SKABT AF IS, VIND OG VAND

ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå SKABT AF IS, VIND OG VAND Af Peter Bering Dette er en pdf-fil med Skabt af is, vind og vand. Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder. Filen må ikke videre distribueres www.syntetisktale.dk

Niels Kjeldsen og Ove Pedersen Skabt af is, vind og vand GLOBUS Faglig redaktion: Troels Gollander

Globus Globus består af 6 grundbøger: Vulkaner og jordskælv Verden er skæv Skabt af is, vind og vand Geo-aktivitet Globus-bøgerne indeholder en række opgaver og forslag til aktiviteter. De kaldes Geoaktivitetet. Til langt de fleste Geo-aktiviteter er der hjælp at hente på aktivitetsarkene i lærervejledningen. Vejr og uvejr Du store verden Der skal arbejdes Til hver grundbog udgives en lærervejledning med baggrundsstof og ideer til, hvordan man kan arbejde med temaet. Lærervejledningen indeholder desuden en række aktivitetsark til fri kopiering, en litteraturliste samt nyttige adresser. Globus har sin egen hjemmeside på: www.globus.gyldendal.dk Her kan man finde relevante links og nyt om serien og de 6 temaer.

Indhold På tur langs isranden Vi følger med Mikkel og hans far på cykeltur i de jyske istidslandskaber, hvor Mikkel drømmer sig tilbage til et liv ved isranden under sidste istid. 6 Fortidens trafikrute På rejser mod nord eller syd har mennesket fra gammel tid valgt at følge en bestemt rute ned gennem det centrale Jylland. Kan det passe, at den rute har noget at gøre med den sidste istids ismasser? Skabt under isen For mere end 10.000 år siden kom isen glidende ind over Danmark med enorm kraft. Landskabet kunne ikke modstå trykket, og isen lavede om på landskabet. Isens spor kan vi genfinde i landskabet i dag. Formet af vind og vand Efter sidste istid blev landskabet efterladt nøgent. Nu havde vindens og vandets kræfter frit spil. Det er ikke gået sporløst hen over landskabet og det er kræfter, der virker den dag i dag. Danske råstoffer Danmark er fattig på råstoffer. Vi har hverken guld, jernmalm eller kul. Men nogle råstoffer har vi dog og der er måske flere, end du regner med! 10 17 24 35 Menneske og natur Ofte må naturen vige for menneskets handlinger. Men hvor meget natur er vi parat til at miste for at sætte vores ønsker igennem? Stikord Her er der også henvisninger til, hvor i bogen svære ord og begreber er forklaret og vist på figurer. 42 46 3

Dette billede er ikke taget i Danmark, men sådan så der næsten ud i Danmark for godt 10.000 år siden. Dengang var landet senest dækket af is. På billedet får du en fornemmelse af, hvor stor gletsjeren er: I havet foran isen ses et stort krydstogtskib! De fleste danske landskaber bærer tydeligt præg af de enorme ismasser, der i flere omgange har dækket landet. I dag er det svært at forestille sig, hvor tyk isen var, og hvor store mængder vand der smeltede fra den. Men det er nemt at se de spor, istiden har sat i landskabet. Mange steder ligger sporene lige uden for døren: Bakker og dale, småsøer og åløb. De er alle dannet af isen eller af smeltevandet. Isen har formet de store linjer i landskabet, men vind og vejr har også spillet vigtige roller i dannelsen af Danmark. Denne proces er hele tiden i gang. Det danske landskab er under stadig forandring.

På tur langs isranden Mikkel havde længe ligget i læ bag sin far. Der havde blæst en strid vind, siden de vågnede i teltet i morges. Der var faldet regn om natten, og Mikkels ben var godt ømme af den første dagstur på cykel. Cykelturen var startet hjemme i Holstebro dagen før. Vejret havde været godt, og vinden hjalp dem på vej. Cyklerne var godt læssede med telt, soveposer, kogegrej og anden oppakning. Men det havde nu ikke gjort så meget, for vejen viste sig at være nogenlunde flad på næsten hele turen. De havde først fulgt landevejen mod Viborg, inden de drejede fra i Haderup og kørte ned over Kongenshus Mindepark på Alheden. Der var noget øde på turen og lidt langt mellem købmænd og iskiosker. Men det betød mindre, når både solen og vinden var i ryggen. Det var som om, himlen fyldte mere herude; som om den nåede helt ned til jorden. Mikkel kunne se langt ud over heden og markerne, der var adskilt af grantræer. Der var næsten heller ingen bakker på turen, kun små lavninger, hvor en å eller en lille bæk havde gnavet sig ned. 6

Gård på Karup Hede. Gården er bygget i midten af 1800-tallet. En hedebonde på vej til marked. Der ages med stude, og et barn ammes. Maleri fra 1864 malet af Otto Bache (1839-1927). Hedebonden Aftenen før var de nået til en lille teltplads ved byen Frederiks. Lejrpladsen hørte til en stor gård. Familien Würtz, der boede på gården, var interesserede i cykelturen og spurgte til deres udstyr, hvor de kom fra, og hvor de skulle hen. Würtz havde boet på gården i mange generationer og havde sjældent været langt hjemmefra. De fortalte om en tip-tip-et-eller-andet-oldefar, der var kommet dertil fra Tyskland og sammen med mange andre havde opdyrket heden. Jorden var meget sandet, men den var velegnet til kartofler. Selv om de selvfølgelig også dyrkede andre ting, havde der faktisk været kartofler på deres jord i over 200 år. Næste dag nåede Mikkel og hans far hurtigt Thorning, hvor de drejede mod syd. Nu fik de desværre vinden skråt ind forfra. Siksak For at undgå trafikken valgte Mikkel og hans far mindre afstikkere fra hovedvejen. Turen blev længere på den måde, men hyggeligere. Har du set alle de væltede træer der?, og Hør lærken den hænger lige over os. Far pegede i øst og i vest, op og ned. Har du tænkt på, at hver gang vi cykler vest for den store vej, så er der en masse skov. Hvis der ikke er skov, gror der kartofler. Og så er der fladt. Det har noget at gøre med istiden. Nå, det havde Mikkel nu ikke lige tænkt over. Han havde problemer med at finde et passende gear. Når vi kører øst for vejen... fortsatte faren, så er der hverken kartofler eller skov. Og man kan heller ikke se så langt, fordi der er flere bakker. Mikkel er du klar over, at vi cykler lige der, hvor isen stoppede under sidste istid? Det er da utroligt, at en mand i hans alder kan bemærke så meget, tænkte Mikkel. Mikkel kiggede bare ned i asfalten foran sig. Han var meget træt og lagde ikke mærke til, at solen var ved at bryde igennem skyerne, og vinden langsomt tog af. Han stoppede bare pr. automatik, da cyklen foran ham standsede. Her er det Mikkel. Vi behøver ikke cykle længere i dag. Far rullede liggeunderlagene ud, og de smed sig ved siden af hinanden. Far lå med cykelkortet i hånden og sagde: Kan du se, der står Bølling Sø på kortet, og vi er lige dér! Det hedder Rishøj, og vi er faktisk 106 meter over havet. Så tror pokker, jeg er træt, sagde Mikkel. 7

Rast på Rishøj Solen stod klart i horisonten mod vest. Det var ved at være sent på dagen. Far lavede varm kakao på gasblusset, og de fik noget andet tøj på. De lå og så på solnedgangen, men havde ikke ligget længe, før far igen begyndte at pege og snakke. Ned over træerne og ud mod solen lå landskabet fladt og langstrakt. En å skar sig igennem, og hist og her lå en landejendom. Rækker af grantræer lavede streger i landskabet, og længst ude løftede jorden sig op i et stort og tydeligt bakkedrag. Øverst oppe drejede tre vindmøller rundt. Roligt og næsten i takt. De stod som tre kæmper i horisonten. Mikkel var træt, sulten og kold. Hænder og knæ var revet til blods. Men hans far ville ikke tage sig af det. Naturen viser ingen nåde. Det måtte Mikkel lære. De var klædt i skind, og de havde kun nogle træspyd med, som de havde lavet i skoven længere mod syd. Det var en tid, hvor kun de stærkeste blev gamle. Kampen for at overleve og skaffe føde til stammen var en konstant udfordring. Naturen var barsk. Vinden blæste koldt ned fra iskappen og ud over det åbne landskab. Kappen havde i tusindvis af år bevæget sig ned over landet. Fra nord og øst. Men klimaet var lang- Der var engang Far pegede på kortet og viste alt, hvad de kunne se. Prøv nu at vende dig og se den anden vej, væk fra solen. Skoven tager noget af udsynet, men man kan godt fornemme, at det er en anden verden. Der er egetræer i skoven, og derude gennem lysningen aner man, at bakkerne går op og ned. Han havde også fundet et kompas frem: Prøv at se mod sydvest. Kan du se lavningen der? På det sted lå engang Bølling Sø. Kan du se, hvordan den fortsætter ud i en dal, der ligesom bliver dybere og dybere? På kortet kunne de se, at det måtte være Funder Ådal med tydelige skrænter på begge sider. Hvis du tænker dig godt 10.000 år tilbage, kan du prøve at forestille dig, hvordan vandet væltede ud af dybet. Der var ligesom et stort, sort hul i iskappen, som lå op i mange hundrede meters højde over denne åbning eller port. Isen lå som en enorm kappe oven for ådalens skrænter og videre bag ud i landskabet. Far talte og talte, mens Mikkel småfrysende gled over i søvnen og drømmen om dengang... Mikkels drøm Mikkel var i drømmen med sin far på jagt langs isranden. Det havde de været lige siden, de fik færten af rensdyr for nogle dage siden. 8

somt blevet varmere, og nu var isens fremrykning standset. Nogenlunde langs den linje, hvor Mikkel og hans far havde cyklet. Isen stod og soppede langs linjen. Den rykkede med årene frem og tilbage. Jord, sand og sten var gnavet op og skubbet foran isen. Nu lå materialet i bræmmer langs iskanten. Isen smeltede fra kanten og smeltevand flød ud over landskabet mod vest. Iskappen smeltede også i bunden. Smeltevandet fandt vej ud under isen til store floder, der skød ud af gletsjerporte langs isranden. På sin vej mod vest og ud til havet gravede vandet sig ned i landskabet. Efterhånden blev det varmere, og isen trak sig tilbage. De første dyr og mennesker rykkede ind. Der var ikke meget at leve af, og koldt var det... Nu så de flokken af rensdyr. De spiste af de småbuske, som stak op i landskabet. Med lidt held var der udsigt til bytte. Endelig! Endelig ville de kunne vende hjemad, mod syd, til bopladsen. Tanken om mad fik tænderne til at løbe i vand. Og maven begyndte at knurre... Der er mad! råbte far. Mikkel kom langsomt til sig selv. Og nu kunne han fornemme duften af kødsaucen fra gryden på gasblusset. Uhm... Geo-aktivitet Lær at anvende højdekurver. Brug aktivitetsark 1. Tænk 10.000 år tilbage. Brug aktivitetsark 2. Hvad hedder de jyske åer? Brug aktivitetsark 3. 9

Fortidens trafikrute Isen er i flere omgange kommet væltende ned over Danmark fra nord og har ændret alt på sin vej. Men det er ikke gået hurtigt. Det har været en langsomt fremadskridende proces, der kun har ændret hastighed og kraft pga. temperaturudsving. Hvis du har besøgt et bølgebad eller stået i Vesterhavets brænding, ved du, hvor meget vand er i stand til at flytte. Forestil dig, at det i stedet er is i meget, meget større mængder. Så har du et indtryk af de kræfter, der er bundet i en gletsjer. I dag, længe efter sidste istid, indretter vi stadig vores verden efter de vilkår, som istiderne har givet os. Mikkel og hans far cyklede langs en højderyg, der tydeligt markerer en vigtig forskel på to hovedtyper af dansk landskab. Men hvorfor er der dette skarpe skel? Hvorfor ligger det lige der, og hvilke kræfter har formet det? Ikke hele Danmark blev dækket af is under sidste istid. Store dele af Vestjylland var isfrit, men smeltevand fra iskappen skyllede ud over området. Geo-aktivitet Hvor meget trykker isen? Brug aktivitetsark 4. Isgrænsen Højderyggen er skabt i forbindelse med den sidste istid for omkring 10.000 år siden. Landskabet mod øst er skabt under denne sidste istid. Landskabet mod vest er derimod meget ældre. Det er skabt mere end 100.000 år tidligere under den næstsidste istid. Smeltevand fra den sidste istid har blot sat sine spor, fordi smeltevand fra dennes iskappe er skyllet ud over Vestjylland. Når man bevæger sig rundt i Danmark i dag, kan det være svært at forestille sig landskabet i bar figur uden bebyggelse, veje og vegetation. Men for 10.000 år siden var det bart. Klimaet havde været meget koldt i tusinder af år. Iskappen fra det endnu koldere nord havde bredt sig ned over Danmark og var gået i stå. Isranden lå nogenlunde i en linje lidt syd for Limfjorden til Skelhøje i det centrale Jylland og derfra stik syd. Altså langs med højderyggen. De, der arbejder med istider, kalder derfor også højderyggen for hovedstilstandslinjen eller hovedopholdslinjen. En istid ophører, når klimaet langsomt ændrer sig til det varmere. Iskappen var enorm under sidste istid, op til to km i tykkelse. Fra kanten og fra overfladen begyndte en kolossal afsmeltning i takt med stigende temperaturer. Hovedstilstandslinjen ligger relativt højt i landskabet, fordi isen under sin fremrykning har virket som en bulldozer. Mikkel og hans far er ikke de første, der har fulgt den som rejserute. Den har været brugt af andre 10

På kortet er cykelruten for Mikkel og hans far indtegnet med gult. Kortet er et landskabskort, der fortæller om områdets landskabstyper. langt tilbage i historien. Oksevejen, Hærvejen, Den jyske Højderyg og Vandskellet er andre navne for strækningen, og faktisk fortsætter denne landskabsgrænse et stykke ned i Tyskland. En høj beliggenhed sikrer et tørt og farbart underlag, fordi vandet løber væk. På et kortblad kan du tydeligt se, at de jyske åer løber væk fra højderyggen. Enten mod øst eller mod vest. Primærrute 13 er i dag navnet på hovedvejen langs vandskellet. Kært barn har altså mange navne! Geo-aktivitet Polarklima. Brug aktivitetsark 5. Hvornår kan man avle bananer i Danmark? Det danske vejr er lunefuldt. Det skifter hurtigt, både fra dag til dag og hen over året. Det kan endda også skifte flere gange i løbet af den samme dag. Vejret vil hele tiden variere meget. I hvert fald i Danmark. Klimaet er derimod et udtryk for et steds gennemsnitlige vejrforhold over 30 år. Når klimaet skal bestemmes, måler man de samme ting som ved vejrmålinger: temperatur, nedbør, fordampning, vind m.m. Men altså som et gennemsnit over meget længere tid. Og det danske klima forandrer sig ikke med store, pludselige udsving ligesom vejret. Men måske forandrer det sig i længden. Vi ved, fra forskellige fund, at der engang har været meget varmere i vores del af verden. Vi ved også, at der under istiderne var meget koldere. De fleste forskere er enige om, at vi hele tiden er på vej mod det ene eller det andet. I øjeblikket tyder meget på, at klimaet ændrer sig mod det varmere: mange milde vintre, varmere somre og ændrede havstrømme. Så måske kan vi en dag avle bananer i Danmark! 11

Smeltevand fosser ud af gletsjerporten på en gletsjer i Alaska, USA. Nogenlunde sådan så der også ud ved isranden i Danmark under sidste istid. Smeltevandet fossede ud over Vestjylland. 12

Smeltevandet Efterhånden som temperaturen steg for mere end 10.000 år siden, smeltede gletsjeren og vandet fossede væk fra kappen og mod vest. Overfladevand på isen er løbet sammen i sprækker. Her har det fundet hulrum og kanaler og er væltet ud af store porte i isranden (se foto side 12). Fra isranden er smeltevandet løbet sammen til bække, åer og floder på vejen mod de lavere områder og havet langt mod vest. Vandet har slidt i overfladen på sin vej, har gravet sig ned i dale, gnavet ind i bakker og fundet vej uden om de største forhindringer. På landskabskortet til højre er det tydeligt, at Vestjylland er dannet ved denne proces. Bakkeøerne i Vestjylland, som du ser på landskabskortet, er rester fra forrige istid. Det er de forhindringer, smeltevandet ikke kunne klare. Hedesletterne med de mange å-løb er skabt af smeltevandet fra iskappen i slutningen af den sidste istid. Kort sagt er Vestjylland således en blanding af et ældre landskab fra forrige istid med ridser, revner og buler skabt af smeltevandet fra den sidste istid. Fire istider Der har været mange istider op gennem historien. Man ved, at Danmark i hvert fald har været isdækket fire gange. Dog kun delvist den 4. gang. I skemaet ser du navnene på de fire istider: Navn Menap Elster Saale Weichsel Periode 440-370.000 år siden 320-280.000 år siden 200-130.000 år siden 70-10.000 år siden Geo-aktivitet Weichsel-isens udbredelse. Brug aktivitetsark 6. 13

Står du et sted i Vestjylland med god udsigt, kan du ikke undgå at se mange vindmøller. Det blæser ofte i Vestjylland, især fra vest. Vindmøllerne står næsten altid på en bakkeø, da de ligger højest. Isens udbredelse under de to seneste istider. Bakkeøer I dag kan du kun se sporene i det danske landskab af de sidste to istider. Bakkeøerne i Vestjylland er rester fra den næstsidste istid for mere end 100.000 år siden. De ligger i de områder, der ikke var dækket af is i den sidste istid. De kaldes øer, fordi de ligger som bakker, der rager op i et ellers fladt landskab. Forestil dig, at jordoverfladen har været nogenlunde flad over et stort område. På et tidspunkt begynder der at skylle kolossale mængder vand hen over overfladen. Vandet samler sig i lavningerne til større og større floder, gnaver mere og mere af overfladen væk. Til sidst står kun øer tilbage. Øerne har i starten haft stejle skrænter på siderne. I de kolde vintre har jordlagene oven på bakkeøerne været frosne, dybt ned. Men om sommeren er de tøet op i overfladen, og jorden er flydt ned over siderne. Derfor er bakkeøernes sider ikke så stejle i dag. Et vestjysk landskab er som regel fladt og åbent. Du kan se, så langt øjet rækker, og skulle der være forstyrrelser i dit synsfelt, er det sikkert en bakkeø, som rejser sig i landskabet. Geo-aktivitet Bakkeøer. Brug aktivitetsark 7. Tegn en terrænprofil. Brug aktivitetsark 8. Lav en model af Himmelbjerget. Brug aktivitetsark 9. Mennesket ændrer landskabet Det danske landskab er i dag opdyrket næsten overalt. Det er blevet til et kulturlandskab. Tidligere var store dele af Vestjylland dækket af hede, men heden har for længst måttet vige pladsen for marker, veje og byer. Imellem markerne er der plantet træer, som skal give læ. Tidligere var det mest hvidgraner, men de afløses mere og mere af løvtræsbælter, der bl.a. har en længere levetid. 14

De vestjyske skove er oftest plantager af nåletræer. Denne trætype trives bedst under de vejr- og jordbundsforhold, der hersker i Vestjylland. Bebyggelsen er spredt i Vestjylland. Der er langt mellem gårdene, og det er da også det tyndest befolkede område i Danmark. Det har mange årsager, bl.a. har det noget at gøre med dengang, da Danmark især var et landbrugsland. Jordbunden er generelt dårligere vest- end øst for israndslinjen, bl.a. fordi den mangler isens aflejringer, og den har ikke tidligere kunnet brødføde så mange mennesker. Moderne landbrugsdrift har selvfølgelig gjort forskellen mindre, men der er også i dag forskel på nogle typer afgrøder i vest og øst. Kartoffelavl er meget udbredt i Vestjylland. Det hænger både sammen med vejrforhold og velegnede jordbundsforhold. I dag er der ikke meget hede tilbage. Dog findes der enkelte store og fredede arealer, der giver et indtryk af Jyllands dominerende plantevækst for blot 200 år siden. 15

Den jyske hede I dag er der ikke meget hede tilbage i Danmark. Men op til år 1900 var store områder i Jylland dækket af hede. Det meste er siden opdyrket, bebygget eller udlagt til skov. Tilbage i historien har det været noget af et pionerprojekt at opdyrke heden, bl.a. på grund af jordbundens sammensætning. Den er sur og har et hårdt lag et stykke under overfladen. På et tidspunkt sidst i 1700-tallet inviterede kongen simpelthen tyske kartoffelbønder herop. De fik et stykke jord, blot de ville opdyrke den. I 1864 tabte vi store landområder i krigen mod tyskerne. Initiativrige mænd som Enrico Dalgas så en mulighed for at få erstatning for det tabte ved at opdyrke heden. Det danske Hedeselskab blev dannet, og store dele af de sidste hedeområder blev sat under plov under mottoerne: Hvad udad tabes, skal indad vindes, og Hvor ploven ej kan gå, der bør et træ at stå. Det danske Hedeselskab blev stiftet i 1866 med Enrico Mylius Dalgas (1828-94) som leder. Den nyopdyrkede hede blev gjort frugtbar med vanding fra nygravede kanaler, plantning af læbælter og tilførsel af kalkholdig jord. Billedet er fra omkring 1900. I dag tager Hedeselskabet sig især af miljøarbejde med bl.a. naturgenopretning og oprensning af forurenet jord. Geo-aktivitet Tyskere på heden. Brug aktivitetsark 10. 16

Skabt under isen Det var meget voldsomme kræfter, som for mere end 10.000 år siden formede Danmark. Isen kom med enorm kraft glidende og ændrede landskabet. Da isen jo ikke gled ind over hele Danmark i sidste istid, er der stor forskel på landskabet øst og vest for hovedstilstandslinjen. Vest for er der fladt, mens der øst for er flere bakker. I dette kapitel skal du læse om de landskaber, som ligger øst for hovedstilstandslinjen. Dette betyder, at disse landskaber hovedsageligt er formet af isen. Mens landskaberne foran isen hovedsageligt er formet af smeltevandet. Men hvorfra kom isen? Hvordan kan isen forme landskabet? Kan vi finde beviser på isens bevægelser? Hvilke spor har den efterladt? Isen kommer Hvis temperaturen gennem en lang årrække falder år for år, kan man være på vej mod en istid. Efterhånden kan temperaturen komme så langt ned om sommeren, at sneen fra vinteren ikke kan nå at smelte. Fra år til år kommer der så til at ligge mere og mere sne. Når laget bliver meget tykt, omdannes sneen efterhånden til is. Som årene går, bliver isen tykkere og tykkere. På et tidspunkt begynder isen at flyde ud i enorme gletsjere. En gletsjer er således en kæmpe ismængde, der langsomt glider frem. Præcis som det ses på det store foto side 4-5. Det var sådanne gletsjere, der i istiden kom glidende hen over Danmark. På deres vej henover landskabet blev sand og jord skubbet rundt. Ja, selv klipperne på Bornholm blev høvlet af. Netop på Bornholm kan man se et bevis på, hvorfra isen kom. Isen har nemlig nogle steder efterladt striber i klipperne. Disse striber blev ridset af sten, der var frosset fast i isen, da den kom glidende. Striberne kaldes for skurestriber. Skurestriberne er ikke det eneste bevis, isen har efterladt. Når en gletsjer glider frem, fryser jord og sten fast i isen og bliver derved transporteret med. På det tidspunkt, hvor isen smelter, bliver sten og jord liggende. Hvis en sten består af en bjergart, som kun findes i fast form et bestemt sted, må stenen stamme derfra. En sådan sten kaldes en ledeblok. Navnet har den fået, fordi den kan lede os på sporet af, hvorfra isen kom. Ledeblokkene i Danmark stammer især fra Norge og Sverige. En af de mest almindelige ledeblokke er rombeporfyr (se foto side 18). Rombeporfyr kan findes overalt i Danmark. Rombeporfyren stammer oprindeligt fra egnen omkring Oslo i Norge, hvor den frøs fast i isen, inden isen bevægede sig mod Danmark. Skurestriber i granit på Bornholm. De viser isens bevægelsesretning. 17

Rombeporfyr fundet i Jylland. Stenen stammer fra Oslo-egnen i Norge og er bragt til Jylland med isen. Vejle fjord For 30 år siden var der altid store problemer med at køre i bil gennem Vejle. Vejen gennem Vejle kunne ikke gøres bredere, så man måtte finde en anden løsning på problemet. På det tidspunkt planlagde man en motorvej ned gennem Jylland, men Vejle gav problemer: Skulle motorvejen gå vest om byen, altså inde i landet? Eller skulle motorvejen gå over en bro, over fjorden? Hvis motorvejen kom til at gå inde i landet, ville den ødelægge et meget smukt, bakket landskab. Skulle den over fjorden, ville den ødelægge den flotte udsigt ud over Vejle Fjord. Det blev besluttet, at der skulle bygges en bro over fjorden. Nu er de fleste enige om, at broen faktisk er ret flot. Derved undgik man at ødelægge et af de flotteste danske istidslandskaber. Geo-aktivitet Vejle Å. Brug aktivitetsark 11. Tunneldal Vejle ligger i en tunneldal. Som navnet siger, har denne dal noget med en tunnel at gøre. Dalen er udformet af isen. Isen kom på dette sted glidende fra øst, altså ude fra fjorden og ind imod det sted, hvor Vejle ligger i dag. Før den sidste istid har der været en dal, men da isen kom, blev dalen uddybet og gjort bredere. Efterhånden, som dalen blev isfyldt, bredte isen sig ud over det øvrige landskab, og til sidst var landet dækket helt frem til hovedstilstandslinjen. Under istiden var der også årstider i Danmark. Om sommeren smeltede noget af isen på overfladen og blev til vand. Vandet trængte ned igennem sprækker i isen og samlede sig i vandløb under isen. Vand løber jo nedad, og da det laveste sted var bunden af den dal, som isen selv havde uddybet, opstod der her en flod. Floden af smeltevand løb så frem mod isranden, hvor den fossede ud over hedesletten. Da klimaet blev varmere i slutningen af istiden, smeltede der mere is, og der kom derfor også mere vand. Smeltevandet løb fra øst mod vest. I dag løber Vejle Å fra vest mod øst. Det lyder umiddelbart ikke logisk. Men i de store floder under isen var der et enormt vandtryk, som gjorde, at vandet kunne løbe op ad bakke. 18

På billedet ser man, at Vejle ligger i en meget bred dal. Motorvejsbroen over fjorden går fra den ene side af dalen til den anden. Dalen er på dette sted næsten 1.500 m bred og blev udformet af isen under sidste istid. Man kan følge dalen langt ind i landet. Selve byen Vejle ligger lige der, hvor fjorden ender. Netop her udløber Vejle Å. Åen udspringer langt inde i landet. Vandet i åen løber altså fra det midterste af Jylland og ud i Vejle fjord. Geo-aktivitet Tværsnit af en tunneldal. Brug aktivitetsark 12. 19

0 1 2 3 km Morænelandskaber kan ses mange steder i Danmark. Her er det et område på Fyn. Området er et godt eksempel på en moræneflade. Moræneflade Et typisk småbakket morænelandskab. Her set fra Frøbjerg Bavnehøj på Fyn. Landskab dannet af isen På landskabskortet side 11 er det tydeligt, at den brune farve er mest udbredt. I signaturforklaringen kan du se, at farven betyder morænelandskab. Morænelandskabet er Danmarks almindeligste landskabsform og stammer fra den sidste istid. Moræne betyder simpelthen materiale, som er aflejret af isen. Jord, sand, grus og sten er ikke sorteret. Indholdet ligger rodet sammen. Det er helt modsat hedesletterne, hvor materialet er aflejret af vand. Her er sten, grus, sand og jord pænt sorteret i lag. Moræne kan have meget forskelligt udseende. Noget moræne kan være udglattet, mens andet kan være bakket. Man taler om moræneflader og morænebakker. Morænefladen er afsat og udglattet under isens fremrykning. Det er foregået ved en indviklet proces, hvor noget af morænen har været frosset fast i isen, mens isen gled frem. Da isen senere smeltede, blev dette materiale liggende tilbage som en udglattet flade. Jorden på morænefladerne er leret og derfor god til at holde fast i vand og næringsstoffer. Denne jordtype er derfor meget velegnet til landbrug. Da landskabet samtidig er jævnt, er det nemt for landmanden at anvende store maskiner. Morænefladerne udnyttes da også fuldt ud til landbrug. Geo-aktivitet Sammenlign morænefladen og hedesletten. Brug aktivitetsark 13. Hvordan bliver en moræneflade dannet? Brug aktivitetsark 14. 20

Morænebakker Da det i slutningen af istiden blev varmere, begyndte isen at smelte. Isen trak sig tilbage. Dette tog mange år, og ind imellem var der perioder, hvor det igen blev meget koldt. I disse kolde perioder stoppede isen sin tilbagetrækning, og i mange tilfælde gik isen endda en smule frem. Når isen på denne måde skiftede mellem at trække sig tilbage og skubbe sig frem, flyttede den også rundt med morænen. Du kan sammenligne det med at stå i en sandkasse med en kost, som du skiftevis skubber frem og trækker tilbage. Når du skubber kosten frem, dannes der bakker foran og ved siden af kosten. Det samme gjorde isen under dens fremrykninger, og derved blev der dannet morænebakker. Disse bakker kaldes randmoræner, da de blev dannet ved isens rand. Randmoræner kan findes mange steder i Danmark. En af de mest berømte randmoræner i Danmark ligger på Sjælland og kaldes Vejrhøjbuen. Lammefjorden Hvor Lammefjorden i dag ligger, fjernede isen en mængde morænemateriale. Dette materiale blev skubbet op og kom til at danne Vejrhøjbuen. Lammefjorden var oprindeligt en stor lavvandet fjord. I 1873 besluttede man at bygge en dæmning, således at en del af Lammefjorden blev skilt fra den øvrige fjord. Arbejdet blev afsluttet i 1941. Dette område tømte man så for vand og fik derved nyt, godt landbrugsland. Området ligger fire meter under vandoverfladen på den øvrige fjord. Det er derfor nødvendigt hele tiden at pumpe vand ud og holde dæmningen ved lige. Jorden i den inddæmmede fjord er god, og området er bl.a. kendt for sine fine gulerødder. Geo-aktivitet Vejrhøj. Brug aktivitetsark 15. Kortet viser Vejrhøj og Lammefjorden. Bemærk antallet af højdekurver ved Vejrhøj og i Lammefjordsområdet. 21

På Danmarkskortet kan du se, hvor Vejrhøjbuen og Lammefjorden ligger. De to tegninger under kortet viser, hvordan isen dannede Vejrhøjbuen og Lammefjorden. Isen er kommet fra de flade områder og har skubbet morænen op, således at bakkerne er blevet dannet. Da isen smeltede, trængte vand ind og fyldte Lammefjorden. Landskab skabt under isens afsmeltning Under afsmeltningen, kunne der brække store klumper is af. Isen blev liggende tilbage den såkaldte dødis. Isklumperne kunne godt være meget store. I kolde perioder under nye isfremstød gled isen over disse gamle klumper, hvorpå der så blev afsat ny moræne. Til slut, når isen endelig smeltede væk, lå de gamle isklumper dækket af moræne. Når isklumperne til sidst smeltede, opstod der nogle huller. Mange af hullerne er i dag fyldt med vand og er dermed blevet til søer. Et sådant landskab kaldes et dødislandskab. Dannelsen af et dødislandskab kan godt tage flere tusinde år. Området fra Lammefjorden og op mod randmorænen ved Vejrhøj er et godt eksempel på et dødislandskab. Området er ujævnt med små bakker og lavninger, hvoraf nogle er søer. Sådan blev dødislandskabet mellem Vejrhøj og Lammefjorden dannet. Geo-aktivitet Dannelse af dødislandskab. Brug aktivitetsark 16. 22

Vigtige elementer i landskabet Oversigten viser, hvor nogle af landskabselementerne er dannet. Isen har skudt sig frem i flere omgange, og derfor kan man godt finde dødislandskaber og randmoræner øst for hovedstilstandslinjen. Nogle udtryk er forklaret. Andre bliver det senere. Vest for isranden Kendetegn Omkring isranden Kendetegn Øst for isranden Kendetegn Hedeslette Bakkeø Smeltevandsdal Store flade arealer Bakkede arealer Fladbundede Dødislandskab Randmoræne Småbakket areal med søer Langstrakte bakker Moræneflader Tunneldale Store og jævne arealer Dale med ujævn bund, moser og søer I dette kapitel har du læst om de landskabselementer, som blev dannet i de områder, der var dækket af isen i den sidste istid. Næste gang du er på tur, skal du prøve at forestille dig, hvordan landskabet er dannet. Er det en hedeslette, en tunneldal, en morænebakke, eller noget helt andet du kommer forbi? I alle tilfælde kan du være sikker på, at landskabet oprindeligt er udformet i istiden. Efter istiden er der også sket ændringer med landskabet. Nu er det ikke is, der ændrer på udformningen, men derimod vandet og vinden. Det skal du læse om i næste kapitel. Geo-aktivitet Landskabskortet. Brug aktivitetsark 17. 23

Formet af vind og vand Forestil dig et landskab, der er nøgent og bart. Der er ingen træer, ingen buske, intet dyreliv, og der er koldt. Sådan omtrent så Danmark ud, da isen var smeltet bort efter den sidste istid. Igennem de 10.000 år, der er gået siden, har dette landskab ændret sig meget. Gletsjerne udformede landskaberne, og siden har vand og vind omformet dem. Vinden og vandet indeholder enorme kræfter, som er i stand til at ændre landskabet. I dette kapitel skal du læse om vandet og vinden som to vigtige landskabsformere. Når disse kræfter virker igennem mange år, bliver ændringerne tydelige. Dette foregår stadigvæk og vil altid foregå. Hvis du tager en tur til en sandstrand en dag, hvor der er stormvejr, kan du tydeligt se, hvordan vinden flytter rundt på sandet. I bølgerne er der også en enorm kraft, og efter en kraftig storm eller orkan kan du i avisen læse, hvordan havet nogle steder har ædt af kysten. Et dramatisk eksempel på vandets virkning. Havet har gnavet af Lønstrup Klint og kommer hvert år tættere på Mårup Kirke. Kirken blev bygget for 800 år siden. Dengang var der over en kilometer fra havet til kirken. 24

Vinden som landskabsformer For at vinden kan være med til at forme landskabet, er det nødvendigt, at landskabet er nøgent og uden bevoksning. Sådan så Danmark ud umiddelbart efter istiden. Vinden havde derfor gode muligheder for at deltage i landskabsudformningen. I dag er det især ved kysterne, hvor vinden rigtig kan få magt, at vinden spiller en vigtig rolle. Her er vinden kraftigst, og sandet på stranden er let bytte. Men også på ubeplantede marker kan vinden få fat. Dette ses tydeligt om foråret i Vestjylland, hvor storme mange gange er skyld i sandflugt og jordfygning, inden det nysåede korn er kommet op. Gamle klitter ved Vrads Sande i Midtjylland. Klitlandskaber Jordfygning i Stårup ved Skive. En sandflugt kan sammenlignes med en snestorm. Sandet fyger sammen og danner driver på samme måde som sne. Man siger, at sandet danner klitter. Dette er tilfældet ude ved Jyllands vestkyst og i ørkenområder andre steder på kloden. Nogle steder i Danmark kan man finde gamle klitlandskaber, som er dannet efter istiden, og som siden er blevet bevokset, så de ligner morænebakker. Graver man i dem, finder man ud af, at de består af sand. Et sådant landskab findes bl.a. ved Vrads Sande i Jylland. Gamle klitlandskaber kalder man for indsande. Normalt forbinder man klitter med landskabet ved stranden. Klitlandskaber findes mange steder i Danmark, især ved den jyske vestkyst. Men der findes også klitlandskaber i Nordsjælland, ved Dueodde på Bornholm og på øerne Læsø og Anholt. De bedste muligheder for at danne klitlandskaber findes ved den jyske vestkyst. Vinden kommer for det meste fra vest, og der er meget sand på stranden. Langs det meste af Vestkysten er der da også klitlandskaber, hvoraf nogle er bevoksede, mens andre er nøgne. En nøgen klit kaldes for en hvid klit, mens en bevokset klit kaldes for en grå klit. De hvide klitter ligger som regel ude ved stranden, mens de grå klitter ligger længere inde i landet. Man gør meget for at standse sandflugten, men et enkelt sted i Danmark har man fredet en klit, og den må ikke tilplantes. Den hedder Råbjerg Mile (se foto side 26) og ligger sydvest for Skagen. Råbjerg Mile er blevet kaldt for Danmarks største sandkasse. Når man besøger stedet, kan man godt drømme sig hen til fjerne ørkenområder, som fx Sahara. Da Råbjerg Mile ikke må tilplantes, kan man her se, hvordan vinden virker på en hvid klit. Lidt efter lidt flytter vinden sandet fra vest mod øst. Klitten vandrer således tværs over Jylland med en hastighed på 8-10 m om året. Efterhånden kommer den til at dække de huse og veje, som ligger i vejen. Råbjerg Mile kaldes en vandreklit. 25

Råbjerg Mile. I baggrunden ses Vesterhavet. Pilene viser, hvilken vej Råbjerg Mile vandrer. Om nogle år vil marken i forgrunden være dækket af sand. Bekæmpelse af sandflugt For at holde på sandet i klitområderne arbejder man hele tiden på at omdanne de hvide klitter til grå klitter. Dette gør man ved at tilplante klitterne. Man bruger planter med meget lange rødder, som derfor er gode til at holde på sandet. De vigtigste planter hedder marehalm og hjælme. Når først marehalm og hjælme har fået fat, bliver klitten efterhånden fuldstændig dækket af planter. Klitten er derfor beskyttet mod vinden. Imidlertid bliver klitterne ved Jyllands Vestkyst besøgt af mange turister. Turisterne slider i plantedækkenet, og går der først hul, kan vinden igen få fat. Som turist skal man derfor holde sig til de afmærkede stier. Den vestjyske landmand må også gøre noget for at forhindre sandflugt. Han holder så vidt muligt sine marker dækkede med afgrøder. Men engang imellem er det nødvendigt at pløje og harve, og derved gøres jorden sårbar for sandflugt. For at forhindre sandflugt har man overalt i Vestjylland plantet læbælter, som skal give markerne læ for vinden. Disse læbælter er næsten altid plantet således, at de går nord-syd. 26

Vandet som landskabsformer Der er stor forskel på, om et landskab er formet af is eller vand. Det kan man tydeligt se på to forskellige måder: 1) Den måde dale bliver udformet på. 2) Den måde de aflejrede materialerne er sorteret på. En dal, som er udformet af isen, bliver rund i bunden. Man kalder den en U-dal. En dal, som er udformet af vand, bliver spids i bunden og kommer til at ligne et V. Den kaldes derfor for en V-dal. Når man graver i morænebakker, som er formet af isen, ser man tydeligt, at sten, grus og ler er blandet godt og grundigt sammen. Anderledes er det, hvis man graver ned i en smeltevandsslette, som er udformet af smeltevand. Her er materialerne sorteret og ligger i pæne lag. Morænebakker er formet af is. Derfor er materialerne blandet godt og grundigt sammen og er ikke sorteret i lag. U-dal udformet af isen. Billedet er fra Island. 27

På billedet fra øen Fur i Limfjorden er det tydeligt at se lagdelingen, som er skabt af vandet, mens isen har foldet lagene op. Langs Vestkysten fjerner havet materiale, som transporteres mod nord og syd, som pilene viser. Materialet aflejres igen i bl.a. Vadehavet og ved Skagens Odde. På denne måde bliver kysten mere og mere lige. Udligningskyst Kystområder ud mod store havområder er stærkt udsatte for havets påvirkning. Her kan der dannes store bølger, som med stor kraft arbejder mod kysten. Når bølgerne rammer kysten, æder havet af kysten. Det betyder i virkeligheden, at noget af det sand og jord, som kysten består af, bliver ført med tilbage ud i vandet. Sand og jord bliver så transporteret med vandet, indtil det kan aflejres på et mere roligt sted. Denne transport er vigtig for at kunne forstå, hvorfor nogle af vore kyststrækninger er meget lige. Havet retter simpelthen kysten ud. Mens havet æder af kysten ved Lønstrup, aflejres der ved Skagen så meget materiale, at Skagens Odde (Grenen) vokser med ca. seks meter om året. På denne måde er den jyske vestkyst og den nordsjællandske kyst blevet udformet. En kyst, som havet har rettet ud, kaldes en udligningskyst. På tegningen kan du se, hvordan havet tager materiale i Nordvestjylland og transporterer det mod både nord og syd. Efterhånden vil øerne Fanø, Mandø og Rømø i Sønderjylland (se kort side 31) komme til at hænge sammen på grund af materialetransporten. Kysten vil også her blive udlignet. Dette sker imidlertid ikke i virkeligheden, da man hele tiden graver materiale væk for at kunne sejle ind til Esbjerg Havn. Desuden bygger man høfder (se foto side 29), som skal forhindre transporten af sand. Dette er et godt eksempel på, hvordan mennesket er med til at forme landskabet. Fladkyst og stejlkyst Bølgerne bliver ikke så store ved de kyster, som ikke ligger ud mod store havområder. Der er ikke så stor kraft i dem, og materialetransporten bliver derfor mindre. Kystlinjen rettes ikke ud og beholder sine bugter og indhak. En stor del af Jyllands Østkyst er et godt eksempel på denne kysttype. Ellers må det siges, at kystens udformning afgøres af landskabet bagved. Er der tale om et fladt landområde, får man en fladkyst. Et bakket område giver en stejlkyst. 28

Disse høfder, som er bygget ud fra stranden ved Agger, skal bremse transporten af sand. 29

Det materiale, som landet består af, har også stor indflydelse på kystens udformning. Blødt materiale som moræne eller sand giver nogle forholdsvis flade skrænter ud mod havet. Et hårdere materiale, som moræneler, kalk eller granit, giver en meget stejl kyst. På Bornholm findes de stejleste kyster, da der her er klippekyst. Kort kan man sige, at jo hårdere materiale, jo stejlere kyst. En hel speciel type kyst findes på vestkysten syd for Esbjerg. Her er der tale om en udligningskyst med marskdannelse. Marsk er en speciel form for land, som kan opstå ved kyster, med stor forskel på høj og lavvande, såkaldt tidevand. Tidevand Når der er forskel på høj og lavvande, kaldes det for tidevand. Der går seks timer imellem højvande og lavvande. Det kaldes også flod og ebbe. Tidevand skyldes Solens og Månens tiltrækningskraft. Hvis Solen og Månen er placeret på samme side af Jorden, trækker de begge i samme retning. Derved opnås den største tidevandsforskel kaldet springflod. Hvis Solen og Månen modvirker hinanden, er forskellen mindst. Den mindste tidevandsforskel kaldes nipflod. I avisen kan du hver dag se, hvornår der er høj- og lavvande forskellige steder i Danmark. Geo-aktivitet Strandens udformning. Brug aktivitetsark 18. Ringkøbing Fjord Ringkøbing Fjord har ikke altid været en fjord. Oprindelig buede kysten ind i landet og dannede en bugt. Efterhånden blev der aflejret materiale ved Søndervig i den nordlige del af bugten. Det aflejrede materiale opbyggede en landtange, som til sidst strakte sig helt ned til Nymindegab i syd. Som navnet siger, var der her et gab, hvor vandet fra fjorden og dermed Skjern Å-systemet kunne løbe ud. I 1931 var man færdig med at grave en kanal ved Hvide Sande, og åbningen ved Nymindegab kunne lukkes. Denne nye kanal forsynede man med sluseporte, således at man kunne regulere vandet i det vandområde, som nu kom til at hedde Ringkøbing Fjord. De fem tegninger viser, hvordan Ringkøbing Fjord er dannet. Fra Søndervig og mod Nymindegab er der efterhånden aflejret materiale, som har dannet landtangen Holmsland Klit. Ved Hvide Sande har man gravet en sluse samt lukket hullet ved Nymindegab. På denne måde kan man kontrollere vandstanden i Ringkøbing Fjord. 30

Den danske del af Vadehavsområdet. På kortet ses også de områder, som er tørlagte ved lavvande. Vadehavet Forskellen på ebbe og flod ses tydeligt på de to billeder. Billederne er taget med 6 timers mellemrum ved Esbjerg. I området syd for Esbjerg er der en tidevandsforskel på ca. 1,5 m. Det betyder, at store dele af det fladvandede havområde er tørlagt to gange om dagen. Disse tørre områder kaldes vader, mens hele området kaldes for Vadehavet. Ved højvande bliver området så igen oversvømmet. Når man skal besøge Mandø i bil, kan det kun foregå ved lavvande, ellers er vejen oversvømmet. Vaderne opbygges af det materiale, som havet bringer med sig. Ved højvande aflejres noget af det sand og ler, som havet har med. Efterhånden bliver der aflejret mere og mere, så vaden til sidst kun bliver oversvømmet engang imellem. Nu begynder der at komme planter på vaden, og den omdannes efterhånden til marsk. I området ved fx Rømø dæmningen har man hjulpet havet ved at bygge hegn, således at vandet får bedre mulighed for at stå stille. Disse hegn kaldes faskiner. På denne måde bliver der aflejret mere, og marsken bliver hurtigere opbygget. De opbyggede områder anvendes især til græsning af dyr. Geo-aktivitet Tønder som havneby. Brug aktivitetsark 19. 31

Landvinding i Vadehavet ved Højer. Faskinerne indrammer firkantede områder, som kaldes for slikgårde. 32

Skjern Å Gudenåen 0 1 2 3 km I Tinnet Krat, som ligger på vandskellet i Midtjylland, udspringer Danmarks to største åer, Gudenåen og Skjern Å. På kortet kan du følge åerne til deres udspring. Grand Canyon i USA. Vandløbene Inde i landet er vandet en stor og vigtig brik i udformningen af landskabet. Al den nedbør som falder, både regn og sne, skal som en del af vandets kredsløb føres tilbage til havet. Dette sker igennem de utallige store og mindre vandløb, som gennemskærer hele landet. Vand løber som bekendt hele tiden nedad, og alle vandløb starter således i højere liggende områder og løber ud mod havet. I Jylland løber vandløbene typisk fra vandskellet i Midtjylland og ud mod henholdsvis Vesterhavet og Kattegat. Ved starten af en å er der som regel god fart på vandet. Når vandet strømmer hurtigt, slider vandet meget i underlaget, og vandet er i stand til at skære sig ned. Man siger, at vandet eroderer i underlaget. Jo stærkere strøm og jo mere vand, jo bedre er vandløbet til at erodere. Et af de mest fantastiske eksempler på, hvor effektiv vand er i stand til at erodere i underlaget, finder man i USA. Mens landet hævede sig, eroderede Colorado-floden sig ned og dannede den berømte Grand Canyon. Når vandløbet får tilløb fra andre vandløb, og faldet bliver mindre, holder vandløbet op med at erodere i bunden. I stedet eroderes der nu i siderne, og vandløbet begynder at bugte sig. Det materiale, som vandløbet slider af i siderne, aflejres i buernes indersider. Vandløbet får derfor større og større buer, og dalen, hvori det løber, bliver bredere og bredere. Nogle gange skifter vandløbet løb, og der bliver små hesteskoformede søer tilbage (se foto side 34). Vandløbet har udviklet sig fra at være et ungt vandløb til at være et gammelt vandløb. Vandløbene er på denne måde hele tiden med til at ændre landskabet. 33

1 Tegningerne viser et vandløbs udvikling. 2 1. Den unge flod. Dalen bliver V-formet. 2. Den modne flod. Dalen bliver bredere, fordi floden eroderer i siderne. 3 3. Den gamle flod. Meget bred dal med store slyngninger på floden. Storåen øst for Vemb er en gammel å. Nederst på fotoet ses resterne af en hesteskoformet sø. Den er i dag tilgroet og delvist overpløjet. I dette kapitel har du læst om, hvordan vind og vand til stadighed arbejder med landskabet. Landskabet vil med andre ord hele tiden ændre sig og skifte form. Disse processer virker over meget lang tid i modsætning til de processer som du skal høre om i de næste kapitler, hvor det er mennesket, der former landskabet. Geo-aktivitet Gudenåen og Skjern Å Brug aktivitetsark 20. 34

Danske råstoffer Danmark er fattig på råstoffer i forhold til andre lande. Men de få, vi har, bliver udnyttet. Råstofferne er dannet i forbindelse med nogle af de voldsomme processer, som det danske landskab har været igennem, både før og under istiderne. Tænk blot på de enorme smeltevandsfloders transport af sand og grus. Disse materialer dannede hedesletterne, hvor der i dag mange steder er grusgrave. Et andet eksempel kan man finde i de områder, der var dækket af isen. Her kunne der i bunden af de store smeltevandsfloder under isen aflejres sand og grus. Aflejringerne blev tilbage, da isen smeltede. Disse langstrakte aflejringer kaldes åse. Mange steder er de i dag helt forsvundet, fordi de er gravet væk. Det sand og grus, de var opbygget af, er simpelthen brugt til huse og veje. Geo-aktivitet Råstoffer. Brug aktivitetsark 21. Hvad skal et billede af Christiansborg i en geografibog om de danske landskaber? Kun for at give et eksempel på, at vi her i Danmark har råstoffer, som kan udnyttes. Slottet er nemlig bygget af granit, som er brudt på Bornholm. Der er valgt et billede af Christiansborg, men det kunne lige så godt have været et billede af en af de mange danske landsbykirker. 35

Danish Bedrock Danish Bedrock er engelsk og betyder dansk grundfjeld. Ordet fjeld kender vi fra bjergrige lande som fx Norge. I Danmark har vi også grundfjeld, men grundfjeldet er dækket af andre lag, så vi ikke kan se det. Det ligger dybt i undergrunden. Kun på Bornholm kan grundfjeldet ses, idet det her ligger meget tæt ved jordoverfladen. Især ude ved kysterne på Bornholms nordlige del er fjeldet tydeligt. Det er ikke uden grund, at man kalder Bornholm for en klippeø. Grundfjeldet på Bornholm er dannet for over 1.000 millioner år siden og er således det ældste landskab, vi har i Danmark. Alle andre landskabsformer ligger oven på grundfjeldet. Oprindeligt stammer grundfjeldet fra vulkansk aktivitet og er således størknet stenmasse. Grundfjeldet har forskelligt udseende afhængig af, hvordan den oprindelige stenmasse i sin tid størknede. Her har det især betydning, om stenmassen blev hurtigt eller langsomt afkølet. Ved hurtig størkning bliver stenmassen finkornet, mens en langsommere størkning giver en mere grovkornet stenmasse. Den størknede stenmasse er så siden blevet påvirket og nogle gange omdannet i forbindelse med fx bjergkædefoldning. Disse processer fandt sted i Danmark for mange millioner år siden, men sker den dag i dag andre steder i verden. Mange steder på Bornholm kan grundfjeldet ses. Her er det klippekysten ved Sandvig. 36

Bornholms grundfjeld Grundfjeldet på Bornholm består hovedsageligt af to forskellige bjergarter: granit og gnejs. Som alle andre bjergarter består granit og gnejs af mineraler. Mineralerne kan man kalde en slags bjergarternes byggesten. Granit og gnejs er opbygget af de samme mineraler, men de er forskellige at se på. I granit ligger mineralerne i et spredt og uens mønster. I gnejs finder man derimod tydelige striber. De er som regel mørke. Rundt omkring på Bornholm ser granitten og gnejsen meget forskellig ud. Der findes forskellige farver og mønstre afhængig af mineralindholdet. Bjergarterne er som regel navngivet efter deres findested, som fx Rønnegranit, Vanggranit og Hammergranit. Christiansborg er bygget af granit fra Bornholm. Slottet er gammelt, men den dag i dag udnytter man granitten på Bornholm. Granitten brydes i stenbrud, hvor den sprænges fri. Granitten bruges i dag til bl.a. veje og gravsten. 37

Mineraler bjergarternes byggesten Et mineral er et kemisk stof. De bornholmske bjergarter består hovedsageligt af fire forskellige mineraler: 1. Feldspat, 2. Kvarts, 3. Glimmer og 4. Hornblende. Hvis mineralerne er blandet rundt imellem hinanden i bjergarten, er der tale om en granit, mens mineralerne i gnejs er ordnet i et stribemønster. Striberne er fremkommet ved, at gnejsen har været udsat for stort tryk. Disse forskelligheder kan tydeligt ses på strandsten. Lidt råstofhistorie For ca. 8.000 år siden, i stenalderen, udnyttede man råstofferne i Danmark. I stenalderen var der meget stor efterspørgsel på materialer til at lave våben og redskaber af. Flint var på det tidspunkt et meget brugt materiale. Flere steder i Jylland havde man flintminer, hvor man gravede flinten frem. Den blev herefter hugget til fx økser og pilespidser. Granit og gnejs fra Paradisbakkerne på Bornholm. I granitten (til venstre) danner mineralerne et mønster, mens mineralerne i gnejsen (til højre) danner striber. De rødbrune mineraler er feldspat. De klare og gennemsigtige er kvarts, mens de mørke er glimmer og hornblende. I jernalderen omkring år 0 udnyttede man en jernholdig jordart, som hedder myremalm. Ved at behandle denne jordart på en bestemt måde, kunne man udvinde en form for jern, som blev anvendt til redskaber. Helt frem til 1960 erne gravede man brunkul i Jylland. Brunkul er rester af sammenpresset plantemateriale. Brunkul findes stadig mange steder i Vestjylland. Man graver ikke brunkul længere, da kvaliteten af kullene ikke er god nok i forhold til de kul, man kan købe i udlandet. Desuden er de udenlandske kul så billige, at det ikke kan betale sig at udnytte de danske. Men især under Anden Verdenskrig (1939-45) blev der gravet mange brunkul i Vestjylland. I Søby syd for Herning opstod der hele byer, hvor alle arbejdede i brunkullene. I Søby findes der i dag et museum, hvor man kan se, hvordan det var at leve og arbejde med brunkullene. Geo-aktivitet Mineralerne i strandsten. Brug aktivitetsark 22. Gå på jagt efter råstoffer. Brug aktivitetsark 23. 38

Søby brunkulslejer med gamle transportbånd, taljespil og trillebører i baggrunden. 39

Brunkulsgravning ved Skjern for 50 år siden. Brunkulslaget havde en tykkelse på 6-7 m. Det stammer fra en skov, der har dækket området for 25-50 mio. år siden. Skoven er blevet oversvømmet af en flod, som har aflejret sand og jord over den. Kalk, cement, salt og ler Granit hentes på Bornholm direkte fra grundfjeldet. Alle andre danske råstoffer stammer fra aflejringer over grundfjeldet. Disse lag kaldes sedimenter. Sedimentlagene er meget forskellige. Nogle indeholder ler, andre kalk, og enkelte steder findes saltholdige sedimenter. Sedimentlagene kan være op til flere kilometer tykke, og de udnyttes, hvor det er muligt. Under hele Danmark findes der tykke lag af kridt og kalk. Nogle steder er disse lag mere end 400 m tykke. Lagene blev dannet på bunden af et varmt hav for mere end 65 mio. år siden. I Fakse på Sjælland har man i mange år gravet kridt og kalk. Kridt bruges ikke bare på tavlerne i skolerne. Kridt og kalk bruges til at forbedre landbrugsjord, i glasfremstillingen, i papirproduktionen og som et vigtigt tilsætningsstof i tandpasta. Også omkring Ålborg findes der tykke, kalkholdige lag, som man i flere hundrede år har udnyttet. I dag er det fremstilling af cement, det handler om. I cementfremstillingen bruges store mængder kalk, og cementen, som fremstilles i Ålborg, er kendt over hele verden som Ålborg Portland. Syd for Ålborg ved Mariager Fjord ligger Dansk Salt. I dette område ligger der i undergrunden store mængder salt, som er blevet aflejret i et hav for over 200 mio. år siden. Saltet henter man op fra undergrunden ved at pumpe vand ned i saltet, som derved opløses og kan pumpes op. Når saltvandet kommer op, fordampes vandet, og saltet bliver tilbage. Ved Dansk Salt findes et meget fint museum, som fortæller historien om saltet. Igennem historien har man udnyttet leret i jorden til byggematerialer. Man har gravet leret, formet det og tørret det, hvorefter man har bygget huse af det. Disse lerforekomster udnyttes overalt i Danmark til at lave mursten af. En helt speciel form for ler findes på øerne Mors og Fur. Leret kaldes for moler og udmærker sig ved at være meget let, når det bliver brændt. En mursten lavet af moler vejer ikke ret meget. På Mors og Fur er der i skrænterne ved stranden mulighed for at se molerlagene. Er man heldig, kan man i moleret finde forsteninger eller fossiler af dyr og planter, som var levende dengang, da lagene blev aflejret. Disse fossiler kan fortælle om datidens Dansk Salt ved Mariager Fjord. 40

Moler med fossil fisk en slægtning til nutidens pigmakrel. Moleren graves på Fur og udnyttes i fremstilling af mursten. livsbetingelser. På bl.a. Fur museum er der mulighed for at se et stort antal af de flotteste og mest interessante fossiler. Foruden de omtalte råstoffer udnytter man i Danmark også energiråstofferne olie og naturgas. Uanset, hvilket råstof der udnyttes, vil det altid på eller anden måde sætte sit præg på landskabet. I Ålborg findes der store, åbne kridtgrave. På Fur graves der store områder væk for at komme ned til moleret. Ved Søby er der nærmest et bevokset ørkenlandskab, efter brunkulsbrydningen stoppede. Hver eneste gang mennesket udnytter naturen, giver det sår i landskabet. Det skal du læse om i næste kapitel. 41

Menneske og natur Se godt på billedet herunder i ét minut, inden du læser videre! Dæk derefter billedet, inden du svarer på spørgsmålene herunder: Hvordan var vejret på billedet? Var der skyer på himlen? Hvilke typer bevoksning kunne du se? Var der nogen former for vand? Var der mennesker eller dyr? Var der biler eller andre køretøjer? Havde mennesker evt. sat andre spor i landskabet i form af fx bygninger, veje eller vindmøller? Har du en ide om, hvor i Danmark billedet kunne være fra? Sandsynligvis kan du ikke svare på det hele uden at kigge efter. Det er simpelthen for mange detaljer at skulle huske. Til gengæld vil du nok kunne svare på alle spørgsmålene ved et nærmere eftersyn. Men der findes andre typer spørgsmål, som det kan være sværere at svare på: Hvad tænker du på, når du ser på landskabet? Er der lugte, stemninger eller lyde? Vækker det nogle følelser i dig? Kan man opleve eller føle noget ved at se et billede af et landskab? Oplevelser i landskabet Alle er enige om, at man kan få mange oplevelser ved at bevæge sig rundt ude i landskabet. Men 42

spørgsmålet er selvfølgelig hvilke. Bortset fra, at vi alle har godt af motion og den friske luft, er det meget forskelligt, hvad vi interesserer os for og lægger vægt på. Nogle nyder måske især luften, stilheden og blot det at være ude. Andre har specielle interesser i kraft af deres arbejde eller hobby. Det kan være botanikere, ornitologer, jægere, historisk interesserede, eller geologer der arbejder med meget af det, som denne bog handler om. Værdier i landskabet Du er sikkert enig i, at naturen rummer en masse værdier, som de fleste nyder godt af. Det er ikke alt, der kan måles og gøres op i kroner og ører. Det er svært at sige, hvor meget den friske luft, en god Fakse Kalkbrud. I nogle danske områder har kalkbrydning længe været en vigtig indtægtskilde. Men det skaber ar i landskabet. Hvem skal afgøre, hvad der er vigtigst, indtægten eller landskabet? udsigt og lyden af et fuglefløjt er værd. Det giver livskvalitet at være i naturen. Det er også godt for sundheden. Dermed sparer det os for udgifter til sundhedsvæsenet. Men er der grund til at bevare nogle bestemte landskabstyper, blot fordi nogle synes om dem? Er det ikke nok, hvis der bare er et stykke natur til os alle sådan jævnt fordelt ud over landet? Det har altid skabt debat og konflikter, når et stykke natur er blevet inddraget til et eller andet formål. I takt med, at naturen fylder mindre og mindre, er konflikterne blevet større. Tidligere tog man det ikke så tungt, hvis nogen ville anlægge en grusgrav, et stenbrud, en fabrik eller en by. Der var natur nok, og naturen skulle ikke blokere for fremskridtet. Dér, hvor man kunne påvise, at det ville skabe en værdi i kroner og ører, var det heller ikke så svært at få ret til at nedbryde den oprindelige natur eller det oprindelige landskab. Det var jo i alles interesse at få boliger, arbejdspladser og veje. I vores tidsalder vil vi stadigvæk gerne have fremskridt og velfærd. Men der er kommet nye emner ind i debatten om landskaber. Vi er blevet mere bevidste om, at landskaber har en værdi, vi 43

Mange bruger naturen som et sted, hvor de kan samle tankerne. Et sted, hvor man kan hente inspiration og energi til noget, man arbejder med og er optaget af. Det kan fx være kunstmaleren, der søger inspiration til sine billeder. Det kan også være mennesker, der står over for en svær beslutning og har brug for at være alene med deres tanker. Hanklit på Mors er en 65 meter høj moler-knude. hede) eller et vigtigt fortidsminde (oldtidshøje). Eller det kan være et stykke varieret naturområde, som vi synes har flere kvaliteter, fordi der findes så meget forskelligt på et lille sted. ikke altid kan måle. Såkaldte bløde værdier, der taler mere til vores følelser. De fleste af os synes fx, at det er vigtigt at bevare rester af de landskaber, der er noget helt særligt noget unikt. Det kan fx være en geologisk seværdighed (fx Hanklit), en speciel plantevækst (et stykke Geo-aktivitet Naturlandskabet forsvinder. Brug aktivitetsark 24. Konflikter Konflikter opstår, hvor forskellige interesser støder sammen og ikke umiddelbart kan løses. Når det handler om at ændre på vores natur, findes der mange eksempler. Storebæltsbroen, som er danmarkshistoriens hidtil største byggeri, har givet stof til megen diskussion. Allerede i 1800-tallet begyndte fremsynede mennesker at tale om en landfast forbindelse mellem Fyn og Sjælland. Og lige siden har broen været konfliktstof. Færgeforbindelser er nedlagt, arbejdspladser er forsvundet, og endnu flere færgeforbindelser føler sig truet. Hele Danmarks trafikmønster har ændret sig, og nordjyderne føler sig hægtet af det øvrige 44

Danmark. Og hvad vil det betyde i fremtiden, nu hvor også Øresundsbroen er åbnet? Har nordjyderne grund til at føle sig utrygge? Eller vil hele det danske samfund få et økonomisk løft til alles fordel? I dag er meget af det oprindelige Danmark forsvundet. Mennesket har sat sine spor, og mange af de specielle landskaber er helt ødelagt og omlagt. Hverken Bornholm eller Fur ligner længere helt sig selv. Andre steder har jagten på brunkul og brændbare tørv sat sine spor. I kystnære områder er store arealer afvandede, åer er rettet ud, og nye landområder er beskyttede af diger og kanaler. Og sådan kan man blive ved. På den anden side er der også masser af dejlige landskaber, der har overlevet. I dag overvejes det meget grundigere, om det altid er det materielle fremskridt, der skal vinde. Der tages flere hensyn til de forskellige interesser, og flere muligheder undersøges. Naturpleje Debatten om vores landskaber har medført, at man mange steder forsøger at reparere på de skader, mennesket har påført naturen. Når vi ikke længere har nogen interesse i at udnytte et område, forsøger man at genskabe naturens oprindelige udseende. Tidligere grusgrave er mange steder fyldt op, udrettede åer lægges tilbage i de naturlige slyngninger (fx Skjern Å). Ødelagte åse genopbygges med skrald. Vi er åbenbart villige til at betale tilbage til den natur, vi har ødelagt. Geo-aktivitet Naturbevaring. Brug aktivitetsark 25. Motorvejsspil. Brug aktivitetsark 26. Tip 20 om det danske landskab. Brug aktivitetsark 27. Der går mange år, fra Folketinget godkender anlæggelsen af en motorvej, til motorvejen er klar til brug. 45

Stikord Sidetal sat med halvfed skrift viser, hvor ordet er forklaret. A aflejring 20, 28, 30, 35 Alheden 6 Anden Verdenskrig 38 Anholt 25 B bakkeø 13, 14, 23 Bornholm 17, 30, 35, 36, 37, 38, 40, 45 botaniker 43 brunkul 38, 39, 45 bølge 24, 28 Bølling Sø 7 C cement 40 Christiansborg 35, 37 Colorado-floden 33 D Dalgas, Enrico 16 Danish Bedrock 36 Dueodde 25 dødis 22 dødislandskab 22, 23 E ebbe 30, 31 Elster 13 erosion 33 Esbjerg Havn 28 46 F Fakse 40, 43 Fanø 28, 31 faskine 31, 32 feldspat 38 fladkyst 28 flint 38 flod 30, 31 fordampning 11 fortidsminde 44 fossil 40, 41 Frederiks 6, 7 Funder Ådal 8 Fur 28, 40, 41 Fyn 20, 44 G geolog 43 glas 40 gletsjer 4-5, 10, 17, 24 gletsjerport 9, 12, 13 glimmer 38 gnejs 38 Grand Canyon 33 granit 17, 30, 35, 38, 40 grundfjeld 36, 37, 40 grus 20, 27, 35 grusgrav 35 grå klit 25, 26 Gudenåen 33 H Hammergranit 37 Hanklit 44 hedebonde 7 Hedeselskabet 16 hedeslette 13, 20, 23, 35 hjælm 26 hornblende 38 hovedstilstandslinjen 10, 13, 19 hvidgraner 14 hvid klit 25, 26 Hvide Sande 30 Hærvejen 11 høfde 28, 29 højderyg 10 I indsande 25 iskappe 9, 10, 13 isrand 9, 10, 23 istid 6, 10, 13, 21, 23, 25 J jernalder 38 Jyllands Østkyst 28 jæger 43 K kalk 30, 40, 43 kartoffelavl 6 Kattegat 33 klima 9, 10, 11 klippekyst 30, 36 klippeø 36 klitlandskab 25 konflikter 44 Kongenshus Mindepark 6 kridt 40 kridtgrav 41 kulturlandskab 14 kunstmaler 44 kvarts 38 kyst 24, 25, 28, 30

L lagdeling 28 Lammefjorden 21, 22 landbrug 20 landskabselementer 23 landskabsform 20, 36 ledeblok 17 ler 27, 40 læbælte 14, 26 Læsø 25 Lønstrup 24, 28 M Mandø 28, 31 marehalm 26 marsk 30, 31 Mariager Fjord 40 marskdannelse 30 materialetransport 28 Menap 13 Midtjylland 33 mineral 37, 38 moler 40, 41 Mors 40, 44 moræne 20, 21, 28 morænebakke 21, 23, 25, 27 moræneflade 20, 23 morænelandskab 20 moræneler 30 motorvej 18, 45 myremalm 38 Mårup Kirke 24 N naturgas 41 naturgenopretning 15, 45 naturpleje 45 nedbør 11, 33 nipflod 30 Nordsjælland 25 Norge 17 Nymindegab 30 næringsstoffer 20 O oldtidshøj 44 olie 41 Oslo 17 P papir 40 Paradisbakkerne 38 pilespids 38 Primærrute 13 11 R randmoræne 21, 23 Ringkøbing Fjord 30 Rishøj 6, 7 rombeporfyr 17, 18 Rømø 28, 31 Rønnegranit 37 Råbjerg Mile 25, 26 råstof 35, 38 S Saale 13 Sahara 25 salt 40 sand 20, 24, 27, 28, 35 sandflugt 25, 26 sediment 40 Skagen 25, 28 Skelhøje 10 Skjern Å 30, 33, 45 skurestribe 17 slikgårde 32 smeltevand 5, 10, 12, 13, 18, 27 smeltevandsdal 23 smeltevandsflod 13, 18 smeltevandsslette 27 springflod 30 stejlkyst 28 stenalder 38 stenbrud 37, 43 Storebæltsbro 44 Sverige 17 Søby 38, 39 Saale 13, 14 T Thorning 6 tidevand 30 Tinnet Krat 33 tunneldal 18, 23 turister 26 tørv 45 U U-dal 27 udligningskyst 28 USA 33 VW Vadehavet 28, 31, 32 vader 31 vandløb 33 vandskel 10, 33 vandtryk 18 vandreklit 25, 26 Vanggranit 37 V-dal 27 Weichsel 13, 14 Vejle Fjord 18, 19 Vejle Å 18 vejr 11 Vejrhøjbuen 21, 22 Vesterhavet 10, 33 Vestjylland 10, 13, 14, 16, 26, 38 Viborg 6 vind 24, 25 vindmølle 14 Vrads Sande 25 Ø økse 38 Øresundsbroen 45 Å Ålborg Portland 40 ås 35, 45 47

Illustrationer side 4-5: FOCI/Bernard Edmater/Science Photo Library side 6ø.: Peter Bay Alexandersen side 6n.: John Fowlie side 7tv.: Biofoto/Kjeld Olesen side 7th.: Gyldendals Billedbibliotek side 8-9: Peter Bay Alexandersen side 10: John Fowlie side 11: Per Smed side 12: FOCI/Bernard Edmater/Science Photo Library side 13: John Fowlie side 14tv.: John Fowlie side 14th.: Niels Kjeldsen side 15: FOCI side 16: Gyldendals Billedbibliotek side 17: Biofoto/Erik Thomsen side 18tv.: Biofoto/Lars Gejl side 18th.: John Fowlie side 19: Biofoto/Jan Kofoed Winther side 20tv.: Biofoto/Benny Génsbøl side 20th: Kort og Matrikelstyrelsen (A. 137-01) side 21: Kort og Matrikelstyrelsen (A. 137-01) side 22: John Fowlie side 24: Hunderup Luftfoto side 25tv.: Biofoto/Steen Agger side 25th.: Ove Pedersen side 26: Hunderup Luftfoto side 27ø.: Biofoto/Karsten Schnack side 27n.: Gyldendals Billedbibliotek side 28tv.: Ove Pedersen side 28th.: John Fowlie side 29: Biofoto/J.K. Winther side 30: John Fowlie side 31tv.: John Fowlie side 31th.: Biofoto/Svend Tougaard side 32: Biofoto/Jørgen Jensen side 33tv.: Kort og Matrikelstyrelsen (A. 137-01) side 33th.. Gyldendals Billedbibliotek side 34ø.: Biofoto/EIH side 34n.: John Fowlie side 35: Biofoto/Klaus Bentzen side 36: Biofoto/Kaj Halberg side 37ø.: Biofoto/Kaj Halberg side 37n.: Gyldendals Billedbibliotek side 38tv.: Biofoto/Lars Gejl side 38th.: Biofoto/Benny Génsbøl side 39: Biofoto/John Nielsen side 40tv.: Gyldendals Billedbibliotek side 40th.: Biofoto/Dieter Betz side 41: Molermuseet, Morslands Historiske Museum side 42: FOCI/Ole Laasby side 43: Biofoto/Niels Peter Holst Hansen side 44tv.: FOCI/Ole Laasby side 44th.: Biofoto/Anders Tvevad side 45: Biofoto/Jørgen Jensen 48