Beretning 2014, Rougsø Lokalhistoriske Forening.



Relaterede dokumenter
Generalforsamling i Rougsø Lokalhistoriske Forening, onsdag den 9. april 2013 kl. 19:00 i festsalen på Langhøjskolen, Vivild.

Fokus på naturen i Norddjurs

Nyhedsbrev for Historisk Samfund for Sydøstjylland Præsentation af årets årbog

- Håndarbejde, Taskeflet, Madlavning for mænd, Sløjd, holdene kører fint.

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Æblebladet. Sæby Nr.15

Seniornyt. senior mc danmark. Ja..stegt flæsk med persillesovs, har seniorerne. ikke noget problem med at få ned.

Hvor vi dyrker stavgang gymnastik - bowling og cykling

Vejrup Sognearkiv. Vejrup ca vi passer på historien

Åbent referat for 17, stk.4 Lokalhistorisk Udvalg

2017 har som de foregående år været et produktivt år i Høng Lokalhistoriske


Dagsorden for generalforsamling i Nexø og Omegns Museumsforening. Formandens beretning.

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Kursusbeskrivelser Arkibas og IT-kurser

Lokalhistoriske. arrangementer. Sinding, 1950

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

Beredskabsbunkeren i Bernstorffsparken

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Gamle lege, knipling og papirfoldning for børnene - og så er der Peberkagehuskonkurrence!

Åstrup Forsamlingshus

PROGRAM: Torsdag den 19. marts kl : Nyborg i Danehoftiden Erland Porsmose Torsdag den 16. april kl Ørbæklunde Gods.

Hammerum Gjellerup Cykelklub Generalforsamling 2013 Formandens beretning

Slægtshistorisk Forening Sønderjylland

KOM UD OG LÆR! - om Andelstidens landsby. Forløb 16 NAT/TEK HISTORIE 4-6 klasse

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

KOM UD OG LÆR! - om de gamle skoler. Forløb 06 HISTORIE 4-6 klasse

Referat af ordinær generalforsamling for Baunevejens Grundejerforening Mandag den 24/

Indholdsfortegnelse. Side 2

Kom i dybden med arbejdsglæden

Aktivitetskalender for For pensionister i Vends Herreds Lærerkreds. Julefrokost for pensionerede lærere

Nyhedsbrev. uge

SMÅNYT. Kalenderen. 36. ÅRGANG NR. 3 Oktober Registrering I anden halvdel af 2014 mødes vi følgende aftener kl.19.

Rolfsted Brugs starter i Rolighedsgården /1

Formandens beretning på generalforsamlingen den 23. februar 2010

Husk Sæsonafslutning tirsdag den 31. marts kl Udflugt til Fugleparken søndag den 10. maj

Nr. 1, Januar 2012 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

Velkommen i vores forening

Skolelederens beretning For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Naturoplevelser på Djursland 9. juli 16. juli

Standerstrygningstale 2015

Årsberetning, Ulvsborgens Venner 2015

OPSLAGSTAVLEN. Hver mandag og onsdag kl er der løbetræning fra Marienlyst-centret, hvor der også er mulighed for omklædning og bad.

Program for Landdistrikternes Uge

Dette program præsenterer aktiviteter i 2 plejecentre og hvad der sker i Centrumgaden, Ballerup.

Norddjurstrafik. Lokalkørsel

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

Nyhedsbrev. uge

Rosenbladet Juni - juli 2015

NYHEDSBLAD FRIVILLIGHEDSFORMIDLINGEN August-September 2009

Norddjurstrafik. Lokalkørsel

HERMOD-NYT NYHEDSBREV NR. 4, Velkommen til 4. udgave af Hermod-Nyt, som formidler nyheder og info, der ikke er at finde på hjemmesiden.

Åstrup Forsamlingshus

Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen

3. Formandens beretning i Seniornet 2005.

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

KOMMENDE ARRANGEMENTER

MCC-Nordsjælland Bikernyt...

NYHEDSBREV TIL FORÆLDRE APRIL 2016

Søndag den 31. august 2008 søndag den 7. september 2008

Fra Rolfsted Flyveplads 2011/1

Formandsberetning for Foreningen Agape 2015 v/steen Møller Laursen, formand

SEPTEMBER-NYT Fra Katrinedalskolen Afdeling Kundby

Kilebo. Et bosted for voksne med autisme og udviklingshæmning. Informationer til pårørende

Transkript:

Beretning 2014, Rougsø Lokalhistoriske Forening. Året 2014 var et ganske særligt år, - det har jeg skrevet lidt om i Årsskriftet. Det var et særligt år, fordi det var i 1814 at der blev indført skolepligt i Danmark. Samme år mistede vi Norge til Sverige. Det var 150 år siden at krigen 1864 fandt sted, - krigen der gav inspiration til en meget omtalt TV serie. Det var 100 år siden at 1. verdenskrig startede. Det var meget store begivenheder, som vi sammen med de tre andre Egnsarkiver i Norddjurs kommune, Sønderhald, Nørre Djurs og Grenå, havde som fælles tema i vores udstilling på Kulturdagen på Gl. Estrup Landbrugsmuseum. I årsskriftet for 2014 er der artikler om flere af disse begivenheder. Det var også i 2014 at vi modtog det første beløb fra Elro Fonden, - 40.000 kr. Vi havde ansøgt om lidt flere, men er meget taknemmelig for de 40.000 kr. For pengene har vi købt 5 nye computere, en server, 1 ekstern harddisk, 2 scannere, en avisscanner, en projektor, en ekstra skærm, kabler og stik + installation. Det er superlækkert at arbejde på nye hurtige computere. Åbent Hus arrangementet i november samlede igen over 100 besøgende. Fornemt forarbejde af udvalget, med Hans-Jørn Meineche i spidsen. Tak for det. Stationsbygningen i Allingåbro. Vi har deltaget i to møder på og om stationsbygningen i Allingåbro, - kan den udnyttes lidt bedre?

Vi har også været en del ude af huset. Kulturdagen, som jeg har været lidt inde på, var flyttet fra Allingåbro skole til Landbrugsmuset på Gl. Estrup. Ca. 1100 besøgte stedet, hvilket må siges at være en stor fremgang. Vi fire arkiver havde et dejligt lokale, men ikke så mange besøgende som vi havde på Allingåbroskolen. Måske det hænger sammen med, at Sebastian Klein var engageret til at underholde, hvilket nok var årsag til, at der var rigtig mange børn mødt frem, - det er ikke dem der aflægger arkiverne et besøg. 4 cykelture med indlagt lokalhistorie. Disse cykelture har tre formål: 1. Vi får motion og frisk luft. 2. Det sociale, - man får snakket en del og hygget i pausen. 3. Vi lokker deltagerne til at høre lidt lokalhistorie. Deltagerne medbringer kaffe og kage, - i forvejen har vi fundet et velegnet sted til at hygge og drikke kaffe. Vi startede med en tur på 19 km., med start og slut i Vivild. 35 deltog, - de kom fra Vivild, Nørager, Ryomgård, Auning og Ørsted. Anthon Tetsche lavede en ca. 17 km. tur, - med start og slut i Udby. De 18 deltagere kom fra Udby, Nørager, Udbyhøj og Ørsted. 2 ture mere med start og slut i Vivild, - også her var der god tilslutning. I alt 105 motionister fik motion og lokalhistorie. Ved indvielsen af en ny gangsti, Dyrehavestien, - som et stiudvalg i Vivild havde forberedt, havde jeg fornøjelsen af, at blive bedt om at fortælle lidt om det område man passerer på turen. Byvandringen i henholdsvis Allingåbro og Udby, samlede ca. 80 deltagere begge steder. Flot af Allingåbro, men ekstra flot af Udby.

Med hjælp fra Jens Aage Søndergaard lykkedes det at overtale to meget kompetente herrer til at vise rundt på Stendysserne ved Tustrup, - nemlig arkæolog Niels Aksel Boas og geolog Jens Østerby. Vi 61 fremmødte blev virkelig forkælet med fremragende fortællinger om hvordan stedet blev etableret, om gravpladser, gravskikke, istider og meget mere. Hvad skal der ske i 2015? Det første jeg vil nævne er den nye fælles portal der har adressen: www.arkiv.dk 550 arkiver i Danmark er tilsluttet denne ny formidlingsportal. Det betyder, at man hjemme ved sin egen computer kan se hvad alle 550 arkiver til dato har registreret elektronisk, - se hvad det enkelte arkiv ligger inde med. Det har allerede givet flere gæster på arkivet, - vi har fået en del henvendelser på mail med rettelser eller tilføjelser til de 8.450 vi d.d har lagt ud. Bogudgivelse: På Jens Aage Søndergaards initiativ bliver der arbejdet på at udgive en bog. Vi har fået rigtig mange oplysninger om vores område ved de forskellige byvandringer. Disse og andre oplysninger, krydret med nye og gamle billeder, bliver grundmaterialet til en sådan bog. Jens Aage har tilmed fundet et forlag, der, hvis de godkender materialet, trykker gratis. De skal så naturligvis have alle indtægter ved salg af bogen. Vi har igen søgt Elro Fonden om midler, - 60.000 kr. har vi søgt om, - og fået bevilget. De 60.000 kr. skal bruges til: - Ny gulvbelægning i ca. 140 m2 gangarealer, - her går ca. de halve af pengene.

- En affugter. Fugt er alle arkivers værste fjende. - En 50 fjernsynsskærm. Til fremvisninger. - To stk. medieafspillere. Til fremvisninger. - To arbejdsstationer (stationære computere). Udskifte to langsomme bærbare. - Programmer. Vi har nu modtaget penge fra Elro Fonden 2 gange. Det har givet arkivet et kæmpe løft. Nu vi er ved ny teknologi, kan jeg fortælle, at vi har fået 2 nye medarbejdere på arkivet, - begge kom selv og spurgte om vi kunne bruge deres hjælp. Claus Hvid, Randers var den første der henvendte sig, - han er i ordets bedste betydning en rigtig computernørd Han har indtil videre doneret og installeret en skærm i Oldtidssamlingen, - på skærmen kører der bl.a. en film om hvordan man laver en stenøkse. I museet er det planen, at der skal opstilles et antal skærme hvorpå der vises små film eller andet. Disse skærme (brugte bærbare) er han og Jens Aage Søndergaard i gang med at skaffe hos firmaer der har sådanne de ikke bruger mere. Jer er sikker på, at det vil give museet et løft. Bent Lysdahl, Holbæk som var nr. to der tilbød sin hjælp, er startet op med at fotografere alle huse og gårde i hans område: Udbyhøj, Udby, Voer, Estruplund, Holbæk o.s.v. Jeg håber flere tilbyder at hjælpe med at tage billeder af alle huse og gårde i Gl. Rougsø kommune. Dette burde vi gøre hvert 5. år, - meget forandrer sig på 5 år. Det sker jævnligt, at der kommer gæster på arkivet der spørger om vi har billeder af netop deres hus. Vi byder de to nye hjertelig velkommen.

Vi har netop deltaget i Kulturdagen 2015, og i Forårsmessen i Ørsted, - mere om det til næste år.. Viden om Norddjurs er et andet projekt vi arbejder på i arkivsamvirket her i kommunen. Det er en Wikibaseret platform, hvor man med tiden kan finde rigtig mange oplysninger om Norddjurs. Det er også her alle kan bidrage med oplysninger. Man skal bare oprettes som skribent, - en gruppe redaktører skal løbende tjekke hvad det er der bliver lagt ind på denne hjemmeside. Hvis det viser sig, at Syddjurs også får lyst til at være med, skal de være velkommen, så skal navnet blot ændres til Viden om Djursland. Digitalisering af arkivernes smalfilm er et andet fællesprojekt. Vi har søgt og fået 10.000 kr. fra Norddjurs kommunes kulturpulje 2015 til projektet. De ret populære cykelture med indlagt lokalhistorie kommer også på programmet i år. To datoer er fastsat. Den 20. maj og 17 juni med start og slut i Vivild. Anthon Tetsche laver en tur mere fra Udby, - Hans-Jørn Meineche laver en eller to ture fra Ørsted, - så hjælpes vi ad med en tur fra Allingåbro. Datoerne er endnu ikke fastsat. Byvandringer. Vi har modtaget en forespørgsel fra Gjesing om vi vil være med til at arrangere en byvandring i Gjesing, - de har personer der kan og vil vise rundt og fortælle. Sidste år blev vi ikke færdig med Allingåbro, - vi arbejder på at finde en dato. Feltarbejde. Da vi sidste år var med til byvandring i Udby, fortalte flere af deltagerne, at de havde en del billeder til os, - det har de stadig.

Et gammelt ord siger: Når Moses ikke vil komme til bjerget, må bjerget komme til Moses. Med Anthon Tetsche som mellemmand, vil vi forberede et besøg i Udby Forsamlingshus en dag i august måned, medbringende 3 til 5 computere og billedscannere. Vi vil bede folk møde op med deres billeder som vi scanner på stedet, - så vi straks kan aflevere dem igen. Man er naturligvis velkommen til at komme med andre ting, - det kunne være en god historie eller lignende. Det var hvad vi til dato har på programmet. Vi modtager jo stadig billeder, det være sig almindelige papirbilleder, digitale billeder, - evt. papirbilleder til låns som vi så scanner og returnerer. Det er ingen betingelse at billederne skal have en vis alder, - alle billeder med lidt beskrivelse, d.v.s. navne på personer, stedbetegnelse, årstal eller ca. årstal er velkommen på vores arkiv. Foreningsprotokoller modtager vi også meget gerne. Beskrivelser af huse, gårde, steder modtages også med tak. 294 besøgte arkiv og museum i 2014, - vi besvarede 24 mail og 16 telefonopkald. (330 besøgende i 2013) Ældre demente borgere sammen med plejepersonale og besøgsvenner, - 25 i alt, var på besøg i arkiv og museum. Gæster startede med at drikke den medbragte kaffe, hvorefter de cirkulerede og kunne nikke genkendende til billeder og ting og sager i museumsafdelingen. Det er dejligt at vi også kan bruges på denne måde. Vi havde pr. 31.1214, 261 medlemmer, fordelt på 77 dobbelt medlemskaber og 107 enkel medlemskaber.

Jeg vil slutte med en tak til bestyrelsen, medarbejdere på arkivet, alle der har afleveret arkivalier, I der har bidraget med oplysninger og til alle vores medlemmer for jeres indsats for ROUGSØ LOKALHISTORISKE FORENING. Tak.