Dansk sproghistorie 11 200 e.kr. 4000 f.kr. den e og e kontekst Thomas Olander Roots of Europe, INSS, Københavns Universitet 22. november 2010 i dag opfølgning de nordiske sprog de e sprog de e sprog den e lydforskydning øvelse: den e lydforskydning Verners lov tema: indoeuropæiseringen af Danmark planlægning af lektion 12
opfølgning kursets dobbelte formål 1 indsigt i det danske sprogs historie 2 forståelse af sprogudvikling generelt»gottonsk«= foreslået af Gudmund Schütte (1872-1958) i 1912 litt.: Hans Frede Nielsen,»On the terms for Germanic employed by Scandinavian scholars in the 19th and 20th centuries«. Beck et al. (eds.) Zur Geschichte der Gleichung»germanisch-deutsch«(Reallexikon der germanischen Altertumskunde, Ergänzungsbände, 34). Berlin / New York: de Gruyter, 2004, s. 309-23 (s. 315-16 om»gottonsk«) de nordiske sprog islandsk færøsk norsk svensk dansk vestnordisk østnordisk nord
de e sprog islandsk færøsknorsk svensk dansk højtysk jiddisch nedertysk nederlandsk afrikaans frisisk engelsk vestnordisk østnordisk oldhøjtysk oldsaksisk oldnederfrankisk oldfrisisk oldengelsk gotisk nord vest øst de e sprog: islandsk færøsknorsk svensk dansk højtysk jiddisch nedertysk nederlandsk afrikaans frisisk engelsk vestnordisk østnordisk oldhøjtysk oldsaksisk oldnederfrankisk oldfrisisk oldengelsk gotisk nord vest øst
de e sprog: irsk-gælisk skotsk-gælisk manx bretonsk kornisk walisisk goidelisk britannisk keltiberisk gallisk insulær kontinental de e sprog: bulgarsk makedonsk serbokroatiskslovensk polskslovakisk tjekkisk øvresorbisk polabisk nedresorbisk oldprøjsisk litauisk lettisk russisk hviderussiskukrainsk vestbaltisk østbaltisk sydslavisk østslavisk vestslavisk baltisk slavisk
de e sprog: italisk portugisisk spansk catalansk provençalsk fransk italiensk rætoromansk rumænsk sydpikensk umbrisk oskisk latin faliskisk sabellisk latinsk-faliskisk de e sprog: albansk albansk
de e sprog: græsk græsk de e sprog: armensk armensk
de e sprog: anatolisk hittitisk lydisk lykisk luvisk palaisk hieroglyfluvisk de e sprog: indoiransk nypersisk (inkl. tadjikisk, darī) sindhi hindi/urdu marathi pamirdialekter ossetisk baluchikurdisk dardiske sprog panjabi bengali gujarati singalesisk avestiskpashto yaghnobi nepali romani vedisk sanskrit østiransk sydvestiransk nordvestiransk indoarisk iransk
de e sprog: tokharisk tokharisk A tokharisk B den e lydforskydning ie. germ. dansk ie. andre sprog *p > *f fod *pṓds skt. p t, gr. poús, lat. pēs *t > *þ tre *tré es skt. tráyaḥ, lat. trēs, gr. treîs *k/ > *h hundrede * tóm skt. śatám, gr. hekatón, lat. centum *kʷ > *hʷ hvad *kʷód skt. kád, lat. quod *b > *p læbe *leb- lat. labium *d > *t tand *h₁dónt- skt. dánt-, gr. odoús, lat. dēns *g/ĝ > *k korn *ĝ h₂nóm skt. jīrṇám, lat. grānum *gʷ > *kʷ kvinde *gʷénə₂ skt. jáni-, gr. gynḗ *bʰ > *b bro(de)r *bʰráh₂tōr skt. bhr tā, lat. frāter *dʰ > *d datter *dʰugə₂tḗr skt. duhit, gr. tʰygátēr *gʰ/ĝʰ> *g gås *ǵʰáns gr. kʰḗn *gʷʰ > *gʷ synge *sengʷʰ- gr. ompʰḗ
øvelse: den e lydforskydning, 1/3 hvilke lyde i svarer de understregede lyde til? bære træ rod kvæg ud plenum ager ko vide dej torn hoved stå fæ øvelse: den e lydforskydning, 2/3 bære træ rod kvæg ud plenum ager skt. bhárati, gr. pʰérō, lat. ferō skt. d ru, gr. dóry lat. radix skt. jīvá-, gr. bíos, lat. vīvus skt. ud- låneord, svarer til da. fuld skt. ájra-, gr. agrós, lat. ager
øvelse: den e lydforskydning, 3/3 ko vide dej torn hoved stå fæ skt. gáv-, gr. boûs, lat. bōs skt. véda-, gr. oîda, lat. videō skt. dégdhi besmører, lat. fingō skt. tŕ ṇa- lat. caput skt. sthā-, lat. stare, gr. hístēmi skt. páśu-, lat. pecū Verners lov Karl Verner,»Eine ausnahme der ersten lautverschiebung«. Zeitschrift für vergleichende Sprachforschung 23 (1875), 97 130 frikativerne *f þ h hʷ s bevares medialt kun ustemte hvis de følger en betonet vokal, ellers bliver de stemte (*b d g gʷ z) ie. *pə₂tḗr > førgerm. *faþḗr > urgerm. *fadēr (oldeng. fæder, ty. Vater) vedisk pit viser det oprindelige accentsted jf. uden Verners lov ie. *bʰráh₂tōr > førgerm. *brṓþōr > urgerm. *brōþōr (oldeng. brōþor, ty. Bruder) vedisk bhr tā viser det oprindelige accentsted
tema: indoeuropæiseringen af Danmark, 1/3 efter ca. 9300 f.kr.: Danmark befolkes (igen) ca. 3900 f.kr.: agerbrug og kvægavl indføres (tragtbægerkulturen) tidligt i 3. årt.: enkeltgravskulturens ankomst i Jylland illustration fra wikipedia.org illustration fra wikipedia.org illustration fra wikipedia.org tema: indoeuropæiseringen af Danmark, 2/3 pollendiagram (sydlige Thy, Nordvestjylland) illustration fra Kristiansen 2009
tema: indoeuropæiseringen af Danmark, 3/3 Jamna-kulturen (ca. 3600-2200 f.kr.) illustration fra Mallory & Adams 1997 planlægning af lektion 12 1. time:? 2. time: redskabstime 3. time: Michael Ejstrup om danske dialekter