Studieordning. For. Professionsbacheloruddannelsen i Maritim transport og skibsledelse. (Skibsføreruddannelsen) SIMAC

Studieordning For Professionsbacheloruddannelsen i Maritim transport og skibsledelse (Skibsføreruddannelsen) SIMAC Version 2.0, november 2009

Indhold: Formål:... 3 Grundlag:... 3 Adgangskrav:... 3 Undervisningsprincipper:... 4 Uddannelsens opbygning:... 5 Curriculum:... 6 Fagbeskrivelser:... 8 Valgfag:... 12 Bachelorprojekt:... 14 Praktik:... 15 Eksamen og prøver:... 15 Merit:... 18 Version 2.0, november 2009 2

Formål: Skibsføreruddannelsen (Professionsbacheloruddannelsen i maritim transport og skibsledelse) har til formål at kvalificere den studerende til at indgå i besætningen på handelsskibe som skibsfører. Den studerende skal som skibsfører kunne varetage tværfaglige opgaver som leder om bord i et handelsskib under hensyntagen til gældende regler og normer for sociale, sikkerheds-, miljø- og arbejdsmiljømæssige forhold. Den studerende skal efter endt uddannelse opfylde STCW 95 konventionen således, at der kan udstedes certifikater på operatørniveau i samtlige funktioner efter konventionens kapitel II/1 og kapitel III/1. Når skibsføreruddannelsen er gennemført, har man bestået skibsførereksamen. Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor i maritim transport og skibsledelse. Betegnelsen på engelsk er Bachelor of Maritime Transport and Ship Management. Professionsbacheloruddannelsen skal give dimittenden forudsætninger for selvstændigt at kunne tilegne sig ny viden. Uddannelsen skal samtidig kunne danne grundlag for andre videregående uddannelser. Grundlag: Lov om maritime uddannelser (LOV nr. 226 af 22/04/2002) Bekendtgørelse om skibsofficersuddannelsen (BEK nr. 1742 af 22/12/2006) Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser (eksamensbekendtgørelsen) (BEK nr. 55 af 18/01/2007) Seafarers' Training, Certification and Watchkeeping Code (STCW 95) Adgangskrav: For at blive optaget på skibsføreruddannelsen skal opfylde mindst et af følgende 2 krav: 1) have gennemført en af følgende gymnasiale uddannelser: studentereksamen (stx), hf (kursus), htx, eller hhx. 2) have gennemført en erhvervsuddannelse suppleret med matematik, engelsk og dansk samt fysik eller kemi, hvoraf 2 fag skal være mindst B-niveau og de resterende fag på mindst C-niveau. Adgangskursus til ingeniøruddannelserne eller tilsvarende kan erstatte den supplerende teoretiske uddannelse. Relevant erhvervserfaring af mindst 2 års varighed kan - efter individuel realkompetencevurdering på uddannelsesinstitutionen - træde i stedet for adgangskravet om en erhvervsuddannelse. Optagelse med baggrund i anden gymnasial uddannelse skal ske i henhold til kapitel 2 i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om adgang, indskrivning og orlov m.v. ved visse videregående uddannelser. For at blive optaget på skibsføreruddannelsen skal der foreligge en aftale om praktik med et godkendt rederi. Version 2.0, november 2009 3

Endvidere skal man, for at blive optaget på skibsføreruddannelsen, bestå en helbredsundersøgelse samt en syns- og høreprøve for søfarende. Undervisningsprincipper: Den indledende teoriundervisning og undervisningen på værkstedsskolen bygger op til, at den studerende, med vejledning fra kompetente uddannelsesofficerer (mentorer), bliver i stand til at planlægge, udføre og reflektere over en række centrale og tværgående arbejdsfunktioner i forbindelse med almindelig drift og vedligehold, der udføres af vagtgående skibsofficerer. Der lægges særlig vægt på, at den studerende udvikler evne til at varetage et personligt ansvar for sin egen og skibets sikkerhed samt for det omgivende miljø. Uddannelsesbogen, der skal føres i den indledende sejladspraktik, herunder særligt de beskrevne arbejdsopgaver og logbogen, bliver dermed central, idet den skaber forbindelsen mellem den indledende teori/værkstedsskoleundervisning og den efterfølgende teoriundervisning. De studerendes erfaringer i form af afrapportering fra arbejdsopgaverne og logbog skal desuden indarbejdes i cases i den efterfølgende teoriundervisning og således danne et fundament for den videre læring. Teoriundervisningen, der følger efter første praktikperiode, baseres på praksisrelateret undervisning i form af laboratorieøvelser, simulatortræning, cases og projekter, der understøttes af relevant teori. Det er et gennemgående element i uddannelsen, at vi fokuserer på energieffektiv drift og reduktion af emissioner. I undervisningen benyttes desuden eksterne gæsteforelæsere (danske såvel som udenlandske), som udvælges efter relevans for de studerendes læringsudbytte. Dette bidrager til, at de studerende får den nyeste viden indenfor såvel national som international forskning. I den afsluttende sejlpraktik arbejder den studerende selvstændigt videre med at anvende den tillærte teori i udøvelsen af professionen. Bachelorprojektet gennemføres som afslutning på uddannelsen, ved at den studerende arbejder udviklingsorienteret med planlægning og gennemførelse af et problemorienteret projekt. Den studerende skal ved at drage sammenhænge mellem erfaringer, praktiske færdigheder og teoretisk viden kunne identificere og analysere en selvvalgt problemstilling, der er central i forhold til professionen som skibsofficer. De enkelte dele af uddannelsen er nærmere beskrevet i det følgende. Version 2.0, november 2009 4

Professionsbachelor i maritim transport og skibsledelse 3 år, 9 md. Uddannelsens opbygning: Bachelorprojekt 3 mdr. Den studerende har bestået professionsbacheloruddannelsen til skibsfører og har opnået kvalifikationer til at varetage funktionerne ombord på et handelsskib som vagtgående officer. Der udstedes sønæringsbeviser. Den studerende er kvalificeret til at blive optaget på kandidat/master uddannelser efter disse studiers retningslinier. 2. søpraktik 9 mdr. Operationel og praktisk træning. Uddannelsesbogens opgaver mm. Vidensindsamling til bachelorprojektet. I 2. søpraktik skal den studerende gennem operationel og praktisk træning i professionen opnå færdigheder som skibsfører. Praktikken gennemføres med udgangspunkt i vejledningen og opgaverne i uddannelsesbogen. Den studerende har tilknyttet en vejleder fra SIMAC der både virker som vejleder på bachelorprojektet og for uddannelsesmæssige spørgsmål vedrørende praktikkens afvikling og indhold. Praktikken afsluttes med en bedømmelse, foretaget af skibets ledelse, der skal vurdere, om den studerende har opnået tilstrækkelig operationel viden til at kunne fungere som vagtgående officer. Teori 21 mdr. Vagttjeneste, visuel signalering & kommunikation. Navigation & meteorologi. Skibsteknik, lastbehandling & stuvning. Engelsk Matematik & fysik Management økonomi, ledelse & sikkerhed. Søret og skibsadministration. Maritim sikkerhed, sundhed & miljø. Valgfag. Metodelære. Teoridannelsen bygger videre på det vidensgrundlag, som den studerende har opbygget i sit første studieår. Undervisningen er tilrettelagt således, at der sker en teoretisk fordybelse i de forskellige fagemner i uddannelsen. De anvendte undervisningsmetoder søger at fastholde en praktisk og operationel tilgang til uddannelsens faglighed, idet simulatorer, laboratorieøvelser og projektopgaver vil være grundlaget for teoridannelsen. Den studerende påbegynder det indledende arbejde med bachelorprojektet og opgaveformulering. Efter teoriperioden har den studerende opnået det fagteoretiske grundlag for vagtgående officerer og er kvalificeret til at gennemføre sin professionspraktik i 2. søpraktik. 1. søpraktik 6 mdr. Praktikken skal sikre, at den studerende har opnået et bredt vidensfundament om professionen, erhvervet, skibets konstruktion og opbygning samt de operationelle opgaver ombord, som den studerende kan bygge videre på gennem sit studie. Herudover skal det samlede forløb i uddannelsens første år bekræfte den studerende i sit uddannelsesvalg og motivere til det videre studie. Teori og værksted 6 mdr. Sikkerhedsfag Skibsteknologi Værkstedsundervisning Navigation Vagttjeneste Sømandskab Den studerende har efter dette uddannelseselement opnået et bredt fagligt fundament for det videre studie og praktikken. Værkstedsskolen giver det faglige grundlag, der gør den studerende i stand til at videreudvikle sine håndværksmæssige kvalifikationer i de efterfølgende praktikperioder. Undervisningen tager udgangspunkt i at forberede den studerende bedst muligt til 1. søpraktik. Der fokuseres på et bredt vidensgrundlag som fundament for det videre studie. Version 2.0, november 2009 5

Skibsføreruddannelsen (Professionsbacheloruddannelsen i maritim transport og skibsledelse) er opdelt i 8 semestre, svarende til 3 år og 9 måneders uddannelse/225 ECTS-point. Curriculum: Emner: ECTS BS1 BS2 BS3 BS4 BS5 BS6 BS7 BS8 Værkstedsskole, søpraktik og grundfag Værkstedsskole 15 15 Grundlæggende søemne 5 5 Søpraktik 75 30 15 30 Grundfag Maritimt engelsk 4 4 Metodelære 5 1 2 2 Førstehjælp 1 1 Matematik/Fysik 3 3 Nautiske fagområde Navigation og meteorologi 15 2 10 2 1 Vagttjeneste, visuel signalering og kommunikation 10 1 5 4 Skibsteknik, lastbehandling og stuvning 14 2 6 6 Tekniske fagområde Skibsoperationer, -teknik og adm. 10 10 Maskinlære og maritim teknologi for navigatører 5 3 2 Ledelsesmæssige fagområde Management-økonomi, ledelse og sikkerhed 15 5 10 Skibs- og driftsledelse 8 8 Skibs- og driftsledelse for senioroff. 10 10 Maritim sikkerhed, sundhed og miljø Maritim sikkerhed, sundhed og miljø 10 7 3 Valgfag Valgfag 5 5 Bachelorprojekt Bachelorprojekt 15 1 14 225 30 30 30 30 30 30 30 30 Version 2.0, november 2009 6

Prøver og eksaminer: Emner: BS1 BS2 BS3 BS4 BS5 BS6 BS7 BS8 Værkstedsskole, søpraktik og grundfag Værkstedsskole ESE Grundlæggende søemne LB Søpraktik LB LB LB Grundfag ESP+EM Maritimt engelsk P Metodelære LB LB LB Førstehjælp LB Matematik/Fysik ISP Nautiske fagområde Navigation og meteorologi ISP ESE+EM E LB LB 1 Vagttjeneste, visuel signalering og ESP+EM kommunikation ISP P EMP Skibsteknik, lastbehandling og stuvning ISP LB EME Tekniske fagområde Skibsoperationer, -teknik og adm. Maskinlære og maritim teknologi for navigatører ISP IPP EME Ledelsesmæssige fagområde Management-økonomi, ledelse og sikkerhed Skibs- og driftsledelse Skibs og driftsledelse for seniorofficerer ESE ISP LB+ EME LB+ ESE Maritim sikkerhed, sundhed og miljø Maritim sikkerhed, sundhed og miljø LB LB Valgfag Valgfag LB Bachelorprojekt Bachelorprojekt LB EM Noter: EME: Ekstern mundtlig eksamen EMP:Ekstern mundtlig prøve ESE: Ekstern skriftlig eksamen ESP: Ekstern skriftlig prøve ISP: Intern skriftlig prøve LB: Løbende bedømmelse 1 emnerne evalueres sammen i full-mission simulator Version 2.0, november 2009 7

Fagbeskrivelser: Uddannelsen bygger sin kernefaglighed på internationale konventioner for uddannelseskravene til vagtgående officerer på handelsskibe. Disse er fastlagt i STCW konventionen underlagt IMO. Uddannelsens kernefag bliver således: Maritim sikkerhed, sundhed & miljø Vagttjeneste Navigation & metrologi Skibsteknik, lastbehandling og stuvning Skibs- og driftledelse Management økonomi, ledelse og sikkerhed Skibsoperationer, -teknik og administration Håndværksmæssig uddannelse (værkstedsskole) Værkstedsskole Den studerende skal gennem en faglig og teoretisk uddannelse opnå håndværksmæssige færdigheder, der har relevans for en skibsfører, således at vedkommende selvstændigt kan anvende disse færdigheder såvel i planlægning som ved udførelse af maskinteknisk, og elteknisk vedligehold og reparation. Disse håndværksmæssige opgaver skal udføres under hensynstagen til gældende miljø- og sikkerhedsbestemmelser. Den studerende skal udvikle sin forståelse og indsigt i det for en skibsførers relevante håndværk samt kunne bedømme den håndværksmæssige kvalitet af et udført arbejde. Den studerende skal have forståelse for almene sikkerheds- og miljømæssige forhold. Endvidere skal vedkommende have forståelse for brugen af personlige værnemidler og kunne anvende disse værnemidler korrekt. Bedømmelse: Skriftlig ekstern eksamen. Grundlæggende søemne Viden om sikkerhed til søs er centralt i arbejdet som skibsfører om bord på et handelsskib. Fagene indenfor det grundlæggende søemne skal give den studerende et grundlæggende kendskab til sikkerheden ombord, skibets sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljøet til søs. Den studerende skal efterfølgende kunne indgå i rullerne (båd-, brand- og MOB-ruller) på funktionsniveau. Dette skal ske under hensyntagen til, at den studerende ikke indgår i skibets sikkerhedsberedskab i den første periode. Endvidere skal den studerende opfylde kravene i STCW konventionens reglement VI/2 paragraf 1, vedrørende redningsflåder og både. Bedømmelse: Løbende bedømmelse Grundfag (Matematik/fysik, maritimt engelsk, metodelære og førstehjælp) I matematik/fysik er formålet at samle og styrke udvalgte emner inden for matematikken og fysikken. Emnerne er valgt ud fra de krav, som de studerende vil møde på bacheloruddannelsen. Faget er derfor en forudsætning for at kunne følge undervisningen på en lang række fag senere i uddannelsen. Bedømmelse: Intern skriftlig prøve. Version 2.0, november 2009 8

I maritimt engelsk skal den studerende opnå sådanne færdigheder i at kommunikere mundtligt og skriftligt på engelsk, der er nødvendige for at kunne virke i et internationalt miljø som officer i et handelsskib. Bedømmelse: Ekstern skriftlig og mundtlig prøve. I metodelære er det målet at bibringe den studerende viden om metodelære, kvalitative og kvantitative undersøgelsesmetoder, projektstyring og -ledelse samt informationssøgning med henblik på at gøre vedkommende i stand til at udarbejde og skrive projektrapporter. Førstehjælp skal give den studerende sådanne teoretiske og praktiske færdigheder, at vedkommende vil være i stand til at yde førstehjælp ved ulykker og pludselige sygdomme. Endvidere skal den studerende have kendskab til almene sundhedsmæssige forhold, der har særlig relation til søfartserhvervet. Bedømmelse: Der refereres til Center for det Maritime Sundhedsvæsens dokumentation for kurset. Navigation og meteorologi Den studerende skal opnå sådanne færdigheder og kundskaber i navigation og meteorologi, der er nødvendige for at virke som juniorofficer i handelsskibe i henhold til gældende internationale konventioner. Efter gennemførte kurser i radarsimulator, basic og advanced, skal den studerende have sådanne færdigheder og kundskaber i anvendelse af radar og ARPA til navigation og kollisionsforebyggelse i fuld overensstemmelse med de internationale søvejsregler og vagtholdsbekendtgørelsen, der er nødvendige for at vedkommende kan virke som vagthavende navigatør. Endvidere skal den studerende kunne anvende ECDIS til forberedelse og gennemførelse af et skibs sikre sejlads, samt varetage vedligeholdelsen af et sådant anlæg. Bedømmelse: 1. semester: Intern skriftlig prøve. 3. semester: Ekstern skriftlig og ekstern mundtlig eksamen. 4. semester: Løbende bedømmelse. 8. semester: Løbende bedømmelse. Vagttjeneste, visuel signalering og kommunikation Vagttjeneste: Den studerende skal opfylde STCW-konventionens reg. II/4 i løbet af de første 6 måneder af den samlede praktik. Den studerende skal have sådanne færdigheder inden for emnet vagttjeneste herunder søvejsregler og vagthold, der er nødvendige for selvstændigt at kunne varetage funktionen som vagthavende skibsofficer. Visuel Signalering og kommunikation (GMDSS): Den studerende skal opnå de nødvendige teoretiske og praktiske færdigheder, herunder opfyldelse af STCW-konventionens reglement IV/2 indenfor radiokommunikation, så vedkommende kan forestå afviklingen af den kommunikation, der forekommer om bord i et handelsskib. Bedømmelse: Vagttjeneste: 1. semester: Intern skriftlig prøve. 3. semester: skriftlig ekstern prøve samt mundtlig ekstern prøve på baggrund af case. Visuel signalering: I henhold til Uddannelsesbogen. Kommunikation GOC: Ekstern mundtlig prøve. Version 2.0, november 2009 9

Skibsteknik, lastbehandling og stuvning Den studerende skal have et sådant kendskab til skibes opbygning og til forhold vedrørende skibes stabilitet, opdrift, dybgange, trim og skrogpåvirkninger, der er nødvendige for at virke som juniorofficer i handelsskibe i henhold til gældende konventioner. Den studerende skal opnå kundskaber og færdigheder, der er nødvendige for at kunne virke som vagthavende dæksofficer i forbindelse med lastbehandling og stuvning om bord i et handelsskib i international fart herunder tankskibe (olie-, gas- og kemikalietankskibe), tørlastskibe (container-, stykgods- og bulkskibe), passagerskibe, ro-ro skibe, offshore skibe og køleskibe. Bedømmelse: 1. semester: Intern skriftlig prøve. 3. semester: Løbende bedømmelse. 4. semester: Ekstern mundtlig eksamen. Skibsoperationer, -teknik og administration Efter afsluttet uddannelse skal skibsføreren på ledelsesniveau kunne varetage skibets administrative drift, sejlads på en økonomisk rentabel måde samt håndtering af lasten og sygdomsbehandlingen om bord. Dette indebærer, at skibsføreren er i stand til at varetage opgaver på ledelsesniveau som skibsfører om bord i et handelsskib under hensyntagen til gældende regler og normer for sociale, sikkerheds- sundheds-, miljømæssige og arbejdsmiljømæssige forhold. Efter afsluttet uddannelse er det målet, at skibsføreren skal have gennemført sygdomsbehandleruddannelsen til lægemiddelfortegnelse A i handelsskibe samt kunne varetage ansvaret for sygdomsbehandling om bord i et handelsskib også under forhold, hvor en anden person er sygdomsbehandler. Bedømmelse: Ekstern mundtlig eksamen. Maskinlære og maritim teknologi for navigatører Formålet er at give den studerende de nødvendige praktiske og teoretiske færdigheder, så vedkommende på sikkerhedsmæssig forsvarlig vis kan varetage driften af et mindre skibsmaskineri i skibe, hvor der ikke er krav om maskinbesætning. Endvidere er formålet at bibringe den studerende forståelse af tekniske systemer, således at vedkommende som fører kan handle rationelt og korrekt samt lokalisere og afhjælpe simple fejl i almindeligt forekommende tekniske systemer i skibe. Endvidere skal den studerende opnå duelighedsprøve i motorpasning. Bedømmelse: 1. semester: Intern skriftlig prøve. 2. semester: Intern praktisk prøve. Management økonomi, ledelse og sikkerhed BS4: Formålet er at give den studerende en grundlæggende viden om en række centrale områder indenfor den økonomiske styring af en virksomhed samt et basalt kendskab til teorier om ledelse og samarbejde med henblik på at gøre den studerende i stand til at fremme den personlige udvikling hos medarbejdere i organisationen. Bedømmelse: Skriftlig ekstern eksamen. BS5: Uddannelsen i ledelse skal danne grundlag for skibsofficerens virke som fremtidens leder. Fagene indenfor emnet management skal give den studerende en grundlæggende viden om en række centrale områder indenfor økonomisk styring af en virksomhed samt kunne fremme den personlige Version 2.0, november 2009 10

udviklingsproces hos medarbejdere og ledere i en virksomhed. Den studerende skal opnå færdigheder, der er nødvendige for at kunne varetage sit miljø, sikkerheds- og kvalitetsansvar som arbejdsleder samt kunne varetage driftsledelsen af miljøforurenende anlæg. Endvidere skal den studerende opnå sådanne færdigheder vedrørende tilstandskontrol og teoretisk viden om vedligehold, at det sætter vedkommende i stand til at kunne varetage hvervet som vedligeholdelseschef. Bedømmelse: Økonomi: løbende bedømmelse. Organisation og Personaleledelse: mundtlig ekstern eksamen. Maritim sikkerhed, sundhed og miljø Den studerende skal opnå sådanne praktiske og teoretiske færdigheder, som er nødvendige for at den pågældende kan varetage sit sikkerheds- og miljøansvar som skibsofficer i et handelsskib. Skibs- og driftsledelse Den studerende skal opnå sådanne praktiske og teoretiske færdigheder, som er nødvendige for at den pågældende kan varetage sit sikkerheds- og miljøansvar i funktionen som skibsofficer om bord på et skib. Den studerende skal opnå et sådant kendskab til maritim national og international lovgivning, samt administrative, sikkerheds- og miljømæssige forhold, der er nødvendige for at vedkommende i sit virke som skibsofficer har kendskab til pligter og ansvar i forbindelse med disse. Den studerende skal opnå viden om belastningsmæssige forhold for fremdrivningsmaskineriet og propelleren, således at sikker og økonomisk drift tilgodeses. Den studerende skal under såvel normale som under unormale driftsforhold være i stand til at betjene og vedligeholde tank- og lænsesystemer, sanitærsystemer, brandslukningssystemer, inertgassystemer, stævnrørssystemer, ventilationssystemer, dampsystemer og ferskvandssystemer. Bedømmelse: Søret og skibsadministration: (4 ECTS) Intern skriftlig prøve. Skibsfremdrivning (2 ECTS): Intern skriftlig prøve. Hjælpe- og servicesystemer i skibe: (2 ECTS) Intern skriftlig prøve. Skibs- og driftsledelse for seniorofficerer Den studerende skal kunne varetage ledelsesmæssige opgaver vedrørende den generelle drift af et skib. Dette indebærer kommunikation, besætningens sikkered, sundhed og miljø, samt varetagelse af skibets sikkerhed, drift og vedligehold. Endvidere skal skibsofficeren opnå færdigheder, som gør vedkommende i stand til selvstændigt at kunne varetage ledelsesmæssige opgaver indenfor den maritime branche og i relation til skibsdrift. Uddannelsen skal videreudvikle skibsofficerens selvstændighed og samarbejdsevne, teoretiske forståelse samt evne til at lære og analysere. Bedømmelse: Erhvervsøkonomi: Skriftlig ekstern eksamen. 16 kursus for handelsskibe: Løbende bedømmelse. Sikkerhedsledelse, ISM, standarder og Auditering: Løbende bedømmelse. Version 2.0, november 2009 11

Valgfag: Valgemner, der indgår i denne del af uddannelsen, vil være grupperet indenfor 2 hovedretninger. Dels udbydes en række valgemner i tæt relation til professionsudøvelsen, f.eks. i form af specialkurser, og dels valgemner, der lægger op til, at de studerende kan videreuddanne sig på akademisk niveau. Projektledelse og projektstyring Formålet med kurset er at give de studerende kendskab til generelle karakteristika ved projekter og projektarbejdsform, samt at give dem viden om grundbegreber inden for styring og organisering af projekter. ECTS-point: 4 Bedømmelse: Modulet afsluttes ved, at der udarbejdes et projekt i projektledelse/projektstyring. De studerende opstiller en problemformulering for projektet, der godkendes af underviserne. Dokning Den studerende skal opnå en sådan viden om dokning, at vedkommende kan fungere som rederiets repræsentant ved en dokning. ECTS-point: 2 Forhandlingsteknik på dansk og engelsk Den studerende skal gennem øvelser udvikle færdigheder i at forhandle på engelsk og dansk, så vedkommende som repræsentant for et rederi kan varetage typiske forhandlinger på engelsk og dansk. ECTS-point: 2 Præsentationsteknik på dansk og engelsk Kursisten skal opnå færdighed i præsentationsteknik med engelsk og dansk som arbejdssprog, så vedkommende kan præsentere information, budskaber o.l. på en hensigtsmæssig måde. ECTS-point: 3 Shipping og befragtning Skibsofficeren skal opnå forståelse for de faktorer, der har indflydelse på disponering af skibe og/eller ladninger. ECTS-point: 2 Maritim automation og IT Den studerende skal opnå tilstrækkeligt kendskab til TCP/IP netværks-baserede automationsløsninger i skibe til at kunne indgå som kompetent beslutningstager i forbindelse med anskaffelse, drift og vedligeholdelse af f.eks. integrerede brokontrol- og lastovervågningssystemer. Version 2.0, november 2009 12

ECTS-point: 3 RO/RO-passagerskibe Dette valgfag henvender sig til studerende, der ønsker at arbejde i RO/RO-skibe og/eller passagerskibe. Den studerende skal opnå viden og færdigheder, der er krævet for at vedkommende kan virke på ledelsesniveau i passagerskibe. ECTS-point: 2 Transport af køleladninger og kuldeteknologi Emnet er rettet til skibsofficerer, der ønsker at arbejde med køle-/fryselaster, og som dels ønsker en større teknisk forståelse af køleanlæggenes konstruktion og drift og dels ønsker et bredere kendskab til markedet for kølelaster og faktorer, der har indflydelse herpå. ECTS-point: 2 Ledelse af operationer i olietankskibe Den studerende skal opnå sådanne færdigheder og kundskaber om et olietankskib, så vedkommende opfylder kravene om uddannelse i overensstemmelse med STCW-konventionens afsnit A-V/1 paragraf 8-14 for olietankskibe. ECTS-point: 2 Ledelse af operationer i kemikalietankskibe Den studerende skal opnå sådanne færdigheder og kundskaber om et olietankskib, så vedkommende opfylder kravene om uddannelse i overensstemmelse med STCW-konventionens afsnit A-V/1 paragraf 8-14 for kemikalietankskibe. ECTS-point: 2 Ledelse af operationer i gastankskibe Den studerende skal opnå sådanne færdigheder og kundskaber om et olietankskib, så vedkommende opfylder kravene om uddannelse i overensstemmelse med STCW-konventionens afsnit A-V/1 paragraf 8-14 for gastankskibe. ECTS-point: 1,5 Maritim sikring (security) SSO/CSO Formålet med dette modul er, at den studerende opnår de grundlæggende teoretiske og praktiske færdigheder, der er forudsætningen for at bestride funktionen som Ship Security Officer (SSO) i henhold til ISPS-koden (International Ship and Port Facility Security Code m. løbende opdateringer og ændringer). Version 2.0, november 2009 13

Den studerende skal opnå sådanne færdigheder, at vedkommende er i stand til at varetage funktionen som: SSO, der er beskrevet i section A/12.2 i ISPS koden. ECTS: 2 Bedømmelse: Skriftlig intern prøve. On board assessment Formålet med kurset er, at den studerende skal forstå instruktion og assessment ombord. ECTS: 1 Crude Oil Wash and Inert Gas Den studerende skal opnå de særlige kvalifikationer, der gør vedkommende i stand til at virke på ledelsesniveau i tankskibe. ECST: 1 Issejlads Formålet er, at den studerende får kendskab til issejladsens planlægning og gennemførelse, (herunder manøvrering) i polare farvande under de særlige forhold, som skabes i områder med meget lave temperaturer og andre ekstreme vejrforhold. ECTS: 2 Bachelorprojekt: Den studerende skal arbejde udviklingsorienteret med planlægning og gennemførelse af et problemorienteret projekt. Den studerende skal, ved at drage sammenhænge mellem erfaringer, praktiske færdigheder og teoretisk viden, kunne identificere og analysere en selvvalgt problemstilling, der er central i forhold til professionen som maskinmester. Den studerende skal tilegne sig en særlig indsigt i et emne, område eller problem og skal gennem projektarbejdet lære systematisk problemformulering og -behandling samt indsamling og analyse af datamateriale, herunder relevante resultater fra forskning- og udviklingsarbejder. Den studerende skal styrke sin problemløsningskompetence og opnå forudsætninger for at kunne indgå i sammenhænge, hvor der udføres forsknings- og udviklingsarbejde. Den studerende skal ved afslutning af bachelorprojektet kunne: opstille en relevant problemformulering, indsamle, bearbejde og anvende relevant viden og teorier, vise forståelse for anerkendte videnskabsteorier og videnskabelige metoder, udfærdige en skriftlig rapport efter akademiske metoder, forholde sig kritisk til den anvendte videnskabelige metode, præsentere og diskutere sit projekts resultater med kompetente interessenter. Version 2.0, november 2009 14

Studerende kan efter eget valg arbejde med projektet alene eller i grupper på højst 3 personer. Til hver studerende eller gruppe af studerende knyttes en vejleder, som normalt udpeges blandt SIMAC s fast tilknyttede undervisere. Vejlederen er normalt eksaminator ved den mundtlige eksamen. Det er vejlederens opgave at give de(n) studerende vejledning i forbindelse med problemformulering, arbejdsplanlægning, metodevalg, disponering af arbejdet o. lign. Der kan desuden tilknyttes en eller flere eksterne faglige vejleder til projektet. Det er de(n) studerendes ansvar at bidrage til udvælgelsen af ekstern vejleder. Vejledningen skal støtte udviklingen af den studerendes metodiske og faglige kompetence, men arbejdet med projektet er alene de(n) studerendes ansvar. Vejledere på projektet er kun forpligtet til at gøre sig bekendt med produktet i det omfang, som er nødvendigt for at løse opgaven som vejleder. Bedømmelse: Bachelorprojektet bedømmes ved en individuel ekstern eksamen. Praktik: Praktikken skal føre til udveksling af viden, færdigheder og værdier mellem uddannelse og profession/erhvervsliv samt etablering af netværk. Praktikken gennemføres efter retningslinier beskrevet i Uddannelsesbog for indledende søpraktik og Uddannelsesbog for afsluttende søpraktik. Eksamen og prøver: Bestemmelser for de studerende ved skriftlige prøver 1. Studienummeret, der er tildelt den enkelte studerende, anvendes ved alle prøver. Eksaminander skal medbringe gyldig billedlegitimation (studiekort)- Eksaminander uden gyldig legitimation bliver bortvist fra eksamen. Bortvisningen registreres som et brugt eksamensforsøg. 2. En skriftlig prøve er begyndt, når uddelingen af opgaverne er begyndt. 3. Til en skriftlig prøve skal prøvedeltagerne være på plads i prøvelokalet senest 15 minutter før prøven begynder. 4. En prøvedeltager, der kommer for sent til en skriftlig prøve, har ikke krav på at deltage i prøven. Akademiet kan dog tillade prøvedeltageren at deltage, hvis akademiet anser det for udelukket, at den pågældende kan have modtaget nogen oplysninger om opgaven, og finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet. Prøvetiden forlænges ikke tilsvarende. 5. Når en prøvedeltager er forhindret i at deltage i en bedømmelse, herunder prøve, på grund af sygdom, betragtes bedømmelsen, herunder prøven, som ikke påbegyndt med hensyn til antallet af forsøg. Som dokumentation for sygdom skal prøvedeltageren senest 2 hverdage efter aflevere/sende fyldestgørende lægeattest herom til akademiet. 6. Prøvedeltagerne skal rette sig efter de anvisninger, der gives af den prøveansvarlige eller de tilsynsførende. En prøvedeltager, der udviser upassende opførsel, kan bortvises fra prøven. Version 2.0, november 2009 15

7. En prøvedeltager, der ønsker at forlade prøven uden at afslutte denne, skal straks meddele dette til den prøveansvarlige. 8. Ved skriftlige prøver må kun benyttes papir, der er udleveret af den prøveansvarlige eller af tilsynsførende. 15 minutter før prøvens begyndelse vil der på hver plads være: 1 stk omslag ( format A3) med fortrykte rubrikker der henholdsvis udfyldes af prøvedeltageren inden aflevering og af tilsynsførende ved modtagelse. Et antal fortrykte ark, linieret eller kvadreret alt efter prøvens art. Prøvedeltageren kan få udleveret det papir, der er behov for. Alle ark, der indgår i opgavebesvarelsen, skal være udfyldt i de fortrykte rubrikker samt påført prøvedeltagerens underskrift i nederste højre hjørne. 9. Prøvedeltagere skal selv medbringe tegne- og skriverekvisitter, regnemaskine samt andre hjælpemidler, som måtte være krævet og godkendt til den aktuelle prøve. 10. Eksaminator fastsætter hvad der må medtages i prøvelokalet af lærebøger og andre hjælpemidler, og meddeler dette til prøvedeltagerne forud for prøven. På den skriftlige opgave er tilladte hjælpemidler anført. Prøvedeltagere der medtager ikke tilladte hjælpemidler i prøvelokalet kan bortvises fra prøven. 11. Under prøven er det forbudt prøvedeltagerne at give eller modtage hjælp vedrørende forståelsen eller løsningen af de stillede opgaver eller at forsøge herpå. En prøvedeltager, der utvivlsomt overtræder denne bestemmelse, bortvises straks. Den pågældendes besvarelse vil ikke blive bedømt, og det vil ikke blive tilladt vedkommende at fortsætte prøveaflæggelse ved pågældende prøvetermin. 12. Under prøven må prøvedeltagerne under ingen omstændigheder henvende sig til hinanden gennem tegn eller tale. Ønsker en prøvedeltager at henvende sig til den tilsynsførende, tilkendegiver vedkommende dette ved at række en arm i vejret og vente, indtil den tilsynsførende kommer til stede. 13. Ønsker en prøvedeltager at forlade prøvelokalet, må dette kun ske efter indhentet tilladelse hos den tilsynsførende og kun under ledsagelse. En prøvedeltager, der uden tilladelse forlader den anviste plads, kan bortvises. 14. Prøvedeltagere, der måtte finde noget utydeligt i de givne opgaver, kan ved henvendelse til den tilsynsførende søge fornøden oplysning. 15. På de skriftlige opgaver er der angivet den tid i timer, som står til rådighed for besvarelsen, og denne tid må ikke overskrides. Når den tilladte tid er udløbet, skal prøvedeltageren, inden prøvelokalet forlades, sikre sig, at besvarelsen er afleveret til den tilsynsførende. Opgaveteksten, fraregnet de bilag, som skal afleveres sammen med besvarelsen, skal dog ikke afleveres. Hvis en prøvedeltager ønsker at aflevere besvarelsen inden tiden er udløbet, skal vedkommende ved at række en arm i vejret tilkalde den tilsynsførende, og prøvedeltageren skal forblive på sin plads, indtil den tilsynsførende har godkendt afleveringen. Foregår afleveringen tidligere end 15 minutter før den tilladte tid er udløbet, må intet af det udleverede papir bringes ud af prøvelokalet. Version 2.0, november 2009 16

16. Hvor ikke andet er foreskrevet i den stillede opgave, skal besvarelsen afleveres renskrevet med blæk eller kuglepen, dog kan skitser og lignende udføres med blyant. Beregninger må udføres med blyant, men facit skal trækkes op med blæk eller kuglepen. Renskriften, der skal være ordentligt og tydeligt udført og med sidenummerering, underskrives forinden afleveringen af prøvedeltageren. Bedømmelsen foretages efter renskriften. På denne skal indføres samtlige for forståelsen af den anvendte løsningsmetode nødvendige formler og mellemregninger. 17. Hvis en prøvedeltager ikke kan nå at renskrive besvarelsen inden det for prøven fastsatte tidsrum, kan der ved bedømmelsen tages hensyn til de dele af besvarelsen, der forekommer i kladden. Prøvedeltageren skal fremsætte ønske herom på renskriften. 18. En prøvedeltager kan indgive klage til akademiets ledelse over bedømmelser, herunder prøver. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Begrundelsen kan være: 1) Prøveforløbet 2) Bedømmelsesgrundlaget, d.v.s. opgaver set i forhold til formål og målbeskrivelser 3) Bedømmelsen Klager vedrørende prøveforløbet og bedømmelsesgrundlaget skal indgives senest ugedagen efter prøvens eller bedømmelsens afholdelse, mens klager vedrørende bedømmelsen skal indgives senest ugedagen efter, at karakteren ved opslag på skolen eller på anden måde er meddelt. En indgivet klage vil blive behandlet efter akademiets procedure for dette område. Bestemmelser for de studerende ved mundtlige prøver 1. Eksaminanten må tage notater i forbindelse med forberedelsetiden. 2. De mundtlige eksaminer er offentlige, ide censorer og eksaminator dog er berettiget til at begrænse tilhørertallet, hvis dette skønnes påkrævet. 3. En mundtlig prøve er begyndt, når eksaminanden har trukket eksamensspørgsmålet. Ved eksamensformer, hvor der ikke eksamineres på grundlag af et eksamensspørgsmål, er eksamen begyndt, når eksaminanden er kommet ind i eksamenslokalet. 4. En eksaminand, der ikke møder på et fastsat tidspunkt for en mundtlig prøve, har ikke krav på at deltage i prøven, men kan, når akademiet finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet, få tilbud om at blive eksamineret på et senere tidspunkt. 5. Eksaminanden vælger enten sit spørgsmål ved lodtrækning, idet enhver eksaminand skal have mindst 3 spørgsmål at vælge imellem, eller tager udgangspunkt i et eller flere udarejdede kursus- eller projektarbejder. 6. Karaktergivning ved de mundtlige prøver foregår normalt efter hver enkelt eksamination. 7. Ved bedømmelse fastsættes karakteren efter drøftelse mellem censor(er) og eksaminator. Drøftelsen er fortrolig. Version 2.0, november 2009 17

Merit: Studerende kan opnå merit efter ansøgning, hvor det godtgøres, at de krævede kvalifikationer er dokumenteret på baggrund af en anerkendt uddannelse. For at få merit skal ansøgeren dokumentere, at vedkommende har opnået karakteren 02 eller derover eller karakteren»bestået«på samme eller højere niveau end den uddannelse eller dele af den uddannelse, der søges merit til. Kvalifikationer, som er opnået ved andet end anerkendt uddannelse for eksempel ved erhvervserfaring, kan kun opnå meritgodkendelse gennem realkompetencevurdering, herunder evt. aflæggelse af prøve eller eksamen. Meritgodkendelse af danske uddannelser eller dele heraf afgøres af uddannelsesinstitutionen. Meritgodkendelse af udenlandske uddannelser eller dele heraf afgøres af Søfartsstyrelsen. Merit medfører, at studerende bliver fritaget for undervisningen samt bedømmelse, herunder prøver og eksaminer i de uddannelsesmål, der gives merit til. Uddannelsesinstitutionen kan bestemme, at en studerende skal deltage i undervisningen, selv om den pågældende opfylder visse af målene i undervisningsplanen. Dette kan kun ske, hvis det af institutionens undervisningsplanlægning fremgår, at målene indgår som en del af et tværfagligt fag, emne eller modul i uddannelsen, som har til formål at give den studerende en tværgående forståelse af uddannelsens teoretiske og praktiske dele. Den studerende fritages for bedømmelse iht. stk. 2, med mindre der er tale om en integreret prøve, hvor det ikke er muligt at adskille mål fra hinanden. Der kan ikke udstedes bevis for en maritim uddannelse på baggrund af uddannelse, der udelukkende er opnået fra undervisning eller eksamen i henhold til bestemmelserne om en anden uddannelse. Version 2.0, november 2009 18