Center Natur og Miljø BLENSTRUP MASKINSTATION A/S Horsensvej 7 9520 Skørping Hobrovej 110 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk Journalnr: 09.35.00-K08-3944-10 Ref.: Lene Lauridsen Telefon: 99887665 E-mail: cnm@rebild.dk Dato: 22-01-2015 Miljøgodkendelse i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 33 af Blenstrup Maskinstation, Horsensvej 7, Blenstrup Side 1 af 18
Miljøgodkendelse Godkendelse af listevirksomhed i henhold til kapitel 5 i lov nr. 879 af 26. juni 2010 om Miljøbeskyttelse samt i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 669 af 18. juni 2014 om Godkendelse af Listevirksomhed samt af Bekendtgørelse nr. 682 af 18. juni 2014 om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed. Virksomhedens navn: Blenstrup Maskinstation Listebetegnelse: K 206: Anlæg, der nyttiggør ikke-farligt affald, bortset fra anlæg under listepunkt 5,3 i bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, autoophugning, skibsophugning, biogasfremstilling, kompostering og forbrænding. Virksomhedens adresse: Horsensvej 7, Blenstrup, 9520 Skørping Matrikel nr.: 5 a og 5 p, Blenstrup by, Blenstrup Virksomhedens ejer: Kaj Christensen Miljøansvarlig: Kaj Christensen Ejendommens ejer: Kaj Christensen Tidsbegrænsning: Ingen Tilsynsmyndighed: Rebild Kommune Tidsfrister og perioder: Miljøgodkendelse annonceres 30.01.2015 Klagefristen udløber 27.02.2015 Søgsmålsfristen udløber 30.07.2015 Side 2 af 18
Indholdsfortegnelse Miljøgodkendelse... 2 1. Godkendelse med vilkår... 4 1.1 Godkendelse af virksomhed... 4 1.2 Godkendelse... 4 1.3 Andre forhold... 7 1.4 Lovgrundlag... 7 1.5 Offentliggørelse... 8 1.6 Klagevejledning... 8 1.7 Underretning... 8 2. Miljøteknisk beskrivelse... 10 2.1 Baggrund og oplysninger i sagen... 10 2.2 Beliggenhed og forhold til den fysiske planlægning... 10 2.3 Industrigrundskortlægningen... 11 2.4 Indretning og drift... 11 3. Miljøteknisk vurdering... 14 3.1 Beliggenhed i forhold til den fysiske planlægning... 14 3.2 Risikovurdering i forhold til habitatbekendtgørelsen... 15 3.3. Luftemissioner... 15 3.4 Støj... 15 3.5 Affald... 16 3.6 Spildevand... 16 3.7 Risiko for forurening af jord, grundvand eller overfladevand... 16 3.8 VVM-screening... 17 3.9 Sammenfatning... 17 4. Udtalelser... 18 4.1. Ansøgers udtalelser... 18 4.2 Yderligere udtalelser... 18 Side 3 af 18
1. Godkendelse med vilkår 1.1 Godkendelse af virksomhed Blenstrup Maskinstation har den 26. november 2014 søgt om miljøgodkendelse af virksomhedens oplag af bygge- og anlægsaffald. Virksomheden er ikke tidligere miljøgodkendt. Da der er tale om en aktivitet, der er omfattet af godkendelsesbekendtgørelsen 6 finder bekendtgørelsen om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed indsættelse af standardvilkår anvendelse. Følgende materialer er benyttet i forbindelse med behandling af godkendelsen: Ansøgningsmateriale modtaget den 26. november 2014 samt supplerende oplysninger hertil Der udarbejdes en miljøgodkendelse for virksomhedens aktivitet omkring oplaget af bygge- og anlægsaffald med de aktiviteter, der har forbindelse til dette oplag. Virksomheden har beliggenhed i den nordlige del af Blenstrup By og er beliggende i landzone. Der er meddelt landzonetilladelse til opførsel af maskinstation i 1983. 1.2 Godkendelse På grundlag af de i sagen foreliggende oplysninger meddeler Rebild Kommune, i medfør af kapitel 5 i Lov nr. 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse samt i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørelsen) nr. 669 af 18. juni 2014 samt af bekendtgørelse nr. 682 af 18. juni 2014 om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed, hermed virksomheden Blenstrup Maskinstation miljøgodkendelse i henhold til nedenstående vilkår. Generelt 1. Ved ophør af virksomhedens drift skal der træffes de nædvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder før driften ophører. 2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen befæstet areal menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene står tæt belægning menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet. Side 4 af 18
Indretning og drift 3. Der skal på anlægget foreligge en driftsinstruktion, hvordan personalet skal foretage fornøden modtagekontrol, og hvordan de skal forholde sig i tilfælde af driftsforstyrrelser og uheld. 4. Virksomheden må kun modtage, opbevare og neddele nedenstående affaldsarter/fraktioner: Affaldsart/fraktion Maksimal oplagsmængde, tons EAK-kode Beton 250 tons 17 01 01 Knust beton 250 tons 17 01 01 Jern og andet metal 10 tons 17 04 05 Tabel 1: Oversigt over tilladte affaldsarter/fraktioner, der må opbevares på virksomheden 5. Affaldet skal kontrolleres ved modtagelsen og hurtigst muligt placeres i de dertil beregnede områder. 6. Bygge- og anlægsaffald, der indeholder farligt affald eller asbest, skal afvises, og dette affald må ikke behandles på området. 7. Hvis virksomheden modtager affald, der ikke er omfattet af virksomhedens miljøgodkendelse, og som det ikke umiddelbart er muligt at afvise, skal placeres i et særskilt oplagsområde og hurtigst muligt bortskaffes. Såfremt der er tale om farligt affald eller asbest, skal affaldet opbevares enten i en overdækket container eller på et område under tag og med tæt belægning. 8. Der må kun neddeles rene, sorterede materialer. Blandinger må dog neddeles, såfremt det neddelte skal nyttiggøres i denne blandede form. 9. Neddelingsanlægget skal være forsynet med støvforebyggende foranstaltninger som f.eks. et vandings- eller sprinklersystem. Luftforurening 10. Driften af virksomheden må ikke give anledning til lugtgener, som efter tilsynsmyndighedens vurdering er væsentlige for omgivelserne. 11. Virksomheden skal ved tilrettelæggelse af driften, herunder ved vanding eller befugtning, sikre, at der ikke opstår støvgener uden for virksomhedens område. 12. Hvis der uden for virksomhedens område konstateres støvgener, der efter tilsynsmyndighedens vurdering er væsentlige, kan tilsynsmyndigheden forlange, at støvende oplag overdækkes eller befugtes, og at der etableres afskærmning eller befugtning af sorterings- og håndteringsaktiviteterne. Støj 13. Virksomhedens samlede bidrag til støjbelastningen må i de nævnte områder udenfor virksomhedens skel ikke overskride følgende støjgrænser: Virksomhedens samlede bidrag (målt udendørs) til støjbelastningen må ikke overskride grænseværdierne angivet i tabel 2. Side 5 af 18
Områdetype Mandag - fredag kl. 07.00-18.00 Lørdag kl. 07.00-14.00 Mandag - fredag kl. 18.00-22.00 Lørdag kl. 14.00-22.00 Søn- og helligdage kl. 07.00-22.00 Alle dage kl. 22.00-07.00 Erhvervsområde 60 60 60 Offentligt område 55 45 40** Boligområder 45 40 35*** Referencetidsrum* 8 timer 1 time ½ time Tabel 2: Grænseværdier for støjbelastning. Støjbelastningen er det ækvivalente, korrigerede støjniveau angivet i db(a) (re. 20 µpa) beregnet eller målt i punkter i 1,5 m højde over terræn. a. *Referencetidsrummet er tidsrummet med størst støjbelastning inden for den angivne periode. Grænseværdien skal være overholdt inden for dette tidsrum. b. ** Maksimalværdier af støjniveauet må ikke overstige 55 db(a) om natten (kl. 22.00-07.00). c. *** Maksimalværdier af støjniveauet må ikke overstige 50 db(a) om natten (kl. 22.00-07.00). Tilsynsmyndigheden kan bestemme, at virksomheden skal dokumentere, at støjgrænserne er overholdt. Udgifterne til dokumentationen afholdes af virksomheden. Indebærer dokumentationen støjmålinger, skal disse foretages efter nedennævnte retningslinje: Målingerne skal udføres under forhold, hvor virksomheden er i fuld drift. Kravet kan højst fremsættes én gang årligt, med mindre den seneste kontrol viser, at vilkåret ikke overholdes. Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand 14. Overjordiske tanke med fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse og aftapningshaner (aftapningsanordninger for olieprodukter, herunder motorbrændstof), skal placeres inden for konturen af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Alternativt skal eventuelt spild opsamles i en tæt spildbakke eller grube. Udendørs spildbakker eller gruber skal tømmes således, at regnvand i bunden maksimalt udgør 10% af spildbakkens eller grubens volumen. Spildbakke, grube eller tæt belægning skal være etableret senest den 1. juli 2015. 15. Blandet bygge- og anlægsaffald, kildesorteret bygge og anlægsaffald samt frasorterede materialer som f.eks. jern, isoleringsmaterialer, ledninger, træ, glaserede tegl, farvede sanitetsgenstande og diverse kunststoffer og plast, må kun opbevares og håndteres på befæstet areal med fald mod afløb eller sump, hvorfra der sker kontrolleret afledning. Dette krav gælder ikke for uforurenet inert affald som f.eks. glas, beton og tegl. 16. Spildolie og andet farligt affald skal opbevares i tætte lukkede beholdere, der er markeret, så det tydeligt fremgår, hvad de indeholder. Beholderne skal være placeret under tag beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen skal have en tæt belægning og være indrettet således, at spild kan holdes indenfor et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder. Vilkåret skal være opfyldt senest den 1. marts 2015. 17. Tætte belægninger skal holdes i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt efter, at de er konstateret. Side 6 af 18
18. Vaskeplads for materiel m.v. skal indrettes med en fast belægning med fald mod grube eller afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning. Pladsen skal overdækkes samt sikres mod indløb af vand udefra ved etbalering af opkant. Etablering skal være tilendebragt senest den 1. juli 2015. Spildevand 19. Virksomheden skal senest den 1. marts 2015 indsende ansøgning om tilladelse til tilslutning til kloaksystem af spildevand fra vaskeplads. Egenkontrol 20. Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage en visuel kontrol af alle tætte belægninger samt gruber. Dette kan gøres etapevist. Resultatet af besigtigelse og udbedringer skal noteres i driftsjournalen. Tilsynsmyndigheden kan kræve, at virksomheden lader en uvildig sagkyndig foretage dette eftersyn, dog højst 1 gang hvert 3. år. Driftsjournal 21. Virksomheden skal føre driftsjournal over: - Dato for og resultat af inspektioner samt evt. foretagne udbedringer af tætte belægninger eller gruber. - Modtaget affald, der ikke er omfattet af virksomhedens miljøgodkendelse, jf. vilkår nr. 7, og oplysning om hvordan det er blevet håndteret og bortskaffet. Ved udgangen af hvert kvartal registreres mængden af de oplagrede affaldsarter. Driftsjournalen opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. 1.3 Andre forhold Der er ikke med denne godkendelse taget stilling til eventuel godkendelse efter anden lovgivning som f.eks. byggeloven eller arbejdsmiljøloven m.v. Miljøgodkendelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet indenfor 2 år efter, at den er meddelt jf. godkendelsesbekendtgørelsens 32, eller hvis den ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år jf. Miljøbeskyttelseslovens 78 a. 1.4 Lovgrundlag Miljøgodkendelsen er meddelt i henhold til kapitel 5 i Lov nr. 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse samt i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørelsen) nr. 669 af 18. juni 2014 samt af bekendtgørelse nr. 682 af 18. juni 2014 om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed. Side 7 af 18
1.5 Offentliggørelse Miljøgodkendelsen offentliggøres på Rebild kommunes hjemmeside, www.rebild.dk, den 30.01.2015. 1.6 Klagevejledning Godkendelsen kan i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 91 påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 500. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klagefristen er 4 uger fra godkendelsens offentliggørelse og udløber således den 27.02.2015. En eventuel klage har ikke opsættende virkning med mindre Miljøklagenævnet bestemmer andet. Udnyttelsen af godkendelsen sker på ansøgerens eget ansvar og indebærer ingen indskrænkelse i klagemyndighedens ret til at ændre eller ophæve godkendelsen. Søgsmål til prøvelsen af afgørelsens lovlighed skal i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 101 være anlagt inden 6 måneder efter offentliggørelsen. 1.7 Underretning - Embedslægeinstitutionen, - Danmarks Naturfredningsforening - Friluftsrådet Rebild kommune, den 22.01.2015 Med venlig hilsen Side 8 af 18
Troels Madsen Teamkoordinator Lene Lauridsen Miljømedarbejder Side 9 af 18
2. Miljøteknisk beskrivelse 2.1 Baggrund og oplysninger i sagen Virksomheden Blenstrup Maskinstation er placeret på adressen Horsensvej 7 i Blenstrup, 9520 Skørping. Billede 1 viser virksomhedens placering i Blenstrup. Billede 1: Blenstrup Maskinstations placering i Blenstrup. Virksomheden har ikke tidligere haft en miljøgodkendelse men er blevet omfattet af Godkendelsesbekendtgørelsen med udformningen af standardvilkår for visse brancher. Virksomheden ønsker at neddele, opbevare og anvende bygge- og anlægsaffald på virksomhedens areal, som er en aktivitet, der er omfattet af standardvilkår. 2.2 Beliggenhed og forhold til den fysiske planlægning Virksomheden er beliggende i landzone på Horsensvej 7 i Blenstrup By på matrikel nr. 5a m.fl. Der er meddelt zonetilladelse til opførsel af maskinstation den 8. februar 1983. Side 10 af 18
2.3 Industrigrundskortlægningen Området, hvor pladsen for nedbrudt beton er placeret, er V1 kortlagt, og området, hvor vaskepladsen og aftapningspladsen for brændstof er placeret, er V2-kortlagt under F2. Der er fundet olie på den del af grunden, der er V2-kortlagt. 2.4 Indretning og drift Oplysninger om etablering Virksomheden er etableret i 1983. Opbevaringspladsen for nedbrudt beton er beliggende på Horsensvej 7, Blenstrup, 9520 Skørping matrikel 5 a m.fl. Pladsen er opbygget med genbrugsbeton og stabilgrus i toppen med et samlet areal på ca. 400 m 2. Pladsens placering fremgår af billede 2. Plads til opbevaring af beton Billede 2: Angivelse af placering af plads til opbevaring af beton Driftstid Driftstiden på pladsen er normal arbejdstid på hverdage fra kl. 7 16. Der kan opstå situationer, hvor der vil blive arbejdet uden for normal arbejdstid. Dette sker sjældent og altid under hensyntagen til naboer. Til- og frakørselsforhold/intern transport Materiale til og fra oplagring på pladsen transporteres via Horsensvej 7. Transport af murbrokker sker periodevist og ca. 3 gange per uge i gennemsnit. Side 11 af 18
Drift Neddeling foregår på arbejdsstedet hos kunden. Nedbrydningsmaterialet fordeles i containere efter type. Neddelingen foregår enten manuelt eller maskinelt. På oplagringspladsen placeres den nedbrudte beton, indtil den kan genanvendes i andre projekter. I forbindelse med håndteringen anvendes gravemaskiner, gummiged, rendegraver, traktor og containervogn. Oplysninger om emissionskilder Der kan forekomme støv fra oplaget af nedbrudt beton og murbrokker. Spildevand Afvanding af oplagringspladsen sker gennem en sandfangsbrønd. Vandet ledes til regnvandsbassin ca. 600 m nord for virksomheden. Der er etableret vaskeplads i belægningssten, hvor udstyr til nedbrydningsarbejdet vaskes. Vandet fra vaskepladsen ledes via sandfang og olieudskiller til regnvandssystemet, hvorfra det ledes til samme regnvandsbassin. Støj Der kan forekomme støj i forbindelse med af- og pålæsning af nedbrudte materialer. Nedknusning foregår hos kunden. Affald ikke farligt/farligt Asbest, eternit, isolering, træ og brændbart materiale leveres direkte til affaldsmodtager, Reno Nord, fra nedbrydningspladsen. Mindre affaldsfraktioner som glas o.lign. leveres til genbrugsplads. Jern og metal sorteres på virksomheden og leveres til affaldsmodtager med jævne mellemrum. Spildolie opsamles i tank og leveres til Marius Pedersen til genbrug. Tanken er placeret udendørs på vaskepladsen med skrånende fald mod sandfang og olieudskiller. Oliefiltre afleveres på genbrugsplads. Pap, papir, plast m.v. sorteres og opbevares i lukkede containere, der tømmes efter behov. Jord og grundvand Belægningen på opbevaringspladsen er udført i stabilgrus, ligesom belægningen på til- og frakørselspladsen også er udført i stabilgrus. Der er etableret vaskeplads til rengøring af biler/maskiner/traktorer. Pladsen er placeret ved virksomhedens værksted. Pladsen er belagt med belægningssten og er udført med sandfang og olieudskiller. Materiel vaskes efter behov. Vaskepladsens placering ses på billede 3 (rød firkant). Side 12 af 18
Billede 3: Angivelse af vaskepladsens placering på virksomheden: rød firkant. Underjordiske tanke til opbevaring af diesel: grøn firkant. Der forefindes 2 underjordiske tanke på virksomheden til opbevaring af diesel til biler/maskiner. Standerpladsen er udført med stabilgrus. Standere er beskyttet mod påkørsel med store marksten. Placeringen af de underjordiske tanke er anvist med grønt på billede 3. Oplysninger om tanke med standerplads ses i tabel 3. Tank Anvendelse Størrelse Placering Roug, 2004, glasfiberarmeret ståltank Diesel 12.000.l Nedgravet Brande, 1988 Diesel 4.000 l Nedgravet Ukendt Spildolie 1.000.l Overjordisk, udendørs, på vaskeplads Tabel 3: Olietanke på ejendommen Side 13 af 18
3. Miljøteknisk vurdering Miljøgodkendelsen er udarbejdet med udgangspunkt i virksomhedens aktiviteter og de standardvilkår, der er gældende for branchen i henhold til miljøministeriets bekendtgørelse nr. 669 af 18. juni 2014 om godkendelse af listevirksomhed samt bekendtgørelse nr. 682 af 18. juni 2014 om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed. De væsentligste miljøforhold for branchen og for virksomheden er: Væsentligste miljøforhold Kilder til forurening eller gene Støj - Kørsel til og fra virksomheden - Intern transport - Aflæsning og håndtering af især murbrokker, beton, sten, opbrudt asfalt eller slagge - Brug af entreprenørmateriel til neddeling Luftforurening - Støv fra modtagelse, sortering, oplag, neddeling og afhentning af bygge- og anlægsaffald Risiko for forurening af jord, grundvand eller overfladevand - Utætte belægninger og membraner - Uheld med udslip samt spild af olie fra transportmateriel og maskiner, herunder ved påfyldning - Udsivning af forurenende stoffer eller spild fra oplag - Overfladevand fra befæstede arealer - Spildevand fra rengøring af lastbiler, containere, trucks, mobilkraner og andet materiel Affald - Affald, herunder farligt affald, der tømmes eller sorteres ud af affaldet - Spildolie, hydraulikolie og brugte oliefiltre 3.1 Beliggenhed i forhold til den fysiske planlægning Virksomheden er beliggende i landzone i udkanten af Blenstrup by. Der er givet landzonetilladelse til opførsel af en maskinstation den 8. februar 1983. Det er Rebild kommunes vurdering, at virksomheden stadig opfylder denne tilladelse. Side 14 af 18
3.2 Risikovurdering i forhold til habitatbekendtgørelsen I henhold til 7, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, skal der foretages en vurdering af om virksomhedens aktiviteter i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Nærmeste Natura-2000 områder er: - EF fuglebeskyttelsesområde findes ca. 6,5 km sydvest for virksomheden - EF habitatområde, ca. 4 km nordvest for virksomheden med Lindenborg Å - Nærmeste Ramsar-område ligger i en afstand af ca. 15 km øst for virksomheden Rebild Kommune har vurderet, at virksomhedens aktiviteter ikke vil påvirke nogen af ovennævnte områder væsentligt, og at der derfor ikke skal foretages en nærmere konsekvensvurdering af aktiviteternes virkning på Natura 2000- områder under hensyn til bevaringsmålsætningen for de pågældende områder. Der er desuden udarbejdet VVM-screeningsnotat for projektet. Konklusionen på dette er, at oplaget af nedbrudt beton ikke udgør en væsentlig risiko for miljøet, og der er derfor ikke VVM-pligt på projektet. 3.3. Luftemissioner Opbevaring af neddelt beton kan bidrage til støvgener, især under tørre og blæsende forhold. Det er dog Rebild kommunes vurdering, at støvgener ikke er et problem for virksomheden. Skulle der opstå problemer med støv eller skulle der indkomme klager vedrørende støvgener, er der stillet vilkår om, at tilsynsmyndigheden kan forlange overdækning eller befugtning af oplaget, hvis dette skønnes nødvendigt for at nedbringe støvemissionen. Det er Rebild kommunes vurdering, at der ikke vil forekomme særlige lugtgener fra oplaget, idet den nedbrudte beton i sig selv ikke er en stærkt lugtende affaldstype. 3.4 Støj Der forekommer støj fra transport til og fra pladsen og i forbindelse med håndtering af de neddelte murbrokker. Virksomheden har oplyst, at transport sker ca. 3 gange om ugen i gennemsnit og transporten til pladsen sker fra Horsensvej 7. Transport og af- og pålæsning sker hovedsageligt i dagtimerne på hverdage. Der er stillet vilkår til overholdelse af støjgrænseværdierne fastsat i Miljøstyrelsen vejledninger for området. Støjgrænserne gælder den samlede støjbelastning fra virksomhedens aktiviteter. Der er stillet vilkår om, at miljømyndigheden kan kræve dokumentation for overholdelse af støjgrænseværdierne. Side 15 af 18
Det er Rebild kommunes vurdering, at Blenstrup Maskinstation kan overholde de vejledende grænseværdier for støjbelastning i området under de ønskede processer. 3.5 Affald Virksomheden modtager affald i form af nedbrudt beton som opbevares på virksomheden, indtil det kan anvendes i andre projekter som råstof. Andet affald herunder farligt affald, der opstår i forbindelse med nedbrydning, sorteres på nedbrydningsstedet og bortskaffes også herfra til godkendte affaldsmodtagere. Andet affald i form af jern og andre metaller, der transporteres retur til virksomheden, opbevares i containere, indtil det sendes til videre oparbejdning. Desuden opstår en mindre mængde spildolie i forbindelse med vedligehold af virksomhedens maskinpark. Spildolien opbevares i en tank, der er placeret udendørs på vaskepladsen med afløb mod sandfang og olieudskiller. Det er Rebilds Kommune vurdering, at placeringen af spildolietanken kan udgøre en risiko for forurening af jord, grundvand og overfladevand. Der er derfor stillet vilkår om, at den skal placeres på fast og tæt underlag under tag, så der er mulighed for opsamling, hvis der skulle ske et brud på tanken. 3.6 Spildevand Vand fra vaskepladsen og overfladevand ledes til flere sandfangsbrønde, der er forbundet i serie og som er placeret forskellige steder på virksomheden. Vandet ledes til et regnvandsbassin, der ligger ca. 600 m nordligt for virksomheden, og som har videre forbindelse mod nord til Lindenborg Å. Det er Rebild Kommunes vurdering, at vandet fra vaskepladsen bør tilsluttes kloaksystemet, idet vandet kan udgøre en forureningsfare ved at blive udledt til regnvandsbassin, og der er derfor stillet vilkår om, at der skal søges om en tilslutningstilladelse til kloaksystemet i Blenstrup by. 3.7 Risiko for forurening af jord, grundvand eller overfladevand Oplagspladsen for den nedbrudte beton udgør ingen særlig fare for jord, grundvand eller overfladevand. Standerplads for tankning af biler er ikke udført med befæstet areal med mulighed for opsamling af eventuelle spild. Det er Rebild kommunes vurdering, at det er nødvendigt, at pladsen etableres således, at et spild fra standere kan opsamles enten via sandfang og olieudskiller eller via en grube eller en spildbakke med høje kanter. Der er derfor stillet vilkår om, at der etableres standerplads med mulighed for opsamling eller med kontrolleret afledning. Vaskepladsen er etableret med belægningssten. Belægningssten er ikke at betragte som fast belægning, og der er derfor stillet vilkår om, at vaskepladsen etableres med fast belægning. Ligeledes er det et krav fra Rebild Forsyning, at vaskepladser over 10 m 2 etableres med overdækning samt med opkant for sikring mod indløb af vand ude fra. Ydermere er tanken for spildolie placeret på vaskepladsen med mulighed for afløb til sandfang og olieudskiller. Begge aktiviteter udgør en risiko for forurening af jord, Side 16 af 18
grundvand og overfladevand. Der er derfor stillet vilkår om at ansøge om en tilslutningstilladelse til kloaksystem for vandet fra pladsen. 3.8 VVM-screening Rebild Kommune har foretaget en VVM-screening for oplaget af nedbrudt beton. Rebild Kommunes afgørelse om VVM pligt efter planloven er, at projektet ikke er VVM-pligtigt. 3.9 Sammenfatning Virksomheden er placeret i landzone. Pladsen, hvor aktiviteten omkring den nedbrudte beton foregår, er udlagt med stabilgrus. Pladsen for oplagring af nedbrudt beton udgør i sig selv ikke en risiko for omgivelserne. De medfølgende aktiviteter med vaskeplads og standerplads for påfyldning af brændstof kan udgøre en risiko for omgivelserne, og der er derfor stillet vilkår til disse om, at de skal udføres efter BAT, som angivet i standardvilkårene for branchen. Der er desuden stillet vilkår om, at spildevand tilsluttes det lokale kloaksystem, idet spildevand fra vaskepladsen kan udgøre en risiko for omgivelserne ved udledning til overfladevand. Side 17 af 18
4. Udtalelser 4.1. Ansøgers udtalelser Ansøger har haft udkast til miljøgodkendelse til gennemsyn i perioden 19.12.2014 15.01.2015. Ansøger har i den forbindelse ikke haft kommentarer. 4.2 Yderligere udtalelser Rebild Kommune har vurderet, at der ikke har været behov for at indhente yderligere udtalelser. Side 18 af 18