Sheik flytter ind, men... - Heste burde ligge på en stegepande, driller far. - Det er da det dummeste, jeg nogensinde har hørt, fnyser Mia. - Du kan da selv ligge på en stegepande, og du skal slet ikke sige sådan noget, det er ikke spor sjovt. Mia tramper ud i stalden til Sheik. Hun er rigtig sur på sin far. Sheik bor i stalden ved siden af det hus, hvor Mia bor sammen med sin lillesøster Liv og sin mor og far. De har også en hund. Den hedder Soffi og er en dalmatiner med en masse sorte prikker. De har også en sort- og hvidstribet kat, der hedder Muddi, og den er ret god til at fange mus. I stalden er der også en masse høns, men de har ikke navne. - Jeg håber sandelig ikke, du kunne høre hvad far sagde, siger Mia til Sheik. Han ser ikke ud til at have hørt noget. Sheik er travlt optaget af at æde sit hø. Mia synes, det er helt vildt, så meget hø Sheik kan gumle sig igennem på en enkelt dag. Ja, faktisk æder han også om natten. Hvis der er noget at æde, så gør han det med glæde, hele tiden og uafbrudt. - Det er underligt, du ikke revner, siger Mia til Sheik. Det hø, Sheik får, har de købt på en bondegård og kørt hjem på en trailer. Mia og hendes far løftede alle høballerne op på høloftet lige over Sheiks boks. Deroppe kan høet ligge tørt og godt, og så tager de bare lidt hø ned ad gangen til Sheik. Hø er tørret græs, og den dag de knoklede for at løfte de meget tunge høballer op på høloftet, duftede hele stalden lige så godt som en sommereng med friskslået græs.
Inde i stalden, hvor Sheiks ponyboks er, står der en tønde med låg på. I tønden er der en sæk havre, den har Mia og hendes far købt på møllen. På møllen har de alt mulig forskelligt foder til husdyr. Det er også der, de køber hønsefoder til de 12 høns, som deler stalden med Sheik. Selvom Sheik deler stalden med hønsene, er det ikke sådan, at hønsene går rundt mellem benene på Sheik. Hønsene har deres hønsegård i den ene ende af stalden og Sheik sin ponyboks i den anden ende. Om dagen går hønsene i hønsegården og roder og pikker i jorden, og om natten sover de på en pind, Mias far har sat op til dem. Han siger, at så får de ikke kulde i måsen. Mia synes for det meste, at hendes far er ret sjov. Bare ikke lige i dag. Man kan lukke ind til hønsegården med en låge, der er lavet af hønsenet. Hønsenet er flettet jerntråd, som man kan se igennem. På den måde kan Sheik og hønsene se hinanden. Mias far troede, det ville være hyggeligt for Sheik at have hønsene at se på, nu hvor han er den eneste pony i stalden. Men det virker som om, Sheik er ret ligeglad med hønsene. Heste er flokdyr, så egentlig er det bedst, at de er sammen med andre heste. I den ende af stalden, der hvor pony-boksen er, er der også en låge. Den er ikke af hønsenet, men er bygget af nogle meget kraftige træbrædder. Også væggene i ponyboksen er ret solide. De skal kunne holde til at Sheik gnubber sig op af dem. Imellem ponyboksen og hønsegården er der en lille staldgang. Der står fodertønden. Lige over fodertønden hænger Sheiks sadel og trense. Sadlen og trensen fik de med, da de købte Sheik. De købte ham af en sød mand, der hedder Martin. Da Sheik flyttede ind i den nye stald, fik Mia en helt ny flot striglekasse. Den stod på staldgangen lige under
sadlen. Striglekassen var rød, og med store bogstaver stod der på den: SHEIK og MIA Men striglekassen står der ikke mere, for den er gået i stykker. Alt det hesteri er så nyt for Mia og hendes familie. Det er kun 14 dage siden, de bød Sheik velkommen. Sheik er deres første pony. Og de har fundet ud af, at der er rigtig meget, de skal lære for at kunne passe Sheik rigtigt. Men hele familien er heldigvis enige om, at de hjælper hinanden med alle udfordringer. Der skal fodres morgen og aften, lukkes på fold, muges ud, hældes vand og foder op, tages hø ned fra høloftet, staldgangen skal fejes, og der skal fjernes klatter på luftefolden. Og så skal der rides og nusses. Mia tænker på, om ponyer mon tænker lige som mennesker, for hvis de gør det, så har Sheik jo hørt, hvad hendes far lige har sagt. Mia slår armene omkring Sheiks hals og gemmer sin næse nede i hans man. - Du dufter bare så dejligt, siger hun til Sheik. - Det kan godt være, drengene i klassen siger, jeg er begyndt at lugte af hest. Men jeg er da bare ligeglad, for jeg dufter jo af dig.
Det er Mia og Livs morfar, som ejer Sheik, og morfar siger, de skal dele. Det er ikke kun pigerne, der skal deles om Sheik, de skal også dele med deres fire fætre. Fætrene bor et stykke væk, men kommer ofte på besøg i weekenderne. Nu hvor Sheik er flyttet ind, vil fætrene sikkert komme oftere på besøg, så de også kan få en ridetur. Alle børnebørnene er enige om, at de har verdens bedste morfar, fordi han har købt Sheik til dem. Der var ingen af børnebørnene, der vidste, at deres morfar gik og pønsede på at købe Sheik. Derfor blev de meget overraskede, da han fortalte dem, at han havde købt Sheik. Den dag morfar kom trækkende med Sheik, havde Mia kastet sig om halsen på morfar og sagt: - Det her er den bedste dag i hele mit liv, søde, søde morfar.
Morfar skulle vist egentlig bare have købt en sæk kartofler hos Martin, men det endte med, at han også købte Sheik. Mia, Liv og fætrene har gået til ridning i næsten et helt år. Men allerede længe inden de var begyndt til ridning, havde Mia næsten hver dag spurgt, om ikke hun måtte få en pony. Bare en lille en... Hele Mias værelse er spækket med hesteplakater. I næsten to år har Mia ikke brugt af sine lommepenge. Hun har sparet dem alle sammen i håbet om en dag at have penge nok til at kunne købe en pony. Men nu har morfar jo købt Sheik, så nu har Mia både fået sit højeste ønske opfyldt, og hun har også penge på sin bankkonto. Det er helt fantastisk, synes Mia. Åh nej, kolik Far havde sagt det med stegepanden lidt i sjov, men alligevel med alvor i stemmen, fordi han var rigtig irriteret på Sheik. Tre gange på to uger var Sheik brudt ud af sin boks om natten. Han havde ædt alt, hvad han kunne finde på staldgangen, og han havde trampet rundt i det hø, der var lagt klar til næste dag. Staldgangen havde hver gang lignet noget, der var løgn. Der var ikke andet end rod og hestepærer over det hele.