ET JOB MED MENING OG MULIGHEDER
HVORFOR SØGE JOB SOM HANDICAPHJÆLPER? Hvis du lægger vægt på at kunne kombinere et meningsfuldt arbejde med plads og frihed til at tilrettelægge dit eget liv ved siden af, er jobbet som handicaphjælper måske noget for dig. Som handicaphjælper er du sikret en fast indtægt og økonomisk tryghed, mens du måske samtidig vil afprøve andre muligheder i livet. Arbejdet som handicaphjælper kan nemlig i mange tilfælde kombineres med at tage en uddannelse, en stor fritidsinteresse eller måske ligefrem anden beskæftigelse. 2
3
HVAD FORVENTER VI AF DIG? Du behøver ikke at have en sundhedsfaglig uddannelse eller erfaring fra lignende arbejde for at være handicaphjælper. Jobbet som handicaphjælper er ufaglært, og du modtager den fornødne oplæring på det hjælperhold, du bliver ansat på. Oplæringen suppleres i mange tilfælde med kurser og anden undervisning hos os i Bruger - Hjælper Formidlingen. Desuden har du altid adgang til støtte og supervision fra dine hjælperkolleger og vores rådgivere, som har det overordnede ansvar for den daglige drift ude på din hjælperordning. Når du søger et konkret job kan du dog opleve, at vi fx kræver, at du har kørekort, fordi den borger du 4
skal arbejde hos har egen bil, og du skal kunne fremvise ren straffeattest m.v. for at kunne arbejde som handicaphjælper. Som du kan se stiller vi ikke mange formelle krav til dig. Til gengæld forventer vi, at du er mødestabil og fleksibel med tilrettelæggelsen af din arbejdstid. Det er meget vigtigt af hensyn til den handicappede borgers absolutte sikkerhed for, at der altid møder en hjælper på arbejde. HVAD KAN DU FORVENTE AF OS? Bruger - Hjælper Formidlingen er Danmarks største private leverandør af praktisk hjælp og pleje til mennesker med handicap. Vi har siden vores etablering i 1996 gennemgået en meget kraftig vækst, og har for tiden ca. 3000 hjælpere ansat på hjælpeordninger over hele landet. Som handicaphjælper i Bruger - Hjælper Formidlingen får du en god aflønning med mulighed for pensionsordning. Du får en meget effektiv driftsorganisation i ryggen, der sikrer dig en professionel løn og personaleadministration samt sørger for gode beskæftigelsesmuligheder, også hvis den ordning du er blevet ansat på, skulle ophøre. Du får masser af chancer for faglig og personlig udvikling gennem kurser, undervisning og sparring med kolleger, rådgivere og ikke mindst de borgere du kommer til at arbejde hos. Sidst men ikke mindst får du et arbejde, som virkelig giver mening, og som er med til at give medborgere med et handicap de bedste muligheder for et selvstændigt liv i eget hjem. 5
FORSKELLIGE TYPER HJÆLPERJOB MED FORSKEL LIGE FORMER FOR SIKKERHED OG FLEKSIBILITET Bruger - Hjælper Formidlingen leverer hjælp til personer med handicap på en række forskellige områder bl.a. Store hjælpeordninger hos borgere med massivt behov for hjælp i mange timer helt op til 24 timer i døgnet Ledsagelse af borgere, som ikke er i stand til at bevæge sig uden for eget hjem på egen hånd. Der kan fx være tale om at hjælpe borgeren i teatret, biografen e.l. Specialpædagogiske støtteordninger (SPS) til studerende med en psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse, som har behov for forskellige former for hjælp til at gennemføre sit studie på lige fod med andre. De forskellige støtteordninger stiller selvfølgelig forskellige krav til dig som hjælper, men giver dig også en række muligheder for at vælge og tilpasse arbejdstiden efter netop dine behov. På en stor hjælpeordning med måske 24 timers dækning, skal du således være indstillet på at påtage dig et betydeligt antal arbejdstimer på forskellige tidspunkter af døgnet, i weekender og ved højtider, for at kunne være en del af et hjælperhold. Ledsagelse og SPS er derimod typisk mindre ordninger og kan være en god mulighed for dig, hvis du kun ønsker at arbejde i et mere begrænset antal timer. Du skal til gengæld være indstillet på, at din arbejdstid og arbejdsmængde kan være sværere at lægge i faste rammer på samme måde som i en hjælpeordning. 6
7
HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Hvis jobbet som handicaphjælper kunne være noget for dig, kan du læse meget mere om Bruger - Hjælper Formidlingen på formidlingen. dk. Her kan du under [Jobsøger] finde [Jobplakaten], hvor alle ledige stillinger og vikarvagter annonceres. Du kan bruge Jobplakaten til at holde dig opdateret om jobmuligheder eller skrive direkte til de enkelte jobudbydere. Du kan også lægge din egen personlige profil under [Opret profil]. Du er herefter en del af vores store jobdatabase over handicaphjælpere, som vi hele tiden søger i og udvælger fra, sådan at hjælperen altid passer nøjagtig til de behov og ønsker som brugerne har. Du er selvfølgelig også velkommen til at ringe til os i København på tlf. 3634 7900 og i Aarhus på tlf. 7026 2709. Fortæl, at du er interesseret i at høre mere om jobbet som handicaphjælper og bed om at tale med en af vore jobformidlere eller rådgivere. Vi glæder os til at se dig som handicaphjælper i Bruger - Hjælper Formidlingen. København tlf. 3634 7900 Aarhus tlf. 7026 2709 bhf@formidlingen.dk formidlingen.dk