VTUF-pulje 2012 Måling af indhold i overløbsvand. EVA-temadag den 29-10-2014 v. Anitha Kumari Sharma, DTU Miljø og Lene Bassø, Aarhus Vand



Relaterede dokumenter
AMOK er det bare sund fornuft? Avanceret online Måling af OverløbsKvalitet

MÅLING AF OVERLØBSMÆNGDE I ET HYDRAULISK KOMPLICERET OVERLØBSBYGVÆRK VED BRUG AF SIMPLE NIVEAUMÅLINGER

Samstyring af afløbssystem og renseanlæg Planlægning og design. Lene Bassø, Aarhus Vand A/S

3D MODELLERING AF OVERLØBSBYGVÆRKER M A L T E A H M, A A L B O R G U N I V E R S I T E T

Bilag 1B: Beskrivelse af overløbsbygværkets udformning samt placeringen af hydrauliske sensorer på Viby renseanlæg

Samstyring af afløbssystem og renseanlæg Planlægning og design. Lene Bassø, Aarhus Vand A/S

Planlægning og design. Lene Bassø, Aarhus Vand A/S

VTUF-projekt. Agenda. Monitering af Overfladeafstrømning fra Grønne Områder. v. Lene Bassø Duus, Aarhus Vand

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget Hørsholm

Måling af øget afstrømning fra grønne arealer og konsekvens af uvedkommende vand på Viby RA v. Lene Bassø, Aarhus Vand

Målinger på overløb hvor svært kan det være?

MIKE URBAN LAR modellering. Morten Just Kjølby, DHI

Miljøeffektiv teknologi

Agenda. Dansk Vand konference Erfaringer fra samstyringsprojektet i Aarhus. v. Lene Bassø, Aarhus Vand

Bilag 1A: Beskrivelse af målesite inkl. billeder af container og udstyr

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?

Forurening fra overløbsbygværker. Recipienter som badevand muliggjort med styring og varsling i Aarhus. v. Lene Bassø, Aarhus Vand

Den vanskelige kunst at måle forurening i regnafstrømning. Karin Cederkvist

Recipient og Sundhed. -Kvantitativ evaluering af vandkvaliteten og sundhedsrisiko ved overvømmelser i Danmark

Flowmåling i afløbssystemet

brug af in-situ sensorer i afløbssystemet

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Integreret modellering i Odense. En ny tilgang til udvikling af langsigtede og integrerede spildevands- og regnvandsløsninger

Kvalitet af regnafstrømning

Metoder til vurdering af de vandkvalitetsmæssige forhold i recipienten, belyst ved cases

Håndtering af regnvand i Nye

A.K. Sharma 1, L. Vezzaro 1, H. Birch 1, E. Eriksson 1, Lützhøft, H.- C.H 1, Høg, H.H, P.S. Mikkelsen 1. DTUMiljø

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Bobleprojekt: Monitorering af firstflush og hverdagsregn

Partikler i regnvand Katrine Nielsen, PostDoc

Dynamisk modellering af det urbane vandkredsløb

Lokal rensning af vejvand med skivefilter

Separat regnvand. Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES

Hydraulisk optimering af overløbsbygværker

Målrettet sporing af uvedkommende vand - det betaler sig. Dorte Juul Sørensen, NIRAS

Grønne flokkulanter kan være fremtiden

Viden der styrker ida.dk SPILDEVANDSKOMITEEN EVA ERFARINGSUDVEKSLING I VANDMILJØTEKNIKKEN. FOTO: Aarhus Vand A/S

Stoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner (Life Treasure projektet) Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn

Udledningstilladelser for regnvand VandCamp d. 2. december Bodil Mose Pedersen

DANVA Temadag 21. juni 2012 Procesoptimering på renseanlæg. Ændret drift på Viby renseanlæg. Flemming B. Møller, Aarhusvand

Målinger på overløb hvor svært kan det være?

Etablering af fælles visualiseringssystem for SCADA data for forsyninger og renseanlæg i BIOFOS opland

BRUG AF CFD-BEREGNINGER VED OVERLØB HVORFOR OG HVORNÅR?

Mathias Nørlem, Krüger A/S, Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid

Bilag 2. Forklaring til skemaerne for: - Oplande. - Udløb. - Renseanlæg

Ballerup Forsyning. Måløvhøj

Rensning af tyndt spildevand lokalt ved Mathias Nørlem, projektleder, Krüger A/S. Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid

Vedbæk Renseanlæg Rundforbi Renseanlæg

Beregning af model sikkerhedsfaktorer i afløbsmodellering ved hjælp af usikkerhedskalibrering

Regn. - Måling af nedbør, styring under regn og samspil med kloakanlæg. Lisbeth Pedersen

Omkring sampling af vejvand, hvad er repræsentativt. Regn med kvalitet Nødebo, 3-4/ Anitha K. Sharma+Peter S. Mikkelsen

GRØNNE TAGES HYDROLOGI MEKANISMER OG BEGREBER.

EnviNa møde Rensning af overløbsvand. Indlæg af Arne Bonnerup, Bonnerup Consult ApS

Værktøjer, der kan regne på LAR-elementer

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

Jan Henningsen. Flowmåling i kloaksystemet. Indlæg ved: Projekt ingeniør Jan Henningsen. TELETRONIC Denmark ApS. TELETRONIC Denmark ApS

Afstrømningshydrografer for grønne tage på Østerbro Brandstation

Modellering 'State of the future'

Bakteriekoncentration Resultater fra 2014 af egne analyser i forhold til en eventuel Blå Flag-ansøgning til Friluftsrådet.

Miljøfremmede stoffer i regnvand monitering og modellering

Etablering af fælles visualiseringssystem for SCADA data for forsyninger og renseanlæg i BIOFOS opland

Simple værktøjer til helhedsorienteret vurdering af alternative teknologier til regnvandshåndtering

Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder?

Stoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner LIFE Treasure projektet

Intelligente kloakker: Prognose- og model-baseret styring af renseanlæg, overløb, mv.

Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense. ATV-møde april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen

Spørgsmål nr. 48. Svar

KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN

Kvaliteten af regnvandsafstrømning fra overflader og identifikation af kritiske parametre brug af værktøjet RegnKvalitet

Notat Side 1 af 8 3. oktober 2015 Ref.: MTN

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation

KLAR Forsyning A/S. Skensved Å. Bassindimensionering v. Køge Nord

Ordforklaring Bilag 1

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

Realtids procesmåling og modellering af vandkvalitet i forsyningssystemer. Anders Lynggaard-Jensen, DHI. VTUF Tech dage, Vandhuset, 11.

MODELLERING AF HARRESTRUP Å Grønne løsninger i København. Jørn Torp Pedersen MODELLER AF VAND I BYER IDA seminar 28.

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

Teori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3

Hvad er SWI? Peter Steen Mikkelsen DTU Miljø Lektor, overordnet ansvarlig for SWI-projektet

Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser

Anvendelse af vejvand - Karakterisering, modellering og laboratorietest

Miljøvurdering af tillæg til Randers Spildevandsplan vedr. separering af Linde og Nørbæk

sparebassin i Nybøl, Sønderborg

EVA. Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken. Nr årgang Oktober 2011 SPILDEVANDSKOMITEEN. Foto: Renovering af kloak i Aarhus

NYE Myndighedernes overvejelser. Hvordan håndteres tilladelser og hvordan sikres synergieffekter med byens udvikling?

Hvidbog Høringssvar. Afsender Resume af høringssvar Bemærkninger

Allerød Kommune. Afrapportering af investeringsaftale 2018 for 1. kvartal. Opsummering af afrapportering for 1. kvartal 2018

Regnbetingede udløbstyper og udløbsmængder.

Klimatilpasning på afløbsområdet

Teknisk notat. Rev1 29. august 2012

Sensorer i Fremtidens drikkevandsforsyning

Vandoplandsbaseret samarbejde Værebro Å Teknologisk Institut 7. januar 2019

Bilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer under regn

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen

Faculty of Science. Afkobling af veje via vejbede med filterjord. Monitering. Karin Cederkvist. Vand i Byer - April 2014

Transkript:

VTUF-pulje 2012 Måling af indhold i overløbsvand EVA-temadag den 29-10-2014 v. Anitha Kumari Sharma, DTU Miljø og Lene Bassø, Aarhus Vand

Vi vil bade i byen Vi vil gerne have en grønnere og renere by Vi vil ikke bruge gummistøvler når det regner Forsyningssekretariatet siger vi skal spare Afløbssystemet og renseanlæg skal kunne håndtere udfordringerne.

Brug den brede afløbspalette for at modstå udfordringerne og de stigende krav Lokal håndtering af regnvand (nedsivning) Separering herunder våde regnvandsbassiner Udnyt grønne områder, parkeringspladser mv. til kontrolleret opstuvning Bassiner, transportledninger og fleksibilitet i ledningsnettet Udnyt eksisterende volumnier Trim renseanlæggene (Regnstyring/udnyt efterklaringstankene) Samstyring af renseanlæg og afløbssystem Bassin 16.000 m 3 Nedsivnings- arealer Regnvandsbassin Aktivitets sø Trim renseanlæg

Framework-Plan (DIMS/VB) Framework-Drift (DIMS/VB) Ønsker vi større kendskab til og kontrol over: Hvornår vi aflaster (bedre forudsigelser af nedbøren) Hvor vi aflaster (gerne kontrolleret og styret aflastning på udvalgt lokalitet) Hvor meget vi aflaster (vand og stof) Global styring Lokal PLC styring DIMS Software Sensor Global styring Lokal PLC styring DIMS Software Sensor COM I VTUF-projektet ønsker vi: At udvikle software-sensorer til beregning af flow og stof i overløbsbygværker, altså bygværker der ikke er udformet efter de teoretiske principper men efter praktisk muligt. Software-sensorerne er små lommeregner, som kan omsætte simple målinger f.eks. niveau til præcise flowmålinger over overløbskanten Mike Urban Model mm. målsætning DESIGN og VALIDERING (Mike Urban + Mike 11 + Mike 21) Regn DIMS DRIFT (virkeligheden) Eske DIMS

Mål: Udvikling af forskellige hydrauliske software sensor til at estimere overløbsflow og volumen. CFD modellering Brug af CFD til detaljeret modellering ikke ideelle overløbsbygværker. Brug af CFD til at etablere sammenhæng mellem alle målepunkter i overløbsbygværket. Brug af CFD til at etablere sammenhæng mellem overløbsflow og vandstande i overløbsbygværket. Udvikling af prisbillig overløbssensor Baseret på ultralyds- og temperatursensorer Mange målepunkter Prisbilligt datagrundlag for CFD modellering Vejrradar baseret softwaresensor Tilløbsflow til renseanlæg Overløbsflow til Døde Å Overløbsflow softwaresensor baseret på målinger i afløbssystem/overløbsbygværk. Sammenligning af de forskellige flow estimater Slides venligst udlånt af Malte Ahm og Søren Thorndahl, AAU

Mål: At kende det totale tilløb fra oplandet såvel som fordelingen af dette til renseanlæg, bassin og aflastningen. WWTP Opland Overløbsbygværk Regnvands bassin kan bruges til kalibrering af overløbsflow Døde Å Slides venligst udlånt af Malte Ahm og Søren Thorndahl, AAU

Verificering af CFD modellering - passer CFD af ideelle overløb med overløbsformlerne? Bredkronet overløb: 2 ; 0.38 Skrapkantet overløb: 2 ; 0.40 0.053 Konklusion: CFD modellering giver samme resultat som overløbsformler for ideelle bygværker Vi tror derfor på, at vi kan bruge CFD modellering til simulere mere komplekse overløbsbygværker Slides venligst udlånt af Malte Ahm og Søren Thorndahl, AAU

Opbygning af 3D model af Viby renseanlægsoverløbsstruktur Kompliceret struktur Viby WWTP Indløbskanal Slides venligst udlånt af Malte Ahm og Søren Thorndahl, AAU

Opsætning af CFD modellering af Viby renseanlægsoverløbsstruktur Udfordringer: At holde celle antallet på et passende niveau, så vi kan foretage beregningen. Retvisende repræsentation af riste overløbet. Opsætningen er randbetingelse for tilløbet til renseanlæg og bassin. Opsummering: Simplet/ideelt overløbsbygværk Enkelt niveaumålere tiltrækkelig for Q-h relation. Overløbsformler fungere fint Komplekst/ikke ideelt overløbsbygværk Flere niveaumålere er nødvendige for Q-h relation.o verløbsformler fungere ikke Slides venligst udlånt af Malte Ahm og Søren Thorndahl, AAU

Vandkvalitet er meget kompleks og består af mange parametre Fysisk, kemisk og mikorbiologisk Gennemsnit/maks; totalt/opløst Moniteringsmetoder Indsamle prøver (traditionel og passiv) Online sensorer Modeller Software sensorer Udfordringer: Regn hændelser er uforudsigelige: Hvornår de forekommer, hvor længe de varer og altid forekommer i weekender/helligedage Analyse omkostninger er meget høje hvis alle parametre skal analyseres for Mange overløbsbygværker; økonomi/praktisk Forskellige parametre har brug for forskellige indsamlings og måle metoder Osv.

Mål: Indsamle datagrundlag til At vurdere hvilke parametre der er nødvendigt at måle At vurdere hvordan data skal indsamles Afklare potentialer for hvilke software sensorer der kan udvikles Metode i AMOK: Traditionel monitering Vs. Avanceret monitering Insitu vs. Exsitu Valg af vandkvalitets parametre: Test af forskellige online sensorer for vandkvalitetsmålinger i overløbsvand Find sammenhæng mellem forskellige vandkvalitetsparametre for at vurdere Hvilke sensorer skal anvendes Hvilke parametre er nødvendigt at måle for Udvikle software sensorer

Vandkvalitets sensorer i projektet: Turbiditets måler NH4-N måler ph måler S:CAN: Total og opløst COD, TSS TP Ledningsevne Vandkvalitetsparametre i vandprøver : Generelle parametre: TSS, ph og ledningsevne Spildevandsparametre: total og opløst COD, NH4-N, TN, NO3-N, Ortho-P, TP, Mikrobielle Parametre: Badevands parametre (E-Coli, Enterokokker), Campylobakter og MS2. Metaller fra Bekendtgørelse 1022, Vandrammedirektivet, og TerrAttesT med 220 parametre grupperet som: Metaller; Flygtige organiske forbindelser, Phenoler, PAHer, Flygtige halogenated hydrocarbons, Chlorobenzenes, Chlorophenols, PCB, Chloronitrobenzenes, Miscellaneous Chlor. HCs., Organic Chlorinated Pesticides, Phophor pesticides, Nitrogen pesticides, Miscellaneous pesticides, Miscellaneous Organic Compounds, Total Petroleum Hydrocarbons Tørvejr og Regnvejr

Insitu: Turbiditet, ph, NH4-N, ledningsevne Exsitu: Insitu + S::CAN and TP Tids og flow proportional prøvetagning Generelle parametre Spildevandsparametre Microbial parametre Metaller TerrAttest (Udvalgte prøver) Video optagelse of the overløbshændelse Billeder af opsamlet prøver

Flow Ammonium Raw data, der skal kvalitetssikres!!!!!!

NH4-N (Ion selective) 1 uge 30 timer Insitu sensor performed better than exsitu due to possibility of stagnant water and low flow water in the exsitu system

TSS (Solitax and S:CAN) 1 uge 30 timer Observations: S:CAN we could not make it work Lot of noise in the insitu sensor data compared to the exsitu sensor data

Andre sensorer: Ledningsevne Sammenlignelig resultater ved insitu og exsitu ph Ligesom NH 4 -N, i.e. insitu better than exsitu Total Phosphorous: Vi kunne ikke få det til at virke fordi systemet stoppede til COD Brugbar data i meget kort periode, da der var mange praktiske problemer med S::CAN sensoren Det største problem med exsitu system var pumpen. Den stoppede 50 gange indenfor 4-5 måndeder. Siden July 2014 har vi ændret pumpestrategien, hvor pumpen starter når der er en prædefineret flow og stopper når flowet falder under dette niveau. De sædvanlige problemer med traditionel prøvetagning Hvornår og hvordan prøverne skal tages Det regnede for det meste i weekenderne og helligedage Selvom det regnede mange gange kunne vi ikke altid tage prøver under regnhændelsen.

Measured = ; Predicted = ; Flow = Software baseret på viden om flow samt koncentrations mønster under tørvejr: NH4-N software sensor: fitted well with the measured data TSS Software sensor:fitted well only during dry weather

Hvad have vi nu Detaljeret vandkvalitets data fra AMOK projektet, som der var hovedformålet med projektet Hvad vil vi arbejde med nu: Gennemgår data og kvalitetssikre At vurdere hvilke parametre der er nødvendigt at indsamle data At vurdere hvordan data skal indsamles Sammenligne data fra Litteraturen Afklare potentialer for hvilke software sensorer der kan udvikles Simple Avancerede

VTUF fonden for at støtte projektet Tak for jeres opmærksomhed