Indhold 1 Ordliste 2 2 Valg af software løsning 3 2.1 Web-baseret applikation.............................. 3 2.2 Desktop applikation................................ 3 2.3 Sammenligning................................... 4 2.4 Delkonklusion på valg af softwareløsning..................... 5 3 Overvejelser 6 3.1 Opstart af InfoPartner............................... 6 3.2 Adgangskontrol / login............................... 6 3.2.1 Adgangskontrol for patient........................ 6 3.2.2 Adgangskontrol for behandler....................... 6 4 Use Cases 7 5 Anvendte teknologier 9 5.1 Windows Presentation Foundation - WPF.................... 9 5.2 ClickOnce...................................... 9 5.3 Skype........................................ 9 6 Referenceliste 10 6.1 Bøger........................................ 10 6.2 PDF......................................... 10 6.3 Hjemmesider.................................... 10 7 Ældre på plejehjem og i ældreboligere 11 1
1. Ordliste Ord Forklaring C# eller C-sharpe Et programmeringssprog udviklet af Microsoft. Lukket arkitektur Løs arkitektur Streng arkitektur Åben arkitektur I en lukket arkitektur kan et givent lag kun kommunikere med direkte tilstødende lag. I en løs arkitektur kan et givent lag kun kommunikere med de overliggende og underliggende tilstødende lag. I en streng arkitektur kan et givent lag kun kommunikere med et underliggende og tilstødende lag. I en åben arkitektur kan et givent lag kommunikere med alle andre lag. 2
2. Valg af software løsning Der er mange muligheder, når der skal vælges en software løsning, nogle af mulighederne vil blive gennemgået her, og der laves en sammenligning mellem dem, samt et valg til videre brug i InfoPartner. 2.1 Web-baseret applikation En web-baseret software løsning, er ikke krævende fra klientens side, da der kun skal benyttes en internetforbindelse og en internet-browser på klientens side. I og med der kun skal benyttes en internet-browser, kan denne løsning antages for at være uafhængig af hvilket operativ system som klienten benytter. Ved opdatering af løsningen, skal denne opdatering kun foretages én gang på den web-server som benyttes til at hoste løsningen. I forbindelse med at vedligeholde en web-baseret løsning, kan det ofte være besværligt, da en web-løsning ofte består af mange filer(her tænkes på en AJAX 1 løsning), og man ikke har noget klart overblik, over hvilke filer, der har hvilket tilhørsforhold. En web-baseret løsning har visse begrænsninger når ydeevnen skal findes. Der er en begrænsning i form af klientens internetforbindelse, derudover kan der være en flaskehals i form af den, eller de, web-servere som løsningen skal afvikles på. En måde hvorpå en del af problemet med flaskehalse ved web-servere, er ved at benytte AJAX, som giver mulighed for at arbejde med det data, der er hentet fra web-serveren, uden at skulle vente på svar fra web-serveren. Hvad angår udviklings mulighederne, kan en web-baseret løsning virke en smule begrænset, da programmeringssprogene PHP og JavaScript fx. ikke er i stand til at håndtere filer på klient siden. Dog har Mozilla Foundation 2 ansøgt om at man i den næste version af JavaScript får mulighed for at lave en begrænset tilgang til filer på klientens computer 3. Bag et andet forslag er at man gerne vil kunne tilgå hardware enheder såsom oplysninger om computeren strømforsyning, netværkets båndbredde, tilgængelige lyd- og videocodecs samt mere specielle hardware enheder såsom temperatur og trykmåler mm. 4. Disse forslag kommer fra chip producenten Intel og Opera 5. Hvis disse forslag accepteres, giver det større muligheder med en web-baseret løsning, men disse forslag skal undersøges, således de ikke vil kunne bruges som en sikkerhedstrussel mod klienten. 2.2 Desktop applikation Ved at lave en desktop applikation, bør laves en overvejelse om programmeringssproget, skal være uafhængigt af hvilket operativ system klienten bruger, eller ej. Af programmeringssprog kan nævnes Java og C#, hvor Java er operativ system uafhængigt og hvor C# kun kan afvikles på et Windows operativ system. Begge programmeringssprog er objekt orienterede, og der er derfor ikke den helt store forskel, dog kan det nævnes at der i programmeringssproget C# er mulighed for at bruge Windows Presentation Foundation(WPF) som benytter DirectX til at afvikle grafik 6, hvilket kan udnytte grafik-hardware til afvikling af grafik elementer. Læs mere om WPF i kapitel 5.1 på side 9. En ulempe ved at lave en desktop applikation, er når programet skal installeres på mange computere eller at programmet skal opdateres, da det ofte er nødvendigt at være fysisk tilst- 1 AJAX - Asynchronous JavaScript and XML 2 Udviklerne af internet-browseren Firefox. 3 Kilde: [arstechnica.com], 01/03 2010 4 Kilde: [version2.dk], 01/03 2010 5 Udviklerne af internet-browseren Opera. 6 [MacDonald08] kap.[1] s.[2] 3
ede for at installere og opdatere. Ved brug af Java, har Sun 7 udviklet et system til at udrulle og opdatere software skrevet i Java, systemet hedder Java Web Start 8. Ligeledes har C# også et system til at udrulle og opdatere software udviklet i C#, dette system hedder Click- Once 9. Læs mere om ClickOnce i kapitel 5.2 på side 9. Hvad angår vedligeholdelse af en desktop applikation, afhænger det af hvordan softwaren er skrevet fra start. Hvis arkitekturen for softwaren er skrevet som en åben og løs arkitektur, kan det ofte være svært at vedligeholde et system, da afhængigheder mellem de enkelte klasser kan være svære at gennemskue 10. Det vil sige at vedligeholdelsen afhænger af hvilken form for arkitektur udvikleren har valgt fra starten af softwareudviklingen på systemet. De udvidelses muligheder der for en desktop applikation, kan være den hardware som softwaren afvikles på, samt de evner som softwarearkitekten og softwareprogrammøren har. Med andre ord er udvidelses mulighederne nærmest ubegrænsede. Ydeevnen for en desktop applikation, afhænger ofte af den hardware hvor softwaren afvikles på. Ydermere afhænger det af hvor godt programmet er skrevet, men denne faktor kan være på alle former for software. 2.3 Sammenligning For at kunne afgøre hvilken applikationsform der bør benyttes til InfoPartner, er det nødvendigt at have en sammenligning på nogle væsentlige punkter. Disse punkter er valgt på baggrund af [Bruegge et al.], hvor der i kapitel 6 beskrives nogle væstentlige designmål og overvejelser for design af software. Ud fra disse, er formuleret nogle punkter til at vurdere de to forskellige former for applikation. Operativ system Web-baseret applikation Uafhængigt Desktop applikation Afhængigt(C#) Uafhængigt(Java) Udrulning af software Ikke nødvendigt Nødvendigt Opdatering af klient software Ikke nødvendigt Nødvendigt Vedligeholdelse af software (software maintenance) Begrænsninger for udvidelses muligheder Begrænsninger for ydeevne Uhåndterbart / besværligt Håndterbart / ukompliceret Kan ikke tilgå klient hardware Hardware understøttelse, forældet hardware Internetforbindelse og server hardware Klient hardware Største begrænsning Kan ikke tilgå hardware Hardware på klient Tabel 2.1: Sammenligning i kort form mellem en web-baseret applikation og en desktop applikation. Som det fremgår af tabel 2.1, har en web-baseret løsning mange fordele, såsom at være uafhængigt af operativ systemet, og at det ikke er nødvendigt at opdatere software på de 7 Sun Microsystems er udviklerne bag Java. 8 Kilde: [java.sun.com], 15/02 2010 9 Kilde: [msdn.com], 15/02 2010 10 [Maciaszek et al.] kap.[9.1.9] s.[273] 4
klienter som er tilmeldt systemet. Tilgengæld er der også nogle store begrænsninger ved at vælge en web-baseret løsning, da en web-baseret løsning ikke kan tilgå klientens hardware. Den begrænsning vil vise sig, hvis man vil lave en integreret TV-løsning, da man så er nødt til at levere TV-signalet gennem en internetforbindelse. Hvis et HDTV-signal 11 skal sendes over en internetforbindelse, kræves der en internetforbindelse på minimum 8Mbit/s 12 for at sende formatet 720p/50 13. Dette betyder at der kræves meget af internetforbindelsen, for at opnå en god kvalitet af TV-signalet. En af ulemperne ved at lave en desktop applikation, vil være i forbindelse med opdatering af systemet, da det kræver at hver klient opdateres individuelt. Dette er der lavet en løsning på, i form af Windows ClickOnce som er en del af.net-miljøet. Ligeledes kan ClickOnce benyttes til udrulning af software. Som en af fordelene ved en desktop applikation, er at softwaren kan benytte klientens hardware til at udføre opgaverne, hvor en web-baseret løsning vil kræve stigende regnekraft fra servere hvor applikationen afvikles hvis antallet af brugere er stigende. 2.4 Delkonklusion på valg af softwareløsning Med de fordele og ulemper der i ved at vælge den ene løsning frem for den anden, vælges at lave en desktop applikation, da denne vil kunne benytte klientens hardware, og dette vil give en bedre mulighed for at udvide systemet med flere brugere. Programmeringssproget vil blive C# med brug af WPF og ClickOnce. 11 High Definition TeleVision 12 [Tuxen09] s.[2] 13 Progressivt format med 720 billedlinjer og 50 helbilleder pr. sek. 5
3. Overvejelser I dette kapitel vil de overvejelser der er gjort blive beskrevet, for på en senere tid at kunne implementere disse. 3.1 Opstart af InfoPartner 3.2 Adgangskontrol / login Et af de store emner i forbindelse med software, som der er flere brugere af, er adgangskontrol. Der findes udtalige måder at lave adgangskontrol på, og endnu flere måder at udføre sikkerhedskontrol ved login. Nogle af de overvejelser der er gjort i forbindelse med InfoPartner, vil blive beskrevet her. 3.2.1 Adgangskontrol for patient Patienten som benytter InfoPartner hver dag, bør logge på systemet, for at sikre at patienten kun modtager meddelelser som vedrører den enkelte patient, og kun kan tilgå information vedrørende den enkelte. Den måde hvorpå patienten logger på systemet, bør være simpel at benytte, og yde den nødvendige sikkerhed. En simpel måde at logge på et system, er den kendte brugernavn/kodeord, hvor der kan stilles krav til at et kodeord skal skiftes indenfor en given periode, og at kodeordet yderligere skal bestå af et bestemt antal karaktere mm. Andre former for adgangskontrol, såsom biometrisk adgangskontrol, kræver ofte specielt hardware, såsom fingeraftrykslæser, iris scanner etc. Det betyder at det ikke vil være oplagt at benytte biometrisk adgangskontrol, medmindre hardwaren er tilgængelig. Derfor bør patienten logge på systemet med et almindeligt brugernavn/kodeord når vedkommende starter systemet op. 3.2.2 Adgangskontrol for behandler Som behandler, vil man ikke skulle være logget ind i ret lang tid af gangen, og man vil skulle logge ind på mange computere i løbet af en arbejdsdag. Det er derfor vigtigt at have en nem måde at logge ind på fra behandlerens side. Nogle af mulighederne vil blive beskrevet her: Biometrisk Fordelen ved at anvende biometri, er at man ikke behøver andet end én selv, for at kunne logge på. En anden fordel er at login sker forholdsvist hurtigt, da interaktion med systemet er minimal. Ulempen er dog at det kræver hardware for at omsætte fx et fingeraftryk til noget digitalt, som et computersystem kan bruge som identifikation af en person. Brugernavn/kodeord Fordelen ved at anvende brugernavn og et kodeord, er at det ikke kræver andet end et tastatur. En anden fordel er at det er nemt for brugeren. Ulemper ved at anvende brugernavn/kodeord, er at det tager tid at skrive oplysningerne. Derudover vælges ofte et simpelt kodeord, for ikke at glemme dette, hvilket gør at systemet er sårbart. Nøglekort et eller andet Nøglekort + kode et eller andet Valg: 6
4. Use Cases Brugsmønster: Patient Journaler på InfoPartner ID: 01 Formål: At kunne læse og redigere, samt tilføje informationer til patientens elektroniske patient journal. Primære aktører: Læge, sygeplejske, behandler mm. Sekundær aktører: Det elektroniske patient journal system Interessenter: Plejesektoren: ønsker en let tilgang til informationer i en patients patient journal. Prækondition: Ingen. Postkondition: Det Elektroniske Patient Journal system modtager de nye oplysninger samt en log over de udførte handlinger. Aktør 1. Primær aktør logger ind. 2. Primær aktør vælger hvilken handling der ønskes udført. System 3. Systemet finder den aktuelle patient journal frem. 4. Systemet starter en editor op, hvis dette er nødvendigt for at udføre den handling som primær aktør har valgt. Alternative forløb: Systemet kan ikke logge primær aktør ind, og vedkommende bliver bedt om at prøve igen. Brugsmønster: Begivenheder på plejehjem ID: 02 Formål: At kunne vise begivenheder som sker på det givne plejehjem. Primære aktører: Tid, plejehjemspersonalet. Sekundær aktører: Patient Interessenter: Patient: ønsker en let tilgang til informationer om hvad der sker på plejehjemmet, samt information om fx. hvad der serveres til middag og hvornår man bør begynde at gå mod kantinen. Prækondition: Ingen. Postkondition: Ingen. Aktør 1. Plejehjemspersonale skriver oplysninger ind i systemet. System 2. Når tidspunktet passer med at en information skal vises vil den blive vist. 7
Alternative forløb: En begivenhed, kan være af den form som patienten skal tilmelde sig til, og sekundær aktør skal derfor have mulighed for at tilmelde eller fra melde sig et arrangement. 8
5. Anvendte teknologier Indledning til kapitlet 5.1 Windows Presentation Foundation - WPF Skriv lidt omkring DirectX og hvad det har af betydning at grafikken afvikles gemme DirecX - hardware/performance betydning Skriv lidt om at der benyttes et MVC lignende pattern Skriv lidt om XAML og de fordele det giver - man kan have en designer til at lave brugerfladen uden at vedkommende kender til kodning Informere om at skærmopløsningen ikke angives i pixel men i % af DPI 5.2 ClickOnce Skal have undersøgt lidt mere om det Hvilken måde kan man udrulle softwaren på? Hvilken måde kan man opdatere softwaren? Hvad skal man være opmærksom på når man udvikler softwaren? 5.3 Skype Ved ikke om det skal med her - men hvis bør det handle om API og hvordan kommunikationen sker - evt drag lidt ind om netværk og Internet.. 9
6. Referenceliste 6.1 Bøger [Bruegge et al.] Bernd Bruegge & Allen H. Dutoit. Object-Oriented Software Engineering - Using UML, Patterns, and Java Pearson Education, 2. udgave, 2003 [Fowler02] Martin Fowler. Patterns of enterprice application architecture. Pearson Education, 1. udgave, 2002. [MacDonald08] Matthew MacDonald. Pro WPF in C# 2008 - Windows Presentation Foundation with.net 3.5. Apress, 2. udgave, 2008. [Maciaszek et al.] Leszek A. Maciaszek & Bruc Lee Liong. Pratical Software Engineering. Addison-Wesley, 1. udgave, 2005. 6.2 PDF [Tuxen09] Jørn Tuxen. Hvad er HDTV. DR Medier Distribution, 13/11 2009. 6.3 Hjemmesider [arstechnica.com] ArsTechnica.com. Internationalle IT nyheder på nettet. http://arstechnica.com/open-source/news/2009/11/w3c-publishes-draft-of-new-file-apispec.ars, 01/03 2010. [asus.com] ASUSTeK COMPUTER INC. Taiwansk computer producent. http://event.asus.com/eeetop/, 08/02 2010. [msdn.com] Microsoft Development. Visual Studio Developer Center. http://msdn.microsoft.com/en-us/library/142dbbz4%28vs.80%29.aspx, 15/02 2010. [statistikbanken.dk] StatistikBanken.dk er en del af Danmarks Statistik. Officiel statistik, som beskriver det danske samfund. http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1280, 09/02 2010. [java.sun.com] Oracle Corporation - Sun er blevet opkøbt af Oracle. Sun Developer Network. http://java.sun.com/javase/technologies/desktop/javawebstart/overview.html, 15/02 2010. [version2.dk] Version2 udgives af Mediehuset Ingeniøren A/S. IT nyheder for ingeniører på nettet. http://www.version2.dk/artikel/13804-javascript-faar-systemadgang, 01/03 2010. [videnscenterfordemens.dk] Videncenterfordemens.dk tilhører Region Hovedstaden. Formålet er at indhente, udveksle og formidle sundhedsfaglig viden om demens i et nationalt og internationalt samarbejde. http://www.videnscenterfordemens.dk/forskning og udvikling/nyforskning/451we.aspx, 09/02 2010. 10
7. Ældre på plejehjem og i ældreboligere Indskrevne i pleje- og ældreboliger efter område, foranstaltningsart, alder og tid 2007 2008 2009 Hele landet Plejehjem 65-66 år 190 129 144 67-74 år 1114 903 829 75-79 år 1443 1139 996 80-84 år 2385 1841 1711 85-89 år 3091 2419 2250 90 år og derover 3372 2868 2476 Beskyttede boliger 65-66 år 46 50 50 67-74 år 244 222 225 75-79 år 268 234 199 80-84 år 362 293 272 85-89 år 504 476 411 90 år og derover 481 431 368 Plejeboliger (2006-) 65-66 år 515 480 596 67-74 år 2970 3142 3244 75-79 år 3978 4013 4067 80-84 år 6403 6681 6934 85-89 år 7615 8169 8247 90 år og derover 7405 8128 8160 Almene ældreboliger (2006-) 65-66 år 790 863 881 67-74 år 4530 4772 4991 75-79 år 4562 4756 4758 80-84 år 6027 6030 6101 85-89 år 5443 5578 5754 90 år og derover 3439 3578 3792 Andre boliger for ældre 65-66 år 284 287 302 67-74 år 1486 1321 1166 75-79 år 1495 1274 1099 80-84 år 1855 1564 1269 85-89 år 1678 1468 1233 90 år og derover 1135 1039 762 Friplejeboliger 65-66 år 0 0 4 67-74 år 0 0 28 75-79 år 0 0 32 80-84 år 0 0 35 85-89 år 0 0 71 90 år og derover 0 0 72 Total 75110 74148 73529 Nogle kommuner indberetter betydelige udsving mellem boligkategorier fra år til år og opgørelsen er derfor forbundet med en vis usikkerhed. Antal boliger og antal indskrevne kan ikke uden videre sammenlignes, da de opgøres på forskellig måde. Kilde: [statistikbanken.dk], 09/02 2010 11