Nyhedsbrev nr. 14. April 2009 Kære æbleven. Der er gået godt og vel tre måneder siden sidste nyhedsbrev så nu er det på tide at få fulgt op på noget af det, der har været siden sidste nyhedsbrev. Indhold: 1. åbning af Anton Pedersens Æblesamling d. 3. maj kl. 15.00 17.00 kommer du? 2. gave fra Signe Rohde, niche til Anton Pedersen 3. åbning af æblelunden Kærgårdslund d. 26. april 4. podedag d. 18. april ved Brugsen i Rødding 5. nyhedsbreve og de to hjemmesider www.aebletsby.dk & www.aeblesamling.dk 6. Konkurrencer 7. poderiet i år 8. cider 9. drøftelse af betingelser for lån af projektets maskineri mv. i bestyrelsen/styregruppen ad 1) Der er blevet gået til makronerne i vinter og forårs månederne for at gøre vores lokale pomet (æblesamling) klar til åbning. Der har været en del arbejde med at stamme læbælterne op, gøre jorden klar til plantning, få hegnet hele området af hensyn til råvildt og andre, der kunne tænkes at ville kanøfle de ny-plantede træer, få lagt vand ind og forberedt vandingsanlæg. Et stort fremmøde sikrede, at træerne blev plantet for 14 dage siden og en gruppe har løbende holdt øje med træerne i dagligdagen. En bigård er ved at blive etableret dernede af lokale folk. Det åbnes søndag d. 3. maj mellem 15.00 og 17.00. Læg vejen forbi medbring gerne egen kaffe der er en fabelagtig god natur dernede og masser af plads til børnene at boltre sig på også en dejlig stor boldbane. Benyt lejligheden til at tage familien/vennerne/naboer og andre med på en udflugt. Du finder stedet som en sti ind mellem Nørremarken nr. 4 og 6. Der er ved at
blive opsat skilte. Parkeringspladsen ved Spøttrup hallen kan benyttes indgangen er skråt overfor. Ud over dette tidspunkt kan man låne en nøgle ved henvendelse til undertegnede via kontaktrubrikken på hjemmesiden www.aeblesamling.dk. Der er lavet et logo for Anton Pedersens Æblesamling: ad 2) Signe Rohde, der bor i Balling og er niece til Anton Pedersen, fejrede sin 96 års fødselsdag torsdag d. 23. april. På denne dag havde hun besøg af sin søster fra Frederiksberg Elly Rohde. Signe benyttede lejligheden til at overrække en stor pengegave til projektet Anton Pedersens Æblesamling. Dette er vi meget glade for samt ikke mindst også de yderst behagelige timer, vi har brugt sammen, og hvor Signe har fortalt om Anton Pedersen. ad 3) Lørdag d. 25. april havde æblefolkene på Kærgårdsvej valgt som dagen, hvor man holdt en festlig åbningsfest for den nyplantede æblelund på Kærgårdsvej 42. Der er gjort meget ud af, at det skal blive et mødested for alle aldersgrupper, og allerede nu kan der lugtes en liflig duft af røg og pandekager nærmest hver dag. Gadelauget havde planlagt en god eftermiddag for beboerne på vejen samt gæsterne. I løbet af dagen fik gadelauget overrakt en nypodning af et mere end 700 år gammel egetræ af Niels Jørgen Holm Petersen fra Holstebro. Der var meget stor opbakning omkring dagen. ad 4) Lørdag d. 18. april gentog vi spøgen med fest i gaden foran Brugsen. I år blev der igen podet Rødding Æbletræ så endnu flere fik et træ i deres have af dette konkurrence-træ. Alex Lind havde som den suveræne dommer fundet tre vindere af årets dyst om, hvem der havde det højeste træ af dem der blev podet sidste år samme sted. Vinderne blev: Inger Krog Nielsen, Storstensvænget med en højde på 105 cm. Inger Pilgaard, Stationsvej med en højde på 85 cm Inger Kjær Olsen som en trøstpræmie
Præmierne var: Et podet fersken, en podet sødmandel samt Per Kølsters bog: Æbler. Tak til de handlende der tog imod sedlerne næste års tema for konkurrencen offentliggøres snarest af Alex Lind, så man kan få trimmet træet til konkurrencen for Rødding Æbletræ. Temaet sikrer, at alle kan deltage. Vore lokale hus-podemester Boi Jensen benyttede dagen til at komme forbi og svare på havetekniske spørgsmål. Alt i alt en god dag og en god lejlighed ikke mindst for sommerhus-folkene til at blande sig lidt i områdets aktiviteter. På dagen blev årets pode-entusiast udnævnt dette års titel gik til: Peter Laursen, Kløvervænget præmien en nypodet abrikos fra Lars Westergaards Planteskole. ad 5) Der er nu skabt to hjemmesider om æbleriet i Rødding og vi beder dig om via kontaktformularen på disse sider at meddele os, hvis du fremover alene ønsker at modtage elektroniske nyhedsbreve. Begge hjemmesider er fortsat under opbygning gode ideer modtages gerne. ad 6) Borgerforeningen rettede i efteråret 2008 henvendelse om, projektet ville stille nogle præmier til rådighed for dem. Det blev besluttet at der skulle doneres tre præmier til afhentning i april 2009. De to er nu afhentet af de heldige vindere: Ole Kristensen, Østergade Porsmose Frilandsvej Den tredie er fortsat ikke afhentet. Præmierne var en særlig udgave af Rødding Æbletræ Alle der har ydet en særlig indsats ved årets podearbejde har ligeledes fået den særlige udgave af Rødding Æbletræ der er udleveret mere end 80 træer, som alle meget snart vil give frugt. ad 7) Podesæsonen nærmer sig sin afslutning der er bare blevet podet træer i år. Materialerne har været alle tiders (endnu en gang tak til Jens Køl for at redde årets indkøb af podekviste) lige nu mener vi at vide, at der er podet mere end 4000 træer og vi har materialer til fortsat ca. 600 træer hvis disse ikke podes i år plantes de bare ud til senere brug så der er intet materiale, der går til spilde. Mange tak til den meget flotte og store indsats. Der har været podet mange steder i flæng kan det nævnes hos Kaj på Heden, hos Flemming og Lone på Frilandsvej, hos Anni på Søndermarken, hos Karen på Risvænget, hos Jørgen på Nymøllevej og så alle de, der bare har hentet materialer og podet alene hjemme hos sig selv flot, flot indsats af jer alle. Det nye podested i Remissen på Østergade har fungeret helt perfekt til formålet og har dannet ramme for mange podedage med stor opbakning.
Der bliver meget at holde styr på henover sommeren og ikke mindst at få plantet ud til efteråret. Arealer ryddes fortsat så vi senere kan få plantet - senest er der ryddet op på Storstenen og på Atletikbanen mere kommer sikkert til. Har du kendskab til egnede områder, så lad os høre om det. Tak til SparSalling for sponsorering af kaffe til disse podearrangementer. ad 8) I løbet af vinteren blev der taget initiativ til at få dannet en række ciderlaug altså laug, hvor man arbejder med æblemosten med henblik på at få omdannet den til cider. Projektet er netop blevet begunstiget med midler til sådan en aktivitet mere om dette senere. ad 9) Betingelserne for at låne udstyret, som projektet råder over, har været drøftet på de sidste styregruppemøder. Der begynder at danne sig en fælles indstilling til dette. Det er besluttet, at det syn, der lægges på udlånet er, at alle, der i forhold til rammerne har mulighed for at låne det, som en naturligste ting arbejder for fællesskabets bedste og ikke alene i forhold til egne ønsker og behov. Vi ønsker, at man anskuer mulige problemstillinger ud fra et anerkendende perspektiv, hvor lånerne selvfølgelig lægger dette til grund for ønsket om at låne udstyret. Dette kan man sige på andre måder æbleprojektet fungerer alene ved, at alle synes om det og samtidig deltager i det, og det er netop derfor, at der fra starten af er fastlagt princippet: Noget for noget. Andre har formuleret sig om samme problemstilling, og det har ligefrem skabt ordsproget om, at man skal yde før man kan nyde den amerikanske præsident Kennedy var i en af hans berømte taler inde på samme problemstilling, han formulerede det på denne måde don t ask what you can get ask what you can do. Vi vil i den nærmeste tid endelig beslutte betingelserne for at kunne låne udstyret mere om dette senere. Allerede nu må man indstille sig på, at der skal betales for at få mostet æbler i denne sæson. Mange hilsener Kristian (97 56 18 66),
men kontakt mig helst via kontaktformularen på en af de to hjemmesider, hvis du har adgang til IT Det skal bemærkes, at det alene har været forarbejdningsmaskinerne, der har været drøftet. Den endelige aftale er endnu ikke beskrevet. Men allerede nu vil jeg her skrive lidt om de drøftelser der har været ført og som der er enighed om: Man må være indstillet på at betale for at få mostet sine æbler en pris der lige nu er fælles opfattelse af er, at den skal ligge i omegnen af 1 kr/kg æbler man kommer med heraf får man retur ½ liter most pr kg. leveret æbler overskud af most går til plejehjemmet samt til ciderlaugene Når man låner de to små mosterier kan man kun låne dem én dag af gangen (morgen til aften) og man må være indstillet på at oplyse hvor den bruges samt være parat til, at andre kan komme til lånerens adresse og bruger den sammen med en selv At kun borgere i Rødding Sogn kan låne og bruge maskineriet At man ikke må videreudlåne maskineriet til andre At man er pligtig til at føre logbog over hvor meget man moster og hvem der deltager Det store maskineri samt kurvepressen udlånes ikke