Energigennemgang af 9 kommunale bygninger

Energigennemgang af 9 kommunale bygninger Energirapporter udarbejdet af Teknologisk Institut April 2012

27

28

29

30

31

32

33

34

35

Bilag 3: Energirapporter Teknologisk Institut

ENERGIGENNEMGANG AF ENRUM PLEJECENTER I ODENSE April 2012 Christian Drivsholm Kristian Kærsgaard Peter Poulsen Energi og Klima Energieffektivisering og ventilation

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 SAMMENFATNING... 3 2 INDLEDNING... 3 3 BYGNINGEN... 4 3.1 BRUGSPROFIL... 4 3.2 HIDTIDIG INDSATS FOR ENERGIEFFEKTIVISERING... 4 3.2.1 Energibesparelser... 4 3.2.2 Energistyring... 4 4 ENERGIFORBRUG... 4 4.1 FORBRUG AF BRÆNDSLER OG EL... 4 4.2 VARMEFORBRUG... 4 4.3 ELFORBRUG... 5 4.4 KALKULATIONSPRISER... 5 5 ENERGIGENNEMGANGENS FORLØB... 5 6 BYGNINGSBESKRIVELSE... 5 6.1.1 Facader og tage... 5 6.1.2 Vinduer og døre... 6 6.1.3 Kælder og terrændæk... 6 6.2 VARMEANLÆG... 6 6.3 VENTILATION... 7 6.4 BELYSNING... 7 7 BILAG... 8 Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Enrum Plejecenter\Rapport etc\rapport - Enrum Plejecenter.docx 2

1 Sammenfatning Odense Kommune har bedt Teknologisk Institut om at gennemgå Enrum Plejecenter med henblik på at identificere mulige energibesparende tiltag. I nedenstående tabel ses de identificerede forslag. Ændring Besparelser Varme El Investering MWh/år kkr 1. Reetablering af loftsisolering 4,2-8 2. Indregulering af varmeanlæg 8,4-30 3. Isolering af uisolerede rør etc. 1,8-3 4. Nye cirkulationspumper - 1,2 12 5. Reduktion af luftskifte i boligerne 35 1,75 10 6. Montering af ur i køkkenet 20 7,3 3 7. Udsugningsventilator i kælder 10-1,5 8. Udskiftning til T5 teknologi i kælder etc. -5,1 6,8 100 9. Udskiftning til T5 teknologi i fællesområder -8,8 11 100 10. Solceller - 8 130 Varmebesparelser, i alt 65,5 397,5 Elbesparelser, i alt 36,05 Tabel 1 Oversigt over energibesparelsesforslag. Ved gennemgangen af bygningen er samtlige anlæg og forhold, der har væsentlig energimæssig betydning, inddraget. Det er primært selve bygningen (klimaskærmen), ventilation, belysning og varmeanlæg. Denne rapport beskriver besparelser på anlægsdriften af ventilation, opvarmning og belysning. Der er fokus på tiltag, som kan sænke energiforbruget på disse anlæg. Det er beregnet at de fundne tiltag giver en energibesparelse på ca. 36,1 MWh el og 65,5 MWh varme. Investeringen er anslået til 0,397 mio. kr. ekskl. moms for hele projektet, hvor de foreslåede tiltag har en teknisk levetid på 10 år eller mere. 2 Indledning Rapporten beskriver en række forslag til øget energieffektivisering. De beskrevne forslag har løbende været drøftet mellem repræsentanter fra Odense Kommune og Teknologisk Institut. Rapporten kan anvendes til at vurdere investeringen og beslutte om tiltagene skal igangsættes. Enrum Plejecenter er et plejehjem for demente. Der er 24 boliger, et dagcenter for demente og så er der et administrationscenter for udfarende plejere i tagetagen. Enrum Plejecenter er kun Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Enrum Plejecenter\Rapport etc\rapport - Enrum Plejecenter.docx 3

for beboere med demens. Plejecentret er renoveret i 1995 og har en meget stor, parklignende have i et lukket parcelhuskvarter. De fleste tiltag påvirker indeklimaet, og det er et princip i den metode Teknologisk Institut anvender, at tiltagene kun medtages, hvis det eksisterende indeklima kan bibeholdes eller gøres bedre. De beskrevne forslag bør inden deres realisering underkastes en nærmere vurdering med hensyn til teknik og økonomi, idet forslagene skal betragtes som teknisk-økonomiske overslag. 3 Bygningen Ejendommen har et samlet opvarmet areal på 2.255 m 2, hvoraf 873 m 2 er erhvervsareal. Det er en ældre bygning fra 1966, som er løbende ombygget og moderniseret. Bygningen opvarmes med fjernvarme. 3.1 Brugsprofil Etagerne med boligerne er døgnbemandet. Kælderen, som indeholder servicefunktioner, anvendes 12 timer hver dag. Centret for det udfarende personale har almindelig arbejdstid og dagcentret, som anvender den tidligere tjenestebolig, er åbent i dagtimerne. 3.2 Hidtidig indsats for energieffektivisering 3.2.1 Energibesparelser Der er for flere år siden sket en hulmursisolering af hovedbygningen og termovinduerne er ca. 20 år gamle. Der er fokus på at holde en fornuftig temperatur og servicemedarbejderen er omkring sig i forhold til energiforbrug. 3.2.2 Energistyring Forbruget af el og varme registreres løbende. Energiforbruget er delt op, så administrationen og beboerne afregner for deres eget forbrug. 4 Energiforbrug 4.1 Forbrug af brændsler og el Det samlede energiforbrug er opgjort til 160 MWh el og 240 MWh fjernvarme i 2010, som er udvalgt til referenceår. Varmeforbruget er ikke klimakorrigeret. 4.2 Varmeforbrug Det totale varmeforbrug er opgjort til 240 MWh årligt. Nedenstående fordeling er baseret på en skønsmæssig fordeling foretaget under projektet, da der ikke findes fordelingsmålere. Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Enrum Plejecenter\Rapport etc\rapport - Enrum Plejecenter.docx 4

Anvendelse Ventilation Rumvarme Brugsvand Tab i distributionssystemer Energiforbrug MWh 73 96 47 24 Fordeling % 30 40 20 10 Totalt 240 100 Tabel 4.1 Varmeforbrugets fordeling på anvendelser. 4.3 Elforbrug Det samlede elforbrug er opgjort til ca. 160 MWh el årligt. Fordelingen i nedenstående tabel er skønnet, idet der ikke findes fordelingsmålere. Ventilationsanlæg Pumpning Belysning Andet Elforbrug MWh 40 8 88 24 % - 25 5 55 15 I alt 160 100 Tabel 4.2 Elforbrugets fordeling på anvendelser. Under Andet er der medtaget køkkener, PC er og andet kontorudstyr etc.. 4.4 Kalkulationspriser Skolens nuværende el- og varmepris er beregnet til henholdsvis 1,37 kr./kwh el og 0,374 kr./kwh varme. 5 Energigennemgangens forløb Energigennemgangen er gennemført i marts 2012. 6 Bygningsbeskrivelse Bygningen er fra omkring 1966, og med tilbygning i 1995. Bygningen er i tre plan samt kælder og indeholder 24 boliger, hvert med et boligareal på omkring 58 m 2 inklusiv fællesareal. Beboerne betaler selv energiregningen for varme, ventilation og belysning. Plejehjemmet betaler energiforbruget for tagetagen, kælderen samt administrationsområdet ved indgangen og trappeopgangen. Der er desuden et dagcenter for demente i en tidligere embedsbolig. 6.1 Klimaskærm 6.1.1 Facader og lofter Ydervægge består af 35 cm hulmur. Vægge består udvendigt og indvendigt af en halvstens teglmur med 125 mm hulrum. Hulrummet er isoleret med mineraluld. Hanebåndsloft er isoleret med 200 mm mineraluld. Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 200 mm mineraluld. Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Enrum Plejecenter\Rapport etc\rapport - Enrum Plejecenter.docx 5

Skråvægge i tagetagen er isoleret med 200 mm mineraluld. Omkring 50 m 2 loftisolering er nedtrådt og her er isoleringsværdien meget dårlig. Den nedtrådte loftisolering bør reetableres med mineraluldsgranulat, se besparelsesforslag nr. 1. Generel efterisolering af loftet vil ikke umiddelbart være rentabelt, men skal ses i en større sammenhæng (renovering/ombygning). 6.1.2 Vinduer og døre Alle vinduer og døre er udført i træ som er monteret med termoruder. De er etableret for omkring 20 år siden. Isoleret set vil det ikke være rentabelt, at udskifte vinduer og døre; men skal ses i en større sammenhæng (renovering/ombygning). 6.1.3 Kælder og terrændæk Kælder er udført som massiv 30 cm betonmur uden isolering, og der er sandsynligvis ingen fugtsikring mod jord. Isoleret set vil det ikke være rentabelt, at efterisolere kældervæg; men skal ses i en større sammenhæng (renovering/ombygning). 6.2 Varmeanlæg 6.2.1 Varmeforsyning Bygningen opvarmes med fjernvarme, der modtages fra det offentlige forsyningssystem. Fjernvarmeforbruget for 2011 er opgjort til ca. 214.600 kwh pr. år ud fra måleren. Heraf udgør forbruget til de to brugsvandsanlæg med cirkulationsstrenge ca. 47.400 kwh. Forbruget af varme andrager således ca. 154 kwh/m 2, hvilket må siges at være lidt højt. Normalt har plejeboliger dog en lidt forhøjet indetemperatur som kan forklare forbruget. Fjernvarme Varmtvand Varme Varmeforbrug 214.600 kwh 47.400 kwh 167.200 kwh Afkøling 33 C 30 C 34 C Effektiviteten af varmvandsbeholderen og cirkulationen er ca. 45%. 6.2.2 Varmedistribution Varmeanlægget er et 2-strenget varmesystemer med radiatorer. Anlægget til radiatordrift er styret af CTS af mærket Landis Staefa. Anlægget forsynes med fjernvarme direkte via to blandekredse til henholdsvis vestside og østside. Der findes desuden opvarmning af brugsvand via to beholderanlæg. Desuden er der et anlæg til varmt vand i lejligheder og fællesområder, der består af to stk. 300 liters varmtvandsbeholdere af mærket MetroTherm. Beholderne er koblet serielt og reguleret med en Danfoss AVTB ventil. Der er cirkulation på det varme vand med en nyere pumpe af mærket Grundfos UP20-15. Cirkulationsledningen er på ca. 120 meter og har opadgående strenge på i alt ca. 40 meter, i alt ca. 160 meter. Det andet varmtvandsanlæg er til køkkenet og et omklædningsrum. Dette består af en 300 liters MetroTherm, der ligeledes er reguleret med en Danfoss AVTB ventil. Ved opmåling er det fundet at cirkulationsledningen er på ca. 40 m. Cirkulationspumpen kører hele året selvom der ikke er et varmebehov fra juni til august måned, det gælder også embedsboligen. Teknologisk Institut har stor erfaring med driftsundervisning og i hver eneste kommune er der driftsfolk, som lukker for varmen på plejehjem, selvom andre har en anden holdning. Det er TI s opfattelse at det er i orden at lukke for varmetil- Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Enrum Plejecenter\Rapport etc\rapport - Enrum Plejecenter.docx 6

førslen i sommerperioden. Det anslås at plejehjemmet kan spare 5-10% af den årlige varmeregning ved varmestop om sommeren. Ved indførelse af Odense strategien for CTS øges besparelsen og det reguleres automatisk. På et plejehjem sættes natdrifts setpunktet som dagdrift, ens drift døgnet rundt. 6.3 Ventilation Der er to udsugningsventilatorer i tagrummet (Exhausto BESF 225-4-3) som sikrer luftskiftet i boligerne. Tilsammen suger de 2.070 m 3 /h. Hver bolig har et areal på 58 m 2 inklusiv fællesareal. Selve boligenhedens areal udgør omkring 28 m 2. Fællesarealet skal dog også ventileres med 0,35 liter/s pr. m 2. Det nye bygningsreglement giver mulighed for at sænke luftmængden til 0,35 liter/s pr. m 2 eller ca. 73 m 3 /h pr. bolig. Boligerne er i dag overventilerede med ca. i alt 318 m 3 /h og det øger varmetabet med 14,1 MWh årligt. (Nettogulvarealet i boligerne er ganske lille og til hver bolig er der et nettogangareal på 5-6 m 2.) Der er behov for ca. 15 l/s fra baderummene, svarende til 54 m3/h i hver bolig. Der er et balanceret ventilationsanlæg for køkkenet i kælderen (NKX 2500). Luftmængden er 3.300 m 3 /h og indblæsningstemperaturen er 19 C. Varmeveksleren har en virkningsgrad på 40%. Driftstiden svarer til arbejdstiden i køkkenet, men behovet kan reduceres til få timer hver dag når komfuret er tændt. En urstyring monteret i lokalet kan reducere varmeforbruget med 20 MWh varme og 8 MWh el. Det skal bemærkes, at der primært anrettes mad i køkkenet, og i enkelte tilfælde laves der mad fra bunden. I kælderen er der fire udsugningsventilatorer, hvoraf den ene suger 600 m 3 /h. De tre andre er små lokale udsugningspunkter, som sikrer et luftskifte i udvalgte rum. Det vurderes at de 600 m 3 /h kan reduceres til 300 m 3 /h uden at fugtsikringen eller luftkvaliteten ændres. Det giver en årlig varmebesparelse på 10 MWh ved 19 C i kælderen. Der er fugtstigning fra kældervægge som jævnligt overmales. Denne problemstilling er uafhængig af at ventilationen sænkes 300 m 3 /h. Det kan overvejes om væggen bør behandles med diffusionsåben maling, så fugten kan fordampe. Det kan muligvis begrænse stighøjden, så fugten ikke når stueplanet. 6.4 Belysning I både kælderen og i tagetagen er belysningen udført med 2 rørs og 3 rørs loftsarmaturer. Den optagne effekt er hvert sted ca. 2.800 W, når loftslyset er tændt. Det anslås, at driftstiden er 80 timer i kælderen og 40 timer i tagetagen hver uge. Udskiftning til T5 teknologi vil give en besparelse på anslået 40% eller i alt ca. 17 MWh el pr år, se besparelsesforslag nr. 8. I fællesområder, hvor loftslyset er tændt hele tiden, er belysningen ligeledes udført med loftsarmaturer med lysstofrør. Det årlige elforbrug er beregnet til ca. 28 MWh el, hvilket betales af beboerne. Ved udskiftning til T5 teknologi spares der ca. 40% af elforbruget eller ca. 11 MWh årligt, se besparelsesforslag nr. 9. Det foreslås at plejehjemmet afprøver at skifte indsatsen i loftarmaturet, så Odense Kommune får erfaring med den metode. Det er en løsning som 2-3 gange billigere end at udskifte hele armaturet. Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Enrum Plejecenter\Rapport etc\rapport - Enrum Plejecenter.docx 7

7 Bilag Bygning: Enrum Plejecenter Besparelsesforslag: Besparelsesforslag nr.: 1 Dato: Side: 03-05-2012 Genopretning af 50 m 2 loftisolering med granulat 1 af 1 Nuværende situation: Omkring adgangsområdet til loftet er isoleringen nedtrådt og mangler helt i området på anslået 50 m 2. Forslag til energibesparende ændring: Isoleringen bør genetableres med granulat. Den årlige varmebesparelse vil være ca. 84 kwh/m 2 år i de områder hvor isoleringen fornyes. Varmebesparelse: 84 kwh/m 2 år * 50 m 2 = 4.2 MWh/år El-besparelse: Ingen Investering: Investeringen i udlægning af isoleringsgranulat vil være ca. 160 kr./m 2 eller ca. 8.000 kr.. Bemærkninger: ingen Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Enrum Plejecenter\Rapport etc\rapport - Enrum Plejecenter.docx 8

Bygning: Enrum Plejecenter Besparelsesforslag: Besparelsesforslag nr.: 2 Dato: Side: 03-05-2012 Indregulering af varmeanlæg og odensestrategi 1 af 1 Nuværende situation: Ved gennemgang blev det konstateret at der er forindstilling på de fleste radiatorer. Det blev desuden konstateret at der køres med pendlende fremløbstemperatur, som om regulatoren er dårligt indstillet. TD-regulatorerne var også indstillet for højt, ca. 0,3-0,4 bar. Forslag til energibesparende ændring: Det foreslås, at de ca. 90 radiatorer skal indreguleres igen. Derudover vurderes det at der skal skiftes ventil på 20 radiatorer. Det vurderes, at der kan spares ca. 5% varme med odensestrategien og at afkølingsforholdene forbedres med ca. 5 C. Varmebesparelse: 169.000 kwh/år * 5% = 8.400 kwh/år El-besparelse: Ingen. Investering: Det vil anslået koste ca. 30.000 kr. at opsætte ventiler og indregulere, indstille PID i automatikken samt indstille TD-regulatoren på 0,1 0,15 bar. Bemærkninger: De forbedrede afkølingsforhold har en værdi på i alt 3.600 kr. Varmetekniskeforudsætninger, se appendix 04 og 06 Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Enrum Plejecenter\Rapport etc\rapport - Enrum Plejecenter.docx 9

Bygning: Enrum Plejecenter Besparelsesforslag: Isolering af uisolerede rør etc. Nuværende situation: Besparelsesforslag nr.: 3 Dato: 03-05-2012 Side: 1 af 1 Ved besigtigelsen er det konstateret, at der er visse dele af varmeanlægget der ikke er isoleret. Forslag til energibesparende ændring: Det forslås, at alle uisolerede dele af varmeanlægget isoleres. Disse dele er anført nedenstående. Varmetab [W] Rør i 1½ ca. 2 meter 300 Ventiler 12 stk. 300 I alt 600 Der regnes med at 50% af varmetabet nyttiggøres i bygningen til opvarmning i varmesæsonen. Varmebesparelse: 0,6 kw * 6.000 h/år * 50% = 1.800 kwh/år Elbesparelse: Ingen. Investering: Investeringen i isolering er anslået til 3.000 kr.. Bemærkninger: Varmetekniskeforudsætninger, se appendix 07 Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Enrum Plejecenter\Rapport etc\rapport - Enrum Plejecenter.docx 10

Bygning: Enrum Plejecenter Besparelsesforslag: Udskiftning af pumper Nuværende situation: Besparelsesforslag nr.: 4 Dato: 03-05-2012 Side: 1 af 1 Varmekreds vestfløj har en Grundfos UPE 25-40 der har et forbrug på ca. 50 W. Brugsvandscirkulationskredsen har en Grundfos UP20-15N der bruger 65 W. Brugsvandscirkulationskredsen til køkkenet har en Grundfos UP20-07N der bruger 50 W. Der sidder en UPS 25-40 pumpe til ventilationsanlæggets varmekreds. Imidlertid bemærkede servicelederen at den kun bruges sporadisk. Pumperne bruger i alt 1.360 kwh årligt. Forslag til energibesparende ændring: Det foreslås at udskifte pumperne til energieffektive A-pumper. De nye pumper vil anslået bruge 160 KWh årligt. Varmebesparelse: Ingen Elbesparelse: 1.360 kwh/år 160 kwh/år = 1.200 kwh/år Investering: Det vil anslået koste ca. 12.000 kr. at opsætte tre nye pumper som angivet. Bemærkninger: - Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Enrum Plejecenter\Rapport etc\rapport - Enrum Plejecenter.docx 11

Bygning: Enrum Plejecenter Besparelsesforslag: Besparelsesforslag nr.: 5 Dato: Side: 03-05-2012 Luftskiftet i boligerne sænkes med samlet 900 m 3 /h 1 af 1 Nuværende situation: Der er et luftskifte på 1 gang per time i boligerne, hvilket er en del højere end det kræves i Bygningsreglementet. Forslag til energibesparende ændring: Der er en kontrolventil i baderummene og beboelsesrummene. Hvis ventilen i beboelsesrummene blokeres, og hele udsugningen foretages gennem ventilen i baderummene, så opfyldes Bygningsreglementet hvis det samlede luftskifte er større end ca. ½ gang per time. Ventilatorydelsen sænkes så luftmængde i fremtiden er ca. 600 m 3 /h. Hvis der er en enkelt beboer, der ofte har problemer med fx lugt, så åbnes for kontrolventilen i beboelsesrummet. Varmebesparelse: 900 m 3 /h : 3,6 lh/m3s * 140 =35.000 KWh/år El-besparelse: 0,2 W * 8.760 h/år = 1.750 kwh/år Investering: Investeringen er skønnet til 10.000 kr. ekskl. moms. Bemærkninger: Forudsætninger, se appendix 01. Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Enrum Plejecenter\Rapport etc\rapport - Enrum Plejecenter.docx 12

Bygning: Enrum Plejecenter Besparelsesforslag: Montering af ur i køkkenet Nuværende situation: Besparelsesforslag nr.: 6 Dato: 03-05-2012 Side: 1 af 1 Der er et balanceret ventilationsanlæg for køkkenet i kælderen. Luftmængden er 3.300 m 3 /h, indblæsningstemperaturen er 19 C og vekslerens virkningsgrad er målt til 40%. Transportenergien er 2,5 KW. Driftstiden svarer til arbejdstiden i køkkenet. Forslag til energibesparende ændring: Behovet kan reduceres til få timer (ca. 4 timer) hver dag når komfuret er tændt. En urstyring monteret i lokalet kan reducere varmeforbruget med 20 MWh varme og 7 MWh el. Varmebesparelse: 3300/3,6 * 120 * (1-0,4) * (12-5)*7*52/8760 (ved 19 C) = 20.000 kwh/år El-besparelse: 2,5 kw*8 timer/dag*365 dage = 7.300 kwh/år Investering: Montage af ur i køkken anslået 3000 kr. ekskl moms. (er efterfølgende monteret) Bemærkninger: Forudsætninger, se appendix 01. Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Enrum Plejecenter\Rapport etc\rapport - Enrum Plejecenter.docx 13

Bygning: Enrum Plejecenter Besparelsesforslag: Besparelsesforslag nr.: 7 Dato: Side: 03-05-2012 Ydelse sænkes på udsugningsventilator i kælder 1 af 1 Nuværende situation: I kælderen er der fire udsugningsventilatorer, hvoraf den ene suger 600 m 3 /h og de tre andre er små lokale udsugningspunkter, der sikrer et luftskifte i udvalgte rum. Forslag til energibesparende ændring: Det vurderes at blæseren med en ydelse på 600 m 3 /h kan reduceres til 300 m 3 /h. Dette medfører en årlig varmebesparelse på 33 kwh/m 3 år jf. beregning. Kælderens areal er 413 m 2, og der er yderligere 3 mindre udsugningsventilatorer samt selve køkkenventilationsanlægget. Varmebesparelse: 300/3,6 * 120 kwh (ved 19 C) = 10.000 kwh/år El-besparelse: Kendes ikke. Investering: Investeringen skønnes til 1.500 kr. ekskl. moms til en montør. Bemærkninger: Forudsætninger, se appendix 01. Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Enrum Plejecenter\Rapport etc\rapport - Enrum Plejecenter.docx 14

Bygning: Enrum Plejecenter Besparelsesforslag: Besparelsesforslag nr.: 8 Dato: Side: 03-05-2012 T8 lyskilder udskiftes med indsats, som er T5 teknologi i kælder og tagetage Nuværende situation: 1 af 1 I både kælder og tagetage er den optagne effekten ca. 2.800 W når loftslyset er tændt. Det anslås at driftstiden er 80 timer i kælderen og 40 timer i tagetagen per uge. Forslag til energibesparende ændring: Det foreslås, at udskifte armaturerne til T5 teknologi, hvilket vil give en besparelse på ca. 40% af elforbruget eller i alt ca. 17 MWh pr år. Varmebesparelse: 75 % af 6.800 kwh/år (minus) = -5100 kwh/år El-besparelse: 17 x 0.4 = 6.800 kwh/år Investering: Det anslås, at investering i opgradering af lysarmaturerne er ca. 100.000 kr. ekskl. moms. Investeringen tager udgangspunkt i at armaturerne beholdes og en ny T5 indsats monteres. Begrundelsen er at antallet af mandetimer/år i områderne er relativ lille, få mennesker i kælderen og det er udfarende personale, som holder til i tagetagen, er ude hos borgerne. Bemærkninger: Fyringssæsonen for plejehjemmet er 9 ud af 12 måneder. I den periode omdannes effektforbruget fra lyskilder til varme i pågældende lokaler og reducerer derved varmebehovet. Differencen mellem el og varmeprisen er 1 kr/kwh. Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Enrum Plejecenter\Rapport etc\rapport - Enrum Plejecenter.docx 15

Bygning: Enrum Plejecenter Besparelsesforslag: Besparelsesforslag nr.: 9 Dato: Side: 03-05-2012 Udskiftning af T8 lyskilder til T5 teknologi i fællesrum 1 af 1 Nuværende situation: I fællesområder, gangarealer samt stuer, hvor loftslyset er tændt hele tiden, er det årlige forbrug 28 MWh el. Forslag til energibesparende ændring: Ved udskiftning til T5 teknologi spares ca. 40% af elforbruget svarende til 11 MWh per år. Forbruget betales af beboerne. Varmebesparelse: 75 % af 11.000 (minus) = -8.250 kwh/år El-besparelse: 28 MWh/år * 40% = 11.000 kwh/år Investering: Investeringen i nye armaturer anslås til 100.000 kr. ekskl. moms. Bemærkninger: Fyringssæsonen for plejehjemmet er 9 ud af 12 måneder. I den periode omdannes effektforbruget fra lyskilder til varme i pågældende lokaler og reducerer derved varmebehovet. Differencen mellem el og varmeprisen er 1 kr/kwh. Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Enrum Plejecenter\Rapport etc\rapport - Enrum Plejecenter.docx 16

Bygning: Enrum Plejecenter Besparelsesforslag: Etablering af solcelleanlæg Nuværende situation: - Besparelsesforslag nr.: 10 Dato: 03-05-2012 Side: 1 af 1 Forslag til energibesparende ændring: Det foreslås, at der etableres et solcelleanlæg på bygningens tag med et areal på 80 m 2. Solcelleanlægget vil have en installeret effekt på 10 kw, og vil med den givne orientering af bygningen producere ca. 8.000 kwh årligt. Varmebesparelse: - = - kwh/år El-besparelse: 8.000 kwh/år = 8.000 kwh/år Investering: Investeringen i etablering af et solcelleanlæg inklusiv rådgivning er ca. 130.000 kr. Bemærkninger: Se herforuden appendix 05 Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Enrum Plejecenter\Rapport etc\rapport - Enrum Plejecenter.docx 17

Appendix 01 Ventilationstekniske forudsætninger Energiforbrug til opvarmning af kold erstatningsluft uden varmegenvinding (8760 timer) T indblæsning [ o C] Energiforbrug, E o [kwh/år pr. liter/s] 17 100 18 110 19 120 20 130 {anvendes i BE10!} 21 140 22 150 23 160 24 171 25 182 26 192 27 202 28 213 Ved lavere driftstid anvendes følgende formel: E = E o x (driftstid/8760) Ved anden luftmængde anvendes følgende formel: E = E o x q v [liter/s] Bemærk at 1 liter/s er lig 3,6 m 3 /h {Reference: DRY vejrdatafil} Energiforbrug til opvarmning af kold erstatningsluft med varmegenvinding (8760 timer) E = E o x ( 1 - η ) Hvor η er varmegenvinderens temperaturvirkningsgrad {0 1,0} Friskluftbehov Etagebolig: Fra 0,3 liter/(s m 2 ) og op til 20 liter/s (køkken), 15 liter/s (baderum), 10 liter/s (wc-rum, bryggers, kælderrum) {Reference: BR 2010} Daginstitutioner: 3 liter/s pr. barn, 5 liter/s pr. voksen, 0,35 liter/(s m 2 ). Maksimal CO 2 koncentration over længere periode lig 1000 ppm. {Reference: BR 2010} Skoler: 5 liter/s pr. person, 0,35 liter/(s m 2 ). Maksimal CO 2 koncentration over længere periode lig 1000 ppm. {Reference: BR 2010} Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Enrum Plejecenter\Rapport etc\rapport - Enrum Plejecenter.docx 18

Energisparepotentiale ved at gå fra CAV-system til CO 2 - behovsstyret (DCV) system Med mindre indlysende forhold taler imod det, anvendes de nedenfor nævnte potentialer. DCV varme : DCV el : Fra 100 til 60 % af det oprindelige forbrug Fra 100 til 40 % af det oprindelige forbrug Beregning af energiforbrug til opvarmning og energiforbrug til lufttransport for kontorbygninger udført af Exhausto A/S. /HVAC 8, august 2006/ Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Enrum Plejecenter\Rapport etc\rapport - Enrum Plejecenter.docx 19

Appendix 02 TBT for renovering af vinduer I følge V&S Prisdata, Bygningsrenovering Brutto 2012, når mange vinduer udskiftes, koster det 2033-2400 kr/m 2 incl. stopning og fugning; men excl. indfatninger, afslutninger, stillads og moms. Energibesparelsen når ældre vinduer med en U værdi på 3 W/(m 2 K) udskiftes til nye vinduer med en U værdi på 1 W/(m 2 K) er: (3 1) x 24 x 2978/1000 = 143 kwh/år eller 143 x 0,374 = 53 kr./år. Værdien 2978 er antallet af graddage (skygge). Værdien 0,374 er varmeprisen i Odense Kommune. Tilbagebetalingstiden (TBT) bliver herved fra 38 til 45 år. Det opfylder ikke reglen: TBT/levetid < 0,75 BR 2010 - Beregningsmæssige levetider for energibesparende tiltag Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Enrum Plejecenter\Rapport etc\rapport - Enrum Plejecenter.docx 20

Appendix 03 TBT for efterisolering på vandret loft Efterisolering på vandret loft udlagt ovenpå eksisterende isolering koster i følge V&S Prisdata, Bygningsrenovering Brutto 2012 122 kr. pr. m 2 pr. 100 mm isolering. U værdi for loft med 100 mm isolering er: 0,39 W/(m 2 K) U værdi for loft med 145 mm isolering er: 0,28 W/(m 2 K) U værdi for loft med 400 mm isolering er: 0,10 W/(m 2 K) Energibesparelsen bliver herved lig: (0,39 0,10) x 24 x 2978/1000 = 20,7 kwh/år eller 20,7 x 0,374 = 7,75 kr./år. (0,28 0,10) x 24 x 2978/1000 = 12,9 kwh/år eller 12,9 x 0,374 = 4,82 kr./år. Værdien 2978 er antallet af graddage (skygge). Værdien 0,374 er varmeprisen i Odense Kommune. Tilbagebetalingstiden bliver herved fra 47 til 63 år. Det opfylder ikke reglen: TBT/levetid < 0,75 BR 2010 beregningsmæssige levetider for energibesparende tiltag Energibesparende tiltag Efterisolering af bygningsdele 40 Vinduer samt forsatsrammer og koblede rammer Varmeanlæg, radiatorer og gulvvarme samt ventilationskanaler og armaturer inklusive isolering Varmeproducerende anlæg mv., f.eks. kedler, varmepumper, solvarmeanlæg, ventilationsaggregater 30 30 20 Belysningsarmaturer 15 Automatik til varme og klimaanlæg 15 Fugetætningsarbejder 10 År Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Enrum Plejecenter\Rapport etc\rapport - Enrum Plejecenter.docx 21

Appendix 04 - CTS strategi i Odense kommune Odense kommune har stor erfaring med CTS i deres bygninger og der bør bygges videre på denne platform. Der tages udgangspunkt i den indeklimastrategi, som bruges ude i daginstitutionerne i Odense Kommune, som herfra kaldes Odense strategien for CTS. Odense strategien for CTS bygger på tre ben, som kan videreudbygges i fremtiden. De tre ben er følgende: Der er en dagdrift og en natdrift Der er en indeklimamålsætning for temperaturen i lokalerne i arbejdstiden Når temperaturmålsætningen er opfyldt, så stoppes varmetilførslen når udetemperaturen er over fx 5 C Odense strategien for CTS kan overføres til mange af kommunens andre bygninger, hvor anlæggenes drift skyldes krav til indeklima. Odense kommune har sin egen CTS platform, som kan forbedres & udbygges til at opnå et bedre indeklima ved et lavere energiforbrug. Alle fundne energibesparelser, som kan relateres til opgradering af CTS styringen, er beskrevet i forhold til Odense strategien for CTS. Globehuset, en vuggestue, som eksempel for fremtidens CTS strategi En større ældre villa i 2 plan samt kælder. Der er en tilbygning, som er få år gammel og ellers er hele huset ombygget til en børneinstitution. Bygningen er en af 26 bygninger indenfor børneinstitutioner, som er koblet op på fælles CTS overvågning. Der er monteret en føler, som anvendes til at regulere varmeanlægget. Der anvendes Odense strategien for CTS. Der er desuden monteret et balanceret ventilationsanlæg, i kælderen, som sikrer luftkvaliteten i åbningstiden. Ventilationsanlægget er ikke koblet på CTS anlægget. Indeklimastandarden og setpunkt Det er krav til brugertilfredsheden, aktivitetsniveauet og tøjbeklædningen som dikterer temperaturintervallet. For børneinstitutioner bør temperatur ligge i intervallet fra 18-22 C for at opretholde en brugertilfredshed på 10 % i fyringssæsonen. Hvis temperaturen i arbejdstiden i fyringssæsonen overstiger 23 C, så ligger arbejdspladsen udenfor indeklimastandardens anbefalinger. De 18-22 C skyldes børnenes aktivitetsniveau, som er 1,6 met. I Odense kommune er CTS strategien 22 C og derved kan temperaturen ikke stige i løbet af arbejdsdagen uden at de 23 C overskrides. Jo tættere morgentemperaturen er på de 18 C des flere timer i arbejdstiden, i fyringssæsonen, opfyldes indeklimastandarden. For hver grad morgentemperaturen sænkes spares der i gennemsnit 7 % på den årlige varmeregningen til opvarmning af bygningen. Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Enrum Plejecenter\Rapport etc\rapport - Enrum Plejecenter.docx 22

Teknologisk Institut foreslår at setpunktet på at de nuværende 22 C i daginstitutioner gøres til en dynamisk værdi, med lineær interpolation, med værdier som i tabel 1. sep okt nov dec jan feb marts apr Maj 19 20 21 21 21 21 20 19 19 Tabel 1. Hvis udetemperaturen fx er over 5 C og følertemperaturen er over setpunktet, så lukkes der for varmeafgivelsen, enten ved ventil eller ved at cirkulationspumpen lukkes. Fra dec til feb skinner solen sjældent, så kan der tillades en højere morgentemperatur. Om foråret, hvor solen ofte skinner hele dagen gennem vinduerne, stiger rumtemperaturen meget i løbet af arbejdsdagen og setpunktet er derfor lavere for at holde sluttemperaturen under 23 C ved lukketid. Natdriften sættes fx til 17 C eller fx 2-3 C under setpunktet som anført i tabellen. Varmekurven Hvis der ikke er motoriserede ventiler på radiatorerne, så kan der kun natsænkes når udetemperaturen er over fx 5 C. Hvis man ønsker at natsænke når udetemperaturen er under de 5 C, så kan det gøres ved at varmekurven forskydes med fx -10 C under natdrift frem til tidspunktet hvor temperaturen igen skal hæves. Når der ikke tilføres tilstrækkelig energi frem til lokalerne, når varmekurven sænkes under natdriften, så falder rumtemperaturen støt og roligt frem til varmekurven hæves igen. Ventilationen Skal sikrer luftkvaliteten i arbejdstiden. Ventilationsdriften kan desuden anvendes til at sænke høje rumtemperaturer om natten i sommerperioden, så bygningen opfylder indeklimakrav næste arbejdsdag. Bygningsreglementet foreskriver en luftkvalitet på 1000 ppm for CO2. En CO2 føler i returluften med et setpunkt på fx 800 ppm kan regulerer luftmængden op eller ned afhængig af personbelastningen. Når vinduerne åbnes om sommeren så sænkes CO2 koncentrationen og ventilationen drosles ned. Når børnene er på tur eller leger udenfor så reduceres CO2 belastningen og ventilationen reduceres. Ventilationsdriften frigives ved et ur, fx i tidsrummet fra kl 8-16. Bygningen kan køles om natten når rumføleren måler en temperatur over et fastlagt kølesetpunkt. Driften frigives ved et ur når udetemperaturen ligger indenfor et bestem interval. Driften stoppes når temperaturen er sænket til kølesetpunktet. Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Enrum Plejecenter\Rapport etc\rapport - Enrum Plejecenter.docx 23

Fejl på ventilationsanlæg og sikkerprocedurer Når luftkvaliteten skal sikres i arbejdstiden så bør veksleren virke optimal. Indblæsningstemperaturen bør max være 19 C. Der bør være en alarm hvis indblæsningstemperaturen overstiger fx 20 C når varmeventilen er åben. Der børe være en alarm hvis urtiden overskrider 8-16 i daginstitutionerne. Der børe være en alarm hvis veksleren virkningsgrad er mindre end fx 45 % når varmeventil er åben. Disse energi alarmer sendes til central enhed, som følger op på energifråset. Hvis luftmængden reguleres efter en CO2 føler i returluften, så kan der sikres luftbalance ved fx at indblæsningsventilatoren skaber samme tryktab over veksleren som udsugningsventilatoren. Ved natkøl bør indblæsningstemperaturen være som udetemperaturen. Natkøl bør kun ske i perioden fra fx juni-august. Der bør opsættes alarm herfor. Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Enrum Plejecenter\Rapport etc\rapport - Enrum Plejecenter.docx 24

Appendix 05 Solceller og overproduktion i forhold til faktisk elforbrug I det tilfælde hvor produktionen fra solcellerne eventuelt overstiger det forventede elforbrug efter energirenovering, kan anlæggets overproduktion ikke afregnes til fuld pris, jf. bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet. Normalt vil en foreslået solcelleløsning ikke overstige denne grænse, men Odense kommune har eventuelt mulighed for at omgå denne regel pga. frikommunestatus. Derfor har Odense Kommune ønskes angivelse af egnet anlægsstørrelse uafhængig af produktion. Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Enrum Plejecenter\Rapport etc\rapport - Enrum Plejecenter.docx 25

Appendix 06 Vurdering af potentialet for stop af varme i sommerperiode og skarpere styring af varmen via CTS Enrum Plejecenters forbrug af fjernvarme i 2011 Der bruges 14-18 GJ i måneder uden varmebehov hvilket svarer til forbruget af varmt inkl. cirkulation, dvs. at der i sommerperioden opereres med sommerstop, hvilket er fint. Det vurderes dog at der ved en gennemgang af anlægget vil kunne findes mindre besparelser, hvis odensestrategien udføres her ca. 5%. Generelt Besparelsespotentialet ved at etablere CTS eller varmestyring/overvågning er generelt ikke til at beregne præcist, men er et produkt af: Bygningens nuværende driftsform Bygningens udformning Sammenhængen med opvarmning af brugsvandet Det nuværende energiforbrug i forhold til klimaskærmen Er der sommerstop Nedenviste skema er fra den lille blå om varme udgivet af dansk energi Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Enrum Plejecenter\Rapport etc\rapport - Enrum Plejecenter.docx 26

Den viser at der for bygninger opført før 1979 er et potentiale på 23% - 34% Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Enrum Plejecenter\Rapport etc\rapport - Enrum Plejecenter.docx 27

Appendix 07 Varmetab fra tekniske installationer For at beregne varmetabet for ventiler og andre armaturer er det nødvendigt at kende ventilernes og armaturernes ækvivalente rørlængder. Nedenfor ses ækvivalent rørlængde for typiske ventiler og pumper: Lille ventil 0,2 m Middel ventil 0,5 m Stor ventil 1,0 m Stor ventil med flanger 1,5 m Pumpe 2,0 m Når ventilernes og armaturernes ækvivalente rørlængder kendes, kan varmetabet findes i tabel herunder Varmetab fra stålrør /kilde: Energimærkningsordningen og den lille blå om varme Varmetab fra kobber- og plastrør /kilde: Energimærkningsordningen og den lille blå om varme Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Enrum Plejecenter\Rapport etc\rapport - Enrum Plejecenter.docx 28

Varmetab fra varmtvandsbeholdere som funktion af isoleringstykkelse. /kilde: Energimærkningsordningen og den lille blå om varme Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Enrum Plejecenter\Rapport etc\rapport - Enrum Plejecenter.docx 29

ENERGIGENNEMGANG AF GLOBEHUSET - ODENSE KOMMUNE April 2012 Peter Poulsen Per Tage Jespersen Kristian Kærsgaard Energi og Klima Energieffektivisering og ventilation

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 SAMMENFATNING... 3 2 INDLEDNING... 4 3 BYGNINGEN... 4 3.1 BRUGSPROFIL... 4 3.2 HIDTIDIG INDSATS FOR ENERGIEFFEKTIVISERING... 4 3.2.1 Energibesparelser... 4 3.2.2 Energistyring... 4 3.2.3 Indkøb og projektering... 4 4 ENERGIFORBRUG... 4 4.1 FORBRUG AF BRÆNDSLER OG EL... 4 4.2 VARMEFORBRUG... 4 4.3 ELFORBRUG... 5 4.4 KALKULATIONSPRISER... 5 5 ENERGIGENNEMGANGENS FORLØB... 5 6 BYGNINGSBESKRIVELSE... 5 6.1 KLIMASKÆRM... 5 6.1.1 Facader og tag... 5 6.1.2 Vinduer og døre... 6 6.1.3 Kælder og terrændæk... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 6.2 VARMEANLÆG... 6 6.2.1 Varmeforsyning... 6 6.2.2 Varmedistributionssystem... 6 6.3 VENTILATION... 6 6.4 BELYSNING... 6 6.5 ANDET... 7 6.5.1 Kontorudstyr... 7 6.5.2 Køkken... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 7 BILAG... 8 Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Globehuset\Rapport etc\rapport - Globehuset.docx 2

1 Sammenfatning Odense Kommune har bedt Teknologisk Institut om at gennemgå daginstitutionen Globehuset med henblik på at identificere mulige energibesparende tiltag. Ved gennemgangen af bygningen er samtlige anlæg og forhold, der har væsentlig energimæssig betydning, inddraget. Det er primært selve bygningen (klimaskærmen), ventilation, belysning og varmeanlæg. Denne rapport beskriver besparelser på anlægsdriften af ventilation og opvarmning. Der er fokus på tiltag, som kan sænke energiforbruget på disse anlæg. Det er beregnet at de fundne tiltag giver en energibesparelse på ca. 3,5 MWh el og 22,95 MWh varme som vist i nedenstående tabel. Investeringen er anslået til 0,056 mio. kr. ekskl. moms, hvor de foreslåede tiltag har en teknisk levetid på 10 år eller mere. Besparelser Ændring Varme El Investering MWh/år kkr 1. Genindstilling af radiatorer etc. 2,65-12 2. Isolering af uisolerede rør etc. 1,1-4 3. Ændring af CTS strategi 8,7-0 4. Ændring af ventilationsdriften 10,5 1,5 0 5. Solceller - 2 40 Varmebesparelser, i alt 22,95 56 Elbesparelser, i alt 3,5 Tabel 1 Oversigt over energibesparelsesforslag. Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Globehuset\Rapport etc\rapport - Globehuset.docx 3

2 Indledning Rapporten beskriver en række forslag til øget energieffektivisering. De beskrevne forslag har løbende været drøftet mellem repræsentanter fra Odense Kommune og Teknologisk Institut. Rapporten kan anvendes til at vurdere investeringen og beslutte om tiltagene skal igangsættes. De fleste tiltag påvirker indeklimaet, og det er et princip i den metode Teknologisk Institut anvender at tiltagene kun medtages, hvis det eksisterende indeklima kan bibeholdes eller gøres bedre. De beskrevne forslag bør inden deres realisering underkastes en nærmere vurdering af teknik og økonomi, idet forslagene må betragtes som teknisk-økonomiske overslag. 3 Bygningen Bygningen er etableret i 1927 og er løbende renoveret. Det samlede areal er 679 m 2 i to plan (stueplan og udnyttet tagetage), hvoraf 185 m 2 er kælder. Hele arealet opvarmes til komforttemperatur. Bygningen opvarmes med fjernvarme. 3.1 Brugsprofil Vuggestuen har eksisteret i snart 14 år og har til huse i en ældre renoveret herskabsvilla på Helgavej i Hunderup kvarteret. Børnehuset er en vuggestue med plads til 36 børn i alderen fra 0-3 år. Institutionen er i brug i dagtimerne på ugens hverdage mellem kl. 6.45-17.00. 3.2 Hidtidig indsats for energieffektivisering 3.2.1 Energibesparelser Der er løbende foretaget besparelser, bl.a. på belysningssiden, hvor der er udskiftet rør til den effektive T5 standard. 3.2.2 Energistyring 3.2.3 Indkøb og projektering 4 Energiforbrug 4.1 Forbrug af brændsler og el Det samlede energiforbrug er opgjort til 23 MWh el og 87 MWh fjernvarme i 2010, som er udvalgt til referenceår. Varmeforbruget er ikke klimakoorigeret. 4.2 Varmeforbrug Det totale varmeforbrug er opgjort til 87 MWh årligt. Nedenstående fordeling er baseret på en skønsmæssig fordeling foretaget under projektet, da der ikke findes fordelingsmålere. Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Globehuset\Rapport etc\rapport - Globehuset.docx 4

Anvendelse Ventilation Rumvarme Brugsvand Tab i distributionssystemer Energiforbrug MWh 13 53 13 8 Fordeling % 15 60 15 10 Totalt 87 100 Tabel 4.1 Varmeforbrugets fordeling på anvendelser. 4.3 Elforbrug Det samlede elforbrug er opgjort til ca. 23 MWh el årligt. Fordelingen i nedenstående tabel er skønnet, idet der ikke findes fordelingsmålere. Ventilationsanlæg Pumpning Belysning Andet Elforbrug MWh 3 1 9 10 % - 13 4 39 43 I alt 23 100 Tabel 4.2 Elforbrugets fordeling på anvendelser. Under Andet er køkken samt pc er og andet kontorudstyr etc. medtaget. 4.4 Kalkulationspriser Institutionens nuværende el- og varmepris er oplyst til henholdsvis 1,37 kr./kwh el og 0,374 kr./kwh varme. 5 Energigennemgangens forløb Energigennemgangen er gennemført i marts-april 2012. Kortlægningen af el og varmeforbruget er sket ud fra målte årlige forbrug. 6 Bygningsbeskrivelse Bygningen er opført i 1927 og er i to plan inklusiv udnyttet tagetage samt kælder. Bygningen anvendes som daginstitution for børn i vuggestuealderen, og indeholder foruden opholdslokaler for børnene desuden toiletfaciliteter, kontor etc.. 6.1 Klimaskærm 6.1.1 Facader og loft Facaderne er udført i teglsten og da bygningen er opført i 1927 er ydervæggene formentlig massive. Det er ikke rentabelt at efterisolere facaderne hverken udvendigt eller indvendigt, idet der årligt vil kunne spares ca. 100 kwh/m 2 eller ca. 37 kr./år m 2 og investeringen i efterisoleringen er ca. 4-5.000 kr./m 2. Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Globehuset\Rapport etc\rapport - Globehuset.docx 5

6.1.2 Vinduer og døre Bygningen har dannebrogsvinduer med forsatsruder. Det vil ikke være rentabelt at udskifte vinduerne eller forsatsruderne. 6.2 Varmeanlæg 6.2.1 Varmeforsyning Bygningen opvarmes med fjernvarme som modtages fra det offentlige forsyningssystem. Fjernvarmen er ført ind i bygningens kælder. Fjernvarmeforbruget er opgjort til ca. 79.400 kwh pr. år i gennemsnit over de seneste 6 år. Heraf udgør forbruget til brugsvandsanlægget inklusiv cirkulation ca. 11.900 kwh, idet det er antaget at brugsvandsanlægget cirkulationstab er på ca. 8.000 kwh. Varmeforbruget er beregnet til ca. 137 kwh/m², hvilket er ganske rimeligt for bygningen. Fjernvarme Varme Varmtvand Varmeforbrug 79.400 kwh 67.500 kwh 11.900 kwh Afkøling 37 C 28 C 42 C Vandforbruget i Globehuset er ca. 200 m 3 pr. år. Heraf bruges de ca. 50 m 3 som varmtvand. Effektiviteten af varmvandsbeholderen og cirkulationen er således ca. 50%. 6.2.2 Varmedistributionssystem Varmeanlægget er et to-strenget varmesystem med radiatorer samt et større gulvvarmeanlæg i forbindelse med tilbygningen. I tilbygningen er der etableret ventilation, der opvarmes med en varmeflade. Anlægget til radiatordrift er styret af CTS af mærket Satchwell og kredsen til ventilation er styret af ventilationens egen regulator. Der findes desuden en 200 liters varmtvandsbeholder af mærket ARO, og der er cirkulation på det varme vand. Der er identificeret tre forskellige energitiltag der kan reducere varmeforbruget, se besparelsesforslag nr. 1-3. 6.3 Ventilation Ventilationsanlægget har en udsuget luftmængde på 1.750 m 3 /h og luftmængden i indblæsningen er 1.350 m 3 /h. Indblæsningen er sat til 22 C og driftstiden er sat til kl. 06-18. Det samlede elforbrug er målt til 0,8 kw. Ventilationsstrategien kan ændres så det nuværende varmeforbrug til ventilationsdriften falder fra 16 til 5,5 MWh varme, og elforbruget kan reduceres fra 2,5 MWh til 1 MWh el, se besparelsesforslag nr. 4. 6.4 Belysning Loftarmaturerne er udskiftet til T5 teknologi og der er udskiftet til elsparepærer i lamperne. Ved indgangen er der halogenspots, som ikke er udskiftet. Disse kan med fordel udskiftes til LED, hvilket vil give en elbesparelse 75-85% samt forhindre unødig opvarmning i sommerperioden (hvis de er tændt). Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Globehuset\Rapport etc\rapport - Globehuset.docx 6

6.5 Andet 6.5.1 Kontorudstyr I institutionen forefindes der pc er etc.. Det er ikke umiddelbart rentabelt at udskifte det eksisterende kontorudstyr, men når det på et tidspunkt udskiftes er det vigtigt, at der er opmærksomhed på energiforbruget af det nye udstyr. Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Globehuset\Rapport etc\rapport - Globehuset.docx 7

7 Bilag Bygning: Globehuset Besparelsesforslag: Besparelsesforslag nr.: 1 Dato: 03-05-2012 Side: Indregulering af radiatoranlæg og sænkning af fremløbstemperatur 1 af 1 Nuværende situation: Ved gennemgangen blev det konstateret at der ikke er forindstilling på alle radiatorer. Det blev desuden konstateret at der køres med høj fremløbstemperatur selvom dette ikke er nødvendigt. Forslag til energibesparende ændring: Det foreslås, at radiatorventilerne udskiftes og de nye ventiler forindstilles for opnåelse af god regulering. Det vurderes, at der er ca. 20-25 radiatorer, der skal indreguleres og udskiftes ventil på ca. 10 radiatorer. Det vurderes, at dette forslag vil kunne reducere varmeforbruget med 5%. Desuden vurderes det, at afkølingsforholdene forbedres, så returtemperaturen sænkes 5 C. Varmebesparelse: 53.000 kwh/år * 5% = 2.650 kwh/år Elbesparelse: Ingen. Investering: Investeringen i etablering af nye ventiler samt indregulering af varmesystemet vil koste ca. 12.000 kr.. Bemærkninger: Den forbedrede afkøling har en værdi af kr. 1.000,- årligt. Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Globehuset\Rapport etc\rapport - Globehuset.docx 8

Bygning: Globehuset Besparelsesforslag: Besparelsesforslag nr.: 2 Dato: 03-05-2012 Side: Isolering af uisolerede dele af varmeanlægget 1 af 1 Nuværende situation: Ved besigtigelsen er det konstateret, at der er visse dele af varmeanlægget der ikke er isoleret. Forslag til energibesparende ændring: Det forslås, at alle uisolerede dele af varmeanlægget isoleres. Disse dele er anført nedenstående. Varmetab [W] Beholderflange 100 Rør i 1 ca. 3 meter 100 Ventiler 5 stk. 50 I alt 250 Der regnes med at 50% af varmetabet nyttiggøres i bygningen til opvarmning i varmesæsonen. Varmebesparelse: 0,25 kw * 8.760 h/år * 50% = 1.095 kwh/år Elbesparelse: Ingen. Investering: Investeringen i isolering er anslået til 4.000 kr.. Bemærkninger: Forudsætninger, se appendix 07. Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Globehuset\Rapport etc\rapport - Globehuset.docx 9

Bygning: Globehuset Besparelsesforslag: Besparelsesforslag nr.: 3 Dato: Side: 03-05-2012 Dynamiske setpunkter for rumtemperatur over månederne 1 af 1 Nuværende situation: Der er et fast setpunkt på 22 C, hvilket medfører et unødigt højt varmeforbrug og i perioder overskrides indeklimastandarden. Forslag til energibesparende ændring: Rumtemperaturen bør sænkes af hensyn til indeklimaet. Det anslås, at bygningstemperaturen i gennemsnit sænkes med 1,5 C ved justeret CTS strategi, hvilket giver en varmebesparelse 10% af det årlige varmeforbrug til bygningsopvarmningen. Varmebesparelse: 87.000 kwh/år * 10% = 8.700 kwh/år El-besparelse: Ingen. Investering: Udover fornyet programmering er forslaget ikke forbundet med investeringer. Der er tale om en standard opsætning og CTS platformen kan overføres til andre daginstitutioner. Bemærkninger: Forudsætninger, se appendix 04 og 06. Det er drøftet med Jens, som har ansvaret for Globehuset og Ællingen. For at det accepteres og kopieres ude i bygninger, kræver det at ressourcerne for teknisk personale er tilstede, der investeres i at øge deres faglige kompetencer. Lederne i daginstitutionerne skal påtage sig deres ansvar, lede forandringsprocessen på indeklimaområdet og sørge for at få et godt samarbejde med det tekniske personale. Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Globehuset\Rapport etc\rapport - Globehuset.docx 10

Bygning: Globehuset Besparelsesforslag: Ændring af ventilationsdriften Nuværende situation: Besparelsesforslag nr.: 4 Dato: 03-05-2012 Side: 1 af 1 Luftmængderne for ventilationsanlægget er målt til 1.750 m 3 /h i udsugningen og 1.350 m 3 /h i indblæsningen. Virkningsgraden på veksler er målt til 30 %. Indblæsningen er sat til 22 C og urtiden er 06-18. Det samlede elforbrug er målt til 0,8 kw. Forslag til energibesparende ændring: Ventilationsstrategien kan ændres så ventilationsanlægget kører mellem 08-16 og indblæsningstemperaturen reduceres til 19 C. Luftbalance ved 1350 m3/h. Herved reduceres det nuværende varmeforbrug fra 16 MWh til 5,5 MWh varme. Elforbruget reduceres fra 2,5 til 1 MWh el. Varmebesparelse: 16.000 kwh 5.500 kwh = 10.500 kwh/år El-besparelse: 2.500 kwh 1.000 kwh = 1.500 kwh/år Investering: Forslaget er ikke forbundet med en investering. Et almindeligt service hvor fejl oprettes kan give den beskrevne besparelse. Det er forbundet med en omkostning at få anlægget koblet til CTS, herunder kvalitetssikringen. Bemærkninger: Forudsætninger, se appendix 01 Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Globehuset\Rapport etc\rapport - Globehuset.docx 11

Bygning: Globehuset Besparelsesforslag: Etablering af solcelleanlæg Nuværende situation: - Besparelsesforslag nr.: 5 Dato: 03-05-2012 Side: 1 af 1 Forslag til energibesparende ændring: Det foreslås, at der etableres et solcelleanlæg på bygningens tag. Solcelleanlægget vil have en installeret effekt på 3 kw, og vil med den givne orientering af bygningen producere ca. 2.000 kwh årligt. Varmebesparelse: - = - kwh/år El-besparelse: 2.000 kwh/år = 2.000 kwh/år Investering: Investeringen i etablering af et solcelleanlæg inklusiv rådgivning er ca. 40.000 kr. Bemærkninger: Se herforuden appendix 05 Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Globehuset\Rapport etc\rapport - Globehuset.docx 12

Appendix 01 Ventilationstekniske forudsætninger Energiforbrug til opvarmning af kold erstatningsluft uden varmegenvinding (8760 timer) T indblæsning [ o C] Energiforbrug, E o [kwh/år pr. liter/s] 17 100 18 110 19 120 20 130 {anvendes i BE10!} 21 140 22 150 23 160 24 171 25 182 26 192 27 202 28 213 Ved lavere driftstid anvendes følgende formel: E = E o x (driftstid/8760) Ved anden luftmængde anvendes følgende formel: E = E o x q v [liter/s] Bemærk at 1 liter/s er lig 3,6 m 3 /h {Reference: DRY vejrdatafil} Energiforbrug til opvarmning af kold erstatningsluft med varmegenvinding (8760 timer) E = E o x ( 1 - η ) Hvor η er varmegenvinderens temperaturvirkningsgrad {0 1,0} Friskluftbehov Etagebolig: Fra 0,3 liter/(s m 2 ) og op til 20 liter/s (køkken), 15 liter/s (baderum), 10 liter/s (wc-rum, bryggers, kælderrum) {Reference: BR 2010} Daginstitutioner: 3 liter/s pr. barn, 5 liter/s pr. voksen, 0,35 liter/(s m 2 ). Maksimal CO 2 koncentration over længere periode lig 1000 ppm. {Reference: BR 2010} Skoler: 5 liter/s pr. person, 0,35 liter/(s m 2 ). Maksimal CO 2 koncentration over længere periode lig 1000 ppm. {Reference: BR 2010} Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Globehuset\Rapport etc\rapport - Globehuset.docx 13

Energisparepotentiale ved at gå fra CAV-system til CO 2 - behovsstyret (DCV) system Med mindre indlysende forhold taler imod det, anvendes de nedenfor nævnte potentialer. DCV varme : DCV el : Fra 100 til 60 % af det oprindelige forbrug Fra 100 til 40 % af det oprindelige forbrug Beregning af energiforbrug til opvarmning og energiforbrug til lufttransport for kontorbygninger udført af Exhausto A/S. /HVAC 8, august 2006/ Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Globehuset\Rapport etc\rapport - Globehuset.docx 14

Appendix 02 TBT for renovering af vinduer I følge V&S Prisdata, Bygningsrenovering Brutto 2012, når mange vinduer udskiftes, koster det 2033-2400 kr/m 2 incl. stopning og fugning; men excl. indfatninger, afslutninger, stillads og moms. Energibesparelsen når ældre vinduer med en U værdi på 3 W/(m 2 K) udskiftes til nye vinduer med en U værdi på 1 W/(m 2 K) er: (3 1) x 24 x 2978/1000 = 143 kwh/år eller 143 x 0,374 = 53 kr./år. Værdien 2978 er antallet af graddage (skygge). Værdien 0,374 er varmeprisen i Odense Kommune. Tilbagebetalingstiden (TBT) bliver herved fra 38 til 45 år. Det opfylder ikke reglen: TBT/levetid < 0,75 BR 2010 - Beregningsmæssige levetider for energibesparende tiltag Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Globehuset\Rapport etc\rapport - Globehuset.docx 15

Appendix 03 TBT for efterisolering på vandret loft Efterisolering på vandret loft udlagt ovenpå eksisterende isolering koster i følge V&S Prisdata, Bygningsrenovering Brutto 2012 122 kr. pr. m 2 pr. 100 mm isolering. U værdi for loft med 100 mm isolering er: 0,39 W/(m 2 K) U værdi for loft med 145 mm isolering er: 0,28 W/(m 2 K) U værdi for loft med 400 mm isolering er: 0,10 W/(m 2 K) Energibesparelsen bliver herved lig: (0,39 0,10) x 24 x 2978/1000 = 20,7 kwh/år eller 20,7 x 0,374 = 7,75 kr./år. (0,28 0,10) x 24 x 2978/1000 = 12,9 kwh/år eller 12,9 x 0,374 = 4,82 kr./år. Værdien 2978 er antallet af graddage (skygge). Værdien 0,374 er varmeprisen i Odense Kommune. Tilbagebetalingstiden bliver herved fra 47 til 63 år. Det opfylder ikke reglen: TBT/levetid < 0,75 BR 2010 beregningsmæssige levetider for energibesparende tiltag Energibesparende tiltag Efterisolering af bygningsdele 40 Vinduer samt forsatsrammer og koblede rammer Varmeanlæg, radiatorer og gulvvarme samt ventilationskanaler og armaturer inklusive isolering Varmeproducerende anlæg mv., f.eks. kedler, varmepumper, solvarmeanlæg, ventilationsaggregater 30 30 20 Belysningsarmaturer 15 Automatik til varme og klimaanlæg 15 Fugetætningsarbejder 10 År Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Globehuset\Rapport etc\rapport - Globehuset.docx 16

Appendix 04 - CTS strategi i Odense kommune Odense kommune har stor erfaring med CTS i deres bygninger og der bør bygges videre på denne platform. Der tages udgangspunkt i den indeklimastrategi, som bruges ude i daginstitutionerne i Odense Kommune, som herfra kaldes Odense strategien for CTS. Odense strategien for CTS bygger på tre ben, som kan videreudbygges i fremtiden. De tre ben er følgende: Der er en dagdrift og en natdrift Der er en indeklimamålsætning for temperaturen i lokalerne i arbejdstiden Når temperaturmålsætningen er opfyldt, så stoppes varmetilførslen når udetemperaturen er over fx 5 C Odense strategien for CTS kan overføres til mange af kommunens andre bygninger, hvor anlæggenes drift skyldes krav til indeklima. Odense kommune har sin egen CTS platform, som kan forbedres & udbygges til at opnå et bedre indeklima ved et lavere energiforbrug. Alle fundne energibesparelser, som kan relateres til opgradering af CTS styringen, er beskrevet i forhold til Odense strategien for CTS. Globehuset, en vuggestue, som eksempel for fremtidens CTS strategi En større ældre villa i 2 plan samt kælder. Der er en tilbygning, som er få år gammel og ellers er hele huset ombygget til en børneinstitution. Bygningen er en af 26 bygninger indenfor børneinstitutioner, som er koblet op på fælles CTS overvågning. Der er monteret en føler, som anvendes til at regulere varmeanlægget. Der anvendes Odense strategien for CTS. Der er desuden monteret et balanceret ventilationsanlæg, i kælderen, som sikrer luftkvaliteten i åbningstiden. Ventilationsanlægget er ikke koblet på CTS anlægget. Indeklimastandarden og setpunkt Det er krav til brugertilfredsheden, aktivitetsniveauet og tøjbeklædningen som dikterer temperaturintervallet. For børneinstitutioner bør temperatur ligge i intervallet fra 18-22 C for at opretholde en brugertilfredshed på 10 % i fyringssæsonen. Hvis temperaturen i arbejdstiden i fyringssæsonen overstiger 23 C, så ligger arbejdspladsen udenfor indeklimastandardens anbefalinger. De 18-22 C skyldes børnenes aktivitetsniveau, som er 1,6 met. I Odense kommune er CTS strategien 22 C og derved kan temperaturen ikke stige i løbet af arbejdsdagen uden at de 23 C overskrides. Jo tættere morgentemperaturen er på de 18 C des flere timer i arbejdstiden, i fyringssæsonen, opfyldes indeklimastandarden. For hver grad morgentemperaturen sænkes spares der i gennemsnit 7 % på den årlige varmeregningen til opvarmning af bygningen. Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Globehuset\Rapport etc\rapport - Globehuset.docx 17

Teknologisk Institut foreslår at setpunktet på at de nuværende 22 C i daginstitutioner gøres til en dynamisk værdi, med lineær interpolation, med værdier som i tabel 1. sep okt nov dec jan feb marts apr Maj 19 20 21 21 21 21 20 19 19 Tabel 1. Hvis udetemperaturen fx er over 5 C og følertemperaturen er over setpunktet, så lukkes der for varmeafgivelsen, enten ved ventil eller ved at cirkulationspumpen lukkes. Fra dec til feb skinner solen sjældent, så kan der tillades en højere morgentemperatur. Om foråret, hvor solen ofte skinner hele dagen gennem vinduerne, stiger rumtemperaturen meget i løbet af arbejdsdagen og setpunktet er derfor lavere for at holde sluttemperaturen under 23 C ved lukketid. Natdriften sættes fx til 17 C eller fx 2-3 C under setpunktet som anført i tabellen. Varmekurven Hvis der ikke er motoriserede ventiler på radiatorerne, så kan der kun natsænkes når udetemperaturen er over fx 5 C. Hvis man ønsker at natsænke når udetemperaturen er under de 5 C, så kan det gøres ved at varmekurven forskydes med fx -10 C under natdrift frem til tidspunktet hvor temperaturen igen skal hæves. Når der ikke tilføres tilstrækkelig energi frem til lokalerne, når varmekurven sænkes under natdriften, så falder rumtemperaturen støt og roligt frem til varmekurven hæves igen. Ventilationen Skal sikrer luftkvaliteten i arbejdstiden. Ventilationsdriften kan desuden anvendes til at sænke høje rumtemperaturer om natten i sommerperioden, så bygningen opfylder indeklimakrav næste arbejdsdag. Bygningsreglementet foreskriver en luftkvalitet på 1000 ppm for CO2. En CO2 føler i returluften med et setpunkt på fx 800 ppm kan regulerer luftmængden op eller ned afhængig af personbelastningen. Når vinduerne åbnes om sommeren så sænkes CO2 koncentrationen og ventilationen drosles ned. Når børnene er på tur eller leger udenfor så reduceres CO2 belastningen og ventilationen reduceres. Ventilationsdriften frigives ved et ur, fx i tidsrummet fra kl 8-16. Bygningen kan køles om natten når rumføleren måler en temperatur over et fastlagt kølesetpunkt. Driften frigives ved et ur når udetemperaturen ligger indenfor et bestem interval. Driften stoppes når temperaturen er sænket til kølesetpunktet. Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Globehuset\Rapport etc\rapport - Globehuset.docx 18

Fejl på ventilationsanlæg og sikkerprocedurer Når luftkvaliteten skal sikres i arbejdstiden så bør veksleren virke optimal. Indblæsningstemperaturen bør max være 19 C. Der bør være en alarm hvis indblæsningstemperaturen overstiger fx 20 C når varmeventilen er åben. Der børe være en alarm hvis urtiden overskrider 8-16 i daginstitutionerne. Der børe være en alarm hvis veksleren virkningsgrad er mindre end fx 45 % når varmeventil er åben. Disse energi alarmer sendes til central enhed, som følger op på energifråset. Hvis luftmængden reguleres efter en CO2 føler i returluften, så kan der sikres luftbalance ved fx at indblæsningsventilatoren skaber samme tryktab over veksleren som udsugningsventilatoren. Ved natkøl bør indblæsningstemperaturen være som udetemperaturen. Natkøl bør kun ske i perioden fra fx juni-august. Der bør opsættes alarm herfor. Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Globehuset\Rapport etc\rapport - Globehuset.docx 19

Appendix 05 Solceller og overproduktion i forhold til faktisk elforbrug I det tilfælde hvor produktionen fra solcellerne eventuelt overstiger det forventede elforbrug efter energirenovering, kan anlæggets overproduktion ikke afregnes til fuld pris, jf. bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet. Normalt vil en foreslået solcelleløsning ikke overstige denne grænse, men Odense kommune har eventuelt mulighed for at omgå denne regel pga. frikommunestatus. Derfor har Odense Kommune ønskes angivelse af egnet anlægsstørrelse uafhængig af produktion. Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Globehuset\Rapport etc\rapport - Globehuset.docx 20

Appendix 06 Vurdering af potentialet for stop af varme i sommerperiode og skarpere styring af varmen via CTS Globehusets forbrug af fjernvarme i 2011 Potentialet er 6-9 GJ i måneder uden varmebehov, heraf viser til koldvandsmåleren et forbrug der vil svare til ca. 3 GJ inkl. cirkulation, dvs. fra 15. maj til 15. september i alt 4 mdr. kan der spares 20 GJ svarende til ca. 5,6 MWh. Herudover vurderes det at der kan spares en tilsvarende energimængde på lavere driftstemperatur generelt over året. Generelt Besparelsespotentialet ved at etablere CTS eller varmestyring/overvågning er generelt ikke til at beregne præcist, men er et produkt af: Bygningens nuværende driftsform Bygningens udformning Sammenhængen med opvarmning af brugsvandet Det nuværende energiforbrug i forhold til klimaskærmen Er der sommerstop Nedenviste skema er fra den lille blå om varme udgivet af dansk energi Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Globehuset\Rapport etc\rapport - Globehuset.docx 21

Den viser at der for bygninger opført før 1979 er et potentiale på 23% - 34% Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Globehuset\Rapport etc\rapport - Globehuset.docx 22

Appendix 07 Varmetab fra tekniske installationer For at beregne varmetabet for ventiler og andre armaturer er det nødvendigt at kende ventilernes og armaturernes ækvivalente rørlængder. Nedenfor ses ækvivalent rørlængde for typiske ventiler og pumper: Lille ventil 0,2 m Middel ventil 0,5 m Stor ventil 1,0 m Stor ventil med flanger 1,5 m Pumpe 2,0 m Når ventilernes og armaturernes ækvivalente rørlængder kendes, kan varmetabet findes i tabel herunder Varmetab fra stålrør /kilde: Energimærkningsordningen og den lille blå om varme Varmetab fra kobber- og plastrør /kilde: Energimærkningsordningen og den lille blå om varme Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Globehuset\Rapport etc\rapport - Globehuset.docx 23

Varmetab fra varmtvandsbeholdere som funktion af isoleringstykkelse. /kilde: Energimærkningsordningen og den lille blå om varme Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Globehuset\Rapport etc\rapport - Globehuset.docx 24

ENERGIGENNEMGANG AF HISTORIENS HUS ODENSE KOMMUNE April 2012 Søren Draborg Kristian Kærsgaard Energi og Klima Energieffektivisering og ventilation

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 SAMMENFATNING... 3 2 INDLEDNING... 3 3 BYGNINGEN... 4 3.1 BRUGSPROFIL... 4 3.2 HIDTIDIG INDSATS FOR ENERGIEFFEKTIVISERING... 4 3.2.1 Energibesparelser... 4 3.2.2 Energistyring... 4 3.2.3 Indkøb og projektering... 4 4 ENERGIFORBRUG... 4 4.1 FORBRUG AF BRÆNDSLER OG EL... 4 4.2 VARMEFORBRUG... 5 4.3 ELFORBRUG... 5 4.4 KALKULATIONSPRISER... 5 5 ENERGIGENNEMGANGENS FORLØB... 5 6 BYGNINGSBESKRIVELSE... 5 6.1 KLIMASKÆRM... 6 6.1.1 Facader og tag... 6 6.1.2 Vinduer og døre... 6 6.1.3 Kælder og terrændæk... 7 6.2 VARMEANLÆG... 7 6.2.1 Varmeforsyning... 7 6.2.2 Varmedistributionssystem... 7 6.3 VENTILATION... 7 6.4 BELYSNING... 9 6.5 ANDET... 10 6.5.1 Køkken... 10 6.5.2 Andre udstyr... 10 7 BILAG... 11 2

1 Sammenfatning Odense Kommune har bedt Teknologisk Institut om at gennemgå Historiens Hus på Klosterbakken 2 med henblik på at identificere mulige energibesparende tiltag. Ved gennemgangen af bygningen er samtlige anlæg og forhold, der har væsentlig energimæssig betydning, inddraget. Det er bl.a. selve bygningen (klimaskærmen), ventilation, belysning og varmeanlæg. Det er beregnet at de fundne tiltag giver en energibesparelse på ca. 9,79 MWh el og 72,73 MWh varme. Investeringen er anslået til 0,260 mio. kr. ekskl. moms. for hele projektet, hvor de foreslåede tiltag har en teknisk levetid på 10 år eller mere. Ændring Besparelser Varme El Anslået investering MWh/år kkr 1. Vacant - - - 2. Vacant - - - 3. Vacant - - - 4. Isolering af uisolerede dele 16,2-35 5. Udskiftning af pumper - 2,86 19 6. Nedlæggelse af VVB på fjernvarme 25-1,02 40 7. Ny varmeautomatik 33-60 8. Lysstyring i arkivet i stueetagen -1,25 1,66 3 9. Lysstyring i kontorer etc. -0,06 0,08 1,5 10. Lysstyring i foredragssal på 1. sal -0,16 0,21 6 11. Solceller Varmebesparelser, i alt - 72,73 6 95 259,5 Elbesparelser, i alt 9,79 Tabel 1 Oversigt over energibesparelsesforslag. Rapporten beskriver en række forslag til øget energieffektivisering. De beskrevne forslag har løbende været drøftet mellem den bygningsansvarlige fra Odense Kommune og Teknologisk Institut. Rapporten kan anvendes til at vurdere investeringen og beslutte om tiltagene skal igangsættes. 2 Indledning Historiens Hus anvendes som lokalhistorisk arkiv og bibliotek for Odense Kommune samt til foredrag- og kursusaktiviteter i kommunen. Der opbevares skriftligt materiale såsom aviser, tidsskrifter etc., der er udsendt i Odense og omegn tilbage i tiden. 3

Bygningen er i brug året rundt primært på hverdage, men benyttes også lejlighedsvis om aftenen og i weekender. Bygningen indeholder bl.a. en stor foredragssal, der lejes ud til arrangementer. I dagtimerne anvendes bygningen dels af personer der er ansat i kommunen, og dels af frivillige der hjælper med arkivering etc. eller personer der anvender arkiverne til forskning/undersøgelser. Bygningen er opvarmet til komforttemperatur døgnet rundt i varmesæsonen, mens de øvrige installationer som belysning er afbrudt udenfor normal brugstid. De beskrevne forslag bør inden deres realisering underkastes en nærmere vurdering af teknik og økonomi, idet forslagene må betragtes som teknisk-økonomiske overslag. 3 Bygningen Bygningen er jf. BBR registret opført i 1880, men den er tydeligvis langt ældre. Bygningen er fredet og det er af den grund begrænset hvilke tiltag der kan gennemføres på bygningen. Det samlede bruttoareal er jf. BBR ca. 1.575 m 2, heraf ca. 377 m 2 kælder. Bygningen er i to plan og har delvis kælder. Bygningen opvarmes med fjernvarme. 3.1 Brugsprofil Som nævnt ovenstående er bygningen i brug året rundt i dagtimerne, og ligeledes lejlighedsvis i aftentimer samt i weekender. Bygningen er opvarmet døgnet rundt i varmesæsonen mens de øvrige energiforbrugende installationer er helt eller delvist afbrudt. Det forventes, at den beskrevne brugsprofil også vil være gældende fremover. 3.2 Hidtidig indsats for energieffektivisering 3.2.1 Energibesparelser Der er allerede gennemført visse energibesparende tiltag i bygningen udover de tiltag der er fulgt med den løbende renovering af bygningen. Det kan f.eks. nævnes at der p.t. pågår efterisolering af loftet i en del af bygningen og der anvendes LED lyskilder i foredragssalen. Vinduerne er på et tidspunkt blevet forsynet med forsatsruder for at reducere varmetabet, og lofterne i dele af bygningen er ligeledes på et tidspunkt blevet isoleret. 3.2.2 Energistyring Forbruget af el og varme registreres løbende. Der er kun én hovedmåler for elforbruget mens der er to målere for varmeforbruget, som registrerer bygningens forbrug. 3.2.3 Indkøb og projektering 4 Energiforbrug 4.1 Forbrug af brændsler og el Det samlede energiforbrug er opgjort til 51 MWh el og 208 MWh fjernvarme i 2010 jf. et dataudtræk der er modtaget fra Odense Kommune. 4

4.2 Varmeforbrug Det totale varmeforbrug er opgjort til 208 MWh fjernvarme årligt. Nedenstående fordeling er baseret på en skønsmæssig fordeling foretaget under projektet, da der ikke findes fordelingsmålere. Anvendelse Energiforbrug MWh Fordeling % Ventilation Rumvarme Brugsvand Tab i distributionssystemer 93 73 21 21 45 35 10 10 Totalt 208 100 Tabel 4.1 Varmeforbrugets fordeling på anvendelser. 4.3 Elforbrug Det samlede elforbrug er opgjort til ca. 51 MWh el årligt. Fordelingen i nedenstående tabel er skønnet, idet der ikke findes fordelingsmålere. Elforbrug MWh % - Ventilationsanlæg Pumpning Belysning Andet 29 1 18 3 36 2 35 8 I alt 51 100 Tabel 4.2 Elforbrugets fordeling på anvendelser. Under Andet er der medtaget forbrug til kontorudstyr, køkken etc.. 4.4 Kalkulationspriser Bygningens nuværende el- og varmepris er oplyst til henholdsvis 1,37 kr./kwh el og 0,374 kr./kwh varme. 5 Energigennemgangens forløb Energigennemgangen er gennemført i marts 2012. Kortlægningen af el og varmeforbruget er sket ud fra målte årlige forbrug. 6 Bygningsbeskrivelse Bygningens opførelsestidspunkt er ikke kendt, men dele af bygningen er formentlig flere hundrede år gammel. I BBR registret er opførelsesåret anført til 1880. Bygningen er i to plan og der er kælder under dele af bygningen. Bygningen indeholder bl.a. arkiver både i kælder, stueplan og på 1. sal samt kontorer, en stor foredragssal og mødelokaler. Bygningen er fredet hvilket betyder, at såvel ydre som indre ændringer af bygningen skal godkendes af Kulturarvsstyrelsen. Dette giver selvklart begrænsninger i mulighederne for at energiforbedre bygningen. 5

6.1 Klimaskærm 6.1.1 Facader og tag Bygningens facader er udført som massive ydervægge i teglsten. Ydervæggenes tykkelse varierer mellem ca. 40-70 cm alt efter hvilken facade der betragtes. Der er selvsagt ikke udført hverken udvendig eller indvendig efterisolering af ydervæggene. Hvis ydervæggene skal efterisoleres skal det ske indvendigt som følge af bygningens fredningsstatus, og det er tvivlsomt om det kan tillades af Kulturarvsstyrelsen da det vil ændre bygningens arkitektoniske udtryk. Det vil i givet fald koste ca. 3.000 kr./m 2 at etablere indvendig isolering (el- og varmeinstallationerne skal flyttes frem), hvilket betyder at denne mulighed ikke er rentabel. Bygningen har tegltage med høj rejsning, og tagrumme mellem tagene og bygningens lofter er uopvarmede. Lofterne er efterisoleret på forskellige tidspunkter og i varierende omfang. Som tidligere nævnt pågår der p.t. efterisolering af loftet (murstenshælvingerne) i én af bygningens fløje, hvorefter dette loft er isoleret efter dagens standard. Loftet over bygningens hovedtrappe er ligeledes blevet efterisoleret. Til gengæld er loftet over foredragssalen og bygningens anden fløj der indeholder et arkiv kun isoleret med ca. 100 mm mineraluld, hvilket er utilstrækkeligt efter dagens standard. Isoleringen ligger desuden visse steder uhensigtsmæssigt som følge af at den er blevet trådt på. Det er helt uproblematisk muligt øge den eksisterende isoleringstykkelse med f.eks. 300 mm isolering i arkivfløjen. Derimod er det besværligt, men muligt, at efterisolere loftet over foredragssalen. Det foreslås dog, at isoleringstykkelsen på dette loft ligeledes øges med op til 300 mm, idet der skal holdes behørig afstand mellem isolering og tegltag. I begge tilfælde er det muligt at reducere varmetabet med ca. 26 kwh/m 2 pr. år, se besparelsesforslag nr. 1. 6.1.2 Vinduer og døre Bygningen har to vinduesbånd mod i hver af bygningens langsider samt en del vinduer i kælderetagen. Vinduerne er generelt udført med trærammer/-karme med ét-lagsglas, som er udrustet med ét-lags forsatsvinduer med almindeligt glas. Vinduerne og forsatsvinduerne slutter ikke alle helt tæt, men er generelt i rimelig stand og der er ikke utætheder i større omfang. Da bygningen er fredet er det ikke muligt at udskifte de eksisterende vinduer til en anden og mere energivenlig type. Men det vil formentlig være muligt at udskifte glasset i de eksisterende forsatsvinduer med energiglas, hvilket vil giver en årlig reduktion i varmeforbruget på ca. 55 kwh/m 2 vindue, se besparelsesforslag nr. 2. Alternativt kunne forsatsvinduerne udskiftes til nye vinduer energiruder (termoruder med energiglas), men denne mulighed vil give stort set samme varmebesparelse. Med hensyn til forsatsruder findes der et koncept (Optoglas), hvor forsatsruden monteres direkte på vinduet, så forsatsruden åbner sammen med det oprindelige vindue. Varmebesparelsen er den samme som ved den traditionelle løsning, men udseendet er anderledes end ved de nuværende forsatsvinduer og Kulturarvsstyrelsen skal formentlig derfor inddrages hvis der foretrække den nævnte løsning. Visse steder i kælderen samt i stueetagen er der vinduer, der ikke er forsynet med forsatsruder. Alle vinduer uden undtagelse bør være forsynet med forsatsvinduer for at nedsætte varmetabet. Den årlige varmebesparelse ved at montere forsatsvinduer med energiruder er ca. 245 kwh/m 2 år, se besparelsesforslag nr. 3. Bygningens indgangsparti er udført med et dørparti i træ med to enkeltdøre. Indgangspartiet er af ældre årgang og formentlig uisoleret. Men da der er etableret et indendørs vindfang er 6

varmetabet gennem indgangspartiet samt varmetabet som følge af træk når dørene åbnes begrænset. 6.1.3 Kælder og terrændæk I kælderetagen er der indrettet arkivrum til opbevaring af aviser. Desuden indeholder kælder indføring af fjernvarme samt el- og vandstik. Kældervæggene er udført i teglsten i en tykkelse på op til ca. 80 cm. Det antages at der ikke er udført udvendig isolering af væggene. Terrændækket er udført i beton, og den underliggende konstruktion, det vil sige kapillarbrydende lag etc., kendes ikke. Det er ikke rentabelt at etablere udvendig efterisolering af kældervægge, eller at efterisolere terrændækket. Det ses, at der visse steder er fugtophobning i kældervæggene. Hvis det af den grund på et tidspunkt bliver nødvendigt at etablere dræn omkring bygningen, bør der i den forbindelse etableres udvendig isolering af kældervæggene. Det er ikke anbefalelsesværdigt at efterisolere kældervæggene indefra, da det vil forstærke det nuværende fugtophobning i væggene. 6.2 Varmeanlæg 6.2.1 Varmeforsyning Bygningen opvarmes med fjernvarme som modtages fra det offentlige forsyningssystem. Fjernvarmen er ført ind i bygningens kælder. Fjernvarmeforbruget er opgjort til ca. 339.600 kwh pr. år i gennemsnit udfra målerne (ca. 10 år gamle). Heraf udgør forbruget til brugsvand inklusiv cirkulation ca. 25.100 kwh. Længden af cirkulationsstrengen er vurderet og varmetabet anslået til ca. 2 kw. Forbruget af varme andrager således alene ca. 200 kwh/m 2, hvilket er højt. Bygningen er også gammel og der er højt til loftet. Fjernvarme Varmt vand Varme Varmeforbrug 265.600 kwh 25.100 kwh 314.500 kwh Afkøling 48 C 33 C aflæst på dagen 51 C Vandforbruget i bygningen er ikke opgjort. Der bruges ca. 11 m³ som varmt vand fra den fjernvarmeopvarmede beholder. Forbruget fra de to andre beholdere er ikke opgjort da der ikke findes målere dertil. Effektiviteten af varmtvandsbeholderen og cirkulationen forsynet med fjernvarme er ca. 2%. 6.2.2 Varmedistributionssystem Varmeanlægget er et to-strenget varmesystem med radiatorer. Anlægget til radiatordrift er styret af CTS af mærket TAC. Anlægget består af én blandekreds til nyere afdeling med gulvvarme og direkte fjernvarme til radiatorerne samt en streng til ventilationsaggregatet helt oppe i loftsrummet. Ventilationen opvarmes via blandekreds med direkte fjernvarme. Det varme vand opvarmes med to stk. elvandvarmere. Den ene sidder gemt i kælderen og forsyner den nyrenoverede fløjs toiletter med varmt vand. Derudover sidder der en elvandvarmer under vasken i køkkenet. Slutteligt en 200 liters varmtvandsbeholder af mærket ARO som har cirkulation på det varme vand via en UM36-20 pumpe. 7

Der er en del gammel rørføring, som har mangelfuld isolering, samt rørføring der ikke er i drift længere. Der er identificeret tre effektiviseringsmuligheder for varmeanlægget, se besparelsesforslag nr. 4-6. 6.3 Ventilation Bygningen har ingen ventilationsanlæg i traditionel forstand, men foredragssalen opvarmes med et større luftvarmeanlæg. Luftvarmeanlægget er leveret af Glenco og anlæggets alder er ukendt. Anlægget er opbygget med indblæsnings- og udsugningsventilatorer, varmeflade samt spjældarrangement, så en del af afkastluften kan recirkuleres. Anlægget er ikke forsynet med varmegenvinding og de to ventilatorer er udrustet med to-hastighedsmotorer for halv/hel hastighed. Luftvarmeanlægget er idrift på hverdage mellem kl. 5-17.30, hvoraf at anlægget om nødvendigt kører med høj hastighed mellem kl. 5-16 og lav hastighed mellem kl. 16-17.30. Hvis den ønskede rumtemperatur kan opretholdes ved lav hastighed kører anlægget udelukkende med lav hastighed. Luftvarmeanlægget er indstillet til at holde en temperatur på 20 C i foredragssalen i førnævnte tidsrum med en indblæsningstemperatur på T min /T max : 22/32 C. Desuden er anlæggets styring indstillet til at holde en minimumstemperatur i salen på 19 C, dvs. at luftvarmeanlægget starter og opvarmer salen, hvis rumtemperaturen kommer under 19 C udenfor normal driftstid (natte- og weekendtimer). Det er muligt for personalet i Historiens Hus at forlænge driftstiden til aftener og weekender efter behov, hvis der er arrangementer i salen udenfor almindelig åbningstid. Anlægget er forsynet med en CO 2 føler i indblæsningskanalen der måler CO 2 indholdet i indblæsningsluften. Setpunktet er sat til 600 ppm, men ved besigtigelsen var koncentrationen 914 ppm. Da recirkuleringsspjældet stod maksimalt åbent, dvs. 90% recirkulering og 10% friskluft, antages det at CO 2 styringen er sat ud af kraft eller er defekt. Kravet i BR10 til den maksimale CO 2 koncentration er til sammenligning 1.000 ppm. Luftvarmeanlægget har som nævnt ingen varmegenvinding mellem indtags- og afkastluften. Det er beregnet, at der i givet fald ville kunne genvindes ca. 5-10 MWh årligt, hvilket ikke er tilstrækkeligt til at gøre at denne mulighed ikke er rentabel. Ved besigtigelsen var både indblæsnings- og afkastluften 20 C, mens at friskluften var 12 C. Luftmængden blev desuden målt til ca. 8.000 m 3 /h (lav hastighed). Luftvarmeanlæggets kanaler er placeret over foredragssalens loft. Luften blæses ind gennem irisspjæld monteret i loftet for at få den varme luft ned i opholdszonen, og afkastluften tages ud gennem riste der ligeledes er placeret i loftet. Det er konstateret, at luftvarmeanlæggets kapacitet er for lille, når det er meget koldt. Ved besigtigelsen blev der foretaget en visuel kontrol af luftvarmeanlægget, herunder filtre, spjæld, blæsere samt varmeflade og -forsyning. Det blev konstateret, at én af afspærringsventilerne i varmeforsyningen var utæt, og at denne bør efterses/udskiftes. Der er separat udsugning fra bygningens toiletter, som aktiveres samtidig med belysningen i det enkelte toilet. Der er en efterløbstid på ca. 30 minutter for udsugningen. Der har ikke kunnet påpeges rentable besparelsesmuligheder for udsugningen. Endelig er der et udsugningsanlæg for biblioteket i stueetagen. Anlægget startes på et tryk i lokalet, hvorefter det kører i ca. 50 minutter. Det vurderes, at den årlige driftstid for udsugningen er meget kort. Der har ikke kunnet påpeges rentable besparelsesmuligheder for dette anlæg. 8

6.4 Belysning I arkivet i kælderen foretages belysningen med lavenergipærer uden armatur, dvs. pærer sidder i en fatning fastgjort på loftet. Der er ligeledes fatninger med glødepærer, men de anvendes tilsyneladende ikke. Det er ikke særlig energieffektivt at pærerne ikke er forsynet med en passende reflektor, så lyset ledes nedefter. Men da der er tale om lavenergipærer med et ret begrænset årligt elforbrug er det ikke rentabelt at opsætte lysarmaturer. Lyset er manuelt betjent på en afbryder. I gangarealerne i kælderen foretages belysningen med lysstofarmaturer udrustet med 36W rør og uden reflektorer. Lyset er manuelt betjent på afbrydere. På grund af det begrænsede årlige energiforbrug er det ikke rentabelt at forsyne belysningen med bevægelsessensorer. I biblioteket i stueetagen er belysningen udført med otte loftslamper samt seksten spots. Lyset er manuelt betjent og udfra besigtigelsen vurderes der at lyset kun er tændt, når der er et reelt behov. I arkivet i stueetagen foretages belysningen med tolv to rørs armaturer med 58W lysstofrør. Armaturerne giver et rimeligt lysudbytte så lysniveauet er ret højt, hvilket formentlig kan være nødvendigt af hensyn til brugerne. Lyset styres manuelt på afbrydere ved døren til arkivet fra biblioteket, og det er muligt at tænde lyset i tre sektioner. Det konstateres, at lyset tilsyneladende er permanent tændt i bygningens åbningstid. Der er kun begrænset dagslysindfald i lokalet. Det foreslås at belysningen forsynes med styring af bevægelsessensorer, så lyset kun er tændt når der er personer tilstede, se besparelsesforslag nr. 8. I kontorerne, mødelokaler etc. i stueetagen er belysningen typisk udført med to rørs armaturer med 36W lysstofrør. Lyset er manuelt kontrolleret på afbrydere ved afgangsdøren, men kunne med fordel kontrolleres af bevægelsessensorer med indbygget dagslysstyring. Det vurderes erfaringsmæssigt, at energiforbruget til belysning vil kunne reduceres med ca. 30%. Belysningen ikke helt ens i de forskellige rum, men indtasterrummet er udvalgt som eksempel, se besparelsesforslag nr. 9. I foredragssalen på 1. sal foretages belysningen med syv PH kogler med LED pærer samt ca. tyve LED spots. Det har ikke været muligt at inspicere LED pærerne i PH lamperne, men det vurderes at de er på 100W, mens spots ne er på 6W. Lyset i såvel PH lamperne som i spots ne er manuelt styret på afbrydere. Da der er et betydeligt dagslysindfald i lokalet foreslås det, at der etableres bevægelsesmeldere med indbygget dagslysstyring i lokalet der styrer PH lamperne, se besparelsesforslag nr. 10. I arkivet på 1. sal er belysningen udført med tolv ét-rørs armaturer uden reflektor og med manuel styring på afbryder ved døren. Effektiviteten af belysningen er dårlig og armaturerne er delvis placeret over arkivreolerne. Men det vurderes, at dette arkiv bruges meget lidt og at det derfor ikke er rentabelt at udskifte eller flytte armaturerne samt udruste dem med automatisk styring. Endelig er belysningen i kontorerne er 1. sal udført med enten lysstofarmaturer eller med loftpendler med lavenergipærer. Lyset kontrolleres som i de øvrige kontorer etc. manuelt med afbrydere ved døren. Det foreslås, at disse rum ligeledes udrustes med bevægelsesmeldere med indbygget dagslysstyring som beskrevet i besparelsesforslag nr. 9. 9

6.5 Andet 6.5.1 Køkken Køkkenet i stueetagen er udrustet med komfur, køleskab, kaffemaskine etc.. Det vurderes, at energiforbruget er meget begrænset og vil derfor ikke blive undersøgt yderligere. 6.5.2 Andre udstyr Der er forskelligt mindre elforbrugende udstyr i bygningen som f.eks. PC er, printer etc., men da energiforbruget er fordelt på et stort antal komponenter hver med et meget begrænset forbrug er dette ikke undersøgt yderligere. 10

7 Bilag Bygning: Historiens Hus Besparelsesforslag: Besparelsesforslag nr.: 1 Dato: Side: 03-05-2012 VACANTEfterisolering af loft over foredragssal og arkiv 1 af 1 Nuværende situation: Loftet over foredragssalen og arkivet på 1. sal i bygningens ene fløj er kun isoleret med 100 mm mineraluld, der desuden forskubbet visse steder så de er uisolerede felter. Forslag til energibesparende ændring: Det er helt uproblematisk muligt øge den eksisterende isoleringstykkelse med f.eks. 300 mm isolering i arkivfløjen. Derimod er det besværligt, men muligt, at efterisolere loftet over foredragssalen. Det foreslås dog, at isoleringstykkelsen på dette loft ligeledes øges med op til 300 mm, idet der skal holdes behørig afstand mellem isolering og tegltag. I begge tilfælde er det muligt at reducere varmetabet med ca. 26 kwh/m 2 pr. år. Varmebesparelse: 26 kwh/m 2 år * 600 m 2 = 15.600 kwh/år El-besparelse: Ingen Investering: Investeringen i efterisolering af loftet inkl. rådgivning skønnes til i alt ca. 200.000 kr.. Bemærkninger: Efterisoleringen af loftet vil desuden øge komfortniveauet i foredragssalen, da loftets temperatur øges og eventuelle træk- og strålingsgener pga. det kolde loft undgås. Desuden vil det måske blive muligt at opvarme salen selv når det er meget koldt ude. 11

Bygning: Historiens Hus Besparelsesforslag: Besparelsesforslag nr.: 2 Dato: Side: 03-05-2012 VACANTUdskiftning af glas i forsatsvinduer til energiglas 1 af 1 Nuværende situation: Stort set alle vinduer i bygningen er forsynet med forsatsvinduer. Glasset i vinduerne er almindeligt glas. Forslag til energibesparende ændring: Det foreslås, at glasset i forsatsvinduerne udskiftes til energiglas, hvorved varmetabet reduceres med ca. 55 kwh/m 2 vinduer årligt. Det samlede vinduesareal i bygningen er ikke kendt, men det skønnet til at være ca. 80 m 2. Varmebesparelse: 55 kwh/m 2 år * 80 m 2 = 4.400 kwh/år El-besparelse: Ingen Investering: Investeringen i udskiftning af de eksisterende glas i forsatsvinduerne til energigals er skønsmæssigt beregnet til ca. 160.000 kr.. Bemærkninger: Det kan alternativt foreslås, at de eksisterende forsatsvinduer fjernes og erstattes af glas der er monteret direkte på de ydre vinduer, som f.eks. Optoglas. Kulturarvsstyrelsen skal formentlig give tilladelse til projektet, da energiglas har en svag toning. 12

Bygning: Historiens Hus Besparelsesforslag: Besparelsesforslag nr.: 3 Dato: Side: 03-05-2012 VACANTEtablering af forsatsvinduer 1 af 1 Nuværende situation: Nogle af vinduerne i bygningen er ikke forsynet med forsatsvinduer, hvilket medfører højt varmetab da de eksisterende ydre vinduer er med ét-lagsglas. Forslag til energibesparende ændring: Det foreslås, at samtlige vinduer hvor der p.t. ikke er forsatsvinduer forsynes med forsatsvinduer. Det årlige varmetab reduceres med ca. 245 kwh/m 2 år, hvis der etableres forsatsvinduer med energiglas. Der er f.eks. vinduer i kælderen uden forsatsvinduer og vinduer i stueetagen og på 1. sal, hvor f.eks. det øverste vinduesparti er uden forsatsvinduer. Det antages, at der i alt er 10 m 2 vindue, hvor der p.t. ikke er monteret forsatsvinduer. Varmebesparelse: 245 kwh/m 2 år * 10 m 2 = 2.450 kwh/år El-besparelse: Ingen Investering: Investeringen i udskiftning af montering af forsatsruder er ca. 5.500 m 2 eller ca. 55.000 kr. for de ovennævnte 10 m 2 vindue. Bemærkninger: Da der er forsatsvinduer de fleste steder i forvejen er det formentlig ikke nødvendigt at indhente tilladelse til projektet. 13

Bygning: Historiens Hus Besparelsesforslag: Isolering af uisolerede dele Besparelsesforslag nr.: 4 Dato: 03-05-2012 Side: 1 af 1 Nuværende situation: Ved besigtigelsen er det konstateret, at der er visse dele af varmeanlægget, der ikke er isoleret. Forslag til energibesparende ændring: Det forslås, at alle uisolerede dele af varmeanlægget isoleres. Disse dele er anført nedenstående. Varmetab [W] Beholderflange 100 Rør i 1½ ca. 40 meter 3.000 Ventiler 20 stk. 300 Gml. isolering der bør 300 skiftes I alt 3.700 Der regnes med at 50% af varmetabet nyttiggøres i bygningen til opvarmning i varmesæsonen. Varmebesparelse: 3,7 kw * 8.760 h/år * 50% = 16.200 kwh/år Elbesparelse: Ingen. Investering: Investeringen i isolering er anslået til 35.000 kr.. Bemærkninger: Forudsætninger, se appendix 06 14

Bygning: Historiens Hus Besparelsesforslag: Udskiftning af pumper Besparelsesforslag nr.: 5 Dato: 03-05-2012 Side: 1 af 1 Nuværende situation: Varmekredsen i den nyrenoverede fløj har en UPS 50-60 i trin 3, som bruger ca. 430 W svarende til et årligt forbrug på 2.580 kwh (6.000 driftstimer). Varmekredsen til ventilationen har en UPS 20-20, som bruger ca. 55 W svarende til 220 kwh årligt (4.000 driftstimer). Og brugsvandscirkulationskredsen har en Grundfos UM36-20F der bruger 55 W svarende til 480 kwh årligt, da pumpen kører konstant. Forslag til energibesparende ændring: Det foreslås, at der opsættes af en ny Grundfos Magna 40-60 til varmekredsen, en ny Grundfos Alpha2 25-40 til ventilationskredsen og en ny Grundfos Alpha2 25-40N til brugsvandskredsen. De tre pumper vil få et samlet forbrug på 420 kwh årligt. Varmebesparelse: Ingen. Elbesparelse: (2.580 kwh/år + 220 kwh/år + 480 kwh/år) 420 kwh/år = 2.860 kwh/år Investering: Det vil anslået koste ca. 19.000 kr. at opsætte nye pumper. Bemærkninger: - 15

Bygning: Historiens Hus Besparelsesforslag: Besparelsesforslag nr.: 6 Dato: 03-05-2012 Side: Nedlæggelse af varmtvandsbeholder på fjernvarme 1 af 1 Nuværende situation: Ved gennemgangen blev det aflæst at der et meget lavt varmtvandsforbrug i forhold til bygningens størrelse. Beregninger viser, at effektiviteten er på kun 2%, dvs. 98% af energien spildes tillige med at vandkvaliteten er yderst tvivlsom. Forslag til energibesparende ændring: Det foreslås, at der opsættes tre mindre varmtvandsbeholdere, der er elopvarmede. Det er beregnet at der kan spares 25.000 kwh varme og 720 m³ fjernvarme, samt omkostninger til pumpedrift. Elforbruget til de nye varmtvandsbeholdere er beregnet til i alt 1.500 kwh årligt. Varmebesparelse: Jf. beregning = 25.000 kwh/år Elbesparelse: 480 kwh/år - 1.500 kwh/år = -1.020 kwh/år Investering: Det vil anslået koste ca. 40.000 kr. at installere tre stk. varmtvandsbeholdere a ca. 15 liter. Desuden skal den gamle installation afblændes og bortskaffes. Se næste desuden forslag nr. 7. Bemærkninger: Der vil desuden være en besparelse på ca. 3.600 kr. årligt i reduceret m 3 afgift. 16

Bygning: Historiens Hus Besparelsesforslag: Besparelsesforslag nr.: 7 Dato: 03-05-2012 Side: Automatik på varmetilførsel med sommerstop 1 af 1 Nuværende situation: Varmeanlæggte er udført med to stk. direkte kredse med TD-regulatorer. Sådanne kredse fungerer i praksis fint, men sikrer ikke at der lukkes af for varmen, når der ikke er varmebehov. Forslag til energibesparende ændring: Det foreslås, at der etableres CTS til styring af de to varmekredse inkl. med regulering med start/stop, styring af motorventiler og udvidelse over TAC anlægget med indefølere i kritiske rum. Det vurderes at der kan spares ca. 12-15% varme ved dette tiltag. Varmebesparelse: Jf. beregning = 33.000 kwh/år Elbesparelse: Ingen. Investering: Det vil anslået koste ca. 60.000 kr. at opsætte CTS for varmekredsenes ventiler og indregulere anlægget. De eksisterende TD-ventiler bevares. Bemærkninger: Som følge af den bedre regulering vil der være en årlig reduktion i afkølingsbetalingen på ca. 4.000 kr.. Desuden vil bygningens varmeforbrug komme ned på 170 kwh/m 2, hvilket er meget fint for en så gammel bygning. Forudsætninger, se appendix 04 og 05. 17

Bygning: Historiens Hus Besparelsesforslag: Besparelsesforslag nr.: 8 Dato: Side: 03-05-2012 Etablering af lysstyring i arkivet i stueetagen 1 af 1 Nuværende situation: Belysningen i arkivet i stuetagen foretages med tolv to rørs armaturer med 58W lysstofrør. Energiforbruget per lysarmatur inklusiv drosselspoler er ca. 138 W. Lyset styres manuelt på afbrydere ved døren til arkivet fra biblioteket, og det er muligt at tænde lyset i tre sektioner. Lyset tilsyneladende er permanent tændt i bygningens åbningstid. Forslag til energibesparende ændring: Det foreslås, at belysningen forsynes med styring af bevægelsessensorer, så lyset kun er tændt når der er personer tilstede. Til gengæld bør bevægelsessensorerne alle tænde tre sektioner. Det antages, at brugstiden af lyset i arkivet vil blive reduceret med ca. 1.000 timer årligt. Varmebesparelse: 75% a 1660 = - 1.250 kwh/år El-besparelse: 12 * 0,138 kw * 1.000 h/år = 1.660 kwh/år Investering: Investeringen i etablering af bevægelsessensorer er ca. 3.000 kr.. Bemærkninger: Det anslås at varmeanlægget i fremtiden er slukket 75 % af tiden 18

Bygning: Historiens Hus Besparelsesforslag: Besparelsesforslag nr.: 9 Dato: Side: 03-05-2012 Etablering af lysstyring i kontorer etc. 1 af 1 Nuværende situation: Belysningen i kontorer etc. er manuelt styret med afbrydere ved dørene. Forslag til energibesparende ændring: Da lyset i et vist omfang er tændt uden reelt behov som følge af dagslysindfald og/eller at der ikke er personer tilstede foreslås det, at der etableres bevægelsessensorer med indbyggede dagslyssensorer i kontorer, møderum etc.. Nedenstående er der taget udgangspunkt i indtasterrummet i stueetagen. Hvert af de to armaturer i rummet har et energiforbrug på ca. 94W. Det antages, at lyset er tændt i ca. 1.500 timer årligt og at lyset kunne slukkes i 30% af tiden, dvs. 450 timer årligt. Varmebesparelse: 75 % af 85 = - 65 kwh/år El-besparelse: 2 * 0,094 kw * 450 h/år = 85 kwh/år Investering: Investeringen i etablering af en bevægelsessensor med dagslysstyring er ca. 1.500 kr.. Bemærkninger: Foruden indtasterrummet vil det være aktuelt at etablere bevægelsessensorer i køkkenet, mødelokalerne og i kontorerne på 1. sal. 19

Bygning: Historiens Hus Besparelsesforslag: Besparelsesforslag nr.: 10 Dato: Side: 03-05-2012 Etablering af lysstyring af PH lamperne i foredragssalen på 1. sal 1 af 1 Nuværende situation: I foredragssalen på 1. sal foretages belysningen med syv PH kogler med LED pærer samt ca. tyve LED spots. Det har ikke været muligt at inspicere LED pærerne i PH lamperne, men det vurderes at de er på 100W, mens spots ne formentlig er på 6W. Lyset i såvel PH lamperne som i spots ne er manuelt styret på afbrydere. Forslag til energibesparende ændring: Da der er et betydeligt dagslysindfald i lokalet foreslås det, at der etableres bevægelsesmeldere med indbygget dagslysstyring i lokalet der styrer PH lamperne. Det antages, at lyset er tændt i ca. 1.000 timer årligt, og at brændtiden kan reduceres med 30% eller 300 timer årligt. Varmebesparelse: 75 % a 210 = - 158 kwh/år El-besparelse: 7 * 0,10 kw * 350 h/år = 210 kwh/år Investering: Investeringen i etablering af bevægelsessensorer med dagslysstyring er ca. 6.000 kr., idet der påregnes opsat fire sensorer for at dække hele salen. Bemærkninger: - 20

Bygning: Historiens Hus Besparelsesforslag: Etablering af solcelleanlæg Nuværende situation: - Besparelsesforslag nr.: 11 Dato: 03-05-2012 Side: 1 af 1 Forslag til energibesparende ændring: Det foreslås, at der etableres et solcelleanlæg på bygningens tag. Solcelleanlægget vil have en installeret effekt på 7 kw, og vil med den givne orientering af bygningen producere ca. 6.000 kwh årligt. Varmebesparelse: - = - kwh/år El-besparelse: 6.000 kwh/år = 6.000 kwh/år Investering: Investeringen i etablering af et solcelleanlæg inklusiv rådgivning er ca. 95.000 kr. Bemærkninger: 21

Appendix 01 Ventilationstekniske forudsætninger Energiforbrug til opvarmning af kold erstatningsluft uden varmegenvinding (8760 timer) T indblæsning [ o C] Energiforbrug, E o [kwh/år pr. liter/s] 17 100 18 110 19 120 20 130 {anvendes i BE10!} 21 140 22 150 23 160 24 171 25 182 26 192 27 202 28 213 Ved lavere driftstid anvendes følgende formel: E = E o x (driftstid/8760) Ved anden luftmængde anvendes følgende formel: E = E o x q v [liter/s] Bemærk at 1 liter/s er lig 3,6 m 3 /h {Reference: DRY vejrdatafil} Energiforbrug til opvarmning af kold erstatningsluft med varmegenvinding (8760 timer) E = E o x ( 1 - η ) Hvor η er varmegenvinderens temperaturvirkningsgrad {0 1,0} Friskluftbehov Etagebolig: Fra 0,3 liter/(s m 2 ) og op til 20 liter/s (køkken), 15 liter/s (baderum), 10 liter/s (wc-rum, bryggers, kælderrum) {Reference: BR 2010} Daginstitutioner: 3 liter/s pr. barn, 5 liter/s pr. voksen, 0,35 liter/(s m 2 ). Maksimal CO 2 koncentration over længere periode lig 1000 ppm. {Reference: BR 2010} Skoler: 5 liter/s pr. person, 0,35 liter/(s m 2 ). Maksimal CO 2 koncentration over længere periode lig 1000 ppm. {Reference: BR 2010} 22

Energisparepotentiale ved at gå fra CAV-system til CO 2 - behovsstyret (DCV) system Med mindre indlysende forhold taler imod det, anvendes de nedenfor nævnte potentialer. DCV varme : DCV el : Fra 100 til 60 % af det oprindelige forbrug Fra 100 til 40 % af det oprindelige forbrug Beregning af energiforbrug til opvarmning og energiforbrug til lufttransport for kontorbygninger udført af Exhausto A/S. /HVAC 8, august 2006/ 23

Appendix 02 TBT for renovering af vinduer I følge V&S Prisdata, Bygningsrenovering Brutto 2012, når mange vinduer udskiftes, koster det 2033-2400 kr/m 2 incl. stopning og fugning; men excl. indfatninger, afslutninger, stillads og moms. Energibesparelsen når ældre vinduer med en U værdi på 3 W/(m 2 K) udskiftes til nye vinduer med en U værdi på 1 W/(m 2 K) er: (3 1) x 24 x 2978/1000 = 143 kwh/år eller 143 x 0,374 = 53 kr./år. Værdien 2978 er antallet af graddage (skygge). Værdien 0,374 er varmeprisen i Odense Kommune. Tilbagebetalingstiden (TBT) bliver herved fra 38 til 45 år. Det opfylder ikke reglen: TBT/levetid < 0,75 BR 2010 - Beregningsmæssige levetider for energibesparende tiltag 24

Appendix 03 TBT for efterisolering på vandret loft Efterisolering på vandret loft udlagt ovenpå eksisterende isolering koster i følge V&S Prisdata, Bygningsrenovering Brutto 2012 122 kr. pr. m 2 pr. 100 mm isolering. U værdi for loft med 100 mm isolering er: 0,39 W/(m 2 K) U værdi for loft med 145 mm isolering er: 0,28 W/(m 2 K) U værdi for loft med 400 mm isolering er: 0,10 W/(m 2 K) Energibesparelsen bliver herved lig: (0,39 0,10) x 24 x 2978/1000 = 20,7 kwh/år eller 20,7 x 0,374 = 7,75 kr./år. (0,28 0,10) x 24 x 2978/1000 = 12,9 kwh/år eller 12,9 x 0,374 = 4,82 kr./år. Værdien 2978 er antallet af graddage (skygge). Værdien 0,374 er varmeprisen i Odense Kommune. Tilbagebetalingstiden bliver herved fra 47 til 63 år. Det opfylder ikke reglen: TBT/levetid < 0,75 BR 2010 beregningsmæssige levetider for energibesparende tiltag Energibesparende tiltag Efterisolering af bygningsdele 40 Vinduer samt forsatsrammer og koblede rammer Varmeanlæg, radiatorer og gulvvarme samt ventilationskanaler og armaturer inklusive isolering Varmeproducerende anlæg mv., f.eks. kedler, varmepumper, solvarmeanlæg, ventilationsaggregater 30 30 20 Belysningsarmaturer 15 Automatik til varme og klimaanlæg 15 Fugetætningsarbejder 10 År 25

Appendix 04 - CTS strategi i Odense kommune Odense kommune har stor erfaring med CTS i deres bygninger og der bør bygges videre på denne platform. Der tages udgangspunkt i den indeklimastrategi, som bruges ude i daginstitutionerne i Odense Kommune, som herfra kaldes Odense strategien for CTS. Odense strategien for CTS bygger på tre ben, som kan videreudbygges i fremtiden. De tre ben er følgende: Der er en dagdrift og en natdrift Der er en indeklimamålsætning for temperaturen i lokalerne i arbejdstiden Når temperaturmålsætningen er opfyldt, så stoppes varmetilførslen når udetemperaturen er over fx 5 C Odense strategien for CTS kan overføres til mange af kommunens andre bygninger, hvor anlæggenes drift skyldes krav til indeklima. Odense kommune har sin egen CTS platform, som kan forbedres & udbygges til at opnå et bedre indeklima ved et lavere energiforbrug. Alle fundne energibesparelser, som kan relateres til opgradering af CTS styringen, er beskrevet i forhold til Odense strategien for CTS. Globehuset, en vuggestue, som eksempel for fremtidens CTS strategi En større ældre villa i 2 plan samt kælder. Der er en tilbygning, som er få år gammel og ellers er hele huset ombygget til en børneinstitution. Bygningen er en af 26 bygninger indenfor børneinstitutioner, som er koblet op på fælles CTS overvågning. Der er monteret en føler, som anvendes til at regulere varmeanlægget. Der anvendes Odense strategien for CTS. Der er desuden monteret et balanceret ventilationsanlæg, i kælderen, som sikrer luftkvaliteten i åbningstiden. Ventilationsanlægget er ikke koblet på CTS anlægget. Indeklimastandarden og setpunkt Det er krav til brugertilfredsheden, aktivitetsniveauet og tøjbeklædningen som dikterer temperaturintervallet. For børneinstitutioner bør temperatur ligge i intervallet fra 18-22 C for at opretholde en brugertilfredshed på 10 % i fyringssæsonen. Hvis temperaturen i arbejdstiden i fyringssæsonen overstiger 23 C, så ligger arbejdspladsen udenfor indeklimastandardens anbefalinger. De 18-22 C skyldes børnenes aktivitetsniveau, som er 1,6 met. I Odense kommune er CTS strategien 22 C og derved kan temperaturen ikke stige i løbet af arbejdsdagen uden at de 23 C overskrides. Jo tættere morgentemperaturen er på de 18 C des flere timer i arbejdstiden, i fyringssæsonen, opfyldes indeklimastandarden. For hver grad morgentemperaturen sænkes spares der i gennemsnit 7 % på den årlige varmeregningen til opvarmning af bygningen. 26

Teknologisk Institut foreslår at setpunktet på at de nuværende 22 C i daginstitutioner gøres til en dynamisk værdi, med lineær interpolation, med værdier som i tabel 1. sep okt nov dec jan feb marts apr Maj 19 20 21 21 21 21 20 19 19 Tabel 1. Hvis udetemperaturen fx er over 5 C og følertemperaturen er over setpunktet, så lukkes der for varmeafgivelsen, enten ved ventil eller ved at cirkulationspumpen lukkes. Fra dec til feb skinner solen sjældent, så kan der tillades en højere morgentemperatur. Om foråret, hvor solen ofte skinner hele dagen gennem vinduerne, stiger rumtemperaturen meget i løbet af arbejdsdagen og setpunktet er derfor lavere for at holde sluttemperaturen under 23 C ved lukketid. Natdriften sættes fx til 17 C eller fx 2-3 C under setpunktet som anført i tabellen. Varmekurven Hvis der ikke er motoriserede ventiler på radiatorerne, så kan der kun natsænkes når udetemperaturen er over fx 5 C. Hvis man ønsker at natsænke når udetemperaturen er under de 5 C, så kan det gøres ved at varmekurven forskydes med fx -10 C under natdrift frem til tidspunktet hvor temperaturen igen skal hæves. Når der ikke tilføres tilstrækkelig energi frem til lokalerne, når varmekurven sænkes under natdriften, så falder rumtemperaturen støt og roligt frem til varmekurven hæves igen. Ventilationen Skal sikrer luftkvaliteten i arbejdstiden. Ventilationsdriften kan desuden anvendes til at sænke høje rumtemperaturer om natten i sommerperioden, så bygningen opfylder indeklimakrav næste arbejdsdag. Bygningsreglementet foreskriver en luftkvalitet på 1000 ppm for CO2. En CO2 føler i returluften med et setpunkt på fx 800 ppm kan regulerer luftmængden op eller ned afhængig af personbelastningen. Når vinduerne åbnes om sommeren så sænkes CO2 koncentrationen og ventilationen drosles ned. Når børnene er på tur eller leger udenfor så reduceres CO2 belastningen og ventilationen reduceres. Ventilationsdriften frigives ved et ur, fx i tidsrummet fra kl 8-16. Bygningen kan køles om natten når rumføleren måler en temperatur over et fastlagt kølesetpunkt. Driften frigives ved et ur når udetemperaturen ligger indenfor et bestem interval. Driften stoppes når temperaturen er sænket til kølesetpunktet. 27

Fejl på ventilationsanlæg og sikkerprocedurer Når luftkvaliteten skal sikres i arbejdstiden så bør veksleren virke optimal. Indblæsningstemperaturen bør max være 19 C. Der bør være en alarm hvis indblæsningstemperaturen overstiger fx 20 C når varmeventilen er åben. Der børe være en alarm hvis urtiden overskrider 8-16 i daginstitutionerne. Der børe være en alarm hvis veksleren virkningsgrad er mindre end fx 45 % når varmeventil er åben. Disse energi alarmer sendes til central enhed, som følger op på energifråset. Hvis luftmængden reguleres efter en CO2 føler i returluften, så kan der sikres luftbalance ved fx at indblæsningsventilatoren skaber samme tryktab over veksleren som udsugningsventilatoren. Ved natkøl bør indblæsningstemperaturen være som udetemperaturen. Natkøl bør kun ske i perioden fra fx juni-august. Der bør opsættes alarm herfor. 28

Appendix 05 Vurdering af potentialet for stop af varme i sommerperiode og skarpere styring af varmen via CTS Historiens hus forbrug af fjernvarme i 2011 Potentialet er 10-20 GJ i måneder uden varmebehov, dvs. fra 15. maj til 15. september i alt 4 mdr. kan der spares 60 GJ svarende til ca. 16,7 MWh. Herudover vurderes det at der kan spares en tilsvarende energimængde på lavere driftstemperatur generelt over året. Generelt Besparelsespotentialet ved at etablere CTS eller varmestyring/overvågning er generelt ikke til at beregne præcist, men er et produkt af: Bygningens nuværende driftsform Bygningens udformning Sammenhængen med opvarmning af brugsvandet Det nuværende energiforbrug i forhold til klimaskærmen Er der sommerstop Nedenviste skema er fra den lille blå om varme udgivet af dansk energi Den viser at der for bygninger opført før 1979 er et potentiale på 23% - 34% 29

Appendix 06 Varmetab fra tekniske installationer For at beregne varmetabet for ventiler og andre armaturer er det nødvendigt at kende ventilernes og armaturernes ækvivalente rørlængder. Nedenfor ses ækvivalent rørlængde for typiske ventiler og pumper: Lille ventil 0,2 m Middel ventil 0,5 m Stor ventil 1,0 m Stor ventil med flanger 1,5 m Pumpe 2,0 m Når ventilernes og armaturernes ækvivalente rørlængder kendes, kan varmetabet findes i tabel herunder Varmetab fra stålrør /kilde: Energimærkningsordningen og den lille blå om varme Varmetab fra kobber- og plastrør /kilde: Energimærkningsordningen og den lille blå om varme 30

Varmetab fra varmtvandsbeholdere som funktion af isoleringstykkelse. /kilde: Energimærkningsordningen og den lille blå om varme 31

ENERGIGENNEMGANG AF HJALLESESSKOLEN April 2012 Christian Drivsholm Kristian Kærsgaard Peter Poulsen Energi og Klima Energieffektivisering og ventilation

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 SAMMENFATNING... 3 2 INDLEDNING... 3 3 BYGNINGEN... 4 3.1 BRUGSPROFIL... 4 3.2 HIDTIDIG INDSATS FOR ENERGIEFFEKTIVISERING... 4 3.2.1 Energibesparelser... 4 3.2.2 Energistyring... 4 3.2.3 Indkøb og projektering... 4 4 ENERGIFORBRUG... 4 4.1 FORBRUG AF BRÆNDSLER OG EL... 4 4.2 VARMEFORBRUG... 4 4.3 ELFORBRUG... 5 4.4 KALKULATIONSPRISER... 5 5 ENERGIGENNEMGANGENS FORLØB... 5 6 BYGNINGSBESKRIVELSE... 5 6.1 KLIMASKÆRM... 5 6.1.1 Facader og lofter... 5 6.1.2 Vinduer og døre... 6 6.1.3 Kælder og terrændæk... 6 6.2 VARMEANLÆG... 6 6.2.1 Varmeforsyning... 6 6.2.2 Varmedistributionssystem... 7 6.3 VENTILATION... 7 6.4 BELYSNING... 8 6.5 ANDET... 9 6.5.1 Elevatorer... 9 6.5.2 Kontorudstyr... 9 6.5.3 Udstyr i faglokaler... 9 7 BILAG... 10 2

1 Sammenfatning Odense Kommune har bedt Teknologisk Institut om at gennemgå Hjallelsesskolen med henblik på at identificere mulige energibesparende tiltag. I nedenstående tabel ses de identificerede forslag. Ændring Besparelser Varme El Investering MWh/år kkr 1. Genindstilling af varmeanlæg 48,9-70 2. Isolering af uisolerede rør etc. 13,65-40 3. Udskiftning af pumper - 8,77 81 4. Nye el-forsynede varmtvandsbeholdere 120-22,45 200 5. Bypass fejl og driftsoptimering 34 4,3 15 6. Anlæg C driftsoptimering 10 4,5 5 7. CTS opgradering 109-25 8. T8 teknologi udskiftes til T5 teknologi -12,75 17 400 9. Solceller - 195 2.800 Varmebesparelser, i alt 322,8 3.636 Elbesparelser, i alt 207,12 Tabel 1 Oversigt over energibesparelsesforslag. Ved gennemgangen af bygningen er samtlige anlæg og forhold, der har væsentlig energimæssig betydning, inddraget. Det er primært selve bygningen (klimaskærmen), ventilation, belysning og varmeanlæg. Denne rapport beskriver besparelser på anlægsdriften af ventilation og opvarmning. Der er fokus på tiltag, som kan sænke energiforbruget på disse anlæg. Det er beregnet at de fundne tiltag giver en energibesparelse på ca. 207,12 MWh el og 322,8 MWh varme. Investeringen er anslået til 3,6 mio. kr. ekskl. moms for hele projektet, hvor de foreslåede tiltag har en teknisk levetid på 10 år eller mere. 2 Indledning Rapporten beskriver en række forslag til øget energieffektivisering. De beskrevne forslag har løbende været drøftet mellem repræsentanter fra Odense Kommune og Teknologisk Institut. Rapporten kan anvendes til at vurdere investeringen og beslutte om tiltagene skal igangsættes. Hjallelsesskolen er en folkeskole, der har årgange fra børnehaveklasser til og med 10. klassetrin. Der er omkring 580 elever på skolen. 3

De fleste tiltag påvirker indeklimaet, og det er et princip i den metode Teknologisk Institut anvender, at tiltagene kun medtages, hvis det eksisterende indeklima kan bibeholdes eller gøres bedre. De beskrevne forslag bør inden deres realisering underkastes en nærmere vurdering med hensyn til teknik og økonomi, idet forslagene skal betragtes som teknisk-økonomiske overslag. 3 Bygningen Skolen er primært etableret i 1960 og væsentligt tilbygget i 1998. Skolens gymnastiksal er opført i 1962 og tilbygget med en ny hal i 2000. Det samlede bruttoareal for selve skolen er ca. 7.075 m 2, hvoraf ca. 2.122 m 2 er kælder. Gymnastik- og sportshallerne er i alt 3.352 m 2. Bygningerne opvarmes med fjernvarme. 3.1 Brugsprofil Skolen er i brug i dagtimerne på ugens hverdage, og de tekniske anlæg styres derefter. 3.2 Hidtidig indsats for energieffektivisering 3.2.1 Energibesparelser Der er foretaget flere ting, blandt andet er alle glødepærer udfaset og der et opsat bevægelsesmeldere i flere lokaler. Der findes ikke nogen samlet plan (rapport) over prioriteringen af tiltag. 3.2.2 Energistyring Energimålere aflæses 1 gang pr. uge således at unormale forbrug fanges i opløbet. Der er installeret CTS system i 1984, som bruges aktivt til blandt andet natsænkning og løbende tilpasning efter årstiden. 3.2.3 Indkøb og projektering 4 Energiforbrug 4.1 Forbrug af brændsler og el Det samlede energiforbrug er opgjort til 223 MWh el og 1.087 MWh fjernvarme i 2010, som er udvalgt til referenceår. 4.2 Varmeforbrug Det totale varmeforbrug er opgjort til 1.087 MWh årligt. Nedenstående fordeling er baseret på en skønsmæssig fordeling foretaget under projektet, da der ikke findes fordelingsmålere. 4

Anvendelse Ventilation Rumvarme Brugsvand Tab i distributionssystemer Energiforbrug MWh 109 760 109 109 Fordeling % 10 70 10 10 Totalt 1.087 100 Tabel 4.1 Varmeforbrugets fordeling på anvendelser. 4.3 Elforbrug Det samlede elforbrug er opgjort til ca. 223 MWh el årligt. Fordelingen i nedenstående tabel er skønnet, idet der ikke findes fordelingsmålere. Ventilationsanlæg Pumpning Belysning Andet Elforbrug MWh 56 11 123 33 % - 25 5 55 15 I alt 223 100 Tabel 4.2 Elforbrugets fordeling på anvendelser. Under Andet er der medtaget PC er og andet kontorudstyr, udstyr i faglokaler etc.. 4.4 Kalkulationspriser Skolens nuværende el- og varmepris er beregnet til henholdsvis 1,37 kr./kwh el og 0,374 kr./kwh varme (pris for den variable del). 5 Energigennemgangens forløb Energigennemgangen er gennemført i marts/april 2012. Kortlægningen af el og varmeforbruget er sket ud fra målte årlige forbrug. 6 Bygningsbeskrivelse Skolen er som tidligere nævnt primært etableret i 1960. Bygningen har fladt tag med tagpap. Bygningen anvendes som folkeskole for 0. klasse til 10. klasse, og indeholder foruden klasselokaler desuden forskellige faglokaler, bibliotek, møderum, gymnastiksal og andre fællesfaciliteter. 6.1 Klimaskærm 6.1.1 Facader og tag De oprindelige bygninger er udført som 35 cm hulmur med for- og bagmur af teglsten med ca. 125 mm hulmur. Hulmuren er isoleret med 125 mm mineraluld. Det er ikke rentabelt at udføre yderligere isolering. 5

Facaderne i Pavillionen er udført som en let konstruktion, der er isoleret med 150 mm mineraluld. Det er ikke rentabelt at udføre yderligere isolering. Teglstensmurene i tilbygningerne og i hallen er udført som 42 cm hulmur med for- og bagmur med ca. 150 mm hulmur, der er isoleret med mineraluld. Desuden er den lette facadekonstruktion på hallen isoleret med 200 mm mineraluld. Det er ikke rentabelt at udføre yderligere isolering. Taget på de oprindelige bygninger er isoleret med 100 mm mineraluld, der er beklædt med tagpap. Når den nuværende tagbeklædning skal udskiftes/renoveres bør taget efterisoleres med 250 mm trædefast, formskåret isolering, der derefter afsluttes med tagpap. Det er ikke umiddelbart rentabelt at efterisolere taget. Det flade tag på Pavillionen, hallen og tilbygningerne er isoleret med 200 mm mineraluld, hvilket er mindre end dagens standard. Efterisolering af tagene er ikke rentabel, - ikke engang selvom isoleringen kombineres med udskiftning af tagbeklædningen. 6.1.2 Vinduer og døre Vinduerne i bygningerne er generelt forsynet med termoglas. I blok 8, tilbygningerne og hallen er vinduerne forsynet med energiglas. Der er ikke fundet vinduer i dårlig stand eller med et så højt energitab, at det er rentabelt at udskifte ruder eller hele vinduet. Yderdørene er ligeledes forsynet med termoglas i glaspartierne, og i de nyere døre er det energiglas. 6.1.3 Kælder og terrændæk Etageadskillelsen mellem kælder og stueplan er udført som et betondæk, der ikke er isoleret. Kælderen er i princippet uopvarmet, men da der varmetab fra fjernvarmeinstallationen etc. er en vis varmetilførsel til kælderen. Varmetabet gennem etageadskillelsen er derfor lille, og det er ikke rentabelt at efterisolere etageadskillelsen. Desuden vil en efterisolering kræve af rørinstallationerne i kælderen skal rykkes nedefter, hvilket fordyrer projektet voldsomt. Terrændækket i den oprindelige bygning er udført som uisoleret betondæk mod jord. Terrændækkene i de øvrige bygninger er isoleret med 150 mm Sundolit under betonen. Kældervæggene er udført i beton, og det antages at der ikke er udført udvendig isolering af væggene. Det er ikke rentabelt at etablere udvendig efterisolering af kældervæggene, eller at efterisolere terrændækkene. Hvis der på et tidspunkt opstår problemer med fugtindtrængning og det bliver nødvendigt at etablere dræn omkring bygningen, bør der i den forbindelse etableres udvendig isolering af kældervæggene. Det er ikke anbefalelsesværdigt at efterisolere kældervæggene indefra på grund af risiko for fugtproblemer. 6.2 Varmeanlæg 6.2.1 Varmeforsyning Bygningen er opvarmet med fjernvarme, der modtages fra det offentlige forsyningssystem. Fjernvarmeforbruget for 2011 er opgjort til ca. 1.019.500 kwh udfra måleren der ca. er 1 år gammel. Heraf udgør forbruget til brugsvandsanlægget ca. 102.000 kwh, idet det er antaget 6

at dette svarer til 10%. Udfra elevtallet fås et direkte forbrug på ca. 25.000 kwh. Forbruget af varme andrager således ca. 184 kwh/m 2, hvilket må siges at være højt. Der er dog også varme på kælderområdet, som ikke er medtaget i beregning. Kælderområdet har anslået dog kun ca. 20 radiatorer. Fjernvarme Varmtvand Varme Varmeforbrug 1019,5 MWh 102 MWh 917,5 MWh Afkøling 28 C 28 C 28 C Det årlige forbrug af varmtvand er ca. 360 m 3, som opvarmes til ca. 55 C. Effektiviteten af varmtvandsbeholderen og cirkulationen er vurderet til ca. 20%. 6.2.2 Varmedistributionssystem Varmeanlægget er alle steder to-strengede systemer med radiatorer. Desuden findes der adskillige nedlagte ventilationsanlæg. I bygning B og C er ventilationsanlæggene idrift. Regulering af varmeanlæg sker med et ældre Siemens CTS-anlæg, der kan betjene blandesløjfer med fremløbsstyring samt zonestyrede termostatventiler på radiatorene i alle klasseværelser. Styringen sænker rumtemperaturen i de enkelte klasseværelser, når de ikke er i brug. Radiatorer på gangarealer og i kælderen er ikke styret af anlægget. Flere termostatventiler var ødelagte i fælles områderne. Radiatoranlægget består af i alt 14 blandekredse hvoraf de 2 er placeret oppe i nye teknikrum i bygning B og C, mens resten er placeret i kælderen. Der findes desuden 5 beholdere hver på 200 liters varmtvandsbeholder af mærket ARO. Alle har cirkulation på det varme vand. Når udetemperaturen er over f.eks. 5 C og temperaturen i alle lokaler er over aktuelle setpunkt, så kan der lukkes for cirkulationspumpe og ventil. Herved er rørtabet nul og ingen radiatorer kan afgive varme. Det anslås, at der kan være driftstop i mere end 3.000 timer pr år. Det er en del af Odense strategien for CTS, men faciliteten er ikke programmeret ind i skolens CTS. 6.3 Ventilation Der er ét ventilationsanlæg ved indgang B i teknikrum og ét ventilationsanlæg ved indgang C i teknikrum. Ventilationsanlæg C omfatter også fritidsordningen og driftstiden er sat herefter. Begge ventilationsanlæg (etableret i 1998) er af fabrikant DanVent, type Spar 20 og er med varmegenvinding (krydsveksler). De to anlæg er koblet på fælles CTS system. Der er et lille ventilationsanlæg på den gamle skole, som ventilerer fire klasseværelser samt et gangareal. Indblæsningsanlægget er af fabrikat Novenco, og er placeret i kælder og udsugningsventilatorer er placeret på tag. Der er et procesventilationsanlæg til kemifaglokalet. Anlægget er uden varmegenvinding. Endelig er der fire små balancerede Exhausto anlæg, - et på hver stue i SFO en (Pavillonen). Anlæggene er med varmegenvinding og med variabel luftmængde, som styres manuelt via potentiometre placeret i de enkelte rum. 7

Hallen, cafeteriaet, ny hal og motionsrum i kælderen er ikke omfattet af denne undersøgelse. Ventilationsanlæg B og C På besigtigelsesdagen blev der konstateret en fejl vedrørende varmeveksleren på CTS systemet. Ventilationsanlæg B og C kører modsat af det som CTS systemet viser, idet varmevekslerens bypass spjæld er vist lukket på CTS systemet, men er åbent i virkeligheden. Ventilationsanlæg B bør kun køre fra kl. 8-14, men har en driftstid der er indstillet til kl. 8-21 fra mandag til onsdag og kl. 8-14 torsdag og fredag. I forhold til personbelastningen kan luftmængden på 3.700 m 3 /h sænkes med 30%. Indblæsningstemperaturen kan sænkes fra 22 C til 19-20 C. Bypass spjældet stod som nævnt fejlagtigt åbent og varmeveksleren overførte derfor ingen varme. Den aktuelle drift giver et årligt energiforbrug på 43 MWh varme og 6,4 MWh el. Dette kan reduceres til 6 MWh varme og 1,5 MWh el ved de ovennævnte tiltag. Ventilationsanlæg C kører mellem kl. 08-16 på nær torsdag. Bypass spjældet er lukket og indblæsningstemperaturen er målt til 19 C. Ventilationsanlægget yder en luftmængde på 6.000 m 3 /h. Det årlige forbrug er beregnet til 17 MWh varme og 6 MWh el. Det kan reduceres til 7 MWh varme og 1,5 MWh el, hvis luftmængden reduceres fra 6.000 m 3 /h til 3.000 m 3 /h. Odense strategien for CTS kan udbygges til at omfatte ventilationsdriften og det er beskrevet hvordan kvalitetskontrollen kan ske automatisk med alarmer. Ventilationsanlæg B og C er eksempler på at ventilationsanlæg få et mangedoblet energiforbrug, når der ikke føres kontrol med driften etc.. Lille ventilationsanlæg på den gamle skole Anlægget er uden varmeveksler. Indblæsningstemperaturen er målt til 18 C og luftmængden er målt til 1.800 m 3 /h. Det årlige varmeforbrug er beregnet til 7 MWh varme og 0,9 MWh el, idet driftstiden er kl. 8-14. Det foreslås, at driftstiden kontrolleres og at ventilationen af gangarealet frakobles. Procesudsug i faglokale Der er etableret et ventilationsanlæg uden varmegenvinding og den anslåede driftstid er 15 timer om ugen. Det vurderes ikke at være rentabelt at energiforbedre anlægget. Ventilation i SFO Ventilationsanlæggene er små og luftmængden er målt til 130 m 3 /h for hvert anlæg. Alle anlæggene bør kun køre mellem kl. 13.30-16.30, og indblæsningstemperaturen bør være 19-20 C. Varmetilførslen bør afbrydes i april måned og først åbnes igen til efteråret når personalet klager over træk. 6.4 Belysning Overalt foretages belysningen med ældre loftarmaturer, som er dyre at vedligeholde. Der anvendes armaturer med 1-3 lyskilder, der alle er med T8 teknologi. Der er optalt i alt 783 lyskilder a 36W. Lyset er tændt mellem kl. kl. 08-14 på hverdage. Den samlede optagne eleffekt når lyset er tændt er beregnet til ca. 35 kw inklusiv spolernes forbrug, hvilket medfører et årligt elforbrug på 42 MWh. Der kan opnås en elbesparelse på 40% af det nuværende forbrug 8

ved at konvertere til T5 teknologi, og det svarer til en årlig elbesparelse på 17 MWh. Der er allerede planer om at renovere skolens belysning. Herforuden er der allerede installeret bevægelsesmeldere i 17 lokaler. Denne løbende udbygning vil fortsætte. 6.5 Andet 6.5.1 Elevatorer 6.5.2 Kontorudstyr Der er installeret kontorudstyr såsom PC er, printer, kopimaskiner etc.. Det er ikke umiddelbart rentabelt at udskifte det eksisterende udstyr. 6.5.3 Udstyr i faglokaler I sløjdlokalet er der installeret et spånsug af fabrikat Centab type C-200. Spånsugeren var ikke i drift ved besigtigelsen, og det vurderes at den sjældent er i brug. Elforbruget til spånsugeren er derfor meget begrænset og systemet er derfor ikke undersøgt yderligere. I hjemkundskabslokalet er der installeret en række komfurer, ovne etc., som alle er af nyere dato. Det har ikke været muligt at påpege rentable energibesparelsesforslag for dette udstyr. 9

7 Bilag Bygning: HJALLELSESSKOLEN Besparelsesforslag: Genindstilling af varmeanlæg Nuværende situation: Besparelsesforslag nr.: 1 Dato: 03-05-2012 Side: 1 af 1 Ved gennemgangen blev det konstateret at der er forindstilling på de fleste radiatorer. To ud af ti radiatorer der blev undersøgt havde ikke forindstilling. I kælderen blev tre radiatorer identificeret, som ikke har indreguleringsmulighed. TD-regulatorerne var indstillet lidt for højt, ca. 0,2-0,4 bar. Forslag til energibesparende ændring: Det foreslås, at radiatorerne genindstilles for at opnå en bedre drift af varmeanlægget, og dermed en varmebesparelse. Det vurderes, at der er ca. 250 radiatorer der skal indreguleres og ca. 40 radiatorer der skal have en ny ventil. Det vurderes, at varmeforbruget kan reduceres 5% og at afkølingen kan forbedres med 5 C. Radiatorer etc. anvender 90% af det årlige varmeforbrug. Varmebesparelse: 1.087.000 kwh/år * 90% * 5% = 48.900 kwh/m 2 år El-besparelse: Ingen. Investering: Det vil anslået koste ca. 70.000 kr. at opsætte ventiler og indregulere de allerede eksisterende radiatorventiler. Driftspersonalet skal efterfølgende instrueres i drift af de enkelte radiatorkredse. Bemærkninger: De forbedrede afkølingsforhold repræsenterer en værdi af 28.000 kr. årligt. 10

Bygning: HJALLELSESSKOLEN Besparelsesforslag: Besparelsesforslag nr.: 2 Dato: Side: 03-05-2012 Isolering af uisolerede rør, ventiler etc. 1 af 1 Nuværende situation: Ved besigtigelsen er det konstateret, at der er visse dele af varmeanlægget der ikke er isoleret. Forslag til energibesparende ændring: Det foreslås, at alle uisolerede dele af varmeanlægget isoleres. Disse dele er anført nedenstående. Varmetab [W] Beholderflange 250 Rør i 1 ca. 30 meter 1.000 Ventiler 50 stk. 800 Diverse 500 Sluk af gml. 2.000 vent.kredse der ikke er i brug I alt 4.550 Der regnes med at 50% af varmetabet nyttiggøres i bygningen til opvarmning i varmesæsonen. Varmebesparelse: 4,55 kw * 6.000 h/år * 50% = 13.650 kwh/år Elbesparelse: Ingen. Investering: Investeringen i isolering er anslået til 40.000 kr.. Bemærkninger: Varmetekniske forudsætninger, se appendix 08 11

Bygning: HJALLELSESSKOLEN Besparelsesforslag: Udskiftning af pumper Besparelsesforslag nr.: 3 Dato: 03-05-2012 Side: 1 af 1 Nuværende situation: Varmekredsene er udrustet med ældre ineffektive pumper, der har et højt elforbrug. Forslag til energibesparende ændring: Det foreslås, at alle ældre pumper udskiftes med nye energieffektive pumper. Der henvises til separat beregning. Den samlede årlige besparelse er beregnet til 8.770 kwh årligt. Varmebesparelse: Ingen. Elbesparelse: Jf. beregning = 8.770 kwh/år Investering: Investeringen i etablering af de i alt 19 nye pumper er ca. 81.000 kr.. Bemærkninger: Der er vist en oversigt over pumperne på næste side. 12

eksisterende forbrug ny forbrug besparelse VARME blok 8 under klasseværelser UPS 25-40 80 W 6000 480 kwh Alpha 2 25-40 5 W 30 kwh 450 UP 26-50 60 W 6000 360 kwh Alpha 2 25-60 10 W 60 kwh 300 Blok 9 under fysik UPS 20-60 125 W 6000 750 kwh Alpha 2 25-60 10 W 60 kwh 690 UPS 20-60 125 W 6000 750 kwh Alpha 2 25-60 10 W 60 kwh 690 Blok 10 Teknikrum under bibliotek UPS 25-40 60 W 6000 360 kwh Alpha 2 25-40 5 W 30 kwh 330 UPS 25-40 60 W 6000 360 kwh Alpha 2 25-40 5 W 30 kwh 330 Blok 11 under køkken og sløjd UPS 25-60 65 W 6000 390 kwh Alpha 2 25-60 10 W 60 kwh 330 Alpha2 25-60 7 W 6000 42 kwh Alpha2 25-60 7 W 42 kwh 0 Blok 12 under SFO UPS 25-60 90 W 6000 540 kwh Alpha 2 25-60 10 W 60 kwh 480 UPS 25-60 90 W 6000 540 kwh Alpha 2 25-60 10 W 60 kwh 480 Bygning B UPE 32-60 91 W 6000 546 kwh Alpha 2 25-60 10 W 60 kwh 486 Bygning C UPE 32-60 91 W 6000 546 kwh Alpha 2 25-60 10 W 60 kwh 486 støttecenter - måske slukket UPE 25-60 100 W 6000 600 kwh Alpha 2 25-60 10 W 60 kwh 540 VENTILATION 6264 672 5592 Bygning B UPE 25-60 93 W 6000 558 kwh Alpha 2 25-60 10 W 60 kwh 498 Bygning C UPE 25-60 91 W 6000 546 kwh Alpha 2 25-60 10 W 60 kwh 486 BRUGSVAND 1104 120 984 Bygning B UP20-15N 65 W 8760 569,4 kwh Alpha 2 25-60N 10 W 87,6 kwh 481,8 Bygning C UP20-15N 75 W 8760 657 kwh Alpha 2 25-60N 10 W 87,6 kwh 569,4 Blok 12 under SFO UP20-07N 50 W 8760 438 kwh Alpha 2 25-40N 5 W 43,8 kwh 394,2 Blok 10 Teknikrum under bibliotek UP20-25 25 W 8760 219 kwh Alpha 2 25-40N 5 W 43,8 kwh 175,2 Boilerrum UP20-15N 75 W 8760 657 kwh Alpha 2 25-60N 10 W 87,6 kwh 569,4 2540,4 350,4 2190 Samlet 9908,4 1142,4 8766 13

Bygning: HJALLELSESSKOLEN Besparelsesforslag: Besparelsesforslag nr.: 4 Dato: 03-05-2012 Side: Nedlæggelse af varmtvandsbeholdere og opsætning af nye elforsynede beholdere 1 af 1 Nuværende situation: På skoler som denne er det normalt at der er et meget lavt varmtvandsforbrug i forhold til bygningens størrelse. Der er ikke baderummene, da idrætsaktivitet forgår i hallen. Beregninger viser at effektiviteten er på kun 20 dvs. 80% af energien spildes. Forslag til energibesparende ændring: Det foreslås, at de nuværende 7-8 stk. varmtvandsbeholdere nedlægges og at der i stedet opsættes nye elforsynede varmtvandsbeholdere. Det vurderes at der skal opsættes ca. 20 mindre varmtvandsbeholdere. Det er beregnet at der kan spares 80.000 kwh varme (hele forbruget om sommeren) tab i vintersituationen på anslået 40.000 kwh og at afkølingsforholdene forbedres med 5 C. Desuden reduceres omkostningerne til pumpedrift med 2.540 kwh. Elforbruget til de nye beholdere er beregnet til 21.000 kwh årligt svarende til et forbrug på 360 m³ og et tab på 30W pr. beholder. Varmebesparelse: Jf. beregning = 120.000 kwh/år Elbesparelse: Jf. beregning = - 18.460 kwh/år Investering: Det vil anslået koste ca. 200.000 kr. at installere 20 stk. varmtvandsbeholdere a ca. 15 liter, samt at afblænde den gamle installation. Forslaget ser ikke umiddelbart rentabelt ud, men udover den direkte besparelse kan skolen HELT lukke for fjernvarme udenfor fyringssæsonen f.eks. fra 8/5 22/9. Derved fås en for nærværende meget stor ekstra gevinst. Der BØR opsættes målere på alle beholdere, således at forbruget til hver enkelt kan afdækkes. Bemærkninger: Varmetekniske forudsætninger, se appendix 07 14

Bygning: HJALLELSESSKOLEN Besparelsesforslag: Besparelsesforslag nr.: 5 Dato: Side: 03-05-2012 Bypass et er åben og skal lukkes samt almindelig driftsoptimering 1 af 1 Nuværende situation: På besigtigelsesdagen blev der konstateret en fejl vedrørende varmevekslen på CTS anlægget. Varmevekslen på anlæg B & C kører modsat af det som CTS viser. Hvis bypass et er vist lukket på CTS anlægget, så er det i virkeligheden åbent. Anlægget gør det modsatte af hvad CTS anlægget viser. Anlæg B bør kun køre mellem kl. 08-14, men kører mellem kl. 08-21 fra mandag til onsdag og kl. 08-14 torsdag og fredag. I forhold til personbelastningen kan luftmængden på 3.700 m 3 /h sænkes med 30 %. Bypass et stod åbent og veksleren overførte ingen varme. Indblæsningstemperaturen var 22 C. [120 elever x (5 + 1) x 3,6]/3700 x 100 = 70 % eller reduktion på 30 % Forslag til energibesparende ændring: Det foreslås at rette fejlen på CTS anlægget, så bypass et er lukket i fyringssæsonen. Indblæsningstemperaturen kan sænkes fra 22 C til 19-20 C. Den aktuelle drift medfører et årligt energiforbrug på 40 MWh varme og 5,8 MWh el. Det kan reduceres til 6 MWh varme og 1,5 MWh el ved de beskrevne tiltag, når urdriften samtidig sættes til kl. 08-14. (3700/3,6) x 150/1000 x (2300/8760) = 40 MWh 2,52 x 2300/1000 = 5,8 MWh Varmebesparelse: 40.000 kwh/år 6.000 kwh/år = 34.000 kwh/år El-besparelse: 5,800 kwh/år 1.500 kwh/år = 4.300 kwh/år Investering: CTS skal rettes så skærmbilledet viser hvad anlægget gør. I øjeblikket er serviceaftalen med Siemens opsagt. Den anslåede investering er 15.000 kr. ekskl. moms for CTS og nedsættelse af luftmængder. Bemærkninger: Ventilationstekniske forudsætninger, se appendix 01 15

Bygning: HJALLELSESSKOLEN Besparelsesforslag: Anlæg C - driftsoptimering Nuværende situation: Besparelsesforslag nr.: 6 Dato: 03-05-2012 Side: 1 af 1 Anlæg C kører mellem kl. 08-16 på nær torsdag. Bypass spjældet er lukket og indblæsningstemperaturen er målt til 19 C. Anlægget kører med 6.000 m 3 /h og transportenergien er 2,5 kw. Odense stratgien for CTS kan udbygges til at omfatte ventilationsdriften og det er beskrevet hvordan kvalitetskontrollen kan ske automatisk med alarmer. Anlæg B & C er et eksempel på at ventilationsanlæg, hvor energiforbruget mangedobles fordi man ikke kontrollerer ventilationsdriften. Forslag til energibesparende ændring: Det årlige forbrug er beregnet til 16 MWh varme og 6 MWh el. Det kan reduceres til 7 MWh varme og 1,5 MWh el, hvis luftmængden reduceres fra 6.000 m 3 /h til 3000 m 3 /h samt driften torsdag aften stoppes. (6000/3,6) x 120/1000 x (2340/8760) x (1 0,7) = 16 MWh 2,5 x 2340/1000 = 6 MWh 140 elever x (5 + 1) x 3,6 = 3000 m 3 /h Varmebesparelse: Jf. beregning = 10.000 kwh/år El-besparelse: Jf. beregning = 4.500 kwh/år Investering: Investeringen er skønnet til 5.000 kr.. Bemærkninger: Ventilationstekniske forudsætninger, se appendix 01 16

Bygning: HJALLELSESSKOLEN Besparelsesforslag: Besparelsesforslag nr.: 7 Dato: Side: 03-05-2012 CTS-opgradering så cirkulationspumpen stopper og ventil lukker, når bygningen opfylder varmekravet Nuværende situation: 1 af 1 Cirkulationspumpen kører konstant. Forslag til energibesparende ændring: Når udetemperaturen er over f.eks 5 C og temperaturen i alle lokaler er over aktuelle setpunkt, kan der lukkes for cirkulationspumpe og ventil. Herved er rørtabet nul og ingen radiatorer kan afgive varme. Det anslås at der kan være driftstop i mere end 3000 timer pr år. Det er en del af Odense strategien for CTS, men faciliteten er ikke programmeret ind i skolens CTS. Varmebesparelse: 1087.000 kwh/år * 10 % = 109.000 kwh/år El-besparelse: - Investering: Anslået 25.000 kr. for programmeringen. Bemærkninger: Forudsætninger, se appendix 04 og 06 17

Bygning: HJALLELSESSKOLEN Besparelsesforslag: Besparelsesforslag nr.: 8 Dato: Side: 03-05-2012 T8 lysstofrør udskiftes med T5 teknologi. 1 af 1 Nuværende situation: Overalt er der ældre loftarmaturer, som er dyre at vedligeholde og armaturerne indeholder 1-3 lyskilder med T8 teknologi. Der er optalt 783 lyskilder á 36 W med T8 teknologi med driftstid fra kl. 08-14. Det giver en effekt på 35 kw inklusiv spolernes forbrug. Forslag til energibesparende ændring: Det årlige forbrug er beregnet til 42 MWh el og det anslås at der kan spares 17 MWh ved konvertering til T5 teknologi. Bør ske når skolen skal renoveres. Varmebesparelse: 75 % af 17 MWh (minus) = -12.750 kwh/år El-besparelse: 42.000 * 40% = 17.000 kwh/år Investering: Det vil give et synligt løft for skolen at investere i nye armaturer. I forbindelse med at skolen renoveres bør lysprojektet gennemføres. Investering anslået 400.000 kr. Bemærkninger: Der er allerede planer at renovere belysningen. I sommerperioden er varmebehovet nul. 75 % af drifttiden kan varmeafgivelsen fra lysarmaturer akkumuleres i bygningen i varmesæsonen. 18

Bygning: HJALLELSESSKOLEN Besparelsesforslag: Etablering af solcelleanlæg Nuværende situation: - Besparelsesforslag nr.: 9 Dato: 03-05-2012 Side: 1 af 1 Forslag til energibesparende ændring: Det foreslås, at der etableres et solcelleanlæg på bygningens tag. Solcelleanlægget vil have en installeret effekt på 200 kw, og vil med den givne orientering af bygningen producere ca. 195.000 kwh årligt. Varmebesparelse: - = - kwh/år El-besparelse: 195.000 kwh/år = 195.000 kwh/år Investering: Investeringen i etablering af et solcelleanlæg inklusiv rådgivning er ca. 2,8 mio. kr.. Bemærkninger: Se herforuden appendix 05 19

Appendix 01 Ventilationstekniske forudsætninger Energiforbrug til opvarmning af kold erstatningsluft uden varmegenvinding (8760 timer) T indblæsning [ o C] Energiforbrug, E o [kwh/år pr. liter/s] 17 100 18 110 19 120 20 130 {anvendes i BE10!} 21 140 22 150 23 160 24 171 25 182 26 192 27 202 28 213 Ved lavere driftstid anvendes følgende formel: E = E o x (driftstid/8760) Ved anden luftmængde anvendes følgende formel: E = E o x q v [liter/s] Bemærk at 1 liter/s er lig 3,6 m 3 /h {Reference: DRY vejrdatafil} Energiforbrug til opvarmning af kold erstatningsluft med varmegenvinding (8760 timer) E = E o x ( 1 - η ) Hvor η er varmegenvinderens temperaturvirkningsgrad {0 1,0} Friskluftbehov Etagebolig: Fra 0,3 liter/(s m 2 ) og op til 20 liter/s (køkken), 15 liter/s (baderum), 10 liter/s (wc-rum, bryggers, kælderrum) {Reference: BR 2010} Daginstitutioner: 3 liter/s pr. barn, 5 liter/s pr. voksen, 0,35 liter/(s m 2 ). Maksimal CO 2 koncentration over længere periode lig 1000 ppm. {Reference: BR 2010} Skoler: 5 liter/s pr. person, 0,35 liter/(s m 2 ). Maksimal CO 2 koncentration over længere periode lig 1000 ppm. {Reference: BR 2010} 20

Energisparepotentiale ved at gå fra CAV-system til CO 2 - behovsstyret (DCV) system Med mindre indlysende forhold taler imod det, anvendes de nedenfor nævnte potentialer. DCV varme : DCV el : Fra 100 til 60 % af det oprindelige forbrug Fra 100 til 40 % af det oprindelige forbrug Beregning af energiforbrug til opvarmning og energiforbrug til lufttransport for kontorbygninger udført af Exhausto A/S. /HVAC 8, august 2006/ 21

Appendix 02 TBT for renovering af vinduer I følge V&S Prisdata, Bygningsrenovering Brutto 2012, når mange vinduer udskiftes, koster det 2033-2400 kr/m 2 incl. stopning og fugning; men excl. indfatninger, afslutninger, stillads og moms. Energibesparelsen når ældre vinduer med en U værdi på 3 W/(m 2 K) udskiftes til nye vinduer med en U værdi på 1 W/(m 2 K) er: (3 1) x 24 x 2978/1000 = 143 kwh/år eller 143 x 0,374 = 53 kr./år. Værdien 2978 er antallet af graddage (skygge). Værdien 0,374 er varmeprisen i Odense Kommune. Tilbagebetalingstiden (TBT) bliver herved fra 38 til 45 år. Det opfylder ikke reglen: TBT/levetid < 0,75 BR 2010 - Beregningsmæssige levetider for energibesparende tiltag 22

Appendix 03 TBT for efterisolering på vandret loft Efterisolering på vandret loft udlagt ovenpå eksisterende isolering koster i følge V&S Prisdata, Bygningsrenovering Brutto 2012 122 kr. pr. m 2 pr. 100 mm isolering. U værdi for loft med 100 mm isolering er: 0,39 W/(m 2 K) U værdi for loft med 145 mm isolering er: 0,28 W/(m 2 K) U værdi for loft med 400 mm isolering er: 0,10 W/(m 2 K) Energibesparelsen bliver herved lig: (0,39 0,10) x 24 x 2978/1000 = 20,7 kwh/år eller 20,7 x 0,374 = 7,75 kr./år. (0,28 0,10) x 24 x 2978/1000 = 12,9 kwh/år eller 12,9 x 0,374 = 4,82 kr./år. Værdien 2978 er antallet af graddage (skygge). Værdien 0,374 er varmeprisen i Odense Kommune. Tilbagebetalingstiden bliver herved fra 47 til 63 år. Det opfylder ikke reglen: TBT/levetid < 0,75 BR 2010 beregningsmæssige levetider for energibesparende tiltag Energibesparende tiltag Efterisolering af bygningsdele 40 Vinduer samt forsatsrammer og koblede rammer Varmeanlæg, radiatorer og gulvvarme samt ventilationskanaler og armaturer inklusive isolering Varmeproducerende anlæg mv., f.eks. kedler, varmepumper, solvarmeanlæg, ventilationsaggregater 30 30 20 Belysningsarmaturer 15 Automatik til varme og klimaanlæg 15 Fugetætningsarbejder 10 År 23

Appendix 04 - CTS strategi i Odense kommune Odense kommune har stor erfaring med CTS i deres bygninger og der bør bygges videre på denne platform. Der tages udgangspunkt i den indeklimastrategi, som bruges ude i daginstitutionerne i Odense Kommune, som herfra kaldes Odense strategien for CTS. Odense strategien for CTS bygger på tre ben, som kan videreudbygges i fremtiden. De tre ben er følgende: Der er en dagdrift og en natdrift Der er en indeklimamålsætning for temperaturen i lokalerne i arbejdstiden Når temperaturmålsætningen er opfyldt, så stoppes varmetilførslen når udetemperaturen er over fx 5 C Odense strategien for CTS kan overføres til mange af kommunens andre bygninger, hvor anlæggenes drift skyldes krav til indeklima. Odense kommune har sin egen CTS platform, som kan forbedres & udbygges til at opnå et bedre indeklima ved et lavere energiforbrug. Alle fundne energibesparelser, som kan relateres til opgradering af CTS styringen, er beskrevet i forhold til Odense strategien for CTS. Globehuset, en vuggestue, som eksempel for fremtidens CTS strategi En større ældre villa i 2 plan samt kælder. Der er en tilbygning, som er få år gammel og ellers er hele huset ombygget til en børneinstitution. Bygningen er en af 26 bygninger indenfor børneinstitutioner, som er koblet op på fælles CTS overvågning. Der er monteret en føler, som anvendes til at regulere varmeanlægget. Der anvendes Odense strategien for CTS. Der er desuden monteret et balanceret ventilationsanlæg, i kælderen, som sikrer luftkvaliteten i åbningstiden. Ventilationsanlægget er ikke koblet på CTS anlægget. Indeklimastandarden og setpunkt Det er krav til brugertilfredsheden, aktivitetsniveauet og tøjbeklædningen som dikterer temperaturintervallet. For børneinstitutioner bør temperatur ligge i intervallet fra 18-22 C for at opretholde en brugertilfredshed på 10 % i fyringssæsonen. Hvis temperaturen i arbejdstiden i fyringssæsonen overstiger 23 C, så ligger arbejdspladsen udenfor indeklimastandardens anbefalinger. De 18-22 C skyldes børnenes aktivitetsniveau, som er 1,6 met. I Odense kommune er CTS strategien 22 C og derved kan temperaturen ikke stige i løbet af arbejdsdagen uden at de 23 C overskrides. Jo tættere morgentemperaturen er på de 18 C des flere timer i arbejdstiden, i fyringssæsonen, opfyldes indeklimastandarden. For hver grad morgentemperaturen sænkes spares der i gennemsnit 7 % på den årlige varmeregningen til opvarmning af bygningen. 24

Teknologisk Institut foreslår at setpunktet på at de nuværende 22 C i daginstitutioner gøres til en dynamisk værdi, med lineær interpolation, med værdier som i tabel 1. sep okt nov dec jan feb marts apr Maj 19 20 21 21 21 21 20 19 19 Tabel 1. Hvis udetemperaturen fx er over 5 C og følertemperaturen er over setpunktet, så lukkes der for varmeafgivelsen, enten ved ventil eller ved at cirkulationspumpen lukkes. Fra dec til feb skinner solen sjældent, så kan der tillades en højere morgentemperatur. Om foråret, hvor solen ofte skinner hele dagen gennem vinduerne, stiger rumtemperaturen meget i løbet af arbejdsdagen og setpunktet er derfor lavere for at holde sluttemperaturen under 23 C ved lukketid. Natdriften sættes fx til 17 C eller fx 2-3 C under setpunktet som anført i tabellen. Varmekurven Hvis der ikke er motoriserede ventiler på radiatorerne, så kan der kun natsænkes når udetemperaturen er over fx 5 C. Hvis man ønsker at natsænke når udetemperaturen er under de 5 C, så kan det gøres ved at varmekurven forskydes med fx -10 C under natdrift frem til tidspunktet hvor temperaturen igen skal hæves. Når der ikke tilføres tilstrækkelig energi frem til lokalerne, når varmekurven sænkes under natdriften, så falder rumtemperaturen støt og roligt frem til varmekurven hæves igen. Ventilationen Skal sikrer luftkvaliteten i arbejdstiden. Ventilationsdriften kan desuden anvendes til at sænke høje rumtemperaturer om natten i sommerperioden, så bygningen opfylder indeklimakrav næste arbejdsdag. Bygningsreglementet foreskriver en luftkvalitet på 1000 ppm for CO2. En CO2 føler i returluften med et setpunkt på fx 800 ppm kan regulerer luftmængden op eller ned afhængig af personbelastningen. Når vinduerne åbnes om sommeren så sænkes CO2 koncentrationen og ventilationen drosles ned. Når børnene er på tur eller leger udenfor så reduceres CO2 belastningen og ventilationen reduceres. Ventilationsdriften frigives ved et ur, fx i tidsrummet fra kl 8-16. Bygningen kan køles om natten når rumføleren måler en temperatur over et fastlagt kølesetpunkt. Driften frigives ved et ur når udetemperaturen ligger indenfor et bestem interval. Driften stoppes når temperaturen er sænket til kølesetpunktet. 25

Fejl på ventilationsanlæg og sikkerprocedurer Når luftkvaliteten skal sikres i arbejdstiden så bør veksleren virke optimal. Indblæsningstemperaturen bør max være 19 C. Der bør være en alarm hvis indblæsningstemperaturen overstiger fx 20 C når varmeventilen er åben. Der børe være en alarm hvis urtiden overskrider 8-16 i daginstitutionerne. Der børe være en alarm hvis veksleren virkningsgrad er mindre end fx 45 % når varmeventil er åben. Disse energi alarmer sendes til central enhed, som følger op på energifråset. Hvis luftmængden reguleres efter en CO2 føler i returluften, så kan der sikres luftbalance ved fx at indblæsningsventilatoren skaber samme tryktab over veksleren som udsugningsventilatoren. Ved natkøl bør indblæsningstemperaturen være som udetemperaturen. Natkøl bør kun ske i perioden fra fx juni-august. Der bør opsættes alarm herfor. 26

Appendix 05 Solceller og overproduktion i forhold til faktisk elforbrug I det tilfælde hvor produktionen fra solcellerne eventuelt overstiger det forventede elforbrug efter energirenovering, kan anlæggets overproduktion ikke afregnes til fuld pris, jf. bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet. Normalt vil en foreslået solcelleløsning ikke overstige denne grænse, men Odense kommune har eventuelt mulighed for at omgå denne regel pga. frikommunestatus. Derfor har Odense Kommune ønskes angivelse af egnet anlægsstørrelse uafhængig af produktion. 27

Appendix 06 Vurdering af potentialet for stop af varme i sommerperiode og skarpere styring af varmen via CTS Hjalleseskolens forbrug af fjernvarme i 2011 Potentialet er 70 GJ i måneder uden varmebehov, dvs. fra 15. maj til 15. september i alt 4 mdr. kan der spares 280 GJ svarende til ca. 80 MWh. Herudover vurderes det at der kan spares en tilsvarende energimængde på lavere driftstemperatur generelt over året. Generelt Besparelsespotentialet ved at etablere CTS eller varmestyring/overvågning er generelt ikke til at beregne præcist, men er et produkt af: Bygningens nuværende driftsform Bygningens udformning Sammenhængen med opvarmning af brugsvandet Det nuværende energiforbrug i forhold til klimaskærmen Er der sommerstop Nedenviste skema er fra den lille blå om varme udgivet af dansk energi 28

Den viser at der for bygninger opført før 1979 er et potentiale på 23% - 34% 29

Appendix 07 Vurdering af varmtvandsforbrug i forskellige bygningskatagorier Herunder er vist skolen koldtvandsforbrug for 2011. Normalt kan det antages at der bruges fra 20-30% af dette til varmtvand. Dette giver et forbrug på ca. 360 m³ varmtvand årligt. Generelt Opgørelse fra den gamle ELO ordning på vandforbrug kontra benyttere og areal Kategori Vandforbrug Varmt vand m 3 /år Årlig benyttelse dage Varmtvandstemperatur C Energiforbrug incl. cirkulation kwh/år Administration 8*P 1*P 220 50 40*P + 8*AE Skoler u/aftenundervisning 4*P 0,7*P 200 50 28*P + 4*AE Aftenundervisning 1*P 0,3*P 140 50 12*P Plejehjem 72*S 25*S 360 50 1000*S + 8*AE Børnehaver 12*P 2*P 200 50 80*P + 4*AE Kollegier 35*P 14*P 300 50 560*P + 8*AE Boliger 70*P 22*P 360 55 1000*P + 8*AE Moteller 0,1*E*D 0,06*E*D - 50 2,4*ED + 8*AE Restaurant Cafeteria 19*10 3 *- M*D 9*10*3*M*D - 60 0,5*M*D + 4*AE Kantine 1,3*M 0,6*M 220 60 36*M 30

Noter: AE = Etageareal, m 2 D = Antal brugsdage pr. år E = Antal værelser S = Antal senge T = Brugstid, timer pr. dag P = Antal beboere i brugsperioden M = gennemsnitligt antal måltider pr dag Tabel: Vandforbrug og cirkulation i forskellige bygningskategorier fra ELO-kompendium. 31

Appendix 08 Varmetab fra tekniske installationer For at beregne varmetabet for ventiler og andre armaturer er det nødvendigt at kende ventilernes og armaturernes ækvivalente rørlængder. Nedenfor ses ækvivalent rørlængde for typiske ventiler og pumper: Lille ventil 0,2 m Middel ventil 0,5 m Stor ventil 1,0 m Stor ventil med flanger 1,5 m Pumpe 2,0 m Når ventilernes og armaturernes ækvivalente rørlængder kendes, kan varmetabet findes i tabel herunder Varmetab fra stålrør /kilde: Energimærkningsordningen og den lille blå om varme Varmetab fra kobber- og plastrør /kilde: Energimærkningsordningen og den lille blå om varme 32

Varmetab fra varmtvandsbeholdere som funktion af isoleringstykkelse. /kilde: Energimærkningsordningen og den lille blå om varme 33

ENERGIGENNEMGANG AF ADAMSGADE 7 ODENSE KOMMUNE April 2012 Hans Olsen Kristian Kærsgaard Søren Draborg Energi og Klima Energieffektivisering og ventilation

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 SAMMENFATNING... 3 2 INDLEDNING... 4 3 BYGNINGEN... 4 3.1 BRUGSPROFIL... 4 3.2 HIDTIDIG INDSATS FOR ENERGIEFFEKTIVISERING... 4 3.2.1 Energibesparelser... 4 3.2.2 Energistyring... 4 3.2.3 Indkøb og projektering... 4 4 ENERGIFORBRUG... 5 4.1 FORBRUG AF BRÆNDSLER OG EL... 5 4.2 VARMEFORBRUG... 5 4.3 ELFORBRUG... 5 4.4 KALKULATIONSPRISER... 5 5 ENERGIGENNEMGANGENS FORLØB... 5 6 BYGNINGSBESKRIVELSE... 6 6.1 KLIMASKÆRM... 6 6.1.1 Facader og tag... 6 6.1.2 Vinduer og døre... 7 6.1.3 Kælder og terrændæk... 7 6.2 VARMEANLÆG... 7 6.2.1 Varmeforsyning... 7 6.2.2 Varmedistributionssystem... 8 6.3 VENTILATION... 8 6.4 BELYSNING... 8 6.5 ANDET... 9 6.5.1 Saunaer etc.... 9 6.5.2 Køkken... 10 6.5.3 Andre udstyr... 10 7 BILAG... 11 2

1 Sammenfatning Odense Kommune har bedt Teknologisk Institut om at gennemgå bygningen på Adamsgade 7 med henblik på at identificere mulige energibesparende tiltag. Ved gennemgangen af bygningen er samtlige anlæg og forhold, der har væsentlig energimæssig betydning, inddraget. Det er bl.a. selve bygningen (klimaskærmen), ventilation, belysning og varmeanlæg. Det er beregnet at de fundne tiltag giver en energibesparelse på ca. 14,7 MWh el og 51,35 MWh varme. Investeringen er anslået til 0,164 mio. kr. ekskl. moms. for hele projektet, hvor de foreslåede tiltag har en teknisk levetid på 10 år eller mere. Ændring Besparelser Varme El Anslået investering MWh/år kkr 1. VACANT 7,9-70 2. VACANT 0,2-4,5 3. VACANT 1,3-20 4. Etablering af varmeautomatik 24-0,1 25 5. Isolering af uisolerede rør etc. 1,05-4 6. Indregulering af varmeanlæg - - 7 7. Ændring af driftstider etc. 2,25 1,99 0 8. Ændring af styring for udsugninger 25,0 1,9 23 9. Udskiftning af pærer i triatlonklub - 0,39 0,78 0 10. Udskiftning af pærer i bokseklub -0,11 0,22 0 11. Udskiftning af pærer i mødelokale -0,29 0,59 0 12. Udskiftning af pærer i dykkerklub -0,16 0,32 0 13. Solcelleanlæg Varmebesparelser, i alt - 51,35 9 105 164 Elbesparelser, i alt 14,7 Tabel 1 Oversigt over energibesparelsesforslag. Rapporten beskriver en række forslag til øget energieffektivisering. De beskrevne forslag har løbende været drøftet mellem den bygningsansvarlige fra Odense Kommune og Teknologisk Institut. Rapporten kan anvendes til at vurdere investeringen og beslutte om tiltagene skal igangsættes. 3

2 Indledning Bygningen på Adamsgade 7 anvendes af en række forskellige lokale sportsklubber såsom en brydeklub, bokseklub, triatlonklub og en dykkerklub. Desuden indeholder bygningen et fælles motionscenter samt bade- og omklædningsfaciliteter i kælderen. Bygningen er i brug året rundt hele ugen, men kun i eftermiddags- og aftentimerne da den som beskrevet anvendes til fritidsaktiviteter. Bygningen er opvarmet til komforttemperatur døgnet rundt i varmesæsonen, mens de øvrige installationer som belysning og ventilation er afbrudt udenfor normal brugstid. De fleste tiltag påvirker indeklimaet, og det er et princip i den metode Teknologisk Institut anvender at tiltagene kun medtages, hvis eksisterende indeklima kan bibeholdes eller gøres bedre. De beskrevne forslag bør inden deres realisering underkastes en nærmere vurdering af teknik og økonomi, idet forslagene må betragtes som teknisk-økonomiske overslag. 3 Bygningen Bygningen er (primært) etableret i 1930 og er løbende renoveret. Det samlede bruttoareal er ca. 1.191 m 2, heraf ca. 305 m 2 kælder. Bygningen er i tre plan og har desuden fuld kælder. Endelig er der en nyere tilbygning fra 1976 på ca. 60 m 2 i ét plan og uden kælder. Bygningen opvarmes med fjernvarme. 3.1 Brugsprofil Som nævnt er bygningen i brug året rundt i eftermiddags- og aftentimerne samt i weekender. Bygningen er opvarmet døgnet rundt i varmesæsonen mens de øvrige energiforbrugende installationer er helt eller delvist afbrudt. Det forventes, at den beskrevne brugsprofil også vil være gældende fremover. 3.2 Hidtidig indsats for energieffektivisering 3.2.1 Energibesparelser Der er allerede gennemført en lang række energibesparende tiltag i bygningen udover de tiltag der er fulgt med den løbende renovering af bygningen. Det kan f.eks. nævnes at ventilation og belysning i bade- og omklædningsfaciliteterne i kælderen er behovsstyret med timere og bevægelsessensorer, at saunaer kun er varme indenfor den normale benyttelsestid og at der er bevægelsessensorer på trapper og i de fleste toiletter. Endelig er der etableret en forvarmningstank for det varme brugsvand, der sikrer gode afkølingsforhold for fjernvarmen og cirkulationspumpen for det varme brugsvand er timerstyret. 3.2.2 Energistyring Forbruget af el og varme registreres løbende. Der er kun én hovedmåler for elforbruget og én hovedmåler for varmeforbruget, som registrerer bygningens forbrug. 3.2.3 Indkøb og projektering 4

4 Energiforbrug 4.1 Forbrug af brændsler og el Det samlede energiforbrug er opgjort til 34 MWh el og 138 MWh fjernvarme i 2010. Varmeforbruget er beregnet på baggrund af nøgletal for forbrug per m 2 og da dette nøgletal har været uændret gennem de seneste år har det oplyste varmeforbrug ligeledes været uændret. Som nævnt ovenstående er der etableret en energimåler, de registrer varmeforbruget. 4.2 Varmeforbrug Det totale varmeforbrug er opgjort til 138 MWh årligt. Nedenstående fordeling er baseret på en skønsmæssig fordeling foretaget under projektet, da der ikke findes fordelingsmålere. Anvendelse Energiforbrug MWh Fordeling % Ventilation Rumvarme Brugsvand Tab i distributionssystemer 55 48 21 14 40 35 25 10 Totalt 138 100 Tabel 4.1 Varmeforbrugets fordeling på anvendelser. 4.3 Elforbrug Det samlede elforbrug er opgjort til ca. 34 MWh årligt. Fordelingen i nedenstående tabel er skønnet, idet der ikke findes fordelingsmålere. Elforbrug MWh % - Ventilationsanlæg Pumpning Belysning Saunaer Andet 12-9 10 3 36 0 26 29 9 I alt 34 100 Tabel 4.2 Elforbrugets fordeling på anvendelser. Under Andet er der medtaget forbrug til saunaer, køkken, håndtørrere etc.. 4.4 Kalkulationspriser Bygningens nuværende el- og varmepris er oplyst til henholdsvis 1,37 kr./kwh el og 0,374 kr./kwh varme. 5 Energigennemgangens forløb Energigennemgangen er gennemført i marts 2012. Kortlægningen af el og varmeforbruget er sket ud fra målte årlige forbrug. 5

6 Bygningsbeskrivelse Bygningen er opført i 1930 og er i tre etager samt kælder. Lofthøjden er i stueetagen, 1. sal og 2. sal er ca. 2,8 meter, mens loftshøjden i kælderen er ca. 2,5 meter. Desuden er der en tilbygning mod vest i ét plan, hvor loftshøjden er ca. 2,8 meter. Bygningen anvendes af en række fritidsklubber som f.eks. en brydeklub, bokseklub, dykkerklub samt triatlonklub. Bygningen indeholder fællesfaciliteter som bade- og omklædning i kælderen, et køkken samt et større mødelokale på 2. sal. Bygningen er bevaringsværdig i klasse 4, hvilket betyder, at bygningens ydre ikke kan ændres uden godkendelse fra kommunalbestyrelsen, mens bygningens indre kan indrettes som det findes formålstjenligt. 6.1 Klimaskærm 6.1.1 Facader og tag Facaden på hovedbygningen fra 1930 er udført som massiv ydervæg med formur i teglsten samt formentlig ligeledes bagmur i teglsten, der er pudset med mørtel. Den samlede tykkelse af ydervæggen er ca. 35 cm. Der er ikke udført destruktiv test af ydervæggen, men der blev normalt ikke etableret ydervægge med hulrum (eller isolering) på bygningens opførelsestidspunkt. Der er ikke udført hverken udført udvendig eller indvendig efterisolering. Det er beregnet at det årlige varmetab gennem facaden er ca. 80 kwh/m 2 pr. år. Hvis ydervæggen skal efterisoleres skal det ske indvendigt som følge af bygningens fredningsstatus. I øvrigt ville det også ændre bygningens arkitektoniske udtryk væsentligt, hvis der blev udført udvendig efterisolering. Det vil koste ca. 3.000 kr./m 2 at etablere indvendig isolering (el- og varmeinstallationerne skal flyttes frem), hvilket betyder at denne mulighed ikke er rentabel. Facaden i tilbygningen fra 1976 er udført med formur i teglsten samt formentlig bagmur i gasbeton. Ydervæggen er isoleret med 75 mineraluld mellem for- og bagmur jf. gældende regler i Bygningsreglementet på bygningens opførelsestidspunkt. Det er ikke rentabelt at udføre hverken ud- eller indvendig efterisolering af ydervæggene. Bygningen har fladt tagpapbeklædt build-up tag og under taget er der et uopvarmet tagrum med en højde på ca. 1,5 meter. Isoleringen mellem det uopvarmede tagrum og bygningens 2. sal er 100 mm mineraluld. Isoleringen er utilstrækkelig efter dagens standard og ligger visse steder uhensigtsmæssigt, så der er mindre uisolerede områder. Det er helt uden problemer muligt at øge den eksisterende isoleringstykkelse med f.eks. 300 mm isolering, hvorved varmetabet reduceres med ca. 26 kwh/m 2 pr. år, se besparelsesforslag nr. 1. Det flade tag på tilbygningen antages at være isoleret med 150 mm mineraluld, svarende til kravet i Bygningsreglementet på opførelsestidspunktet. Taget kan eventuelt efterisoleres udefra med trædefast formskåret isolering med en tykkelse på 200 mm. i gennemsnit, så den samlede isoleringstykkelse bliver ca. 350 mm. Herved reduceres varmetabet med 16 kwh/m 2 pr. år, svarende til 5 kr./m 2 år. Da investeringen vil være ca. 400 kr./m 2 er muligheden ikke rentabel. Når den nuværende tagpapbeklædning skal udskiftes bør det overvejes at efterisolere taget i den forbindelse. 6

6.1.2 Vinduer og døre Bygningen har tre vinduesbånd i hver af bygningens langsider samt ét vinduesbånd i kælderetagen. Vinduerne er generelt udført med trærammer/-karme, hvor der isat termoruder af ældre dato. Termoruderne er af en tynd type således det har været muligt at montere dem i bygningens originale trævinduer. Vinduerne slutter ikke alle helt tæt, men er generelt i nogenlunde stand. Det er ikke på nuværende tidspunkt rentabelt at udskifte vinduerne med termoruder med nye vinduer med lavenergiruder. Til gengæld er det en mulighed at montere forsatsglas med energiglas direkte på vinduesrammerne, så vinduerne åbnes som hidtil. Herved kan der årligt spares ca. 80 kwh/m 2 vindue, eller ca. 30 kr./m 2 pr.år. Da det koster ca. 5.500 kr./m 2 vindue er det ikke rentabelt at montere forsatsglas. I fjernvarmerummet i kælderen er der et vindue med ét-lagsruder. Det foreslås, at vinduet forsynes med forsatsruder med energiglas, der er påmonteret vinduesrammerne så de åbner sammen med vinduet. Den årlige energibesparelse er ca. 245 kwh/m 2 pr.år, besparelsesforslag nr. 2. Hvis der er andre vinduer med ét-lagsruder bør de ligeledes udrustes med forsatsruder. Bygningens indgangsparti er udført med en dobbeltdør af ældre årgang med et-lags glas, der har et betydeligt varmetab da den ikke slutter tæt (der er synlig sprække mellem karm og dør). Det er overslagsmæssigt beregnet, at det samlede varmetab som følge af varmetab gennem døren samt luftinfiltration til trappeopgangen gennem utæthederne omkring døren kan reduceres med ca. 1.300 kwh/år ved at udskifte døren til en ny tæt, isoleret dør, se besparelsesforslag nr. 3. 6.1.3 Kælder og terrændæk I kælderetagen er der indrettet omklædningsfaciliteter for de sportsklubber der har til huse i bygningen, hvorfor at kælderen er opvarmet til komforttemperatur som resten af bygningen. Desuden indeholder kælderen et teknikrum for bygningens ventilationsanlæg for omklædningsfaciliteterne, fjernvarmerum etc.. Kældervæggene er udført i beton, og det antages at der ikke er udført udvendig isolering af væggene. Terrændækket er ligeledes udført i beton, og den underliggende konstruktion, det vil sige kapillarbrydende lag etc., kendes ikke. Det er ikke rentabelt at etablere udvendig efterisolering af kældervægge, eller at efterisolere terrændækket. Hvis der på et tidspunkt opstår problemer med fugtindtrængning og det bliver nødvendigt at etablere dræn omkring bygningen, bør der i den forbindelse etableres udvendig isolering af kældervæggene. Det er ikke anbefalelsesværdigt at efterisolere kældervæggene indefra på grund af risiko for fugtproblemer. 6.2 Varmeanlæg 6.2.1 Varmeforsyning Bygningen opvarmes med fjernvarme som modtages fra det offentlige forsyningssystem. Fjernvarmen er ført ind i bygningens fjernvarmerum i kælderen til varmtvandsbeholder og radiatoranlæg. Fjernvarmeforbruget er opgjort til ca. 151.100 kwh pr. år i gennemsnit ud fra måleren. Det vurderes ud fra oplysninger fra klubben at der tages 20-30 bad om dagen i 300 7

dage årligt. Det er beregnet at forbruget til varmt brugsvand er ca. 11.800 kwh årligt. Forbruget af varme andrager således ca. 181 kwh/m². Fjernvarme Varmtvand Varme Varmeforbrug 151.100 kwh 11800 kwh 139.300 kwh Afkøling 38 C Ukendt Ukendt Vandforbruget í ejendommen kunne ikke aflæses. Der er ikke separate målere på det varme vand, som er ca. 50 C. Effektiviteten af varmtvandsproduktionen vurderes til at være 80%. Der bør opsættes en måler på fjernvarmen til beholderne og en måler til koldt vand til beholderne. 6.2.2 Varmedistributionssystem Varmeanlægget er et to-strenget radiatoranlæg og fjernvarmen leveres uopblandet med TDregulatorer til dette. Det varme vand produceres i to stk. 500 liters varmtvandsbeholder af mærket ARO. Beholderne er koblet serielt og reguleret med en Danfoss AVTB ventil. Der er cirkulation på det varme vand med en nyere pumpe af mærket Grundfos UP 20-07. Pumpen startes med PIR følere når brugerne benytter bade rummene. 6.3 Ventilation Bygningen har i alt fem ventilationsanlæg der betjener de forskellige lokaler. Det største anlæg er et ret nyt Exhausto VEX 300 anlæg for omklædning og bruserum samt toiletter for herre og damer med modstrømsvarmegenvinding. Der udsuges med kontrolventiler fra de våde rum samt fra toiletter og ventilationsrum. Der indblæses i omklædningsrummene gennem loftdiffusorer. Anlæggets ydelse er afhængig af tidsskema. Indblæsningstemperaturen er afhængig af udetemperaturen og tidsstyring. Anlæggets drift kan effektiviseres ved at lade anlæggets drift styre af den faktiske brug, dvs. om der er personer tilstede i lokalerne, se besparelsesforslag nr. 7. I kælderrum med motionscykler er der etableret et udsugningsanlæg, der udsuger gennem rist i loftet. Ventilatoren er en tagventilator fra Exhausto A/S med luftmængderegulator, der indstilles fra 1-10. Ved besigtigelsen stod styringen på trin 10. Anlæggets startes manuelt på en kontakt på væggen. I rummet for vægtløftning i stueetagen er der etableret udsugning fra rist i væg med en tagventilator fra Exhausto A/S. Luftmængden kan reguleres med regulator på væg 1-10, og den stod ligeledes på trin 10. Anlægget startes manuelt på en kontakt på væggen. I lokalet for boksning på 1. sal er der etableret to stk. udsugningsåbninger i væggen, der er udformet som tallerkenventiler. Luftmængden reguleres med en regulator på væggen og startes manuelt med en kontakt på væggen. Det foreslås, at ændre styringen af anlæggets drift, så den styres af om der er personer tilstede, se besparelsesforslag nr. 8. I møderummet på 2. sal var der ikke ventilation. 6.4 Belysning I omklædningsfaciliteterne i kælderen er belysningen udført med armaturer med 2*36W lysstofrør. Lyset styres af bevægelsesmeldere med indbygget lysstyring. Herved er 8

belysningen i de nævnte områder ret energieffektiv, og der er ikke identificeret rentable energibesparelsestiltag. I klublokalet for triatlonklubben i kælderen er belysningen udført med 16 loftslamper forsynet med 60W glødepærer. Det foreslås, at de eksisterende glødepærer udskiftes med 11W lavenergipærer, se besparelsesforslag nr. 9. Lyset styres manuelt på afbryder ved døren. Ved besigtigelsen var lyset slukket, men hvis lyset ofte ikke bliver slukket af brugerne bør afbryderen udskiftes med en bevægelsessensor til indbygning. Det antages i denne sammenhæng at brugerne kun har lyset tændt, når der er et reelt behov. I motionsrummet i stueetagen er belysningen udført med 2*36W lysstofarmaturer med drosselspoler, som styres manuelt på en afbryder ved døren. Energiforbruget til armaturerne kan reduceres betydeligt ved udskiftning til nye armaturer med HF forkoblinger. Dette er dog ikke rentabelt (ca. 25 års tilbagebetalingstid) på grund af den korte årlige benyttelsestid. Til gengæld bør det overvejes at etablere en bevægelsesmelder med indbygget dagslysstyring, hvis brugerne ikke slukker lyset når det er muligt. I stueetagen er der ligeledes et klublokale for en brydeklub. Dette lokale er ikke blevet besigtiget, da der ikke kunne gives adgang. Det antages, at belysningen svarer til motionsrummet, da det er umiddelbart på den anden side af trappeopgangen. I bokseklubbens lokale på 1. sal er belysningen udført med ret nye 28W ét-rørs-armaturer med HF forkoblinger. Lyset styres manuelt på afbrydere ved dørene i hver ende af lokalet, idet lyset kan tændes i tre sektioner. Ligesom for de ovennævnte lokaler kan det overvejes at etablere bevægelsesmeldere med indbygget dagslysstyring, hvis det konstateres at lyset til tider ikke slukkes når det er muligt. På 2. sal i bokseklubbens klublokale er belysningen udført med to loftsarmaturer med 2*14W kompaktlysstofrør, samt fem 50W halogenspots. Begge typer lyskilder styres manuelt. De to loftsarmaturer er ret energieffektive, mens halogenspots ne er ineffektive i forhold til f.eks. LED lyskilder. Det foreslås, at erstatte de eksisterende halogenlyskilder med LED lyskilder med tilsvarende lysudbytte, dvs. 6W LED pærer, se besparelsesforslag nr. 10. I det store mødelokale på 2. sal er belysningen udført med tolv loftspendler med 60W glødepærer. Det foreslås, at de eksisterende glødepærer udskiftes med 11W lavenergipærer, se besparelsesforslag nr. 11. Lyset styres manuelt på afbryder ved døren. Ved besigtigelsen var lyset slukket, men hvis lyset ofte ikke bliver slukket af brugerne bør afbryderen udskiftes med en bevægelsessensor til indbygning. Det antages i denne sammenhæng at brugerne kun har lyset tændt, når der er et reelt behov. Endelig er belysningen i dykkerklubbens lokale på 2. sal udført med to loftslamper hver med en 150W glødepære samt fire 25W halogenspots. Det foreslås, at udskifte såvel glødepærerne og halogenpærerne med henholdsvis lavenergipærer og LED pærer, se besparelsesforslag nr. 12. 6.5 Andet 6.5.1 Saunaer etc. I såvel damernes som herrernes omklædningsrum i kælderen er der etableret en sauna på ca. 6 m 2. Hver sauna er udrustet med en elektrisk Tylö saunaovn med en installeret effekt på 16 9

kw. De to saunaer er opvarmet på hverdage mellem kl. 15-23, idet saunaerne forvarmes til 55 C og hvis den enkelte sauna skal benyttes opvarmes den yderligere til den indstillede brugstemperatur ved aktivering på et timertryk placeret på væggen uden for saunaen. I weekenden er saunaerne forvarmet mellem kl. 11-16. Der er ikke identificeret energibesparende tiltag for de to saunaer. Foruden saunaerne er der opsat eldrevne håndtørrere på nogle af toiletterne. De er alle styret af bevægelsessensorer og er derfor slukket når de ikke benyttes. 6.5.2 Køkken Køkkenet på 2. sal er udrustet med komfur med ovn, separat ovn, køleskab, kaffemaskine etc.. Det vurderes, at energiforbruget er meget begrænset og vil derfor ikke blive undersøgt yderligere. 6.5.3 Andre udstyr Der er forskelligt mindre elforbrugende udstyr i klubbernes lokaler, men energiforbruget til dette er meget begrænset og er derfor ikke undersøgt yderligere. 10

7 Bilag Bygning: Olympia m.fl. Besparelsesforslag: Besparelsesforslag nr.: 1 Dato: Side: 03-05-2012 VACANT Efterisolering af loft i tagetage på gml. bygning 1 af 1 Nuværende situation: Loftet i den øverste etage mod det uopvarmede tagrum er kun isoleret med 100 mm mineraluld, der desuden forskubbet visse steder så de er uisolerede felter. Forslag til energibesparende ændring: Det foreslås, at der efterisoleres med mineraluld i en tykkelse på 300 mm, så den samlede isoleringstykkelse bliver 400 mm, svarende til lavenergibyggeri. Isoleringen vil reducere det årlige varmetab med ca. 26 kwh/m 2. 20,7 kwh/år! Varmebesparelse: 26 kwh/m 2 år * 305 m 2 = 7.900 kwh/år El-besparelse: Ingen Investering: Investeringen i efterisolering af loftet inkl. rådgivning skønnes til i alt ca. 70.000 kr.. 3 x 122 = 366 kr pr. m 2! Bemærkninger: Efterisoleringen af loftet vil desuden øge komfortniveauet i lokalerne på øverste etage, da loftets temperatur øges og eventuelle træk- og strålingsgener pga. det kolde loft undgås. 11

Bygning: Olympia m.fl. Besparelsesforslag: VACANT Etablering af forsatsruder Nuværende situation: Besparelsesforslag nr.: 2 Dato: 03-05-2012 Side: 1 af 1 Vinduet i fjernvarmerummet i kælderen er forsynet med ét-lagsruder, hvilket medfører højt varmetab. Forslag til energibesparende ændring: Det foreslås, at vinduerne med ét-lagsruder forsynes med forsatsruder, der er påmonteret på vinduesrammen, så de åbner sammen med vinduerne. Det årlige varmetab reduceres med ca. 245 kwh/m 2 år. Det pågældende vindue har et areal på ca. 0,82 m 2. Hvis der er andre vinduer med ét-lagsruder bør de ligeledes udrustes med forsatsruder. Varmebesparelse: 245 kwh/m 2 år * 0,82 m 2 = 200 kwh/år El-besparelse: - = - kwh/år Investering: Investeringen i udskiftning af montering af forsatsruder er ca. 5.500 m 2 eller ca. 4.500 kr. for det ovennævnte vindue. Bemærkninger: - 12

Bygning: Olympia m.fl. Besparelsesforslag: VACANT Udskiftning af hoveddør Nuværende situation: Besparelsesforslag nr.: 3 Dato: 03-05-2012 Side: 1 af 1 Den nuværende hoveddør er uisoleret og har desuden synlige utætheder mellem karm og dørblade, hvilket medfører stort varmetab. Forslag til energibesparende ændring: Det foreslås, at den eksisterende hoveddør udskiftes med en ny isoleret og tæt dør. Det er overslagsmæssigt beregnet at varmetabet kan reduceres med ca. 1.300 kwh/år ved at udskifte døren. Varmebesparelse: 1.300 kwh/år = 1.300 kwh/år El-besparelse: - = - kwh/år Investering: Investeringen i udskiftning af hoveddøren er ca. 20.000 kr.. Bemærkninger: - 13

Bygning: Olympia m.fl. Besparelsesforslag: Etablering af varmeautomatik Nuværende situation: Besparelsesforslag nr.: 4 Dato: 03-05-2012 Side: 1 af 1 Ved gennemgangen var der en direkte kreds med TD-regulatorer. Kredsen sikrer ikke at der lukkes af for varmen når der ikke er varme behov. Forslag til energibesparende ændring: Det foreslås, at etableres en ny varmekreds med pumpe og regulering over CTS for at sikre en stabil fremløbstemperatur, og dermed ligeledes en energibesparelse. Der skal bruges et stk. pumpe som Grundfos Magna 25-60, én motorventil og en varmestyring som Danfoss ECL 310 med mulighed for overvågning via ethernet. Det er vurderet se appendix, at der kan spares ca. 16 MWh varme i sommerperioden og 8 MWh mere resten af året ved dette tiltag. Varmebesparelsen er beregnet til 24.000 kwh årligt, mens elforbruget til den nye pumpe er ca. 100 kwh årligt. Varmebesparelse: Jf. beregning = 24.000 kwh/år El-besparelse: Jf. beregning = -100 kwh/år Investering: Det vil anslået koste ca. 25.000 kr. at opsætte CTS, pumpe og blandekreds med ventil og indregulering. Bemærkninger: De forbedrede afkølingsforhold har en værdi af ca. 4.300 kr. årligt. Varmetekniske forudsætninger, se appendix 06 og 07 14

Bygning: Olympia m.fl. Besparelsesforslag: Besparelsesforslag nr.: 5 Dato: Side: 03-05-2012 Isolering af uisolerede rør, ventiler etc. 1 af 1 Nuværende situation: Ved besigtigelsen er det konstateret, at der er visse dele af varmeanlægget, der ikke er isoleret. Forslag til energibesparende ændring: Det foreslås, at alle uisolerede dele af varmeanlægget isoleres. Disse dele er anført nedenstående. Varmetab [W] Beholderflange 4 stk. 200 Rør i 1 ca. 2 meter 75 Ventiler 5 stk. 75 I alt 350 Der regnes med at 50% af varmetabet nyttiggøres i bygningen til opvarmning i varmesæsonen. Varmebesparelse: 0,35 kw * 6.000 h/år * 50% = 1.050 kwh/år Elbesparelse: Ingen. Investering: Investeringen i isolering er anslået til 4.000 kr.. Bemærkninger: Varmetekniske forudsætninger, se appendix 08 15

Bygning: Olympia m.fl. Besparelsesforslag: Indregulering af varmeanlæg Nuværende situation: Besparelsesforslag nr.: 6 Dato: 03-05-2012 Side: 1 af 1 Ved gennemgang blev det konstateret at der er forindstilling på de fleste radiatorer, men indreguleringen er dårlig. Forslag til energibesparende ændring: Det foreslås, at radiatorer indreguleres igen. Det vurderes, at der er ca. 50 radiatorer der skal indreguleres og ca. 10 radiatorer, hvor det er nødvendigt at skifte ventil. Det vurderes, at afkølingen kan forbedres med 5 C. Varmebesparelse: Ingen. El-besparelse: Ingen. Investering: Det vil anslået koste ca. 6-7.000 kr. at opsætte ventiler og indregulere samt indstille TD-regulatoren på 0,1 0,15 bar. Bemærkninger: De forbedrede afkølingsforhold har en værdi af ca. 1.400 kr. årligt. 16

Bygning: Olympia m.fl. Besparelsesforslag: Besparelsesforslag nr.: 7 Dato: Side: 03-05-2012 Ændring af driftstider og ny behovsstyret regulering af luftmængde Nuværende situation: 1 af 1 Ventilationsanlægget, der betjener bade- og omklædningsrum samt toiletter i kælderen, kører i dag dels efter et ugeprogram og dels uden eftervarme af indblæsningsluften. Indblæsningstemperaturen er 19 C ved en udetemperatur på 13 C, hvilket svarer til en temperaturvirkningsgrad af varmeveksleren på 75%. Driftsform 2: indblæsning 930 m 3 /h, udsug 1.050 m 3 /h, eleffekt 440 W (990/3,6) x 120 x (1 0,75)/1000 = 8,3 MWh Driftsform 6: indblæsning 1.200 m 3 /h, udsug 1.200 m 3 /h, eleffekt 760 W (1200/3,6) x 120 x (1 0,75)/1000 = 10 MWh Driftstid, driftsform 2: 4.524 timer/år: 8,3 x (4524/8760) = 4,3 MWh Driftstid, driftsform 6: 2.496 timer/år: 10 x (2496/8760) = 2,8 MWh Forslag til energibesparende ændring: Det vurderes at ventilationsanlæggets driftstid kan reduceres driftstiden ved at anlægget kun kører når der er personer tilstede. Det medfører, at driftsform/-tid 2 udgår. Varmebesparelse: Jf. beregning = 2.253 kwh/år El-besparelse: Jf. beregning = 1.990 kwh/år Investering: Ingen Bemærkninger: Ventilationstekniske forudsætninger, se appendix 01 Alternativt kan der ventileres afhængig af fugtfølere i dame- og herreafdelingen, hvilket vil give en energibesparelse der er ca. 20% større end nævnt ovenstående. Investeringen i styring med fugtføler er ca. 10.000 kr.. 17

18

Bygning: Olympia m.fl. Besparelsesforslag: Besparelsesforslag nr.: 8 Dato: Side: 03-05-2012 Ændring af manuel betjening af udsugning i de tre lokaler til CO 2 - regulering med efterløb på ½ time. Nuværende situation: 1 af 1 Den nuværende årlige driftstid af udsugningerne for motionsrummet samt vægtløftningsog boksningslokalerne er beregnet til 2.496 timer. Rumtemperatur er 18 grader C De tre udsugningsanlæg er vurderet til at give følgende luftmængder: Anlæg for motionslokale: 1.100 m 3 /h Anlæg for vægtløftning: 1.100 m 3 /h Anlæg for bokselokale: 1.100 m 3 /h + 550 m 3 /h [(1100+1100+1100+550)/3,6] x 110 x (2496/8760)/1000 = 33,5 MWh Forslag til energibesparende ændring: Det vurderes at ventilationen i de tre lokaler kan reduceres til ca. 620 timer årligt, hvis de styres efter at de først starter, hvis CO 2 -belastningen er over 1.000 ppm. Varmebesparelse: Jf. beregning = 25.000 kwh/år El-besparelse: Jf. beregning = 1.900 kwh/år Investering: Det vurderes at vil koste 22.600 kr. ekskl. moms at etablere CO 2 styring på de tre anlæg. Bemærkninger: Ventilationstekniske forudsætninger, se appendix 01 19

Bygning: Olympia m.fl. Besparelsesforslag: Besparelsesforslag nr.: 9 Dato: Side: 03-05-2012 Udskiftning af glødepærer i triatlonklublokale i kælderen 1 af 1 Nuværende situation: Loftsarmaturerne i triatlonklubbens lokale i kælderen er forsynet med 60W glødepærer. Forslag til energibesparende ændring: Det foreslås, at de eksisterende glødepærer udskiftes med 11W lavenergipærer. Det antages, at lyset er tændt i ca. 1.000 timer årligt. Varmebesparelse: -16 * (60 11)/1.000 *1.000 h/år * 50% = - 390 kwh/år El-besparelse: 16 * (60 11)/1.000 *1.000 h/år = 780 kwh/år Investering: Investeringen i udskiftning til lavenergipærer er ca. 800 kr., som dog opvejes fuldt ud af at lavenergipærer har en levetid der er ca. 3-4 gange så lang som glødepærer (som i øvrigt udfases indenfor et par år). Derfor er forslaget reelt ikke forbundet med en investering. Bemærkninger: - 20

Bygning: Olympia m.fl. Besparelsesforslag: Besparelsesforslag nr.: 10 Dato: Side: 03-05-2012 Udskiftning af halogenpærer i bokseklubbens klublokale på 2. sal 1 af 1 Nuværende situation: Spotsene i bokseklubbens lokale på 2. sal er forsynet med 50W halogenpærer. Forslag til energibesparende ændring: Det foreslås, at de eksisterende halogenpærer udskiftes med 6W LED pærer. Det antages, at lyset er tændt i ca. 1.000 timer årligt. Varmebesparelse: -5 * (50 6)/1.000 *1.000 h/år * 50% = - 110 kwh/år El-besparelse: 5 * (50 6)/1.000 *1.000 h/år = 220 kwh/år Investering: Investeringen i udskiftning til LED pærer er ca. 800 kr., som dog mere end opvejes af at LED pærer har en levetid der er ca. 10 gange så lang som halogenpærer. Derfor er forslaget reelt ikke forbundet med en investering. Bemærkninger: - 21

Bygning: Olympia m.fl. Besparelsesforslag: Besparelsesforslag nr.: 11 Dato: Side: 03-05-2012 Udskiftning af glødepærer i mødelokale på 2. sal 1 af 1 Nuværende situation: Loftspendlerne i mødelokalet på 2. sal er forsynet med 60W glødepærer. Forslag til energibesparende ændring: Det foreslås, at de eksisterende glødepærer udskiftes med 11W lavenergipærer. Det antages, at lyset er tændt i ca. 1.000 timer årligt. Varmebesparelse: -12 * (60 11)/1.000 *1.000 h/år * 50% = - 290 kwh/år El-besparelse: 12 * (60 11)/1.000 *1.000 h/år = 590 kwh/år Investering: Investeringen i udskiftning til lavenergipærer er ca. 600 kr., som dog opvejes fuldt ud af at lavenergipærer har en levetid der er ca. 3-4 gange så lang som glødepærer. Derfor er forslaget reelt ikke forbundet med en investering. Bemærkninger: - 22

Bygning: Olympia m.fl. Besparelsesforslag: Besparelsesforslag nr.: 12 Dato: Side: 03-05-2012 Udskiftning af gløde- og halogenpærer i dykkerklubbens lokale på 2. sal Nuværende situation: 1 af 1 Loftspendlerne i klublokalet er forsynet med 150W glødepærer og spotsene er forsynet med 25W halogenpærer. Forslag til energibesparende ændring: Det foreslås, at de eksisterende glødepærer udskiftes med 30W lavenergipærer, og at halogenpærerne udskiftes med 3W LED pærer. Det antages, at lyset er tændt i ca. 1.000 timer årligt. Varmebesparelse: -2 * (150 30)/1.000 *1.000 h/år * 50% = - 120 kwh/år -4 * (25 3)/1.000 *1.000 h/år * 50% = - 40 kwh/år I alt = - 160 kwh/år El-besparelse: 2 * (150 30)/1.000 *1.000 h/år = 240 kwh/år 4 * (25 3)/1.000 *1.000 h/år = 80 kwh/år I alt = 320 kwh/år Investering: Investeringen i udskiftning til lavenergi- og LED pærer er i alt ca. 500 kr., som dog opvejes fuldt ud af at lavenergi- og LED pærer har langt længere levetid end gløde- og halogenpærer. Derfor er forslaget reelt ikke forbundet med en investering. Bemærkninger: - 23

Bygning: Olympia m.fl. Besparelsesforslag: Etablering af solcelleanlæg Nuværende situation: - Besparelsesforslag nr.: 13 Dato: 03-05-2012 Side: 1 af 1 Forslag til energibesparende ændring: Det foreslås, at der etableres et solcelleanlæg på bygningens tag. Solcelleanlægget vil have en installeret effekt på 10 kw, og vil med den givne orientering af bygningen producere ca. 9.000 kwh årligt. Varmebesparelse: - = - kwh/år El-besparelse: 9.000 kwh/år = 9.000 kwh/år Investering: Investeringen i etablering af et solcelleanlæg inklusiv rådgivning er ca. 105.000 kr. Bemærkninger: Se herforuden appendix 05 24

Appendix 01 Ventilationstekniske forudsætninger Energiforbrug til opvarmning af kold erstatningsluft uden varmegenvinding (8760 timer) T indblæsning [ o C] Energiforbrug, E o [kwh/år pr. liter/s] 17 100 18 110 19 120 20 130 {anvendes i BE10!} 21 140 22 150 23 160 24 171 25 182 26 192 27 202 28 213 Ved lavere driftstid anvendes følgende formel: E = E o x (driftstid/8760) Ved anden luftmængde anvendes følgende formel: E = E o x q v [liter/s] Bemærk at 1 liter/s er lig 3,6 m 3 /h {Reference: DRY vejrdatafil} Energiforbrug til opvarmning af kold erstatningsluft med varmegenvinding (8760 timer) E = E o x ( 1 - η ) Hvor η er varmegenvinderens temperaturvirkningsgrad {0 1,0} Friskluftbehov Etagebolig: Fra 0,3 liter/(s m 2 ) og op til 20 liter/s (køkken), 15 liter/s (baderum), 10 liter/s (wc-rum, bryggers, kælderrum) {Reference: BR 2010} Daginstitutioner: 3 liter/s pr. barn, 5 liter/s pr. voksen, 0,35 liter/(s m 2 ). Maksimal CO 2 koncentration over længere periode lig 1000 ppm. {Reference: BR 2010} Skoler: 5 liter/s pr. person, 0,35 liter/(s m 2 ). Maksimal CO 2 koncentration over længere periode lig 1000 ppm. {Reference: BR 2010} 25

Energisparepotentiale ved at gå fra CAV-system til CO 2 - behovsstyret (DCV) system Med mindre indlysende forhold taler imod det, anvendes de nedenfor nævnte potentialer. DCV varme : DCV el : Fra 100 til 60 % af det oprindelige forbrug Fra 100 til 40 % af det oprindelige forbrug Beregning af energiforbrug til opvarmning og energiforbrug til lufttransport for kontorbygninger udført af Exhausto A/S. /HVAC 8, august 2006/ 26

Appendix 02 TBT for renovering af vinduer I følge V&S Prisdata, Bygningsrenovering Brutto 2012, når mange vinduer udskiftes, koster det 2033-2400 kr/m 2 incl. stopning og fugning; men excl. indfatninger, afslutninger, stillads og moms. Energibesparelsen når ældre vinduer med en U værdi på 3 W/(m 2 K) udskiftes til nye vinduer med en U værdi på 1 W/(m 2 K) er: (3 1) x 24 x 2978/1000 = 143 kwh/år eller 143 x 0,374 = 53 kr./år. Værdien 2978 er antallet af graddage (skygge). Værdien 0,374 er varmeprisen i Odense Kommune. Tilbagebetalingstiden (TBT) bliver herved fra 38 til 45 år. Det opfylder ikke reglen: TBT/levetid < 0,75 BR 2010 - Beregningsmæssige levetider for energibesparende tiltag 27

Appendix 03 TBT for efterisolering på vandret loft Efterisolering på vandret loft udlagt ovenpå eksisterende isolering koster i følge V&S Prisdata, Bygningsrenovering Brutto 2012 122 kr. pr. m 2 pr. 100 mm isolering. U værdi for loft med 100 mm isolering er: 0,39 W/(m 2 K) U værdi for loft med 145 mm isolering er: 0,28 W/(m 2 K) U værdi for loft med 400 mm isolering er: 0,10 W/(m 2 K) Energibesparelsen bliver herved lig: (0,39 0,10) x 24 x 2978/1000 = 20,7 kwh/år eller 20,7 x 0,374 = 7,75 kr./år. (0,28 0,10) x 24 x 2978/1000 = 12,9 kwh/år eller 12,9 x 0,374 = 4,82 kr./år. Værdien 2978 er antallet af graddage (skygge). Værdien 0,374 er varmeprisen i Odense Kommune. Tilbagebetalingstiden bliver herved fra 47 til 63 år. Det opfylder ikke reglen: TBT/levetid < 0,75 BR 2010 beregningsmæssige levetider for energibesparende tiltag Energibesparende tiltag Efterisolering af bygningsdele 40 Vinduer samt forsatsrammer og koblede rammer Varmeanlæg, radiatorer og gulvvarme samt ventilationskanaler og armaturer inklusive isolering Varmeproducerende anlæg mv., f.eks. kedler, varmepumper, solvarmeanlæg, ventilationsaggregater 30 30 20 Belysningsarmaturer 15 Automatik til varme og klimaanlæg 15 Fugetætningsarbejder 10 År 28

Appendix 04 - CTS strategi i Odense kommune Odense kommune har stor erfaring med CTS i deres bygninger og der bør bygges videre på denne platform. Der tages udgangspunkt i den indeklimastrategi, som bruges ude i daginstitutionerne i Odense Kommune, som herfra kaldes Odense strategien for CTS. Odense strategien for CTS bygger på tre ben, som kan videreudbygges i fremtiden. De tre ben er følgende: Der er en dagdrift og en natdrift Der er en indeklimamålsætning for temperaturen i lokalerne i arbejdstiden Når temperaturmålsætningen er opfyldt, så stoppes varmetilførslen når udetemperaturen er over fx 5 C Odense strategien for CTS kan overføres til mange af kommunens andre bygninger, hvor anlæggenes drift skyldes krav til indeklima. Odense kommune har sin egen CTS platform, som kan forbedres & udbygges til at opnå et bedre indeklima ved et lavere energiforbrug. Alle fundne energibesparelser, som kan relateres til opgradering af CTS styringen, er beskrevet i forhold til Odense strategien for CTS. Globehuset, en vuggestue, som eksempel for fremtidens CTS strategi En større ældre villa i 2 plan samt kælder. Der er en tilbygning, som er få år gammel og ellers er hele huset ombygget til en børneinstitution. Bygningen er en af 26 bygninger indenfor børneinstitutioner, som er koblet op på fælles CTS overvågning. Der er monteret en føler, som anvendes til at regulere varmeanlægget. Der anvendes Odense strategien for CTS. Der er desuden monteret et balanceret ventilationsanlæg, i kælderen, som sikrer luftkvaliteten i åbningstiden. Ventilationsanlægget er ikke koblet på CTS anlægget. Indeklimastandarden og setpunkt Det er krav til brugertilfredsheden, aktivitetsniveauet og tøjbeklædningen som dikterer temperaturintervallet. For børneinstitutioner bør temperatur ligge i intervallet fra 18-22 C for at opretholde en brugertilfredshed på 10 % i fyringssæsonen. Hvis temperaturen i arbejdstiden i fyringssæsonen overstiger 23 C, så ligger arbejdspladsen udenfor indeklimastandardens anbefalinger. De 18-22 C skyldes børnenes aktivitetsniveau, som er 1,6 met. I Odense kommune er CTS strategien 22 C og derved kan temperaturen ikke stige i løbet af arbejdsdagen uden at de 23 C overskrides. Jo tættere morgentemperaturen er på de 18 C des flere timer i arbejdstiden, i fyringssæsonen, opfyldes indeklimastandarden. For hver grad morgentemperaturen sænkes spares der i gennemsnit 7 % på den årlige varmeregningen til opvarmning af bygningen. 29

Teknologisk Institut foreslår at setpunktet på at de nuværende 22 C i daginstitutioner gøres til en dynamisk værdi, med lineær interpolation, med værdier som i tabel 1. sep okt nov dec jan feb marts apr Maj 19 20 21 21 21 21 20 19 19 Tabel 1. Hvis udetemperaturen fx er over 5 C og følertemperaturen er over setpunktet, så lukkes der for varmeafgivelsen, enten ved ventil eller ved at cirkulationspumpen lukkes. Fra dec til feb skinner solen sjældent, så kan der tillades en højere morgentemperatur. Om foråret, hvor solen ofte skinner hele dagen gennem vinduerne, stiger rumtemperaturen meget i løbet af arbejdsdagen og setpunktet er derfor lavere for at holde sluttemperaturen under 23 C ved lukketid. Natdriften sættes fx til 17 C eller fx 2-3 C under setpunktet som anført i tabellen. Varmekurven Hvis der ikke er motoriserede ventiler på radiatorerne, så kan der kun natsænkes når udetemperaturen er over fx 5 C. Hvis man ønsker at natsænke når udetemperaturen er under de 5 C, så kan det gøres ved at varmekurven forskydes med fx -10 C under natdrift frem til tidspunktet hvor temperaturen igen skal hæves. Når der ikke tilføres tilstrækkelig energi frem til lokalerne, når varmekurven sænkes under natdriften, så falder rumtemperaturen støt og roligt frem til varmekurven hæves igen. Ventilationen Skal sikrer luftkvaliteten i arbejdstiden. Ventilationsdriften kan desuden anvendes til at sænke høje rumtemperaturer om natten i sommerperioden, så bygningen opfylder indeklimakrav næste arbejdsdag. Bygningsreglementet foreskriver en luftkvalitet på 1000 ppm for CO2. En CO2 føler i returluften med et setpunkt på fx 800 ppm kan regulerer luftmængden op eller ned afhængig af personbelastningen. Når vinduerne åbnes om sommeren så sænkes CO2 koncentrationen og ventilationen drosles ned. Når børnene er på tur eller leger udenfor så reduceres CO2 belastningen og ventilationen reduceres. Ventilationsdriften frigives ved et ur, fx i tidsrummet fra kl 8-16. Bygningen kan køles om natten når rumføleren måler en temperatur over et fastlagt kølesetpunkt. Driften frigives ved et ur når udetemperaturen ligger indenfor et bestem interval. Driften stoppes når temperaturen er sænket til kølesetpunktet. 30

Fejl på ventilationsanlæg og sikkerprocedurer Når luftkvaliteten skal sikres i arbejdstiden så bør veksleren virke optimal. Indblæsningstemperaturen bør max være 19 C. Der bør være en alarm hvis indblæsningstemperaturen overstiger fx 20 C når varmeventilen er åben. Der børe være en alarm hvis urtiden overskrider 8-16 i daginstitutionerne. Der børe være en alarm hvis veksleren virkningsgrad er mindre end fx 45 % når varmeventil er åben. Disse energi alarmer sendes til central enhed, som følger op på energifråset. Hvis luftmængden reguleres efter en CO2 føler i returluften, så kan der sikres luftbalance ved fx at indblæsningsventilatoren skaber samme tryktab over veksleren som udsugningsventilatoren. Ved natkøl bør indblæsningstemperaturen være som udetemperaturen. Natkøl bør kun ske i perioden fra fx juni-august. Der bør opsættes alarm herfor. 31

Appendix 05 Solceller og overproduktion i forhold til faktisk elforbrug I det tilfælde hvor produktionen fra solcellerne eventuelt overstiger det forventede elforbrug efter energirenovering, kan anlæggets overproduktion ikke afregnes til fuld pris, jf. bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet. Normalt vil en foreslået solcelleløsning ikke overstige denne grænse, men Odense kommune har eventuelt mulighed for at omgå denne regel pga. frikommunestatus. Derfor har Odense Kommune ønskes angivelse af egnet anlægsstørrelse uafhængig af produktion. 32

Appendix 06 Vurdering af potentialet for stop af varme i sommerperiode og skarpere styring af varmen via CTS Olympia s forbrug af fjernvarme i 2011 Potentialet er 7-28 GJ i måneder uden varmebehov, heraf viser til koldvandsmåleren et forbrug der vil svare til ca. 4 GJ inkl. cirkulation, dvs. fra 15. maj til 15. september i alt 4 mdr. kan der spares optil 60 GJ svarende til ca. 16 MWh. Herudover vurderes det at der kan spares en tilsvarende energimængde på lavere driftstemperatur og stop af anlæg når der er varme nok - hen over året. Generelt Besparelsespotentialet ved at etablere CTS eller varmestyring/overvågning er generelt ikke til at beregne præcist, men er et produkt af: Bygningens nuværende driftsform Bygningens udformning Sammenhængen med opvarmning af brugsvandet Det nuværende energiforbrug i forhold til klimaskærmen Er der sommerstop Nedenviste skema er fra den lille blå om varme udgivet af dansk energi 33

Den viser at der for bygninger opført før 1979 er et potentiale på 23% - 34% 34

Appendix 07 Vurdering af varmtvandsforbrug i forskellige bygningskatagorier Herunder er vist Olympia s koldtvandsforbrug for 2011. Det er antaget at der bruges fra 50% af dette til varmtvand, idet der er megen bade aktivitetet. Dette giver et forbrug på ca. 180 m³ varmtvand årligt. Dette andrager ca. Generelt Opgørelse fra den gamle ELO ordning på vandforbrug kontra benyttere og areal Kategori Vandforbrug Varmt vand m 3 /år Årlig benyttelse dage Varmtvandstemperatur C Energiforbrug incl. cirkulation kwh/år Administration 8*P 1*P 220 50 40*P + 8*AE Skoler u/aftenundervisning 4*P 0,7*P 200 50 28*P + 4*AE Aftenundervisning 1*P 0,3*P 140 50 12*P Plejehjem 72*S 25*S 360 50 1000*S + 8*AE Børnehaver 12*P 2*P 200 50 80*P + 4*AE Kollegier 35*P 14*P 300 50 560*P + 8*AE Boliger 70*P 22*P 360 55 1000*P + 8*AE Moteller 0,1*E*D 0,06*E*D - 50 2,4*ED + 8*AE Restaurant Cafeteria 19*10 3 *- M*D 9*10*3*M*D - 60 0,5*M*D + 4*AE Kantine 1,3*M 0,6*M 220 60 36*M 35

Noter: AE = Etageareal, m 2 D = Antal brugsdage pr. år E = Antal værelser S = Antal senge T = Brugstid, timer pr. dag P = Antal beboere i brugsperioden M = gennemsnitligt antal måltider pr dag Tabel: Vandforbrug og cirkulation i forskellige bygningskategorier fra ELO-kompendium. 36

Appendix 08 Varmetab fra tekniske installationer For at beregne varmetabet for ventiler og andre armaturer er det nødvendigt at kende ventilernes og armaturernes ækvivalente rørlængder. Nedenfor ses ækvivalent rørlængde for typiske ventiler og pumper: Lille ventil 0,2 m Middel ventil 0,5 m Stor ventil 1,0 m Stor ventil med flanger 1,5 m Pumpe 2,0 m Når ventilernes og armaturernes ækvivalente rørlængder kendes, kan varmetabet findes i tabel herunder Varmetab fra stålrør /kilde: Energimærkningsordningen og den lille blå om varme Varmetab fra kobber- og plastrør /kilde: Energimærkningsordningen og den lille blå om varme 37

Varmetab fra varmtvandsbeholdere som funktion af isoleringstykkelse. /kilde: Energimærkningsordningen og den lille blå om varme 38

39

ENERGIGENNEMGANG AF TINGLØKKESKOLEN April 2012 Christian Drivsholm Kristian Kærsgaard Søren Draborg Peter Poulsen Energi og Klima Energieffektivisering og ventilation

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 SAMMENFATNING... 3 2 INDLEDNING... 4 3 BYGNINGEN... 4 3.1 BRUGSPROFIL... 4 3.2 HIDTIDIG INDSATS FOR ENERGIEFFEKTIVISERING... 5 3.2.1 Energibesparelser... 5 3.2.2 Energistyring... 5 3.2.3 Indkøb og projektering... 5 4 ENERGIFORBRUG... 5 4.1 FORBRUG AF BRÆNDSLER OG EL... 5 4.2 VARMEFORBRUG... 5 4.3 ELFORBRUG... 5 4.4 KALKULATIONSPRISER... 6 5 ENERGIGENNEMGANGENS FORLØB... 6 6 BYGNINGSBESKRIVELSE... 6 6.1 KLIMASKÆRM... 6 6.1.1 Facader og lofter... 6 6.1.2 Vinduer og døre... 8 6.1.3 Kælder og terrændæk... 8 6.2 VARMEANLÆG... 9 6.2.1 Varmeforsyning... 9 6.2.2 Varmedistributionssystem... 9 6.3 VENTILATION... 9 6.4 BELYSNING... 11 6.5 ANDET... 12 6.5.1 Elevatorer... 12 6.5.2 Kontorudstyr... 12 6.5.3 Udstyr i faglokaler... 12 7 BILAG... 13 2

1 Sammenfatning Odense Kommune har bedt Teknologisk Institut om at gennemgå Tingløkkeskolen med henblik på at identificere mulige energibesparende tiltag. I nedenstående tabel ses de identificerede forslag. Ændring Besparelser Varme El Investering MWh/år kkr 1. Hulmursisolering i småbørnsbygningen 6,6-33 2. VACANT 14-100 3. VACANT 7,8-60 4. Hulmursisolering i drengenes gymnastiksal 12,0-60 5. Hulmursisolering i inspektørboligen 10,0-28 6. Loftsisolering i inspektørboligen 11,0-48 7. VACANT 0,9-10 8. VACANT 4,9-100 9. Isolering af uisolerede rør etc. 5,85-15 10. Udskiftning af pumper - 1,78 27 11. Varmeautomatik 20,0-0,04 35 12. Nedlæggelse af VVB i pavillon 7,0-2,0 15 13. Bevægelsesmelder i kælder i hovedbygning -3,5 5,0 40 14. Bevægelsesmeldere i gange i hovedbygning -13,2 17,6 70 15. Ombygge ventilationen i fysiklokalet 29,0 9 25 16. Solceller - 112 1.440 Varmebesparelser, i alt 84,75 1.836 Elbesparelser, i alt 143,34 Tabel 1 Oversigt over energibesparelsesforslag. Ved gennemgangen af bygningen er samtlige anlæg og forhold, der har væsentlig energimæssig betydning, inddraget. Det er primært selve bygningen (klimaskærmen), ventilation, belysning og varmeanlæg. Denne rapport beskriver besparelser på anlægsdriften af ventilation og opvarmning. Der er fokus på tiltag, som kan sænke energiforbruget på disse anlæg. Det er beregnet at de fundne tiltag giver en energibesparelse på ca. 143,34 MWh el og 84,75 MWh varme. Investeringen er anslået til 1,836 mio. kr. ekskl. moms for hele projektet, hvor de foreslåede tiltag har en teknisk levetid på 10 år eller mere. 3

2 Indledning Rapporten beskriver en række forslag til øget energieffektivisering. De beskrevne forslag har løbende været drøftet mellem repræsentanter fra Odense Kommune og Teknologisk Institut. Rapporten kan anvendes til at vurdere investeringen og beslutte om tiltagene skal igangsættes. Tingløkkeskolen er en folkeskole, der har årgange fra børnehaveklasser til og med 9. klassetrin. Der er omkring 900 elever på skolen. De fleste tiltag påvirker indeklimaet, og det er et princip i den metode Teknologisk Institut anvender, at tiltagene kun medtages, hvis det eksisterende indeklima kan bibeholdes eller gøres bedre. De beskrevne forslag bør inden deres realisering underkastes en nærmere vurdering med hensyn til teknik og økonomi, idet forslagene skal betragtes som teknisk-økonomiske overslag. 3 Bygningen Skolen, der består af flere sammenbyggede og separate bygninger, er primært etableret i 1951/52, 1958, 1999 og i 2011. De ældre dele af skolen er løbende renoveret/fornyet i et vist omfang. Den oprindelige bygning (hovedbygningen) blev bygget i 1951/52 og blev indviet 1. april 1952. Få år efter indvielsen blev der etableret en ny bygning ved siden af hovedbygningen (småbørnsfløjen) og med en gymnastiksal mere (pigegymnastiksalen). I 1975 blev formningspavillonen opført. Den tidligere inspektørbolig blev fra maj 1987 indrettet til brug for skolefritidsordningen. I juni 1990 blev der indviet en ny pavillonbygning, så alle elever, der efterspurgte plads i skolefritidsordningen, kunne optages. I august 1999 tog skolen igen en udvidelse på 8 klasselokaler i brug. I efteråret 2001 blev en ny pavillonbygning taget i brug. Den tidligere inspektørbolig er blevet indrettet til SFO samt kontor etc. på 1. sal. Der er etableret en pavillonbygning i forbindelse med inspektørboligen. I 2011 blev der indviet en ny bygning/indgangsparti mellem hovedbygningen og pigernes gymnastiksal. Skolen har to gymnastiksale og en stor sportsplads, men Klostermarkhallen benyttes til de større elever. Det samlede bruttoareal er ca. 8.209 m 2, hvoraf ca. 3.000 m 2 er kælder. Hele bruttoarealet opvarmes til komforttemperatur. Den vestlige ende af hovedbygningen er i to plan med kælder mens det østlige ende er i tre plan med kælder. De øvrige bygninger er i ét plan, - inspektørboligen dog to plan med kælder. Der er ligeledes kælder under småbørnsfløjen. Bygningerne opvarmes med fjernvarme. 3.1 Brugsprofil Skolen er i brug i dagtimerne på ugens hverdage, og de tekniske anlæg styres derefter. 4

3.2 Hidtidig indsats for energieffektivisering 3.2.1 Energibesparelser Der er allerede gennemført en række energibesparende tiltag på skolen, såsom efterisolering af nogle af lofterne, tre-lagsruder i klasselokalerne i hovedbygningen, solceller på taget af pigernes gymnastiksal samt nye ventilationsanlæg. 3.2.2 Energistyring Forbruget af el og varme registreres løbende. Der er kun én hovedmåler for elforbruget og én hovedmåler for varmeforbruget som registrerer bygningernes forbrug, idet at Pelikanen og en del af SFO pavillionerne har eget fjernvarmestik og dermed varmemåler. 3.2.3 Indkøb og projektering 4 Energiforbrug 4.1 Forbrug af brændsler og el Det samlede energiforbrug er opgjort til 169 MWh el og 762 MWh fjernvarme i 2010, som er udvalgt til referenceår. 4.2 Varmeforbrug Det totale varmeforbrug er opgjort til 762 MWh årligt. Nedenstående fordeling er baseret på en skønsmæssig fordeling foretaget under projektet, da der ikke findes fordelingsmålere. Anvendelse Ventilation Rumvarme Brugsvand Tab i distributionssystemer Energiforbrug MWh 343 152 191 76 Fordeling % 45 20 25 10 Totalt 762 100 Tabel 4.1 Varmeforbrugets fordeling på anvendelser. I forbindelse med varmeforbruget skal det bemærkes, at der etableret nyt ventilationsanlæg med varmegenvinding for klasselokalerne i hovedbygningen, hvilket formentlig betyder at varmeforbruget i den del af bygninger vil blive reduceret. 4.3 Elforbrug Det samlede elforbrug er opgjort til ca. 169 MWh el årligt. Fordelingen i nedenstående tabel er skønnet, idet der ikke findes fordelingsmålere. Ventilationsanlæg Pumpning Elforbrug MWh 43 8 % - 25 5 5

Belysning Andet 93 25 55 15 I alt 169 100 Tabel 4.2 Elforbrugets fordeling på anvendelser. Under Andet er der medtaget PC er og andet kontorudstyr, udstyr i faglokaler etc.. I 2011 blev der i forbindelse med den seneste ombygning af skolen etableret et solcelleanlæg på taget af pigernes gymnastiksal. Det forventes, at anlægget vil kunne levere elektricitet svarende til skolens forbrug. 4.4 Kalkulationspriser Skolens nuværende el- og varmepris er beregnet til henholdsvis 1,37 kr./kwh el og 0,374 kr./kwh varme (pris for den variable del). 5 Energigennemgangens forløb Energigennemgangen er gennemført i marts/april 2012. Kortlægningen af el og varmeforbruget er sket ud fra målte årlige forbrug. 6 Bygningsbeskrivelse Skolen er som tidligere nævnt primært etableret i 1951/52, 1958, 1999 og i 2011. Lofthøjden i kældrene er typisk ca. 2,5 meter, mens etagehøjden i stueplan ca. 3,2 meter i hovedbygningen og 2,3 meter i pavillonerne. Hovedbygningen, småbørnsbygningen og de to gymnastiksale har saddeltag med teglsten, men pavillonerne er flade tage med tagpap. Bygningen anvendes som folkeskole for 0. klasse til 9. klasse, og indeholder foruden klasselokaler desuden forskellige faglokaler, bibliotek, møderum, gymnastiksale og andre fællesfaciliteter. 6.1 Klimaskærm 6.1.1 Facader og lofter Facaderne i hovedbygningen inklusiv brystningerne under vinduerne er jf. TREFOR udført som massive teglstensmure. Derfor er det kun muligt at foretage enten en udvendig eller indvendig facadeisolering. Uanset om der i givet fald vælges en udvendig eller indvendig isolering er både omkostninger og energibesparelsen nogenlunde den samme, idet isoleringen vil koste ca. 4.000 kr. per m 2 og energibesparelsen vil være ca. 120 kwh/m 2 årligt, svarende til 45 kr.. Det vil derfor ikke være rentabelt at efterisolere ydervæggene. Loftet over hovedbygningen er blevet efterisoleret med 350 mm mineraluld og lever således fuldt ud op til dagens standard. Facaderne i småbørnsbygningen er jf. TREFOR dels udført som hulmur med for- og bagmur af teglsten med ca. 80 mm hulmur med massive bindere, og dels som lette facadepartier med pladebeklædning i klasselokalerne. Gavlene er dog opført som massive teglstensvægge. Der er ikke foretaget hulmursisolering. De massive bindere komplicerer hulmursisolering en del og reducere effekten af isoleringen. Det er beregnet at det er muligt at reducere varmetabet gennem facaderne med ca. 60 kwh/m 2, svarende til ca. 22 kr./m 2 pr. år. Det vil koste ca. 300 6

kr./m 2 at udføre hulmursisolering, hvorfor denne mulighed er rentabel, se besparelsesforslag nr. 1. Endvidere er det muligt at etablere en indvendig efterisolering af gavlene, hvorved varmetabet kan reduceres med ca. 120 kwh/m 2 årligt, svarende til 45 kr.. Da der ikke er placeret varmeinstallationer på gavlene vil det overslagsmæssigt koste ca. 1.500 kr./m 2. Det er således ikke rentabelt at efterisolere gavlene. Det antages, at de lette facadepartier er isoleret med 80 mm mineraluld. Loftet i bygningen er isoleret med 100 mm mineraluld, hvilket er utilstrækkeligt i forhold til dagens krav. Desuden ligger isoleringen dårligt, og der er områder uden isolering. Det foreslås, at loftet efterisoleres med 300 mm mineraluld, så det samlede isoleringstykkelse bliver ca. 400 mm, se besparelsesforslag nr. 2. Facaderne i pigernes gymnastiksal er ligesom hovedbygningen jf. TREFOR udført som massive teglstensmur, hvilket bevirker et højt varmetab. Men ligesom i hovedbygningen er det ikke rentabelt at foretage udvendig eller indvendig efterisolering. Endelig er loftet kun isoleret med 100 mm mineraluld, hvilket er utilstrækkeligt. Det foreslås, at loftet efterisoleres med 300 mm mineraluld, så det samlede isoleringstykkelse bliver ca. 400 mm, se besparelsesforslag nr. 3. Facaderne i drengenes gymnastiksal er jf. TREFOR udført som hulmur med for- og bagmur af teglsten med ca. 80 mm hulmur med faste bindere. Der er ikke foretaget hulmursisolering, så det foreslås at foretages isolering. Det er beregnet at det er muligt at reducere varmetabet gennem facaderne med ca. 60 kwh/m 2, svarende til ca. 22 kr./m 2 pr. år. Det vil koste ca. 300 kr./m 2 at udføre hulmursisolering, hvorfor denne mulighed er rentabel, se besparelsesforslag nr. 4. Gavlene i gymnastiksalen er dog massive teglstensvægge, som det ikke er rentabelt at efterisolere. Loftet er isoleret med 200 mm mineraluld, hvilket er i underkanten i forhold til dagens standard. Der ville årligt kunne spares ca. 12 kwh/m 2 ved at øge den samlede isoleringstykkelse til 400 mm, men varmebesparelsen er utilstrækkelig til at gøre denne mulighed rentabel. Facaderne i inspektørboligen er jf. TREFOR udført som hulmur med for- og bagmur af teglsten med ca. 80 mm hulmur med trådbindere, hvori der ikke er hulmursisoleret. Det er muligt at reducere varmetabet gennem facaderne med ca. 92 kwh/m 2, svarende til ca. 34 kr./m 2 pr. år. Efterisolering vil koste ca. 250 kr./m 2, se besparelsesforslag nr. 5. Endelig er loftet kun isoleret med isoleringsmåtter med en tykkelse på ca. 30 mm (mineraluld), hvilket er alt for lidt. Det foreslås, at den eksisterende isolering fjernes og erstattes af 300 mm mineraluldbatts, se besparelsesforslag nr. 6. Tilsvarende er skunkrummene ikke eller kun sparsomt isolerede og bør derfor efterisoleres med 300 mm mineraluldsbatts, se besparelsesforslag nr. 7. Facaderne på pavillonerne er udført som en trækonstruktion med for- og bagbeklædning i plade. Den samlede tykkelse af ydervæggen er ca. 15 cm for pavillionen der er opført i forbindelse med inspektørboligen og ca. 20 cm for de øvrige pavillioner. Det betyder, at ydervæggene i pavillonerne indeholder henholdsvis ca. 100 mm og 150 mm. Der er muligt at reducere varmetabet gennem facaderne med henholdsvis 21 kwh/m 2 år og 13 kwh/m 2 år ved at foretage en udvendig efterisolering af facader med, så den samlede isoleringstykkelse bliver 300 mm. Det koster imidlertid ca. 1.500 kr./m 2 at etablere den udvendige isolering, hvorfor denne mulighed har endog meget lang tilbagebetalingstid. Tagene på pavillonerne er udført som build-up tage, der alle er isoleret med mineraluld der er beklædt med tagpap. Tagene er udført som en trækonstruktion med et hulrum mellem tagbeklædning og loft, og det antages at hulrummet er isoleret med 150 mm mineraluld. Tagene kan efterisoleres udefra med trædefast formskåret isolering med en tykkelse på 200 mm i gennemsnit, så den samlede isoleringstykkelse bliver 7

ca. 350 mm. Herved reduceres varmetabet med 16 kwh/m 2 pr. år, svarende til 6 kr./m 2 pr.år. Da investeringen vil være ca. 400 kr./m 2 er muligheden ikke rentabel. 6.1.2 Vinduer og døre Hovedbygningen har henholdsvis to og tre vinduesbånd i de langsgående facader samt vinduer i gavlene. I klasselokalerne går vinduerne fra brystningen (90 cm) til nedhængt loft, og de er alle steder udført som plastvinder forsynet med tre-lags ruder. I gangarealerne er vinduerne udført enten som trævinduer med koblede ruder eller som termovinduer. I kælderetagen under hovedbygningen er vinduerne udført som trævinduer med enten ét-lags eller to-lags ruder. Vinduerne er generelt i meget dårlig stand og er utætte mellem karm og vindue. Det er ikke rentabelt at udskifte vinduerne eller ruderne de steder, hvor der er to-lags ruder alene som følge af energibesparelsen, men det bør overvejes at skifte vinduerne i de lokaler hvor der jævnligt er personer for at skabe et godt indeklima. I de lokaler hvor der er vinduer med étlagsruder, som f.eks. i arkiv- og filmrummene, bør vinduerne uden undtagelse udskiftes til nye vinduer med energiglas for at nedsætte varmetabet. Den årlige varmebesparelse ved at montere nye vinduer med energiruder er ca. 245 kwh/m 2 år, se besparelsesforslag nr. 8, hvor der er taget udgangspunkt i et enkelt vinduesparti. I lokalet til ungdomsskolen er der etableret nye termovinduer med energiglas. Skolens indgangspartier er udført med døre af nyere årgang med to-lags glas isat plastrammer. Der er et betydeligt varmetab gennem indgangspartierne som følge af infiltration med udeluft når dørene åbnes. Det er dog ikke rentabelt at etablere et dobbeltdørssystem ved indgangspartierne. I småbørnsbygningen er vinduerne udført som plastvinduer med energiglas i klasselokalerne, samt som koblede vinduer med trærammer i gangarealet. Vinduerne i såvel klasselokaler og gangarealer i god stand. I kælderetagen er vinduerne ligeledes koblede trævinduer og disse er også i rimelig stand. I gymnastiksalene er vinduerne primært udført som termovinduer i plast med energiglas. Enkelte vinduer er koblede vinduer med almindelig glas. Alle vinduer er i god stand. I pavillonerne er vinduerne udført enten som ældre trævinduer med termoruder eller nyere trævinduer med energiglas. Vinduerne er i god stand. I den tidligere inspektørbolig og den tilhørende pavillon er der anvendt vinduer med energiglas. Vinduerne er i god stand. I kældrene er nogle af yderdørene uisolerede og med ét-lags glas. Selvom varmetabet er ca. 200 kwh/m 2 år eller 75 kr./m 2 pr. år, er det ikke rentabelt at udskifte dørene alene med baggrund i energibesparelsen, idet en yderdør isat koster ca. 6.000 kr.. 6.1.3 Kælder og terrændæk Lokalerne i kælderetagerne anvendes til faglokaler, teknikrum, til opbevaringsformål etc., og er opvarmet til komforttemperatur som resten af bygningerne. Kældervæggene er udført i beton, og det antages at der ikke er udført udvendig isolering af væggene. Terrændækket er ligeledes udført i beton, og den underliggende konstruktion, dvs. kapillarbrydende lag etc., kendes ikke. 8

Det er ikke rentabelt at etablere udvendig efterisolering af kældervæggene, eller at efterisolere terrændækkene. Hvis der på et tidspunkt opstår problemer med fugtindtrængning og det bliver nødvendigt at etablere dræn omkring bygningen, bør der i den forbindelse etableres udvendig isolering af kældervæggene. Det er ikke anbefalelsesværdigt at efterisolere kældervæggene indefra på grund af risiko for fugtproblemer. 6.2 Varmeanlæg 6.2.1 Varmeforsyning Bygningen opvarmes med fjernvarme som modtages fra det offentlige forsyningssystem. Fjernvarmen er ført ind i hovedbygningens kælder. Pavillonerne og inspektørboligen har dog egne fjernvarmestik. Efter aftale med fjernvarmeværket er der opsat en mængdebegrænser på 6 m³/h i hovedbygningen. Det var pedellens opfattelse at denne begrænsning gør at der til tider er koldt om morgenen. Fjernvarmeforbruget i hovedbygningen er opgjort til ca. 796.200 kwh pr. år i gennemsnit. Heraf udgør forbruget til brugsvandsanlægget inklusiv cirkulation ca. 37.500 kwh årligt. Forbruget af varme andrager således ca. 76 kwh/m 2, hvilket er lavt. 6.2.2 Varmedistributionssystem Varmeanlægget er alle steder et to-strenget varmesystem med radiatorer. Regulering af varmeanlægget sker med et TAC CTS-anlæg, der kan betjene blandesløjfernes fremløbsstyring samt zonestyrede termostatventiler på radiatorerne i alle klasseværelser. Styringen sænker rumtemperaturen i de enkelte klasseværelser når de ikke er i brug. Radiatorer på gangarealer og i kælderen er ikke styret af anlægget. Flere termostatventiler, som er af en gammel type TA, var ødelagte i fælles områderne. Radiatoranlægget i hovedbygningen består i alt tre blandekredse samt der er to blandekredse i småbørnshuset. Det varme vand produceres med veksler for hovedbygning, skolebygning og gymnastik. Der findes desuden to beholdere i småbørnshus, - den ene er elopvarmet og den anden på fjernvarme. Der er identificeret tre forslag der kan nedbringe varmeforbruget, se besparelsesforslag nr. 9-12. 6.3 Ventilation Administrationen samt musiklokale Ventilationsanlægget har roterende varmeveksler. Luftmængden er målt til 1.500 m 3 /h, og elforbruget er målt til 1,4 kw. Indblæsningstemperaturen er 19,6 C og driftstiden kl. 07-15. Det årlige energiforbrug er 4.5 MWh varme og 2 MWh el. Personbelastningen er et klasseværelse, men luftmængden er beregnet at dække 60 personer og derfor kan luftmængden halveres. Driftstiden kan reduceres til kl. 8-14, hvis der ikke er lugtgener. Fremtidigt forbrug 2 MWh varme og 0,7 MWh el. Der er ikke identificeret mulige energibesparelsestiltag for dette anlæg. Stort anlæg på loftet VE03 Ventilationsanlægget er dimensioneret for 150 personer. Luftmængden er målt til 4.000 m 3 /h på måletidspunktet. Indblæsningstemperaturen var 19,3 C og driftstiden er indstillet til kl. 8-15. Det beregnede årlige varmebrug er 10 MWh. Elforbruget kunne ikke måles, men belastningen var 33 Hz og lufthastigheden 2,2 m/s ved afkast og indtag. Anlægget kører optimalt, men 9

der er ingen kontrol, så fejl opdages ikke. Der er ikke identificeret mulige energibesparelsestiltag for dette anlæg. Fysiklokale, anlæg på loft Anlægget kører i døgndrift fordi der stilles krav til udsugning fra stinkskab. Der er ubalance på anlægget, idet udsugningen er 1200 m 3 /h og indblæsningen er 430 m 3 /h. Indblæsningstemperaturen var 20,7 C. Det anslås, at det årlige varmeforbrug er 35 MWh. Elforbruget kunne ikke måles, men anslås til 10 MWh årligt. Det foreslås, at udsugning fra emhætte og stinkskab kører selvstændigt. Emhætten udskiftes til en med større effektivitet og så sænkes udsugningen til 70 m 3 /h for emhætten og 150 m 3 /h for skabet. Der suges i dag 700 m 3 /h fra stinkskabslokalet, så erstatningsluften er ikke noget problem. Det årlige varmeforbrug ved denne nye drift bliver 8 MWh. Herefter kan driften for anlægget til fysiklokalet ændres og varmeforbruget sænkes til 3-4 MWh og elforbruget sænkes til under 1 MWh pr år, se besparelsesforslag nr. 15. Personalerum, anlæg VE31 placeret i kælder Driftstiden er sat til kl. 8-15 og indblæsningstemperaturen var 20,6 C. Luftmængden er målt til 2.300 m 3 /h og elforbruget er målt til 1,3 kw. Det årlige varmeforbrug er beregnet til 6 MWh og elforbruget er tilsvarende 1,8 MWh. Der er ikke identificeret mulige energibesparelsestiltag for dette anlæg. Personalerum + kopirum, placeret i samme kælderrum som VE31 Driftstiden er sat til kl. 8-15 og indblæsningstemperaturen var 19,8 C. Luftmængden er målt til 800 m 3 /h og elforbruget er målt til 0,57 kw. Det årlige varmeforbrug er beregnet til 3,5 MWh og elforbruget er 0,8 MWh. Der er ikke identificeret mulige energibesparelsestiltag for dette anlæg. Støtteundervisning ved gymnastiksal Luftmængden er målt til 780 m 3 /h, da anlægget blev startet. Indblæsningstemperaturen blev målt til 16,3 C. Det foreslås, at når en knap aktiveres så startes anlægget i f.eks. 1 time. Der er ikke identificeret mulige energibesparelsestiltag for dette anlæg. Ungdomsskolen Anlægget er stoppet grundet fugtskade. Nyt anlæg i sløjdlokale Luftmængden er målt til 420 m 3 /h og indblæsningstemperaturen er 19 C. Anlægget startes og stoppes ved knap. Pedellen tjekker at driften er slukket hver aften. Ingen forslag til forbedring. Natur & teknik, lokale 50 Der er et ventilationsanlæg med indblæsning og udsugning, men det bruges ikke. Udsugningsanlæg i bygning hvor også lokale 50 befinder sig Anlægget kører aldrig ifølge klasselærer. 10

SFO, bygning fladt tag, ventilation med indblæsning og udsugning Luftmængden er målt til 1.800 m 3 /h og indblæsningstemperaturen var 20 C og driftstiden er kl. 11-16. Fornuftig drift, men det opdages ikke nødvendigvis hvis der opstår fejl. Der er ikke identificeret mulige energibesparelsestiltag for dette anlæg. Otte udsugningspunkter på SFO tag To ud af otte tagventilatorer kørte på besigtigelsesdagen. Det er kontrolleret om alle tagventilatorer f.eks. er stoppet om aftenen. Det medfører et stort energiforbrug, hvis bare en ventilator ved en fejl kører hele døgnet. Der er ikke identificeret mulige energibesparelsestiltag for dette anlæg. SFO i gammel bygning Luftmængden er målt til 1.300 m 3 /h og indblæsningstemperaturen var 17,4 C. Det totale elforbrug er målt til 525 W og driftstiden 11-16. Ingen forslag til forbedring. 6.4 Belysning I kælderen under hovedbygningen er belysningen de fleste steder udført med lysstofarmaturer med 2*36W t8 rør. Der er ikke etableret lysstyring med bevægelsesmeldere, så lyset er konstant tændt i gangarealerne mens lyset var slukket i de enkelte rum. Det foreslås, at der opsættes bevægelsesmeldere i gangarealerne, se besparelsesforslag nr. 13. I ungdomsskolens lokale er lyset udført som ét-rørs armaturer med 36W t5 rør. Lyset styres af bevægelsesmeldere. I klasselokalerne foretages belysning typisk med seks ét-rørs armaturer med 36W t8 rør. Lyset styres på afbrydere med døren. Ved besigtigelsen var lyset slukket i alle klasselokalerne, hvor det var muligt. Hvis det er normalt er det ikke rentabelt at opsætte bevægelsesmeldere eller etablere dagslysstyring. I gangarealerne foretages belysningen med to-rørs armaturer med 36W t8 rør de fleste steder. Lyset er de fleste steder styret manuelt på afbrydere. Ved besigtigelsen var lyset tændt, men kunne flere steder slukkes som følge af dagslysindfald gennem vinduerne. Det foreslås, at lyset i gangarealerne styres af bevægelsesmeldere med indbygget dagslyssensor, se besparelsesforslag nr. 14. I biblioteket, den nye administrationsfløj og en række andre steder er der opsat helt ny belysning med effektive ét-rørsarmaturer med t5 rør. I de to gymnastiksale er belysningen udført som to-rørs armaturer med 58W t8 rør. Lyset styres manuelt på afbrydere med døren. Det er ikke ved besigtigelsen konstateret at lyset har været tændt uden et reelt behov. I de tilhørende omklædningsfaciliteter er lyset udført med ét-rørs armaturer med 36W t8 rør, og det styres med bevægelsesmeldere. I småbørnsbygningen er belysningen i klasselokalerne udført som ét-rørs armaturer med 36W t8 rør. Lyset styres manuelt på afbrydere ved dørene. Ved besigtigelsen blev der ikke fundet lokaler, hvor lyset var tændt uden et reelt behov. I pavillonerne samt i den tidligere inspektørbolig foretages belysningen med enten ét-rørs eller to-rørs armaturer med 36W t8 rør. Lyset styres manuelt på afbrydere ved dørene. Der er ikke identificeret rentable energibesparelsesforslag i forbindelse med belysningen. 11

6.5 Andet 6.5.1 Elevatorer Bygningen har en enkelt personelevator beregnet for handicappede i kørestol. Elevatoren kan kun anvendes af de handicappede, og er derfor kun ganske sjældent i brug. Elevatoren er derfor ikke undersøgt yderligere. 6.5.2 Kontorudstyr Der er installeret diverse kontorudstyr såsom PC er, printer, kopimaskiner etc.. Det er ikke umiddelbart rentabelt at udskifte det eksisterende udstyr, men når det på et tidspunkt udskiftes er det vigtigt at der er opmærksomhed på energiforbruget af det nye udstyr, idet der f.eks. bør stilles krav til energieffektiviteten både under brug og under standby. 6.5.3 Udstyr i faglokaler I sløjdlokalet er der installeret et spånsug af fabrikat Centab type C-200. Før spånsugeren er der et filter med spand for de tilbageholdte spåner. Spånsugeren var ikke i drift ved besigtigelsen, og det vurderes at den sjældent er i brug. Elforbruget til spånsugeren er derfor meget begrænset og systemet er derfor ikke undersøgt yderligere. I hjemkundskabslokalet er der installeret en række komfurer, ovne etc., som alle er af nyere dato. Det har ikke været muligt at påpege rentable energibesparelsesforslag for dette udstyr. 12

7 Bilag Bygning: TINGLØKKESKOLEN Besparelsesforslag: Besparelsesforslag nr.: 1 Dato: Side: 07-05-2012 Hulmursisolering i småbørnsbygningen 1 af 1 Nuværende situation: Facaderne i langsiden af småbørnsbygningen mod nord er udført som hulmur med forog bagmur af teglsten med ca. 80 mm hulmur med massive bindere. Der er ikke foretaget hulmursisolering. Forslag til energibesparende ændring: Det foreslås, at der foretages hulmursisolering. De massive bindere komplicerer dog hulmursisolering en del og reducere effekten af isoleringen. Det er beregnet at det er muligt at reducere varmetabet gennem facaderne med ca. 60 kwh/m 2, svarende til ca. 22 kr./m 2 pr. år. Varmebesparelse: 60 kwh/m 2 år * 110 m 2 = 6.600 kwh/år El-besparelse: Ingen Investering: Det vil koste ca. 300 kr./m 2 at udføre hulmursisoleringen eller i alt ca. 33.000 kr.. Bemærkninger: - 13

Bygning: TINGLØKKESKOLEN Besparelsesforslag: Besparelsesforslag nr.: 2 Dato: Side: 07-05-2012 VACANT Loftsisolering af småbørnsbygning 1 af 1 Nuværende situation: Den nuværende loftsisolering i småbørnsbygningen er udført med ca. 100 mm mineraluld, der visse steder ligger dårligt. Den nuværende isolering er utilstrækkelig og medfører et betydeligt varmetab. Forslag til energibesparende ændring: Det foreslås, at loftet efterisoleres med 300 mm mineraluld (eller mineraluldsgranulat) så den samlede isoleringstykkelse bliver ca. 400 mm. Dette vil reducere varmetabet gennem disse facader med ca. 26 kwh/m 2 årligt. Varmebesparelse: 26 kwh/m 2 år * 515 m 2 = 14.000 kwh/år El-besparelse: Ingen Investering: Investeringen i loftsisolering er ca. 200 kr./m 2. Det er skønsmæssigt beregnet at der muligvis er behov for at efterisolere ca. 515 m 2 loft, svarende til en samlet investering på ca. 100.000 kr.. Bemærkninger: - 14

Bygning: TINGLØKKESKOLEN Besparelsesforslag: Besparelsesforslag nr.: 3 Dato: Side: 07-05-2012 VACANT Loftsisolering af pigernes gymnastiksal 1 af 1 Nuværende situation: Den nuværende loftsisolering i pigernes gymnastiksal er udført med ca. 100 mm mineraluld. Den nuværende isolering er utilstrækkelig og medfører et betydeligt varmetab. Forslag til energibesparende ændring: Det foreslås, at loftet efterisoleres med 300 mm mineraluld (eller mineraluldsgranulat) så den samlede isoleringstykkelse bliver ca. 400 mm. Dette vil reducere varmetabet gennem disse facader med ca. 26 kwh/m 2 årligt. Varmebesparelse: 26 kwh/m 2 år * 300 m 2 = 7.800 kwh/år El-besparelse: Ingen Investering: Investeringen i loftsisolering er ca. 200 kr./m 2. Det er skønsmæssigt beregnet at der muligvis er behov for at efterisolere ca. 300 m 2 loft, svarende til en samlet investering på ca. 60.000 kr.. Bemærkninger: - 15

Bygning: TINGLØKKESKOLEN Besparelsesforslag: Besparelsesforslag nr.: 4 Dato: Side: 07-05-2012 Hulmursisolering i drengenes gymnastiksal 1 af 1 Nuværende situation: Facaderne i langsiderne af drengenes gymnastiksal er udført som hulmur med for- og bagmur af teglsten med ca. 80 mm hulmur med massive bindere. Der er ikke foretaget hulmursisolering. Forslag til energibesparende ændring: Det foreslås, at der foretages hulmursisolering. De massive bindere komplicerer dog hulmursisolering en del og reducere effekten af isoleringen. Det er beregnet at det er muligt at reducere varmetabet gennem facaderne med ca. 60 kwh/m 2, svarende til ca. 22 kr./m 2 pr. år. Varmebesparelse: 60 kwh/m 2 år * 200 m 2 = 12.000 kwh/år El-besparelse: Ingen Investering: Det vil koste ca. 300 kr./m 2 at udføre hulmursisoleringen eller i alt ca. 60.000 kr.. Bemærkninger: - 16

Bygning: TINGLØKKESKOLEN Besparelsesforslag: Besparelsesforslag nr.: 5 Dato: Side: 07-05-2012 Hulmursisolering af inspektørboligen 1 af 1 Nuværende situation: Facaderne i inspektørboligen er jf. TREFOR udført som hulmur med for- og bagmur af teglsten med ca. 80 mm hulmur med trådbindere, hvori der ikke er hulmursisoleret Forslag til energibesparende ændring: Det foreslås, at der foretages hulmursisolering. Det er muligt at reducere varmetabet gennem facaderne med ca. 92 kwh/m 2. Varmebesparelse: 92 kwh/m 2 år * 110 m 2 = 10.000 kwh/år El-besparelse: Ingen Investering: Det vil koste ca. 250 kr./m 2 at udføre hulmursisoleringen eller i alt ca. 28.000 kr.. Bemærkninger: - 17

Bygning: TINGLØKKESKOLEN Besparelsesforslag: Loftsisolering af inspektørbolig Nuværende situation: Besparelsesforslag nr.: 6 Dato: 07-05-2012 Side: 1 af 1 Den nuværende loftsisolering i inspektørboligen er udført med ca. 30 mm mineraluld, der ligger dårligt. Den nuværende isolering er utilstrækkelig og medfører et betydeligt varmetab. Forslag til energibesparende ændring: Det foreslås, at den nuværende isolering fjernes og loftet efterisoleres med 400 mm mineraluld (eller mineraluldsgranulat). Dette vil reducere varmetabet med ca. 110 kwh/m 2 årligt. Varmebesparelse: 110 kwh/m 2 år *100 m 2 = 11.000 kwh/år El-besparelse: Ingen Investering: Investeringen i loftsisolering er ca. 488 kr./m 2. Det er skønsmæssigt beregnet at der muligvis er behov for at efterisolere ca. 100 m 2 loft, svarende til en samlet investering på ca. 48.000 kr.. Bemærkninger: - 18

Bygning: TINGLØKKESKOLEN Besparelsesforslag: Besparelsesforslag nr.: 7 Dato: Side: 07-05-2012 VACANT Isolering af skunkrum i inspektørbolig 1 af 1 Nuværende situation: Den nuværende isolering i skunkrummene i inspektørboligen er meget sparsom, og er utilstrækkelig og medfører et betydeligt varmetab. Forslag til energibesparende ændring: Det foreslås, at den nuværende isolering fjernes og loftet efterisoleres med 400 mm mineraluld (eller mineraluldsgranulat). Dette vil reducere varmetabet gennem disse facader med ca. 44 kwh/m 2 årligt. Varmebesparelse: 44 kwh/m 2 år *20 m 2 = 900 kwh/år El-besparelse: Ingen Investering: Investeringen i isoleringen af skunkene er ca. 500 kr./m 2. Det er skønsmæssigt beregnet at der muligvis er behov for at efterisolere ca. 20 m 2 skunk, svarende til en samlet investering på ca. 10.000 kr.. Bemærkninger: - 19

Bygning: TINGLØKKESKOLEN Besparelsesforslag: Besparelsesforslag nr.: 8 Dato: Side: 07-05-2012 VACANT Udskiftning af vinduer med ét-lagsglas 1 af 1 Nuværende situation: Nogle af vinduerne i kælderen, f.eks. i filmrummet, er med ét-lagsglas, hvilket medfører et højt varmetab. Forslag til energibesparende ændring: Det foreslås, at vinduer med ét-lagsglas enten udskiftes til nye vinduer med energiglas eller at de forsynes med forsatsruder med energiglas. Dette vil reducere varmetabet gennem vinduerne med ca. 245 kwh/m 2 årligt. Det antages, at der i alt er vinduer med étlagsglas med et samlet areal på 20 m 2. Varmebesparelse: 245 kwh/m 2 år *20 m 2 = 4.900 kwh/år El-besparelse: Ingen Investering: Investeringen i nye vinduer er ca. 5.000 kr./m 2, hvorved den samlede investering bliver ca. 100.000 kr.. Bemærkninger: - 20

Bygning: TINGLØKKESKOLEN Besparelsesforslag: Isolering af uisolerede rør etc. Nuværende situation: Besparelsesforslag nr.: 9 Dato: 07-05-2012 Side: 1 af 1 Ved besigtigelsen er det konstateret, at der er visse dele af varmeanlægget der ikke er isoleret. Forslag til energibesparende ændring: Det forslås, at alle uisolerede dele af varmeanlægget isoleres. Disse dele er anført nedenstående. Varmetab [W] Beholderflange 50 Rør i 3/4 ca. 6 meter 300 ved ventilation Ventiler 20 stk. 1.000 Rør i boilerrum 20 meter 600 I alt 1.950 Der regnes med at 50% af varmetabet nyttiggøres i bygningen til opvarmning i varmesæsonen. Varmebesparelse: 1,95 kw * 6.000 h/år * 50% = 5.850 kwh/år Elbesparelse: Ingen. Investering: Investeringen i isolering er anslået til 15.000 kr.. Bemærkninger: Varmetekniske forudsætninger, se appendiks 06. 21

Bygning: TINGLØKKESKOLEN Besparelsesforslag: Udskiftning af pumper Nuværende situation: Besparelsesforslag nr.: 10 Dato: 07-05-2012 Side: 1 af 1 Ventilationskredsene, varmekredsen i småbørnshuset, pumperne i SFO er og pumperne til brugsvandscirkulation er alle ældre ineffektive pumper. De i alt seks pumper har et samlet årligt elforbrug på 2.210 kwh. Forslag til energibesparende ændring: Det forslås, at der opsættes nye energieffektive pumper som f.eks. Grundfos Alpha2 og Grundfos Magna. De nye pumper vil få et samlet forbrug på 425 kwh årligt. Varmebesparelse: Ingen. Elbesparelse: 2.210 kwh/år 425 kwh/år = 1.785 kwh/år Investering: Det vil anslået koste ca. 27.000 kr. at opsætte seks nye pumper. Bemærkninger: - 22

Bygning: TINGLØKKESKOLEN Besparelsesforslag: Besparelsesforslag nr.: 11 Dato: Side: 07-05-2012 Automatik på varmeanlægget i pavillon med sommerstop 1 af 1 Nuværende situation: Ved gennemgang var der direkte kredse med TD-regulatorer. Sådanne kredse fungerer i praksis fint, men sikrer ikke at der lukkes af for varmen når der ikke er varmebehov. Desuden vil en regulering af fremløbstemperaturen sikre en konstant energibesparelse. Forslag til energibesparende ændring: Det foreslås, at der opsættes 2 stk. varmekredse med pumpe og regulering via CTS. Der skal bruges to pumper som Grundfos Alpha2 25-40, to stk. motorventiler og varmestyring som Danfoss ECL 310 med mulighed for overvågning via ethernet. Det vurderes, at der kan spares ca. 20 MWh varme ved dette tiltag se appendiks 04 og 05, der vil bruges ca. 40 kwh el ekstra årligt. Varmebesparelse: 10.000 kwh/år sommerstop plus 10000 kwh weekend/nat/odense = 20.000 kwh/år Elbesparelse: Jf. beregning = -40 kwh/år Investering: Det vil anslået koste ca. 35.000 kr. at opsætte CTS, pumper og blandekredse med ventiler og indregulere. De eksisterende TD-ventiler bevares. Bemærkninger: Varmetekniske forudsætninger, se appendiks 04 og 05. 23

Bygning: TINGLØKKESKOLEN Besparelsesforslag: Besparelsesforslag nr.: 12 Dato: Side: 07-05-2012 Nedlæggelse af varmtvandsbeholder i pavillon 1 af 1 Nuværende situation: I pavillonen bruges stort set ikke meget varmt vand. Forslag til energibesparende ændring: Det forslås, at der opsættes to mindre varmtvandsbeholdere, der er elopvarmede. Det er beregnet, at der kan spares 7.000 kwh varme og 140 m³ fjernvarme i forbedret afkøling. Til gengæld vil de nye beholdere få et elforbrug på 2.000 kwh årligt Varmebesparelse: Jf. beregning = 7.000 kwh/år Elbesparelse: Jf. beregning = - 2.000 kwh/år Investering: Det vil anslået koste ca. 15.000 kr. at installere to stk. varmtvandsbeholdere a ca. 15 liter samt at afblænde den gamle installation. Forslaget ser ikke umiddelbart rentabelt ud men udover den direkte besparelse, kan pavillonen HELT lukke for fjernvarme udenfor fyringssæsonen f.eks. fra 8/5 22/9. Derved fås en meget stor ekstra gevinst. En anslået beregning er at der kan spares 10 % af varmeregningen ved at køre Odense strategien for CTS. Hvis pavillonen arealet er 5 % af det samlede bygningsareal, så er besparelsen anslået 5 promille (0,1*0,05) af det årlige varmeforbrug. Det svarer til 3,8 MWh varme pr år. Bemærkninger: - 24

Bygning: TINGLØKKESKOLEN Besparelsesforslag: Besparelsesforslag nr.: 13 Dato: Side: 07-05-2012 Etablering af bevægelsesmeldere i gangarealer i kælderen 1 af 1 Nuværende situation: I kælderens gangarealer i kælderen er lyset tændt konstant i skolens brugstid (ca. 2.700 timer årligt). Forslag til energibesparende ændring: Det foreslås, at der opsættes bevægelsesmeldere der afbryder lyset når der ikke er personer tilstede, hvilket vil mindst halvere elforbruget. Det årlige elforbrug til belysningen er beregnet til ca.10 MWh. Varmebesparelse: - 10.000 kwh/år * 50 % * 75 % = - 3.500 kwh/år El-besparelse: 10.000 kwh/år * 50 % = 5.000 kwh/år Investering: Investeringen i montering af bevægelsesmeldere er beregnet til i alt ca. 40.000 kr.. Bemærkninger: 75 % lyset tilføres i fyringssæsonen, hvor varmen akkumuleres. 25

Bygning: TINGLØKKESKOLEN Besparelsesforslag: Besparelsesforslag nr.: 14 Dato: Side: 07-05-2012 Etablering af bevægelsesmeldere i gangarealer i hovedbygningen 1 af 1 Nuværende situation: I hovedbygningens gangarealer er lyset tændt konstant i skolens brugstid (ca. 2.700 timer årligt). Forslag til energibesparende ændring: Det foreslås, at der opsættes bevægelsesmeldere med indbygget dagslysstyring, der afbryder lyset når der ikke er personer tilstede. Det skønnes, at lysstyring vil kunne reducere elforbruget med mindst 65% primært som følge af dagslysindfald. Det årlige elforbrug til belysningen er beregnet til ca. ca. 27 MWh. Varmebesparelse: - 27.000 kwh/år * 65 % * 75 % = - 13.200 kwh/år El-besparelse: 27.000 kwh/år * 65 % = 17.600 kwh/år Investering: Investeringen i montering af bevægelsesmeldere er beregnet til i alt ca. 70.000 kr.. Bemærkninger: 75 % lyset tilføres i fyringssæsonen, hvor varmen akkumuleres. 26

Bygning: TINGLØKKESKOLEN Besparelsesforslag: Besparelsesforslag nr.: 15 Dato: Side: 07-05-2012 Ombygge ventilationsanlæg til fysiklokalet 1 af 1 Nuværende situation: Anlægget kører i døgndrift fordi der stilles krav til udsugning fra stinkskab. Der er ubalance på anlægget, idet udsugningen er 1200 m 3 /h og indblæsningen er 430 m 3 /h. Indblæsningstemperaturen er 20 C. Det er beregnet, at det årlige varmeforbrug er 38 MWh varme. Elforbruget kunne ikke måles, men anslås til 10 MWh pr år. (1200/3,6) x 120/1000 = 40 MWh Forslag til energibesparende ændring: Det foreslås, at udsugningen fra emhætten og stinkskabet bringes til at køre selvstændigt. Emhætten udskiftes til en med større effektivitet og så sænkes udsugningen til 70 m 3 /h for emhætten og 150 m 3 /h for stinkskabet. Der suges i dag 700 m 3 /h fra baglokalet, så erstatningsluften er ikke noget problem. Det årlige varmeforbrug ved denne nye drift bliver 8 MWh varme. Herefter kan driften for anlægget til fysiklokalet ændres og varmeforbruget sænkes til 3-4 MWh og elforbruget sænkes til under 1 MWh pr år. Det er tale om et undervisningslokale og en luftmængde på ca. 500 m3/h opfylder CO2-kravene. Varmebesparelse: 40 MWh/år (8 MWh/år + 3 MWh/år) = 29.000 kwh/år El-besparelse: 10 MWh/år 1 MWh/år = 9.000 kwh/år Investering: Investering i at ombygge anlægget er anslået til 25.000 kr.. Bemærkninger: Ventilationstekniske forudsætninger, se appendiks 01. 27

Bygning: TINGLYKKESKOLEN Besparelsesforslag: Etablering af solcelleanlæg Nuværende situation: - Besparelsesforslag nr.: 16 Dato: 07-05-2012 Side: 1 af 1 Forslag til energibesparende ændring: Det foreslås, at der etableres et solcelleanlæg på bygningens tag. Solcelleanlægget vil have en installeret effekt på 115 kw, og vil med den givne orientering af bygningen producere ca. 112.000 kwh årligt. Varmebesparelse: - = - kwh/år El-besparelse: 195.000 kwh/år = 112.000 kwh/år Investering: Investeringen i etablering af et solcelleanlæg inklusiv rådgivning er ca. 1,44 mio. kr.. Bemærkninger: - 28

Appendiks 01 Ventilationstekniske forudsætninger Energiforbrug til opvarmning af kold erstatningsluft uden varmegenvinding (8.760 timer) T indblæsning [ o C] Energiforbrug, E o [kwh/år pr. liter/s] 17 100 18 110 19 120 20 130 {anvendes i BE10!} 21 140 22 150 23 160 24 171 25 182 26 192 27 202 28 213 Ved lavere driftstid anvendes følgende formel: E = E o x (driftstid/8.760) Ved anden luftmængde anvendes følgende formel: E = E o x q v [liter/s] Bemærk at 1 liter/s er lig 3,6 m 3 /h {Reference: DRY vejrdatafil} Energiforbrug til opvarmning af kold erstatningsluft med varmegenvinding (8760 timer) E = E o x ( 1 - η ) Hvor η er varmegenvinderens temperaturvirkningsgrad {0 1,0} Friskluftbehov Etagebolig: Fra 0,3 liter/(s m 2 ) og op til 20 liter/s (køkken), 15 liter/s (baderum), 10 liter/s (wc-rum, bryggers, kælderrum) {Reference: BR 2010} Daginstitutioner: 3 liter/s pr. barn, 5 liter/s pr. voksen, 0,35 liter/(s m 2 ). Maksimal CO 2 koncentration over længere periode lig 1000 ppm. {Reference: BR 2010} Skoler: 5 liter/s pr. person, 0,35 liter/(s m 2 ). Maksimal CO 2 koncentration over længere periode lig 1000 ppm. {Reference: BR 2010} 29

Energisparepotentiale ved at gå fra CAV-system til CO 2 - behovsstyret (DCV) system Med mindre indlysende forhold taler imod det, anvendes de nedenfor nævnte potentialer. DCV varme : DCV el : Fra 100 til 60 % af det oprindelige forbrug Fra 100 til 40 % af det oprindelige forbrug Beregning af energiforbrug til opvarmning og energiforbrug til lufttransport for kontorbygninger udført af Exhausto A/S. /HVAC 8, august 2006/ 30

Appendiks 02 TBT for renovering af vinduer I følge V&S Prisdata, Bygningsrenovering Brutto 2012, når mange vinduer udskiftes, koster det 2.033-2.400 kr/m 2 inkl. stopning og fugning; men ekskl. indfatninger, afslutninger, stillads og moms. Energibesparelsen når ældre vinduer med en U værdi på 3 W/(m 2 K) udskiftes til nye vinduer med en U værdi på 1 W/(m 2 K) er: (3 1) x 24 x 2978/1000 = 143 kwh/år eller 143 x 0,374 = 53 kr./år. Værdien 2978 er antallet af graddage (skygge). Værdien 0,374 er varmeprisen i Odense Kommune. Tilbagebetalingstiden (TBT) bliver herved fra 38 til 45 år. Det opfylder ikke reglen: TBT/levetid < 0,75 BR 2010 - Beregningsmæssige levetider for energibesparende tiltag 31

Appendiks 03 TBT for efterisolering på vandret loft Efterisolering på vandret loft udlagt ovenpå eksisterende isolering koster i følge V&S Prisdata, Bygningsrenovering Brutto 2012 122 kr. pr. m 2 pr. 100 mm isolering. U værdi for loft med 100 mm isolering er: 0,39 W/(m 2 K) U værdi for loft med 145 mm isolering er: 0,28 W/(m 2 K) U værdi for loft med 400 mm isolering er: 0,10 W/(m 2 K) Energibesparelsen bliver herved lig: (0,39 0,10) x 24 x 2978/1000 = 20,7 kwh/år eller 20,7 x 0,374 = 7,75 kr./år. (0,28 0,10) x 24 x 2978/1000 = 12,9 kwh/år eller 12,9 x 0,374 = 4,82 kr./år. Værdien 2978 er antallet af graddage (skygge). Værdien 0,374 er varmeprisen i Odense Kommune. Tilbagebetalingstiden bliver herved fra 47 til 63 år. Det opfylder ikke reglen: TBT/levetid < 0,75 BR 2010 beregningsmæssige levetider for energibesparende tiltag Energibesparende tiltag Efterisolering af bygningsdele 40 Vinduer samt forsatsrammer og koblede rammer Varmeanlæg, radiatorer og gulvvarme samt ventilationskanaler og armaturer inklusive isolering Varmeproducerende anlæg mv., f.eks. kedler, varmepumper, solvarmeanlæg, ventilationsaggregater 30 30 20 Belysningsarmaturer 15 Automatik til varme og klimaanlæg 15 Fugetætningsarbejder 10 År 32

Appendiks 04 - CTS strategi i Odense kommune Odense Kommune har stor erfaring med CTS i deres bygninger og der bør bygges videre på denne platform. Der tages udgangspunkt i den indeklimastrategi, som bruges ude i daginstitutionerne i Odense Kommune, som herfra kaldes Odense strategien for CTS. Odense strategien for CTS bygger på tre ben, som kan videreudbygges i fremtiden. De tre ben er følgende: Der er en dagdrift og en natdrift Der er en indeklimamålsætning for temperaturen i lokalerne i arbejdstiden Når temperaturmålsætningen er opfyldt, så stoppes varmetilførslen når udetemperaturen er over fx 5 C Odense strategien for CTS kan overføres til mange af kommunens andre bygninger, hvor anlæggenes drift skyldes krav til indeklima. Odense kommune har sin egen CTS platform, som kan forbedres & udbygges til at opnå et bedre indeklima ved et lavere energiforbrug. Alle fundne energibesparelser, som kan relateres til opgradering af CTS styringen, er beskrevet i forhold til Odense strategien for CTS. Globehuset, en vuggestue, som eksempel for fremtidens CTS strategi En større ældre villa i 2 plan samt kælder. Der er en tilbygning, som er få år gammel og ellers er hele huset ombygget til en børneinstitution. Bygningen er en af 26 bygninger indenfor børneinstitutioner, som er koblet op på fælles CTS overvågning. Der er monteret en føler, som anvendes til at regulere varmeanlægget. Der anvendes Odense strategien for CTS. Der er desuden monteret et balanceret ventilationsanlæg, i kælderen, som sikrer luftkvaliteten i åbningstiden. Ventilationsanlægget er ikke koblet på CTS anlægget. Indeklimastandarden og setpunkt Det er krav til brugertilfredsheden, aktivitetsniveauet og tøjbeklædningen som dikterer temperaturintervallet. For børneinstitutioner bør temperatur ligge i intervallet fra 18-22 C for at opretholde en brugertilfredshed på 10% i fyringssæsonen. Hvis temperaturen i arbejdstiden i fyringssæsonen overstiger 23 C, så ligger arbejdspladsen udenfor indeklimastandardens anbefalinger. De 18-22 C skyldes børnenes aktivitetsniveau, som er 1,6 met. I Odense kommune er CTS strategien 22 C og derved kan temperaturen ikke stige i løbet af arbejdsdagen uden at de 23 C overskrides. Jo tættere morgentemperaturen er på de 18 C des flere timer i arbejdstiden, i fyringssæsonen, opfyldes indeklimastandarden. For hver grad morgentemperaturen sænkes spares der i gennemsnit 7% på den årlige varmeregningen til opvarmning af bygningen. 33

Teknologisk Institut foreslår at setpunktet på at de nuværende 22 C i daginstitutioner gøres til en dynamisk værdi, med lineær interpolation, med værdier som i tabel 1. sep okt nov dec jan feb marts april maj 19 20 21 21 21 21 20 19 19 Tabel 1. Hvis udetemperaturen f.eks. er over 5 C og følertemperaturen er over setpunktet, så lukkes der for varmeafgivelsen, enten ved ventil eller ved at cirkulationspumpen lukkes. Fra december til februar skinner solen sjældent, så kan der tillades en højere morgentemperatur. Om foråret, hvor solen ofte skinner hele dagen gennem vinduerne, stiger rumtemperaturen meget i løbet af arbejdsdagen og setpunktet er derfor lavere for at holde sluttemperaturen under 23 C ved lukketid. Natdriften sættes f.eks. til 17 C eller f.eks. 2-3 C under setpunktet som anført i tabellen. Varmekurven Hvis der ikke er motoriserede ventiler på radiatorerne, så kan der kun natsænkes når udetemperaturen er over f.eks. 5 C. Hvis man ønsker at natsænke når udetemperaturen er under de 5 C, så kan det gøres ved at varmekurven forskydes med f.eks. -10 C under natdrift frem til tidspunktet, hvor temperaturen igen skal hæves. Når der ikke tilføres tilstrækkelig energi frem til lokalerne, når varmekurven sænkes under natdriften, så falder rumtemperaturen støt og roligt frem til varmekurven hæves igen. Ventilationen Skal sikrer luftkvaliteten i arbejdstiden. Ventilationsdriften kan desuden anvendes til at sænke høje rumtemperaturer om natten i sommerperioden, så bygningen opfylder indeklimakrav næste arbejdsdag. Bygningsreglementet foreskriver en luftkvalitet på 1000 ppm for CO 2. En CO 2 føler i returluften med et setpunkt på fx 800 ppm kan regulerer luftmængden op eller ned afhængig af personbelastningen. Når vinduerne åbnes om sommeren så sænkes CO 2 koncentrationen og ventilationen drosles ned. Når børnene er på tur eller leger udenfor så reduceres CO 2 belastningen og ventilationen reduceres. Ventilationsdriften frigives ved et ur, fx i tidsrummet fra kl. 8-16. Bygningen kan køles om natten når rumføleren måler en temperatur over et fastlagt kølesetpunkt. Driften frigives ved et ur når udetemperaturen ligger indenfor et bestem interval. Driften stoppes når temperaturen er sænket til kølesetpunktet. 34

Fejl på ventilationsanlæg og sikkerprocedurer Når luftkvaliteten skal sikres i arbejdstiden så bør veksleren virke optimal. Indblæsningstemperaturen bør max være 19 C. Der bør være en alarm hvis indblæsningstemperaturen overstiger f.eks. 20 C når varmeventilen er åben. Der børe være en alarm hvis urtiden overskrider kl. 8-16 i daginstitutionerne. Der børe være en alarm hvis veksleren virkningsgrad er mindre end f.eks. 45% når varmeventil er åben. Disse energialarmer sendes til central enhed, som følger op på det unødige energiforbrug. Hvis luftmængden reguleres efter en CO 2 føler i returluften, så kan der sikres luftbalance ved f.eks. at indblæsningsventilatoren skaber samme tryktab over veksleren som udsugningsventilatoren. Ved natkøl bør indblæsningstemperaturen være som udetemperaturen. Natkøl bør kun ske i perioden fra f.eks. juni-august. Der bør opsættes alarm herfor. 35

Appendiks 05 Vurdering af potentialet for stop af varme i sommerperiode og skarpere styring af varmen via CTS Inspektørboligens på Tingløkkeskolen forbrug af fjernvarme i 2011 Der bruges 7-9,5 GJ i måneder uden varmebehov skal sammenholdes med et forbrug på ca. 2 m³ koldt vand i bygningen pr. måned, hvilket giver maksimalt 1 m³ varmt vand pr. måned som opvarmet vil bruge ca. 1 GJ inkl. tab fra beholder men ekskl. Cirkulation. Dette betyder at der bare i perioden 1. maj til 30. september kan spares 35 GJ = 10 MWh fjernvarme ved et stop af varme. Det vurderes dog at der ved en gennemgang af anlægget vil kunne findes yderligere besparelser på det samme altså i alt 20 MWh særligt hvis odensestrategien udføres her. Generelt Besparelsespotentialet ved at etablere CTS eller varmestyring/overvågning er generelt ikke til at beregne præcist, men er et produkt af: Bygningens nuværende driftsform Bygningens udformning Sammenhængen med opvarmning af brugsvandet Det nuværende energiforbrug i forhold til klimaskærmen Er der sommerstop Nedenviste skema er fra den lille blå om varme udgivet af Dansk Energi. 36

Den viser at der for bygninger opført før 1979 er et potentiale på 23% - 34%- 37

Appendiks 06 Varmetab fra tekniske installationer For at beregne varmetabet for ventiler og andre armaturer er det nødvendigt at kende ventilernes og armaturernes ækvivalente rørlængder. Nedenfor ses ækvivalent rørlængde for typiske ventiler og pumper: Lille ventil 0,2 m Middel ventil 0,5 m Stor ventil 1,0 m Stor ventil med flanger 1,5 m Pumpe 2,0 m Når ventilernes og armaturernes ækvivalente rørlængder kendes, kan varmetabet findes i tabel herunder. Varmetab fra stålrør /kilde: Energimærkningsordningen og den lille blå om varme Varmetab fra kobber- og plastrør /kilde: Energimærkningsordningen og den lille blå om varme 38

Varmetab fra varmtvandsbeholdere som funktion af isoleringstykkelse. /kilde: Energimærkningsordningen og den lille blå om varme 39

ENERGIGENNEMGANG AF KULTURCENTRET I VOLLSMOSE - ODENSE KOMMUNE April 2012 Christian Drivsholm Peter Poulsen Kristian Kærsgaard Energi og Klima Energieffektivisering og ventilation

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 SAMMENFATNING... 3 2 INDLEDNING... 3 3 BYGNINGEN... 4 3.1 BRUGSPROFIL... 4 3.2 HIDTIDIG INDSATS FOR ENERGIEFFEKTIVISERING... 4 3.2.1 Energibesparelser... 4 3.2.2 Energistyring... 4 4 ENERGIFORBRUG... 4 4.1 FORBRUG AF BRÆNDSLER OG EL... 4 4.2 VARMEFORBRUG... 4 4.3 ELFORBRUG... 5 4.4 KALKULATIONSPRISER... 5 5 ENERGIGENNEMGANGENS FORLØB... 5 6 BYGNINGSBESKRIVELSE... 5 6.1 KLIMASKÆRM... 5 6.1.1 Facader og lofter... 5 6.1.2 Vinduer og døre... 6 6.1.3 Kælder og terrændæk... 6 6.2 VARMEANLÆG... 6 6.3 VENTILATION... 6 6.4 BELYSNING,... 7 7 BILAG... 9 Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Vollsmose Kulturcenter\Rapport etc\rapport - Vollsmose Kulturcenter.docx 2

1 Sammenfatning Odense Kommune har bedt Teknologisk Institut om at gennemgå Kulturcentret Vollsmose med henblik på at identificere mulige energibesparende tiltag. I nedenstående tabel ses de identificerede forslag. Ændring Besparelser Varme El Investering MWh/år kkr 1. Indregulering af radiatoranlæg 12-50 2. Isolering af uisolerede rør etc. 9,1-20 3. Udskiftning af pumper - 1,75 12 4. Nedlæggelse af VVB og nye eldrevne VVB 12-3,44 80 5. CTS anlæg for varmeanlæg 24-100 6. Ventilation af den store sal 2,3 0,6 5 7. Neddrosling af toiletudsugning 12,0 0,7 5 8. Revurdering og ændring af drift i bibliotek 7,2 1,5 25 9. Fejl på ventilation 72 5 5 10. Udskiftning af T8 teknologi til T5 teknologi -3,6 5,4 100 11. Solceller - 8,0 130 Varmebesparelser, i alt 147 532 Elbesparelser, i alt 19,55 Tabel 1 Oversigt over energibesparelsesforslag. Ved gennemgangen af bygningen er samtlige anlæg og forhold, der har væsentlig energimæssig betydning, inddraget. Det er primært selve bygningen (klimaskærmen), ventilation, belysning og varmeanlæg. Denne rapport beskriver besparelser på anlægsdriften af ventilation og opvarmning. Der er fokus på tiltag, som kan sænke energiforbruget på disse anlæg. Det er beregnet at de fundne tiltag giver en energibesparelse på ca. 19,2 MWh el og 147 MWh varme. Investeringen er anslået til 0,532 mio. kr. ekskl. moms for hele projektet, hvor de foreslåede tiltag har en teknisk levetid på 10 år eller mere. 2 Indledning Rapporten beskriver en række forslag til øget energieffektivisering. De beskrevne forslag har løbende været drøftet mellem repræsentanter fra Odense Kommune og Teknologisk Institut. Rapporten kan anvendes til at vurdere investeringen og beslutte om tiltagene skal igangsættes. Kulturcentret Vollsmose indeholder tre faciliteter, som er beliggende i et stort center. Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Vollsmose Kulturcenter\Rapport etc\rapport - Vollsmose Kulturcenter.docx 3

De fleste tiltag påvirker indeklimaet, og det er et princip i den metode Teknologisk Institut anvender, at tiltagene kun medtages, hvis det eksisterende indeklima kan bibeholdes eller gøres bedre. De beskrevne forslag bør inden deres realisering underkastes en nærmere vurdering med hensyn til teknik og økonomi, idet forslagene skal betragtes som teknisk-økonomiske overslag. 3 Bygningen Kulturhuset har et samlet areal på næsten 3.000 m 2 fordelt på to etager. Stueplan rummer et foyerområde med en trappe og en elevator til første sal, Bibliotek og Læringscenter, Jobcafé Øst, Ungdommens Uddannelsesvejledning samt Fritidsbutikken med Den Frie Rådgivning i Odense (tidligere Etnisk Rådgivning), folkeoplysende aktiviteter og Get2Sport. På 1.sal er der Mediehus for både skrevne og elektroniske medier (Nettet.Nu), en stor og en lille sal, samt mindre møde- og aktivitetslokaler. Bygningen opvarmes med fjernvarme. 3.1 Brugsprofil Faciliteterne ligger i et stort center. Åbningstiderne er formiddag for biblioteket, der er almindelig arbejdstid i kulturhuset samt særskilte arrangementer. Ungdomsafdelingen har åbent om aftenen samt en dag i weekenden. 3.2 Hidtidig indsats for energieffektivisering 3.2.1 Energibesparelser Der er et relativt nyt ventilationsanlæg, som forsyner biblioteket og her er der desuden installeret loftarmaturer med T5 teknologi. 3.2.2 Energistyring Forbruget af el og varme registreres løbende. 4 Energiforbrug 4.1 Forbrug af brændsler og el Det samlede energiforbrug er opgjort til 160 MWh el og 240 MWh fjernvarme i 2010, som er udvalgt til referenceår. 4.2 Varmeforbrug Det totale varmeforbrug er opgjort til 240 MWh årligt. Nedenstående fordeling er baseret på en skønsmæssig fordeling foretaget under projektet, da der ikke findes fordelingsmålere. Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Vollsmose Kulturcenter\Rapport etc\rapport - Vollsmose Kulturcenter.docx 4

Anvendelse Ventilation Rumvarme Brugsvand Tab i distributionssystemer Energiforbrug MWh 108 60 48 24 Fordeling % 45 25 20 10 Totalt 240 100 Tabel 4.1 Varmeforbrugets fordeling på anvendelser. 4.3 Elforbrug Det samlede elforbrug er opgjort til ca. 160 MWh el årligt. Fordelingen i nedenstående tabel er skønnet, idet der ikke findes fordelingsmålere. Ventilationsanlæg Pumpning Belysning Andet Elforbrug MWh 48 8 88 16 % - 30 5 55 10 I alt 160 100 Tabel 4.2 Elforbrugets fordeling på anvendelser. Under Andet er der medtaget PC er og andet kontorudstyr, udstyr i faglokaler etc.. 4.4 Kalkulationspriser Skolens nuværende el- og varmepris er beregnet til henholdsvis 1,37 kr./kwh el og 0,374 kr./kwh varme (pris for den variable del). 5 Energigennemgangens forløb Energigennemgangen er gennemført i marts 2012. 6 Bygningsbeskrivelse Bygningsbeskrivelsen er hentet fra Energimærket, som ikke indeholder Besparelsesforslag på klimaskærm. 6.1 Klimaskærm 6.1.1 Facader og lofter Ydervægge består af 19 cm betonvæg med indvendig forsatsvæg med 100 mm mineraluld og pladebeklædning. Ydervægge er udført som let konstruktion med beklædning ud- og indvendig. Hulrum, mellem beklædninger er isoleret med 100 mm mineraluld. Det flade tag på den høje bygning er isoleret med 250 mm mineraluld. Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Vollsmose Kulturcenter\Rapport etc\rapport - Vollsmose Kulturcenter.docx 5

Det flade tag på den lave del af bygningen er isoleret med 150 mm mineraluld. 6.1.2 Vinduer og døre Oplukkelige vinduer med 3 rammer er med 2 lags energirude. Faste vinduer med 1 rude er monteret med 2 lags energirude De andre faste vinduer og oplukkelige vinduer er med 2 lags termorude. 6.1.3 Kælder og terrændæk Kælderydervægge mod jord er udført som 30 cm massiv beton. Kældervægge er ikke isoleret. Terrændæk/kældergulvet er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet er isoleret med 200 mm letklinker under betonen 6.2 Varmeanlæg 6.2.1 Varmeforsyning Bygningen er opvarmet med fjernvarme, der modtages fra det offentlige forsyningssystem. Fjernvarmeforbruget i 2011 har været ca. 282.630 kwh årligt udfra måleren. Heraf udgør forbruget til brugsvandsanlægget inklusiv cirkulation ca. 19.900 kwh. Forbruget af varme andrager således ca. 178 kwh/m 2, hvilket må siges at være højt. Det skyldes formentlig at rummene har stort volumen, da loftshøjden er ca. 4 m. Fjernvarme Varmtvand Varme Varmeforbrug 282.600 kwh 19.900 kwh 262.700 kwh Afkøling 42 C 33 C 47 C Vandforbruget hos Centret ca. 510 m 3 pr. år. Heraf bruges de ca. 55 m 3 som varmtvand, som opvarmes til 47 C. Effektiviteten af varmvandsbeholderen og cirkulationen er således ca. 12%. 6.2.2 Varmedistribution Varmeanlægget er et to-strenget varmesystem med radiatorer. Anlægget til radiatordrift er styret af CTS af mærket TAC. Anlægget består af tre blandekredse til henholdsvis nordfacade, sydfacade og kælder. Der findes desuden en ca. 400 liters varmtvandsbeholder af mærket ARO, og der er cirkulation på det varme vand. Cirkulationspumperne kører hele året og termostaterne står vilkårligt og justeres løbende af brugerne. Odense strategien for CTS kan med fordel anvendes i de tre afdelinger. Herved er der pumpestop i flere tusinde timer hver år, hvor kolde rør og termostater, som står på 5, ikke kan afgive varme når bygningen er varm nok. Det anslås at den samlede årlige varmeregning til opvarmning af de tre afdelinger kan reduceres med 15%. På baggrund af ovenstående er der udarbejdet en række forslag til energieffektivisering, se besparelsesforslag nr. 1-5. 6.3 Ventilation Kulturcentret Ventilationsanlægget til lokalerne i kulturcentret er stoppet pga. trækgener fra anlægget. Anlægget kan anvendes om sommeren til natkøling, så morgentemperaturen er ens hver mor- Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Vollsmose Kulturcenter\Rapport etc\rapport - Vollsmose Kulturcenter.docx 6

gen. Det kan reguleres af Odense strategien for CTS. Denne lille sal er koblet på anlægget, men der opleves træk når anlægget kører. Der er et ventilationsanlæg for store sal, som kørte selvom salen var tom. Anlægget yder 2.200 m 3 /h ved lav ydelse og indblæsningstemperaturen var 20,6 C. Effektoptaget blev målt til 0,66 kw. Ved en driftstid på 25 timer om ugen er det årlige varmeforbrug 3,5 MWh varme og 0,9 MWh el. Der vil komme mere styr på driften, hvis anlægget i stedet for den nuværende drift frigives til drift i f.eks. 2 timer ved tryk på en knap, se besparelsesforslag nr. 6. Der er toiletudsugning på samlet 560 m 3 /h for en etage (toiletarealet anslås til at være under 25 m 2, hvilket svarer til et luftskifte på 8-9 per time). Det kører i døgndrift og det årlige varmetab er 24 MWh varme pr etage. Energiforbruget til toiletudsugningen kan reduceres ved at drosle den lidt ned, se besparelsesforslag nr. 7. Bibliotek I undervisningslokalet er der mange computere, som er årsag at temperaturen i lokalet kan blive for høj. Dette problem er ikke tjekket under besigtigelsen. Anlægget kører hovedsagelig for at sikre luftkvaliteten, men CO 2 koncentrationen vurderes at være lav fordi rumvolumenet er stort og luftmængden er over 5.000 m 3 /h. Behovet for ventilation bør genovervejes. Indblæsningstemperaturen er 20,6 C. Driftstiden kendes ikke, men anslås at være kl. 10-18. Varmeforbruget er beregnet til 17 MWh varme og 3,1 MWh el ved den nævnte driftstid. Dette forbrug kan mere end halveres ved at kende behovet og få det reguleret over Odense strategien for CTS, se besparelsesforslag nr. 8. Ungdomsafdelingen Det er et indblæsnings- og udsugningsanlæg uden varmegenvinding. Under begge besigtigelser kørte udsugningen, men ikke indblæsningen. Det vurderes at udsugningen kørte hele tiden, mens indblæsningen var stoppet pga. fejl. Der var overgang i ledningerne og TI stoppede anlægget under besigtigelsen. Det foreslås, at fejlene på anlægget rettes og det idriftsættes på ny, hvilket medfører en energieffektivisering, se besparelsesforslag nr. 9. Effektforbruget til udsugningsventilatoren blev målt til 650 W. Ved en anslået SFP faktor på 1.000 giver det en luftmængde på 0,65 m 3 /s eller 2.300 m 3 /h. Hvis det har kørt i døgndrift er årsforbruget 82 MWh varme og 5,7 MWh el. 6.4 Belysning, Loftarmaturer med T8 teknologi Der er 55 lysarmaturer hver med 1*36W lysstofrør i kulturcentret. Belysningen har et årligt elforbrug på 6,3 MWh el ved 50 timers drift pr uge. Der er ca. 80 lysarmaturer hver med 1*36W lysstofrør i ungdomsafdelingen, hvilket med 40 timers drift pr uge giver et årligt forbrug på 7,2 MWh el. Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Vollsmose Kulturcenter\Rapport etc\rapport - Vollsmose Kulturcenter.docx 7

Der kan opnås en elbesparelse på 40% ved at udskifte T8 lysstofrørene til T5 rør. Det samlede elbesparelsespotentiale i kulturcentret og ungdomsafdelingen er da 5,4 MWh ved udskiftning af lyskilderne til T5 teknologi, se besparelsesforslag nr. 10. Det anslås at tilbagebetalingstiden er mere end 5 år ved udskift af indsatsen. Ved armaturskift bliver projektet væsentlig dyrere. Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Vollsmose Kulturcenter\Rapport etc\rapport - Vollsmose Kulturcenter.docx 8

7 Bilag Bygning: Vollsmose Besparelsesforslag: Besparelsesforslag nr.: 1 Dato: Side: 03-05-2012 Indregulering af radiatoranlæg og justering af fremløbstemperatur 1 af 1 Nuværende situation: Ved gennemgang blev det konstateret at der er forindstilling på de fleste radiatorer, én ud af fem radiatorer (som blev undersøgt) har ikke. Det blev desuden konstateret at der køres med pendlende fremløbstemperatur, hvilket indikerer at regulatoren er dårligt indstillet. TD-regulatorerne var også indstillet for højt, ca. 0,3-0,4 bar. Forslag til energibesparende ændring: Det foreslås, at radiatorventilerne indreguleres igen, idet det vurderes at der er ca. 120-125 radiatorer der skal indreguleres og ca. 25 radiatorer, hvor det er nødvendigt at skiftes ventil. Det vurderes, at der kan spares ca. 5% varme ved fornyet indregulering samt at afkølingen forbedres med 5 C. Varmebesparelse: 240.000 * 5% = 12.000 kwh/år El-besparelse: Ingen. Investering: Det vil anslået koste ca. 50.000 kr. at opsætte ventiler og indregulere, indstille PID i automatikken samt indstille TD-regulatoren på 0,1 bar. Bemærkninger: Det er beregnet, at besparelsen ved at øge afkølingen er ca. 5 C er 3.400 kr. årligt. Forudsætninger, se appendix 04 og 06. Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Vollsmose Kulturcenter\Rapport etc\rapport - Vollsmose Kulturcenter.docx 9

Bygning: Vollsmose Besparelsesforslag: Isolering af uisolerede dele Besparelsesforslag nr.: 2 Dato: 03-05-2012 Side: 1 af 1 Nuværende situation: Ved besigtigelsen er det konstateret, at der er visse dele af varmeanlægget der ikke er isoleret. Forslag til energibesparende ændring: Det foreslås, at alle uisolerede dele af varmeanlægget isoleres. Disse dele er anført nedenstående. Varmetab [W] Beholderflange 100 Rør i 3 ca. 4 meter 300 Ventiler 25 stk. 400 DN80 snavssamler 85 C 300 Gammel ødelagt isolering 200 I alt 1.300 Der regnes med at 20% af varmetabet nyttiggøres i bygningen til opvarmning i varmesæsonen. Varmebesparelse: 1,3 kw * 8.760 h/år * 80% = 9.110 kwh/år Elbesparelse: Ingen. Investering: Investeringen i isolering er anslået til 20.000 kr.. Bemærkninger: Forudsætninger, se appendix 07. Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Vollsmose Kulturcenter\Rapport etc\rapport - Vollsmose Kulturcenter.docx 10

Bygning: Vollsmose Besparelsesforslag: Udskiftning af pumper Besparelsesforslag nr.: 3 Dato: 03-05-2012 Side: 1 af 1 Nuværende situation: Varmekredsen for sydfacaden er udrustet med en Grundfos UPE 25-60, der brugte 95 W svarende til 570 kwh årligt (8.760 driftstimer). Varmekredsen til kælderen er forsynet med en Grundfos UPE 25-40, som bruger 55 W svarende til et årligt elforbrug på 482 kwh årligt (8.760 driftstimer). Brugsvandscirkulationskredsen har en Grundfos UP20-15N, der bruger 75 W svarende til et årligt elforbrug på 660 kwh, da pumpen kører konstant. Forslag til energibesparende ændring: Det foreslås, at de tre pumper udskiftes til hhv. en Grundfos Alpha2 25-60 (forbrug ca. 10 W), en Grundfos Alpha2 25-40 (forbrug ca. 5 W) og en Grundfos Alpha2 25-60N (forbrug ca. 5 W). De nye pumper vil i alt få et årligt forbrug på 220 kwh. Varmebesparelse: Ingen. Elbesparelse: (95W 10W) * 8.760 h/år + (55W 5W) * 8.760 h/år + (75W 5W) * 8.760 h/år Investering: Investeringen i etablering af tre nye pumper er ca. 12.000 kr.. Bemærkninger: - = 1.750 kwh/år Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Vollsmose Kulturcenter\Rapport etc\rapport - Vollsmose Kulturcenter.docx 11

Bygning: Vollsmose Besparelsesforslag: Besparelsesforslag nr.: 4 Dato: Side: 03-05-2012 Nedlæggelse af varmtvandsbeholder og opsætning af decentrale eldrevne varmtvandsbeholdere Nuværende situation: 1 af 1 Ved gennemgangen blev det aflæst at der et meget lavt varmtvandsforbrug i forhold til bygningens størrelse. Det blev ligeledes konstateret at baderummene der er helt nye, stort set ikke benyttes (de skal vist være der af hensyn til arbejdsmiljø). Beregninger viser at effektiviteten er på kun 12%, dvs. 88% af energien spildes tillige med at vandkvaliteten er yderst tvivlsom. Forslag til energibesparende ændring: Det foreslås, at der opsættes 7-8 mindre varmtvandsbeholdere som forsynes med elektricitet. Det er beregnet at der kan spares 20.000 kwh varme på dette og at afkølingsforholdene forbedres med 5 C. Endelig reducere omkostningerne til pumpedrift med 660 kwh årligt. Merforbruget af el til de nye beholdere er beregnet til 4.000 kwh årligt. Varmebesparelse: 20.000 kwh/år = 12.000 MWh/år El-besparelse: 660 kwh/år - 4.000 kwh/år = -3.340 MWh/år Investering: Det anslås at koste i alt ca. 80.000 kr. at installere 7-8 stk. varmtvandsbeholdere a 15 liter (måske 30 liter ifm. bad) samt at afblænde den gamle installation. Bemærkninger: Det er beregnet, at besparelsen ved at øge afkølingen er ca. 5 C er 4.900 kr. årligt. Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Vollsmose Kulturcenter\Rapport etc\rapport - Vollsmose Kulturcenter.docx 12

Bygning: Vollsmose Besparelsesforslag: Besparelsesforslag nr.: 5 Dato: Side: 03-05-2012 CTS regulering, som stopper cirkulationen, når der er varmt nok i bygningen. Nuværende situation: 1 af 1 Cirkulationspumperne kører hele året og termostaterne står vilkårligt og justeres løbende af brugerne. Forslag til energibesparende ændring: Odense strategien for CTS kan med fordel anvendes i de tre afdelinger. Herved er der pumpestop i flere tusinde timer hver år, hvor kolde rør og termostater, som står på 5, ikke kan afgive varme når bygningen er varm nok. Det anslås at den samlede årlige varmeregning til opvarmning af de tre afdelinger kan reduceres med 10 %. Da ventilationen står for en del af varmeregningen, men det er ikke taget med i beregningen. Varmebesparelse: 240.000*10 % = 24,0 MWh/år El-besparelse: Uden betydning. Investering: Investeringen i et CTS anlæg der kan styre varmeanlægget skønnes at blive ca. 100.000 kr. ekskl moms. Odense Kommune har erfaring med løsningen indenfor daginstitutioner. Bemærkninger: Forudsætninger, se appendix 04 og 06. Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Vollsmose Kulturcenter\Rapport etc\rapport - Vollsmose Kulturcenter.docx 13

Bygning: Vollsmose, kulturcentret Besparelsesforslag: Ventilation af store sal Nuværende situation: Besparelsesforslag nr.: 6 Dato: 03-05-2012 Side: 1 af 1 Der er et ventilationsanlæg for store sal, som kørte selvom salen var tom. Anlægget yder 2.200 m 3 /h ved lav ydelse, indblæsningstemperaturen var 20,6 C og effektoptaget er målt til 0,66 kw. Ved en driftstid på 25 timer om ugen er det årlige varmeforbrug 3,5 MWh varme og 0,9 MWh el. Forslag til energibesparende ændring: Der vil komme mere styr på driften hvis anlægget frigives til drift i f.eks. 2 timer ved tryk på startknap. Det er vurderet, at omkring 2/3 af driften kan spares ved ændret drift. Varmebesparelse: 2/3 * 3.500 kwh/år = 2.300 kwh/år El-besparelse: 2/3 * 900 kwh/år = 600 kwh/år Investering: Montering af startknap med timer vil koste ca. 5.000 kr.. Bemærkninger: Forudsætninger, se appendix 01. Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Vollsmose Kulturcenter\Rapport etc\rapport - Vollsmose Kulturcenter.docx 14

Bygning: Vollsmose, kulturcentret Besparelsesforslag: Toiletudsugning drosles ned Nuværende situation: Besparelsesforslag nr.: 7 Dato: 03-05-2012 Side: 1 af 1 Der er toiletudsugning på samlet 560 m 3 /h per etage. Det kører i døgndrift og det årlige varmetab er beregnet til 24 MWh per etage. Forslag til energibesparende ændring: Luftmængden foreslås reduceret med 50%. Varmebesparelse: 24.000 kwh * 50% = 12.000 kwh/år El-besparelse: Kendes ikke, men anslået 700 kwh/år = 700 kwh/år Investering: Investeringen i et montørbesøg for fornyet indregulering af toiletudsugningen er anslået til 5.000 kr.. Bemærkninger: Forudsætninger, se appendix 01. Hvis der desuden monteres et ur, som stopper driften 8 timer om natten, så reducerer de yderligere besparelsen med 4 MWh varme pr år og 230 kwh el pr år. Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Vollsmose Kulturcenter\Rapport etc\rapport - Vollsmose Kulturcenter.docx 15

Bygning: Vollsmose, biblioteket Besparelsesforslag: Besparelsesforslag nr.: 8 Dato: Side: 03-05-2012 Revurder og ændring af driften i bibliotek 1 af 1 Nuværende situation: Anlægget kører hovedsagelig for at sikre luftkvaliteten, men CO 2 koncentrationen vurderes at være lav fordi rumvolumen er stor og luftmængden er over 5000 m 3 /h. Behovet for ventilation bør genovervejes. Indblæsningstemperaturen er 20,6 C. Driftstiden kendes ikke, men anslås at være kl. 10-18. Varmeforbruget er beregnet til 17 MWh varme og 3,1 MWh el ved den anførte driftstid. Forslag til energibesparende ændring: Forbruget kan mere end halveres ved at kende behovet og få det reguleret over Odense strategien for CTS. Varmebesparelse: 17.000 kwh/år * (1-0,58) = 7.200 kwh/år El-besparelse: 3.100 kwh/år * (1-0,4) = 1.500 kwh/år Investering: Investeringen i ekstra CTS anlæg vil være ca. 25.000 kr. ekskl. moms. Bemærkninger: Forudsætninger, se appendix 01. Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Vollsmose Kulturcenter\Rapport etc\rapport - Vollsmose Kulturcenter.docx 16

Bygning: Vollsmose, ungdomsafdelingen Besparelsesforslag: Fejl på ventilationen rettes Nuværende situation: Besparelsesforslag nr.: 9 Dato: 03-05-2012 Side: 1 af 1 Ventilationsanlægget er et aggregat med indblæsnings- og udsugningsdel, og uden varmegenvinding. Under begge besigtigelser kørte udsugningen, men ikke indblæsningen. Det vurderes, at udsugningen kører hele tiden, mens indblæsningen er stoppet pga. fejl. Der var overgang i ledningerne og TI stoppede anlægget helt under besigtigelsen. Effektforbruget til udsugningsventilatoren blev målt til 650 W. Ved en anslået SFP faktor på 1.000 giver det en luftmængde på 0,65 m 3 /s eller 2.300 m 3 /h. Hvis det har kørt i døgndrift er årsforbruget 82 MWh varme og 5,7 MWh el. Forslag til energibesparende ændring: Det foreslås, at udsugningen kører efter ur i spidsbelastningen fra 18-21 på hverdage eller når der bliver varmt i computerrummet. Indblæsningen kobles fra. Der er 50 brugere i spidsbelastningsperioden, så ud fra en CO 2 -betragtning kan luftmængden halveres. Der skal dog tages hensyn til varmeproblemer i computerrummet. Varmebesparelse: 82.000 kwh/år * (1 1100/8760) = 72.000 kwh/år Elbesparelse: 5.700 kwh/år * (1 1100/8760) = 5.000 kwh/år Investering: Der skal etableres et timertryk samt et ugeur der styrer udsugningen. Den samlede investering er anslået til 5.000 kr. ekskl. moms. Bemærkninger: Forudsætninger, se appendix 01. Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Vollsmose Kulturcenter\Rapport etc\rapport - Vollsmose Kulturcenter.docx 17

Bygning: Vollsmose, kulturcenter samt ungdomsafdeling Besparelsesforslag: Besparelsesforslag nr.: 10 Dato: Side: 03-05-2012 Udskiftning af T8 lyskilder til T5 teknologi 1 af 1 Nuværende situation: Der er 55 lyskilder a 36 W i kulturcentret som ved 50 timers drift pr uge har et årligt forbrug på 6,3 MWh el. Endvidere er der ca. 80 lyskilder á 36 W i ungdomsafdelingen og ved 40 timers drift pr uge, som herved har et årligt forbrug på 7,2 MWh el. Forslag til energibesparende ændring: Det foreslås, at de nuværende T8 lyskilder udskiftes med T5 teknologi, hvorved elforbruget reduceres med ca. 40%. Varmebesparelse: (8760-3000)/8760 *5400 = - 3.600 kwh/år El-besparelse: (6.300 kwh/år + 7.200 kwh/år) * 40% = 5.400 kwh/år Investering: Det anslås at koste omkring 100.000 kr. at udskifte armaturernes indsats til T5 teknologi. Der er et ønske om at armaturerne udskiftes til nye og det anslås at pris så fordobles til 200.000 kr Bemærkninger: Det anslås at cirkulationspumpen i fremtiden er slukket 3000 timer ud af årets 8760 timer. I fyringssæsonen øges varmebehovet med el sparelsen. Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Vollsmose Kulturcenter\Rapport etc\rapport - Vollsmose Kulturcenter.docx 18

Bygning: Vollsmose Besparelsesforslag: Etablering af solcelleanlæg Nuværende situation: - Besparelsesforslag nr.: 11 Dato: 03-05-2012 Side: 1 af 1 Forslag til energibesparende ændring: Det foreslås, at der etableres et solcelleanlæg på bygningens tag. Solcelleanlægget vil have en installeret effekt på 9 kw, og vil med den givne orientering af bygningen producere ca. 8.000 kwh årligt. Varmebesparelse: - = - kwh/år El-besparelse: 8.000 kwh/år = 8.000 kwh/år Investering: Investeringen i etablering af et solcelleanlæg inklusiv rådgivning er ca. 130.000 kr. Bemærkninger: Se herforuden appendix 05 Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Vollsmose Kulturcenter\Rapport etc\rapport - Vollsmose Kulturcenter.docx 19

Appendix 01 Ventilationstekniske forudsætninger Energiforbrug til opvarmning af kold erstatningsluft uden varmegenvinding (8760 timer) T indblæsning [ o C] Energiforbrug, E o [kwh/år pr. liter/s] 17 100 18 110 19 120 20 130 {anvendes i BE10!} 21 140 22 150 23 160 24 171 25 182 26 192 27 202 28 213 Ved lavere driftstid anvendes følgende formel: E = E o x (driftstid/8760) Ved anden luftmængde anvendes følgende formel: E = E o x q v [liter/s] Bemærk at 1 liter/s er lig 3,6 m 3 /h {Reference: DRY vejrdatafil} Energiforbrug til opvarmning af kold erstatningsluft med varmegenvinding (8760 timer) E = E o x ( 1 - η ) Hvor η er varmegenvinderens temperaturvirkningsgrad {0 1,0} Friskluftbehov Etagebolig: Fra 0,3 liter/(s m 2 ) og op til 20 liter/s (køkken), 15 liter/s (baderum), 10 liter/s (wc-rum, bryggers, kælderrum) {Reference: BR 2010} Daginstitutioner: 3 liter/s pr. barn, 5 liter/s pr. voksen, 0,35 liter/(s m 2 ). Maksimal CO 2 koncentration over længere periode lig 1000 ppm. {Reference: BR 2010} Skoler: 5 liter/s pr. person, 0,35 liter/(s m 2 ). Maksimal CO 2 koncentration over længere periode lig 1000 ppm. {Reference: BR 2010} Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Vollsmose Kulturcenter\Rapport etc\rapport - Vollsmose Kulturcenter.docx 20

Energisparepotentiale ved at gå fra CAV-system til CO 2 - behovsstyret (DCV) system Med mindre indlysende forhold taler imod det, anvendes de nedenfor nævnte potentialer. DCV varme : DCV el : Fra 100 til 60 % af det oprindelige forbrug Fra 100 til 40 % af det oprindelige forbrug Beregning af energiforbrug til opvarmning og energiforbrug til lufttransport for kontorbygninger udført af Exhausto A/S. /HVAC 8, august 2006/ Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Vollsmose Kulturcenter\Rapport etc\rapport - Vollsmose Kulturcenter.docx 21

Appendix 02 TBT for renovering af vinduer I følge V&S Prisdata, Bygningsrenovering Brutto 2012, når mange vinduer udskiftes, koster det 2033-2400 kr/m 2 incl. stopning og fugning; men excl. indfatninger, afslutninger, stillads og moms. Energibesparelsen når ældre vinduer med en U værdi på 3 W/(m 2 K) udskiftes til nye vinduer med en U værdi på 1 W/(m 2 K) er: (3 1) x 24 x 2978/1000 = 143 kwh/år eller 143 x 0,374 = 53 kr./år. Værdien 2978 er antallet af graddage (skygge). Værdien 0,374 er varmeprisen i Odense Kommune. Tilbagebetalingstiden (TBT) bliver herved fra 38 til 45 år. Det opfylder ikke reglen: TBT/levetid < 0,75 BR 2010 - Beregningsmæssige levetider for energibesparende tiltag Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Vollsmose Kulturcenter\Rapport etc\rapport - Vollsmose Kulturcenter.docx 22

Appendix 03 TBT for efterisolering på vandret loft Efterisolering på vandret loft udlagt ovenpå eksisterende isolering koster i følge V&S Prisdata, Bygningsrenovering Brutto 2012 122 kr. pr. m 2 pr. 100 mm isolering. U værdi for loft med 100 mm isolering er: 0,39 W/(m 2 K) U værdi for loft med 145 mm isolering er: 0,28 W/(m 2 K) U værdi for loft med 400 mm isolering er: 0,10 W/(m 2 K) Energibesparelsen bliver herved lig: (0,39 0,10) x 24 x 2978/1000 = 20,7 kwh/år eller 20,7 x 0,374 = 7,75 kr./år. (0,28 0,10) x 24 x 2978/1000 = 12,9 kwh/år eller 12,9 x 0,374 = 4,82 kr./år. Værdien 2978 er antallet af graddage (skygge). Værdien 0,374 er varmeprisen i Odense Kommune. Tilbagebetalingstiden bliver herved fra 47 til 63 år. Det opfylder ikke reglen: TBT/levetid < 0,75 BR 2010 beregningsmæssige levetider for energibesparende tiltag Energibesparende tiltag Efterisolering af bygningsdele 40 Vinduer samt forsatsrammer og koblede rammer Varmeanlæg, radiatorer og gulvvarme samt ventilationskanaler og armaturer inklusive isolering Varmeproducerende anlæg mv., f.eks. kedler, varmepumper, solvarmeanlæg, ventilationsaggregater 30 30 20 Belysningsarmaturer 15 Automatik til varme og klimaanlæg 15 Fugetætningsarbejder 10 År Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Vollsmose Kulturcenter\Rapport etc\rapport - Vollsmose Kulturcenter.docx 23

Appendix 04 - CTS strategi i Odense kommune Odense kommune har stor erfaring med CTS i deres bygninger og der bør bygges videre på denne platform. Der tages udgangspunkt i den indeklimastrategi, som bruges ude i daginstitutionerne i Odense Kommune, som herfra kaldes Odense strategien for CTS. Odense strategien for CTS bygger på tre ben, som kan videreudbygges i fremtiden. De tre ben er følgende: Der er en dagdrift og en natdrift Der er en indeklimamålsætning for temperaturen i lokalerne i arbejdstiden Når temperaturmålsætningen er opfyldt, så stoppes varmetilførslen når udetemperaturen er over fx 5 C Odense strategien for CTS kan overføres til mange af kommunens andre bygninger, hvor anlæggenes drift skyldes krav til indeklima. Odense kommune har sin egen CTS platform, som kan forbedres & udbygges til at opnå et bedre indeklima ved et lavere energiforbrug. Alle fundne energibesparelser, som kan relateres til opgradering af CTS styringen, er beskrevet i forhold til Odense strategien for CTS. Globehuset, en vuggestue, som eksempel for fremtidens CTS strategi En større ældre villa i 2 plan samt kælder. Der er en tilbygning, som er få år gammel og ellers er hele huset ombygget til en børneinstitution. Bygningen er en af 26 bygninger indenfor børneinstitutioner, som er koblet op på fælles CTS overvågning. Der er monteret en føler, som anvendes til at regulere varmeanlægget. Der anvendes Odense strategien for CTS. Der er desuden monteret et balanceret ventilationsanlæg, i kælderen, som sikrer luftkvaliteten i åbningstiden. Ventilationsanlægget er ikke koblet på CTS anlægget. Indeklimastandarden og setpunkt Det er krav til brugertilfredsheden, aktivitetsniveauet og tøjbeklædningen som dikterer temperaturintervallet. For børneinstitutioner bør temperatur ligge i intervallet fra 18-22 C for at opretholde en brugertilfredshed på 10 % i fyringssæsonen. Hvis temperaturen i arbejdstiden i fyringssæsonen overstiger 23 C, så ligger arbejdspladsen udenfor indeklimastandardens anbefalinger. De 18-22 C skyldes børnenes aktivitetsniveau, som er 1,6 met. I Odense kommune er CTS strategien 22 C og derved kan temperaturen ikke stige i løbet af arbejdsdagen uden at de 23 C overskrides. Jo tættere morgentemperaturen er på de 18 C des flere timer i arbejdstiden, i fyringssæsonen, opfyldes indeklimastandarden. For hver grad morgentemperaturen sænkes spares der i gennemsnit 7 % på den årlige varmeregningen til opvarmning af bygningen. Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Vollsmose Kulturcenter\Rapport etc\rapport - Vollsmose Kulturcenter.docx 24

Teknologisk Institut foreslår at setpunktet på at de nuværende 22 C i daginstitutioner gøres til en dynamisk værdi, med lineær interpolation, med værdier som i tabel 1. sep okt nov dec jan feb marts apr Maj 19 20 21 21 21 21 20 19 19 Tabel 1. Hvis udetemperaturen fx er over 5 C og følertemperaturen er over setpunktet, så lukkes der for varmeafgivelsen, enten ved ventil eller ved at cirkulationspumpen lukkes. Fra dec til feb skinner solen sjældent, så kan der tillades en højere morgentemperatur. Om foråret, hvor solen ofte skinner hele dagen gennem vinduerne, stiger rumtemperaturen meget i løbet af arbejdsdagen og setpunktet er derfor lavere for at holde sluttemperaturen under 23 C ved lukketid. Natdriften sættes fx til 17 C eller fx 2-3 C under setpunktet som anført i tabellen. Varmekurven Hvis der ikke er motoriserede ventiler på radiatorerne, så kan der kun natsænkes når udetemperaturen er over fx 5 C. Hvis man ønsker at natsænke når udetemperaturen er under de 5 C, så kan det gøres ved at varmekurven forskydes med fx -10 C under natdrift frem til tidspunktet hvor temperaturen igen skal hæves. Når der ikke tilføres tilstrækkelig energi frem til lokalerne, når varmekurven sænkes under natdriften, så falder rumtemperaturen støt og roligt frem til varmekurven hæves igen. Ventilationen Skal sikrer luftkvaliteten i arbejdstiden. Ventilationsdriften kan desuden anvendes til at sænke høje rumtemperaturer om natten i sommerperioden, så bygningen opfylder indeklimakrav næste arbejdsdag. Bygningsreglementet foreskriver en luftkvalitet på 1000 ppm for CO2. En CO2 føler i returluften med et setpunkt på fx 800 ppm kan regulerer luftmængden op eller ned afhængig af personbelastningen. Når vinduerne åbnes om sommeren så sænkes CO2 koncentrationen og ventilationen drosles ned. Når børnene er på tur eller leger udenfor så reduceres CO2 belastningen og ventilationen reduceres. Ventilationsdriften frigives ved et ur, fx i tidsrummet fra kl 8-16. Bygningen kan køles om natten når rumføleren måler en temperatur over et fastlagt kølesetpunkt. Driften frigives ved et ur når udetemperaturen ligger indenfor et bestem interval. Driften stoppes når temperaturen er sænket til kølesetpunktet. Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Vollsmose Kulturcenter\Rapport etc\rapport - Vollsmose Kulturcenter.docx 25

Fejl på ventilationsanlæg og sikkerprocedurer Når luftkvaliteten skal sikres i arbejdstiden så bør veksleren virke optimal. Indblæsningstemperaturen bør max være 19 C. Der bør være en alarm hvis indblæsningstemperaturen overstiger fx 20 C når varmeventilen er åben. Der børe være en alarm hvis urtiden overskrider 8-16 i daginstitutionerne. Der børe være en alarm hvis veksleren virkningsgrad er mindre end fx 45 % når varmeventil er åben. Disse energi alarmer sendes til central enhed, som følger op på energifråset. Hvis luftmængden reguleres efter en CO2 føler i returluften, så kan der sikres luftbalance ved fx at indblæsningsventilatoren skaber samme tryktab over veksleren som udsugningsventilatoren. Ved natkøl bør indblæsningstemperaturen være som udetemperaturen. Natkøl bør kun ske i perioden fra fx juni-august. Der bør opsættes alarm herfor. Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Vollsmose Kulturcenter\Rapport etc\rapport - Vollsmose Kulturcenter.docx 26

Appendix 05 Solceller og overproduktion i forhold til faktisk elforbrug I det tilfælde hvor produktionen fra solcellerne eventuelt overstiger det forventede elforbrug efter energirenovering, kan anlæggets overproduktion ikke afregnes til fuld pris, jf. bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet. Normalt vil en foreslået solcelleløsning ikke overstige denne grænse, men Odense kommune har eventuelt mulighed for at omgå denne regel pga. frikommunestatus. Derfor har Odense Kommune ønskes angivelse af egnet anlægsstørrelse uafhængig af produktion. Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Vollsmose Kulturcenter\Rapport etc\rapport - Vollsmose Kulturcenter.docx 27

Appendix 06 Vurdering af potentialet for stop af varme i sommerperiode og skarpere styring af varmen via CTS Der findes ikke opgørelse over Centret i Energykey Generelt Besparelsespotentialet ved at etablere CTS eller varmestyring/overvågning er generelt ikke til at beregne præcist, men er et produkt af: Bygningens nuværende driftsform Bygningens udformning Sammenhængen med opvarmning af brugsvandet Det nuværende energiforbrug i forhold til klimaskærmen Er der sommerstop Nedenviste skema er fra den lille blå om varme udgivet af dansk energi Den viser at der for bygninger opført før 1979 er et potentiale på 23% - 34% Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Vollsmose Kulturcenter\Rapport etc\rapport - Vollsmose Kulturcenter.docx 28

Appendix 07 Varmetab fra tekniske installationer For at beregne varmetabet for ventiler og andre armaturer er det nødvendigt at kende ventilernes og armaturernes ækvivalente rørlængder. Nedenfor ses ækvivalent rørlængde for typiske ventiler og pumper: Lille ventil 0,2 m Middel ventil 0,5 m Stor ventil 1,0 m Stor ventil med flanger 1,5 m Pumpe 2,0 m Når ventilernes og armaturernes ækvivalente rørlængder kendes, kan varmetabet findes i tabel herunder Varmetab fra stålrør /kilde: Energimærkningsordningen og den lille blå om varme Varmetab fra kobber- og plastrør /kilde: Energimærkningsordningen og den lille blå om varme Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Vollsmose Kulturcenter\Rapport etc\rapport - Vollsmose Kulturcenter.docx 29

Varmetab fra varmtvandsbeholdere som funktion af isoleringstykkelse. /kilde: Energimærkningsordningen og den lille blå om varme Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Vollsmose Kulturcenter\Rapport etc\rapport - Vollsmose Kulturcenter.docx 30

ENERGIGENNEMGANG AF ÆLLINGEN - ODENSE KOMMUNE April 2012 Christian Drivsholm Peter Poulsen Kristian Kærsgaard Energi og Klima Energieffektivisering og ventilation

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 SAMMENFATNING... 3 2 INDLEDNING... 3 3 BYGNINGEN... 4 3.1 BRUGSPROFIL... 4 3.2 HIDTIDIG INDSATS FOR ENERGIEFFEKTIVISERING... 4 3.2.1 Energibesparelser... 4 3.2.2 Energistyring... 4 3.2.3 Indkøb og projektering... 4 4 ENERGIFORBRUG... 4 4.1 FORBRUG AF BRÆNDSLER OG EL... 4 4.2 VARMEFORBRUG... 4 4.3 ELFORBRUG... 4 4.4 KALKULATIONSPRISER... 5 5 ENERGIGENNEMGANGENS FORLØB... 5 6 BYGNINGSBESKRIVELSE... 5 6.1 KLIMASKÆRM... 5 6.1.1 Facader og tag... 5 6.1.2 Vinduer og døre... 5 6.1.3 Kælder og terrændæk... 5 6.2 VARMEANLÆG... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. 6.2.1 Varmeforsyning... 5 6.2.2 Varmedistributionssystem... 5 6.3 VENTILATION... 6 6.4 BELYSNING... 6 6.5 ANDET... 6 6.5.1 Kontorudstyr... 6 6.5.2 Køkken... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 7 BILAG... 7 Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Ællingen\Rapport etc\rapport - Ællingen.docx 2

1 Sammenfatning Odense Kommune har bedt Teknologisk Institut om at gennemgå daginstitutionen Ællingen med henblik på at identificere mulige energibesparende tiltag. Ved gennemgangen af bygningen er samtlige anlæg og forhold, der har væsentlig energimæssig betydning, inddraget. Det er primært selve bygningen (klimaskærmen), ventilation, belysning og varmeanlæg. Denne rapport beskriver besparelser på anlægsdriften af ventilation og opvarmning. Der er fokus på tiltag, som kan sænke energiforbruget på disse anlæg. Det er beregnet at de fundne tiltag giver en energibesparelse på ca. 18.4 MWh el og 11.8 MWh varme som vist i nedenstående tabel. Den beregnede energibesparelse på el overstiger opgjorte elforbrug i 2010. Investeringen er anslået til 0,289 mio. kr. ekskl. moms, hvor de foreslåede tiltag har en teknisk levetid på 10 år eller mere. Besparelser Ændring Varme El Investering MWh/år kkr 1. Indregulering af radiatoranlæg og sænkning af fremløbstemperatur 2-12 2. Isolering af uisolerede dele af varmeanlægget 1.3-5 3. Udskiftning af pumper - 1.1 12 4. Dynamiske setpunkter for rumtemperatur over månederne 4.6-0 5. Kvalitetssikring af ventilationsdriften 3.9 0.3 0 6. Solceller - 17 260 Varmebesparelser, i alt 11.8 289 Elbesparelser, i alt 18.4 Tabel 1 Oversigt over energibesparelsesforslag. 2 Indledning Rapporten beskriver en række forslag til øget energieffektivisering. De beskrevne forslag har løbende været drøftet mellem repræsentanter fra Odense Kommune og Teknologisk Institut. Rapporten kan anvendes til at vurdere investeringen og beslutte om tiltagene skal igangsættes. Ællingen er en integreret daginstitution normeret til 24 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn. Bygningen er opført i 1988 og er siden renoveret med bl.a. nye vinduer og yderdøre. De fleste tiltag påvirker indeklimaet, og det er et princip i den metode Teknologisk Institut anvender at tiltagene kun medtages, hvis det eksisterende indeklima kan bibeholdes eller gøres bedre. Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Ællingen\Rapport etc\rapport - Ællingen.docx 3

De beskrevne forslag bør inden deres realisering underkastes en nærmere vurdering af teknik og økonomi, idet forslagene må betragtes som teknisk-økonomiske overslag. 3 Bygningen Bygningen er etableret i 1988 og er løbende renoveret. Det samlede areal er 528 m 2 i et plan, hvoraf 84 m 2 er kælder. Hele arealet opvarmes til komforttemperatur. Bygningen opvarmes med fjernvarme. 3.1 Brugsprofil Ællingen er en integreret børneinstitution med 16 vuggestuebørn og 42-46 børnehavebørn. Børnehaven er stueopdelt med 21-23 børn og 3 voksne pr. stue. Institutionen er i brug i dagtimerne på ugens hverdage mellem kl. 6.30-16.30. 3.2 Hidtidig indsats for energieffektivisering 3.2.1 Energibesparelser 3.2.2 Energistyring 3.2.3 Indkøb og projektering 4 Energiforbrug 4.1 Forbrug af brændsler og el Det samlede energiforbrug er opgjort til 14 MWh el og 46 MWh fjernvarme i 2010, som er udvalgt til referenceår. Varmeforbruget er ikke klimakoorigeret. 4.2 Varmeforbrug Det totale varmeforbrug er opgjort til 46 MWh årligt. Nedenstående fordeling er baseret på en skønsmæssig fordeling foretaget under projektet, da der ikke findes fordelingsmålere. Anvendelse Ventilation Rumvarme Brugsvand Tab i distributionssystemer Energiforbrug MWh 25 10 6 5 Fordeling % 55 12 13 10 Totalt 46 100 Tabel 4.1 Varmeforbrugets fordeling på anvendelser. 4.3 Elforbrug Det samlede elforbrug er opgjort til ca. 14 MWh el årligt. Fordelingen i nedenstående tabel er skønnet, idet der ikke findes fordelingsmålere. Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Ællingen\Rapport etc\rapport - Ællingen.docx 4

Ventilationsanlæg Pumpning Belysning Andet Elforbrug MWh 3 1 6 4 % - 20 5 40 35 I alt 14 100 Tabel 4.2 Elforbrugets fordeling på anvendelser. Under Andet er bl.a. pc er og andet kontorudstyr etc. medtaget. 4.4 Kalkulationspriser Institutionens nuværende el- og varmepris er beregnet til henholdsvis 1,37 kr./kwh el og 0,374 kr./kwh varme. 5 Energigennemgangens forløb Energigennemgangen er gennemført i marts-april 2012. Kortlægningen af el og varmeforbruget er sket ud fra målte årlige forbrug. 6 Bygningsbeskrivelse Bygningen er opført i 1988 og er i ét plan på 438 m 2 samt kælder på 84 m 2. Det uopvarmede loftsrum, anvendes til bygningens ventilationsanlæg. 6.1 Klimaskærm 6.1.1 Facader og tag Facaderne er udført med formur af teglsten og bagmur af teglsten. Taget på institutionen er med bølgeplader (eternit). Loftet er isoleret med 200 mm mineraluld. 6.1.2 Vinduer og døre Der er almindelige termovinduer fra 1988. De er vurderet til at være tætte, hvilket også er lederens opfattelse. 6.1.3 Kælder og terrændæk Kældervæggene er udført i beton, og der er ikke er udført udvendig isolering af væggene. 6.1.4 Varmeforsyning Bygningen opvarmes med fjernvarme som modtages fra det offentlige forsyningssystem. Fjernvarmeforbruget er opgjort til ca. 26.500 kwh pr. år udfra et gennemsnit på de sidste ni år. Heraf udgør forbruget til brugsvandsanlægget inklusiv cirkulationsstrengen ca. 6.000 kwh årligt. Forbruget af varme andrager således ca. 72 kwh/m 2, hvilket må siges at være relativt lavt. Varmeforbruget inklusiv afkølingsforholdene i 2010 er som vist nedenstående. Totalt forbrug Varme Varmtvand Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Ællingen\Rapport etc\rapport - Ællingen.docx 5

Varmeforbrug 46.200 kwh 40.400 kwh 5.800 kwh Afkøling 37 C 48 C 21 C Vandforbruget i Ællingen er ca. 300 m 3 pr. år. Heraf bruges de ca. 50 m 3 som varmtvand. Effektiviteten af varmvandsbeholderen og cirkulationen er på baggrund heraf beregnet til ca. 40%. 6.1.5 Varmedistributionssystem Varmeanlægget er et to-strenget varmesystem med radiatorer. I fællesrummet findes et ventilationsanlæg med varmeflade. Anlægget til radiatordrift er styret af CTS og kredsen til ventilationen er styret af ventilationens egen regulator. Der findes desuden en 100 liters varmtvandsbeholder af mærket ARO. Der er etableret cirkulation på det varme vand. Der er identificeret tre besparelsesmuligheder i forbindelse med varmeanlægget, der vedrører indregulering af anlægget, udskiftning af cirkulationspumper og isolering af rør, se besparelsesforslag nr. 1-3. 6.2 Ventilation På besigtigelsesdagen var temperaturen høj og varmefladen på aggregatet var lukket. Setpunktet for indblæsningstemperaturen kendes ikke. Luftmængden blev målt til 1.200 m 3 /h og luftmængden er passende i forhold til personbelastningen og kravene til luftkvalitet. Det har ikke været muligt at kontrollere om der er luftbalance på anlægget. Effektoptaget er målt til 527 W. Anlægget er ikke koblet på CTS. Der er identificeret to forslag til effektivisering af ventilationen, se besparelsesforslag nr. 4-5. 6.3 Belysning Loftarmaturerne er udskiftet til T5 teknologi. Belysningen i institutionen består af lofthængte lamper med 24 W kompaktlysstofrør (kontorer og gangarealer), lysstofarmaturer med 36 W T8 rør samt nye 2*36 W armaturer med T5 rør. Det foreslås, at de nuværende T8 rør udskiftes med T5 rør, samt at samtlige lysarmaturer forsynes med reflektorer. Lyset i kælderen er ofte tændt uden der er personer tilstede. Det foreslås derfor at der opsættes bevægelsesmeldere, så lyset slukkes automatisk når der ikke er personer i kælderen. 6.4 Andet 6.4.1 Kontorudstyr I institutionen forefindes der pc er samt en kopimaskine. Det er ikke umiddelbart rentabelt at udskifte det eksisterende kontorudstyr, men når det på et tidspunkt udskiftes er det vigtigt, at der er opmærksomhed på energiforbruget af det nye udstyr. Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Ællingen\Rapport etc\rapport - Ællingen.docx 6

7 Bilag Bygning: ÆLLINGEN Besparelsesforslag: Besparelsesforslag nr.: 1 Dato: 03-05-2012 Side: Indregulering af radiatoranlæg og sænkning af fremløbstemperatur Nuværende situation: 1 af 1 Ved gennemgangen blev det konstateret at der ikke er forindstilling på alle radiatorer. Det blev desuden konstateret at der køres med høj fremløbstemperatur selvom dette ikke er nødvendigt. Forslag til energibesparende ændring: Det foreslås, at radiatorventilerne udskiftes og de nye ventiler forindstilles for opnåelse af god regulering. Det vurderes, at der er ca. 20-25 radiatorer der skal indreguleres og udskiftes ventil på 10-12 radiatorer. Det vurderes, at varmeforbruget kan reduceres med 5%. Desuden vurderes det, at afkølingsforholdene forbedres, så returtemperaturen sænkes 5 C. Varmebesparelse: 40.400 kwh/år * 5% = 2.000 kwh/år Elbesparelse: Ingen. Investering: Investeringen i etablering af nye ventiler samt indregulering af varmesystemet vil koste ca. 12.000 kr.. Bemærkninger: Den forbedrede afkøling har en værdi af kr. 600,- årligt. Forudsætninger, se appendix 06. Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Ællingen\Rapport etc\rapport - Ællingen.docx 7

Bygning: ÆLLINGEN Besparelsesforslag: Besparelsesforslag nr.: 2 Dato: 03-05-2012 Side: Isolering af uisolerede dele af varmeanlægget 1 af 1 Nuværende situation: Ved besigtigelsen er det konstateret, at der er visse dele af varmeanlægget der ikke er isoleret. Forslag til energibesparende ændring: Det forslås, at alle uisolerede dele af varmeanlægget isoleres. Disse dele er anført nedenstående. Varmetab [W] Beholderflange 100 Rør i 1 ca. 3 meter 100 Ventiler 10-12 stk. 100 I alt 300 Der regnes med at 50% af varmetabet nyttiggøres i bygningen til opvarmning i varmesæsonen. Varmebesparelse: 0,3 kw * 8.760 h/år * 50% = 1.300 kwh/år Elbesparelse: Ingen. Investering: Investeringen i isolering er anslået til 5.000 kr.. Bemærkninger: Forudsætninger, se appendix 07. Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Ællingen\Rapport etc\rapport - Ællingen.docx 8

Bygning: ÆLLINGEN Besparelsesforslag: Udskiftning af pumper Besparelsesforslag nr.: 3 Dato: 03-05-2012 Side: 1 af 1 Nuværende situation: Varmekredsen er udrustet med en Grundfos UMS 25-20, der er sat i trin 3. Pumpen bruger 75 W i denne indstilling, hvilket medfører et årligt elforbrug på 450 kwh (6.000 driftstimer). Kredsen til ventilationsanlægget er ligeledes forsynet med en Grundfos UMS 25-20, men denne er sat i trin 2, hvor den bruger 50 W svarende til et årligt elforbrug på 300 kwh (6.000 driftstimer). Brugsvandscirkulationskredsen har en Grundfos UP20-07N, der bruger 50 W svarende til et årligt elforbrug på 440 kwh da pumpen kører konstant. Forslag til energibesparende ændring: Det foreslås, at de tre pumper udskiftes til hhv. en Grundfos Alpha2 25-60 (forbrug ca. 10 W), en Grundfos Alpha2 25-40 (forbrug ca. 5 W) og en Grundfos Alpha2 25-40N (forbrug ca. 5 W). De nye pumper vil i alt få et årligt forbrug på 135 kwh. Varmebesparelse: Ingen. Elbesparelse: (75W 10W) * 6.000 h/år + (50W 5W) * 6.000 h/år + (50W 5W) * 8.760 h/år Investering: Investeringen i etablering af tre nye pumper er ca. 12.000 kr.. Bemærkninger: - = 1.055 kwh/år Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Ællingen\Rapport etc\rapport - Ællingen.docx 9

Bygning: ÆLLINGEN Besparelsesforslag: Besparelsesforslag nr.: 4 Dato: Side: 03-05-2012 Dynamiske setpunkter for rumtemperatur over månederne 1 af 1 Nuværende situation: Der er et fast setpunkt på 22 C, som øger energiforbruget og i perioder overskrides indeklimastandarden. Forslag til energibesparende ændring: Rumtemperaturen bør sænkes af hensyn til indeklimaet. Det anslås at bygningstemperaturen i gennemsnit sænkes med 1,5 C ved justeret CTS strategi og det giver en varmebesparelse på mere end 10% af det årlige varmeforbrug til bygningsopvarmningen. Varmebesparelse: 46.000 kwh/år * 10% = 4.600 kwh/år El-besparelse: Ingen Investering: Udover fornyet programmering er forslaget ikke forbundet med investeringer. Der er tale om en standard opsætning og CTS platformen kan overføres til andre daginstitutioner. Bemærkninger: Forudsætninger, se appendix 04. Det er drøftet med Jens, som har ansvaret for Globehuset og Ællingen. For at det accepteres og kopieres ude i bygninger, kræver det at ressourcerne for teknisk personale er tilstede, der investeres i at øge deres faglige kompetencer. Lederne i daginstitutionerne skal påtage sig deres ansvar, lede forandringsprocessen på indeklimaområdet og sørge for at få et godt samarbejde med det tekniske personale. Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Ællingen\Rapport etc\rapport - Ællingen.docx 10

Bygning: ÆLLINGEN Besparelsesforslag: Besparelsesforslag nr.: 5 Dato: Side: 03-05-2012 Kvalitetssikring af ventilationsdriften 1 af 1 Nuværende situation: Luftmængderne for ventilationsanlægget er målt til 1.200 m3/h, det er ikke muligt at måle om der er luftbalance. Effekten er målt til 0,53 kw. Indblæsningstemperaturen og urtiden forventes at være som i Globehuset, veksleren virkningsgrad skønnes til 50 %. Forslag til energibesparende ændring: Ventilationsstrategien kan ændres så ventilationsanlægget kører mellem kl. 08-16 og indblæsningstemperaturen reduceres til 19 C. Varmebesparelse: 7.500 kwh/år 3.600 kwh/år = 3.900 kwh/år El-besparelse: 1.520 kwh/år 1.243 kwh/år = 300 kwh/år Investering: Forslaget er ikke forbundet med en investering. Det er dog forbundet med en omkostning at få anlægget koblet til CTS, herunder kvalitetssikringen. Bemærkninger: Forudsætninger, se appendix 01. Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Ællingen\Rapport etc\rapport - Ællingen.docx 11

Bygning: ÆLLINGEN Besparelsesforslag: Etablering af solcelleanlæg Nuværende situation: - Besparelsesforslag nr.: 6 Dato: 03-05-2012 Side: 1 af 1 Forslag til energibesparende ændring: Det foreslås, at der etableres et solcelleanlæg på bygningens tag. Solcelleanlægget vil have en installeret effekt på 20 kw, og vil med den givne orientering af bygningen producere ca. 17.000 kwh årligt. Varmebesparelse: - = - kwh/år El-besparelse: 17.000 kwh/år = 17.000 kwh/år Investering: Investeringen i etablering af et solcelleanlæg inklusiv rådgivning er ca. 260.000 kr. Bemærkninger: Se herforuden appendix 05 Produktionen fra solcellerne overstiger det forventede elforbrug efter energirenovering. Derfor kan anlæggets overproduktion ikke afregnes til fuld pris, jf. bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet. Normalt vil en foreslået solcelleløsning ikke overstige denne grænse, men Odense kommune har eventuelt mulighed for at omgå denne regel pga. frikommunestatus. Derfor har Odense Kommune ønskes angivelse af egnet anlægsstørrelse uafhængig af produktion Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Ællingen\Rapport etc\rapport - Ællingen.docx 12

Appendix 01 Ventilationstekniske forudsætninger Energiforbrug til opvarmning af kold erstatningsluft uden varmegenvinding (8760 timer) T indblæsning [ o C] Energiforbrug, E o [kwh/år pr. liter/s] 17 100 18 110 19 120 20 130 {anvendes i BE10!} 21 140 22 150 23 160 24 171 25 182 26 192 27 202 28 213 Ved lavere driftstid anvendes følgende formel: E = E o x (driftstid/8760) Ved anden luftmængde anvendes følgende formel: E = E o x q v [liter/s] Bemærk at 1 liter/s er lig 3,6 m 3 /h {Reference: DRY vejrdatafil} Energiforbrug til opvarmning af kold erstatningsluft med varmegenvinding (8760 timer) E = E o x ( 1 - η ) Hvor η er varmegenvinderens temperaturvirkningsgrad {0 1,0} Friskluftbehov Etagebolig: Fra 0,3 liter/(s m 2 ) og op til 20 liter/s (køkken), 15 liter/s (baderum), 10 liter/s (wc-rum, bryggers, kælderrum) {Reference: BR 2010} Daginstitutioner: 3 liter/s pr. barn, 5 liter/s pr. voksen, 0,35 liter/(s m 2 ). Maksimal CO 2 koncentration over længere periode lig 1000 ppm. {Reference: BR 2010} Skoler: 5 liter/s pr. person, 0,35 liter/(s m 2 ). Maksimal CO 2 koncentration over længere periode lig 1000 ppm. {Reference: BR 2010} Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Ællingen\Rapport etc\rapport - Ællingen.docx 13

Energisparepotentiale ved at gå fra CAV-system til CO 2 - behovsstyret (DCV) system Med mindre indlysende forhold taler imod det, anvendes de nedenfor nævnte potentialer. DCV varme : DCV el : Fra 100 til 60 % af det oprindelige forbrug Fra 100 til 40 % af det oprindelige forbrug Beregning af energiforbrug til opvarmning og energiforbrug til lufttransport for kontorbygninger udført af Exhausto A/S. /HVAC 8, august 2006/ Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Ællingen\Rapport etc\rapport - Ællingen.docx 14

Appendix 02 TBT for renovering af vinduer I følge V&S Prisdata, Bygningsrenovering Brutto 2012, når mange vinduer udskiftes, koster det 2033-2400 kr/m 2 incl. stopning og fugning; men excl. indfatninger, afslutninger, stillads og moms. Energibesparelsen når ældre vinduer med en U værdi på 3 W/(m 2 K) udskiftes til nye vinduer med en U værdi på 1 W/(m 2 K) er: (3 1) x 24 x 2978/1000 = 143 kwh/år eller 143 x 0,374 = 53 kr./år. Værdien 2978 er antallet af graddage (skygge). Værdien 0,374 er varmeprisen i Odense Kommune. Tilbagebetalingstiden (TBT) bliver herved fra 38 til 45 år. Det opfylder ikke reglen: TBT/levetid < 0,75 BR 2010 - Beregningsmæssige levetider for energibesparende tiltag Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Ællingen\Rapport etc\rapport - Ællingen.docx 15

Appendix 03 TBT for efterisolering på vandret loft Efterisolering på vandret loft udlagt ovenpå eksisterende isolering koster i følge V&S Prisdata, Bygningsrenovering Brutto 2012 122 kr. pr. m 2 pr. 100 mm isolering. U værdi for loft med 100 mm isolering er: 0,39 W/(m 2 K) U værdi for loft med 145 mm isolering er: 0,28 W/(m 2 K) U værdi for loft med 400 mm isolering er: 0,10 W/(m 2 K) Energibesparelsen bliver herved lig: (0,39 0,10) x 24 x 2978/1000 = 20,7 kwh/år eller 20,7 x 0,374 = 7,75 kr./år. (0,28 0,10) x 24 x 2978/1000 = 12,9 kwh/år eller 12,9 x 0,374 = 4,82 kr./år. Værdien 2978 er antallet af graddage (skygge). Værdien 0,374 er varmeprisen i Odense Kommune. Tilbagebetalingstiden bliver herved fra 47 til 63 år. Det opfylder ikke reglen: TBT/levetid < 0,75 BR 2010 beregningsmæssige levetider for energibesparende tiltag Energibesparende tiltag Efterisolering af bygningsdele 40 Vinduer samt forsatsrammer og koblede rammer Varmeanlæg, radiatorer og gulvvarme samt ventilationskanaler og armaturer inklusive isolering Varmeproducerende anlæg mv., f.eks. kedler, varmepumper, solvarmeanlæg, ventilationsaggregater 30 30 20 Belysningsarmaturer 15 Automatik til varme og klimaanlæg 15 Fugetætningsarbejder 10 År Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Ællingen\Rapport etc\rapport - Ællingen.docx 16

Appendix 04 - CTS strategi i Odense kommune Odense kommune har stor erfaring med CTS i deres bygninger og der bør bygges videre på denne platform. Der tages udgangspunkt i den indeklimastrategi, som bruges ude i daginstitutionerne i Odense Kommune, som herfra kaldes Odense strategien for CTS. Odense strategien for CTS bygger på tre ben, som kan videreudbygges i fremtiden. De tre ben er følgende: Der er en dagdrift og en natdrift Der er en indeklimamålsætning for temperaturen i lokalerne i arbejdstiden Når temperaturmålsætningen er opfyldt, så stoppes varmetilførslen når udetemperaturen er over fx 5 C Odense strategien for CTS kan overføres til mange af kommunens andre bygninger, hvor anlæggenes drift skyldes krav til indeklima. Odense kommune har sin egen CTS platform, som kan forbedres & udbygges til at opnå et bedre indeklima ved et lavere energiforbrug. Alle fundne energibesparelser, som kan relateres til opgradering af CTS styringen, er beskrevet i forhold til Odense strategien for CTS. Globehuset, en vuggestue, som eksempel for fremtidens CTS strategi En større ældre villa i 2 plan samt kælder. Der er en tilbygning, som er få år gammel og ellers er hele huset ombygget til en børneinstitution. Bygningen er en af 26 bygninger indenfor børneinstitutioner, som er koblet op på fælles CTS overvågning. Der er monteret en føler, som anvendes til at regulere varmeanlægget. Der anvendes Odense strategien for CTS. Der er desuden monteret et balanceret ventilationsanlæg, i kælderen, som sikrer luftkvaliteten i åbningstiden. Ventilationsanlægget er ikke koblet på CTS anlægget. Indeklimastandarden og setpunkt Det er krav til brugertilfredsheden, aktivitetsniveauet og tøjbeklædningen som dikterer temperaturintervallet. For børneinstitutioner bør temperatur ligge i intervallet fra 18-22 C for at opretholde en brugertilfredshed på 10 % i fyringssæsonen. Hvis temperaturen i arbejdstiden i fyringssæsonen overstiger 23 C, så ligger arbejdspladsen udenfor indeklimastandardens anbefalinger. De 18-22 C skyldes børnenes aktivitetsniveau, som er 1,6 met. I Odense kommune er CTS strategien 22 C og derved kan temperaturen ikke stige i løbet af arbejdsdagen uden at de 23 C overskrides. Jo tættere morgentemperaturen er på de 18 C des flere timer i arbejdstiden, i fyringssæsonen, opfyldes indeklimastandarden. For hver grad morgentemperaturen sænkes spares der i gennemsnit 7 % på den årlige varmeregningen til opvarmning af bygningen. Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Ællingen\Rapport etc\rapport - Ællingen.docx 17

Teknologisk Institut foreslår at setpunktet på at de nuværende 22 C i daginstitutioner gøres til en dynamisk værdi, med lineær interpolation, med værdier som i tabel 1. sep okt nov dec jan feb marts apr Maj 19 20 21 21 21 21 20 19 19 Tabel 1. Hvis udetemperaturen fx er over 5 C og følertemperaturen er over setpunktet, så lukkes der for varmeafgivelsen, enten ved ventil eller ved at cirkulationspumpen lukkes. Fra dec til feb skinner solen sjældent, så kan der tillades en højere morgentemperatur. Om foråret, hvor solen ofte skinner hele dagen gennem vinduerne, stiger rumtemperaturen meget i løbet af arbejdsdagen og setpunktet er derfor lavere for at holde sluttemperaturen under 23 C ved lukketid. Natdriften sættes fx til 17 C eller fx 2-3 C under setpunktet som anført i tabellen. Varmekurven Hvis der ikke er motoriserede ventiler på radiatorerne, så kan der kun natsænkes når udetemperaturen er over fx 5 C. Hvis man ønsker at natsænke når udetemperaturen er under de 5 C, så kan det gøres ved at varmekurven forskydes med fx -10 C under natdrift frem til tidspunktet hvor temperaturen igen skal hæves. Når der ikke tilføres tilstrækkelig energi frem til lokalerne, når varmekurven sænkes under natdriften, så falder rumtemperaturen støt og roligt frem til varmekurven hæves igen. Ventilationen Skal sikrer luftkvaliteten i arbejdstiden. Ventilationsdriften kan desuden anvendes til at sænke høje rumtemperaturer om natten i sommerperioden, så bygningen opfylder indeklimakrav næste arbejdsdag. Bygningsreglementet foreskriver en luftkvalitet på 1000 ppm for CO2. En CO2 føler i returluften med et setpunkt på fx 800 ppm kan regulerer luftmængden op eller ned afhængig af personbelastningen. Når vinduerne åbnes om sommeren så sænkes CO2 koncentrationen og ventilationen drosles ned. Når børnene er på tur eller leger udenfor så reduceres CO2 belastningen og ventilationen reduceres. Ventilationsdriften frigives ved et ur, fx i tidsrummet fra kl 8-16. Bygningen kan køles om natten når rumføleren måler en temperatur over et fastlagt kølesetpunkt. Driften frigives ved et ur når udetemperaturen ligger indenfor et bestem interval. Driften stoppes når temperaturen er sænket til kølesetpunktet. Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Ællingen\Rapport etc\rapport - Ællingen.docx 18

Fejl på ventilationsanlæg og sikkerprocedurer Når luftkvaliteten skal sikres i arbejdstiden så bør veksleren virke optimal. Indblæsningstemperaturen bør max være 19 C. Der bør være en alarm hvis indblæsningstemperaturen overstiger fx 20 C når varmeventilen er åben. Der børe være en alarm hvis urtiden overskrider 8-16 i daginstitutionerne. Der børe være en alarm hvis veksleren virkningsgrad er mindre end fx 45 % når varmeventil er åben. Disse energi alarmer sendes til central enhed, som følger op på energifråset. Hvis luftmængden reguleres efter en CO2 føler i returluften, så kan der sikres luftbalance ved fx at indblæsningsventilatoren skaber samme tryktab over veksleren som udsugningsventilatoren. Ved natkøl bør indblæsningstemperaturen være som udetemperaturen. Natkøl bør kun ske i perioden fra fx juni-august. Der bør opsættes alarm herfor. Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Ællingen\Rapport etc\rapport - Ællingen.docx 19

Appendix 05 Solceller og overproduktion i forhold til faktisk elforbrug I det tilfælde hvor produktionen fra solcellerne eventuelt overstiger det forventede elforbrug efter energirenovering, kan anlæggets overproduktion ikke afregnes til fuld pris, jf. bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet. Normalt vil en foreslået solcelleløsning ikke overstige denne grænse, men Odense kommune har eventuelt mulighed for at omgå denne regel pga. frikommunestatus. Derfor har Odense Kommune ønskes angivelse af egnet anlægsstørrelse uafhængig af produktion. Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Ællingen\Rapport etc\rapport - Ællingen.docx 20

Appendix 06 Vurdering af potentialet for stop af varme i sommerperiode og skarpere styring af varmen via CTS Historiens hus forbrug af fjernvarme i 2011 Potentialet er 4 GJ i måneder uden varmebehov, heraf viser bimåleren til varmtvand et forbrug på ca. 2 GJ, dvs. fra 15. maj til 15. september i alt 4 mdr. kan der spares 8 GJ svarende til ca. 2,3 MWh. Herudover vurderes det at der kan spares en tilsvarende energimængde på lavere driftstemperatur generelt over året. Generelt Besparelsespotentialet ved at etablere CTS eller varmestyring/overvågning er generelt ikke til at beregne præcist, men er et produkt af: Bygningens nuværende driftsform Bygningens udformning Sammenhængen med opvarmning af brugsvandet Det nuværende energiforbrug i forhold til klimaskærmen Er der sommerstop Nedenviste skema er fra den lille blå om varme udgivet af dansk energi Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Ællingen\Rapport etc\rapport - Ællingen.docx 21

Den viser at der for bygninger opført før 1979 er et potentiale på 23% - 34% Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Ællingen\Rapport etc\rapport - Ællingen.docx 22

Appendix 07 Varmetab fra tekniske installationer For at beregne varmetabet for ventiler og andre armaturer er det nødvendigt at kende ventilernes og armaturernes ækvivalente rørlængder. Nedenfor ses ækvivalent rørlængde for typiske ventiler og pumper: Lille ventil 0,2 m Middel ventil 0,5 m Stor ventil 1,0 m Stor ventil med flanger 1,5 m Pumpe 2,0 m Når ventilernes og armaturernes ækvivalente rørlængder kendes, kan varmetabet findes i tabel herunder Varmetab fra stålrør /kilde: Energimærkningsordningen og den lille blå om varme Varmetab fra kobber- og plastrør /kilde: Energimærkningsordningen og den lille blå om varme Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Ællingen\Rapport etc\rapport - Ællingen.docx 23

Varmetab fra varmtvandsbeholdere som funktion af isoleringstykkelse. /kilde: Energimærkningsordningen og den lille blå om varme Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Ællingen\Rapport etc\rapport - Ællingen.docx 24

ENERGIGENNEMGANG AF CAMPUS SVØMME- HAL - ODENSE KOMMUNE April 2012 Christian Drivsholm Kristian Kærsgaard Peter Poulsen Energi og Klima Energieffektivisering og ventilation

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 SAMMENFATNING... 3 2 INDLEDNING... 3 3 BYGNINGEN... 4 3.1 BRUGSPROFIL... 4 3.2 HIDTIDIG INDSATS FOR ENERGIEFFEKTIVISERING... 4 3.2.1 Energistyring... 4 4 ENERGIFORBRUG... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. 4.1 FORBRUG AF BRÆNDSLER OG EL... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. 4.2 VARMEFORBRUG... 4 4.3 ELFORBRUG... 5 4.4 KALKULATIONSPRISER... 5 5 ENERGIGENNEMGANGENS FORLØB... 5 6 BYGNINGSBESKRIVELSE... 5 6.1 KLIMASKÆRM... 5 6.1.1 Facader og lofter... 5 6.1.2 Vinduer og døre... 6 6.1.3 Kælder og terrændæk... 6 6.2 VARMEANLÆG... 6 6.2.1 Varmeforsyning... 6 6.3 VENTILATION... 6 6.4 BELYSNING... 7 6.5 ANDET... 7 6.5.1 Saunaer... 7 6.5.2 Termotæppe... 8 6.5.3 Vandbehandlingsanlæg... 8 7 BILAG... 9 Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Campus svømmehal\rapport etc\rapport - Campus svømmehal.docx 2

1 Sammenfatning Odense Kommune har bedt Teknologisk Institut om at gennemgå Campus Svømmehal med henblik på at identificere mulige energibesparende tiltag. Ved gennemgangen af bygningen er samtlige anlæg og forhold, der har væsentlig energimæssig betydning, inddraget. Det er bl.a. selve bygningen (klimaskærmen), ventilation, belysning, køling og varmeanlæg. Denne rapport beskriver besparelser på anlægsdriften af ventilation, køling og opvarmning. Der er fokus på tiltag, som kan sænke energiforbruget på disse anlæg. Det er beregnet at de fundne tiltag giver en energibesparelse på ca. 142 MWh el og 339 MWh varme. Investeringen er anslået til 1,048 mio. kr. ekskl. moms for hele projektet, hvor de foreslåede tiltag har en teknisk levetid på 10 år eller mere. Besparelser Ændring Varme El Investering MWh/år kkr 1. Isolering af rør etc. 4,03-8 2. Etablering af ny pumpe - 2,02 4,5 3. Kalibrering af fugtføler 280 22 10 4. Omklædningsrum etc. - 15 25 5. Ovenlys i bassinområdet -45 45 100 6. T8 teknologi skiftes til T5 teknologi -10 10 40 7. Termotæppe 76 9 400 8. Etablering af solceller - 14 210 9. bassintemperatur 26 C 43 - - 10. Råvand ved returskyld 16 - - 11. Udskift gamle cirkulationspumper -25 25 250 Varmebesparelser, i alt 339,03 10475 Elbesparelser, i alt 142,02 Tabel 1 Oversigt over energibesparelsesforslag. 2 Indledning Rapporten beskriver en række forslag til øget energieffektivisering. De beskrevne forslag har løbende været drøftet mellem den bygningsansvarlige fra Odense Kommune og Teknologisk Institut. Rapporten kan anvendes til at vurdere investeringen og beslutte om tiltagene skal igangsættes. De fleste tiltag påvirker klimakrav til vådområder, og det er et princip i den metode Teknologisk Institut anvender at tiltagene kun medtages, hvis eksisterende klima kan bibeholdes eller gøres bedre. Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Campus svømmehal\rapport etc\rapport - Campus svømmehal.docx 3

De beskrevne forslag bør inden deres realisering underkastes en nærmere vurdering af teknik og økonomi, idet forslagene må betragtes som teknisk-økonomiske overslag. 3 Bygningen Bygningen er en del af Syddansk Universitet, der primært er etableret i 1971. Men selve svømmehallen drives af Odense Kommune, og rapporten omfatter derfor kun svømmehallen. 3.1 Brugsprofil Campus Svømmehal ved Syddansk Universitet - Odense, blev taget i brug i november måned 1980. Svømmehallen, der er beregnet for såvel offentligheden som skoler og idræt, har en kapacitet på 260 gæster pr. time. Bassinet er et 50 meter og foruden bassinet er der brusebade, saunaer (2 i hvert omklædningsrum) og andre fællesfaciliteter. Bassinet har følgende geometri: 50 * 21 meter med vanddybder fra 1,8 til 3,8 meter. Desuden er en del af bassinet udstyret med variabel bund, hvor vanddybden kan indstilles fra 0,3 til 1,8 meter. I den dybe del af bassinet er der 1 og 3 meter vipper samt 5 meter udspringsplatform. Vandtemperaturen er ca. 27 C. Campus Svømmehal er åben for studerende mellem kl. 8-14 på hverdage, men kun i perioder hvor Campus Svømmehal ikke bliver benyttet til undervisning. I tider om morgenen, aften og weekender er der offentlig adgang. Den reelle åbningstid er 06-23 næsten alle dage. 3.2 Hidtidig indsats for energieffektivisering 3.2.1 Energistyring Forbruget af el og varme registreres løbende. Der er kun én hovedmåler for elforbruget og én hovedmåler for varmeforbruget, som registrerer bygningens forbrug. 4 Energiforbrug 4.1 Forbrug af brændsler og el Det samlede energiforbrug er opgjort til 434 MWh el og 862 MWh fjernvarme i 2010. Varmeforbruget er klimakoorigeret og er hentet fra dataudtrækket fra Odense Kommune. 4.2 Varmeforbrug Det totale varmeforbrug er opgjort til 862 MWh årligt. Nedenstående fordeling er baseret på en skønsmæssig fordeling foretaget under projektet, da der ikke findes fordelingsmålere. Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Campus svømmehal\rapport etc\rapport - Campus svømmehal.docx 4

Anvendelse Ventilation Rumvarme Brugsvand Tab i distributionssystemer Energiforbrug MWh 302 215 259 86 Fordeling % 35 25 30 10 Totalt 862 100 Tabel 4.1 Varmeforbrugets fordeling på anvendelser. 4.3 Elforbrug Det samlede elforbrug er opgjort til ca. 434 MWh årligt. Fordelingen i nedenstående tabel er skønnet, idet der ikke findes fordelingsmålere. Ventilationsanlæg Pumpning Belysning Andet Elforbrug MWh 109 87 130 108 % - 25 20 30 25 I alt 434 100 Tabel 4.2 Elforbrugets fordeling på anvendelser. Under Andet er der medtaget saunaer etc.. 4.4 Kalkulationspriser Bygningens nuværende el- og varmepris er oplyst til henholdsvis 1,37 kr./kwh el og 0,374 kr./kwh varme. 5 Energigennemgangens forløb Energigennemgangen er gennemført i marts-april 2012. Kortlægningen af el og varmeforbruget er sket ud fra målte årlige forbrug. 6 Bygningsbeskrivelse Selve bygningsbeskrivelsen ekskl. tekniske installationer er hentet fra Energimærket, hvor der ikke er fundet Besparelsesforslag. 6.1 Klimaskærm 6.1.1 Facader og lofter Taget er udført som fladt tag af betonplader med overliggende isolering af 175 mm mineraluld afsluttet med krydsfinerplader med tagpap. Loftet i omklædningsrummet ved svømmehallen mod overliggende terræn vurderes isoleret svarende til krav for tag i gældende BR77. Ydervæggene er i beton som vurderes at være med kerne af isolering svarende til BR77 krav. Bassinvæggen i svømmehallen mod uopvarmet jord består af en 40 cm betonvæg. Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Campus svømmehal\rapport etc\rapport - Campus svømmehal.docx 5

6.1.2 Vinduer og døre Lysvæggen i taget mod nord i svømmehallen vurderes at være to-lags termoplast. Ovenlysene i omklædningen i svømmehallen antages at være monteret med to-lags termoruder. 6.1.3 Kælder og terrændæk Væggene i omklædningsrummet i kælderen (over jord) antages udført af 30 cm massiv betonvæg med udvendig isolering på omkring 75 mm, svarende i BR77 krav. 6.2 Varmeanlæg 6.2.1 Varmeforsyning Bygningen opvarmes med fjernvarme, der modtages fra det offentlige forsyningssystem. Fjernvarmeforbruget er afregnet med m³ til ca. 29.000 m³ fjernvarme pr. år ud aflæsning fra m³ måleren. Generelt var indtrykket at afkølingen fra installationerne var fantastisk god. Det vurderes at afkølingen generelt er tæt på 55 C. Det må anbefales at få opsat energimålere på de enkelte forbrugssteder. 6.3 Ventilation Procesdrift for bassinområdet Den optimale energidrift for bassinområdet, når der også tages hensyn til komforten, er 26 C i vandet og en lufttemperatur 2 C over vandtemperaturen. Efter opfordring fra elitesvømmerne har der i en periode været 27 C varmt vand i bassinet, men lufttemperaturen er sidenhen sænket til 28 C fordi personalet har lidt under varmen på de lange vagter omkring bassinområdet. Når forskellen mellem vand og luft temperaturen sænkes til 1 C, så stiger fordampningen og det øger energiforbruget væsentligt. Fordampningen fra bassinet og derved energiforbruget reduceres væsentligt, når der styres efter mere end 2 C forskel mellem vand og luft. Mellem de to besigtigelsesdage har personalet konstateret at en fugtføler er defekt. Der beregnes derved et højere fugtniveau end det aktuelle niveau og derved øges udeluftmængden uden at der er et reelt behov. Det øger fordampningen væsentlig når det ses i relation til at der kun er 1 C forskel mellem vand og luft temperaturen. Det vurderes, at fordampningen øges med ca. 43 g vand pr m 2 bassin ved den givne drift og fejl på fugtføleren (optimal drift: T vand =26 o C / T luft =28 o C kontra nuværende situation: T vand =27 o C / T luft =28 o C). Dette øger udeluftmængden med gennemsnitlig 4.500 m 3 /h på grund af den ekstra vandfordampning, og det anslås at elforbruget for udeluftanlægget firedobles. Dette giver anledning til et ekstra varmeforbrug på ca. 120 MWh/år til opvarmning af 4.500 m 3 /h udeluft til 28 C. Den øgede opvarmning til fordampningen fra bassinet er 160 MWh/år. Elforbruget til udeluftanlægget øges med gennemsnitlig 1,5-2 kw og merforbruget er derved 11 MWh/år. På det første besøg var indblæsningstemperaturen begrænset og det betød at ventilatorerne (recirkulering) kørte på høj ydelse for at stabilisere lufttemperaturen i bassinområdet. Hvis ventilatorydelsen øges 10%, så stiger elforbruget med 25%. På besigtigelsesdagen kørte ven- Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Campus svømmehal\rapport etc\rapport - Campus svømmehal.docx 6

tilatorerne med 32 hz og forbruget på recirkuleringsventilatorerne var samlet ca. 5 kw. Ud fra disse data stiger elforbruget med 11 MWh el årligt. Der køres med minimum 20% udeluft selvom fugtbelastningen er lav om natten. Minimumsluftmængde kan udmærket indstilles til 10%. Der er erfaring med at det er nemt at opretholde fugtniveauet om natten, -også selvom ventilationen slukkes helt. I strategien opretholdes en minimumsdrift om natten. Der foreligger to driftsbilleder, som viser at ventilatorerne indenfor kort tid ændres fra hel til halv ydelse, idet indikerer er anlægsstyringen ikke er optimal. Den daglige drift for bassinområdet bør genovervejes, f.eks. i samråd med Svømmebadsteknologi, Teknologisk Institut. Omklædningsrum Lokalerne ligger under jordniveau og derfor er temperatursvingningerne mindre over døgnet. Baderummene er luftopvarmede, og anlægget kører i åbningstiden med udeluft. Det er målt at luftmængden i indblæsningen er 3.400 m 3 /h og i udsugningen er 2.850 m 3 /h. Der er sandsynligvis et overtryk i baderummet. T ind er målt til 27,5 C selvom setpunktet er 23,5 C. Det samlede effektoptag er målt til 9 kw. Varmeforbruget for ventilationsanlægget stiger med 50-70%, hvis indblæsningstemperaturen er 4 C over setpunktet. Anlægget bør tjekkes. Det årlige energiforbrug er 60 MWh varme og 55 MWh el ud fra de målte data. Det samlede energiforbrug til de to omklædningsrum, som skyldes sauna og ventilation, er anslået til 60 MWh varme og 100 MWh el pr år. Det forbrug bør kunne sænkes. Reguleringsstrategien for ventilationen til baderum bør genovervejes, hvis man ønsker en bedre og mere energiøkonomisk drift af saunaerne og ventilationen. Når rumtemperaturen er over setpunktet bør indblæsningstemperaturen sænkes, da der ikke er grund til at opvarme luften mere end nødvendigt. Værdien for minimumsluftmængden sænkes yderligere. 6.4 Belysning Over bassinet er der halogenlamper med en samlet effekt på 10 kw og en driftstid på 17 timer hver dag. Lamperne kunne udskiftes med LED belysning. Besparelsen vil være 7,5 kw i 6.000 timer årligt, eller i alt 45 MWh el årligt. Ole Schaumann Andersen fra Campus svømmehal har optalt de armaturer med T8 teknologi, som er tændt i hele åbningstiden (17 timer hver dag). Det er 60 lyskilder á 58 W. Disse lyskilder har et forbrug på 4,3 kw og besparelsen vil være 10 MWh el årligt, hvis de udskiftes til T5 teknologi. 6.5 Andet 6.5.1 Saunaer To ud af fire saunaer kører i hele åbningstiden, men der er mange timer hver dag hvor de ikke anvendes. Der er mulighed for en stor elbesparelse, hvis saunadriften revurderes i forhold til brugsmønster og klubbetaling. Det er 2-3 gange så dyrt at opvarme baderummene med el fremfor fjernvarme. Saunaerne har en effekt på 16 kw. Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Campus svømmehal\rapport etc\rapport - Campus svømmehal.docx 7

6.5.2 Termotæppe Fuldautomatiske termotæppeanlæg, som reducerer fordampningen udenfor åbningstiden har typisk en tilbagebetalingstid på 2-4 år. Det er et af de bedste energitiltag, som kan igangsættes. Der er dog ofte modstand mod denne løsning blandt servicepersonalet. Når driften er optimeret er der en fordampning om natten på 15 g vand pr m 2 bassin i lukketiden på 7 timer i 365 dage. Fordampningsvarmen er beregnet til 26 MWh/år. Udeluftmængden kan reduceres med 3000 m 3 /h i de 7 timer om natten og det giver en årlig besparelse på 50 MWh varme. I en stor del af tiden er der total driftsstop på anlægget inklusiv recirkulering. Det vurderes, at elforbruget reduceres med 9 MWh årligt ved brug af termotæppe. 6.5.3 Vandbehandlingsanlæg Vandbehandling ligger udenfor vores fagområde, men der står 2 gamle pumper som cirkulerer 600 m 3 vand pr time. Det er sikkert en rentabel investering at disse udskiftes. Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Campus svømmehal\rapport etc\rapport - Campus svømmehal.docx 8

7 Bilag Bygning: CAMPUS SVØMMEHAL Besparelsesforslag: Isolering af uisolerede rør etc. Nuværende situation: Besparelsesforslag nr.: 1 Dato: 03-05-2012 Side: 1 af 1 Ved besigtigelsen er det konstateret, at der er visse dele af varmeanlægget der ikke er isoleret. Forslag til energibesparende ændring: Det foreslås, at alle uisolerede dele af varmeanlægget isoleres. Disse dele er anført nedenstående. Varmetab [W] Flangeventiler 515 Ventiler 4 stk. 405 I alt 920 Der regnes med at 50% af varmetabet nyttiggøres i bygningen til opvarmning i varmesæsonen. Varmebesparelse: 0,92 kw * 8.760 h/år * 50% = 4.030 kwh/år Elbesparelse: Ingen. Investering: Investeringen i isolering er anslået til 8.000 kr.. Bemærkninger: - Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Campus svømmehal\rapport etc\rapport - Campus svømmehal.docx 9

Bygning: CAMPUS SVØMMEHAL Besparelsesforslag: Udskiftning af pumpe Nuværende situation: Besparelsesforslag nr.: 2 Dato: 03-05-2012 Side: 1 af 1 Ventilationskredsen har en Siemens 0,25 kw pumpe, der har en ydelse på 1400 l/h. Pumpen er ikke særlig energieffektiv. Pumpen har et effektoptag på 250 W, og er i drift konstant, svarende til 2.190 kwh årligt. Forslag til energibesparende ændring: Det foreslås, at der opsættes en ny effektiv pumpe, som f.eks. en Grundfos Alpha2 25-60, som vil bruge ca. 20W. Den nye pumpe vil få et årligt elforbrug på 175 kwh. Varmebesparelse: Ingen. Elbesparelse: 2.190 kwh/år 175 kwh/år = 2.015 kwh/år Investering: Det vil anslået koste ca. 4.500 kr. at opsætte en ny pumpe som angivet. Bemærkninger: - Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Campus svømmehal\rapport etc\rapport - Campus svømmehal.docx 10

Bygning: CAMPUS SVØMMEHAL Besparelsesforslag: Besparelsesforslag nr.: 3 Dato: 03-05-2012 Side: Kalibrering af udstyr og følge planlægte driftsforskrifter 1 af 1 Nuværende situation: Når forskellen mellem vand og luft temperaturen sænkes til 1 C, så stiger fordampningen og det øger væsentligt energiforbruget. Mellem de to besigtigelsesdage har personalet konstateret at en fugtføler er defekt. Der beregnes derved et højere fugtniveau end det aktuelle niveau og derved øges udeluftmængden uden at der er et reelt behov. Det øger fordampningen væsentlig når det ses i relation til at der kun er 1 C forskel mellem vand- og lufttemperaturen. Men det er svært at kvantificere det øgede energiforbrug. Forslag til energibesparende ændring: Fordampningen fra bassinet og derved energiforbruget reduceres væsentligt når der styres efter mere end 2 C forskel mellem vand og luft. Den daglige drift for bassinområdet bør genovervejes, fx i samråd med Svømmebadsteknologi, Teknologisk Institut. Det er beregnet, at driftsoptimeringen giver anledning til en varmebesparelse på 280 MWh/år. Elbesparelsen er beregnet til 22 MWh/år (11 MWh for henholdsvis udeluft og 11 MWh for recirkuleringsanlægget). Investering: Kalibrering af fugtføleren skønnes at ville koste ca. 10.000 kr. Bemærkninger: Varmeforbruget er ekstraordinært steget til 1120 MWh varme i 2011. Det forventes at forbruget kan tilbageføres til niveauet i 2010. Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Campus svømmehal\rapport etc\rapport - Campus svømmehal.docx 11

Bygning: CAMPUS SVØMMEHAL Besparelsesforslag: Besparelsesforslag nr.: 4 Dato: 03-05-2012 Side: Omklædningsrum, ventilation og sauna. 1 af 1 Nuværende situation: Saunaerne er i drift fra kl. 06 til 23 hver dag og luftmængden for ventilationsanlægget er unødig høj. Forslag til energibesparende ændring: Det er målt at luftmængden i indblæsningen er 3.400 m 3 /h og i udsugningen er luftmængden 2.850 m 3 /h. Der er sandsynligvis et overtryk i baderummet. T ind er målt til 27,5 C selvom setpunktet er 23,5 C. Det samlede effektoptag til ventilationen er målt til 9 kw. Varmeforbruget til ventilationsanlægget stiger med 50-70%, hvis indblæsningstemperaturen er 4 C over setpunktet. Anlægget bør ses efter. Det årlige energiforbrug er beregnet til 60 MWh varme og 55 MWh el ud fra de målte data. Bimålerne viser at forbruget til varmefladen er ca. 30-40 MWh, noget under beregnet forbrug. Det indikerer at anlægget står forkert, men det har ikke stået på hele det sidste år. Det samlede energiforbrug til de to baderum, som skyldes sauna og ventilation er anslået til 40 MWh varme og 100 MWh el årligt. El forbruget bør kunne sænkes med 25%. Dette afhænger af den fremtidige driftsstrategi for saunaerne og ventilationsanlægget. Reguleringsstrategien for ventilationen til baderummet bør genovervejes, hvis man ønsker en ny drift af sauna og ventilationen. Når rumtemperaturen er over setpunktet, så bør indblæsningstemperaturen sænkes. Der er ingen grund til at opvarme luften mere end nødvendigt. Måske kan værdien for minimums luftmængderne sænkes yderligere. Varmebesparelse: ingen Elbesparelse: 15.000 KWh/år = 15.000 kwh/år Investering: Programændringer for ventilationsanlæg udgør ca. 25.000 kr. Bemærkninger: Det forventes at selvom sauna elforbruget falder, så stiger varmeforbruget ikke, når reguleringen til ventilationsanlægget er gennemført. Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Campus svømmehal\rapport etc\rapport - Campus svømmehal.docx 12

Bygning: CAMPUS SVØMMEHAL Besparelsesforslag: Ovenlys i bassinområdet Nuværende situation: Besparelsesforslag nr.: 5 Dato: 03-05-2012 Side: 1 af 1 Over bassinet er der halogenlamper med en samlet effekt på 10 kw og en driftstid på 17 timer hver dag. Forslag til energibesparende ændring: Lyskilderne kan udskiftes med LED belysning. Besparelsen vil være 7,5 kw i 6.000 timer årlig, svarende til i alt 45 MWh årligt. Varmebesparelse: 100 % af 45.000 (minus) = -45.000 kwh/år El-besparelse: Jf. beregning = 45.000 kwh/år Investering: Investeringen er skønnet til 100.000 kr.. Bemærkninger: Odense kommune skal til at eksperimentere med LED belysning. Der har tidligere være problemer med farvegengivelsen i svømmehallens første leveår, det må ikke gentage sig. Der bør være en klar forventning til farvegengivelsen når projektet igangsættes. Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Campus svømmehal\rapport etc\rapport - Campus svømmehal.docx 13

Bygning: CAMPUS SVØMMEHAL Besparelsesforslag: Besparelsesforslag nr.: 6 Dato: 03-05-2012 Side: T8 lysstofrør udskiftes til T5 teknologi 1 af 1 Nuværende situation: Der er områder med ca. 60 lyskilder med T8 rør, som er tændt 17 timer hver dag. Det årlige forbrug er 25 MWh. Forslag til energibesparende ændring: Lyskilderne bør udskiftes til T5 teknologi, hvorved elforbruget reduceres med 40%. Varmebesparelse: 100 % af 10 MWh (minus) = -10.000 kwh/år El-besparelse: 25.000 kwh * 40% = 10.000 kwh/år Investering: Indsatsen skal skiftes i alle armaturerne, hvilket vil koste ca. 40.000 kr.. Bemærkninger: Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Campus svømmehal\rapport etc\rapport - Campus svømmehal.docx 14

Bygning: CAMPUS SVØMMEHAL Besparelsesforslag: Termotæppe Nuværende situation: Der er ingen termotæppe. Besparelsesforslag nr.: 7 Dato: 03-05-2012 Side: 1 af 1 Forslag til energibesparende ændring: Montering af termotæppe over bassinområdet om natten. Herved elimineres fordampningen fra bassinet og ventilationsdriften kan sandsynligvis væsentlig reduceres eller helt stoppes om natten. Når driften er optimeret er der en fordampning om natten på 15 g vand pr m 2 bassin i lukketiden på 7 timer i 365 dage. Fordampningsvarmen er beregnet til 26 MWh/år. Udeluftmængden kan reduceres med 3.000 m 3 /h i de 7 timer om natten og det giver en årlig besparelse på 50 MWh varme. I stor del af tiden kan der etableres total driftsstop på anlægget inklusiv recirkulering. Det vurderes, at elforbruget reduceres med 9 MWh pr år ved termotæppe. Varmebesparelse: 26.000 kwh/år + 50.000 kwh/år =76.000 kwh/år El-besparelse: 9.000 kwh/år =9.000 kwh/år Investering: Investeringen er skønnet til 400.000 kr.. Bemærkninger: - Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Campus svømmehal\rapport etc\rapport - Campus svømmehal.docx 15

Bygning: CAMPUS SVØMMEHAL Besparelsesforslag: Etablering af solcelleanlæg Nuværende situation: - Besparelsesforslag nr.: 8 Dato: 03-05-2012 Side: 1 af 1 Forslag til energibesparende ændring: Det foreslås, at der etableres et solcelleanlæg på bygningens tag. Solcelleanlægget vil have en installeret effekt på 15 kw, og vil med den givne orientering af bygningen producere ca. 14.000 kwh årligt. Varmebesparelse: - = - kwh/år El-besparelse: 14.000 kwh/år = 14.000 kwh/år Investering: Investeringen i etablering af et solcelleanlæg inklusiv rådgivning er ca. 210.000 kr.. Bemærkninger: - Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Campus svømmehal\rapport etc\rapport - Campus svømmehal.docx 16

Bygning: CAMPUS SVØMMEHAL Besparelsesforslag: Bassin temperatur på 26 C Nuværende situation: Besparelsesforslag nr.: 9 Dato: 03-05-2012 Side: 1 af 1 Temperaturen er 27 C og bimåler viser forbruget m3/år er tredoblet fra 2010 til 2011. Forslag til energibesparende ændring: Det anslås, efter en overslag fra TI s svømmebadsteknologi, at det årlige varmeforbrug kan sænkes 5 % ved at sænke vand temperaturen fra 27 til 26 C. Varmebesparelse: 5 % af 862 MWh = 43.000 kwh/år El-besparelse: ingen Investering: Ingen Bemærkninger: Forventning, ingen yderligere dokumentation. Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Campus svømmehal\rapport etc\rapport - Campus svømmehal.docx 17

Bygning: CAMPUS SVØMMEHAL Besparelsesforslag: Besparelsesforslag nr.: 10 Dato: Side: 03-05-2012 Råvand til returskyld fremfor bassinvand 1 af 1 Nuværende situation: En sammenligning mellem spædevandsforbrug og skyllevandsforbrug i henholdsvis 2010 og 2011 indikerer, at der i 2011 er anvendt en merandel på ca. 700 m³ bassinvand i stedet for råvand. Forslag til energibesparende ændring: Ved at sikre, at der i størst mulig udstrækning kun anvendes koldt råvand til returskylning af anlæggets sandfiltre, kan der på årsbasis spares ca. 16 MWh varmenergi til opvarmning af bassinvand. Varmebesparelse: 16 MWh varme pr år = 16.000 kwh/år El-besparelse: ingen Investering: Ingen. Bemærkninger: Se appendix 00. Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Campus svømmehal\rapport etc\rapport - Campus svømmehal.docx 18

Bygning: CAMPUS SVØMMEHAL Besparelsesforslag: Udskift gamle cirkulationspumper Nuværende situation: Besparelsesforslag nr.: 11 Dato: 03-05-2012 Side: 1 af 1 De to store bassincirkulationspumper, som kører parallelt, er forsynet med frekvensregulator for nedsat drift uden for hallens åbningstid. Forslag til energibesparende ændring: Ved at udskifte de to gamle bassincirkulationspumper med en ny fælles pumpe med kun et forfilter og et rørsystem vurderes det, at der kan spares ca. 25.000 kwh pr. år. Varmebesparelse: Minus 25 MWh varme pr år = -25.000 kwh/år El-besparelse: 25.000 kwh/år = 25.000 kwh/år Investering: Investeringen anslås til ca. 250.000 kr. Bemærkninger: -Se appendix 00, en rapport fra TI s svømmebadsteknologi. Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Campus svømmehal\rapport etc\rapport - Campus svømmehal.docx 19

Appendix 00 - vandbehandlingsanlæg Christian Drivsholm Peter Poulsen Energi og Klima 30. april 2012 ob/leb Energigennemgang af Campus Svømmehal Odense Kommune 6.5.3 Vandbehandling Vandbehandlingsanlægget er den 25. april 2012 gennemgået af ingeniør Ole Bisted og konsulent Karl T. Mohr, Center for Svømmebadsteknologi. Vandbehandlingsanlægget for hallens svømmebassin er opbygget med udligningsbeholder, grovfiltre, cirkulationspumper, flokningstank, 4 tryksandfilterkamre, bassinvarmeveksler og tilhørende cirkulationssystem og kemikaliedoseringsanlæg. Svømmebassinet har et samlet volumen på ca. 2400 m³. Den cirkulerende vandstrøm i anlægget skal være ca. 530 m³/h for at opfylde gældende miljøkrav. De energiforbrugende komponenter i vandbehandlingsanlægget er: 2 stk. bassincirkulationspumper fabr. Desmi type PVLN 6200.61,950 o/min, 13 kw. 1 stk. delstrømspumpe for kulfilter og kemikalieanlæg, 1,l kw 2 stk. udsugningsventilatorer for kemikalierum á 0,3 kw 1 stk. udsugningsventilator for pumperum 0,3 kw De to store bassincirkulationspumper, som kører parallelt, er forsynet med frekvensregulator for nedsat drift uden for hallens åbningstid. Delstrømspumpe og ventilatorer kører kontinuerligt på 100 %. Dagdrift for bassincirkulationspumper (effektoptag 2 x 8,8 kw): ca. 120 timer pr. uge. Nedsat drift for bassincirkulationspumper (effektoptag 2 x 3 kw): ca. 48 timer pr. uge. Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Campus svømmehal\rapport etc\rapport - Campus svømmehal.docx 20

Beregnet el-energiforbrug for pumper og ventilatorer pr. år: Bassincirkulationspumper: ca. 124.800 kwh Delstrømspumpe: ca. 9.600 kwh Ventilatorer: ca. 7.900 kwh Samlet el-energiforbrug til vandbehandling: ca. 142.300 kwh/år Mulige energibesparelser cirkulationspumper: Ved at udskifte de to gamle bassincirkulationspumper med en ny fælles pumpe med kun et forfilter og et rørsystem vurderes det, at der kan spares ca. 25.000 kwh pr. år. Besparelser fratrukket merforbrug af varme: 25.000 kwh (1,37 0,37)kr./kWh = ca. 25.000 kr. pr. år. Investering i ny pumpe, ny frekvensregulator og ombygning af rørsystem m.m.: 250.000 kr. Levetid for ny pumpe skønnes til min. 30 år. Det vurderes, at der ikke er betydende energisparepotentiale ved delstrømspumpen og udsugningsventilatorerne. Returskyllevand En sammenligning mellem spædevandsforbrug og skyllevandsforbrug i henholdsvis 2010 og 2011 indikerer, at der i 2011 er anvendt en merandel på ca. 700 m³ bassinvand i stedet for råvand. Ved at sikre, at der i størst mulig udstrækning kun anvendes koldt råvand til returskylning af anlæggets sandfiltre, kan der på årsbasis spares ca. 16 MWh varmenergi til opvarmning af bassinvand. Med venlig hilsen Center for Svømmebadsteknologi Ole Bisted Centertlf. +45 72 20 33 52 Direkte tlf. +45 72 20 33 51 E-mail ob@teknologisk.dk Website www.teknologisk.dk/bad Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Campus svømmehal\rapport etc\rapport - Campus svømmehal.docx 21

Appendix 01 Ventilationstekniske forudsætninger Energiforbrug til opvarmning af kold erstatningsluft uden varmegenvinding (8760 timer) T indblæsning [ o C] Energiforbrug, E o [kwh/år pr. liter/s] 17 100 18 110 19 120 20 130 {anvendes i BE10!} 21 140 22 150 23 160 24 171 25 182 26 192 27 202 28 213 Ved lavere driftstid anvendes følgende formel: E = E o x (driftstid/8760) Ved anden luftmængde anvendes følgende formel: E = E o x q v [liter/s] Bemærk at 1 liter/s er lig 3,6 m 3 /h {Reference: DRY vejrdatafil} Energiforbrug til opvarmning af kold erstatningsluft med varmegenvinding (8760 timer) E = E o x ( 1 - η ) Hvor η er varmegenvinderens temperaturvirkningsgrad {0 1,0} Friskluftbehov Etagebolig: Fra 0,3 liter/(s m 2 ) og op til 20 liter/s (køkken), 15 liter/s (baderum), 10 liter/s (wc-rum, bryggers, kælderrum) {Reference: BR 2010} Daginstitutioner: 3 liter/s pr. barn, 5 liter/s pr. voksen, 0,35 liter/(s m 2 ). Maksimal CO 2 koncentration over længere periode lig 1000 ppm. {Reference: BR 2010} Skoler: 5 liter/s pr. person, 0,35 liter/(s m 2 ). Maksimal CO 2 koncentration over længere periode lig 1000 ppm. {Reference: BR 2010} Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Campus svømmehal\rapport etc\rapport - Campus svømmehal.docx 22

Energisparepotentiale ved at gå fra CAV-system til CO 2 - behovsstyret (DCV) system Med mindre indlysende forhold taler imod det, anvendes de nedenfor nævnte potentialer. DCV varme : DCV el : Fra 100 til 60 % af det oprindelige forbrug Fra 100 til 40 % af det oprindelige forbrug Beregning af energiforbrug til opvarmning og energiforbrug til lufttransport for kontorbygninger udført af Exhausto A/S. /HVAC 8, august 2006/ Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Campus svømmehal\rapport etc\rapport - Campus svømmehal.docx 23

Appendix 02 TBT for renovering af vinduer I følge V&S Prisdata, Bygningsrenovering Brutto 2012, når mange vinduer udskiftes, koster det 2033-2400 kr/m 2 incl. stopning og fugning; men excl. indfatninger, afslutninger, stillads og moms. Energibesparelsen når ældre vinduer med en U værdi på 3 W/(m 2 K) udskiftes til nye vinduer med en U værdi på 1 W/(m 2 K) er: (3 1) x 24 x 2978/1000 = 143 kwh/år eller 143 x 0,374 = 53 kr./år. Værdien 2978 er antallet af graddage (skygge). Værdien 0,374 er varmeprisen i Odense Kommune. Tilbagebetalingstiden (TBT) bliver herved fra 38 til 45 år. Det opfylder ikke reglen: TBT/levetid < 0,75 BR 2010 - Beregningsmæssige levetider for energibesparende tiltag Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Campus svømmehal\rapport etc\rapport - Campus svømmehal.docx 24

Appendix 03 TBT for efterisolering på vandret loft Efterisolering på vandret loft udlagt ovenpå eksisterende isolering koster i følge V&S Prisdata, Bygningsrenovering Brutto 2012 122 kr. pr. m 2 pr. 100 mm isolering. U værdi for loft med 100 mm isolering er: 0,39 W/(m 2 K) U værdi for loft med 145 mm isolering er: 0,28 W/(m 2 K) U værdi for loft med 400 mm isolering er: 0,10 W/(m 2 K) Energibesparelsen bliver herved lig: (0,39 0,10) x 24 x 2978/1000 = 20,7 kwh/år eller 20,7 x 0,374 = 7,75 kr./år. (0,28 0,10) x 24 x 2978/1000 = 12,9 kwh/år eller 12,9 x 0,374 = 4,82 kr./år. Værdien 2978 er antallet af graddage (skygge). Værdien 0,374 er varmeprisen i Odense Kommune. Tilbagebetalingstiden bliver herved fra 47 til 63 år. Det opfylder ikke reglen: TBT/levetid < 0,75 BR 2010 beregningsmæssige levetider for energibesparende tiltag Energibesparende tiltag Efterisolering af bygningsdele 40 Vinduer samt forsatsrammer og koblede rammer Varmeanlæg, radiatorer og gulvvarme samt ventilationskanaler og armaturer inklusive isolering Varmeproducerende anlæg mv., f.eks. kedler, varmepumper, solvarmeanlæg, ventilationsaggregater 30 30 20 Belysningsarmaturer 15 Automatik til varme og klimaanlæg 15 Fugetætningsarbejder 10 År Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Campus svømmehal\rapport etc\rapport - Campus svømmehal.docx 25

Appendix 04 - CTS strategi i Odense kommune Odense kommune har stor erfaring med CTS i deres bygninger og der bør bygges videre på denne platform. Der tages udgangspunkt i den indeklimastrategi, som bruges ude i daginstitutionerne i Odense Kommune, som herfra kaldes Odense strategien for CTS. Odense strategien for CTS bygger på tre ben, som kan videreudbygges i fremtiden. De tre ben er følgende: Der er en dagdrift og en natdrift Der er en indeklimamålsætning for temperaturen i lokalerne i arbejdstiden Når temperaturmålsætningen er opfyldt, så stoppes varmetilførslen når udetemperaturen er over fx 5 C Odense strategien for CTS kan overføres til mange af kommunens andre bygninger, hvor anlæggenes drift skyldes krav til indeklima. Odense kommune har sin egen CTS platform, som kan forbedres & udbygges til at opnå et bedre indeklima ved et lavere energiforbrug. Alle fundne energibesparelser, som kan relateres til opgradering af CTS styringen, er beskrevet i forhold til Odense strategien for CTS. Globehuset, en vuggestue, som eksempel for fremtidens CTS strategi En større ældre villa i 2 plan samt kælder. Der er en tilbygning, som er få år gammel og ellers er hele huset ombygget til en børneinstitution. Bygningen er en af 26 bygninger indenfor børneinstitutioner, som er koblet op på fælles CTS overvågning. Der er monteret en føler, som anvendes til at regulere varmeanlægget. Der anvendes Odense strategien for CTS. Der er desuden monteret et balanceret ventilationsanlæg, i kælderen, som sikrer luftkvaliteten i åbningstiden. Ventilationsanlægget er ikke koblet på CTS anlægget. Indeklimastandarden og setpunkt Det er krav til brugertilfredsheden, aktivitetsniveauet og tøjbeklædningen som dikterer temperaturintervallet. For børneinstitutioner bør temperatur ligge i intervallet fra 18-22 C for at opretholde en brugertilfredshed på 10 % i fyringssæsonen. Hvis temperaturen i arbejdstiden i fyringssæsonen overstiger 23 C, så ligger arbejdspladsen udenfor indeklimastandardens anbefalinger. De 18-22 C skyldes børnenes aktivitetsniveau, som er 1,6 met. I Odense kommune er CTS strategien 22 C og derved kan temperaturen ikke stige i løbet af arbejdsdagen uden at de 23 C overskrides. Jo tættere morgentemperaturen er på de 18 C des flere timer i arbejdstiden, i fyringssæsonen, opfyldes indeklimastandarden. For hver grad morgentemperaturen sænkes spares der i gennemsnit 7 % på den årlige varmeregningen til opvarmning af bygningen. Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Campus svømmehal\rapport etc\rapport - Campus svømmehal.docx 26

Teknologisk Institut foreslår at setpunktet på at de nuværende 22 C i daginstitutioner gøres til en dynamisk værdi, med lineær interpolation, med værdier som i tabel 1. sep okt nov dec jan feb marts apr Maj 19 20 21 21 21 21 20 19 19 Tabel 1. Hvis udetemperaturen fx er over 5 C og følertemperaturen er over setpunktet, så lukkes der for varmeafgivelsen, enten ved ventil eller ved at cirkulationspumpen lukkes. Fra dec til feb skinner solen sjældent, så kan der tillades en højere morgentemperatur. Om foråret, hvor solen ofte skinner hele dagen gennem vinduerne, stiger rumtemperaturen meget i løbet af arbejdsdagen og setpunktet er derfor lavere for at holde sluttemperaturen under 23 C ved lukketid. Natdriften sættes fx til 17 C eller fx 2-3 C under setpunktet som anført i tabellen. Varmekurven Hvis der ikke er motoriserede ventiler på radiatorerne, så kan der kun natsænkes når udetemperaturen er over fx 5 C. Hvis man ønsker at natsænke når udetemperaturen er under de 5 C, så kan det gøres ved at varmekurven forskydes med fx -10 C under natdrift frem til tidspunktet hvor temperaturen igen skal hæves. Når der ikke tilføres tilstrækkelig energi frem til lokalerne, når varmekurven sænkes under natdriften, så falder rumtemperaturen støt og roligt frem til varmekurven hæves igen. Ventilationen Skal sikrer luftkvaliteten i arbejdstiden. Ventilationsdriften kan desuden anvendes til at sænke høje rumtemperaturer om natten i sommerperioden, så bygningen opfylder indeklimakrav næste arbejdsdag. Bygningsreglementet foreskriver en luftkvalitet på 1000 ppm for CO2. En CO2 føler i returluften med et setpunkt på fx 800 ppm kan regulerer luftmængden op eller ned afhængig af personbelastningen. Når vinduerne åbnes om sommeren så sænkes CO2 koncentrationen og ventilationen drosles ned. Når børnene er på tur eller leger udenfor så reduceres CO2 belastningen og ventilationen reduceres. Ventilationsdriften frigives ved et ur, fx i tidsrummet fra kl 8-16. Bygningen kan køles om natten når rumføleren måler en temperatur over et fastlagt kølesetpunkt. Driften frigives ved et ur når udetemperaturen ligger indenfor et bestem interval. Driften stoppes når temperaturen er sænket til kølesetpunktet. Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Campus svømmehal\rapport etc\rapport - Campus svømmehal.docx 27

Fejl på ventilationsanlæg og sikkerprocedurer Når luftkvaliteten skal sikres i arbejdstiden så bør veksleren virke optimal. Indblæsningstemperaturen bør max være 19 C. Der bør være en alarm hvis indblæsningstemperaturen overstiger fx 20 C når varmeventilen er åben. Der børe være en alarm hvis urtiden overskrider 8-16 i daginstitutionerne. Der børe være en alarm hvis veksleren virkningsgrad er mindre end fx 45 % når varmeventil er åben. Disse energi alarmer sendes til central enhed, som følger op på energifråset. Hvis luftmængden reguleres efter en CO2 føler i returluften, så kan der sikres luftbalance ved fx at indblæsningsventilatoren skaber samme tryktab over veksleren som udsugningsventilatoren. Ved natkøl bør indblæsningstemperaturen være som udetemperaturen. Natkøl bør kun ske i perioden fra fx juni-august. Der bør opsættes alarm herfor. Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Campus svømmehal\rapport etc\rapport - Campus svømmehal.docx 28

Appendix 05 Vurdering af potentialet for stop af varme i sommerperiode og skarpere styring af varmen via CTS Inspektørboligens på Tingløkkeskolen forbrug af fjernvarme i 2011 Der bruges 7-9,5 GJ i måneder uden varmebehov skal sammenholdes med et forbrug på ca. 2 m³ koldt vand i bygningen pr. måned, hvilket giver maksimalt 1 m³ varmt vand pr. måned som opvarmet vil bruge ca. 1 GJ inkl. tab fra beholder men ekskl. Cirkulation. Dette betyder at der bare i perioden 1. maj til 30. september kan spares 35 GJ = 10 MWh fjernvarme ved et stop af varme. Det vurderes dog at der ved en gennemgang af anlægget vil kunne findes yderligere besparelser på det samme altså i alt 20 MWh særligt hvis odensestrategien udføres her. Generelt Besparelsespotentialet ved at etablere CTS eller varmestyring/overvågning er generelt ikke til at beregne præcist, men er et produkt af: Bygningens nuværende driftsform Bygningens udformning Sammenhængen med opvarmning af brugsvandet Det nuværende energiforbrug i forhold til klimaskærmen Er der sommerstop Nedenviste skema er fra den lille blå om varme udgivet af dansk energi Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Campus svømmehal\rapport etc\rapport - Campus svømmehal.docx 29

Den viser at der for bygninger opført før 1979 er et potentiale på 23% - 34% Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Campus svømmehal\rapport etc\rapport - Campus svømmehal.docx 30

Appendix 06 Varmetab fra tekniske installationer For at beregne varmetabet for ventiler og andre armaturer er det nødvendigt at kende ventilernes og armaturernes ækvivalente rørlængder. Nedenfor ses ækvivalent rørlængde for typiske ventiler og pumper: Lille ventil 0,2 m Middel ventil 0,5 m Stor ventil 1,0 m Stor ventil med flanger 1,5 m Pumpe 2,0 m Når ventilernes og armaturernes ækvivalente rørlængder kendes, kan varmetabet findes i tabel herunder Varmetab fra stålrør /kilde: Energimærkningsordningen og den lille blå om varme Varmetab fra kobber- og plastrør /kilde: Energimærkningsordningen og den lille blå om varme Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Campus svømmehal\rapport etc\rapport - Campus svømmehal.docx 31

Varmetab fra varmtvandsbeholdere som funktion af isoleringstykkelse. /kilde: Energimærkningsordningen og den lille blå om varme Y:\Workspace\SDG_Deloitte\Odense\Rapporter\Campus svømmehal\rapport etc\rapport - Campus svømmehal.docx 32