Referat af 15. møde i bestyrelsen, mandag den 31. august 2015, klokken 10:00 16:00 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø



Relaterede dokumenter
Fra sekretariatet deltog: Marie Zelander, Lis Ethelberg, Martin Kaag, Mette Holsøe og Susanne Hørdam. Under punkt 4 deltog også Ole Anders Nielsen

Referat af 18. møde i bestyrelsen, torsdag den 10. december 2015, klokken 15:00 20:00 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø

14. møde, 29. august 2013

4. Bestyrelsens porteføljestyring Ikke noget.

Referat af 21. møde i bestyrelsen, 24. februar 2016 klokken 10:00 16:00 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø

5. møde i bestyrelsen, 28. september 2012

4. møde i bestyrelsen, 29. august 2012

13. møde, 20. juni 2013

Referat af bestyrelsesmøde 4. september 2014

Referat af 16. møde i bestyrelsen, fredag den 2. oktober 2015, klokken 10:00 15:00 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø

Referat af 17. møde i bestyrelsen, tirsdag den 10. november 2015, klokken 10:00 16:00 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø

Referat af bestyrelsesmøde 23. juni 2014

15. møde, 4. oktober 2013

Referat af 14. møde i bestyrelsen 29. september 2017 klokken 9:00 15:00 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø

Referat af bestyrelsesmøde 12. april 2014

Referat af 15. møde i bestyrelsen og bestyrelsesseminar november 2017 på First Hotel Marina, Vedbæk Strandvej 391, 2950 Vedbæk

6. møde, 14. november 2012

16. møde, 13. november 2013

10. møde, 20. marts 2013

Referat af 16. møde i bestyrelsen 13. december 2017 fra klokken 15:00 22:00 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø

11. møde, 22. april 2013

Referat af 13. møde i bestyrelsen, 31. august 2017 klokken 10:00 18:00 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø

Referat af 13. møde i bestyrelsen 3. september 2019, klokken 16:00 21:00 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø

Bestyrelsen gennemgik herefter udkastet til beretning og kom med forslag til tilføjelser og præciseringer.

Det er rektors pligt at orientere bestyrelsen om dispositioner af væsentlig betydning for institutionens økonomiske eller driftsmæssige forhold.

Referat af 4. møde i bestyrelsen, tirsdag den 30. august 2016 klokken 16:00 21:00 i Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø

Invitation. Generalforsamling. Psykologi gavner samfundet

Årsmøde og generalforsamling i Selskab for Selskab for Specialpsykologer i Psykiatri og Børneog Ungdomspsykiatri under Dansk Psykolog Forening

2. møde i bestyrelsen, 14. maj 2012

Referat af 3. møde i bestyrelsen fredag den 10. juni 2016 klokken 15:00 19:00 på Kolle Kolle, Frederiksborgvej 105, 3500 Værløse

3. maj PROGRAM FOR MØDET: 1. Velkomst 2. Arbejdsprogram Eventuelt

Yngre Psykologer af Dansk Psykologforening

Vedtægter for Dansk Selskab for Interkulturel Psykologi i Dansk Psykolog Forening

Møde i Sundhedsudvalget Dato: Onsdag den 19. april 2017 kl. 10 til 12. Sted: Sjællandsgade 40, Bygning I, stuen, lokale 125 (Ældrerådets eget lokale).

Referat af 2. møde i bestyrelsen fredag den 10. maj 2018 klokken 10:00 18:00 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø

Mikael Sjöberg Per Hansen Bjarne Pedersen Elisabeth Kjeldsen Lone Birgitte Christensen Kristian Jacobsen Birgitte Christensen Niels Ågesen

REFERAT. SBFF Mandag den 23. februar 2015, kl Mødelokale 3, 4. sal (DM3) Dagsorden. DM 5. marts 2015

1. Velkomst og præsentation Eva Secher Mathiasen bød velkommen og præsenterede kort bestyrelsen for dagsorden og program for det konstituerende møde.

PSYKOLOGKAMPAGNEN. Godkendt projektbeskrivelse Projektets titel: PSYKOLOGKAMPAGNEN. Projektperiode: September 2012 til april 2014.

Forretningsorden for hovedbestyrelsen og forretningsudvalget i Dansk Magisterforening (DM) 2019

Referat. Dagsorden. Regionsbestyrelsen, Region Sjælland Lise Hansen

Godkendt REFERAT Statikeranerkendelsesudvalget tirsdag den 20. marts 2018 kl. 12:00 16:15 IDA Mødecenter, København

Referat af 2. møde i bestyrelsen mandag den 14. maj 2018 klokken 16:00 21:00 i Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø

Forretningsorden. Bestyrelsen IT-Universitetet i København (ITU)

Referat. 2. Godkendelse af referat fra mødet den 25. november 2013 Referatet blev godkendt og underskrevet.

Kim Walther Andreasen, Steen Andersen, Merete Kragh. 1/17 17/ Valg af mødeleder v. Lene Lindberg 3

Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression

Deltagere: Lise Hansen, Lisbet Jensen, Lars Nielsen, Marjanne den Hollander, Karen Kochen, Merethe Fehrend

Vedtægter for Universitetssektionen i Dansk Psykolog Forening. 1. Sektionens navn er "Universitetssektionen i Dansk Psykolog Forening".

Referat fra bestyrelsesmøde den 24. august 2012

Indkaldelse til hovedbestyrelsesmøde i Danske Fysioterapeuter juni 2016

Dansk Sejlunions bestyrelse

REFERAT MØDE I RÅDET FOR MENNESKERETTIGHEDER, 8. MAJ 2019 KL. 13:00-16:00 NORDSKOV: WILDERS PLADS 8K, 1403 KØBENHAVN K

Referat 04/ Bestyrelsesmøde SOSU C Gladsaxe, Buddinge Hovedgade 81, 2860 Søborg Dato kl

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

REFERAT. Møde i Handicaprådet i Lejre Kommune Mandag den 15. november 2010 kl Mødelokale 1, Rådhuset i Hvalsø

Referat Hovedbestyrelsesmøde

Referat af Styrelsesgruppemøde i Sektionen for Privatansatte Psykologer (SPP) i Dansk Psykolog Forening

Forretningsorden for bestyrelsen i LAG-Ringsted

Vedtægter for BUPL Fyn

DAI REGION HOVEDSTADEN. Referat fra. Årsmøde (Generalforsamling)

Vedtægter for Sektionen for Privatansatte i Dansk Psykolog Forening Navn og afgrænsning 1. Stk. 2. S Stk. 3. Stk. 4. Formål 2. Stk. 2.

Februar Der deltog i alt ca. 20 medlemmer i generalforsamlingen

Indstilling. Akutjob i Aarhus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling.

Forretningsorden for bestyrelsen for Nordfyns Gymnasium

i Djurslands Bank A/S

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. DET REGIONALE SAMARBEJDSUDVALG vedrørende Psykologområdet. * Der afholdes formøde for politikere kl

Forretningsorden for bestyrelsen på Gribskov Gymnasium

Indkaldelse til HB-møde den 9. marts 2010

Beslutningsprotokollat - Stiftsrådet i Københavns stift

Spejdernes bestyrelse Fredag d. 15. september kl lørdag d. 16. september kl

Vedtægter af 17. december 2018 for Forhandlingsfællesskabet

Referat af 12. møde i bestyrelsen/bestyrelsesseminar

PSFS Psykologfagligt Selskab for Supervision The Danish Psychological Society for Supervision

REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE

B E S T Y R E L S E S P R O T O K O L

REFERAT AF BESTYRELSESMØDET 14. MAJ 2018

F O R R E T N I N G S O R D E N. for. PTO s bestyrelse & forretningsudvalg

FORRETNINGSORDEN For Bestyrelsen for Nakskov Gymnasium og HF

Referat fra møde i Portøruddannelsesnævnet onsdag den 7. november 2007

Den Fælles Kapitalforvaltning

Inge Prip på vegne af det tidligere formandskab

Dansk Psykolog Forenings arbejdsprogram indsatsområder for Dansk Psykolog Forening

Udkast til offentligt REFERAT Statikeranerkendelsesudvalget tirsdag den 18. september 2018 kl. 14:00 18:30 IDA Conference, København

Referat af Regionsbestyrelsesmøde 23. marts 2015 kl i lokale 3 på Holmbladsgade 70, 2300 København S

Referat af møde i Danske Underviserorganisationers Samråds forretningsudvalg

Bestyrelsesmøde i Lederforeningen Den januar 2019 Kvæsthuset Kl. 10:00-15:00

Dagsorden til møde i Hoved-MEDudvalget for Psykiatri og Social

Forretningsorden for Bestyrelsen ved SOSU C

Referat af 9. møde i bestyrelsen 22. februar 2017 klokken 15: februar 2017 klokken 18:00 på Hotel Kong Arthur, Nørre Søgade 11, 1370 København K

Vedtægter for BUPL Fyn

Referat bestyrelsesmøde - DGI Midtjylland -onsdag 6. april 2016 i Snejbjerg Hallen.

Forretningsorden for bestyrelsen på Haderslev Handelsskole

REFERAT AF KREDSBESTYRELSESMØDE D. 11. oktober Venlig hilsen. Lisbeth Schou Kredsformand

Forretningsorden for Virum gymnasiums bestyrelse

Referat af Generalforsamling afholdt torsdag den 26. marts 2009 kl i Dalby forsamlingshus lille sal.

NORDIC MARINE THINK-TANK

Referat af møde i Danske Underviserorganisationers Samråds forretningsudvalg

Dansk Sejlunions bestyrelse

Transkript:

Referat af 15. møde i bestyrelsen, mandag den 31. august 2015, klokken 10:00 16:00 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø Til stede: Eva Secher Mathiasen, Rie Rasmussen, Arne Grønborg Johansen, Birgit Tamberg Andersen, Irene Christiansen, Merete Strømming, Zenia Børsen, Signe Hjortkjær, Zenia Børsen og Cecilia Schleicher. Fra sekretariatet: Marie Zelander, Lis Ethelberg, Mette Holsøe og Susanne Hørdam. Under behandlingen af punkt 5 deltog Niels Kjeldsen og Line Fleckenstein Andersen, under behandlingen af punkterne 6 og 7 deltog Ole Anders Nielsen og under behandlingen af punkt 11 deltog Helle Kjertum og Lene Wendelboe. Afbud fra: Camilla Wulf Andersen, Claus Wennermark og Kirstine Højgaard Dichmann. Eva Secher Mathiasen bød velkommen og gjorde opmærksom på tidsplanen for mødet, som var sendt ud på forhånd. Cornelia Brendestam Persson, som er nyansat konsulent i Forhandlingsgruppen, blev budt velkommen af bestyrelsen og der var en præsentationsrunde. 1. Godkendelse af dagsorden for bestyrelsesmødet Dagsorden for mødet blev godkendt. 2. Godkendelse af referat af a) 13. møde i bestyrelsen, tirsdag den 9. juni 2015 Referat af 13. møde i bestyrelsen, tirsdag den 9. juni 2015 blev godkendt med en redaktionel rettelse. b) 14. møde i bestyrelsen, onsdag den 24. juni 2015 Referat af 14. møde i bestyrelsen, onsdag den 24. juni 2015 blev godkendt uden bemærkninger. c) Opsamling af skriftlig behandling efter bestyrelsesmøde, 24. juni 2015 Opsamlingen af den skriftlige behandling efter bestyrelsesmødet den 24. juni 2015 blev taget til efterretning. Konklusionerne tilføjes referatet. 3. Orientering om referat af 13. møde i forretningsudvalget, mandag den 24. august 2015 Der var ingen bemærkninger til orienteringen om referat af 13. møde i forretningsudvalget, 24. august 2015. 4. Oversigt over arbejdet med Arbejdsprogram 2014 2016 (Ajourført oversigt findes i mitdp.dk Husk at tjekke om du har spørgsmål. Punktet præsenteres ikke på bestyrelsesmødet). Der blev bemærket, at området praksis og netværk ikke er helt up to date. Afsnittet ajourføres en næste bestyrelsesmøde. Der var ellers ingen kommentarer til oversigten. 5. Psykologkampagnen status på aktiviteter Niels Kjeldsen og Line Fleckenstein Andersen deltog i mødet under bestyrelsens behandling af punktet. Niels Kjeldsen oplyste, at Psykologkampagnen stort set har gennemført de aktiviteter som er besluttet, men at et forskningsprojektet med SFI og Aarhus kommune om rehabilitering på ældreområdet ikke kan startes op i kampagneperioden pga. manglende medfinansiering fra Veluxfonden. Det foreslås, at de 250.000 kr. der var afsat til dette projekt hensættes i beskæftigelsesfonden til senere brug for et forskningsprojekt i 2016 eller 2017. Side 1 af 8

Videre oplyste Niels, at Psykologkampagnen havde være medfinansierende af Årsmøde 2015. Afslutningen af regnskabet for Årsmødet viser et mindre forbrug, som betyder, at Psykologkampagnen har 185.000 kr. som kan anvendes til nye aktiviteter i den resterende del af kampagneperioden. Midlerne foreslås anvendt til, i samarbejde med A kassen, at lave inspirationsarrangementer for nyuddannede samt til at lave arrangementer på universiteterne for de studerende. Bestyrelsen godkendte ovenstående, dog således at de nye arrangementer på universiteterne rettes mod underviserne (VIP er) i stedet for de studerende. Mht. midlerne der hensættes i beskæftigelsesfonden til et forskningsprojekt får bestyrelsen på et senere tidspunkt forelagt forslag om midlernes anvendelse til konkret stillingtagen. 6. Godkendelse af Dansk Psykolog Forenings regnskab 1. halvår 2015 Ole Anders Nielsen deltog i bestyrelsens behandling af punktet og gennemgik hovedtallene i regnskabet for første halvår 2015. Indtægtssiden viser en positiv afvigelse på cirka 160.000 kr. idet kontingentindtægterne stadig ligger noget over det forventede. På udgiftssiden ligger personaleomkostningerne knap ½ mio. kr. over budgettet. Baggrunden er, at der i budgettet var afsat lønmidler til sekretariatstid i disse udvalg for i alt ca. 400.000 kr. Men da de tiltænkte opgaver ikke er løst i udvalgene men i sekretariatet og i Psykologkampagnen, er de faktiske lønmidler registreret under posten personale. Udgifter til lokaler og kantine udviser en negativ afvigelse på lidt over 130.000 kr. hvilket skyldes, at vedligeholdelsesopgaver er fremrykket på grund af omflytninger i sekretariatet. Projekter udviser en positiv afvigelse på knap 1 mio. kr. som dels er begrundet med, at Udviklingsenheden kom senere fra start end forventet og dels med periodeforskydninger. Bladvirksomhedens omkostningsniveau afviger negativt med 456.000 kr. på grund af omkostninger til udvikling af nyt fagmagasin og en overgangsperiode med lønudgifter til to redaktører. Selv om indtægtssiden ligger over det budgetterede, vil bladvirksomheden komme ud af 2015 med et samlet underskud. Kursusvirksomheden udviser for første halvår 2015 en negativ afvigelse på 281.000 kr. Merete Strømming supplerede med oplysning om, at der generelt er et lidt lavere deltagerantal på en bred vifte, at de kurser, der udbydes. Overskydende pladser tilbydes ledige medlemmer til reduceret pris. Bestyrelsen godkendte halvårsregnskabet med en bemærkning om, at det i forbindelse med årsregnskabet til GF16 skal tydeliggøres hvordan bladvirksomhedens underskud er finansieret. I forbindelse med behandlingen af halvårsregnskabet blev der omdelt en oversigt over udviklingen i medlemstal og medlemsprocenter fordelt på de brancher hvor medlemmerne er ansat, som viser, at den samlede organisationsprocent ligger nogenlunde stabilt på mellem 86% og 88 %. Bestyrelsen bad om løbende at få rapporter om organisationsprocentens udvikling. 7. Godkendelse af regnskab for Årsmøde 2015 Ole Anders Nielsen deltog i bestyrelsens behandling af regnskabet for Årsmødet 2015 Bestyrelsen godkendte regnskabet for Årsmøde 2015, hvor der i forhold til budgettet var en positiv afvigelse på 185.000 kr. som tilbageføres Psykologkampagnen. 8. GF 16 a) En bedre GF16 fortsat Eva Secher Mathiasen præsenterede kort punktet. Bestyrelsen havde på bestyrelsesmødet den 24. juni 2015 besluttet, at målet for generalforsamlingen er, at de medlemmer der deltager, er med til at agere Side 2 af 8

ledelse for DP. Medlemmerne skal have en kvalificeret mulighed for at være med til at bestemme, prioritere og oplyse, at de har været med i en meningsfuld proces. Der foreslå forslag til behandling om a. Hvordan tiltrækkes flere deltagere b. Tiltag inden GF c. Forløbet på selve GF d. Vedtægtsforslag e. Forlængelse af fristen for urafstemning og konstituering efter GF med en uge a. Hvordan tiltrækkes flere deltagere Transport og hotel Bestyrelsen besluttede, at alle deltagere i generalforsamlingen 2016 kan anmode om refusion af omkostninger til transport og overnatning inden for nogle bestemte rammer i forbindelse med deltagelse i generalforsamlingen. Bestyrelsen havde forskellige bemærkninger til de regneeksempler, der var udarbejdet. På baggrund heraf arbejder sekretariatet videre med en model som tager mere højde for de forskellige rejseafstande i Danmark, som er administrerbar og som sikrer at de medlemmer, der anmoder om refusion af udgifterne også deltager i generalforsamlingen. En ny refusionsmodel forelægges bestyrelsen på næste møde. Der var enighed at refusionsordningen under alle omstændigheder er et forsøg, som skal evalueres efter generalforsamlingen i 2016 mht. om det har ført til, at flere vælger at deltage. Med henvisning til vedtægtskrav om at kandidater til personvalg skal være til stede på generalforsamlingen, besluttede bestyrelsen, at refusionsordningen af transport og hotel skal gælde permanent for denne gruppe. Tidspunkt Bestyrelsen besluttede, at tidsrammen for GF16 sættes til lørdag den 12. marts kl. 11.30 søndag den 13. marts 2016 kl. 16.00. b. Tiltag inden GF Markedsføring, tidlig involvering og de decentrale enheder som ambassadører Der udarbejdes et forslag til en samlet kommunikationsplan for GF16 til bestyrelsens møde 2. oktober 2015. c. Forløbet på selve GF Debatstil, dagsorden, forretningsorden og dirigent Bestyrelsen lagde vægt på, at der via forretningsordenen skabes gode rammer for generalforsamlingens drøftelser, herunder taletidsstyring mv. Endvidere skal kandidatpræsentationerne og videooptagelsen af kandidaterne forsøges lagt uden for tidsrammen for generalforsamlingens dagsorden. Bestyrelsen ønskede forslag til ny ekstern dirigent. Mere teknologi Udsat til næste møde. d. Vedtægtsforslag Side 3 af 8

Udsat til næste møde. Camilla foreslog, at gratis medlemskab for arbejdsløse medlemmer skal være blandt de forslag, som drøftes. e. Forlængelse af fristen for urafstemning og konstituering efter GF med en uge Bestyrelsen besluttede, at fristerne for urafstemning (som normalt er 2 uger) og konstituering (som normalt er 3 uger) efter GF, forlænges med 1 uge sådan at urafstemningsfristen bliver mandag den 4. april 2016 og bestyrelsens konstituering finder sted fredag den 8. april lørdag den 9. april 2016. Begrundelsen for forlængelsen er, at påsken i 2016 ligger inden for de 2 første uger efter generalforsamlingen og et ønske om at give alle medlemmer lige mulighed for at afgive deres stemme. b) DP s beretning til GF 16 Mette Holsøe præsenterede oplæg til en ny form for beretning til GF16. Bestyrelsen drøftede både hvordan beretningen og det samlede GF materiale kan moderniseres. Der var enighed om, at materialet skal være let tilgængeligt, forståeligt og rettet til medlemmer på forskellige interesseniveauer. Bestyrelsen besluttede, at beretningen gerne må moderniseres, men lagde samtidig vægt på, at det prioriteres, at medlemmerne har mulighed for at udøve en demokratisk kontrol af arbejdet i foreningen. Der var videre enighed om, at det samlede GF materiales fokus først og fremmest skal være mod de fremadrettede beslutninger, der skal træffes af generalforsamlingen. Den trykte udgave som sendes til alle medlemmer må gerne være kortere og suppleres med tydlige links til mere faktuel viden på hjemmesiden. Der arbejdes videre med et nyt oplæg om GF materialet til næste bestyrelsesmøde. Bestyrelsen besluttede, at der i forlængelse af Generalforsamlingen skal ske en samlet evaluering af de forskellige tiltags effekt i forhold til at få flere medlemmer til at vælge at deltage hhv. medlemmernes oplevelse af processen på selve GF i forhold til bestyrelsens overordnede mål med at iværksætte nye initiativer. 9. Praksiskandidatordningen Der blev omdelt kommentarer fra Selvstændige Psykologers Sektion til bestyrelsens oplæg. Eva Secher Mathiasen præsenterede kort punktet som udspringer af et behov for at bestyrelsen fastlægger politiske principper og retning for, hvordan praksiskandidatordningen under praksisoverenskomsten kan ændres og evt. udvikles fremadrettet i lyset af de erfaringer der er med den nuværende ordning og de aktuelle udfordringer og sundhedspolitiske ønsker og dagsordener. De principper som bestyrelsen fastlægger skal bruges til LFU s arbejde med at udtage krav til fornyelsen af praksisoverenskomsten samt til det videre politiske arbejde. Bestyrelsen drøftede sagen, og mener at Dansk Psykolog Forening skal arbejde for at sikre, at klienter modtager høj kvalitet i psykologydelser. Vi er derfor forpligtede til at arbejde for at sikre, at de opgaver, som aktuelt ligger i Praksisoverenskomsten, forbliver under praksisoverenskomsten, og at de løses af psykologer med autorisation og eget ydernummer, samt at ordningen udvides med flere målgrupper, aller helst en ordning med behov som indikator. DP skal arbejde for, at der oprettes flere ydernumre til de mange højt kvalificerede psykologer, der aktuelt arbejder udenfor ordningen, men som er vurderet kvalificerede til at påtage sig opgaver indenfor ordningen. Dansk Psykolog forening har til enhver tid forpligtelse til at arbejde for, at det er psykologer, der beskæftiges i psykologfaglige jobs. Dette gælder alle sektorer, og derfor også stillinger, som potentielt ligger i praksissektoren i eller udenfor Praksisoverenskomsten, herunder step 1 psykologer i shared care, collaborative care og lignende ordninger. DP skal arbejde for at sikre, at alle psykologer har gode løn og ansættelsesvilkår. Såfremt det ikke lykkes af fastholde alle opgaver indenfor Praksisoverenskomsten, henholdsvis at få oprettet flere ydernummer, er DP således forpligtet til at sikre, at de psykologer som på anden måde ansættes i praksissektoren under alle omstændigheder får acceptable løn Side 4 af 8

og ansættelsesvilkår. Praksiskandidatordningen i sin nuværende udformning er uholdbar. Krav til ydernummerpsykologen er for uklare, og desværre ses for mange eksempler på, at ordningen misbruges til at udnytte mindre erfarne psykologer med stort behov for at få erfaring til at komme videre i deres karriere. Samtidig er rammerne for ordningen utilstrækkelige til at sikre praksiskandidaternes mulighed for at levere ydelser af god kvalitet. Praksisoverenskomsten rummer et potentiale for at fastholde psykologer i beskæftigelse, som ellers er i risiko for at overgå til andre faggrupper, fx ved at opgaver fjernes fra Praksisoverenskomsten og lægges hos sygeplejersker ansat i almen praksis. Dansk Psykolog Forening skal om nødvendigt anvende praksisoverenskomsten som strategisk redskab til at fastholde disse stillinger hos psykologer. Ordningen kan ikke nedlægges før disse muligheder er udtømte. Praksiskandidaten rummer i sin nuværende form risiko for at antallet af ydernumre fastholdes på et lavere niveau, end det reelt nødvendigt. Der skal arbejdes på en løsning, der reducerer dette problem, fx ved at der afregnes særskilt såfremt ordningen opretholdes. Praksiskandidatordningen rummer i sin nuværende form en øget risiko for at overskride den økonomiske ramme med kollektiv modregning til følge. Der skal arbejdes for at reducere denne risiko, fx ved at der fastsættes afregningsgrænser, der ikke favoriserer klinikker med praksiskandidat og som reducerer disse klinikkers mulighed for at overskride rammen til ulempe for andre og i modstrid med aftaleparternes forhandlinger. I lighed med Merete, Eva og SPS vurderer bestyrelsen ikke, at der aktuelt er risiko for rekrutteringsproblemer på ordningen. Bestyrelsen er derfor enig i, at der ikke skal stiles efter en løsning på dette. Eva Secher Mathiasen konkluderede, at der til næste bestyrelsesmøde udarbejdes et notat fra LFU omkring de forskellige standpunkter og strategiske vurderinger, som findes i udvalget, hhv. de steder, hvor udvalget ser ens på det. Bestyrelsen vil på baggrund af dette behandle spørgsmålet igen. 10. Psykologiportal på nettet målrettet borgere Eva Secher Mathiasen præsenterede kort punktet som lægger op til at bestyrelsen drøfter om bestyrelsen skal fremsættes forslag på GF16 om en dansk psykologi guide til borgerne. Inspirationen kommer fra den svenske psykologforenings borgerportal: psykologiguiden.se. Bestyrelsen var generelt meget positivt stemt i forhold til forslaget om at igangsætte en undersøgelse og afdækning af mulighederne i Danmark for en sådan portal og at ambitionsniveauet for portalen gerne må være højt. Da der i givet fald vil være tale om en stor satsning og investering, besluttede bestyrelsen i første omgang at præsentere ideen for formandskollegiet på næste møde den 2. oktober 2015. På baggrund heraf tager bestyrelsen på mødet i november stilling til, om der skal udarbejdes et oplæg til drøftelse på GF16. 11. Projekt kursusudvikling status på aktiviteter Helle Kjertum og Lene Wendelboe deltog i mødet under bestyrelsens behandling og præsenterede de nye ting der var arbejdet med siden midtvejsstatusen for projektet i foråret. Det drejede sig bl.a. om aktiviteter på PPR området, om ledelse og bæredygtighed. Bestyrelsen gav udtryk for stor tilfredshed med de mange konkrete aktiviteter, og fandt at status for arbejdet i projektet imødekommer de intentioner mht. udvikling af kursusområdet, som GF14 besluttede. 12. ICD 11 Eva Secher Mathisen resumerede, at bestyrelsen på sit møde i oktober 2014 har godkendt, at der fra bestyrelsens rådighedssum kan anvendes op til 500.000 kr. på et projekt, forud for lanceringen af ICD 11 med henblik på at styrke danske psykologers rolle og anerkendelse som kvalificerede diagnostikere. Forudsætningen for bestyrelsens beslutning har siden ændret sig ved at nogle samarbejdsparter har trukket sig og andre har budt ind. Det betyder, at såfremt projektet realiseres, vil DP skulle bruge en hel del flere Side 5 af 8

midler på det. Nok mellem 875.000 og 1 mio. kr. Hun bad derfor bestyrelsen tage stilling til om det set i lyset af de ændrede forudsætninger fortsat er relevant at afsøge muligheder for at realisere projektet og om det i givet fald bør fremsættes som forslag på GF16 som en del af arbejdsprogrammet 2016 18, selv om dette vil give en væsentlig kortere frist for projektets leverancer set i forhold til at gå i gang nu. På baggrund af bestyrelsens drøftelser konkluderede Eva Secher Mathiasen, at spørgsmålet om DP s engagement i ICD11 som det næste vendes med Formandskollegiet på møde den 2. oktober 2015. Desuden udarbejdes en finansieringsmodel for projektet for de kommende budgetår, og sagen tages op igen i bestyrelsen på mødet i november 2015. 13. P. 1. nr. af psykologernes nye fagmagasin udkom 21. august 2015 bemærkninger og kommentarer Bestyrelsen udtrykte stor tilfredshed med det første nummer af P psykologernes fagmagasin. Langt de fleste reaktioner fra medlemmerne havde også været positive. Zenia Børsen sagde, at hun syntes at det burde fremgå tydeligere på omslaget, at det er Dansk Psykolog Forening, der udgiver magasinet. 14. Projekt medlemsservice 1. projektbeskrivelse (arbejdsmiljø) Bestyrelsen tiltrådte indstillingen om, at der igangsættes en stribe indsatser, der skal føre til bedre rådgivning om psykisk arbejdsmiljø. Det sker i form af bedre rådgivning til medlemmerne i form af pjecer og anden vejledning på hjemmesiden om arbejdsmiljø, bedre tilbud om hjælp til tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter, samt intern efteruddannelse af konsulenter i sekretariatet til at håndtere arbejdsmiljøproblemer på arbejdspladser og blandt enkeltmedlemmer. Effekten af projektet evalueres efterfølgende. 15. Udarbejdelse af retningslinjer for kompetencekrav for deltagelse i DP s kurser Bestyrelsen tiltrådte indstillingen om at bede kursusudvalget udforme udkast til nye overordnede retningslinjer for kompetencekrav for deltagere i DP s centralt og decentralt udbudte kurser. I forbindelse hermed bedes Kursusudvalget tage højde for at retningslinjerne for kompetencekrav til kursusdeltagerne skal kunne følges af såvel DP s centrale kursusudbyder som af decentrale kursusudbydere. Arne Grønborg Johansen gjorde opmærksom på at der er særlige forhold på PPR området, som er vigtige at inddrage. Bestyrelsen tilsluttede sig, at PPR forholdene indgår i opgaven. Sagen vender tilbage til bestyrelsen efter behandling i Kursusudvalget. 16. Forslag fra Universitetssektionen om indstiftelse af forskerpris Bestyrelsen behandlede et forslag fra universitetssektionen om på vegne af DP årligt at uddele to forskerpriser, en til seniorforskere og en til juniorforskere, som udtryk for Dansk Psykolog Forenings anerkendelse af psykologisk forskning. Sektionen foreslår, at priserne består af pengebeløb og et diplom underskrevet af formanden for DP og formanden for Universitetssektionen samt at pengebeløbet fastlægges årligt ved universitetssektionens generalforsamling (max. 10.000 kr.) Det foreslås endvidere, at prismodtagerne udvælges af et bedømmelsesudvalg bestående af to universitetsansatte forskere, styrelsen i universitetssektionen samt formanden for Dansk Psykolog Forening. Bestyrelsen besluttede, at tilbagemeldingen til universitetssektionen er, at bestyrelsen gerne vil samarbejde med sektionen om at fremlægge et forslag om at oprette en forskerpris til behandling ved næste generalforsamling i DP i marts 2016. Side 6 af 8

Bestyrelsen lagde i forbindelse hermed vægt på, at midlerne til prisen bør komme fra foreningen centralt. Det er for sårbart at basere en så vigtig pris på en sektion alene og de tilskudsmidler, som sektionen får, bør gå til aktiviteter rettet mod flere medlemmer. Endvidere bør der opstilles klare kvalifikationskrav og kriterier for kandidater til prisen og der skal sammensættes et bredt bedømmelsesudvalg. Det bør endvidere holdes adskilt hvem der kan indstille til prisen og hvem der bedømmer kandidaterne. Fore at gøre prisen rigtig betydningsfuld bør pengebeløbet også være større end det sektionen foreslår, fx 30.000 40.000 kr. I det videre arbejde med prisen i samarbejde med universitetssektionen skal indgå en vurdering af administrationen af prisen i forhold til udbytte for hhv. forskeren /forskerne der modtager prisen og DP. 17. Udsættelse af opgaver til næste GF periode Pga. stort arbejdspres i sekretariatet tiltrådte bestyrelsen at følgende opgaver, som var programsat til behandling i bestyrelsen i indeværende GF periode, udsættes: Møde med MP pension om investeringspolitik og Opfølgning på diskussioner på formandskollegiemødet i maj 2015 og Årsmødet 2015 om faglig identitet og kompetenceprofiler for psykologer, med den begrundelse at disse opgaver ikke udspringer af GF beslutninger. Sammenhænge og samarbejde mellem DP centralt og decentralt udsættes også som selvstændig opgave, men vil som problemstilling formentlig alligevel dukke op i forbindelse med rapporten om projekt Aktivt Medlemskab. Ligestilling af psykologerklæringer med lægeerklæringer udsættes ligeledes, sådan at forstå at der på den lange bane i forvejen arbejdes i denne retning men ad andre kanaler. Zenia Børsen bemærkede, at samarbejdet og sammenhængen til de decentrale enheder under alle omstændigheder bør undersøges. Birgit Tamberg Andersen var enig i udsættelserne for nærværende, men bemærkede at hun gerne så at der blev gjort status igen i januar 2016. 18. Udpegninger siden sidst Der har ikke været udpegninger siden sidste bestyrelsesmøde. 19. Mødeplan 2014 2016 Ingen bemærkninger. 20. Orientering om ECP15 kongressen og EFPA s generalforsamling i Milano i juli 2015 Eva Secher Mathiasen og Arne Grønborg Johansen orienterede kort om EFPAs generalforsamling, herunder om formandsvalget, hvor den portugisiske kandidat havde vundet. Der blev mindet om, at bestyrelsen tidligere har besluttet, at der i forbindelse med at bestyrelsen i løbet af efteråret skal udpege repræsentanter til EFPAs Boards, Scientific Committees og Task Forces også skal tages stilling til den økonomi, som DP s engagement i EFPA afstedkommer. 21. Orienteringssager a) Nyt fra formanden Eva Secher Mathiasen orienterede om, at Akademikerne, på baggrund af forslag fra DP, arrangerer en konference om fremdriftsreformen på universiteterne. b) Nyt fra sekretariatet Ikke noget. c) Kommunikation og presse Side 7 af 8

Mette Holsøe henledte bestyrelsens opmærksomhed på den ny version af hjemmesiden Psykologeridanmark.dk. Bestyrelsen tog orienteringerne til efterretning. 22. Forberedelse af møde med On line panelet vedrørende teknologiunderstøttede psykologydelser. Bestyrelsen forberedte mødet med medlemmerne af On line panelet. 23. Møde med On line panelet vedrørende teknologiunderstøttede psykologydelser. I mødet deltog fra On line panelet: Kit Jensen, Kim Mathiasen og Iben Sejerøe Szatkowski. Kim Mathiasen introducerede området og fortalte at der i mange år har været arbejdet med at kombinere psykologisk behandling med teknologi. Det drejer sig primært om video og selvhjælpsmaterialer. Det nyeste er telefon apps. Der er tale om et område i rivende udvikling, og panelets ønske er at DP kan påtage sig en aktiv politisk rolle, så det ikke løber os af hænde som faggruppe. Iben Sejerøe Szatkowski fortalte om On line panelets kommissorium. Tanken er at panelet skal agere som et rådgivende organ, nedsat af bestyrelsen. Formålet er at øge foreningens muligheder for at rådgive medlemmer og bistå DP som organisation. Kit Jensen oplyste, at de danske retningslinjer er blevet sammenlignet med APA s fx mht. informeret samtykke. Meget handler om efteruddannelse og vejledning om hvad man som psykolog gør og hvor man kan rette sine spørgsmål hen, hvis fx klienten kommer i krise. Der skal være sikre og fortrolige platforme. Det der gælder i forhold til klienterne off line skal også gælde on line. Etikken er den samme. Der var en runde med spørgsmål og svar mellem bestyrelsen og panelet, bl.a. om hvor der er forskelle og hvor arbejdet er ens for psykologen om det foregår on line eller face to face. Hvordan kompenserer man fx for det psykomotoriske når kontakten er on line? Og hvad med den non verbale kommunikation? Hvordan håndteres en evt. selvmordsrisiko hos klienten? Bestyrelsen fandt det vigtigt, at psykologerne bliver gjort opmærksomme på sådanne ting og efteruddannes hvor der er behov for det. Der blev også rejst spørgsmål om retningslinjerne kun drejer sig om klinisk arbejde? Bestyrelsen fandt det væsentligt, at de kom til at gælde bredt for alle typer psykologydelser, fx også inden for PPR. Bestyrelsen takkede paneldeltagerne for besøget. Bestyrelsen vil som det næste forholde sig til forslaget til kommissorium og melde tilbage til On line panelet herom. Endvidere får deltagerne et kort skriftligt referat af mødet. Bestyrelsen besluttede at kommissoriet snarest sendes til skriftlig høring i bestyrelsen, med anmodning om kommentarer til indholdet. Sagen sættes igen på dagsordenen for næste bestyrelsesmøde. 24. Eventuelt Der var et ønske om, at EFPA Member Circulars videresendes til bestyrelsen. Til efterretning. Eva Secher Mathiasen afsluttede møde med at takke Rie Rasmussen for hendes store indsats som næstformand i Dansk Psykolog Forening. 25. Evaluering af mødet Mødet blev evalueret Referenter: Susanne Hørdam og Marie Zelander Side 8 af 8