Ebdrupqårds historie.

Ebdrupqårds historie. Gården Ebdrupgård er beliggende i Farsø Sogn og har matr. nr. 1 a Ebdrup. Dens historie kan føres helt tilbage til det 15. århundrede, da der var en lille by i Farsø Sogn, der hed Ebdrup. Byen bestod da af 3 gårde, og en af disse var den gård, der nu hedder Ebdrupgård. Fra ca. 1450 ejedes disse tre gårde af Erik Bugge. I det store værk, Danmarks Breve fra Middelalderen, anføres at væbner Erik Bugge i Ebdrup 1478 medbeseglede et brev (nr. 4369), og 1479 var han medudsteder af et brev (nr. 4402). 1618 ejedes gårdene af en adelsmand ved navn Ernst von Diede. Han var gift med Karen Sørensdatter Munk og havde en søn Frederik Diede. Karen Munk havde tidligere været gift med Las Munk (død før 1601) til Komdrup og Mølgård, og fra dette ægteskab havde hun 2 sønner, Niels og Søren Munk, de og stedfaderen Ernst von Diede enedes ikke godt. Efter Las Munks død må Mølgård (Havbro Sogn) være blevet delt mellem arvingerne. Muligvis er delingen af Mølgård sket på den måde, at kreditorer har fået en del af gården udlagt. En del må enken Karen Sørensdatter Munk have fået og gennem hende Ernst von Diede, der endnu i 1617 kaldes "Ærlige og Velbyrdige Ernst Diede til Mølgaard". I en årrække havde Ernst von Diede og hustru en del af Mølgård i brug, nemlig en søsterlod, I 1616 forlangte Ernst von Diedes stedsønner, Niels og Søren Munk, der imens havde købt denne søsterlod til ejendom, at han skulle betale dem afgift herfor, hvilket Ernst von Diede forpligtede sig til d. 3. august 1616. Men da der forlangtes 400 daler i afgift, kom det til proces mellem Diede og stedsønnerne, en sag, der førtes frem til landstinget, hvorfra den dog i 1617 henvistes til behandling for herredstinget, da der ikke i Ernst von Diedes forpligtelses brev af 3. august 1616 stod noget om beløbets størrelse. Året efter, nemlig i 1618, klagede Ernst von Diede over, at han den 15. august i Ebdrup var blevet overfaldet af sine stedsønner, der havde slået på døren med økse eller hammer og havde kaldt Ernst von Diede en skælm og tyv. Niels og Søren Munk benægtede det, og en endelig dom blev ikke afsagt ved landstinget. Samtidig havde Ernst von Diede en anden proces med sine stedsønner. Disse 1

forlangte nemlig stedfaderen tilpligtet at udstede skøde på Mølgård til dem, da han dels allerede havde fået en del af betalingen for gården, dels fik løfte på resten. Men landstinget henviste 5. december 1618 sagen til ny behandling på herredstinget. Ernst. von Diede må herefter have bekvemmet. sig til at udfærdige skøde. Det er mærkeligt nok dateret 7. september 1618 og lyder på halvdelen af Mølgård, medens Niels og Søren Munk må have samlet den anden halvdel fra andre besiddere. Blandt vitterlighedsvidnerne på skødet på Mølgård 1618 forekommer Viffert Seefeld, der ca. 1657 var ejer af Ebdrup. I 1651 tilhørte de 3 Ebdrup-gårde salig Jørgen Grubbes arvinger. Det må formodentlig være den Jørgen Grubbe, der blev født d. 24. juli 1584 i Vordingborg. Efter at havde studeret i udlandet tog han 1603 i krigstjeneste i Holland, men måtte flygte på grund af drab på sin egen ritmester. Han tjente i kalmarkrigen som ritmester, Var 1614-1627 lensmand i Vestervig og døde d. 22. november 1640 i København. Han blev gift første gang 1606 i Viborg med Mette Lykke Eriksdatter og anden gang 1614 i Slagelse med Lene Rud Knudsdatter til Vedby. Hun døde d. 24. oktober 1671 i Rudbjerggård som den sidste af sin slægt. I sine to ægteskaber havde Jørgen Grubbe 20 børn, hvoriblandt Regitze Grubbe, der gjorde sig berygtet ved at have anstiftet et forsøg på at forgive en grevinde Parsberg, hvorfor hun i 1678 blev dømt til livsvarig forvisning til Bornholm. Fæsterne af de tre gårde hed i 1651 Peder Christensen, Palle Christensen og Peder Espensen. I 1657 har de tre gårde de samme fæstere som i 1651, men de tilhører nu Viffert Seefeld til Refsnæs, Viffertsholm og Tustrup. Jørgen Grubbes arvinger må antageligt have solgt gårdene til Viffert Seefeld, der er født d. 31. oktober 1588 på Refsnæs. I 1606 studerede han i Greifswalde. I 1638 takseredes hans ejendom til 539 tønder hartkorn. Han døde d. 24. oktober 1662 på Viffertsholm, vistnok ugift. I 1664 tilhører de to af gårdene Anders Wiehmand i København, medens den tredie gård tilhørte byfogeden i Hjørring. Gårdene Var' nøjagtig lige store, ifølge matriklen 1664 var hver af dem på 5 tdr. 3 skp, 1½ fjdk. 1 1/10 alb, hartkorn. Fæsterne betalte ligeledes samme afgift til deres herre,nemlig hver 1 ørte rug, 1 2

ørte byg, 1 ørte havre, 1 svin, 1 tønde havre i gæsteri, 1 pund smør, 1 daler i gæsteri. (1 ørte rug var 10 skæpper, byg 12 skæpper og havre 20 skæpper). På de to gårde, der tilhørte Anders Wichmand, Var fæsterne i 1664 Mads Christensen og Peder Espensen. Senere er de to gårde, uvist på hvilken måde, gået over til Poul Kriesch, Denne var i 1668 inspektør ved børnehuset på Christianshavn, da han købte Klarupqård, I 1682 skødede Poul Kriesch ved skøde af 11. juli de to gårde i Ebdrup til Thøger Hofman, ejer af Gunderupgård. Fæsterne var i 1682 på den ene gård Niels Pedersen, på den anden Søren Christensen og Anders Christensen. Ifølge matriklen 1688 var fæsteren på den ene gård stadig Niels Pedersen, på den anden Anders Sørensen og Anders Christensen. Byfogeden, der 1664 ejede den tredie gård i Ebdrup, som Peder Christensen da havde i fæste, hed Jørgen Nielsen Muus. Han var født i Norge, var 1661-1665 byfoged i Hjørring, blev 1665 borgmester samme sted og døde i Hjørring 1668. Ifølge matriklen 1688 tilhørte gården magister Hans' arvinger i Roskilde. Fæsteren hed Peder Pedersen, formodentlig en søn af den tidligere fæster Peder Christensen. Den nævnte magister Hans hed Hans Pedersen Kalundborg. Han var født 1599 i Kalundborg, blev 1635 magister, 1641 rektor i Roskilde og døde d. 10. april 1611. Han ægtede 1639 Bodil Danclef, der efter hans død giftede sig med Arnold Rhumand, konrektor i Roskilde, 1663 magister, død d. 6. januar 1682. Ved skøde af 22. januar 1689 skødede Bodil, salig magister Arnold Rhumands enke, sin gård i Ebdrup til Thøger Hofman på Gunderupgård. Fæsteren hed Peder Pedersen. Fra 1689 tilhørte således hele Ebdrup By Gunderupqård, Thøger Hofman var 1671 blevet ejer af Gunderupqård i Strandby Sogn efter sin broder assessor Peder Sørensen Hofman i Randers. Thøger Hofman, der tillige var landskommissær, fik i årenes løb så meget bøndergods købt sammen, så Gunderupqård blev komplet, det vil sige, at han fik købt mindst 200 tdr. hartkorn bøndergods indenfor den kreds, der fordredes, for at gårdene kunne yde hoveri til hovedgården. Det var derfor ikke underligt, at han også var ude efter gårdene i Ebdrup, der ikke lå så langt fra Gunderupqård. Thøger Hofman døde 1692, og hans enke Karen de Hemmer besad så gården, til hun døde 1704. Gården gik derefter over til svigersønnen Niels Poulsen, der døde 1745. Hans arvinger solgte 1746 for 19000 rdlr. Gunderupqård og gods til kaptajn Jens de Poulsen, der 1756 solgte gården til 3

Thom. Lund. Med tiender og bøndergods havde den da i alt 381 tønder hartkorn. Thom. Lund skødede i 1758 gården, hvortil der da hørte 345 tønder hartkorn, til etatsråd H. Christopher Rosencrone til Nøragergård, hvis broder Marcus Gerh. Greve Rosencrone 1794 solgte Gunderupgård for 34000 rdlr. til Iver Kjerulf, der døde 1826. Som nævnt havde de tre gårde i Ebdrup samme hartkorn, og det er derfor ikke muligt at konstatere, hvilken af dem, der er den senere Ebdrupgård. Først da den af gårdene, hvorpå Søren Christensen og Anders Christensen nævnes som fæstere i 1682, ved matrikuleringen 1688 benævnes med matrikel nr.1, kan det fastslås, at det er denne gård der senere kaldes Ebdrupgård. Det er sandsynligvis ovennævnte Søren Christensens søn Anders Sørensen der i 1688 nævnes som fæster sammen med Anders Christensen. Disse to fæstere er allerede i 1689 afløst af Jens Lassen der tilsyneladende har hele gården i fæste alene. Jens Lassen er født ca. 1671 og døde 1728. I Gunderupgårds ældste skifteprotokol 1722-1789, fol. 6, er der indført skifte efter ham. Dette blev afholdt d. 9. februar 1729 mellem enken og børnene, der var: 1 søn Chresten Jensen, 1 søn Peder Jensen og 1 datter. Besætningen bestod af: 8 heste, 8 køer, 15 stude og ungnød, 20 får, 6 svin. Gårdens bygninger: Stuehuset: 8 fag, repareres for 6 rigsd., søndre lade 11 fag, repareres for 16 rigsd. østre lade 8 fag, repareres for 12 rigsd. fæhus 10 fag repareres for 14 rigsd. Boets indtægt var 158 rigsd. 2 mark og udgifter til brøstfæld på bygning og besætning, 145 rigsd. Der blev så til deling 13 rigsd. At besætningen i dette skifte bl.a. består af 8 heste kunne tyde på, at gården på dette tidspunkt er noget større end hidtil, idet der efter kgl. forordning skal være 1 plovhest for hver td. hartkorn. Efter Jens Lassens død overtog Jens Lassens enke fæstet af gården, og det har vel været meningen, at gården skulle deles mellem de 2 sønner Christen og Peder Jensen. Sønnen Peder Jensen døde imidlertid d. 5. august 1738, 31 år gammel. og der er så delt om på hartkorn, således at de hidtil 3 gårde i Ebdrup er slået sammen til 2 gårde, hver på 4 tdr. 6 skp. 2 Fjdk. Hartkorn. I den ene gård blev en Jens Jensen fæster og i matr. nr. 1 blev Jens Lassens søn Christen Jensen fæster altså med hartkorn 4 tdr. 6 skp., 2 Fjdk. og der er bygget betydelig større huse til gårdene. 4

Her skal indskydes, at der ved matrikuleringen i 1688 blev ændret på hartkornsvurderingen, så det her ansatte hartkorn omfatter betydelig mere jord, end det forhen ansatte godt 5 tdr. hartkorn. Christen Jensen blev gift første gang 1737 med Karen Christensdatter, født 1711, datter af Christen Falle og steddatter af Søren Thomsen af Vannerup. Hun døde d. 16. maj 1751, 40 år gammel, og der er skifte efter hende i Gunderupqård skifteprotokol, fol. 66. Skiftet blev afholdt d. 10. august 1751. Børnene var: Bodil Christensdatter, 12 år og en søn Jens Christensen, 10 år. Efter indboets registrering var der vurdering af besætningen, som var: 8 heste, 5 køer, 12 unqnød, 18 får, 9 lam og 5 svin. Boets indtægt var 112 rigsd., stuehuset bestod af 13 fag, reparation 13 rigsd., søndre lade 16 fag, er overalt brøstfældig, rep. l7 rigsd., østre lade 13 fag, rep. 12 rigsd., vestre fæhus 11 fag, ganske brøstfældig, rep. 11 rigsd. Gårdene hartkorn er 4 tdr. 6 skp. 2 Fjdk. Boets udgifter er i alt 144 rigsd., så der er et underskud på 32 rigsd. 4 mark og intet at dele. Omtrent samtidig var der skifte i den anden gård i Ebdrup, hvor Jens Jensens hustru var død. Christen Jensen blev gift anden gang med Anne Sørensdatter. Christen Jensen døde 1755, skiftet efter ham er indført i Gunderupqård skifteprotokol 1722-1789, fol. 104-106. Skiftet afholdt d. 22. januar 1755 mellem enken Anne Sørensdatter og hans efterladte børn, som var: 1 datter Bodil Christensdatter 15 år, 1 søn Jens Christensen 13 år, 1 datter Karen 1/4 år. Børnene fik som formynder Thomas Sørensen af Vannerup. Af besætning var der 8 heste og plage, 7 køer, 14 unqnød, l7 får, 4 svin, 5 ænder. Boets hele indtægt var 146 rigsd. Stuehusets 13 fag, brøstfældig, rep. 26 rigsd, østre lade 13 fag, rep. 17 rigsd., søndre lade, 16 fag, rep. 16 rigsd., fæhus 11 fag, rep. 9 rigsd. 5

Boets udgifter oversteg indtægten med 55 rigsd, 4 mark. Afdødes gangklæder havde enken tilkendt stedsønnen Jens Christensen. De var ansat til 13 rigsd. 2 mark. Steddatteren Bodil beholder hendes salig moders klæder, som efter sidste skifte var tilkendt hende. Enken forpligtede sig til at forsyne dem skikkelig med klæder, sålænge de vil blive i gården hos hende, såvel som at lade dem oplære i deres børnelærdom. Enken ønskede at blive ved gården, hvis hartkorn var 4 tdr. 6 skp. 2 Fjdk., og hun lovede at forbedre gårdens bygninger. Enken Anne Sørensdatter beholdt gården i fæste indtil sit giftermål d. 14. september 1755 med Peder Jensen som så overtog fæstet. Han var søn af Jens Jensen i Ebdrup, og han døde allerede 1761. Der findes intet skifte efter ham. Skifteforvalteren har vel ment, at der i den sidste tid var afholdt så mange skifter i gården, at det ikke var nødvendigt at afholde flere lige med det samme. Den 8. januar 1762 blev Anne Sørensdatter trolovet med Laurs Pedersen der derefter overtog fæstegården. Parret blev viet d. 1. februar 1762. Anne Sørensdatter havde med sin første mand Christen Jensen en datter Karen Christensdatter, som var født kort før hans død. Hun blev senere gift med gårdmand Jens Pedersen i Farstrup. Desuden havde Anne Sørensdatter en datter Kirsten Pedersdatter med sin anden mand Peder Jensen. Hun blev senere gift med smed Hans Olesen i Farsø. I ægteskabet med Laurs Pedersen var der ingen børn, og der blev heller ikke noget til de to børn at arve, da Anne Sørensdatter døde 1780. Det ser ud, som om Laurs Pedersen ikke har været særlig driftig til at få noget ud af gården, og efter skiftet ved hans kones død synes det, som han har forsømt gårdens bygninger m. v., men det kan jo også tænkes, at skifteforvalteren nødig ville have kontanter taget fra gården. Skiftet efter Anne Sørensdatter er indført i Gunderupqård skifteprotokol, 1722-1789, fol. 180 ff. Skiftehandling afholdt d. 25. januar 1781 efter Laurs Pedersens afdøde hustru Ane Sørensdatter til skifte og deling med hendes efterladte 2 børn: Karen Christensdatter gift med Jens Pedersen i Farstrup, og Kirsten Pedersdatter gift med smed Hans Olesen i Farsø, hvilke mænd var tilstede. 6

Indboet blev derpå registreret og dernæst besætningen, 4 heste, 3 plage, 4 køer, 5 unqnød og stude, 24 får, 15 lam, 1 svin. Indtægt i boet i alt 156 rigsd. 3 mark. Der mangler til føde- og sædekorn 4 tdr. byg og 8 tdr. havre. Stuehuset består af 10 fag foruden udskud, vestre hus var til fæ og får 10 fag, østre lade 13 fag, søndre lade 14 fag. Enkemanden skyldte karlen Chresten Jensen 3 rigsd. 2 mark, drengen Peder Thøgersen 4 mark og pigen Karen Laursdatter 2 rigsd. 3 mark. Boets udgifter var i alt 266 rigsd., så der blev intet at arve. Det blev enkemanden pålagt tid efter anden af afvikle sin gæld, da han havde forsømt sine fæstepligter, men han fik lov at fortsætte ved gården, hvorefter skiftet blev sluttet. Laurs Pedersen blev gift igen 1781 med sin pige Karen Laursdatter, og det synes at gå bedre for ham, men måske har hun været særlig energisk. Laurs Pedersen døde 1802, 75 år gammel uden at efterlade sig livsarvinger, hvorefter enken måtte afstå en del kontanter til hans slægt. Der er skifte efter Laurs Pedersen i Gunderupgårds skifteprotokol 1794-1850, fol. 36-37 og 42. Første skiftehandling afholdes 18. januar 1802 efter Laurs Pedersen i Ebdrup mellem enken Karen Laursdatter og afdødes arvinger, som er 2 broder-børn Kirsten Christensdatter, gift med Bertel Andersen i Støttrup og Peder Christensen, selvejer, boende i Gjøttrup. Enken med lavværge Chresten Laursen af Ullits var tilstede. Indboet blev først registreret og vurderet og dernæst besætningen, som var: 4 heste, 4 køer, 8 unqnød, 28 får og lam, 2 svin. Alt sammen til 329 rigsd. 5 mark. Ved et senere skifte d. 15. februar 1802 oplystes, at der var en beholdning af utærsket korn, som ansattes til 45 rigsd., så boets indtægt var 374 rigsd. 5 mark. Arvingerne fremstod ved skiftet og erklærede, at de var tilfredse, hvis enken ville give dem 72 rigsd. til deling, mod at de gav afkald på videre arv. Enken svarede, at uagtet hun syntes deres fordring var mere, end hun troede, de kunne tilkomme, ville hun for at blive fri for mere disput derom indgå på at betale dem 72 rigsd., men hun kunne ikke skaffe dem før mikkelsdag, hvad arvingerne også var tilfredse med. 7

Enken blev tilspurgt, om hun ønskede at blive ved gården og opfylde hendes mands fæstebrev, hvortil hun svarede ja. Skifteforvalteren fandt det derfor fornøden at foretage lovligt syn på gården. Skiftet sluttet. Som nævnt i skiftet overtog Karen Laursdatter derefter gården, som hun købte ved købekontrakt af 24. september 1802 til selveje. Den 23. oktober 1802 var der atter skiftehandling i boet efter Laurs Pedersen, og tilstede var de 2 arvinger for at modtage deres arvelodder, som de gav kvittering for. Da enken nu har købt gården med dertil hørende besætning, frafaldt skifteforvalteren den omtalte synsforretning, og altså er hun rådig over alt, hvad er forhen er registreret, eftersom arvingerne har fået deres arvelod udbetalt. Dog forbindes enken til at være ansvarlig for al den gæld, som hæfter på stervboet, uden at arvingerne tager del deri. Dernæst blev påberåbt om nogen havde noget at erindre, af dem, der var tilstede, men ingen gav genmæle, og skiftet blev derefter sluttet og tilendebragt med den reservation at vedkommende holder skifteforvalteren anger- og kravsløs i alle måder. Karen Laursdatter fik som nævnt d. 24. september 1802 oprettet købekontrakt med Gunderupgårds ejer angående købet af Ebdrupgård og kan derefter betragtes som selvejer, selv om skødet først blev udstedt til hendes mand 1811. Karen Laursdatter blev gift igen d. 14. november 1802 med Chresten Sørensen af Oust Mølle, der er født 1773 og døde 1832. 8

Det er det ejendommelige ved Ebdrupgård, at den næsten altid overgik til ny fæster ved giftermål med den foregående fæsters enke. Chresten Sørensen får i 1811 skøde på gården, dette er indført i Rinds Gislum Herreds skøde- og panteprotokol, litra b., fol. 433, og lyder som følger: Jeg Iver Kjærulf, Ejer af Gunderupqaard tilstaar og herved vitterliggør, at jeg i Følge den imellem Chresten Sørensens Hustru af Elkjær og mig indgangne Købekontrakt af Dato 24. September 1802, haver solgt og afhændet, ligesom jeg herved sælger, skøder og afhænder fra mig og mine arvinger til velbemeldte Chresten Sørensen og Arvinger en mig tilhørende Gaard beliggende udi. Farsø Sogn, Ebdrup By, der førhen har været beboet af Laurs Pedersen, ansat for hartk. 4 tdr. 6 skp. 2 Fjdk. med samme paastaaende Bygninger og Besætning, samt den dertil hørende Ejendom af Ager, Eng og Hede og Fælledkjær, sælqes og overdrages Kjøberen og Arvinger med al den Ret og Rettighed som jeg det selv ejer. Saalænge som jeg er Ejer af Gunderupgaard skal Køberen i Følge Kontraktens 2 Post forrette 2 Dages Arbejde aarlig med 2 Folk her paa Gaardens Ejendomme i Høslætten og en Dag udi Kornhøsten ligesom hans Naboer uden Betaling. Da Køberen i Dag har betalt mig den accorderede Kjøbesumma 700 Rigsdaler og 2 Ducater - skriver Syv Hundrede Rigsdaler og Tvende Ducater, saa frasiger jeg mig og Arvinger ingen ydermere Lod, Del, Ret eller Rettighed at have til eller udi bemeldte Ejendom, men alt som meldt skal tilhøre Kjøberen og Arvinger som en lovlig købt og betalt Ejendom, jeg forbinder mig og Arvinger til at hjemle Kjøberen i Følge Loven. Det til Bekræftelse med min Haand og Segl. Gunderupqaard den 31. Maj 1811 Kjærulf Til Vitterlighed: Peder Hansen Gjedsted. Læst i Rinds Gislum Herreds Ret d. 25. Februar 1813. Karen Laursdatter døde 1825, 72 år gammel. Ved dødeanmeldelsen til skifteretten oplystes, at der mellem ægtefællerne var oprettet testamente som findes i Gislum Herreds skifteprotokol 1820-1828, fol. 308. Dette lyder således: Testamente 9

Da vi underskrevne Ægtefolk, jeg Chresten Sørensen og jeg Karen Laursdatter her af Byen, ikke haver Livsarvinger, og vi formedelst vor Alderdom, ejheller kunde haabe at blive velsignede med Børn, og har enhver af os, af Omsorg for den anden, med fri Villie og sandt Overlæg besluttet at indsætte, ligesom vi herved i Forventning af kgl. Confirmation gensidig indsætter den Længstlevende af os til at være uindskrænket Ejer uden Deling af vort hele Bo, være sig i Penge, Effekter, faste Ejendomme eller udestaaende Gjæld, intet i nogen Maade undtaget og skulde den Længstlevende siden efter blive tilsinds at indlade sig i Ægteskab paany saa bliver den pligtig til i Stedet for Deling med den afdødes Arvinger forinden Copulationen at betale disse Arvinger engang for alle 10 rdlr., N. V., men skulde derimod den længstlevende afgaa ved Døden i ugift Stand, uden at have indladt sig i noget nyt Ægteskab, eller gjort nogen anden Bestemmelse, saa tilfalder alt, hvad denne maatte efterlade sig, vore fælles Arvinger til Deling efter Loven. Til Vitterlighed om, at vi med velberaad Hu og ved sund Sans og Samling haver oprettet, underskrevet og forseglet dette Testamente, have vi formaaet de Mænd Hans Mortensen og Peder Christensen at overvære denne Akt og ved deres Paategning at bevidne deres Overværelse. Ebdrup, den 13. Juli 1817 Chresten Sørensen. Karen Laursdatter. Hans Mortensen. Peder Christensen. Kgl. Confirmation 16. August 1817. Chresten Sørensen blev gift igen d. 8. september 1826 med degnens pige Karen Kirstine Jensdatter. Hun er født i Holme i Farsø Sogn 1800 som datter af gårdmand Jens Pedersen og hustru Mette Marie Mortensdatter, og hun døde 1896. I dette ægteskab var børnene: Karen Chrestensdatter, født 1827 og Søren Chrestensen, født 1830, død 1833. Da Chresten Sørensen døde 1832, blev der afholdt skifte efter ham. Dette er indført i Gislum Herreds skifteprotokol 1828-1837, fol. 221'og 229 og lyder, som følger: Aar 1832 d. 21. marts som var 30te dagen efter at gårdmand Chresten Sørensen i Ebdrup ved døden var afgået, indfandt skifteforvalteren herredsfoged Jansen sig i stervbostedet efter bem. afdøde med vidnerne sognefoged Laurs Nielsen og gårdmand Jensen Nielsen fra Støttrupgård for at foretage registrering og vurderingsforretningen til videre påfølgende skifte imellem den afdødes arvinger og efterlevende enke. Enken Karen Kirstine Jensdatter tilligemed hendes lavværge hr. proprietær Kjeldsen til Mølgård var tilstede og angav arvinger at være: a. 1 søn Søren l½ aar gammel og b. 1 datter Karen 4 år gammel. Som formynder for disse var tilstede gårdmand Niels Nielsen Krogh af Holme. 10

Vidnerne blev, som vurderingsmændene, pålagte at ansætte boets ejendele til sit sande værd, således som de hertil protokollen med ed vil bekræfte, hvorpå forretningen tog sin fremme således: I Stuen 1 Fyrbord 3 Mark, 3 Stk. Bænker: 1 Mark 8 Sk., 1 Viseværk 2 Mk., 8 hvide Tallerkner 3 Mk., l hvid Fad 2 Sk., 2 Spejle 6 Mk. 1 Rivejern 2 Sk., 7 Skillerier 4 Sk., l Pæqlmaal: 2 Sk., l Bismer 9 Sk., 2 røde Fade 8 Sk., 2 Lysestager 2 Mk., 1 rød Skab 3 Mk., 1 Gryde og l Melsolde, 1 Overdyne l rdlr., 1? 1 Mk. 8 sk., 1 Vaar 2 Mk., 1 Underdyne 1 Mk. 8 Sk., 4 Postelins Fade og l læderet Krus 10 sk., 1 Saltkar 1 Sk., 2 Trækkovle 2 Mk., 1 Overdyne l rdlr., 1 Pude 1 Mk. 8 Sk., 1 do l Mk., l Vaar 1 Mk. 8 Sk., 1 Underdyne l Mk., 1 Omhæng l Mk., l Vognskrin l Mk., 1 Jærn Bilægger Kakkelovn 10 rdlr, I Sovekammeret 1 Jærnbilægger Kakkelovn 3 rdlr, l Stol, 8 Sk., 1 Sengested med Omhæng 1 Mk., l Lagen l Mk. 8 sk., 1 Overdyne 9 Mk., 1 Pude.2 Mk., 1 do Mk., 1 Underdyne 2 Mk., l Vaar 1 Mk., 2 Puder 16 Sk., 1 Bord 1 Mk., 2 Fade 8-Sk, 1 Skab 2 Mk. I Storstuen 1 Bord 1 Rdlr., 1 rød Skab 1 Rdlr. 1 Mk., 1 Anker 2 Mk., 3 Flasker 24 Sk., 2 kurve 12 Sk., noget Jernragelse 4 Sk., 1 Tinrække 8 Sk., 3 Tintallerkener 1 Mk., 3 Tallerkener og 2 Skaale 1 Mk. 8 Sk., 1 Hylde 4 Sk., 7 Tallerkener 1 Skaal 24 Sk., 3 Flasker 2 Sk., 2 gm. Hatte 1 rdlr., 1 Træstol 4 Mk., 1 Omhæng 8 Sk., 1 Overdyne 3 rdlr., 1 Pude 1 rdlr., 1 do 2 Mk., 1 Underdyne af Olmedug 3 Mk., 1 blaa Kiste 4 Rdlr. og deri 2 Par Vanter og 1 Hue 1 Mk. 8 Sk., 1 Vest 1 Mk. 8 Sk., 1 Par Skindbukser 2 Mk., 3 Par Strømper 3 Mk., 1 Vest 1 Mk., 1 Nattrøje 1 Mk., 2 Tørklæder af Bomuld blaa og røde, 1 hvid do., 2 Kraver 4 Mk., 1 Par blaa Bukser 2 Mk., 1 Par do 2 Mk., 1 Vest 1 Mk. 8 Sk., 11

1 blaa Frakke 2 rdlr., 1 graa do 1 rdlr., 1 blaa Trøje 1 Mk. 8 Sk., 1 do 1 Rdlr., 6 Skjorter 2 rdlr., 1 Timse 8 Sk., 1 Dragkiste 6 rdlr., 1 Omhæng 1 Mk., 1 blaargarns Lagen, 1 Overdyne 1 rdlr., 1 Pude 1 Mk., 1 do 8 Sk., 1 Vaar 24 Sk., 1 do 1 Mk., 1 Vægskab 8 Sko I et lidet Kammer 1 Par Skamler 2 Mk., 1 Øltønde 3 Mk., 1 Lygte 8 Sk., 2 Potter 8 Sk., 1 Tragt 2 Sko I Køkkenet 2 Stripper 1 Mk., 1 Jernpande 2 Mk., 6 røde Fade 1 Mk. 8 Sk., 1 Spøtskaal 4 Sk., 1 Flaske 4 Sk., 1 Kaalkniv 8 Sk., 1 Jernrist 1 Mk., 1 Tragt 8 Sk, 1 Ildtang 8 Sk., 1 Jernfad 1 Mk. I Bryggerset 1 Gruekedel 10 rdlr., 1 Kar 1 Rdlr., 1 do 2 Mk., 1 Tønde 1 Mk. 8 Sk. 1 Kar 1 Mk. 8 Sk., 1 Fjerding 8 Sk., 1 Træstol 8 Sk., 1 Sold 4 Sk., 1 Loftsstige 1 Mk., 1 Sold 8 Sk., 1 gm. Fjerding 4 Sk., 1 Kurv 4 Sk., 2 Par Messingstager 4 Sk 2 Meltruge 1 Mk., 1 Flat 1 Mk., 1 Grynkasse 8 Sk., 1 Træstrippe 1 Mk., 4 Kornsække 1 rdlr., 2 gm. do 1 Mk., 1 Høfork 1 Mk. I Karlekammeret 1 Sengested 4 Sk., 1 Overdyne 3 Mk., 1 Pude 1 Mk., 1 do 1 Mk., 1 gm. Vaar 8 Sk., 1 Anker 1 Mk. 8 Sk 1 Kværn 2 Mk. I Hakkelsloen 1 Skærekiste med Kniv 2 Mk., 3 Søbe og 1 Sold 1 Mk., 1 Sædeløb 1 Mk. 4 Sk. I Hestestalden 1 Hoppe 10 Aar 30 rdlr., 1 sort do. 3 Aar, 25 rdlr., 1 sort Hest 22 Aar 16 rdlr., 1 Føl 15 Rdlr., 4 Hestedækkener 4 Mk., 1 Kalv 1 rdlr. I Gaarden ubeslaqen Vogn uden Fjæl 10 rdlr., 1 do uden Beslag 4 Rdlr., 2 Sæt Underredskab 1 Mk., 3 Grebe og l Spade 4 Mk., 1 beslaqen Vogn med røde Fjæl- 24 rdlr., 1 do uden Beslag 1 Rdl, 3 Mk., 2 Sæt Seletøj 1 Rdl»; 3 Mk 12

1 Tjærekar 8 Sk., 1 sæt Seletøj 2 Rdlr. I Foderbaasen 1 Skærekiste med Kniv 1 Mk. 8 Sk., 1 Ballie 1 Mk. 8 Sk 1 Tønde 1 Mk 1 Sold, 4 Sk. 2 Høleer 1 rdlr, I Kostalden 1 graa Stud 2 Aar 10 rdlr., 1 sort do 2 Aar 10 rdlr., 1 Kvie 3 rdlr., 1 do 4 rdlr., 1 graa Ko 12 Aar 10 rdlr., 1 rød do 12 Aar 10 rdlr l do 8 Aar 12 rdlr., 1 rød Stud 4 Aar 25 rdlr., 1 hvid do 4 Aar 20 rdlr., 1 graa Ko 6 rdlr., 2 Kalve 3 rdlr 2 do 5 rdlr., 2 Sæt Leder og Skrav 2 rdlr I Faarestien 20 Faar 20 rdlr., 1 Plov med Tilbehør 4 rdlr., 2 Harver 1 rdlr., 1 Slibesten 2 Mk., 1 Stige 1 Mk., 1 Vandingstrug 1 Mk., 1 Hjulbør 16 Sk., 1 Tønde 4 Sk. I alt Løsøre for 360 rdlr, 4 Mk. 15 Sk. Videre løsøre forefandtes ikke at registrere, thi blev stervbostedet med påstående bygninger og tilliggende jordejendomme af hartk. 4 tdr, 6 skp. vurderet til 500 rdlr., i alt vurdering til summen 860 rdlr, 4 Mk. 15 sk. Enken fremlagde det hendes afdøde mand på stervboqården meddelte skøde af 31. maj 1811 som, blev taget til indlemmelse. På skifterettens opfordring erklærede hun ikke at være i besiddelse af rede penge eller udestående tilgodehavender, hvorimod hun angav følgende gæld: a: Til proprietær Kjeldsen 120 rdlr, b. afdødes begravelse 25 rdlr. og påstod til egen begravelse 25 rdlr. Tillagt. Imod den på boet satte værdi såvel som den anmeldte gæld havde formynderen og enken med lavværge intet at erindre. Enken blev pålagt at være ansvarlig for boets i dag registrerede og vurderede ejendele. Da intet videre i dag var at forrette blev skiftets fremme udsat indtil videre og protokollen underskrevet. Karen Kirstine Jensdatter. Peder Kjeldsen. Niels Nielsen Krogh. Slut skiftet afholdt d. 2. juni 1832. Den passerede registrering og vurdering viser. at boets hele indtægt var 860 rdlr. 4 Mk. 15 sk. 13

Udgift Proprietær Kjeldsens Fordring 120 Rdlr Afdødes Begravelse 25 - Enkens 25 - Skifteomkostninger 26-3 Mk. 7 Sk. I alt: 196 Rdlr 3 Mk. 7 Sk. når denne udgift drages fra indtægten bliver igen 664 rdlr. 1 Mk. 8 sk., hvoraf enken tilkom det halve med 332 rdlr. 12 sk., da hun gav afkald på broderlod. Børnene tilkom den anden halvdel minus afgift til staten 330 rdlr. 2 Mk. 12 sk., som deles mellem børnene således: sønnen Søren 1 broder lod 220 rdlr. 1 Mk. 13 sk., datteren Karen 1 søsterlod 110 rdlr. 0 Mk. 14 sk. Denne arv erklærede enken at ville supplere, så at sønnen erholder 230 rrdlr. sedler og datteren 120 Rdlr. sedler samt desforuden ville hun give datteren, når hun skal giftes, 1 sengs klæder til værdi 15 rdlr., 1 ko til værdi 12 rdlr., 6 får til værdi 9 rdlr. samt fri bryllup = 20 rdlr. For den børnene tillagte arv og gave, giver enken første prioritet i stervbostedet med tilliggende hartk. 4 tdr. 6 sk., til hvilken ende denne skifteforretning bliver at tinglyse. Enken indbetalte skiftets omkostninger samt ½ % af afgiften til kongens kasse, hvorhos hun forøvrigt erklærede at holde skifteforvalteren fri for ansvar for ethvert på boet muligt hvilende krav. Skiftet er således sluttet og det passerede bekræftes med underskrift, samt at enken ingen renter svarer af arven, sålænge børnene er umyndige og under hendes forsorg. Karen Kirstine Jensdatter. Holm. Niels Krogh. Vidner: Mollerup. Svendsen. Enken Karen Kirstine Jensdatter blev gift igen d. 9. november 1832 med Niels Jespersen der tjente i Ebdrup, formodentlig hos enken. Han er født 1806 i Farsø som søn af bolsmand Jesper Pedersen og hustru Ane Kirstine Nielsdatter, og han døde 1888. I dette ægteskab var børnene: Chresten Nielsen, født 1833, Jens Nielsen, født 1835, Jesper Nielsen, født 1836, død 183?, Jesper Nielsen, født 1838, Ane Kirstine Nielsen, født 1840 og Søren Christian Nielsen, født 1843. Niels Jespersens adkomst til gården i Ebdrup findes i Rinds Gislum Herreds skødeprotokol litra g. fol. 427 Det er en præsteattest, der lyder således: At Niels Jespereen, Farsø, af Aalborg Amts 112. Læqd nyt Nr. 16, der ved 14

Ebdrupgårds historie Sessionen for 1828 blev udskrevet til Kyradsérer ved slesvigske Kyradsér Regiment, er d. 9. November 1832 blevet ægteviet med Karen Kirstine Jensdatter, Enke efter afdøde Selvejergaardmand Chresten Sørensen i Ebdrup, Farsø Sogn, og at han som Følge deraf er konmet i Besiddelse af og Ejer af den Gaard i berørte Ebdrup, som hans Formand Chresten Sørensen efter mig foreviste tinglæste Skøde af 31. Maj 1811 har været Ejer af, staaende for Hartk. 4 tdr. 6 skp. 2 Fjdk., hvilken Gaard fornævnte Niels Jespersen Farsø selv beboer, dyrker og driver med egen Plov og Heste og derpaa holder Disk og Dug for egen Regning, dette bliver dels i Overensstemmelse med Farsø Sogns Kirkebog og dels efter mine lokale Kundskaber bevidnet under Embeds Ed, Haand og Segl af Sadolin. Sognepræst for Farsø Menighed. Vadgaard, den 20. Januar 1833. Læst i Retten for Rinds-Gislum Herred d. 25. April 1833. Ved matrikuleringen 1844 fik gården matrikel nr. 1 Ebdrup. Gammel hartkorn: 4 tdr. 6 skp 2 fjdk. Nyt hartkorn: 5 tdr. 1 ekp : 2 fjdk. 1 3/4 alb. Gammel skat, 32 rigsdaler 85 skilling. 15

Niels Jespersen overdrog 1866 gården til, sin søn Jens Nielsen der også kaldtes Jens Ebdrup. Niels Jespersen gik derefter med sin kone på aftægt i et aftægtshus ved gården. Jens Nielsen eller Jens Ebdrup blev gift 1863 i Farsø med pige Gertrud Sørensen, der er født 1842 i Farsø som datter af gårdmand Søren Christensen og hustru Ane Sofie Jensdatter. I dette ægteskab var børnene: Karen Kirstine Nielsen, født 1865, død 1866, Karen Kirstine Nielsen, født 1867, Chresten Nielsen, født 1869, Ane Sophie Nielsen, født 1870, Mette Marie Nielsen, født 1873, død samme år, Mette Marie Nielsen, født 1874, Bodil Marie Nielsen, født 1877, Niels Nielsen, født 1880, Gertrud Marie Nielsen, født 1881, død 1883, Jensine Nielsen, født 1881, død 1882, Søren Christian Nielsen, født 1883, Trine Kirstine Nielsen, født 1884 og Henning Nielsen, født 1885. Den 29. juni 1866 blev der udstedt skøde på gården og samtidig blev der oprettet en aftægtskontrakt. Skødet og aftægtskontrakten lyder, som følger: Skjøde og Aftægts = Contract, Underskrevne Gaardeier Niels Jespersen af Ebdrup i Farsøe Sogn, tilstaaer og herved vitterliggjør at have solgt og afhændet, ligesom jeg herved sælger, skjøder og fra mig og Arvinger aldeles afhænder til min Søn Jens Nielsen, den mig til,hørende Gaard i Ebdrup, Farsøe Sogn, Aars Herred, Aalborg Amt med Bygninger og Jorder, skyldsatte under Matr. Nr. l af Ebdrup af Gl skat: 32 rdlr. 85 Sk. og Hartkorn 5 tdr. 1 skp. 2 Fjdk. 1 3/4 Alb; med Sæd, Avl, Gjødning og Ildebrændsel min Besætning af Kreaturer, Gaards- og Avlsredskaber mit Ind- og Udboe, Alt for den Købesum 1000 er Et Tusinde Rigsdaler Rigsmønt og i øvrigt paa Vilkaar: 1: Den Aftægtsbolig, som er opført til mig og Kone, vedligeholdes stedse af Kjøberen saaledes, at den til enhver Tid afgiver hyggelig og god Beboelse for os eller den af os længstlevende. Fri og uhindret: Adgang til og i den solgte Gaard samt Afbenyttelse af Brønd og Bagerovn forbeholdes, saa forbeholdes og det Stykke Jord; som ligger vesten for Gaarden og er indhegnet, dette Jordstykke har Kjøberen stedse at vedligeholde med Hegn, samt Gjødning og Gravning. Ved Boligen forbeholdes derfor fornøden Plads til Stakning af vort Ildebrændsel og til at henlægge den Gjødning, som vi maatte samle, hvilken forbeholdes til Haven. 2: Saalænge jeg og Kone eller een af os lever ydes og leveres os aarlig med gode, forsvarlige Varer i eller ved Bopælen, nemlig: 5½ er fem og en halv Tønde Rug, 3 er tre Tønder Byg, 4 er fire Skjæpper Vaarhvede, hvert Aar i den første Uge af Februar, daglig om Sommeren 4 er fire Potter sød, nymalket Mælk og om Vinteren 3 er tre Potter nymalket Mælk. Sommeren beregnet fra 1. Maj til 1 October: Aarlig 16

at holde for os 8 Faar paa Foder og Græs, hvilke de selv efter eget Godtbefindende udtage af Gaardens Faareflok, de saaledes udtagne os tilhørende Faar er Kjøberen pligtig at vogte, græsse samt forsyne med de fornødne Tøirer. Ynglen ligeledes til Mikkelsdag. Skulde nogen af bemeldte Faar forulykkes, da ere.vi berettigede til af Gaardens Faarebesætning at udtage andre istedetfor, dog først efter at Eieren har udtaget 10. Endvidere ydes mig og Kone eller den af os Længstlevende, 20 er Tyve Læs Skudtørv a 24 Snese pr. Læs, 10 er Ti Læs Hedetørv a 6 Snese pr. Læs, 2 er To Læs Lyng stakket til Brændsel, alt leveret i rette Bjergningstid vel tørret og beqvemt stakket ved Af tægtsboligen, hvor anvises. 4 er fire Lispund fersk Flæsk i hvert Aars December, det ene Aar for For- og det andet Aar fra Bagenden af Svinet, 3 er tre Lispund Smør leveret hvert Aars 1. Januar, 1. Juli, 1. April og 1. October, hver Gang med 1/4 Deel, 3 er tre Lispund Ost leveret 1. Juni og 1. November, hver Gang med Halvdelen, 1½ er eet: og et halvt Lispund gode, ferske Aal fra Limfjorden i hvert Aars Juni og hvis Størrelse maa idetmindste være 3 til pr. Pund. 1½ er een og en halv Skjæppe Salt i hvert Aars September, 4 er fire Pund Kaffe, 4 er fire Pund Kandis, 4 er fire Pund Cichorie, 2 er to Pund Puddersukker, 8 er otte Lod Thee, hvilke Colonialvarer leveres hvert Aars 1ste May og 1ste November hver Gang med Halvdelen, 1/4 er en quart Skjæppe Ærter, hver September, 1 er en Ol gode, friske Flynder og 2 er to Ol friske Sild fra Limfjorden i hver November, 8 er otte Pund Klipfisk til Juul, 12 er tolv Pund Karduus til Skraa, 6 er sex Pund Røgtobak det halve til May og den anden Halvdeel til November, 26 er sexogtyve Potter Korn Brændeviin fra Gunderupgaards Brænderi, leveret til Juul, Paaske, Pinse og 1. August hver Gang med 1/4 Deel, 1 er et Lispund godt Hør til11ste October, 4 er fire Tønder gode Spisekartofler, halvt røde og halvt hvide i rette Opgravningstid, 1 er eet Pund god Humle hver September, 4 er fire Ol Æg leveret i 4 Qvartaler, Contant 16 er sexten Rigsdaler R.M. med Halvdelen i hver Juni og den anden Halvdeel i hver December Termin. Kjøberen præsterer os aarlig 2 er to Reiser hver paa 4 er fire Miil Tour og gratis Retour til Kjøbstad eller Familiebesøg, 4 er fire til Kirken Tour og Retour, Alle med anstændig Befordring og efter Aftens Varsel. 3: Vort Korn er Kjøberen pligtig til paa Forlangende at føre os til og fra Mølle, saa skal han og ved alle Leiligheder i det daglige Liv og i Særdeleshed i Sygdoms- og Alderdomstilfælde lade os qaa tilhaande og yde os al behørende Pleie og Opvartning til hvilken Ende, han er pligtig at bage og brygge for os. Skulde vi blive tilsinds at fraflytte Gaarden, da er Kjøberen eller Gaardens Eier pligtig at tilføre os Aftægten med Undtagelse af Mælk og Ildebrændsel som bortfalder. Tilførselen skeer i en Veilængde af 3 er tre Miil fra Gaarden. At vi eller den af os Længstlevende have Ret til at vende tilbage til Gaarden og tage Aftægtsboligen i Besiddelse er en Selvfølge. 4: Af Borde, Stole, Bænke, Kakkelovne og Grubekjedel og iøvrigt af Indbo og Huusgeraad deri indbefattet 2 er to gode Sengs KLæder, have Aftægtsfolkene Ret til at udtage, hvad de finde at behøve eller maatte ønske dem til Bekvemmelighed i deres Livstid og for at kunne føre deres egen Huusholdning. Naar vi ved 17

Døden afgaae skal Kjøberen besørge og bekoste vore anstændige og hæderlige Begravelser efter Egnens Skik og Brug og tilhører da Aftægtsboligenmed muur- og nagelfaste Apertinenter Gaardens Eier, hvorimod Kakkelovm og Kjedel samt det i Bo Ugen værende Løsøre og Indboe tilhøtre os eller den af os Længstlevende til Deling mellem vore Arvinger. Til yderligere Sikkerhed gjentages herved, at Aftægten svares uforandret til den Længstlevende er død. Til Sikkerhed for Aftægten og hvad dermed staaer i Forbindelse forbeholdes herved lste er første Prioritets Panteret i den herved solgte Gaard med Bygninger og Jorder, Sæd, Avl, Gjødning og Ildebrændsel, Gaardens Besætning af Kreaturer, Gaards- og Avlsredskaber, Ind- og Udboe samt i Ildsvaadestilfælde Assurancesummen, til hvilken Ende dette Document tillige bliver at tinglæse som Pantebrev, der skal paahvile Eiendommene og Eiendelene indtil den Længstlevende af os ved Døden er afgaaet, og Aftægten derved er hævet. I Søgsmaalstilfælde er Forordningen af 25. Januar 1828 anvendelig. 6: For det stemplede Papirs Skyld b eregnes herved Kjøbesumm en og det Kjøber en paala gte i det Hele saalede s: 5½ Td. Rug efter sidst satte Capitelstarts á Rdl M. Sk. 6 Rdl. 1 M 2 Sk 34 0 9 3 Tønder Byg, 4 Rdl. 2M. 2 Sk. 14 0 6 Mælk 12 Rdl., 8 Faar fodret og græsset 4 Rdl. 16 0 0 Ildebrændsel 8 Rdl., 4 Lispund Flæsk 8 Rdl. 16 0 0 3 Lp. Smør 6 Rdl., 3 Lp. Ost 3 Rdl. 1½ Lp. Aal 2 Rdl. 11 0 0 1½Sk Salt 3 M., 4P Kaffe 1 Rdl. 2 Sk., 4P. Kandis 3 M. Cichore 1M 8 Sk. 2 3 8 2P Puddersukker 2M., 8 Lod Thee 2M. 1/4 Skp. Ærter 2M. 1 0 0 Flynder og Sild 3Rdl., Klipfisk 1Rdl 4 0 0 12P Kardus til Skraa 1Rdl 2M, 6P Røgtobak 4M 8Sk 2 0 8 26 potter Brændeviin 4Rdl Rejser 4Rdl. 1Lp Hør 2Rdl 3M 10 3 0 4 Tdr Kartofler 2Rdl 2M, 1P Humle 3M 3 5 0 Cotant 16Rdl, 4Ol Æg 2Rdl 18 0 0 Pleie og Opvartning samt Møllereisen 5 0 0 Aftægtsboligens vedligeholdelse 2 3 0 er aarlig 140 3 15 Som for 5 Aar beløbes 703Rdl 1M 11Sk. Hertil lægges med enkelt beløb: 2 Begravelser 50Rdl den ovennævnte Kjøbesum 1000Rdl 1753Rdl 1M 11Sk skriver: Et Tusinde Syv Hundrede og Halvtredsindstyve og Tre Rigsdaler, Syv og Tyve Skilling, der saaledes danne den fulde Kjøbesum og hvorefter Papirets Taxt er rettet. 18

7: Omkostningerne ved Handelens FuLdbyrdelse bæres af mig og Kjøberen hver med Halvdelen. Den solgte Eiendom er alt af Kjøberen taget i Besiddelse og udrede» han enhver af sanme qaaende Skat, Tiende, Afgift og Byrde fra 1 April d. A. af og fremdeles. Og da Kjøberen nu har afgjort Kjøbesummen, saa erklærer jeg herved for mig og Arvinger ingen Lod, Deel, Ret eller Rettighed end herved reserveret os at have til eller udi den herved solgte og skjødede Gaard med dens indbemedte Tilbehør, men samme skal herefter tilhøre Kjøberen med de samme Herligheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed jeg hidtil har været Eier deraf, idet jeg for Vanhjemmel, staaer til, Ansvar efter Loven. Til Bekræftelse udstædes dette Skjøde under min Haand vidnesfast. Ebdrup, den 29. Juni 1866. Niels Jespersen. m.f.p. Til Vitterlighed: Jens Sørensen Aarup. Niels Larsen. Som Kjøber forpligter jeg mig i Eet og Alt at opfylde dette Documents Bestemmelser, til Sikkerhed hvorfor jeg meddeler den betingede Panteret. Ebdrup, den 29. Juni 1866. Jens Nielsen. Til Vitterlighed: Jens Sørensen Aarup. Niels Larsen. Skødet fik senere følgende påtegning: Det tillades herved at af Pantet for den mig efter nærværende Kontrakt tilkommende Aftægt, maa udqaae af Parcellen som Christen Jensen Bruun har kjøbt af min Søn Jens Nielsen, hvilken Parcel er skyldsat under Matr. Nr. 1b af Ettrupgaard. Ebdrup den 4. September 1895. Enke Karen Kjerstine Jens Datter. Christen Jensen. Til Vitterlighed: Christian Nielsen. m. f.p. Foranstaaende Paategning læst i Aars- og Slet Herreders samt Løgstør Birks Ret den 18. September 1895 og indført i Skjøde og Panteprotokollen 31, Fol. 604. Rg. 281. En Dødsattest forevist. 19

Ebdrupgårds historie. Den Niels Jespersen og Hustru Karen Kirstine Jensdatter ved nærværende Aftægtskontrakt sikrede 753 rdlr. 1 Mark 11 Skilling capitalicerede Aftægt, hvorfor er givet Prioritet i Henhold til hoslagte Dødsattester for de ovennævnte aftægtsydelser. Løgstør den 19. Marts 1897 For Vedkommende Aftægten aflæst i Aars- og Slet Herreders samt Løgstør Birks Ret den 24. Marts 1897 og udslettet i Skøde og Pantebogen 32, Fol. 162. 2 Dødsattester forevist. Jens Ebdrup Nielsen var med til at oprette Farsø og Omegns Sparekasse og medlem af forligskommissionen. Han deltog i krigen 1864 og modtog senere en hædersgave på 100 kr. om året. Jens Nielsen overdrog 1905 gården til sin svigersøn Søren Gregersen der 1902 var blevet gift med datteren Bodil Marie Nielsen, der er født 1877 og døde 1953. Søren Gregersen er født 1879 i Ars som søn af gårdejer Søren Gregersen og hustru Ane Marie Sørensen, og han døde 1933. I ægteskabet var børnene: Ane Marie Gregersen, født 1905, Gertrud Gregersen, født 1907, død 1908, og Jens Ebdrup Gregersen, født 1909. 20

Søren Gregersens købekontrakt på gården, lyder som følger: Underskrevne Gaardejer Jens Nielsen af Ebdrup tilstaar og herved gør vitterligt at have solgt til min Svigersøn Søren Gregersen af Gislum den mig ifølge Skøde læst: 4. Juli 1866 tilhørende Ejendom Matr. Nr. 1a af Ebdrup, Farsø Sogn af Hartkorn 5 Tdr. O Skp. O Fjdk. 1/2 Alb. I Købet medfølger Bygningerne, samt disses mur- og nagelfaste Genstande, Ejendorrmens Besætning af Kreaturer og Avlsredskaber, Inventarium, Avl, Afgrøde, Gødning og Ildebrændsel, Ind- og Udbo med Undtagelse af hvad jeg af det nævnte Løsøre har forbeholdt os og er iøvrigt Handelen indgaaet paa følgende nærmere Vilkaar: 1. Ejendormmen, som alt af Køberen er overtaget og tiltraadt, og hvoraf han fra 1. April d. A. og fremtidig udreder alle katter, Afgifter og Præstationer, sælges ham i enhver Henseende med de samme Herligheder, Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed den har tilhørt mig, i hvilken Henseende bemærkes, at den er tiendepligtig. 2. Til fri Bolig for mig og Hustru Gertrud Nielsen født Sørensen skal der i indeværende Foraar til østre Ende af Stuehuset opføres 4 er fire Fag Hus 10 Alen langt og 11 Alen dybt, og over hvilken Tilbygning jeg forbeholder mig Loftsrummet. Denne Aftægtsboligs Opførelse og Indretning bekoster jeg selv, dog saaledes at Køberen uden Vederlag skal præstere alle i Anledning af den paaqældende Bygning fornødne Kørsler, samt yde Kost og Logis til Haandværkere og Arbejdsfolk. Denne Aftægtsbolig bliver stedse i min og Hustrus Levetid at vedligeholde af Køberen saavel udvendig som indvendig, forsvarlig i enhver Henseende og saaledes, at den til enhver Tid afgiver en god og hyggelig Beboelse, efter den Længstlevendes Død tilhører Boligen Gaardens Ejer. 3. I umiddelbar Nærhed af Aftægtsboligen forbeholder vi os en Skp. Land til Have, som vi selv graver og passer, og hvortil aarlig skal leveres os 2 er to Læs Staldgødning. Efter den Længstlevendes Død tilfalder denne Haveplet ligeledes Gaardens Ejer. 4. Af Gaardens indvendige Besætningsgenstande, Køkken og Bryggersredskaber forbeholder vi os Ret til at udtage, hvad vi maatte behøve eller ønske os til Brug eller Bekvemmelighed i vor Lejlighed for at kunne føre egen Husholdning. Disse Genstande bliver vor Ejendom, som vi til enhver Tid har Dispositionsret over. 5. Desuden skal Køberen til mig og Hustru eller den af os Længstlevende aarlig tilsvare os i gode og sunde og forsvarlige Varer og af god Vægt og Maal og som leveres os i vor Bolig 2 er to Tønder Rug, 2 er to Tdr. Byg, som leveres med Halvdelen i hvert Aars 1. Maj og 1. November, 2 er to Tdr. Kartofler, som leveres os paa Anfordring med 2 er to Skp. ad Gangen, 78 er syvtiotte Pd. Smør, som leveres os med 3 Pund hver 14. Dag, 4 er fire Lisp. FLæsk fra Forenden af Svinet at levere Foraar og Efteraar med Halvdelen, 4½ er fire og en halv Ol Æg at levere med 1½ Snes i hver Maaned. Daglig leveres os i vor lejlighed 3 er tre Potter nymalket og siet Mælk. Aarlig 20000 er Tyve Tusinde Stk. Skudtørv i alm. Størrelse i tør Tilstand og i rette Bjergningstid hjemkørt og sat i Hus i det i Aftægtsboligens umiddelbare Nærhed værende Tørvehus. 6. Af Gaardens Faareflok har jeg eller Hustru Ret til at udtage 2 er to Faar. Disse Faar, eller hvilke 2 21

andre, som vi Maatte sætte i Stedet skal Køberen eller Gaardens Ejer fodre, græsse og passe som sin egen. Ynglen græsses dog kun til hvert Efteraars Mikkelsdag. Til Faarene skal Køberen eller Gaardens Ejer levere de fornødne Tøjr. 7. Vort Korn skal Køberen paa Forlangende bringe til og i formalet Stand fra Mølle. I Sygdomstilfælde eller alderdomstilfælde er han pligtig til paa Forlangende at hente og hjemkøre Præst og Læge samt hente Medicin til os saa ofte det forlanges, ligeledes skal Køberen til enhver Tid paa Forlangende befordre os til og fra Kirke samt køre for os i Familiebesøg eller lign. saa ofte vi forlanger det, alt med passende og anstændig Befordring. Desuden skal Køberen, hvis vi maatte forlange det, lade brygge og bage for os ved sit eget Ildebrændsel. Ved alle Lejligheder i det daglige Liv og i Særdeleshed i Sygdoms- eller Alderdomstilfælde skal han yde os al fornøden Pleje og Pasning, ligesom han ved vor dødelige Afgang er pligtig til at foranstalte og bekoste vor hæderlige og anstændige Begravelse efter Egnens Skik og Brug. Hvis jeg eller Hustru ved vor dødelige Afgang skulde efterlade os Penge, da skal Køberen Søren Gregersen eller hans nulevende Hustru forlods deraf arve indtil 1000 Kr., og hvis der maatte være noget udover dette Beløb, da skal dette deles mellem vore andre Børn. 8. Vor Datter Trine Kirstine Nielsens Bryllup er Køberen pligtig til at foranstalte og bekoste eller ogsaa som Vederlag derfor betale hende 150 Kr. efter hendes eget Valg. 9. Af den Vest for Gaarden beliggende Hedeparcel, forbeholder jeg mig den Del, som er beliggende mellem Nibe-Hvalpsundvejen og Vannerup-Farsø Vejen. Denne Parcel skal jeg selv bekoste fraskilt Gaarden, hvorimod Køberen er pligtig til, naar Udstykningen foreligger færdig, at meddele mig fri og uforhæftet Skøde paa Parcellen. Skulde Køberen derimod ønske at beholde Parcellen, kan dette ske mod, at han betaler mig den Sum, som Aftægtsboligens Opførelse og Indretning kommer til at koste mig. 10.Skulde jeg eller min Hustru nogensinde blive tilsinds at fraflytte vor Bolig og tage Ophold andensteds, da skulde samtlige Aftægtspætationer leveres os paa vor tilflyttede Bopæl af indtil 3 er tre Mils Afstand med Undtagelse af Mælk og Ildebrændsel, der i saa Fald betales os til Egnens Priser og paa vor tilflyttede Bopæl med Halvdelen i hvert Aars 1. Maj og 1. November. Aftægtsboligen skal dog ligefuldt vedligeholdes og staa til vor Raadighed saalænge vi lever, og saaledes at vi til enhver Tid er berettiget til at tilbageflytte til samme og nyde vor Aftægt der paa den foran bestemte Maade. 11.Endelig forbeholder vi os Ret til, til enhver Tid frit at færdes til og fra vor Bolig, fri Adgang til samt fri Afbenyttelse af Gaardens Brønd, fri og uhindret Færdselsret i den solgte Gaard og paa dens Ejendom, naar og hvor vi ønsker det, naar der ikke dermed foraarsages nogen Skade og endelig fri Ret til at modtage Besøg af hvem som helst. 12.Samtlige Køberen ved nærværende Dokument paalagte Forpligtelser mod mig og Hustru samt vor Datter bliver stedse at udrede aldeles skadesløst og paahviler selvfølgelig indtil de ere behørig opfyldte for vort Vedkommende, ved den.længstlevendes Død nemlig, efterkommende Ejere af Ejendommen. I Søgsmaalstilfælde er Køberen eller Gaardens Ejer underkastet Retsforfølgning efter Frd. af 25. Januar 1828. Det bemærkes, at Aftægten stedse udredes forud for de løbende Terminer og tager sin Begyndelse ved vor Ind- 22

flytning i Lejligheden eller, naar vi maatte forlange det. 13.Med Hensyn til det stemplede Papir bemærkes det, at samtlige Aftægtspræstationer opgjorte paa ordnet Maade aarlig udgør 480 Kr., hvilket Beløb 5 Gange taget udgør 2400 Kr. Køberens Udgifter ved Boligens Opførelse 200 Vor Datters Bryllup l50 2de Begravelser 300 ialt 3050 Kr. Foruden forannævnte Aftægt og Præstationer udgør Købesummen 30000 Kr. skriver Tredive Tusinde Kroner, der ordnes saaledes, at Køberen ved Overtagelsen af Gaarden har betalt mig 7500 Kr. og Resten 22500 Kr. betales mig i Juni Termin d.a., eller saa snart Køberen kan erholde Kreditforeningslaan i Gaarden, i saa Fald bemærkes, at saafremt Rest Købesummen bliver udbetalt i nævnte Termin, svares mig Rente, i modsat Fald forrentes Restkøbesummen fra 11. Juni d.a. indtil Betaling sker med 4% p.a. Naar Købesummen er berigtiget, er jeg pligtig til at meddele Køberen frit og uforhæftet Skøde paa det solgte, idet dog bemærkes, at Ejendommen er tiendepligtig. Beløbet efter Post 13. sammenlagt med Købesummen udgør ialt 33050 Kr. og er den fulde Købesum for Ejendommen, hvis virkelige Værdi imidlertid paa Tro og Love ansættes til 36000 Kr., hvoraf regnes 12000 Kr. for medfulgt Besætning og Løsøre. 14.Omkostningerne ved nærværende Handels Berigtigelse i sin Helhed udredes af begge Parter med Halvdelen til hver. 15.Til Sikkerhed for Aftægten og samtlige mig og Hustru ved nærværende Dokument forbeholdte Rettigheder og Præstationer forbeholdes Pr. og Panteret næst efter 22500 Kr., skriver To og tyve Tusinde og fem Hundrede Kroner, som det er tilladt Køberen at optage som Laan i en Kreditforening eller lignende Pengeinstitution, hvor der tillige gives Pant for solidariske og statutmæssige Forpligtelser i den solgte Ejendom med Bygninger, de deri værende mur- og nagelfaste Ting, hvoriblandt Kakkelovne, Komfurer, indmurede Kedler og lign., Ejendommens Besætning af Kreaturer og Avlsredskaber, Inventarium, Sæd, Avl, Afgrøde, Fourage, Gødning og Ildebrændsel, alt saaledes som det nu forefindes og med Tiden maatte blive forøget og forbedret, samt al af Ejendommen gaaende Leje og Interesse og alt det pantsattes Assurancesummer. Med Hensyn til den saaledes forbeholdte Panteret bliver det i sin Tid udstedende Skøde af Køberen at underskrive som Pantebrev og tillige i denne Egenskab at tinglæse. Jeg Søren Gregersen indgaar herved som Køber paa foranstaaende Kontrakt, som jeg i et og alt forpligter mig og mine Arvinger, disse en for alle og alle for en til nøyagtig og skadesløs at opfylde. Dette til Bekræftelse med vore Underskrifter vidnesfast. Ebdrup den 22. April 1905. Som Køber Som Sælger Søren Gregersen. Jens Nielsen. Til Vitterlighed: N. Sørensen. Byrial Nielsen. 23