Vækstkreditter: Sådan forbedres fremtidens forskning og udvikling i Danmark

dvca NOTAT Dansk Venturekapital- og Private Equity Forening Børsen Slotsholmsgade DK-1217 København K Telefon: 72 25 55 02 E-mail: dvca@dvca.dk Homepage: www.dvca.dk Vækstkreditter: Sådan forbedres fremtidens forskning og udvikling i Danmark 1. Forslaget DVCA foreslår, at højteknologiske projekter får deres skattemæssige underskud hidrørende fra kvalificerende forsknings- og udviklingsomkostninger tilbagebetalt i kontanter fra staten (Vækstkredit). 2. BAGGRUND Nye danske højteknologiske virksomheder har i deres opstartsfase, hvor de udvikler deres første produkter som regel ingen eller meget begrænsede indtægter. For biotekselskaber går der eksempelvis op til 10-15 år fra idéen til et nyt produkt fødes, til det kan introduceres på markedet. Det betyder, at der er væsentlige underskud i de første år. Regler for virksomheder med positiv indkomst Har en virksomhed positiv indkomst kan den i dag fradrage udgifter, som er afholdt til forsøgsog forskningsvirksomhed fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrives med lige store beløb over dette og de efterfølgende 4 indkomstår. Regler for virksomheder med negativ indkomst Har virksomheden ingen indkomst må de afholdte udgifter/afskrivninger fremføres som skattemæssige underskud, der kan udnyttes når virksomheden får positiv indkomst. Nye højteknologiske virksomheder er oftest først overskudsgivende efter langstrakte forskning- og udviklingsperioder, med tests og godkendelsesprocedurer, som det gælder for eksempelvis udviklingen af nye lægemidler. Underskuddene i de højteknologiske virksomheder kan fremføres uendeligt i virksomhederne, og bruges til at reducere fremtidig skattepligtig indkomst, men det er ofte i startfasen, at virksomhederne har brug for likviditeten. Koncernforbundne selskaber Etablerede koncerner kan allerede i dag få den skattemæssige værdi, svarende til selskabsskatten, af deres skattemæssige underskud tilbage i kontanter fra staten, når de skattemæssige underskud fra udviklingsaktiviteten kan modregnes i skattemæssige overskud i andre koncernselskaber, via en dansk sambeskatning. Dermed reduceres den samlede betalbare skat på koncernplan. Sambeskatningsreglerne fungerer fint for langt de fleste af Danmarks veletablerede virksomheder, men det hjælper eksempelvis ikke Medicon Valleys virksomheder, som endnu ikke opererer med et overskud. Den foreslåede ordning Mangel på likviditet er en tungtvejende årsag til, at mange nye højteknologiske virksomheder må lukke ned, med tab af dansk viden, arbejdspladser og skatteprovenu til følge. I lighed med de muligheder, som findes i en række andre lande, ønsker DVCA, at der i Danmark indføres en mulighed for, at nye højteknologiske virksomheder kan få deres skattemæssige underskud hidrørende fra forsknings- og udviklingsomkostninger tilbagebetalt i 1

kontanter fra staten. Ordningen skal være generelt tilgængelig for alle danske virksomheder, der foretager forskning og udvikling jf. de opstillede kriterier under afsnit 2 nedenfor. En sådan ordning vil både skabe lige konkurrencevilkår for danske højteknologiske virksomheder i forhold til tilsvarende virksomheder i andre lande, reducere udflytningen af højteknologiske virksomheder, reducere kapitalbehovet for virksomhederne og dermed sikre Danmarks position som et attraktivt og førende højteknologiland. Statsfinansielle konsekvenser For statens side er der umiddelbart to risici for tab på ordningen. Dels vil nogle virksomheder, der bruger ordningen gå konkurs og staten har således haft en endelig udgift. Et sådant eksempel vil være en medicinalvirksomhed, der fejler i de sene fase 3-forsøg. Derudover er der et rentetab på fremrykningen af aktiveringen af fradrag. Denne risiko for tab opvejes dog af to andre dynamiske effekter. Dels vil færre innovationstunge virksomheder flytte ud af landet og Danmark vil derved ikke gå glip af personskatter. Dels vil nogle virksomheder, der nedlukkes på grund af kapitaltørke (fx manglende venturekapital, som der vitterligt er pt.), overleve som følge af ordningen. Det er nemlig langt fra sikkert, at disse virksomheder samles op af andre kræfter. DVCA har bedt KPMG om at regne på hvad forslaget vil betyde for statskassen. I den forbindelse udtaler KPMG: Ovenstående estimat over det beløb Staten vil skulle udbetale, under de givne forudsætninger, udgør således i niveauet 700 mio. kr. Dette er imidlertid ikke et provenutab, idet virksomhederne, der modtager den kontante godtgørelse jo samtidig mister det elles fremførselsberettigede underskud. Selve provenutabet for staten vil derfor afhænge af i hvilken udstrækning og inden for hvilken periode det fremførselsberettigede underskud ellers ville have reduceret de pågældende virksomheders skattebetalinger. Hvis det som udgangspunkt lægges til grund, at alle de af ordningen omfattede virksomheder senere kommer i en skattebetalende situation, vil statens provenutab således alene være et rentetab. Da det må forventes, at flere af de omfattede virksomheder ikke vil komme i en skattebetalende situation eller ligefrem går konkurs, vil der naturligvis være et reelt provenutab på disse virksomheder. Hvis eksempelvis det lægges til grund, at 20 % af virksomhederne går konkurs og de øvrige 90 % af virksomhederne ville have udnyttet underskuddet lineært over en 5 årig periode, så vil provenutabet kunnet estimeres til ca. 200 millioner kroner pr år. Selvom det er umuligt at anlægge præcise skøn over disse forudsætninger er det evident, at det reelle provenutab kun under ekstreme forudsætninger vil kunne over stige 250 millioner kroner KPMG har i forbindelse med kvantificeringen af det reelle provenutab taget udgangspunkt i en konkursrate på mellem 20-30 procent og at virksomhederne har udnyttet underskuddet inden for 5 og 10 år. 2

Deri er ikke medregnet de dynamiske effekter af forslaget som fx at nogle virksomheder undgår konkurs som følge af ordningen og at virksomheder bliver i Danmark. Det skal endvidere bemærkes, at da FoU er maksimeret til A-skatten jf. nedenfor, hvilket også ligger en dæmper på statens provenutab. 2.1 Andre landes regler DVCA har i sit arbejde søgt inspiration fra UK, hvor en tilsvarende ordning har fungeret succesfuldt i en årrække. I England har små og mellemstore virksomheder mulighed for at: Opnå et fradrag på 175 % af forsknings- og udviklingsomkostninger i den skattepligtige indkomst Udgifterne til forskning og udvikling skal overstige GBP 10.000 i løbet af en 12 måneders periode. Der kan dog maksimalt opnås yderligere fradrag på GBP 7,5 millioner pr. forsknings- og udviklingsprojekt. 50 % af skatteværdien (28 %) af underskud hidrørende fra forsknings- og udviklingsomkostninger (dvs. 14 % af 175 % af forsknings- og udviklingsomkostninger) kan udbetales kontant fra skattemyndighederne, svarende til 24,5 % af de faktiske forsknings- og udviklingsomkostninger, hvis de ikke kan modregnes i positiv indkomst samme år. Dermed er kompensationsgraden 87,5 % for Vækstkredit i UK altså højere end i Danmark Underskud af anden karakter kan tilsvarende udbetales kontant med 14 % af underskuddet (50 % af skatteværdien) Den kontante udbetaling er maksimeret til virksomhedens indeholdte skat på lønninger pr. år Til gengæld kan virksomhederne så ikke fratrække underskuddet, når de får overskud Små og mellemstore virksomheder som virksomheder med mindre end 500 ansatte og med enten en omsætning under GBP 100 millioner eller en aktivmasse under GBP 86 millioner. Opgørelsen foretages samlet for koncerner. Detaljeret materiale om ordningen i UK kan rekvireres fra DVCA ved skriftelig henvendelse til sekretariatet. Ordningen har været kraftig medvirkende årsag til, at flere danske forskere har valgt at etablere deres højteknologivirksomheder i England frem for i Danmark. En række andre lande har lignende ordninger, heriblandt Canada, som giver mulighed for at få udbetalt 35 % af de første CAD 3 millioner og en lavere andel af de efterfølgende CAD 2 millioner. Derudover har også Frankrig indført mulighed for refusion af 30 % af forsknings- og udviklingsomkostninger. En række andre lande giver endvidere forhøjede fradrag for forsknings- og udviklingsomkostninger ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. 3. FORSLAG TIL LOVBESTEMMELSE OM VÆKSTKREDITTER DVCA forslår, at en ny lovbestemmelse skal indeholde følgende forhold: 1. Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst kan udgifter, som afholdes til forsknings- og udviklingsvirksomhed i tilknytning til selskabets erhverv eller før igangsættelsen af 3

erhvervsvirksomheden, hvorpå udgifterne tager sigte, fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt svarende til de nugældende interne danske regler. 2. I det omfang forsknings- og udviklingsomkostningerne ikke kan modregnes i anden skattepligtig indkomst i det pågældende indkomstår, kan der (valgfrit) udbetales et beløb kontant, der svarer til det skattemæssige underskud hidrørende afholdte kvalificerende forskning- og udviklingsomkostninger (Vækstkredit), som selskabet ikke kan opnå fradrag for i anden skattepligtig indkomst. Når der er udbetalt kontant refusion af Vækstkredit kan det pågældende underskud selvfølgelig ikke udnyttes fremtidigt (det bortfalder). De kvalificerende forskning- og udviklingsomkostninger er nærmere defineret nedenfor. 3. De berettigede virksomheder skal være dansk indregistrerede selskabsbeskattede selskaber eller tilsvarende udenlandske selskaber, som har fast driftssted i Danmark. For så vidt angår faste driftssteder af udenlandske selskaber, skal disse dog kun kunne modtage kontante udbetaling af Vækstkredit, såfremt underskuddet ikke samtidig kan modregnes i skattepligtig indkomst i sambeskattede selskaber i udlandet. 4. Selskaber, der indgår i en dansk sambeskatning efter selskabsskattelovens 31, kan kun få udbetalt Vækstkredit i det omfang selskabets skattemæssige underskud ikke kan udnyttes af andre danske koncernselskaber. Det er endvidere en forudsætning, at udenlandske koncernselskaber (eksempelvis et udenlandsk moderselskab) ikke kan fratrække underskuddene i det danske selskab under en i udlandet etableret sambeskatning med det danske selskab. 5. Valget om kontant udbetaling af Vækstkredit skal træffes år-for-år. 6. Den kontante udbetaling af Vækstkredit er maksimeret til den A-skat, som selskabet har indeholdt og indbetalt til SKAT vedrørende selskabets medarbejdere i det pågældende indkomstår. Hermed kan selskabet ikke opnå en godtgørelse på et større beløb, end selskabet allerede har indbetalt til SKAT i det pågældende indkomstår. 7. Vækstkreditten udbetales kvartalsvist, når underskuddet kan konstateres og beregnes af virksomheden. 8. Et selskab, der leverer en forsknings- eller udviklingsydelse som underleverandør, kan ikke omfattes af reglerne. De kvalificerende forskning- og udviklingsomkostninger skal være afholdt af selskabet selv. 9. En række betingelser skal være opfyldt for at være berettiget til at få udbetalt Vækstkredit: a. Definition af omkostninger afholdt til forskning og udvikling, der berettiger til udbetaling af Vækstkredit: Forskning og udvikling skal defineres i overensstemmelse med OECD's Frascati Manual 2002: "Forskning og udvikling (R&D) omfatter kreativt arbejde udført systematisk for at øge viden, herunder også viden om mennesker, kulture og samfund og brugen af denne viden til at udtænke nye applikationer. Udtrykket R&D dækker 3 aktiviteter: grundforskning, anvendt forskning og eksperimentel udvikling. 4

Grundforskning kan være eksperimentelt eller teoretisk arbejde udført primært for at få ny viden om underliggende fænomener og iagttagelser uden noget specifikt formål for øje. Anvendt forskning er også egentlige undersøgelser foretaget med det formål at opnå viden. Det er dog primært målrettet mod et specifikt praktisk formål eller mål. Eksperimentel udvikling er systematisk arbejde, baseret på eksisterende viden opnået gennem forskning og/eller praktisk erfaring rettet mod at fremstille nye materialer, produkter eller udstyr, på at installere nye processer, systemer eller services, eller mod betydelig forbedring af allerede eksisterende eller installerede processer. R&D dækker både formel R&D i særlige enheder og formløs eller lejlighedsvis R&D i andre enheder." b. De typer af omkostninger, som kan være omfattet af de kvalificerende afholdte forsknings- og udviklingsomkostninger, omfatter: i. personaleomkostninger vedrørende personale ansat i virksomheden som direkte og aktivt udfører forskning og udvikling ii. iii. iv. eksterne konsulenter som betales af virksomheden, og som direkte og aktivt udfører forskning og udvikling materialer og råstoffer, som forbruges og udvikles under forsknings- og udviklingsprocessen betalinger til kliniske forsøg v. hjælpematerialer (elektricitet, vand, olie mv.) som direkte anvendes under forsknings- og udviklingsprocessen vi. omkostninger til underleverandører som leverer en forsknings- eller udviklingsydelse til virksomheden vii. omkostninger til edb-software, der direkte anvendes til forsknings- og udviklingsprojekter. Selskabets revisor skal erklære sig over for SKAT om de kvalificerende afholdte forsknings- og udviklingsomkostninger. c. For at være omfattet af reglerne om Vækstkredit skal selskabet endvidere opfylde følgende betingelser: i. selskabet skal beskæftige under 500 ansatte vurderet gennemsnitligt over året og ii. selskabet må ikke have en omsætning på overstigende DKK 850 millioner eller iii. selskabets må ikke have en samlet balance ultimo regnskabsåret på over DKK 700 millioner iv. selskabets seneste årsrapport skal være udarbejdet på baggrund af going concern 5

v. rettighederne til resultatet af forsknings- og udviklingsvirksomheden skal tilfalde selskabet. Betingelserne om antal ansatte, omsætning og balance vurderes konsolideret for sambeskattede selskaber efter koncerndefinitionen i selskabsskattelovens 31 C (kontrollerede datterselskaber). 4. TAL-EKSEMPEL Eksemplet nedenfor illustrerer, hvordan Vækstkredit forbedrer selskabets likviditet i de tidlige indkomstår (år 1-4), og hvordan skatten i stedet betales i de indkomstår (år 5-7), hvor der rent faktisk er genereret overskud og likviditet, som kan anvendes til at betale skatten. År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6 År 7 Total Omsætning 0 0 0 0 21 21 22 64 Lønomkostninger 5 5 5 5 3 3 3 29 Forskning og udvikling Materialer og udstyr 5 5 5 3 1 1 1 21 Andre omkostninger 2 2 2 2 2 2 2 14 Skattepligtig indkomst (før underskudsudnyttelse) -12-12 -12-10 15 15 16 0 Efter de gældende regler -12-12 -12-10 0 0 0 0 Skattepligtig indkomst Efter princip om Vækstkredit -2-2 -2-2 7 15 16 30 Betalt skat (Vækstkredit-model) 0 0 0 0 1,75 3,75 4 9,5 Indeholdt A-skat (50% af lønomkostninger) 2,5 2,5 2,5 2,5 Skatteværdi af forskning og udvikling (Vækstkredit) 2,5 2,5 2,5 2 Udbetaling af vækstkredit dog max. indeholdt A-skat 2,5 2,5 2,5 2 9,5 I år 1 har selskabet eksempelvis kvalificerende forsknings- og udviklingsomkostninger på i alt DKK 10 millioner. Da disse omkostninger ikke kan modregnes i positiv indkomst i samme indkomstår kan de i stedet udbetales kontant som Vækstkredit (DKK 2,5 millioner), dvs. 25 % af underskuddet udbetales kontant. Det pågældende underskud (DKK 10 millioner) fortabes herefter og kan ikke fremføres. Tilsvarende gælder for år 2 4. Samlet udbetales kontant DKK 10 millioner i Vækstkredit til selskabet. Når selskabet bliver overskudsgivende i år 5 betales 25 % selskabskat af indkomsten. Da selskabet har fået refunderet Vækstkredit har selskabet alene skattemæssige underskud hidrørende fra andre omkostninger, som kan modregnes i den positive indkomst i år 5, dvs. den skattepligtige indkomst før underskudsudnyttelse er 15, men reduceres med 8 i skattemæssigt fremførte underskud. I år 6 og 7 beskattes selskabets skattepligtige indkomst med 25 % og selskabet har ikke skattemæssige underskud, der kan modregnes disse år. Der betales således fuldt overskud af indtægten. Samlet betales DKK 9,5 millioner i selskabsskat i år 5-7. Eksemplet illustrerer også, at de nugældende regler om underskudsfremførsel først giver selskabet en likviditetsforbedring på det tidspunkt (år 5), hvor selskabet begynder at generere overskud og skattepligtig indkomst som underskuddene kan modregnes i. Det er ikke tilfældet, hvis Danmark indfører Vækstkreditter. 6