http://www.ens.dk/sw74539.asp?usepf=true



Relaterede dokumenter
Sagsnr Bilag 1 til udvalgsindstilling: FJERNKØLING VED KONGENS NYTORV

FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2017 TINA KRAMER KRISTENSEN DIREKTØR, RAMBØLL ENERGI

IDAs Klimaplan Fjernkøling

Miljø- og energimæssige beregninger for fjernkølingsforsyning i Sydhavnen, postnummer 2450 samt dele af 1561

Fjernkøling 9. og 10. juni 2009

Fjernkøling Nye perspektiver. Magnus Foged 23. april 2009 Københavns Energi

Henrik Lorentsen Bøgeskov Fjernkølingschef

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

PROJEKTFORSLAG FJERNKØLING TIL CARLBERG BYEN

Det indstilles, at Teknik- og miljøudvalget godkender etablering af ovennævnte ledning

Miljø- og energimæssige beregninger for fjernkølingsforsyning i Nordhavnen, postnummer 2150 samt dele af 2100

Grundvandskøling. Svend Erik Mikkelsen. Seniorspecialist COWI A/S.

Fjernkøling: det billige, stabile og CO2-venlige valg!

MEDLEMSMØDE 4G DISTRICT ENERGY

FJERNKØLING: FOR DIN ØKONOMI, PLADSBESPARELSE OG FOR NATUREN

Henrik Lorentsen Bøgeskov. Chef for fjernkøling fra HOFOR Erfa-træfom energibesparelser. Fjernvarmens Hus, Kolding

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO

Vision om en fossilfri varme- og elforsyning i 2025

FJERNKØLING: DET BILLIGE, STABILE OG CO2-VENLIGE VALG!

Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles. Pjecen er vedlagt.

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 9. september 2016

Introduktion til Danfoss

STRATEGIPLAN

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Præsentation af REFER-CDR

Glostrup Kommune Center for Miljø og Teknik Att.: Janne Foghmar Rådhusparken Glostrup

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

Introduktion til Danfoss

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Danfoss en bæredygtig forretning i vækst Vores bidrag til løsning af klimaudfordringerne

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

By- og Boligudvalget BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt. Introduktion til Danfoss

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011,

Fra ide til virkelighed

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø.

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

Varmepumperejseholdet - indsats og resultater. Specialkonsulent Jørgen Risom, B.Sc. Eng. Rejseholdet for store varmepumper

Introduktion til Danfoss

Baggrund, Formål og Organisation

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"

Godkendelse af etablering af fjernkøling til Nyt Universitetshospital Aalborg

Hovedstadsområdets Forsyningsselskab

Bilag 1 - Fjernkøling ved Rådhuspladsen

Marts LEC besøgsrunde. LEC marts 2010 under udvikling Side 1/17

Lavtemperatur overskudsvarme og fjernkøling. Idéudvikling Af Tom Diget

KLIMAINDSATSEN

VARMEPUMPEREJSEHOLDETS INDSATS 2017

Baggrund og introduktion til fagområder

STORE VARMEPUMPEPROJEKTER I FJERNVARMESYSTEMET. Udarbejdet for Energistyrelsen og Grøn Energi

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.

Seminar om fjernkøling

Vind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien

DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CASE: ULTRALAVTEMPERATURFJERNVARME. Beskrivelse af udbygning med ultralavtemperatur-fjernvarme på Teglbakken

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI

Varmepumpefabrikantforeningen

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici

Økonomi i varmepumper - under varierende forudsætninger

Fjernvarme til lavenergihuse

Seminar om fjernkøling i Fjernvarmens Hus i Kolding , 14:40. Koncepter, komponenter og økonomi. v/lars Toft Hansen

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 )

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Eksport skaber optimisme

STRATEGIPLAN

Danmarks energirejse

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

Energieffektivitet og grøn vækst: sådan bidrager Danfoss

FJERNVARME SOM KRUMTAP I ENERGIFORSYNINGEN

CO2-neutrale sygehuse med ATES

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

Samspil mellem el og varme

GRØN FJERNVARME I NETTET OG I RADIATOREN

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

ØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

Erfa-træf om energibesparelser FJERNKØLING. Rasmus Bundegaard Eriksen

Dansk Deltagelse i IEA HPT projekter. Varmepumpedagen 2016 Eigtveds Pakhus Svend Pedersen, Teknologisk Institut

VE-net Indsatsområde 2 : Anden-generations fjernvarme Carl Hellmers Fredericia Fjernvarme a.m.b.a.

Spar energi og CO 2 i dag Løsningerne er klar! 40% energi spares der typisk, 517 mil ioner tons CO2 kunne spares hvert år,

Transkript:

Tema om - Energistyrelsen http://www.ens.dk/sw74539.asp?usepf=true Page 1 of 2 Luk dette vindue Tema: Fjernkøling på vej i Danmark Læs mere» Rapport fra arbejdsgruppen om, juni 2007 Kontakt Fjernkøling (district cooling) har i de senere år bredt sig i europæiske lande som Sverige, Frankrig, Spanien, Tyskland og Holland. Men selv om der anvendes mange af de samme nøglekomponenter til som til fjernvarme, har det indtil nu skortet på projekter i kraftvarmelandet Danmark til stor ærgrelse for den danske fjernvarmesektor, der gerne ville have overført de energieffektive kraftvarmekoncepter til potentielle kølekunder. Men nu er det første større danske -projekt på vej, efter at Folketinget i juni vedtog loven, der giver kommunale fjernvarmeselskaber mulighed for at engagere sig i. Loven er en opfølgning på den brede energipolitiske aftale fra 21. februar 2008, hvor de politiske partier besluttede at fjerne eksisterende barrierer for kommunal deltagelse i -projekter. Fjernkøling på vej i Danmark Fjernkøling i København en økonomisk og Når København til december 2009 skal være vært for det 15. klimatopmøde, vil de mange tusinde deltagere og øvrige besøgende få mulighed for i praksis at studere, hvordan kan bidrage til at realisere elbesparelser og opnå de dermed følgende CO2-gevinster. Efter at Folketinget i juni 2008 fjernede de lovgivningsmæssige barrierer for kommunal deltagelse i projekter, har Københavns Energi sat turbo på sine forberedelser til et projekt for en række kunder omkring Kgs. Nytorv. Fjernkøling i København en økonomisk og Peter Willumsen Forsyning og vedvarende energi Telf.: 3392 7828 Artikler i dette tema» Fjernkøling på vej i Danmark» Fjernkøling i København en økonomisk og» Det skal være lettere at udvikle -løsninger» Ekspanderende globalt marked for Det skal være lettere at udvikle løsninger Med et hensigtsmæssigt mix af forskellige forsyningsteknologier er det muligt at optimere projekter efter de specifikke lokale betingelser. Det gælder om at kunne identificere den fordeling mellem bygningsmæssig optimering (fx termoaktive konstruktioner), frikøling med havvand eller grundvand, udnyttelse af overskudsvarme og drift af elbaserede kompressionsanlæg, der sikrer slutbrugerne den ønskede køleydelse på den måde, der økonomisk og miljømæssigt er mest fordelagtig. Det forudsætter normalt en omfattende analyse baseret på detaljeret indsigt i kundernes specifikke forhold og i de nyeste køleteknologier. Men generelt er der ikke ressourcer til at gennemføre så omfattende analyser i en forundersøgelsesfase til mulige projekter. Derfor er der risiko for, at

Det skal være lettere at udvikle -løsninger - Energistyrelsen http://www.ens.dk/sw74560.asp?usepf=true Page 1 of 2 Luk dette vindue Det skal være lettere at udvikle -løsninger Læs mere» Rapport fra arbejdsgruppen om, juni 2007 Kontakt Af journalist Steen Hartvig Jacobsen Med et hensigtsmæssigt mix af forskellige forsyningsteknologier er det muligt at optimere projekter efter de specifikke lokale betingelser. Det gælder om at kunne identificere den fordeling mellem bygningsmæssig optimering (fx termoaktive konstruktioner), frikøling med havvand eller grundvand, udnyttelse af overskudsvarme og drift af elbaserede kompressionsanlæg, der sikrer slutbrugerne den ønskede køleydelse på den måde, der økonomisk og miljømæssigt er mest fordelagtig. Det forudsætter normalt en omfattende analyse baseret på detaljeret indsigt i kundernes specifikke forhold og i de nyeste køleteknologier. Men generelt er der ikke ressourcer til at gennemføre så omfattende analyser i en forundersøgelsesfase til mulige projekter. Derfor er der risiko for, at -løsninger enten ikke gennemføres eller får et mindre energieffektivt design. Enkelt og brugervenligt værktøj For at imødekomme behovet for lettere at kunne vurdere konkrete -løsninger er COWI i samarbejde med bl.a. Københavns Energi, Syddansk Universitet, LOGSTOR, Danfoss og Grundfos gået i gang med at udvikle et værktøj, der kan beregne og dokumentere de miljømæssige og samfundsøkonomiske gevinster i den type projekter. Værktøjet opbygges med nøgletal for både traditionelle og innovative køleteknologier og testes på en række konkrete projektmuligheder i Københavns kommune. Peter Willumsen Forsyning og vedvarende energi Telf.: 3392 7828 Artikler i dette tema» Fjernkøling på vej i Danmark» Fjernkøling i København en økonomisk og» Det skal være lettere at udvikle -løsninger» Ekspanderende globalt marked for Projektleder Svend Erik Mikkelsen fra COWI oplyser, at projekter, der støttes af Dansk Energis Elforsk-program, forventes gennemført med udgangen af 2009: - Vi lægger vægt på at udvikle et enkelt og brugervenligt værktøj, der kan anvendes til hurtigt at scanne markedet for de mest lovende projekter og identificere de mest velegnede teknologier. På den måde skal projektudviklere kunne skabe et troværdigt beslutningsgrundlag uden at skulle gennemføre omkostningskrævende detailprojektering, siger han. Europæisk satsning En stor del af værktøjets nøgletal kan hentes fra den danske del af det europæiske samarbejdsprojekt Summerheat. Fjernkølingaktører fra Tyskland, Sverige, Frankrig, Østrig, Belgien, Tjekkiet og Danmark er gået sammen for at kortlægge de tekniske muligheder og samfundsmæssige rammer for at benytte i stedet for traditionelle eldrevne løsninger. Summerheat, der støttes økonomisk af EU-programmet Intelligent Energi Europa, skal skabe overblik over markedet for i Europa, kortlægge de nationale rammebetingelser, identificere behovet for teknologisk udvikling og udforme strategier for gennemførelse af projekter. Desuden skal projektet føre til

Det skal være lettere at udvikle -løsninger - Energistyrelsen http://www.ens.dk/sw74560.asp?usepf=true Page 2 of 2 konkrete anbefalinger om, hvordan eksisterende barrierer kan fjernes, og der skal opbygges et stærkt netværk blandt kommuner, forsyningsselskaber og private investorer, der kan bære fremtidige projekter igennem. De foreløbige resultater er så lovende, at den europæiske fjernvarme- og branche Euro Heat & Power har taget initiativ til at opbygge en europæisk teknologiplatform for district energy, dvs. både fjernvarme og. Teknologiplatformen skal efter planen lanceres til oktober og vil på et bredt europæisk niveau analysere, hvordan man teknologisk og lovgivningsmæssigt kan udnytte det store europæiske potentiale for district energy, der med de rette rammebetingelser anslås at kunne føre til årlige CO2-reduktioner på omkring 450 mio. tons i 2020, svarende til ca. 10 % af EU-landenes aktuelle CO2-udledninger. Blandt de aktører, der har meldt sig ind i teknologiplatformens styregruppe, er DONG Energy, Danfoss og LOGSTOR fra Danmark. Summerheat-projektet formidler sine aktiviteter på hjemmesiden www.eu -summerheat.net. Læs mere om de europæiske aktiviteter på www.euroheat.org. Redigeret 09-09-08 http://www.ens.dk/sw74560.asp Energistyrelsen, Amaliegade 44, 1256 København K Tlf: 33 92 67 00, Fax: 33 11 47 43, ens@ens.dk

Fjernkøling i København en økonomisk og - Energistyrelsen http://www.ens.dk/sw74557.asp?usepf=true Page 1 of 2 Luk dette vindue Fjernkøling i København en økonomisk og Læs mere» Rapport fra arbejdsgruppen om, juni 2007 Af journalist Steen Hartvig Jacobsen Kontakt Når København til december 2009 skal være vært for det 15. klimatopmøde, vil de mange tusinde deltagere og øvrige besøgende få mulighed for i praksis at studere, hvordan kan bidrage til at realisere elbesparelser og opnå de dermed følgende CO2-gevinster. Efter at Folketinget i juni 2008 fjernede de lovgivningsmæssige barrierer for kommunal deltagelse i -projekter, har Københavns Energi sat turbo på sine forberedelser til et projekt for en række kunder omkring Kgs. Nytorv. Fleksibelt system Magasin, Danske Bank, Illum, Sydbank, Det Kgl. Teater, Berlingske Officin og Egmont har sammen med 10 mindre slutbrugere vist interesse for, der skal produceres på en nyetableret kølecentral på Gothersgadeværkets arealer. Kølecentralen får en samlet effekt på ca. 15 MW og vil benytte tre forskellige teknologier for at opnå optimal drift af systemet både økonomisk og miljømæssigt hen over året: En absorptions-køleenhed på 3,4 MW skal bruge sommeroverskudsvarme i det københavnske kraftvarmesystem fra affaldsforbrænding og øvrig elproduktion ved at udnytte fjernvarmedamp til køling. Fire kompressionsanlæg (to på 3,2 MW og to på 1,6 MW) kan sættes i drift i takt med, at de øvrige køleproducerende enheder ikke kan dække slutbrugernes behov. De får med en effektfaktor (COP: Coefficience of Performance) på 5,6 en mere energieffektiv drift end slutbrugernes nuværende køleanlæg. Peter Willumsen Forsyning og vedvarende energi Telf.: 3392 7828 Artikler i dette tema» Fjernkøling på vej i Danmark» Fjernkøling i København en økonomisk og» Det skal være lettere at udvikle -løsninger» Ekspanderende globalt marked for To frikøling-varmevekslere på hver 1,2 MW vil udnytte kulde fra havvandet i Københavns Havn på de tidspunkter, hvor havvandet er koldere end systemets returvand. Københavns Energi udnytter en gammel kølevandsledning til at transportere vandet fra havnen til kølecentralen. To pumper i paralleldrift gør det muligt at transportere op til 2.500 m3 havvand i timen. Frikølingenheden ventes at kunne dække systemets samlede behov, når havvandet er koldere end 5,5 C, og kundernes samlede kølebehov er mindre end 2,4 MW, dvs. i vintermånederne. Når temperaturen ligger på 5,5-11,5 C, vil denne enhed forkøle distributionsvandet, før de eldrevne enheder køler til den fremløbstemperatur, som systemet skal bruge. Når havvandets temperatur når over 11,5 C, skal hele kølebehovet dækkes af absorptionsenheden og kølekompressorerne. Fjernkølingsystemet designes til en fremløbstemperatur på 6 C, mens returtemperaturen bliver 13-16 C afhængig af kølebehovet. Økonomisk gevinst Som en del af det europæiske Summerheat-projekt har Københavns

Fjernkøling i København en økonomisk og - Energistyrelsen http://www.ens.dk/sw74557.asp?usepf=true Page 2 of 2 Energi i samarbejde med Energy Consulting Network beregnet de økonomiske og miljømæssige effekter af det planlagte system. Mens de eksisterende køleanlæg udleder 240 g CO2 pr. kwh, vil det fremtidige system udlede 30-35 g. Også økonomisk vil det kommende system blive en gevinst både for Københavns Energi og dets kølekunder. Den samlede drift af fjernvarmesystemet optimeres, fordi Københavns Energi kan udnytte overskudsvarmen om sommeren mere effektivt, og for kunderne vil det nye system medføre lavere kølepriser. Den nye central ventes at kunne producere sine køleydelser til omkring halvdelen af kundernes nuværende produktionsomkostninger på egne anlæg. Dertil skal lægges drift og afskrivning på distributionsnettet. Men selv uden indregning af afskrivninger på kundernes eksisterende anlæg vil en også være økonomisk konkurrencedygtig. Dertil kommer, at brugerne sparer plads og slipper for selv at stå for drift og vedligeholdelse. - Vi er derfor meget tilfredse med, at Folketinget nu har gjort det muligt for os som kommunalt forsyningsselskab at etablere anlæg, der er en fordel for både vores kunder, os selv og samfundet som helhed, siger Københavns Energis projektchef Jan Don Høgh. Københavns Energi har identificeret et samlet potentiale for samfundsøkonomisk fordelagtige -projekter i sit forsyningsområde på ca. 120 MW, bl.a. flere steder på Amager, til nybyggeri på Carlsberg-grunden og i Københavns Frihavn samt til Rigshospitalet. Realisering af dette potentiale forudsætter imidlertid ifølge Jan Don Høgh, at der kan skaffes finansiering, enten ved at rejse privat projektfinansiering eller gennem ændrede lånevilkår, da projekter ellers skal konkurrere om kommunalpolitikernes gunst med kerneopgaver som daginstitutioner, skoler og ældrepleje. Kgs. Nytorv-projektet gennemføres i selskabet Københavns Fjernkøling A/S, som består af Københavns Energi og Energi Randers. Læs mere detaljeret om projektet i Summerheat-rapporten Technology Report Denmark, der kan downloades fra www.eusummerheat.net under menupunktet Project Results. Redigeret 09-09-08 http://www.ens.dk/sw74557.asp Energistyrelsen, Amaliegade 44, 1256 København K Tlf: 33 92 67 00, Fax: 33 11 47 43, ens@ens.dk

Fjernkøling på vej i Danmark - Energistyrelsen http://www.ens.dk/sw74546.asp?usepf=true Page 1 of 2 Luk dette vindue Fjernkøling på vej i Danmark Læs mere» Rapport fra arbejdsgruppen om, juni 2007 Kontakt Af journalist Steen Hartvig Jacobsen Fjernkøling (district cooling) har i de senere år bredt sig i europæiske lande som Sverige, Frankrig, Spanien, Tyskland og Holland. Men selv om der anvendes mange af de samme nøglekomponenter til som til fjernvarme, har det indtil nu skortet på projekter i kraftvarmelandet Danmark til stor ærgrelse for den danske fjernvarmesektor, der gerne ville have overført de energieffektive kraftvarmekoncepter til potentielle kølekunder. Men nu er det første større danske -projekt på vej, efter at Folketinget i juni vedtog loven, der giver kommunale fjernvarmeselskaber mulighed for at engagere sig i. Loven er en opfølgning på den brede energipolitiske aftale fra 21. februar 2008, hvor de politiske partier besluttede at fjerne eksisterende barrierer for kommunal deltagelse i -projekter. Fordelagtigt koncept Ved erstattes traditionelle eldrevne kompressions-køleanlæg af køleydelser, der leveres fra et større centralt anlæg. Fjernkøling kan enten produceres centralt og leveres til slutbrugerne gennem et ledningsnet, der fører kølevand frem til kunderne ved 5-8 C, eller decentralt hos slutbrugerne, der producerer køling i et absorptionsanlæg, der drives med fjernvarmevand eller damp. De decentrale anlæg er relativt dyre i anlægsudgifter og har en lavere totalvirkningsgrad end centrale anlæg. Peter Willumsen Forsyning og vedvarende energi Telf.: 3392 7828 Artikler i dette tema» Fjernkøling på vej i Danmark» Fjernkøling i København en økonomisk og» Det skal være lettere at udvikle -løsninger» Ekspanderende globalt marked for Fjernkølingsystemer kan også benytte adsorptionsmaskiner, som er varmedrevne varmepumper/kølemaskiner, som har en bedre virkningsgrad ved lave temperaturer end absorptionsvarmepumper/kølemaskiner. De kan fungere som varmepumper om vinteren og som kølemaskiner om sommeren, drevet med fjernvarme og med et borehulslager til sæsonlagring af kulde fra vinter til sommer. Central produktion af har flere fordele. Det er muligt at kombinere udnyttelsen af overskudsvarme i kraftvarmesystemet med frikøling ved at bruge havvand, søvand eller grundvand afhængig af de lokale forhold. Det medfører et forholdsvis lavt brændselsforbrug pr. leveret køleenhed og giver et koncept, der både miljømæssigt og økonomisk kan være fordelagtigt. Det første større danske -projekt baseret på central produktion af køling er nu undervejs i Kgs. Nytorv-området i København. Her har en række større erhvervsejendomme og stormagasiner erklæret sig villige til at aftage køling fra et anlæg med en effekt på ca. 15 MW. Men også i Århus, Aalborg, Odense, Randers, Esbjerg, Silkeborg m.fl. er der gode muligheder for at etablere.

Fjernkøling på vej i Danmark - Energistyrelsen http://www.ens.dk/sw74546.asp?usepf=true Page 2 of 2 Elbesparelse på 0,3 TWh/år Den danske fjernvarmebranche deltager aktivt i et bredt europæisk samarbejde om at kortlægge muligheder og barrierer for i EUlandene. Det sker i to projekter under programmet Intelligent Energi Europa: Euroheatcool og Summerheat. Sideløbende er COWI A/S i spidsen for en projektgruppe i gang med at udvikle et beregningsværktøj, der giver aktører mulighed for at sammenligne konkrete projekter med traditionelle køleløsninger både økonomisk og miljømæssigt. I en rapport fra en arbejdsgruppe under ledelse af Energistyrelsen er der med nøgletal fra Euroheatcool-projektet identificeret et dansk potentiale for på ca. 3,3 TWh/år, hvoraf ca. halvdelen forventes at kunne udnyttes i praksis. Ved denne produktionsform forventes en tredjedel af køleleverancerne produceret på absorptionsanlæg, en tredjedel på store kompressoranlæg og en tredjedel med frikøling. Under disse forudsætninger har arbejdsgruppen beregnet en årlig elbesparelse på 0,3 TWh og en brændselsbesparelse på 1,1 PJ i forhold til et samlet elforbrug på knap 35 TWh og et bruttoenergiforbug på 840 PJ. Redigeret 09-09-08 http://www.ens.dk/sw74546.asp Energistyrelsen, Amaliegade 44, 1256 København K Tlf: 33 92 67 00, Fax: 33 11 47 43, ens@ens.dk

Ekspanderende globalt marked for - Energistyrelsen http://www.ens.dk/sw74562.asp?usepf=true Page 1 of 2 Luk dette vindue Ekspanderende globalt marked for Læs mere» Rapport fra arbejdsgruppen om, juni 2007 Kontakt Af journalist Steen Hartvig Jacobsen Fjernkøling har indtil nu kun haft en begrænset udbredelse, men i takt med høje oliepriser og globale forpligtelser til at reducere udledningen af drivhusgasser forventer en af de centrale danske -aktører LOGSTOR, at det globale marked vil ekspandere kraftigt i de næste 15-20 år. For at positionere sig bedst muligt i forhold til disse markedsmuligheder har LOGSTOR udskilt sine aktiviteter på dette område i en særlig forretningsenhed, der ledes af Akram Johansson Mourad. Han oplyser, at LOGSTOR har leveret præisolerede rør til systemers distributionsnet i en række europæiske storbyer siden 1990, da udviklingen startede i Stockholm. I dag findes også store velfungerende systemer i bl.a. Helsinki, Göteborg, Amsterdam, Madrid og Barcelona. Der er desuden voksende interesse for i USA. Endnu et betydeligt aktuelt marked er Mellemøsten, hvor LOGSTOR har etableret et joint venture ELIPS med selskabet Empower i Dubai. Milliard-marked Den europæiske brancheorganisation for fjernvarme og Euro Heat & Power har tidligere anslået, at EU-landenes ønske om at styrke forsyningssikkerheden og opnå miljøgevinster kan skabe et marked, hvor de samlede investeringer løber op i omkring 20 mia. EUR (ca. 150 mia. DKK). På baggrund af EU s ambitiøse 2020-målsætninger og de skærpede vilkår i den europæiske CO2-regulering tør Akram Johansson godt hæve overliggeren en hel del. Med de rigtige politiske rammevilkår er der basis for at udbygge -kapaciteten i EU-landene med 150-250 MW om året, svarende til et samlet investeringsbehov på 60-80 mia. EUR (450-600 mia. DKK) frem til 2018, hvoraf 60 % skal bruges til produktionsanlæg og resten til distributionsnet og anden infrastruktur. Peter Willumsen Forsyning og vedvarende energi Telf.: 3392 7828 Artikler i dette tema» Fjernkøling på vej i Danmark» Fjernkøling i København en økonomisk og» Det skal være lettere at udvikle -løsninger» Ekspanderende globalt marked for Sideløbende ventes en kraftig udbygning med fjernvarmesystemer. I en fælles rapport har LOGSTOR, Danfoss, Grundfos og COWI anslået elbesparelsen ved en europæisk -andel på 25 % til mere end 50 TWh/år med en CO2-reduktion på ca. 50 mio. tons. Ved at fordoble fjernvarmens andel af den europæiske varmeforsyning fra 6 til 12 % kan der opnås en CO2-reduktion på omkring 400 mio. tons om året. - Vi er kommet alt for sent i gang med i Danmark, når man tænker på, at Danmark er verdens førende fjernvarmenation, og at man i meget høj grad benytter de samme nøglekomponenter til som til fjernvarme. Men vi er langt fra hægtet af endnu. Tværtimod er et koncept, der giver de bedste resultater, når man som i Danmark er i stand til at planlægge og etablere komplekse løsninger, der bygger på flere aktørers fælles indsats, siger Akram Johansson.

Ekspanderende globalt marked for - Energistyrelsen http://www.ens.dk/sw74562.asp?usepf=true Page 2 of 2 Jens Ole Hansen fra COWI, der forestår en række forundersøgelser om i større danske byer, peger tilsvarende på, at en målrettet dansk indsats for i de kommende år kan få stor betydning for eksportmulighederne: - Vi er i Danmark vant til at energioptimere større komplekse projekter, så de dimensioneres korrekt, drives effektivt og i størst muligt omfang baseres på overskudsvarme og anden form for vedvarende energi. Den kompetence bliver stadig mere efterspurgt både i Sydeuropa, Mellemøsten og Sydøstasien, fordi man hverken økonomisk eller miljømæssigt længere kan tillade sig at se bort fra anlæggenes energieffektivitet, siger Jens Ole Hansen. Investeringstunge projekter Selv om mange projekter har en fordelagtig samfunds- og brugerøkonomi i sammenligning med traditionelle eldrevne køleanlæg, er det invsteringstunge projekter, der stiller store krav til finansiering. I de nordeuropæiske lande er de fleste projekter gennemført i offentligt privat partnerskab, hvor offentligt ejede forsyningsselskaber går sammen med private investorer. Flere af den type projekter har givet et afkast på op til 30 % om året til de offentlige forsynignsselskaber. I Danmark er der tradition for at overlade den slags store investeringer til kommunale forsyningsselskaber. Akram Johansson opfordrer derfor til, at der politisk skabes lignende muligheder for at finansiere projekter som for de store kraftvarmeprojekter, der har fået afgørende betydning for effektiviteten i det samlede danske energisystem. LOGSTOR er gået aktivt ind i det københavnske Kgs. Nytorv-projekt, fordi det er en enestående mulighed for at kunne demonstrere de specifikke danske kompetencer inden for komplekse energiprojekter, når der til næste år kommer øget globalt fokus på Danmark i forbindelse med klimatopmødet i København. Men kan etableres i flere forskellige koncepter, afhængig af lokale vilkår som energikilder, aktører, finansieringsmuligheder. Som hovedregel gælder, at offentligt (med) finansierede centrale -projekter er hensigtsmæssige i Nordeuropa, mens man længere mod syd samt i Mellemøsten og Asien i højere grad må satse på privat finansierede blokkølecentraler, der forsyner en enkelt eller flere større bygninger. Redigeret 09-09-08 http://www.ens.dk/sw74562.asp Energistyrelsen, Amaliegade 44, 1256 København K Tlf: 33 92 67 00, Fax: 33 11 47 43, ens@ens.dk

Tema om - Energistyrelsen http://www.ens.dk/sw74539.asp?usepf=true Page 2 of 2 -løsninger enten ikke gennemføres eller får et mindre energieffektivt design. Det skal være lettere at udvikle løsninger Ekspanderende globalt marked for Fjernkøling har indtil nu kun haft en begrænset udbredelse, men i takt med høje oliepriser og globale forpligtelser til at reducere udledningen af drivhusgasser forventer en af de centrale danske -aktører LOGSTOR, at det globale marked vil ekspandere kraftigt i de næste 15-20 år. For at positionere sig bedst muligt i forhold til disse markedsmuligheder har LOGSTOR udskilt sine aktiviteter på dette område i en særlig forretningsenhed, der ledes af Akram Johansson Mourad. Han oplyser, at LOGSTOR har leveret præisolerede rør til systemers distributionsnet i en række europæiske storbyer siden 1990, da udviklingen startede i Stockholm. I dag findes også store velfungerende systemer i bl.a. Helsinki, Göteborg, Amsterdam, Madrid og Barcelona. Der er desuden voksende interesse for i USA. Endnu et betydeligt aktuelt marked er Mellemøsten, hvor LOGSTOR har etableret et joint venture ELIPS med selskabet Empower i Dubai. Ekspanderende globalt marked for Redigeret 11-09-08 http://www.ens.dk/sw74539.asp Energistyrelsen, Amaliegade 44, 1256 København K Tlf: 33 92 67 00, Fax: 33 11 47 43, ens@ens.dk