MUHniké Nyhedsbrev nr. 2 Juni 2015



Relaterede dokumenter
MUHniké Nyhedsbrev Maj 2014

RAPPORT FRA GRÅKRAGERNES SENESTE TUR

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den

Naturoplevelser i Fredericia Kommune 2017

RAPPORT FRA GRÅKRAGERNES SENESTE TUR

Stor Tornskade Observation søndag den 26. december 2004

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005.

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1.

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

MUHniké Nyhedsbrev nr. 1 Marts 2016

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG

Referat og drøftelser fra fælles besigtigelse d. 16. august 2018

MUHniké Nyhedsbrev nr. 3 August 2015

Naturplejenetværkets træf 2014 ved Vejle den maj

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014

MUHniké Nyhedsbrev nr. 3 September 2014

Kender du naturen i Halsnæs?

Sanglærke. Vibe. Stær

Efterår September, Oktober, November

Ynglefuglene på Sprogø i 2018

Ammershøj bladet Velkommen til maj 2019 Store Bededag

OPLEV NATUREN I BALLERUP

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015

Velkommen til Medicinhavernes nyhedsbrev

Ser en forkert ud? Se den i en browser istedet. 9. May 2016

Juli 2013/Nr.2 Korevlernes Nyhedsbrev

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015.

Naturen. omkring Korsør

Borgermøde 29. oktober Plejeplan for Storebjergfredningen

Rigkilde-LIFE: Besøg et Rigkær

Anlægsgartner Hegn Naturpleje

Vejens digte. Inger Jakobsen

Find Foråret 2008 Fra Guldager Naturskole i Esbjerg

Opsamling på atlaslejrene i Thy, Søhøjlandet og Vendsyssel i Af Timme Nyegaard og Michael Fink Jørgensen

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011

Ynglende fugle ved Storesø-Lyngen Statusopgørelse. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Bjørnesafari. Finland

Dag Dato Aktivitet Personale

Hold Øje uge 39. Aften- BØF fortsat. Hver torsdag er der Aften- BØF.

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Vil du gerne pleje natur?

Naturplejeforeninger for alle

Haiku digt - tidligere gæst. Vinden suser i trætoppene - Duften af jord - naturen i marts

Lars Heltborg Fugleobservationer Side 1

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Stensved SFO & Klub Juni & juli 2013

Sønderjylland April 2010

Aktiviteter med beboerne

Fugleværnsfondens arbejdsgrupper er uundværlige

KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene.

Nyhedsbrev nr. 51 august 2014

Vi holdt en lege pause, i en hule og der blev fisket i et vandhul. Diverse blade, grene og svampe blev samlet, til at tage med hjem.

Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Nyhedsbrev April. Sjov og fart. Dus Mellervang. Dus Mellervang Frøstrupvej Aalborg Øst

Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen

Holbæk ruten. Fine ture i Gislinge-området til fods eller på cykel. Gislinge Ruterne

NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3

Frørup Marts Påskeferie. Påskeferie. Påskeferie

Kontakt. Åbningstider. Klub Svanen. Dag Dato Aktivitet Personale. Tir 1. Maj Kreaværksted: Lav mors-dagskort + Barudvalgsmøde.

Nyhedsbrev. Nyhedsbrev for

DUSØR FOR ORANGUTANG

Ynglefuglene på Tipperne 2014

Program. Byfest for. Bjerregrav Den juni. Byfest i Ø. Bjerregrav 19., 20., 21. og 22. juni

Oversigt over Holstebro Kommunes naturvejlederture 2015

Bestyrelsens beretning

Værløse Naturplejeforening Koklapperne

Hugin og Munin Klubben Midtjylland

NYHEDSBREVET GAMMELBY GRUNDEJERFORENING

KLUB SVANEN STEDET FOR ET AKTIVT FRITIDS- OG VOKSENLIV. Dag Dato Aktivitet Personale. Tir 2. jul Ansigtsmaling + Klubrådsmøde Ki Ti Ta Lo

Lok. Nr. 26 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2014

Gislinge Ruterne. Om Gislinge Ruterne. Fine ture i Gislinge-området til fods eller på cykel.

Stauning Kommunal Plantage

Så skal der arbejdes...

Light Island! Skovtur!

Lokalrådet i Jungshoved Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den på Jungshoved Skole

Klub Svanen. Kontakt. Åbningstider

Herreklubben. Referat fra ORDINÆR GENERALFORSAMLING Lørdag den 27. oktober Dagsorden:

MUHniké Nyhedsbrev nr. 4 December 2014

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune

Råbjerg Mile: Handicapdag og rullende trapper

SFO NYT MAJ OG JUNI 2013

Kedsomhed. Årshjul. Fælles fødselsdag. Billeder. Nyt fra afdelingerne. Fakkeltur. Kalender

Pinsetræf 2016 på Bornholm maj

Karneval i Aalborg Øst

På jagt med øjne og ører i Lyngby Åmose

-Pa Randers Naturcenter

Bryllup tema :) Betina har sendt os disse skønne billeder:

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling

Transkript:

KO MUHniké Nyhedsbrev nr. 2 Juni 2015 I år er der dukket orkidéer op på to lokaliteter indenfor folden. Denne nyfundne maj-gøgeurt knejser smukt i den vestlige ende af fold 1, mens artsfællen fra sidste år, nær fangfolden, har fået egen eksklusiv indhegning. Få dage før ko-ankomst, var vejen til Mosen blokeret af vejarbejde. Så er vi i gang! Så blev det endelig sommer - i hvert fald på papiret - og dermed også sæson for folk & fæ i Kasted mose. I det følgende vil I kunne læse om nogle af de aktiviteter der allerede er afviklet, samt orientere jer om, hvad der sker i foreningen i den kommende tid. Rigtig KO fornøjelse! / Red. KOanKOmst Efter syv lange timer i kreaturvogn fra Sønderjylland, med flere stop undervejs fra Bredebro til Kasted, ankom sommerens firbenede naturplejere - 15 dejlige Galloway kvier og stude - godt sultne og tørstige, lørdag 25. april til de grønne græsenge i Kasted Mose. I ugen op til, var der stress på, da tilkørselsvejen til Mosen var forvandlet til et hul i jorden. Men ved lynhurtig og snarrådig indsats fra bestyrelsen og hang-arounds, blev problemerne ryddet af vejen og hullet fyldt op, så vejen igen var farbar.

Folk og fæ tager hinanden i øjesyn. 15 kreaturer netop ankommet Og op imod 50 medlemmer, påhæng og børn kunne derpå nyde synet af de lidt fortumlede kreaturer, der pludselig fik fast græs under fødderne igen i fangfolden. Alt imens, der blev nedsvælget hindbærbrus og øl og ytret glade, opmuntrende tilråb. Dyrene havde imidlertid nok mest brug for lidt ro og fred og æde og vand, for de travede forholdsvis hurtigt væk fra forsamlingen ved fangfolden, da først folden blev åbnet og de åbne vidder lå blotlagt foran dem! Afslutningsvis afholdt bestyrelsen et par "workshops" for nye medlemmer (opfriskning for de garvede), omhandlende dels betjening af strømtester, kokasse, logbog, gennemgang af tilsyn, påklædning, dyreadfærd, observationer, ny journalføringsbog, omgang med dyrene m.m., og dels introduktion til arbejdsdage og demonstration af, hvordan man slår med le. Forskellige emner blev drøftet og spørgsmål stillet, før begge workshops forholdsvis abrupt blev afsluttet, da vejret slog om i regn og medlemmerne spredtes for alle vinde/med vinden..! TAK for et flot fremmøde til alle jer medlemmer og en varm velkomst til vores 15 flittige naturplejere. /HL

Vi vil ha flere blomster i fold 2! Kr. Himmelfartsdag, den 14. maj, brugte Formandinden & Ko på en cykeltur til Kasted Mose i det dejlige vejr, med tungt læssede cykler. Vi skulle nemlig sætte engskærhegn op i fold 2, og medbragte hegnspæle og -trådrulle. Til akkompagnement af trillerne fra 3-4 ivrigt syngende nattergale fik vi lavet en stor frahegning omkring det mest blomsterrige sted i fold 2, så der nu er tale om engskærhegn i en udvidet udgave, så også engblommer og mange andre arter kan få fred fra kogumlerne, indtil efter Sct. Hans. Formålet er, at få flere blomsterplanter til at komme i blomst, til gavn for dem selv - så de kan nå at producere frø og sprede sig til nye voksesteder - og den del af insektfaunaen (dagsommerfugle, vilde bier, svirrefluer mm), som er afhængige af nektarproducerende blomster. Det tyder nemlig på, at mangel på føde (nektar) er en af de væsentligste årsager til den store tilbagegang af mange dagsommerfuglearter og andre insekter i Danmark. meget artsrig engflora bl.a. med mange engblommer. På en konference "Smag på Landskabet", som en del af bestyrelsen deltog i tidligere på året, var det også konklusionen, at det kunne blive nødvendigt med frahegning, hvis der var et relativt lille tørbundsareal sammen med et stort vådbundsareal (som tilfældet er i Kasted), da dyrene altid vil græsse det tørre område uforholdsmæssigt hårdt, og forhindre et rigt blomsterflor. Nu bliver det spændende at se om tiltaget virker. Måske kan vi lokke nogle insektkyndige personer ud i mosen for at undersøge nærmere, hvilke kræ vi har? Knoldet mjødurt er én af de arter, der nu kan få lov til at blomstre uforstyrret indenfor engskærhegnet. På vej tilbage, så vi lige vores snit til at bruge nogle tiloversblevne hegnspæle og en stump tråd, til et minihegn omkring vores ene majgøgeurt i fold 1, så også den kan få lov til at sætte frø. Vores frahegning efterligner timingen i gammeldags engdrift, hvor dyrene gik på overdrevet om foråret og først blev sat på græs i engen efter at der var taget et høslæt omkring Sct. Hans - 1. juli, og denne drift har fremmet en Endelig kan det måske synes lidt paradoksalt, at vi har fundet det nødvendigt at frahegne nogle af de selvsamme planter, som vi ønsker at fremme og tilgodese ved dyrenes græsning i Mosen. Men sådan er naturpleje i et moderne, intensivt udnyttet landbrugslandskab så fuld af kompromisser og unaturlige indgreb, hvormed man efter bedste evne forsøger at imitere naturlige processer, samtidig med at trusler som næringsbelastning og fragmentering skal holdes i skak. Sådan er livet og dets opretholdelse /HB

Engblommer & Arbejdsdag Forleden mødtes et energisk sammenrend af garvede botanikere, kompetente le-svingere og modige first-timers, der ikke veg tilbage for en tur i tagrørene (ikke at forveksle med en tur i høet..!, red.) Vi var ca. 25 andelshavere i alle aldre, samlet til årets første arbejdsdag i Mosen, der foruden det obligatoriske hø- og rørslet under hegnstråden, også bød på GPS-registrering af bestanden af engblomme på vores arealer. Denne registrering er foretaget årligt med (næsten) ubrudt kontinuitet siden 2011. Derfor står vi i dag med et værdifuldt datasæt, der kan fortælle os - eller andre interesserede noget om bestandsudviklingen over tid, og i sidste ende således om naturplejeeffekten, positiv som negativ, af kreaturenes afgræsning. Resultatet af dagens optælling lød på 230 individer, hvilket er færre end ved seneste registrering i 2013, hvor man fandt 287 planter. Det skyldes formentlig dels det kølige forår og dels, at en del af engblommerne - udenfor engskærhegnet - var nemme at overse, fordi de var gnavet helt ned af kreaturerne. Desuden, nåede man forleden ikke at foretage en systematisk optælling i fold 1 og 3, men blot en overfladisk vurdering. Resultatet af engblomme-tællinger over årene i Kasted Mose. Bemærk, hvorledes langt hovedparten findes på de tørre arealer i fold 2, til dels sammenfaldende med engskær-hegningen. Og alt imens videnskaben således lå med snuden i græsset og enden i vejret, kæmpede det arbejdende folk sig stædigt svedende langs den uendelige hegnslinje i et inferno af fygende græs og grumset mosevand til navlen, for endelig at nå folden rundt. Og for de af jer, der måtte tvivle på det formålstjenlige i slige kraftanstrengelser, så bør det tilføjes, at da undertegnede afslutningsvis atter satte strøm på hegnet, var spændingen øget fra 3,9 til 7,8 kv..! Sådan, folkens! Desuden blev der gravet kæmpe-bjørneklo op og fyldt endnu et par trillebørfulde marksten i Romervejen - den våde passage i fold 2 - samt rejst en ny bænk, som erstatning for den gamle

ved stendyngen i fold 1, der endeligt kollapsede for nyligt. Alt i alt en mægtig indsats fra alle jer, der mødte op..:-) /SJ Hegnslinjen friholdes, mens botanikerne botaniserer, og Jakob's nye bænk indvies under en tiltrængt pause. Selma bidrog med nysgerrighed og godt humør! Kom til bålhyggeaften! Ovenpå det muntre resumé fra en dejlig eftermiddag i Mosen, vil bestyrelsen gerne slå et slag for næste arrangement i mosen. Er du én af de andelshavere, der endnu ikke har fået plottet sin arbejdsdag ind i kalenderen, er chancen der den 20. juni, hvor der stadig er enkelte ledige pladser på holdet. Husk, at mage til arbejdsplads skal man lede længe efter, med akkompagnement af nattergale og rørhøge susende om ørerne samt naturligvis godt selskab! Samme dag er det planen at tælle engskær, så vi kan se, hvordan det står til med vores største sjældenhed. Den 20. juni afslutter vi dagen med bålaften og grill, hvor både andelshavere og støttemedlemmer er velkomne (Se annoncen på sidste side). Sidste år var vi over 20 deltagere, men mon ikke vi kan overgå dette i år? Der er også stadig ledige pladser herunder forplejning, hvis man ikke er til de store fysiske strabadser på resten af sæsonens arbejdsdage, som andelshaverne blev inviteret til i mail udsendt den 23. april (Arbejdsdage i mosen): s Torsdag d. 16. juli kl. 16.30: 10 ledige pladser s Lørdag d. 8. august kl. 14: 10 ledige pladser s Torsdag d. 10. sept. kl. 16.30: 2 ledige pladser Når vi er mange der løfter i flok, er arbejdet overkommeligt og tilmed sjovt, lærerigt og enormt tilfredsstillende. Det er også her man får chancen for at møde de andre kogræssere, og sætte ansigter, stemmer og meninger på hinanden. En anledning, som vi i hvert fald ville være oprigtigt kede af at undvære Gå derfor ind og tilmeld jer på de dage, der passer jer bedst, og så ses vi derude Vel mødt! /HB

En lille, men heldig flok entusiaster så bl. a. bjergvipstjert langs Egåen. Dette eksemplar er dog fra Skovmøllen ved Moesgård. Nattergale fuglefolk På en alt andet end lun sommerlig tirsdag aften i maj, mødtes syv KMNKF-medlemmer og fugleentusiaster på den nye P-plads ved bommen ned til Mosen. Klokken var 19.00. Den iskolde vind flåede i hår og tøj på de syv, der plantede hænderne dybt i lommerne, skuttede sig og vendte ryggen mod vinden, mens Søren Højager introducerede sig selv og aftenens fugletur i Kasted Mose. En årligt tilbagevendende begivenhed, der plejer at trække et pænt fremmøde og byde på ægte, lys nordisk forårsaftens-idyl med nattergalesang, duft af blomstrende urter og mange spændende, sjældne oplevelser. Som f.eks. den jagende ugle, der underholdt i flere minutter under sidste års tur. I aften var det bedste man imidlertid kunne sige om vejret, at det ikke regnede. Søren lagde da også ud med at nedtone forventningerne til årets tur; Vi skulle ikke forvente en masse fuglesang i aften - de fleste fugle var som blæst væk i den skarpe, kolde vind! Vi satte i gåsegang ned bag rensningsanlægget, ned mod rågekolonien, med kurs mod Kasted Kirke. Undervejs hørtes solsort, gransanger og de altdominerende råger; 68 reder havde Søren talt, en hastigt ekspanderende koloni. På vej tilbage ad stien, får Sebastian øje på vel nok aftenens højdepunkt, nemlig et par bjergvipstjert ved vandløbet og helt tæt på os. Søren fortæller, hvordan de ofte holder til ved strømmende vand, ofte ved gamle vandmøller. Og også, at han har observeret isfugl flere gange, netop her ved vandløbet. Vi fortsætter hen mod vådområdet nord for mosen, hvor der tidligere i foråret er observeret både tinksmed og gul vipstjert. Vi hører musvit, tornsanger, kærsanger og ser viber, gråand, svaner, krage, hvid vipstjert, landsvale, bysvale, gøg, sanglærke, hættemåge, fasan, rørspurv, hejre, husskade.

Søren fortæller også om kommunens Rewildingprojekt og viser os udbredelsen af dette, på et medbragt kort. Undervejs videre på den af kommunen nyanlagte grussti, hører vi løvsanger og nattergal og ser rørhøgen første gang. Videre vest om Moserne Kasted, Geding og Tilst, og helt om mellem jernbanen og Mosen når vi, og ser de to åbne søer (tørvegrave), der findes her. Og også de 50-100 meter på stien, hvor gruset mangler - der, hvor stien løber henover en jordlod, hvis ejer ikke er med i kommunens projekt..! Vi beundrer nogle store klynger af Kulsukker og hører også nattergal her. På tilbagevejen mod Mosen håber vi på lidt læ for vinden. To rådyr har også søgt læ i pilekrattet. Inde ad en lille grusvej, ind i Mosen, hører vi flere nattergale, bogfinke, munk og en skrigende vandriks, rørsanger, jernspurv og gulspurv. De af os, der er iført langskaftede gummistøvler, går ind igennem Mosen og kommer ud midt i fold 2, mens de resterende i vandresko går udenom og støder til. Interessen samler sig nu om engblommerne i det indhegnede stykke i fold 2. Der bliver studeret blomstrende Krybende Læbeløs, og der blev informeret om star-halvgræsserne og deres kendetegn. Vi skimter lige ryggene af vores kreaturer nede i fold 3. Tilbage i fold 1 beundrer vi også den indhegnede majgøgeurt - og en fin butsnudet frø - og undervejs ser vi flere gange rørhøgene; Noget tyder på, at to par yngler i hver sin ende af køernes indhegning. Omkring kl. 22.00 er vi tilbage på P-pladsen, hvor vi startede. Undertegnede fik i alt noteret 31 fuglearter - alt i alt en god aften i Mosen! Og en stor tak til vores trofaste fugletursleder - Søren Højager. /HL HUSK! Søndag d. 14. juni kl. 13.00-15.00 markerer vi i Mosen De Vilde blomsters dag. Botaniker Nikolaj Sass Ebsen vil give de fremmødte et spændende og lærerigt indblik i floraen, og fortælle om fordele og ulemper ved naturpleje med kreaturer. Hvis man vil vide noget mere om meningen med vores virke i Mosen, så er dette chancen..! Mødested v. fangfolden. Husk gummistøvler! Bål & Bøffer Den årlige KOmsammen for ALLE foreningens medlemmer. Vi griller & chiller til langt ud på den lyse sommeraften. Lørdag d. 20. juni kl. 17.00 -? Tilmelding via særskilt HvemKommer? OBS! Inden da, er der arbejdsdag og engskær-tælling! Der er stadig LEDIGE ANDELE i KMKNF! Vi er meget tæt på at være i mål, men mangler altså forsat at afsætte de allersidste andele. En PR-slutspurt blandt venner, bekendte og ubekendte ville være en stor hjælp.