ÅRSBERETNING 2003. Nordjyllands Amts Konserveringsværksted

ÅRSBERETNING 2003 Nordjyllands Amts Konserveringsværksted

Resume af beretning for 2003 Generelt Nordjyllands Amts Konserveringsværksted (NAK) er en selvejende institution, som varetager konserveringsopgaver og rådgivning i bevaringsspørgsmål for de kulturhistoriske museer og andre offentlige institutioner i Nordjyllands amt. NAK's ordinære drift finansieres via tilskud fra Nordjyllands Amt og fra de statsanerkendte kulturhistoriske museer i amtet. Det faste personale består af 4 fagkonservatorer, en konserveringsassistent og en sekretær på deltid. Desuden har der været flere midlertidigt ansatte fagkonservatorer og praktikstuderende. Konservering Trods mange orlovsperioder blandt det faste personale i løbet af året opnåede værkstedet alligevel et godt resultat i 2003. Det skyldes i høj grad de gode vikarer, som vi har mulighed for at ansætte, men også at vi i den sidste del af året, hvor alle endelig var samlede på værkstedet, gjorde en ekstra indsats for genstandskonserveringen og i en periode lagde andre opgaver til side. Udover det forventede antal konserveringstimer "på kvoten" kunne vi nedbringe underskuddet på timekvoten fra de forrige år med godt 200 timer. Rekvireret arbejde Det rekvirerede arbejde i 2003 var præget af forholdsvis mange, mindre opgaver samt en enkelt meget stor. De mindre opgaver kom overvejende fra private. Dette skyldes bl.a., at vi for tiden kan tilbyde at behandle malerier, men også papirkonserveringsafdelingen har løst mange opgaver for private kunder. Årets største opgave var ligesom i 2002 konserveringen og restaureringen af 29 portrætter fra Sæbygaards samling. Opgaven blev påbegyndt i starten af 2002 og strækker sig helt frem til begyndelsen af 2004. I slutningen af året modtog vi en stor mængde genstande fra Aalborg Svaneapoteks Samling. Behandlingen af de gamle officininventarer, protokoller, maskiner og andet udstyr blev påbegyndt i 2003 og fortsættes i 2004. APB Ved et kontrolbesøg fra Arbejdstilsynet i marts blev det påtalt, at værkstedet endnu ikke havde udarbej- det arbejdspladsbrugsanvisninger (APB). Da udarbejdelsen af disse for et faglig bredt værksted som NAK er meget omfattende, var vi klar over, at det ville være umuligt at overkomme ved siden af de mange andre opgaver i det daglige. Konserveringstekniker Lisbeth Jensen blev derfor ansat i ca. 3 måneder og har udarbejdet et fint og anvendeligt materiale. Rådgivning og museologi NAK var på i alt 9 konsulentbesøg i 2003 på de statsanerkendte og associerede museer. Besøgene har til formål at skabe et overblik over bevaringsforholdene. For museerne giver besøgene og rapporterne mulighed for at vurdere, hvor det er mest påkrævet at sætte ind med bevaringstiltag. For NAK er overblikket vigtigt ved planlægning af nye initiativer, anskaffelser og midlertidige ansættelser. Mange problemer går igen på museerne. Med mellemrum udgiver NAK derfor metodeblade om udvalgte emner. Metodebladene er vejledninger til museerne om bevaringsarbejde, som museernes eget personale kan udføre. I 2003 blev der udsendt 2 metodeblade; "Mikrobielle angreb på museumsgenstande" og "Det kan vi". Andet I årets løb har vi haft flere praktikstuderende fra forskellige konservatorskoler i Norden, ligesom vi for første gang har fået en lærling på møbelkonserveringsværkstedet. Økonomisk klarer værkstedet sig fortsat tilfredsstillende, og vi håber at kunne opretholde niveauet for rekvireret arbejde også i de kommende år. Der er dog mange andre faktorer, som vil kunne få indflydelse på både økonomi og arbejdsbetingelser. Museumsstrukturen er ikke så stabil længere, og både tab af statsanerkendelser og sammenlægninger kan komme på tale. Strukturdebatten for hele landet er også væsentlig for NAK's fremtid; vil Nordjyllands Amt fortsat eksistere med de nuværende grænser, hvilke opgaver skal løses kommunalt og regionalt, og i hvilket regi skal amtskonserveringsværkstederne opretholdes? Vi håber, at 2004 vil bringe lidt mere afklaring, så billedet af de nye vilkår bliver tydeligere. I konserveringsværkstedernes nye netværk under DKM er diskussionen af de nye muligheder allerede i fuld gang. 2

Organisation Årsberetning 2003 Nordjyllands Amts Konserveringsværksted (NAK) er en selvejende institution, som varetager konserveringsopgaver og rådgivning i bevaringsspørgsmål for de kulturhistoriske museer og andre offentlige institutioner i Nordjyllands amt. NAK's ordinære drift finansieres via tilskud fra Nordjyllands Amt og fra de statsanerkendte kulturhistoriske museer i amtet. Amtstilskuddet er på ca. 60% af driftsmidlerne, og museernes tilskud på ca. 40%. Derudover kan NAK opnå en mindre indtægt ved arbejde for associerede medlemmer af Museumsrådet for Nordjyllands Amt og for kunder udenfor museumsverdenen, f.eks. lokalhistoriske arkiver, kirker og private. NAK ligger i Hammer Bakker på Storemosevej 8 i Vodskov. Bygningen ejes af Nordjyllands Amt og udlejes til Konserveringsværkstedet. Bestyrelse Nordjyllands Amts Konserveringsværksted ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer. 3 medlemmer udpeges af Amtsrådet blandt medlemmerne af Undervisnings- og Kulturudvalget. 2 medlemmer udpeges af Museumsrådet for Nordjyllands Amt, således at 1 medlem udpeges blandt de fagligt uddannede og 1 medlem blandt museernes bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen vælges for den kommunale valgperiode. (Museumsrådets repræsentanter dog forskudt 3 måneder frem i henhold til museumslovens bestemmelser om museumsrådenes valgperioder.) Siden valget til Amtsrådet i slutningen af 2001 har NAK's bestyrelse bestået af følgende medlemmer: Amtsrådsmedlem Gunhild Bach Nielsen (formand) Amtsrådsmedlem Brian Kjær Amtsrådsmedlem Birgitte Josefsen Museumsinspektør Bent Bang Larsen Bestyrelsesmedlem Ole Loell Bestyrelsens medlemmer er valgt frem til udgangen af 2005. NAK's daglige leder, konservator Marianne T. Hadsund, fungerer som sekretær for bestyrelsen. I 2003 blev der afholdt 2 møder i NAK's bestyrelse. Mødernes emner var især økonomi og orientering om værkstedets forhold. Personale Sekretær Ane Hvorslev har i 2003 været ansat 15 timer om ugen i stedet for de 10 timer, som er afsat i normeringen. De ekstra timer er blevet betalt af overheadet fra det rekvirerede arbejde i 2002. Møbelsnedker Anders Moltke Jensen var på forældreorlov fra den 2. juni til den 17. oktober. Konserveringstekniker Hanne Billeschou Juhl var på forældreorlov indtil den 5. april. Konservator Tina Kramer Moltke Jensen var på barselsorlov indtil den 15. juni. Konserveringstekniker Lone Billeschou Juhl var ansat i to perioder; fra den 1. januar til den 31. august og igen fra den 1. november, i alt 10 måneder. Lones ansættelser blev betalt af barselsrefusion samt ikke forbrugte lønmidler som følge af forældreorlov. Konserveringstekniker Lisbeth P. Jensen var ansat i perioden fra den 1. februar til den 15. maj og igen fra den 8. september til den 23. december. Lisbeths ansættelser blev betalt af rekvirerede opgaver samt af midler, der var afsat til arbejdsmiljøforbedringer, idet opgaven i den sidste periode var at udarbejde APB (arbejdspladsbrugsanvisning) for de stoffer og materialer, der anvendes på værkstedet. Bach. Scient. Kons. Henriette Havsteen-Mikkelsen var ansat hele året til at varetage den store rekvirerede opgave med konserveringen af 29 malerier fra Sæbygaard. Arbejdet blev påbegyndt i februar 2002 og afsluttes i begyndelsen af 2004. Bach. Scient. Kons. Ioana Rosca Christensen var ansat i perioden fra den 24. marts til den 16. april. Ioana deltog i arbejdet med malerierne fra Sæbygaard. Ansættelsen blev betalt af flere mindre rekvirerede opgaver, som Henriette løbende havde udført for private. Nanna Færgemann blev ansat som møbelsnedkerlærling fra den 3. november. Nanna arbejdede som volontør på værkstedet i en kort periode i starten af året forud for sin optagelse på uddannelsen til møbelsnedker på Erhvervsuddannelses Center Nord i 3

Hjørring. I løbet af året lykkedes det at oprette en læreplads på værkstedet til Nanna. Læretiden, afbrudt af skoleperioder, løber derefter frem til den 23. juni 2006. Nannas uddannelse indgår i et revalideringsforløb, og lønnen er derfor betalt udefra. I årets løb modtog vi praktikstuderende fra forskellige konservatorskoler. Kristel Luiges, som studerer på kulturhistorisk linje på EWTEK Institute af Art and Design i Vantaa (Den finske Konservatorskole), arbejdede her fra den 7. april til den 31. maj og havde Lone Juhl som praktikvejleder. Camilla Thorsen Vilslev fra Den danske Konservatorskoles kunstlinje arbejdede her fra den 18. til den 29. august og havde Henriette Havsteen-Mikkelsen som praktikvejleder. Evelina Sand, som studerer på tekstillinjen på Göteborgs Universitet, Avdelingen för kulturvård (Den svenske Konservatorskole), arbejdede her fra den 15. oktober til den 19. december og havde Tina Kramer som praktikvejleder. Endelig havde vi en volontør i maleriafdelingen. Gymnasieelev Johanne Velling arbejdede her hver tirsdag eftermiddag i november og december med henblik på senere at søge optagelse på Konservatorskolen. Det fastansatte personale i 2003 bestod af: Marianne T. Hadsund, konservator Hanne Billeschou Juhl, konserveringstekniker (forældreorlov indtil 05.04.) Anders Moltke Jensen, møbelsnedker (forældreorlov fra 02.06.-17.10.) Tina Kramer Moltke Jensen, konservator (barselsorlov indtil 15.06.) Ane Hvorslev, sekretær deltid 15 t. pr. uge Karsten Ø. Andersen, konserveringsassistent deltid 32 timer om ugen Dorte Nørgaard, rengøring, deltid 7 t. pr. uge Det løstansatte personale i 2003 bestod af: Lone Billeschou Juhl, konserveringstekniker 01.01.-31.08. samt 01.11.-31.12. Lisbeth P. Jensen, konserveringstekniker 01.02.-15.05. samt 08.09.-23.12. Henriette Havsteen-Mikkelsen, Bach. Scient Kons., 01.01.-31.12. Ioana Rosca Christensen, Bach. Scient. Kons. 23.03.-16.04. Nanna Færgemann, lærling 03.11.-31.12. Praktikstuderende i 2003: Kristel Luiges, 07.04.-31.05. Camilla Thorsen Vilslev, 18.08.-29.08. Evelina Sand, 15.10.-19.12. Medlemskab af organisationer Arbeitsgemeinschaft der Restauratoren Dansk Husflidsselskab Dansk Konserveringspersonales Fællesudvalg (DKF). Hanne B. Juhl er suppleant i DKF's bestyrelse. Dansk Kulturhistorisk Museumsforening (DKM). Marianne Hadsund er aktiv i følgende netværk: Fagpolitisk netværk for bevaringsområdet og Tværfagligt netværk for museernes samlinger, hvor hun er medlem af styregruppen. Dansk tekstilhistorisk Forening International Council of Museums The International Institute for Conservation of Historic and Artistic Works Museumstjenesten Nordisk Konservatorforbund Værkstedets personale deltager i arbejdsgrupperne for tekstil, magasiner og papir Svenska Hemslöjdsforeningarnas Riksförbund The Institute of Paper Conservation NAK deltager desuden i Museumsrådets møder. 4

Økonomi Værkstedets drift er baseret på tilskud fra Nordjyllands Amt og fra de statsanerkendte kulturhistoriske museer i Nordjylland. Løn- og prisudviklingen er fortsat større end fremskrivningen af driftstilskuddet fra Amt og museer. Samtidig stiger lønudgifterne også p.g.a. overenskomstmæssige forhold. Indtægten fra det rekvirerede arbejde har derfor fået betydning for driften af konserveringsværkstedet. Igennem mange år kom langt den største del af det rekvirerede arbejde fra de nordjyske museer, altså værkstedets faste kunder. Men også museerne oplever i disse år en stadig vanskeligere økonomisk situation, samtidig med at mulighederne for at søge eksterne midler til udvalgte opgaver begrænses. Vi har derfor set, at mængden af rekvirerede opgaver fra museerne er faldet, ikke mindst mængden af arkæologiske opgaver. Hvis indtægten fra det rekvirerede arbejde alligevel skal fastholdes, og helst øges, må vi altså søge at tiltrække kunder udenfor museumsverdenen. Dette er et område, som vi har lagt vægt på i 2003. Bl.a. er der blevet udarbejdet en folder; "Det kan vi", med en oversigt over værkstedets tilbud til udsendelse til potentielle eksterne kunder. I bedste fald vil vi med basis i eksterne, rekvirerede opgaver kunne sikre og styrke værkstedets drift til gavn også for museerne. Men samtidig skal vi være omhyggelige med at fastholde fokus på museumsarbejdet, som jo er vores væsentligste opgave. Arbejdet på værkstedet Der arbejdes med jerngitter fra Skagen- By- og Egnsmuseum APB Ved et kontrolbesøg fra Arbejdstilsynet i marts blev det påtalt, at værkstedet endnu ikke havde udarbejdet arbejdspladsbrugsanvisninger (APB). Vi fik en langmodig frist indtil marts 2004 til at gennemføre arbejdet. Da udarbejdelsen af arbejdspladsbrugsanvisninger for et faglig bredt værksted som NAK er meget omfattende, var vi klar over, at det ville være umuligt at overkomme ved siden af de mange andre opgaver i det daglige. Det blev derfor besluttet at afsætte hele det beløb, som vi havde sparet op til arbejdsmiljøforbedringer samt en del af overskuddet fra rekvirerede opgaver, til aflønning af en person, som kunne påtage sig opgaven. Konserveringstekniker Lisbeth Jensen blev ansat i ca. 3 måneder og gjorde et meget fint stykke arbejde. Materialet skal løbende opdateres, men det store grundarbejde er nu overstået og har vist sig oplysende og brugbart i hverdagen. 5

Lokaler Som nævnt ovenfor blev der afsat en stor del af værkstedets overskud til at få udarbejdet APB. Derfor er der kun i mindre omfang blevet foretaget anskaffelser og forbedringer på værkstedet i 2003. I forbindelse med at en af de fælles PC'er i biblioteket stod for udskiftning, besluttede vi, at tiden var inde til at anskaffe en scanner og et digitalt kamera. Dette giver helt nye muligheder ved udarbejdelsen af rapporter, hvor vi nu uden videre besvær kan indsætte illustrationer. Også metodebladene kan på denne måde gøres mere spændende og instruktive. Det er dog vigtigt at understrege, at alle dokumentationsbilleder stadig optages på analoge medier, da de digitale medier ikke på nuværende tidspunkt er stabile nok, set fra et bevaringsmæssigt synspunkt. Efter i flere år at have håbet på en mindre lokaleudvidelse til møde- og pauserum, besluttede vi at satse på de eksisterende lokaler og give vores pauserum en længe tiltrængt renovering. Rummet var fra starten blot tænkt som et gennemgangsrum, men behovet for et separat lokale til rygning havde medført, at det var blevet inddraget til opholdsrum. I mange år havde vi trodset de blågrå flisevægge og det dårlige lys; nu skulle der ske noget! Ligesom i køkkenet ved siden af blev flisearealet på væggene beklædt med træplade. Derefter blev begge rum malet i samme farver. I det nye år skal vi desuden have sat lamper op til erstatning for lysstofrørene i loftet. Omstilling af telefoner har været en stor belastning; dels giver det mange afbrydelser, dels sidder folk jo ikke stille på deres arbejdsplads, så de kan være svære at finde. Dette har vi afhjulpet ved anskaffelse af trådløse telefoner, som er blevet koblet til de enkelte lokalnumre. På den måde kan man finde folk i første forsøg og spare både tid og løbeture rundt i huset. I grovrummet, som ligger i tilknytning til snedkerværkstedet, er der blevet indrettet en arbejdsplads til vores snedkerlærling. Der er blandt andet blevet købt en brugt høvlebænk og noget håndværktøj. I vådrummet i kælderen har vi indrettet et midlertidigt magasin til de mange genstande fra Aalborg Svaneapoteks Samling. Genstandene er hjemløse, mens renoveringen af loftet på Jens Bangs Stenhus foregår. Genstandene skal konserveres og restaureres på NAK i løbet af 2004, og som en del af aftalen med ejeren tilbød NAK at opbevare genstandene i hele renoveringsperioden. Dette giver værkstedet en stor frihed i planlægningen af behandlingen, og genstandene undgår de ekstra flytninger til og fra et andet midlertidigt opholdssted. Endelig blev der anskaffet to mobile maleristativer til opbevaring af malerierne fra Sæbygaard. Konservering Trods mange orlovsperioder blandt det faste personale i løbet af året opnåede værkstedet alligevel et godt resultat i 2003. Det skyldes i høj grad de gode vikarer, som vi har mulighed for at ansætte, men også at vi i den sidste del af året, hvor hele det faste personale endeligt var tilbage på værkstedet, gjorde en ekstra indsats for genstandskonserveringen og i en periode lagde andre opgaver til side. Udover det forventede antal konserveringstimer "på kvoten" kunne vi nedbringe underskuddet på timekvoten fra de forrige år med godt 200 timer. Ved et møde mellem NAK og brugermuseerne i marts 2002 blev der nedsat et Kontaktudvalg bestående af Mogens Thøgersen fra Vendsyssel Historiske Museum, Kirsten Gjedsted fra Læsø Museum, Lars Chr. Nørbach fra Aalborg Historiske Museum samt Marianne Hadsund fra NAK. Udvalget blev senere udvidet med Museumsrådets repræsentanter i NAK s bestyrelse; Bent Bang Larsen fra Sæby Museum og Ole Loell fra Hadsund Egns Museum og LANA. Udvalget skulle udarbejde et forslag til en ny samarbejdsaftale mellem NAK og museerne og bl.a. se på, hvilke opgaver NAK skulle prioritere, økonomi og kvotens størrelse. Udvalget kom godt fra start i 2002, men i begyndelsen af 2003 vurderede vi, at arbejdet måtte indstilles i en periode, mens vi afventede en afklaring af spørgsmålet om museernes tilskud fra Amtet. Amtstilskuddet har hidtil dannet grundlag for fordelingen af museernes tilskud til NAK s drift og dermed fordelingen af arbejdstimerne. I det hele taget standsede mange diskussioner ved spørgsmålet om økonomi. Når de økonomiske forhold for museerne er faldet på plads, vil Kontaktudvalget kunne genoptage arbejdet og fremlægge et forslag til en ny samarbejdsaftale. Noget af det gode ved arbejdet på et konserveringsværksted er den store variation i opgaverne. Nogle opgaver drejer sig først og fremmest om at sikre genstandenes fysiske overlevelse, altså bevaringsarbejde i snæver forstand. Men der kan være mange grunde til at bevare en genstand, ud over skønhed, værdi eller sjældenhed. Det kan f.eks. også være genstandens historie eller sammenhæng, der gør den vigtig at bevare. Når museerne kan forsyne os med en spændende historie om de genstande, som vi skal i gang med, giver det altid arbejdet en ekstra dimension! I andre tilfælde samarbejder konservatorerne med andre museumsfolk om undersøgelse eller formidling af genstanden og dens historie. 6

P.S. Krøyer ved trappegelænder Foto på Skagen By- og Egnsmuseum Fra Skagen By- og Egnsmuseum kom et stort jerngitter i to dele. Det har fra starten været meget fint; godt smedehåndværk og elegant dekoreret i gennembrudt arbejde med blade og slyngede bånd. Nu var det bogstaveligt talt ved at falde fra hinanden. Det hele var stærkt korroderet og dele af dekorationen var næsten forsvundet. Løse steder var samlet med ståltråd. Det så virkelig ikke ud af meget! Men det rustne og ødelagte gitter har en spændende historie, som på flere måder har tilknytning til Skagens-området. Det formodes, at gitteret er en del af korgitteret fra Sct. Laurentii Kirke, eller "Den tilsandede Kirke" ved Skagen. Det vides fra kirkens regnskaber, at man i 1734 fik et nyt korgitter. Da kirken lukkede i 1795, købte daværende byfoged Lund store dele af inventaret. Det hedder sig, at han lavede et trappegelænder af gitteret til byfogedgården i Vesterby. I 1895 flyttede kunstmaleren P. S. Krøyer ind i gårdens østlænge. Museet råder over et gammelt fotografi, hvor han netop ses udenfor sit hus med det fine trappegelænder. Da Nordjyllands Statsskovdistrikt overtog gården, røg gelænderet på loftet, og der blev fremstillet et lignende til erstatning. For nylig faldt man over gitteret igen og tilbød det til museet. Herfra blev det hurtigt bragt videre til NAK. Nu skulle det have den store tur. Først blev det tykke rustlag fjernet med stålbørster, og det hele blev renset og affedtet med ethanol. De gamle reparationer blev fjernet, og løse dele blev i stedet slagloddet med sølv. Meget bøjede dele blev forsigtigt rettet ud til den oprindelige position, og jernet blev behandlet 4 gange med tannin. Til sidst blev overfladen behandlet med mikrokrystallinsk voks i mineralsk terpentin. Efter behandlingen får man igen et godt indtryk af det oprindeligt meget fine korgitter. På Limfjordsmuseet står en ældre fisker i sit slidte tøj og sine klodsede støvler, rødmosset, gråhåret og med store arbejdshænder. Når skolebørn og andre gæster bliver vist rundt på museet, er det ofte hos Anton, turen starter. Men de mange besøg tærer på den gamle mand, og i efteråret var det blevet tid for en tur på skadestuen. Anton er lavet af papmache, og malingen var begyndt at skalle af. Alt var desuden meget snavset. Søstøvlerne og tøjet i øvrigt er "rigtige" museumsgenstande med nummer og det hele, men Anton er "bare" en figur, som Sjöhistoriske Museum i Stockholm havde fremstillet ca. 1998 til en udstilling, hvor han skulle bære noget tøj fra Limfjordsmuseets samling. Alligevel ønskede museet at sende både figur og dragt til behandling, da mange besøgende gav udtryk for fornøjelse over mødet med Anton. Støvlerne blev renset for skidt og gammelt læderfedt og behandlet med læderdressing. Der blev fremstillet en indsats til støvleskafterne for at forhindre dem i at falde sammen. Resten af tøjet blev støvsuget. Anton selv fik fastlagt den opskallede maling med lim. De manglende partier blev udfyldt med spartelmasse og til sidst blev reparationerne retoucheret med akrylmaling. Nu er han tilbage på sin post og klar til at modtage nye gæster på Limfjordsmuseet. Blandt de mange smukke og særprægede bronzealdergenstande, som vi i løbet af foråret behandlede for Aalborg Historiske Museum i forbindelse med museets særudstilling "Bronzens Rejse", var der enkelte, som var kopier af originale fund. Originalerne befinder sig på Nationalmuseet. I sidste halvdel af 1800-tallet opstod flere museer i provinsen. Dengang ønskede man, at disse skulle være en slags mininationalmuseer med kronologiske samlinger og med det formål at øve en opdragende og uddannende virkning på befolkningen. Men de fleste steder var der jo "huller" i de lokale samlinger. For at fylde disse huller, og for at kunne vise de store klassiske fund flere steder, tilbød Nationalmuseet bl.a. malede gipskopier. Forud for museets åbning købte Aalborg Historiske Museum således i slutningen af 1870 erne kopier af oldsager fremstillet af konservator Steffensen på Nationalmuseet. Heriblandt var en kopi af en af de store lurer fra Brudevælde. I museets protokol beskrives den som en "Mægtig-lur (afstøbning). Udmærket, smuk". Kopien er fremstillet af zinkplade og bronze og malet med grøn maling, så den ved første øjekast ligner korroderet bronze. Luren var efterhånden meget snavset, og ophænget var ødelagt. Efter at den var rengjort på NAK, blev der fremstillet et nyt ophæng i udglødet jern. Der blev også bygget en kasse af syrefri materialer til magasinering, så malingslaget ikke ødelægges yderligere. Luren kom nu aldrig op at hænge i bronzealderudstillingen, da det viste sig svært at finde plads nok blandt de mange andre fine genstande. I stedet indgik den i en musikhistorisk særudstilling på museet. Selvom genstanden ikke er original, har den med tiden vundet kulturhistorisk værdi og kan nu være med til at fortælle om hvilke tanker og ideer, der lå bag oprettelsen af et lokalt kulturhistorisk museum i 1800-tallet. 3 mosefundne fletninger af menneskehår blev sendt til NAK fra Vesthimmerlands Museum, så der kunne blive udtaget prøvemateriale til DNA-analyse og til kulstof-14 analyse med henblik på en genetisk undersøgelse af eventuelt slægtsskabsforhold og om muligt en datering. Fletningerne var 7

meget nedbrudte og dryssede, da hårstråene var knækkede p.g.a. lysnedbrydning. Til en C-14 datering skulle der bruges 25 mg hår. For at få en ide om hvor meget det var, begyndte konservatoren med at klippe en tot af sit eget hår! Derefter blev der udtaget materiale fra alle tre fletninger. Materialet blev fortrinsvis udtaget af hårstrå, som i forvejen var knækkede. Hårene blev vejet på analysevægt, overført til præparatglas og forseglet i en plastlomme. DNA-prøverne skulle udtages fra hver enkelt fletning for at skelne mellem individerne. Der skulle til gengæld kun bruges enkelte hårstrå til hver prøve. Af hensyn til den senere analyse var det vigtigt, at man søgte at undgå at kontaminere prøven med konservator-dna, fra f.eks. hud eller hår. Prøverne blev placeret i hvert sit præparatglas, mærket og forseglet i plastiklommer. Udtagelsesmetoden blev dokumenteret på dias, som blev sendt med til museet. Resultaterne af undersøgelserne er ikke kendt endnu. I 1987 udgravede Aalborg Historiske Museum en jordfæstegrav fra vikingetid ved Tulsager v. Nibe. Graven indeholdt bl.a. rester af et træskrin med metalbeslag og overfaldslås med dyrehoved. Skrinet var meget ødelagt og fremstod som et virvar af smalle metalbånd og små trærester. Det blev taget op i adskillige præparater og bragt til museet til nærmere undersøgelse. Det viste sig dog hurtigt, at det var en overordentlig kompliceret og tidskrævende proces at få udredt sammenhængen mellem de mange enkeltdele. Museet havde umiddelbart svært ved at afse tilstrækkeligt med tid til opgaven, så skrinet fik lov til at vente i en del år, trygt og tørt i præparaterne. I 2003 blev sagen taget op igen, og man begyndte det store arbejde med udgravning og dokumentation af fundet. Det var dog stadig svært at få mening i forvirringen, og derfor blev en del udgravede fragmenter og nogle præparater kørt til NAK til nærmere undersøgelse. Her blev delene røntgenfotograferede, dels i monooptagelser, som giver almindelige "flade" billeder, og dels i stereooptagelser, hvor man kan opnå en tredimensional virkning. Stereoeffekten opstår, når man laver to optagelser forskudt en smule for hinanden. Optagelserne skal have centrum forskudt ca. 6-7 cm. i forhold til hinanden, i princippet svarende til et menneskes øjenafstand. De færdige billeder skal ses samtidig i en stereobetragter, hvor den tredimensionale virkning opstår, ligesom når man normalt ser på en ting med to øjne. Røntgenoptagelserne er en hjælp ved forsøget på at rekonstruere skrinet, men mange andre undersøgelser er også nødvendige. Det drejer sig f.eks. om vedanalyse, metalanalyse og iagttagelse af de mange små detaljer for at opdage den indbyrdes sammenhæng mellem de mange dele. Man håber til sidst at blive i stand til at give et kvalificeret bud på skrinets dimensioner og dekoration. Et par af de øvrige opgaver er grundigere omtalt i to af artiklerne senere i beretningen. Nedenfor vises en samlet oversigt over de konserveringsopgaver, som blev afsluttet i 2003. Konserveringsopgaver afsluttet i 2003: Bangsbo Museum og Arkiv Bemalet kvindefigur i træ Frysedesinfektion af diverse genstande Frysedesinfektion af trægenstande Frysedesinfektion af trægenstande Frysedesinfektion af trægenstande Værktøjskasse Gallionsfigur "Inderen" Navneklud fra 1906 Dåbspose af silke Dåbspose Dåbspose af silke med metalbånd Navneklud Hadsund Egns Museum Chr. 4.s bibel fra 1633 Limfjordsmuseet "Anton"; hjemmelavet legemsstor dukke klædt i fiskertøj Skibsportræt i gouache Læsø Museum Udskiftningskort restaureret Ompakning af tekstiler Kirkedør fra den nu forsvundne Hals Kirke på Læsø Pulsekølle Skagen By- og Egnsmuseum Gennemgang og ompakning af museets tekstilsamling, 52 æsker En stor samling tekstiler, bl.a. frakker, veste, jakker, bukser og hovedbeklædninger, frysedesinficeret, støvsuget og renset for mug og skimmel og derefter pakket Jordfundet fajance, fiskekrog og jernnagle, fundet i museets have 2-fløjet korgitter Harmonika Sæby Museum Rejsekiste betrukket med vildsvineskind Dåbspose Forgyldt vægur Recent ravperlekæde Try Museum Barnekjole Gennemgang af dele af tekstilsamlingen 8 forskellige tekstiler frysedesinficeret, rengjort og ompakket Værktøjskasse frysedesinficeret Økse fra vikingetid samt fremstilling af klimakasse til opbevaring af øksen 8

Bemalet bord med udskæringer Vendsyssel Historiske Museum Kalibrering af termohygrografer 2 gange i løbet af året Hvid krave Yngre jysk kappe Hvidt tørklæde af bomuld Forklæde Engel af bisquit 144 bronzegenstande og 2 keramikgenstande fra bronzealderudstillingen. De fleste har ikke tidligere været konserveret 223 genstande fra arkæologisk magasin især jern og bronze samt lidt rav, glas m.v., rengjort, omkonserveret, evt. røntgenfotograferet og ompakket 205 genstande fra bronzealderudstillingen konserveret og pakket 9 detektorfund, Torpet Saltum, oldtid, middelalder og nyere tid Bronzegenstand, lokalitet ikke oplyst Jordfundet glas fra Sæbygaard, 4 portioner, fundet i en "Hemmelighed" 3 fibulaer af jern og bronze, Brønager grave, ældre romersk jernalder Porcelænsfigur af engel Jordfunden trægenstand, "liste", fra Mårup, antagelig vikingetid Vesthimmerlands Museum Kirkebænk frysedesinficeret Udtagning af prøver til C14- og DNA-analyser fra 3 mosefundne fletninger af menneskehår fra Boltrupgård Barneskelet i præparat, Næsby Østergård, stenalder 12 sten fra stensat grav, Næsby Østergård, stenalder Diverse jordfundne jerngenstande, "to-i-en" pincet/øreske, søm samt fragmenter, 3 numre, Louns Kirkebjerg Aalborg Historiske Museum Keramik, 4 numre, lokalitet ikke oplyst Præparat med kar, beslag og skår, lokalitet ikke oplyst Mono- og stereo-røntgenoptagelser af præparater og fragmenter fra vikingetidigt træskrin med metalbeslag Bronzesværd fra bronzealder Teknisk bistand ved opbygning af udstillingen "Bronzens Rejse, Mennesker i bronzealderen", bl.a. opbygning af tørvemontre, fremstilling af specialmontre, fremstilling af specialophæng og monteringer opsætning af urne- og egekistegrav i høj, opsætning af montre med ansigtsurner og meget andet 4 stangnåle fra bronzealder Montering til udstilling af bronzenål indlejret i gipsklump med "skjuler" i bogbinderarbejde Bøjlenål og sværd med rester af træskede og kistebund fra bronzealder Stort lerkar med kridt i tørt jordpræparat, Bonderup bro, ældre bronzealder Gine med monteringer til smykkeudstyr til bronzealderudstilling 34 genstande til bronzealderudstilling, bl.a. korsformede benknapper, celte, rageknive og stangnåle Bronzealdersværd Diverse bronzealdergenstande, bl.a. riflet halskrave, 3 tutuli og dolk, samt brændte knogler, i alt 9 numre Urne med bronzekniv, ornamenteret bennål samt humant knoglemateriale Kniv, remendebeslag med ring og enkel ornamentik, tvundet stang med ombukket øje, torn, alt af jern, samt skårmateriale fra flere kar og humant knoglemateriale, germansk jernalder Pilespids med dølle, Selma Lagerlöffvej, jernalder Kniv med tvunden angel sammenrustet med lang nål af jern samt mulig mindre kniv også med tvunden angel samt øje og ring til ophængning, keramik og trækul. Sønderup, tidlig jernalder Jernfibula, Sønderup, tidlig jernalder Nedtagning og nedpakning af genstande fra vandreudstillingen "Middelalderens menneske" Fremstilling af gine til kopi af Borremosedragt til bronzealderudstillingen Afrensning og stabilisering af profilaftræk fra Skelhøj, bronzealder 2 polstrede stole Træspand fra bronzealder (kopi) Lur (kopi af lur fra Brudevælde) Præparat med jernsegl, Nr. Tranders, jernalder "Kupa" til hængekar, 2 hængekar, 3 brillefibler, 7 armringe, 2 panderinge alt af bronze, Fløe Bronzefragmenter fra importeret kar, 3 pålstave, ornamenteret spydspids, støbeform til celt, ragekniv, pincet og syl med skaft af rav, bronzealder Præparat med fragmenter af bemalet skjold, dolk med rest af træskede, bronzealder Udgravning af præparat med skrindele, vikingetid Lampeskærm og glasprop Hans Wigelsens hovedbog, protokol, anvendt 1790'erne til 1810'erne Modeller af kajak, konebåd og hundeslæde fra Grønland 9

Rekvireret arbejde Det rekvirerede arbejde i 2003 var præget af forholdsvis mange, mindre opgaver samt en enkelt meget stor. De mindre opgaver kom langt overvejende fra private. Som det også fremgår af oversigten, skyldes dette bl.a., at vi har kunnet tilbyde at behandle malerier, men også papirkonserveringsafdelingen har løst mange opgaver for private kunder. Årets største rekvirerede opgave var ligesom i 2002 konserveringen og restaureringen af 29 portrætter fra Sæbygaards samling. Opgaven blev påbegyndt i starten af 2002 og strækker sig helt frem til begyndelsen af 2004. Arbejdet med behandlingen af Sæbygaards malerier er grundigt beskrevet i årsberetningen for 2002. Værkstedet har stort udbytte af at have ansat fagligt personale i forbindelse med de rekvirerede opgaver, og vi må igen konstatere, at både malerikonservering og papirkonservering har deres naturlige plads på et kulturhistorisk konserveringsværksted. Desværre kan vi ikke tilbyde museerne at få udført malerikonservering på kvoten, idet opgaven og dermed alle arbejdstimerne jo er betalt af Sæbygaard, men adskillige henvendelser tyder på et oplagt behov. I slutningen af året modtog vi en stor mængde genstande fra Aalborg Svaneapoteks Samling. Faktisk fylder genstandene et større kælderrum, som er blevet indrettet som et midlertidigt magasin. Behandlingen af de gamle officininventarer, protokoller, maskiner og andet udstyr skal foretages i løbet af 2004. Bowle fra Frimurerlogen "Cimbria" efter konservering Indtægten fra det rekvirerede arbejde er i disse år blevet et betydningsfuldt element i driften af konserveringsværkstedet. Det har været de ekstraordinære rekvirerede opgaver som f.eks. Sæbygaards malerier, og i 2004 Apotekersamlingen, som sikrer den nødvendige ekstra indtægt. De private opgaver er oftest små og "fylder" ikke så meget trods det store antal. Det er derfor vigtigt at gøre en indsats for at udbrede kendskabet til konserveringsværkstedet og skaffe nye kunder. Rekvirerede opgaver afsluttet i 2003 Sæbygaard 12 portrætter konserveret og restaureret. Projektet fortsætter til primo 2004 Vesthimmerlands Museum Kvindegrav med hårnåle, fibler, s-formet hægte og glasperler. Urne med brændte knogler og jernkniv Aalborg Historiske Museum Keramikgenstande Nordjyllands Kunstmuseum Gipsmodel af Aalborg Portland Skagen Museum Kridttegning af to piger af Laurits Tuxen 9 tegninger samt 1 karton med foto Herregården Hessel Fremstilling af konserveringsvæsker Aalborg Stadsarkiv Daguerreotypier Frederikshavns Kommune Købstadsbrev Muldbjergskolen Maleri af Svend Engelund Frimurerlogen i Aalborg Bowle Private Indrammet fotostat af Forum Romanum, 170 x 70 cm Dåbskjole med underkjole 2 daguerreotypier og 1 vitrotypi 2 stk. grafik Daguerreotypi Læderindbunden Bibel 2 lithografier af Asger Jorn Vævet billedtæppe Dragkiste Lithografi Petroleumslampe med porcelænsfod Samling af 6 piber samt en messingdolk Maleri af Svend Skov Maleri af ukendt kunstner Maleri af Knud Nielsen 5 malerier Ikon Maleri af Johannes Hoffmeister Maleri af Laurits Tuxen 2 genremalerier, ukendt kunstner 11 brandskadede malerier Visitkortskål 10

Konsulentbesøg og metodeblade NAK var på i alt 9 konsulentbesøg i 2003 på de statsanerkendte og associerede museer i amtet. Besøgene bruges til at måle og diskutere lys- og klimaforhold i udstillinger og magasiner, vurdere monteringsformer og magasinerings- og pakkematerialer for museumsgenstandene. Formålet kan også være at give vejledning i behandling af en genstandsgruppe, f.eks. overfladebehandling af recent jern eller pakning af tekstiler. Besøgene giver også mulighed for, i fællesskab med museernes personale, at vurdere konserveringsbehovet både generelt og for enkelte genstande og udtage de mest nedbrydningstruede genstande til behandling på NAK. Besøgene munder ud i en rapport, som også indeholder anvisninger på, hvordan problemerne kan løses. Mange problemer går igen på museerne. Med mellemrum udgiver NAK derfor metodeblade om udvalgte emner. Metodebladene er grundige vejledninger til museerne om bevaringsarbejde, som museernes eget personale kan udføre. I 2003 blev der udarbejdet 2 metodeblade. "Mikrobielle angreb på museumsgenstande" af Lone Billeschou Juhl omhandler både skadestyper på forskellige materialer, forebyggelse og behandling af angreb samt beskyttelse af personer, som skal håndtere og behandle inficerede genstande. Dette metodeblad er desuden udsendt til alle medlemmer af SLA (Sammenslutningen af Lokalarkiver). "Det kan vi" af Marianne T. Hadsund er en oversigt over værkstedets arbejdsområder og tilbud til museerne. Både værkstedets fagspecialer, konsulentvirksomheden og de mange andre tilbud som f.eks. fotoarbejde og hjælp ved opbygning af udstillinger er omtalt. Metodebladet er tænkt som en inspiration og hjælp til museerne, så de kan få det bedste udbytte af deres konserveringsværksted. Metodebladet er også udkommet i en særlig udgave med henblik på eksterne rekvirenter. Endelig er metodebladet udsendt til medlemmerne af LANA (Lokalhistoriske Arkiver i Nordjyllands Amt). Konsulentbesøgene har også til formål at skabe et overblik over bevaringsforholdene på de nordjyske museer. For museerne giver besøgene og rapporterne mulighed for at vurdere, hvor det er mest påkrævet at sætte ind med bevaringstiltag. For NAK er overblikket vigtigt ved planlægning af nye initiativer, anskaffelser og midlertidige ansættelser. Flere steder i landet har man udarbejdet samlede rapporter over opbevaringsforholdene på museerne som udgangspunkt for en diskussion af løsninger på fælles problemer. Et sådant overblik over forholdene er udarbejdet i Nordjylland for adskillige år siden, men der er sket meget siden. På initiativ fra Folketingets Kulturudvalg udkom i 2003 rapporten "Udredning om bevaring af kulturarven" om forholdene på især de statslige museer. I DKM overvejes det nu, hvordan et tilsvarende overblik over forholdene på de statsstøttede museer kan tilvejebringes. Det vil være oplagt at inddrage amtskonserveringsværkstederne i en sådan opgave. Der en tendens til, at konsulentbesøgene først og fremmest bliver brugt til specielle opgaver frem for en generel vurdering af forholdene. Det kan f.eks. være i forbindelse med nye magasiner, skadedyrsangreb eller klimaregulering. En anden opgave er gennemgang af samlingerne, f.eks. et museums tekstilsamling eller en samling af tegninger. F.eks. har Sydhimmerlands Museum fået en grundig vejledning i håndtering og registrering af tegninger på pergamynpapir. Dette er en god måde at få overblik over samlingens tilstand og behovet for behandling, klimaforbedringer eller ompakning. I flere tilfælde har vi simpelthen kunnet gennemføre ompakningen på stedet i løbet af nogle dage. Da værkstedet efterhånden har nogen erfaring med arbejdsmiljøarbejde, har vi også kunnet give råd om opbevaring af kemikalier og andre emner. Møder Udover møderne i NAK's bestyrelse har værkstedets personale deltaget i følgende møder: Marianne T. Hadsund 13.01. Kontaktudvalget for NAK's brugergruppe 15.01. NKF's magasingruppe 21.03. Kontaktudvalget for NAK's brugergruppe 29.04. NKF's magasingruppe 18.08. NKF's magasingruppe 10.09. Planlægning af NKF's videreuddannelseskursus 2004 23.09 Fagpolitisk Netværk for Bevaringsområdet (DKM) 13.10. Planlægning af NKF's videreuddannelseskursus 2004 13.10. Tværfagligt Netværk for museernes samlinger (DKM) 11.11. MRN's efterårsmøde 26.11. Planlægning af NKF's videreuddannelseskursus 2004 Hanne Billeschou Juhl 07.08. Planlægning af Fuglsøformøde, DKF 11

Kurser Marianne T. Hadsund 23.09. Seminar om plastik, arrangør DKF 18.11.-19.11. Fuglsøformøde om "Udstillingsbygningen" Arrangør: DKF Flere spredte dage Lederkursus: "Det personlige Lederskab" Arrangør: Nordjyllands Amt, Center for KompetenceUdvikling, i alt 3 arbejdsdage Henriette Havsteen-Mikkelsen 22.09.-10.10. " Statistik" og "Apparatur og 20.10.-31.10 analyse", 2.-dels kurser Arrangør: Konservatorskolen Hanne Billeschou Juhl 26.09. Arbejdspladsbrugsanvisninger, Arrangør: Teknisk Landsforbund Lisbeth P. Jensen 29.03.-30.03. Matrikelkort Arrangør: LANA 26.04. Digitale medier Arrangør: LANA 23.05. Klimamåling og tilstandsvurdering af større samlinger Arrangør: Teknisk Landsforbund 26.09. Arbejdspladsbrugsanvisninger Arrangør: Teknisk Landsforbund Tina Kramer Moltke Jensen 18.08. - 20.08. Svejsning af fibre, efteruddannelseskursus Arrangør: Konservatorskolen 05.11. Polyesterstoffer i tekstilkonservering Arrangør: DKF Foredrag og artikler Tina Kramer Moltke Jensen 16.08. "Tekstilkonservering", for Landsforeningen for Danske Folkedansere, det nordjyske dragtudvalg 06.09. "Tekstilkonservering", ved Sysselstedets Generalforsamling Marianne T. Hadsund og Henriette Havsteen-Mikkelsen 24.05. "Om NAK og restaureringen af malerierne fra Sæbygaard", ved reception på Sæbygaard Marianne T. Hadsund og Lone Petersen, Kulturhistorisk Museum Randers "Fokus på den fysiske kulturarv", artikel i "Danske Museer" nr. 4, 2003 Undervisning Lisbeth P. Jensen og Tina Kramer Moltke Jensen 01.11. "Bevaring af arkivernes materialer" for LANA-medlemmer Andet I løbet af året havde vi besøg af i alt 6 grupper på værkstedet. Vi havde bl.a. besøg af LANA-medlemmer, kollegaer fra andre værksteder og museer, og Foreningen af Nordjyske Antikvitetshandlere. Grupper får normalt en omvisning af ca. halvanden times varighed. Hvis besøget finder sted i arbejdstiden, er der også mulighed for at høre de ansatte fortælle om opgaverne. Som regel giver det anledning til en masse spændende diskussioner, og det er dejligt at opleve, at vore gæster finder arbejdet både spændende og meningsfuldt. NAK s arbejde har været omtalt i Nordjyske Stiftstidende flere gange i årets løb, bl.a. i forbindelse med den store særudstilling om Bronzens Rejse på Aalborg Historiske Museum, hvor værkstedets personale udover behandlingen af genstandene bl.a. deltog i montering af genstande og fremstilling af montrer. Der var også en større artikel om restaureringen af malerisamlingen fra Sæbygaard. En god kollega gennem mange år, konservator Lizzi Thamdrup, valgte i 2003 at gå på pension. 12

Stor var vores overraskelse og glæde, da det viste sig, at hun havde besluttet at forære NAK sin omfattende private samling af faglitteratur og artikler. En af de ansatte tog til Ribe og kom hjem med adskillige flyttekasser fyldt med bøger og mapper med artikelsamlinger. Det krævede tid - og to ekstra reoler - at modtage gaven, men så fik vi også et meget fint tilskud til NAK s håndbogsbibliotek! Værkstedets sommerudflugt gik i år til Skagen, hvor vi fik en rundvisning i Michael og Anna Anchers Hus og var på indkøbs- og inspirationsbesøg på Dansk Lædervareforsyning. Som ægte turister var vi desuden en tur på Grenen. Efter i flere år at have oplevet et stadig stigende elforbrug, som vi ikke kunne finde nogen forklaring på, fik vi omkring årsskiftet 2002-03 skilt 3 bimålere fra og fik egen, ny måler. Siden har vi fulgt forbruget nøje gennem ugentlige målinger. Siden den nye måler blev sat ind, har vi kunnet konstatere, at elforbruget nu ligger en smule under niveauet, før de uforklarlige stigninger begyndte. Vi har i perioden haft fuldstændig normal drift og bemanding. Den eneste forskel i forhold til det oprindelige niveau er, at vi er blevet meget opmærksomme på at slukke lys og udstyr og i det hele taget spare på strømmen. Og det er jo godt nok. Derimod er det meget utilfredsstillende gennem flere år at være blevet mødt med afvisning, når vi har protesteret over de pludselige store spring i forbruget, som vi ikke kunne finde en årsag til i vores drift. I årene 1998-2002 inkl. har vi måttet betale for et elforbrug, som vi ikke mener at have haft. Desværre kan vi ikke forvente nogen kompensation, men vi kan glæde os over, at elforbruget fremover vil belaste budgettet mindre. Afslutning 2003 blev på mange måder et godt år for konserveringsværkstedet. Efter adskillige år med orlovsperioder fik vi endelig igen samlet hele holdet. Det var en glad dag! Arbejdsmæssigt var det også et godt år, hvor vi ikke blot nåede det forventede antal konserveringstimer men yderligere godt 200 timer, så underskuddet fra de foregående år kunne nedbringes. I årets løb har vi haft flere praktikstuderende fra forskellige konservatorskoler i Norden, ligesom vi for første gang har fået en lærling på møbelkonserveringsværkstedet. De studerende er spændende at have i huset. Ofte får vi en god diskussion med udgangspunkt i deres spørgsmål, og det at have ansvaret for et praktikforløb kan i sig selv sætte nye overvejelser i gang. Økonomisk klarer værkstedet sig fortsat tilfredsstillende, og vi håber at kunne opretholde niveauet for rekvireret arbejde også i de kommende år. Der er dog mange andre faktorer, som vil kunne få indflydelse på både økonomi og arbejdsbetingelser. De praktiske konsekvenser af den nye museumslov fra 2002 er endnu ikke fuldt udfoldet, og også lokalt diskuteres nye principper for tilskud til museerne. Museumsbilledet er heller ikke så stabilt længere, og både tab af statsanerkendelser og sammenlægninger kan komme på tale. Strukturdebatten for hele landet er også væsentlig for NAK's fremtid; vil Nordjyllands Amt fortsat eksistere med de nuværende grænser, hvilke opgaver skal løses kommunalt og regionalt, og i hvilket regi skal amtskonserveringsværkstederne opretholdes? Vi håber, at 2004 vil bringe lidt mere afklaring, så billedet af de nye vilkår bliver tydeligere. I konserveringsværkstedernes nye netværk under DKM er diskussionen af de nye muligheder allerede i fuld gang. Brandvogn fra Herregårdsmuseet Hessel 13

Hvad gemmer sig på loftet? Af Anders Moltke "Jeg kom en dag op til Ernst Jensen i skoven og i samtalens løb, - saa jeg under et træ at der lå nogle gamle fliser, jeg spurgte hvad det var for noget - Ernst sagde - det er fra Hals kirkegulv - de har lagt som gulv i vor bryggers, men vi har fået nyt gulv og nu ligger det gamle saa her, denne interessante oplysning fortalte jeg til en ven, - Svend Larsen - også kaldet museums Svend,- dertil svarede han, jeg ved hvor Hals kirkedør er,- efter denne overraskende oplysning - fortalte han, - Jeg har tjent som karl hos Vanderskrog og oppe over en gang i stalden ligger der en dør som loft og som blev kaldt Hals kirkedør, jeg blev selvfølgelig meget interesseret - og talte flere gange med Karl Richardt Vanderskrog og var ude hos ham og saa det af døren der var synlig, der var godt med halm omkring den, - Karl Richardt sagde at det var rigtigt, at tilbage i slægten var denne dør altid blevet kaldt Hals kirkedør" Johs. Jensen Hals kirkedør på findes på høloftet af Vanderkrogs ejendom. På billedet ses ejendommens nuværende ejer, Henning Johansen, sammen med historiens ophavsmand, Johs. Jensen Uden forudgående kendskab til denne historie fik jeg døren indleveret på konserveringsværkstedet engang tilbage midt i 1990'erne. Døren er fremstillet af 3 brede egetræsplanker, ca. 3 cm i tykkelse, godt 2 m lang og ca. 1 m bred. Den daværende museumsinspektør fortalte, at denne plankedør efter sigende skulle være Hals Kirkedør, men at der ikke var belæg for det, og at det i øvrigt ikke var sikkert, at de ville ofre konserveringstimer på den. Jeg skulle i første omgang kun give et bud på, hvor mange timer, der ville gå med at rense døren. Efter at have læst ovenstående beretning fra Johs. Jensen tror jeg, alle vil kunne forestille sig, hvilken forfatning døren var i. Den var kraftigt tilsmudset, der var store kager af skidt og møg, og træet havde været angrebet af råd og er meget nedbrudt i områder. Nærbillede af dør før rensning. Der ses tydelige halm- og græsrester på overfladen. Under gennemgangen af døren kom der et årstal til syne, -1706- var der skåret ned i træet, hvor der tidligere havde siddet en revle på tværs af de 3 svære egeplanker. Se, nu syntes konservatoren også, at det begyndte at blive interessant. Hals Kirke på Læsø eksisterer ikke længere. Kirken faldt sammen omkring år 1730 p.g.a. sandflugten. Der skulle gå syv år, hvor døren stod opmagasineret på NAK, inden der igen blev vakt interesse for den. Det var, da Kirsten Gjedsted blev ansat som ny museumsinspektør på Læsø og blev gjort bekendt med døren, vi havde stående på konserveringsværkstedet. Kirsten Gjedsted tog straks kontakt til museumsinspektør Viggo Petersen fra Aalborg Historiske Museum, der har en stor viden om bl.a. kirker, og bad ham om at kigge på døren. Viggo Petersens vurdering lød, at det var "overvejende sandsynligt", at der var tale om en kirkedør. Dørens størrelse og form var i overensstemmelse med, hvad man kunne vente af en kirkedør. Samtidig konkluderede Viggo Petersen: "at det må være en indgangsdør til en bygning, da den, som det var almindeligt, var tjæret på ydersiden og malet på indersiden". Med denne vurdering blev konserveringen af døren igangsat. Konservering Alene rensningen af døren var meget omfattende. I første omgang blev overfladen renset med diverse børster, pensler, skalpel og andet værktøj, der anvendes til at løsne snavs, samtidig med at overfladen blev støvsuget. På denne måde fjernes alt skidt, der kan bearbejdes tørt. Derefter blev overfladen inddelt i felter, der blev vasket ét ad gangen. Felterne må ikke være større, end at man kan nå at fjerne vandet, inden det trænger ned i overfladen. I dette tilfælde, hvor materialet er nedbrudt træ, skal 14

der arbejdes særligt varsomt. Nedbrudt træ, der påvirkes af fugt eller vand, suger som en svamp og bliver meget blødt i overfladen. For at forkorte den tid træet er udsat for fugt, tilsættes der ethanol til vandet. Derved fordamper vandet hurtigere. Ved hjælp af vaskemetoden er det muligt at fjerne store mængder fastgroet skidt. Under renseprocessen er det vigtigt, at vandet fjernes hurtigt fra overfladen. Jeg anvender kraftigt sugende papir eller stof til at opsamle det beskidte vand med. Under rensningen fandt jeg imidlertid noget spændende. Det skulle vise sig, at der under et tykt lag skidt, var spor efter hundredevis af nagler, der var banket ind i døren. Små syleskarpe egetræsnagler på 15-30 mm. Døren har sandsynligvis været sognets opslagtavle, og hver gang der var en officiel meddelelse, blev der opsat en seddel på døren. Hertil havde man benyttet naglerne som datidens tegnestift. Man kan forestille sig, at der har stået en æske med færdige nagler i kirken, for de er meget ensartede i udformningen. Område med mange nagler og huller efter nagler. Døren er efterbehandlet med paraffinolie tilsat lugtfri petroleum. Løse og revnede trædele er limet med varm harelim. Læsø Museum forventer, at døren skal udstilles på Museumsgården i løbet af foråret 2004. Dørens bemalede bagside Dørens forside med rester af tjære 15

Støv, det er noget skidt! Af Lone Billeschou Juhl Dette støvlag er en perfekt grobund for mikroorganismer. Der er masser af "mad" at gro på, og der er fugtigere her end i det omgivne rum, da flere af de stoffer der findes i støvet, bl.a. salt fra havet, tiltrækker vand. "Pels" af ophobet støv. Udsnit af overfladen på en oldsag af bronze, udstillet i montre gennem mange år. Man hører ofte folk sige: Museer er støvede. Det er ment i overført betydning, som et sted hvor tiden er gået i stå, og hvor der ikke er noget interessant at komme efter. Jeg hører ikke til dem, som i overført betydning synes, at museer er nogle støvede steder. Men bogstaveligt ser det helt anderledes ud, da er mange museer noget af det mest støvede, der findes. Museer rummer fysiske samlinger af ting fra mange tider og steder af forskellige materialer, som opbevares på meget lidt plads. Sammen med tingene kommer også støv og snavs fra den tid, genstanden var i brug, samt flue- og edderkoppeekskrementer, dugemøg og støvpartikler fra det loft, den kælder eller garage, hvor tingen har stået, før den blev en museumsgenstand. Og nu går det stærkt og aggressivt for sig, især i rum uden klimastyring. Jernforbindelserne (rust) i støvet virker sammen med sod (svovldioxid) fra bilernes udstødning og danner svovlsyre. Mikroorganismerne udskiller også syre og angriber organiske materialer direkte. Syren ætser, irrer, ruster eller pulveriserer metallerne kraftigt. Papir, tekstil og læder mørnes og misfarves, og støvet tiltrækker desuden en række skadedyr. Malingslag og kalkholdige sten nedbrydes og misfarves. Genstandenes bevaring bliver truet. Skaderne bliver alvorligere og ofte uoprettelige. Alt går meget hurtigere og mere aggressivt for sig, end hvis der kun var fugt tilstede uden støv og snavs. Herunder ses nogle komfurringe af messing som har været opbevaret i fugtigt bymiljø i 40 år. Overfladen er mørktfarvet, ætset og ru, hvor der er faldet støv. De smalle lyse og blanke områder har været dækket af den overliggende ring og er næsten ikke anløbet. Det er tydeligt, at det ikke er fugten alene, men støvet der her har været mest skadelig. Ja, støv det er noget skidt! På museet vokser støvlaget. Støvet kommer bl.a. fra de mange andre genstande, som er opbevaret her samt fra museumsbygningen og fra de aktiviteter, der foregår på museet. Udefra tilføres bystøv, der i Danmark indeholder salt. Saltet kommer ind med havgusen, og i kystlandet Danmark er der aldrig langt til havet. Støvlaget vokser gennem årerne til en fedtet gul pels eller til et gråt eller sort fedtet lag. Laget består af et mix af sand, jord og cementpartikler samt af bly-, kobber- og jernforbindelser. Af tekstil- plante- og træfibre, hudrester, døde insekter og sod fra bil- og fabriksos. Der findes også rester fra de konserverings- og bekæmpelsesmidler mod råd og skadedyr, som er brugt på genstandene gennem årene, og som nu vurderes som så skadelige for mennesker, at de i dag næsten alle er blevet forbudt. 16

To jyske kapper fra Vendsyssel vaskes, stives og pibes Af Tina Kramer Egnsdragter har deres helt eget særpræg. Specielt hovedbeklædningen, hvor kvinder gennem tiden har været meget opfindsomme i dens udsmykning. Hovedbeklædningen viste, om man var gift eller ugift. Den blev brugt ved specielle lejligheder som konfirmation, bryllup, sorg m.m. I tekstiludstillingen i Provstegården på Vendsyssel Historiske Museum har man i mange år udstillet to hovedbeklædninger med pibet skæg; også kaldet den ældre og den yngre jyske kappe. Begge kapper er beskrevet i J.J. Lønborg Friis s bog fra 1968 (Lønborg Friis, J.J, 1968, s. 49-74). Selv samme kapper, som er beskrevet og illustreret i bogen, blev sendt til konserveringsværkstedet for at blive renset og frisket op efter mange år bag glasrude. Begge kapper er udstillet på skabilkenhoveder i montrer på 1. sal i Provstegården. Billedet viser, hvorledes den yngre jyske kappe (1840-75) har været båret. (Lønborg Friis, J.J, 1968, s. 68) Den ældre jyske kappe er fra perioden 1810-40. Skægstrimlerne er lavet af hvidt bomuldstyl med broderi eller knipling. Bomuldstyl er meget tyndt stormasket bomuldsstof. Skægstrimlerne er syet fast til huen, som ligeledes er af bomuldstyl med broderi eller knipling. Skægstrimlerne når ikke sammen i nakken, men er to separate stykker. Kappen består derudover af pullen, som er af hvidt broderi, en stor silkesløjfe som bindes under hagen og den sorte pandeskygge. Man udviklede og forfinede kappen ved gradvist at forlænge skægstrimlerne, som til sidst fik navnet vinger. Den ældre jyske kappe (år 1810-40) som den har været båret. (Lønborg Friis, J.J, 1968, s.52) Den yngre jyske kappe er fra perioden 1840-75. Velstanden hos landbefolkningen steg i 1830 erne. Et resultat af dette ses i den jyske kappe, hvor der ikke blev sparet på broderi og kniplinger. I 1840 erne voksede vingerne fuldstændig sammen til en halvmåneformet vifte kaldet kappestrimlen. Denne blev desuden også gjort bredere. Kappestrimlen hvilede på håret og blev ellers bundet meget stramt til hovedet med to bændler for at kunne holde den store kappestrimmel smukt udstående. Det siges, at konerne i Nordjylland tit klagede over hovedpine, fordi båndene blev bundet så stramt. Over bændlerne syede man to kulørte silkebånd, som blev bundet i en sløjfe under hagen for at skjule bændlerne. Pibelæggene måtte være meget brede og sidde tæt for at holde sig udstående. Kappen var meget kostbar og kostede mellem 10 og 75 rigsdaler. En piges årlige løn var dengang på 15 rigsdaler. Selvom den var dyr, var det vigtigt at have kappen som status, og den kunne godt gå i arv gennem et par slægtled. Den unge kvinde fik sin kappe på sin konfirmationsdag som tegn på, at hun tilhørte de voksnes rækker. Ukonfirmerede piger gik med tørklæde. Fattige kvinder havde ikke midler til at anskaffe sig den nye, moderne yngre kappe med de lange kappestrimler, og derfor blev både den yngre og den ældre kappe anvendt samtidig i perioden 1840-75. Den gik pludselig hurtigt af mode. Lønborg Friis skriver: I foraaret 1873 havde næsten alle Konfirmandinderne i Horne Kirke kapper på; det efterfølgende Efteraar, og senere derimod bart Haar (Lønborg Friis, J.J, 1968, s.69). Vask, stivning og pibning Kappen kunne anvendes mange gange, uden den skulle vaskes og pibes om. Den blev opbevaret i en speciel kappekurv med låg, hvor den lå til daglig. Den blev også transporteret til og fra fest i kappekurven. En rigtig vask, stivning og pibning af en jysk kappe var et kunststykke, som kun få kvinder formåede. Det krævede enten pibejern eller krusebræt og fingersnilde. Hjørring havde til eksempel en kappekone, som var berømt for sin dygtighed. En kappekone var med til at sætte sit personlige præg på udformningen af egnens kapper. I forbindelse med en fotografering af Vendsyssel Historiske Museums dragter, skriver J.J. Lønborg Friis i sin bog, at der ikke længere fandtes en kappekone, som kunne udføre en ordentlig pibning, og at de gamle vaske- og pibeanvisninger ikke var til at forstå og udføre for andre (Lønborg Friis, J.J. 1968, s. 71). Det er svært at sige, hvornår de to kapper fra museet i Hjørring sidst har været vasket, stivet og 17

pibet, men det har formodentlig ikke været, medens de har været udstillet på skabilkenhovederne i museets dragtudstilling. Ved at se i historiebøgerne er det muligt at finde ud af, hvorledes begge kapper har været pibet med brede pibelæg. I Vendsyssel har dette været et kendetegn for den jyske kappe (Lønborg Friis, J.J., 1968, s. 71). I andre egne af landet har det været almindeligt at vingernes pibelæg var smalle (eksempel: Nødskov, Gitte, 1992 s. 255 og 287). oprindelige form tilbage på de pibede vinger og på huen. Huen blev tørret på et flamingo hoved. Konservering af kapperne Begge kapper var let gulnede som følge af nedbrydning af tekstilfibrene. De har været udstillet i mange år, hvor støv, fugt og temperatursvingninger har været årsag til nedbrydningen. Ved at vaske kapperne kan man fjerne urenheder og syre fra det nedbrudte tekstil. Vasken standser nedbrydningen samtidig med, at kapperne fremstår hvidere og renere. Optørring af huen på et flamingohoved. Huen fastholdes med insektnåle Hue og vinger fra den ældre jyske kappe (år 1810-40), fotograferet før konservering. Vingerne er ikke pibet. Det var mere besværligt at forme vingerne. Pibelæggene var ikke mulige at lave med et pibejern, da den sarte og møre knipling/bobinet ikke kan tåle varme, og jeg i øvrigt heller ikke kender til brugen af et gammeldags pibejern. I stedet blev pibningen foretaget uden varme ved at forme kniplingen i våd tilstand over og under akrylrør, som blev fastholdt v.h.a. nåle. Før vask blev hue, vinger, puld og silkebånd adskilt. Grunden hertil var dels, at silkebåndene ikke tålte vask, og dels at det ikke var muligt at lave pibelæggene, medens kniplingen sad fastsyet til huen. Kniplinger og bomuldstyl tålte vask. De er sarte og nedbrudte men er lavet af bomuld og tålte derfor en skånsom vask i et kar med lunkent vand. Der blev anvendt olivensæbespåner, Marseillesæbe, som vasker godt ved forholdsvis lave temperaturer. Efter vask blev både vinger, hue og puld dyppet i en risstivelsesopløsning, for at få stivheden tilbage. Under optørringen var det meget vigtigt at få den Kniplingen ligger skiftevis over og under et akrylrør. Akrylrørene fastholdes med nåle i en blød ethafoam-plade. 18

Efter optørring var der en del syarbejde på kapperne, se nedenstående billede. Den ældre jyske kappe efter den er vasket, stivet og pibet. Kappestrimlen fra den yngre jyske kappe ries i kanten. I Lønborg Friis, J.J.`s bog, s. 51 henvises til et citat af Brinck-Seidelin:.en Kappe med langt udstaaende Vinger og Tørklæder højt over Hage og Mund; vist nok beflitte de (Fruentimmerne) sig paa og tro, at de ere nette, men det er langt fra. Litteraturliste Kragelund, Minna, Folkedragter, landboliv i fællesskabets tid, Lademann 1978, s.36-37. Lønborg Friis, J.J., "Vendsyssels nationaldragter og vendelboerne i gamle dage" 1968, s. 49-74. Den yngre jyske kappe efter den er vasket, stivet og pibet. Nødskov Gitte, Landlige tekstiler fra Himmerland og Kjær Herred, fra midten af 1700-årene til midten af 1800-årene Historisk Samfund for Himmerland og Kjær Herred Aalborg historiske Museum, Aalborg 1992, s. 255, 287 19