Vejledning fra Ungesamrådet i Nordjylland ANKLAGEMYNDIGHEDEN December 2011 (ajourført jan. 2013) KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE I. Hvilken afgørelse kan sagen ende med Når politiet vurderer, at en person mellem 15 år og 17 år har overtrådt loven, kan sagen afgøres med: 1. Bøde, advarsel eller tiltalefrafald uden retsmøde Mindre alvorlige overtrædelser af bl.a. færdselsloven og straffeloven (navnlig butikstyveri) afgøres normalt med en bøde. Undtagelsesvis afsluttes de mindste sager i stedet med enten politiets mundtlige advarsel på stedet eller skriftlige tiltalefrafald uden retsmøde (retsplejelovens 722, stk. 1, nr. 7 og bekendtgørelse nr. 621/2001). 2. Tiltalefrafald uden særlige vilkår Ved mindre sager om berigelseskriminalitet, hvor en bøde ikke er tilstrækkelig, kan politiet afgøre sagen i retten med et tiltalefrafald uden særlige vilkår ud over, at der ikke i prøvetiden (på normalt 1 år) må begås ny kriminalitet. Sanktionen bruges navnlig ved ét eller ganske få indbrud, hvor kriminaliteten formentlig ikke er starten på en egentlig kriminel løbebane. Den unge skal tilstå og må ikke tidligere have fået et tiltalefrafald. Den unge skal være personligt, socialt og arbejds- eller uddannelsesmæssigt veltilpasset. Der er også normalt vilkår om betaling af en bøde samt eventuelt konfiskation og erstatning. 3. Tiltalefrafald med ungdomskontrakt eller andre særlige vilkår A. Ungdomskontrakten er især til unge, der har begået noget grovere overtrædelser, men som dog næppe er inde i et mere fast kriminalitetsmønster. Tiltalefrafald kræver, at den unge tilstår forholdene. Berigelseskriminalitet er kerneområdet for ungdomskontrakten, som normalt ikke kan bruges ved f.eks. brugstyveri af bil/motorcykel, narkokriminalitet, groft hærværk samt vold og lignende. Ungdomskontrakten er en aftale. Med samtykke fra den, der har forældremyndigheden, forpligter den unge sig til at deltage i nærmere beskrevne aktiviteter m.v. Til gengæld afsluttes sagen uden en egentlig dom. Politiet vurderer, om sagen kan afgøres med et tiltalefrafald med vilkår om ungdomskontrakt og beder så de sociale myndigheder om en udtalelse. Hvis de sociale myndigheder også mener, at ungdomskontrakt kan anvendes, udarbejder de sammen med den unge og den, der har forældremyndigheden, et udkast til de sociale vilkår i ungdomskontrakten. Hvis den unge ikke ønsker en ungdomskontrakt, eller den unges forhold taler imod, afsluttes sagen med dom - eventuelt betinget med vilkår om hjælpeforanstaltninger.
Tiltalefrafald med vilkår om ungdomskontrakt skal altid indeholde: Side 2 1) vilkår om sociale foranstaltninger, så den unge f.eks. skal - efterkomme kommunens bestemmelse om uddannelse, beskæftigelse og anvendelse af fritid, og - i øvrigt følge kommunens anvisninger efter lov om social service 52. 2) tilsyn med overholdelse af foranstaltningerne, 3) vilkår om, at den unge i prøvetiden skal holde sig fri af kriminaltet, og 4) oplysninger om virkningen af, at kontrakten ikke overholdes. Vilkårene skal tage udgangspunkt i den unges situation og kriminaliteten. B. Tiltalefrafald uden ungdomskontrakt men med vilkår om hjælpeforanstaltninger efter lov om social service bruges i praksis ikke så ofte - og normalt efter indstilling fra de sociale myndigheder. 4. Ubetinget eller betinget fængselsdom herunder samfundstjeneste Hvis sanktionerne nævnt i punkt 1-3 ikke kan anvendes, sender politiet sagen til retten med påstand om fængselsstraf. Typisk er det grovere overtrædelser, hvor den unges forhold f.eks. på grund af tidligere kriminalitet eventuelt også taler for en mere alvorlig sanktion. A. Finder retten det ikke nødvendigt, at straffen afsones, kan retten gøre fængselsstraffen betinget - eventuelt med vilkår om tilsyn (tilsynsvilkår). De sociale myndigheder har normalt tilsynet for personer under 18 år. Retten kan fastsætte andre vilkår end tilsyn (særvilkår). Et vilkår kan være, at den dømte efter kommunens afgørelse undergives hjælpeforanstaltninger efter 52 i lov om social service (eventuelt af nærmere angiven art) og følger de forskrifter, som kommunen ønsker. De sociale myndigheder fastlægger indholdet af hjælpeforanstaltningerne, som typisk svarer til vilkårerne i en ungdomskontrakt eller et tiltalefrafald efter punkt 3. B. Er en almindelig betinget dom ikke tilstrækkelig, kan retten idømme en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Dette vil ofte ske, hvis den unge har brugstjålet en bil eller kørt spirituskørsel med høj promille. Retten skal vurdere, om den unge er egnet til samfundstjeneste, og derfor beder anklagemyndigheden i disse tilfælde kriminalforsorgen om en udtalelse. C. Som beskrevet i afsnit VIII betyder en ubetinget fængselsstraf ikke, at den unge skal afsone straffen i et fængsel. 5. Ungdomssanktion efter straffelovens 74 a Ungdomssanktion anvendes ved grovere personfarlig kriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet (f.eks. vold, røveri, voldtægt eller mere omfattende berigelseskriminalitet, brugstyveri eller hærværk), som normalt vil give en ubetinget fængselsstraf fra 30 dage til omkring 1 år. Målgruppen er unge med markante tilpasningsproblemer. Hovedindholdet i ungdomssanktionen er et 2-årigt socialpædagogisk behandlingsforløb, der derfor godt kan række ud over det 18. år. Hvis politiet mener, at en ungdomssanktion kan være aktuel, anmodes de sociale myndigheder hurtigst muligt om en udtalelse.
De sociale myndigheder skal indstille, om ungdomssanktion er formålstjenlig, og hvordan den i givet fald bør udformes. Side 3 En påstand om ungdomssanktion kan gå ud på, at den unge i 2 år fra endelig dom undergives tilsyn af kommunen og efter kommunes nærmere bestemmelse undergiver sig socialpædagogisk behandling, i de første 2 måneder anbringes på en sikret afdeling på døgninstitution for børn og unge, og herefter i indtil i 12 måneder anbringes på døgninstitution eller godkendt opholdssted, og i øvrigt følger pålæg fra de sociale myndigheder om opholdssted - herunder tilbageførsel til eller forsat anbringelse på sikret afdeling eller døgninstitution/godkendt opholdssted inden for de længstetider, der er fastsat i straffelovens 74a, stk. 2, 2. pkt. Politiet giver straks underretning om dom med ungdomssanktion til de sociale myndigheder, som står for iværksættelsen ( fuldbyrdelsen ) af dommen. De sociale myndigheder har ansvaret for, at foranstaltningen ophører senest 2 år efter endelig dom, og at længstetiderne i ungdomssanktionen overholdes. Der er mere om udformning af påstanden om ungdomssanktion og beregning af ungdomssanktionen varighed m.v. i Rigsadvokaten Meddelelse 2007 (afsnit 4.5), der er omtalt nedenfor i afsnit X. 6. Hvis den unge allerede tidligere har fået en afgørelse Hvis den unge allerede har fået en af de nævnte sanktioner, kan det selvfølgelig påvirke den nye afgørelse. Dette er altid en konkret vurdering, hvor især alder, tidsforløb, tidligere overtrædelser og de aktuelle sigtelser spiller ind. 7. Særligt om foranstaltningsdomme til psykisk syge m.v. Hvis den unge er meget psykisk syg eller meget dårligt begavet, vil anklagemyndigheden nedlægge påstand om foranstaltning i stedet for fængselsstraf. En foranstaltning skal være kriminalitetsforebyggende. Foranstaltningen vil normalt være en dom til enten anbringelse, behandling under indlæggelse eller ambulant behandling. Reglerne herom gælder generelt uanset sigtedes alder. Retten idømmer en foranstaltningsdom, hvis den unge er sindssyg eller retarderet i højere grad (straffelovens 16, stk. 1 og 68). Det samme gælder for mentalt retaderede i lettere grad, medmindre særlige omstændigheder taler for alm. straf (straffelovens 16, stk. 2 og 68). Endelig kan foranstaltning idømmes, hvis det er mere formålstjenligt end alm. straf, og den unge på gerningstidspunktet var præget af mangelfuld udvikling, svækkelse eller forstyrrelse af psykiske funktioner (straffelovens 69). Dette gælder bl.a. meget svagtbegavede samt personer med udtalt personlighedsforstyrrelse. Foranstaltning er normalt kun aktuelt, hvis lægelig behandling eller forsorgsmæssig tilsyn kan forebygge ny kriminalitet. Hvis en foranstaltning ikke er formålstjenlig, nedlægger anklagemyndigheden påstand om almindelig straf. Ved mindre grov kriminalitet afgøres sagen eventuelt med betinget dom med vilkår om at følge tilsynsmyndighedens (kommunens) bestemmelser om f.eks. om afvæningsbehandling, ophold på egnet institution eller uddannelse.
Anklagemyndigheden vurderer, inden sagen sendes i retten, om den unge i stedet for straf bør idømmes en foranstaltning. Anklagemyndigheden indhenter om nødvendigt mentalundersøgelse og eventuelt også en personundersøgelse ved kriminalforsorgen/udtalelse fra kommunen. Side 4 Hvis disse specielle sager giver anledning til tvivl, kan det være en god ide at kontakte anklageren telefonisk, inden kommunen udarbejder udtalelsen. II. Udtalelser til brug for afgørelsen 1. Udtalelse fra kommunen Politiet anmoder de sociale myndigheder om en udtalelse til brug for afgørelsen, medmindre der er tale om bøde, advarsel eller tiltalefrafald uden retsmøde (I, pkt. 1, ovenfor), eller ubetinget fængselsdom, når der allerede foreligger personlige oplysninger. Politiet sender anmodningen til opholdskommunen, og der vedlægges normalt kun oplysninger om sigtelsen/tiltalen (f.eks. retsmødebegæring eller anklageskrift). Overordnet er formålet med vilkår og efterfølgende tilsyn, at det har en kriminalitetsforebyggende effekt for den unge. Der henvises i øvrigt til afsnit I. 2. Personundersøgelse ved kriminalforsorgen Oplysningerne fra de sociale myndigheder er normalt tilstrækkeligt. Politiet skal dog bede kriminalforsorgen om en personundersøgelse (retsplejelovens 808), når politiet overvejer tilsyn af kriminalforsorgen eller samfundstjeneste som vilkår til en hel eller delvis betinget dom. III. Deltagelse i retsmøde Indehaveren af forældremyndigheden, de sociale myndigheder og eventuelt kriminalforsorgen underrettes om retsmøder i sager mod unge. IV. Hvis et vilkår ikke overholdes De sociale myndigheder fører tilsyn med, at vilkårene overholdes. Ved overtrædelse af vilkårene kontakter de sociale myndigheder politiet, der vurderer om sagen skal indbringes for retten. Politiet har dog kontrollen med vilkåret om ikke at begå ny kriminalitet. Hvis kriminalforsorgen undtagelsesvis fører tilsyn, et det kriminalforsorgen, som kontakter politiet, hvis vilkårene overtrædes. Ved ungdomssanktionen er det særligt vigtigt, at opfølgningen hos kommunen og politiet sker hurtigt og konsekvent. V. Den unge under tilsyn skifter opholdskommune Skifter den unge opholdskommune, underretter fraflytningskommunen både politiet og tilflytningskommunen om dette.
VI. Krav om hurtig sagsbehandling Side 5 Det er vigtigt for indsatsen mod ungdomskriminalitet, at sagerne behandles hurtigt og prioriteres højt af politi, de sociale myndigheder og kriminalforsorgen. Der er fastsat målsætninger for sagsbehandlingstiden. Hvis den unge tilstår, bør der normalt maksimalt gå 60 dage fra sigtelsen, til politiet sender sagen i retten eller træffer anden afgørelse. Der er i f.eks. voldssager en endnu kortere frist. VII. Varetægtsfængsling Ved varetægtsfængsling frihedsberøves en sigtet, mens sagen behandles. Varetægtsfængsling besluttes af retten - efter anklagemyndighedens anmodning - og maksimalt for 4 uger, men retten kan dog senere forlænge varigheden. Varetægtsfængsling af unge sker kun i sager om grovere kriminalitet. Samtidig skal hensyn til efterforskningen, flugtrisiko, retshåndhævelsen eller risiko for yderligere kriminalitet gøre varetægtsfængslingen nødvendig. Unge varetægtsfængsles efter samme regler som voksne (retsplejelovens 762-779). Anklagemyndigheden vil dog næsten altid anmode retten om anbringelse i varetægtssurrogat i en sikret instution for unge (retsplejelovens 765). Varetægtssurrogat kræver samtykke fra den unge. Det er ikke nødvendigt at få samtykke fra forældremyndighedens indehaver. Anklagemyndigheden kontakter inden grundlovsforhøret den sikrede institution. Indtil placering på døgninstitutionen i praksis kan ske efter grundlovsforhøret, anbringes den unge om nødvendigt i varetægt i et arresthus. Anklagemyndigheden skal sikre, at den unge overføres til institution, når der er plads. VIII. Afsoning af fængselsdom Unge under 18 år, der har fået en ubetinget fængselsdom, afsoner ikke i et alm. fængsel, medmindre afgørende hensyn til retshåndhævelsen taler for dette (straffuldbyrdelseslovens 78, stk. 2). Det er afsoningstidspunktet, der er afgørende i forhold til aldersgrænsen (ikke gerningstidspunktet eller domstidspunktet). Et egnet afsoningssted findes i samarbejde mellem kommunen og Kriminalforsorgen. Unge med kortere ubetingede fængselstraffe kan ligesom voksne søge om i stedet at afsone med fodlænke i hjemmet. Ansøgningen sendes snarest til Direktoratet for Kriminalforsorgen, når den dømte har fået brev fra Direktoratet om afsoning. I tvivlstilfælde kan den lokale kriminalforsorg eventuelt kontaktes. IX. Straffeattest Det er langt fra alle afgørelser, der kommer på den unges straffeattest. Tiltalefrafald og betingede domme kommer på straffeattesten, hvis den unge enten tidligere har fået sådan en afgørelse eller efterfølgende indenfor 3 år begår ny kriminalitet. Ungdomssanktion, foranstaltningsdom og ubetinget fængselsstraf kommer på straffeattesten. Omfatter afgørelsen ikke overtrædelse af straffeloven eller lovgivning om euforiserende stoffer, kommer afgørelsen dog ikke på straffeattesten.
Det er forskelligt, hvor længe de enkelte typer af afgørelser står på attesten. Tiltalefrafald og bødestraffe vil stå på straffeattesten i 2 år, mens andre afgørelser vil stå der i 3 år (foranstaltningsdomme 5 år). Side 6 Reglerne fremgår nærmere af bekendtgørelse nr. 218/2001, som ændret ved bekendtgørelse nr. 262/2011, om personoplysninger i Kriminalregistreret. X. Her kan der læses mere Rigsadvokaten Meddelelse 5/2007 om behandling af straffesager om psykisk afvigende kriminelle og personer omfattet af straffelovens 70. Rigsadvokatens Meddelelse 4/2007 om behandling af sager mod unge. Rigsadvokatens Meddelelse 3/2000 om kriminalforsorgens personundersøgelser. Disse meddelelser og yderligere information er på www.anklagemyndigheden.dk. De nævnte bekendtgørelser findes på www.retsinformation.dk.