Ledelsesberetning 01 Hoved- og nøgletal 11 Resultatopgørelse 12 Balance 13 Egenkapitalopgørelse 15 Pengestrømsopgørelse 16 Noter 17 Påtegninger 46

Årsrapport 2005

Ledelsesberetning 01 Hoved- og nøgletal 11 Resultatopgørelse 12 Balance 13 Egenkapitalopgørelse 15 Pengestrømsopgørelse 16 Noter 17 Påtegninger 46 Bestyrelse og direktion 48 Finansiel ordbog 49

01 Storebælts hovedaktiviteter A/S Storebælt har til opgave at: drive og vedligeholde vejforbindelsen på Storebæltsbroen opkræve betaling fra bilister på Storebæltsbroen vedligeholde Storebælts jernbaneforbindelse drive og vedligeholde havneanlæg i Odden og Ebeltoft opkræve betaling af Banedanmark for råderetten over baneanlægget over Storebælt forvalte og sikre tilbagebetalingen af A/S Storebælts gældsportefølje.

02 Årsrapport Årets resultat Resultatet af ordinær drift udgør et overskud på 1.640 mio. kr., hvilket er 455 mio. kr. lavere end i 2004. Ændringen kan primært henføres til øgede afskrivninger på 400 mio. kr. Det opnåede resultat er 120 mio. kr. bedre end forventet og betragtes som tilfredsstillende. Omsætningen fra vejforbindelsen er fra 2004 til 2005 faldet med 65 mio. kr. svarende til 3 pct. Den faldende omsætning skyldes lavere priser gennemført hhv. 14. juni (generel takstnedsættelse) og 1. september 2005 (nye rabatprodukter). Den samlede trafikvækst har for året udgjort 7,4 pct. i forhold til 2005, men denne har imidlertid ikke kompenseret for effekten af takstnedsættelsen, og det reelle tab i omsætningen siden takstnedsættelsen er i størrelsesordenen 120 mio. kr. På årsniveau udgør tabet ca. 300 mio. kr. Driftsomkostningerne er på niveau med omkostningerne i 2004 og udgør i alt 273 mio. kr. Afskrivningerne udgør 841 mio. kr. og er ca. 400 mio. kr. højere end i 2004. A/S Storebælt har i henhold til Lov om Sund & Bælt Holding A/S med virkning fra 1. marts 2006 overtaget ansvaret for vedligehold og reinvesteringer vedrørende jernbaneforbindelsen fra Banedanmark. Hidtil er det samlede jernbaneanlæg blevet afskrevet lineært over 100 år. I konsekvens af overtagelsen af ansvaret for reinvesteringerne er den foventede levetid for anlægget blevet revurderet. De samlede finansieringsomkostninger eksklusiv finansielle værdireguleringer udgør 1.321 mio. kr. mod 1.404 mio. kr. i 2004. Budgettet for 2005 viste en omkostning på 1.334 mio. kr. Renteomkostningerne for 2005 kan eksklusive værdireguleringer opgøres til 3,7 pct. af selskabets nettogæld. Det må betragtes som tilfredsstillende. I forhold til den forventede, langsigtede realrente på 3,5 pct. p.a. er der tale om et væsentligt bedre resultat, idet realrenten for 2005 kan opgøres til 1,8 pct. p.a. Resultatet før finansielle værdireguleringer og skat udviser et overskud på 319 mio. kr. mod et budgetteret overskud på 185 mio. kr. I 2004 udgjorde resultatet et overskud på 691 mio. kr. Finansielle værdireguleringer udgør en omkostning på 441 mio. kr., der omfatter dels dagsværdireguleringer på 374 mio. kr., dels valutakursreguleringer på 67 mio. kr. I 2004 udgjorde værdireguleringer 874 mio. kr. Årets resultat før skat udgør et underskud på 122 mio. kr. mod et underskud på 183 mio. kr. i 2004. Efter skat udviser årets resultat et overskud på 673 mio. kr. mod et underskud i 2004 på 706 mio. kr. Skat af årets resultat udgør en indtægt på 34 mio. kr. og hertil kommer en indtægt på 788 mio. kr. vedrørende regulering af udskudt skat samt effekten af nedsættelse af selskabsskatten fra 30 til 28 pct., som reducerer værdien af udskudt skat med 27 mio. kr. Samlet udgør årets skat en indtægt på 795 mio. kr. Reguleringen af udskudt skat er en konsekvens af ændringerne af selskabsskatteloven, som blev gennemført i foråret 2005. Lovændringen medfører, at en større andel af selskabets optjente skattemæssige underskud under de givne økonomiske forudsætninger vil kunne anvendes. Resultatet før finansielle værdireguleringer er forbedret med ca. 70 mio. kr. i forhold til det forventede resultat for året, oplyst i regnskabsmeddelelsen pr. 30. september 2005. Resultatet efter skat er imidlertid markant bedre end det forventede overskud på 300 mio. kr., som ligeledes blev oplyst i regnskabsmeddelelsen pr. 30. september 2005. Afvigelsen skyldes primært, at dagsværdireguleringen efter skat er ca. 320 mio kr. lavere end budgetteret. Værdien af vej og baneanlæg er netto reduceret med 800 mio. kr. Der er i perioden

03 gennemført forbedringer af anlæggene for 29 mio. kr. og foretaget regnskabsmæssige afskrivninger på i alt 829 mio. kr. Selskabet har ultimo 2005 købt Mols Linien A/S' havneanlæg i Odden og Ebeltoft til en samlet pris på 226,5 mio. kr. Egenkapitalen i A/S Storebælt er pr. 31. december 2005 negativ med 2.289 mio. kr. På baggrund af de fremtidige estimerede driftsresultater forventes egenkapitalen reetableret inden for en tidshorisont på 10 år, regnet fra ultimo 2005. Selskabets gæld er i 2005 nedbragt med 700 mio. kr. og udgør ultimo 2005 i alt 36,1 mia. kr. Det skal bemærkes, at den danske stat i henhold til Lov om Sund & Bælt Holding A/S mod en garantiprovision på 0,15 pct. yder særskilt garanti for renter og afdrag samt andre løbende forpligtelser i forbindelse med selskabets låneoptagelse. Herudover garanterer den danske stat uden særlig tilkendegivelse i det enkelte tilfælde for selskabets øvrige økonomiske forpligtelser. De fremtidige driftsresultater er estimeret på grundlag af Transport og Energiministeriets fastlagte vederlag fra Banedanmark for anvendelsen af baneforbindelsen samt på grundlag af trafikprognoser for vejtrafikken for A/S Storebælt.

04 Årsrapport Pengestrømme Begivenheder efter statusdagen Forventninger til 2006 Pengestrømme fra driften udgør 2.422 mio. kr., hvilket er 69 mio. kr. mindre end i 2004. Det er primært ændringer i omsætning og kreditorer. Pengestrømme til investering udgør 277 mio. kr. primært som følge af køb af havne samt anskaffelse af andre materielle anlægsaktiver. Det frie cashflow fremkommer på basis af drift fratrukket anlægsinvesteringer og udtrykker selskabets evne til at generere likviditet til finansiering af rente og afdrag på selskabets gældsforpligtelser. Under finansieringsaktiviteter indgår renteudgifter, værdireguleringer, låneoptagelse, afdrag på gældsforpligtelsen og forskydninger i værdien af derivater, som i alt udgør ca. 4,6 mia. kr. Samlet er selskabets likvide beholdninger faldet med 2.469 mio. kr., således at de likvide beholdninger ultimo 2005 udgør 1.712 mio. kr. Den 1. marts 2006 er ansvaret for vedligehold og reinvesteringer vedrørende baneforbindelsen på Storebælt formelt overdraget fra Banedanmark til A/S Storebælt. Som et led i overdragelsen vil den årlige vederlagsbetaling fra Banedanmark blive øget med 58,8 mio. kr. Den 23. marts 2006 er der indgået aftale mellem Vejdirektoratet og A/S Storebælt om køb af færgehavnene i Spodsbjerg og Tårs. Købesummen udgør 22 mio. kr., og havnene overtages pr. 1. maj 2006. Herudover er der ikke efter årsafslutningen indtruffet hændelser af betydning for årsrapporten for 2005. Resultatet før værdireguleringer og skat forventes i det kommende år at udgøre et overskud på ca. 100 mio. kr., hvilket er ca. 219 mio. kr. lavere end i 2005. Trafikindtægterne fra vejforbindelsen forventes at falde med knap 6 pct. fra 2005 til 2006, som følge af takstnedsættelserne i 2005. I forventningerne til trafikindtægterne indgår en forventet vækst i trafikken på ca. 5 pct. Hertil kommer vederlag fra Banedanmark på 679 mio. kr., der er øget med 58,8 mio. kr., primært som følge af overtagelsen af driftsansvaret for banedelen. Driftsomkostningerne vil stige med ca. 100 mio. kr. som følge af overtagelsen af ansvaret for vedligehold af banedelen, vedligehold af nytilkøbte havne samt tilskud til færgeruten Spodsbjerg Tårs. Øvrige omkostninger, der knytter sig til selskabets hidtidige basisaktivitet, vil være på et uændret niveau. Afskrivningerne vil være på niveau med 2005. Renteomkostningerne er eksklusiv værdiregulering budgetteret til at udgøre ca. 1.360 mio. kr. i 2006 mod 1.319 mio. kr. i 2005. Resultatet efter skat forventes at udgøre et overskud på ca. 75 mio. kr.

05 Trafik - Storebælt 2005 var et år med betydelige ændringer i trafikbilledet på Storebælt. I forhold til 2004 krydsede 1.755 flere biler hver dag broen, hvilket er den største tilvækst i biltrafikken på et enkelt år siden broens åbning. I alt passerede knap 9,3 mio. biler broen i 2005, hvilket svarer til en stigning i trafikken på 7,4 pct. i forhold til 2004. Til sammenligning udgjorde væksten i den nationale vejtrafik 1 pct. i samme periode (Kilde: Vejdirektoratet). Trafikvæksten på Storebælt er ekstraordinær stor for både personbiler og lastbiler. Den 14. juni 2005 nedsattes prisen for at passere Storebælt med 20 pct. for personbiler og med 5 pct. for lastbiler og busser som et led i en politisk aftale om Storebælt. Den generelle prisnedsættelse blev fra 1. september 2005 suppleret af en Weekendbillet med yderligere 12,5 pct. rabat til personbiler. Samtidig indførtes der rabat til handicappede, der passerer broen med en BroBizz. I de syv måneder af 2005, som prisnedsættelsen har været gældende, vurderes nedsættelsen i sig selv at have givet anledning til en trafikvækst for personbiler på 6 pct. i forhold til samme periode året før. Salget af Weekendbilletter har udgjort godt 10.000 billetter pr. weekend og har givet anledning til en ekstraordinær høj trafikvækst. Færgerne nord og syd for Storebælt har mistet mindre trafik end ventet som følge af de lavere priser på broen. Det tyder på, at en stor del af væksten på Storebælt kan tilskrives ny trafik. Samtidig smitter den samlede vækst i markedet for trafik mellem det østlige og vestlige Danmark også af på færgerne. Personbiltrafikken er i 2005 steget med knap 8 pct. Trafikvæksten har ligget over forventningen, hvilket specielt skyldes, at trafikanterne har taget hurtigere imod de lavere priser end forventet. Den højere trafik gav sig bl.a. udslag i, at der blev slået flere trafikrekorder i 2005. Søndag den 31. juli blev således den hidtil største rejsedag over Storebælt med 41.474 biler. Lastbiltrafikkens vækst udgjorde i 2005 godt 6 pct., hvilket også var højere end forventningen. Stigningen er særlig bemærkelsesværdig, idet prisnedsættelsen for disse køretøjer kun udgjorde 5 pct. Der er tegn på, at den arbejdsdeling mellem virksomhederne i Øst og Vestdanmark, som den faste forbindelse har givet mulighed for, fortsætter med uformindsket styrke. Det giver, sammen med en god økonomisk vækst i Danmark, anledning til øget godstrafik. Selskabet forventer, at den pæne trafikudvikling kan fortsætte i 2006. Det skyldes bl.a., at prisnedsættelsen først slår fuldt igennem efter en tilvænningsperiode hos trafikanterne. Samlet set forventes en stigning på 5 pct. i 2006, hvilket er markant over udviklingen i den almindelige danske vejtrafik. Storebæltsbroens markedsandel af passagertrafikken mellem Øst og Vestdanmark udgjorde 59 pct., mens tog og flytrafikken står for hhv. 27 og 4 pct. og færgetrafikken for 10 pct. 88 pct. af personbilerne og 84 pct. af lastbilerne mellem Øst og Vestdanmark krydsede broen i 2005. Årlig trafikvækst i pct. på Storebælt Procent 2001 2002 2003 2004 2002 2003 2004 2005 Prognose 2005 2006 Personbiler 1) 4,4 2,5 4,6 7,6 5,7 Lastbiler 3,9 1,4 5,3 6,3 0,0 Busser 4,8 4,0 2,1 0,0 7,1 I alt 4,3 2,3 4,6 7,4 5,0 Note 1) Inkl. varebiler, campingvogne og motorcykler Markedsandele for passagertrafikken mellem Øst- og Vestdanmark Trafik pr. døgn på Storebælt Prognose 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Bro (vej) 59 pct. Færger 10 pct. Tog 27 pct. Fly 4 pct. Personbiler 1) 18.535 19.350 19.828 20.734 22.310 23.575 Lastbiler 2.570 2.670 2.706 2.848 3.027 3.022 Busser 105 100 96 98 98 105 I alt 21.210 22.120 22.630 23.680 25.435 26.702 Note 1) Inkl. varebiler, campingvogne og motorcykler

06 Årsrapport Storebælts markedsandel i pct. for vejtrafik mellem Øst og Vestdanmark 2001 2002 2003 2004 2005 Personbiler 1) 86 87 86 86 88 Lastbiler 84 83 83 84 84 Busser 77 76 75 74 73 Note 1) Inkl. varebiler, campingvogne og motorcykler

07 Finansiering Finansforvaltningen i A/S Storebælt sker inden for rammer, fastsat af selskabets bestyrelse samt retningslinier fra Finansministeriet. Bestyrelsen fastlægger dels en overordnet finanspolicy og dels en årlig finansstrategi, der bl.a. regulerer det enkelte års låneoptagelse og sætter rammer for selskabets valuta og renteeksponering. Målsætninger mv. er nærmere beskrevet i noterne. Låntagning Alle lån og øvrige finansielle instrumenter, der anvendes af A/S Storebælt, er garanteret af den danske stat. Det betyder, at selskabet generelt kan opnå vilkår i kapitalmarkedet, der er sammenlignelige med statens vilkår, også selvom selskabet ikke har en eksplicit rating fra de internationale kreditvurderingsbureauer. Herudover har selskabet siden 2002 haft mulighed for at optage de såkaldte genudlån hos staten. I 2005 blev godt 25 pct. af det relativt beskedne lånebehov på i alt 2 mia. kr. dækket via genudlån. Øvrige lånetransaktioner kom primært fra det svenske marked for realrenteobligationer (swappet til variabelt forrentede EUR) og NOKmarkedet. Omfanget af selskabets låntagning i det enkelte år bestemmes i høj grad af, hvor store afdrag der forfalder på tidligere optagne lån (refinansiering). I 2006 forventes der optaget lån for ca. 5 mia. kr. Hertil kommer finansiering af eventuelle ekstraordinære tilbagekøb af eksisterende lån. Valutarisici Finansministeriet har fastsat, at selskabet kun må have valutaeksponering i DKK og EUR. Selskabets låneporteføljer er ved årets udgang nogenlunde ligeligt fordelt mellem de to valutaer, jf. grafikken. Renterisici Selskabets renterisici styres aktivt ved brug af swaps og øvrige finansielle instrumenter. En nærmere beskrivelse af den overordnede rentestrategi findes i noterne. Selskabet har over de sidste par år dels øget varigheden af porteføljen samt opbygget en realrenteeksponering på 25 pct. af nettogælden. Som følge heraf er følsomheden over for fremtidige rentestigninger reduceret væsentligt. Selskabet omlagde i 2005 en del af sin realrenteeksponering, der var indekseret til fransk inflation optaget i en periode, hvor det ikke var muligt, at opnå realrenteeksponering i DKK til dansk inflation. Omlægningen betød endvidere en løbetidsforlængelse, hvor selskabet betaler en favorabel realrente på under 2 pct. Herefter er al realrenteeksponering udelukkende relateret til dansk inflation. I forbindelse med udløb af eksisterende capafdækninger har selskabet indgået nye afdækninger på væsentlig lavere renteniveauer, således at knapt 15 pct. af den variabelt forrentede gæld er maksimeret til 3,25 pct. i de næste 5 år. Samlet er ca. 45 pct. af den variabelt forrentede gæld for nærværende afdækket med caps. Det er selskabets generelle forventning, at der i løbet af 2006 vil komme en vis stigning i det generelle renteniveau. Denne rentestigning vil til en vis grad påvirke selskabets resultat før værdiregulering for 2006. Kreditrisici Principperne for styring af finansielle kreditrisici er nærmere beskrevet i noterne. Selskabets kreditrisici er koncentreret til modparter med AAA eller AA rating. Det er A/S Storebælts vurdering, at risikoen for egentlige kredittab på finansielle modparter er meget beskeden. Fra og med 1. januar 2005 kan selskabet kun indgå swaps og lignende finansielle transaktioner med modparter, hvor der foreligger en særlig aftale om sikkerhedsstillelse (CSA A/S Storebælts valutarisici ultimo 2005 Rentefordeling inkl. afdækning DKK 42 pct. EUR 58 pct. heraf afdækket ca. 45%

08 Årsrapport aftale). Herved nedbringes krediteksponeringen ved swaps mv. til et absolut minimum. Samlet finansomkostning Selskabets finansomkostninger er nærmere beskrevet i tabellen. Generelt har de egentlige renteomkostninger i 2005 været lavere end budgetteret, hvilket primært kan tilskrives det fortsat lave renteniveau i årets løb, hvor der var budgetteret med en vis rentestigning (ECB forhøjede den korte rente med 0,25 pct. primo december, hvilket ikke har nået at påvirke årets resultat). Finansielle nøgletal 2005 Kroner Pct. p.a. Låntagning 2005 2,0 mia. heraf genudlån 0,5 mia. Samlet bruttogæld (dagsværdi) 37,3 mia. Nettogæld (dagsværdi) 36,1 mia. Renteomkostninger 1.321 mio. 3,70 Værdiregulering 441 mio. 1,28 Samlet finansomkostning 1.762 mio. 4,98

09 Rentabilitet Selskabet besluttede i 2005 at sænke den langsigtede realrente, der bruges til rentabilitetsberegningerne, fra og med regnskabsåret 2006. Den hidtidige realrente på 4 pct. blev fastsat i midten af 1990'erne på baggrund af de da gældende renteforhold. Fra og med 2006 vil de langsigtede rentabilitetsberegninger blive beregnet på basis af en realrente på 3,5 pct. Beslutningen om at sænke den interne realrente er primært baseret på følgende forhold: Udviklingen i markedsrenterne siden midten af 1990 erne Selskabets faktiske finansieringsomkostninger i projektets levetid Gældsporteføljens aktuelle sammensætning og forventninger til den fremtidige realrenteomkostning Det er herefter A/S Storebælts forventning, at selskabets gæld vil være tilbagebetalt ca. 30 år efter åbningen af vejdelen, dvs. i 2028. I dette skøn er indregnet effekten af såvel de reducerede indtægter fra vejdelen som de øgede omkostninger til jernbanen og den lavere realrente. Trafikudviklingen efter takstnedsættelsen har udviklet sig lidt bedre end selskabets forventninger hertil, hvilket betyder, at ca. halvdelen af takstnedsættelsen finansieres via øget trafik. De væsentligste usikkerheder i beregningerne vedrører den langsigtede trafikudvikling samt realrenten. Endvidere er der fortsat en vis usikkerhed knyttet til størrelse og tidsmæssig placering af reinvesteringerne i jernbaneforbindelsen. I rentabilitetsberegningerne indgår det endvidere som en central forudsætning, at vejtaksterne løbende indekseres i takt med den almindelige inflation. Som tidligere omtalt blev det i 2005 besluttet at nedsætte taksterne på vejforbindelsen over Storebælt. Endvidere blev ansvaret for teknisk drift og vedligeholdelse samt reinvesteringer i jernbaneforbindelsen overført fra Banedanmark til A/S Storebælt.

10 Årsrapport Miljø Arbejdsmiljø I 2005 blev der sat yderligere fokus på arbejdsmiljøet ved at sætte et miljømål for, at arbejdsmiljøet skulle certificeres. Der er lagt en stor arbejdsindsats i at få arbejdsmiljøet yderligere struktureret samt i gennemførelse af den interne uddannelse af medarbejdere. BVQI gennemførte verifikationen i september og i december modtog koncernselskaberne arbejdsmiljøcertifikat efter den internationale standard DS/OHSAS 18001 for arbejdsmiljøledelse. Storebæltsforbindelsen er den første bro i verden, hvor arbejdsmiljøet ved drift og vedligehold gennemføres i henhold til kravene i denne internationale standard. Med certificeringen og med regelmæssige audits sikres, at arbejdsmiljøledelsen fungerer efter hensigten, og at det afdækkes, hvor der er forbedringsmuligheder. Den store fokus på arbejdsmiljøområdet har igen i 2005 medført meget få arbejdsulykker under drift og vedligehold af forbindelsen. De senere års positive udvikling er således fortsat med en ulykkesfrekvens i 2005 på 6,1 ulykker pr. 1 mio. arbejdstimer. Tilsvarende arbejder under Dansk Arbejdsgiverforening (bygge og anlægsvirksomhed) har en ulykkesfrekvens på godt 30 ulykker pr. 1 mio. arbejdstimer. Trafiksikkerhed Påsejlingen af Vestbroen har sammen med flere vedligeholdsaktiviteter i 2005 resulteret i flere og længerevarende trafikreguleringer end tidligere. På trods af flere trafikreguleringer er trafiksikkerheden dog stor, idet der i 2005 kun har været to trafikulykker med personskade. Det er det laveste antal ulykker siden åbningen af Storebæltsforbindelsen i 1998 til trods for, at trafikken i denne periode er steget med ca. 60 pct. Det samlede trafikarbejde på Storebæltsforbindelsen (antal køretøjer x vejlængde) er på 200,5 mio. km, hvilket giver en uheldsfrekvens på 0,01 ulykker pr 1 mio. kørte km. Frekvensen for trafikuheld med personskade på de øvrige motorveje i Danmark er opgjort til 0,03, og målsætningen om at ligge under dette tal er således opfyldt. Naturpleje på Sprogø Den største del af Sprogø består i dag af 10.000 år gammelt moræneler, som er opgravet fra havbunden ved anlægget af den faste forbindelse. Moræneleret har ligget uberørt under Storebælt siden den sidste istid. Der er derfor fra biologer med specialer indenfor planter og dyrelivet stor interesse for at undersøge, hvad der indvandrer af planter og dyr til Sprogø. I hæftet Natur og Trafik på Sprogø fra 2005 er de særlige naturforhold og observationer beskrevet. Naturplejen har siden åbningen af forbindelsen hovedsageligt bestået af nedgræsning med får og kreaturer på de åbne arealer, samt med mellemrum, manuel fjernelse af nye træer og buske samt oprensning af vandhuller. Denne plejeform, uden anvendelse af gødning, tilgodeser forekomsten af overdrev og fremmer dermed et rigt fugleliv. En af de mest synlige effekter for trafikanterne af en god naturpleje på Sprogø er antallet af rastende og ynglende fugle. Den nordatlantiske alkefugl teist er tidligere set raste på Sprogø. I ynglesæsonen 2005 er der registreret 5 ynglende par. Tidligere skulle man være heldig for at se ynglende edderfugle på Sprogø i 2005 er der registreret ca. 100 ynglende par. 26 par grågæs har ynglet på øen, hvilket er betydeligt flere end tidligere. Det grønne regnskab Det grønne regnskab omfatter både daglig drift og vedligehold samt eventuelle ændringer og Serviceentreprenører og medarbejdere Forbrug af ressourcer til renovering, drift og vedligeholdelse af anlæg Ulykkesfrekvens pr. 1 mio. arbejdstimer Ressourcemængder indekseret. 2001 svarende til 100

11 renoveringer af Storebælts anlæg. Ændringer og renoveringer er dog ikke indeholdt i de viste grafer, da disse miljødata kan variere betydeligt fra det ene år til det andet. I figurer og vurderinger indgår miljødata fra årene 2001, 2004 og 2005. Det grønne regnskab er ikke udarbejdet for årene 2002 og 2003. mindre mængder går til losseplads. Der er således gjort en betydelig indsats for at sortere affaldet samtidigt med, at der produceres mindre affald. Af affaldsmængden på 137 tons går 32 pct. til genbrug, 64 pct. til forbrænding og kun 3,4 pct. går til deponering på losseplads. Dette er under halvdelen af regeringens målsætning vedrørende deponering af affald. Ressourceforbrug 2005 Energi 20,4 TJ* Salt til glatføre 995 tons Papirmaterialer 11 tons Affald 137 tons * Én TJ svarer til ca. 28.000 liter brændstof. Der har ikke i 2005 været miljøuheld knyttet til driften af Storebælts anlæg. Der henvises til Miljøredegørelsen for 2005 for yderligere og mere detaljeret information vedrørende det grønne regnskab og miljøforhold i øvrigt. Ud af det samlede energiforbrug til drift og vedligehold af anlæggene udgør el forbruget knap 70 pct. med administrationsbygningen, betalingsanlægget samt Østbroen som de væsentligste forbrugere. Samlet er der i 2005 anvendt 3,8 mio. kwh. Emissioner fra elforbruget er klart reduceret på grund af op til 20 pct. anvendelse af vedvarende energi. Affaldsmængderne er opgjort for den almindelige drift og vedligehold. Der er dog ikke produceret væsentlig affald ved ændring af anlæg og renovering af anlæg. Der er en klar tendens til, at mere af affaldet genanvendes og El-forbrug til drift og vedligehold af anlæg (1000 kwh) Genbrug og afskaffelse af affald (ton) 2001 2004 2005 2001 2004 2005 Andet: Materielgård, signalskilte, Vester Søgade 10, tre radarstationer til skibsovervågning, Halsskov pumpestation og oppumpning af grundvand til Lejsø

12 Årsrapport Hoved- og nøgletal for A/S Storebælt Mio. kr. 2001 2002 2003 2004 2005 Nettoomsætning, vej 1.858 1.994 2.061 2.197 2.132 Nettoomsætning, bane 577 591 605 615 619 Driftsomkostninger 272 272 256 273 273 Afskrivninger 451 447 452 446 841 Resultat af ordinær drift 1.716 1.868 1.961 2.095 1.640 Finansielle poster før værdiregulering 1.978 1.643 1.401 1.404 1.321 Resultat før værdireguleringer 262 225 560 691 319 Værdireguleringer netto 0 650 430 874 441 Resultat før skat 262 425 990 183 122 Skat 79 128 208 523 795 Årets resultat 183 297 1.198 706 673 Anlægsinvestering 34.240 33.807 33.369 32.959 32.387 Obligations og banklån 43.851 38.794 34.753 38.890 37.321 Nettogæld (dagsværdi) 36.600 37.957 36.635 36.460 36.135 Egenkapital 3.157 3.454 2.256 2.962 2.289 Balancesum 46.912 43.026 41.561 42.437 40.211 Nøgletal, pct.: Overskudsgrad (ordinær drift) 70,5 72,2 73,4 74,4 59,6 Afkastningsgrad (ordinær drift) 3,7 4,3 4,7 4,9 4,1 Anlæggenes afkast (ordinær drift) 5,0 5,5 5,9 6,3 5,1 Anm.: Hoved og nøgletal for 2001 2003 er ikke tilpasset den ændrede regnskabspraksis. Nøgletallene er beregnet efter Den Danske Finansanalytikerforenings "Anbefalinger og Nøgletal 2005". Der henvises til defintioner og begreber i note 2 Anvendt regnskabspraksis.

13 Resultatopgørelse 1. januar - 31. december 2005 (1.000 DKK) Note 2005 2004 Indtægter 5 Nettoomsætning 2.754.303 2.814.912 Indtægter i alt 2.754.303 2.814.912 Omkostninger 6 Andre driftsomkostninger 272.825 273.125 7 Personaleomkostninger 135 212 10 11 12 13 14 15 16 Afskrivning af immaterielle og materielle anlægsaktiver 840.891 446.386 Omkostninger i alt 1.113.851 719.723 Resultat af ordinær drift 1.640.452 2.095.189 8 Finansielle poster Finansielle indtægter 44.050 53.939 Finansielle omkostninger 1.364.749 1.457.678 Værdireguleringer netto 441.405 874.487 Finansielle poster netto 1.762.104 2.278.226 Resultat før skat 121.652 183.037 9 Skat 794.543 522.730 Årets resultat 672.891 705.767 Overskudet på 672,9 mio. kr. foreslås overført til næste år.

14 Årsrapport Balance 31. december 2005 (1.000 DKK) Aktiver Note 2005 2004 Langfristede aktiver Immaterielle aktiver 10 Software 5.268 2.410 Immaterielle aktiver i alt 5.268 2.410 Materielle aktiver 11 Vejforbindelse 16.142.068 16.370.714 12 Baneforbindelse 16.015.974 16.587.761 13 Havneanlæg 228.830 0 14 Grunde og bygninger 41.643 43.984 15 16 Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 41.230 34.454 Materielle aktiver i alt 32.469.745 33.036.913 Andre langfristede aktiver 17 Udskudt skat 1.204.002 409.459 Andre langfristede aktiver i alt 1.204.002 409.459 Langfristede aktiver i alt 33.679.015 33.448.782 Kortfristede aktiver Tilgodehavender 18 24 Tilgodehavender 875.647 911.757 19 24 25 Derivater 3.944.079 3.895.593 20 Periodeafgrænsningsposter 181 605 Tilgodehavender i alt 4.819.907 4.807.955 21 24 Likvide beholdninger 1.711.698 4.180.627 Kortfristede aktiver i alt 6.531.605 8.988.582 Aktiver i alt 40.210.620 42.437.364

15 Balance 31. december 2005 (1.000 DKK) Passiver Note 2005 2004 Egenkapital 22 Aktiekapital 355.000 355.000 23 Overført resultat 2.643.625 3.316.516 Egenkapital i alt 2.288.625 2.961.516 Gældsforpligtelser Langfristede gældsforpligtelser 24 25 26 28 Obligationslån og gæld til kreditinstitutter 33.619.115 34.929.589 Langfristede gældsforpligtelser i alt 33.619.115 34.929.589 Kortfristede gældsforpligtelser 24 25 26 28 Kortfristet del af langfristede gældsforpligtelser 3.701.935 3.960.425 24 Kreditinstitutter 74.405 88.737 24 31 Leverandører og andre gældsforpligtelser 1.314.330 1.410.107 19 24 25 Derivater 3.763.905 4.979.870 32 Periodeafgrænsningsposter 25.555 30.152 Kortfristede gældsforpligtelser i alt 8.880.130 10.469.291 Gældsforpligtelser i alt 42.499.245 45.398.880 Egenkapital og gældsforpligtelser i alt 40.210.620 42.437.364 33 Kontraktlige forpligtelser og sikkerhedsstillelser 34 Nærtstående parter 35 Begivenheder efter statusdagen 1 2 3 4 26 27 29 30 Noter uden henvisning

16 Årsrapport Egenkapitalopgørelse (1.000 DKK) Overført Aktiekapital resultat I alt Saldo pr. 1. januar 2004 355.000 2.610.749 2.255.749 Årets resultat 0 705.767 705.767 Saldo pr. 31. december 2004 355.000 3.316.516 2.961.516 Overført Aktiekapital resultat I alt Saldo pr. 1. januar 2005 355.000 3.316.516 2.961.516 Årets resultat 0 672.891 672.891 Saldo pr. 31. december 2005 355.000 2.643.625 2.288.625

17 Pengestrømsopgørelse (1.000 DKK) Note 2005 2004 Pengestrømme fra driftsaktivitet Resultat før skat 121.652 183.037 Finansieringsudgifter netto 1.762.104 2.278.226 Regulering for ikke kontante poster 10 11 12 13 14 15 16 Af og nedskrivninger 840.891 446.386 Regnskabsmæssige tab vedr. anlægsaktiver 54 0 Skat 0 373 Pengestrømme fra primær drift før ændring i driftskapital 2.481.397 2.541.948 Ændring i driftskapital Tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter 36.110 72.757 Kreditorer og andre gældsforpligtelser 95.777 21.673 Pengestrømme fra driftsaktivitet i alt 2.421.730 2.490.864 Pengestrømme fra investeringsaktivitet Køb af havne 228.870 0 Bruttokøb af andre anlægsaktiver 47.765 42.303 Pengestrømme fra investeringsaktivitet i alt 276.635 42.303 Frit cash flow 2.145.095 2.448.561 Pengestrømme fra finansieringsaktivitet Låneoptagelse 1.993.000 7.264.000 Nedbringelse af gældsforpligtelser netto 5.286.326 4.169.785 Nettofinansieringsomkostninger 1.320.699 1.403.739 Pengestrømme fra finansieringsaktivitet i alt 4.614.025 1.690.476 Periodens ændring i likvide beholdninger 2.468.930 4.139.037 Likvide beholdninger primo 4.180.627 41.590 Likvide beholdninger ultimo 1.711.697 4.180.627 Likvide beholdninger ultimo sammensættes således: Indestående i bank og kassebeholdning 52.007 14.476 Værdipapirer og kortfristede indskud 1.659.691 4.166.151 21 Likvide beholdninger i alt ultimo 1.711.698 4.180.627 Uudnyttede trækningsrettigheder udgør 1,7 mia. kr. pr. 31. december 2005. Pengestrømsopgørelsen kan ikke udledes alene af den offentliggjorte årsrapport.

18 Årsrapport Note 1 Ændringer i regnskabspraksis Pr. 1. januar 2005 er den anvendte regnskabspraksis ændret i overensstemmelse med kravene i de internationale regnskabsstandarder (IFRS) som godkendt af EU. Ved overgangen er anvendt IFRS 1 om førstegangsanvendelse af IFRS. Sammenligningstal for 2004 er tilpasset de nye regnskabsstandarder. Ændring af IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling, som giver mulighed for at anvende dagsværdiprincippet, er anvendt før ikrafttrædelsesdatoen 1. januar 2006. Implementering af standarden får ikke indvirkning på indregningen og måling af finansielle instrumenter. Ændringen fra den historisk anvendte danske regnskabspraksis til IFRS har ikke betydet nogen ændringer i egenkapitalen. Ændringen har dog medført omklassificeringer mellem andre balanceposter. Omklassifikationer vedrører hovedsageligt sammensatte finansielle instrumenter (IAS 32, 39). Den regnskabsmæssige effekt af overgangen til IFRS for 2004 er anført i nedenstående skema: 2004 2004 Tidligere Reklassifipraksis kation IFRS Indtægter Nettoomsætning 2.812.416 2.496 2.814.912 Andre driftsindtægter 2.496 2.496 0 Indtægter i alt 2.814.912 0 2.814.912 Omkostninger Andre driftsomkostninger 273.125 273.125 Personaleomkostninger 212 212 Afskrivning af immaterielle og materielle anlægsaktiver 446.386 446.386 Omkostninger i alt 719.723 0 719.723 Resultat af ordinær drift 2.095.189 0 2.095.189 Finansielle poster Finansielle indtægter 103.551 49.612 53.939 Finansielle omkostninger 2.381.777 924.099 1.457.678 Værdireguleringer netto 0 874.487 874.487 Finansielle poster netto 2.278.226 0 2.278.226 Resultat før skat 183.037 0 183.037 Skat 522.730 522.730 Årets resultat 705.767 0 705.767 Langfristede aktiver Immaterielle aktiver Software 2.410 2.410 Immaterielle aktiver i alt 2.410 0 2.410 Materielle aktiver Vejforbindelse 16.370.714 16.370.714 Baneforbindelse 16.587.761 16.587.761 Grunde og bygninger 43.984 43.984 Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 34.454 34.454 Materielle aktiver i alt 33.036.913 0 33.036.913 Andre langfristede aktiver Udskudt skat 0 409.459 409.459 Andre langfristede aktiver i alt 0 409.459 409.459 Langfristede aktiver i alt 33.039.323 409.459 33.448.782