Nordisk netværk Redegørelse 2013, Danmark: Danmarks regering, som ny bestå af Socialdemokraterne og Radikal Ventre, har haft nok at se til som følge af den økonomiske krise. Reformer på beskæftigelsesområdet har stået højest på dagsordenen sammen med tema om social dumping. Arbejdsløse i DK er ca. 135.400 tusinde (5,1%) Overenskomstforhandlingerne 2014 på det private område gælder for de næste 3 år med stigninger 1,5, 1,6 og 1,7% på genetillæggene, overarbejde og skifteholdstillæg, minimalløn er pr. ¼-14 steget 1,50 kr så mindstebetalingen er kr. 110,20 i 2015 er stigningen1,6 kr i 2016 og 2017 med 1,70 kr. Timelønnen stiger med kr.2,10. 2,45 og 2,40 på Transportområdet + textil som er normallønsområder 2015 på det offentlige område: 800.000 ansatte i staten, regioner og kommuner forhandler fornyelse af deres overenskomst den i foråret 2015. Kongresser bl.a i fagforbundene 3F, DM i 2013 og DEF i 2014 Ny forbundsformand i 3f: Per Christensen, Dansk metal: Claus Jensen Dansk energipolitik 2012-2020 Danmark tager klimaudfordringerne alvorligt også fordi det er nødvendigt at gå foran i bestræbelserne på at begrænse den globale opvarmning. Vi er opmærksomme på at klima og energiområdet koster på Danmarks konkurrenceevne. Med klima- og energipolitikken gavner vi ikke kun klimaet. Vi gør os mindre afhængige af at importere energi fra udlandet, og som en sideeffekt skaber vi grønne job. Sat lidt på spidsen er gevinsten trefoldig: Bedre klima, flere job og et Danmark, der kan selv. Vi har med energiaftalen lagt en langsigtet plan, der forpligter os til at lave energieffektiviseringer og udbygge den vedvarende energi frem mod 2020. Virksomhederne ved, hvad de kan regne med, de kender samfundets investeringer i mange år fremover, og de ved, at planen er solidt forankret i det danske folketing. Derfor investerer virksomhederne også, og vejen er banet for grønne job. En udvikling, der sikrer, at det er i vores lille land, ny udvikling og forskning kommer til at ske. Udvikling, der igen vil kaste job af sig. Denne tilgang til klima- og energipolitikken skaber da også i disse år mange
arbejdspladser inden for en række forskellige brancher. Det gælder f.eks. inden for energirenovering. Beregninger fra AE viser, at der skabes mellem 1.800 og 2.000 job, hver gang der investeres for 1 mia. kr. Med det kendte energirenoveringsbehov inden for offentligt, privat og alment byggeri på op til 8 mia. kr. står vi altså med ca. 16.000 årsværk over de næste 10-15 år. Det samme billede tegner sig f.eks. inden for fjernvarme. Det afgørende er, at vi har høje ambitioner, og at vi uddanner medarbejderne til løbende at imødekomme de nye muligheder, den grønne teknologi kaster af sig. Det er lige præcis det, vi har gjort inden for vindmølleindustrien, hvor vi allerede har skabt 25.000 nye job siden 1990'erne, og beregninger viser, at vi som konsekvens af energiaftalen kan skabe flere endnu. Alene de to planlagte havvindmølleparker vil skabe job, mens de bliver bygget, og gode, permanente job, når de er færdige og skal vedligeholdes. En anden - ikke uvæsentlig - sidegevinst, er at mange af disse job skabes uden for København, hvor kampen for at tiltrække arbejdspladser ellers er hård. Energi og klima handler bestemt ikke kun om job for højtuddannede eksperter. 3F's andel af den samlede vindmøllebeskæftigelse udgør i dag ca. 18 pct. svarende til 5.200 personer. Vi taler om svejsere, ansatte i glasfiberindustrien, specialuddannede chauffører til transport af mølletårne og vinger på land samt søfolk m.m. til transport af havvindmøller. Hertil kommer tusinder af ansatte i bygge- og anlægssektoren. Uddannelsessystemet har tilpasset sig ved at udbyde uddannelser, der sikrer, at vi hele tiden kan imødekomme de nye krav, der følger af, at vi hele tiden udvikler nye og renere teknologier. Niveauet må ikke sænkes Derfor virker det noget barokt, at f.eks. Venstre og Dansk Folkeparti taler om at rulle dele af energiaftalen tilbage. Senest spøger dette forslag forud for forhandlingerne om den kommende vækstpakke. I forbindelse med de kommende forhandlinger om nye vækstinitiativer er det naturligt at se på andre incitamenter for at fremme væksten i Danmark, for der er naturligvis flere redskaber til vækst og velfærd. Men det afgørende for klimapolitikken og skabelsen af grønne job er blot, at vi nu ikke bliver svage i koderne og begynder at slække på ambitionsniveauet i energiaftalen. Det vil nemlig både give ringere resultater på klimaområdet og færre grønne job. Man skal også huske, at en klimapolitik, hvor vi har fokus på grøn energi og et lavere forbrug, også betyder, at danske virksomheder er blevet så gode til at spare på energien, at det giver dem en konkurrencefordel i forhold til deres udenlandske konkurrenter. Fordele, der bliver større, i takt med at energipriserne stiger. Dansk Industri konkluderer i sin globaliseringsredegørelse, at vi ikke er dygtige nok i Danmark til at tiltrække internationale investeringer. Det gælder dog ikke, når vi ser på den grønne energisektor. PA Consulting Group konkluderede for nylig, at Danmark er det land i verden, der er bedst til at tiltrække investeringer inden for grøn energi. Hvorfor? Fordi vi netop har en langsigtet klimapolitik, der fører til, at virksomhederne investerer i udvikling og uddannelse af medarbejderne. Vækst handler altså ikke kun om at reducere i omkostningerne på kort sigt. Vækst handler om at investere i miljø og mennesker. Om uddannelse af medarbejderne, om at tænke langsigtet. Det er det, vi har gjort på klimaområdet.
Regeringen har besluttet at begynde arbejdet på en olie- og gasstrategi i samarbejde med branchen. Strategien skal sikre, at vi effektivt udnytter olie- og gasressourcerne i Nordsøen til glæde for det danske samfund. Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har væsentlig betydning for dansk økonomi. Produktionen bidrager hvert år med et anseeligt milliardbeløb til statskassen, og den har betydet, at Danmark i en årrække har været netto selvforsynende med energi. Nordsøproduktionen har imidlertid været faldende de seneste år, så der er brug for nye initiativer, der kan optimere indvindingen af olie og gas fra de danske felter. I prognoserne arbejdes der i øjeblikket med en gennemsnitlig indvindingsgrad på 26 procent. Hvis vi øger indvindingsgraden med bare ét procentpoint, vil det øge produktionsværdien med knap 70 milliarder kroner. Indvindingsgraden vil afhænge af både teknologiudviklingen og prisen på olie og gas, men Energistyrelsen forudser, at indvindingsgraden kan øges med adskillige procentpoint i de kommende år. "Vi ved, at vi frem mod 2050 fortsat vil bruge olie og gas. Det kan vi lige så godt selv hente op, hvis det er muligt. Det vil forlænge den periode, hvor vi er nettoeksportør og dermed udskyde det tidspunkt, hvor vi skal bruge udenlandsk valuta på at importere olie og gas. Olie- og gasstrategien vil fokusere på fire områder. Vigtigst er at få undersøgt behovet for at renovere og forny infrastrukturen i Nordsøen i form af produktionsanlæg og rørledninger. Det skal sikre, at eksisterende og nye fund kan udnyttes optimalt. Der skal også kigges på mulighederne for at øge indvindingen fra de kendte felter på baggrund af den nyeste viden, og på hvordan man skaffer kvalificeret arbejdskraft. Et energieffektivt samfund med mindre energispild Realisering af målet om en energiforsyning dækket af vedvarende energi forudsætter en øget energieffektivisering, som minimerer energispildet og energiforbruget i alle sektorer. Der udarbejdes stadig på en samlet strategi for energirenovering af den eksisterende bygningsmasse, herunder undersøges muligheder for stramning af kravene til bygningskomponenter, samt en samlet analyse af området, herunder initiativer for bedre overholdelse af kravene i bygningsreglementet samt anvendelse af ESCO-modeller. Minimumskravene til bygningskomponenter i bygningsreglementet fremtidssikres, så de afspejler de fremtidige udfordringer og de forventede energipriser. Udbygning af vindkraft og andre VE teknologier Er godt i gang og frem mod 2020 øges udbygningen med vindkraft på havet med 1.000 MW havmøller og 500 MW kystnære havmøller. Der afsættes i alt 25 mio. kr. i 2014-2015 til støtte til anlæg og demonstration af bølgekraftprojekter.
Fremme af kraftvarme, fjernvarme, biomasse mv. Der gennemføres ændring af varmeforsyningsloven med henblik på at fremme omlægning til biomasse på de centrale kraftvarmeværker. El- og varmeproducenter og varmeaftagere får mulighed for at indgå frivillige aftaler, hvor den afgiftsmæssige fordel ved at skifte fra fossile brændsler til biomasse til varmeproduktion kan fordeles mellem de to parter. Omstilling til VE i bygninger og erhverv Der understøttes udfasning af oliefyr i eksisterende bygninger, da der findes økonomisk rentable alternativer. På den baggrund iværksættes følgende initiativer: Der er indført et stop for installering af olie- og naturgasfyr i nye bygninger. Der vil være mulighed for undtagelse, hvor der ikke er egnede alternativer til rådighed. Fra 2016 ikke længere skal være muligt at installere oliefyr i eksisterende bygninger i områder med fjernvarme eller naturgas som alternativ, og at det fortsat skal være muligt at installere oliefyr i eksisterende bygninger i områder uden disse alternativer. Der udarbejdes en analyse af mulighederne for bedre udnyttelse af overskudsvarme fra industri. Smarte Elnet mv. Der søges indgået aftale med netselskaberne om udrulning af fjernaflæste timeelmålere. Der udarbejdes en analyse af muligheder og effekter af udvekslingsforbindelser, herunder kobling til udbygninger i nabolandene. Der etableres en såkaldt engrosmodel, der skal fremme konkurrencen på elmarkedet, herunder sikre at elforbrugerne modtager én samlet regning via elhandelsvirksomhederne. Engrosmodellen stiller ikke krav om ændringer i forbrugernes priser og betalingsvilkår, der er konkurrence-parametre. Der etableres en obligatorisk forsikringsordning, der sikrer fastholdelse af statslige afgiftsindtægter. El og biomasse i transportsektoren På længere sigt skal transportsektoren gennemgå en radikal omstilling fra fossile brændsler til nye drivmidler som el og biomasse. Som de første skridt i denne omstilling er parterne enige om følgende: Der udarbejdes en strategi for fremme af energieffektive køretøjer som hybrid plug-in, elbiler mm.
Dong Energy Therminal Power kraftværkerne: DONG Energy Therminal Power Der har som de sidste år været nedskæringer alle steder, vi har mistet en del kollegaer rundt om på værkerne og på havnene. Først ville man outsource alle havnene så blev det stoppet så ville de gennem fører deres tp2.0 som på værkerne, hvilket første til nogle afskedigelser og man ville outsource hele havnen på Esbjerg. der er nu forhandlinger i gang for at bevare de arbejdspladser i Dong. det kører i et udvalg under havnene, vores lønforhandlinger de sidste par år har resulteret i 2 store 0'er desværre, men vi håber vi får lidt ved marts forhandlingerne 2014. Ellers har ledelsen været på rundtur på værkerne. hvor de forklarede vores økonomiske situation og endda lovede os at der ikke ville ske yderligere i 2014. det har de gentaget her på det seneste HSU møde i februar. Men der er jo stadig de forhandlinger i gang på havnene, ellers ser vi det som positivt at der nu er mulighed for at tegne medarbejder aktier og på den måde måske få lidt ekstra i posen for den investering. Årsberetningen fra den sjællandske del af forsyningen: Forsyningen i DONG Energy lider stadig under, at vi sagde farvel til 14 kollegaer for halvandet år siden, der er rigtig meget overarbejde og vores vagt lider under at opgaverne ikke bliver lavet i løbet af dagen, da der ikke er hænder nok, at vi så blev ramt af først storm og derefter oversvømmelser har nu gjort, at folk er ved at være kørt trætte. Oversvømmelserne har virkelig trukket tænder ud, der er blevet skiftet 471 forsyningsskabe, alle områder hvor der har været oversvømmelse er alle forsyningsskabe og belysningsanlæg blevet undersøgt og skiftet om nødvendigt, derudover har der været rigtig mange kunder der har haft deres installation under vand og disse har været afbrudt og tilsluttet, så alt i alt har vi ydet en kæmpe indsats. Vores Tals/Tillidsfolk gør på stort set alle møder ledelsen opmærksom på problemet med de alt for få arbejdende hænder, det er rigtig svært at få flere kollegaer, men hvis der mangler en på kontoret, vupti så er der en ny, det er godt nok demotiverende, men vi kæmper videre. Oveni alle disse problemer har firmaet så lavet om på vores GPS aftale, så vi nu kan forfølges i hoved og r.. og det bliver gemt i 3 måneder. Det hele startede med at Eltel tabte deres sag mod en ansat, fordi de ikke havde varslet deres aftale korrekt og derfor ikke kunne bruge dataene fra GPSen. Vi havde en ok ordning der var lavet under en anden chef der havde nosser til selv, at
bestemme hvordan han ville have den, denne gang har der været flere interessenter ind over og det skal så gå ud over os. Vi prøver stadig at få ændret så meget i aftalen vi kan og hjælper bestemt ikke ledelsen med, at indføre dette møg, vi skal til at have kigget på de forskellige varslinger, for at se om det er gennemført korrekt og hvis ikke så forhaler vi det så meget vi kan. Lønforhandlingen eller skal vi sige løndiktatet gav sidste år et rent 0, så vi var igennem mægling og organisationsmøder, men lige lidt hjalp det. Vi prøvede for 1.gang fælles forhandlinger med HK, TL og El & Metal, der var desværre nogle forhandlingsudvalg der ikke ville være med, det er der også i år, så vi prøver at finde ud af om der opbakning nok til, at vi tager en tur igen, trods det dårlige resultat. Så har vi haft hele sagen omkring Goldman Sachs, som i alle har kunne følge med i gennem pressen, noget godt er der dog ved aftalen om kapitaludvidelsen, dem der vil har mulighed for at købe medarbejderaktier med noget rabat. 2 nye folk har vi dog fået og det får vi også de næste par år, de 2 er startet på vores uddannelse her i januar. Når vi nu er ved uddannelsen så havde jeg fornøjelsen af at være censor for det sidste hold, der blev færdige efteråret, det gik rigtig godt og alle kom igennem og bestod. Uddannelsen bliver der hele tiden kigget på, så den er opdateret med alt det nye der rør sig i vores branche, her vil jeg godt give en hel del ros til Skiveskolen, der virkelig vil denne uddannelse og hele tiden er fremme i skoene med hensyn til at lave nye tiltag. Vattenfall: Siden sidst er der gået meget tid på at drøfte struktur og principper nye forretningsområder, salg af dele af produktionsanlæggene i Danmark det endte som bekendt med at Vattenfall hurtigt fik solgt Hillerød og Helsinørkraftvarmeværker til de respektive kommuner dernæst blev Amager værket solgt til Hofor i skrivende stund er Fynsværket og Nordjyllandsværket endnu ikke solgt men efter forlydender er der god interesse for de 2 værker så medarbejderne venter stadig i spænding på det videre forløb endvidere er hele ingeniør afdelingen solgt til Covi. Vind divisionen er nu blevet delt op i 2 selskaber et Nordisk selskab og et Europæisk Selskab. Årets lønforhandling endte med et resultat på 1,9% Lokalaftale forhandlingerne enedes vi om at vente med til efter et kommende salg da man kan formode at der vil finde en tilpasning sted efter det salg
Forsyningssektoren. Forandringer, fremtiden kommer, til tider meget ubelejligt andre gange er det forventelig tog måske også nødvendigt. NRGI har udliciteret sit distributionsnet under 60kv!!!!! Vinderen af udbuddet blev Bravida, der for øvrigt også for et årstid siden har overtaget vedligeholdelsen af vejbelysningen på statsvejene. Det betyder at Elcon må sige farvel til ca. 40 montører. Knap så dramatisk er fusionen i det Østjyske mellem Brabrand Elværk, Viby Elværk, Østjysk Energi og Galten Elværk. Fusionen er vedtaget i de besluttende forsamlinger, og det eneste der mangler er myndighedernes godkendelse, som forventes inden juni 2014. Fusionen vil da træde i kraft med tilbagevirkende kraft fra 1./1. 2014. Navnet på det nye selskab er AURA, det får ca. 290 medarbejdere og 105000 målere. På uddannelsesområdet er der stadig god aktivitet på Skive Tek med Forsyningsoperatøren samt sikkerhedsdagen,( L-aus/aus,) og andre AMU kurser, bl.a kommer der snart et 2 dages AMU-kursus i målerudskiftning og der arbejdes på en ny udgave af Vejen som Arbejdsplads på en mere spændende måde end den nuværende. Folketinget har vedtaget en reform af lovgivningen omkring erhvervsskolerne. Hvordan det vil påvirke Forsyningsoperatøren har vi endnu ikke helt overblik over. Derudover har København Kommune sat renovering af Vejbelysning samt drift og vedligeholdelse af samme i 12 år, til en pris af ca. kr. 250 Mio 3F Energiudvalg i Danmark.