ÅRSRAPPORT FOR UNGESAMRÅDET 2016

Transkript

1 ÅRSRAPPORT FOR UNGESAMRÅDET 2016 RESUMÉ OG FOKUSOMRÅDER Ungesamrådet blev på regeringens foranledning etableret i Københavns Politikreds i juni Ungesamrådet er et tværsektorielt samarbejde mellem Anklagemyndigheden, Kriminalforsorgen og de fire kommuner i Københavns Politikreds. Samrådet udarbejder indstillinger til retten forud for domsafsigelse i straffesager, hvor unge mellem 15 og 18 år er tiltalt for alvorlig eller personfarlig kriminalitet. Denne rapport beskriver Ungesamrådets arbejde og resultater i 2016 samt udviklingen i antal ungesamrådssager, indstillinger og domme i perioden 2013 til Rapporten har følgende konklusioner: - Fra 2015 til 2016 har antallet af sager, der er blevet behandlet på Ungesamrådet stabiliseret sig. Samme tendens ses i antallet af dommervagtsfremstillinger af unge under 18 år, hvor antallet blev halveret fra 2013 til 2015 og herefter synes at have stabiliseret sig. - Andelen af sager i målgruppen, der behandles på Ungesamrådet ligger i 2016 på ca. 80 %, hvilket også gjorde sig gældende for Der er i 2016 sket et fald i andelen af Ungesamrådets indstillinger, som følges af domstolen. Hvor andelen i lå på ca. 70 % til 85 % ligger andelen i den foreløbige opgørelse fra 2016 på ca. 55 %. Der ses i samme periode en tendens til, at en større andel af de unge idømmes en ren ubetinget fængselsstraf, hvilket kan være med til at forklare faldet i andelen af fulgte indstillinger. Det faktiske antal ubetingede domme er dog stabilt over årene, hvorfor ændringen primært kan ses i en nedgang i det faktiske antal betingede og delvis betingede domme. Denne nedgang kan muligvis forklares med, at der i dag varetægtsfængsles langt færre unge end tidligere. Netop nedbringelse af antal unge under 18 år der varetægtsfængsles har været et fokuspunkt i Ungesamrådet siden samrådets etablering i Trods faldet i andelen af Ungesamrådets indstillinger der følges af domstolen er det Døgnvagtens vurdering, at Ungesamrådet fortsat har en høj grad af troværdighed og legitimitet i retten. Denne konklusion bygges på de tilbagemeldinger Ungesamrådet får fra samarbejdsparter samt det forhold, at retten fortsat i meget høj grad følger Ungesamrådets indstillinger i forbindelse helt og delvist betingede domme. Nye tiltag og kommende fokusområder: - Med baggrund i det store fald i antallet af varetægtsfængslinger af unge under 18 år er Ungesamrådets sekretariat fortsat i gang med at undersøge mulighederne for en udvidelse af målgruppen for at sikre at samrådets kapacitet også fremadrettet udnyttes optimalt samt for at sikre at flere unge får gavn af det velfungerende samarbejde, der nu er etableret mellem de 1 Ungesamrådet var under etablering i 2012, hvorfor sager fra dette år ikke er medtaget i den sammenlignende del af undersøgelsen. 1

2 involverede myndigheder. Målgruppeudvidelsen vil tage udgangspunkt i målgruppen for netværkssamråd jf. Servicelovens 57c og således inkludere de unge, som ikke fremstilles i grundlovsforhør i forbindelse med straffesagen, men som risikerer ubetinget fængselsstraf. Formålet er at sætte tidligere ind over for målgruppen af unge, som begår mindre alvorlig kriminalitet, såsom indbrud, vold og hærværk og dermed forebygge, at de unge udvikler en kriminel løbebane. Formålet er ligeledes at sikre en større kontinuitet i kommunernes forebyggende arbejde med unge, der begår kriminalitet. - I forbindelse med Ungesamrådets Årsrapport for 2014 fik Ungesamrådets sekretariat til opgave at udarbejde en redegørelse for faldet i antal sager, hvor der forelå en psykologisk screening samt komme med anbefalinger til, hvordan andelen kunne øges. Ungesamrådet udarbejdede redegørelsen i samarbejde med Den Sikrede Døgninstitution Sønderbro. Både redegørelse og anbefaling er fremsendt til Socialforvaltningens direktion i april Der afventes fortsat svar på, hvorvidt de anbefalede tiltag kan igangsættes. RESULTATER Udover driftsopgaver i form af udarbejdelse af indstillinger til retten har Ungesamrådet i 2016 opnået følgende resultater: - I foråret 2016 har Ungesamrådet udarbejdet en dybdegående sagsgennemgang af samtlige sager, der har været behandlet på Ungesamrådet i perioden i alt 147 sager vedr. 133 unge. Sagsgennemgangen har fået titlen Kortlægning af Ungesamrådets målgruppe med fokus på kritiske livsbegivenheder og forvaltningshistorik og er ud over at indgå i Borgercenter Børn og Unge Københavns Kommunes interne arbejde blevet drøftet på et samarbejdsmøde med henblik på at højne samrådets viden om målgruppen og de kommunale tiltag, der sættes i værk overfor målgruppen. - Ungesamrådet har fra 1. oktober 2016 til 28. februar 2017 deltaget i en arbejdsgruppe i Københavns Kommune samt medvirket til at teste en adviseringsmodel mellem SOF og BIF vedr. 17-årige, der fremstilles i dommervagten med henblik på varetægtsfængsling; Projekt Overgang. Konkret er den unge blevet tilbud en samtale med en medarbejder fra Jobcenter København Ungecenteret (JKU) under varetægtsfængslingen ligesom den unge ved løsladelse vil blive tilbud relevant hjælp af JKU. Adviseringsmodellen er pr. 1. juli 2017 efter beslutning fra direktionerne i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Socialforvaltningen i Københavns Kommune blevet implementeret i Borgercenter Børn og Unges tilbudsvifte som led i at sikre en bedre overgang fra SOF til BIF, når den unge fylder 18 år. - Der er i 2016 afholdt to samarbejdsmøder, hvor alle faste repræsentanter og suppleanter på tværs af kommuner og myndigheder mødtes for at drøfte et relevant tema. Målet er, at deltagerne gennem erfaringsudveksling får mulighed for at opnå fælles fagligt fodslag i ungesamrådssagerne og skabe grundlag for nye samarbejdsflader, der har til hensigt at mindske sagsbehandlingstiden i straffesager vedr. unge under 18 år og forebygge gentagen kriminalitet hos Ungesamrådets målgruppe. Det første møde blev afholdt på Døgninstitutionen Nexus og havde temaet Brug af rusmidler blandt Ungesamrådets målgruppe. Både Nexus og U-turn fortalte i den forbindelse om arbejdet med unge, der har et forbrug af hash og andre euforiserende stoffer. Det andet møde blev afholdt af Københavns Kommune. Her var temaet Overgangen til det 18. år. Kriminalforsorgen deltog med et oplæg om RNR-principperne i 2

3 tilsynsarbejdet og Jobcenter København under Københavns Kommune Integrations og Beskæftigelsesforvaltning fortalte om deres tilbud til unge over 18 år, der har begået kriminalitet. 3

4 STATISTIK 2016 UNGESAMRÅDETS FORMÅL OG MÅLGRUPPE Ungesamrådet har til formål at styrke samarbejdet mellem Anklagemyndigheden, Kriminalforsorgen og de fire kommuner i Københavns Politikreds og derigennem forbedre den helhedsorienterede indsats over for unge, der er tiltalt for alvorlig eller personfarlig kriminalitet. Ungesamrådets målgruppe er de unge, der sigtes for kriminalitet og fremstilles i grundlovsforhør i Dommervagten. Der er både tale om de unge, der varetægtsfængsles og de unge, der løslades, men hvor sigtelsen er opretholdt. Ungesamrådets hovedopgave er enkeltsagsbehandling og udarbejdelse af indstillinger til retten. Ungesamrådets deltagere mødes desuden to til tre gange årligt i et bredt samarbejdsforum på tværs af kommuner og myndigheder. Her udveksles viden og erfaringer om indsatser over for Ungesamrådets målgruppe. SAGERNE Ungesamrådet har i 2016 afholdt 24 møder og behandlet 40 sager. Seks sager er blevet behandlet på Ungesamrådet to gange, hvilket betyder, at der i alt er behandlet 34 unikke sager. Tabellen nedenfor viser antallet af unikke sager 2 fordelt på de fire kommuner i 2013 til Tabel 1 Fordeling af sager fordelt på kommuner Kommune Tårnby Kommune Frederiksberg Kommune Dragør Kommune Københavns Kommune I alt Tabellen viser, at der i perioden 2013 til 2016 er sket et fald i antallet af sager, der er blevet behandlet på Ungesamrådet. I samme periode er antallet af unge, der er blevet fremstillet i grundlovsforhør, faldet tilsvarende, hvilket kan forklare faldet 3. Der er i 2016 ikke indbragt sager fra de øvrige kommuner i Københavns Politikreds. Sagerne fra Københavns Kommune fordeler sig som følgende på seks lokale enheder i Borgercenter Børn og Unge (BBU) i perioden 2013 til 2016: 2 Når der i det følgende refereres til unikke sager, henvises der til Ungesamrådets endelige indstilling. 3 Døgnvagten (2016): Nøgletal for retsrepræsentation og ungesamråd

5 Tabel 2 Fordeling af sager fordelt på lokalenheder i Borgercenter Børn og Unge, Københavns Kommune Lokalenhed BBU Valby-Vesterbro-Kg. Enghave BBU Brønshøj-Husum-Vanløse BBU Amager BBU Bispebjerg BBU City-Østerbro BBU Nørrebro I alt Tabel 2 viser, at de fleste sager i 2016 kommer fra BBU Nørrebro og BBU Amager. I begge tilfælde ses der endvidere en stigning fra det foregående år. Stigningen er mest markant for BBU Nørrebro, hvor der i 2016 er behandlet 7 sager sammenlignet med 2015, hvor der blev behandlet en enkelt sag. Det er væsentligt at pointere, at stigningen i antallet af sager fra BBU Nørrebro og BBU Amager ikke skyldes en generel stigning i antallet af unge fra de to enheder, der fra 2015 til 2016 er blevet sigtet for kriminalitet og fremstillet i grundlovsforhør. I samme periode har antallet af grundlovsforhør af unge fra de to enheder været stabilt 4. Der ses en mindre stigning i antallet BBU City-Østerbro, mens tallene for BBU Valby-Vesterbro-Kongens Enghave og BBU Brønshøj-Husum-Vanløse er faldet markant. For BBU Bispebjerg er tallet stabilt i forhold til foregående år. For alle tre enheder ses det, at faldet eller stagnationen ikke kan forklares i stigninger og fald i andelen af unge, der fra 2015 til 2016 blev fremstillet i grundlovsforhør 5. Der er flere faktorer, der påvirker antallet af sager, der bliver behandlet i Ungesamrådet fra år til år og dermed også variationerne fra år til år og enhed til enhed. Først og fremmest er der tale om relative små tal. Derfor vil små ændringer i fordelingen komme til udtryk som relativt mærkbare udsving. Herudover skal den primære forklaring på variationerne findes i, at der kan gå lang tid fra et grundlovsforhør, til der falder endelig dom i en sag. Derfor stemmer kalenderåret for sigtelsen ikke nødvendigvis overens med kalenderåret, hvor sagen behandles i Ungesamrådet. Tallene påvirkes desuden af, om der sker påtaleopgivelse i en sag, hvor en ung har været fremstillet i grundlovsforhør, om den unge fylder 18 år inden domsafsigelse, og hvorvidt den unge/familien takker nej til at få sagen behandlet i samrådet. OPLYSNING AF DEN UNGES PERSONLIGE FORHOLD Forud for ungesamrådsmødet indhentes oplysninger om den unges personlige forhold i form af en udtalelse fra handlekommunen og en personundersøgelse, der er udarbejdet af Kriminalforsorgen. Disse dokumenter danner grundlag for Ungesamrådets drøftelse og sendes med til retten som bilag til samrådets anbefaling. Handlekommunen har i samtlige sager i udarbejdet en skriftlig udtalelse om den unges personlige forhold og forslag til evt. foranstaltninger i forbindelse med en evt. dom, mens 4 BBU Nørrebro havde seks dommervagtsfremstillinger af unge under 18 år i 2015 og otte i BBU Amager havde 12 dommervagtsfremstillinger i 2015 og 11 i BBU Valby-Vesterbro-Kongens Enghave havde 16 dommervagtsfremstillinger af unge under 18 år i 2015 og 12 i BBU Brønshøj-Husum-Vanløse havde otte fremstillinger i både henholdsvis 2015 og 2016, mens BBU City Østerbro havde fem i 2015 og fire i

6 Kriminalforsorgen i 2016 har udarbejdet en personundersøgelse med henblik på samfundstjeneste efter Retsplejeloven 808 i 25 ud af de 34 unikke sager, hvilket svarer til ca. 74 % af sagerne. Andelen af Kriminalforsorgens personundersøgelser ligger lavere end de tre foregående år (2015, 2014 og 2013), hvor der var udarbejdet personundersøgelser i henholdsvis 81 %, 93 % og 80 % af sagerne. Faldet i andelen af sager, hvor Kriminalforsorgen har udarbejdet en personundersøgelse, kan skyldes, at der i 2015 blev implementeret en ny elektronisk sagsbehandlingsgang, når Anklagemyndigheden anmoder Kriminalforsorgen om undersøgelser. Dette har særligt i 2015 og 2016 medført et øget behov for, at Ungesamrådets sekretariat har måttet rykke for anmodninger hos Anklagemyndigheden og har i enkelte sager betydet, at Kriminalforsorgen ikke har modtaget Anklagemyndighedens anmodning om udarbejdelse af en personundersøgelse inden Ungesamrådets behandling af sagen. KRIMINALITETENS ART De unge, der har fået deres sag behandlet på Ungesamrådet i 2016, er i gennemsnit tiltalt for 3,8 kriminelle forhold 6. Dette ligger på niveau med 2013, hvor de unge i gennemsnit var tiltalt for 3,2 forhold og i 2014, hvor de i gennemsnit var tiltalt for 3,5 forhold og 2015 hvor de i gennemsnit var tiltalt for 3,3 forhold. De unge er tiltalt for flere forskellige typer af gentagende og/eller alvorlig kriminalitet fra indbrud og 244-vold i den mildere kategori til tiltaler for kvalificeret vold ( 245) i den alvorlige ende. Tabel 3 viser andelen af sager fordelt på de hyppigste kriminalitetstyper i 2016: Tabel 3: Kriminalitetens art fordelt på andel sager i 2016 Kriminalitetens art 2016 Røveri ( 288) 73 % Kvalificeret vold ( 245) 30 % Våbenlov 13 % Indbrud/tyveri ( 276) 20 % Frihedsberøvelse 10 % Databedrageri 8 % Som tabel 3 viser, udgør henholdsvis røveri og kvalificeret vold i 2016 størstedelen af den type kriminalitet, som de unge, der får deres sag behandlet i Ungesamrådet, er tiltalt for. Dette var også tilfældet i årene 2013, 2014 og Sammenlignes antallet af unge, der er tiltalt for de forskellige typer kriminalitet, med de foregående år, ses der en stigning i antallet af sigtelser indenfor røveri og kvalificeret vold. For sigtelserne omhandlende våbenlov og tyveri/indbrud er antallet stabilt i forhold til 2015, mens der er færre sigtelser for frihedsberøvelse. Derudover ses der også en stigning i antallet af sager omhandlende bedrageri, herunder også bedrageri af særlig grov beskaffenhed. 6 Gennemsnittet af antal tiltaler per ungesamrådssag er beregnet på 38 ud af de i alt 40 sager, der er blevet behandlet i Det skyldes, at de resterende to sager er trukket ud af beregningen, da de indeholdt henholdsvis 27 og 24 tiltaler, hvilket forvanskede det samlede billede. Det gennemsnitlige antal tiltaler per sag inklusiv disse to sager er 4,9. 6

7 Figur 1 illustrerer udviklingen i antal sager fordelt på de forskellige typer kriminalitet. Figur 1: Antal sager fordelt på kriminalitetens art Røveri ( 288) Kvalificeret vold ( 245) Våbenlov Indbrud/tyveri Frihedsberøvelse Figur 1 viser, at den største stigning findes i antallet af tiltale for røveri. Efter et fald på 56 % fra 2013 til 2015, er der i 2016 en stigning på 13 % i forhold til Antallet af unge, der er tiltalt for indbrud/tyveri ligger stabilt sammenlignet med forrige år. Det betyder en halvering i forhold til Antallet af unge, der er tiltalt for kvalificeret vold ligger nogenlunde på niveau de to foregående år. Der ses dog stadig med et samlet fald fra 2013 til 2016 på 43 %. Antallet af unge, der er tiltalt for frihedsberøvelse, er faldet efter det i 2015 var femdoblet sammenlignet med både 2013 og I 2013 og 2014 var en enkelt ung begge år tiltalt for frihedsberøvelse. I 2015 var tallet seks unge. I 2016 er der i alt fire unge, der er tiltalt for frihedsberøvelse. Antallet af unge, der er tiltalt for overtrædelse af våbenloven er halveret i 2016 i forhold til de foregående år, hvor tallet har været forholdsvist stabilt. I 2013 var der 11 unge med denne tiltale, i 2014 ni unge og i 2015 var det samme tal 11. I 2016 er det tilsvarende tal 5. Det gælder for både stigninger og fald, at tendenserne skal tolkes med varsomhed, da der er tale om en meget lille datamængde, hvorfor relativt små ændringer i de forhold, de unge tiltales for, kan ændre det samlede billede. VARETÆGTSSURROGAT OG UDARBEJDELSE AF PSYKOLOGISKE SCREENINGER I 2016 har den unge været anbragt i varetægtssurrogat på en sikret eller en særligt sikret institution for børn og unge i 92 % af sagerne. For antallet af unge, der blev varetægtsfængslet efter et grundlovsforhør gælder det, at i 2013 blev 90 % varetægtsfængslet, i 2014 var det 96 % og i 2015 var det tilsvarende tal 92 %. I 63 % af sagerne for 2016 var den unge fortsat anbragt i surrogat på tidspunktet for Ungesamrådets behandling af sagen. I 2014 var 65 % af de unge fortsat anbragt i 7

8 varetægtssurrogat, da Ungesamrådet behandlede sagen, mens det i 2015 gjaldt 73 % af de unge 7. Begge dele ligger på niveau med de foregående år. I 2016 er der udarbejdet en psykologisk screening i 32 % af de sager, hvor den unge er eller har været anbragt i varetægtssurrogat på en sikret institution 8. I de resterende sager skyldes den manglende undersøgelse, at den unge var varetægtsfængslet i mindre end fire uger inden løsladelse (21 %), at den unge ikke ønskede at medvirke i udarbejdelsen af en psykologisk screening (7 %), at der allerede forelå en psykologisk eller psykiatrisk screening (36 %), at den sikrede institution ikke har fundet anledning til det (7 %), at der forelå en ældre screeening og den unge ønskede ikke at samtykke til en ny (7 %), at den psykologiske screening ikke var færdig på det tidspunkt, hvor Ungesamrådet blev afholdt (7 %) eller af for Socialforvaltningen ukendte årsager (7 %) INDSTILLINGERNE Ungesamrådets indstillinger udarbejdes på ungesamrådsmødet. I indstillingen anbefaler Ungesamrådet en given sanktion, som står mål med den kriminalitet, den unge er tiltalt for, og som tager højde for de sociale forhold, som kendetegner den unges situation, samt eventuelle problemstillinger knyttet til fx misbrug og psykisk helbred. Indstillingen består af en primær indstilling og en eller flere sekundære indstillinger. Den primære indstilling vil altid pege på den foranstaltning, der anses for mest formålstjenstlig. Der peges i udgangspunktet på den mindst indgribende foranstaltning i regi af kommune eller kriminalforsorg. Den sekundære indstilling forholder sig til en situation, hvor retten vurderer, at der i forbindelse med helt eller delvist betingede domme er behov for en mere indgribende foranstaltning fx samfundstjeneste. Tabel 4 illustrerer fordelingen af Ungesamrådets primære indstillinger i Tabel 4 Ungesamrådets primære indstillinger til retten 2016 Ungesamrådets indstilling Antal Andel Hel eller delvis betinget dom med vilkår om foranstaltninger efter Servicelovens % Hel eller delvis betinget dom med vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen 1 3 % Indhentelse af mentalundersøgelse forud for stillingtagen til endelig dom 5 13 % Ungdomssanktion 3 8 % Hel eller delvis betinget dom med vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen og foranstaltninger efter Servicelovens % Hel eller delvis betinget dom uden vilkår 1 3 % Almindelig straf 0 0% Udarbejdelse af supplerende indstilling % 7 I sagsregistreringen for 2013 blev det ikke registreret, om den unge fortsat var varetægtsfængslet, da sagen blev behandlet i Ungesamrådet. 8 I henhold til bekendtgørelsen om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, 33 stk. 1-4, er det lovpligtigt, at alle børn og unge på sikrede og særligt sikrede afdelinger, der ikke allerede har fået foretaget en psykiatrisk udredning, skal tilbydes en psykologisk screening med henblik på at beskrive og præcisere den unges vanskeligheder og behov for støtte, samt belyse behovet for yderligere udredning. 8

9 Ungesamrådets beslutning blev udsat 2 5 % I alt % Tabel 4 viser, at Ungesamrådet, som det også har været tilfældet i de tre foregående år, i størstedelen af sagerne anbefaler, at den unge idømmes en hel eller delvist betinget dom med vilkår om foranstaltninger efter Servicelovens 52. Dette skyldes sandsynligvis, at der i langt de fleste sager allerede er iværksat forebyggende foranstaltninger, eller at der i forbindelse med varetægtsfængslingen er igangsat en børnefaglig undersøgelse, der peger på et behov for støtte. I 2016 er der sket et fald i antallet af sager, hvor Ungesamrådet har indstillet til en hel eller delvist betinget dom med vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen, mens der fra 2014 til 2015 fandtes en stor stigning i andelen af sager, hvor dette var tilfældet. I 2014 blev der indstillet til denne type sanktion i 4 % af sagerne, mens det tilsvarende til i 2015 var 22 %. For 2016 gælder det 3 % af sagerne. Forklaringen på disse relativt store udsving skal sandsynligvis findes i aldersspredningen på de unge, der får behandlet deres sag i Ungesamrådet. Hvis der er givent år er mange af de unge, der er tæt på det 18. år, vil det være mere sandsynligt, at denne type sanktion inddrages i behandlingen af sagen. I 2015 var der i 7 ud af 8 sager således tale om, at den unge var fyldt 18 år eller ville gøre det indenfor de kommende tre måneder. I 2016 gælder det én sag. Ungesamrådet forholder sig som hovedregel til, om den unge vurderes egnet til at modtage en dom om samfundstjeneste. I 40 % af sagerne er den unge vurderet egnet til en sådan dom. I disse sager udarbejdes der en sekundær indstilling. Tabel 5 illustrerer fordelingen af Ungesamrådets sekundære indstillinger. Tabel 5 Ungesamrådets sekundære indstillinger til retten 2016 Ungesamrådets indstilling Antal Andel Hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste og tilsyn af Kriminalforsorgen 2 5 % Hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste og tilsyn af Kriminalforsorgen samt foranstaltninger efter servicelovens ,5 % Hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. 9 22,5 % Almindelig straf ,5 % Ikke relevant 23 57,5 % I alt % Tabel 5 viser, at ca. 40 % af de unge erklæres egnet til en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Dette ligger på niveau med 2015, hvor 44 % af de unge, blev erklæret egnet til samfundstjeneste, men fortsat under niveauet i 2014, hvor 60 % blev erklæret egnet. Noget tyder således på, at der enten er sket en ændring i kriterierne for at blive erklæret egnet til samfundstjeneste eller at den gruppe unge, der får deres sag behandlet i Ungesamrådet har flere multikomplekse sociale og personlige problemer end tidligere. 9 I disse sager bad Anklagemyndigheden om, at Ungesamrådet udarbejdede en supplerende indstilling, hvor der særskilt blev vurderet, om den unge ville være i målgruppen for en ungdomssanktion jf. SEL 74a. 10 I denne sag indstillede Ungesamrådet til, at der blev udarbejdet en mentalundersøgelse forud for endelig dom. 9

10 I tilknytning til Ungesamrådets primære og sekundære indstilling til dom er der i ca. 33 % af de unikke sager i 2016 knyttet en anbefaling om et eller flere vilkår til en helt eller delvist betinget dom. Dette er på niveau med Det er for 2015 og 2016 en stigning i forhold til 2013 og 2014, hvor der blev knyttet særvilkår til indstillingerne i henholdsvis 17 % (2013) og 15 % (2014) af sagerne. Tabel 6 nedenfor illustrerer hvilken type særvilkår, der er knyttet til de enkelte indstillinger. Tabel 6 Ungesamrådets indstillinger til særvilkår i 2016 Særvilkår Antal Andel* Vilkår om behandling med Anger Management 1 3 % Vilkår om behandling for misbrug af euforiserende stoffer 4 12 % Vilkår om psykiatrisk udredning 3 9 % Vilkår om behandling for misbrug af euforiserende stoffer samt psykiatrisk udredning 4 12 % Vilkår om udredning for personlige vanskeligheder samt misbrugsbehandling 1 3 % Ingen særvilkår % *Da der kan være tilknyttet flere vilkår til en enkelt indstilling summerer tallet ikke op til 100 % Samlet viser de tre tabeller ovenfor, at Ungesamrådet også i 2016 både har anbefalet foranstaltningstyper hos de sociale myndigheder og Kriminalforsorgen. Særligt i forhold til de sekundære indstillinger ses det, at der anbefales en kombination af henholdsvis samfundstjeneste samt tilsyn af Kriminalforsorgen og foranstaltninger efter Servicelovens 52. Dette imødekommer et af Ungesamrådets formål, som netop er at sikre en helhedsorienteret indsats. Dette gøres ved at udvide tilbudsviften i forbindelse med domme til unge under 18 år, fordi det bliver muligt at indstille til tilbud såvel i kommunalt regi som i regi af Kriminalforsorgen samt en kombination af begge. Som det også har været tilfældet de forrige år, anbefaler Ungesamrådet som hovedregel en form for foranstaltning. I 2016 har samrådet således kun i et enkelt tilfælde indstillet til en hel eller delvis betinget dom uden vilkår og dette var i en sekundær indstilling, hvor den ordinære indstilling tilrådede en mentalundersøgelse forud for stillingtagen til endelig dom. DOMMENE Ultimo juni 2016 havde Døgnvagten modtaget tilbagemeldinger om endelig dom i 96 % af de unikke sager, der har været behandlet på Ungesamrådet i 2013, 91 % af de unikke sager, der har været behandlet på Ungesamrådet i 2014, 83 % af de unikke sager fra 2015 og 91 % af de unikke sager, der har været behandlet på Ungesamrådet i Særligt tallene fra 2015 og 2016 skal derfor anvendes med varsomhed, da der ikke er tale om endelige tal. Der er dog tale om så forholdsvis stor en andel af afgjorte sager, at de tendenser, der vises nedenfor, forventes at danne et nogenlunde korrekt billede af, hvordan den endelige fordeling af domme vil falde ud. 11 De øvrige sager fra , hvor der mangler tilbagemelding, dækker primært over sager, der er anket og sager, der endnu ikke har været for retten. Tallene fra 2013, 2014 og 2015 er i denne rapport blevet opdateret med indkomne domme siden udgivelsen af Ungesamrådets afrapporteringer fra 2013, 2014 og Derfor adskiller tallene sig fra forrige udgivelser. 10

11 Tabel 7 viser fordelingen af domme, hvor den unge er kendt hhv. skyldig og uskyldig i anklageskriftets hovedforhold. Tabel 7 Foreløbigt udfald af domme i Dommens udfald Kendt skyldig i hovedforholdet 57 88% 40 95% 29 97% 29 91% Frifundet for hovedforholdet 8 12% 2 5% 1 3% 3 9% I alt % % % % I de foreløbige opgørelser fra , hvor den unge er blevet kendt skyldig i hovedforholdet, fordeler sanktionerne sig således: Tabel 8 Foreløbig fordeling af sanktioner i Sanktion 2013 (96 % domme) 2014 (91 % domme) 2015 (83 % domme) 2016 (91 % domme) Betinget fængselsstraf 13 23% 7 18% 6 21% 8 28% Kombinationsdom % 20 50% 12 41% 7 24% Ubetinget fængselsstraf 11 19% 8 20% 8 28% 11 38% Ungdomssanktion 3 5% 5 13% 1 3% 3 10% Anbringelses- eller behandlingsdom 0 0% 0 0% 2 7% 0 0% I alt % % % % Som det fremgår af tabel 8 bliver en stor andel af sager, hvor den unge kendes skyldig i hovedforholdet, afgjort med helt eller delvist betingede domme. Samlet set udgør disse afgørelser 52 % af de samlede sanktioner i Her ses dog et fald på 10 % fra 2015, hvor andelen af helt eller delvist betingede domme udgjorde 62 %. Faldet kan hænge sammen med et stort fald i antallet af kombinationsdomme, der er faldet fra 41 % i 2015 til 24 % i 2016, hvilket medfører et fald i den samlede andel af helt eller delvist betingede domme. Når der ses på tværs af årene er antallet af afgørelser om kombinationsdomme faldet stødt fra 53 % i 2013 til 24 % i Samtidig viser de foreløbige tal, at der er tale om en stigende andel af sager, der afgøres med rent ubetingede domme. For sager behandlet i 2016 er 38 % indtil videre afgjort med en sådan dom, hvilket ligger over niveauet på 28 % i 2015, 20 % i 2014 samt 19 % i De ubetingede domme strækker sig fra 4 måneders ubetinget fængsel til 2 år og 3 måneders ubetinget fængsel. Ses der nærmere på det faktiske antallet af henholdsvis betingede domme, kombinationsdomme og rene ubetingede domme viser det sig, at det foreløbige faktiske antal af kombinationsdomme er faldet fra 30 i 2013 til 7 i 2016, mens det foreløbige faktiske antal af såvel betingede som ubetingede domme over årene har været nogenlunde stabilt. Tallene viser således, at der ikke umiddelbart er tale om en stigning i antallet af ungesamrådssager, der afgøres med en ubetinget dom, men derimod et drastisk fald i de ungesamrådssager, der afgøres med en kombinationsdom. En antagelse kan være, at faldet i 12 En kombinationsdom kaldes også en delvist betinget dom. Her gøres en del af dommen ubetinget, mens en del af domme gøres betinget. Typisk vil de unge, der modtager en kombinationsdom få gjort den del de har siddet varetægtsfænglset ubetinget, mens den resterende del af straffen gøres betinget. 11

12 antallet af kombinationsdomme hænger sammen med det fald, der siden 2013 har været i antallet af unge, der er blevet fremstillet i dommervagten med henblik på varetægtsfængsling 13. Holder denne antagelse stik kan det tyde på, at Anklagemyndigheden i mindre grad end tidligere fremstiller de unge, der er sigtet for forhold, der typisk vil udløse en kortere ubetinget fængselsstraf. Døgnvagten og Ungesamrådet har gennem de sidste fem år arbejdet på at tydeliggøre konsekvenserne af varetægtsfængsling af unge under 18 år. Dette er dels sket ved ansættelsen af en retskoordinator i Døgnvagten, som møder i alle dommervagtsfremstillinger, dels gennem indsatsen varetægt i eget hjem, samt gennem dialog med anklagemyndigheden og oplæg for byretsdommere og forsvarsadvokater. Vilkår i forbindelse med helt eller delvist betingede domme I forbindelse med afgørelser, hvor dommen gøres helt eller delvist betinget, knyttes der ofte vilkår om eksempelvis tilsyn, foranstaltninger efter Servicelovens 52, samfundstjeneste og lignende. I 2016 har retten knyttet vilkår til 100 % af de helt eller delvist betingede domme. Vilkårene fordeler sig således: Tabel 9 Foreløbig fordeling af vilkår på helt eller delvist betingede domme i Vilkår på helt og delvist betingede domme SEL % 24 89% 14 78% 9 60% Tilsyn af Kriminalforsorgen 29 67% 10 37% 8 44% 10 67% Samfundstjeneste 4 9% 1 4% 3 17% 4 27% Misbrug af euforiserende stoffer 3 7% 3 11% 2 11% 1 7% Psykiatrisk/psykologisk behandling 0 0% 0 0% 1 6% 0 0% Psykiatrisk udredning 3 7% 0 0% 1 6% 0 0% Misbrug af alkohol 1 2% 0 0% 0 0% 0 0% INDSTILLINGER FULGT AF RETTEN Ses der på de sager, hvor den unge blev kendt skyldig i hovedforholdet, blev Ungesamrådets indstillinger i 2016 fulgt i 16 ud af 29 sager, svarende til 55 % af sagerne, mod 20 af 29 sager, svarende til 69 % i 2015, 34 af 40 sager, svarende til 85 % af sagerne i 2014 og 47 af 57 sager, svarende til 82 % i Der er således et stort fald i antallet af indstillinger som følges af retten, som umiddelbart tyder på, at retten de seneste år har valgt at følge en mindre andel af Ungesamrådets indstillinger sammenlignet med tidligere år. Dette kan hænge sammen med, at der i 2015 og 2016 er blevet idømt rene ubetingede fængselsstraffe i en større andel af sagerne. I 2016 er der fx blevet idømt rene ubetingede fængselsstraffe i 38 % af sagerne, mod 28 % i 2015, 20 % i 2014 og 19 % i Ungesamrådet indstiller kun meget sjældent til, at der ikke kan peges på mindre indgribende foranstaltninger end almindelig straf. I 2016 er det ikke sket i en eneste sag. Derfor vil en stigning i andelen af sager, der afgøres med en ren ubetinget fængselsstraf medfører et fald i andelen af 13 Antallet af unge der fremstilles i dommervagten faldt i perioden 2013 til 2016 fra 109 til

13 Ungesamrådets indstillinger, som retten følger. Som beskrevet i foregående afsnit har antallet af ubetingede fængselsstraffe været stabilt over årene. Faldet i andelen af indstillinger, som retten følger, må derfor formodes at hænge sammen med det store fald, der er sket de i sager, der afgøres med en helt eller delvist betinget dom. MISTEDE SAGER Ungesamrådet har i 2016 behandlet 80 % af de sager, hvor den unge er i målgruppen 14. Det er en stigning på 8 procentpoint i forhold til 2014, hvor 72 % af sagerne blev behandlet i Ungesamrådet. Nedenstående tabel viser fordelingen af sager i den samlede målgruppe. Tabel 10 Årsager til manglende behandling på Ungesamrådet 2016 Årsag Antal Andel Ikke muligt at behandle sagen på Ungesamråd inden retsmøde 3 6 % Manglende samtykke 4 8 % Sag har været behandlet på Ungesamråd inden for de sidste 6 måneder 2 4 % Straksdom 1 2 % Sag behandlet på Ungesamrådet % Mistede sager i alt % Som det fremgår af tabellen er den hyppigste årsag til, at en sag ikke er blevet behandlet på Ungesamrådet, at den unge og/eller forældrene ikke har ønsket at give samtykke. Den næsthyppigste årsag til mistede sager er, at det ikke har været muligt at behandle sagen på Ungesamråd inden retsmødet. Begrundelse herfor er, at Ungesamrådet og BBU først er blevet orienteret om sagens berammelse umiddelbart inden sagens start. Figur 2 illustrerer udviklingen i antallet af sager i den samlede målgruppe, der er blevet behandlet på Ungesamrådet fra , samt udviklingen i årsager til, at en sag ikke er blevet behandlet. 14 Sager i målgruppen er sager, hvor der er rejst tiltale i Sager, hvor der er sket påtalefrafald eller hvor den unge er fyldt 18 år, før sagen kom for retten, er ikke medregnet. 13

14 Figur 2: Udvikling i andelen af sager, der behandles på Ungesamrådet % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Sag behandlet på Ungesamrådet Ikke muligt at behandle sagen på Ungesamråd inden retsmøde Straksdom Manglende samtykke Lokal enhed (BBU) vurderer, at sagen ikke skal på samråd 0% Figur 2 viser, at Ungesamrådet behandler en stadig stigende andel af det samlede antal sager i målgruppen. Ses der på årsagerne til, at en sag ikke behandles på Ungesamrådet viser figuren, at andelen af unge/forældre, der ikke ønsker at give samtykke er nogenlunde stabilt i Denne gruppe udgør i perioden 8-12 % af det samlede antal sager. Den største ændring over tid er, at andelen af sager, som det ikke har været muligt at behandle inden retsmødet, er faldet i samtlige år fra 20 % i 2013 til 6 % i Dette tyder på, at samarbejdet mellem Ungesamrådets parter i højere og højere grad sikrer, at alle relevante myndigheder underrettes om sagerne i god tid inden retsmødet og dermed er med til at sikre en systematisk og ensartet behandling af sagerne forud for retsmødet. Døgnvagten er forsat løbende i dialog med de lokale borgercenterenheder i Københavns Kommune samt de øvrige kommuner for fortsat at sikre, at flest mulige sager bliver behandlet på Ungesamrådet. På vegne af Ungesamrådet i Københavns Politikreds Ungesamrådskoordinator Mette Nielsen Leder Klaus Scheibye 14