønskes kontrolleret. Prøvetagning, test og analyse af affald og eluater fra testning af affald skal ske i henhold til de i denne bekendtgørelse angivne Europæiske standarder (EN standarder). Nedenstående ses en samlet oversigt over de CEN standarder og standardforslag, som skal anvendes i forbindelse med karakterisering og overensstemmelsestestning af affald til deponering. Test og analyse Prøvetagningsmetode Karakterisering af affald - Prøveudtagning af affald - Rammer for udarbejdelse og anvendelse af en prøvetagningsplan. Udvaskningstests Karakterisering af affald - Udvaskningsegenskaber - Up-flow-gennemsivnings-prøvning. Karakterisering af affald - Udvaskningsegenskaber - Udvaskningens afhængighed af ph med tilsætning af syre/base ved testens start. Karakterisering af affald - Prøvning af udvaskningsegenskaber - ph s indflydelse på udvaskning med kontinuerlig ph-kontrol. Karakterisering af affald - Stofudvaskning - Overensstemmelsestest til undersøgelse af stofudvaskning fra granulære affaldsmaterialer og slam Del 1: Et-trins batch-test ved et væske-faststof-forhold på 2 l/kg for materialer med et stort faststofindhold og med en partikelstørrelse under 4 mm (uden eller med størrelsesreduktion). Karakterisering af affald - Stofudvaskning - Overensstemmelsestest til undersøgelse af stofudvaskning fra granulære affaldsmaterialer og slam Del 2: Et-trins batch-test ved et væske-faststof-forhold på 10 l/kg for materialer med en partikelstørrelse under 4 mm (uden eller med størrelsesreduktion). Karakterisering af affald - Stofudvaskning Overensstemmelsestest til undersøgelse af stofudvaskning fra granulære affaldsmaterialer og slam Del 3: To-trins batch test ved væske-faststof-forhold på 2 l/kg og 8 l/kg for materialer med et stort faststofindhold og med partikel størrelse under 4 mm (uden størrelsesreduktion). Karakterisering af affald - Stofudvaskning Overensstemmelsestest til undersøgelse af stofudvaskning fra granulære affaldsmaterialer og slam Del 4: Et-trins batch test ved væske-faststof-forhold på 10 l/kg for materialer med partikel størrelse under 10 mm (uden eller med størrelsesreduktion). Metode til bestemmelse af syre/base-neutraliseringskapacitet Foreskrevne metoder eller metodeprincipper DS/EN 14899 (alternativt kan oplysningerne fås fra CENTS 14429 eller CEN/TS 14997) DS/CEN/TS 14405 DS/CEN/TS 144291) DS/CEN/TS 149972) DS/EN 12457-1 DS/EN 12457-2 DS/EN 12457-3 DS/EN 12457-4 292 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Karakterisering af affald - Testning af udvaskningsegenskaber - Testning af syreog baseneutraliseringskapacitet. DS/CEN/TS 15364 Oplukningsmetoder til faststofprøver Karakterisering af affald Metaller Kongevandsoplukning. DS/EN 13657 Karakterisering af affald - Mikrobølgehjulpet oplukning med en blanding af flussyre (HF), Salpetersyre (HNO3) og saltsyre (HCl) til efterfølgende bestemmelse af stoffer. DS EN 13656 Test/analyse Metoder til kemisk analyse af eluater fra udvaskningstests og oplukning af faststofprøver. 3) Analysemetode til eluater: Karakterisering af affald - Analyse af eluat - Bestemmelse af ph, As, Ba, Cd, Cl-, Co, Cr, Cr VI, Cu, Mo, Ni, NO--, Pb, total S, SO4--, V og Zn, og i DS/EN 13370: Karakterisering af affald - Analyse af eluat - Bestemmelse af ammonium, AOX, ledningsevne, Hg, phenolindeks, TOC, let flygtigt CN-, F-. As, Ba, Cd, Cr, Cu, Mo, Ni, Pb, Sb, Se, Zn Vandundersøgelse. 33 grundstoffer. Induktiv koblet plasmaatomemissionsspektroskopi (ICP - AES). Hg Vandundersøgelse - Bestemmelse af kviksølv Atomabsorptionsspektrometrisk metode. Fluorid, klorid, sulfat Vandundersøgelse. Bestemmelse af opløst fluorid, chlorid, nitrit, orthophosphat, bromid, nitrat og sulfat ved ion-chromatografi. Del 1: Metode til letforurenet vand. DOC Vandundersøgelse. Vejledning til bestemmelse af total organisk carbon (TOC) og opløst organisk carbon (DOC). TDS Karakterisering af affald - Bestemmelse af totalindhold af opløst tørstof (TDS) i vand eller eluater. Karakterisering af affald Beregning af tørstofindhold ved bestemmelse af tørstof eller vandindhold. Metoder til kemisk analyse af faststofprøver TOC Karakterisering af affald - Bestemmelse af TOC i affald, slam og havbundsmaterialer. PCB Karakterisering af affald - Udvalgte polyklorinerede biphenyler (PCB) i fast affald, jord og slam ved brug af kapillær gaskromatografi med elektronfangst eller massespektrometrisk bestemmelse. Olie Karakterisering af affald - Bestemmelse af kulbrinteindhold i koncentrationsområdet C10 til C40 med gaskromatografi PAH Karakterisering af affald - Bestemmelse af polycyclic aromatiske kulbrinter (PAH) i affald ved hjælp af gaskromatografisk massespektrometri (GC/MS) Foreskrevne metoder eller metodeprincipper DS/EN 12506 DS/EN 11885 DS/EN 13370 DS/EN 10304-14) DS/EN 1484 DS/EN 15216 DS/EN 14346 DS/EN 13137 DS/EN 15308 DS/EN 14039 DS/EN 15527 1) Der kan vælges mellem CEN/TS 14429:2005 og CEN/TS 14997:2006. 2) Der kan vælges mellem CEN/TS 14429:2005 og CEN/TS 14997:2006. 3) Valg af analysemetode til eluater er nærmere beskrevet i DS EN 12506: Karakterisering af affald - Analyse af eluat Bestemmelse af ph, As, Ba, Cd, Cl-, Co, Cr, Cr VI, Cu, Mo, Ni, NO--, Pb, total S, SO4--, V og Zn, og i DS/EN 13370: Karakterisering af affald - Analyse af eluat - Bestemmelse af ammonium, AOX, ledningsevne, Hg, phenolindeks, TOC, let flygtigt CN-, F-. 4) Om nødvendigt kan for klorid og sulfat anvendes DS/EN 10304-2: Vandundersøgelse. Bestemmelse af opløste anioner med væskekromatografi af ioner. Del 2: Bestemmelse af bromid, chlorid, nitrat, nitrit, ortofosfat og sulfat i spildevand. Standardforslag (pren eller CEN/TS metoder) anbefales anvendt, men kan erstattes med andre metode, hvor der er eftervist, at metoden kan opnå samme analysekvalitet som standard metoden. EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 293

Officielle noter 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 99/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald, EF-Tidende 1999, nr. L 182, side 1, som senest ændret ved Rådets direktiv nr. 2011/97/EU af 5. december 2011 om ændring af direktiv 1999/31/EF for så vidt angår specifikke kriterier for oplagring af metallisk kviksølv, der betragtes som affald, og Rådets beslutning 2003/33/EF af 19. december 2002 om opstilling af kriterier og procedurer for modtagelse af affald på deponeringsanlæg i henhold til artikel 16 og bilag II i direktiv 1999/31/ EF, EF-Tidende 2003, nr. L 11, side 27. 294 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Kapitel 2 Benchmarking Benchmarking af affaldssektoren 2013 Deponering Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 237 Offentligt (02) BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Deponering Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen. Indhold 1 Introduktion 2 2 Affaldsmængder 5 3 Økonomi 8 4 Miljø 16 5 Om BEATE 19 1 / 19 EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 297

1 Introduktion Denne benchmarking omfatter økonomi og miljø på danske deponeringsanlæg for 2012. Benchmarkingen er baseret på en model, som var frivillig for årene 2008 og 2009, og som fra 2010 var obligatorisk. Benchmarkingen omfatter 41 deponeringsanlæg, der er godkendt til at modtage affald efter kravene i bekendtgørelsen om deponeringsanlæg, dog ikke deponeringsanlæg for havbundsmaterialer. Af de 41 anlæg er 38 offentligt ejet 1. Figur 1: Kort over deponeringsanlæg i BEATE Offentligt ejede deponeringsanlæg (I/S og A/S) Offentligt ejede specialdeponeringsanlæg (jord) Privatejede specialdeponeringsanlæg Siden implementeringen af EU s deponeringsdirektiv er der sket en stor reduktion i antallet af deponeringsanlæg i Danmark, da mange anlæg ikke ønskede eller kunne fortsætte driften efter de nye regler- Derfor er der i dag kun 41 anlæg i drift. 1 Dvs. offentligt ejet A/S, kommunalt ejet eller fælleskommunalt ejet (I/S) 2/19 298 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Figur 2 viser deponeringsanlæggenes kapacitet i mio. tons, som forventes ibrugtaget frem til udgangen af hhv. 2013, 2018 og 2024. Figur 2: Deponeringskapacitet i mio. tons KMC Nordhavn Køge Jorddepot v. Køge Kommune Kalvebod Miljøcenter, Depot Syd for forurenet jord Affalds- og Genbrugscenter Rørdal Aalborg Portland - Deponi Støvsøen Odense Nord Miljøcenter Vattenfall A/S - Nordjyllandsværkets Refa Miljøcenter Gerringe Reno Djurs Refa Miljøcenter Hasselø Nor Horsens Deponeringsanlæg AffaldPlus - Faxe Miljøanlæg Audebo Affaldsdeponi Tønder deponi Grindsted Deponi, Deponi Syd I/S AV Miljø Klintholm Fredericia Kommunes Deponi Affaldscenter Skaarup Lynettefællesskabet I/S, Slamaskedeponi Skibstrup Affaldscenter (Helsingør Affald A/S) Randers Affaldsterminal Spildevandscenter Avedøre Askedepot Miljøanlæg Ravnshøj Arwos Deponi A/S Kalvebod Miljøcenter, Depot nord for særligt Reno-Nords Losseplads AffaldPlus - Forlev Miljøanlæg Feltengård Losseplads Måde Deponi, Deponi Syd I/S Toelt Losseplads Affaldscenter Harpesdal Skodsbøl Losseplads Miljøanlæg Stadevej Kaastrup Losseplads Renovest Cheminova A/S, Specialdepot Skovsted Losseplads BOFAs kontrollerede losseplads Miljøanlæg Rønnovsdal Miljøanlæg Trynbakke 0 5 10 15 Hvad er anlæggets kapacitet, som er eller forventes ibrugtaget før 31.12.13. Kapacitet i tons Hvad er anlæggets kapacitet, som forventes ibrugtaget mellem 1.1.14 og 31.12.18. Kapacitet i tons Hvad er anlæggets kapacitet, som forventes ibrugtaget mellem 1.1.19 og 31.12.24. Kapacitet i tons 3/19 EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 299

Figuren viser, at der er meget stor forskel på deponeringsanlæggenes kapacitet i Danmark. Fra en kapacitet på 0,01 til 12,50 mio. tons. Der kan være kapacitet, som ikke forventes godkendt eller ibrugtaget inden for den undersøgte periode. Desuden er der meget store regionale forskelle samt forskelle i kapacitet for affaldsklasserne til deponering: inert, mineralsk, blandet, farligt affald. I visse regioner i Danmark vil der i de kommende år blive problemer med kapaciteten, og affaldet må forventes at skulle transporteres over længere afstande. I Ressourcestrategiens 2 bilag 3 er deponeringskapaciteten beregnet for henholdsvis perioden 1. januar 2013 til 31. december 2018 og for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2024 og fordelt på de 5 regioner. Data bygger på rapporten Deponeringskapaciteten i Danmark 2011-31 3, og der er indregnet Ressourcestrategiens initiativer vedr. byggeog anlægsaffald, som samlet set betyder en øget mængde affald til deponering. Formålet er at samlet set at sikre miljøet og en bedre kvalitet i genanvendelsen af blandt andet byggeog anlægsaffald, som indeholder miljøfremmede stoffer og PCB. For shredderaffaldet vedkommende har man en forhåbning om, at aftalen om vækstpakken og de nye afgiftsregler vil medføre et øget incitament til at genanvende shredderaffald herunder muligheden for at nyttiggøre tidligere deponeret shredderaffald. Det vurderes, at op mod 60% af tidligere deponeret shredderaffald vil kunne genanvendes, men at dette vil ske gradvist. Målet er, at der skal ske en øget udsortering af ressourcer herunder metaller samt en forbrænding med energiudnyttelse, og fremadrettet skal mindre mængder deponeres fremadrettet. Kommuner og affaldsselskaber vil i 2014 indarbejde ressourcestrategiens tiltag og i god tid etablere den fornødne deponeringskapacitet, hvis der måtte bliver behov for det. Figur 3 viser ejerskabsforholdene for deponeringsanlæggene i Danmark. 2 Danmark uden affald, Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018 Høringsudkast, november 2013. 3 Deponeringskapaciteten i Danmark 2011-31, RenoSam, oktober 2011. 4/19 300 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Figur 3: Ejerskabsforholdene for anlæg, der modtager affald, 2012 Privatejet Offentligt ejet A/S Kommunalt ejet Fælles kommunalt ejet (I/S) Siden 1991 har det været politikken 4, at det som udgangspunkt alene har været offentlige myndigheder, der kan eje nye deponeringsanlæg. Dette omfatter også arealmæssige udvidelser af bestående anlæg. Der har dog været mulighed for, at en privatejet virksomhed kunne få godkendelse til at etablere og drive eget deponeringsanlæg til at bortskaffe virksomhedens eget affald. Begrundelsen for det offentlige ejerskab er, at der efter deponeringens ophør fortsat kan være en potentiel forureningstrussel, og at fortsat kontrol m.v. kun kan sikres ved, at en offentlig myndighed står for driften. Det fremgår også af figuren, at langt de fleste deponeringsanlæg i dag enten er kommunalt eller fælleskommunalt ejede. Der er i dag kun få privatejede deponeringsanlæg tilbage i Danmark. 2 Affaldsmængder Deponeringsanlæg kan modtage både blandet, inert, mineralsk og farligt affald, afhængigt af deres godkendelse. 4 Miljøministeriets skrivelse af 27. december 1991 vedrørende lokalisering af lossepladser. (Kystnærhedsskrivelsen) 5/19 EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 301

Figur 4: Mængde deponeret affald (inkl. jord), mio. tons 3,5 3,0 2,5 Deponeret affald (inkl. jord) i ton Deponeret affald (eksl. jord) i ton 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 2008 2009 2010 2011 2012 Note: Indtil 2010 blev forurenet jord og ren jord opgivet under ét. Herefter differentieres mellem de to. Af figur 4 kan man se, at mængderne til deponering (ekskl. jord) har ligget meget stabilt siden 2008. Til gengæld er mængderne af jord stærkt stigende. Dette kan skyldes udbygningen af hhv. Køge Havn, Nordhavnen samt udbygningen af Københavns Metro. Figur 5: Affaldskategorier inkl. jord Mio. ton 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 2010 2011 2012 Mineralsk inkl. Inert Farligt Blandet Forurenet jord Ren jord Jord (2010) 6/19 302 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Tabel 1 viser den overordnede fordeling af de endeligt deponerede affaldsmængder i 2012 på de 5 affaldskategorier (inkl. jord) på anlæggene. Det har ikke været muligt at fordele jorden på de enkelte affaldskategorier, men det er typisk klassificeret som blandet eller mineralsk affald. Fordelingen kan variere betydeligt fra anlæg til anlæg, og kun enkelte anlæg har celler til at deponere alle affaldskategorier. Tabel 1: Endeligt deponerede (modtagne) mængder affald i 2012 (ekskl. havbundsmateriale) Affaldsklasser Antal tons Andel Mineralsk (inkl. Inert) 146.000 5% Farligt 134.000 5% Blandet 270.000 9% Forurenet jord 1.584.000 54% Ren jord 786.000 27% Total 2.920.000 100% Note: Tallene er afrundede til hele 1.000 tons. Forurenet jord er som udgangspunkt kategoriseret som mineralsk eller blandet affald, men det afhænger af affaldets forureningsindhold samt de anlægsspecifikke grænseværdier og forureningsindhold. Asbestaffald er opgjort under mineralsk affald og blandet affald. 9% af den deponerede (modtagne) mængde er blandet affald, der typisk stammer fra de kommunale genbrugspladser. Inert og mineralsk affald, herunder forurenet jord, stammer typisk fra restprodukter fra kulfyrede kraftværker samt byggeog anlægsaktiviteter. Havbundsmateriale er ligeledes kategoriseret som mineralsk affald, men indgår ikke i denne opgørelse. Forurenet jord udgør 54% af den deponerede (modtagne) mængde, og ren jord udgør 27% af den deponerede (modtagne) mængde, hvoraf hovedparten bliver brugt som driftsmiddel til daglig afdækning samt slutafdækning og reetablering. Inert affald udgør kun ca. 0,2% af den samlede deponerede (modtagne) mængde og vil i det følgende blive behandlet under mineralsk affald, som udgør 5% af de samlede mængder i 2012. Endelig blev der i 2012 deponeret 5% farligt affald, primært i form af shredderaffald, som er restfraktionen fra skrotning af fx biler m.m., når de genanvendelige metaller er sorteret fra. Miljøstyrelsen arbejder i øjeblikket på at stille krav til behandlingen og finde alternative behandlingsmetoder til shredderaffald et arbejde, der forventes at være afsluttet inden for de kommende år. Der er sket et fald i de deponerede mængder af farligt affald fra 2010 til 2012, idet eksporten er øget. Mængderne må forventes at falde drastisk i de kommende år som følge af ovennævnte initiativer vedr. shredderaffald. Der er stor variation mht., hvor store mængder affald anlæggene modtager i de forskellige klasser. 2 anlæg modtog 0 tons affald i 2012, hvilket der er taget højde for i det følgende økonomiafsnit. Hele 28 af de 41 anlæg har deponeret mindre end 10.000 tons blandet affald i 2012. Kun 2 af de 5 deponeringsanlæg, som er godkendt til at modtage farligt affald, har modtaget mere end 20.000 tons farligt affald i 2012. Kun 1 anlæg har modtaget mere end 20.000 tons mineralsk affald. For forurenet jord er der 3 specialde- 7/19 EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 303

poter, som bidrager med næsten hele den deponerede mængde i 2012. 3 Økonomi Figur 6 viser den totale takstindtægt (ekskl. statslig affaldsafgift på ikke-farligt affald på 475 kr.) for deponeret affald for 2010-2012. I 2010 var affaldskategorien ren jord ikke taget med i benchmarkingen, og derfor fremgår takstindtægter ved ren jord for 2010 ikke af figuren. Figur 6: Total takstindtægt for deponeret affald, ekskl. afgifter 2010-2012 Mio. kr. 300 250 200 150 100 50 0 2010 2011 2012 Mineralsk inkl. inert Farligt Blandet Ren jord Forurenet jord Der er problemer med at levere valide data fra de privatejede deponeringsanlæg, da de alene modtager eget affald derfor er økonomien ikke delt op, som man ser det på de offentligt ejede anlæg. De privatejede anlæg indgår derfor ikke i den resterende del af afsnit 3. 8/19 304 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Figur 7: Takst pr. ton for forskellige affaldstyper, 2008-2012 400 350 300 Kr. pr. ton 250 200 150 100 50 0 Mineralsk inkl. inert Farligt Blandet 2008 2009 2010 2011 2012 Udviklingen i taksterne for forskellige affaldstyper er udspecificeret i tabel 2 nedenfor. Tabel 2: Takst pr. ton, 2008-2012 2008 2009 2010 2011 2012 Mineralsk inkl. inert 55 116 239 334 339 Farligt 273 277 288 227 212 Blandet 335 378 358 366 366 Ren jord - - - 21 22 Forurenet jord - - - 64 64 Jord 68 72 56 - - Figur 8 nedenfor viser gennemsnitstakster pr. ton for de forskellige typer affald i 2012 (årligt gennemsnit). 9/19 EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 305

Figur 8: Gennemsnitlige vægtede takster pr. ton modtaget affald, ekskl. afgifter, 2012 Kr. per ton 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 366 339 212 64 22 Blandet Mineralsk inkl. inert Farligt Forurenet jord Ren jord Note: 1) Forurenet jord kan deponeres uden statsafgift på særskilte enheder (specialdepoter). Hvis jord deponeres sammen med de øvrige typer af affald, skal der svares afgift. 2) For rent jordfyld og ren jord, der tilføres et deponeringsanlæg som hele selvstændige læs, og som anvendes til daglig afdækning eller slutafdækning, skal der ikke svares afgift. 3) De privatejede anlæg samt askedeponierne Lynettefællesskabet I/S, Slamaskedeponi og Spildevandscenter Avedøre Askedepot indgår ikke i figur 8 - figur 13. Figurerne nedenfor viser taksterne for hvert anlæg for ren jord, forurenet jord, blandet affald, farligt affald samt mineralsk affald og inert affald. Antallet af søjler illustrerer antallet af anlæg, der modtager den pågældende affaldstype. Det er ikke muligt at se, hvilke mængder der knytter sig til taksten. Når det er forholdsvist billigt at deponere farligt affald i forhold til blandet affald, skyldes det, at der er tale om få anlæg, som modtager store mængder. 10/19 306 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Figur 9: Takster for ren jord, deponeringsanlæg 2012 (den røde streg angiver det gennemsnit, der blev vist i figur 8) 100 Takst kr pr. ton 80 60 40 20 0 Ren jord Note: For en række af de anlæg, der modtager mindst ren jord, er taksten 0. Figur 10: Takster for forurenet jord ekskl. affaldsafgifter, deponeringsanlæg 2012 (den røde streg angiver det gennemsnit, der blev vist i figur 8) Takst kr pr. ton 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Forurenet jord 11/19 EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 307

Figur 11: Takster for blandet affald ekskl. affaldsafgifter, deponeringsanlæg 2012 (den røde streg angiver det gennemsnit, der blev vist i figur 8) 2.500 Takst kr pr. ton 2.000 1.500 1.000 500 0 Blandet Note: Anlægget med den højeste takst deponerede kun 300 tons blandet affald i 2012. Et enkelt deponeringsanlæg springer i øjnene, men det skyldes, at de årligt kun deponerer 300 tons blandet affald, hvilket gør enhedsprisen meget høj. Figur 12: Takster for farligt affald ekskl. affaldsafgifter, deponeringsanlæg 2012 (den røde streg angiver det gennemsnit, der blev vist i figur 8) Takst kr pr. ton 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Farligt 12/19 308 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Figur 13: Takster for mineralsk og inert affald ekskl. affaldsafgifter, deponeringsanlæg 2012 (den røde streg angiver det gennemsnit, der blev vist i figur 8) Takst kr pr. ton 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Inert + Mineralsk Generelt er der højere takster på anlæg, der modtager relativt lidt affald det gælder dog ikke i alle tilfælde. Variationen mellem anlæggene kan skyldes forskelle i effektivitet men en del skyldes forskellige anlægstekniske vilkår, fx fyldhøjde (se figur 15). En del af driftsomkostningerne er på kort sigt faste omkostninger, idet de går til mandskab og det maskinel, der skal være til rådighed i hele åbningstiden uanset, hvor meget affald, der modtages. Taksten pr. ton vil fx kunne sættes ned, hvis der modtages større mængder affald, eller hvis man gennemfører driftsmæssige tiltag, som kan nedbringe omkostningerne. Takster, der er over gennemsnittet på større anlæg, kan skyldes relativt små affaldsmængder eller høje grundpriser, ligesom der kan have været andre store etablerings- og anlægsomkostninger (membran, bygninger etc.) eller uforudsete udgifter, der kan have en betydning, som fx brand i affalds- og mellemoplag. Miljøomkostninger udgør typisk en mindre del af de samlede driftsomkostninger. De faste omkostninger til afskrivning, finansielle omkostninger og ejendomsskatter afhænger også af anlæggets placering, alder og kapacitet m.m. Sikkerhedsstillelse Alle deponeringsanlæg, der modtager affald, skal gennem anlæggets driftsperiode gennem taksten opkræve et beløb til en sikkerhedsstillelse. For offentligt ejede anlæg kan kommunen stille sikkerhed på anfordringsvilkår. Kravet om sikkerhedsstillelse eller bankgaranti retter sig mod de såkaldt forudsigelige omkostninger. Beløb til dækning af uforudsigelige omkostninger (forureningsskader som følge af brand, eksplosion, utæt membran m.v.) er ikke omfattet af sikkerhedsstillelsen. Størrelsen af omkostningerne ved at nedlukke og efterbehandle et deponeringsanlæg vil være betinget af det deponerede affald og det konkrete anlæg. Således vil stør- 13/19 EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 309

relsen af omkostningerne afhænge af bl.a. de affaldsmængder, man forventer at modtage pr. år, affaldsklasse og affaldets vægtfylde, deponeringsenhedernes fyldhøjde og den hermed dannede perkolatmængde, omfanget og arten af reetablering af arealet og efterbehandlingsperiodens varighed m.m. Det er omkostninger, som kan variere meget fra anlæg til anlæg: De vil endvidere afhænge af de anlægstekniske vilkår, som er indeholdt i miljøgodkendelsen af det enkelte deponeringsanlæg. Figur 14: Sikkerhedsstillelse, kr. pr. ton, vægtet for alt affald, ekskl. ren jord (den røde streg angiver det vægtede gennemsnit på 56 kr.) Kr./ton 120 100 80 60 40 20 0 Note: Ekskl. de private anlæg, der ikke opererer med en særskilt sikkerhedsstillelse. Sikkerhedsstillelsen i 2012 varierer fra 2 kr. pr. ton til 112 kr. pr. ton med et gennemsnit på 56 kr. pr. ton. Specialdepoter, der alene modtager forurenet jord, har den laveste sikkerhedsstillelse. Det skyldes, at de ikke har de samme krav som traditionelle deponeringsanlæg. I dag er der en begrænset viden om affaldets udvaskningsegenskaber på langt sigt. Derfor er det vanskeligt at estimere efterbehandlingsperioden for de enkelte klasser af deponeringsenheder. Der er iværksat en række projekter på de danske deponeringsanlæg og i Miljøstyrelsen med henblik på at få viden om efterbehandlingsperiodens længde, herunder viden om mulighederne for at gøre efterbehandlingsperioden så kort som mulig. Herudover ser Miljøstyrelsen på, hvordan anlægsejerne kan estimere varigheden af efterbehandlingsperioden. På nuværende tidspunkt er der imidlertid ikke belæg for at kunne konkludere, at deponeringsanlæg kan overgå fra aktiv til passiv drift efter 30 år, som er udgangspunktet for fastsættelse af sikkerhedsstillelsen. Affaldets egenskaber kan efter omstændighederne 14/19 310 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

begrunde, at godkendelsesmyndigheden (eller evt. tilsynsmyndigheden) kan træffe afgørelse om en anden efterbehandlingsperiode end de 30 år. Dansk Affaldsforenings 5 resultater peger på, at efterbehandlingsperioden for blandet, farligt og mineralsk affald burde være væsentlig længere end de 30 år 6. Fyldhøjder Både de mængder, anlæggene modtager pr. år, og anlæggenes samlede kapacitet har som nævnt stor betydning for økonomien. Sidstnævnte afhænger i høj grad af den godkendte fyldhøjde. Fyldhøjden angiver, hvor mange meter affald der vil være i højden, når anlægget er fyldt op (for alle typer affald). Figur 15 viser fyldhøjden på anlæggene sammenholdt med de modtagne affaldsmængder. Den gennemsnitlige fyldhøjde på de pågældende anlæg varierer fra 3 meter og op til 30 meter. Figur 15: Fyldhøjde på anlæggene i meter (den røde streg angiver det vægtede gennemsnit på 12 m) Meter 35 30 25 20 15 10 5 0 Note: Lynettefællesskabet I/S indgår som det eneste af de 41 anlæg ikke i figuren. Figur 16 illustrerer den positive sammenhæng mellem anlæggenes indtjening fra blandet affald og anlæggenes fyldhøjde. 5 Tidligere RenoSam. 6 Estimation of the Aftercare Period of Danish Landfills RenoSam, maj 2011. 15/19 EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 311

Figur 16: Fyldhøjde på anlæggene og indtjening fra blandet affald Fyldhøjde, m 35 30 25 20 15 10 5 0 0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 Takst fra blandet affald, mio. kr Figur 16 viser sammenhængen mellem anlæggenes fyldhøjde og taksten for blandet affald i mio. kr. Generelt er der højere takster på anlæg, der modtager relativt lidt affald og som har en lille fyldhøjde det gælder dog ikke i alle tilfælde. Anlægsomkostningerne kan typisk minimeres, jo mere affald der kan placeres på en celle, da der ikke så ofte skal anlægsinvesteres herunder etableres ny deponeringskapacitet. 16/19 312 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

4 Miljø Perkolat Miljøkravene til deponering handler først og fremmest om at beskytte vores drikke-/ grundvandsressourcer samt kvaliteten af overfladevandet. Derfor opsamles som udgangspunkt al nedbør over et deponeringsanlæg, som har givet anledning til Perkolatdannelse, og perkolatet sendes til behandling på et rensningsanlæg. Til overvågning af et evt. udslip af perkolat, som kan påvirke grundvandskvaliteten eller et vandområde, udføres et passende antal boringer, hvorfra der udtages grundvandsprøver til kemisk analyse. Overvågningen fortsætter efter ophør af deponeringen i den såkaldte efterbehandlingsperiode, som i udgangspunktet er 30 år, medmindre affaldssammensætningen og forureningsudvaskningen begrunder noget andet. Herefter vil deponeringsanlægget overgå til en passiv tilstand, der betyder, at de miljøbeskyttende foranstaltninger ikke længere drives aktivt. Miljøstyrelsen har i Miljøprojekt nr. 1412 skitseret en alternativ indretning af et deponeringsanlæg med passiv rensning og/eller fortynding af perkolat. Den grundlæggende idé er, at perkolatet efter rensning udledes til det omgivende miljø i form af grundvand eller vandområde og her opfylder gældende miljøkrav til grundvand og overfladevand. Figur 16: Håndtering af perkolat ift. mængder, alle anlæg Anden måde 8% Recirkulation 13% Rensning på anlægget 32% Rensning uden for anlægget 47% Flere steder i landet er der et ønske om at kunne recirkulere perkolatet, dvs. opsamle og tilbageføre perkolatet til deponeringsanlægget, med det formål at reducere efterbehandlingsperioden og de dermed forbundne omkostninger gennem accelereret udvaskning og recirkulering af perkolat. Der er fordele og ulemper ved metoden, men 17/19 EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 313

der er stor tiltro til, at det virker i praksis, og til, at man fremadrettet kan spare væsentlige udgifter til behandling af perkolat samtidig med, at man forhåbentlig kan nedsætte efterbehandlingsperioden og spare penge på den konto. Omkostningerne til perkolatopsamling og perkolathåndtering er en udgift, som har mærkbar betydning for anlæggenes økonomi. Af de samlede driftsomkostninger i 2012 udgør miljøomkostningerne i gennemsnit 10%. Da anlæggene har forskellig opbygning og alder, varierer dette tal dog fra anlæg til anlæg (se figur 17). En del af variationen kan også skyldes forskelle i spildevandsafgifter og særbidrag, da stort set alle afleder perkolat til det kommunale rensningsanlæg. Figur 17: Procentvise udgifter til perkolatog gashåndtering af driftsomkostninger på deponeringsanlæggene, 2012 >15% 0-5% 10%-15% 5-10% Note: Tallene refererer kun til de anlæg, der har været i stand til at opdele deres omkostninger på perkolatog gashåndtering samt øvrige driftsomkostninger. Gas Ved nedbrydning af deponeret organisk affald under anaerobe forhold og ved tilstedeværelsen af vand dannes der metan, der er en kraftig drivhusgas. Danmark indførte den 1. januar 1997 i praksis et forbud mod at deponere forbrændingsegnet affald. Derfor deponeres der i dag kun meget begrænsede mængder organisk affald på deponeringsanlæggene i Danmark. På gamle deponeringsanlæg produceres der fortsat metan, som opsamles og udnyttes til produktion af el og/eller varme eller affakles (brændes af). MST Virksomheders registreringer viser, at der i dag indvindes gas på 27 anlæg. I flere tilfælde er det kun på dele af anlæggene og gennemgående med faldende produktion. DTU har undersøgt effektiviteten på enkelte anlæg og vurderer, at de kun ud- 18/19 314 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

nytter 50-60 % 7 eller mindre af den potentielt udnyttelige gas, så der er et stort potentiale for forbedringer, primært med sigte på at reducere emissioner. I virkemiddelkataloget til Regeringens klimaplan På vej mod et samfund uden drivhusgasser fra august 2013 er det foreslået, at der stilles krav om, at der etableres særlige biofiltre i overfladen af lossepladser, som omdanner udsivende metan fra lossepladsen til CO2. Det vurderes, at Biocovers vil være relevant på de eksisterende danske deponeringsanlæg, der har en betydende biogasproduktion, og at der kan være en række af de gamle ukontrollerede lossepladser, hvor det ligeledes vil være anvendeligt. I den videre proces skal der træffes politiske beslutninger om, hvilke af forslagene i virkemiddelkataloget, der iværksættes. Branchen arbejder i øjeblikket på at optimere gasanlæggene og dermed sikre en bedre økonomi og emmisionsreduktion bl.a. på enheder med shredderaffald, hvor der er målt og dokumenteret meget høje metankoncentrationer. 5 Om BEATE Alle danske deponeringsanlæg, der er godkendt til at modtage affald efter kravene i bekendtgørelsen om deponeringsanlæg, skal deltage i benchmarkingen. Dette gælder dog ikke anlæg for havbundssedimenter. Denne benchmarking omfatter økonomi og miljø på danske deponeringsanlæg for år 2012. Benchmarkingen er baseret på en model, som var frivillig i år 2008 og 2009, men som fra 2010 er blevet obligatorisk. Benchmarkingen omfatter i år 41 deponeringsanlæg. 7 Reduktion af metan emissionen fra Klintholm losseplads ved etablering af biocover - DTU miljø, 2012 19/19 EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 315

Benchmarking af affaldssektoren 2013 Forbrænding BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen. Indhold 1 Resumé 2 2 Anlæg, der forbrænder affald 3 3 Økonomi 7 4 Rammevilkår 11 5 Energi og klima 14 6 Emissioner 16 7 Om BEATE 20 1 / 20 EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 317

1 Resumé Denne benchmarking omfatter økonomi og miljø på anlæg i Danmark, der har forbrændt affald i perioden 2007-2012. Benchmarkingen blev gennemført på frivillig basis for årene 2007-2009, men fra 2010 er benchmarking blevet obligatorisk for alle landets 29 anlæg. Der er tre typer anlæg, der forbrænder affald: 1. Dedikerede affaldsforbrændingsanlæg, der primært brænder husholdnings- og erhvervsaffald (24 anlæg). 2. Multifyrede affaldsforbrændingsanlæg, der både brænder husholdningsaffald og erhvervsaffald samt biomasse og/eller naturgas (3 anlæg). 3. Øvrige specielle anlæg, der medforbrænder affald, eller brænder farligt affald (2 anlæg). Til forskel fra tidligere deltager SWS ikke i benchmarking for 2012, da de brænder under 20.000 ton affald/år. Det er typisk data for dedikerede forbrændingsanlæg, der indgår I tabeller og figurer i enkelte tilfælde også multifyrede anlæg, mens data for de 2 specialanlæg alene er medtaget i forhold til kapacitet og affaldsmængder. Samlet giver denne rapport et overordnet billede af status på forbrændingsområdet i Danmark. På de 29 anlæg blev der forbrændt i alt 3,5 mio. tons affald fra husholdninger og erhverv svarende til ca. 633 kg affald pr. dansker. Mængden er samlet faldet over årene senest knap 2% fra 2011 til 2012. For de 24 dedikerede anlæg var den samlede betaling for affaldsbehandling fra husholdninger og virksomheder på ca. 1,36 mia. kr. Heraf udgjorde tillægsafgift og CO 2-afgift 48%, svarende til samlet 612 mio. kr. Derudover har anlæggene betalt affaldsvarmeafgift og NO X -afgift svarende til 529 mio. kr. Siden 2007 har takster og omkostninger varieret med både stigninger og fald, hvilket bl.a. skyldes varierende affaldsmængder. Fra 2011 til 2012 er den gennemsnitlige takst for dedikerede anlæg faldet fra 473 kr. pr. ton til 455 kr. pr. ton, og tilsvarende faldt den gennemsnitlige omkostning for disse anlæg fra 830 kr. pr. ton til 788 kr. pr. ton. Generelt er der registreret en øget energieffektivitet på de dedikerede og multifyrede anlæg. Ligeledes er der miljømæssigt registreret forbedringer med fald i både de samlede emissioner og i antallet af overskridelser af døgnmiddelværdierne. 2 / 20 318 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

2 Anlæg, der forbrænder affald I 2012 var der 29 anlæg i Danmark, der forbrændte affald 1. Anlæggene er lokaliseret i de fleste egne af landet. De største anlæg ligger ved de største byer og deres udbyggede fjernvarmesystemer. På kortet er anlæggenes kapacitet angivet ved størrelse. De dedikerede anlæg er angivet som røde, mens multifyrede anlæg er grå, og øvrige specialanlæg sorte. Figur 1: Anlæg, der forbrænder affald i Danmark Dedikerede Multifyrede Øvrige 1 Anlægget i Haderslev blev nedlagt i 2013. 3 / 20 EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 319

Figur 2 viser den miljøgodkendte kapacitet på alle anlæg, der forbrænder affald. Figur 2: Forbrændingskapacitet (alle anlæg) Vestforbrænding ARC Odense Kraftvarmeværk A/S Aalborg Portland KARA/NOVEREN Århus Nord Måbjerg Værket L90 (Esbjerg) Reno-Nord Nordgroup a/s Trekantområdets affaldsselskab Nordforbrænding REFA AffaldPlus (Næstved) AffaldPlus (Slagelse) AVV Horsens Kraftvarmeværk Reno-Syd Sønderborg Kraftvarme Haderslev Kraftvarmeværk I/S Aars Varmeværk I/S Kraftvarmeværk Thisted Svendborg Kraftvarme A/S Frederikshavn Affaldskraftvarmev. Hammel Fjernvarme Amba Fælles Forbrænding Grenaa Forbrænding a/s Bofa Skagen Forbrænding 0 100 200 300 400 500 600 Årlig kapacitet i 1.000 tons Hovedparten af de danske forbrændingsanlæg er kommunale eller fælleskommunale anlæg. En række anlæg er ejet af energiselskaber, mens de store specialanlæg, Nordgroup a/s (tidligere Kommunekemi) og Aalborg Portland, er ejet af private virksomheder. Figur 3: Ejerskab af anlæg, opgjort efter forbrændt mængde affald, 2012 (alle forbrændingsanlæg) Andet Elværksejet (A/S) Kommunalt ejet Fælles kommunalt ejet (I/S) Note: Kategorien Andet dækker privatejede A/S, AMBA og kombinationer af de øvrige kategorier. De fleste danske forbrændingsanlæg er bygget som kraftvarmeanlæg for 15-20 år siden, 4 / 20 320 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

men er dog i en række tilfælde siden moderniseret med nye ovnlinjer. Sammenlagt er kapaciteten på alle 29 anlæg på 4,2 mio. ton/år. De 27 dedikerede og multifyrede har en samlet miljøgodkendt kapacitet på 3,8 mio. ton og forbrændte i 2012 i alt 3,3 mio. ton affald og ca. 0,1 mio. ton biomasse. Figur 4 viser kapacitet og udvikling af affaldsmængder fra 2007-2012 øverst for alle anlæg og nederst for dedikerede og multifyrede anlæg. Figur 4: Affaldsmængder og kapacitet 2007-2012. Øverste figur gælder alle anlæg, der forbrænder affald. Nederste figur viser kun de dedikerede og multifyrede anlæg, der forbrænder affald. Mio. tons 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Brændt affald Kapacitet Mio. tons 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Brændt affald Kapacitet Note: Kapaciteten i figuren er anlæggenes miljøgodkendte kapacitet. Anlæggenes reelle kapacitet afhænger af flere faktorer, bl.a. affaldets brændværdi. Kapaciteten er derfor angivet som en fed streg i figuren. For anlæg, der ikke var med i 2007-2009, er værdierne for 2010 indsat for disse år. Den tekniske kapacitet kan være højere eller lavere end den miljøgodkendte kapacitet. Fx kan der være tilfælde, hvor miljøgodkendte reserveovne er taget ud af brug. Desuden kan den miljøgodkendte kapacitet på medforbrændingsanlæg være sat højere end den praktiske, da affald kun er en del af de brændsler, sådanne anlæg anvender. Tabel 1 viser udviklingen i brændselsmængder fordelt på direkte tilført affald, affald fra mellemdeponering og biomasse. Affald mellemdeponeres, når der ikke er kapacitet til forbrænding f.eks. pga. nedbrud eller renoveringer. Mængden af biomasse til for- 5 / 20 EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 321

brænding er p.t. stigende pga. faldende affaldsmængder. Tabel 1: Mængder for dedikerede og multifyrede anlæg, 2011-2012 2011 2012 Affaldsmængder total (ton) 3.338.000 3.274.000 Fra mellemdeponering (ton) 102.000 91.000 Biomasse mængde (ton) 38.000 88.000 Anlæggene importerede i alt 84.000 tons affald i 2012. 6 / 20 322 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

3 Økonomi Figur 5 nedenfor viser de takster, affaldsproducenterne betaler for behandling af forbrændingsegnet affald på de dedikerede anlæg. Figur 5: Affaldstakster inkl. afgifter totalt og kr. pr. ton 2007-2012 (dedikerede forbrændingsanlæg, løbende priser) Mio. kr. i alt og kr. pr. ton 1.600 1.400 1.200 1.000 800 600 400 200 0 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Takster ekskl. afgifter i alt, mio. kr. Afgifter i mio. kr. Takst per ton Note: Afgiftsdelen af taksten er markeret med lysegråt. Tabel 2 nedenfor viser de konkrete takster for årene 2007-2012 og for typer af forbrændingsanlæg. Tabel 2: Vægtet gennemsnitlige takster for dedikerede og dedikerede + multifyrede anlæg, 2007-2012 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Gnm. takst for dedikerede kr. pr. ton 459 452 436 481 473 455 Gnm. takst for dedi+multi kr. pr. ton 463 456 442 474 463 432 Figur 6 viser anlæggenes gennemsnitlige affaldstakst inkl. afgifter for hvert enkelt anlæg. Der er stor spredning i den gennemsnitlige affaldstakst på de dedikerede og multifyrede forbrændingsanlæg fra 72 kr. pr. ton til 800 kr. pr. ton. For de dedikerede anlæg alene ligger taksterne mellem 294 kr. pr. ton og 800 kr. pr. ton. 7 / 20 EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 323

Figur 6: Affaldstakster i kr. pr. ton affald i 2012 inkl. afgifter for affaldsproducenten (dedikerede og multifyrede forbrændingsanlæg). Den røde streg angiver det vægtede gennemsnit. 900 800 Kr. pr. ton inkl. afgifter 700 600 500 400 300 200 100 0 Anlæg Både varme- og elproducerende Kun varmeproducerende De lokale varmepriser har stor betydning for forbrændingsanlæggene, og de varierer fra område til område (jf. figur 10). Der er ikke alene variationer i selve varmeprisen, men også i forhold til leveringsbetingelser mellem anlæg og varmeforbruger, samt i nogle tilfælde i forhold til betaling af energi- og miljøafgifter. Benchmarking af de samlede omkostninger er mere retvisende end benchmarking af affaldstaksterne, der påvirkes af de varierende varmepriser og i mindre grad af varierende indtægter ved salg af elektricitet. Desuden er omkostninger kun relateret til regnskabsåret, mens affaldstaksterne kan afspejle for høj eller for lav opkrævning til at dække omkostninger i foregående regnskabsår. Figur 7 viser de samlede omkostninger og omkostningerne i kr. pr. ton affald (ekskl. betaling af afgifter). De gennemsnitlige omkostninger for dedikerede forbrændingsanlæg var på 788 kr. pr. ton i 2012. 8 / 20 324 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Figur 7: Omkostninger totalt og kr. pr. ton affald (dedikerede forbrændingsanlæg, løbende priser), 2007-2012 3.000 2.500 Mio. kr. i alt og kr. pr. ton 2.000 1.500 1.000 500 0 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Omkostninger i alt, mio. kr. Omkostninger, kr. per ton Note: Omkostninger = driftsomkostninger + afskrivninger + finansielle udgifter ekstraordinære omkostninger. I totale omkostninger indgår også udgifter til at forbrænde en andel biomasse, mens biomassen ikke er medregnet i affaldsmængden. Bemærk, at der er skiftet beregningsmetode i 2010, og derfor er tallene fra 2007-2009 justeret for at være sammenlignelige med tallene i perioden 2010-2012. De samlede omkostninger for dedikerede anlæg faldt med 7,6% fra 2011 til 2012, mens deres omkostninger pr. ton affald faldt med 5,1%, og mængden af affald faldt 1,8%. En stor del af omkostningerne på forbrændingsanlæg er uafhængig af mængderne. Det gælder ikke blot renter og afskrivning, der i gennemsnit udgjorde 35% af et forbrændingsanlægs samlede omkostninger i 2012, men også en stor del af de samlede driftsomkostninger. Man ville derfor normalt forvente en stigning i omkostninger pr. ton, når affaldsmængderne falder. I hele perioden 2007 til 2012 er affaldsmængden faldet med 8,1%. I samme periode er de samlede omkostninger faldet med 7,4 %, og omkostningerne pr. ton er derved steget 0,7 %. Dette er vel at mærke i løbende priser. Tabel 3: Omkostningsændringer for dedikerede anlæg, 2007-2012 2007 2012 Absolut ændring Ændring i % Omkostninger i alt, mio. kr. 2.542 2.354-188 -7,4% Omkostninger pr. ton 783 788 6 0,7% Affaldsmængde mio. ton 3,2 3,0-0,3-8,1% Note: Andel af forbrændt mængde biomassebrændsel indgår ikke i affaldsmængden. 9 / 20 EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 325

Figur 8 viser anlæggenes omkostninger i kr. pr. ton affald. Der er stor variation i omkostningerne fra 479 kr. pr. ton til 1.403 kr. pr. ton. Forskellene i omkostninger skyldes bl.a. forskellige driftsstrategier, samt at der for nogle anlæg også indgår omkostninger til bl.a. forbrænding af biomasse, neddeling, mellemdeponering, omlastning og i nogle tilfælde fjernvarmedistribution. Figur 8: Omkostninger for dedikerede forbrændingsanlæg i kr. pr. ton affald, ekskl. afgifter. Den røde streg angiver det vægtede gennemsnit. 1.600 Kr. pr. ton affald, ekskl. afgifter 1.400 1.200 1.000 800 600 400 200 0 Både varme- og elproducerende Kun varmeproducerende Anlæg Note: Andel af forbrændt mængde biomassebrændsel indgår ikke i affaldsmængden. 10 / 20 326 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

4 Rammevilkår Indtægter ved forbrænding består af indtægter fra salg af både varme og el. De omkostninger, der ikke dækkes af energiindtægter, opkræves som affaldstakst blandt affaldsproducenterne. Figur 9 viser, at gennemsnitligt 37% af anlæggenes indtægter stammer fra affald, mens indtægterne fra varme udgør 50%. De resterende 13% er indtægter fra el. 48% af indtægten for affald består af afgifter til staten (tillægsafgiften og CO 2- afgiften). Tilsvarende udgøres 27% af varmeindtægten af afgifter til staten (affaldsvarmeafgiften). 2 Figur 9: Fordeling af totale indtægter inkl. afgifter (dedikerede forbrændingsanlæg), 2010-2012 100% El, 15% El, 15% El, 13% Indtægtsandel (%) 80% 60% Affald, 40% Affald, 40% Affald, 37% 40% Varme, 46% Varme, 45% Varme, 50% 20% 0% 2010 2011 2012 Varme Affald El Note: 1) Kun for dedikerede forbrændingsanlæg (dvs. multifyrede anlæg og specielle anlæg indgår ikke). 2) Det prikkede areal udgøres af afgifterne fra staten. Tabel 4: Afgifter i alt 2012, mio. kr., kun dedikerede anlæg Tillægsafgift CO2 Nox Affaldsvarme Mio. kr. 534 78 41 488 Andelen af indtægter fra affald og el er faldet fra 2011 til 2012, hvilket kan skyldes de faldende affaldstakster og generelt faldende elpriser. Det kan også skyldes, at ekstraom- 2 Tillægsafgiften udgjorde i 2012 26,5 kr. pr. produceret GJ varme, og CO 2 afgiften udgjorde ca. 161,1 kr. pr. udledt ton CO 2 af den samlede energiproduktion. Begge afgifter skal som udgangspunkt pålignes affaldstaksten. Affaldsvarmeafgiften udgjorde pr. 1.1. 2012 23 kr. pr. solgt GJ varme. 11 / 20 EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 327

kostninger til indkøb af biomasse for at sikre varmeproduktionen ved mangel på affald i nogle tilfælde pålignes varmeprisen. Der er store forskelle anlæggene imellem. Indtægten fra affaldstakster inkl. affaldsafgifter svinger således fra 27% til 56% af de totale indtægter inkl. afgifter. Indtægten fra salg af el er baseret på markedsprisen. Den gennemsnitlige elindtægt på et dedikeret affaldsforbrændingsanlæg med elproduktion udgør ca. 161 kr. pr. ton affald. Indtægterne fra salg af varme varierer mellem 36 og 106 kr. pr. GJ med et vægtet gennemsnit på 78 kr. pr. solgt GJ varme. Det svarer til gennemsnitligt 608 kr. pr. ton affald. Variationerne mellem anlæggene ses i figur 10. Figur 10: Variation i varmepris inkl. afgifter i 2012 (dedikerede forbrændingsanlæg). Den røde streg angiver det vægtede gennemsnit. 120 100 80 Kr. pr. GJ 60 40 20 0 Anlæg Figur 10 viser, at der er stor variation i den faktiske afregningspris for varmen inkl. afgifter. Der gælder særlige regler for at fastsætte affaldsvarmeprisen. Princippet er, at prisen på affaldsvarmen kun må dække de nødvendige omkostninger 3, dog sådan at prisen heller ikke må overstige det mulige alternativ i varmeforsyningsområdet eller et loft for maksimalprisen for affaldsvarmen, som Energitilsynet har udmeldt. 3 Varmepriserne påvirkes også af, at omkostninger lokalt fordeles forskelligt mellem affald og varme 12 / 20 328 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Figur 11: Variation i elafregningspris i 2012 (elproducerende, dedikerede forbrændingsanlæg). Den røde streg angiver det vægtede gennemsnit. 500 450 400 350 Kr. pr. MWh 300 250 200 150 100 50 0 Anlæg Vest Anlæg Øst Den gennemsnitlige indtægt fra elsalg udgør 381 kr. pr. MWh. Indtægter fra elsalg varierer ikke så meget som varmeindtægten mellem de enkelte anlæg. Der er dog variationer, der bl.a. kan skyldes forskellige elpriser i Øst- og Vestdanmark, samt anlæggenes forskellige muligheder for at indgå som balancekraft, regulerkraft og/eller reservekraft i elmarkedet. 13 / 20 EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 329

5 Energi og klima Langt de fleste forbrændingsanlæg producerer både el og varme. Enkelte mindre forbrændingsanlæg producerer kun varme. Figur 12 viser netto el- og varmeproduktion pr. ton affald og biomasse. 6 af de 24 dedikerede forbrændingsanlæg producerer alene varme, mens de øvrige anlæg producerer både el og varme. Nogle anlæg har en relativt lav samlet elproduktion, fordi anlægget har både kraftvarmeovne og rene varmeproducerende ovnlinjer typisk de ældste. Forskellen på energieffektiviteten kan desuden findes i konstruktionen af anlægget samt i brændværdien i det tilførte brændbare affald. Figur 12: El- og varmeproduktion pr. ton affald og biomasse (dedikerede forbrændingsanlæg) Den røde firkant angiver gennemsnittet. 0,7 0,6 MWh el pr. ton affald og biomasse 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 0 2 4 6 8 10 12 GJ varme pr. ton affald og biomasse Note: Anlæg, der alene producerer varme, er markeret ud for 0,0. I nogle anlægs energiproduktion indgår også energi fra forbrænding af en andel biomasse. Generelt producerer de dedikerede og multifyrede forbrændingsanlæg 20% af fjernvarmen i Danmark og leverer 5% af den danskproducerede elektricitet. Mængden af produceret energi pr ton affald i 2011 og 2012 er vist i tabel 5. Der er produceret mere varme, hvilket delvist skyldes, at mindre varme bortkøles jf. figur 14. En årsag kan også være, at der er brændt mere biomasse, der typisk har en højere brændværdi, samt at flere anlæg har øget varmeproduktionen ved at installere røggaskondensering. 14 / 20 330 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Tabel 5: Produceret energi pr. ton affald, 2011-2012 2011 2012 GJ varme pr. ton affald og biomasse 7,12 7,56 MWh el pr. ton affald 0,43 0,41 Figur 13: El- og varmeproduktion (GJ) pr. ton affald og biomasse (dedikerede forbrændingsanlæg) Den røde streg angiver det vægtede gennemsnit for 2012. 12 10 GJ pr. ton affald og biomasse 8 6 4 2 0 Anlæg Langt det meste af varmen fra forbrændingsanlæggene udnyttes i fjernvarmesystemet. Siden 2007 er andelen af bortkølet varme reduceret fra 5,5% til 1,9%. Reduktionen skyldes blandt andet, at tillægsafgiften nu pålignes al produceret varme også bortkølet varme. Det har medført et større fokus hos anlæggene på at udnytte varmen. Enten ved at sæsonlagre affald eller tilføre affald til anlæg, der har et bedre grundlag for afsætning af al affaldsvarmen. 15 / 20 EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 331

Figur 14: Andel af den producerede varme, der bortkøles. 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Note: Kun dedikerede og multifyrede anlæg er medtaget. 6 Emissioner Der er fastsat miljømæssige minimumskrav til forbrænding i EU. Når forbrændingsegnet affald brændes, opstår der en aske- og slaggedel, som er de dele, som ikke kan brænde og dermed ikke omsættes i forbrændingsprocessen. Slaggen udgør typisk 19% af den samlede indfyrede affaldsmængde og består især af uorganiske stoffer og mineraler samt metaller. En stadig større andel af metallerne i forbrændingsslaggen genanvendes. Den største andel af slaggen anvendes i forbindelse med vejbyggeri, havneudvidelser og andre bygningskonstruktioner. Forbrænding af affald medfører desuden en mængde restprodukter fra røggasrensningen. Mængden svarer til ca. 3% af affaldet og sendes i dag til Norge og Tyskland. Endelig giver forbrændingsanlæggene anledning til en række luftemissioner, der typisk måles kontinuerligt. Således måles SO2, HCl, TOC, CO, SO2, NO X og totalstøv (partikler) kontinuerligt. Emissioner af HF, dioxin og tungmetaller måles ved stikprøver. 16 / 20 332 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Figur 15 viser de samlede emissioner pr. ton affald for nogle af de parametre, der skal måles kontinuerligt for ved forbrænding vist fra mindste til største emission for hvert stof. De stiplede linjer viser udledningen (g pr. ton affald), hvis koncentrationen af stoffet i røggassen var lig EU-grænseværdien (mg/nm 3 ) 4. De fuldt optrukne linjer viser den faktiske udledning (g pr. ton affald) stof. Figur 15: Gennemsnitlige udledninger af forskellige emissioner, der måles kontinuerligt (g pr. ton affald) (dedikerede forbrændingsanlæg) 10000 1000 g per ton brændt affald (bemærk logaritmisk skala) 100 10 1 0,1 0,01 0,001 Partikler CO SO2 NOx (lav grænse) NOx (høj grænse) Anlæg Note: Visse anlæg har ikke oplyst tal for alle værdierne. For at få et overskueligt billede er data for hver emission sorteret i størrelsesorden. Man kan således ikke finde samtlige emissioner på grafen for ét forbrændingsanlæg, men snarere se niveau og variation i udledningerne. 4 Grænseværdierne er af EU fastsat efter røggasmængde (g/nm 3 ). Da røggasmængden pr. ton affald varierer fra anlæg til anlæg, vil udledningen (g pr. ton affald) også variere, når udledningen beregnes på baggrund af EU-grænseværdierne. For NO X er der to forskellige grænseværdier, idet der er en højere grænseværdi for ovnlinjer, der var i drift den 28. december 2002, og som har en kapacitet på højst 6 ton/time. I figuren er angivet den høje grænseværdi for et anlæg, hvis mindst én af ovnlinjerne på anlægget har denne grænseværdi. 17 / 20 EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 333

Forbrændingsanlæggene er udstyret med rensningsudstyr, der under normal drift er beregnet til at overholde disse grænseværdier. Der ses dog variationer anlæggene imellem. Figur 16 viser emissionerne for de enkelte anlæg (som søjler; rækkefølgen for anlæggene fra venstre mod højre er her bestemt af anlæggenes emission af NO X). Hvis emissionerne er målt til under detektionsgrænsen, er de udeladt. Figur 16: Gennemsnitlige udledninger til luften af forskellige stoffer fra de enkelte anlæg (g pr. ton affald) en søjle pr. anlæg (dedikerede forbrændingsanlæg) 10000 1000 100 10 g per ton brændt affald (bemærk logaritmisk skala) 1 0,1 0,01 0,001 0,0001 0,00001 0,000001 0,0000001 1E-08 1E-09 1E-10 Dioxin Partikler CO SO2 NOx Tungmetaller Anlæg Tabel 6: Gennemsnitlige udledninger (g pr. ton affald). Partikler CO SO2 Nox 2010, gnm. dedikerede anlæg 4,3 70 75 1.285 2012, gnm. dedikerede anlæg 3,7 43 66 1.151 Absolut forskel i gnm. -0,7-27 -9-134 Forskel i % -15% -39% -12% -10% Note: Èt anlæg indgår ikke i beregningen af partikler. 18 / 20 334 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

Figur 17 viser antal overskridelser af døgnmiddelværdier af luftemissionerne. De grå søjler markerer antallet af overskridelser opdelt på overskridelser af CO og overskridelser af øvrige luftemissioner. Den røde linje viser gennemsnittet i 2012, den sorte linje viser gennemsnittet i 2011, og den blå linje gennemsnittet i 2010. Figur 17: Antal enkeltoverskridelser af luftemissioner (dedikerede forbrændingsanlæg) Antal overskridelser 50 40 30 20 CO-overskridelser Andre overskridelser 2012 gennemsnit 2011 gennemsnit 2010 gennemsnit 10 0 Anlæg Flere af de 24 dedikerede forbrændingsanlæg har haft overskridelser af vilkår for døgnmiddelværdier i miljøgodkendelsen varierende fra 0 til 29 overskridelser i løbet af 2012. Det er en forbedring ift. 2010 og 2011, hvilket også ses på forskellen i gennemsnitlig antal vilkårsoverskridelser for 2010 og 2011 i figur 17. Typisk er der særlige driftsmæssige forhold forbundet med mange overskridelser. Det tages der hånd om i samarbejde med myndigheder. Antallet af overskridelser viser noget om driftsstabiliteten på et anlæg, og reduktionen af overskridelser er typisk nået ved øget fokus på den komplekse driftsstyring, som er nødvendig på forbrændingsanlæg, fordi affald er mindre homogent end almindelige brændsler. Endvidere er ombygninger en væsentlig årsag til reduktionen. De kortvarige overskridelser udgør ikke direkte fare for sundheden eller miljøet omkring anlægget. CO er en driftsparameter, og de helbredsrelaterede eksterne omkostninger fra udledning af CO er marginale sammenlignet med de øvrige luftemissioner. 19 / 20 EY Affaldslovgivning Lovsamling 2015 335

Figur 18 viser, hvilke vilkårsoverskridelser af døgnmiddelværdier anlæggene i øvrigt har haft i 2012. Figur 18: Vilkårsoverskridelser, 2012 (dedikerede forbrændingsanlæg) Har anlægget haft vilkårsoverskridelser i forhold til Ja Nej Ikke relevant Emissioner? Uheld ydre miljø? QA af målende systemer? Indhold af TOC/glødetab i slagge? Støj? Støv? Spildevandsudledninger til recipient? Spildevandsudledninger til kloak? 0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 22 24 Antal anlæg Generelt er vilkårsoverskridelserne især konstateret omkring luftemissioner. 7 Om BEATE Kriteriet for at indgå i BEATE (BEnchmarking Affaldsmodel Til Effektivisering) er, at anlægget kan modtage affald efter kravene i direktivet om industrielle emissioner/den danske forbrændingsbekendtgørelse. Følgende typer af anlæg er blevet bedt om at indrapportere: Dedikerede affaldsforbrændingsanlæg, hvor mindst 80% af den producerede energi stammer fra affald. Øvrige anlæg, der forbrænder mere end 20.000 tons affald om året. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen. Incentive har udarbejdet redskabet i samarbejde med foreningerne, samt indsamlet, kvalitetssikret og behandlet data. Foreningerne har haft adgang til data fra de anlæg, der er medlem af de respektive foreninger, og har bistået med kvalitetssikringen af data. Det er tredje gang, anlæggene har indberettet data i denne form, og det er erfaringen, at benchmarking bliver mere præcis efter flere forsøg, fordi fejl og forskellige definitioner ofte først opdages, efterhånden som benchmarkingtallene bruges. Det er således indtrykket, at anlæggenes tal er blevet mere sammenlignelige i takt med, at der er opbygget en praksis omkring benchmarking. 20 / 20 336 Affaldslovgivning Lovsamling 2015 EY

EY Assurance Tax Transactions Advisory Om EY EY er en af verdens førende organisationer inden for revision, skat, transaktioner og rådgivning. Den indsigt og de ydelser, vi leverer, hjælper med at opbygge tillid til kapitalmarkederne og den globale økonomi. Vi udvikler dygtige ledere og medarbejdere, som sammen leverer det, vi lover vores interessenter og bidrager til, at arbejdsverdenen og arbejdslivet fungerer bedre for vores medarbejdere, vores kunder og det omgivende samfund. EY henviser til den globale organisation og kan referere til et eller flere medlemsfirmaer inden for Ernst & Young Global Limited, som hver især udgør en selvstændig juridisk enhed. Ernst & Young Global Limited, som er et engelsk company limited by guarantee, yder ikke kunderådgivning. Flere oplysninger om vores organisation kan findes på ey.com. 2014 Ernst & Young P/S All Rights Reserved. Dette materiale er udarbejdet alene til orientering, og oplysningerne i det tilsigter ikke at være fyldestgørende, og de træder ikke i stedet for udførlige analyser eller udøvelsen af professionelle skøn. I konkrete sager opfordres brugere til at henvende sig til EY s rådgivere. ey.com/dk B14022