VALGFAG OG TILBUDSFAG 8/9. KLASSE 2012-2013 I 8/9. klasse kan du vælge mellem disse valgfag: SLØJD BILLEDKUNST TEATERKONCERT HJEMKUNDSKAB TEKSTILDESIGN SPANSK KOR RYTMISK MUSIK Der skal være mindst 16 elever, for et hold kan oprettes. Til teaterkoncertholdet kræves det, at der melder sig nok til både sang, orkester og kostumer. TYSK er et tilbudsfag med 7 moduler i 8. klasse og 9 moduler i 9. klasse om ugen, som du kan vælge. Hvis du ikke har tysk, skal du have valgfag i stedet. Hvis du har tysk, behøver du ikke at have valgfag LÆS PÅ DE FØLGENDE SIDER OM VALGFAGENE Du skal vælge dine valgfag via Forældreintra SENEST mandag d. 7.maj
SLØJD I valgfaget sløjd kan du efter egen lyst beskæftige dig med træsløjd og/eller lystfiskersløjd. Vælger du træsløjd, forudsætter det, at du selv har gode ideer til ting af træ, som du kunne tænke dig at lave. Af forskellige træsorter kan du for eksempel: - - lave inventar til dit værelse: hylder, småskabe, stole, borde, spil, Cd-holdere dreje lysestager, skåle, peberkværn, lampefod, fiskekølle skæfte en kniv og sy en læderskede arbejde i bøffelhorn, rensdyrhorn og kohorn (smykker) - udfolde dig med egne ideer Er du lystfisker, har du mulighed for at: - - lave et fiskeskærebræt af ahorn dreje en fiskekølle i f. eks. teaktræ lave fangstnet af bambus (spanskrør, som bøjes under varme) - lave spinnere, skæfte en fiskekniv og sy en læderskede - - afprøve grejet i put & take-vand, søen eller åen.
BILLEDKUNST Her kan du blive bedre til at udtrykke dig kunstnerisk. Vi tager udgangspunkt i, hvad du allerede kan, og giver dig mulighed for at lære nye teknikker og at eksperimentere med nye materialer, som du kan bruge i dit videre billedarbejde. Vi vil hovedsageligt arbejde med billedfremstilling, hvor du blandt andet får mulighed for at arbejde med fotocollage, collage, tegning, maleri, sampling, lag-på-lag maleri etc. Vi henter inspiration fra kendte kunstnere og deres værker, og mon ikke, der bliver tid til et besøg på et af vores kunstmuseer. Du får rig mulighed for at afprøve dine egne ideer, medbringe egne materialer og der vil ligeledes være mulighed for at bidrage til udsmykningen på skolen. Det kræver ikke et højt fagligt niveau at deltage, men vi forventer, at du kan lide at male, tegne og fremstille billeder, samt at du er åben overfor nye ideer og aktiviteter. Det er ligeledes en fordel, at du er idérig og kan lide at arbejde selvstændigt. Vi glæder os til at se dig til nogle spændende, anderledes og ikke mindst hyggelige timer i billedkunst.
TEATERKONCERT Dette valgfag er et samarbejde mellem flere valgfag: musik, tekstildesign og drama. Arbejdet kuliminerer i en forrygende forestilling en koncert med FEDE musiknumre sat DRAMATISK sammen med optrædende i FLOTTE kostumer. Du kan vælge at være med som tekstildesigner som musiker som sanger - kor/solist Valgholdet løber af stabelen i efteråret. Der vil være nogle længere eftermiddage, hvor der øves musik og sang, og hvor der sys kostumer. Datoerne meldes ud inden sommerferien. Der er en intens week-end d. 10-11. november op til forestillingen - hvor det hele sættes sammen: musik, sang, kostumer og drama. Forestilingen opføres d. 13. november om dagen og om aftenen
HJEMKUNDSKAB Har du lyst til at lære at lave andet end spejlæg, eller mikrofærdigretter? Undervisningen på holdet bygger videre på, det du har lært i hjemkundskab til nu. Du skal først og fremmest lære noget ved at gøre noget, men den gode kok skal også kunne vurdere ernæringsværdi, priskvalitet, arbejdsindsats, miljø, smag og udseende. I forløbet skal holdet arbejde med forskellige mademner, fx. årstidens mad, fremmede kulturers mad, vegetarmad, festmad.
TEKSTILDESIGN Har du lyst til at være kreativ, så kom og vær med til at: Kopiere den nyeste taskemode Designe en smart pude Forny dit tøjskab med en lækker nederdel Lave trendy smykker Strikke smarte huer og sjaler til vinteren Dette valghold bygger på en kombination af genopfriskning og ny viden om de mange muligheder der er indenfor håndarbejdsverdenen. Samtidig skal vi i en kreativ, skabende proces se om vi kan omdanne dine kreative idéer til en lækker brugsting. Valgholdet tilbydes kun i foråret
SPANSK Har du lyst til at kaste dig ud i et nyt og flot sprog, så er spansk muligheden. Hvorfor? Fordi spansk er nemt at lære Fordi spansk bliver talt i store dele af verden Fordi du skal blære dig næste gang, I skal bestille dagens menu på ferien Fordi spansktalende lande har spændende historie, imponerende natur og fascinerende kultur Fordi spansk er et fantastisk sprog Fordi spansk er et populært fag på bl.a. gymnasiet Fordi du skal lære det i dag ikke mañana Indhold i spanskundervisningen Kendskab til enkelt og anvendelig grammatik Opbygning af et brugbart ordforråd Kendskab til kultur, samfundsmæssige forhold og historie i Spanien og Latinamerika Metoder i spanskundervisningen Læsetekster, rollespil, film, musik, lege og spil, magasiner og aviser. Grundbog Eso es. Spansk i 9. klasse er kun for fortsættere, og er halvårigt. På 8. årgang er det helårigt.
KOR Det er både sundt, sjovt og socialt udviklende at synge i kor. Og det er umuligt at gøre alene. Vi synger både danske og udenlandske gamle og nye numre og deltager i årets julekoncert, nytårskoncert og forårskoncert. Vi er måske med i teaterkoncerten. Det kræver ingen særlige forudsætninger at være med udover lysten til at synge. Og det er aldrig for sent at starte eller vende tilbage!!
RYTMISK MUSIK Har du lyst at spille eller synge sammen med andre, så er dette valgfag noget for dig. Det er en fordel at kende lidt til et instrument, hvis du vil spille, men det er ikke en forudsætning. På holdet kommer du til at beskæftige dig med musik i den rytmiske genre. Pop, rock, soul og andet. Instrumenter som guitarer, bas, tangentinstrumenter og trommer vil være fremherskende, men også andre instrumenter kan komme på tale. Det er fint, hvis du selv har et instrument derhjemme, så du kan øve dig. Du kan også vælge at være sanger enten som solist eller i korgruppe. Valgholdet tilbydes kun i foråret