Hvordan kan lokal forsinkelse og faskiner indtænkes nkes, når klimaændringer og byvækst presser byernes afløbssystemer bssystemer? Peter Steen Mikkelsen Institut for Miljø & Ressourcer,, DTU psm@er.dtu.dk www.er.dtu.dk Temadag På vej mod frækkere faskiner 22. November 2007, Teknologisk Institut, Rørcentret, Gregersensvej, 2630 Taastrup
Hvis det hér er en Wadi Og det hér er en fræk Wadi Hvad er så en fræk faskine?
Indhold Hvad er faskiner, og hvordan fungere de? Hvorfor faskiner? (Hvordan) kan vi regne på det? Hvordan kan de indtænkes? (Tingbjerg som eksempel) Rødvinskonkurrence!
Hvad er faskiner, og hvordan fungere de? Hvad giver en søgning på Internettet? Definition jf. www.wikipedia.dk, 22. september 2007 (tilsvarende i andre leksika): Faskine er oprindeligt nogle kæppe bundtet sammen i et knippe, som bruges til holde på jorden ved et bygningsværk. Ordet faskine bruges også om nedsivningsanlæg/brønd til spildevand. Et sådant består af et stort hul fyldt op med sten hvorigennem spildevandet fordeler sig til undergrunden. Udløbet fra en septiktank render i en faskine. Panserkøretøj med påmonteret faskine. Kilde: http://www.danskpanser.dk/artikler/hvordan_kommer_vi_nu_over_vandlob.htm, 22. november 2007.
Fagfolk kender dem nok bedre som nogle huller i jorden til regnvand Uden overløb? Med overløb til vandløb eller terræn? Med overløb til kloak? Kilde: www.wilfred.dk/faskine.htm, 22/11-07. Kilde: www.teknologisk.dk/byggeri/16402, 22/11-07. Kilde: www.pbase.com/knyp/tagrende, 22/11-07.
Lokal forsinkelse: Trug+faskine+dræn Meget populære i Tyskland: Mulden-Rigole System I Holland kaldes det en Wadi Desværre ikke (endnu) noget godt dansk navn Topjord (30cm) Lavning Overflow Brønd Drænledning Neddrosling
Indien je ook het regenwater dat je opvangt via dak, oprit en terras wil laten infiltreren, moet je een infiltratiekom, een wadi (dit is een infiltratiekom met een ondergronds filterbed), een infiltratieput of buis voorzien. Dansk oversættelse: en wadi (det vil sige et infiltrationsanlæg med en underjordisk filterseng)? Kilde: http://www.wwf.be/_media/09_regenwaterinfiltratie_466071.pdf, besøgt d. 22. november 2007.
Hvorfor faskiner? Bæredygtighed? Øget grundvandsdannelse? Mere synligt vand i byen signalværdi? Mindre vand i kloakken? Mindre vand til renseanlæg? Mindre oversvømmelse? Udjævning af afstrømningen? Hvad er vigtigst?
Dimensionering jf. SVK skrift nr. 25 2-D betragtning => Q a = K ½ A side = K l h V b = l h b φ Specifikt magasi- Neringsvolumen: vb = Vb Ar = lbh Ar φ ½Q a Tæt bund! ½Q a Afløbstal: Tømningstid: Qa lhk a = = Ar Ar tt V = b Qa v = b a = φ b Ar v b T Beregn t t, aflæs v b og beregn V b = v b A r! t t
100 Diagram til dim. af nedsivningsanlæg København vest, ÅMN=645 mm Volumen, vb (mm) 10 1 T=10 år T=5 år T=2 år T=1 år 100 1.000 10.000 100.000 1.000.000 Tømningstid, t t (sek)
Fra Expo-Net s hjemmeside om dimensionering af BIO- BLOK faskiner!!!
Hvordan kan det indtænkes nkes? Vandbalanceområde Fordampning Tingbjerg (Kbh) som (tænkt) eksempel Projektområde! Spildevandsafstrømning Dræn Ler Fyld Hillerødmotorvejen Nedsivning gennem ler til sandlag Fæstningskanalen Sand 0 500 m Utterslev mose
Projektforslaget
Langsgående trug-faskiner
Infiltrationsdamme
Fremgangsmåde Indsamling af data og feltundersøgelser Skitseprojektering for et delområde Integration af beregninger med med 3 modeller Grundvand: MIKE SHE LAR: STORM Afløbssystem: MOUSE Syntese og afrapportering Resultaterne er beskrevet i en rapport fra Miljøstyrelsen (2004), Nr. 44 i serien om Økologisk byfornyelse og spildevandsrensning
STORM modellen Afstrømning fra overflader Drosselledning Overløbsmulighed Nedsivning Tagarealer Vej- og stiarealer Magasineringselement (faskine, trug/rende eller dam) T8 T7 T6 V3 V2 V1 T4 T3 T2 T1 Mag 3 Mag 2 Mag 1 drossel drossel drossel Sti4 Sti3 Sti2 Sti1 Grundvand Grundvand Grundvand Bassin Dam4 Dam3 Dam2 Dam1 R33 R32 R31 R29 R28 R27 R26 R25 R24 R23 R22R21 R15 R14 R13 R1 2 R11 F33 F32 F31 F29 F28 F27 F26 F25 F24 F23 F22F21 F15 F14 F13 F12 F11 Grundvand
Vandstand i Dam 2 Vandstand [m] 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 0,00 Beregnet med STORM 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 1995
Dam4 R33 MAG3 R32 F33 F32 R31 F31 Dam3 Dam3 R29 MAG2 R28 F29 R27 F28 R26 F27 R25 F26 F25 R24 F24 R23 F23 R22 F22 R21 F21 Dam2 R15 MAG1 F15 R14 F14 R13 F13 R12 F12 R11 F11 Dam1 60 15 40 10 20 5 0 150 40 30 100 20 50 10 0 Funktion af LAR-elementer Beregnet med STORM Infiltrations Faskiner - render Drossel Fordamp. [m³/m²] [m³/m²] Fordamp. Overløb [m³/m²] Overløb Nedsivn. [m³/m²] Nedsivn. [m³/m²] [m³/m²] Antal overløb (-)
Effekten på p afløbssystemet 6 5 4 3 2 1 0 Tingbjerg Vest Beregnet med MOUSE LTS Status Projekt (LAR) Antal overløb (-) 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 50 40 Tingbjerg Øst Ø300 status Ø450 status Ø300 projekt (LAR) 30 20 10 0 Antal overløb (-)
Vandbalance for Gavlhusområdet 800 Baseret på STORM, MIKE SHE og kvalificerede skøn Årsnedbør 1995: 676 mm 700 600 500 400 300 200 100 0 Statussituationen Projektforslaget Fordampning Overfladeafstrømning Overløb til kloak Afvist vand Drænafstrømning Grundvandsdannelse Randeffekt
Eks. udbygning af industriområde de i Hoppegarten Totalt areal: 160 ha Befæstet areal: 100 ha Slides fra: www.sieker.de Ingenieaurgesellshaft Prof. Sieker, Berlin
Eksempel Dahlwitz-Hoppegarten Vanskelige hydrologiske forhold Meget lille vandløb max. tilladt afstrømning 40 l/s for 100 ha industriudbygning Forsinkelse nødvendig Vanskelige geologiske forhold Glacial undergrund: ringe infiltrationskapacitet Sumpede områder med høj grundvandsstand Direkte nedsivning ikke mulig
Eksempel Dahlwitz-Hoppegarten Udløb fra 100 ha industriområde!
Konklusioner En fræk faskine er mere end blot et hul i jorden Bedst er det at tænke i kombinationen af forsinkelse og infiltration frem for infiltration alene, for det er forsinkelsen der har den største betydning! Det kan opnås i en faskine med overløb Men det smarteste er at tænke i løsningen med trug+faskine+dræn! Skal det hedde en WADI som i Holland, evt. VADI på dansk? VADI = Vand Afløbs Dims med Infiltration? Jeg giver en god flaske rødvin til den, der kommer på den bedste forklaring, der passer på acronymet!
Billeder fra Anders og Camilla s hjemmeside på http://oman.blauenfeldt.dk, dateret oktober 2005, hentet 22. november 2007. Til højre: En rigtig Wadi ved Jebel Shams, Oman Nedenfor: Wild Wadi Water Park i Dubai En wadi eller vadi er et flodleje i et ørkenområde som normalt ligger tør hen og kun i regntiden er vandførende. Betegnelsen anvendes navnlig i Arabien og Nordafrika. (Sml. også den spanske flod Guadalquivir, af arabisk Wadi il-kbir = "den store Wadi".) Kilde: www.wikipedia.dk, 22. september 2007.