Kvar tals skrift for det eu ro pœis ke LE A DER II - pro gram magazine LEADER magazine [janvier-février-mars 1998] - chaussée St-Pierre 260, B-1040 Bruxelles - Bureau de dépôt Bruxelles X LEADER magazine 1 vin te ren 97-98 nr. 16 Vin te ren 97-98 nr. 16 Specialudgave LEADER-kollokvium Mod et nyt initiativ for landdistrikternes udvikling 800 leaders giver deres mening til kende
i ak tion DA RO CA-CA LA MO CHA Land: Spanien Den gennemførte aktion: CD og kassette Concierto para Grullas, Grallas y Grillos Omkostninger: 11.540 ECU EU: 900 ECU Offentlige midler: 1.025 ECU Private midler: 9.615 ECU Vo res LE A DER-pro gram er i høj grad ret tet mod udnyttelsen af vore lokale, kulturelle og naturlige res sour cer. Der for har vi hjul pet med til at fi nan si e- re pro duk tio nen af en cd og en kas set te med gruppen Lahiez, som har komponeret en koncert inspir e r e t af den fau na og flo ra, der fin des i Gal lo - can ta-lagu nen, som lig ger i vor re gion. Vœr ket blan der på harmonisk vis musik og lydeffekter og er samtidig baggrundsmusik til et lysbilledshow om trœkfugle, isœr den europœiske silketrane. 60.000 eksemplarer af denne race tilbringer efteråret og vinteren i Gallocanta. Vi forsøger gennem projektet at fremme kendskabet til dette enestående naturskønne område, både i lokalbefolkningen og uden for området. Joaquín Lorenzo Alquezar, LEADER-medarbejder DÃO, LAFÕES E ALTO PAI VA Land: Portugal Den gennemførte aktion: Økomuseum for papir Omkostninger: 36.159 ECU EU: 19.887 ECU Private midler: 16.272 ECU Den store egetrœsmølle er en lille virksomhed, der med lavteknologi producerer en rœkke produkter (etuier, foderaler, dokumentmapper, kuverter osv.) af pa pir la vet af bom uld, hamp og hør. Den er den eneste af sin art i Portugal. Vores lokalaktionsgruppe støtter oprettelsen af et Økomuseum for papir lige ved siden af virksomheden. Museet viser alle papirproduktionens faser og teknikker, og er samtidig med til at sœt te gang i Lafões-om rå det. Rosa Maria Lopes Marques, LEADER-medarbejder LES HAUTS DE LA RÉ U NION B A D D O B E R A N Land: Frankrig Den gennemførte aktion: uddannelse til guide Omkostninger: 215.000 ECU EU: 150.500 ECU Offentlige midler: 64.500 ECU På Réunion vil turisterne ikke lœngere nøjes med badeferie ved stranden eller vandreture i bjergene. De ønsker også at kunne udforske øens naturskabte, kulturhistoriske og erhvervsmœssige arv, sådan som dens indbyggere ser den. Denne kendsgerning og vores erfaring med uddannelse og ivœrksœttelse af aktiviteter for lokalbefolkningen gjorde, at vi i 1995 og 1996 oprettede en uddannelse til guide med speciale i øens miljø og natur- og kulturhistorisk arv. Uddannelsen bestod af 1.500 timers undervisning og var ret tet imod van ske ligt stil le de unge i land be folk ning en. De 1.500 ti mers ud dan nel se gjor de det mu ligt for del ta ger ne at få ad gang til beskœftigelse som guide og gjorde også deltagerne i stand til at an lœg ge te ma ru ter, som vi ser det lokale sœrprœg i de små landregioner på Réunion: levevis, œldre og nyere historie, mundtlige overleveringer, naturmiljø, lokalt erhvervsliv, osv. Af de 27 praktikanter, som bestod eksamen, er 10 allerede i ar bej de og fem er ved at star te op. Bernadette Robert, projektmedarbejder Land: Tyskland Den gennemførte aktion: Finsk uge Omkostninger: 6.000 ECU EU og andre offentlige midler: 3.000 ECU Private midler: 3.000 ECU Vores gruppe organiserede i år en finsk uge i samarbejde med to finske lokalaktionsgrupper North Satakunta og South-West Finland Riverside. Mere end 3.500 besøgende fik således mulighed for at stifte bekendtskab med de finske landdistrikter, blandt andet via en udstilling af lokale produkter. Begivenheden gav, udover nœrmere at definere rammerne for et tysk-finsk samarbejde omkring turisme og lokale produkter, også lejlighed til at udbrede kendskabet til LEADER og vores egen aktion i lokalbefolkningen. Walter Reuter, LEADER-koordinator LEADER magazine 2 vin te ren 97-98 nr. 16
Kort sagt... Udviklingen i landområderne i perioden 2000-2006 - kollokviet indkredser LEADERs rolle... 4 Kollokviet gav kommissœr Franz Fischler mulighed for at prœsentere et forslag om et nyt fœllesskabsinitiativ for landområdernes udvikling baseret på en uddybning af hovedlinierne i LEADER. 272 ind lœg: et klart bud skab for den frem ti - dige udvikling af landdistrikter i Europa... 10 Det europœiske sammendrag af de 272 skriftlige indlœg, som Det Europœiske LEADER-Observatorium havde modtaget kort før kollokviet, reprœsenterer et klart bud skab til Kom mis sio nen og Den Europœiske Union. Stande, "Mødesteder", "Fora", "Cyberspace på landet": et interaktivt kollokvium... 14 Ud over ple nar mø der og works hops, var der på kol lo kvi et også et stort an tal aktiviteter, som fremviste de europœiske landdistrikter som levende, initiativrige og hyggelige. Tvœrnationalt samarbejde: i højeste gear... 16 Det var før ste gang 800 LE A DER støt temod ta ge re mød tes un der ét tag og kollokviet blev startskuddet til fœllesskabsini ti a ti vets tvœr na tio na le samarbejds- dimension. Beskœftigelse, livskvalitet, nœrdemokrati, nœrhedsprincip, innovation, netvœrk... alle facetter af LEADER-fremgangsmåden... 18 Hver af de seks tema-works hops vis te, at LEADER- fremgangsmåden, selv om den ind imel lem godt kun ne "for styr re" den institutionelle praksis, mere eller mindre står mål med udfordringerne i landdistrikterne. 800 LEADERs giver deres mening til kende... 32 Heino von Meyer sammenfattede resultatet af arbejdet i kollokviets seks works hops med en tekst, der kan betragtes som en erklœring. Yves Champetier, Direktør, Det europœiske LEADER-Observatorium Dette 16. nummer af LEADER magazine udgør på en måde LEADER II kollokviets beretning. Den store begivenhed samlede prœcis et år efter Cork-konferencen om udviklingen af landdistrikterne mere end 1200 personer, heraf ca. 800 medarbejdere fra lokalaktionsgrupper og andre kollektive LEADER-aktører. Kollokviet var arrangeret på initiativ af kommissœr Franz Fischler og bar overskriften Mod et nyt fœllesskabsinitiativ for landdistrikternes udvikling 800 le a ders gi ver de res me ning til ken de. Kol lo kvi et hav de tre mål: for før ste gang at samle alle LEADER II støttemodtagere, drøfte et nyt fœllesskabsinitiativ for landdistrikternes udvikling og fremme udveksling og tvœrnationalt samarbejde mellem landdistrikter. Det før ste mål var al le re de nået lœn ge før åb ning en af kol lo kvi et, da de fles te af de nuvœrende LEADER II støttemodtagere, heraf mange nye lokalaktionsgrupper, havde svaret ja til at komme, allerede da mødet først annonceredes. Hvad angår tvœrnationalt samarbejde gjorde kollokviet det virkeligt muligt at kom me i høj es te gear, for at bru ge et ud tryk fra tit len til en af ar ti kler ne i dette nummer. Som et konkret eksempel kan nœvnes at Samarbejdsområdet, som alle tre dage gav LE A DER støt te mod ta ge re mu lig hed for at mø des med potentielle partnere, allerede nu fremviser mere end 100 samarbejdsprojekter. Den ne nye di men sion i LE A DER er alt så kom met godt i gang. Overvejelserne om et nyt fœllesskabsinitiativ gav anledning til en livlig debat, hvis ho ved punk ter kom mis sœr Fis chler i det sto re og hele ind drog i sin af slutningstale på kollokviet: det fremtidige initiativ, som vil kunne strœkke sig til alle landområder i Unionen, skal styrke og uddybe principperne i dette laboratorium for fornyelse af landdistrikterne, som LEADER jo er, samtidig med at det skal hjœlpes på vej af mere enkle igangsœtningsbestemmelser. Det te kol lo kvi um var alt så en stor suc ces, og jeg vil ger ne be nyt te mig af den ne lej lig hed til at tak ke alle del ta ger ne og ta ler ne for at have bi dra get til det vellykkede resultat. Jeg vil gerne, som kommissœr Fischler også gjorde det, isœr takke de ca. 300 LEADERs, lokalaktionssgrupper, myndigheder og foreninger af lokalaktionsgrupper, som før kollokviet havde sendt os deres overvejelser omkring LEADER og deres forslag til den fremtidige udvikling. Udover denne succes skal dette kollokvium dog isœr markere begyndelsen af en ny eta pe, som vil gøre par ter ne i in i ti a ti vet mere mo bi le lige fra det lo ka le ni veau og helt op til det eu ro pœis ke net vœrk, ud dy be det ar bej de, der nu har vœ ret i gang i syv år og ud bre de det te pro jekt til alle om rå der i Uni o nen og grad vist også til de lan de, som står over for op ta gel se i Uni o nen. Dette kollokvium kan sidst, men ikke mindst, betragtes som en incitamentskabende begivenhed for alle de europœere, der ofte under meget vanskelige forhold bidrager med nytœnkning og som følge heraf skaber nye arbejdspladser, nye ak ti vite ter og der med er med til at ska be en ny frem tid for de eu ro pœis ke landdistrikter. < For et nyt fœllesskabsinitiativ for udviklingen i landdistrikterne... 36 Af slut ning sta le af Franz Fis chler, medlem af Europa-Kommissionen, med an svar for land brug og ud vik ling af landdistrikter. LEADER magazine 3 vin te ren 97-98 nr. 16
Ud vik ling en af land dis trik Kol lo kvi et ind kred ser LE A Kollokviet i Bruxelles dannede ikke blot ramme om stor erfaringsudveksling og indled ning til sam ar bej de, men også om de fi ni tio nen af den rol le, som LE A DER spil ler i de europœiske landdistrikters udvikling. Initiativtageren til mødet, kommissœr Franz Fischler, meddelte, at han til fastlœggelsen af programmet for perioden 2000-2006 ville foreslå et nyt fœllesskabsinitiativ for landdistrikternes udvikling med udgangspunkt i en uddybning af hovedlinierne fra LEADER. Hr. Franz Fis chler, medlem af Europa- Kommissionen, med an svar for land brug og landdistriktsudvikling LEADER magazine 4 vin te ren 97-98 nr. 16
ter ne 2000-2006 DERs rol le Dette kollokvium er for mig et uomtvisteligt bevis på, at fœllesskabsinitiativet LEADER er i stand til at mobilisere landdistrikterne. Med disse ord indledte kommissœr Franz Fischler debatten ved Bruxelles-kollokviets første plenarmøde foran mere end 1200 landdistriktsudviklere fra 27 lande. Mobiliseringen var allerede tydelig dagen før, søndag den 9. no vem ber, da mere end 1000 per so ner del tog ved Møde-Ste der, Fora, Sam ar bejd som rå de, Udstilling osv., som blev organiseret på førstedagen. Her drej e de det sig om at bry de isen og på en af slappet måde stif te be kendt skab med de ca. 800 til ste devœrende LEADER-medarbejderes projekter (se artiklen Et interaktivt kollokvium ). Men det var man dag den 10. no vem ber, at de re el le møder om det fremtidige fœllesskabsinitiativ begyndte. Efter at formanden for kollokviet, José Manuel Silva Rodriguez, vicegeneraldirektør for GD VI, havde henledt deltagernes opmœrksomhed på formålet med mødet (for første gang at samle alle LEADER støttemodtagerne, fremme det tvœrnationale samarbejde mellem landdistrikter og drøfte et fremtidigt fœllesskabsinitiativ for landdistrikternes udvikling), indledte kommissœr Franz Fis chler de bat ten med først at hen vi se til LE A DER Is suc ces og de mere am bi ti ø se pla ner for LE A DER II (821 støttemodtagere optalt i november 1997): LEADER II reprœsenterer med sine nye udviklingselementer et stort fremskridt. Fœllesskabsinitiativet har udviklet sig fra projektniveauet til programniveauet. LEADER er blevet større, og der for har for hol de ne også œn dret sig. Kommissœren undlod dog ikke at omtale initiativets startvanskeligheder: Der er fordele ved en mere formaliseret procedure, men en så dan kan også med fø re mere ad mi nis tra tion samt forsinkelser. Vi er opmœrksom på disse vanskeligheder, og vi må alle gøre vo res bed ste for at tage ved lœre af det te i frem ti den. Jeg tror, at vi i dag kan sige, at mo to ren kø rer godt efter visse startvanskeligheder. Kommissœren omtalte dernœst blandt andet ud fra samhørighedsrapporten fra 1996 de vanskelige økonomiske forhold de fleste landdistrikter har (faldende befolkningstal, stigende arbejdsløshed, BNP og indkomst pr. ind byg ger, der er mel lem 8 og 30% la ve re end landsgennemsnittene). Det samme billede tegner sig i de regioner, der ellers er mere dynamiske. Dette bekrœfter at intet landdistrikt bør berøves sine muligheder for udvikling. Hvis landområderne skal blive en social model, skal alle deres økonomiske og sociale funktioner konsekvent aktiveres. Franz Fischler vendte herefter tilbage til indholdet af kollokviets Agenda 2000 (se artikel): Kommissionen prœsenterede i Agenda 2000 sine forslag for Europas frem tid. Heri gø res rede for, hvil ken stra te gi der skal følges ved udvidelsen, og den anfører, hvordan de aktuelle fœllesskabspolitikker skal uddybes for at forstœrke Unionens helhedskarakter. Hovedelementerne i Agenda 2000 vedrører brugen af strukturfondene og orienteringen mod en ny reform af landbrugspolitikken og politikken for landdistrikternes udvikling. Det er desuden nødvendigt at reformere fœllesskabsinitiativerne. Kommissionen foreslår, fra og med år 2000 at re du ce re an tal let af dis se ini ti a ti ver fra de nu vœ ren de tret ten til tre. (...) Et af de tre initiativer, som skal bibeholdes, er knyttet til landdistrikternes udvikling. I fremtiden skal disse tre initiativer råde over 5% af de mid ler, der er til rå dig hed in den for rammerne af strukturfondene. Dette første indlœg fra kommissœren blev efterfulgt af en prœ sen ta tion af et sam men drag af de skrift li ge indlœg fra hele Europa om det fremtidige fœllesskabsinitiativ (se artikel herom), forestået af Yves Champetier og Gilda Farrell (Det Europœiske LEADER-Observatorium). Dette sammendrag dannede herefter udgangspunkt for en dialog mellem kommissœr Fischler og seks medarbejdere fra LEADER-grupper (se artikel p.12). LEADER magazine 5 vin te ren 97-98 nr. 16
Fra LE A DER I til LE A DER II Den an den del af det te før ste ple nar mø de var hel li get en opgørelse over, hvad der er opnået under LEADER. Det var Laurent Van Depoele, direktør for landdistrikternes udvikling i GD VI, som prœsenterede et fotografi af LEADERs oprettelse, idet han blandt andet baserede sig på de første resultater af den opfølgende vurdering af LE A DER I, som er ud ført af en grup pe uaf hœng i ge eksperter, og hvis fuldstœndige rapport snart udgives. Det kan kon sta te res, at LE A DER I er en suc cess story, selv om der blandt de 217 pro gram mer har vœ ret mange, der mundede ud i utilstrœkkeligt diversificerede aktioner ( mange lokalaktionsgrupper overvurderede turismen og undervurderede støtten til små virksomheder ). LEA- DER I afslørede en stœrk reprœsentation af kvinder i arbejdet for at udvikle landdistrikterne, et stort engagement på foreningsniveau ( 1/3 af LEADER-grupperne havde foreningsstatus ), konkretiseringen af grœsrodsprincippet i udviklingen, oprettelsen af udvidede lokale partnerskaber og mange landdistriktsnetvœrk. Hvad angår beskœftigelsen, vurderes det, at ca. 30.000 nye arbejdspladser er blevet skabt eller bevaret som følge af LEADER I, heraf 1.500 i lokalaktionsgrupperne. Efter Yves Champetiers prœsentation af Det Europœiske LEADER-Observatorium og LEADER-netvœrksaktiviteter, opsummerede John Bryden, professor i landdistriktsudvikling ved universitetet i Aberdeen og ansvarlig for tema-grup pen Pro spec ti ve ved Det Eu ro pœis ke LEADER-Observatorium, de største udfordringer, som de europœiske landdistrikter står over for. Han understre- gede isœr nødvendigheden af at tilpasse instrumenterne til støt te af ud vik ling en af land dis trik ter med henblik på at si kre en over gang mel lem en mar keds ba se ret landbrugspolitik og en politik for udvikling af landdistrikter, omsœtte idéen om bœredygtig udvikling i prak sis, ikke blot på det mil jø mœs si ge, men også på det økonomiske og sociale plan, udvikle et langsigtet landdistriktsperspektiv, danne nye former for interventioner til fordel for landdistrikterne, definere Unionens, medlemsstaternes, regionernes og lokalmyndighedernes respektive roller, finde løsninger, der er fleksible og tilpasset de forskellige forhold i en udvidet Uni on og sidst, men ikke mindst, for hvert af dis se satsningsområder tage ved lœre af LEADER. Mi cha el Mer nagh fra lo kal ak tions grup pen Wex ford (Irland), sammenholdte disse perspektiver med forventningerne i den nydannede Europœiske LEADER-forening for udviklingen af landdistrikter (ELARD): Skabe en ny synsvinkel og en ny samfundsmodel for europœiske landdistrikter, der begynder ved bunden, udvikle og styr ke hel he den i LE A DER-pro gram met (LE A DER er an det og mere end en kil de til fi nan si e ring), frem me den integrerede metode til udvikling af landdistrikter, styrke oprettelsen af netvœrk blandt lokalaktionsgrupperne, fremme en større fleksibilitet inden for LEADER for at tilgodese aktioner, der er mere innovative og mere integreret på lokalt niveau. Dette første plenarmøde afsluttedes med spørgsmål fra tilhørerne. Disse spørgsmål drejede sig hovedsaligt om, hvordan bureaukratiet kan reduceres, hvordan lokalaktionsgrupperne kan sikres en reel selvstœndighed, hvordan det miljømœssige aspekt bedst kan inddrages i LEADER magazine 6 vin te ren 97-98 nr. 16
aktionerne og om den mulige indflydelse Agenda 2000 kan have på landdistrikternes udvikling og LEADER: Reduktion af antallet af strukturelle mål og områder, som er omfattet, finansieringskilder og -omfang, LEADER støtteberettigelse til alle landdistrikter eller kun til de fremtidige mål nr. 1 og 2-regioner. Fra LE A DER II til LE A DER III Efter Heino von Meyers opsummering af de forskellige workshops (se artikel herom) anerkendte generaldirektør for GD VI Guy Le gras, at LE A DER er en af de alt for sjœldne europœiske politikker, som giver et positivt billede af Eur opa på lo kalt ni veau. Denne konstatering blev implicit eller eksplicit bekrœftet i de efterfølgende seks indlœg: Guiliano Vecchi fra lokalaktionsgruppen Antico Frignano (Italien) understregede isœr kooperativernes bidrag til økonomien og til landdistrikternes udvikling, herunder adgangen til knowhow inden for teknologi, kollektiv organisering af producenter og markedsføring af produkter. Med udgangspunkt i tre eksempler på udviklingsprojekter på miljøområdet understregede Leopold Sjöström fra lokalaktionsgruppen Inlandslaget (Sverige) vigtigheden af at de lo ka le be folk ning er og de myn dig he der, der er be rørt af pro jek tet, nœr mer sig hin an den. Det er helt af gø ren de i det te om rå de af Lap land, hvor der er fœr re end én ind byg ger pr. km 2 : Der skal knyttes stœrkere bånd imel lem de myn dig he der, som er an svar li ge for miljø be skyt tel sen, og som ofte be fin der sig langt fra lo kalområdet, og lokalbefolkningerne, som er klar over, at det er nød ven digt at be skyt te na tu ren, men som fø ler sig udelukket fra beslutningstagningen og mener, at der ikke tages hensyn til deres behov. Bir git te Buh se fra lo kal ak tions grup pen Knüllgebiet (Tyskland) fremhœvede forholdet mellem valgdemokrati og deltagende demokrati. Partnerskaberne skal naturlig vis om fat te de fol ke valg te, men også i høj grad områdets levende krœfter. Eric An dri eu fra lo kal ak tions grup pen Pays Cat ha re (Frankrig) talte for en genopdagelse af landdistrikternes identitet og for innovation i arbejdsmetoderne, som skal gøre det mu ligt at om sœt te den ne iden titet i udviklingsprojekter. Mateo Andres Huesa fortalte, hvordan det lykkedes for lo kal ak tions grup pen Ma es traz go, der ar bej der i et meget affolket område af Spanien, at mobilisere befolkningen omkring kollektive projekter i forskellige sektorer, blandt an det ud nyt tel sen af den na tur- og kul turhistoriske arv og kulturturismen. Filipa Ramos fra lokalaktionsgruppen Pinhal Interior Sul (Portugal) sluttede af med at forklare, hvordan LEADER hav de gjort det mu ligt at pus te liv i om rå dets skovbrugs- og håndvœrksvirksomheder ved at give teknisk bi stand til at ud tœn ke og de sig ne nye pro duk ter, men også ved at ska be dy na mik i om rå det med hen blik på internationalt samarbejde. Ethvert samarbejde skaber åbenhed over for omverdenen, og åbenhed giver vœrditilvœkst. Det er det, vi kan kon sta te re på lo kalt ni veau ved samarbejdet med lokalaktionsgruppen Sierra Morena Cordobesa i Spanien og også med Rzeszow-regionen i Polen. Den italienske LEADER-gruppe Antico Frignanos oplœg Efter disse indlœg afsluttede kommissœr Fischler kollokvi et (hele talen er gen gi vet på side 36), med en an givel se af de punk ter, han hav de i sin de at drøf te med sine kolleger i Europa-Kommissionen og Rådet: > Det er nødvendigt at ivœrksœtte et nyt fœllesskabsinitiativ for landdistrikternes udvikling. > Dette initiativ skal videreføre hovedlinierne fra LEADER (lokale partnerskaber, grœsrodsprincippet, fokus på innovation osv.), videreføre den eksperimentelle fremgangsmåde ( laboratorium ), åbne sit europœiske netvœrk for lo kal grup per fra de lan de, der sø ger om op tagelse i Unionen, og lette det tvœrnationale samarbejde mellem landdistrikterne. > Enklere og mere gennemsigtige procedurer vil bidrage til, at initiativet i sin gennemførelse lever op til nœrhedsprincippet mellem alle berørte ansvarsniveauer. Kommissœren opmuntrer i øvrigt til udbredelsen af systemet med forudbetaling til lokalaktionsgrupperne ( dette fœllesskabsinitiativ kunne vœre et meget godt sted at afprøve denne organisatoriske nyskabelse ). > Alle Unionens landdistrikter bør nyde godt af LEADER. > Det nye fœllesskabsinitiativ bør bevare sin rolle som laboratorium for at kunne give alle områder mulighed for at afprøve nye idéer og udveksle erfaringer. > Visse principper fra LEADER bør uddybes: Udvœlgelsen af støtteberettigede grupper bør baseres på strenge kriterier for at kunne sikre en tilstrœkkelig basisfinansiering af de udvalgte projekter. Beskœftigelse bør sammen med forbedring af livskvalitet og miljø indtage en stør re plads i pro jek ter ne. < LEADER magazine 7 vin te ren 97-98 nr. 16
Et kol lo kvi um, ét tema Agen da 2000, nye per spek ti ver for ud vik Den 16. juli prœsenterede formand for Europa-Kommissionen, Jacques Santer, europaparlamentarikerne for meddelelsen Agenda 2000, som behandler tre hovedområder: Forstœrkningen af Unionens politikker, den fremtidige udvidelse samt de nye økonomiske rammer for perioden 2000-2006. Dis se for slag, som ofte dan ne de grund lag for debatterne på LEADER-kollokviet i november, vil få vœsentlig betydning for den fremtidige europœiske politik for landdistrikternes udvikling. Kommissionens meddelelse Agenda 2000 åbner for nye perspektiver i de fremtidige europœiske politikker vedrørende udviklingen af landdisstrikterne, først og fremmest omkring tre temaer: stadfœstelse af prioriteringen af økonomisk og social samhørighed på politisk plan, uddybning af reformen af den fœlles landbrugspolitik, der påbegyndtes i 1992, og udvidelse af Unionen. Videreføre samhørighedsbestrœbelserne tre mål, tre fœllesskabsinitiativer Bestrœbelserne omkring økonomisk og social samhørighed fastholdes på det finansielle plan. Den finansielle solidaritet for bli ver på det ak tu el le ni veau på 0,46% af Uni o nens BNI, hvil ket for pe rio den 2000-2006 sva rer til en be vil ling på 275 mil li ar der ECU, hvor af et be løb på 210 mil li ar der ECU afsœttes til selve strukturfondene til dœkning af deres virke i de 15 med lems sta ter. Der sat ses des u den på stør re effektivitet i de strukturelle fœllesskabsaktioner. Det foreslås at ned bringe an tal let af mål til tre, idet mål nr. 1 gives høj prioritet: > Støtteberettigede til mål nr. 1 er de re gio ner, der har størst problemer, hvad angår beskœftigelse, produktionssystem og infrastruktur og hvis BNP/indbygger ligger under 75% af fœllesskabsgennemsnittet. Cirka to tredjedele af strukturfondene ville blive afsat til dette formål. Der planlœgges sœrlige vilkår for de regioner, der i øj e blik ket hø rer un der mål nr. 1, hvis BNP/ind bygger er større end 75% af fœllesskabsgennemsnittet. Meget afsides beliggende regioner henføres specifikt til mål nr. 1. De rud over la ves der sœr ord ning er for de nordlige regioner med lav befolkningstœthed, som i øjeblikket er støtteberettigede under mål nr. 6. > Et nyt mål nr. 2, der er helliget økonomisk og social omstilling, omfatter aktioner til fordel for andre regioner, der er ofre for strukturelle vanskeligheder. Det drejer sig om områder, der oplever økonomiske forandringer, landdistrikter i tilbagegang, kriseramte områder, der er afhœngig af fiskeriet og problemfyldte forstadkvarterer. Befolkningsandelen i de af Unionens regioner, der er støtteberettigede under mål nr. 1 og 2, skal nedbringes fra 51% til et sted mel lem 35% og 40%. > Et nyt mål nr. 3 op ret tes for at dœk ke de re gio ner, der ikke fal der ind un der mål nr. 1 og 2, for at hjœl pe medlemsstaterne med at tilpasse deres uddannelses- og beskœftigelsessystemer. Kommissionen foreslår desuden at antallet af fœllesskabsinitiativer reduceres til de tre områder, hvor vœrditilvœksten for fœl les ska bet sy nes at vœre mest op lagt: > samarbejde i grœnseområder og på tvœrnationalt og interregionalt niveau, som skal stimulere en harmonisk og afbalanceret lokalplanlœgning, > menneskelige ressourcer i tilknytning til ligestilling, > udvikling af landdistrikter. 5% af strukturfondenes ressourcer afsœttes fœllesskabsinitiativerne. LEADER magazine 8 vin te ren 97-98 nr. 16
ling en i de eu ro pœis ke lan dom rå der Kommissionen foreslår, at samhørighedsfonden bibeholdes i sin nu vœ ren de form: De med lems sta ter, hvis BNI pr. indbygger er under 90% af fœllesskabsgennemsnittet, og som har til slut tet sig den tred je fase af Den Øko no mis ke og Monetœre Union, forbliver berettigede til støtte fra Fon den. Den ne fond, som hvert år skal til de les cir ka 3 milliarder ECU, vil fortsat skulle støtte gennemførelsen af projekter på miljøområdet og inden for det tvœreuropœiske transportnet. En landdistriktspolitik for alle Europas regioner På landbrugsområdet foreslår Kommissionen at uddybe og udvide 1992-reformen, ved gradvist at udskifte direkte bistand med prisstøtteforanstaltninger og indføre en sammenhœngende landdistriktspolitik. Reformerne er sat i gang og videreføres i størstedelen af de europœiske mar keds or ga ni sa tio ner (mark af grø der, ok se kød, mœlk, oli ven olie og vin) med hen blik på at for stœr ke kon kur renceevnen i Fœllesskabets landbrugssektor, respekten for og beskyttelsen af miljøet samt forbrugernes sikkerhed. Kommissionen foreslår altså en forstœrket og fornyet land dis trikts po li tik med en stør re vœgt lagt på de mil jømœssige instrumenter inden for landbruget, som er med til at sikre en bœredygtig udvikling af landdistrikterne: > Ledsageforanstaltningerne, der i øjeblikket finansieres af EUGFL, Garantisektionen, vil sammen med ordningen for vanskeligt stillede regioner, vil blive anvendt horisontalt og gennemført decentralt. > Den nuvœrende fremgangsmåde med de integrerede udviklingsprogrammer fastholdes i regioner, der er støtteberettigede i henhold til mål nr. 1. > I regioner, der er støtteberettigede i henhold til det nye mål nr. 2, vil for an stalt ning er ne (de tid li ge re mål nr. 5a og 5b) blive finansieret af EUGFL, Garantisektionen som led sa ge for an stalt ning er. Dis se for an stalt ning er anvendes side om side med foranstaltninger finansieret af EFR, ESF og even tu elt FIUF i det sam me pro gram, inden for den region der er støtteberettiget i henhold til mål nr. 2. > I alle re gio ner, der ikke hø rer ind un der de nye mål nr. 1 og 2, medfinansieres foranstaltninger til udvikling af landdistrikter, som skal ledsage og supplere markedspolitikkerne, af EUGFL, Garantisektionen. De omfatter alle former for støtteforanstaltninger til den strukturelle tilpasning og udviklingen af landdistrikter, som i øjeblikket medfinansieres af EUGFL, Udviklingssektionen. De vil bli ve an vendt ho ri son talt og de cen tralt i forskelligt omfang afhœngig af den enkelte medlemsstat. Udvidelsen Som det sid ste an be fa ler Kom mis sio nen, hvad an går ud vi del sen, at Rå det ind le der op ta gel ses for hand ling er med Cy pern, Est land, Ung arn, Po len, Tjek ki et og Slo ve nien. Hvert af dis se an sø ger lan de op ta ges i Uni o nen i takt med, at de over hol der de yder li ge re krav, som Kom mis sionen frem sœt ter i de re spek ti ve ud ta lel ser. Af de 275 milli ar der ECU (i 1997-pri ser) der for ven tes øre mœr ket til struk tur fon de ne og sam hø rig heds fon den, fo re slår Kommis sio nen at til de le 45 mil li ar der ECU til de nye medl e m s s t a t e r. Før-op ta gel ses hjœlp, som skal trœk kes fra det te be løb, ivœrk sœt tes fra år 2000 med et fast år ligt be løb på 1 milliard ECU. Det står klart, at problematikken omkring land dis trik ter ne for alle dis se lan de vil spil le en vig tig rolle i fœllesskabsinitiativerne. < LEADER magazine 9 vin te ren 97-98 nr. 16
272 indlœg: et klart b frem ti di ge ud vik ling a Det eu ro pœis ke sam men drag af de 272 skrift li ge ind lœg, som Det Eu ro pœis ke LE A DER-Ob ser va to ri um hav de mod ta get kort før kol lo kvi et, re prœ sen te rer et klart bud skab til Kom mis sio nen og Den Eu ro pœis ke Uni on. I slutningen af oktober havde Det Europœiske LEADER- Observatorium modtaget 272 svar, som reprœsenterede 244 lokalaktionsgrupper og andre kollektive aktører, hvil ket sva rer til mere end 30% af LE A DER II-støt te modtagerne. Dertil kommer 24 besvarelser fra offentlige myndigheder, der er direkte berørt af initiativet, og fra nationale eller regionale foreninger af LEADER-grupper. Det Europœiske LEADER-Observatorium udarbejdede et eu ro pœisk sam men drag af dis se bi drag, som blev prœsenteret og derpå uddelt ved kollokviet [*]. Selvom besvarelserne godt kunne variere lidt fra land til land afhœngigt af forholdene og landets specifikke problemer, var der ingen store modsigelser mellem landene og mel lem de en kel te svar. Fak tisk var det over ras ken de at se, hvor stor enig he den var. Be ar bejd ning en af svarene fra de femten medlemsstater viste et detaljeret billede indholdende et klart budskab den fremtidige udvikling af landdistriker i Europa. Et decentraliseret pionerprogram Yves Champetier og Gilda Farrell (Det Europœiske LEADER-Observatorium) prœsenterer sammendraget af de skriftlige indlœg til kollokviet. I sin planlœgning af kollokviet bad kommissœr Fischler lokalaktionsgrupperne og andre kollektive LEA- DER-aktører samt de nationale og regionale myndigheder, der er ansvarlige for gennemførelsen af LEADER II, om at bidrage til overvejelserne omkring det fremtidige fœllesskabsinitiativ for udvikling af landdistrikter ved at sva re på føl gen de tre spørgs mål: > Hvad er, set ud fra Deres praktiske erfaringer, LEADERs vigtigste bidrag, dels til Deres lokalområde og dels til politikkerne til støtte for udvikling af landdistrikter? > Hvad har vœ ret de stør ste van ske lig he der, De har mødt, både hvad angår gennemførelse på lokalniveau og institutionelle og administrative aspekter? > Hvad har De lœrt af dis se er fa ring er, og hvil ke for slag har De til fremtidige initiativer? Stort set alle indlœggene og alle landene vurderede 4 LEADER-bidrag som essentielle: > den decentraliserede, integrerede fremgangsmåde, som bygger på grœsrodsprincippet ( bottom-up ) > mobiliseringen af befolkningerne > sammenslutningen af de lokale aktører i et område > muligheden for at konkretisere latente idéer, der ikke hav de ek sis te ret, hvis det ikke var for LE A DER ( LEADER har gjort det mu ligt at re a li se re det, som mange lo ka le ak tø rer drøm te om, men ikke var i stand til pga. manglende midler, siger den italienske lokalaktionsgruppe Maiella Verde). Man kan dog notere nogle stœrke lande-bestemte karakteristika: > Ove ralt i Spa ni en lœg ges der vœgt på den men ta li tetsœndring, som LEADER har muliggjort. > Hvad Frankrig angår, understregede de fleste det faktum, at LEADER havde samlet aktørerne omkring et bestemt lokalområde ( Ved at sammenholde deres erfaringer, arbejdsformer og aktivitetsområder har deltagerne kunnet anerkende hinandens forskelligheder i stedet for at konkurrere og de har kunnet se mulige komplementariteter, konstaterer den franske lokalaktionsgruppe Espace Cévenne). LEADER magazine 10 vin te ren 97-98 nr. 16
ud skab for den f land dis trik ter i Eur opa > For Sveriges vedkommende anførte flertallet af grupperne åbningen mod andre landdistrikter, overførslen af erfaringer og til en vis grad også nye demokratiformer, som altsammen er gjort muligt af lokale partnerskaber ( LEADER er en øvelse i samarbejde, partnerskaber og demokrati. Men demokratiet er kun sikret, hvis det ydes kraf tig støt te og fø res ud i li vet i dag lig da gen, bemœrker den svenske lokalaktionsgruppe Stad och Land - Hand i Hand). Set under ét viser indlœggene, at LEADER-initiativet med sin integrerede fremgangsmåde baseret på grœsrods prin cip pet ikke blot har vist sig at vœre en me get hensigtsmœssig måde at skabe en økonomisk og social gen opli ving af land dis trik ter ne, men har li ge le des bevirket, at der er fundet løsninger på reelle problemer, som vedrører opbygningen af Europa i sin helhed. LEADER-metoden giver blandt andet mulighed for: > at knytte bånd, fremme borgernes deltagelse og udvikle det deltagende demokrati, blandt andet gennem oprettelsen af lokalaktionsgrupper > at finde en balance mellem selvstœndigheden i aktionen og nød ven dig he den af en vis for valt ning, uden at denne ødelœgger lokale initiativer > nem me re at til pas se op ga ver ne på de for skel li ge niveauer (lokalt, regionalt, nationalt, europœisk) > at kombinere diversitet (kulturer, initiativer osv.) og overordnet sammenhœng (fœlles referencer, oprettelse af et dynamisk netvœrk for udveksling af erfaringer) > at vende op og ned på de traditionelle udviklingsmetoder, blandt andet ved påvise betydningen af immaterielle investeringer > på lang sigt at be kœm pe ar bejds løs he den ved hjœlp af dette partnerskabs- og områdebaserede initiativ. Kompleksitet Selv med de radikale œndringer, som LEADER-fremgangsmåden har forårsaget i forholdene mellem den offentlige og den private sektor, mellem det lokale ni veau og ni veau er høj e re oppe, er den dog en del af en institutionel, administrativ, finansiel og lovgivningsmœssig sammenhœng, der ofte er dårligt tilpasset til denne type fremgangsmåde. På lokalt niveau hœnger de omtalte vanskeligheder sammen med landdistrikternes karakteristika (en dårligt til pas set men ta litet og util strœk ke lig for be re del se blandt lokale aktører, lokale institutioners til tider negative indflydelse, støttemodtagernes mangel på midler, områdets strukturelle utilstrœkkelighed - meget lav befolkningstœthed, for få unge mennesker, mangel på grundlœggende infrastrukturer). Visse af de nœvnte vanskeligheder var forbundet med selve LEADER-programmets udformning: For få finansielle midler, mangel på faglig ekspertise, lokalaktionsgruppernes sœrlige juridiske status, vanskeligheder med helt at forstå princippet i innovation. Andre vanskeligheder syntes at vœre knyttet til de lokale, institutionelle rammer omkring LEADER-programmet. Problemer med koordinering med andre programmer, der ind imellem betragtes som konkurrerende, problemer i visse lande med sammenhœngen mellem lo kal ak tions grup per nes im ma te ri el le ak tio ner og lokale eller regionale institutioners materielle aktioner, stivhed i lokale strukturer. Selv om LEADER-fremgangsmåden har overbevist mange institutionelle partnere og bredt sig til andre udviklingsprogrammer og -politikker på forskellige niveauer, er den al li ge vel i vis se lan de stødt på mang len de forståelse og institutionelle og/eller administrative forhin dring er, der har kun net svœk ke dens virk ning. Indlœggene afdœkkede en rœkke problemer, som skyldes modsœtningen mellem den decentraliserede og tvœrsektorielle fremgangsmåde, som LEADER står for, og de eksisterende fremgangsmåder, der for de flestes vedkommende har en traditionel hierarkisk opbygning og er sektorielle: De myn dig he der, hvis struk tur er bygget op om kring én sek tor, la der sig kun over ta le til at deltage i integrerede og tvœrsektorielle projekter efter en stor indsats konstaterer lokalaktionsgruppen Vogelsberg (Tyskland). Der kan konstateres et misforhold mellem nationale og/ eller regionale myndigheders logik og den lokale dynamik, et mis for hold der ind imel lem un der stre ges af den administrative inddeling af områderne, som ikke altid svarer til LEADERs inddeling. Mange har måttet konstatere manglende tilpasning til nationale og europœiske lovgivninger og procedurer. Bureaukratiet og den trœghed i den offentlige administration har vœret den største vanskelighed for LEADER II. I alle lan de be kla ger man sig over for mange be slutningsniveauer, for stor kompleksitet (der på europœisk niveau tilskrives tilstedevœrelsen af tre forskellige strukturfonde), manglende fleksibilitet og klarhed. LEADER magazine 11 vin te ren 97-98 nr. 16
6 LE A DERs i di a log med kom mis sœr Fis chler Selvstœndighed til lokalaktionsgrupperne, overførsel af LEADER-principper til andre programmer, finansiering af det frem ti di ge fœl les skabs ini ti a tiv osv. Ple nar mø det mandag den 10. november gav seks LEADER-medarbejde re mu lig hed for at tale med kom mis sœr Fis chler om disse emner. Uddrag. An gå en de lo kal ak tions grup per nes selv stœn dig hed og de lokale partnerskabers ansvar (spørgsmål fra Carmel Fox, lokalaktionsgruppen Ballyhoura, Irland): Franz Fischler: Part ner ska bet er for mig at se et fun damentalt element i LEADER og i det fremtidige fœllesskabsinitiativ omkring udvikling af landistrikter (...). Projekterne skal udarbejdes ude i lokalsamfundene og ingen andre steder (...). Princippet om partnerskab bør ikke bare fast hol des, men også for stœr kes. Angående støtteordninger til diversificering af erhvervsaktiviteter (spørgsmål fra Malaquías Jiménez, lokalaktionsgruppen La Manchuela, Castilla La Mancha, Spanien): F.F.: Gennemførelsen af LEADERs hovedprincipper part ner skab, lo kal ak tions grup per nes selv stœn dig hed, lokalbefolkningernes medvirken sker på grundlag af en for valt nings mo del, som kan styr kes ved hjœlp af er faring er ude fra, men som skal til pas ses til de po li tisk-ad minis tra ti ve for hold i hver re gion (...). LE A DER er en slags laboratorium, som også skal vœre nyskabende på dette område (...). Laboratoriet har specielt til opgave at regulere nye forvaltningsmetoder. Angående omfanget af den økonomiske støtte til lokalaktionsgrupperne (spørgsmål fra Sharon O Hara, Developing Rural Enterprises, Nordirland, Det Forenede Kongerige): F.F.: I Agen da 2000 plan lœg ges der en geo gra fisk koncentrering af strukturfondene samt visse tematiske orienteringer (de tre fœllesskabsinitiativer) (...). Hvad angår LE A DER, bør man ef ter min me ning sør ge for, at de lo kale pro gram mer har en vis stør rel se, så man kan nå ud til Fra ven stre mod høj re: Sha ron O'Hara, Pe ter Zim mer, Franz Fis chler, Jose Manuel Silva, Georges Amanatidis, Pierre Desrozier og Helmut Pinggera et til strœk ke ligt an tal per so ner (...). Man skal vœre klar over, at de prin cip per, som LE A DER står for, kan an vendes mere vidtfavnende inden for rammerne af udviklingspolitikker (...). For at parodiere udtrykket small is be au ti ful lidt, vil jeg ud tryk ke det så le des: small is be auti ful but it should also be po wer ful (det er ing en skam at vœre lil le, bare man også er stœrk). Angående overførsel af LEADER-principperne til andre fœllesskabsprogrammer (spørgsmål fra Georges Amana ti dis, lo kal ak tions grup pen Ko za ni, Vest ma ke do ni en, Grœkenland): F.F.: Man kan aldrig fuldstœndigt og automatisk overfø re en mo del (...). LE A DER skal vœre et su per mar ked, hvor der handles med idéer, erfaringer, modeller, procedurer, hvor nationale og regionale myndigheder ofte bur de gøre de res ind køb (...). Det er vig tigt, at de an svarlige myndigheder og regeringer ved, hvad der foregår i deres eget laboratorium (...). LEADER-erfaringerne bør ikke begrœnses til de personer, der umiddelbart berøres, men bør også vœre kendt af al min de li ge men nes ker og dan ne grund lag for en stør re de bat (...). Jeg er over be vist om, at visse dele (af LEADER-erfaringerne) kan finde anvendelse på andre politiske områder i perioden 2000-2006. Angående EUGFL, Garantisektionens muligheder for at finansiere investeringer i alle landdistriktsøkonomiens sektorer foruden de, der har direkte tilknytning til landbrug, landbrugsmiljø og fødevareproduktion (spørgsmål fra Pierre Desrozier, lokalaktionsgruppen Millevaches, Limousin, Frankrig): F.F.: Landbrugsorganisationerne frygter, at der ikke lœngere vil vœre tilstrœkkelige økonomiske midler til landbruget, hvis EUGFL, Garantisektionen skal anvendes til landdistrikternes udvikling (...), men jeg skal hermed understrege, at der ikke er nogen finansieringsproblemer (...). Ved at fastholde landbrugets retningslinier mht. udregningsmetode kan der finansieres nye udviklingsforanstaltninger for landdistrikterne for et samlet beløb på 1,9-2 mil li ar der ECU pr. år i pe rio den (...). Alle er eni ge om, at landbrugspolitikken skal ledsages af en politik for ud vik ling af land dis trik ter ne (...). Der for er det også nødvendigt at finde midlerne til denne politik. Angående den fremtidige politik for udvikling af landdistrikter og LEADERs tilgœngelighed for alle Unionens landdistrikter (spørgsmål fra Helmut Pinggera, lokalaktionsgruppen Vinschgau/Val Venosta, Trentino - Alto Adige, Italien): F.F.: Af hen syn til for enk ling og mere ef fek tiv til de ling af res sour cer øn sker vi i frem ti den for hver re gion i Uni o nen kun ét pro gram for ud vik ling af land dis trik ter, som skal erstatte det store antal programmer, der findes i øjeblikket inden for landbrug og udvikling af landdistrikter (...). Dette pro gram skal ud ar bej des af re gio ner ne selv, idet de hver isœr kun har én sam ta le part ner på eu ro pœisk ni veau (...). Det an det spørgs mål, der mel der sig, er, hvil ke dis trik ter LE A DER bli ver til gœng e lig for? Kun de nye mål nr. 1 og 2-regioner eller alle landdistrikter? Med risiko for at virke uhøflig, vil jeg over la de den ne dis kus sion til jer her ved kol lo kvi et (...). I lø bet af i dag og i mor gen skal for de le og ulemper ved en eventuel udvidelse af LEADER evalueres. < LEADER magazine 12 vin te ren 97-98 nr. 16
Ofte er myndighederne tilbageholdende med at anerkende LEADERs fremgangsmåde. Der er store forskelle i fortolkningen af reglerne og metoderne regionerne imellem, da beslutningstagerne er for dårligt informeret om procedurerne. Hvad angår de finansielle bestemmelser, blev der udtrykt misfornøjelse over manglen på forudbetaling, for strenge kriterier for godkendelse af udgifter, vanskeligheder med at få kompensation for frivilligt arbejde. Alle disse vanskeligheder har resulteret i store œrgelser og et effektivitetstab ved gennemførelsen af initiativet. Mange af del ta ger ne me ner, at der bru ges for meget tid på at administrere procedurerne og forholdene til over ord ne de ni veau er, hvil ket går ud over ar bejdet ude i mar ken. Generalisering, forenkling, uddybning Nœs ten alle for slag er ret tet mod en styr kel se af LEADER-principperne (det integrerede grœsrodsprincip, oprettelse af lokale partnerskaber, tildeling af et samlet støttebeløb, der administreres lokalt, store immaterielle investeringer, overførsel af metodikker osv.) og en udbredelse af disse principper til andre programmer og andre niveauer. Der ses her også, at alle de mod tag ne for slag hœng er fint sam men og sup ple rer hin an den på en så dan måde, at det europœiske sammendrag af bidragene giver et ret prœcist billede af forventningerne til fremtidige fœllesskabsinitiativer omkring udvikling af landdistrikterne. I alle ind lœg ge ne lœg ges der vœgt på, at LE A DER-in i- tiativet videreføres, bekrœftes og tilrettes. > Videreførelse: LEADER-fremgangsmåden skal videreføres, uan set om det bli ver i form af et LE A DER III el ler et tilsvarende initiativ, som også er baseret på det integrerede grœs rods prin cip. Der er stor enig hed om prin cip per som lokalt partnerskab, lokalaktionsgruppernes uafhœngighed og helhedsfinansiering af den lokale handlingsplan. Hvis LEADER- initiativet uden videre afsluttedes i 1999, ville man øde lœg ge en dy na mik, der er kom met godt i gang, og lokalbefolkningerne ville føle sig forrådt understreger lokalaktionsgruppen Oulujärvi (Finland). > Bekrœftelse: for virkelig at bœre frugt, bør anvendelsen af det integrerede grœsrodsprincip koordineres med de højere beslutningslag. I visse af bidragene fra de regionale myndigheder foreslås det således, at de nuvœrende mål nr. 1, 5b og 6 el ler det frem ti di ge mål nr. 2 Carmel Fox og Malquias Jiménez Et nœrbillede af "leaderne" kommer til at omfatte en lokaludviklingsdel, som skal videreføre LEADER-ånden og -ordningerne for at sikre, at LEADER og de øvrige mål-programmer er sammenhœngende og komplementœre. Mange af indlœggene indeholdt et ønske om: - at reducere antallet af mellemliggende trin til kun at omfatte de mest nødvendige, blandt andet hvad angår de administrative funktioner. Derfor ønsker mange LEADER-grupper, at Kommissionen i højere grad skal inddrages i udførelsen af initiativet - at revidere procedurerne ud fra tre hovedprincipper: enkelhed, fleksibilitet og gennemsigtighed ( Mellemorganisationernes deltagelse skal reduceres i den administrative fase, men ikke i forhandlings- og evalueringsfaserne, fo re slår den span ske for ening af LE A- DER- grupper) - at omdefinere visse europœiske, juridiske principper, der ikke er tilpasset behovene i den integrerede udvikling af landdistrikterne, blandt andet i mål nr. 1-regioner. > Tilretning: Der foreslås en rœkke forbedringer på baggrund af er fa ring er ne fra LE A DER I og LE A DER II, herunder: - at re vi de re tids fris ter ne for at kun ne ofre mere tid på planlœgningen af programmerne - at und gå en pau se mel lem LE A DER II og det nye in i- tiativ - at forlœnge programmets varighed - at differentiere midlerne i forhold til distrikternes ud vi klings ni ve au ved at gøre det mu ligt i de ud valgte områder at gennemføre programmer, der kan tjene til eksempel, på et tilstrœkkeligt økonomisk grundlag - at styrke de immaterielle investeringers centrale rolle ved at ud dan ne de per so ner, der er im pli ce ret på lo kalt ni veau samt de lo ka le ak tø rer og ved at ud vikle samarbejdet mellem udviklingsnetvœrkene og lokalområderne. LE A DER spil ler en sta dig stør re rol le i den direkte påvirkning af de fremtidige strategier. Det fungerer både som katalysator og som igangsœtter, bekrœfter lokalaktionsgruppen Antur Teifi (Wales, Det Forenede Kongerige). < [*] Kan fås på fransk og eng elsk ved hen ven del se til Det Europœiske LEADER-Observatorium. LEADER magazine 13 vin te ren 97-98 nr. 16
Stan de, Mø de ste der", Fora", Cy ber sp...et in ter ak tivt kol lo Ud over ple nar mø der og works hops, var der på kol lo kvi et også et stort an tal ak ti vite ter, som frem vis te de eu ro pœis ke landdis trik ter som le ven de, in iti a tiv ri ge og hyg ge li ge. Chefkokken på den italienske LEADER-stand Selv i denne lange november-weekend var tu ris ter ne mødt tal stœrkt frem. De has te de i ret ning af Grand-Pla ce i Brux el les på vej gen nem par ken ved kongrespalœet med et lakonisk LEADER-banner vejende oven over. De hav de ing en anel se om, at kœl dre ne un der den enor me og stol te byg ning var om dan net til en rigtig Ali Baba-hule. Som mod pol til en an den af den belgiske hovedstads turistattraktioner var kongrespalœet under kollokviet en slags landdistrikternes Mini- Europa, hvor hver af Unionens femten medlemsstater i da gens an led ning hav de op stil let en stand fyldt med lokale produkter fra deres LEADER-områder. Når man spadserede omkring imellem standene på udstillingen, føltes det nœrmest som en rejse igennem de europœiske landdistrikter. Og rejsen var oven i købet underholdende, fordi hver stand af markedsføringshensyn fremhœvede de sœrlige karakteristika, ja ligefrem det reprœsenterede lands stereotype image. Den italienske stand kombinerede således på behœndig vis gastronomiske produkter og brochurer om samfundsøkonomien, den grœske stand havde elementer fra orientens basarer, den portugisiske fremviste ligeledes en imponerende blanding af fødevarer og håndvœrks pro duk ter, Fran krig hav de gen skabt en slags bistro på landet, Østrig prœsenterede en lang rœkke økologiske produkter, på den tyske stand uddeltes smags prø ver på en ny slags œble øl, osv. osv. LEADER-udstillingen afspejlede en vigtig målsœtning for mange af kollokviets deltagere, nemlig at orientere om ens udviklingsaktion gennem et produkt, en service eller et konkret projekt. På kollokviets første mødedag (søn dag, den 9. no vem ber) var der så le des 33 Mø desteder, hvor lokalaktionsgruppernes medarbejdere i små grupper af 20 personer kunne prœsentere en aktion, som var reprœsentativ for deres arbejde, og det var ofte den ne ak tion, som støt ten var møn tet på. I lø bet af den sam me mø de dag blev der des u den or gani se ret seks fora, som var nav net på en rœk ke mi nikonferencer, der prœsenterede LEADER i de forskellige medlemsstater, og initiativer fra en lang rœkke af Europa-Kommissionens generaldirektorater til fordel for udviklingen af landdistrikterne. Det handlede om at skabe bedre kendskab til den samfundsøkonomiske og in sti tu tio nel le sam men hœng og gen nem fø rel ses bestemmelserne for LEADER i hver af landene i Unionen Den tyske lokalaktionsgruppe Bayerwalds prœsentation på Det Europœiske LEADER-Observatoriums stand LEADER magazine 14 vin te ren 97-98 nr. 16
a ce på lan det"... kvi um og skabe bedre forståelse omkring de forskellige fœllesskabspolitikker omkring udviklingen af landdistrikterne. Da en af de sto re mål sœt ning er med kol lo kvi et var at støtte ivœrksœttelsen af tvœrnationale samarbejdsaktioner mellem LEADER-områderne (se artikel herom), fandtes der ligeledes et samarbejdsområde, der fyldte en større del af kongrespalœet. Over 300 LEADER II-støttemodtagere kunne her møde potentielle partnere og fortœlle om deres samarbejdsprojekt. De få tu ris ter, der ikke hav de så travlt og var mere nysgerrige end de øvrige besøgende, og som vovede sig inden for døren til kongrespalœet, kunne ikke undgå at bemœrke indgangen til Cyberespace rural (Cyberspace på landet), der tiltrak besøgende under hele kollokviet. Der var stillet 7 computere til rådighed for deltagerne, som øn ske de at prœ sen te re de res Web site, søge i da taba ser, sen de e-mails el ler blot sur fe på In ter net tet fra hjemmesiden Rural Europe [*]. Edb-manden Jean- Charles Nadé, der havde opsyn med Cyberspace-standen, an slår, at ca. 600 per so ner be søg te stan den un der kollokviet. [*] Adresse: http://www.rural-europe.aeidl.be Der blev smagt på ibe risk skin ke på den spanske LEADER-stand LEADER magazine 15 vin te ren 97-98 nr. 16