FOTOKLUBBEN KRONBORG KURSUSAKTIVITETER 2014 25. OKTOBER 2014 10:00-16:00 MODUL 002 KAMERAFUNKTIONER KEND DIT KAMERA Medbring kamera, stativ, kortlæser, kabel, bærbar pc, notesblok og skrivetøj. Der vil være brug for flere instruktører, så også de, der allerede kan organisere billeder mv., bør dukke op. INDHOLDSFORTEGNELSE A. Kompaktkamera vs. DSLR fordele og ulemper... 2 1. Kompaktkamera... 2 2. DSLR... 2 B. Indstillinger... 2 1. RAW eller JPG... 2 2. Farverum... 2 3. Programmer... 3 Auto ( den vælger vi fra)... 3 Motivprogrammer/sceneprogrammer... 3 Av blændestyring (ISO kontrolleres af fotografen)... 3 Tv tidsstyring (ISO kontrolleres af fotografen)... 3 P(rogram) - (ISO kontrolleres af fotografen)... 5 Manuel indstilling... 5 4. ISO... 5 5. Lysmåling... 6 Average (gennemsnit)... 6 Spot... 6 Evaluerende... 6 Partiel... 6 6. Farvetemperatur/hvidbalance... 6 7. Dybdeskarphed brændvidde og blænde... 7 C. Objektiver... 8 D. Brændvidde (focal length)... 9 E. Crop factor... 9 F. Fokusering (auto/manuel)... 10 G. Pixels billedkvalitet... 10 H. Billedformat og størrelse... 10 I. Exif-værdier... 10 J. Histogram hvordan bruges det... 11 K. Simuleringsprogrammer... 11 L. BILLEDOVERSIGT (2 SIDER)... 12 SIDE 1 AF 13 RETTET 2014-10-25
A. KOMPAKTKAMERA VS. DSLR FORDELE OG ULEMPER Alt hvad der gennemgås i dag er ikke nyt det er bare digitalt. 1. KOMPAKTKAMERA er handy og kan ligge i lommen laver let skarpe billeder pga. den mindre chip har indbygget blitz har ikke udskiftelig optik har lille chip og mange pixel = færre data pr. pixel dvs. mere støj i billedet har begrænsede indstillingsmuligheder. 2. DSLR er tungt har generelt større chip og således større pixel = mere lys har udskiftelig optik har mulighed for ekstern blitz. B. INDSTILLINGER Generelt er der de samme indstillingsmuligheder på et godt kompakt-kamera som på et DSLR. 1. RAW ELLER JPG Vi forudsætter, at både kompakt- og DSLR-kameraerne kan arbejde med både RAW og JPG, og vi forudsætter også, at medlemmer i Fotoklubben fotograferer i RAW evt. samtidig i JPG. RAW billeder kan gemme mange flere farvenuancer end JPG-billeder kan. Groft sagt: RAW billeder har 16.384 farvenuancer for hver af kanalerne R(rød), G(grøn) og B(blå), dvs. i alt 4.398.046.511.104 nuancer. JPG-billeder har 256 nuancer for hver farvekanal, dvs. i alt 16.777.216 nuancer. RAW-formatet giver mulighed for altid at kunne komme tilbage til originaloptagelsen. Det forholder sig anderledes med JPG: hver gang man gemmer en JPG-fil, forringes kvaliteten af billedet. 2. FARVERUM Alle optagelser skal foretages med indstillingen Adobe RGB (1998) for at få maksimal farve information i optagelsen. Efterfølgende kan man ændre farverum, så det passer til outputmediet. Grundlæggende gennemgang af begreberne TID, BLÆNDE og ISO. Vi vender senere i dag tilbage til pkt. 4: ISO og pkt. 7: dybdeskarphed. * ILLUSTRATION NR 01 Blænde-tid-ISO: Vandhaner og spand * ILLUSTRATION NR 02 Billede med/uden støj: ISO-100-3200 SIDE 2 AF 13
3. PROGRAMMER Auto ( den vælger vi fra) Dette er et simpelt motiv-program. Auto benyttes ikke af medlemmer i Fotoklubben Kronborg bortset fra i paniksituationer. Grunden er, at kameraet overtager styringen 100% fra fotografen, dvs. Auto betyder out of control. Det klassiske eksempel er et billede af et bjerglandskab (som jo står helt stille), som er fotograferet på 1/1000 sek. på blænde 2.8 på ISO 800 eller mere. Resultatet er, at intet bliver skarpt, og der vil være ekstremt meget støj i billedet. Eftersom motivet stod stille, ville alle andre indstillinger have givet et bedre resultat. * ILLUSTRATION NR 03 Uskarpt bjerglandskab Motivprogrammer/sceneprogrammer De er som ordet siger MOTIV-programmer, hvor alt er forudbestemt. Motivprogrammer er standard-indstillinger af henholdsvis tid og blænde og til en vis grad også ISO, så hvert program svarer til en bestemt opgave f.eks.: Portræt stor blændeåbning og passende eksponeringstid. Herved bliver motivet skarpt og baggrunden sløret. Programmet indretter evt. også farve og kontrast. Landskab mindre blændeåbning, så dybdeskarpheden øges. Tilpasning af farve mv. Sport hurtig lukkertid med tilpasset blænde og ISO. Fælles for motivprogrammerne/sceneprogrammerne er, at fotografen ikke har kontrol over noget som helst, hvilket kan føre til dårlig billedkvalitet. Av blændestyring (ISO kontrolleres af fotografen) Her vælges den blænde (f-stop), som fotografen ønsker i forhold til motivet, og lukkertiden indretter sig herefter (blænde og tid er som forbundne kar). Ved portræt arbejdes der generelt med større blændeåbning for at sløre baggrunden. Man skal dog sikre, at lukkertiden er tilpas hurtig, så man undgår ryste-uskarpe billeder. Hvis det valgte f-stop medfører, at lukkertiden bliver for langsom, må man tilpasse ISO, og her har kompaktkameraet sin begrænsning. * ILLUSTRATION NR 04 Humlebi med lille dybdeskarphed * ILLUSTRATION NR 05 Både i havnen med stor dybdeskarphed Tv tidsstyring (ISO kontrolleres af fotografen) Her vælges den lukkertid, som fotografen ønsker i forhold til motivet. Hvis motivet ikke bevæger sig, kan man vælge en langsom lukkertid og derved opnå et højere f- SIDE 3 AF 13
stop (dvs. større blændetal), som kan være hensigtsmæssigt, hvis man ønsker større dybdeskarphed. Vil man f.eks. fotografere sport med en hurtig lukkertid (f.eks. 1/1000 sek.), kan det være, at man ikke kan opnå tilstrækkeligt med lys. Løsningen vil så være, at man tilpasser ISO. Det forholder sig på samme måde, hvis man f.eks. vil arbejde med en optagelse på lang lukkertid. Så kan det forekomme, at der kommer for meget lys ind i kameraet, dvs. at man ikke kan blænde tilstrækkeligt ned. Løsningen er i den situation et NDfilter. * ILLUSTRATION NR 06 Biler i bevægelse ØVELSE 1 VED BORD: AV- OG TV-INDSTILLINGER OG ISO Sæt (UNDTAGELSESVIS!) dit kamera på JPG (for at spare tid i dag). Find AV- og TV-indstillingerne på dit kamera. Find ISO og sæt den indledningsvis til 100. ØVELSE 2 VED FØTEX (LANGSIDEN) Indstil dit kamera indstilles på AV. Læg fokus samme sted i motivet på alle opgaver i øvelse 2. Tag et billede på en meget lille blændeåbning (DSLR: f.eks. blændetal f/16 - kompakt: f.eks. blændetal f/8) på ISO 100. Tag et billede på en meget lille blændeåbning (DSLR: f.eks. blændetal f/16 - kompakt: f.eks. blændetal f/8) på ISO 200. Tag et billede på den største blændeåbning på ISO 100. Tag et billede på den største blændeåbning på ISO 200. ØVELSE 3 VED TRÆKBANEN: BILER I BEVÆGELSE Indstil dit kamera på TV. Tag tre billeder på henholdsvis 1/15 sek., 1/60 sek. og 1/250 sek. på ISO 100. Ved tilbagekomst overføres billederne til egen pc, og billederne gennemgås. På en foto-session skal man sikre sig, at kameraet kan fungere tilfredsstillende med de indstillinger, man planlægger at anvende. Det betyder, at hvis man f.eks. skal tage billeder i en storby på en solskinsdag, og gerne vil bruge 1/125 sek., skal man checke, at den blænde, man så får, giver en tilstrækkelig dybdeskarphed. Standarden er: f/8 + 1/125 sek. + ISO 100. * GENNEMGANG AF SIMULATOREN MED HUNDENE. SIDE 4 AF 13
P(rogram) - (ISO kontrolleres af fotografen) P-knappen fungerer på samme måde som AUTO, dog med den forskel, at fotografen kan bestemme ISO. I øvrigt vil f-stop og lukkertid følges ad som forbundne kar. Hvis man ændrer på tiden, tilpasses blænden automatisk og omvendt. Med P-indstillingen kan man også fravælge blitz. Nogle kameraer kan endvidere indstilles, så ISO justeres automatisk, inden for visse grænser. P-knappen kan være et godt sted at starte. For alle ovennævnte funktioner gælder, at kameraet foretager en måling af lyset, som bestemmer indstillingen af enten tid eller blænde. * ILLUSTRATION NR 07 EV-tabel ØVELSE 4 VED BORD Afprøv P-programmet på dit kamera og se, hvad der sker, når du drejer på tid/blænde. Manuel indstilling Ved manuel indstilling af kameraet bestemmer fotografen selv alle indstillinger. Det vil sige, man vælger selv ISO, lukkertid og hvilket f-stop, man vil fotografere med. Kameraet foretager en lysmåling, men indstiller ikke automatisk hverken tid eller blænde. Man må derfor selv vurdere, hvilke indstillinger, der er de bedste. Manuel indstilling er velegnet i forbindelse med brug af flash-anlæg. Men man kan jo også benytte kameraets lysmåler på indstillingerne Av, Tv eller P til at få en idé om forholdene og så skifte til M (manuel indstilling). ØVELSE 5 VED BORD Afprøv M-programmet på dit kamera og se, hvad der sker, når du drejer på tid/blænde/iso. Check med kameraets forslag til korrekt eksponering (se på skalaen). 4. ISO ISO er et udtryk for, hvor følsom filmen (= sensoren i kameraet) er. ISO 100 er mindre følsom end 200 og 400 osv. Det betyder, at en lav ISO-værdi kræver en langsommere lukkertid eller en større blændeåbning. ISO indstilles så vidt muligt til den laveste værdi og hæves kun, hvis der ikke er lys nok. * ILLUSTRATION NR 02 Billede med/uden støj: ISO-100-3200 SIDE 5 AF 13
5. LYSMÅLING De fleste kameraer har mulighed for at måle lyset på flere forskellige måder: Average (gennemsnit) Beregner gennemsnittet af det lys, der ses i søgeren. Spot Måler lyser lige i midten af søgeren og kan være hensigtsmæssigt f.eks. i modlys. Evaluerende Opdeler motivet og beregner under hensyntagen til størrelsen af de lyse og mørke områder. Dette kaldes en intelligent lysmåling. Partiel Måler lyset på ca. 8% af billedet. * ILLUSTRATION NR 08 Statue i modlys ØVELSE 6 VED BORD: LYSMÅLINGSMETODE Find på dit kamera, hvor du indstiller lysmålingsmetoden. ØVELSE 7 UDEN FOR FÆLLESSALEN: LYSMÅLING Indstil dit kamera på P-program. Tag et billede i modlys med average-lysmåling. Tag det samme billede med spot-lysmåling. Ved tilbagekomst overføres billederne til egen pc, og billederne gennemgås. 6. FARVETEMPERATUR/HVIDBALANCE Farvetemperatur/hvidbalance er et begreb, hvormed man tildeler en given farve en temperatur i Kelvin-skalaen (K). Det betyder, at man skal indstille sit kamera så det passer til den temperatur, lyset har på optagelsestidspunktet. Hvis kameraet er indstillet til kunstigt lys (glødelampe), og optagelsen foregår i solskin, bliver billedet blåt og omvendt bliver det gult. * ILLUSTRATION NR 09 Forkert hvidbalance * ILLUSTRATION NR 10 Korrekt hvidbalance ØVELSE 8 VED BORD: HVIDBALANCE Find på dit kamera, hvor du indstiller hvidbalancen og prøv med live view at sætte den til forskellige indstillinger: glødelampe, solskin osv. og se resultatet på skærmen. SIDE 6 AF 13
7. DYBDESKARPHED BRÆNDVIDDE OG BLÆNDE Indstillingen af blænden (f-stop) bestemmer, hvor stort et område af billedet, der er skarpt. Generelt kan man sige, at en stor blændeåbning (f.eks. f/2) giver mindre dybdeskarphed end en lille blændeåbning (f.eks. f/11). * ILLUSTRATION NO 11 Blændeåbninger Dette skal dog sammenholdes med den brændvidde, der anvendes, og afstanden til dét, der skal være skarpt i billedet. Nedenfor viser vi en tabel, som anskueliggør udfordringen. Tabellen tager udgangspunkt i en brændvidde ( Focal length ) på 100 mm. Hvis man indstiller sit kamera til en blænde f/2.8, og man har en afstand af 5 meter til motivet, vil dybdeskarpheden ligge i flg. område: 20 cm foran til 20 cm bagved dét motiv, som man stiller skarpt på. Hvis brændvidden ændres til f.eks. 200 mm, og alt det andet er uændret, så reduceres dybdeskarpheden til kun 3 cm foran og 3 cm bagved motivet, og det er noget af en udfordring, som kun kan løses ved at øge ISO, så man kan arbejde med en mindre blændeåbning (f.eks. f/11). Man skal i den situation helt op på ISO 1600 for at få en dybdeskarphed på 20. Hele tabellen kan ses på adressen: http://www.dofmaster.com/doftable.html. SIDE 7 AF 13
* ILLUSTRATION NR 03 Uskarpt bjerglandskab * ILLUSTRATION NR 05 Både i havnen stor dybdeskarphed * ILLUSTRATION NR 12 Bådebro med manuelt fokuspunkt til dybdeskarphed GENNEMGANG AF SIMULATOREN MED PIGEN MED VINDMØLLEN C. OBJEKTIVER Der er objektiver med fast brændvidde og zoom-objektiver. Anvender man et objektiv med fast brændvidde, skal der arbejdes med manuel zoom, dvs. man skal selv flytte sig i forhold til motivet. Anderledes forholder det sig med zoom-objektiver. Prisen på et objektiv afhænger typisk af, hvor lysstærkt, det er. Et objektiv med max f/2 koster det dobbelte af et objektiv med f/4 og det lysstærke objektiv er i øvrigt også tungere. De fleste objektiver giver det bedste resultat med en blænde, der ligger 2 f-stop højere end maksimal blændeåbning. Objektiver med fast brændvidde tegner generelt skarpere end zoom-objektiver. SIDE 8 AF 13
D. BRÆNDVIDDE (FOCAL LENGTH) Brændvidden er afstanden fra objektivets brændpunkt til sensoren. * ILLUSTRATION NR 13 Brændvidde forvrængning E. CROP FACTOR Et full-frame kamera gengiver billedet forskelligt fra et ikke full-frame, selv om de har samme focal length dette kaldes crop factor ( crop = beskæring). Typisk vil crop-faktor en være 1,6, og det færdige resultat virker, som om kameraet, der er ikke full-frame har mere zoom end full-frame kameraet. Denne forstørrelse skyldes imidlertid forskellen i sensorens størrelse i de to kamera-typer, og den ene type får derved mere af motivet med end den anden. Blå ramme: full-frame. Rød ramme: ikke full-frame Færdigt resultat på skærmen/print: Full-frame Ikke full-frame * ILLUSTRATION NR 14 Crop total * ILLUSTRATION NR 15 Crop full frame * ILLUSTRATION NR 16 Crop kompaktkamera SIDE 9 AF 13
F. FOKUSERING (AUTO/MANUEL) Fokusering kan foretages automatisk, dvs. at kameraet selv bestemmer/vælger, hvor fokus skal ligge i motivet. Man kan også selv vælge fokuspunktet. Man peger på dét, der skal være i fokus og trykker udløseren halvt ned. Herved fastfryses fokus, indtil billedet er taget. På de fleste kameraer er der flere fokuspunkter, som man kan vælge at benytte, eller der kan være en ramme, som man kan flytte rundt. Kameraet kan kun fokusere, hvis der er nogle kontraster, det kan måle på. ØVELSE 9 VED BORD: FOKUSERING Find på dit kamera, hvor du indstiller fokuspunkt/ramme og prøv at fokusere på forskellige genstande eller personer i rummet. Prøv at fokusere på et hvidt stykke papir. G. PIXELS BILLEDKVALITET Pixels er de små celler på sensoren, der hver især konverterer det lys, de modtager, og gemmer det hele til et billede på kortet i kameraet. Det er ikke kun antallet af pixels, der afgør kvaliteten/opløsningen af optagelsen. Store pixels giver mindre støj end små pixels. Mange pixels giver større opløsning. Alle moderne kameraer har tilstrækkeligt med pixels til, at man kan tage gode billeder og få dem printet i A4. H. BILLEDFORMAT OG STØRRELSE Man skal altid optage i bedste kvalitet. Basta! Det er altid muligt senere at reducere størrelsen på billedet, men ikke omvendt. I et senere undervisnings-modul bliver det gennemgået, hvordan billeder tilpasses forskellige formål f.eks. til print-størrelse eller til web. ØVELSE 10 VED BORD: INDSTILLING AF BILLEDKVALITET Find på dit kamera, hvor du indstiller billedformat og størrelse. Sæt dem til de højeste værdier og check altid, at de står dér, inden du begynder at fotografere. Check også at du tager billeder i RAW. I. EXIF-VÆRDIER Når man tager et billede, lagres alle data fra optagelsen sammen med billedet, f.eks. dato, kamera-mærke, tid, blænde, ISO osv. Disse data kaldes Exif-værdier. Ud fra Exif-værdierne kan man analysere et billede med henblik på at forklare, hvorfor det f.eks. ikke blev skarpt, kornet eller mangler dybdeskarphed. SIDE 10 AF 13
J. HISTOGRAM HVORDAN BRUGES DET Histogrammet er en grafisk fremstilling af fordelingen af mørke og lyse farver i billedet. De mørke farver er repræsenteret i venstre side og de lyse i højre side af histogrammet. Der findes ikke noget, der hedder Det korrekte histogram, men man skal altid forsøge at få en ligelig fordeling og (normalt) dække hele skalaen fra mørkt til lyst. * ILLUSTRATION NO 17 Histogram Histogrammet kan vises i displayet inden optagelsen, hvis man optager i LiveView, og man kan således justere kameraet inden billedet tages. Ellers kan det først vises, når billedet er taget og skal bedømmes. ØVELSE 11 VED BORD: VIS HISTOGRAM Find på dit kamera, hvordan du slår visning af histogram til og fra både når du optager i live view, og når du checker dine billeder efter optagelsen. K. SIMULERINGSPROGRAMMER http://www.kamerasimulator.se/eng/?page_id=2 http://www.dofmaster.com/doftable.html http://camerasim.com/camera-simulator.html SIDE 11 AF 13
L. BILLEDOVERSIGT (2 SIDER) SIDE 12 AF 13
SIDE 13 AF 13