Statsforvaltningens skrivelse af 12. april 2007 til en borger: 12-04- 2007 Vedr.: Den tidligere Ribe Kommunes tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven: De har den 24. marts 2006 rettet henvendelse til det daværende Statsamtet Sønderjylland vedrørende Ribe Kommunes (pr. 1. januar 2007 sammenlagt med Esbjerg og Bramming Kommune til Esbjerg Kommune) tilsyn med lugt- og fluegener fra en pelsdyrfarm beliggende Jernkærvej 8. De har videre klaget over, at by- og amtsrådsmedlem Jørgen Elsted Hansen er inhabil i forbindelse med sagens behandling. Statsforvaltningen har nu afsluttet sagens behandling Statsforvaltningen finder ikke grundlag for at antage, at Ribe Kommune ikke har ført et tilstrækkeligt tilsyn med overholdelsen af miljøbeskyttelsesloven og pelsdyrbekendtgørelsen. Statsforvaltningen finder ikke, at Jørgen Elsted Hansen har været inhabil i forbindelse med sagens behandling. Her følger en gennemgang af sagens baggrund og derefter en nærmere begrundelse for statsforvaltningens opfattelse. Sagens baggrund: De har klaget over afgørelse truffet af Ribe Kommunes afdeling for Teknik og Miljø i klagesag vedrørende lugt og flueplage i området omkring minkfarmen på Jernkærvej 8, Ribe. De har oplyst, at Ribe Amt har afvist at behandle sagen. TILSYNET MED KOMMUNERNE I SØNDERJYLLANDS, RIBE OG FYNS AMTER STATSFORVALTNINGEN SYDDANMARK H.P. HANSSENS GADE 42 6200 AABENRAA JOURNAL NR.: 2007-613/67 SAGSBEHANDLER: IMSOE DIREKTE TELEFON: 74313123 TELEFON: 7256 7900 TELEFAX: 7462 8409 CVR- NR. 66-75- 07-28 EAN- NR. 5798000362291 syddanmark@statsforvaltning.dk www.statsforvaltning.dk EKSPEDITIONSTID: MANDAG - ONSDAG: 10.00-15.00 TORSDAG: 10.00-17.00 FREDAG: 10.00-13.00 TELEFONTID: MANDAG- ONSDAG: 10.00-14.00 TORSDAG: 12.00-17.00 FREDAG: 10.00-13.00 TELEFONISK HENVENDELSE VEDR. UDENLANDSKE SKILSMISSER HVER DAG KL. 10.00-12.00 De har endvidere anmodet statsamtet om at være opmærksom på følgende forhold: at amtsrådsmedlem Jørgen Elsted Hansen har været inhabil i forbindelse med behandlingen af Deres klage i amtsrådet idet han tillige er
byrådsmedlem i Ribe Kommune og medlem af udvalget for teknik og miljø. Han er endvidere fjernt beslægtet med ejeren af Pelsdyrfarmen på Jernkærvej 8, samt medlem af sammenlægningsudvalget for Ny Esbjerg Kommune. Følgende fremgår af sagens akter: Byggeselskabet Hesteskoen har erhvervet den tidligere amtslige forsorgsinstitution Nørrelund og har omkring år 2000 ombygget den til rækkehuse. Området kaldes nu Nørrelundparken. Ved lokalplan nr. 03.14 overførtes området fra landzone til byzone. Nørrelundparken ligger 150 m fra pelsdyrfarmen beliggende Jernkærvej 8. Ribe Amtsråd, udvalget for teknik- og miljø, gav den 23. april 1980 ejerne af Jernkærvej 8 tilladelse i medfør af 9, jf. 7 og 8, stk. 1 i loven om by- og landzoner tilladelse til udvidelse af en eksisterende minkfarm med 14 haller på ejendommen beliggende Jernkærvej 8. Ribe Kommune, miljø- og byplanudvalget, meddelte den 8. juli 1980 miljøgodkendelse til udvidelse af en eksisterende minkfarm på ejendommen beliggende Jernkærvej 8. Tilladelsen blev meddelt på følgende vilkår: 1. Farmen renholdes, så der ikke opstår gener for de omboende. Under, i og omkring burene skal der renses mindst 1 gang ugentligt hele året. I perioden 25. april 1. juli kan rengøring i bure med avlstæver og små unger undlades. Samtlige haller, bure, redekasser m.v. skal mindst 1 gang årligt rengøres og desinficeres på effektiv måde. 2. Under burene skal der udlægges et ca. 10 cm tykt sand- eller gruslag. Belægningen udskiftes 1 gang årligt. 3. Farmens mødding etableres i overensstemmelse med de i bekendtgørelse af reglement om miljøbeskyttelse kap. 5 anførte regler. 4. Gødning udkørt på landbrugsjord skal nedfældes uden unødvendigt ophold. 5. På farmen som helhed gennemføres effektiv fluebekæmpelse samt skadedyrsbekæmpelse i øvrigt i nødvendigt omfang. 6. Produktion af minkfoder på farmen må ikke finde sted. 7. Kadavere og foderaffald opbevares i lukkede beholdere og leveres til autoriseret destruktionsanstalt. 8. Farmens vandforsyning og spildevandsafledning skal være godkendt. SIDE 2
Ribe Kommune har indsendt kopi af rapporterne over tilsyn på Jernkærvej 8 i perioden 1980 til 2005. Ribe Kommune modtog gennem sommeren 2000 en række klager fra beboere i Nørrelundparken over flue- og lugtgener fra pelsdyrfarmene, særligt pelsdyrfarmen beliggende Jernkærvej 8. Den 30. august 2000 sendte Byggeselskabet Hesteskoen en skriftlig klage til Ribe Kommune over lugt- og flueproblemer fra pelsdyrfarmen på Jernkærvej 8. Ribe Kommune foretog i den anledning et tilsyn på ejendommen den 5. september 2000. I notat af 7. september 2000 udarbejdet af Ribe Kommune vedrørende klagen fra byggeselskabet fremgår: ( ) Ved tilsyn på farmen [Jernkærvej 8] den 5. september konstateres næsten ingen fluer (under 10 ved gennemgang af alle minkhaller), der er ændret gødningssystem til gylle på den halvdel af farmen som ligger nærmest Nørrelund, og der blev oplyst, at der i løbet af foråret 2001 forventes at resten af farmen ændres til gyllesystem, hvilket betyder, at der ikke kommer til at ligge husdyrgødning på jorden, hvorved der ikke bliver udklækningsmulighed for fluelarver. I forbindelse med tilsynet blev det oplyst, at der er ændret larvebekæmpelsesmiddel, således at der fremover vil blive brugt Neoprex WSG2, hvilket er det Statens Skadedyrslaboratorium anbefalede til bekæmpelse af larver fra den lille stueflue ( som er den der har været mest generende i beboelsen i Nørrelundparken). Det blev oplyst, at der foretages larvesprøjtning i denne uge og igen om 14 dage, samt igen i foråret omkring midten af april, hvilket er i overensstemmelse med forskrifterne for fluebekæmpelse. Med det ændrede gødningssystem og overgang til et mere effektivt larvebekæmpelsesmiddel må det formodes, at der ikke fremover vil opstå fluegener forårsaget af minkfarmen på Jernkærvej 8. Der vil blive foretaget fornyet tilsyn i slutningen af april/begyndelsen af maj 2001, for at kontrollere om de foretagne foranstaltninger er tilstrækkelige til at undgå fluegener. Ribe Amtskommune oplyste den 5. september 2000 på anmodning af Byggeselskabet Hesteskoen, at amtet ikke havde nogen viden om lugtgener eller flueplage i forbindelse med ejendommens anvendelse til institutionsdrift. I perioden fra 1990-1997, hvor bygningerne blev brugt til bolig for flygtninge fra det tidligere Jugoslavien, havde SIDE 3
amtet ikke modtaget klager over lugt eller fluer. I perioden frem til 1. maj 1999, hvor Ribe Amt har anvendt bygningerne i forbindelse med nogle efteruddannelsesaktiviteter, har der i perioder været registreret fluer i bygningen, dog aldrig af et omfang der umuliggjorde åbne døre og vinduer - heller ikke i sommerperioderne. Byggeselskabet Hesteskoen skrev den 30. marts 2001 til Ribe Kommune, at flueproblemerne i Nørrelundparken fra medio april til medio oktober 2000 særligt perioden 1. maj til 1. oktober havde været helt uacceptable. Ribe Kommune foretog den 18. april 2001 fornyet tilsyn på ejendommen Jernkærvej 8. Af tilsynsrapporten fremgår, at der ikke måtte afbrændes halm, og at der skulle etableres fast møddingplads. På et møde den 19. april 2001 blev Byggeselskabet blandt andet blandt andet orienteret om det forudgående tilsyn på Jernkærvej 8, og at kommunen ville udarbejde en henstilling om overdækning med sort plast af markstakke med sand fra farmen senest 14 dage efter. I brev af 25. april 2001 til Byggeselskabet Hesteskoen skrev Ribe Kommune følgende vedrørende tilsynet på Jernkærvej 8: ( ) Fra tilsynet på minkfarmen kan det oplyses, at der er ændret gødningsanlæg, så hele farmen nu er forsynet med gødningsrender til gylle. Der er gjort effektivt rent under burene, og der forekommer ikke fast gødning på farmen ud over de minimale mængder, der falder når minken ikke opfører sig som normalt, evt. spild bliver opsamlet samme dag og lagt i gyllerenderne, der gøres som tidligere rent under burene og gyllerenderne skrabes mindst en gang ugentligt. Der er ikke gødningsoplag på farmen. Oplag af husdyrgødning fra kødkvæg beliggende ca. 300 m sydvest for farmen vil blive fjernet/overdækket og der vil ikke fremtidig blive markstakke af husdyrgødning. Der vil overalt på farmen blive foretaget effektiv fluebekæmpelse med midler som ifølge Statens Skadedyrslaboratorium er virksomme mod den lille stueflue. ( ) Ribe Kommune modtog dog den 22. august 2001 på ny en skriftlig klage fra en beboer på Nørrelundparken over flue- og lugtgener fra pelsdyrfarmen. SIDE 4
Ribe Kommune besvarede klagen således den 7. september 2001: ( ) Der er den 24. august foretaget miljøtilsyn på minkfarmen Jernkærvej 8, 6760 Ribe, ved tilsynet konstateredes der, at fluebekæmpelse er foretaget den 11. april 2001 og igen den 10. juli 2001 sidste bekæmpelse mod den almindelige flue, der var planlagt bekæmpelse af den lille stueflue i henhold til de veterinære vejledninger sidst i august. Under tilsynet forestod en grundig rengøring under burene for at fjerne rester af halm fra rederne. Det aftaltes, at der umiddelbart efter rengøringen sprøjtedes mod den lille stueflues larver samt at der foretoges bekæmpelse af voksne fluer omgående og senest den 1. september for begge sprøjtninger. Der konstateredes ikke mange fluer på farmen. Det aftaltes endvidere, at fluebekæmpelsen i fremtiden bliver udført således, at larvebekæmpelsen sker sidst i april måned og igen sidst i juli måned for at sikre mod udvikling af den lille stueflues larver. Der er generelt rent og ryddeligt omkring farmen, og opsætning af gyllerenderne har medført, at der meget sjældent findes gødning på jorden. Der er planlagt at tømning af enderne i løbet af det næste/de næste år bliver automatiseret så det kan foretages om natten, hvilket vil minimere lugtgenerne yderligere. ( ) Det fremgår af sagens akter, at Ribe Kommune den 19. marts 2002 i henhold til tilsynsplan foretog tilsyn på ejendommen Jernkærvej 8 og henstillede til, at der skulle foretages udskiftning af sand under burene senest den 1. maj. I brev af 12. april 2002 til beboerforeningen Hesteskoen oplyste Ribe Kommune, at pelsdyrfarmene sydvest for Nørrelundparken efter kommunens opfattelse blev drevet i overensstemmelse med pelsdyrbekendtgørelsen. Ribe Kommune modtog på ny den 8. august 2002 en klage fra beboerforeningen Hesteskoen over lugt- og fluegener. Ribe Kommune har ifølge tilsynsrapporterne foretaget kontroltilsyn på Jernkærvej 8 den 26. juli 2002 og igen den 13. august 2002. Af tilsynsrapporten fremgår blandt andet følgende: Der er foretaget insektbekæmpelse med Pulvex og Demilin i redekasser den 23. juni. Sandlag under burene er udskiftet i april 2002. Sandet er rent og tørt og uden ekskrementer. Gyllerenden opsamler gødning og vandspild, som ledes til gyllebeholder. Gyllerender tømmes og rengøres her uge. I 2002 er der sprøjtet med larvebekæmpelsesmidel Neoprex under burerene den 10. og 15. april og igen den 23. juni. Der sprøj- SIDE 5
tes igen i uge 33 og uge 37. Endvidere foretages generel fluebekæmpelse efter behov. I 2002 var uge 33 perioden 12. 18. august og uge 37 9.- 15. september. Ejerforeningen Nørrelundparken har ved brev af 26. september 2002 gjort Ribe Kommune opmærksom på, at der ikke er foretaget larvebekæmpelse på ejendommen Jernkærvej 8, som foreskrevet i kommunens brev af 7. september 2001, og at dette var baggrunden for flueproblemerne i sommeren 2002. Ribe Kommune bad på den baggrund den 19. november 2002 ejeren af Jernkærvej 8 om at udarbejde en handleplan for fluebekæmpelsen i 2003. Handleplanen skulle indeholde følgende: 1. Tidspunkt for udskiftning af sandlag under burene. 2. Periode for første larvebekæmpelse, afgivet ved 2 behandlinger med 14 dages mellemrum samt anvendt bekæmpelsesmiddel. 3. Periode for anden larvebekæmpelse, angivet ved 2 behandlinger med 14 dages mellemrum samt anvendt bekæmpelsesmiddel. 4. Oplysninger og fluebekæmpelse generelt, idet bemærkes, at fluebekæmpelsen skal ske i henhold til 8 i pelsdyrbekendtgørelsen. 5. Oplysninger om øvrige forhold, der gennemføres for begrænsning af flueudviklingen. Ribe Kommune oplyste samtidig om, at der skulle føres dokumentation for det udførte arbejde ved en journal med angivelse af dato. Dansk Landbrugsrådgivning har den 15. april 2003 udarbejdet følgende handlingsplan for Jernkærvej 8: Handleplanen er udarbejdet på baggrund af gældende retningslinier, de erfaringer Landscenteret gennem årene har opsamlet samt vort kendskab til Deres farm. Undertegnede har d. 7. februar 2003 i forbindelse med farmens sanering for sygdommen plasmacytose på vegne af Fødevaredirektoratet godkendt en særdeles velgennemført rengøring af hele minkfarmen. Hele farmens bund samt indhold i gyllebeholder er i forbindelse med saneringen behandlet med kaustisk soda. Det vil således være fornuftigt at antage at farmens niveau m.h.t. fluer (fluelarver) ved sæsonstart 2003 er meget lig nul. SIDE 6
Der er på farmen etableret gødningsopsamlingssystem (gyllerender), hvilket i sig selv under normale omstændigheder reducerer fluegenerne. Der er på baggrund af dette, samt farmens rengøring og desinfektion i vinteren 2002/2003 ingen faglig begrundelse for udskiftning af sand under burene. Bekendtgørelse om pelsdyrfarmem.v. BEK nr. 607 af 15/07/2002 7 stk. 2 stiller i øvrigt kun dette krav for farme, der ikke har gødningsopsamling. Et nyt tiltag bør være en sikring af, at gyllebeholderens flydelag ikke udgør et permanent klækningscenter for fluer. For at bibeholde en meget lav mængde fluer hele året anbefaler landscentret følgende handleplan: 1. Der opsættes snore i alle haller til påføring af fx alficron. Dette påføres hele forår og sommer med start medio april. Det påføres hver 7-14 dag afhængig af fluelage samt vejret. I stedet for ophængning af snore kan fluemidlet påføres lodrette flader i minkhallerne. 2. Tømning af gødningsrenderne skal foretages mindst en gang om ugen. Gødningsklatter som falder ved siden af renderne skal ligeledes oprenses en gang ugentligt. 3. Der spredes med mellemrum hydratkalk på gyllebeholderens flydelag (ca. 25 kg/100 m2) 4. Der spredes et par gange i sæsonen hydratkalk på jorden under burene efter rengøring. (ca. 6 kg/ 100 m2) 5. Der føres registreringer med angivelse af handlingens art, dato for udført handling samt hvem der har udført handlingen. Herudover opbevares dokumentation for indkøbt fluebekæmpelsesmidler (kopi af faktura). Efter en telefonisk henvendelse fra beboerforeningen hesteskoen den 11. august 2003 foretog Ribe Kommune samme dag et tilsyn på ejendommen Jernkærvej 8. Kommunen besigtigede endvidere Nørrelundparken, hvor kommunen konstaterede en svag men tydeligt identificerbar lugt af mink. Der konstateredes ingen fluer ved besøget. Da vinden var i sydøstlig retning, var det ifølge kommunen mest sandsynligt, at lugten stammede fra Jernkærvej 8. Jernkærvej 8 kunne ikke besigtiges den 11. august 2003, da ejeren ikke var hjemme. Ribe Kommune fulgte den 20. august 2003 op på det forudgående tilsyn. Ved tilsynet konstateredes få fluer, men en forøget lugt af mink efter opsætning af gødningsrender. Lugten kommer fortrinsvis fra gyllebeholderen, hvilket skyldes, at der ikke længere kommer halm i sammen med gødningen, hvorfor flydelaget på gyllebeholderen består af ren minkgødning. Ifølge notatet blev det aftale SIDE 7
med farmens ejer, at der snarest muligt søgtes etableret et flydelag af flydedug eller lignende til forhindring af den direkte afgivelse af lugt fra beholderen. På besøg i Nørrelundparken samme dag konstateredes ingen fluer, og der kunne kun konstateres en svag lugt af mink i den sydlige del af området ved en vind fra vestsydvest. Det fremgår af kommunens notat, at formanden for grundejerforeningen blev anmodet om at kontakte kommunen, når der igen var mange fluer med henblik på indsamling og artsbestemmelse til brug for en fremtidig indsats. Byggeselskabet Hesteskoen klagede igen den 22. september 2003, og Ribe Kommune skrev den 3. oktober 2003 blandt andet således til selskabet: Den i brevet omtalte aftale om etablering af særligt flydelag på gyllebeholderen på farmen Jernkærvej 8, er foretaget i denne uge af firmaet Carlsen Net med en Leca-overdækning i netposer som sikrer, at flydelaget bliver liggende på beholderen og giver et sikkert og tæt flydelag. Ribe Kommune skal i øvrigt bemærke, at minkfarme er reguleret efter en Branchebekendtgørelse, hvorfor der ikke er mange muligheder for lovgivningsmæssige indgreb fra kommunens side såfremt bestemmelserne i bekendtgørelsen overholdes. Ribe Kommune har dog indgået aftale om en væsentlig strammere retningslinier for fluebekæmpelse på farmen Jernkærvej 8, og har ført tilsyn med, at de indgåede aftaler bliver efterlevet. Etablering af gødningsrender er et lovkrav til alle minkfarme, hvorfor der på grund af dette forhold sker en væsentlig ændring i håndtering af minkgødning, desværre med øgede lugtgener til følge, især i forbindelse med tømning af renderne, som foretages en gang ugentligt. På minkfarmen Jernkærvej 8 tømmes renderne normalt mandag formiddag for at give de mindste lugtgener for nabobeboelserne. ( ) Ribe Kommune vil fortsat føre et skærpet tilsyn på de to minkfarme på Jernkærvej for at sikre at såvel kravene til fluebekæmpelse som gødningsopbevaringsforholdene er overholdt. Danmarks Jordbrugsforskning har analyseret en række flueprøver indsendt af Ribe Kommune og har den 20. august 2004 oplyst følgende: SIDE 8
Vedrørende indsendte fluer: Der er tale om den lille stueflue ( ) Når den lille stueflue optræder i store mængder indendørs hos privatpersoner, er der typisk tale om opformering fra en nærtliggende minkfarm. I denne sag ser jeg to mulige årsager til flueplagen. Den ene mulighed er, at den store minkfarm beliggende tæt ved nybebyggelsen alligevel har en lille flueopformering til trods for bekæmpelsesforanstaltningerne. Den anden mulighed er, at den lille minkfarm med kun to huse ( ) har en mangelfuld fluebekæmpelse. Foruden de to minkfarme skal I være opmærksomme på, at der kan ligge andre minkfarme inden for nærområdet af nybebyggelsen, idet de ligeledes kan være årsag til flueplagen. Forklaringen er, at tidligt i august var vejret solrigt og med megen varme, der bevirker, at fluerne går på vingerne og vil spredes langt væk fra deres oprindelige opformeringssteder. Sådanne fluer, der er taget på charterferie vil ofte søge ind i private hjem og danse rundt på lamper og andet, der hænger fra lofter. ( ) Ribe Kommune foretog den 9. september 2004 tilsyn på Jernkærvej 8, hvor kommunen opfordrede ejeren til opsætning af ekstra fluesnore og ugentlig fjernelse af gødning som ikke er opsamlet i gødningsrenderne. Samtidig foreslog kommunen at der sprøjtes mod fluer i særligt varme perioder. Det fremgår af et notat, at kommunen ville udarbejde en egentlig henstilling om at foretage ovenstående. Det fremgår af sagens akter, at De ved brev af 12. september 2004 rettede henvendelse til Ribe Kommune vedrørende lugt- og flueplage på Nørrelundparken. De henviser til, at området i perioden august september ved sydog sydvestenvind er særligt udsat for generne. Ribe Kommune har igen den 11. juli og 18. juli 2005 modtaget en henvendelse fra Dem, hvori de har præciseret, at lugtgenerne er værst i perioden april til oktober og for fluegenernes vedkommende i perioden august/ september. Ribe Kommune foretog den 21. juli 2005 tilsyn i henhold til tilsynsplan på ejendommen Jernkærvej 8, hvilket gav anledning til følgende bemærkninger i tilsynsrapporten: I varme perioder eller stille vejr skal gyllerenderne tømmes mindst hver anden dag der skal rengøres uden for gyllerenderne og efterfølgende sprøjtes mod fluelarver oplag i mark af redehalm m. m (ikke fast gødning) skal være overdækket med kompostdug/presenning (svær plast). SIDE 9
Ribe Kommune har herudover anmodet biogasselskabet om at hente gylle hver uge i stedet for hver anden uge for at modvirke ødelæggelse af flydelag på beholderen. Ribe Kommune foretog efter en klage tilsyn på Jernkærvej 8 den 19. september 2005, og bemærkede, at der skulle rives ud under burene og kalkes, at bagkanten af renderne skulle rengøres, samt gyllebeholder tømmes og flydemåtter rengøres. Ribe Kommune besluttede herefter på den baggrund af fornyet klage fra Dem den 22. september 2005 at anmode Sydjysk Miljøfællesskab I/S om at vurdere farmens flueog lugtpåvirkning af omgivelserne. Af den i den forbindelse udarbejdede tilsynsrapport af 13. oktober 2005 fremgår følgende: (..) Eventuel lugtbelastning ved klagers lokalitet kunne ikke vurderes på grund af vindretningen (S-SØ) på tilsynstidspunktet. Lokalisering og lovgivning Minkfarmen er beliggende i landzone. Minkfarmens areal grænser op til byzone: Fra nærmeste minkhal til byzonegrænse er der ca. 50 meter og til nærmeste bolig i byzone (Nørrelundparken) er der ca. 150 meter. Pelsdyrbekendtgørelsens afstandskrav ved etablering og ændring af pelsdyrfarme er 200 meter til byzone. Farmen er gennem en årrække drevet i sit nuværende omfang, og er i sin tid etableret i overensstemmelse med de dengang gældende afstandskrav og zoneforhold. Det konstateredes, at de afstande, der i lovgivningen er fastsat som udtryk for acceptable afstande fra pelsdyrfarme til byzone, er overskredet. Jf. vejledningen til pelsdyrbekendtgørelsen kan tilsynsmyndigheden ikke skærpe bekendtgørelsens krav, da pelsdyrbekendtgørelsen er en branchebekendtgørelse. Tilsynet Ved tilsynet blev følgende oplyst og konstateret: 1. Lugt Gyllerender: ( ) gyllerenderne tømmes to gange ugentligt, typisk mandag og torsdag. Renderne skrabes manuelt. Ved tilsynet stod ca. 3-5 cm gylle i renderne og det blev oplyst, at renderne var blevet tømt mandag den 10. oktober over middag. Bekendtgørelsen stiller krav om, at der skal renses under burene mindst én gang om ugen. Gyllebeholder: ( ) gyllebeholderen blev tømt og rengjort for 14 dage siden. Gyllen pumpes til beholderen fra fortank og der er dykket indløb. Ifølge aftale, jf. Ribe Kommunes tilsynsrapport 23. september 2005 skulle flydemåtter renses. SIDE 10
Som alternativ til dannelse af flydelag med halm eller måtter køres pt. forsøg med et tilsætningsstof, der skulle fremme dannelsen af flydelag. Tilsætningsstoffet er tilsat 3 gange over de sidste 14 dage. Flydelaget er konstateret under dannelse. Det er fugtigt og bobler enkelte steder i små sprækker. Som følge heraf er der mere end normalt lugt ved gyllebeholderen. Gylle afsættes til biogasanlæg og bliver afhentet 1-2 gange ugentligt. Ved afhentning suges gyllen under flydelaget. Både tilpumpning og afhentning af gylle foregår uden at flydelaget brydes. Vi bad ikke om gennemsyn af lovpligtig logbog for egenkontrol af flydelagets tilstand ved tilsynet. Jf. husdyrbekendtgørelsens 18 skal der være tæt flydelag på gyllebeholdere, når der ikke er fast overdækning. Flydelaget lever på tilsynstidspunktet ikke op til kravene til tæt flydelag fugt og sprækker jf. ovenfor. Beplantningen omkring farmen er bred og veletableret. Læhegn om minkfarme skal bestå af minimum tre rækker træer. Generelt indtryk: Arealer under burene er tørre, der er minimalt gødningsspild udenfor renderne. Minkene er ved at sætte vinterpels og fælder. Der forekommer derfor en del uld på og under burene. Lugten fra farmen kan på tilsynstidspunktet karakteriseres som normal for en minkproduktion. 2. Fluer Halm under bure: Der rives halm ud under burene ca. én gang om måneden. Der er tørt under burene og ingen tegn på udklækning af uacceptabelt mange fluer. Udklækning af fluelarver sker i et fugtigt miljø. Jf. vejledningen til pelsdyrbekendtgørelsen kan halm under burene kræves fjernet én gang om ugen, hvis det konstateres, at uacceptable fluegener for omgivelserne er begrundet i, at halm under burene ikke fjernes hyppigt nok. Minkfarmens strategi for bekæmpelse af fluer blev diskuteret. ( ) udleverede opdateret oversigt over fluebekæmpelse i 2005 ( ): Fluelarver bekæmpes med udvandingsmiddel under burene én gang om måneden. Voksne fluer bekæmpes med snore med klæbestof og smøremidler. ( ) Forekomsten af fluer kan på tilsynstidspunktet karakteriseres som minimal. Vurdering Sydjysk Miljøfællesskab I/S vurderer på baggrund af tilsynet: På tilsynsdagen fremstod ( ) [Jernkærvej 8] som drevet i overensstemmelse med kravene i Pelsdyrbekendtgørelsen, herunder fluebekæmpelse jf. Statens Skadedyrlaboratoriums regler. Etablering af flydelag bør følges. Husdyrgødningsbekendtgørelsen kræver fast overdækning, hvis tæt flydelag ikke etableres og vedligeholdes. På tilsynsdagen er der ikke argumenter for at kræve halm under burene fjernet oftere end farmens praksis. SIDE 11
På grund af den korte afstand til Nørrelundparken vil lugt i området ikke kunne undgås ved drift i overensstemmelse med de gældende bekendtgørelsers regler. Ribe Kommune skrev den 24. oktober 2005 til Dem, at kommunen i henhold til pelsdyrbekendtgørelsen ikke har lovhjemmel til at stille krav til driften ud over, hvad der fremgår af pelsdyrbekendtgørelsens bestemmelser. De har den 30. oktober 2005 skrevet til Ribe Kommune, at de bedste måneder for observation af lugt- og flueproblemer omkring minkfarmen er månederne juni, juli, august og første halvdel af september, idet generne er på retur, når de lavere temperaturer sætter ind. De mener, at det er uheldigt, at minkfarmen ikke kan overholde husdyrgødningsbekendtgørelsens regler om flydelag, og mener, at kravet om ugentlige tømninger medfører, at flydelaget bliver brudt og ikke når at gendannes inden næste tømning. De mener derfor, at der burde stilles krav om fast overdækning af gyllebeholderen, ligesom der burde stilles krav om rensning i og under burene mindst én gang om ugen. De sætter endvidere spørgsmålstegn Jørgen Elsted Hansens habilitet ved sagens behandling, idet han har familierelationer til ejeren af minkfarmen på Jernkærvej 8. Ribe Kommune har den 18. november 2005 hertil svaret, at kommunen ifølge vejledningen til pelsdyrbekendtgørelsen skal forlange ugentlig rengøring af burene, hvis der kan konstateres flueplage stemmende derfra. Sydjysk Miljøfællesskab I/S oplyser, at der ikke var basis for ugentlig rensning af burene, idet der var tørt herunder og ikke tegn på larveklækning. Kommunen har endvidere forstået det således, at flydelaget ikke brydes ved afhentning af gylle 1-2 gang om ugen, hvilket passer godt med flydelagets udseende ved tilsynet. Afhentningen sker fra et dykket rør, hvorfor der ikke sker brud på det naturligt dannede flydelag. Ifølge kommunen kræver flydedug/leca i netposer ikke føring af logbog, og ændring af flydelagstype kræver ikke kommunal tilladelse. Kommunen vil kontrollere logbogen, når der anvendes naturligt flydelag. Ribe Kommune har oplyst Dem om, at Jørgen Elsted Hansens søster er gift med ejeren af Jernkærvej 8 s bror, som ingen økonomiske interesser har i minkfarmen. Ligeledes gælder Jørgen Elsted Hansen. Ribe Kommune har den 7. juni 2006 oplyst, at kommunens tilsynsfrekvens med landbrug, herunder minkfarme SIDE 12
er reguleret af aftale mellem Miljøministeriet og KL. Såfremt forvaltningen finder det påkrævet, blandt andet i forbindelse med klager over miljøforhold, foretages der skærpet kontrol med den pågældende ejendom. En sådan skærpet kontrol iværksættes efter forvaltningens egen beslutning uden forudgående politisk behandling. Ribe Kommune har videre oplyst, at Jørgen Elsted Hansen har været medunderskriver på en svarskrivelse til Dem af 24. oktober 2005 med orientering om de ekstra tilsynstiltag forvaltningen har iværksat, samt resultatet af disse. Sagen har i øvrigt ikke været behandlet politisk. De har hertil den 25. juni 2006 bemærket, at tilsynet bør tilpasses sommer- og efterårsmånederne, hvor hvalpene fødes og vokser op, idet lugtgenerne er størst i disse måneder. De bemærker videre, at Jernkærvej 8 alene har en gyllebeholder på 205 m 3 til en gennemsnitlig månedsproduktion på 45 dages gylleproduktion, dvs. gyllebeholderen i sommermånederne vil være fyldt op inden 1 uge. Kommunens beslutning om ugentlige tømninger af den lille gyllebeholder, hvorefter gylles føres over i en større gyllebeholder medfører brud på flydelaget, og De stiller spørgsmålstegn ved om flydelaget overhovedet kan nå at gendannes inden næste tømning. Disse tømninger efter Deres opfattelse, ophavet til lugtgenerne. Gyllerenderne, der er uden automatisk tømning og kun dækker 1/3 af burets totale dybde, medfører spild, og skaber efter Deres opfattelse grobund for flueudklækning og generelt spild af kvælstof. De mener endvidere, at kommunen handler i strid med lovgivningen ved at lade branchebekendtgørelsen regere over husdyrgødningsbekendtgørelsen. Esbjerg Kommune (nu sammenlagt med Ribe og Bramming Kommuner) har den 12. februar 2007 oplyst, at der ikke har været udarbejdet særlige retningslinier for besigtigelse hos forureningskilden. Tilsynet blev udført afhængig af det aktuelle forhold, oftest hos såvel klager som hos den påklagede virksomhed. I pågældende tilfælde er der ved flere lejligheder ført tilsyn hos såvel klager i området ved klagers bolig, såvel som på den pågældende virksomhed. Esbjerg Kommune har oplyst, at tilsyn normalt er ført som enkelttilsyn, dog er der ved flere lejligheder med ugunstige vejrforhold foretaget løbende kontrolbesøg i området ved klagernes boliger. Der er endvidere foretaget indsamling af fluer hos klagere, hvorefter fluerne er sendt til vurdering hos Statens Skadedyrslaboratorium. SIDE 13
Kommunen har oplyst, at der fortrinsvis er ført kontrolbesøg med minkfarmen i perioder, hvor der kunne være risiko for fluegener i de varme perioder af året. Esbjerg Kommune konkluderer, at minkfarmens placering i forhold til det nyetablerede boliganlæg stiller store krav til farmens driftsforhold, og at gener i form af lugt mv. vanskeligt vil kunne undgås. Pelsdyrbekendtgørelsens bestemmelser indeholder ikke muligheder, der er vidtrækkende nok til at kunne imødegå gener ved normal drift af ejendommen. Der er fra farmens side gjort meget for at imødegå generne bl.a. ved væsentligt flere sprøjtninger mod fluer end foreskrevet i de veterinære retningslinier. Love, bekendtgørelser, vejledninger mv: 14 i bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse (styrelsesloven lovbekendtgørelse nr. 1060 af 24. oktober 2006) lyder således: 14. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, hvorvidt et medlem har en sådan interesse i en sag, at han er udelukket fra at deltage i kommunalbestyrelsens forhandling og afstemning om sagen. Stk. 2. Et medlem skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis der foreligger forhold, der kan give anledning til tvivl om hans habilitet. Stk. 3. Når et medlem må forventes at blive erklæret for inhabilt i forhold til en sag, der skal behandles i kommunalbestyrelsens møde, jf. stk. 1, kan de medlemmer, der er valgt på den pågældende kandidatliste, kræve stedfortræderen indkaldt til at deltage i sagens behandling. Stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen træffer beslutning om et medlems inhabilitet, uden at stedfortræderen er indkaldt, kan de medlemmer, der er valgt på den pågældende kandidatliste, kræve sagen udsat til det efterfølgende møde. Udsættelse kan dog ikke ske, hvis 2/3 af de tilstedeværende medlemmer modsætter sig dette, eller hvis udsættelse vil medføre overskridelse af frister, der er fastsat i lovgivningen eller af andre myndigheder. 3, stk. 1, nr. 2 og nr. 5 samt stk. 2 i lov om forvaltning (forvaltningsloven - lovbekendtgørelse nr. 571 af 19. december 1985) lyder således: 3. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis 1) vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er eller tidligere i samme sag har været repræsentant for nogen, der har en sådan interesse, SIDE 14
2) vedkommendes ægtefælle, beslægtede eller besvogrede i opeller nedstigende linie eller i sidelinien så nær som søskendebørn eller andre nærstående har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er repræsentant for nogen, der har en sådan interesse, 5) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed. Stk. 2. Inhabilitet foreligger dog ikke, hvis der som følge af interessens karakter eller styrke, sagens karakter eller den pågældendes funktioner i forbindelse med sagsbehandlingen ikke kan antages at være fare for, at afgørelsen i sagen vil kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn. 65 i den daværende lov om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001 med senere ændringer (nu lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006)) lyder således: 65. Kommunalbestyrelsen fører generelt tilsyn med, at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fører endvidere tilsyn med, at 1) påbud og forbud efterkommes, 2) vilkår fastsat i forbindelse med godkendelser og tilladelser overholdes, og at 3) miljøkrav fastsat i en aftale efter 10, stk. 2, overholdes. 1-5, 7-8 og 11-13 og 15 i den daværende bekendtgørelse om pelsdyrfarme (pelsdyrbekendtgørelsen bekendtgørelse nr. 563 af 22. september 1988) lyder således: Kapitel 1 1. Bekendtgørelsen omfatter etablering, udvidelse, ændringer samt drift af farme med kødædende pelsdyr. Stk. 2. For pelsdyrfarme på over 10.000 tæver, der er godkendelsespligtige efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, kan der ved godkendelse fastsættes vilkår, der er mere vidtgående end bestemmelserne i denne bekendtgørelse. Stk. 3. For anvendelse og opbevaring m.v. af gødning og spildevand fra pelsdyrfarme gælder reglerne i bekendtgørelse om husdyrgødning og ensilage m.v. Kapitel 2 Lokalisering af pelsdyrfarme 2. Pelsdyrfarme må ikke etableres i områder, 1) der er udlagt eller overført til byzone eller sommerhusområde, eller 2) der i landzone ved lokalplan er overført til boligformål, blandet bolig og erhverv eller til rekreative formål. 3. Pelsdyrfarme skal overholde følgende afstande: 1) Haller til ræve skal placeres mindst 200 m fra nærmeste nabobeboelse (målt mellem nærmeste punkter på bygningerne). SIDE 15
2) Haller til andre pelsdyr skal placeres mindst 100 m fra nærmeste nabobeboelse (målt mellem nærmeste punkter på bygningerne). 3) Haller til ræve skal placeres mindst 300 m fra de i 2 nævnte områder. 4) Haller til andre pelsdyr skal placeres mindst 200 m fra de i 2 nævnte områder. Stk. 2. Alle pelsdyrhaller skal opfylde følgende afstandskrav: 1) Til ikke-almene vandindvindingsanlæg 25 m 2) Til almene vandindvindingsanlæg 50 m 3) Til vandløb (herunder dræn) og søer 15 m 4) Til offentlig vej 15 m 5) Til naboskel 5 m 6) Til levnedsmiddelvirksomhed 25 m 7) Til beboelse på samme ejendom 15 m Stk. 3. Afstandskravet i stk. 2, nr. 3), gælder ikke for dræn mellem hallerne, når der er meddelt tilladelse til dræning, jf. 4, stk. 4. Stk. 4. Afstandskravene i stk. 2 gælder ikke ved etablering af pelsdyrfarme i lovligt eksisterende landbrugsbygninger, der er etableret før den 1. februar 1986. Dette gælder dog kun, såfremt der er fast gulv med afløb eller etableret gødningsrender. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation fra bestemmelserne i stk. 1 til mindre bygningsmæssige udvidelser eller ændringer af pelsdyrfarme, der var i drift den 1. februar 1986, såfremt udvidelsen sker i modsat retning af nabobeboelse. Stk. 6. For områder, der ved lokalplan er udlagt til pelsdyrområder, kan kommunalbestyrelsen, når særlige grunde taler herfor, se bort fra afstandskravene i stk. 1, nr. 3) og 4). Kapitel 3 Indretning af haller og vaskeplads m.v. 4. Der skal benyttes en sådan haltype, at sammenblanding af gødning og regnvand undgås. Stk. 2. Åbne haller, etableret efter den 1. februar 1986, skal være forsynet med enten tagrender eller gødningsrender. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan træffe bestemmelse om, hvorvidt og da i hvilket omfang allerede eksisterende haller skal forsynes med tagrender eller gødningsrender. Stk. 4. Dræning mellem hallerne må ikke etableres uden tilladelse til afledning af spildevand efter de herom gældende regler. 5. Ved farme, indeholdende 300 avlstæver og derover, skal der etableres en for fugtighed vanskeligt gennemtrængelig vaskeplads til rengøring af foderrekvisitter. Vaskepladsen skal SIDE 16
have afløb til en beholder til opsamling af spildevand eller flydende husdyrgødning, jf. bekendtgørelse om husdyrgødning og ensilage m.v. Stk. 2. Såfremt der udelukkende anvendes tørfoder, er etablering af vaskeplads unødvendig. Kapitel 4 Drift af pelsdyrfarme 7. Der skal renses i, under og omkring burene mindst een gang om ugen. I tiden 25. april til 1. juli, for ræve dog 25. april til 15. juli, kan rengøring inde i bure med avlstæver og små unger dog undlades. I øvrigt skal samtlige haller, bure og redekasser spules rene, eventuelt med højtryksrenser, een gang årligt. Stk. 2. Der skal under burene udlægges et ca. 10 cm tykt lag sand eller grus, som skal udskiftes, så ofte det er nødvendigt, dog mindst een gang årligt. Udskiftningen skal af hensyn til fluebekæmpelsen ske i perioden fra november til april. Stk. 3. I pelsdyrhaller, hvor der sker en fuldstændig opsamling af gødning, f.eks. i staldbygninger med tæt gulv, eller hvor der anvendes gødningsrender, kan udlægning af sand eller grus undlades. Stk. 4. Jorden skal holdes tør under burene. Vandingssystemer skal vedligeholdes således, at vandspild ikke giver anledning til afstrømning eller nedsivning af gødningsstoffer. Stk. 5. Efter gødningsfjernelse spredes kalk under ræveburene. 8. Der skal overalt på pelsdyrfarme foretages effektiv fluebekæmpelse i overensstemmelse med de af Statens Skadedyrlaboratorium fastsatte retningslinier. Kapitel 5 Administrative bestemmelser 11. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, at pelsdyrfarme er indrettet og drives i overensstemmelse med denne bekendtgørelse samt med, at afgørelser om påbud eller forbud efterkommes. 12. For tilsyn og håndhævelse gælder i øvrigt reglerne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 7. 13. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. 15. Bekendtgørelsen træder i kraft den 5. oktober 1988. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 17 af 24. januar 1986 om pelsdyrfarme. Stk. 2. For pelsdyrfarme, der var lovligt eksisterende den 1. februar 1986, og som ikke siden er udvidet eller ændret, SIDE 17
finder bestemmelserne i kapitlerne 3 og 4 først anvendelse fra den 1. januar 1990. 1, 3, stk. 9, 4-5 og 15 i den daværende bekendtgørelse om pelsdyrfarme (pelsdyrbekendtgørelsen bekendtgørelse nr. 607 af 15. juli 2002) lyder således: 1. Bekendtgørelsen omfatter etablering, udvidelse, ændring, indretning og drift af farme med kødædende pelsdyr. Stk. 2. Bestemmelserne i 8 og 10 omfatter endvidere pelserier uden pelsdyrhold. Stk. 3. Pelsdyrfarme er omfattet af reglerne om forhåndsanmeldelse i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen). Husdyrgødningsbekendtgørelsens regler gælder ligeledes for anvendelse og opbevaring m.v. af gødning og spildevand fra pelsdyrfarme. Om afstandskrav til opbevaringsanlæg for gødning, opsamling m.v. af gødning samt oplagring af gødning i marken gælder dog bestemmelserne i 3-4 og 11. 3 Stk. 9. Anlæg, jf. stk. 1-4, der er lovligt placeret ved bekendtgørelsens ikrafttræden, kan fortsat være placeret samme sted. Kapitel 3 Indretning af pelsdyrhaller og vaskeplads m.v. 4. Pelsdyrhaller skal være konstrueret således, 1) at sammenblanding af gødning og regnvand undgås og 2) at gødningen opsamles og føres til gødningsopbevaringsanlæg, der opfylder kravene i husdyrgødningsbekendtgørelsen, jf. 1, stk. 3. Stk. 2. Pelsdyrhaller kan af kommunalbestyrelsen påbydes indrettet således, at gødningen opsamles og føres til gødningsopbevaringsanlæg som nævnt i stk. 1, nr. 2 inden de i 15, stk. 1 nævnte frister, hvis de er beliggende 1) inden for eksisterende indvindingsoplande til almen vandforsyning, 2) i områder, der i regionplanen er udpeget som nitratfølsomme indvindingsområder, jf. planlovens 6, stk. 3, nr. 12, jf. vandforsyningslovens 11, stk. 1, nr. 4-5, eller 3) i områder, der i regionplanen er udpeget som indsatsområde vedrørende nitrat, jf. planlovens 6, stk. 3, nr. 12, jf. vandforsyningslovens 11, stk. 1, nr. 4-5. Stk. 3. Dræning mellem hallerne må ikke etableres uden tilladelse til afledning af spildevand efter miljøbeskyttelseslovens regler. 5. Ved farme med et dyrehold på 300 avlstæver og derover, skal der etableres en for fugtighed vanskeligt gennemtrængelig vaskeplads til rengøring af foderrekvisitter. Vaskepladsen skal SIDE 18
have afløb til en beholder til opsamling af spildevand eller flydende husdyrgødning, der opfylder kravene i husdyrgødningsbekendtgørelsen, jf. 1, stk. 3. Stk. 2. Kravet i stk. 1 gælder ikke, såfremt der udelukkende anvendes tørfoder. 15. Ansøgning om de tilladelser, der er påkrævede efter lovgivningen, for at bestemmelsen i 4, stk. 1, nr. 2 kan opfyldes, skal være modtaget hos de relevante myndigheder senest 1) den 31. december 2004 for ejendomme med 600 eller flere tæver og 2) den 31. december 2007 for øvrige ejendomme med pelsdyr. Stk. 2. Tidsfristerne i stk. 1 gælder også for indgivelse af de efter lovgivningen påkrævede anmeldelser. Stk. 3. Kravene i 4, stk. 1, nr. 2 skal være opfyldt senest et år efter de i stk. 1 nævnte tilladelser er meddelt. 1, stk. 1 og 5 og 17-18 i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 som ændret ved bekendtgørelse nr. 814 af 13. juli 2006) lyder således: 1. Reglerne i denne bekendtgørelse tager sigte på at begrænse forurening og gener fra dyrehold, herunder produktion, opbevaring og anvendelse af husdyrgødning og ensilage m.v. Stk. 5. For pelsdyrfarme gælder reglerne i 8-13, 17-19 og 21-30 om anvendelse af husdyrgødning og om anlæg til opbevaring m.v. heraf. Kapitel 7 Opbevaring af flydende husdyrgødning samt ensilagesaft og spild evand 17. Beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft og spildevand skal være udført af bestandige og for fugtighed vanskeligt gennemtrængelige materialer. Beholderne skal dimensioneres i forhold til kapaciteten, således at de kan modstå påvirkning, herunder fra omrøring, overdækning og tømning. Stk. 2. Konstaterer kommunalbestyrelsen nærliggende risiko for sprængning eller lignende af en beholder, skal kommunalbestyrelsen meddele påbud om afhjælpende foranstaltninger eller eventuelt nedlægge forbud mod drift af anlægget. Stk. 3. Er en af de i stk. 1 nævnte beholdere anbragt således, at driftsforstyrrelser eller uheld kan medføre alvorlige skader på vandindvindingsanlæg, vandløb og søer, kan kommunalbestyrelsen påbyde særlige foranstaltninger. 18. Beholdere for flydende husdyrgødning skal være forsynet med fast overdækning i form af flydedug, teltoverdækning eller lignende, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Den ansvarlige for landbrugsbedriften (driftsherren) kan undlade at opfylde kravet om fast overdækning, jf. stk. 1, såfremt der i stedet etableres tæt overdækning, f.eks. i form af SIDE 19
naturligt flydelag, eller anden tæt overdækning på beholderen, og at driftsherren som led i en egenkontrolordning løbende og regelmæssigt mindst én gang om måneden fra den 1. februar 2003 fører optegnelser i en logbog, herunder om tilstanden og tætheden af flydelaget eller anden tæt overdækning på hver enkelt beholder til dokumentation af, at der er et tilstrækkeligt tæt flydelag eller anden tæt overdækning. Logbogen føres i overensstemmelse med Skov- og Naturstyrelsens anvisninger. Stk. 3. Åbne gyllebeholdere, hvortil gylle pumpes, skal have dykket indløb, der er sikret mod tilbageløb. Andre fyldningssystemer skal udføres, således at flydelaget ikke brydes. Stk. 4. Beholdere, der udelukkende anvendes til opbevaring af møddingsaft, ensilagesaft eller spildevand, kan dog være åbne. Stk. 5. Beholdere opført efter den 1. november 1987 må ikke være udstyret med spjæld eller lignende forbindelse til fortank. Pkt. 5.3 i Miljøministeriets vejledning om erhvervsmæssigt husdyrhold, husdyrgødning, ensilage m.v. (vejledning nr. 14005 af 22. september 1993) lyder således: Tæt overdækning, 18 Beholdere for flydende husdyrgødning skal være lukkede med en tæt overdækning. Kravet om overdækning og bestandighed kan for gyllebeholdere være opfyldt med tæt flydelag, der er dannet naturligt eller ved tilførsel af snittet halm, letklinker m.v. Det bemærkes, at den midlertidige fjernelse af flydelaget, der sker i forbindelse med udbringning af gylle, ikke indebærer en overtrædelse af kravet om flydelag. Følgende fremgår blandt andet af Statens Skadedyrlaboratoriums retningslinier for fluebekæmpelse på pelsdyrfarme fra juni 2001: I dag skyldes flueplagen på de allerfleste pelsdyrfarme den lille stueflue (Fannia canicularis), der kan optræde i enorme mængder, hvis den får lov til at yngle uforstyrret. Dens larver lever i gødningen fra mink. ( ) Forebyggende foranstaltninger Om efteråret eller i det tidlige forår fjernes det sandlag, der er udlagt under burene i et 10 cm tykt lag. Dette forhindrer, at de ældre larver og pupper, der overvintrer heri, klækker i hallen i april/maj. Herved har man fra starten af fluesæsonen forebygget effektivt. SIDE 20
For at forebygge udviklingen af fluelarverne senere i sæsonen er det vigtigt at foretage udmugning jævnligt, dvs. mindst én gang ugentligt under, i og omkring burene. I hvalpesæsonen er det vigtigt at fjerne den gødning, der samler sig på det hvalpenet, der placeres i buret. Den gødning, der fjernes fra hallerne, lægges samme dag under tæt, sort plastic eller pløjes omhyggeligt ned umiddelbart efter udbringning. Ved overdækning af mødding med plastik hindres ægløsning og klækning af fluer fra pupper, der allerede befinder sig i den gødning og den halm, der er fjernet fra hallerne. Udtalelse: Statsforvaltningerne fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, jf. 48, stk. 1 i lov om kommunernes styrelse (styrelsesloven lovbekendtgørelse nr. 1060 af 24. oktober 2006). Det tilsyn, som de kommunale tilsynsmyndigheder udøver, er et retligt tilsyn. Det falder uden for statsforvaltningens kompetence at tage stilling til kommunernes skønsudøvelse i det omfang, skønnet er udøvet inden for de rammer, lovgivningen sætter. 1. Tilsynet efter miljøbeskyttelsesloven: Det fremgår af 65 i miljøbeskyttelsen, at kommunalbestyrelsen fører generelt tilsyn med, at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes. Loven fastsætter imidlertid ikke på hvilken måde eller ved hvilke medarbejdere tilsynet skal udøves, ligesom loven ikke stiller nærmere krav til tilsynets tilrettelæggelse, omfang eller gennemførelse. Det er dog forudsat, at der føres et aktivt tilsyn, således at der foretages konkrete eftersyn og undersøgelser, når indholdet af en afgørelse indicerer et behov herfor, ligesom det antages, at tilsynsmyndigheden har pligt til at foretage nærmere undersøgelser, hvis der modtages anmeldelser (klager), som ikke er åbenbart grundløse. Det er inden for vide rammer op til den enkelte kommunalbestyrelse at afgøre, hvordan kravet om forsvarlig administration skal tilgodeses, og hvilke økonomiske resurser der skal afsættes til miljøbeskyttelsesområdets administration. SIDE 21
Der henvises til Jørgen Bjerring og Gorm Møller, Miljøbeskyttelsesloven med kommentarer, 1998, side 600 f., der vedlægges i kopi. Branchebekendtgørelser er bekendtgørelser, der så vidt muligt, tager sigte på en udtømmende regulering af de pågældende virksomheders forureningsforhold. Det antages, at de i en branchebekendtgørelse generelle normer ikke kan skærpes gennem påbud f.eks. i medfør af 42 [i miljøbeskyttelsesloven]. Med hensyn til de forureningsforhold, der ikke er reguleret i branchebekendtgørelsen, må det som udgangspunkt antages, at i dette tilfælde miljøbeskyttelseslovens konkret regulerende bestemmelser udgør et supplement til branchebekendtgørelsen, jf. Miljøbeskyttelsesloven med kommentarer af Jørgen Bjerring og Gorm Møller, 1. udg. 1998, side 166 og 510. Det bemærkes, at reguleringen af husdyrproduktioner med henblik på at begrænse risikoen for lugtgener for omboende er primært gennemført gennem afstandsreglerne (lokalisering) i bekendtgørelsen om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen). Pelsdyrfarme er imidlertid ikke omfattet af husdyrgødningsbekendtgørelsens regler om lokalisering. Afstandskrav i forhold til naboer og bebyggelse for denne driftsgren findes i pelsdyrbekendtgørelsen, hvis bestemmelser tager sigt på at undgå uacceptable lugtgener fra minkfarme. Denne bekendtgørelses regler om afstandskrav i kapitel 2 trådte i kraft den 1. februar 1986, og gælder kun ved nyetablering, udvidelser og ændringer af pelsdyrfarme i perioden herefter. Reglerne vedrører således ikke lovligt etablerede pelsdyrfarme, der ikke har foretaget udvidelser eller ændringer af forholdene. Dette præciseres i de seneste pelsdyrbekendtgørelser fra 2002 og 2006, hvorefter anlæg, der er lovligt placeret ved bekendtgørelsens ikrafttræden fortsat kan være placeret samme sted, jf. 3, stk. 9. Det fremgår af sagens akter, at pelsdyrfarmen på Jernkærvej 8 senest er udvidet i 1980, og i sin tid etableret i overensstemmelse med de dengang gældende afstandskrav og zoneforhold. Eventuelle lugtgener fra ejendommen Jernkærvej 8 kan således ikke begrænses ved hjælp af pelsdyrbekendtgørelsens afstandsregler. SIDE 22
Der findes ingen vejledende emissionsgrænser for lugt fra minkfarme. Miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænser for andre husdyr kan ikke anvendes til mink. Det er først og fremmest gødningshåndteringen på en minkfarm, der kan forårsage gener for naboerne, enten i form af lugt eller fluer. Pelsdyrbekendtgørelsens regler i 4, 7 og 8 indeholder krav til driften og indretningen af pelsdyrhaller, som blandt andet sigter på at begrænse eventuelle gener fra gødningshåndteringen. Det fremgår af sagens akter, at Jernkærvej 8 har etableret gødningsrender med fortank, hvorfra gyllen pumpes over i en større gyllebeholder ved dykket indløb. Ifølge pelsdyrbekendtgørelsens 4, stk. 1, nr. 2 skal gødningen opsamles og føres til gødningsopbevaringsanlæg, der opfylder kravene i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Ifølge husdyrgødningsbekendtgørelsens 7 skal stalde og lignende indretninger være forsynet med tæt gulv og tætte rørsystemer til opsamling af flydende gødning. Pelsdyrbekendtgørelsen indeholder dog ikke et krav om tæt gulv. Kravet om gødningsopsamling vil kunne opfyldes ved etablering af eksempelvis gødningsrender, jf. Miljøministeriets vejledning af 25. marts 2004 om pelsdyrfarme. Ifølge pelsdyrbekendtgørelsens 7, stk. 1 skal der renses i, under og omkring burene mindst én gang i ugen i bure med avlstæver og unger kan rengøring dog undlades i perioden fra 25. april til 1. juli. Det fremgår nærmere af vejledningen, at der skal foretages udmugning mindst én gang om ugen for at reducere ammoniakfordampning, lugt- og fluegener samt for at forbedre indeklimaet. Af hensyn til fluebekæmpelse skal der endvidere på arealerne under burene foretages oprensning mindst én gang ugentligt. I perioden 1. maj til 1. november kan man nøjes med at fjerne halmen under burene én gang om måneden, medmindre der konstateres fluegener specifikt begrundet i, at halmen under burene ikke fjernes hyppigt nok. Jorden under burene skal endvidere holdes tør og vandingssystemet skal vedligeholdes således, at vandspild ikke giver anledning til afstrømning eller nedsivning af gødningsstoffer, jf. 7, stk. 3 SIDE 23