2009 Handlingsplan for elbesparelser

2009 Handlingsplan for elbesparelser

Elsparemærket Siden lanceringen af Elsparemærket i 2006 er mærket bl.a. indført for A-pærer, køleskabe, frysere, cirkulationspumper, it-udstyr, elspareskinner, trådløse enheder, strømforsyninger og luft-til-luftvarmepumper. Anvendelsen af Elsparemærket udvides løbende til andre produktgrupper. 2

Udarbejdet af: Public Communication as for Elsparefonden Ansvarshavende redaktør: Christian Jarby Udgivet: Februar 2009 Oplag: 5.000 ISBN 978-87-92080-06-6 (Web-version) Indhold 0.1 Resumé...4 0.2 Indledning...8 0.3 Vision 2009...10 0.4 Mål for Elsparefondens indsats...13 0.5 Elsparefondens strategi 2007-2009...16 1.0 Husholdninger...24 2.0 Den offentlige sektor og storforbrugere...34 3.0 Særlige indsatsområder og udviklingsprojekter...44 4.0 International tilgang...50 3

01. Resumé FN s Klimakonference i København Ved Klimakonferencen i København (COP15) vil Elsparefonden benytte den stigende interesse for klimaforandringerne til at synliggøre nye koncepter og initiativer, der kan begrænse elforbruget. Fx et helt nyt trådløst koncept, der gør det muligt at styre boligens el-apparater via mobiltelefonen. 4

0.1 Resumé Vision Elsparefondens handlingsplan fra 2007 skitserede for første gang en samlet vision for, at væksten i husholdningerne og den offentlige sektors elforbrug bringes til ophør senest i 2009. Elforbrugskurven skal populært sagt knække, hvorefter forbruget skal falde. Visionen ligger i direkte forlængelse af de politiske målsætninger om, at energiforbruget skal ned på et lavere niveau, hvor VISION elforbrugsskurven skal knække Visionen er, at det danske marked for el-udstyr i 2009 er karakteriseret ved, brændselsforbrug og miljøbelastning reduceres markant, og forsyningssikkerheden forbedres. 1 at de fl este el-forbrugere kender deres elforbrug og de mest oplagte besparelsesmuligheder, at Danmark har en mere intelligent el-anvendelse, hvor elspareudstyr og bedre brugsvaner begrænser unødvendigt elforbrug, at de mest effektive el-apparater finder vej til det danske marked, samt 1 at forbrugerne konsekvent vælger energieffektive apparater og udstyr ved indkøb. Denne udvikling skal føre til, at elforbrugets nuværende stigning stopper, og at elforbrugskurven knækker senest i 2009. Den aktuelle fi nanskrise vil i en periode lægge en dæmper på salget af energiforbrugende udstyr. Det vil understøtte fondens vision om, at elforbrugskurven skal knække på kort sigt. For Elsparefonden er det imidlertid afgørende, at der er tale om, at forbrugskurven skal knække en gang for alle og permanent, dvs. også selv om økonomien atter vokser. Elsparefondens virke og resultater er tæt knyttet til de gældende rammevilkår såsom udviklingen i økonomien, priser, afgifter, forbud m.v. Heraf følger, at fonden skal være lydhør og fl eksibel for hurtigt at kunne agere i en foranderlig verden. Anvendelse af markedsmæssige virkemidler Handlingsplanen for 2009 fokuserer på, hvordan Elsparefonden vil arbejde med at føre visionen elforbrugskurven skal knække ud i livet. Der er fl ere aktører, der er sat til at fremme en mere effektiv energianvendelse. Visionen om, at husholdningernes og det offentliges elforbrug skal knække i 2009, forudsætter, at det er et tæt samspil mellem de forskellige energispareaktører og initiativer. Det handler om, at virkemidlerne skal understøtte hinanden og sikre elbesparelser på såvel kort som lang sigt. Elsparefondens virkemidler er primært kommunikation rettet mod forbrugerne og markedets aktører. Dette stiller særlige krav til valget af disse markedsbaserede virkemidler. Fonden har 1 Forbruger er her anvendt som en fællesbetegnelse for såvel alle de private forbrugere i husholdningerne som den offentlige sektor. 5

i denne forbindelse formuleret en politik om at fremme elbesparelser med perspektiv. Hermed menes besparelser, som giver varige ændringer i elforbrug, f.eks. som følge af ændringer i udbud eller brugeradfærd. Samtidig lægger fonden vægt på tiltag, der giver forbrugerne en god oplevelse og dermed motivation til yderligere sparetiltag. Handlingsplanen indeholder et sigtepunkt om, at den direkte effekt af Elsparefondens indsats vil være elbesparelser på 150 GWh/år, svarende til godt én procent af husholdningernes og det offentliges samlede elforbrug. Der knytter sig en betydelig usikkerhed hertil ikke mindst som følge af, at der er fl ere aktører involveret i de forskellige tiltag. Nyorientering nye vinkler Elsparefonden vil i 2009 øge fokus på særligt tre områder: Fokus på virtuelle virkemidler Klima-vinkel og klimatopmøde International tilgang og ambition Dagens borgere og myndigheder forventer individuel rådgivning ud fra deres forhold. Personlig rådgivning er imidlertid meget omkostningsfuld. Elsparefonden prioriterer af denne grund brugen af web-baserede værktøjer meget højt, hvor brugerne kan få rådgivning ud fra egne forhold og behov. En meget stor fordel ved denne type virtuelle virkemidler er, at de enkelt og til meget lave omkostninger kan udbredes til nye brugere og herunder tilbydes samarbejdspartnere i andre lande. Som følge af den stigende interesse og bekymring politisk og i befolkningen for klimaforandringerne vil Elsparefonden yderligere fokusere på koblingen mellem el og klima samt de muligheder, som Klimatopmødet i 2009 kan give. Langt de fl este elapparater og -anlæg forhandles på det internationale marked. Dette betyder, at fondens påvirkningsmuligheder og succes i høj grad er knyttet til, at Elsparefonden er kendt og respekteret. Fonden har som følge heraf en international ambition om at være i front på udvalgte områder. Dette for at sikre stor gennemslagskraft i fondens aktiviteter og bane vej for arbejdsdeling med relevante aktører i og uden for Danmark. Indsatsområder Handlingsplanen er opbygget omkring to dele, en stående informations- og markedsføringsindsats, der skal sikre husholdningerne og det offentlige et godt kendskab til elsparemuligheder, uanset om det drejer sig om bedre udnyttelse af eksisterende udstyr eller nyindkøb. For husholdningerne og den offentlige sektor er indsatsen opdelt i rådgivning omkring indkøb (f.eks. Elsparemærke og indkøbsvejledninger) og den løbende drift. For begge kundegrupper er der etableret koncepter for dem, der ønsker at gå foran og agere rollemodeller. Det drejer sig om kurveknækker-aftaler for det offentlige og andre storforbrugere af el samt Klub1000 for husholdningerne. Som noget nyt samles Elsparefondens direkte omkostninger til kampagner (f.eks. medieomkostninger) og løbende udbygning af information 6

0.1 Resumé og vejledning på www.elsparefonden.dk. Disse aktiviteter er samlet for at sikre kontinuitet, sammenhæng og stordriftsfordele i kommunikationen, særligt i relation til web-kommunikation og tvreklamer m.v. Et vigtigt supplement til de stående aktiviteter er de fem særlige indsatsområder. Det drejer sig om områder og projekter, der på sigt kan udvikles til helt centrale virkemidler for fonden i løbet af nogle år. Der er således tale om udviklingsprojekter, der skal sikre, at fonden til stadighed kan tilbyde forbrugerne relevante råd og tilbud. Elbesparelser og energipolitiske målsætninger Elektricitet er den energiform i Danmark, der er forbundet med det største brændselsforbrug og den højeste specifikke CO 2 -emission. Elsektoren står for ca. 40 % af landets samlede CO 2 -udslip. Den danske elsektor har et - i international sammenligning - højt specifikt CO 2 -udslip pr. produceret kwh el. Dette på trods af, at vindmøller bidrager med knap 20 % af elproduktionen, og at danske kraftværker er energieffektive. Forklaringen på det store CO 2 -udslip er, at halvdelen af den danske el produceres på kul. Elbesparelser er følgelig et centralt middel til at reducere det danske udslip af klimagasser, og en række analyser viser, at det er billigere at opfylde klimamålsætningerne via elbesparelser end investeringer i selve elproduktionen. Elsparefondens strategi og indsatsområder beskrives nærmere i handlingsplanen. Men elbesparelser er ikke alene til gavn for klimaet og samfundsøkonomien. Et lavere elforbrug er samtidig nødvendigt for, at Danmark kan leve op til sine bindende målsætninger om 1. et fald i brændselsforbruget, 2. stigende energieffektivisering og 3. en øget andel vedvarende energi. Derfor er elbesparelser både på kort og lang sigt et af de helt centrale elementer i den samlede energiog miljøpolitik. Derudover er effektivisering et af værktøjerne til at få stimuleret den økonomiske vækst i virksomheder og samfundet. 7

02. Indledning Bærbar Når arbejdsstationerne bliver bærbare, reduceres elforbruget med op til 90 %. Elsparefonden udvikler og prioriterer nye virkemidler, bl.a. hjælp til frontløbere, frivillige aftaler, pejlemærker og synliggørelse af elforbrug og besparelser. 8

0.2 Indledning Handlingsplanen skitserer den overordnede prioritering af Elsparefondens indsats i 2009 og de følgende år. Handlingsplanen er grundlæggende opbygget omkring dels stående informations- og markedsaktiviteter rettet mod husholdningerne og det offentlige og dels nogle særlige indsatsområder. Elsparefonden er en uafhængig institution med egen bestyrelse under Klima- og Energiministeriet. Elsparefonden blev etableret i 1997 og har til opgave at fremme elbesparelser i husholdningssektoren og den offentlige sektor. Bevillingsmæssige forhold Elsparefonden fi nansieres af provenuet af det særlige elsparebidrag på 0,6 øre/kwh, der opkræves hos husholdningerne og det offentlige. I henhold til Finansloven for 2009 kan Elsparefonden i 2009 disponere over 93,5 mio. kr. svarende til provenuet fra elsparebidraget. Det samlede provenu er i 2009 reduceret med 6 mio. kr. som følge af ændret opgørelsesmetode. Prioritering af elspareprojekter Elsparefonden fordeler således bevillingen på følgende måde: 1. Aktiviteter rettet mod husholdningerne i alt 20 mio. kr. 2. Aktiviteter rettet mod det offentlige i alt 20 mio. kr. 3. Massekommunikation og webformidling i alt 33 mio. kr. 4. Særlige indsatsområder og udviklingsprojekter i alt 8 mio. kr. 5. Generelle aktiviteter 3 mio. kr. 6. Sekretariatets drift 9 mio. kr. Lov om Elsparefonden fastsætter, at fondens aktiviteter skal rettes mod husholdningerne og den offentlige sektor. Erhvervslivet bidrager ikke økonomisk til fonden. Den politiske aftale om naturgasforsyning og energibesparelser af 29. maj 2001 slår imidlertid fast, at fondens virkemidler kan tilbydes erhvervslivet, hvis der er tale om spinoff-effekter af initiativer, der retter sig mod den offentlige sektor eller boliger. Fonden må dog ikke yde direkte tilskud til erhvervslivet. Elsparefonden skal ifølge Lov om Elsparefonden fremme besparelser i elforbruget i boliger og i offentlige institutioner i overensstemmelse med miljømæssige og samfundsøkonomiske hensyn. Ved etableringen af Elsparefonden i 1997 var Elsparefondens hovedopgave at fremme skift fra elvarme til fjernvarme eller naturgas. I den mellemliggende periode har fonden, i overensstemmelse med lovens formål, udviklet og prioriteret nye virkemidler, der giver bedre samfundsøkonomi og en større elbesparelse pr. virkemiddelkrone (jf. Evaluering af Elsparefonden - 2004). 7. Buffer 0,5 mio. kr. 9

03. Vision 2009 Kurveknækker Kurveknækkeraftaler har allerede reduceret elforbruget i en række offentlige og private virksomheder. Elsparefonden arbejder målrettet på at indgå endnu flere kurveknækkeraftaler i 2009. 10

0.3 Vision 2009 Elforbruget har i de seneste 10 år (1998-2007) været svagt stigende for husholdningerne med 1,6 % over perioden, mens det offentliges elforbrug er steget med 12 %. Det seneste år er forbruget dog faldet for husholdningerne med ca. 2 %, hvilket bl.a. kan tilskrives den meget milde vinter i 2007. Det offentliges forbrug er fortsat steget med ca. 1,3 % fra 2006 til 2007. Den ovenfor nævnte udvikling i elforbruget dækker over to modsatrettede tendenser. På den ene side køber vi el-apparater, der i gennemsnit bliver mere og mere energieffektive. Vi vælger i stigende omfang fl adskærme og bærbare pc ere, A-pærer, A-pumper og hårde hvidevarer med energimærke A++ og A+. Disse apparater bruger markant mindre el end det udstyr, de erstatter. På den anden side vokser antallet af el-apparater og systemer i vore hjem og på arbejdspladserne. Forbrugerelektronik, computere, kontorudstyr og klimaanlæg sælges som aldrig før. Samtidig er udstyret i brug fl ere timer, og mange apparater har i dag et standbyforbrug. Computere og tv er eksempler på elektriske hjælpemidler, der VISION elforbrugsskurven skal knække Visionen er, at det danske marked for el-udstyr i 2009 er karakteriseret ved, 2 at de fl este el-forbrugere kender deres elforbrug og de mest oplagte besparelsesmuligheder, at Danmark har en mere intelligent el-anvendelse, hvor elspareudstyr og bedre brugsvaner begrænser unødvendigt elforbrug, at de mest effektive el-apparater finder vej til det danske marked, samt 2 at forbrugerne konsekvent vælger energieffektive apparater og udstyr ved indkøb. Denne udvikling skal føre til, at elforbrugets nuværende stigning stopper, og at elforbrugskurven knækker senest i 2009. benyttes meget og, som har et ikke ubetydeligt standbyforbrug. Derudover kommer der nye typer elforbrugende apparater, som må betegnes som luksusapparater eksempelvis terrassevarmere, fadølsanlæg, Quookers m.m. Teknologisk set er der intet til hinder for, at den igangværende energieffektivisering kan opveje den voksende apparatpark. Hvis vi i morgen skifter hjemmenes samlede udstyr med de bedste produkter på markedet, vil husholdningernes elforbrug blive halveret! Hertil kommer store muligheder for at spare strøm ved en mere intelligent styring. Tilsvarende vil det offentlige kunne standse væksten i elforbruget, hvis de konsekvent køber energieffektive pc er og kontormaskiner samt driver og vedligeholder de tekniske anlæg bedre. Den overordnede vision for Elsparefondens påvirkning af udbuddet og efterspørgslen af energieffektive apparater og løsninger, dvs. aktivering af markedet samt andre myndigheders og energiselskabers energispareindsats, er formuleret i visionen på denne side. 2 Forbruger er her anvendt som en fællesbetegnelse for såvel alle de private forbrugere i husholdningerne som den offentlige sektor. 11

0.3 Vision 2009 Elbesparelser med og uden perspektiv Der er væsentlige miljømæssige fordele ved at spare på strømmen. Men det er ikke ligegyldigt, hvordan vi sparer på den. I Elsparefonden inddeler vi elbesparelser i to grupper dem med perspektiv og dem uden. Elbesparelser med perspektiv giver varige gevinster. Det kan være nye teknologier, som hæver energieffektiviteten drastisk. Men det kan også være forbrugeres gode erfaringer med energibesparelser, som skaber grobund for ændrede vaner og nye markeder for energieffektive produkter. Hvis visionen om et knæk med efterfølgende fald i elforbruget skal blive en realitet, er der behov for en styrket og effektiv indsats fra fl ere aktører. Målgruppen er dem, der i sidste ende bestemmer elforbruget, og som har den økonomiske eller markedsmæssige magt; - producenter, forhandlere og forbrugere samt myndigheder og opinionsdannere. Elbesparelser uden perspektiv kan derimod være en hindring for fremtidens elbesparelser. Det kan være elbesparelser, som forbrugerne fortryder og dermed udvikler generel modvilje imod. Det samme gælder papirbesparelser og tiltag, som kommer af sig selv, og derfor ikke er reelle. Endelig er det Elsparefondens erfaring, at stående tilskudsordninger hæmmer udviklingen, da de signalerer, at økonomien ikke er i orden. Elsparefondens formål er at sikre elbesparelser i husholdningerne og i det offentlige. I handlingsplanen er anvendt begrebet energieffektiv i en række sammenhænge, idet det er et almindeligt anvendt begreb. Hertil kommer, at der i en række tilfælde er en direkte kobling mellem varme- og elbesparelser f.eks. i ventilationsanlæg, fyrings- og centralvarmeanlæg samt i anlæg, hvor varmen er helt eller delvist baseret på el. 12

04. Mål for Elsparefondens indsats Kommunikation Elsparefondens hjemmeside www.elsparefonden.dk er centralt placeret i informationsaktiviteterne over for husholdningerne og det offentlige. Hjemmesiden skal opleves som et naturligt sted at få råd og vejledning om elforbrug og elbesparelser. 13

150 GWh/år eller 1 % pr. år i perioden 2007-2009 Elsparefonden er som nævnt én blandt fl ere spillere, der skal sikre, at visionen bliver til en realitet. Elsparefonden har fastsat en målsætning om, at fondens egne aktiviteter skal føre til nye årlige elbesparelser på 150 GWh/år i perioden 2007-2009. Dette svarer til godt 1 % af elforbruget i husholdninger og det offentlige. Set i relation til fondens samlede bevilling giver dette ca. 10 øre pr. sparet kwh set over projekternes levetid. Dette er en brøkdel af udgiften til at producere en kwh elektricitet. Summen af nye varige besparelser i den nævnte periode er 450 GWh, der forventes fordelt med 300 GWh i husholdningerne og 150 GWh i den offentlige sektor og de nye særlige indsatsområder. Det nye sigtepunkt er en fordobling i forhold til bemærkningerne i lov om Elsparefonden, hvor der forventes en årlig samlet effekt på 75 GWh/ år. Den skærpede målsætning er tæt forbundet med en ændret strategi, hvor fonden bevæger sig fra enkeltstående indsatsområder og tilskud til en bred og massiv markeds- og kommunikationsindsats rettet mod husholdningerne og det offentlige. Mål for indsatsen rettet imod husholdningerne En bred informationsindsats med kontinuerlig kampagneaktivitet i forhold til husholdningerne forventes at give en årlig elbesparelse på 100 GWh/år i 2009 og årene fremover. Bevillingen på 20 mio. kr. anvendes bl.a. til disse kampagneaktiviteter (ekskl. medie- og web-omkostninger) samt vidensopbygning. Mål for indsatsen rettet mod det offentlige Med en markant styrkelse af indsatsen over for den offentlige sektor i 2007-2009 og i årene frem forventes en årlig elbesparelse på 25 GWh/år i det første år, stigende til 50 GWh/år i 2009. Bevillingen på 20 mio. kr. anvendes til en række kampagneaktiviteter samt til drift og videreudvikling af Kunderådgivningen. En samlet bevilling til massekommunikation og webformidling Som noget nyt samles Elsparefondens direkte omkostninger til kampagner (f.eks. PR- og medieomkostninger) og løbende udbygning af information og vejledning på www.elsparefonden.dk. Disse aktiviteter er samlet for at sikre kontinuitet, sammenhæng og stordriftsfordele i kommunikationen, særligt i relation til web-kommunikation og tv-reklamer m.v. Bevillingen på 33 mio. kr. anvendes til indrykningsomkostninger, web-udvikling, PR m.m. 14

0.4 Mål for Elsparefondens indsats Særlige indsatsområder Som et vigtigt supplement til de generelle aktiviteter har fonden udpeget fem særlige indsatsområder svarende til udviklingsprojekter, hvor der i 2009 anvendes i alt 8 mio. kr. Det er områder, der byder på store potentialer, og som kan udvikle sig til vigtige initiativer i forhold til de ovennævnte målgrupper i de kommende år. I sagens natur er der her tale om betydelig større risici, hvad angår effekten på kort og lang sigt. Det drejer sig om områder, hvor fonden har mulighed for i særlig grad at påvirke markedsudviklingen ved at bane vej for helt nye besparelsesmuligheder eller det modsatte; at begrænse og advare mod nye og ineffektive produkter, der er ved at komme ind på markedet. De fem særlige indsatsområder er: Kvantesprings -teknologierne Forandringsmarkederne Nybyggeri Energispareudstyr og behovsstyring Nye forretningskoncepter for energibesparelser 15

05. Elsparefondens strategi 2007-2009 Energimærkning Fra 1998 til 2007 er andelen af A-mærkede hårde hvidevarer steget fra 10 til ca. 90 %. Elsparefondens strategi er at påvirke markedet mod mere energieffektive produkter og løsninger, der er miljøvenlige og sparer penge for forbrugerne. 16

0.5 Elsparefondens strategi 2007-2009 Kommunikationsmål 2009 Elsparefonden har i 2007 valgt en ny strategi, hvor fondens primære aktivitet, som nævnt tidligere, er at gennemføre markeds- og kommunikationsaktiviteter rettet mod husholdningerne og det offentlige. Denne form for grundlæggende aktiviteter skal sikre: Forbrugernes og det offentliges viden om elforbrug og besparelsesmuligheder Bedre elvaner, dvs. energieffektiv adfærd i omgangen med elapparater og anlæg Indkøb og anbefaling af produkter ud fra enkelt-, sikkert-, billigt-konceptet Som en udløber af denne strategi har Elsparefonden formuleret et kommunikationsmål for 2009. Dette kommunikationsmål er en vigtig forudsætning for, at fonden kan leve op til de udpegede mål for elbesparelser på kort og længere sigt. Elsparefondens håndtering af markedet tager udgangspunkt i en push/pull-tilgang. Hovedprincipperne heri er at inddrage og bearbejde såvel udbudssiden som forbrugersiden. Elsparefondens indsats har til formål at fremme udviklingen og udbredelsen af energieffektive produkter og systemer. Der stiles efter såkaldte win-win-løsninger, hvor udbydere kan se en økonomisk fordel i at underkaste sig krav til f.eks. kvalitet, pris og uafhængig information mod at kunne nyde godt af fondens informations- og kampagneaktiviteter, tilskud og blåstempling af energieffektive produkter. Elsparefondens strategi er at påvirke markedet mod mere energieffektive produkter og løsninger. Strategien er illustreret i fi gur 0.1. Andel % De bedste Figur 0.1: Markedspåvirkning Flytte markedet De ringeste Energiforbrug pr. apparat Elsparefonden vil i 2009 være kendt hos forbrugerne 3 som eksperten i og garanten for energirigtig forbrugeradfærd. Samtidig skal Elsparefonden være en naturlig og respekteret samarbejdspartner for detailhandlen samt for producenter og leverandører af elforbrugende apparater og systemer. 3 Forbruger er her anvendt som en fællesbetegnelse for såvel alle de private forbrugere i husholdningerne som den offentlige sektor. 17

Denne markedspåvirkning sker bl.a. ved at hjælpe frontløberne og bruge pejlemærker, frivillige aftaler, indkøbsvejledninger, synliggørelse af elforbrug og besparelser m.m. hvilket er illustreret i fi gur 0.2. Andel % NYE VIRKEMIDLER Pleje fortrop/first movers Kurveknækkeraftaler Indkøbsvejledninger Se-elforbrug Pejlemærker mm. Figur 0.2: Nye virkemidler De ringeste Energiforbrug pr. apparat De nye virkemidler er vigtige supplementer til de mere traditionelle virkemidler som lovgivning, forbud, faktuel information m.m. Disse er illustreret i fi gur 0.3. Andel % De bedste Figur 0.3: Traditionelle virkemidler TRADITIONELLE VIRKEMIDLER Forbud Afgifter Information Energiforbrug pr. apparat Elsparefonden fokuserer således primært på de nye virkemidler, men inddrager også de traditionelle virkemidler i aktiviteterne rettet mod de 3 målgrupper: DE PRIVATE HUSHOLDNINGER De private husholdninger (Husholdningerne) omfatter alle private forbrugere. DEN OFFENTLIGE SEKTOR Den offentlige sektor omfatter politikere, offentlige beslutningstagere (embedsværk) og praktikerne på statsligt, regionalt og kommunalt niveau. ANDRE NØGLEAKTØRER Nøgleaktører omfatter producenter, importører, grossister, detailhandlen, serviceleverandører (installatører, elektrikere m.v.) inden for elforbrugende apparater og systemer. Derudover omfatter målgruppen andre aktører, som er meningsdannende eller på anden måde påvirker slutbrugerne. Det kan f.eks. være energiselskaberne, arkitekter, rådgivere, trendsettere, vidensformidlere osv. Nøgleaktørerne opererer som enkeltpersoner, enkeltstående virksomheder og på brancheniveau. 18

0.5 Elsparefondens strategi 2007-2009 Rammerne for Elsparefondens arbejde Rammerne for Elsparefondens arbejde fastlægges såvel nationalt som internationalt. På det nationale niveau vil dansk lovgivning og politiske aftaler skabe et vigtigt fundament for fondens virke. Men Elsparefonden er også en vigtig aktør, som både kan understøtte sådanne lovgivningsmæssige eller aftalemæssige initiativer og i en række tilfælde skabe muligheden for sådanne initiativer. Eksempelvis er der netop indgået en politisk aftale om en skærpet energispareindsats i staten. Aftalen indeholder bl.a., at de enkelte ministerier forpligtes til at udmønte konkrete besparelsesmål inden for deres område og synliggøre indsatsen. Det nye initiativ er på mange områder inspireret af Elsparefondens Kurveknækkeraftaler for offentlige institutioner. Aftalen bliver i øvrigt et vigtigt afsæt for Elsparefondens aktiviteter rettet mod staten i 2009. I aftalen mellem Regeringen og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie fra august 2006 indgår konkrete og ambitiøse sparemål, som energiselskaberne skal nå. Energiselskaberne er derfor blevet endnu mere aktive for at få del i besparelserne hos kunderne. Elsparefonden har løbende kontakt til energiselskaberne og deres brancheforeninger med henblik på at koordinere og samarbejde om de konkrete elsparekampagner m.m. Elsparefonden vil i 2009 også udbygge sine relationer til andre brancheorganisationer, som er vigtige aktører, når det gælder elbesparelser. Eksempelvis vil relationerne til Forbrugerrådet, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, DI m.fl. blive styrket i 2009. Rammerne for Elsparefondens arbejde fastlægges desuden af den internationale udvikling herunder specielt EU-initiativer. Elsparefonden har derfor stort fokus på at drage nytte af internationale ordninger om energieffektivitet og at medvirke til at præge den internationale indsats til reduktion af elforbruget (jf. kapitel 4). 19

Målepunkter/nøgleindikatorer Omdrejningspunktet for Elsparefondens indsats i 2009 er at nå de opstillede elbesparelsesmål. Som beskrevet ovenfor opnås de opstillede elbesparelser for det offentlige og husholdningerne via en massiv informations- og markedsføringsindsats. Elsparefonden kan imidlertid ikke selv styre eller diktere forbrugernes elforbrug. Succesen afhænger helt af, om fonden evner at påvirke dem, der reelt bestemmer elforbruget: Udbudssiden, der producerer og markedsfører elforbrugende udstyr, og forbrugerne, der køber og bruger disse produkter. Om informations- og markedsindsats fører til reelle elbesparelser afhænger derfor af, om en række delaktiviteter hver især lykkes, nemlig: at fonden har relevante råd, anbefalinger og værktøjer til husholdningerne og den offentlige sektor, at fondens kommunikation når ud til forbrugerne og opfattes som både dækkende, aktuel, indsigtsfuld og konkret, samt at udbudssiden indgår frivillige aftaler med fonden og aktivt understøtter fondens vidensformidling som led i bl.a. markedsføringen af energieffektive produkter og ved brug af Elsparemærket. Elsparefondens fremtidige aktiviteter vil i høj grad afhænge af, om Elsparefondens kommunikationsmål lykkes. I forbindelse med en evaluering af Elsparefondens indsats blev der i juni 2008 foretaget en landsdækkende, repræsentativ undersøgelse blandt personer på 18 år eller derover. Tilsvarende blev der i december 2007/januar 2008 gennemført en undersøgelse blandt energi- og indkøbsansvarlige i stat, regioner og kommuner. Disse to undersøgelser danner basis for opstilling af en række målepunkter for effekten af Elsparefondens indsats over for husholdninger og den offentlige sektor. Fremover skal der minimum en gang om året foretages en undersøgelse, så udviklingen i målopfyldelse kan følges for de to målgrupper. I 2007 er der derfor etableret et monitoreringssystem, der fortløbende skal sikre, at fondens vidensformidling bidrager til en øget kendskabsgrad til Elsparefonden, Kunderådgivningen, Elsparemærket og pejlemærker, hjemmeside, faglig dækning og relevans for Elsparefondens information m.v. i forhold til husholdningerne og den offentlige sektor. 20

0.5 Elsparefondens strategi 2007-2009 Målepunkter Følgende målepunkter gælder for 2009 og skal være opfyldt ved udgangen af 2009. Undersøgelse af målopfyldelsen foretages primo 2010. Der opstilles både fælles målepunkter for de to målgrupper og specifikke målepunkter for henholdsvis husholdningerne og den offentlige sektor: Mål for husholdningerne 40 % kendskabsgrad til pejlemærket for husholdningernes elforbrug og 15% skal selv kunne angive, at pejlemærket for forbruget er 1000 kwh pr. person pr. år 70 % af de adspurgte kender eget elforbrug i husstanden 100.000 har tilmeldt sig Min Bolig 25.000 har tilmeldt sig Klub1000 Mål for den offentlige sektor Har indgået Kurveknækkeraftaler dækkende et elforbrug på min. 500 GWh/år, herunder er der indgået aftaler med yderligere 15 kommuner, fem ministerier og en region i 2009 70 % kendskabsgrad til Indkøbsvejledningen Kendskabsgrad til Elsparemærket Husholdninger: 80 % Offentlig sektor: 80 % Kendskabsgrad til Elsparefonden Husholdningerne: 90 % Offentlig sektor: 90 % Tillægger Elsparefonden og dens værktøjer nogen, stor eller afgørende betydning for realisering af besparelsesmål Husholdningerne: 60 % Offentlig sektor: 85 % Elsparefondens hjemmeside: www. elsparefonden.dk 80.000 besøgende/md. på www.elsparefonden.dk Husholdningerne: 60 % af brugerne er tilfredse eller meget tilfredse med indholdet på www. elsparefonden.dk Den offentlige sektor: 60 % af brugerne er tilfredse eller meget tilfredse med indholdet på www. elsparefonden.dk Dette monitoreringssystem videreføres og udbygges i 2009. Målingerne lægges til grund for, at der opstilles delmål/nøgleindikatorer for de forskellige dele af den samlede informations- og markedsindsats. I relation til de større kampagneaktiviteter er det helt centralt, at fonden fortløbende kan vurdere, om kommunikationen lykkes eller ej. Dette kan give klare indikationer af, hvilke aktiviteter fonden skal igangsætte for at nå de opstillede mål. De opstillede mål forudsætter, at der ikke sker væsentlige ændringer i Elsparefondens rammebetingelser herunder bevilling, udvikling i samfund m.m. Elsparefonden har som nævnt fået reduceret bevilling, hvilket bl.a. vil betyde, at de nævnte kommunikationsmål kan blive vanskelige at nå, bl.a. fordi en del medieindrykninger må nedprioriteres. 50 % kendskabsgrad til Indretningsvejledningen 21

Generelle aktiviteter Elsparefondens udadvendte aktiviteter er, fordelt på fi re aktivitetsområder husholdninger, det offentlige, virtuelle virkemidler og de særlige indsats- og udviklingsområder. Herudover varetager Elsparefonden en række opgaver, der ikke entydigt kan knyttes til ovenstående udviklings- og kampagneaktiviteter, men som omvendt er en forudsætning for fondens virke. Det drejer sig bl.a. om udbud af opgaver og juridisk bistand, evalueringer, generelle informationsaktiviteter samt fælles driftsfunktioner. Den samlede udgift for disse tværgående basisfunktioner beløber sig i 2009 til 3 mio. kr. Sekretariat Ifølge lov om Elsparefonden skal bestyrelsen etablere et selvstændigt sekretariat. Sekretariatet har i dag et eget lejemål på Amagerfælledvej 56, hvor endvidere nogle af de tilknyttede konsulentfunktioner er placeret. Elsparefondens bestyrelse har besluttet, at fonden ikke modtager uopfordrede ansøgninger om økonomisk tilskud. Opgaven med at udarbejde forslag til initiativer og efterfølgende stå for disses implementering er placeret i fondens sekretariat. Dette stiller store krav til sekretariatet om at være innovativ og have tætte kontakter til markedets aktører. Samtidig skal sekretariatet være gearet til at gennemføre en række større informationsaktiviteter og projekter. Til sekretariatet er der knyttet en række eksterne konsulenter og tre serviceenheder/sekretariatsfunktioner, der fra efteråret 2007 har været helt eller delvist placeret i den samme bygning som sekretariatet. Den valgte organisering med et lille sekretariat, hvor et stort antal funktioner er uddelegeret, giver fonden en stor fl eksibilitet samtidig med, at fonden kan trække på den fornødne ekspertise. Finansloven for 2009 udgør 93,5 mio. kr., hvoraf 9 mio. kr. er øremærket til sekretariatets drift og lønninger. Lønsummen udgør 7 mio. kr., og drift af sekretariatet udgør 2 mio. kr. Sidstnævnte dækker husleje og driftsudgifter til lejemålet, energi, driftsudgifter til økonomisystemerne, it samt telefoni. Elsparefondens strategi og indsatsområder over for husholdningerne, den offentlige sektor og storforbrugere samt andre nøgleaktører beskrives nærmere i de følgende kapitler i handlingsplanen. 22

0.5 Elsparefondens strategi 2007-2009 23

10. Husholdninger Min Bolig Min Bolig er et selvhjælpsværktøj, som giver overblik over besparelsesmuligheder på elregningen i forhold til husstandens nuværende apparater samt muligheder for intelligent styring af elforbruget. Målet er, at Min Bolig har 100.000 brugere ved udgangen af 2009. 24

1.0 Husholdninger Husholdninger Aktiviteter: 2,48 mio. boliger (parcelhuse, lejligheder og landhusholdninger) og 227.000 fritidshuse. Indledning I dette kapitel gives en karakteristik af markedet for elforbrug i forhold til husholdningerne og forbrugernes adfærd, tal for hvordan elforbruget fordeler sig i forhold til slutanvendelsen samt potentialet for elbesparelser. Husholdningernes elforbrug fremgår af tabel 1.1. Elforbrug: 5.430.000 mio. personer: 1.210.000 børn, 905.000 pensionister og en arbejdsstyrke på ca. 2.759.000 personer (2005). 8,8 TWh/år ekskl. elvarme*, fordelt på 8,5 TWh/år i boliger og 0,3 TWh/ år i fritidshuse. 9,7 TWh/år inkl. elvarme*, heraf udgør elvarme 0,7 TWh/år i boliger og ca. 0,4 TWh/år i fritidshuse. Forbruget har været nogenlunde konstant i en tiårsperiode (1998-2007). Forbruget er således kun steget med 1,6 % i tidsperioden og i 2007 var der et fald på 2 %, hvilket primært skyldes den milde vinter i 2007. Elforbruget har i de seneste 10 år (1997-2006) været nogenlunde konstant for husholdningerne samtidig med, at antallet af apparater er steget. Udviklingen i elforbruget er karakteriseret ved, at elforbruget har været stigende for elforbrugende apparater inden for tv, pc og elektronik, mens det har været faldende for husholdningens øvrige apparater, såsom hårde hvidevarer. Fordeling på slutanvendelser (ekskl. elvarme): 28 % it/elektronik 18 % køle/fryseapparater 18 % vask 13 % belysning 9 % brugsvand m.v.** 9 % madlavning 5 % diverse Standbyforbrug på ca. 1.140 GWh/år. Årlig elregning: ca. 20 mia. kr. ved pris på 2,0 kr./kwh (inkl. moms). Kilde: Danmarks Statistik, Dansk Elforsyning statistik 2007 og ELMODEL-bolig. * Elforbrug for elpaneler og varmepumper. ** Elforbrug i olie/gaskedler, elvandsvarmere og cirkulationspumper. Tabel 1.1 25

Således bliver apparaterne stadig mere effektive inden for de produktkategorier, som har været længe i husholdningerne, herunder hårde hvidevarer, mens der ikke altid er blevet tænkt på elforbrug, både i drift og standby, for nye produkter inden for it- og underholdningsudstyr. Den første type produkter har også en længere levetid på 10-15 år, mens it-og underholdningsudstyr typisk bliver udskiftet efter 2-5 år. Som forbruger betragter danskerne ikke sig selv som indkøbere af elforbrugende udstyr, men derimod som indkøbere af apparater med en afl edt effekt nemlig et elforbrug. I nogle tilfælde bliver vi, efter længerevarende informationsaktiviteter, klar over elforbrugets størrelse og lader dette påvirke vores valg. Dette gælder typisk, når det lavere elforbrug ikke går ud over apparaternes primære funktion, f.eks. hårde hvidevarer. Modsat er elforbruget tilsyneladende underordnet, når det drejer sig om indkøb af fjernsyn, videoer og andet underholdningsudstyr. Typisk er forbrugernes holdning til elforbruget præget af, at det ikke spiller den store rolle ved anskaffelsen af elapparater, med hårde hvidevarer som undtagelse. Ikke desto mindre giver mange danskere udtryk for, at de i nogen eller i høj grad tænker over husstandens strømforbrug, og at de mener, at de i nogen grad ville kunne reducere strømforbruget. 86 % er helt eller delvist enige i, at elforbruget skal blive mindre (ikke blot begrænse stigningen) 82 % mener, at de har begrænset deres elforbrug 60 % mener, at de kan spare endnu mere, end de hidtil har gjort 64 % erklærer sig helt eller delvist enige i, at man i dagligdagen ikke gør sig mange overvejelser om, hvor meget strøm man bruger 4 En barriere for, at forbrugernes adfærd afspejler deres holdning, er, at forbrugerne generelt ikke ved, om de har en lav eller en høj elregning. Uden viden om forbrugsmønster og besparelsesmuligheder er det selvsagt svært at agere økonomisk rationelt. Dog viser undersøgelser, som Elsparefonden har udarbejdet, at forbrugernes viden om deres elforbrug stiger. I 2006 vidste 30 % af forbrugerne, hvor høj deres elregning var. I 2007 viste en tilsvarende undersøgelse en vis forbedring, hvor 46 % af forbrugerne kendte husstandens elforbrug. I 2008 var det tilsvarende antal knap 60 %, hvilket viser en stigende bevidsthed om elforbruget. En anden barriere er, at udbuddet af elforbrugende udstyr er uoverskueligt, og forbrugerne har som regel ikke tid og kræfter til at kortlægge og sammenligne produkter eller fi nde de bedste pristilbud på markedet. Disse forskellige forhold skal afspejle sig i Elsparefondens strategi i forhold til aktiviteterne for elbesparelser i de danske husholdninger, således at det bliver nemt og overskueligt at handle energirigtigt. 26 4 Genius Access, Elsparefondens indsats over for private husholdninger. Evaluering forår 2008.

1.0 Husholdninger Husholdninger Elbesparelsespotentiale GWh/år 6 og i % 5 Slutanvendelse Kortsigtet her og nu -potentiale Langsigtet potentiale IT/elektronik 739 (30 %) 1232 (50 %) Potentiale Elbesparelsespotentialet for husholdninger vurderes som angivet i tabel 1.2 5. Her og nu -elbesparelsespotentialer defi neres som potentialer, der allerede i dag eksisterer, men af forskellige årsager ikke realiseres. Der er tale om potentialer, der kan indfries med tilbagebetalingstider på mellem 0 og 4 år. Elbesparelsespotentialer på lang sigt defi neres som de potentialer, der ved en forceret forskning og udviklingsindsats kan realiseres på længere sigt frem mod år 2015. Elbesparelsesprocenterne på lang sigt er opgjort uden de kortsigtede potentialer, der i dag anses for økonomisk rentable, og vil således kunne adderes med de kortsigtede her og nu -potentialer for at få et samlet billede. Elbesparelsespotentialerne på kort og lang sigt samt summen heraf fremgår af fi gur 1.1. Tabel 1.2 GWh/år 2500 2000 1500 Køle- og fryseapparater 79 (5 %) 396 (25 %) Vask 238 (15 %) 950 (60 %) Belysning 400 (35 %) 458 (40 %) Brugsvand (ekskl. elvarme) 198 (25 %) 396 (50 %) Madlavning 79 (10 %) 277 (35 %) Diverse 133 (30 %) 220 (50 %) I alt 1.865 (21,2 %) 3.929 (44,6 %) Som det fremgår af tabellen, er der et betydeligt kortsigtet her og nu -besparelsespotentiale på i alt ca. 1,87 TWh/år (21,2 % af de i alt 8,8 TWh/år) og et langsigtet potentiale på ca. 3,93 TWh/år (44,6 % af de i alt 8,8 TWh/år). Potentiale for elbesparelser Kort sigt Lang sigt Total 1000 Af tabel 1.2 og fi gur 1.1 ses, at de områder, der har langt de største samlede elbesparelsespotentialer, er it/elektronik, vask og belysning. 500 0 IT/elektronik Køl/frys Vask Belysning Brugsvand (ekskl. varme) Madlavning Diverse Slutanvendelse Figur 1.1 5 Jf. Potentialevurdering, Energibesparelser i husholdninger, erhverv og offentlig sektor, Birch & Krogboe A/S, november 2004. 6 Baseret på elforbrugets fordeling på slutanvendelser for husholdninger. 27

Elsparefondens strategi og aktiviteter i relation til husholdningerne Jf. Elsparefondens vision og strategi for 2007-2009 er målet, at Elsparefondens aktiviteter rettet mod husholdningerne skal give en elbesparelse på 100 GWh/år i ovennævnte periode. Aktiviteterne skal over ét gøre markedet for energieffektive produkter gennemsigtigt ved bl.a. at anbefale el-effektive produkter, fremme priskonkurrence, forøge produktudbuddet og informationen herom samt sikre kvaliteten af produkterne. Kommunikationsmålet for segmentet for husholdninger er således, at Elsparefonden bliver forbrugernes foretrukne rådgiver, der formidler indsigt om elbesparelser og giver gode råd og vejledning i forbindelse med indkøb og drift af elforbrugende udstyr. PUSH/PULL-NØGLESPILLERE Elsparefonden arbejder med markedet ud fra en push/pull-strategi. På den ene side søger Elsparefonden at påvirke producenter og forhandlere til at fremme udbuddet af energieffektive produkter. På den anden side søger Elsparefonden at fremme en efterspørgsel via informationsaktiviteter over for forbrugerne i forhold til at påvirke forbrugernes indkøbsvaner. Elsparefondens kommunikationsmål om at være forbrugernes foretrukne rådgiver lykkes, hvis forbrugerne kender Elsparefondens budskaber og værktøjer, herunder Elsparemærket og www. elsparefonden.dk. Det skal Elsparefondens forskellige informationsaktiviteter være med til at sikre. En position som forbrugernes foretrukne rådgiver øger mulighederne for at indgå frivillige aftaler med producenter og forhandlere. Frivillige aftaler inddrager aftalepartnerne som aktive medspillere i kampagnerne, hvor aftalepartnerne bruger Elsparefondens budskaber i deres egen kommunikation. Elsparefonden fortsætter det kampagne-orienterede samarbejde med udbudssiden, herunder detailhandelen og producenter, som skal understøttes af et generelt kontinuert og tæt samarbejde for introduktion og markedsføring af energieffektivt udstyr og energieffektive produkter. Samarbejdet med udbudssiden omfatter også andre nøglespillere, der har indfl ydelse på forbrugernes indkøbs- og adfærdsvaner. Disse nøglespillere omfatter også grupper, der ikke har en kommerciel interesse i forbrugernes indkøb, f.eks. forskere, journalister og andre meningsdannere. Elsparefonden ønsker bl.a. at samarbejde med boligselskaber, hvor mange forbrugeres indkøbsog adfærdsvaner kan påvirkes på én gang samt påvirke enkeltpersoner, der optræder som frontløbere og inspiration for andre. 28

1.0 Husholdninger Tværgående aktiviteter De centrale platforme for kommunikationen til husholdningerne er: 1. Elsparemærket, som sikrer, at forbrugerne let kan finde de eleffektive produkter, når de køber ind 2. www.elsparefonden.dk 3. Individuelle web-applikationer f.eks. Min Bolig, som giver overblik over besparelsesmuligheder på elregningen i forhold til husstandens nuværende apparater og mulighederne for intelligent styring af elforbruget 4. Informationskampagner Elsparefondens rådgivning skal ikke blot omfatte elforbrug, men beskrive alle de forhold, som forbrugerne lægger vægt på: kvalitet og enkelthed i indkøb og pris. Det skal være enkelt, sikkert og billigt for forbrugeren at vælge de mest energieffektive produkter, og forbrugeren skal samtidig have information om andre købsparametre. Informationskampagner skal i højere grad målrettes de enkelte elforbrugersegmenter. Gennem analyser og undersøgelser vil Elsparefonden få yderligere viden om disse segmenter. INFORMATION TILPASSET DEN ENKELTE FORBRUGER OG FRONTRUNNERS Elsparefonden ønsker også at anvende individuel information i forhold til forbrugerne. Elsparefonden har derfor introduceret fl ere former for dialogbaseret markedsføring til forbrugerne. Klub1000 er en online-klub for elforbrugere, som skal motivere forbrugerne til at handle mere i forhold til deres eget elforbrug bl.a. ved hjælp af afl æsninger af elforbruget. Der skal introduceres nye aktiviteter og markedsføring af Klub1000 for at fastholde de eksisterende medlemmer og tiltrække nye medlemmer. Her er det vigtigt at få feedback fra medlemmerne om, hvilke aktiviteter de kunne tænke sig, at Klub1000 indeholder. Antallet af medlemmer er dog ikke steget i samme takt som ved introduktionen af Klub1000 i 2007. Målet er, at der kommer yderligere 4.000 nye medlemmer af Klub1000 i 2009, således at medlemstallet kommer op på 25.000. Min Bolig er et selv-hjælpsværktøj, som giver overblik over besparelsesmuligheder på elregningen i forhold til husstandens nuværende apparater samt muligheder for intelligent styring af elforbruget. Målet er, at Min Bolig har 100.000 brugere ved udgangen af 2009. Klub1000 og Min Bolig skal have udviklet hver deres selvstændige profi l, således at Klub1000 og Min Bolig fokuserer på forskellige kerneaktiviteter. Yderligere værktøjer kan udvikles ved løbende indsamling af data og analyser af forbrugernes motiver og adfærd i forhold til elbesparelser. Et tættere samarbejde og erfaringsudveksling med andre informatører på markedet, så som elsektoren, forbrugerorganisationer m.v., skal også bidrage til denne indsamling. PEJLEMÆRKE 1000 KWH/ÅR PR. PERSON Elsparefonden har lavet et pejlemærke for et sundt elforbrug på 1.000 kwh/år pr. person. Formålet med pejlemærket er at give forbrugerne et redskab til at vurdere deres elforbrug og derved gøre forbrugerne i stand til at udpege oplagte besparelsesmuligheder. Undersøgelser har vist, at forbrugerne kun langsomt har taget pejlemærket til sig. Under 20 % af forbrugerne siger (2008), at de har kendskab til pejlemærket, og det er således nødvendigt at oplyse massivt om pejlemærket i de næste par år. 29

ELSPAREMÆRKET Elsparefondens Elsparemærke bruges typisk til de 20 % mest eleffektive produkter inden for de enkelte produktkategorier. Siden lanceringen af Elsparemærket i 2006 er mærket indført for A-pærer, kolde hårde hvidevarer, vaskemaskiner, tørretumblere, cirkulationspumper, it-udstyr (skærme og computere), elspareskinner, trådløse enheder, strømforsyninger samt luft-til-luft-varmepumper. Anvendelsen af Elsparemærket udvides løbende til andre produktgrupper, og i 2009 forventes mærket indført på set-top-bokse, kopimaskiner og printere, jord-/luftvarmepumper, servere, tvapparater, naturgaskedler/oliefyr samt opvaskemaskiner. Forbrugerne har taget Elsparemærket til sig. En undersøgelse fra 1. halvår 2008 7 viser, at 80 % af forbrugerne kender Elsparemærket. Blandt dem, der kender mærket, vurderer 48 %, at mærket har stor eller meget stor troværdighed. 34 % tillægger mærket nogen troværdighed. Elsparemærkets høje troværdighed øger også interessen hos handelen og detailbutikker for at bruge Elsparemærket. Det betyder, at fl ere og fl ere butikker deltager med brug af mærket. Som noget nyt er der ved at blive indgået aftaler med butikskæder om udelukkende at forhandle elsparemærkede produkter. Administrationen af Elsparemærket varetages af et sekretariat, der sikrer kontinuerlig og korrekt brug af Elsparemærket. Der udføres løbende test af produkter for at sikre, at de lever op til den deklarerede energimærkning. Derudover bliver der udført kontrol af butikkernes anvendelse af Elsparemærket i butiksmateriale, tilbudsaviser og på produkterne i butikken. WWW.ELSPAREFONDEN.DK Elsparefondens hjemmeside www.elsparefonden. dk er centralt placeret i informationsaktiviteterne. Hjemmesiden skal opleves som en naturlig og fyldestgørende platform for forbrugere, der ønsker at få råd og vejledning om elforbrug og elbesparelser. Elsparefonden samarbejder også med udvalgte aktører og myndigheder om at få udbredt viden om elbesparelser til andre centrale hjemmesider, ikke mindst i relation til børn og unge. Informationsindholdet på Elsparefondens hjemmeside skal understøttes af produkt- og prisoversigter med anbefalede produkter og brugervenlige selv-hjælpssystemer. Det centrale selv-hjælpsværktøj Min Bolig giver overblik over besparelsesmuligheder på elregningen i forhold til husstandens nuværende apparater og mulighederne for intelligent styring af elforbruget. Min Bolig bliver løbende udviklet og målet er, at Min Bolig har 100.000 brugere ved udgangen af 2009. Nye produkter og koncepter Elsparefonden vil fokusere på nye produkter, markeder og teknologier og vil følge med i markedets udvikling for derved at kunne påvirke produktudvikling i forhold til minimering af elforbruget i standby og drift. Test af nye, markedsmodne produkter skal også være med til at vejlede forbrugerne og sætte elforbruget på dagsordenen hos både producenter og detailhandel. It- og underholdningsapparater står for en stor del af husstandens elforbrug og salget af disse apparater er stærkt stigende. Elsparefonden 30 7 Genius Access, Elsparefondens indsats over for private husholdninger. Evaluering forår 2008.

1.0 Husholdninger fokuserer derfor særligt på dette område, bl.a. i forhold til tv-apparater og set-top-bokse. Elsparefonden har et løbende samarbejde med Brancheforeningen for Forbrugerelektronik med henblik på anbefaling af eleffektive tv-apparater og settop-bokse. Et andet vigtigt område er at være på forkant med udviklingen af elforbrugende produkter i forhold til den kommende digitalisering på tv-markedet og den stigende mængde af integrerede produkter, hvor det er vanskeligt at gennemskue det faktiske elforbrug. Mange af husstandens elforbrugende produkter kræver professionel installation og levering. Her kan det være uoverskueligt at gennemskue kompleksiteten og derved vanskeliggøre et bevidst valg af energirigtige løsninger. Derfor vil Elsparefonden videreføre de gode erfaringer med faste prisaftaler med VVS-fi rmaer på installation af centralvarmeanlæg til andre typer af service- og tjenesteydelser og bygge bro mellem indkøb og installation. Dette kan ske i form af fastprisaftaler for installation og levering, leverandørlister m.v. Elsparefonden har bl.a. indgået en aftale med Frederikshavn Kommune om at bruge hjemmesiden Min Bolig som digital platform for kontakten til borgerne om energirådgivning og analyser. Som led heri skal der opstilles en markedsplads, hvor borgerne kan få lokale tilbud på håndværker- og serviceydelser. Elsparefonden ønsker at udbrede dette koncept til andre kommuner og aktører. Undersøgelser viser, at børn og unge har stor indfl ydelse på husstandens valg af apparater, herunder især it- og forbrugerelektronik. Derfor vil Elsparefonden i højere grad fokusere på denne målgruppe bl.a. via strategisk samarbejde med aktører, som beskæftiger sig med og henvender sig til disse målgrupper, f.eks. fora for børn og unge eller forskellige medier, der henvender sig til målgruppen. Elsparefonden overvejer herunder at gennemføre en egentlig kampagne over for skolebørnene i 2009. Frivillige aftaler og produktkampagner Elsparefonden arbejder videre med igangværende kampagnesatsninger og frivillige aftaler med diverse brancher inden for bl.a. hårde hvidevarer, A-pærer, it-udstyr og cirkulationspumper. Det gælder for alle frivillige aftaler og kampagner, at de skal bane vej for en ny generation eleffektive produkter og indeholde aktiviteter for at fastholde effekten i forhold til tidligere kampagneindsatser. Effekten af aftalerne skal overvåges i forhold til markedsandele for de el-effektive produkter, ændret forbrugeradfærd, produktudbud hos producenter og forhandlere, fastholdelse af branchernes fokus på el-effektive produkter samt arbejde for, at prisspændet mellem de el-effektive og de el-ineffektive produkter reduceres. Forbrugeradfærd er et område som Elsparefonden ønsker at koncentrere sig mere om, hvor Elsparefondens kommunikation ellers ofte retter sig imod købsadfærd (blandt andet gennem Elsparemærket). 31