ISLEBJERG KIRKE. Hvis Ja 2014-2015. Kender du en, der hedder Peter? Gik du i skole med en Maria? Eller kan du selv af og til være lidt af en laban?



Relaterede dokumenter
Islebjerg Kirke. Nyt hold til babysalmesang. Nyhedsbrev. September Menighedsrådet. Husk orienteringsmødet

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Din kirke Vi har en helle midt i larmen.

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

VESTER HASSING KIRKE. til tro, håb og kærlighed

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

Marts i Tagensbo Kirke

Malling Kirke og Sognegård

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

Kom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn juni til august 2006

CRD: Carl Rosenberg-Desroses LS: Lise Steffensen BF: Birgitte Fabritius de Tengnagel

TAGENSBO KIRKES NYHEDSBREV

Bryndum og Vester Nebel kirker

Konfirmand i Mølholm kirke

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke i december. 17. årgang Vinteren 2014/2015 Nr. 1

CRD: Carl Rosenberg-Desroses PS: Poul Steenberg AS: Asser Skude JF: Jóannis Fonsdal LCR:Lise Christina Rasmussen

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

Asnæs Kirke 80 ÅRGANG NR.4 SEPTEMBER - OKTOBER - NOVEMBER 2014

FRISTEDET. Dumpen 5A, st Viborg. Tlf

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

36. årgang Nr. 11 September - oktober - november Goddag og farvel

Kirkeblad for Hjerm Sogn

Advent og jul, 2018 OG DET SKETE I DE DAGE... ORDRUP KIRKE FOLKEKIRKEN

NYHEDSBREV for resten af august En ny begyndelse

BØRN. Foto: Niels Busch. Foto: Thomas H. Nielsen. Foto: Thomas H. Nielsen

Kirkenyt for Tingsted sogn september oktober november 2014

Februar i Tagensbo Kirke

Juleaften II Sct. Pauls kirke 24. december 2015 kl Salmer, trykte: 94/119// Hvad er det, der gør jul til noget særligt /104/121

Kirkenyt maj og juni 2015

100 ÅRS FØDSELSDAG DEN 28. AUGUST for K9 - FDF FESTGUDSTJENESTE KL er vi alle inviteret til I ANNA KIRKE

Påske og Pinse. Morgenandagt hver fredag Påske- og midnatsmesse Konfirmationer i Munkebo Kirke Tanke og tro - en foredragsrække MUNKEBO KIRKE

KIRKEBLAD SOGNETUR TIL CHRISTIANIA OG CHRISTIANS KIRKEN TORSDAG D. 4 JUNI VOR FRUE & VINDINGE SOGNES PRIS: KR

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke

Bruger Side Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 14,16-24.

Tro og ritualer i Folkekirken

Nyhedsbrev. august september oktober

ISLEBJERG KIRKE. Kirkens one-liners dag sidder teenagere på værelset og hører popsange med den samme one-liner igen og igen.

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2017-Februar 2018

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl Steen Frøjk Søvndal.

Kirke og Sogn. På udflugt med Onsdagsforum se side 8-9

Sædder Sogns Kirkeblad

CRD: Carl Rosenberg-Desroses LS: Lise Steffensen BF: Birgitte Fabritius de Tengnagel

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Nyhedsbrev. uge

Februar i Tagensbo Kirke

GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER

Aktiviteter Oktober 2015


KIRKENYT PADESØ SOGN. Et vindue i Padesø Kirke. 15. årgang Sommeren 2013 Nr. 3

På stjernetæpper lyseblå skal glade vi til kirke gå. Halleluja, halleluja!

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Velkommen - Forældre til forældre

Otte hit i efteråret FOLKEKIRKEN I GLADSAXE

En buket tilbud til voksne fra Sct. Pauls Kirke

nu titte til hinanden

juli august september

En sommerfuglekristen

kirkebladet for hvidovre sogn

Kirke & Sogn. aunslev bovense

Havfruernes verden. - En sanserejse. Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske

2. søndag efter Helligtrekonger

13. årgang Efteråret 2011 Nr. 4

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Nr.4. april Kl Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl.

IMPULS. Valby. Marts - april Nyhedsblad fra Frelsens Hær i Valby

September i Tagensbo Kirke

Aktiviteter November 2015

Se årets konfirmander Skal kirken ledes af glade amatører? 2011 i tal og tegninger Pinse i det grønne Hotdogs i lange baner

Kirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke

CRD: Carl Rosenberg-Desroses LS: Lise Steffensen BF: Birgitte Fabritius de Tengnagel PS: Poul Steenberg

Velkommen til Dagcenteret på Damgården

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.


Konfirmand i Mølholm kirke

Kirkehilsen Egense og Øster Skerninge sogne. December 2015 Januar - Februar 2016

CRD: Carl Rosenberg-Desroses LS: Lise Steffensen BF: Birgitte Fabritius de Tengnagel


KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. Juni, Juli, August 2011

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken m.v. fra Familie-høstgudstjenesten 18.s. efter trinitatis 2016

BAUNEPOSTEN. April & maj

Aktiviteter Oktober 2015

Frivilligfest og Åbent Hus-arrangementer. Frivillig Fredag Sorø 2015

Program for efteråret 2015

November 2017 januar 2018

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke en sommerdag. 13. årgang Sommeren 2011 Nr. 3

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Kirkenyt juli og august 2014

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

Sognebladet. Juni - Juli - August Konfirmander på tur.

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på

Konfirmand i Nexø Kirke

Efterår Lad os mødes... Tilbud til mennesker med hukommelsesproblemer, deres familie og venner. DemensNetværk Rudersdal og Rudersdal Kommune

JUL. Foto: Nathalie Babineau Griffiths

KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 16. årgang Foråret 2014 Nr. 2

Hovergården JUNI 2017

Transkript:

ISLEBJERG 2014-2015 KIRKE Kender du en, der hedder Peter? Gik du i skole med en Maria? Eller kan du selv af og til være lidt af en laban? Hvis Ja så kender du også lidt til Bibelen. Den bog, der med seks milliarder trykte eksemplarer, er den mest udbredte bog i Verden nogensinde. De fleste af vores helligdage og højtider kommer fra Bibelen. Vores uger har syv dage, som i Bibelen. Vores etik og moral siger os, at vi ikke må lyve ikke må stjæle og ikke slå ihjel. Hundredvis af andre ord og vendinger har deres oprindelse i Bibelen. Det gælder ikke bare Maria, der var mor til Jesus, som igen havde en god ven, som hed Peter. Eller Laban, som var en snu rad, der fik flygtningen Jakob til at arbejde for sig. Sæt ikke dit lys under en skæppe, siger vi. Lad nåde gå for ret, hedder det også. Skil fårene fra bukkene. Der er en tid til at græde og en tid til at le. Den, der graver en grav for andre, falder selv i den. Alt sammen er det tankegods, der kan spores tilbage til Bibelen. Det, der står i Bibelen, kan du høre om hver søndag i Islebjerg Kirke. Eller ved mange andre sammenkomster i kirken året igennem. Hvis du kommer i kirken, er du en del af et fællesskab, hvor vi synger sammen, lytter sammen, debatterer eller spiser sammen. Alle kan være med. (Se bagsiden) 1

Høstdagen Søndag den 21. september 2014 kl. 8.30 fælles kirke-pyntning og kl. 10.00 gudstjeneste Vi fik sidste år fremstillet et stort hjerte til at hænge på væggen. Formålet var at lade menigheden udsmykke hjertet med vilde blomster hvert år til høst. Det blev en dejlig oplevelse at være fælles om, og hjertet hang en hel uge og tog sig smukt ud på den store hvide væg. Vi håber, at mange igen i år vil komme før gudstjenesten og pynte både hjerte og kirkerum med blomster, korn, frugt og grønt. Ved gudstjenesten takker vi Gud for alt det, han har givet os af vækst i løbet af året. Efter gudstjenesten er der sandwich samt banko med flotte høstpræmier. Gammeldags juletræsfest Søndag den 21. december kl. 14.00 17.00 I kirken hører vi juleevangeliet og synger sammen et par af de bedste julesalmer. Derefter går vi ind i det store lokale, hvor juletræet står flot pyntet. Sådan indledte vi en god gammeldags juletræsfest sidste år. Det blev for alle fremmødte en virkelig dejlig oplevelse, da vi holdt vores første juletræsfest. Så det vil vi gerne gøre til en fast tradition. Vi skal danse om juletræet og synge de gamle, gode sanglege. Der er lidt trylleri, og vi har gang i harmonikaen. Når vi har danset og hygget og leget og sunget, dukker julemanden op med godteposer til børnene. Alle, der vil opleve en gammeldags juletræsfest det gælder både enlige og familier med børn er velkomne. Kyndelmisse Torsdag den 29. januar 2015 kl. 18.00 20.00 Man skal aldrig lave om på en god tradition! Så vi fortsætter vores gode samarbejde med byens spejdere og lader dem stå for kyndelmisse. Spejderne står både for grillning af pølser inden gudstjenesten, og ved selve gudstjenesten står de for prædiken. Spejderne prædiker ved at sætte spot - med deres lygter i en mørklagt kirke - på særlige bibelord. 2

Et nyt netværk Der er ved at blive dannet et netværk af mennesker, der vi foretage sig noget sammen. Netværket har sit udspring i Islebjerg Kirke. Det er åbent for alle. Netværket er uforpligtende. Man deltager kun i det, man har lyst til, og man inviterer kun til det, man har lyst til. Udover at være sammen til arrangementer eller bare hygge sig sammen er netværket også stedet, hvor der er mulighed for at dele sorger og glæder. En af initiativtagerne Grete Lorck siger: Vi tænker os et uformelt netværk, hvor alle har mulighed for at byde ind med gode forslag. Det kunne f. eks. være at tage på en udstilling sammen, gå i teater eller til en koncert. Det kan også være at besøge hinanden eller gå i biografen. Vi forestiller os, at de, der er interesserede, melder sig til, og vi udveksler telefon og mailadresse, så vi har mulighed for at orientere hinanden om, hvad vi planlægger. Deltagere i netværket har allerede været på tur til Nivaagaard for at se den spændende udstilling Vejen og været på nogle besøg hos hinanden. Oprindelig var målgruppen for netværket enlige, men der er også kommet par med, og det er åbent for alle. Der er et overtal af kvinder, men mænd er naturligvis meget velkomne til at deltage. En gang om måneden mødes netværkets deltagere, første gang onsdag d. 20. august 2014 kl. 16-18. Interesserede kan ringe til Grete Lorck på 40 23 34 03. Musikalsk andagt Torsdage kl. 17.00-17.30, første gang 4. september 2014 Hvorfor gå til musikandagt? - Fordi musikken udtrykker, hvad ingen ord kan, og samtidig påvirker vores puls og åndedræt. I musikandagten kan man nyde smuk musik, lade roen falde over sig, føle den større mening med livet eller sætte hjernens kværnen på pause. Kort sagt: Det samme som på en løbetur blot uden vejrtrækningsproblemer! Andagten vil altid have et enkelt forløb: Musik (orgel eller flygel), bibellæsning, bøn, fadervor, musik, velsignelse. Billedkunstner Maja Lisa Engelhardt om stilhed: Hver aften, inden hun går i seng, har Maja Lise Engelhardt en stille stund. Først læser hun i Bibelen, dernæst læser hun et par sider af Søren Kierkegaards forfatterskab. Til sidst folder hun sine hænder Det har ikke noget at gøre med meditation. Jeg tænder ikke lys, og der er ikke tale om en ceremoni på nogen måde. Jeg sidder bare lige så stille. Jeg tænker ikke på dagen i dag eller i morgen. Jeg er til stede i dette nu. Og så bliver jeg fyldt af en dyb taknemmelighed, som jeg slet ikke kan sætte ord på, og som er troens gave. Jeg føler, jeg får så stor en gave, at jeg kan dele ud af den. Stilheden skal opstå inde i dig selv. Det er derinde, Gud møder dig. Vi går væk fra ham. Men Gud går ikke væk fra os. Han kom til hyrderne på marken julenat. Han kommer til os. Det eneste, der kræves, er, at vi tier stille og lytter 3

Særlige gudstjenester 2014 Søndag den 17. august kl. 10.00 Efter gudstjenesten er der madpakketur til Dalby Strand. Søndag den 21. september Høstdag. Kl. 8.30 pyntning af hjertet kl. 10.00 familiegudstjeneste. Efter gudstjenesten er der sandwich samt banko med flotte høstpræmier. Søndag den 30. november kl. 10.00 1. søndag i advent. Årets konfirmander medvirker. Søndag den 7. december kl. 10.00 Efter gudstjeneste fabrikeres, foldes og limes engle ved kirkekaffen. Englene sælges søndagen efter, den 14. december til fordel for Danmission. Søndag den 21. december kl. 14.00 Gammeldags juletræsfest. Søndag den 28. december kl. 10.00. Julesøndag mandskoret De gamle drenge medvirker. Efter højmessen frokost. 2015 Søndag den 18. januar kl.10.00 Kirkefrokost ved Y s Men s Club, Frederikssund. Torsdag den 29. januar kl.18.00 Kyndelmisse gudstjeneste med grillpølser. Søndag den 15. februar kl. 10.00 Fastelavnsgudstjeneste med tøndeslagning, boller og kakao. Søndag den 8. marts kl.10.00 Sogneindsamling til Folkekirkens Nødhjælp. Torsdag den 2. april kl. 17.00 Skærtorsdag med nadvergudstjeneste omkring et påskepyntet korsbord. Søndag den 5. april 10.00 Ved påskegudstjenesten medvirker trompetist. Mandag den 6. april kl. 09.00 2. Påskedag Pilgrimsvandring. Søndag den 24. maj kl. 10.00 Pinsedag friluftsgudstjeneste med sognets spejderkorps ved spejderhytten på Klintevej i Frederikssund. Pilgrimsvandring 2. Påskedag, mandag d. 6. april 2015 kl. 9.00 Pilgrimsvandring er en god mulighed for at give sig selv nogle timers afslapning for sjælen. Der er mange aspekter i pilgrimsvandring. Der er muligheden for at nyde stilheden og det at få tid til overvejelse af ordene, man får med på vejen. Der er også muligheden for at møde mennesker og dele overvejelserne og tankerne med. En del af vejen går vi i stilhed, og også det kan være afslappende bare at gå sammen og ikke behøve at overveje, hvad man skal sige. Temaet i år vil være vand: Regnvand, drikkevand, sø og hav og dåbens vand, alt sammen set i forhold til vores kristne tro. Pinse på lejrplads Pinsedag, søndag den 24. maj 2015 kl. 11.00 Vi har i år valgt at holde Pinse i fællesskab med en del af byens spejderkorps. Derfor holdes gudstjenesten på lejrpladsen ved spejderhytterne på Klintevej i Frederikssund. Hvorfor nu det? For nogle kan der være lidt langt at gå eller køre til 2. pinsedag på Kalvøen, og spejderhytterne ligger ikke længere væk, end at kirken tilbyder kørsel. De godt gående kan jo danne fælles gruppe og betragte den lille tur til fods som en lille pilgrims-pinse-tur. Gudstjenesten begynder kl.11.00, og spejderne medvirker aktivt. En del af kirkens menighed forbereder et særligt pinsekor-arrangement, og en trompetist medvirker. Dagen giver anledning til at lære byens spejderkorps bedre at kende samt at fejre pinse på en særlig festlig vis. Efter gudstjenesten er der mulighed for at nyde kaffe og kage på området eller spadsere de få meter ned til vandet og nyde kaffen i strandkanten. Så velkommen til en skøn pinsegudstjeneste under åben himmel og i godt selskab. Vi skal selvfølgelig synge de allerbedste pinsesalmer om himmelsus og solens glans. I tilfælde af dårligt vejr rykker vi indenfor under halvtag eller i én af hytterne.

Sange skaber fællesskab Hans Edward Nørregaard-Nielsen om salmebogen: Jeg er først og fremmest salmebogskristen. Jeg kan bedre forholde mig til tidens gang, når vi synger I al sin glans nu stråler solen,/ livslyset over nådestolen,/ nu kom vor pinseliljetid,/ nu har vi sommer skær og blid. På samme måder spiller naturen med, når vi synger Vi pløjed og vi så de/vor sæd i sorten jord. Jeg holder også vældig meget af al det slid og slæb, som mennesker har skrevet ind i salmerne. Vi fik kristendommen hertil for 1.000 år siden, efter at den havde været andre 1.000 år om at komme op gennem Europa. Vi fik påduttet en fremmed religion helt nede fra Rom. Det geniale var at de danske salmedigtere satte sig for at omdigte Bibelens beretninger til salmer, hvor de inddrager de livsomstændigheder, der hører med til at leve i Norden. Årets gang i naturen og i landbruget blev koblet sammen med årets gang i kirken, og dermed bliver kristendommen vedkommende og nær for os. Han er klar over, at det er anderledes for hans børn og børnebørn, der ikke er vokset op med det samme tætte forhold til naturen og landbruget, som han selv er. Jeg har en meget stærk fornemmelse af at være et sted fra. Sådan er det jo ikke for de nye generationer, der er vokset op i en forlystelseskultur. Mine børn tager til Vietnam og holder sommerferie. Jeg vil hellere op i sommerhuset og se, om hylden blomstrer, og kunne aldrig drømme om at tage til Vietnam. Islebjerg Café Første onsdag i måneden. Første gang onsdag den 3. september kl. 16-18 Fællessangen er udgangspunktet for Islebjerg Café, og vi synger fra salmebogen og højskolesangbogen. Sangene får et par ord med på vejen af præsten eller organisten. En gang imellem har sognepræst Inger-Lise Pedersen forberedt nogle indlæg. Det kan være om kunst, små historier, oplevelser eller aktuelle emner. Alle har mulighed for at have indflydelse på programmet ved at komme med forslag. Vi begynder med kaffe og te og slutter med lækkert nysmurt smørrebrød. Der kræves ingen tilmelding, man kan blot møde op. Prisen er 25 kr. Tapas og sang Tirsdage 30. sept. 2014 og 20. jan., 14. april og 9. juni 2015 kl. 19.00 20.30 Vi synger fra både Højskolesangbogen og Salmebogen. Præsten, organisten og sangeren vælger hver gang én sang hver, og resten af sangene bestemmer de øvrige deltagere i sangaftenen. Der er frit valg. Kom med forslag og gerne et par ord om, hvad sangen betyder for jer. Der serveres et glas vin og en lille tallerken tapas. Pris 20 kr. Kunstudstilling Søndag den 9. november 2014 til lørdag den 29. november 2014 Efterårets kunstudstilling bliver med billedkunstner Helle Borg Hansen fra Skuldelev. Hun finder mange motiver i sine interesser som flamencodanser og rytter. Der er derfor en del motiver af flamencodansere og heste og i øvrigt andre dyr. Helle Borg Hansen fremstiller desuden skulpturer. Der er gratis adgang til udstillingen i kirkens åbningstid og i forbindelse med gudstjenester og andre arrangementer. Der er fernisering søndag den 9. november efter højmessen kl. 10.00. 5

Koncerter 2014 Onsdag den 10. september kl. 19.30 Violin og klaver. Michala Høj spiller på sin 300 år gamle italienske violin akkompagneret af sin faste partner Andreas Flensted-Jensen Onsdag den 8. oktober kl. 19.30 Mads Granum Kvartet spiller salmejazz. En swingende jazzkoncert, hvor musikken tager afsæt i nye arrangementer af kendte salmer og højskolesange. Mandag den 17. november kl. 19.30 1914 Klaveraften Pianist Peter Hermann giver koncert med musik skrevet 1914 19 i anledning af 100- året for 1. verdenskrigs udbrud. Værker af Medtner, Granados, Debussy og Ravel. Tirsdag den 9. december kl. 19.00 Frederikssund Musikskoles julekoncert 2015 Onsdag den 14. januar kl. 19.30 Nytårskoncert med Trio Dolcemente. Koncert med valsemusik af Strauss og Lehar. Desuden bliver der spillet kendt salonmusik. Trio Dolcemente består af Vivian Brøndum Rønne, Connie Kierstejn og Hans Garde. Onsdag den 11. februar kl. 19.30 Carl Nielsen en musikalsk billedfortælling Billedshow ledsaget af hans skønneste melodier spillet af Søren Juhl, fløjte og Aksel Skjoldan, klaver. 2015 er 150-året for Carl Nielsens fødsel. Fredag den 3. april kl. 15.00 (langfredag) Viva Kammerkor ledet af Susanne Kammersgaard. Onsdag den 6. maj kl. 19.30 Forårskoncert. Chokolade og sejl Litteraturkreds fredag kl. 9.30-11.00 i september - november 2014 første gang fredag den 5. september 2014. Hovedpersonen i den norske forfatter Jan Kjærstads seneste roman Normans område er en forlægger, der får kvalme og kaster op, når han læser dårlig litteratur. Selv opdeler Jan Kjærstad litteraturen i chokolade og sejl. Chokolade er underholdning eller gentagelseslitteratur. Det, han kalder sejl, er litteratur, som flytter os, som får os til at opdage nye ting om os selv og verden. Jeg vil bestræbe mig på at vælge litteratur, som flytter os og får os til at opdage nye ting om os selv og verden. Jeg glæder mig til at tage på sejltur i bøgernes verden sammen med både nye og gamle læsere. Måske tager vi et enkelt stykke chokolade eller to undervejs. Litteraturliste er fremlagt i våbenhuset og kan ses på www.islebjergkirke.dk Budstikkens Venner Første mandag i hver måned kl. 19.00. Begynder mandag den 1. september 2014 Vi mødes den første mandag i hver måned til foredrag, sang, musik, film og socialt samvær. Se programmet i kirkens nyhedsbrev eller på hjemmesiden. Mangler du indhold i din tilværelse, er du også velkommen. Ebbe Skjødt, Lis og Ernst Gelardi tlf. 61 14 82 43, Flemming Lassen tlf. 28 47 56 08. Tæppecenter Første gang torsdag den 21. august 2014 kl. 10.00-13.00 Islebjerg tæppecenter mødes i kirken den første og tredje torsdag i måneden. Vi er en gruppe damer, der fabrikerer tæpper af strikkede eller hæklede firkanter. Tæpperne bliver afleveret til Kirkens Korshær, som dels sælger dem i en julebod i Tivoli, dels bruger dem på deres herberge rundt i landet. Vi har erfaret, at der er hårdt brug for den form for nødhjælp i vort eget land. Det er også muligt at købe tæpper og børnetøj ved kirkens loppemarked. Samtidig hygger vi os i gruppen med snak og let frokost, og vi har altid brug for nogle flere hænder, så hvis du har tid og lyst, er du meget velkommen. Henvendelse: Grete Nielsen, tlf. 47310648, grete.n@webspeed.dk 6

Frivillige Vi er så fantastisk heldige, at vi allerede har en dejlig farverig gruppe af frivillige. Hvad er de frivilliges rolle i kirken? Gudstjeneste og kirkelige handlinger kræver ikke nødvendigvis medvirken af frivillige. På den anden side bliver gudstjenesten ofte mere festlig og vedkommende, hvis frivillige medvirker, eksempelvis ved dåb at bede bønnen for barnet eller hælde vand i døbefonten. Men ved alle de særlige arrangementer kan de frivillige under ingen omstændigheder undværes, og vi vil gerne have endnu flere særlige arrangementer og har derfor brug for endnu flere frivillige. Nogle frivillige vælger at give en hånd med hele året. For eksempel ved at påtage sig det store arbejde som rådsmedlem, eller de bager boller til sultne konfirmander. Bollerne er den bedste og hyggeligste start på undervisningen. Andre frivillige hjælper til ved et enkelt årligt arrangement som weekendhøjskolen, juletræsfesten eller de to årlige loppemarkeder. Hver eneste hånd er vigtig for at skabe en aktiv og udadvendt kirke. Så har du tid og lyst, så kontakt sognepræsten for at høre nærmere. Weekendhøjskole 13. til 15. marts 2015 Højskoledagene i foråret 2015 bliver den 13. til 15. marts. Programmet for årets højskole vil ligge klar senest 1. januar 2015, hvorefter det kan rekvireres fra kirkekontoret. Babysalmesang Baby-salmesang er 45 minutters sanseoplevelse i kirken, hvor smukke klange, babyernes egne lyde og forældrenes sang klinger, og samtidig bruges fagter og bevægelse i kirkerummet. Der bliver oprettet nyt hold i 2015. mere information på www.islebjergkirke.dk og i nyhedsbrevene. Udflugt 6. juni 2015 Sogneudflugt i Islebjerg Sogn bliver lørdag den 6. juni 2015. Turen går til Stevns. For nærmere detaljer følg med i kirkens nyhedsbrev og på www.islebjergkirke.dk Loppemarked Lørdage den 25. oktober 2014 og den 28. februar 2015 kl. 10.00-13.00 Kirken holder loppemarked to gange om året. Alle inviteres indenfor til et par timer med hygge, snak og muligheden for at gøre en god handel. Der er gratis kaffe, te og saft til alle, og kager eller sandwich sælges for 5 kr. Der er lidt underholdning og altid mulighed for at tænde et lys og have en stille stund i kirkesalen. Der kommer hver gang mange hundrede mennesker, og hvert loppemarked givet et pænt overskud til det frivillige arbejde af de grønne spejdere i Frederikssund. Indsamling af nødhjælp Vi har brug for indsamlere søndag den 8. marts 2015 Vi deltager i den årlige sogneindsamling til Folkekirkens Nødhjælp. Pengene går til bekæmpelse af sult i de fattigste egne af verden. I Islebjerg Sogn er Axel Bang indsamlingsleder, og han har brug for flere indsamlere. Tilmelding til axel_bang@msn.com eller 4731 5730 eller kirkekontoret. Indsamling af effekter til markedet foregår året rundt: Henvendelse Børge Larsen 2929 2508. 7

Hvad er et kristent fællesskab? Hvad er det, vi kan tilbyde som kirke? Det er først og fremmest et inkluderende socialt fællesskab med aktiviteter som gudstjeneste, netværk, koncerter eller ture, hvor man kan udvikle sig personligt, hjælpe andre og først og sidst møde Gud i fortællingen om Jesus fra Nazareth. Hvordan er vi bredt-favnende? Der skal være plads til alle, derfor tilbyder vi vidt forskellige aktiviteter. Vi har for længst indset, at vi ikke meningsfuldt kan samle alle befolkningsgrupper eller alle aldersgrupper i én og samme aktivitet. Den almindelige søndagsgudstjeneste betyder meget for nogle, andre har haft glæde af babysalmesang, litteraturkreds, weekendhøjskole eller andet. Uanset hvilken aktivitet du mest har lyst til, om det er søndagens gudstjeneste, årets juletræsfest, babysalmesang, koncerter eller andet så er du til enhver tid hjertelig velkommen. Biskop Kjeld Holm, Århus Stift om Fadervor: Han husker, hvordan hans mor en aften sad på hans sengekant som sædvanlig og bad Fadervor med ham i hjemmet i Diernæs i Sønderjylland. Hans onkel Hans havde fået mavekræft, og selv et barn på otte år kunne godt fornemme, at det ville onklen dø af. Mor sagde bare: Nu tænker vi på onkel Hans, når vi beder Fadervor. Det er det bedste, vi kan gøre for ham. Og så faldt der sådan en ro over det hele. Jeg har altid haft den tryghed og ro i mig, når jeg bad en bøn. Hvis jeg en enkelt gang er så træt, at jeg falder i søvn, inden jeg får bedt fadervor, har jeg dårlig samvittighed næste morgen. Ikke i forhold til Vorherre. Han skal nok klare det. Men i forhold til mig selv, siger Kjeld Holm, der også dagligt beder for dem, der står ham nær og for de syge og døende. Jeg er ikke naiv. Mennesker holder ikke op med at have kræft, fordi jeg tager dem med i min aftenbøn. Men det er en markering af, at vi er hinandens liv og skæbne, og at man ikke skal lades alene. Bøn er et udtryk for, at vi er hjemmehørende hos Gud i liv og død. Citaterne er fra Bibelselskabets jubilæumsskrift Bibelen og Verden. Information om kirken Kirkebil Gangbesværede, der ønsker kørsel til hverdagsmøder eller gudstjenester, kan ringe til kirkens kontor, tlf. 47 38 31 55. Kirkekaffe Hyggeligt samvær efter gudstjenesten. Kirkelig Vejviser Sognepræst: Inger-Lise Pedersen, Thorfinsvej 1, 3600 Frederikssund, tlf. 47 31 07 38. Mail: ilp@km.dk Træffes bedst kl. 10 11, torsdag dog kl. 18-19. Mandag fri. Kirkekontoret: Ansgarsvej 2, 3600 Frederikssund, tlf. 47 38 31 55. Mail: islebjerg.sogn@km.dk Hverdage kl. 10.00 13.00, torsdag dog kl. 15.00 18.00. Kordegn: Tine B. Sejersen. Kirketjenere: Hanne Buch Petersen og Troels Klamer, tlf. 40 35 49 60. Organist: Peter Hermann Tlf. 20 87 51 35. Mail: phkh@mail.dk Kirkesanger: Jens Borch, Tlf. 22 21 28 11. Mail: jens-borch@hotmail.com Menighedsrådsformand: Frode Skjold, Heimdalsvej 79, 3. th., 3600 Frederikssund. Tlf. 21 73 17 87. Mail: frodeskjold@comxnet.dk Kirkeværge: Børge Larsen Tlf. 29 29 25 08. Mail: frederikssundlys@webspeed.dk Kirkens hjemmeside: www.islebjergkirke.dk Tryk: Proventus Grafisk