ÅRSRAPPORT FOR UNGESAMRÅDET 2017

Transkript

1 ÅRSRAPPORT FOR UNGESAMRÅDET 2017 RESUMÉ OG FOKUSOMRÅDER Ungesamrådet blev på regeringens foranledning etableret i Københavns Politikreds i juni Ungesamrådet er et tværsektorielt samarbejde mellem Anklagemyndigheden, Kriminalforsorgen og de fire kommuner i Københavns Politikreds. Samrådet udarbejder indstillinger til retten forud for domsafsigelse i straffesager, hvor unge mellem 15 og 18 år er tiltalt for alvorlig eller personfarlig kriminalitet. Denne rapport beskriver Ungesamrådets arbejde og resultater i 2017 samt udviklingen i antal ungesamrådssager, indstillinger og domme i perioden 2013 til Rapporten har følgende konklusioner: - I 2017 har Ungesamrådet behandlet 44 sager mod 34 sager i 2016 og 35 sager i Antallet af sager, der er blevet behandlet på Ungesamrådet, er derfor på niveau med det antal sager, der blev behandlet i 2014 (46 sager). Stigningen afspejler en tilsvarende stigning i antallet af unge, der har været fremstillet i grundlovsforhør 2. - Andelen af sager i målgruppen, der behandles på Ungesamrådet ligger i 2017 på 77 %, hvilket ligger på niveau med 2016, hvor 80 % af sagerne i målgruppen blev behandlet på samrådet. - Der er i 2017 sket en stor stigning i andelen af Ungesamrådets indstillinger, som følges af domstolen sammenlignet med Hvor andelen af indstillinger, der blev fulgt at domstolene, lå på 55 % i 2016 (grundet flere rene ubetingede fængselsstraffe dette år), er andelen i %. Andelen af indstillinger, som følges af domstolene, er dermed igen på niveau med 2015, hvor andelen var 85 %. Nye tiltag og kommende fokusområder: - Folketinget har d vedtaget Lov om bekæmpelse af Ungdomskriminalitet, der træder i kraft Den nye lovgivning får stor betydning for alle myndigheder, der arbejder med kriminalitetstruede børn og unge i alderen år, herunder også Ungesamrådets parter. Der er et overlap mellem Ungesamrådets målgruppe og den nye lovgivnings personkreds. Den nye lovgivning betyder bl.a., at Ungesamrådets målgruppe efter evt. dom vil skulle have deres sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet. Den nye lovgivning lægger op til, at Ungesamrådet forsætter, men det er endnu uklart, hvilken betydning den nye lovgivning får for Ungesamrådet. Det er herunder uklart om Ungesamrådets målgruppe skal udvides således, at hele personkredsen for Lov om bekæmpelse af Ungdomskriminalitet skal have deres sag behandlet i Ungesamrådet. Implementeringen af 1 Ungesamrådet var under etablering i 2012, hvorfor sager fra dette år ikke er medtaget i den sammenlignende del af undersøgelsen. 2 Se Nøgletal for retsrepræsentation og Ungesamråd

2 den nye lovgivning og dens betydning for Ungesamrådets praksis forventes at blive et centralt fokusområde i første halvdel af Ungesamrådet har i forbindelse med Den Sociale Døgnvagts projekt Børnevenlig Retspleje haft fokus på, hvordan principperne om børnevenlig retspleje 3 kan styrkes blandt Ungesamrådets aktører såvel som i Ungesamrådets arbejde. Dette arbejde bliver ikke mindre relevant i lyset af Lov om Bekæmpelse af Ungdomskriminalitet og vil forsat være et fokuspunkt i RESULTATER Udover driftsopgaver i form af udarbejdelse af indstillinger til retten har Ungesamrådet i 2017 opnået følgende resultater: - I foråret 2018 har Ungesamrådet udarbejdet endnu en dybdegående sagsgennemgang af samtlige sager, der har været behandlet på Ungesamrådet i perioden vedrørende i alt 184 unikke unge. Sagsgennemgangen har fået titlen Kortlægning af Ungesamrådets målgruppe med fokus på kritiske livsbegivenheder og forvaltningshistorik og indgår i Borgercenter Børn og Unge Københavns Kommunes interne arbejde med henblik på at højne kvaliteten af de kommunale tiltag, der sættes i værk overfor målgruppen. - Der er i 2017 afholdt to samarbejdsmøder, hvor alle faste repræsentanter og suppleanter på tværs af kommuner og myndigheder mødtes for at drøfte et relevant tema. Målet er, at deltagerne gennem erfaringsudveksling får mulighed for at opnå fælles fagligt fodslag i ungesamrådssagerne og skabe grundlag for nye samarbejdsflader, der har til hensigt at mindske sagsbehandlingstiden i straffesager vedr. unge under 18 år og forebygge gentagen kriminalitet hos Ungesamrådets målgruppe. - Det første møde havde fokus på, hvordan Ungesamrådet kan styrke fokus på primær og sekundær traumatisering. Både Dignity og U-turn deltog på samarbejdsmødet og fortalte i den forbindelse om arbejdet med unge, der kan være udsat for primær eller sekundær traumatisering. Det andet møde havde fokus på en evt. udvidelse af Ungesamrådets målgruppe og på Ungesamrådets arbejde med at udarbejde indstillinger til retten. 3 Børnevenlig retspleje tager udgangspunkt i fem grundlæggende principper, som skal varetages: Barnets deltagelse, barnets tarv, retsstatsprincipperne, værdighed, beskyttelse mod diskrimination. Se Marianne Nørregård 2016: Børnevenlig Retspleje. Børns Menneskerettigheder i retsplejen. 2

3 STATISTIK 2017 UNGESAMRÅDETS FORMÅL OG MÅLGRUPPE Ungesamrådet har til formål at styrke samarbejdet mellem Anklagemyndigheden, Kriminalforsorgen og de fire kommuner i Københavns Politikreds og derigennem forbedre den helhedsorienterede indsats over for unge, der er tiltalt for alvorlig eller personfarlig kriminalitet. Ungesamrådets målgruppe er de unge, der sigtes for kriminalitet og fremstilles i grundlovsforhør i Dommervagten. Der er både tale om de unge, der varetægtsfængsles og de unge, der løslades, men hvor sigtelsen er opretholdt. Ungesamrådets hovedopgave er enkeltsagsbehandling og udarbejdelse af indstillinger til retten. Ungesamrådets deltagere mødes desuden to til tre gange årligt i et bredt samarbejdsforum på tværs af kommuner og myndigheder. Her udveksles viden og erfaringer om indsatser over for Ungesamrådets målgruppe. SAGERNE Ungesamrådet har i 2017 afholdt 20 møder og behandlet 46 sager. To sager er blevet behandlet på Ungesamrådet to gange, hvilket betyder, at der i alt er behandlet 44 unikke sager. Tabellen nedenfor viser antallet af unikke sager 4 fordelt på de fire kommuner i 2013 til Tabel 1 Fordeling af sager fordelt på kommuner Kommune Tårnby Kommune Frederiksberg Kommune Dragør Kommune Københavns Kommune I alt Tabellen viser, at der er sket en stigning i antallet af sager, der er behandlet på Ungesamrådet i 2017 i forhold til i 2015 og Antallet af sager behandlet i 2017 er således næsten på niveau med antallet i 2014, men stadig en del under niveauet i Stigningen fra 2016 til 2017 afspejler en tilsvarende stigning i antallet af unge, der har været fremstillet i grundlovsforhør 1. Sagerne fra Københavns Kommune fordeler sig som følgende på seks lokale enheder i Borgercenter Børn og Unge (BBU) og Borgercenter Handicap (BCH) i perioden : Tabel 2 Fordeling af sager fordelt på lokalenheder i Borgercenter Børn og Unge, Københavns Kommune 4 Når der i det følgende refereres til unikke sager, henvises der til Ungesamrådets endelige indstilling. 3

4 Lokalenhed BBU Valby-Vesterbro-Kgs. Enghave BBU Brønshøj-Husum-Vanløse BBU Amager BBU Bispebjerg BBU City-Østerbro BBU Nørrebro BCH 2 I alt Tabel 2 viser, at de fleste sager i 2017 kommer fra BBU Valby-Vesterbro-Kgs. Enghave og BBU Bispebjerg, mens der er færrest sager fra BBU City-Østerbro, BBU Brønshøj-Husum-Vanløse og Borgercenter Handicap. Der ses ydermere et fald i antal sager fra BBU Amager og BBU Nørrebro, hvor antallet af sager har været faldende siden Der er dog flere faktorer, der påvirker antallet af sager, der bliver behandlet i Ungesamrådet fra år til år og dermed også variationerne fra år til år og enhed til enhed. Først og fremmest er der tale om relative små tal. Derfor vil små ændringer i fordelingen komme til udtryk som relativt mærkbare udsving. Herudover skal den primære forklaring på variationerne findes i, at der kan gå lang tid fra et grundlovsforhør, til der falder endelig dom i en sag. Derfor stemmer kalenderåret for sigtelsen ikke nødvendigvis overens med kalenderåret, hvor sagen behandles i Ungesamrådet. Tallene påvirkes desuden af, om der sker påtaleopgivelse i en sag, hvor en ung har været fremstillet i grundlovsforhør, om den unge fylder 18 år inden domsafsigelse, og hvorvidt den unge/familien takker nej til at få sagen behandlet i samrådet. OPLYSNING AF DEN UNGES PERSONLIGE FORHOLD Forud for Ungesamrådsmødet indhentes oplysninger om den unges personlige forhold i form af en udtalelse fra handlekommunen og en personundersøgelse, der er udarbejdet af Kriminalforsorgen. Disse dokumenter danner grundlag for Ungesamrådets drøftelse og sendes med til retten som bilag til samrådets anbefaling. Handlekommunen har i samtlige sager i udarbejdet en skriftlig udtalelse om den unges personlige forhold og forslag til foranstaltninger i forbindelse med en evt. dom. Kriminalforsorgen har i 2017 udarbejdet en personundersøgelse med henblik på samfundstjeneste efter Retsplejeloven 808 i 37 ud af de 44 unikke sager, hvilket svarer til ca. 84 % af sagerne. Andelen af Kriminalforsorgens udarbejdede personundersøgelser ligger dermed igen på niveau med niveauet i 2015 (81 %), 2014 (94 %) og 2013 (80 %), på trods af at der (grundet implementeringen af et nyt elektronisk system) sås et mindre fald i udarbejdede personundersøgelser i 2016 (75 %). 4

5 KRIMINALITETENS ART De unge, der har fået deres sag behandlet på Ungesamrådet i 2017, er i gennemsnit tiltalt for 3,5 kriminelle forhold 5. Dette ligger på niveau med 2016, hvor de unge i gennemsnit var tiltalt for 3,8 forhold og med årene , hvor de unge i gennemsnit var tiltalt for mellem 3,2 til 3,5 forhold. De unge er tiltalt for flere forskellige typer af gentagende og/eller alvorlig kriminalitet fra indbrud og 244-vold i den mildere kategori til tiltaler for kvalificeret vold ( 245) i den alvorlige ende. Tabel 3 viser andelen af sager fordelt på de hyppigste kriminalitetstyper i 2017: Tabel 3: Kriminalitetens art fordelt på andel sager i 2017 Kriminalitetens art 2017 Røveri ( 288) 66 % Kvalificeret vold ( 245) 23 % Trusler ( 123) 20 % Databedrageri 16 % Indbrud/tyveri ( 276) 14 % Som tabel 3 viser, udgør henholdsvis røveri (66 %) og kvalificeret vold (23 %) i 2017 størstedelen af den type kriminalitet, som de unge, der får deres sag behandlet i Ungesamrådet, er tiltalt for. Dette var også tilfældet i årene 2013, 2014, 2015 og Der er dog også flere unge, som sigtes for (vidne)trusler og databedrageri. Sammenlignes antallet af unge, der er tiltalt for de forskellige typer kriminalitet, med de foregående år, ses der et fald i antallet af sigtelser indenfor røveri og kvalificeret vold. Til gengæld er der i 2017 en stigning i sigtelser for trusler (20 %) og databedrageri (16%). Figur 1 illustrerer udviklingen i antal sager fordelt på de forskellige typer kriminalitet. Figur 1: Antal sager fordelt på kriminalitetens art Gennemsnittet af antal tiltaler per ungesamrådssag er beregnet på 40 ud af de i alt 44 sager, der er blevet behandlet i Det skyldes, at de resterende fire sager er trukket ud af beregningen, da de indeholdt fra 16 til 27 tiltaler, hvilket forvanskede det samlede billede. Det gennemsnitlige antal tiltaler per sag inklusiv disse to sager er 5,1. 5

6 VARETÆGTSSURROGAT OG UDARBEJDELSE AF PSYKOLOGISKE SCREENINGER I 2017 har den unge været anbragt i varetægtssurrogat på en sikret eller en særligt sikret institution for børn og unge i 89 % af sagerne. Til sammenligning udgjorde antallet af unge, der blev varetægtsfængslet på sikrede institutioner 90 % i 2013, 96 % i 2014, 92 % i 2015 og tilsvarende 92 % i Andelen af unge, der varetægtsfængsles på en sikret institution, ligger dermed på niveau med de foregående år. I 33 % af sagerne for 2017 var den unge fortsat anbragt i surrogat på tidspunktet for Ungesamrådets behandling af sagen. Dette ligger væsentligt under niveauet for 2016, hvor 63 % af de unge fortsat anbragt i varetægtssurrogat, da Ungesamrådet behandlede sagen, mens det i 2015 gjaldt 73 % af de unge og i 2014 var 65 % af de unge 6. Der kan være flere årsager til, hvorfor antallet af unge, der er anbragt i varetægtssurrogat ved Ungesamrådets behandling af sagen, er markant lavere i 2017 end de foregående år. En mulig forklaring kan være, at den samlede sagsbehandlingstid i Ungesamrådssagerne fra grundlovsforhør til endelig dom er blevet 29 dage længere i 2017, end det var tilfældet i I 2016 gik der i gennemsnit 169 dage fra den unge blev fremstillet i grundlovsforhør til endelig dom, mens det tal i 2017 var 198 dage. Tidspunktet for Ungesamrådets behandling af sagerne følger denne tendens, fordi Ungesamrådet først behandler en sag, når Anklagemyndigheden har sendt anklageskriftet til retten. I 2016 behandlede Ungesamrådet således i gennemsnit en sag 105 dage efter den unge blev fremstillet i grundlovsforhør, mens det tal i 2017 var 133 dage. Den gennemsnitlige længere sagsbehandlingstid kan være en forklaring på, at en mindre andel af de unge sidder i varetægtssurrogat på tidspunktet for Ungesamrådets behandling af sagen i 2017 sammenlignet med de foregående år. I 2017 er der udarbejdet en psykologisk screening i 49 % af de sager, hvor den unge er eller har været anbragt i varetægtssurrogat på en sikret institution 7. I de resterende sager skyldes den manglende undersøgelse, at den unge var varetægtsfængslet i mindre end fire uger inden løsladelse (13 %), at der allerede forelå en psykologisk eller psykiatrisk screening, eller at der var igangsat en (23 %). I de øvrige sager er der af for Socialforvaltningen ukendte årsager ikke foretaget en screening af den unge (15 %). INDSTILLINGERNE Ungesamrådets indstillinger udarbejdes på ungesamrådsmødet. I indstillingen anbefaler Ungesamrådet en given sanktion, som står mål med den kriminalitet, den unge er tiltalt for, og som tager højde for de sociale forhold, som kendetegner den unges situation, samt eventuelle problemstillinger knyttet til fx misbrug og psykisk helbred. Indstillingen består af en primær indstilling og en eller flere sekundære indstillinger. Den primære indstilling vil altid pege på den foranstaltning, der anses for mest formålstjenstlig. Der peges i udgangspunktet på den mindst indgribende foranstaltning i regi af kommune eller kriminalforsorg. Den 6 I sagsregistreringen for 2013 blev det ikke registreret, om den unge fortsat var varetægtsfængslet, da sagen blev behandlet i Ungesamrådet. 7 I henhold til bekendtgørelsen om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, 33 stk. 1-4, er det lovpligtigt, at alle børn og unge på sikrede og særligt sikrede afdelinger, der ikke allerede har fået foretaget en psykiatrisk udredning, skal tilbydes en psykologisk screening med henblik på at beskrive og præcisere den unges vanskeligheder og behov for støtte, samt belyse behovet for yderligere udredning. 6

7 sekundære indstilling forholder sig til en situation, hvor retten vurderer, at der i forbindelse med helt eller delvist betingede domme er behov for en mere indgribende foranstaltning fx samfundstjeneste. Tabel 4 illustrerer fordelingen af Ungesamrådets primære indstillinger i Tabel 4 Ungesamrådets primære indstillinger til retten 2016 Ungesamrådets primære indstilling Antal Andel Hel eller delvis betinget dom med vilkår om foranstaltninger efter Servicelovens % Hel eller delvis betinget dom med vilkår om tilsyn af de sociale myndigheder 2 4% Hel eller delvis betinget dom med vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen 3 7% Indhentelse af mentalundersøgelse forud for stillingtagen til endelig dom 3 7% Indhentelse af psykiatrisk udredning forud for stillingtagen til endelig dom 1 2% Ungdomssanktion 4 9% Hel eller delvis betinget dom med vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen og foranstaltninger efter Servicelovens % Hel eller delvis betinget dom uden vilkår 1 2% Almindelig straf 2 4% I alt % Tabel 4 viser, at Ungesamrådet, som det også har været tilfældet i de foregående år, i størstedelen af sagerne anbefaler, at den unge idømmes en hel eller delvist betinget dom med vilkår om foranstaltninger efter Servicelovens 52. Dette skyldes sandsynligvis, at der i langt de fleste sager allerede er iværksat forebyggende foranstaltninger, eller at der i forbindelse med varetægtsfængslingen er igangsat en børnefaglig undersøgelse, der peger på et behov for støtte efter Servicelovens 52. I 2017 ligger Ungesamrådets øvrige anbefalinger sig ligesådan tæt op af, hvordan de fordelte sig i Ungesamrådet forholder sig som hovedregel til, om den unge vurderes egnet til at modtage en dom om samfundstjeneste. I 55 % af sagerne er den unge vurderet egnet til en sådan dom. I disse sager udarbejdes der en sekundær indstilling. Tabel 5 illustrerer fordelingen af Ungesamrådets sekundære indstillinger. Tabel 5 Ungesamrådets sekundære indstillinger til retten 2017 Ungesamrådets sekundære indstilling Antal Andel Hel eller delvis betinget dom med vilkår om foranstaltninger efter serviceloven 1 2% Hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste og tilsyn af Kriminalforsorgen 11 25% Hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste og tilsyn af Kriminalforsorgen samt foranstaltninger efter servicelovens % Hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste og tilsyn af Kriminalforsorgen samt tilsyn af de sociale myndigheder 1 2% Kriminalforsorgen var ikke tilstede, hvorfor der ikke er taget stilling til samfundstjeneste 2 5% Ungdomssanktion 1 2% 7

8 Ikke relevant 16 36% I alt % Tabel 5 viser, at i alt 54 % af de unge erklæres egnet til en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Dette ligger over niveauet for 2016, hvor 40 % blev erklæret egnede til samfundstjeneste og 2015, hvor 44 % blev vurderede egnede til samfundstjeneste. I 2014 blev 60 % dog vurderede egnede, hvilket tyder på, at niveauet kan variere en del fra år til år. I tilknytning til Ungesamrådets primære og sekundære indstilling er der i 25 % af de unikke sager i 2017 knyttet en anbefaling om et eller flere vilkår til en helt eller delvist betinget dom. Dette er lidt under niveauet for 2016, hvor der blev knyttet en anbefaling om vilkår i 33 % af de unikke sager og 2015, hvor der blev knyttet en anbefaling om vilkår i 44 % af sagerne. I 2014 og 2013 var niveauet for sager, hvor der blev knyttet særvilkår på, dog helt nede på henholdsvis 15 % og 17 %. Tabel 6 nedenfor illustrerer, hvilken type særvilkår der er knyttet til de enkelte indstillinger. Tabel 6 Ungesamrådets indstillinger til særvilkår i 2017 Særvilkår Antal Andel Ingen 33 75% Vilkår om behandling for misbrug af euforiserende stoffer 8 18% Vilkår om behandling i vredeshåndtering 2 5% Vilkår om udredning 1 2% I alt % Samlet viser de tre foregående tabeller, at Ungesamrådet også i 2017 både har anbefalet foranstaltningstyper hos de sociale myndigheder og Kriminalforsorgen. Særligt i forhold til de sekundære indstillinger ses det, at der anbefales en kombination af henholdsvis samfundstjeneste samt tilsyn af Kriminalforsorgen og foranstaltninger efter Servicelovens 52. Dette imødekommer et af Ungesamrådets formål, som netop er at sikre en helhedsorienteret indsats. Dette gøres ved at udvide tilbudsviften i forbindelse med domme til unge under 18 år, fordi det bliver muligt at indstille til tilbud såvel i kommunalt regi som i regi af Kriminalforsorgen samt en kombination af begge. Som det også har været tilfældet de forrige år, anbefaler Ungesamrådet i et flertal af sagerne foranstaltninger efter serviceloven eller en dom med vilkår om tilsyn. I 2017 har samrådet således kun i et enkelt tilfælde indstillet til en hel eller delvis betinget dom uden vilkår, ligesom Ungesamrådet i to sager ikke har kunnet pege på mindre indgribende foranstaltninger end almindelig straf. DOMMENE Ultimo november 2018 havde Den Sociale Døgnvagt modtaget den endelig dom i 100 % af de unikke sager, der har været behandlet på Ungesamrådet i 2013, 96 % af de unikke sager, der har været behandlet på Ungesamrådet i 2014, 100 % af de unikke sager fra 2015, 94 % af de unikke sager, der har været behandlet på Ungesamrådet i 2016 og 86 % af de unikke sager, der har været behandlet på 8

9 Ungesamrådet i Tallene fra 2014, 2016 og 2017 skal derfor anvendes med varsomhed, da der ikke er tale om endelige tal. Der er dog tale om så forholdsvis stor en andel af afgjorte sager, at de tendenser, der vises nedenfor, forventes at danne et nogenlunde korrekt billede af, hvordan den endelige fordeling af domme vil falde ud. Tabel 7 viser fordelingen af domme, hvor den unge er kendt hhv. skyldig og uskyldig i anklageskriftets hovedforhold. Tabel 7 Foreløbigt udfald af domme i Dommene Kendt skyldig 60 88% 41 93% 34 97% 29 91% 34 89% Frifundet 8 12% 3 7% 1 3% 3 9% 4 11% I alt % % % % % I de foreløbige opgørelser fra , hvor den unge er blevet kendt skyldig i hovedforholdet, fordeler sanktionerne sig således: Tabel 8 Foreløbig fordeling af sanktioner i Sanktion Betinget fængselsstraf 14 23% 7 17% 6 18% 8 28% 5 15% Kombinationsdom 32 53% 21 51% 14 41% 8 28% 20 59% Ubetinget fængselsstraf 11 18% 8 20% 10 29% 10 34% 5 15% Ungdomssanktion 3 5% 5 12% 1 3% 3 10% 3 9% Behandling/anbringelse 0 0% 0 0% 3 9% 0 0% 0 0% Andet 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 1 3% I alt % % % % % Som det fremgår af tabel 8, bliver en stor andel af sager, hvor den unge kendes skyldig i hovedforholdet, afgjort med helt eller delvist betingede domme. Samlet set udgør disse afgørelser 59 % af de samlede sanktioner i På trods af et fald i andelen af kombinationsdomme i 2015 og 2016 er andelen af kombinationsdomme i 2017 dermed igen oppe på niveauet for 2013 og Samtidig viser de foreløbige tal, at der i 2017 er tale om et fald i de rent ubetingede domme, som ellers så ud til at være stigende i Vilkår i forbindelse med helt eller delvist betingede domme I forbindelse med afgørelser, hvor dommen gøres helt eller delvist betinget, knyttes der ofte vilkår om eksempelvis tilsyn, foranstaltninger efter Servicelovens 52, samfundstjeneste og lignende. I 2017 har retten knyttet vilkår til 100 % af de helt eller delvist betingede domme. 8 De øvrige sager fra , hvor der mangler tilbagemelding, dækker primært over sager, der er anket og sager, der endnu ikke har været for retten. Tallene fra 2013, 2014, 2015 og 2016 er i denne rapport blevet opdateret med indkomne domme siden udgivelsen af Ungesamrådets afrapporteringer fra 2013, 2014, 2015 og Derfor adskiller tallene sig fra forrige udgivelser. 9

10 Vilkårene fordeler sig således: Tabel 9 Foreløbig fordeling af vilkår på helt eller delvist betingede domme i Vilkår på helt og delvist betingede domme SEL % 25 89% 15 75% 9 56% 19 76% Tilsyn af KiF 32 70% 10 36% 8 40% 10 63% 15 60% Samfundstjeneste 4 9% 1 4% 3 15% 4 25% 4 16% Misbrug af euforiserende stoffer 4 9% 3 11% 2 10% 1 6% 5 20% Psykiatrisk/psykologisk behandling 0 0% 0 0% 1 5% 0 0% 0 0% Psykiatrisk udredning 3 7% 0 0% 1 5% 0 0% 0 0% Misbrug af alkohol 1 2% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% INDSTILLINGER FULGT AF RETTEN Ses der på de sager, hvor den unge blev kendt skyldig i hovedforholdet, blev Ungesamrådets indstillinger i 2017 fulgt i 82 % af sagerne mod 55 % af sagerne i Andelen af sager, hvor Ungesamrådets indstillinger bliver fulgt af retten er dermed igen ved at komme op på niveau med de forrige år, hvor 69 % af indstillinger blev fulgt i 2015, 85 % af indstillingerne blev fulgt i 2014 og 82 % af indstillingerne blev fulgt i At en mindre andel af Ungesamrådets indstillinger blev fulgt i 2016 og 2015 må ses i lyset af, at der blev idømt flere rene ubetingede fængselsstraffe i en større andel af sagerne i disse år. Ungesamrådet indstiller kun meget sjældent til, at der ikke kan peges på mindre indgribende foranstaltninger end almindelig straf. I 2017 er det dog sket i to sager, hvor Ungesamrådet ikke har kunnet pege på alternative foranstaltninger. MISTEDE SAGER Ungesamrådet har i 2017 behandlet 77 % af de sager, hvor den unge er i målgruppen 9. Det er et fald på 3 % point i forhold til 2016, hvor 80 % af sagerne blev behandlet i Ungesamrådet. Nedenstående tabel viser fordelingen af sager i den samlede målgruppe. Tabel 10 Årsager til manglende behandling på Ungesamrådet 2017 Årsag Antal Andel Ikke muligt at behandle sagen på Ungesamråd inden retsmøde 1 2% BBU vurderer, at sagen ikke skal på samråd 1 2% Manglende samtykke 11 19% Sag behandlet på Ungesamrådet 44 77% Mistede sager i alt % 9 Sager i målgruppen er sager, hvor der er rejst tiltale i Sager, hvor der er sket påtalefrafald eller hvor den unge er fyldt 18 år, før sagen kom for retten, er ikke medregnet. 10

11 Som det fremgår af tabellen, er den hyppigste årsag til, at en sag ikke er blevet behandlet på Ungesamrådet, at den unge og/eller forældrene ikke har ønsket at give samtykke. Figur 2 illustrerer udviklingen i antallet af sager i den samlede målgruppe, der er blevet behandlet på Ungesamrådet fra , samt udviklingen i årsager til, at en sag ikke er blevet behandlet. Figur 2: Udvikling i andelen af sager, der behandles på Ungesamrådet % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Lokal enhed (BBU) vurderer, at sagen ikke skal på samråd* Manglende samtykke Ikke muligt at behandle sagen på Ungesamråd inden retsmøde Sag behandlet på Ungesamrådet *Sagerne, hvor den lokale BBU enhed ikke har fundet det relevant at behandle sagen på Ungesamråd omfatter hhv. sager, hvor der er sket påtaleopgivelse, sager hvor den unge er fyldt 18 år inden sagen kommer for retten og en enkelt sag, som er blevet behandlet på Ungesamråd indenfor 6 måneder. Figur 2 viser, at Ungesamrådet over de seneste 5 år har behandlet et stigende antal sager. I 2017 har Ungesamrådet behandlet 77 % af sagerne i målgruppen, hvilket ligger nogenlunde på niveau med året før, hvor samrådet behandlede 80 % af sagerne i målgruppen. Den største ændring over tid er, at andelen af sager, som det ikke har været muligt at behandle inden retsmødet, er faldet i samtlige år fra 20 % i 2013 til 2 % i Dette tyder på, at samarbejdet mellem Ungesamrådets parter i højere og højere grad sikrer, at alle relevante myndigheder underrettes om sagerne i god tid inden retsmødet og dermed er med til at sikre en systematisk og ensartet behandling af sagerne forud for retsmødet. I 2017 ses dog en stigning i antal sager, hvor den unge vælger ikke at give samtykke til at få behandlet sin sag på Ungesamråd. I 2017 har 19 % af de unge i målgruppen sagt nej til at få deres sag behandlet i samrådet. Fra 2013 til 2016 har denne tendens ellers været faldende fra 12 % til 8 %. Den Sociale Døgnvagt er forsat løbende i dialog med de lokale borgercenterenheder i Københavns Kommune samt de øvrige kommuner for fortsat at sikre, at flest mulige sager bliver behandlet på Ungesamrådet. 11

12 På vegne af Ungesamrådet i Københavns Politikreds Ungesamrådskoordinator Marie Abell Leder Karina Rohr Sørensen 12