Vandmiljø og Landbrug Grøndalsvej 1, Postboks 4049, 8260 Viby J Udsendelsesliste se side 12: Side 1 af 14 Godkendelse af regulering af Skæring Bæk Hermed meddeles godkendelse til regulering af Skæring Bæk i henhold til 75 jf. 17 i lovbekendtgørelse nr. 1208 af 30. september 2013 af lov om vandløb og dispensation i henhold hold til 65, stk. 3 jf. 3 i lovbekendtgørelse nr. 951 af 3. juli 2013 af lov om naturbeskyttelse. Afgørelsen meddeles på grundlag af de oplysninger og på de betingelser, som fremgår af de følgende afsnit (side 2 til 15). Der blev sammen med høringen af reguleringen den 8. oktober 2014 med- Med venlig delt VVM-afgørelse efter VVM-bekendtgørelsen. hilsen TEKNIK OG MILJØ Aarhus Kommune Grøndalsvej 1, Postboks 4049 8260 Viby J Telefon: 89 40 22 13 Direkte telefon: 89 40 40 12 E-mail: miljoeogenergi@aarhus.dk Direkte e-mail: gks@aarhus.dk www.aarhus.dk Sagsbehandler: Gitte Kjærsgaard Sørensen Gitte Kjærsgaard Sørensen Naturgeograf Henning Hermansen Biolog Klagefristen udløber den 1. april. marts 2015 Søgsmålsfristen udløber den 1. oktober 2015 Offentliggøres på www.aarhus.dk den 1
1. Projektets formål Skæring Bæk er i Hjortshøj vest for Virupvej rørlagt på en ca. 53. meter lang strækning. Et gitter i overgangen mellem det åbne vandløb og den rørlagte strækning kan stoppe til og forårsage oversvømmelse opstrøms rørlægningen samt oversvømmelse af en delstrækning på Virupvej. Side 2 af 14 For at imødegå problemet med oversvømmelse af Virupvej på grund af til- stopning af gitteret foreslår Aarhus Kommune at genåbne og genslynge den rørlagte strækning. Desuden er der på en nedstrøms beliggende strækning et styrt under en bro. Aarhus Kommune foreslår at fjerne styrtet og dermed forbedre passagen for fisk og smådyr ved at genslynge vandløbet og udlægge grus og sten på en 100 meter strækning nedstrøms broudløbet. Samlet set vil oversvømmelsesrisikoen mindskes, og som følge af projektet vil passage for fisk og smådyr også forbedres. 2. Nuværende forhold 2.1 Lokalitetsbeskrivelse Projektet omfatter to strækninger af Skæring Bæk omkring Virupvej i Hjortshøj, se nedenstående oversigt. Opstrøms strækning 1 har vandløbet et lige forløb og ligger dybt i terræn. I strækning 1 er vandløbet delvist rørlagt. Rørlægningen er 53 meter før vandløbet løber under Virupvej. Hvor rørføringen starter er der i overgangen mellem det åbne forløb og det rørlagte forløb et gitter. Gitteret skal forhindre, at der sker tilstopning med materialer inde i røret, men selve gitteret kan stoppe til og forårsage oversvømmelser. Oversvømmelser som har vist sig at kunne omfatte en del af selve Virupvej. Fra strækning 1 slynger vandløbet sig ned gennem et areal, hvor der tidligere har været mølledam. Her er der desuden et udløb fra det nærliggende regnvandsbassin. Fra arealet med den tidligere mølledam strømmer vandløbet i strækning 2, hvor der under broen er et styrt pga. højdeforskel i bunden af den stenkiste, som udgør broen. 2
Side 3 af 14 Figur 1: Skitsering af det overordnede projektområde (lys grå markering). I projektstrækninger, hvor der foretages regulering af området er angivet de to vandløbet 2.2 Vandløb Skæring Bæk er optaget som kommunalt vandløb i Aarhus Kommune, og det gældende regulativ er fra 1992. På projektstrækningen er strækning 1 rørlagt, mens vandløbet nedstrøms strækning 2 i regulativet er angivet som at strækningen skal henligge i naturlig tilstand. Skæring Bæk er fra udspring og til Hjortshøj By privat vandløb. Fra Sastrupvej i Hjortshøj er vandløbet et kommunevandløb (ca. 250 meter opstrøms projektområdet). Vandløbet løber fra Sastrupvej mod sydøst ned gennem Hjortshøj, hvor projektområdet ligger, og videre mod sydøst gennem Virup Skov og Skæring og derfra ud i Kalø Vig/Aarhus Bugt ved Skæring Havbakker. Kommunevandløbet Skæring Bæk er i alt 4.800 meter fra udspring ved Sastrupvej til udløb, og der er 4 rørlagte strækninger i vandløbet. 3
Opstrøms strækning 1 ligger vandløbet nedgravet i landskabet indtil det strømmer ind i rørføringen. Fra udløbet under Virupvej strømmer vandløbet igennem et område med en tidligere mølledam, og ligger her terrænnært. Fra området ved den tidligere mølledam løber vandløbet igennem en bro med en stenkiste. Forløbet gennem stenkisten er ca. 6,7 meter og fra rørudløb og nedstrøms broen ligger vandløbet terrænnært omgivet af træer. Side 4 af 14 Figur 2: Oversigtskort over forløbet af kommunevandløbet. Placeringen af projektområdet er skitseret med rød markering. 4
2.3 Opland og karakteristiske afstrømninger Ses der på hele Skæring Bæk har den et samlet topografisk opland på ca. 1.150 hektar. Ved projektstrækningen er det topografiske opland ca. 484 hektar. Tabellen viser karakteristiske beregnede afstrømninger og vandføringer for Skæring Bæk ved projektområdet: Side 5 af 14 Tabel 1: Karakteristiske afstrømninger for Skæring Bæk Skæring Bæk Afstrømning (l/s/ha) Vandføring (l/s) Median minimum 0,0053 2,6 Sommer middel 0,04 19,4 Sommer median max 0,17 82,3 Vinter middel 0,12 58,1 Vinter median max 0,58 280,7 5 års maximum 0,82 396,9 10 års maximum 0,98 474,3 2.4 Natur Kommunevandløbet er på hele sit åbne forløb omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Beskyttelsen betyder, at naturtilstanden ikke må ændres uden en dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Foruden Skæring Bæk er der ikke registreret beskyttet natur inden for projektområdet. Nærmeste Natura 2000-område nr. 230 Kaløskovene og Kaløvig ligger ca. 13 km nordøst for projektområdet. Udpegningsgrundlaget er 19 naturtyper og to arter. På baggrund af afstanden samt projektets karakter er det CME s vurdering, at projektet ikke vil påvirke naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget negativt.der er ikke registreret bilag IV arter i- og omkring pro- jektområdet. 2.5 Plangrundlag I vandplan 2010-2015 for Århus Bugt er vandløbet vurderet til at opfylde målsætningen om god økologisk tilstand. En del af projektområdet er registeret som lavbund, ikke okkerklassificeret. Idet der ikke ændres på grundvandsstanden forventes der ikke at være risiko for forøget udvaskning af okker. Der er ingen beskyttede sten- og jorddiger indenfor projektområdet, og ingen registrering ering af beskyttede fortidsminder. Strækning 2 i projektet ligger i et areal med skov, som grænser op til fredsskov. Der er derfor blevet rettet henvendelse til Naturstyrelsen, der vurderer at projektet ikke kræver dispensation efter Skovloven. 5
2.6 Ejendomsforhold Projektet omfatter 5 matrikler og 3 forskellige lodsejere. Lodsejerinformation fremgår af nedenstående tabel: Matr. nr. Ejer 3fq Hjortshøj By, Hjortshøj 3dp Hjortshøj By, Hjortshøj 7000p Hjortshøj By, Hjortshøj 7000g Hjortshøj By, Hjortshøj 3a Hjortshøj By, Hjortshøj Grundejerforeningen Bækvangen v. formand John Lauridsen Grundejerforeningen Viruphøj v. formand Henrik Groth Aarhus Kommune, Teknik og Miljø, Center for Byens Anvendelse Aarhus Kommune, Teknik og Miljø, Center for Byens Anvendelse Aarhus Kommune, Teknik og Miljø, Center for Administration og Ejendomme Side 6 af 14 2.7 Veje, ledninger og bygninger Veje I projektområdet findes der ved strækning 1 hhv. Virupvej og derudover separat cykelsti og fortov. Ved strækning 2 findes en brooverkørsel, og nord for strækningen ligger et stiforløb. Ledninger Ledninger for strækning 1 fremgår af rapporten Skæring Bæk. Åbning af rørlagt strækning ved Virupvej. Detailprojektering. Udarbejdet af rådgiverfirmaet ALECTIA på vegne af Aarhus Kommune, se bilag 1, mens der ikke er indhentet ledningsoplysninger for strækning 2. Entreprenøren skal inden udførelse af projektet indhente ledningsoplysninger via ledningsregisteret LER for begge strækninger. Bygninger Der findes ikke bygninger indenfor selve projektområdet.. 6
3. Projektforslag I projektområdet foretages der regulering på hhv. strækning 1, hvor den nuværende rørlægning genåbnes og på strækning 2, hvor et styrt udlignes. På strækning 1 (st. 229-320) genåbnes rørlægningen og vandløbet genslynges. En nærmere beskrivelse og detailprojektering fremgår af bilag 1. Side 7 af 14 På strækning 2 (st. 359-462) udlignes styrtet under broen og det overordnede fald gøres mindre. Faldet fra broindløb til broudløb er på nuværende tids- punkt ca. 52, mens overordnet fald på strækningen fra broindløb og 100 meter nedstrøms er 20. For at udligne styrtet skal der ved selve broudløstore sten for at hæve vandløbsbunden, og for at udligne det overordnede fald skal nedstrøms vandløbsstrækning genslynges bet udlægges hhv. grus og og forlænges fra de nuværende 100 meter til en længde på 175-200 meter, så det overordnede fald ændres til 10-12 for hele strækningen. Genslyngningen foretages på matr. nr. 3a Hjortshøj By, Hjortshøj ejet af Aarhus Kommune. Vandløbet har ca. en bundbredde på 1 meter, og ved reguleringen skal skråningsanlæg etableres med varierende anlæg, som gennemsnitligt er 1:1,5, hvor indersiden af svingene etableres med lavere anlæg (ca. 1:3) og ydersiden af svingene etableres med stejlere anlæg. Overgangen mellem strækning 2 og den eksisterende nedstrøms beliggende vandløbsstrækning etableres, så der bliver en glidende naturlig overgang til det eksi- sterende vandløbstracé. Pga. vandløbets fald skal grusblandingen som udlægges i bunden være 64-128 mm (lag på ca. 10 cm). De 10 cm bundsubgennemsnit forstået således, at bundsubstratet skal udlægges lidt strat er et rodet, så der skabes variation i dybde og strømningsmønstre. Der må gerne være partier uden grus. Der skal derudover udlægges variationsskaben- de skjulesten (større håndstore sten og kampesten ca. 128-250 mm) for at nedsætte vandhastigheden og skabe et varieret strømningsmønster svarende til 0,5 sten pr. lbm. På delstrækninger, hvor vandløbet lokalt kan anligges med mindre fald (ca. 5 ) etableres gydebanker med gydegrus. Gydegruset skal have følgende størrelsesfordeling: 75 % sten på 16-32 mm (nøddesten) 25 % sten på 32-64 mm (singels s + håndsten) Alle sten og grusblandinger må maksimalt indeholde 10 % flint og kalk. Sten og grusmateriale i det eksisterende vandløbstracé genbruges i videst muligt omfang. Det eksisterende vandløbstracé tildækkes med opgravet materiale fra det nye vandløbstracé. 7
Som udgangspunkt anlægges strækning 2 så der ikke skal ryddes, men evt. rydning skal aftales med Aarhus Kommune. Side 8 af 14 Vandløbets dimensioner på strækning 1 og 2 efter projektgennemførelse. Den angivne stationering er den nuværende stationering: Station Beskrivelse Bundkote Bundbredde Anlæg 229 Start af genslyngning 42,93 0,5 1:2* 273 Hvor rør genåbnes 42,28 0,5 1:2* 320 Overgang til stenkiste 41,46 0,5 1:1,5 under Virupvej 359 Indløb under bro 41,18 0,5 1:0 366 Udløb fra bro 41,10 1 1:0 462 39,14 1 1:1,5* * Overordnet etablering af anlæg, men for indersiden af sving tilstræbes fladere anlæg Overskydende jord fra projektet vest for Virupvej bortkøres, mens opgravet jord øst for Virupvej som udgangspunkt planeres ud i det omkringliggende areal. Tidsplanen for anlægsarbejdet skal koordineres med Aarhus kommune, Fjernvarme, da de i forår 2015 har et projekt vedrørende varmeledninger ved Virupvej. 4. Fremtidig tilstand og konsekvenser 4.1 Afstrømning og vandstand På strækning 1 vil genåbningen af vandløbet medføre, at risikoen for oversvømmelse pga. tilstopning af gitteret mindskes. Både for strækning 1 og strækning 2 vurderes projektet samlet set ikke at få væsentlig indflydelse på det samlede vandløbs afstrømningsmæssige forhold eller at få andre negative miljømæssige konsekvenser. 4.2 Natur Den strækning der genåbnes og genslynges samt det nye forløb af strækning 2 vil blive omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Projektet vurderes ikke at have negativ indflydelse på Natura2000 eller bilag IV arter. 8
5. Sagsforløb Dette er den endelige godkendelse for reguleringen af Skæring Bæk. Side 9 af 14 5.1 Udsendelse til myndigheder, organisationer m.fl. Udkast til godkendelse af projektet har været i høring hos ansøger, naboer, interesseorganisationer og berørte myndigheder jf. afsnit 9. 5.2 Annoncering Forslaget har været sendt i 4 ugers høring i perioden 8. oktober til 5. nomodtaget to høringssvar i høringsperioden vember 2014. 5.3 Indkomne udtalelser Aarhus Kommune har 5.3.1 Høringssvar Grundejerforeningen Bækvangen 26. oktober 2014 Vores bestyrelse har gennemgået jeres projekt og som nabo til dette, er vi jo interesseret i at få bekræftet følgende: At vi i den forbindelse ikke får nogen udgifter overhovedet ved dette. Vores vedligeholdelse ændres ikke. Vores skel ændres ikke. Vores skrænt, som ligger op til jeres projekt, skal sikres, og vi ønsker en garanti for, at den ikke med tiden bliver undermineret og falder sammen. Vores træer på skrænten op til jeres projekt må ikke fældes. Vi forventer at modtage en bekræftelse på denne mail inden deadline den 5 nov. 2014 5.3.2 Høringssvar fra Grundejerforeningen Viruphøj 2. november 2014 På vegne af Grundejerforeningen Viruphøj gøres følgende indsigelser til projektet: 1. Grænsedragningen mellem grundejerforeningerne Bækvangen og Viruphøj er matrikuleret i midten af bækkens løb. Det er et krav, at dette fortsat bliver gældende. Udgifter til nyopmåling fra landinspektør samt efterfølgende tinglysning skal afholdes af projektet. Grundejerforeningerne skal ikke betale disse omkostninger. 2. Der må ikke være krav om vedligehold af det nye snoede bækløbs brinker/skrænter, således at grundejerforeningerne evt skal afholde udgifter hertil. 3. Bækken har tidligere ændret sit løb, således at der var opstået fare for nedstyrtning for personer, der gik ved siden af stien langs bækken. Grundejerforeningen Viruphøj foretog da en tilbageregulering af bækkens løb og reetablerede skrænten. Kommunen har påtalt dette (brev af 4. juni 2007) og Viruphøj har undskyldt aktiviteten, som blev udført i uvidenhed om "naturbeskyttelseslovens paragraf 3". På et par steder er bækkens løb igen begyndt 9
at ændre sig med fare for, at der igen kan opstå nedstyrtningsfare. Derfor ønskes projektet udvidet med brinksikring opstrøms på hele strækningen, hvor stien løber parallelt med bækken. 4. Sti til den nye bro/spang skal udføres med samme type materialer som den eksisterende sti langs bækken dvs flise- og kopstensbelægning og ikke med grusbelægning som beskrevet evet i projektet, som vimener er en forringelse. 5. Evt skader på områdets veje, stier og grønne områder opstået i forbindelse med projektets gennemførelse forventes indeholdt, udbedret og betalt af projektet. Side 10 af 14 5.4 Kommunens bemærkninger til de indkomne udtalelser Høringssvar til Grundejerforeningen Bækvangen Projektet finansieres af Aarhus Kommune, og grundejerforeningen skal ikke være med til at finansiere projektet som det er beskrevet i godkendelsen. Vandløbet er et offentligt vandløb. Det betyder, at vandløbsmyndigheden (Aarhus kommune) er ansvarlig for drift og vedligehold af vandløbet. Projektet vurderes ikke, at fordyre vedligeholdelsesomkostningerne. Ændringer af vedligeholdelsesforpligtelsen vil kun kunne ske, hvis vandløbet i fremtiden nedklassificeres til privat vandløb, hvor forpligtelsen påhviler grundejer. De nuværende skel bibeholdes. Ved etablering af projektet forventes der ikke en øget risiko for underminede nuværende forhold. Der kan dog ikke på lang ring af skrænten i forhold til sigt opstilles en garanti for at vandløbet ikke vil mæandre og dermed ændre forløb. Der fældes som udgangspunkt ikke træer på skrænten. Såfremt det mod forventning skulle vise sig nødvendigt af hensyn til projektets gennemførelse vil dette sker efter aftale med grundejerforeningen. Høringssvar til grundejerforeningen Viruphøj 1. Der har efter høringen været korrespondance mellem Aarhus Kommune og grundejerforeningen Viruphøj. Efter aftale bibeholdes skel som det er nu og Aarhus Kommune vedligeholder græsstykket i det nordøstlige hjørne af matriklen, som afgrænses mellem Skæring Bæk og cykelstien når der alligevel foretages græsslåning langs cykelstien. 2. Vandløbet er et offentligt vandløb. Dette betyder, at vandløbsmyndighe- den (Aarhus Kommune) er ansvarlig for drift og vedligehold af vandløbet. Projektet vurderes ikke, at fordyre vedligeholdelsesomkostningerne. Ændringer af vedligeholdelsesforpligtelsen vil kun ske, hvis vandløbet i fremti- den nedklassificeres til privat vandløb, hvor forpligtelsen påhviler grundejer. 3. Vandløb vil over tid mæandre. Projektafgrænsningen udvides ikke, men i forbindelse med projektets gennemførelse vil vandløbsmyndigheden (Aar- hus Kommune) gennemgå den opstrøms beliggende strækning og vurdere eventuelt vedligehold af strækningen. 10
4. Stien til spanget vil blive udført med samme typer materiale som den ekog ikke med grusbelægning. 5. Eventuelle skader opstået under etablering af projektet vil blive dækket af sisterende sti, dvs. med fliser projektet. Side 11 af 14 6. Godkendelse 6.1 VVM-afgørelse (vurdering af Virkning på Miljøet) Aarhus Kommune traf den 8. oktober 2014 afgørelse efter 3, stk. 2 i VVMprojektet ikke er af et sådant omfang, at det er om- bekendtgørelsen om, at fattet af VVM-pligten. Regulering af vandløb er opført på bilag 2 nr. 11f i VVM bekendtgørelsen jf. lov om planlægning. Aarhus Kommune foretog en screening af projektet efter VVM-bekendtgørelsenfor afgørelsen. Afgørelsen var begrundet i, at miljøpåvirkningens omfang ikke er af en sådan karakter og/eller grad, at aktiviteterne må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. som er udgangspunktet 6.2 Naturbeskyttelsesloven Der gives dispensation i medfør af Naturbeskyttelseslovens 65, stk. 3, til det ansøgte. Det forudsættes, at det ansøgte udføres som beskrevet i projektmaterialet. Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristens udløb se nærmere i afsnittet om klagevejledning nedenfor. Hvis der bliver klaget betyder det, at dispensationen ikke kan udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medog Miljøklagenævnet bestemmer andet. Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden tre år efter, at den mindre Natur- er meddelt. 6.1 Vandløbsloven Godkendelsen meddeles i medfør af kapitel 6 i LBK nr. 1208 af 30/09/2013 (lov om vandløb) samt i henhold til kapitel 2 3 i bekendtgørelse om vand- løbsregulering og -restaurering mv. (bek. nr. 1436 af 11. december 2007), idet vandløbsmyndigheden skønner, at projektet ikke vil have en væsentlig indflydelse på vandløbets afstrømningsmæssige forhold eller negative miljømæssige konsekvenser. Reguleringen påvirker ikke overordnet set de afvandingsmæssige forhold i området, men mindsker risikoen for oversvømmelse ved skybrud eller ved intens nedbør. Desuden vurderes projektet at forbedre de miljømæssige forhold old for fisk, planter og smådyr. Godkendelsen bortfalder såfremt projektet ikke er gennemført inden tre år efter, at den er meddelt. 11
7. Vilkår for godkendelsen Godkendelsen af projektet meddeles på nedenstående vilkår Side 12 af 14 Aarhus Kommune fører som bygherre tilsyn med anlægsarbejdet. Der må under anlægsarbejdet ikke forekomme skadelige opstuvninger opstrøms arbejdsstedet. Arbejdet skal i øvrigt tilrettelægges og udføres således, at de nedstrøms liggende vandløbsstrækninger påvirkes mindst muligt af anlægsarbejdet. Bygherren kan, hvis det skønnes formålstjenligt, lade udføre mindre tekniske ændringer under arbejdets udførelse. 8. Økonomi og tidsplan Projektet forventes gennemført forår 2015 alt efter vejrliget og skal koordineres med anlægsarbejde af varmeledninger i området. Udgifter i forbindelse med projektet afholdes af Aarhus Kommune, Teknik og Miljø. 9. Underretning om afgørelse og høring Følgende underrettes: Grundejerforeningen Bækvangen v. John Hauge Lauridsen, Grundejerforeningen Viruphøj v. Henrik Groth Aarhus Kommune, Teknik og Miljø, Center for Ejendomme og Administration Aarhus Kommune, Teknik og Miljø, Center for Byens Anvendelse Fiskeriinspektorat Øst Naturstyrelsen Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Sportsfiskerforbund Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark Dansk Ornitologisk Forening i Aarhus Dansk Botanisk Forening Friluftsrådet, Kreds Aarhus Bugt v. kredsformand Flemming Nielsen Dansk fritidsfiskerforbund, Arne Rusbjerg 12
10. Klagevejledning 10.1 Dispensation n efter naturbeskyttelsesloven og godkendelse efter vandløbsloven Side 13 af 14 Dispensationen efter Naturbeskyttelsesloven kan påklages til Natur- og Milorganisationer, som har væsentlig interesse i afgørelsen jøklagenævnet af: ansøgeren ejeren af ejendommen offentlige myndigheder lokale foreninger og landsdækkende foreninger og organisationer, som har beskyttelse af natur og miljø eller rekreative interesser som formål Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristens udløb. I tilfælde af klage må dispensationen ikke udnyttes, før sagen er afgjort af klagemyndigheden, med mindre denne bestemmer andet. Godkendelsen efter Vandløbsloven kan påklages til Natur- og Miljøklageat have en individuel, væsentlig interesse i sagens nævnet af: ansøgeren offentlige myndigheder enhver, der må antages udfald en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker Afgørelser efter kapitel 5 vedrørende regulativer for offentlige vandløb kan desuden påklages af 1) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, 2) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og 3) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Godkendelsen må ikke udnyttes før klagefristens udløb. I tilfælde af klage må afgørelsen ikke udnyttes, før sagen er afgjort af klagemyndigheden, med mindre denne bestemmer andet. Klagefristen for dispensationen efter naturbeskyttelsesloven og godkendelse efter vandløbsloven er 4 uger fra den dato, afgørelsen er meddelt, dvs. indtil d. 1. april 2015. Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund kan påklage visse større sager efter kapitlerne 6, 7 og 8 efter miljøministerens nærmere bestemmelse. 13
Ved klage fra foreninger eller organisationer, kan Natur- og Miljøklagenævnet kræve, at foreningerne eller organisationerne dokumenterer deres klageberettigelse ved indsendelse af vedtægter eller på anden måde. Side 14 af 14 10.1.1 Klageadgang Klagefristen regnes fra den dato, hvor afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Hvis du vil klage, skal det ske via Klageportalen på Borger.dk eller Virk.dk: Du skal logge dig på Klageportalen til Natur- og Miljøklagenævnet med dit NemID Du skal bruge dokumentet med den afgørelse, som du vil klage over Du skal bruge dit dankort eller andet betalingskort til at betale gebyret for at klage Du kan skrive din klage direkte i portalen. Du kan også vælge at vedhæfte dokumenter, f.eks. en begrundelse for din klage eller et billede. Du får en kvittering på e-mail, når du har godkendt din klage og betalt gebyr. Du får konkret vejledning i portalen om, hvilke oplysninger du skal skrive. Din klage skal være godkendt og du skal have betalt gebyr/bestilt en faktura i Klageportalen inden kl. 23.59 på dagen for klagefristens udløb, for at klagen er korrekt indsendt Vejledning om gebyrbetalingen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Gebyret tilbagebetales, hvis: klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæklageren får helt eller delvis medhold i klagen ves klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagefor domstolene, skal det ske inden 6 måneder fra nævnets kompetence. Hvis du vil indbringe sagen modtagelsen af dette brev. Ansøgningens videre behandling Hvis Aarhus Kommune får besked om, at der er indgivet en klage, vil det straks blive meddelt ansøger. Hvis afgørelsen ikke udnyttes inden 3 år, bortfalder den. 14