Integrering af varmepumper i fjernvarmesystemet. November 2015



Relaterede dokumenter
OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger

KIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME.

Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan

Drejebog til store varmepumper

Varmepumper i kombination med biomassekedler. Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.

VE til proces Fjernvarme

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Økonomisk optimering i energypro af en gas- og eldrevet varmepumpe

ABSORPTIONSVARMEPUMPER - fremtidssikret varmeforsyning v./jørgen Holst

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef, Civilingeniør Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik. 26.

VAND-VAND VARMEPUMPE

Hvad har vi lært? del 2:

- Varmepumper & varmegenvinding - RØGGASKØLING & VARMEGENVINDING HTHP T N VARMEPUMPER & KØL VARMEPUMPER & KØL THERMO N VA VARMEPUMPER & KØL

Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011,

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Store Varmepumper Virkningsgrader, COP m.m.

Økonomiske overvejelser. v/ Projektingeniør Kim Søgaard Clausen Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP)

Varmepumper Teknik og muligheder. Bjarke Paaske, PlanEnergi

FlexCities. Tekniske og økonomiske analyser

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Inspirationskatalog for store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet

Investering i elvarmepumpe og biomassekedel. Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris?

GASDREVNE ABSORPTIONSKØLE OG -VARMEPUMPER SEG A/S.

Inspirationskatalog for store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav

Temadag for leverandører af overskudsvarme. Bjarke Paaske, PlanEnergi 5. sept. - Kolding

Varmepumper i fjernvarmen

Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg.

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg

Hjallerup Fjernvarme Strategiplan

Absoprtionsvarmepumpe se

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Lavtemperatur overskudsvarme og fjernkøling. Idéudvikling Af Tom Diget

Dansk Fjernvarme Teori og praksis for små og store varmepumper i fjernvarmeproduktion

Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a Driftsleder Kim K. Jensen

FJERNVARME. Hvad er det?

Projektforslag for etablering af en hybridvarmepumpe hos Løgumkloster Fjernvarme

Økonomi og drift af solvarme og damvarmelagre

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald

Varmepumper og elkedler

Maskinmesteren. Solvarmeanlæg bliver en hybrid. management and technology

Grundvandskøling. Svend Erik Mikkelsen. Seniorspecialist COWI A/S.

Varmepumper på decentrale kraftvarmeværker

Et KØLIGT OVERBLIK kan gøre din fjernvarmeregning billigere

Inspirationskatalog. for store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet. December Udarbejdet for Energistyrelsen og Grøn Energi

PROJEKTFORSLAG FJERNKØLING TIL CARLBERG BYEN

Vision om en fossilfri varme- og elforsyning i 2025

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Varmepumper i fjernvarmen

Econet. Systemet der gør alle til vindere

Fremtidens varmeforsyning i Høje-Taastrup Kommune. Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup Kommune

Varmepumper til industri og fjernvarme

Klimavarmeplan Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fjernkøling med absorptionsmaskiner, teknik og produktprogram. v/lars Toft Hansen. Scandinavian Energy Group Aps. SEG

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten

Hvorfor lagre varme der er varme i undergrunden

FREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER

Transkript:

Integrering af varmepumper i fjernvarmesystemet November 2015

Hvad er en varmepumpe? Uanset varmepumpeteknologi, så flytter en varmepumpe energi fra et lavere temperaturniveau til et højere temperaturniveau. Højere temperatur Lavere temperatur

Hvad er en varmepumpe? Dvs. en varmepumpe kan flytte noget energi, som ikke kan udnyttes, op til et højere temperaturniveau, hvor man så kan udnytte energien. Brugbar energi Ikke brugbar energi

Hvad er en varmepumpe? For at flytte energien fra et lavere temperaturniveau til et højere temperaturniveau kræves drivenergi. Drivenergien kan f.eks. komme fra: El Hedt vand (over 110 C)

Hvad er en varmepumpe? Ikke brugbar energi fra varmekilde Drivenergi Brugbar energi Tab Brugbar energi = Ikke brugbar energi + drivenergi - tab

Hvad er en varmepumpe? Drivenergien er ofte dyr at fremskaffe og bruge. Derfor er det vigtigt at bruge så lidt drivenergi som muligt. Forholdet imellem den brugbare energi og drivenergien kaldes for varmepumpens COP. COP står for: Coefficient Of Performance

Hvad er en varmepumpe? Brugbar energi = Ikke brugbar energi + drivenergi - tab COP = Brugbar energi Drivenergi Jo højere COP jo bedre driftsøkonomi Drivenergi = Ikke brugbar energi- tab COP -1

Eksempler på varmekilder. Røggas under returtemperaturen. Solvarme under returtemperaturen. Afkastluft fra virksomhed. Grundvand. Søvand Å-vand Havvand. Spildevand. Afkast fra køleanlæg. Jordvarme. Udeluft

Varmepumpeteknologier. De 2 hyppigst anvendte varmepumpeteknologier i fjernvarmesammenhæng er: Elektrisk drevet varmepumpe - kaldet el-varmepumpe (EVP) Absorptionsvarmevarmepumpe drevet af hedt vand (AVP)

El-varmepumpe. En EVP bruger el til at flytte den ikke brugbare energi op til et højere temperaturniveau Brugbar energi El Ikke brugbar energi

El-varmepumpe. Jo højere temperatur på den ikke brugbare energi, jo højere COP. Jo lavere temperatur på den brugbare energi, jo højere COP. COP ligger typisk mellem 3 og 6.

Eksempler på COP for EVP. El Varmekilde Kølekreds 5 C Kølekreds 15 C EVP Fjv. retur Fjv. fremløb

Eksempler på COP for EVP. El Varmekilde Kølekreds Kølekreds EVP Fjv. retur Fjv. fremløb 70 C 5 4 COP 3 2 1 0 35 40 45 Køl 5/15 Køl 10/20 Køl 15/25 Returtemp.

EVP set med fjv. briller. Jo højere temperatur på varmekilden, jo højere COP. Jo lavere returtemperatur, som skal opvarmes af EVP, jo højere COP. Jo lavere fremløbstemperatur, som man nøjes med fra EVP, jo højere COP.

Et bud på, hvor EVP kan bruges i fjv. systemer. Røggaskøling på gaskedler Røggaskøling på gasmotorer. Solvarme. Gerne som kombination Afkastluft fra virksomhed. Afkast fra køleanlæg. Spildevand. Krav: mange driftstimer pr. år.

Er det lønsomt at investere i EVP? Vil afhænge af en konkret vurdering på det enkelte fjv. værk. Vil kræve, at EVP kan få mange driftstimer. Vil afhænge af krav til tilbagebetalingstid.

Vejen Varmeværk.

Vejen Varmeværk.

E.ON Frederikssund

Absorptionsvarmepumpe. En AVP bruger i fjv. sammenhæng hedt vand til at flytte den ikke brugbar energi op til et højere temperaturniveau Brugbar energi Hedt vand Ikke brugbar energi

Absorptionsvarmepumpe. En AVP er ikke specielt afhængig af COP, idet denne i fjv. sammenhæng normalt ligger mellem 1,65 og 1,75 typisk 1,7. Det der er vigtigt for en AVP, er at drivenergien (hedt vand) har så høj en temperatur som muligt (max. ca. 170 C). Det varme vand kaldes derfor for hedt vand.

Absorptionsvarmepumpe. Lunken vand Retur efter LT1 Hedtvandskedel Hedt vand Hedt vand Hedt vand Varmekilde Kølekreds Kølekreds AVP Lunken vand Retur efter LT1

Absorptionsvarmepumpe. Jo højere drivenergi temperatur (hedt vand), jo højere COP. Jo højere drivenergitemperatur, jo højere fjv. fremløbstemperatur. Jo højere drivenergitemperatur, jo mere kan man udnytte af den ikke brugbare energi.

Absorptionsvarmepumpe. 55 C vand 40 C vand Hedtvandskedel 150 C vand 130 C vand 150 C vand Varmekilde 12 C Kølekreds 18 C Kølekreds AVP 55 C vand 40 C vand COP = 1,72

Absorptionsvarmepumpe. 55 C vand 40 C vand Hedtvandskedel 115 C vand 105 C vand 115 C vand Varmekilde 15 C Kølekreds 21 C Kølekreds AVP 55 C vand 40 C vand COP = 1,66

Et bud på, hvor AVP kan bruges i fjv. systemer. Røggaskøling på kedler (gas, flis, andet) Røggaskøling på gasmotorer. Gerne som kombination Geotermi

Er det lønsomt at investere i AVP? Vil afhænge af en konkret vurdering på det enkelte fjv. værk. Vil kræve, at AVP kan få mange driftstimer. Vil afhænge af krav til tilbagebetalingstid.

Toftlund Fjernvarme.

Helsingør Varmeforsyning.

EVP eller AVP? Fordele EVP Kan nemt bruges til røggaskøling på flere enheder Kan bruges sammen med solvarme Kan bruges iflere andre sammenhænge Kan også bruges ude i ledningsnettet og ikke kun inde på en varmecentral Fordele APV Billigere i investering pr. MW Billigere drivenergi Lavere service omkostninger Billigere totaløkonomi

Referencer: