Fredens Sogn ODENSE NR. 1-2007 DEC. - JAN. - FEBR. 2007. Advent Glad forventning eller bange anelser? Side 2

Relaterede dokumenter
Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

Bryndum og Vester Nebel kirker

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke i december. 17. årgang Vinteren 2014/2015 Nr. 1

Sædder Sogns Kirkeblad

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2017-Februar 2018

Mini-konfirmand i Lillerød Kirke. Kom og se og vær med...

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

Fredens Sogn ODENSE NR JUNI - JULI - AUGUST. Besøg vores nye hjemmeside Side 2. Mandagscafe Side 3. Babysalmesang i Fredens Kirke Side 4

Julen 2016 i Holbøl kirke

Fredens Sogn ODENSE NR DEC. - JAN. - FEB Kvindernes Internationale Bededag Temaet er Tidernes Tegn Side 7

Fredens Sogn ODENSE NR DEC. - JAN. - FEBR. En rose så jeg skyde Miniprædiken Side 2

Fredens Sogn ODENSE NR SEPT. - OKT. - NOV. Velkommen til Tine Lindhardt Side år Side 3. Babysalmesang i Fredens Kirke Side 4

Fredens Sogn ODENSE NR DEC. - JAN. - FEB. Ny sognemedhjælper Helle Erland Nissen tiltrådte stillingen den første oktober Side 3

Kirkebladet MINIKONFIRMANDER I VEJBY KONFIRMANDHUS

Fredens Sogn ODENSE NR MARTS - APRIL - MAJ 2007

Fredens Sogn ODENSE NR DEC. - JAN. - FEBR.

4Frivillige sætter deres præg SIDE 2. Minikonfirmander SIDE 4 Højskoledag SIDE 7 Fredens Kirke lukkes tre måneder i efteråret SIDE 8

CRD: Carl Rosenberg-Desroses PS: Poul Steenberg AS: Asser Skude JF: Jóannis Fonsdal LCR:Lise Christina Rasmussen

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Kirkeblad for Hjerm Sogn

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2018 januar 2019

Og det skete i de dage...

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

FRISTEDET. Dumpen 5A, st Viborg. Tlf

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på

10 vigtigste ting at vide om advent L -Xl

Program for efteråret 2015

Tro og ritualer i Folkekirken

NYHEDSBREV for resten af august En ny begyndelse

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

1Det hvide rum anno 2015 SIDE 2. Adventsgudstjeneste for hele familien SIDE 4 Foreningen for sognemøder SIDE 6 Sinne Eeg & Thomas Fonnesbæk Duo SIDE 8

En buket tilbud til voksne fra Sct. Pauls Kirke

Det sker i Alslev i Julen


KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

Lumby Sogns Nr årgang November - Februar 2006/07

KirKe 40. årgang Nr December 2012 Januar-Februar 2013 Kullerup og Vindinge Sogne

Advent og jul, 2018 OG DET SKETE I DE DAGE... ORDRUP KIRKE FOLKEKIRKEN

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken

Malling Kirke og Sognegård

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

Nyhedsbrev. uge

Kirkehilsen Egense og Øster Skerninge sogne. December 2015 Januar - Februar 2016

Fredens Sogn. Tak ODENSE NR DEC. - JAN. - FEBR.

Juleaften II Sct. Pauls kirke 24. december 2015 kl Salmer, trykte: 94/119// Hvad er det, der gør jul til noget særligt /104/121

På stjernetæpper lyseblå skal glade vi til kirke gå. Halleluja, halleluja!

Kirkeblad for Bårse og Beldringe sogne

S C T. M O R T E N S S O G N

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2018 Februar 2019

TAGENSBO KIRKES NYHEDSBREV

KvongPosten November 2017

VESTER HASSING KIRKE. til tro, håb og kærlighed

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke

Fredens Sogn ODENSE NR DEC. - JAN. - FEB. Siden sidst Side 2. Julens Gudstjenester Side 3. Babysalmesang i Fredens Kirke Side 4

SØBORG SOGN Kirke og idræt Nr Årgang

Konfirmand i Mølholm kirke

Kirkenyt for Tingsted kirke december januar - februar 2014

Årsplan. Denne mappe indeholder en kalender med oversigt over lukkedage, ferier, arbejdsweekend, sommerfest, forældremøde og julefest.

Torslunde Sogn & Kirke

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

Nyhedsbrev november december Kære forældre.

KIRKEBLAD. Julebasar i Enderslev præstegård 1. søndag i advent kl Enderslev-Vråby-Himlingøje

Kirkenyt for Tingsted sogn september oktober november 2014

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. oktober 2013 kl Salmer: 754/434/303/385//175/439/571/475 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Nyhedsbrev. uge

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Fredens Sogn ODENSE NR SEPT. - OKT. - NOV Ungdomsgudstjeneste Kom til en aften med musik, drama, nye salmer og rytmer.

Fredens Sogn ODENSE NR SEPT. - OKT. - NOV. Koncert med Erik Grip, der synger og spiller guitar, samt Peter Vuust på kontrabas.

nyt God sommer! 40. årgang Nr Juni - Juli - August

KvongPosten November 2018

kirkebladet for hvidovre sogn

Hjerk-Harre Kirkeblad Juni August 2019

NYT HERSKINDSKOLEN & NORDLYSET. Nytårsaften uden fyrværkeri?

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD

Det sker hver uge: Baptistkirken Pandrup-Birkelse

Nyhedsbrev. august september oktober

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Asnæs Kirke 81 ÅRGANG NR.1 DECEMBER - JANUAR - FEBRUAR 2015

Kirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke

oktober november december

December Januar Februar Nr årgang Langenæs Kirke & Sogn

april maj juni Indhold:

Kirke & Sogn. aunslev bovense

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Fredens Sogn ODENSE NR MARTS - APRIL - MAJ. Miniprædiken Frygt ikke! Side 2. Palmesøndag Side 3

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Fredens Sogn ODENSE NR SEPT. - OKT. - NOV. Din kirke dit valg. Ny hjemmeside

Munkebo Kulturhus Pigegruppen

Januar 2019 Ret til ændringer forbeholdes!

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften docx side 1. Prædiken til Juleaften Tekster. Luk. 2,1-14

GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER

Orø Kirkeblad. nr. 1 januar/februar årg.

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn

Fredens Sogn ODENSE NR MARTS - APRIL - MAJ. Farvel til organist Ejvind Amorsen Hansen. Slut sult nu. Sognehuset udvides

Årsplan. Denne mappe indeholder en kalender med oversigt over lukkedage, ferier, arbejdsweekend, sommerfest, forældremøde og julefest.

Kærlig hilsen din SFO

Vanløse Frikirke. Kirkeblad december 2015 januar 2016

Transkript:

Fredens Sogn ODENSE NR. 1-2007 DEC. - JAN. - FEBR. 2007 Advent Glad forventning eller bange anelser? Side 2 Julehjælp Mulighed for en håndsrækning til økonomisk trængte familier Side 6 Juletræsfest 29. december holdes gammeldags julefest for store og små i Kirke og sognehus Side 6 Julekoncert 2. søndag i advent: Hør Syddansk Universitets Storekor Side 7 Illustration: Karen Ulletved.

ADRESSER Advent Pastor Lars P. Wandsøe Kristiansen, Vestre Distrikt Skibhusvej 174, tlf. 66 12 35 85 Træffes i reglen tirsdag, onsdag, fredag kl. 12-13, torsdag kl. 17-18, lørdag efter aftale Pastor Birgit Holm, Midterdistriktet Monbergsvej 4, tlf. 65 90 39 70 Træffes i reglen mandag, tirsdag, torsdag kl. 12-13, onsdag kl. 17-18, lørdag efter aftale Pastor Karin Jeldtoft Jensen, Østre Distrikt Monbergsvej 40. Tlf. 65 90 37 44. Træffes i reglen tirsdag, onsdag, fredag kl. 12-13. Torsdag kl. 17-18, lørdag efter aftale. Kirkekontoret: Skibhusvej 162, tlf. 66 12 87 01, fax 66 14 87 13. E-mail: fredens.sogn-odense@km.dk Kontortid: Mandag - fredag kl. 9-13, torsdag tillige kl. 16-18. Lørdag efter forudgående aftale. Kirkens hjemmeside: www.fredens-kirke.dk Fredens Kirkes åbningstider: Mandag til fredag kl. 9-13, torsdag tillige kl. 16-18. Lørdag efter forudgående aftale med kordegnen. Kordegn: Kirsten Waade, Mosevej 16, Odense, tlf 65 94 29 52 Kirketjener: Jørgen Stær Nielsen, Nordskovvej 17, Odense, tlf. 66 11 93 42 Esben T. Birch Nielsen, Vermehrensvej 7, Odense, tlf. 29 47 22 30 Organist: Ejvind A. Hansen, Glentevej 75 1. th., Odense, tlf. 61 40 40 35 Sognemedarbejder: Stine Marstrup Poulsen træffes i Sognehuset, tlf.: 66 12 87 02, lokal 17, mandag til torsdag klokken 12-13 Menighedsrådsformand: Liselotte Friis, Baumgartensvej 55, Odense, tlf. 25 38 56 85. Kirkeværge: Poul Lorenzen, tlf. 66 14 46 12. Kirkebladet: Giro 4 00 67 39 Redaktionsudvalg: Karin J. Jensen (ansv.hav.), præsterne, Karen Ulletved, Karin Hoffmann og Tove Hansen. Næste nummer af kirkebladet: Deadline: Onsdag den 31. januar 2007 på Monbergsvej 40 eller e-mail: kajj@km.dk. Bladet udkommer med posten: Onsdag den 21. og torsdag den 22. februar 2007. Modtager De ikke bladet, kontakt da kirkekontoret. Illustrationer: Karen Ulletved. FREDENS SOGN udgives af menighedsrådet. Sats og Tryk: OAB-Tryk a/s, Odense 2 Glad forventning eller bange anelser? Om få uger er vi midt i adventstiden og julen nærmer sig hastigt. Adventstiden er jo i kirken den tid, hvor vi forbereder os på Jesu fødsel. Til gudstjenesterne hører vi om, hvordan livet havde været, hvis Gud ikke havde sendt sin søn herned til menneskene. Hvis Jesus var blevet hos Gud, havde vi ikke vidst, hvad Guds mening med tilværelsen er: Han ønsker at følge os i både lyst og nød. Vi havde heller ikke hørt Jesu budskab om, at vi bør føle ansvar over for hinanden - både over for dem, som vi kender og dem, som er os fremmede. For Jesus giver os alle den fornemme opgave: At få mennesker til at trives. Adventstiden er en tid, hvor vi må lade os fylde af forventningens glæde. For vi må fejre, at Gud bøjer sig til jorden og lader sin kærlighed og trøst blive født i skikkelse af det lille Jesus-barn. Sådan er adventstiden i kirken, men ser den også sådan ud hjemme hos os og inde i os selv? Giver adventstiden os glade forventninger og taknemmlighed over, at vi er dybt forbundet med både Gud og mennesker. At vi kan ikke undvære hinanden, og at ingen lever forgæves. Er det sådan vi går rundt og tænker hele julemåneden? Næppe! For adventstiden bliver ofte til noget helt andet: F.eks. kender mange af os til bekymringerne, om vi nu kan nå at få bagt, pyntet, købt gaver, sendt pakker, skrevet julekort, gjort julerent og ikke mindst: Får vi nu en god, hyggelig og fredelig jul? En jul, hvor alle smiler kærligt til hinanden og er glade for hinandens selskab. Måske skal vi fejre jul med mennesker, som vi ikke bryder os så meget om: Det kan være moster Oda, der snakker uafbrudt eller onkel Svend, som ofte græder, fordi han har mistet sin kone for tre år siden. Måske er det nevøen Tobias, vi skal være sammen med. Ham, som altid bliver vild og er ved at vælte både juletræ og sofa, eller måske er det faster Anna, der giver os nerver, fordi hun altid blander sig i madlavningen. Med andre ord: Adventstiden og julen er ikke ensbetydende med, at vi automatisk elsker hinanden uden problemer. Men kan vi så overhovedet få en god jul eller skal vi opgive det hele og rejse til sydens strande og lægge os under en palme. Skal vi skippe gaver, familie og forpligtigelser? Selv tror jeg, at hvis vi tager julens budskab til os, så har vi en mulighed for

Goddag igen! at kunne fejre jul på en varm og næstekærlig måde, hvor der også er plads til hele familien. For julenat, da Guds søn kom til verden, da kom han jo til alle slags mennesker: Både til de fattige, triste, syge og udstødte; men også til de vise mænd med prægtige klæder og til alle andre, som ville tage troen og håbet til sig. Med andre ord: Gud gjorde ikke forskel, da han lod sin søn føde midt i verden. Han kiggede på menneskene med kærlige øjne. Ingen var udelukket fra Hans fællesskab. Det er julens budskab til os, og den fineste måde vi kan tage imod det budskab, er at forsøge at tage det med ud i vores eget liv. Med andre ord: Kigge på hinanden med kærlighedens øjne og tilbyde hinanden en plads ved julebordet og rundt om juletræet. Grib chancen og få en rigtig glædelig advent og jul! Karin Jeldtoft Jensen Sognepræst Barselsvikariatet som sognemedhjælper, som jeg tiltrådte sidste år i september, er gået hen og blevet til en fast stilling fra 1. oktober i år og samtidig er betegnelsen sognemedhjælper blevet til sognemedarbejder. Jeg ser frem til at fortsætte med det, jeg nu har været i gang med i lidt over et år af spændende og udfordrende opgaver. Men hvad laver egentlig sådan en sognemedarbejder? Det er ikke alle kirker, som har en sognemedarbejder eller sognemedhjælper tilknyttet. Det kommer helt an på, hvilke aktiviteter menighedsrådet finder relevante for netop deres sogn og så ikke mindst økonomien for en sognemedarbejder er skam en lønnet person. Her i Fredens Kirke opstod behovet for en sognemedhjælper for 15 år siden. Sognet var og er et stort sogn, faktisk det største i Odense. Man vurderede i menighedsrådet, at der var et behov for kirkeligt socialt arbejde, især børne- og ungdomsarbejde, som kirkens præster simpelthen ikke havde tid til at imødekomme. Derfor forsøgte menighedsrådet at oprette en sognemedhjælperstilling en funktion som ikke krævede teologisk baggrund, som præsternes funktion naturligvis kræver, men stadig med en tro, kendskab og loyalitet overfor den evangelisk lutherske folkekirke. Dengang blev besøgstjenesten, legestuerne og børneklubben samt en konfirmandklub sat i værk. Og bortset fra konfirmandklubben, er det stadig disse arbejdsområder, jeg som sognemedarbejder leder og beskæftiger mig med. Børneklubben har med tiden fået KFUM&K som samarbejdspartner. Og konfirmandklubben er som arbejdsområde skiftet ud med undervisning af minikonfirmander sammen med én af kirkens tre præster. I andre kirker kan stillingen have andre funktioner. Men vi er ikke gravere, kirketjenere, kordegne eller organister. Hvad disse stillinger indeholder, må de, der besidder disse områder hellere udrede. Men gældende for os alle er, at vi ikke er specielt hellige eller fromme. Selv om vi nok er kristne, er vi helt almindelige mennesker som griner og græder og prutter og bliver jaloux og er forfængelige ja, vi er ligesom dig! Jeg håber, jeg kommer til at møde dig i legestuen, i besøgstjenesten, i børneklubben Mok-Sing, til mini-konfirmandundervisning eller en af kirkens mange arrangementer. Stine Poulsen, Sognemedarbejder 3

1. søndag i advent og luciaoptog Søndag den 3. december kl. 14 er der familiegudstjeneste i Fredens Kirke, hvor børnene går ind i luciaoptog i hvide dragter og med tændte lys, mens de synger om lyset, der bæres frem, midt i den mørke tid. Et barn tænder det første lys i kirkens store adventskrans, og vi synger Blomstre som en rosengård og de andre kendte adventssalmer. ARRANGEMENTER Der øves på luciasangen og prøves dragter allerede om tirsdagen den 28. november kl.16.30 18, hvor interesserede børn kan komme, meget gerne med en helt enkel, hvid kjortel, der f.eks. kan syes af lagenstof. Før gudstjenesten om søndagen møder børnene kl. 13.15 i Sognehuset og får dragter på og varmet stemmerne op. Efter gudstjenesten er der julehygge med æbleskiver, saft og kaffe/te i Sognehuset med mulighed for at lave juleklip i alle sværhedsgrader. Birgit Holm Legestuerne holder juleferie Fra mandag den 18. december holder legestuerne juleferie, vi starter først op igen mandag den 15. januar 2007. Alle store som små ønskes en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår. Stine Poulsen, sognemedarbejder Julekoncert med Odense Musikskole Kom og se minikonfirmandernes julespil Ja, det er lige nu det sker minikonfirmanderne fra Sct. Hans Skole vil onsdag d. 22. november kl. 19.00 opføre et julespil i kirken for hele familien, som afslutning på deres minikonfirmandforløb. Kom og se og mærk julestemningen brede sig her sidst i november. Stine Poulsen, sognemedarbejder 4 Børneklubben Mok-Sing Mok-sing starter igen efter jul tirsdag den 16. januar 2007 kl. 15.30-17.00. Når vi begynder efter jul, skal vi i gang med at øve på årets musical, som opføres i dagene den 18.-20. maj 2007. Der er altid plads til flere, så hvis du har en skuespiller gemt i maven og er mellem 7-12 år, så kom endelig og vær med. Stine Poulsen, sognemedarbejder Søndag den 17. december kl. 15 Igen åbner vi dørene for Odense Musikskoles juleelevkoncert. Enkelte faggrupper ved musikskolen har de foregående år benyttet kirkens smukke akustik til elevernes julekoncert. Vi vil hermed indbyde alle i sognet til at komme og være med til en festlig koncert og bakke op om de vordende og talentfulde unge musikere. Fortrinsvis, som tidligere år, vil musikskolens tre guitarorkestre, være i rampelyset med juletoner, kendt og ukendt. Der er gratis adgang, - alle er meget velkomne. Ejvind Hansen, organist

Sogneindsamling 2007 Søndag den 4. marts 2007 Menighedsrådet inviterer igen i 2007 til sogneindsamling, denne gang for at være med til at standse aids-epidemiens eksplosive vækst. I Danmark tager de fleste det for en selvfølge, at de har ret til at bestemme over deres egen krop. Nogle steder i Afrika forholder det sig anderledes - i hvert fald hvis man er pige. Mange steder er piger underlagt normer, traditioner og familiemønstre, som ikke giver dem ret til at sige nej til ældre drenges og mænds tilbud og pres. Sammen med fattigdommen, som kan friste unge piger til at tage mod et godt tilbud, har det givet hiv og aids særlig gode vilkår i Afrika. Hvis aids-epidemien i verden skal standses, skal hiv-smitten hindres i at blive givet videre. Behandling med medicin gør det ikke Aids kan standses - også i Afrika. Det viser de nyeste statistikker. Men viden, forebyggelse og effektiv beskyttelse koster penge. Derfor håber vi, at vi søndag den 4. marts kan sende så mange indsamlere på gaden, at alle i sognet får mulighed for at putte et bidrag i en indsamlingsbøsse. Du kan melde dig som indsamler ved at ringe til kirkekontoret, 66 12 87 01. Søndag den 4. marts 2007 er indsamlingsbøsserne klar i Sognehuset kl. 11, altså lige efter gudstjenesten, og når indsamlerne kommer tilbage efter en god tur, er der noget varmt at drikke og lidt at spise. Indsamlingsudvalget glæder sig til igen at møde rigtig mange friske indsamlere den første søndag i marts. Birgit Holm De ni læsninger med My-Koret Onsdag den 20. december kl. 19.30 En traditionsrig musikgudstjeneste med beretninger fra Bibelen om skabelsen, profetierne, bebudelsen, Jesu fødsel m.v., som følges af korsatser og fællessalmer, som relaterer til det læste. My-Koret, der ledes af dirigent Claus Kanneworff, vil med sognepræst Lars Peter Kristiansen, kirkens organist og folk fra menigheden, lede alle igennem en festlig og højtidelig time, hvor der bliver rig lejlighed til både at synge og lytte julen ind! Der er naturligvis fri entre, - alle er hjerteligt velkomne. Ejvind Hansen, organist 5

Juletræsfest den 29. december Julen er traditionernes tid, og det er tiden til at være sammen på tværs af generationerne. Det, der samler os, når det er jul, er ikke mindst juletræet, og den glæde, det er at samles omkring dét. Derfor har vi i rigtig mange år holdt juletræsfest i Fredens Kirke og Sognehus. En sammenkomst, hvor alle er velkomne. Aftenen starter med en lille familiegudstjeneste i Kirken, og fortsætter i Sognehuset med dans om træet, sang og sanglege, julefortælling, julemand, julegodter, julelotteri, alt det - og lidt mere til. Tilmelding indtil 27/12 kl. 12.00 på kirkekontoret 66 12 87 01 eller Kirsten Jacobsen 26 20 53 37 Pris for voksne: 25 kr Pris for børn: 15 kr Kom juleglad Lars Peter W. Kristiansen Sognepræst Julegudstjeneste for ældre Torsdag den 21. december kl. 14 står kirken smukt pyntet og klar til en stemningsfuld julegudstjeneste, især for ældre. Vi hører juleevangeliet og synger julesalmerne, vi har kendt, fra vi var børn. Efter gudstjenesten hygger vi os med kaffebord i sognehuset og en lille julehistorie. Gangbesværede kan bestille kirkebil til denne gudstjeneste på kirkekontoret senest tirsdag den 19. december kl.12. Beboere og dagcenterbrugere på plejecentrene kan deltage i fælles buskørsel derfra. Prisen for kaffe med kage er 15 kr. Arrangementet slutter kl. 16, og dagcenterbrugerne køres hjem i de sædvanlige busser. Birgit Holm Julehjælp Julehjælp kan søges af familier eller enlige, der er i en vanskelig økonomisk situation, og som har bopæl i Fredens sogn. Henvendelse sker til præsten i det distrikt, hvor man bor, se bladets side 2. Der kan også hentes et ansøgningsskema på kirkekontoret. Ansøgning afleveres senest tirsdag den 12. december kl.13. Gavebeløb - såvel små som større - til Menighedsplejen er meget velkomne. Nytårsaften i Fredens Kirke Nytårsaften kl. 23.30 ringer klokkerne til midnatsgudstjeneste i Fredens Kirke. En stille og højtidelig gudstjeneste med bibelske læsninger og prædiken ved årsskiftet. Lige før klokkerne ringer det nye år ind, er der en kort stilhed i kirken, hvorefter vi går ind i 2007 med velsignelsen ord og nytårssalmen Vær velkommen Herrens år. Efter gudstjenesten ønsker vi hinanden godt nytår, og fra pladsen foran kirken nyder vi et flot udkig til byens nytårsfyrvækeri. Birgit Holm Kirkekontor og præster tager imod disse, og der kan også fås girokort hertil. I adventstiden og ikke mindst ved JULEKONCERTEN søndag den 10. december kl.15 samler vi ind til Menighedsplejen, herunder julehjælp, i kirkens indsamlingsbøsser. Til slut en stor tak til alle, der i årets løb har støttet Menighedsplejen. Birgit Holm 6

Børnegudstjeneste Søndag den 28. januar 2007 klokken 14: Forklarelsen på bjerget Søndag den 28 januar klokken 14 er der gudstjeneste i Fredens Kirke for hele familien. Børn fra FDF og KFUM spejderne dramatiserer søndagens beretning om forklarelsen på bjerget, hvor disciplene bliver overbevidst om, at Jesus er Guds søn. Disciplene traver sammen med Jesus op på et højt bjerg, og heroppe ser de, hvordan Jesu ansigt lyser som solen og tøjet stråler. De ser også, at Jesus står og taler med de gamle profeter: Moses og Elias, og pludselig lyder Guds stemme, som fortæller, at Jesus er Guds elskede søn. De tvivlende disciple bliver overbevidst: De har mødt den virkelige Messias. Jesus som vil hjælpe dem både i liv og død. Kom og vær med til denne gudstjeneste, hvor der er plads til alle. Både store og små. Vi slutter eftermiddagen af med at hygge os i Sognehuset med kaffe, te, saft og kage. Så tag hele familien med og også gerne naboens - og få et par gode timer sammen på en kold vintereftermiddag. Julekoncert med Syddansk Universitets Storekor Søndag den 10. december kl. 15 Fredens Kirke fik i foråret besøg af Syddansk Universitets Storekor. Koret opførte Mozarts Requiem i samarbejde med det tyske ungdomssymfoniorkester Jugend Sinfonie Orchester Mannheim. Denne koncert var en overvældende succes, og vi kan derfor glæde os til endnu engang at møde Syddansk Universitets Storekor, - denne gang dog med et ganske andet og absolut mere julet repertoire. Korets dirigent hedder nu Ann Dybdal Eriksen, og Storekoret har for tiden ca. 65-70 medlemmer. Heraf er omtrent halvdelen ansatte eller studerende ved SDU eller Odense Teknikum. Koret startede som Universitetskor i 1981, men har rødder meget længere tilbage i det fynske korliv. Koret synger overvejende et klassisk repertoire. Af større værker, som koret har opført de senere år, kan nævnes Mozarts Requiem og Faure s Requiem. Der er gratis adgang, - alle er meget velkomne. Ejvind Hansen, organist På gensyn Karin Jeldtoft Jensen Sognepræst 7

Familiegudstjeneste for småbørnsfamilien Tirsdag den 27. februar klokken 17.30 For en kort stund kan småbørnsfamilier glemme alt om indkøb, gryder, aftensmad og sved på panden. For Fredens Kirkes menighedsråd inviterer igen til småbørnsgudstjeneste med efterfølgende fællesspisning i Sognehuset. Vi begynder med en kort gudstjeneste, hvor også de yngste er meget velkomne. Her vil være musik, salmesang, bibellæsning, bøn og en kort prædiken. Bagefter går vi over i Sognehuset for at få lidt at spise og en god snak. Når børnene har spist, kan de hygge sig på gulvet, hvor legetøjet er lagt parat og nye legekammerater kan studeres. Så pak bleerne, ynglingssutten eller tøjdyret ned og kom i kirke den 27. februar klokken17.30. På gensyn Præsterne Sognemøde - om ikoner Onsdag den 7. Februar kl. 19.00: Temagudstjeneste kl. 19.30: Sognemøde i Sognehuset Præst i Sanderum, Pernille Svendsen, kommer og fortæller om ikoner. Ikoner har i århundreder været brugt inden for kristendommen, og er nu oppe i tiden igen - også herhjemme. Aftenen indledes med en kort temagudstjeneste i kirken kl. 19.00 ved sognepræst Birgit Holm. På glædeligt gensyn Lars Peter W. Kristiansen 8

Højskoledag Første lørdag i marts - holder vi højskoledag i Fredens Kirkes Sognehus. I år sætter dagen fokus på os selv og måden vi lever sammen på, og det vi sammen kan. Formiddagens taler er Biskop Elisabeth Dons Christensen, fra Ribe. Hun er bl.a. forfatter til bogen "Det sårbare samliv - en bog om voksen kærlighed". Det hun vil fortælle om, er netop parforholdet. Vi kan regne med at få et godt bud på, hvorfor det er så svært, og hvordan vi kan gøre det bedre. Om eftermiddagen skal vi til noget helt andet! Vi vil blive præsenteret for en musikalsk og en helt igennem livsbekræftende oplevelse. Vi får nemlig besøg af Vridsløselille Statsfængsels kor. Koret er ledet af Louise Adrian, fængselskirkens organist, som sammen med koret synger både traditionel kirkemusik og gospel. Vi vil blive præsenteret for et bredt udsnit af korets repertoire, og høre om korets mange aktiviteter. Jeg lover jer - vi vil få en spændende og lærerig dag. Program kl. 9.30: Morgenkaffe m. rundstykke. kl. 10.00: "Parforhold". kl. 12.00: Spisning kl 13.00: Fangekoret fra Vridsløselille (Eftermiddagen byder også på en kop kaffe) kl. 16.00: Afslutning. Billetter kan købes fra onsdag d. 31/1 til onsdag d. 28/2 på kirkekontoret. Pris for hele arrangementet incl. kaffe og mad. 135,00 kr. Kom og vær med Lars Peter Wandsøe Kristiansen Fastelavn Søndag den 18. februar kl. 14. Kirken og sognehuset myldrer altid af liv, og Fastelavnssøndag er nok den dag, hvor mylderet af liv er mest forskelligt og farverigt. Friske og farverige, farlige og flotte, sjove og sjældne udklædninger mødes her, når det er fastelavn. I kirken er der først en kort familiegudstjeneste, for både udklædte og ikke udklædte, børn, unge og ældre. Vi kan alle sammen være her. Andagter på Hesselhaven Hver anden tirsdag formiddag er det muligt for beboere i Risingkvarteret at samles i fælleshuset på Hesselhaven. Fredens Kirkes organist og sognepræsterne Lars Peter Wandsøe Kristiansen og Karin Jeldtoft Jensen kommer på besøg, og vi hygger os sammen over en kop kaffe og et stykke kage. Vi synger hver gang nogle af vores gode gamle salmer, lytter til søndagens tekst og beder Fader Vor. Formiddagen bruges også på at høre en god historie, få en opmuntrende snak og lytte til lidt godt klavermusik. Kirkebil kan bestilles på kirkekontoret tlf. 66 12 87 01 På gensyn og venlig hilsen Lars Peter Wandsøe Kristiansen Karin Jeldtoft Jensen Og derefter er der tøndeslagning i og omkring Sognehuset, hvor fornøjelse, og lidt for den søde tand venter os. Kom glad - potentielle kattekonger og kattedronninger, og alle jer der bare gerne vil være med til at ha en hyggelig eftermiddag sammen med venner og familie, og alle dem I kender og ikke kender endnu. God fastelavnsfest i Fredens Kirke. På gensyn Lars Peter W. Kristiansen Sognepræst ANDAGTER HESSELHAVEN Tirsdage kl. 10.15 11.20 28. november 12. december 9. og 23. januar 6. og 20. februar MARIENLUND Torsdage kl. 13.30 NB 21. december kl.14 i Fredens Kirke 25. januar 22. februar SCT. HANS PARKEN Første mandag i måneden 10.00 morgensang og kaffe, 10.30 gudstjeneste 4. december NB 21. december kl.14 i Fredens Kirke 8. januar 5. februar 5. marts 9

Hvordan skal jeg forholde mig ved: Fødsel, dåb, navneændring vielse og begravelse 10 Fødsel, dåb eller navngivning, vielse og dødsfald er livets store begivenheder, der naturligvis har den største betydning rent personligt for den enkelte og for familien. Men ved siden af er der også en række praktiske forhold, som det kan være nyttigt at kende til: Fødsel Senest to hverdage efter fødselen skal fødselsanmeldelsen afleveres på kirkekontoret. Man bedes medbringe anmeldelsen i udfyldt stand sammen med dåbs/- eller navneattest for barnets forældre samt eventuel vielsesattest og for ugifte en omsorgs- og ansvarserklæring. Dåb/navngivelse Navngivelse sker ved henvendelse til kirkekontoret. Dåb aftales med kirkekontoret. Det videre fornødne aftaler man med den præst, der skal foretage dåben. Husk, at et barn skal have et navn, inden det bliver seks måneder. Navneændring Hvis man har adgang til internettet kan man gå ind på hjemmesiden: http://www.personregistrering.dk/ Der finder man diverse skemaer til navneændring, navngivelse og meget andet. Skemaerne kan udfyldes direkte på nettet eller man kan udskrive tomme skemaer, man derefter kan udfylde. Alle skemaer sendes til kirkekontoret i bopælssognet der foretager sagsbehandling. Hvis man er sognebåndsløser skal man også henvende til sit bopælssogn. Vielse Dato og klokkeslæt for vielsen aftales med kirkekontoret i god tid. Man skal også henvende sig på ægteskabskontoret på rådhuset i bopælskommunen. Her udstedes en prøvelsesattest, der afleveres på kirkekontoret. Brudeparret aftaler derefter en samtale med den præst, der skal foretage vielsen. Dødsfald De fleste henvender sig først til en begravelsesforretning, der derpå tager sig af det praktiske. De pårørende taler derpå med den præst, der skal foretage begravelsen eller bisættelsen, om begravelsens forløb, om begravelsestalen og om salmevalg. Vil man selv ordne papirarbejdet skal dødsfald meddeles til kirkekontoret eller sognepræsten i det sogn, hvor afdøde boede. Dette skal meddeles senest to hverdage efter dødsfaldet. Den dødsattest, som lægen eller hospitalet har udstedt samt afdødes dåbs - eller navneattest og evt. vielsesattest skal medbringes. Samtale, sygebesøg, hjemmealtergang m.v: Henvendelse til den præst, man ønsker, der skal komme. Kirkegårdskontoret Da Fredens Kirkegård er kommunal, er der ikke kirkegårdskontor ved Fredens Kirke. Man bedes henvende sig til: Odense Kommunes kirkegårdskontor Falen 40, Odense Telefon 66 13 13 72.

KALENDEREN NOVEMBER Onsdag den 22. november klokken 19: Minikonfirmanderne fra Sct. Hans Skole opfører julespil i kirken Onsdag den 29. november kl. 18.30: Menighedsrådsmøde. Torsdag den 30. november kl. 16.30: Fyraften Syng Med: Borgmester Jan Boye. DECEMBER Søndag den 3. december kl. 14.00: Familiegudstjeneste med luciaoptog. Derefter juleklip i sognehuset. Torsdag den 7. december kl. 14.30: Eftermiddagsmøde. Luciaoptog og julehygge. Søndag den 10. december kl. 15.00: Julekoncert med Syddansk Universitets Storekor. Torsdag den 14. december kl. 14.30: Pensionistklubben. Julemøde med sang, musik og oplæsning. Søndag den 17. december kl. 15.00: Julekoncert med Odense Musikskole. Onsdag den 20. december kl. 19.30: De ni Læsninger under medvirken af Mykoret. Torsdag den 21. december kl. 14.00: Julegudstjeneste for ældre. Kaffebord. Fredag den 29. december kl. 19.00: Julegudstjeneste og juletræsfest. Billetter købes på kirkekontoret. Se omtale i bladet. JANUAR Tirsdag den 9. januar kl. 17.00: Fernisering. Pernille Svendsen, ikoner og Anne Sofie Petersen, ikoner og oliemalerier. Torsdag den 18. januar kl. 14.30: Pensionistklubben. Lysbilledforedrag fra rejse i Nepal. Ved Birthe Juel, Skaarup. Torsdag den 25. januar kl. 16.30: Fyraften- Syng Med. Dramaturg og medforfatter til Krøniken Hanna Lundblad. Søndag den 28. januar kl. 14.00: Børnegudstjeneste med FDF og KFUM. Onsdag den 31. januar kl. 18.30: Menighedsrådsmøde FEBRUAR Torsdag den 1. februar kl. 14.30: Pædagogstuderende, tidligere leder i MoK-sing, Maja Vibe fortæller om sin rejse til Kenya. Maya var udsendt som ambassadør for KFUM og K s indsamlingsprojekt Break the Silence. Projektet har fokus på bekæmpelse af Aids. Søndag den 4. februar efter højmessen: Kirkefrokost i Sognehuset Onsdag den 7. februar kl. 19.00: Aftensgudstjeneste i kirken. Temaet er ikoner Onsdag den 7. februar kl. 19.30: Sognemøde. Kristendommen i kunsten. Pernille Svendsen fortæller om Ikoner. Torsdag den 15. februar: Pensionistklubben. Generalforsamling. Derefter sang, musik og oplæsning ved Knud Erik Madsen, Nyborg. Torsdag den 22. februar kl. 16.30: Fyraften-Syng Med. Medlem af Europaparlamentet Mogens Camre. Mandag den 26. februar kl. 19.00: Generalforsamling i Kunstforeningen. Tirsdag den 27. februar kl. 17.30: Småbørnsgudstjeneste med efterfølgende spisning. Onsdag den 28. februar kl. 18.30: Menighedsrådsmøde MARTS Torsdag den 1. marts kl. 14.30: Eftermiddagsmøde. Organistvikar ved Fredens Kirke, Werner Jakobsen, fortæller bl.a. om sit liv som organist. Lørdag den 3. marts kl. 9.30 16.00: Højskoledag. Se omtale i bladet. Søndag den 4. marts kl. 11.00: Sogneindsamling til fordel for Folkekirkens Nødhjælp 11

Gudstjenester NOVEMBER 19. Treogtyvende søndag efter Trinitatis 9.00 Birgit Holm 11.00 Karin Jeldtoft Jensen 22. Krybbespil med minikonfirmanderne 19.00 Birgit Holm og Stine Poulsen med minikonfirmander 26. Sidste søndag i kirkeåret 10.00 Lars Peter Kristiansen DECEMBER 3. Første søndag i Advent 10.00 Birgit Holm *K 14.00 Birgit Holm familiegudstjeneste efterfølgende juleklip i Sognehuset 10. Anden søndag i Advent 10.00 Lars Peter Kristiansen 15.00 Julekoncert med Syddansk Universitets Storekor, dirigent Ann Dybdal Eriksen, Lars Peter Kristiansen 17. Tredje søndag i Advent 10.00 Karin Jeldtoft Jensen 18. Julegudstjeneste for børnehaver og andre småbørn 9.30 Birgit Holm 10.30 Birgit Holm 19. Juleafslutning for Risingskolen 8.45 Lars Peter Kristiansen 9.45 Lars Peter Kristiansen 20. Juleafslutning for Sct. Hans skole 8.15 Karin Jeldtoft Jensen 9.15 Karin Jeldtoft Jensen 10.15 Karin Jeldtoft Jensen 20. De ni læsninger 19.30 med My-Koret og Lars Peter Kristiansen 21. Julegudstjeneste for ældre og plejecenterbeboere 14.00 Birgit Holm - efterfølgende kaffebord i Sognehuset 24. Juleaften 13.30 Lars Peter Kristiansen 15.00 Birgit Holm 16.30 Karin Jeldtoft Jensen 25. Juledag 10.00 Karin Jeldtoft Jensen 26. Sct. Stefans dag 10.00 Lars Peter Kristiansen 29. Familie-julefest 19.00 Familie-gudstjeneste v. Lars Peter Kristiansen 19.30 Juletræsfest i Sognehuset 31. Julesøndag 10.00 Birgit Holm 31. Nytårsaften 23.30 Birgit Holm JANUAR 1. Nytårsdag 16.00 Lars Peter Kristiansen 7. Første søndag efter Helligtrekonger 9.00 Karin Jeldtoft Jensen 11.00 Lars Peter Kristiansen 14. Anden søndag efter Helligtrekonger 10.00 Birgit Holm 17. Aftenandagt med Taizé-sange 19.30 Lars Peter Kristiansen 21. Tredje søndag efter Helligtrekonger 9.00 Lars Peter Kristiansen 11.00 Karin Jeldtoft Jensen 28. Sidste søndag efter Helligtrekonger 10.00 Birgit Holm 14.00 Karin Jeldtoft Jensen, børnegudstjeneste, også for de mindste FEBRUAR 4. Søndag septuagesima 10.00 Lars Peter Kristiansen - efterfølgende kirkefrokost i Sognehuset 7. Gudstjeneste omkring et billede 19.00 Birgit Holm - efterfølgende foredrag i Sognehuset om Ikoner ved Pernille Svendsen 11. Søndag seksagesima 9.00 Karin Jeldtoft Jensen 11.00 Karin Jeldtoft Jensen 18. Fastelavns søndag 10.00 Birgit Holm 14.00 Lars Peter Kristiansen familiegudstjeneste og derefter tøndeslagning 25. Første søndag i Fasten 10.00 Birgit Holm 27. Gudstjeneste for småbørnsfamilier 17.30 Kirkens præster, efterfølgende spisning og samvær i Sognehuset