$UEHMGHWYHGGH(XURS LVNH) OOHVVNDEHUVGRPVWRORJ5HWL) UVWH,QVWDQV 8JHQÂ0DUWV

- $UEHMGHWYHGGH(XURS LVNH) OOHVVNDEHUVGRPVWRORJ5HWL) UVWH,QVWDQV 8JHQÂ0DUWV, '200( 'RPVWROHQ Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber / Den Italienske Republik Socialpolitik Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber / Den Italienske Republik Fri udveksling af tjenesteydelser Evangelischer Krankenhausverein Wien / Abgabenberufungskommission Wien Wein & Co. HandelsgesmbH / Oberösterreichische Landesregierung Fiskale bestemmelser Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber / Kongeriget Belgien Fri bevægelighed for personer 5HWWHQ 6DJ7 Miguel Vicente Nuñez / Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber Tjenestemandsvedtægten

6DJ7 Alain Libéros / Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber Tjenestemandsvedtægten,, )256/$*7,/$)* 5(/6( The Queen / Secretary of State for the Environment, Transport and the Regions, ex parte: First Corporate Shipping Ltd Ministère public (anklagemyndigheden) / Jean-Pierre Guimont Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber / Den Portugisiske Republik Selskabet Group Josi Reinsurance Company SA / Compagnie d'assurances Universal General Insurance Company (UGIC),,, 1<(6$*(5 'RPVWROHQ,9 0(''(/(/6( DOMSTOLENS OG RETTENS BIDRAG TIL REGERINGSKONFERENCEN Ny angivelse af traktatbestemmelser

'200( 'RPVWROHQ.RPPLVVLRQHQIRU'H(XURS LVNH) OOHVVNDEHU'HQ,WDOLHQVNH5HSXEOLN Socialpolitik 9. marts 2000 ª7UDNWDWEUXGÂGLUHNWLY()ÂWLOUHWWHO JJHOVHDIDUEHMGVWLGHQÂPDQJOHQGHJHQQHPI UHOVH (Anden Afdeling) Ved stævning indgivet til Domstolens Justitskontor den 26. oktober 1998 har Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber anlagt sag med påstand om, at det fastslås, at Den Italienske Republik har undladt at opfylde sine forpligtelser i henhold til EF-traktaten, idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme Rådets direktiv 93/104/EF af 23. november 1993, og/eller idet den har undladt at give Kommissionen underretning herom. Det bestemmes i direktivets artikel 18, stk. 1, litra a) og c), at medlemsstaterne skal sætte de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme direktivet senest den 23. november 1996, eller senest denne dato sikre sig, at arbejdsmarkedets parter ved aftale iværksætter de nødvendige bestemmelser, idet medlemsstaterne skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for til enhver tid at kunne garantere de ved direktivet krævede resultater, og straks underrette Kommissionen herom. Den Italienske Republik har anført, at den nationale lovgivning allerede er i overensstemmelse med visse af direktivets bestemmelser, og at arbejdsmarkedets parter den 11. november 1997 paraferede en fælles erklæring om dettes iværksættelse, hvorefter direktivet skal anvendes generelt i produktionssektoren, men har ikke bestridt, at der som påstået foreligger et traktatbrud, selv om de bestemmelser, hvorved direktivet skal gennemføres fuldt ud, er ved at blive vedtaget. Herefter må der, da direktivets fuldstændige gennemførelse ikke er sket inden for den i direktivet fastsatte frist, gives Kommissionen medhold i dens påstande. Det hedder i domskonklusionen: ª 'HQ,WDOLHQVNH5HSXEOLNKDUXQGODGWDWRSI\OGHVLQH IRUSOLJWHOVHU L KHQKROG WLO 5nGHWV GLUHNWLY () DI QRYHPEHU RP YLVVH DVSHNWHU L IRUELQGHOVH PHG WLOUHWWHO JJHOVHDIDUEHMGVWLGHQLGHWGHQLNNHLQGHQIRUGHQIDVWVDWWHIULVWKDUYHGWDJHW GHORYHRJDGPLQLVWUDWLYHEHVWHPPHOVHUGHUHUQ GYHQGLJHIRUDWHIWHUNRPPHGLUHNWLYHW 'HQ,WDOLHQVNH5HSXEOLNEHWDOHUVDJHQVRPNRVWQLQJHU

*HQHUDODGYRNDW )* -DFREV IUHPVDWWH IRUVODJ WLO DIJ UHOVH L UHWVP GHW $QGHQ $IGHOLQJ GHQQRYHPEHU Dansk tekst foreligger endnu ikke..rpplvvlrqhqiru'h(xurs LVNH) OOHVVNDEHU'HQ,WDOLHQVNH5HSXEOLN Fri udveksling af tjenesteydelser 9. marts 2000 ª7UDNWDWEUXG  WMHQHVWH\GHOVHU GHU EHVWnU L UHQJ ULQJ GHVLQIHNWLRQ VNDGHG\UVEHN PSHOVH URWWHEHN PSHOVHRJYLUNVRPKHGVK\JLHMQHÂYLUNVRPKHGHUHWDEOHUHWLDQGUHPHGOHPVVWDWHUÂSOLJW WLORSWDJHOVHLHWUHJLVWHU (Fjerde Afdeling) Ved stævning, indgivet til Domstolens Justitskontor den 2. oktober 1998, har Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber anlagt sag med påstand om, at det fastslås, at Den Italienske Republik ikke har overholdt sine forpligtelser i henhold til EF-traktatens artikel 59 (efter ændring nu artikel 49 EF), idet den i medfør af artikel 1 og 6 i lov nr. 82 af 25. januar 1994 (herefter»lov nr. 82/94«) har gjort det til en betingelse for, at erhvervsdrivende, der er etableret i andre medlemsstater, kan udføre tjenesteydelser, der består i rengøring, desinfektion, skadedyrsbekæmpelse, rottebekæmpelse og virksomhedshygiejne, at de er optaget i de i lovens artikel 1 omhandlede registre. Kommissionen har indledningsvis anført, at alle rengøringsselskaber uanset deres retlige form i medfør af bestemmelserne i artikel 1 i lov nr. 82/94, sammenholdt med bestemmelserne i artikel 8 i lov nr. 580/93, har pligt til at søge optagelse i det nye virksomhedsregister. Kommissionen har gjort gældende, at forpligtelsen til at søge optagelse i virksomhedsregistret og de alvorlige sanktioner, der er fastsat, hvis forpligtelsen ikke overholdes, udgør en klar tilsidesættelse af traktatens artikel 59. Kommissionen er af den opfattelse, at lov nr. 82/94 desuden indfører en skjult forskelsbehandling af virksomheder, der er etableret i andre medlemsstater. Betingelsen vedrørende optagelsen i registret fører i praksis til, at disse virksomheder afholder sig fra at udøve den i loven omhandlede rengøringsvirksomhed i Italien. Ifølge Kommissionen er det lidet sandsynligt, at en virksomhed i en anden medlemsstat vil affinde sig med de administrative forpligtelser, der er nødvendige for at blive optaget i virksomhedsregistret, og med den»årlige afgift«, blot for lejlighedsvis og punktvis og i hvert fald midlertidigt og med uregelmæssige mellemrum at kunne udføre tjenesteydelser.

Det står fast hvilket den italienske regering ikke har bestridt at lov nr. 82/94 i kraft af sin generelle ordlyd kan finde anvendelse på enhver tjenesteyder, uanset om denne er etableret i Italien eller ej, og hvad enten denne lejlighedsvis eller regelmæssigt tilbyder tjenesteydelser i Italien. Det bemærkes navnlig, at en tjenesteyder, som er etableret i en anden medlemsstat end Den Italienske Republik, og som allerede efter lovgivningen i etableringsmedlemsstaten opfylder formaliteter svarende til dem, der kræves opfyldt efter den italienske lov, ikke efter loven er udelukket fra dens anvendelsesområde. Det fremgår af Domstolens faste praksis, at sådanne nationale bestemmelser ikke overholder forskrifterne i traktatens artikel 59. Det hedder i domskonklusionen: ª 'HQ,WDOLHQVNH 5HSXEOLN KDU LNNH RYHUKROGW VLQH IRUSOLJWHOVHU L KHQKROG WLO () WUDNWDWHQVDUWLNHOHIWHU QGULQJQXDUWLNHO()LGHWGHQLPHGI UDIDUWLNHORJ LORYQUDIMDQXDUKDUJMRUWGHWWLOHQEHWLQJHOVHIRUDWYLUNVRPKHGHUGHU HUHWDEOHUHWLDQGUH PHGOHPVVWDWHUNDQXGI UHWMHQHVWH\GHOVHU GHU EHVWnU L UHQJ ULQJ GHVLQIHNWLRQVNDGHG\UVEHN PSHOVHURWWHEHN PSHOVHRJYLUNVRPKHGVK\JLHMQHDWGHHU RSWDJHWLGHLORYHQVDUWLNHORPKDQGOHGHUHJLVWUH 'HQ,WDOLHQVNH5HSXEOLNEHWDOHUVDJHQVRPNRVWQLQJHU *HQHUDODGYRNDW3/pJHUIUHPVDWWHIRUVODJWLODIJ UHOVHLUHWVP GHW)MHUGH$IGHOLQJGHQ QRYHPEHU Dansk tekst foreligger endnu ikke. (YDQJHOLVFKHU.UDQNHQKDXVYHUHLQ:LHQ$EJDEHQEHUXIXQJVNRPPLVVLRQ:LHQ :HLQ &R+DQGHOVJHVPE+2EHU VWHUUHLFKLVFKH/DQGHVUHJLHUXQJ Fiskale bestemmelser 9. marts 2000 Præjudiciel ª,QGLUHNWH EHVNDWQLQJ Â NRPPXQDO DIJLIW Sn GULNNHYDUHU Â VMHWWH PRPVGLUHNWLY Â GLUHNWLY ( ) (Femte Afdeling) Ved kendelse af 18. december 1997 har Verwaltungsgerichtshof forelagt tre præjudicielle spørgsmål vedrørende fortolkningen af artikel 33 i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977, af artikel 3 i Rådets direktiv 92/12/EØF af 25. februar 1992 og af EF-traktatens artikel 92 (efter ændring nu artikel 87 EF).

Spørgsmålene er blevet rejst under to sager anlagt dels af Evangelischer Krankenhausverein Wien (herefter»ekw«) mod Abgabenberufungskommission Wien (den myndighed i Wien, der har kompetence til at træffe afgørelse i sidste instans i sager om opkrævning af afgifter), dels af Wein & Co. HandelsgesmbH, tidligere Ikera Warenhandelsgesellschaft mbh (herefter»wein & Co.«), mod Oberösterreichische Landesregierung (regeringen i delstaten Oberösterreich) angående EKW's og Wein & Co.'s forpligtelse til at betale afgift af drikkevarer og konsumis (»Getränkesteuer«, herefter»afgift på drikkevarer«). Den forbundslov, der var gældende på det tidspunkt, hvor afgiften på drikkevarer blev opkrævet i hovedsagerne, var Finanzausgleichsgesetz 1993 (lov om finansiel udligning, herefter»fag«). De kommunale afgifter, som ligger til grund for hovedsagerne, er for så vidt angår EKW fastsat ved Wiener Getränkesteuergesetz 1992 (herefter Wiener GStG) og Wiener Getränkesteuerverordnung 1992 (herefter»wiener GStV«) og for så vidt angår Wein & Co. ved Oberösterreichisches Gemeinde-Getränkesteuergesetz (herefter»oö GStG«). Selv om de kommunale afgifter reguleres af forskellige regionale bestemmelser, har de i vidt omfang samme kendetegn, og de vil derfor under ét blive betegnet som»afgift på drikkevarer«. EKW driver et cafeteria i et hospital. Den 6. december 1996 traf Abgabenbehörde Wien (den myndighed i Wien, der har kompetence til at opkræve afgifter) en afgørelse, hvorved EKW i medfør af Wiener Getränkesteuerverordnung blev afkrævet et beløb på 309 995 ATS i afgifter på drikkevarer solgt i perioden fra januar 1992 til oktober 1996. Wein & Co. er et selskab, der handler med vin, og som har hjemsted i Leonding i Oberösterreich. Selskabet blev af de kommunale myndigheder afkrævet et beløb på 417 628 ATS i afgifter på drikkevarer for perioden mellem den 1. december 1994 og den 31. marts 1995. Verwaltungsgerichtshof er i tvivl om, hvorvidt afgiften på drikkevarer er forenelig med sjette direktiv og direktivet om punktafgifter. Den har også rejst spørgsmålet, om fritagelsen for afgift ved direkte salg af vin på produktionsstedet er en støtteforanstaltning, som er uforenelig med det fælles marked. Under disse omstændigheder har Verwaltungsgerichtshof besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen tre præjudicielle spørgsmål. 'HWI UVWHVS UJVPnO Med det første spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 33, stk. 1, i sjette direktiv er til hinder for at opretholde en afgift som den i hovedsagen omtvistede afgift på drikkevarer. Det bemærkes, at artikel 33 i sjette direktiv er til hinder for, at der opretholdes eller indføres indregistreringsafgifter eller andre former for skatter og afgifter, når disse har momsens væsentlige kendetegn.

Det bemærkes, at en afgift som den, der beskrives af den forelæggende ret, ikke er en generel skat, da den ikke har til formål at ramme samtlige økonomiske transaktioner i den pågældende medlemsstat. Det fremgår nemlig af FAG 14, stk. 1, nr. 8, Wiener GStV 1, og Oö GStG 1, at afgiften kun finder anvendelse på en nærmere afgrænset kategori af varer, idet den kun pålægges levering mod vederlag af konsumis, forarbejdet med eller tilsat frugter, og af drikkevarer, i begge tilfælde inklusive medfølgende emballage og tilbehør. Følgelig skal det første spørgsmål uden at der er grund til at undersøge drikkevareafgiftens andre kendetegn besvares med, at artikel 33 i sjette direktiv, som affattet ved direktiv 91/680, ikke er til hinder for at opretholde en afgift som den i hovedsagen omtvistede afgift på drikkevarer. 'HWDQGHWVS UJVPnO Med det andet spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 3, stk. 2 og 3, i direktivet om punktafgifter er til hinder for at opretholde en afgift som den afgift på drikkevarer, der var gældende i Wien og i Oberösterreich på tidspunktet for de faktiske omstændigheder i hovedsagen. Der må sondres efter, om afgiften på drikkevarer pålægges alkoholfri drikkevarer og is, eller den pålægges alkoholholdige drikkevarer. Med hensyn til en afgift som den kommunale østrigske afgift, som pålægges alkoholfri drikkevarer og konsumis, fremgår det af artikel 3, stk. 3, i direktivet om punktafgifter, at en beskatning af andre varer end de i stk. 1 nævnte, eller afgifter, som pålægges tjenesteydelser, og som ikke har karakter af omsætningsafgifter, kan opretholdes af medlemsstaterne, forudsat at de ikke i samhandelen mellem medlemsstaterne giver anledning til formaliteter i forbindelse med grænsepassage. Det er hverken under hovedsagerne eller for Domstolen blevet bestridt, at afgiften på alkoholfri drikkevarer og konsumis opfylder denne betingelse. Denne afgift er derfor forenelig med artikel 3, stk. 3, i direktivet om punktafgifter. Med hensyn til en afgift som den kommunale østrigske afgift, som pålægges alkoholholdige drikkevarer, bemærkes, at de varer, der er nævnt i artikel 3, stk. 1, i direktivet om punktafgifter (herunder alkoholholdige drikkevarer), ifølge artikel 3, stk. 2, kan pålægges andre former for indirekte beskatning end punktafgiften, hvis de dels pålægges i særligt øjemed i denne bestemmelses forstand, og der dels ved den pågældende beskatning iagttages de regler for afgiftspålæggelse, der gælder for punktafgifter og moms, for så vidt angår bestemmelse af afgiftsgrundlaget, afgiftsberegning, afgiftens forfald og kontrol med beskatningen. Ifølge den østrigske regering er det særlige øjemed med afgiften på drikkevarer at sikre kommunernes økonomiske selvstyre. At sikre kommunernes selvstyre ved at give dem en beføjelse til at opkræve skatter er et rent budgetmæssigt formål, som ikke i sig selv kan udgøre et særligt øjemed i den forstand, hvori udtrykket anvendes i artikel 3, stk. 2, i direktivet om punktafgifter.

Den østrigske regering har også gjort gældende, at det særlige øjemed med afgiften på drikkevarer var at opveje de betydelige økonomiske byrder, der pålægges kommunerne på grund af de krav, der følger af turismen. Det er ikke pålagt kommunerne at anvende provenuet til et bestemt formål, og der er ikke nogen forbindelse med turistinfrastrukturen eller udviklingen af turismen, da afgiften, som pålægges drikkevarerne, uanset hvor de indtages, også opkræves på steder, som ikke er turiststeder. Den østrigske regering har endelig gjort gældende, at formålet med afgiften er at beskytte folkesundheden, da den tilskynder folk til at indtage alkoholfri drikkevarer, hvor afgiften er lavere end på alkoholholdige drikkevarer. Det fremgår af FAG 14, stk. 1, nr. 8, at direkte salg af vin i Østrig er fritaget for afgiften på drikkevarer, og at det derfor er tvivlsomt, om afgiften har til formål at afholde folk fra at indtage alkoholholdige drikkevarer og forfølger det formål at beskytte folkesundheden. For det andet må der tages stilling til, om der ved en beskatning som afgiften på alkoholholdige drikkevarer iagttages de regler for afgiftspålæggelse, der gælder for punktafgifter og moms, for så vidt angår bestemmelse af afgiftsgrundlaget, afgiftsberegning, afgiftens forfald og kontrol med beskatningen. For det første bemærkes, at de sproglige versioner af artikel 3, stk. 2, i direktivet om punktafgifter er forskellige. Under disse omstændigheder må det antages, at det efter artikel 3, stk. 2, i direktivet om punktafgifter ikke kræves, at medlemsstaterne skal iagttage alle de regler, der gælder for punktafgifter eller for moms med hensyn til bestemmelse af afgiftsgrundlaget, afgiftsberegning, afgiftens forfald og kontrol med beskatningen. Det er tilstrækkeligt, at en indirekte beskatning i særligt øjemed på disse punkter er i overensstemmelse med den almindelige opbygning af en af disse former for beskatning, således som de er fastsat i fællesskabsbestemmelserne. Det bemærkes, at afgiften på drikkevarer ikke er i overensstemmelse med den almindelige opbygning af reglerne om punktafgifter på alkoholholdige drikkevarer. Den afviger nemlig fra reglerne om afgiftsberegningen, idet afgiftens størrelse fastsættes i forhold til varens værdi, ikke på grundlag af varens vægt, mængden af varen eller dens alkoholindhold. Den er heller ikke i overensstemmelse med reglerne om afgiftens forfald, da den først forfalder ved salget til forbrugeren, ikke ved overgangen til forbrug, således som dette begreb defineres i artikel 6, stk. 1, i direktivet om punktafgifter. Afgiften på drikkevarer er heller ikke i overensstemmelse med den almindelige opbygning af de regler for afgiftspålæggelse, der gælder for moms. Selv om afgiften ikke er uforenelig med artikel 33 i sjette direktiv, er den ikke i overensstemmelse med de regler, der gælder for moms, for så vidt angår reglerne om beregningen og om afgiftens forfald. Da afgiften udelukkende opkræves ved salget til forbrugeren, opkræves den nemlig ikke i hvert led af produktions- og distributionsprocessen, og desuden beregnes den uden fradrag af den indgående afgift.

'HWWUHGMHVS UJVPnO Med det tredje spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om fritagelsen for betaling af afgiften på drikkevarer ved direkte salg af vin til den endelige forbruger er statsstøtte, som er uforenelig med fællesskabsretten. Det bemærkes, at det forelagte spørgsmål ikke er relevant for afgørelsen af hovedsagerne, som vedrører EKW's og Wein & Co.'s forpligtelse til at betale afgiften på drikkevarer for levering mod vederlag af drikkevarer og konsumis, og ikke spørgsmålet om, hvorvidt fritagelsen for betaling af en sådan afgift for salg af vin direkte på produktionsstedet er en statsstøtte, som er uforenelig med traktaten. Det er derfor ufornødent at besvare det tredje præjudicielle spørgsmål. %HJU QVQLQJDIGRPPHQVWLGVP VVLJHYLUNQLQJHU Den østrigske regering har i sit indlæg henvist til, at Domstolen hvis den finder, at en afgift som afgiften på drikkevarer er uforenelig med de relevante bestemmelser i fællesskabsretten kan begrænse dommens tidsmæssige virkninger. Til støtte for denne anmodning har den østrigske regering for det første henledt Domstolens opmærksomhed på de katastrofale økonomiske konsekvenser, det ville have, hvis der afsiges en dom, der medfører en forpligtelse til at tilbagebetale den afgift, som indtil nu er opkrævet uretmæssigt. De østrigske kommuner ville nemlig være nødsaget til at opfylde utallige anmodninger om tilbagebetaling, som de ikke ville kunne bestride. En sådan tilbagebetaling ville i øvrigt blive vanskeliggjort af det store antal transaktioner, som er blevet foretaget, og som løber op i millioner. Desuden vil de leverandører, der er pålagt afgiften på drikkevarer, som led i deres virksomhed have overvæltet afgiften på forbrugerne. Da forbrugerne normalt ikke beholder beviset for betalingen, når de har indtaget en drikkevare eller en is, kan afgiften ikke tilbagebetales. Endelig har den østrigske regering uden at det er blevet imødegået anført, at Kommissionens repræsentanter ved forhandlingerne om Republikken Østrigs tiltrædelse af Den Europæiske Union forsikrede, at afgiften på drikkevarer var forenelig med fællesskabsretten. Det bemærkes for det første, at artikel 3, stk. 2, i direktivet om punktafgifter ikke hidtil har været genstand for en fortolkende dom i en præjudiciel sag, og at Kommissionens handlemåde med rimelighed kan have ført den østrigske regering til at antage, at reglerne vedrørende afgiften på alkoholholdige drikkevarer var i overensstemmelse med fællesskabsretten. Under disse omstændigheder er tvingende retssikkerhedshensyn til hinder for anfægtelse af retsforhold, der har udtømt deres virkninger i fortiden, idet en sådan anfægtelse med tilbagevirkende kraft ville skabe kaos i de østrigske kommuners økonomiske forvaltning, og det er ikke nødvendigt at henvise til det samlede beløb, der er tale om, manglende beviser for betalingen eller det meget store antal små transaktioner, der vedrører småbeløb.

Det må derfor fastslås, at bestemmelserne i artikel 3, stk. 2, i direktivet om punktafgifter ikke kan påberåbes til støtte for krav vedrørende en afgift som afgiften på alkoholholdige drikkevarer, som er betalt eller forfalden til betaling inden datoen for denne doms afsigelse, medmindre den, der fremsætter kravet, inden denne dato har anlagt sag eller på tilsvarende måde administrativt har fremsat krav. Det hedder i domskonklusionen: ª $UWLNHO L 5nGHWV VMHWWH GLUHNWLY ( ) DI PDM RP KDUPRQLVHULQJ DI PHGOHPVVWDWHUQHV ORYJLYQLQJ RP RPV WQLQJVDIJLIWHU Â 'HW I OOHV PHUY UGLDIJLIWVV\VWHP HQVDUWHW EHUHJQLQJVJUXQGODJ VRP DIIDWWHW YHG 5nGHWV GLUHNWLY ( )DIGHFHPEHURPWLOI MHOVHWLOGHWI OOHVPHUY UGLDIJLIWVV\VWHPRJ RP QGULQJ PHG KHQEOLN Sn DIVNDIIHOVH DI GH ILVNDOH JU QVHU DI GLUHNWLY HU LNNH WLO KLQGHU IRU DW RSUHWKROGH HQ DIJLIW VRP GHQ L KRYHGVDJHQ RPWYLVWHGH DIJLIW Sn GULNNHYDUHU VRP SnO JJHV OHYHULQJ PRG YHGHUODJ DI NRQVXPLV IRUDUEHMGHW PHG HOOHU WLOVDW IUXJWHU RJ DI GULNNHYDUHU L EHJJH WLOI OGH LQNOXVLYH PHGI OJHQGH HPEDOODJH RJ WLOEHK U $UWLNHO VWN L 5nGHWV GLUHNWLY ( ) DI IHEUXDU RP GHQ JHQHUHOOH RUGQLQJ IRU SXQNWDIJLIWVSOLJWLJH YDUHU RP RSO JQLQJ RJ RPV WQLQJ KHUDI VDPW RP NRQWUROKHUPHGHULNNHWLOKLQGHUIRUDWRSUHWKROGHHQDIJLIWSnDONRKROIULGULNNHYDUHU RJNRQVXPLVVRPGHQLKRYHGVDJHQRPWYLVWHGHDIJLIW$UWLNHOVWNLGLUHNWLYHWHUWLO KLQGHUIRUDWRSUHWKROGHHQDIJLIWSnDONRKROKROGLJHGULNNHYDUHUVRPGHQLKRYHGVDJHQ RPWYLVWHGHDIJLIW %HVWHPPHOVHUQHLDUWLNHOVWNLGLUHNWLYNDQLNNHSnEHUnEHVWLOVW WWHIRUNUDY YHGU UHQGH HQ DIJLIW VRP DIJLIWHQ Sn DONRKROKROGLJH GULNNHYDUHU VRP HU EHWDOW HOOHU IRUIDOGHQ WLO EHWDOLQJ LQGHQ GDWRHQ IRU GHQQH GRPV DIVLJHOVH PHGPLQGUH GHQ GHU IUHPV WWHU NUDYHW LQGHQ GHQQH GDWR KDU DQODJW VDJ HOOHU Sn WLOVYDUHQGH PnGH DGPLQLVWUDWLYWKDUIUHPVDWNUDY *HQHUDODGYRNDW$6DJJLRIUHPVDWWHIRUVODJWLODIJ UHOVHLUHWVP GHW)HPWH$IGHOLQJGHQ MXOL Dansk tekst foreligger endnu ikke.

.RPPLVVLRQHQIRU'H(XURS LVNH) OOHVVNDEHU.RQJHULJHW%HOJLHQ Fri bevægelighed for personer 9. marts 2000 ª7UDNWDWEUXG Â DUEHMGVNUDIWHQV IULH EHY JHOLJKHG Â HWDEOHULQJVIULKHG Â IUL XGYHNVOLQJ DI WMHQHVWH\GHOVHUÂRYHUYnJQLQJVRJYDJWYLUNVRPKHGÂNUDYRPIRUXGJnHQGHWLOODGHOVHÂNUDYRPDW MXULGLVNHSHUVRQHUVNDOKDYHGULIWVVWHGLGHWSnJ OGHQGHODQGÂNUDYRPDWOHGHOVHQRJGHDQVDWWH VNDOKDYHERS OLGHWSnJ OGHQGHODQGÂNUDYRPHWLGHQWLWHWVNRUWXGVWHGWLKHQKROGWLOQDWLRQDO ORYJLYQLQJ (Femte Afdeling) Ved stævning, indleveret til Domstolens Justitskontor den 29. september 1998, har Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber anlagt sag med påstand om, at det fastslås, at Kongeriget Belgien ikke har overholdt sine forpligtelser i henhold til EF-traktatens artikel 48, 52 og 59 (efter ændring nu artikel 39 EF, 43 EF og 49 EF), idet det ved lov af 10. april 1990 om overvågningsvirksomhed, vagtselskaber og intern overvågningstjeneste har vedtaget bestemmelser, a) hvorefter der for at drive den i loven omhandlede virksomhed stilles krav om en forudgående tilladelse, for hvilken der er fastsat en række betingelser, nemlig: overvågningsvirksomheden skal have et driftssted i Belgien; de personer, som faktisk leder en overvågningsvirksomhed eller en intern overvågningstjeneste, eller som arbejder i eller for en sådan virksomhed eller er knyttet til den, med undtagelse af personale, der er beskæftiget med administrative eller logistiske opgaver skal have bopæl eller sædvanligt opholdssted i Belgien; hvorefter en virksomhed, som er etableret i en anden medlemsstat, skal have tilladelse, uden at der tages hensyn til beviser og garantier, som virksomheden allerede har fremlagt for at kunne udøve sin virksomhed i den medlemsstat, hvor den er etableret; b) og hvorefter der for enhver, som ønsker at udøve overvågningsvirksomhed eller udføre intern overvågningstjeneste i Belgien, stilles krav om, at der er udstedt et identitetskort i henhold til denne lov.

Det bemærkes, at med hensyn til lovens bestemmelser i den affattelse, der var gældende ved udløbet af fristen i den begrundede udtalelse, og som er nærværende sags genstand, har den belgiske regering ikke bestridt, at de udgør restriktioner, som hindrer arbejdskraftens frie bevægelighed, etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser. Den har derimod gjort gældende, at disse foranstaltninger er begrundede. Indledningsvis må det fastslås, at undtagelsen i traktatens artikel 55, stk. 1, efter omstændighederne sammenholdt med traktatens artikel 66, ikke finder anvendelse i den foreliggende sag. Efter Domstolens faste praksis skal undtagelsen i artikel 55 nemlig begrænses til sådan virksomhed, som i sig selv er direkte og særligt forbundet med udøvelse af offentlig myndighed. Den virksomhed, der udøves af overvågningsvirksomheder eller vagtselskaber, og intern overvågningstjeneste er normalt ikke direkte og særligt forbundet med udøvelse af offentlig myndighed, og den belgiske regering er ikke fremkommet med oplysninger, der kan godtgøre, at det forholder sig anderledes..udyhwrphwguliwvvwhgl%hojlhq Det må fastslås, at kravet om, at en overvågningsvirksomhed skal have sit driftssted i Belgien, er i direkte modstrid med den frie udveksling af tjenesteydelser, for så vidt som det gør det umuligt for virksomheder, der er etableret i andre medlemsstater, at udføre tjenesteydelser i Belgien. Da det er åbenbart, at den belgiske regerings argument om, at enhver overvågningsvirksomhed kan udgøre en virkelig og tilstrækkeligt alvorlig trussel mod den offentlige orden og den offentlige sikkerhed, er ugrundet og under alle omstændigheder ikke godtgjort, kan det ikke begrunde den begrænsning af den frie udveksling af tjenesteydelser, som følger af kravet om, at selskaber, der driver en sådan virksomhed, skal have deres driftssted i Belgien. %RS OVNUDYHW Kravet om bopæl, der gælder såvel for ledelsen af som for personale i overvågningsvirksomheder og interne overvågningstjenester, med undtagelse af administrativt og logistisk personale, udgør en hindring såvel for etableringsfriheden som for arbejdskraftens frie bevægelighed. Dette krav kan ikke være begrundet i nødvendigheden af at undersøge det pågældende personales fortid og livsførelse. Behovet for at skaffe oplysninger om ledelsens og personalets livsførelse kan nemlig opfyldes ved hjælp af midler, der i mindre grad udgør en hindring for den frie bevægelighed, eventuelt gennem et samarbejde mellem myndighederne i medlemsstaterne. Desuden kan der føres kontrol med og iværksættes sanktioner over for enhver virksomhed, der er etableret i en medlemsstat, uanset hvor ledelsen har bopæl.

.UDYHWRPIRUXGJnHQGHWLOODGHOVHHOOHUJRGNHQGHOVH Ifølge fast praksis er en national ordning, hvorefter en virksomhed med hjemsted i en anden medlemsstat kun må præstere bestemte former for tjenesteydelser i det pågældende land, hvis den har opnået en tilladelse hertil fra en administrativ myndighed, en restriktion for den frie udveksling af tjenesteydelser som omhandlet i traktatens artikel 59. Med hensyn til den særlige karakter af den virksomhed, der udøves af overvågningsvirksomheder og vagtselskaber, og den manglende lovgivning på fællesskabsplan og i de fleste medlemsstater, som den belgiske regering har påberåbt sig som begrundelse for dette krav, må det fastslås, at loven under alle omstændigheder går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå det mål, der søges opnået, som er at sikre en streng kontrol med denne form for virksomhed. Ved at stille krav om, at alle virksomheder skal opfylde de samme betingelser for at opnå en forudgående tilladelse eller godkendelse, udelukker den belgiske lovgivning, at der tages hensyn til forpligtelser, der allerede er pålagt tjenesteyderen i den medlemsstat, hvor han er etableret..udyhwrphwlghqwlwhwvnruw Kravet om, at ethvert medlem af det personale, der er beskæftiget i en overvågningsvirksomhed eller med intern overvågningstjeneste, skal være i besiddelse af et identitetskort, som er udstedt af det belgiske indenrigsministerium, må også anses for en restriktion, der hindrer den frie udveksling af tjenesteydelser. De formaliteter, der er forbundet med at erhverve et identitetskort, kan nemlig gøre det mere besværligt at udføre tjenesteydelser på den anden side af landegrænserne. Endvidere skal en tjenesteyder, som begiver sig til en anden medlemsstat, være i besiddelse af et identitetskort eller et pas. Heraf følger, at kravet om et yderligere identitetskort udstedt af det belgiske indenrigsministerium ikke står i rimeligt forhold til nødvendigheden af at sikre identificeringen af de pågældende personer. Det hedder i domskonklusionen: ª.RQJHULJHW %HOJLHQ KDU LNNH RYHUKROGW VLQH IRUSOLJWHOVHU L KHQKROG WLO ()WUDNWDWHQV DUWLNHORJHIWHU QGULQJQXDUWLNHO()()RJ()LGHWGHWYHGORY DI DSULO RP RYHUYnJQLQJVYLUNVRPKHG YDJWVHOVNDEHU RJ LQWHUQ RYHUYnJQLQJVWMHQHVWHKDUYHGWDJHWEHVWHPPHOVHU D Â Â KYRUHIWHUGHUIRUDWGULYHGHQLORYHQRPKDQGOHGHYLUNVRPKHGVWLOOHVNUDYRPHQ IRUXGJnHQGHWLOODGHOVHIRUKYLONHQGHUHUIDVWVDWHQU NNHEHWLQJHOVHUQHPOLJ RYHUYnJQLQJVYLUNVRPKHGHQVNDOKDYHHWGULIWVVWHGL%HOJLHQ GHSHUVRQHUVRP IDNWLVNOHGHUHQRYHUYnJQLQJVYLUNVRPKHGHOOHUHQLQWHUQRYHUYnJQLQJVWMHQHVWH

HOOHUVRP Â DUEHMGHULHOOHUIRUHQVnGDQYLUNVRPKHGHOOHUHUNQ\WWHWWLOGHQPHGXQGWDJHOVH DISHUVRQDOHGHUHUEHVN IWLJHWPHGDGPLQLVWUDWLYHHOOHUORJLVWLVNHRSJDYHU VNDOKDYHERS OHOOHUV GYDQOLJWRSKROGVVWHGL%HOJLHQ E KYRUHIWHU HQ YLUNVRPKHG VRP HU HWDEOHUHW L HQ DQGHQ PHGOHPVVWDW VNDO KDYH WLOODGHOVHXGHQDWGHUWDJHVKHQV\QWLOEHYLVHURJJDUDQWLHUVRPYLUNVRPKHGHQ DOOHUHGH KDU IUHPODJW IRU DW NXQQH XG YH VLQ YLUNVRPKHG L GHQ PHGOHPVVWDW KYRUGHQHUHWDEOHUHW RJKYRUHIWHUGHUIRUHQKYHUVRP QVNHUDWXG YHRYHUYnJQLQJVYLUNVRPKHGHOOHU XGI UHLQWHUQRYHUYnJQLQJVWMHQHVWHL%HOJLHQVWLOOHVNUDYRPDWGHUHUXGVWHGWHW LGHQWLWHWVNRUWLKHQKROGWLOGHQQHORY.RQJHULJHW%HOJLHQEHWDOHUVDJHQVRPNRVWQLQJHU *HQHUDODGYRNDW )* -DFREV IUHPVDWWH IRUVODJ WLO DIJ UHOVH L UHWVP GHW )HPWH $IGHOLQJ GHQVHSWHPEHU Dansk tekst foreligger endnu ikke. 5HWWHQ 6DJ7 0LJXHO9LFHQWH1XxH].RPPLVVLRQHQIRU'H(XURS LVNH) OOHVVNDEHU Tjenestemandsvedtægten 9. marts 2000 ª7MHQHVWHP QG Â IRUIUHPPHOVH Â VDPPHQOLJQLQJ DI IRUWMHQHVWHU Â OLVWH RYHU PHVW IRUIUHPPHOVHVY UGLJH WMHQHVWHP QG Â OLVWH RYHU IRUIUHPPHGH WMHQHVWHP QG Â XGWDOHOVH Â PDQJOHQGHEHJUXQGHOVH (Tredje Afdeling)

6DJ7 $ODLQ/LEpURV.RPPLVVLRQHQIRU'H(XURS LVNH) OOHVVNDEHU Tjenestemandsvedtægten 9. marts 2000 ª0LGOHUWLGLJWDQVDWÂLQGSODFHULQJLO QNODVVHÂIDJOLJHUIDULQJ (Enedommer) )256/$*7,/$)* 5(/6( 7KH4XHHQ6HFUHWDU\RI6WDWHIRUWKH(QYLURQPHQW7UDQVSRUWDQGWKH5HJLRQVH[SDUWH )LUVW&RUSRUDWH6KLSSLQJ/WG 3U MXGLFLHOÂ+LJK&RXUWRI-XVWLFH4XHHQV%HQFK'LYLVLRQÂIRUWRONQLQJDIDUWLNHOVWNRJ DUWLNHO VWN L 5nGHWV GLUHNWLY ( ) DI PDM RP EHYDULQJ DI QDWXUW\SHU VDPW YLOGH G\U RJ SODQWHU Â DIJU QVQLQJ DI GH V UOLJH EHYDULQJVRPUnGHU Â PHGOHPVVWDWHUQHV VN QVEHI MHOVHUÂ NRQRPLVNHVRFLDOHRJNXOWXUHOOHEHKRYÂ6HYHUQ(VWXDU\ *HQHUDODGYRNDW3/pJHUIUHPVDWWHIRUVODJWLODIJ UHOVHLUHWVP GHW'RPVWROHQVSOHQXP GHQPDUWV Dansk tekst foreligger endnu ikke. 0LQLVWqUHSXEOLFDQNODJHP\QGLJKHGHQ-HDQ3LHUUH*XLPRQW 3U MXGLFLHOÂ7ULEXQDOGHSROLFHGH%HOOH\ÂIRUWRONQLQJDI()WUDNWDWHQVDUWLNHODRJIIQX DUWLNHO RJ II () PHG KHQV\Q WLO HQ QDWLRQDO UHJXOHULQJ VRP IRUE\GHU IUHPVWLOOLQJ RJ PDUNHGVI ULQJDIRVWXGHQVNRUSHXQGHUEHWHJQHOVHQª(PPHQWDOHU *HQHUDODGYRNDW$6DJJLRIUHPVDWWHIRUVODJWLODIJ UHOVHLUHWVP GHW'RPVWROHQVSOHQXP GHQPDUWV Dansk tekst foreligger endnu ikke.

.RPPLVVLRQHQIRU'H(XURS LVNH) OOHVVNDEHU'HQ3RUWXJLVLVNH5HSXEOLN 7UDNWDWEUXGVV JVPnOÂXQGODGHOVHDILQGHQIRUGHQIDVWVDWWHIULVWDWJHQQHPI UH5nGHWVGLUHNWLY ( )DIPDMRPIRUXUHQLQJGHUHUIRUnUVDJHWDIXGOHGQLQJDIYLVVHIDUOLJHVWRIIHU L) OOHVVNDEHWV YDQGPLOM LV U PDQJOHQGH YHGWDJHOVH DI GH L GLUHNWLYHWV DUWLNHO RPKDQGOHGH SURJUDPPHUIRUVWRIIHUQHSnOLVWH,, *HQHUDODGYRNDW$6DJJLRIUHPVDWWHIRUVODJWLODIJ UHOVHLUHWVP GHW$QGHQ$IGHOLQJGHQ PDUWV Dansk tekst foreligger endnu ikke. 6HOVNDEHW *URXS -RVL 5HLQVXUDQFH &RPSDQ\ 6$ &RPSDJQLH GDVVXUDQFHV 8QLYHUVDO *HQHUDO,QVXUDQFH&RPSDQ\8*,& 3U MXGLFLHOÂ&RXUG$SSHOGH9HUVDLOOHVÂIRUWRONQLQJDI%UX[HOOHVNRQYHQWLRQHQVDUWLNHORJ ÂSHUVRQHOWDQYHQGHOVHVRPUnGHÂVDJV JHUGHUKYHUNHQKDUHQPHGOHPVVWDWVQDWLRQDOLWHWHOOHU VLW KMHPVWHG L HQ PHGOHPVVWDW &DQDGD Â IRUWRONQLQJ DI %UX[HOOHVNRQYHQWLRQHQV DUWLNHO II Â IRUVLNULQJVVDJHUÂVS UJVPnOHWRPKYRUYLGWJHQIRUVLNULQJHURPIDWWHW *HQHUDODGYRNDW1)HQQHOO\IUHPVDWWHIRUVODJWLODIJ UHOVHLUHWVP GHW6MHWWH$IGHOLQJGHQ PDUWV Dansk tekst foreligger endnu ikke. 1<(6$*(5 'RPVWROHQ 7\VNODQG.RPPLVVLRQHQ Annullation af Kommissionens beslutning K(1999) 3490 endelig udg. af 26. oktober 1999 om afslag på en anmodning vedrørende nationale bestemmelser, som Forbundsrepublikken Tyskland påtænker at indføre, og som er mere restriktive end fastsat i Kommissionens direktiv 97/69/EF af 5. december 1997 om 23. tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 67/548/EØF om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer»nyt videnskabeligt belæg«og»et problem, der er specifikt for den pågældende medlemsstat«(artikel 95, stk. 5, EF)

6WDJHFRDFK)LQODQG+HOVLQJLQNDXSXQNLRJ+./%XVVLOLLNHQQH Præjudiciel Korkein hallinto oikeus fortolkning af artikel 2, stk. 1, 2 og 4, og artikel 34, stk. 1, i Rådets direktiv 93/38/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation og af artikel 36, stk. 1, i Rådets direktiv 92/50/EØF af 18. juni 1992 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler de respektive anvendelsesområder for direktiverne: ordregivende kommune, der organiserer bustransport og hvis økonomisk selvstændige myndighed deltager som bydende hensyntagen til miljøbeskyttelseskriterier ved fastlæggelsen af det økonomisk mest fordelagtige bud spørgsmålet om, hvorvidt dette er lovligt, når den bydende kommunale myndighed lettere kan opfylde disse kriterier )UDQNULJ.RPPLVVLRQHQ Annullation af Kommissionens beslutning om at afslå at ændre eller ophæve Kommissionens beslutning 99/514/EF af 23. juli 1999 om fastsættelse af den dato, på hvilken forsendelse af kvægprodukter fra Det Forenede Kongerige under den datobaserede eksportordning kan indledes i henhold til artikel 6, stk. 5, i Rådets beslutning 98/256/EF beslutning, der fremgår af en erklæring fra et kommissionsmedlem og senere af en åbningsskrivelse til medlemsstaten forsigtighedsprincippet i spørgsmål om offentlig sundhed risikovurdering mangelfuld begrundelse )RUHQHGHVDJHU&&Â& +DQV 5HLVFK PIO % UJHUPHLVWHU GHU /DQGHVKDXSWVWDGW 6DO]EXUJ *UXQGYHUNHKUVEHDXIWUDJWHUGHV/DQGHV6DO]EXUJ Præjudiciel Unabhängiger Verwaltungssenat Salzburg fortolkning af EF-traktatens artikel 73 B ff. (nu artikel 56 EF ff.) national lovgivning, i henhold til hvilken der ved erhvervelse af fast ejendom kræves en erklæring (om at ejendommen ikke skal anvendes som sommerhus) og den kompetente myndigheds bekræftelse af denne erklæring skjult tilladelse (indeholdende en forskelsbehandling)

:DOWHU6FKPLG)LQDQ]DPWI UGHQXQG%H]LUNLQ:LHQ Præjudiciel Berufungssenat V, Finanzlandesdirektion für Wien, Niederösterreich und Burgenland fortolkning af EF-traktatens artikel 73 B og 73 D (nu artikel 56 og 58 EF) national lovgivning om indkomsskat anvendelse af en sats på 25% af indenlandsk udbytte og en sats på indtil 50% af udenlandsk udbytte 0HU].UHOO*PE+ &R'HXWVFKHV3DWHQWDPW Præjudiciel Bundespatentgericht fortolkning af artikel 3, stk 1., litra d), i Rådets første direktiv 89/104/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker varemærker, som udelukkende består af tegn eller angivelser, som i daglig sprogbrug eller i redelig og almindelig markedsføringsskik udgør en sædvanlig betegnelse for varen eller tjenesteydelsen evt. krav om direkte forbindelse mellem de nævnte tegn eller angivelser og de pågældende varer 5LFKDUG*DLOODUG$OD\D&KHNLOL Præjudiciel Cour d'appel de Bruxelles fortolkning af artikel 16, nr. 1, litra a), i Bruxelleskonventionen begrebet»sager om rettigheder over fast ejendom«sag om ophævelse af købet af en fast ejendom og betaling af erstatning som følge af ophævelsen )RUHQHGHVDJHU&Â& $QWRQ/DVVDFKHU$QWRQ6FKlIHUPIO*UXQGYHUNHKUVEHDXIWUDJWHUGHV/DQGHV6DO]EXUJ *UXQGYHUNHKUVODQGHVNRPPLVVLRQGHV/DQGHV6DO]EXUJ Se sag C-515/99

)RUHQHGHVDJHU&RJ& &DSH6QF,GHDOVHUYLFH6UO,GHDOVHUYLFH015(6DV20$,6UO Præjudiciel Giudice di Pace di Viadana fortolkning af Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler begrebet forbruger virksomhed der gennem en aftale med en anden virksomhed under anvendelse af en af sidstnævnte udfærdiget formular køber en vare eller en ydelse, der alene er tiltænkt virksomhedens ansatte.rpplvvlrqhq)udqnulj Traktatbrudssøgsmål artikel 28 og 10 EF nægtelse af at træffe de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme Rådets beslutning 98/256/EF af 16. marts 1998 om hasteforanstaltninger til beskyttelse mod bovin spongiform encephalopati, om ophævelse af Kommissionens beslutning 96/239/EF og om ændring af Kommissionens beslutning 94/474/EF og Kommissionens beslutning 1999/514/EF af 23. juli 1999 om fastsættelse af den dato, på hvilken forsendelse af kvægprodukter fra Det Forenede Kongerige under den datobaserede eksportordning kan indledes i henhold til artikel 6, stk. 5, i Rådets beslutning 98/256/EF 0LFKDHO+ OWHUKRII8OULFK)UHLHVOHEHQ Præjudiciel Oberlandesgericht Düsseldorf fortolkning af artikel 5, stk. 1, andet punktum, litra a) og b), i Rådets første direktiv 89/104/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker brug af mærket, som kan forbydes af indehaveren brug til angivelse af varens særlige kvaliteter (og ikke af dens oprindelse fra en bestemt virksomhed) 'DQPDUN.RPPLVVLRQHQ Annullation af beslutning K(1999) 3416, hvorved Kommissionen afslog at godkende nationale bestemmelser, der fraviger Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/2/EF af 20. februar 1995 om andre tilsætningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sødestoffer EF-traktatens artikel 100 A, stk. 4 (efter ændring nu artikel 95 EF) betingelser for opretholdelse af nationale bestemmelser, der fraviger en harmoniseringsforanstaltning begrundet i hensynet til beskyttelse af folkesundheden

.RPPLVVLRQHQ)UDQNULJ Traktatbrudssøgsmål EF-traktatens artikel 52 og 58 (efter ændring nu artikel 43 og 48 EF) betingelser for indregistrering af handelsskibe under fransk flag nationalitetskrav til selskabsdeltagere og bestyrelsesmedlemmer 0(''(/(/6( '20672/(162*5(77(16%,'5$* 7,/5(*(5,1*6.21)(5(1&(1 Domstolen og Retten ønsker at henlede medlemsstaternes og institutionernes opmærksomhed på vigtigheden af, at regeringskonferencen beslutter visse ændringer af traktaterne, for at Den Europæiske Unions domstolsordning fortsat kan udføre sin opgave under tilfredsstillende vilkår. Afgørende for, om domstolsordningen kan fungere, er ikke alene antallet af Domstolens og Rettens medlemmer, men også disse retsinstansers muligheder for at tilpasse sig udviklingen i deres arbejde. Nærværende dokument, hvori det bevidst undlades at behandle spørgsmålet om retsinstansernes sammensætning, koncentrerer sig om de kompetence- og procedureregler, der er indeholdt i traktaterne, og som efter institutionens opfattelse bør ændres. For så vidt angår den aktuelle situation henviser Domstolen og Retten til gennemgangen heraf i deres oplæg fra maj 1999 om Den Europæiske Unions domstolsordnings fremtid, idet det bemærkes, at de heri konstaterede tendenser er blevet bekræftet siden da. Hensigten med nærværende bidrag er alene at fremsætte forslag til ændringer af EFtraktaten, som efter institutionens opfattelse bør gives første prioritet. Domstolen og Retten underkender ikke vigtigheden af andre forslag, der bl.a. er fremsat i Refleksionsgruppens rapport vedrørende De Europæiske Fællesskabers domstolsordnings fremtid, som er overgivet til Kommissionen i januar 2000. De opfatter ikke de forslag, der er indeholdt i nærværende bidrag, som en afslutning på overvejelserne omkring fremtiden for Fællesskabets retsinstanser idet disse overvejelser skal fortsættes men som minimumsforanstaltninger med henblik på at give institutionen den smidighed, der er nødvendig, for at den straks kan tilpasse sig udviklingen i retning af stadig mere omfattende og forskelligartede opgaver.

, )25./$5(1'( %(0 5.1,1*(5 7,/ '( $) '20672/(1 2* 5(77(1 )25(6/c('( 1'5,1*(5$)()75$.7$7(1 I kapitel III i deres oplæg vedrørende Den Europæiske Unions domstolsordnings fremtid, som blev overgivet til Rådet den 10. maj 1999, nævner Domstolen og Retten bestemte tiltag, der ikke sætter spørgsmålstegn ved den hidtidige struktur for Fællesskabets domstolsordning, og som således vil kunne besluttes uden yderligere ophold, men som forudsætter en ændring af bestemmelser i traktaterne. Disse forslag går ud på at give Domstolen og Retten kompetence til selv at ændre deres procesreglement, at indføre en filtrering af appelsager til prøvelse af Rettens domme og at ændre fremgangsmåden for behandlingen af EF-personalesager. I det følgende er disse tre forslag blevet omsat til forslag til ændringer af EF-traktaten. Der fremsættes endvidere to forslag, som er blevet udviklet i den af Kommissionen nedsatte Refleksionsgruppes rapport og godkendt af Domstolen og Retten. Det første af disse forslag går ud på at give mulighed for, at Rådet, når tiden er inde hertil, med enstemmighed efter den i artikel 225, stk. 2, beskrevne fremgangsmåde kan give Retten kompetence til at besvare præjudicielle spørgsmål i bestemte kategorier af sager. Det andet forslag går ud på at indføre hjemmel til, at der eksempelvis på området for industriel og kommerciel ejendomsret og i EF-personalesager gives nogle klageinstanser kompetence til at træffe retslige afgørelser i tvister, inden disse kan indbringes for Retten og siden for Domstolen. 1. 3URFHGXUHQIRU QGULQJDISURFHVUHJOHPHQWHUQH Kravet om, at Rådet enstemmigt skal godkende enhver ændring af Domstolens og Rettens procesreglement, kan i en udvidet Union komme til at udgøre en hindring for nødvendige tilpasninger af retsinstanserne til deres nye opgaver, og kravet forekommer unødvendigt, da de fleste af de procedureregler, der er særligt vigtige, institutionelt eller politisk, findes i statutten. Det kan i øvrigt bemærkes, at andre retsinstanser såsom Den Internationale Domstol og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol selv vedtager deres procesreglement. Domstolen og Retten foreslår derfor principalt, at bestemmelsen»reglementet kræver Rådets enstemmige godkendelse«i artikel 245, stk. 3, andet punktum, og artikel 225, stk. 4, andet punktum, udgår. Subsidiært foreslås det, at den udgåede bestemmelse i de to artikler affattes således:»reglementet kræver Rådets godkendelse«eller»reglementet kræver Rådets godkendelse med kvalificeret flertal«. Om fornødent kan man i samme forbindelse i statuttens afsnit III indsætte de procedureregler, der hidtil ikke er medtaget i dette afsnit, og som efter institutionernes eller medlemsstaternes opfattelse fortsat kun bør kunne ændres af Rådet med enstemmighed.

2. )LOWUHULQJDIDSSHOVDJHU Formålet med Domstolens og Rettens forslag er at give Domstolen mulighed for i visse tilfælde at begrænse adgangen til at appellere Rettens afgørelser til Domstolen. Dette vil navnlig kunne ske, såfremt sagen således som det er tilfældet i sager om EF-varemærker eller i personalesager, hvis det i punkt 4 indeholdte forslag måtte blive fulgt allerede er blevet behandlet af en klageinstans, der har truffet en retslig afgørelse, og dernæst af Retten. Ændringen består i, at ordene»idet der dog skal være mulighed for appel til Domstolen, begrænset til retsspørgsmål og på betingelser, der fastsættes i statutten«, i artikel 225, stk. 1, første punktum, udgår, idet der i slutningen af stk. 1 indsættes en ny sætning, hvorved det præciseres, at de afgørelser, der træffes af Retten i Første Instans, kan appelleres med de begrænsninger og på de betingelser, der fastsættes i statutten. Med denne formulering vil det fortsat blive fastslået, at der som udgangspunkt er adgang til appel, idet der indføres mulighed for, at Rådet på begæring af Domstolen og efter høring af Parlamentet og Kommissionen med enstemmighed gennem en ændring af statuttens afsnit IV kan fastsætte bestemte arter af sager, for hvilke der kan indføres en filtrering af appelsager. 3. 0XOLJKHGIRUDWWLOGHOH5HWWHQNRPSHWHQFHLSU MXGLFLHOOHVDJHU Den foreslåede ændring vil gøre det muligt, at der, når der måtte blive behov herfor, gennem en ændring af statutten kan gives Retten kompetence til at besvare præjudicielle spørgsmål, som forelægges af de nationale domstole i visse særlige, nærmere afgrænsede sager, hvor Fællesskabets interesser ikke gør det påkrævet, at Domstolen forbliver enekompetent. Der vil ikke kunne gives adgang til at appellere de afgørelser, Retten træffer i henhold til denne kompetence, idet dette ville medføre en uacceptabel forlængelse af den præjudicielle procedure. Der vil derimod skulle gives Domstolen mulighed for under visse nærmere bestemte betingelser at foretage en prøvelse af Rettens præjudicielle afgørelse i de tilfælde, hvor dette måtte vise sig nødvendigt for at sikre enheden og sammenhængen i fællesskabsretten, hvilket pr. definition vil være undtagelsestilfælde. 4. QGULQJDIIUHPJDQJVPnGHQIRUEHKDQGOLQJHQDISHUVRQDOHVDJHU For at opnå en bedre udnyttelse af Rettens ressourcer og begrænse antallet af appelsager til Domstolen er det blevet foreslået, at tvister mellem Fællesskabet og dets ansatte skal indbringes for en klageinstans, som har kompetence til at træffe retslig afgørelse i sagen, inden denne kan indbringes for Retten. Klageinstansen skal som anbefalet af den af Kommissionen nedsatte arbejdsgruppe have domstolskarakter, således at der gives de berørte ansatte de fornødne proceduremæssige garantier. Dette vil gøre det muligt at begrænse adgangen til at appellere de domme, som Retten i realiteten afsiger i anden instans, til Domstolen.

Klageinstansens domstolskarakter skal ikke indebære, at den er afskåret fra at mægle mellem parterne. 5. 0XOLJKHGIRUDWRSUHWWHDQGUHNODJHLQVWDQVHUPHGGRPVWROVNDUDNWHU Det forhold, at der ikke er hjemmel hertil i traktaten, gør det i øjeblikket vanskeligt ved afledte retsakter at oprette instanser, der kan træffe retslige afgørelser. Sådanne instanser kan opfylde et behov, der allerede er opstået eller kan forventes at ville opstå, særlig på området for industriel og kommerciel ejendomsret, som påpeget i den af Kommissionen nedsatte Refleksionsgruppes rapport. Enhver tvivl om sådanne instansers status er problematisk, også i relation til adgangen til at appellere deres afgørelser. Det foreslås at indsætte den fornødne hjemmel i traktaten i form af et nyt stykke i artikel 236, hvis stk. 1 netop går ud på at give en klageinstans kompetence til at afgøre personalesager. II 1'5(7 25'/<' $) '( $) )256/$*(1( %(5 57( $57,./(5, () 75$.7$7(1 ARTIKEL 225 1. Der oprettes i tilknytning til Domstolen en ret, der som første instans skal træffe afgørelse i bestemte arter af sager, der fastlægges på betingelserne i stk. 3. De afgørelser, der træffes af Retten i Første Instans i sådanne sager, kan appelleres til Domstolen, dog kun for så vidt angår retsspørgsmål, med de begrænsninger og på de betingelser, der fastsættes i statutten efter fremgangsmåden i stk. 3. 2. Retten i Første Instans kan også tildeles kompetence til at træffe afgørelse vedrørende præjudicielle spørgsmål, som forelægges i medfør af artikel 234, på visse områder, der fastlægges på betingelserne i stk. 3. De præjudicielle afgørelser, der træffes af Retten i Første Instans, kan prøves af Domstolen med de begrænsninger og på de betingelser, der fastsættes i statutten efter fremgangsmåden i stk. 3, såfremt Domstolen finder det nødvendigt for at sikre enheden og sammenhængen i fællesskabsretten. 3. På begæring af Domstolen og efter høring af Europa-Parlamentet og Kommissionen fastsætter Rådet med enstemmighed de i stk. 1 omhandlede bestemte arter af sager, listen over de i stk. 2 omhandlede områder og sammensætningen af Retten i Første Instans og vedtager de yderligere tilpasninger og ændringer i Domstolens statut, der er nødvendige. Medmindre andet vedtages af Rådet, finder denne traktatbestemmelse vedrørende Domstolen og navnlig bestemmelserne i protokollen vedrørende Domstolens statut anvendelse på Retten i Første Instans. 4. Til medlemmer af Retten i Første Instans vælges personer, hvis uafhængighed og evne til at varetage retslige funktioner er uomtvistelig; de udnævnes af medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst for et tidsrum af seks år. En delvis fornyelse finder sted hvert tredje år. Afgående medlemmer kan genudnævnes.

5. Retten i Første Instans fastsætter med Domstolens tiltrædelse sit procesreglement. [Reglementet kræver Rådets godkendelse.] [Reglementet kræver Rådets godkendelse med kvalificeret flertal.] ARTIKEL 226 1. En klageinstans, hvis sammensætning og forretningsgang fastsættes af Rådet på betingelserne i artikel 283, har kompetence til at afgøre tvister mellem Fællesskabet og dets ansatte. Klageinstansens afgørelser kan appelleres til Domstolen på de betingelser, der er fastsat i tjenestemandsvedtægten, eller som fremgår af ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte. 2. På de i artikel 225, stk. 3, fastsatte betingelser kan der oprettes andre klageinstanser, der som første instans på visse særlige områder skal udøve retslige beføjelser i henhold til denne traktat eller retsakter udstedt i medfør heraf. Disse klageinstansers afgørelser kan appelleres til Domstolen på de betingelser, der er fastsat i statutten for Domstolen efter fremgangsmåden i artikel 225, stk. 3. ARTIKEL 245 Domstolens statut fastsættes i en særlig protokol. Rådet kan med enstemmighed på anmodning fra Domstolen og efter høring af Kommissionen og Europa-Parlamentet ændre bestemmelserne i afsnit III i statutten. Domstolen fastsætter sit procesreglement. [Reglementet kræver Rådets godkendelse.] [Reglementet kræver Rådets godkendelse med kvalificeret flertal.] 1\DQJLYHOVHDIWUDNWDWEHVWHPPHOVHU Vi erindrer om, at nr. 21/99 og 22/99 af denne publikation indeholder en meddelelse om den nye fremgangsmåde for angivelse af traktatbestemmelser i Domstolens og Rettens tekster. (1) 1: 'HQQH SXEOLNDWLRQ XGDUEHMGHV DI 'RPVWROHQV 3UHVVH RJ,QIRUPDWLRQVDIGHOLQJ / /X[HPERXUJ PHG KHQEOLN Sn HQ KXUWLJ RULHQWHULQJ RP DUEHMGHW YHG 'RPVWROHQRJ5HWWHQL) UVWH,QVWDQV'RPPHQHRJGHIUHPVDWWHIRUVODJWLODIJ UHOVH RIIHQWOLJJ UHV VHQHUH L ª6DPOLQJ DI $IJ UHOVHU VRP HU HQHVWH J\OGLJH XGJDYH *HQJLYHOVHNDQVNHPHGNLOGHDQJLYHOVH 2ULJLQDOVSURJIUDQVN 5HGDNWLRQHQDIVOXWWHWGHQ.DWDORJQU4'$&'$&