Naturtilstandssystemet Muligheder og begrænsninger



Relaterede dokumenter
Vurdering af naturtilstand på 3-arealer

Besigtigelse af 3-arealer

Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer

Teknisk anvisning til besigtigelse af naturarealer omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 mv. Version 1.04, Juni 2010

NATURTILSTAND PÅ TERRESTRISKE NATURAREALER - BESIGTIGELSER AF 3-AREALER

NATURTILSTAND PÅ TERRESTRISKE NATURAREALER - BESIGTIGELSER AF 3-AREALER

TILSTANDSVURDERING AF HABITATNATURTYPER

Beregning af arealer med beskyttet natur i relation til husdyrregulering

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur)

BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL?

Naturværdier ved Haraldsted Sø og Gyrstinge Sø - hvordan kan vi opleve og beskytte dem

HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR?

Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. xxx, 2014

Life IP Arbejder med nye kontrolkriterier som skal sikre mere biodiversitet. Mette M. Ragborg, Natur- og projektkonsulent

Beregning af naturtilstand ved brug af simple indikatorer

Natura 2000-handleplan Køge Å. Natura 2000-område nr. 148 Habitatområde H131

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

Oprettelse og redigering af besigtigelsesdata i Danmarks Naturdata, version 1.02 v. Jesper Fredshavn

Naturtilstand, bevaringsstatus og naturovervågning

Beregning af naturtilstand ved brug af simple indikatorer

Danmarks Miljøportal Brugerseminar Aalborg 28. oktober 2014 v/ Eva Christensen, Favrskov kommune

Ny eller overset natur hvorfor nu det? 15. januar Søren Nordahl Hansen, biolog

Evidensbaseret metode til evaluering af forvaltningstiltag. Djursmodellen

Grundlag for at ændre husdyrreguleringens kategorisering af ammoniakfølsomme

Registrering af invasive plantearter og kortlægning af lysåben 3-natur og skovhabitatnaturtyper i fredningen Lyngby Sø.

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

Natur og Miljø Aarhus Kommune. Natura 2000-handleplan. Kysing Fjord. Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde F30

NATURTILSTAND I HABITATOMRÅDERNE

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur

Registrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017

Foto: Mogens Holmen. Kort: ISBN nr. [xxxxx]

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

NSTs 3 Registreringsprojekt

kolding kommune Natura 2000-handleplan Svanemosen Natura 2000-område nr. 226 Habitatområde H250 LOGO1TH_LS_POSrød NATURA 2000 KOLDING KOMMUNE 1

Årstidsvariationens betydning for tilstandsvurdering af naturtypen overdrev i det nordøstlige Sjælland

Teknisk anvisning til kortlægning af terrestriske naturtyper

Natura 2000-handleplan Ovstrup Hede og Røjen Bæk

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur)

Vegetationsundersøgelse af arealer plejet af Ferbæk ejerlaug

Natura 2000 handleplaner

Pletmælkebøtte. Naturen i landskabet Rita Merete Buttenschøn

Fuglebeskyttelsesområde Kogsbøl og Skast Mose

Transkript:

Jesper Fredshavn Naturtilstandssystemet Muligheder og begrænsninger FOTO: JESPER FREDSHAVN

Gode resultater kræver god planlægning Kortlægning Dokumentation Målopfyldelse Tilstandsvurdering Behovsanalyse Indsats Naturplanlægning Målsætning Prioritering af virkemidler

En generel metode til vurdering af naturtilstand Hvor der er behov for en vurdering af tilstand og udvikling i naturindhold Den kommunale naturforvaltning Den statslige naturplanlægning Naturgenopretning VVM-vurderinger Nationalparker Landbrugets naturplaner

Kortlægning og tilstandsvurdering af naturkvalitet Den kommunale naturforvaltning Den statslige Natura2000-planlægning Naturgenopretning VVM-vurderinger Nationalparker Landbrugets naturplaner

Vejledninger

Naturtilstandsklasser 5 kvalitetsklasser for tilstand og målsætning 1 Høj naturtilstand, tæt på det i dag optimale. 2 God naturtilstand 3 Moderat naturtilstand 4 Ringe naturtilstand 5 Dårlig naturtilstand.

Indikatorer for naturtilstand Naturtilstanden vurderes udfra naturtypens indikatorer på den pågældende lokalitet. Naturtilstanden vurderes på en skala mellem 0 og 1, hvor 0 er den dårligste tilstand og 1 er den optimale tilstand uden negative påvirkninger. For hver indikator angives en score mellem 0 og 1, og den samlede tilstand findes ved at sammenveje disse indikatorer til en samlet vurdering Tilstandsklasse 1 2 3 4 5 Værdi 1,0-0,8 0,8-0,6 0,6-0,4 0,4-0,2 0,2-0,0

Metodens hovedpunkter 1. Afgræns arealet 2. Bestem naturtypen 3. Vurdér strukturindikatorerne 4. Registrér arterne

Metodens hovedpunkter 1. Afgræns arealet 2. Bestem naturtypen 3. Vurdér strukturindikatorerne 4. Registrér arterne

Areal: Identifikation og afgrænsning af naturtyper Fersk eng Mose og kær Vandhul Overdrev Hede (Klit) Strandeng (Sumpskov)

Stamdata til fersk eng Til mosaikforekomster og arealer, der kun delvist er 3- arealer Metoden giver ikke automatisk en vurdering af om arealet er omfattet af NBL 3

Bestemmelse af hovednaturtype og undertyper Naturstyrelsens vejledning samt faglige rapporter 727 og 728 /..12

Metodens hovedpunkter 1. Afgræns arealet 2. Bestem naturtypen 3. Vurdér strukturindikatorerne 4. Registrér arterne /..13

Strukturindikatorer i lysåbne naturtyper Strukturindikatorerne afspejler påvirkningsfaktorernes effekt på naturtyperne. Alle lysåbne naturtyper bedømmes efter de samme indikatorer, der blot har forskellig betydning i hver enkelt naturtype: Vegetationsstruktur Hydrologi og kystsikring Afgræsning og pleje Påvirkning af eutrofiering og sprøjtning Naturtypekarakteristiske strukturer

På lokaliteter hvor struktur- og artsindhold er optimale skal forvaltningen/driften blot opretholdes.

Andre lokaliteter kan have et forvaltningsbehov. Op til 10 % krat er fint på overdrev og heder men mere er et problem.

Enhver tilstedeværelse af invasive arter er uønsket. Indikatoren vægter forskelligt i de forskellige naturtyper.

Vegetationsstruktur Arealandel uden vegetationsdække Vegetationsstruktur (angiv kategori 1-5) 0-5% 5-10% 10-30% 30-75% 75-100% Arealandel med græs/urtevegetation under 15 cm 0-5% 5-10% 10-30% 30-75% 75-100% Arealandel med græs/urtevegetation 15-50 cm 0-5% 5-10% 10-30% 30-75% 75-100% Arealandel med græs/urtevegetation over 50 cm 0-5% 5-10% 10-30% 30-75% 75-100% Arealandel med dværgbuske 0-5% 5-10% 10-30% 30-75% 75-100% Arealandel med vedplanter (kronedække) 0% 1-10% 10-25% 25-50% 50-100% Arealandel med forekomst af invasive arter 0% 1-10% 10-25% 25-50% 50-100%

Hydrologi og kystsikring Hydrologi og kystsikring (angiv kategori) Kystsikring Ingen kystsikring Udprægede tegn på zonering og naturlig dynamik Tydelige tegn på zonering og naturlig dynamik. Kun svage tegn på zonering og naturlig dynamik. Ingen tegn på zonering og naturlig dynamik. Hydrologi (angiv kategori) Afvanding og vandindvinding Ingen afvanding. Intakt og veludviklet fugtigbundsvegetation Afvanding forekommer. Dominans af fugtigbundsplanter Afvanding tydelig. Fugtigbundsplanter udbredte. Afvanding udbredt. Fugtigbundsplanter spredt forekommende Fuldstændig afvandet. Fugtigbundsplanter sjældne

Afgræsning og landbrugsdrift Afgræsning og drift (angiv kategori 1-5) Arealandel med græsning/høslæt 0-5% 5-10% 10-30% 30-75% 75-100% Arealandel med tydelige påvirkninger af landbrugsdrift (gødskning, sprøjteskader) 0% 1-10% 10-25% 25-50% 50-100%

Naturtypekarakteristiske strukturer for ferskeng

Beregning af strukturindeks Vegetationsstruktur (angiv kategori 1-5) Arealandel uden vegetationsdække Kat. Score Vægt 0-5% 5-10% 10-30% 30-75% 75-100% 1 Arealandel med græs/urtevegetation under 15 cm 0-5% 5-10% 10-30% 30-75% Arealandel med græs/urtevegetation 15-50 cm 0-5% 5-10% 10-30% 30-75% 75-100% 4 75-100% 3 Arealandel med græs/urtevegetation over 50 cm 0-5% 5-10% 10-30% 30-75% 75-100% 2 Arealandel med dværgbuske 0-5% 5-10% 10-30% 30-75% 75-100% 2 Arealandel med vedplanter (kronedække) 0% 1-10% 10-25% Arealandel med forekomst af invasive arter 0% 1-10% 10-25% 25-50% 25-50% 50-100% 2 50-100% 2

Beregning af strukturindeks Vegetationsstruktur (angiv kategori 1-5) Arealandel uden vegetationsdække Kat. Score Vægt 100 60 30 10 Arealandel med græs/urtevegetation under 15 cm 0 10 30 60 Arealandel med græs/urtevegetation 15-50 cm 80 100 60 30 Arealandel med græs/urtevegetation over 50 cm 100 60 Arealandel med dværgbuske 80 100 30 60 Arealandel med vedplanter (kronedække) 80 100 60 Arealandel med forekomst af invasive arter 100 40 20 10 30 30 10 0 1 1,0 0,05 100 4 0,6 0,20 0 3 0,6 0,20 0 2 0,6 0,20 0 2 1,0 0,05 0 2 1,0 0,20 0 2 0,4 0,10

Beregning af strukturindeks Vegetationsstruktur (angiv kategori 1-5) Arealandel uden vegetationsdække Kat. Score Vægt 100 60 30 10 Arealandel med græs/urtevegetation under 15 cm 0 10 30 60 Arealandel med græs/urtevegetation 15-50 cm 80 100 60 30 Arealandel med græs/urtevegetation over 50 cm 100 60 Arealandel med dværgbuske 80 100 30 60 Arealandel med vedplanter (kronedække) 80 100 60 Arealandel med forekomst af invasive arter 100 40 20 10 30 30 10 0 1 1,0 0,05 100 4 0,6 0,20 0 3 0,6 0,20 0 2 0,6 0,20 0 2 1,0 0,05 0 2 1,0 0,20 0 2 0,4 0,10

Metodens hovedpunkter 1. Afgræns arealet 2. Bestem naturtypen 3. Vurdér strukturindikatorerne 4. Registrér arterne /..25

Artsregistrering Basisregistrering: En ikke-systematisk registrering af fx Bilagsarter, rødlistede arter, positiv arter (* og ** arter), problemarter og invasive arter fra hele arealet 5 m Udvidet registrering: En systematisk registrering af alle karplanter og karsporeplanter fra et dokumentationsfelt (cirkel med 5 m radius = 78,5m 2 ) 5 m cirklen lægges i et homogent område, der er karakteristisk for naturtypen (A-arealet)

Beregning af artsindeks X X X X X X X X X

Beregning af artsindeks Arterne er tildelt en score ml. 1 og 7 efter deres betydning for naturtilstanden - med udgangspunkt i deres påvirkelighed overfor negative påvirkninger stor påvirkelighed scorer højst disse arter forsvinder hurtigst fra arealet Middelscoren beregnes som gennemsnittet af artsscorerne. Er arterne problemarter i naturtypen bidrager de negativt (-1). Hovednaturtype score Navn_Dansk LAT_ART 6200-1 kløver, hvid- Trifolium repens 6200-1 kvik, almindelig Elytrigia repens ssp. repens 6200 1 hundegræs, almindelig Dactylis glomerata 6200 1 kløver, rød- Trifolium pratense 6200 2 gåsemad, almindelig Arabidopsis thaliana 6200 2 gåsepotentil Argentina anserina 6200 3 hønsetarm, storblomstret Cerastium arvense 6200 3 kamgræs, almindelig Cynosurus cristatus 6200 4 enghavre, dunet Helictotrichon pubescens 6200 4 flipkrave Teesdalia nudicaulis 6200 5 djævelsbid Succisa pratensis 6200 5 evighedsblomst, gul Helichrysum arenarium 6200 6 kobjælde, opret Anemone pulsatilla 6200 6 kohvede, blåtoppet Melampyrum nemorosum 6200 7 guldblomme Arnica montana 6200 7 gøgeurt, bakke- Orchis ustulata problem-arter *-arter **-arter

Økologisk inerti Artsindeks Forstyrret og ødelagt natur kan i mange år stadig indeholde reminiscenser af det oprindelige natur- 1,00 indhold, men til sidst vil også det forsvinde 0,80 0,60 0,40 0,20 Artsindeks vs strukturindeks Overdrev 6120 6210 Nyetableret natur får hurtigt en god struktur, men 6230 først langsomt efter mange år opbygges et artsindhold, der svarer her til 0,00 0,00 0,20 0,40 0,60 0,80 1,00 Strukturindeks

1,00 0,80 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Forvaltningsklassernes diagram Arterne er endnu til stede, men kårene er ringe Her får du mest for pengene Artsindeks vs strukturindeks Overdrev Vedligehold den gode tilstand Artsindeks 0,60 0,40 0,20 0,00 Dyrt og langvarigt 0,00 0,20 0,40 0,60 0,80 1,00 Strukturindeks 6120 6210 6230 Hav tålmodighed

Naturtilstand på lysåbne arealer i Mols bjerge

Muligheder og begrænsninger Omsætter erfaring til målbare, konkrete indikatorer Giver en ensartet og sammenlignelig vurdering Fælles udgangspunkt for naturforvaltningen i dialogen mellem myndigheder og lodsejere Ingen automatisk vurdering af 3 - status Begrænset information i basisregistreringens artslister Kun indirekte information om truslerne Vanskeligt at dokumentere eutrofiering og hydrologi

Opdatering og videreudvikling Behov for udvikling af beregningsmetoder til sø og skov Behov for opdatering af indikatorer og artslister Behov for 3-dokumentation Behov for lettere adgang til at aflevere data Behov for lettere adgang til at samkøre data Behov for lettere adgang til at hente data Behov for enkle beregningsredskaber

Tak for opmærksomheden