ØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER

Transkript

1 ØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER Christian Niederbockstruck Horsens Varmeværk a.m.b.a Energikonference 2012 Region Midtjylland

2 Baggrund for fjernvarmesamarbejde Udarbejdelse af varmeplan i Horsens Kommune i I 2010 udsendes 1. udkast af varmeplanen og diskuteres med kommunens varmeværker Varmeværkerne beslutter sig for i samarbejde at få udarbejdet en analyse af den fremtidige fjernvarmeforsyning i kommunen Undervejs i processen besluttes det, at det ikke nødvendigvis skal begrænses til kun at omhandle Horsens Kommune

3 Fremgangsmåde, projektets faser Forundersøgelser Analysen af den fremtidige fjernvarmeforsyning (potentiel fjernvarmemarked) og forsyningsnet i regionen Undersøgelse af produktionspotentialer Varmeproduktionspris og potentiale vurderes for forskellige teknologier Økonomi for produktion inkl. varmemarked og distribution Fastlæggelse af indholdet til et smart city projekt Forprojekt Detailprojekt Anlægsprojekt og måleprogram Demonstrationsprojekt med inddragelse af: Energi Horsens, Region Midtjyllands Vækstforum, EUDP (Energistyrelsen), EU s ELENA-program, EU s rammeprogram for forskning og udvikling

4 Østjysk Fjernvarme etablering af transmissionsnet Undersøgelse af: Fremtidige varmegrundlag og hvordan varmebehovene kan dækkes Relevant at bearbejde idé omkring et sammenhængende transmissionsnet Økonomien i at samarbejde Fordele og ulemper ved at forbinde fjernvarmenettene

5 Nuværende og fremtidige varmegrundlag Horsens kommune Hedensted og Løsning Nuværende varmegrundlag Konverteringspotentiale Fremtidig varmegrundlag MWh MWh MWh MWh MWh MWh Samlet MWh MWh MWh

6 Potentiale i området Vækstpotentiale: 120 % eller 300 mio. kr./år omsætning

7 Økonomi, principper Hvad koster det at transportere varmen? Hvad koster det at producere varmen? Hvad er den nuværende varmepris?

8 Fjernvarmenet Østjylland Hvad koster det at flytte varmen forudsætninger: I beregningerne er der inkluderet: Investeringer i rør Driftsudgifter Varmetab Pumpeudgifter

9 Hvad koster det at flytte varmen?! " #! "!! "#$%#&%#'$#%#''( )*#+###,--#.%##$#%#%## ''-#-#$##,--

10 Undersøgelse af produktionspotentialer Prioritering i forbindelse med udvikling af kollektive varmesystemer

11 Energikilder Nuværende produktion

12 $%$&'()$&*+&$,)$%-.&/)0(,/% %((/%$&,1+%1,0&'1-/&2)$&

13 Konklusion produktionspotentialer: Produktionsart Varmeproduktion [MWh/år] Investering [mio. kr.] Solvarme Overskudsvarme Geotermi Biogas Biomasse Langtidsvarmelagring m

14 Transmissionsnet og produktionspotentiale Solvarme Geotermi Overskudsvarme Langtidsvarmelagring Biogas Biomasse Transmission + distribution = Opsamlingssystem Energien hentes der, hvor den ellers går til spilde, fx i landbruget

15 Hvorfor udvide samarbejdet til bl.a. Hedensted Kommune? Undersøge muligheden for fælles transmissionsnet i Hedessted- og Horsens Kommune Fælles indsats for konvertering af naturgasområder Fælles ejerskab af transmissionsledninger og evt. nye produktionsanlæg Fælles drift af produktionsanlæg

16 Hvorfor fælles forsyningsselskab? Der er en række fordele: Diversitet mht. produktionsformer = mindre afhængighed = billigere varme Forsyningssikkerhed Fælles/overordnet ansvar for forsyning Mulighed for tredje parts adgang af varme Kapital og sikkerhed ved større investeringer i produktionsanlæg

17 Hvorfor ikke fælles forsyningsselskab? Der er en række usikkerheder: Kan pengene til de store investeringer bruges bedre på anden vis? Teknologigennembrud til individuel forsyning? Ændrede (politiske) rammevilkår som gør det mindre attraktivt?

18 Rammer for dannelse af fælles forsyningsselskab Sikre forsyning af nye områder indtil transmissionsledningerne er etableret Ejerstruktur skal sikre forbrugerne og lokal indflydelse Ejerskabet starter med transmissionsledningerne I fremtiden kan produktionsanlæg ejes af fælles forsyningsselskab evt. større investeringer Optimering af varmeproduktionen Samarbejde om at skaffe forbrugerne bedst og billigst varme

19 Barrierer Hvad har sektoren brug for: Hjælp til finansiering (støtte-/ tilskuds programmer) Politisk commitment til projektet (Region, kommuner) Sikkerhed omkring politiske rammevilkår Afgifter / afgiftsstrukturen (bred / langsigtet energiforlig) det må ikke blive relativ dyrere end individuelle opvarmningsformer

20 Muligheder Nøgle succesfaktor for at opnå regionens målsætning om 50% vedvarende energi i 2025 Høj regional beskæftigelseseffekt ( årsværk) Vidensgenerering, afprøvning af koncepter eksportmuligheder (også på nærmarkeder)

21 Regional beskæftigelseseffekt! "#$ % & '