Studieordning. for. Professionsbacheloruddannelsen i Maritim transport og skibsledelse. (Juniorofficersuddannelsen)

Transkript

1 Studieordning for Professionsbacheloruddannelsen i Maritim transport og skibsledelse (Juniorofficersuddannelsen) Version 3.3 af 27. januar 2014 Version 3.3 af 27. januar 2014 side 1 af 23

2 Studieordning for juniorofficersuddannelsen Indholdsfortegnelse: Uddannelsens formål:... 3 Læringsudbytte:... 3 Grundlag:... 5 Adgangskrav:... 5 Undervisningsprincipper:... 6 Samarbejde med erhvervslivet og andre uddannelsesinstitutioner:... 8 Planlægning og gennemførelse af undervisningsforløb:... 9 Uddannelsens opbygning: Curriculum: Retningslinjer for prøver og eksaminer Formalia og praktiske oplysninger: Merit: Dispensation: Orlov: Disciplinære foranstaltninger: Studieplanoversigt: Bemærkninger: Tilføjet afsnit: Ved en individuel mundtlig prøve, hvor den studerende eksamineres på grundlag af et gruppefremstillet produkt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i prøvelokalet, før de selv skal eksamineres på s. 16 under Retningslinjer for prøver og eksaminer og senere ændringer heraf på s. 5 ved eksamensbekendtgørelsen under Grundlag Version 3.3 af 27. januar 2014 side 2 af 23

3 Uddannelsens formål: Juniorofficersuddannelsen (Professionsbacheloruddannelsen i maritim transport og skibsledelse) har til formål at kvalificere den studerende til at indgå i besætningen på handelsskibe som skibsofficer (bro, dæk og maskine) på juniorniveau. Den studerende skal som juniorofficer kunne varetage tværfaglige opgaver som leder om bord i et handelsskib under hensyntagen til gældende regler og normer for sociale, sikkerheds-, miljø- og arbejdsmiljømæssige forhold. Den studerende skal efter endt uddannelse opfylde STCW 95 konventionen således, at der kan udstedes certifikater på operatørniveau i samtlige funktioner efter konventionens kapitel II/1 og kapitel III/1. Når juniorofficersuddannelsen er gennemført, har man bestået juniorofficerseksamen. Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor i maritim transport og skibsledelse. Betegnelsen på engelsk er Bachelor of Maritime Transport and Ship Management. Professionsbacheloruddannelsen skal give dimittenden forudsætninger for selvstændigt at kunne tilegne sig ny viden. Uddannelsen skal samtidig kunne danne grundlag for andre videregående uddannelser. Uddannelsen er indplaceret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Læringsudbytte: Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en skibsofficer skal opnå i uddannelsen. Viden En skibsofficer kan redegøre for metoder og teorier indenfor ledelse, sikkerhed, driftsoptimering og internationalisering, der anvendes i skibsofficersprofessionen, samt deres sammenhænge kan beskrive centrale kundskabsområder indenfor skibsofficersprofessionen samt de områder indenfor naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab, som er relevante for professionen kan beskrive skibsfartens generelle faglige handlemuligheder i forhold til forskellige kontekstuelle vilkår kan redegøre for konstruktion og udrustning af alle typer af handelsskibe i såvel den større som den mindre skibsfart kan beskrive principper for opbygning af maskin-, proces- og el-tekniske anlæg og installationer samt de sikkerhedsmæssige, optimeringsmæssige og ledelsesmæssige områder, der knytter sig til anlæggene og installationerne, og redegøre for samspillet mellem disse har viden om håndværksmæssige metoder for at drive og vedligeholde maskin- proces- og el-tekniske anlæg og installationer har viden om den nautiske og maskintekniske drift af handelsskibe på sejlads i alle verdens farvandsområder har forståelse for såvel den personlige sundhed og sikkerhed som skibets almene sikkerhed og hensynet til det omgivende miljø kan redegøre for og reflektere overgenerelle dokumentationsstrategier, klassifikationssystemer og standarder kan redegøre for lovgrundlaget for professionsudøvelsen Version 3.3 af 27. januar 2014 side 3 af 23

4 kan redegøre for det maritime erhvervs organisation, herunder ansvarsfordelingen mellem de forskellige sektorer, afdelinger og aktører kan forstå professionsudøvelsen i lyset af organisatoriske og administrative rammer og samfundsmæssige vilkår kan redegøre for og reflektere over metoder, processer og barrierer, der er knyttet til kvalitets- og udviklingsarbejde og implementering af resultater fra forsknings- og udviklingsarbejde i professionspraksis Færdigheder En skibsofficer kan udføre professionen i overensstemmelse med nationale og internationale krav og bestemmelser har via sin duale uddannelse en særlige helhedsorienteret forståelse af skibsdrift kan planlægge og udføre arbejdet på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde kan analysere konkrete faglige problemstillinger og drøfte mulige sammenhænge, årsager og konsekvenser knyttet til disse kan vurdere økonomiske beregningsmodeller på tekniske anlæg og installationer kan beregne og analysere driftsøkonomiske data med henblik på energi- og driftsoptimering og tage hensyn til miljømæssige forhold herved kan anvende dataindsamlingsmetoder knyttet til professionen og kan anvende dem til at analysere empiriske data kan anvende principper for udarbejdelse og opdatering af faglige løsninger behersker professionens centrale handlinger, metoder og standarder behersker almindelig dokumentationspraksis og administrative procedurer kan anvende IT i skibsofficerens virksomhed kan læse og forstå international faglitteratur og forskningsresultater på engelsk kan anvende relevant videnskabelig metode til analyse af problemstillinger af betydning for professionen kan søge, sortere og vurdere relevante forsknings- og udviklingsarbejders anvendelse i skibsdrift behersker den projektorganiserede, problemorienterede arbejdsmetode Kompetencer En skibsofficer anvender engelsk som arbejdssprog ved både skriftlig og mundtlig kommunikation arbejder i en internationaliseret og globaliseret profession under hensyntagen til kollegaers og samarbejdspartnernes uddannelsesmæssige og kulturelle baggrund og værdier samarbejder med andre faggrupper om løsning af de faglige problemstillinger i professionen, og tager ansvar for driftsoptimering udvikler løsninger til drifts- og energioptimering på alle typer anlæg og installationer varetager selvstændigt tværfaglige opgaver som arbejdsleder om bord i et skib under hensyntagen til gældende regler og normer for sociale, sikkerheds-, sundheds-, miljø- og arbejdsmiljømæssige forhold indenfor de givne rammer medvirker aktivt i et demokratisk samfund og diskuterer udøvelsen af professionen indenfor de givne rammer og samfundsmæssige vilkår Version 3.3 af 27. januar 2014 side 4 af 23

5 tager ansvar for planlægning og gennemførelse af arbejdet om bord, og kan reflektere over eget kompetenceniveau arbejder med en særlig helhedsorienteret forståelse af skibsdrift og har blik for kompleksiteten og de kontekstafhængige vilkår, der arbejdes under i professionen er bevidst om egen læringskompetence og sin rolle for professionens videns- og teroriudvikling, og kan arbejde for at der kan etableres ligeværdige samspil mellem forskning, uddannelsesmiljøer og praksis er innovativ og medvirkende til at skabe og integrere ny viden og teknologi kan tilegne sig og vurdere viden herunder ny international forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet behersker grundlæggende akademiske færdigheder, der er en forudsætning for kompetencegivende videreuddannelse på master- og kandidatniveau. Den studerende skal som led i juniorofficersuddannelsen have gennemført Full Mission brosimulatorkursus, jf. STCW-konventionen og i overensstemmelse med Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav herom. have gennemført simulatorkursus i Automatic Radar Plotting Aids (ARPA), jf. STCWkonventionen og i overensstemmelse med Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav herom. have gennemført kursus i Electronic Chart Display and Information System (ECDIS), jf. STCW-konventionen og i overensstemmelse med Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav herom. være i besiddelse af et General Operator s Certificate (GOC), jf. STCW-konventionens reglement IV/2 og i overensstemmelse med Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav herom. have gennemført kursus i brandbekæmpelse for skibsofficerer som opfylder kravene i STCW-konventionens reglement VI/3, og i overensstemmelse med Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav herom. have gennemført uddannelse til opfyldelse af kravene i STCW-konventionens reglement VI/2, paragraf 1, vedrørende redningsflåder og både. have opnået duelighedsprøve i motorpasning og have gennemført uddannelse i kendskab til olie-, kemikalie og gastankskibe som opfylder kravene i STCW-konventionens reglement V/1-1 og V/1-2 om basic training for oil-, chemical- and gastanker cargo operations og som er i overensstemmelse med Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav herom. Grundlag: Bekendtgørelse af lov om maritime uddannelser (LBK nr. 207 af 04/03/2011) Bekendtgørelse om skibsofficersuddannelsen (BEK nr af 22/12/2006) de maritime uddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) (BEK nr af 14/12/2009 og senere ændringer heraf) Seafarers' Training, Certification and Watchkeeping Code (STCW 95) Adgangskrav: For at blive optaget på juniorofficersuddannelsen, skal ansøgeren opfylde mindst et af følgende 2 krav: Version 3.3 af 27. januar 2014 side 5 af 23

6 1) have gennemført en af følgende gymnasiale uddannelser: studentereksamen (stx), hf (kursus), htx, eller hhx. 2) have gennemført en erhvervsuddannelse suppleret med matematik, engelsk og dansk samt fysik eller kemi, hvoraf 2 fag skal være mindst B-niveau og de resterende fag på mindst C-niveau. Adgangskursus til ingeniøruddannelserne eller tilsvarende kan erstatte den supplerende teoretiske uddannelse. Relevant erhvervserfaring af mindst 2 års varighed kan - efter individuel realkompetencevurdering på uddannelsesinstitutionen - træde i stedet for adgangskravet om en erhvervsuddannelse. Optagelse med baggrund i anden gymnasial uddannelse skal ske i henhold til kapitel 2 i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om adgang, indskrivning og orlov m.v. ved visse videregående uddannelser. For at blive optaget på skibsofficersuddannelsen til juniorofficer skal der foreligge en aftale om praktik med et godkendt rederi. Man skal ligeledes bestå en helbredsundersøgelse samt en syns- og høreprøve for søfarende. Undervisningsprincipper: I SIMAC tror vi på at læring er en aktiv proces, hvor den lærende konstruerer nye ideer og koncepter baseret på vedkommendes aktuelle viden. Vi anvender arbejds- og undervisningsformer, der anerkender og understøtter de studerendes evne til i fællesskab med andre, og i samspil med hinanden, vejledere (herunder tutorer), undervisere at finde, forholde sig til og anvende relevante informationer og omsætte dem til ny viden. Derfor har vi bl.a. siden SIMAC blev etableret systematisk arbejdet med studiegrupper på 3-6 personer som den primære organisering af de studerende. Dette læringssyn medfører at fokus flyttes fra videnoverførsel til videnkonstruktion. Den lærende er ikke objekt for en undervisers undervisning, men bliver subjekt for egen læring. Den lærende er den aktive, og vores opgave er at etablere optimale rammer for at denne læring kan finde sted. Vores overordnede værdi er den studerende i centrum, der samtidig beskriver hvordan vi tænker organiseringen af læringen. I centrum er den studerende og i en række lag eller strukturer rundt om er de ressourcer, som den studerende har til rådighed for sin læreproces. Tættest på den enkelte studerende er studiekammeraterne i studiegruppen, som man har det faglige og sociale tilhørsforhold til, og som også er en vigtig ressource. Dernæst kommer de øvrige studerende på holdet. Så kommer de særlige studiekammerater, der har påtaget sig opgaven som tutorer. Som næste niveau kommer underviserne som blot én af flere ressourcer. En ressource, der selvsagt har en række særlige opgaver og ansvar. Underviserens opgave er bl.a. at motivere, vejlede i en konstruktiv dialog, og oversætte teorier og øvrigt stof til et format, som kan tilegnes af den studerende. I SIMAC arbejder vi ud fra en konstruktivistisk pædagogisk holdning i erkendelse af, at refleksion er en vigtig del af læreprocessen både hos studerende og underviserne. Netop det faktum, at der er metodefrihed blandt underviserne til at understøtte de studerendes realisering af læringsmålene, samt den forskellighed, der er blandt undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer, gør, at undervisere træffer forskellige valg, der resulterer i forskellige forløb. Alle Version 3.3 af 27. januar 2014 side 6 af 23

7 Fokus: Mål for studerende: underviserne tilgodeser de studerendes forskellige studiemæssige kompetencer bedst muligt både ved at tage hensyn til den faglige kompetence, her tænkt som den faglige baggrund og den pædagogiske kompetence, her tænkt bl.a. som læringsstil, når der vælges metoder. Ved at underviserne konstruktivt reflekterer over, hvordan et emne bedst formidles ved at anvende forskellige arbejds- og undervisningsformer, opøves de studerendes indsigt i egen formåen og egen læringsstil. Erkendelsen ligger bl.a. i, at de studerende skal være aktive i læreprocessen, SIMAC skal som institution understøtte de studerende ved bl.a. at sikre rammerne og ved at bidrage til indsigten i, at læreprocessen opleves forskelligt fra person til person. I erkendelsen af, at det er vigtigt at understøtte den studerende i forandringsprocessen fra elev til professionsbachelor samt i erkendelsen af, at vi lever i et videnssamfund, hvor vidensdeling er et meget vigtigt aspekt af arbejdsdagen, inddrages Open Learning Center (OLC) i undervisningen. Det gøres bl.a. ved at stimulere de studerendes nysgerrighed overfor de bøger og andre muligheder, der er på OLC. Arbejds- og undervisningsformerne der anvendes omfatter diskussion, dialog, forelæsning, vejledning, opgaver, øvelser, cases og projekter. Disse arbejdsformer skal i sidste ende give vores dimittender de kompetencer i arbejdslivet, som efterspørges på ledelsesniveau i globalt konkurrerende virksomheder. Den helhedsorienterede, tværgående og akademiske tilgang til uddannelsen er således den overordnede ramme for planlægningen af uddannelsesforløb og undervisning på SIMAC. VS/FR. Ø Grundteori Specialisering Studiemotiverede Sikkerhedskompetence Grundlæggende håndværksmæssige færdigheder Praktik-forberedte Studiemodne Fagligt og studieteknisk fundament Speciale-forberedte Selvudviklende Evne til at formidle egen faglighed Professionsforberedte Inkludering Holdrelation Dannelse Pædagogik og formidling Faglig viden Faglige og studietekniske færdigheder Grupperelation Holdningsdannelse Faglige og studietekniske kompetencer Tværfagligt professionelt samarbejde Den indledende teoriundervisning og undervisningen på værkstedsskolen bygger op til, at den studerende, med vejledning fra kompetente uddannelsesofficerer (mentorer), bliver i stand til at planlægge, udføre og reflektere over en række centrale og tværgående arbejdsfunktioner i forbindelse med almindelig drift og vedligehold, der udføres af vagtgående skibsofficerer. Der Version 3.3 af 27. januar 2014 side 7 af 23

8 lægges særlig vægt på, at den studerende udvikler evne til at varetage et personligt ansvar for sin egen og skibets sikkerhed samt for det omgivende miljø. Uddannelsesbogen, der skal føres i den indledende sejladspraktik, herunder særligt de beskrevne arbejdsopgaver og logbogen, bliver dermed central, idet den skaber forbindelsen mellem den indledende teori/værkstedsskoleundervisning og den efterfølgende teoriundervisning. De studerendes erfaringer i form af afrapportering fra arbejdsopgaverne og logbog skal desuden indarbejdes i cases i den efterfølgende teoriundervisning, og således danne et fundament for den videre læring. Teoriundervisningen, der følger efter første praktikperiode, baseres på praksisrelateret undervisning i form af laboratorieøvelser, simulatortræning, cases og projekter, der understøttes af relevant teori. Det er et gennemgående element i uddannelsen, at vi fokuserer på energieffektiv drift og reduktion af emissioner. I undervisningen benyttes desuden eksterne gæsteforelæsere (danske såvel som udenlandske), som udvælges efter relevans for de studerendes læringsudbytte. Dette bidrager til, at de studerende får den nyeste viden indenfor såvel national som international forskning. I den afsluttende sejlpraktik arbejder den studerende selvstændigt videre med at anvende den tillærte teori i udøvelsen af professionen. Bachelorprojektet gennemføres som afslutning på uddannelsen, ved at den studerende arbejder udviklingsorienteret med planlægning og gennemførelse af et problemorienteret projekt. Den studerende skal ved at drage sammenhænge mellem erfaringer, praktiske færdigheder og teoretisk viden kunne identificere og analysere en selvvalgt problemstilling, der er central i forhold til professionen som skibsofficer. De enkelte dele af uddannelsen er nærmere beskrevet i det følgende. Samarbejde med erhvervslivet og andre uddannelsesinstitutioner: På SIMAC har vi et tæt samarbejde med både erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner. Dette samarbejde prioriteres højt og har baggrund i vores professionsbacheloruddannelser, der skaber sammenhæng mellem den egentlige profession og akademiske kompetencer. I uddannelserne sammenkædes den praktiske viden indsamlet om bord på skibene eller industrien i land med undervisningens teoretiske emner. Denne sammensætning af brede kompetencer gør det ekstra vigtigt at have et godt samarbejde i begge retninger på den ene side erhvervslivets krav til vores uddannelser og på den anden side den teoretiske viden samarbejdet med andre uddannelsesinstitutioner bidrager med. På SIMAC understøtter vi den praksisorienterede viden hos underviserne, som de opnår i samarbejder med erhvervslivet. Dette sker for eksempel gennem medsejlads, projektsamarbejder og faglige netværk i den maritime branche. SIMAC indgår i et tæt samspil med det aftagende arbejdsmarked for hele tiden at sikre, at vi tilbyder den kvalitet og de kompetencer, som der er efterspørgsel efter. Den tætte kontakt understøttes yderligere af vores aftagerpanel, deltagelse i nationale og regionale klyngesamarbejder samt studerendes og medarbejderes projektsamarbejder med erhvervslivet. Version 3.3 af 27. januar 2014 side 8 af 23

9 SIMAC prioriterer ligeledes samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner højt. Vi samarbejder med Syddansk Universitet og andre relevante uddannelsesinstitutioner om konkrete projekter som eksempelvis Danish Maritime University samt fælles nytænkning af uddannelser, merit og suppleringskurser. Dertil kommer eksisterende samarbejder om konkrete projekter og opsøgning af nye samarbejdsmuligheder med udenlandske universiteter. Planlægning og gennemførelse af undervisningsforløb: Rammerne for undervisningsforløbene er fastlagt i studieplanerne i overensstemmelse med uddannelsesbekendtgørelsen. Af studieplanen fremgår antal ECTS, ansvarlig fagkonsulent, forudsætninger for start og bedømmelse, formål og læringsmål, grundlitteratur, bedømmelsesform m.v. I undervisningsplanerne står undervisningsforløbet nærmere beskrevet. Der angives en ansvarlig underviser, supplerende oplysninger om undervisningsmetoder og materiale, opgaveafleveringer og frister m.v., kriterier for løbende bedømmelse, hvis denne bedømmelsesform anvendes samt referenceoplysninger. Se endvidere semesterplanlægningen i kvalitetssystemet. Version 3.3 af 27. januar 2014 side 9 af 23

10 Professionsbachelor i maritim transport og skibsledelse 4 år. Uddannelsens opbygning: Bachelorprojekt 3 mdr. 2. søpraktik 12 mdr. Operationel og praktisk træning. Uddannelsesbogens opgaver mm. Vidensindsamling til bachelorprojektet. Den studerende har bestået professionsbacheloruddannelsen til skibsofficer og har opnået kvalifikationer til at varetage funktionerne om bord på et handelsskib som vagtgående officer. Der udstedes sønæringsbeviser. Den studerende er kvalificeret til at blive optaget på seniorofficersuddannelserne eller optagelse på kandidat/master uddannelser efter disse studiers retningslinjer. I 2. søpraktik skal den studerende gennem operationel og praktisk træning i professionen opnå færdigheder som skibsofficer. Praktikken gennemføres med udgangspunkt i vejledningen og opgaverne i uddannelsesbogen. Den studerende har tilknyttet en vejleder fra SIMAC der både virker som vejleder på bachelorprojektet og for uddannelsesmæssige spørgsmål vedrørende praktikkens afvikling og indhold. Praktikken afsluttes med en bedømmelse foretaget af skibets ledelse, der skal vurdere, om den studerende har opnået tilstrækkelig operationel viden til at kunne fungere som vagtgående officer. Teori 21 mdr. Vagttjeneste, visuel signalering & kommunikation. Navigation & meteorologi. Skibsteknik, lastbehandling & stuvning. Termiske maskiner & anlæg. Elektriske & elektroniske maskiner, anlæg & udstyr. Procesanalyse & automation. Engelsk Matematik og fysik Management økonomi, ledelse & sikkerhed. Søret og skibsadministration. Maritim sikkerhed, sundhed & miljø. Valgfag. Metodelære. Teoridannelsen bygger videre på det vidensgrundlag, som den studerende har opbygget i sit første studieår. Undervisningen er tilrettelagt således, at der sker en teoretisk fordybelse i de forskellige fagemner i uddannelsen. De anvendte undervisningsmetoder søger at fastholde en praktisk og operationel tilgang til uddannelsens faglighed, idet simulatorer, laboratorieøvelser og projektopgaver vil være grundlaget for teoridannelsen. Den studerende påbegynder det indledende arbejde med bachelorprojektet og opgaveformulering. Efter teoriperioden har den studerende opnået det fagteoretiske grundlag for vagtgående officerer og er kvalificeret til at gennemføre sin professionspraktik i 2. søpraktik. 1. søpraktik 3 mdr. Teori og værksted 9 mdr. Sikkerhedsfag Skibsteknologi Værkstedsundervisning Navigation Vagttjeneste Sømandskab Praktikken skal sikre, at den studerende har opnået et bredt vidensfundament om professionen, erhvervet, skibets konstruktion og opbygning samt de operationelle opgaver om bord, som den studerende kan bygge videre på gennem sit studie. Herudover skal det samlede forløb i uddannelsens første år bekræfte den studerende i sit uddannelsesvalg og motivere til det videre studie. Den studerende har efter dette uddannelseselement opnået et bredt fagligt fundament for det videre studie og praktikken. Værkstedsskolen giver det faglige grundlag, der gør den studerende i stand til at videreudvikle sine håndværksmæssige kvalifikationer i de efterfølgende praktikperioder. Undervisningen tager udgangspunkt i at forberede den studerende bedst muligt til 1. søpraktik. Der fokuseres på et bredt vidensgrundlag som fundament for det videre studie. De første 6 måneder er teori og værkstedsskole I, derefter følger de 3 måneders søpraktik og dernæst kommer 3 måneder med værkstedsskole II, i alt 9 måneders teori og værksted. Version 3.3 af 27. januar 2014 side 10 af 23

11 Juniorofficersuddannelsen (Professionsbacheloruddannelsen i maritim transport og skibsledelse) er opdelt i 8 semestre, svarende til 4 års uddannelsen/240 ECTS-point. Curriculum: Emner: ECTS BJ1 BJ2 BJ3 BJ4 BJ5 BJ6 BJ7 BJ8 Værkstedsskole, søpraktik og grundfag Værkstedsskole Grundlæggende søemne 5 5 Søpraktik Grundfag Maritimt engelsk 4 4 Metodelære Førstehjælp 1 1 Matematik/Fysik 3 3 Nautiske fagområde Navigation og meteorologi Vagttjeneste, visuel signalering og kommunikation Skibsteknik, lastbehandling og stuvning Tekniske fagområde Termiske maskiner og anlæg Elektriske og elektroniske maskiner, anlæg og udstyr Procesanalyse og automation 5 5 Ledelsesmæssige fagområde Management-økonomi, ledelse og sikkerhed 5 5 Skibs- og driftsledelse Maritim sikkerhed, sundhed og miljø Maritim sikkerhed, sundhed og miljø Valgfag Valgfag Bachelorprojekt Bachelorprojekt Version 3.3 af 27. januar 2014 side 11 af 23

12 Prøver og eksaminer: Emner: BJ1 BJ2 BJ3 BJ4 BJ5 BJ6 BJ7 BJ8 Værkstedsskole, søpraktik og grundfag Værkstedsskole ISP EPP Grundlæggende søemne LB Søpraktik LB LB LB LB Grundfag Maritimt engelsk ESE+EME Metodelære LB LB LB Førstehjælp LB Matematik/Fysik LB Nautiske fagområde Navigation og meteorologi LB LB ESE EME LB LB 2 LB Vagttjeneste, visuel signalering og kommunikation ISP ESE EME Skibsteknik, lastbehandling og stuvning LB LB EME Tekniske fagområde Termiske maskiner og anlæg ISP 1 ISP Elektriske og elektroniske maskiner, anlæg og udstyr ISP 1 ESE Procesanalyse og automation ESE IUPE IMP Ledelsesmæssige fagområde Management-økonomi, ledelse og sikkerhed Skibs- og driftsledelse ISP LB ISP LB 2 Maritim sikkerhed, sundhed og miljø Maritim sikkerhed, sundhed og miljø LB LB LB LB LB Valgfag Valgfag LB LB Bachelorprojekt Bachelorprojekt LB EME Noter: EME: Ekstern mundtlig eksamen 1 emnerne evalueres sammen i faget Værkstedsskole EMP: Ekstern mundtlig prøve 2 emnerne evalueres sammen i full-mission simulator EPP: Ekstern praktisk prøve ESE: Ekstern skriftlig eksamen ESP: Ekstern skriftlig prøve IMP: Intern mundtlig prøve ISP: Intern skriftlig prøve LB: Løbende bedømmelse IUPE: Intern bedømmelse uden prøve eller eksamen. Version 3.3 af 27. januar 2014 side 12 af 23

13 Retningslinjer for prøver og eksaminer Generel info Alle studerende skal have læst denne information forud for eksamen. 1. Du har som udgangspunkt 3 forsøg til hver eksamen. 2. Du er selv ansvarlig for at holde dig orienteret med eksamensplanen, herunder mundtlige eksamensrækkefølger på Sharenet. Husk, at der kan ske ændringer, så kig efter løbende. 3. Hvis det bliver nødvendigt at ændre et eksamenstidspunkt senere end 48 timer før eksamen, vil du yderligere blive varslet således: Under 24 timer før eksamen: besked pr. telefon 24 til 48 timer før eksamen: besked på din SIMAC-mail 4. Du skal også selv holde dig orienteret med Tilladte hjælpemidler til eksamen, samt Skriftlige karakterer også på Sharenet. 5. Bedømmelsesformen for de enkelte fag er beskrevet i studieplanerne på Sharenet. 6. Det er muligt at indgive klage til SIMACs ledelse over prøver og bedømmelser. Klagen skal være skriftlig og begrundet og skal sendes til SIMACs kvalitetskoordinator. Klagen kan vedrøre: Prøveforløbet Bedømmelsesgrundlaget, d.v.s. opgaver set i forhold til formål og målbeskrivelser Bedømmelsen 7. Klager vedrørende prøveforløbet og bedømmelsesgrundlaget skal indgives senest ugedagen efter prøvens eller bedømmelsens afholdelse. Klager vedrørende bedømmelsen skal indgives senest ugedagen efter, at karakteren er offentliggjort. En indgivet klage vil blive behandlet efter SIMACs procedure for dette område. 8. I studieadministrationen er der mulighed for efter prøven at købe en kopi af din besvarelse. 9. På Sharenet kan du se, hvilke uger eksaminerne ligger i. 10. Gyldig billedlegitimation skal medbringes til alle prøver og eksaminer, både mundtlige og skriftlige, og lægges frem på bordet ved prøvens start. Version 3.3 af 27. januar 2014 side 13 af 23

14 Skriftlige prøver 1. Ved en skriftlig prøve skal du være på plads i prøvelokalet senest 10 minutter før prøven begynder. Der vil være adgang til prøvelokalet 30 minutter før prøven begynder. 2. En skriftlig prøve er begyndt, når uddelingen af opgaverne er begyndt. 3. Tæl siderne i opgaven, så du er sikker på, at du har et komplet opgavesæt. 4. Du skal rette dig efter de anvisninger, der gives af den prøveansvarlige og de tilsynsførende. Støjende og generende adfærd er ikke tilladt. Har du brug for at kontakte en tilsynsførende, skal du række hånden op. 5. Ved skriftlige prøver må du kun bruge papir og/eller USB-stick, der er udleveret af den prøveansvarlige eller af tilsynsførende. På hver plads vil der 10 minutter før prøvens begyndelse ligge: 1 kuvert, som du skal udfylde inden aflevering, Et antal fortrykte ark, linjeret eller kvadreret alt efter prøvens art. Du kan få udleveret yderligere papir. Alle ark, der indgår i opgavebesvarelsen, skal være udfyldt i de fortrykte rubrikker. Vi opfordrer dig til at udfylde disse ved prøvens begyndelse, da der ikke gives ekstra tid til dette ved prøvens afslutning. Hvis du ønsker at skrive din besvarelse på USB-stick, kan du få udleveret en sådan af de tilsynsførende. (Se i øvrigt afsnittet PC ved skriftlige prøver). 6. Eksaminator fastsætter, hvad du må medbringe af lærebøger og andre hjælpemidler. Dette offentliggøres på Sharenet forud for eksamen samt i den skriftlige opgave. Du skal selv medbringe tegne- og skriverekvisitter, regnemaskine samt andre hjælpemidler, som måtte være krævet og godkendt til den aktuelle prøve. 7. Hvor ikke andet er foreskrevet i den stillede opgave, skal besvarelsen afleveres på USB og/eller renskrevet med blæk eller kuglepen med blå eller sort farve; dog kan skitser og lignende udføres med blyant. Beregninger må udføres med blyant, men facit skal trækkes op med blæk eller kuglepen. På besvarelsen skal indføres samtlige formler og mellemregninger, der er nødvendige for forståelsen af den anvendte løsningsmetode. 8. Mobiltelefoner, MP3, i-pods o.l. må ikke være til stede under prøven. Den eksamensansvarlige indsamler disse umiddelbart inden prøven begynder. 9. Under prøven må du ikke henvende dig til andre prøvedeltagere gennem tegn eller tale. 10. Ønsker du at forlade prøvelokalet et øjeblik, må dette kun ske efter tilladelse af den tilsynsførende og kun under ledsagelse. 11. Hvis du mener at have fundet direkte fejl eller uklarheder i de givne opgaver, skal du skrive det på en seddel og henvende dig til en tilsynsførende, som via studieadministrationen videregiver dit spørgsmål til opgavestiller. Det er vigtigt, at spørgsmålet er skriftligt, så der ikke går information tabt. Version 3.3 af 27. januar 2014 side 14 af 23

15 Hvis der viser sig behov for ekstra oplysninger for at kunne løse opgaven, vil alle prøvedeltagere få besked straks. Du vil også få besked tilbage, hvis der ikke er mangler i opgaven. 12. Hvis du ønsker at aflevere besvarelsen inden tiden er udløbet, skal du lægge den i den udfyldte kuvert, lukke den og tilkalde en tilsynsførende. Når den tilsynsførende har godkendt og modtaget afleveringen, må du forlade lokalet, dog ikke det sidste kvarter af prøvetiden. Intet af det udleverede papir må bringes ud af prøvelokalet. Du skal også lade dine øvrige ejendele blive i lokalet, indtil prøvetiden er gået, så de øvrige prøvedeltagere forstyrres mindst muligt. 13. På de skriftlige opgaver er der angivet den tid i timer, som står til rådighed for besvarelsen, og denne tid må ikke overskrides. Når prøvetiden er udløbet, skal du være klar til at aflevere besvarelsen til den tilsynsførende. Besvarelsen lægges i kuverten, som du skal lukke inden aflevering. Opgaveteksten skal ikke afleveres, med mindre den indeholder bilag, som skal afleveres sammen med besvarelsen. Der skal være helt ro i lokalet, og du skal blive siddende på din plads, indtil alle har afleveret. Mobiltelefoner o.l. udleveres igen, når alle har afleveret deres besvarelse. 14. Hvis du ankommer for sent til en skriftlig prøve, skal du henvende dig i studieadministrationen. Den eksamensansvarlige kan give tilladelse til, at du deltager, hvis det anses for udelukket, at du kan have modtaget nogen oplysninger om opgaven, og hvis forsinkelsen er rimeligt begrundet. Prøvetiden forlænges ikke tilsvarende. 15. Hvis du er syg den dag, du skulle have været til en prøve/eksamen, eller en påbegyndt eksamination afbrydes på grund af sygdom, kan forsøget annulleres, hvis SIMAC modtager relevant og gyldig lægeerklæring senest to hverdage efter du skulle have været eksamineret eller din eksamination blev afbrudt på grund af sygdommen. Hvis resultatet af bedømmelsen er offentliggjort, kan bedømmelsen og forsøget ikke annulleres på grund af lægeerklæring. 16. Ønsker du at forlade prøven uden at aflevere en besvarelse, skal du udfylde kuverten til prøven som dokumentation for fremmøde. 17. Hvis du under prøven oplever støj, at lokalet er for varmt/koldt eller andre generende omstændigheder, kan du bede en tilsynsførende om at få løst det. Version 3.3 af 27. januar 2014 side 15 af 23

16 PC ved skriftlige prøver: Som udgangspunkt er det tilladt at medbringe din PC til skriftlige prøver. Ved enkelte prøver kan SIMAC dog bestemme, at PC ikke må medbringes. Brug af PC ved prøver foregår 100% på eget ansvar, hvilket betyder: at der ikke kan forventes nogen form for teknisk bistand fra SIMAC, at du ikke kan klage over problemer af teknisk karakter (mistet data, strømudfald, maskinnedbrud etc.) at der ikke gives ret til omprøve under henvisning til, at du har haft problemer med at anvende det hardware eller software, som bruges ved prøven. Ej heller gives der tilladelse til omprøve under henvisning til, at en prøvedeltager har mistet data på grund af manglende backup eller sikkerhedskopiering. Prøvelokalet er klargjort med strømstik til alle deltagere og er åbent for opstilling af PC-udstyr 30 minutter før prøvens start. Eksamensbesvarelser, som er skrevet på PC, skal afleveres på en USB-stick udleveret af SIMAC. De tilsynsførende udleverer ved prøvens start en USB-stick, hvorpå der ligger en skabelon til besvarelse. Denne skabelon skal anvendes. Besvarelsen skal gemmes i én fil. Der må altså kun være denne ene fil på USB-sticken ved aflevering. Formatet skal være Microsoft Word eller PDF. Aflevering i andre formater vil ikke bliver accepteret som gyldig. Ved udløb af eksamenstiden gemmes besvarelsen på USB-sticken, som afleveres i den udleverede kuvert. Kuvertens forside skal udfyldes (med kryds i USB-nøgle ) og underskrives inden aflevering. Udskrivning af besvarelsen håndteres af studieadministrationen. SIMAC påtager sig ikke ansvar for teknikken. Derfor skal du selv sikre dig, at USB-sticken virker, og at skabelonen er åben inden eksamen påbegyndes, så der kan udleveres en eventuel ny USB. En kombination af elektronisk og håndskrevet eksamensbesvarelse er også tilladt. Under en prøve er det ikke tilladt at udveksle oplysninger med andre ved nogen form for dataoverførsel eller kommunikation. Pc en må først afrigges efter prøvetidens udløb. Version 3.3 af 27. januar 2014 side 16 af 23

17 Mundtlige prøver: Eksamensrækkefølgen for mundtlige prøver fastsættes af studieadministrationen og offentliggøres på Sharenet. Du har selv ansvar for at holde dig orienteret om, hvilket tidspunkt du skal til prøve. Det er ikke tilladt at bytte prøvetider indbyrdes. I helt særlige tilfælde kan der søges dispensation for ændring af det tildelte tidspunkt for mundtlig prøve. En dispensationsansøgning skal være skriftlig og begrundet og sendes til studieadministration@simac.dk. Særlige tilfælde kan f.eks. være: planlagt operation, indkaldelse som domsmand eller vidne. Det ændrede tidspunkt skal kunne passes ind i den eksisterende eksamensplan. Hvis du er syg den dag, du skulle have været til en prøve/eksamen, eller en påbegyndt eksamination afbrydes på grund af sygdom, kan forsøget annulleres, hvis SIMAC modtager relevant og gyldig lægeerklæring senest to hverdage efter du skulle have været eksamineret eller din eksamination blev afbrudt på grund af sygdommen. Hvis resultatet af bedømmelsen er offentliggjort, kan bedømmelsen og forsøget ikke annulleres på grund af lægeerklæring. Hvis der eksamineres i faget over flere dage, og du kan nå at blive rask, kan du i studieadministrationen søge om at komme op senere i den pågældende periodes eksamination i faget. Studieadministrationen vil forsøge at imødekomme dit ønske, hvis den eksisterende eksamensplan gør det muligt, så du ikke bliver forsinket unødigt i dit studie. Ved en individuel mundtlig prøve, hvor den studerende eksamineres på grundlag af et gruppefremstillet produkt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i prøvelokalet, før de selv skal eksamineres Overtrædelse af disse retningslinjer kan i yderste konsekvens føre til bortvisning fra eksamen og skriftlig advarsel. Formalia og praktiske oplysninger: Fagemnetilmelding: SIMAC tilmelder dig automatisk fagemnerne med tilhørende bedømmelser på det semester, du er nået til, og som du forventes at følge. Du skal altså ikke selv tilmelde dig. Vær opmærksom på eventuel mødepligt til undervisning, valgfag og kurser (fremgår af undervisningsplan). Vi opfordrer dig til at deltage i al undervisning og øvrige læringsaktiviteter, da det ellers kan være svært at få et hensigtsmæssigt studieforløb. På sharenet vil du have adgang til præcis de fag (fagportaler), som du er tilmeldt. Hvis du ønsker et anderledes forløb, kan dette naturligvis stadig aftales med studievejlederen. Du skal således senest 2 uger efter semesterstart give studieadministrationen besked, hvis du mener at mangle adgang til en fagportal eller har adgang til fagemner, du ikke ønsker at følge. Hængepartier skal dog være tilmeldt for at kunne fortsætte studiet. Hvis du har et eller flere hængepartier, vil du automatisk blive tilmeldt denne/disse. Et fagemne, som du ved en tidligere lejlighed har været tilmeldt senere end 2 uger efter semesterstart og ikke er bestået, betragtes som et hængeparti. Hængepartier: Hvis du framelder dig et hængeparti eller ikke opfylder betingelserne for bedømmelse, vil det tælle som et forsøg. Eksamensframelding: Version 3.3 af 27. januar 2014 side 17 af 23

18 Hvis du ønsker at framelde en eksamen bortset fra hængepartier, skal det ske pr. mail senest 2 kalenderuger før den første eksamensdato i fagemnet, og frameldingen er kun gyldig mod kvittering fra studieadministrationen. I modsat fald vil en framelding eller en udeblivelse fra en eksamen eller prøve tælle som et forsøg. Framelding af et hængeparti vil stadig medføre, at der bruges et forsøg. Ved sygdom under eksamen gælder dog de sædvanlige retningslinjer: en fyldestgørende lægeerklæring afleveret inden 2 dage annullerer eksamensforsøget, og du vil kunne fortsætte til de resterende eksaminer i perioden. - Vær opmærksom på, om du opfylder betingelserne for at gå til eksamen. Det kan f.eks. være aflevering af en case eller løbende aflevering af opgaver. I studieplanen for de enkelte fag kan du se betingelserne for bedømmelse. Hvis du ikke opfylder betingelserne, og derfor ikke kan deltage i eksamen, tæller det som et forsøg, med mindre du aktivt framelder dig faget rettidigt. Aflevering/genaflevering af cases og projekter: Afleveringstidspunktet for afleveringer i studieadministrationen er kl den pågældende dato dette gælder for alle afleveringstyper (opgaver, cases, rapporter og bachelorprojekter m.v.). Afleveringsformen vil fremgå af undervisningsplanen med henvisninger. Omgængere i fagemnet skal aflevere case-/projektbesvarelse (r) m.v. igen jfr. gældende undervisningsplan. Studieadministrationen opbevarer ikke case-/projektbesvarelse (r) m.v., som er afleveret ved en tidligere termin. Konsekvensen af en forsinket aflevering er, at studieadministrationen ikke er i stand til at modtage afleveringen, der dermed ikke kan gøres til genstand for bedømmelse. - Hvis du er omgænger i et fag, hvor der skal afleveres case/projekt, skal du huske at genaflevere din besvarelse jf. de oplysninger, der står i den gældende undervisningsplan. Dine tidligere afleveringer bliver ikke gemt. Bedømmelse: Såfremt det af studieplanen fremgår, at der er løbende bedømmelse i faget, beskrives kriterierne nærmere i den tilhørende undervisningsplan. For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Eksamination kan tage udgangspunkt i en projektbesvarelse eller en casebesvarelse m.v., men bedømmelsen baseres alene på den mundtlige præstation under eksaminationen, medmindre andet fremgår af studieplanen, og bortset fra bedømmelsen af BA projektet, hvor der gives en samlet karakter for den skriftlige projektrapport samt den mundtlige præsentation. Hvis gruppeeksamination anvendes ved en bedømmelse, vil det fremgå af fagemnets studieplan. - Det er din egen indsats i eksamenslokalet ved mundtlig eksamen, der afgør karakteren. Det er altså ikke kvaliteten af casen/projektet, der er styrende for karakteren. (Det er selvfølgelig altid en fordel for dig at have et så godt udgangspunkt som muligt i form af en god besvarelse.) Ekstraordinær prøve/eksamen: SIMAC anvender følgende kriterier ved afgørelse om ansøgning fra den studerende vedr. individuelt tilbud om ekstraordinær prøvetermin eller eksamenstermin - alle kriterier skal være opfyldt, før tilbuddet evt. gives: 1. Der vil ellers ske en uundgåelig forsinkelse af studieforløbet i den tilmeldte uddannelse. 2. Der foreligger en aktuel undskyldelig omstændighed (f.eks. rettidigt dokumenteret sygdom, teknisk forhindring etc.) eller den studerende er ikke-bestået ved første mulighed for bedømmelse 3. Den studerende har redegjort for, at der er en berettiget forventning om at bestå ved en ekstraordinær termin. Version 3.3 af 27. januar 2014 side 18 af 23

19 Den studerende skal i ansøgningen redegøre for disse elementer og dermed beskrive studieaktiviteten i fagemnet op til den ordinære bedømmelsestermin og angive tiltag i perioden frem til den ansøgte termin, der berettiger forventningen om at bestå ved den nye ekstraordinære eksamens- eller prøvetermin, der søges om samt hvornår denne forventning er opfyldt. - Hvis du af en eller anden grund mener, at du bør tilbydes en ekstraordinær bedømmelse uden for de normale eksamensperioder, kan du søge om det. De tre punkter herover skal være opfyldt og beskrevet i din ansøgning. Det vil tælle som et yderligere forsøg. El autorisationsprøven: For fagemnet el-autorisationsprøve gælder det særlige, at skolerne i samarbejde udarbejder den skriftlige eksamensopgave og at der kan være mulighed for afholdelse af en ekstraordinær termin ved en af samarbejdende skoler. Hvis du ønsker at deltage i en sådan ekstraordinær termin skal du indstilles af SIMAC, så du skal sende en begrundet dispensationsansøgning med dokumentation og begrundelse m.v. som beskrevet ovenfor. En normalside: En normalside på SIMAC er på 2400 karakterer (inkl. mellemrum, figurer, billeder og noter). Indeholdt i omfanget er al egentlig tekst, dvs. indledning, problemformulering, hovedafsnit, konklusion samt noter. Derimod tæller forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag ikke med i det angivne antal sider. EDU mail: Den studerende skal checke edu-mail og fagportaler dagligt. Mail kontakt mellem studieadministration / undervisere og den studerende skal foregå på edu-mail. s sendt fra andre konti kan blive fanget af systemets spamfilter og vi kan således ikke garantere, at mail fra andre konti kommer frem. SIMAC sender officielle meddelelser til edu-mail og kun til jeres edumail. Studerende kan viderestille edu-mail til en anden konto, der tjekkes dagligt, hvis det ønskes. Studerende kan forvente en reaktion på deres henvendelser per mail i løbet af den efterfølgende arbejdsdag. Kan der ikke gives svar umiddelbart, vil de få en tilbagemelding per mail eller på anden vis om, hvornår de kan forvente svar på deres henvendelse. Der bedes om forståelse for, at det i særlige situationer som f.eks. eksamensperioder eller ved sygdom kan ske, at der må påregnes lidt længere svartider. Forudsætninger for start på visse fagemner: Betingelser for start på et bestemt fagemne: Du skal være opmærksom på, at alle nødvendige fagemner, du har haft skal være beståede eller godkendte, før du kan komme i praktik. Hvis du ikke består et fag, så kontakt studievejlederen, så I sammen kan lave en hensigtsmæssig plan for dit studie. Enkelte fagemner bygger videre på hinanden og kræver, at et foregående fagemne er bestået før du kan starte på et videreførende disse er nævnt her nedenfor og betingelserne for start fremgår af de enkelte studieplaner. Kontakt studievejlederen, hvis du er i tvivl om noget Navigation og meteorologi - BJ1+BJ3+BJ4+BJ6+BJ8+BS1+BS3+BS4+BS6+BS Skibsteknik, stuvning og lastbehandling - BJ1+BJ3+BJ4+BS1+BS3+BS Maritim sikkerhed, sundhed og miljø - BJ1+BJ6+BS1+BS Grundlæggende søemne - BJ1+BS Metodelære - BJ1+BJ3+BJ6+BJ8+BS1+BS3+BS6+BS8+BM4+BM6+BM Førstehjælpskursus - BJ1+BS1+BM Praktik for maskinmestre, skibsførere og skibsofficerer - BM2+BM3+BM9+BS2+BS6+BS7+BJ2+BJ6+BJ7+BJ8 Version 3.3 af 27. januar 2014 side 19 af 23

20 95200 Bachelorprojekt - BJ8+BS8+BM9 Kvalitetsstyringssystemet: Kvalitetssystemet indeholder blandt andet beskrivelser af processer vedrørende planlægning og evaluering, processer i forbindelse med eksamen, klagevejledninger og frister for offentliggørelse af karakterer m.v. samt regler om disciplinære foranstaltninger. Vær opmærksom på, at der i kvalitetssikringssystemet er beskrevet procedurer og processer, der kan være relevante for dig. Du er velkommen til at kontakte kvalitetskoordinatoren, hvis du har spørgsmål vedr. bestemte processer eller har brug for vejledning. Merit: Studerende kan opnå merit efter ansøgning, hvor det godtgøres, at de krævede kvalifikationer er dokumenteret på baggrund af en anerkendt uddannelse. For at få merit skal ansøgeren dokumentere, at vedkommende har opnået karakteren 02 eller derover eller karakteren»bestået«på samme eller højere niveau end den uddannelse eller dele af den uddannelse, der søges merit til. Kvalifikationer, som er opnået ved andet end anerkendt uddannelse for eksempel ved erhvervserfaring, kan kun opnå meritgodkendelse gennem realkompetencevurdering, herunder evt. aflæggelse af prøve eller eksamen. Meritgodkendelse af danske uddannelser eller dele heraf afgøres af uddannelsesinstitutionen. Meritgodkendelse af udenlandske uddannelser eller dele heraf afgøres af Søfartsstyrelsen. Merit medfører, at studerende bliver fritaget for undervisningen samt bedømmelse, herunder prøver og eksaminer i de uddannelsesmål, der gives merit til. Uddannelsesinstitutionen kan bestemme, at en studerende skal deltage i undervisningen, selv om den pågældende opfylder visse af målene i undervisningsplanen. Dette kan kun ske, hvis det af institutionens undervisningsplanlægning fremgår, at målene indgår som en del af et tværfagligt fag, emne eller modul i uddannelsen, som har til formål at give den studerende en tværgående forståelse af uddannelsens teoretiske og praktiske dele. Den studerende fritages for bedømmelse iht. stk. 2, med mindre der er tale om en integreret prøve, hvor det ikke er muligt at adskille mål fra hinanden. Der kan ikke udstedes bevis for en maritim uddannelse på baggrund af uddannelse, der udelukkende er opnået fra undervisning eller eksamen i henhold til bestemmelserne om en anden uddannelse. Ansøgning om merit skal sendes til SIMAC s Studieadministration, på studieadministration@simac.dk senest to uger efter semesterstart. Dispensation: Hvis du får behov for en dispensation, kan du sende din dispensationsansøgning til studieadministration@simac.dk. De formidler den videre til kvalitetskoordinatoren, der står for den forberedende sagsbehandling. Kvalitetskoordinatoren vil kontakte dig, hvis der er behov for supplerende oplysninger og kan også hjælpe dig med, hvorledes du søger, hvad du skal skrive etc. Der er ingen formkrav, det er tilstrækkeligt med en . Indholdet afhænger naturligvis af, hvad du har behov for. Version 3.3 af 27. januar 2014 side 20 af 23

21 Ordblinde studerende kan søge om forlænget tid til eksamen/prøver eller særlige hjælpemidler. Ansøgningen afleveres senest 2 uger efter semesterstart. Du skal skrive, hvad du ønsker, hvilken eksamen/prøve, det vedrører og første gang skal du vise dokumentation for at du er ordblind. Du kan læse mere om dette i kvalitetsstyringssystemet eller kontakte kvalitetskoordinatoren. Hvis du ikke har dansk som modersmål, kan du søge om forlænget eksamens- eller forberedelsestid eller særlige ordbøger. Du skal skrive, hvad du ønsker og hvilke eksamener/prøver det handler om. Første gang skal du også vise dokumentation for, at du ikke har dansk som modersmål. Normalt kan du kun få en sådan dispensation i op til to år efter du er startet på SIMAC. Ansøgningen afleveres senest 2 uger efter semesterstart. Du kan læse mere om dette i kvalitetsstyringssystemet eller kontakte kvalitetskoordinatoren. Hvis du ikke har bestået et fag/emne efter tre forsøg, kan du søge om yderligere eksamensforsøg Her skal du anføre de grunde, der er til at det næste forsøg har bedre udsigter f.eks. at et sygdomsforløb er overstået, du er i behandling for eksamensskræk, du har arrangeret en tutor eller anden hjælper, eller hvad der er tilfældet i din specifikke situation. Du kan hente råd og vejledning hos kvalitetskoordinator eller studievejleder angående hvad du kan gøre og hvad der skal med i ansøgningen. Uddannelsesbekendtgørelsen fastslår, at hvis en studerende ikke er bestået efter 3 forsøg, kan vedkommende udelukkes fra den pågældende uddannelse og normalt ikke starte på en tilsvarende maritim uddannelse før 2 år efter udelukkelsesdatoen. Derfor kan en dispensation være væsentlig. Der kan være andre situationer, f.eks. at du ønsker at påbegynde dit bachelorprojekt, men du har fag, der ikke er bestået endnu eller noget helt andet hvis du mener, at du har behov for en dispensation, så tag kontakt til kvalitetskoordinatoren, der så kan hjælpe dig. En rettidigt indhentet lægeerklæring er den bedste dokumentation, såfremt du er blevet forhindret i at overholde en vigtig deadline pga. sygdom. Hvis du tager til lægen, MENS du er syg, får du et dokument der beviser, at du var syg i det pågældende tidsrum. Denne erklæring kan du så scanne og medsende som kopi, når du sender din dispensationsansøgning. Dermed er der et godt argument, der taler for at du får dispensation. En lægefaglig vurdering af, at du ikke var i stand til at møde op etc. vil SIMAC kunne lægge til grund for den individuelle vurdering af din dispensationsansøgning. Hvis du først går til lægen, når du ER blevet rask, kan lægen jo i princippet blot skrive, at patienten har overfor mig oplyst at vedkommende var syg i sidste uge eller lignende, og det kan sagsbehandlere og ledelse naturligvis ikke tillægge samme vægt som en lægefaglig vurdering. Det er derfor i din egen interesse at gå til lægen og fremskaffe dokumentationen, mens din sygdom stadig er tydelig for lægen, også selvom det kan være svært at komme ud af sengen eller overskue situationen, mens du er dårlig. Orlov: Studerende kan søge orlov, når den pågældende har bestået prøver m.v. efter 1. studieår eller har gennemført første semester af en selvstændig overbygningsuddannelse SIMAC kan dispensere fra dette, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Studerende kan i orlovsperioden ikke deltage i undervisningen og prøver/eksaminer inden for den uddannelse, hvorfra den studerende har orlov. Orlov skal meddeles studerende, hvis den er begrundet i barsel, adoption eller indkaldelse til værnepligtstjeneste, se nærmere i den gældende adgangsbekendtgørelse. Studerende, der tegner Version 3.3 af 27. januar 2014 side 21 af 23

22 kontrakt vedr. udsendelse eller stiller sig til rådighed med henblik på udsendelse til udlandet følger reglerne i lov om forsvarets personel Disciplinære foranstaltninger: Skriftlig advarsel og bortvisning Der kan gives en skriftlig advarsel, dersom en studerende udviser manglende studieaktivitet, overtræder sikkerhedsregler (jf. værkstedsskolens informationer), ordensregler (findes under semester information) eller IT-brugerpolitikken. Ligeledes ved manglende reaktion på henvendelse fra SIMAC s side via brev og mails samt ved grov og truende adfærd i tale, på skrift og/eller i handling. Endelig kan der gives skriftlig advarsel, såfremt den studerende plagierer i afleveringsopgaver, eksamener, prøver m.v. eller snyder ved en eksamen eller prøve m.v., se nærmere i bestemmelser for studerende ved mundtlige og skriftlige prøver og eksamener. Hvis den studerende har forset sig mht. om reaktion ved henvendelse, vil studievejlederen indkalde den studerende til en samtale. Såfremt den studerende ikke reagerer, vil studierektor sende en skriftlig advarsel til den studerende i form af rekommanderet brev med frist til at kontakte studievejlederen. Såfremt den studerende fortsat forser sig efter mødet, sender studierektoren en bortvisning som rekommanderet brev med oplysning om den tidsmæssige udstrækning. Er der tale om øvrige forseelser, se ovenfor, foretager kvalitetskoordinatoren en uvildig undersøgelse af, hvorvidt der reelt er sket en forseelse, med partshøring, og studierektor træffer afgørelse i sagen. Hvis påkrævet efter omstændighederne tildeler studierektor den studerende en skriftlig advarsel. Sker der fortsat overtrædelse kan studierektoren træffe afgørelse om bortvisning og orientere den studerende ved rekommanderet brev med oplysning om den tidsmæssige udstrækning. En bortvist studerende kan normalt tidligst søge om genoptagelse efter to år. En eventuel klage over SIMAC s afgørelser skal sendes til studieadministrationen senest to uger efter afgørelsen blev tilkendegivet. Kvalitetskoordinatoren kan rådgive om klageprocessen. Du kan læse nærmere i kvalitetsstyringssystemet. Version 3.3 af 27. januar 2014 side 22 af 23

23 Studieplanoversigt: Fagemne nr. Studieplan BJ1 BJ2 BJ3 BJ4 BJ5 BJ6 BJ7 BJ Navigation og meteorologi X X X X X Vagttjeneste, visuel signalering og kommunikation X X X Skibsteknik, stuvning og lastbehandling X X X Termiske maskiner og anlæg I X X X Elektriske og elektroniske maskiner, anlæg og udstyr I Procesanalyse og automation X Management økonomi, ledelse og sikkerhed I X Skibs- og driftsledelse X Maritim sikkerhed, sundhed og miljø X X X X X Grundlæggende søemne X Maritimt engelsk X Metodelære X X X X Professionsmatematik og -fysik I X Førstehjælpskursus X Valgfag X X Praktik for maskinmestre, skibsførere og skibsofficerer Værkstedsskole X X X X X X Bachelorprojekt X X Version 3.3 af 27. januar 2014 side 23 af 23

24 STUDIEPLAN Fagemne: Navigation og meteorologi Studieordning: BJ-IV og BS-III Holdbetegnelse: BJ1, BJ3, BJ4, BJ6, BJ8, BS1, BS3, BS4, BS6 og BS8 Fagemne nr.: Ansvarlig: Fagkonsulent (Navigation og meteorologi) Antal ECTS: 15 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: BJ3: Det er en forudsætning for start på fagemnerne Navigation I & Meteorologi & Basic Simulatorkursus, at indledende søpraktik for BJ er godkendt og dokumenteret i studieadministrationen, og værkstedsskole II er bestået. BS3: Det er en forudsætning for start på fagemnerne Navigation I & Meteorologi & Basic Simulatorkursus, at indledende søpraktik for BS er godkendt og dokumenteret i studieadministrationen. BJ6+BS6: Følgende forudsætning er gældende fra foråret Det er en forudsætning for start på fagemnet Advanced Simulatorkursus, at følgende fagemner er bestået: Navigation I (BJ3 & BS3) Navigation II (BJ4 & BS4) Basic Simulatorkursus (BJ3 & BS3) Basic Simulatorkursus (BJ4 & BS3) Vagttjeneste (BJ3 & BS3) Bedømmelse: For BJ1/BS1 gælder: Der er mødepligt til alle timer. Fritagelse vil kun ske i særlige tilfælde efter aftale med instruktørerne. Der føres protokol. Alle delopgaver i alle emner skal være godkendt af underviseren. For BJ3/BS3 gælder: Rettidig aflevering af af caserapport, se nærmere i undervisningsplanen. Side 1 af 13

25 For BJ4/BS4 gælder: De krævede besvarelser og caserapport er afleveret rettidigt i henhold til undervisningsplan. Den afleverede case rapport i BS3/BJ3 skal være godkendt af underviser. For deltagelse i Basic-, Advanced- og Fullmission simulatorkurser gælder: Mødepligt til alle kursusdage. For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Formål Den studerende skal have sådanne færdigheder og kundskaber i navigation, manøvrering og nautisk meteorologi, der er nødvendige for, at vedkommende kan forestå planlægningen og gennemførelse af et handelsskibs sejlads, herunder kan virke som vagthavende navigatør i handelsskib i fart på alle have. Den studerende skal have gennemført et godkendt Radar/ARPA/ECDIS simulator kursus samt et Full-mission brosimulatorkursus. For basic- advanced- og fullmission simulatorkursus gælder: Efter gennemførte kurser i radarsimulator, basic og advanced, skal den studerende have sådanne færdigheder og kundskaber i anvendelse af radar og ARPA til navigation og kollisionsforebyggelse i fuld overensstemmelse med de internationale søvejsregler og vagtholdsbekendtgørelsen, der er nødvendige for at vedkommende kan virke som vagthavende navigatør. Endvidere skal den studerende kunne anvende ECDIS til forberedelse og gennemførelse af et skibs sikre sejlads, samt varetage vedligeholdelsen af et sådant anlæg. Læringsmål: Navigation - BJ1/BS1: Den studerende skal have viden om: Søkortets indhold og opbygning, herunder forskellige kortprojektioner Dagbogsføring. Grundlæggende principper for almindeligt forekommende tekniske navigeringsmidler som Magnetkompasset, gyrokompasset, loggen, radaren og GPSen Jordens gradnet, kompassets inddeling, stedsangivelse på Jorden, stedforandring, kompasinddeling, kurs- og retningsangivelse, kompaslinier, Side 2 af 13

26 storcirkler, pejlinger og sømilen, sammenhæng mellem tid, fart og distance, Begreberne sejlet og beholdende fart/distance, Kurssætning og kursudledning, Misvisning, deviation, devierende misvisning, deviationstabeller og gyrokompassets fartsfejl, Bestikberegning, kompasliniesejlads og dens beregning, Begreberne: tværs, passeret lodskud og stedlinie Fejl og usikkerheder ved terrestrisk positionsangivelse, Have forståelse for tidszoneinddeling og urstilling, UTC og LT, Den studerende skal have færdigheder i: Brug af søkort i forhold til udsætning af position, opmåling af distance, Brug af søkort i forhold at planlægge en sejlads ved udlægning af rutepunkter (waypoints) under hensyntagen til, skibets dybgang samt kortets sejladsanvisninger, Stedbestemmelse ved terrestriske stedlinier: mærke, pejling og afstand, Den studerende skal have kompetencer på følgende områder: begreberne styret kurs, misvisning og deviation, sejlet kurs og beholdende kurs, farvandsafmærkning efter IALA-system A, informationer fra et rumbaseret navigationssystem i forhold til at kunne udsætte en position i et søkort samt kunne foretage korrektion for kortdatum Navigation I BJ3/BS3 & Navigation II BJ4/BS4: Den studerende skal have viden om: Søkort; kunne redegøre for begrænsninger i kortet, kortprojektioner og målestoksforhold. Tidevand; kunne redegøre for grundlæggende principper for tidevand. Misvisning og deviation; kunne redegøre for grundlæggende principper for misvisning og deviation. Have generel viden om jordens inddeling i tidszoner og kunne beskrive tidsangivelsen i forhold til solen. Have generel viden om stedsangivelse på jorden, kompaslinjer, storcirkelsejlads og kompassets inddeling. Den studerende skal have færdigheder i: Søkort; kunne læse, forstå og vurdere de oplysninger som kortet giver, kunne indsamle og udføre søkortrettelser samt anvende længde og bredde skala. Ved hjælp af parallellineal og passer kunne udsætte og opmåle kurser, distancer og afstande. Side 3 af 13

27 Kunne anvende magnetkompas og gyrokompas, herunder kunne bestemme fejl og usikkerheder v.h.a terrestriske stedlinjer og azimut. Farvandsafmærkning; kunne anvende farvandsafmærkning i sejladsplanlægningen og under sejlads, herunder kunne vurdere om farvandsafmærkningen er udsat efter IALA A eller B. Kunne søge og vurdere oplysninger om forskellige farvandsafsnit i relevante håndbøger. Kunne søge og vurdere relevante tidevandsoplysninger i håndbøger, som har betydning for skibets sikre sejlads, herunder forudsige tidevandsmæssige forhold af betydning ved ankomst og afgang samt tidevandsstrøm undervejs. Endvidere kunne beregne UKC i forhold til tidevandsberegning og skibets dybgang. Bestikregning; kunne udregne og anvende bestik samt anvende bestikregning til positionsbestemmelse under hensyntagen til indflydelse af strøm og vind. Kunne anvende pc-baserede programmer til tidevandsberegning, bestikregning og astronomisk navigation. Kunne anvende tjeklister i forbindelse med planlægning og gennemførelse af sejladsen. Kunne anvende skibsdagbøger. Den studerende skal have kompetencer på følgende områder: Selvstændigt at kunne forestå en sejladsplanlægning som kan sikre skibets sikre sejlads i relation til navigatoriske aspekter. Have indsigt i egen læreproces. Gennem arbejde i studiegrupper at medvirke til, at sikre at gruppen opnår en faglig udvikling og ajourføring. Teknisk navigation: Den studerende skal have viden om: Kunne redegøre for principperne i satellitbaseret navigation. Kunne redegøre for principperne i hyperbolsk navigation. Kunne beskrive grundlæggende principper indenfor radiobølgers udbredelse og anvendelse til navigation, herunder redegøre for begrænsninger, fordele og ulemper. Den studerende skal have færdigheder i: Kunne anvende GPS til bestemmelse af egen position. Kunne betjene radar både i forhold til navigation og antikollision, herunder kunne indstille den korrekt i forhold til vejrforhold og på relevant afstandsområde. Kunne vurdere den visning instrumentet giver samt have forståelse for fejl og usikkerheder. Den studerende skal have kompetencer på følgende områder: Side 4 af 13

28 Selvstændigt forestå betjening af GPS, ECDIS, AIS, Radar og ekkolod, både enkeltvis og ved brug af flere på en gang. Udvikle hensigtsmæssige holdninger til brug af instrumenterne Meteorologi BJ3/BS3: Den studerende skal have viden om: Kendskab til de særlige kendetegn ved forskellige vejrsystemer og vejr detaljer. Kendskab til vanskelige vejrforhold. Kendskab til meteorologiske rapporteringsprocedurer og registreringssystemer. Kendskab til meteorologiske observations teknikker og procedurer Tilstrækkelig kendskab til det engelske sprog til at forstå meteorologiske oplysninger og meldinger om skibets sikkerhed. Kendskab til projektarbejde og rapportering Den studerende skal have færdigheder i: Evnen til at bruge og fortolke oplysningerne fra skibet afholdes meteorologiske instrumenter Evne til at søge og udvælge specifikke relevante meteorologiske oplysninger Evne til at anvende meteorologiske oplysninger Evne til at bruge meteorologiske oplysninger fra nautiske publikationer og meddelelser. Evnen til at kommunikerer om meteorologi på engelsk. Evnen til at analysere oplysninger om vejret og vurdere om farlige situationer kan opstå Evne til at planlægge, gennemføre og evaluere projektarbejde Den studerende skal have kompetencer på følgende områder: Observere, analysere og rapportere vejrforhold Vælg, fortolke og formidle meteorologiske oplysninger i forbindelse med ruteplanlægning Brug selvstyret læring i projektarbejdet Basic Simulatorkursus I - BJ3/BS3 & Basic Simulatorkursus II - BJ4/BS4 Side 5 af 13

29 RADAR: Den studerende skal have viden om: internationale standarder vedrørende radar, Den studerende skal have færdigheder i: radarens virkemåde, herunder faktorer der har indflydelse på radarens ydeevne og nøjagtighed, hvorledes informationer fra eksterne enheder som gyro, log og GPS anvendes i en radar, herunder betydningen af fejl og usikkerheder fra sådanne eksterne enheder, hvorledes test og vedligeholdelse af en radar udføres efter producentens anvisninger. Den studerende skal have kompetencer på følgende områder: kunne betjene en radar efter producentens anvisninger, kunne gennemføre korrekt opstart af en radar, kunne anvende radarens billedfremstillingsformer, kunne anvende information fra radarbilledet til at opsætte og vedligeholde det bedst mulige radarbillede under hensyntagen til støjkilder, falske ekkoer, afstandsområde og radarens ydeevne, kunne analysere ekkoer på radarbilledet herunder ekkoer fra racon og SART samt falske ekkoer, kunne anvende manuel og halvautomatisk plot i forbindelse med kollisionsforebyggelse herunder trial -manøvrer, kunne bestemme og analysere skibets position ved radarpejlinger og/eller radarafstande, kunne planlægge og gennemføre sejlads med anvendelse af parallelindeksteknikker, kunne bestemme strøm og afdrift og anvende disse i forbindelse med planlægning af skibets styrede kurs, kunne identificere og kontrollere objekter, der observeres på radarbilledet. kunne afgøre, om der af fare for sammenstød eller klos nærmelse til et objekt og anvende Side 6 af 13

30 de internationale søvejsregler til at tage de nødvendige forholdsregler til kollisionsforebyggelse, kunne bedømme virkning af kurs- og/eller fartændring af såvel eget skib som objekter i relativ og sand bevægelse, kunne anvende regler, bestemmelser og rekommendationer i de internationale søvejsregler og vagtholdsbekendtgørelsen, der er relevante i forbindelse med anvendelse af radar. ARPA: Den studerende skal have viden om: internationale standarder vedrørende ARPA, principper for ARPA s virkemåde, Den studerende skal have færdigheder i: have forståelse af fejl, begrænsninger og usikkerheder ved anvendelse af ARPA herunder input fra sensorer som gyro, log og GPS, ARPA alarmers betydning og kunne anvende brugerbestemte alarmgrænser og automatiske systemtests, Den studerende skal have kompetencer på følgende områder: kunne anvende en radars ARPA funktioner efter producentens anvisninger, kunne anvende oplysninger ud fra ARPA til kollisionsforebyggelse, herunder trial - manøvrer, kunne analysere betydningen af relativ og sand bevægelse samt fart gennem vandet og over grunden i forbindelse med vurdering af fare for sammenstød, kunne anvende manuel og automatisk acquisition af objekter. kunne bestemme og analysere skibets position ved radarpejlinger og/eller radarafstande, kunne planlægge og gennemføre sejlads med anvendelse af parallelindeksteknikker, kunne bestemme strøm og afdrift og anvende disse i forbindelse med planlægning af skibets styrede kurs, kunne identificere og kontrollere objekter, der observeres på radarbilledet. kunne afgøre, om der af fare for sammenstød eller klos nærmelse til et objekt og anvende Side 7 af 13

31 de internationale søvejsregler til at tage de nødvendige forholdsregler til kollisionsforebyggelse, kunne bedømme virkning af kurs- og/eller fartændring af såvel eget skib som objekter i relativ og sand bevægelse, kunne anvende regler, bestemmelser og rekommandationer i de internationale søvejsregler og vagtholdsbekendtgørelsen, der er relevante i forbindelse med anvendelse af ARPA. ECDIS: Den studerende skal have viden om: IMO s performance standards for ECDIS, Den studerende skal have færdigheder i: ECDIS om bord, herunder interface med andre instrumenter og backup systemer. kunne varetage vedligeholdelse af ECDIS udstyr, Den studerende skal have kompetencer på følgende områder: have forståelse for ECDIS begrænsninger, fejl og usikkerheder og de potentielle farer, der kan opstå i forbindelse med at stole blindt på systemet, herunder kunne demonstrere betydningen af anvendelse af forskellige typer af elektroniske søkort på systemet, efter producentens anvisninger skal: - kunne lave korrekt opstart af ECDIS, herunder indtaste og ændre eget skibs parametre i ECDIS, - kunne teste ECDIS, - kunne opdatere forskellige former for kort og informationer i ECDIS, kunne planlægge en rute og validere denne ved hjælp af ECDIS, herunder: kunne analysere alarmer afgivet af ECDIS i forbindelse med sejladsplanlægning, være i stand til at anvende ECDIS under sejlads, herunder kunne: - analysere alarmer afgivet af ECDIS i forbindelse med sejlads, og kunne reagere korrekt ved funktionsfejl, - udvælge og forstå relevante informationer, som systemet giver og på baggrund heraf træffe beslutninger for at sikre skibets sejlads, - sammenholde begrænsninger i ECDIS og dets integrerede instrumenter med skibets aktuelle situation og kunne anvende alternative instrumenter til kontrol heraf, Side 8 af 13

32 - anvende AIS, radar- og target-overlays, og have forståelse for betydningen for visningen af informationer i forbindelse hermed Fullmission Simulatorkursus BJ8/BS8 Den studerende skal have viden om: anvendelse af radar via et gennemført et godkendt radar simulatorkursus, anvendelse af ARPA via et gennemført et godkendt ARPA simulatorkursus, de internationale søvejsregler, herunder nationale regler for besejling af indre danske farvande, nød- og redningssignalerne, bekendtgørelse om vagthold i skibe, skibsdagbøger, checklister, procedurer og instruktioner i forbindelse med vagthold, såvel den danske som den engelske terminologi, der anvendes i forbindelse med vagthold, positionsbestemmelse ved anvendelse af: kendemærker til søs og på land, almindeligt forekommende teknisk navigationsudstyr i relevante skibstyper herunder radar, bestik ført under hensyntagen til vindens og strømmens påvirkninger, farvandsafmærkning, sådanne typer af teknisk navigationsudstyr, der er almindeligt forekommende i relevante skibstyper, magnet- og gyrokompas herunder bestemme fejlvisningen på disse, søkort og håndbøger til planlægning og gennemførelse af skibets sikre sejlads, herunder til forudsigelse af forhold vedrørende tidevand, ekstern kommunikation (GOC) IMO s maritime standardudtryk. kommunikationsprocedurer i forbindelse med nød- og eftersøgningssituationer herunder kunne anvende IMO s IAMSAR manual. Den studerende skal have færdigheder i: Kursisten skal ved sejlads i åbent farvand demonstrere færdigheder i: rutinemæssig kontrol af broudstyr i overensstemmelse med STCW-konventionens vagtholdsbestemmelser. regelmæssig positionsbestemmelse og kontrol af bestik, at reagere korrekt på modtagne eksterne meddelelser (Navtex, nød-, il- og sikkerhedsmeldinger), at reagere korrekt på interne meddelelser, herunder også alarmer, at iagttage og identificere objekter på havet: Side 9 af 13

33 i dagslys: andre skibes type, størrelse, aspekt, evt. dagsignaler, om natten: skibslys, type af fartøj, aspekt, under usigtbart vejr: vurdere sigtbarheden og i tilfælde af usigtbart vejr at iværksætte fornødne forholdsregler, i klart vejr ved kompaspejlinger at konstatere fare for sammenstød, og såvel i klart vejr som under nedsat sigtbarhed anvende radar/arpa til fjernafsøgning og for at konstatere fare for klos nærmelse af andre objekter ved iværksættelse af plotning af objekter på radaren, ved fare for klos nærmelse eller fare for sammenstød beslutte og udføre korrekte handlinger, afgive manøvresignaler i overensstemmelse med søvejsreglerne, observere og reagere på lys- og lydsignaler fra andre skibe, overtagelse/overgivelse af brovagten, at iagttage stående og særlige ordrer for sejladsen, dagbogsføring. Kursisten skal ved sejlads i kystfarvand/snævre farvande demonstrere færdigheder som nævnt ovenfor og desuden demonstrere færdigheder i: sejladsplanlægning under hensyntagen til gældende internationale og nationale regler. at gennemføre sejladsen i overensstemmelse med planlægningen, at identificere relevant farvandsafmærkning, at foretage hyppige positionsbestemmelser ved flere systemer og plotte disse i søkort. Kursisten skal i forbindelse med eftersøgnings- og redningsoperationer kunne: fastslå og plotte den nødstedtes position, etablere/gennemføre korrekt indledende radiokommunikation i forbindelse med nødsituationen, beslutte og udføre umiddelbar handling, herunder fastslå kurs og distance samt ETA til mødeposition med nødstedt. Ved melding om mand over bord skal kursisten demonstrere at redningskrans med mand-over-bord bøje straks skal udkastes og dens position noteres, at der straks om nødvendigt, herunder afhængig af skibsstørrelsen, iværksættes undvigemanøvre, at fører og maskine varskos, og der afgives mand-over-bord signal i skibet, at der straks skal etableres skærpet udkig, at skibet manøvreres mod overbordfaldnes/bøjens position på hensigtsmæssig måde (Williamson's Turn bør indøves under kurset), at MOB-båd skal klargøres til udsætning, at der om fornødent udsendes radiomelding om mand-over-bord. Den studerende opnår kompetence til: Side 10 af 13

34 Den studerende opnår færdighed i fuld varetagelse af brovagten på operatørniveau, herunder den praktiske anvendelse af procedurer for sådant vagthold i overensstemmelse med STCW-konventionens vagtholdsbestemmelser og i anvendelse af de internationale søvejsregler. Området navigation og meteorologi vil samlet yderligere bidrage til kompetence på følgende områder: At indgå i samarbejde når der er lods om bord om skibets sikre sejlads. At indgå i samarbejde med skibets øvrige besætning om skibets sikre sejlads. Grundlitteratur Duelighedsbogen incl. opgavesamling. Navigation 1 10, incl. opgavebog. Kort 1 Bag om søkortet (udleveres som PDF-fil) Meteorologi og Oceanografi for Skibsofficerer Bedømmelse: Navigation - (BJ1/BS1): Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Bemærkninger: Det er en forudsætning for start på fagemnet skibsoperationer, - teknik og administration i BS uddannelsen, at dette fagemne er bestået Navigation I (BJ3/BS3): Evaluering : Løbende bedømmelse Karakter: Bestået / ikke bestået Bemærkninger: Det er en forudsætning for start på fagemnet skibsoperationer, - teknik og administration i BS uddannelsen, at dette fagemne er bestået Navigation II (BJ4/BS4): Side 11 af 13

35 Evaluering: Karakter: Prøvetid: Tilladte hjælpemidler: Ekstern, skriftlig eksamen 7-trinsskalaen 4 timer. Alle materialer, der har været anvendt i undervisningen. PC er tilladt, men der er lukket for internetadgangen. Bemærkninger: Det er en forudsætning for start på fagemnet skibsoperationer, - teknik og administration i BS uddannelsen, at dette fagemne er bestået. Evaluering: Karakter: Forberedelsestid: Prøvetid: Tilladte hjælpemidler: Bemærkninger: Ekstern, mundtlig eksamen 7-trinsskalaen. Ingen 40 minutter Egen caserapport. Den mundtlige eksamen tager udgangspunkt i udarbejdede cases: Navigation samt teknisk navigation. Det er en forudsætning for start på fagemnet skibsoperationer, - teknik og -administration i BS uddannelsen, at dette fagemne er bestået Meteorologi - (BJ3/BS3): Evaluering: Karakter: Forberedelsestid: Prøvetid: Tilladte hjælpemidler: Bemærkninger: Ekstern, mundtlig eksamen 7-trinsskalaen. 25 minutter. 30 minutter. Egen caserapport. Den mundtlige eksamen baseres i den udarbejdede caserapport Navigation & meteorologi samt analyse af vejrkort, der trækkes ved eksamens start. Det er en forudsætning for start på fagemnet skibsoperationer, - teknik og administration i BS uddannelsen, at dette fagemne er bestået Basic Simulatorkursus I - (BJ3/BS3): Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Bemærkninger: Det er en forudsætning for start på fagemnet skibsoperationer, - teknik og administration i BS uddannelsen, at dette fagemne er bestået Basic Simulatorkursus II - (BJ4/BS4) Side 12 af 13

36 Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Bemærkninger: Det er en forudsætning for start på fagemnet skibsoperationer, - teknik og administration i BS uddannelsen, at dette fagemne er bestået Advanced Simulatorkursus - (BJ6 og BS6): Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Bemærkninger: Det er en forudsætning for start på fagemnet skibsoperationer, - teknik og administration i BS uddannelsen, at dette fagemne er bestået Fullmission Simulatorkursus - (BJ8 og BS8): Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået * En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis Referencer: BJ-IV Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BS-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser For Fullmission simulatorkursus gælder, at der skal være én underviser/instruktør med gyldigt sønæringsbevis. Side 13 af 13

37 STUDIEPLAN Fagemne: Vagttjeneste, visuel signalering og kommunikation Studieordning: BJ-III og BS-II Holdbetegnelse: BJ1, BJ3, BJ6, BS1, BS3 og BS6 Fagemne nr.: Ansvarlig: Fagkonsulent (Vagttjeneste, visuel signalering og kommunikation) Antal ECTS: 10 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse (BJ1/BS1 vagttjeneste) Start: Bedømmelse Der er mødepligt til alle timer. Fritagelse vil kun ske i helt særlige tilfælde efter aftale med instruktørerne. Der føres protokol. Alle delopgaver i vagttjeneste skal være godkendt af underviseren. Forudsætninger for start og bedømmelse (BJ3/BS3 vagttjeneste) Start: BJ3: Det er en forudsætning for start på fagemnerne Navigation I & Meteorologi & Basic Simulatorkursus, at indledende søpraktik for BJ er godkendt og dokumenteret i studieadministrationen, og værkstedsskole II er bestået. BS3: Det er en forudsætning for start på fagemnerne Navigation I & Meteorologi & Basic Simulatorkursus, at indledende søpraktik for BS er godkendt og dokumenteret i studieadministrationen. Bedømmelse: Rettidig aflevering af caserapport, se nærmere i undervisningsplanen. Deltagelse i den skriftlige eksamen er betinget af undervisers godkendelse af case. For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Side 1 af 6

38 Formål Den studerende skal opnå de færdigheder indenfor emnet vagttjeneste herunder søvejsregler og vagthold, der er nødvendige for selvstændigt at kunne varetage funktionen som vagthavende navigatør. Visuel signalering og kommunikation, hvor den studerende skal opnå de nødvendige teoretiske og praktiske færdigheder herunder opfyldelse af STCW konventionens reglement IV/2 indenfor radiokommunikation, så vedkommende kan forestå afviklingen af den kommunikation, der forekommer om bord i et handelsskib Læringsmål (BJ1/BS1 vagttjeneste) Efter dette BJ1/BS1 er det målet, at den studerende skal have opnået følgende: Viden om forholdsregler under nedsat sigtbarhed særlige regler for sejlads i indre danske farvande, gennem broer, i havne m.v., og hvor oplysninger om disse regler kan findes Færdigheder i: identificere nødsignaler Kompetencer til at: kunne identificere forskellige kategorier af skibe ud fra førte lanterner og dagsignaler kunne gøre rede for, hvorledes man ved hjælp af gentagne pejlinger kan afgøre, om der er fare for sammenstød med observerede skibe kunne - i tilfælde af fare for sammenstød - afgøre, hvilket skib der har vigepligt, og angive, hvorledes eget skib skal forholde sig kunne redegøre for sejlads i snævre løb samt i og i nærheden af trafiksepareringsområder Læringsmål (BJ3/BS3 - vagttjeneste) Den studerende skal have viden om: Klassificering af skibstyper ud fra lys, signalfigurer og tågesignaler. Klassificering af havanlæg ud fra lys, signalfigurer og tågesignaler. Synlighed af skibslys og signalfigurer. Indretning, anbringelse skibslys og signalfigurer. Indretning, anbringelse og hørevidde af lydsignaler. Tilrettelæggelse af sejladsen ved møde med andre skibe observeret visuelt og/eller ved hjælp af radar/tågesignal. Reglerne om sejlads i åbent farvand. Reglerne om sejlads i snævre løb og trafiksepareringssystemer. Reglerne om sejlads i visse danske farvande og andre nationers indre farvande. Varetagelse af brovagten og vagten i havn. Side 2 af 6

39 Ansvarsfordelingen mellem føreren og den vagthavende skibsofficer. Ansvarsfordelingen mellem bro og maskinen. Forholdsregler i forbindelse med udkigstjeneste. Forholdsregler i forbindelse med vagttjeneste. Forholdsregler i forbindelse med særlige omstændigheder, f.eks. VTS, AIS, nød- og redningssituationer, skib til ankers, skib på grund. Den studerende skal have færdigheder i: Varetagelse af brovagten og vagten i havn. Kommunikation i forbindelse med vagttjeneste, herunder rorkommandoer. Kommunikation i forbindelse med udkigstjeneste. Valg af de rigtige lys-, dag- og lydsignaler i enhver situation, herunder en nødsituation. Kommunikation i forbindelse med særlige omstændigheder, f.eks. VTS, AIS, nød- og redningssituationer, skib til ankers, skib på grund. Sejlads med lods om bord. Brug af relativt plot i forhold til vurdering af fare for sammenstød og valg af relevant manøvre. Valg af korrekte vigemanøvrer både for skibe i sigte af hinanden og ved nedsat sigt. Brug af skibsdagbøger, checklister, procedurer og instruktioner i forbindelse med vagthold. Bidrag til kompetence på følgende områder: At sejle ethvert fartøj sikkert fra afgangssted til ankomst sted, gennem overholdelse af enhver søvejsregel. At gennemføre enhver sejlads, havneophold eller ankring ved overholdelse af vagtholdsbekendtgørelsen. At vurdere enhver situation, der opstår i relation til gennemførelsen af sikker vagt i forhold til vagten og handle derefter i overensstemmelse med søvejsreglerne og vagtholdsbekendtgørelsen. At indgå i samarbejde når der er lods om bord om skibets sikre sejlads. At indgå i samarbejde med skibets øvrige besætning om skibets sikre sejlads. Læringsmål (visuel signalering og kommunikation) Kursusdeltagerne skal opnå viden om grundlæggende principper for de maritime radiotjenester, inkl. satellitkommunikation, herunder: - kommunikationstyper, - stationstyper, - frekvenser og frekvensbånd, - radiobølgers udbredelse, Side 3 af 6

40 - kommunikationsmetoder, - udsendelses- og modulationstyper, - antenner og - strømforsyninger, inkl. batterier. - procedurer for generel kommunikation, herunder o valg af passende kommunikationsmetode i forskellige situationer, o trafiklister, o radiotelefonsamtaler, o takster, o praktiske trafik rutiner, o de vigtigste skibsfartsruter, o placeringen af Inmarsat-kystjordstationer, og o placeringen af de vigtigste kystradiostationer. - krav om løbende vedligehold af kundskaber under sejlads - operation af o o o o o GMDSS, Inmarsats funktion i GMDSS, herunder Inmarsat B/F, Inmarsat C og Inmarsat EGC, eftersøgnings- og redningstjenester (SAR), og sikringsalarmsystemer (Ship Security Alert System). identifikation og sporing af skibe på lang afstand (Long-range identification and tracking of ships - LRIT) Kursusdeltageren skal opnå færdigheder der gør at kursusdeltageren kan anvende: - vagtmodtagere, - VHF radioanlæg, - MF/HF radioanlæg, - antenner, - batterier, - radioredningsmidler, så som nødradiopejlsendere (EPIRB s), radartranspondere (SART) og bærbare VHF radioanlæg, - digitalt selektivt kald, DSC - NAVTEX-modtagere, - satellitkommunikation (udstyr eller simulator) og - radiotelexudstyr. - operationelle procedurer for: o nød-, il- og sikkerhedskommunikation i GMDSS, o nød-, il- og sikkerhedskommunikation med skibe, der ikke har GMDSS-udstyr, og - modtagelse af maritim sikkerheds information (MSI). - det engelske sprog, såvel skriftligt som mundtligt, for tilfredsstillende udveksling af den kommunikation, som er relevant for sikkerheden for menneskeliv på søen. - de reglementer og instrukser, der kræves om bord i skibe, herunder føring af radiodagbog. Side 4 af 6

41 Kursusdeltageren skal opnå kompetencer der gør det muligt at: - udføre elementær fejlfinding ved hjælp af indbyggede måleinstrumenter samt elementær fejlretning såsom udskiftning af sikringer, indikatorlamper og lignende. Grundlitteratur (BJ1/BS1 vagttjeneste) Søfartens ABC Grundlitteratur (BJ3/BS3 - vagttjeneste) De internationale søvejsregler med kommentarer (9. udgave 1. oplag) A guide to the Collision Avoidance Rules. (6th edition) Grundlitteratur (visuel signalering og kommunikation) - Tillæg til Lærebog i GMDSS (Skagen Skipperskole) - Lærebog i GMDSS (Skagen Skipperskole) - Radiostationer i skibe Håndbog (TDC) - Radiostationer i skibe VHF-Håndbog (TDC) - Radiostationer i skibe Tillæg (TDC) - Radiostationer i skibe Systembeskrivelse (TDC) Bedømmelse (BJ1/BS1 vagttjeneste) Evaluering: Karakter: Forberedelsestid: Prøvetid: Tilladte hjælpemidler: Intern skriftlig prøve Bestået/ikke bestået ½ time Ingen Bedømmelse (BJ3/BS3 vagttjeneste) Evaluering: Ekstern, skriftlig eksamen Karakter: Bestået/ikke bestået Prøvetid: 3 timer. Tilladte hjælpemidler: Ingen. Bemærkninger: Det er en forudsætning for start på fagemnet skibsoperationer, - teknik og administration i BS uddannelsen, at dette fagemne er bestået. Side 5 af 6

42 Bedømmelse (BJ6/BS6 visuel signalering og kommunikation) Evaluering: Karakter: Forberedelsestid: Prøvetid: Tilladte hjælpemidler: Ekstern mundtlig prøve. Bestået/ikke bestået Ingen 45 min. Alt hvad der forefindes i eksamenslokalet / på radiostationen * En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis Referencer: BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser Visuel signalering og kommunikation: Instruktør skal have gyldigt GOC certifikat. Side 6 af 6

43 STUDIEPLAN Fagemne: Skibsteknik, lastbehandling og stuvning Studieordning: BJ-III og BS-II Holdbetegnelse: BJ1, BJ3, BJ4, BS1, BS3 og BS4 Fagemne nr.: Ansvarlig: Fagkonsulent (Skibsteknik, lastbehandling og stuvning) Antal ECTS: 15 Gyldig fra: Godkendt VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: BJ3: Det er en forudsætning for start på fagemnerne Navigation I & Meteorologi & Basic Simulatorkursus, at indledende søpraktik for BJ er godkendt og dokumenteret i studieadministrationen, og værkstedsskole II er bestået. BJ4: Den studerende skal have afleveret de i henhold til undervisningsplanen krævede caseopgaver og/eller besvarelser rettidigt på BJ3. BS3: Det er en forudsætning for start på fagemnerne Navigation I & Meteorologi & Basic Simulatorkursus, at indledende søpraktik for BS er godkendt og dokumenteret i studieadministrationen. BS4: Den studerende skal have afleveret de i henhold til undervisningsplanen krævede caseopgaver og/eller besvarelser rettidigt på BS3. Bedømmelse: BJ1 & BS1: BJ4 & BS4: Den studerende skal have godkendt alle opgaver ifølge gældende undervisningsplan. Deltagelse i den afsluttende eksamen efter BJ4 eller BS4 forudsætter at samtlige krævede caseopgaver og/eller besvarelser i henhold til undervisningsplanen for BJ4 eller BS4 er afleveret rettidigt. For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved Side 1 af 4

44 eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Formål Den studerende skal have et sådant kendskab til skibes opbygning og til forhold vedrørende skibes stabilitet, opdrift, dybgange, trim og skrogpåvirkninger, der er nødvendige for at virke som juniorofficer i handelsskibe i henhold til gældende konventioner. Den studerende skal opnå sådanne kundskaber og færdigheder, der er nødvendige for at kunne virke som vagthavende dæksofficer i forbindelse med lastbehandling og stuvning om bord i et handelsskib i international fart herunder tankskibe (olie-, gas- og kemikalietankskibe), tørlastskibe (container-, stykgods- og bulkskibe), køleskibe, ro-ro skibe og passagerskibe. De 15 ECTS point er fordelt således: BJ1/BS1: 3 point BJ3/BS3: 6 point BJ4/BS4: 6 point Læringsmål for BJ1 og BS1 Den studerende skal opnå viden om: Grundlæggende skibsteknisk terminologi på dansk og engelsk Grundlæggende skibsdesign og konstruktion for forskellige skibstyper Grundlæggende viden om skibets tyngdepunkt, opdrift og stilling på vandet. Fortøjningsoperationer Den studerende skal opnå færdigheder i: At aflæse amningsmærker At bestemme et tankindhold vha. pejling og ullage med tanktabeller. Den studerende skal opnå kompetencer i: At anvende de knob og stik, der er hensigtsmæssige i en given arbejdssituation samt redegøre for baggrunden herfor. Læringsmål for BJ3+BJ4 og BS3+BS4 Den studerende skal opnå viden om: Skibsteknisk terminologi på dansk og engelsk Skibsdesign og konstruktion for forskellige skibstyper Skibets dybgang, trim og krængning. Den statiske og dynamiske stabilitet indbefattet effekten af frie væskeoverflader i lager og forbrugstanke. Effekten af løft af gods ombord med eget udstyr. Forandringen i skibets stabilitet og slagside pga. en lastforskydning. Side 2 af 4

45 De kræfter som virker på skibet og grundlæggende belastningsberegning af disse samt hvorledes globale og lokale belastninger kan modvirkes. Lækstabilitetskrav for forskellige skibstyper International og national lovgivning som regulerer design, konstruktion og operation af forskellige skibstyper inklusiv forhindring af forurening. Behovet for at holde skibet vandtæt. Surringsgrej. Den studerende skal opnå færdigheder i: Godt sømandskab. Beregning af et skibs stilling på vandet og stabilitet inklusiv konstruktion af GZ-kurven. Brug af computerbaserede stabilitetsprogrammer for at fastslå den statiske og dynamiske stabilitet. Beregning af en forskudt lasts påvirkning af stabiliteten. At afgøre om en given kondition om skibet overholder de internationale krav i både intakt og læk tilstand. Brug af overlevelses- og havariplaner. Beregning af kraftpåvirkninger af en last og det nødvendige antal surringer for at sikre denne. At forberede ballastplaner for havneophold og ballastvandskifte under hensyntagen til skibets stabilitet og belastninger på skroget. At kunne afgøre hvorvidt en given situation kræver råd eller handling fra skibsledelsen. Den studerende skal opnå kompetencer i: At vurdere om skibet er sødygtigt i en ren fysisk henseende. Sikkert at kunne varetage lastning, stuvning, surring og losning af last i overensstemmelse med internationale lovgivning og praksis samt udføre ballastoperationer i overensstemmelse med skibsledelsens plan. At udøve godt sømandskab og lede operationerne på dæk på vegne af skibsledelsen samt tage høje for belastninger på skibet. At søge ny og/eller opdateret viden i nationale og internationale regler og lovgivning vedrørende sikker drift af forskellige skibstyper. Grundlitteratur BJ1 og BS1: Søfartens ABC, Jørgen Aagard, Kurt Kølle og Søren Meyer, 4. Udgave, 2. Oplag, Iver C. Weilbach og Co A/S. BJ3, BS3, BJ4 og BS4: Skibsteknik 1, Lastbehandling, Peter Frey, Niels Holland, Svend Mathiesen. 1. udgave 2007, Iver C. Weilbach & Co A/S Skibsteknik 2, Stanilitet, Manøvrering, Peter Frey, Niels Holland, Svend Mathiesen. 1. udgave 2007, Iver C. Weilbach & Co A/S Side 3 af 4

46 Bedømmelse BJ1 og BS1: Evaluering: Karakter: BJ4 og BS4: Evaluering: Karakter: Forberedelsestid: Prøvetid: Tilladte hjælpemidler: Bemærkninger: Løbende bedømmelse Bestået / Ikke bestået Ekstern, mundtlig eksamen* 7-trinsskalaen Ingen ½ time Ingen Ved eksamens start trækker den studerende en af de i undervisningsplanen krævede casebesvarelser i eksamenslokalet og fortsætter umiddelbart herefter med en præsentation på cirka 5 minutter af casebesvarelsens væsentligste punkter. Herefter kan eksaminator og censor stille spørgsmål til resten af casebesvarelsen samt til generelle emner fra fagemnet. Der vil være stillet håndbøger og andet relevant materiale til rådighed. Eksamen varer en ½ time inklusiv votering. Det er en forudsætning for start på fagemnet skibsoperationer, - teknik og administration i BS uddannelsen, at dette fagemne er bestået * En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis Referencer BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser Side 4 af 4

47 STUDIEPLAN Fagemne: Termiske maskiner og anlæg I Studieordning: BJ-III og BM-II Holdbetegnelse: BJ1, BJ4, BJ5, BM1, BM4, BM5 og BM7 Fagemne nr.: Ansvarlig: Fagkonsulent Termiske maskiner og anlæg Antal ECTS: 12 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: BM4: - Det er en forudsætning for start på fagemnerne TMA I motorlære og TMA I damp- & kedellære, at praktiktiden i BM2 og BM3 er godkendt og dokumenteret i studieadministrationen. Bedømmelse: - For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Formål Emne: Motorlære Den studerende skal opnå en sådan viden om forbrændingsmotorer og tilhørende systemer, at vedkommende er i stand til på en forsvarlig måde at varetage drift og vedligehold af motoranlæg, således at anlægget arbejder driftsikkert og driftsøkonomisk uden fare for omgivelserne og under fuld hensyntagen til miljøet. Emne: Damp- og kedellære Den studerende skal opnå en sådan teoretisk og praktisk viden om dampkedler og de heri forekommende termiske processer, at vedkommende er i stand til på en forsvarlig måde at varetage drift og vedligehold af disse anlæg, således at de fungerer driftsikkert og driftsøkonomisk uden fare for omgivelserne og med fuld hensyntagen til miljøet. Side 1 af 6

48 Emne: Hydrauliske og pneumatiske systemer Den studerende skal opnå grundlæggende viden om hydrauliske og pneumatiske systemer med tilhørende komponenter, således at vedkommende kan varetage drift og vedligehold af disse systemer og komponenter på en forsvarlig måde. Emne: Køleteknik Den studerende skal opnå en sådan teoretisk og praktisk viden køleanlæg, at vedkommende er i stand til på en forsvarlig måde at varetage drift og vedligehold af disse anlæg, således at disse anlæg fungerer driftsikkert og økonomisk optimalt uden fare for omgivelserne og uden skadevirkning på miljøet. Læringsmål Termiske maskiner og anlæg på BM1 og BJ1: Vidensmål: Have viden om opbygningen af 2 og 4 taktsmotorer. Have viden om opbygning og virkemåde af en separator. Have viden til at kunne genkende til de på et skib forefindende maskinkomponenter. Færdighedsmål: Kunne anvende almindelig teknisk dokumentation der forefindes på et skib. Have forståelse for hvorledes, og hvorfor en korrekt tilspænding udføres. Kompetencemål: Kunne foretage fejlfinding, demontering og montage af normalt forekommende maskinkomponenter. Kunne anvende relevante håndværktøjer, i forbindelse med reparationer og eftersyn på dieselmotorer. Kunne foretage opmåling, og vurdere tilstand af motorkomponenter i henhold til teknisk dokumentation Motorlære (BM4+BJ4) Vidensmål: Efter afsluttet modul har den studerende viden om: Side 2 af 6

49 opbygning og virkemåde af forskellige typer dieselmotorer opbygning og virkemåde af dieselmotorers hovedkomponenter betjeningsmæssige forholdsregler vedrørende varmeudvidelser og varmespændinger i dieselmotorer opbygning og virkemåde af til dieselmotoranlæg hørende hjælpesystemer og systemmedier forbrændingsprocesserne i en motorcylinder dieselmotoreres drifts- og overvågningsinstrumentering Færdighedsmål: Efter afsluttet modul kan den studerende: gennemføre drifts- og forbrugsprøver på dieselmotoranlæg beregne motorers ydelser og virkningsgrader Kompetencemål: Efter afsluttet modul er den studerende i stand til: at varetage, analysere og optimere driften af et dieselmotoranlæg Damp- og kedellære I (BM4+BJ4) Vidensmål: Efter afsluttet modul har den studerende viden om: opbygning af forskellige kedeltyper, inklusive udstødningskedler, der anvendes til opvarmningsformål opbygning af damp-, kondensat- og fødevandsanlæg, der anvendes til opvarmningsformål vandkvalitetens betydning for driften af en dampkedel Færdighedsmål: Efter afsluttet modul kan den studerende: beregne effekter, forbrug og virkningsgrader i forbindelse med forbrænding, varmetransmission og dampdannelse i kedler Kompetencemål: Efter afsluttet modul er den studerende i stand til: at varetage driften af dampanlæg til opvarmningsformål samt på grundlag af målinger og Side 3 af 6

50 overvågning at foretage relevante indgreb Hydraulik (BM5+BJ5) Vidensmål: Efter afsluttet modul har den studerende viden om: hydrauliske og pneumatiske hovedkomponenters virkemåde og anvendelsesområder almindeligt forekommende hydrauliske og pneumatiske systemer herunder symboler og funktionsdiagrammer Færdighedsmål: Efter afsluttet modul kan den studerende: anvende dokumentationsmateriale til hydrauliske- og pneumatiske systemer samt udføre fejlfinding ved hjælp af dette sikkert håndtere og behandle hydraulikolie og trykluft Kompetencemål: Efter afsluttet modul er den studerende i stand til: at udvælge den til et anlæg passende hydraulikolie at vurdere renhedskrav til hydraulikolie og trykluft at varetage drift og vedligehold af hydrauliske og pneumatiske systemer samt på grundlag af måling og overvågning at foretage relevante indgreb Køleteknik I (BJ5+BM7) Vidensmål: Efter afsluttet modul har den studerende viden om: den teoretiske kredsproces i køleanlæg med fordampning og kondensering opbygning af 1-trins køleanlæg med tilhørende hovedkomponenter, systemer og instrumenter Færdighedsmål: Efter afsluttet modul kan den studerende: læse den teoretiske kredsproces i et h/log(p)-diagram og foretage simple køletekniske Side 4 af 6

51 beregninger Kompetencemål: Efter afsluttet modul er den studerende i stand til: varetage driften af 1-trins køleanlæg under hensyntagen til sikkerheds- og miljømæssige aspekter Grundlitteratur Eigil Nielsen: Noget om køleteknik K.F. Larsen: Dampkedler Christen Knak: Skibs motorlære Peter Storegård Jensen: Skibs dieselmotorer Leif Terkelsen: Hydraulik for driftsteknikere Bedømmelse Termiske maskiner og anlæg BJ1 & BM1: Evalueringen indgår i fagemnet Værkstedsskole. Se det pågældende punkt i den gældende studieplan for Værkstedsskole Motorlære - BJ4 & BM4: Evaluering: Karakter: Prøvetid: Tilladte hjælpemidler: Skriftlig intern prøve 7-trinsskalaen 2 timer Alle Damp- og kedellære I - BJ4 & BM4: Evaluering: Karakter: Prøvetid: Tilladte hjælpemidler: Skriftlig intern prøve 7-trinsskalaen 2 timer Alle Side 5 af 6

52 Hydraulik - BJ5 & BM5: Evaluering: Karakter: Den skriftlige individuelle interne case bedømmes af underviseren og en intern censor. 7-trinsskalaen Køleteknik - BJ5 & BM7: Evaluering: Karakter: Prøvetid: Tilladte hjælpemidler: Skriftlig ekstern eksamen* 7-trinsskalaen 2 timer Alle * En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis Referencer BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser Maskinmester, dual officer eller maskiningeniør Side 6 af 6

53 STUDIEPLAN Fagemne: Elektriske og elektroniske maskiner, anlæg og udstyr I Studieordning: BJ-III Holdbetegnelse: BJ1 og BJ4 Fagemne nr: Ansvarlig: Fagkonsulent Elektriske og elektroniske maskiner, anlæg og udstyr Antal ECTS: 10 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Bedømmelse: BJ1:Der er mødepligt til alle timer. Fritagelse vil kun ske i helt særlige tilfælde efter aftale med instruktørerne. Der føres protokol. Alle delopgaver for alle delemner skal være godkendt af underviseren. For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Formål Den studerende skal opnå en elektroteknisk viden i et sådant omfang, at vedkommende kan varetage drift og vedligehold af elektriske anlæg om bord i skibe. Den studerende skal være i stand til at betjene det elektriske udstyr under såvel normale som under unormale forhold, samt kunne udføre simple fejlfindingsopgaver. De 10 ECTS point er fordelt således: BJ1: 1 point BJ4: 9 point. Læringsmål Side 1 af 5

54 Den studerende i BJ1 skal have viden om: de grundlæggende principper der ligger til grund for skibes el-forsyningsanlæg, herunder generatorer, systemopbygning og forbrugere, elektriske anlæg på skibe således at den studerende i praktikperioder ikke udsætter sig selv eller andre besætningsmedlemmer for risiko eller forårsager driftsforstyrrelser, opbygning af elektroteknisk dokumentation. Den studerende i BJ1 skal have færdigheder i: at vurdere almindeligt forekommende simple elektriske kredsløb. anvendelse af elektroteknisk dokumentation således at det er muligt at deltage i almindeligt forekommende reparations- og vedligeholdelsesarbejder. Den studerende i BJ1 skal have kompetence til: deltage i drift og vedligeholdelsesarbejde i praktikperioden, hvor der arbejdes sammen med den faste besætning om bord på skibet. Den studerende i BJ4 skal have viden om: teorierne Ohms lov og Kirschoffs love i forbindelse med vurdering af simple serie- og paralleforbindelser i ohmske kredsløb, elektriske og magnetiske feltteorier med henblik på senere anvendelse i forbindelse med elektriske og elektroniske maskiner, vekselstrømmens karakteristika, karakteristiske vekselstrømsbelastninger og vekselstrømsbelastningers faseforskydning, herunder spoler med jernkerne, principperne for sammensatte 1-, 2- og 3-fasede vekselstrømskredsløb, principperne for simple usymmetriske belastninger på 3-fasede vekselstrømskredsløb, de normalt forekommende systemspændinger og deres anvendelse, herunder batteri og akkumulator forsyning, relevante måle metoder der anvendes på 1- og 3-fasede vekselstrømssystemer, valg af egnede måleinstrumenter i forbindelse med målinger på elektriske anlæg. Side 2 af 5

55 elektrokemi i forbindelse med elektriske kredsløb og akkumulatorer. asynkronmaskiners driftsegenskaber som motor ud fra viden om opbygning, bestanddele, virkemåde og andre karakteristika, synkronmaskiners driftsegenskaber som generator ud fra viden om opbygning, bestanddele, virkemåde og andre karakteristika, samspillet mellem drivmaskine, generator, magnetiseringsudstyr, synkroniseringsudstyr, beskyttelsesudstyr og koblingsudstyr, transformeres opbygning, bestanddele, virkemåde og andre karakteristika, kunne anvende samspillet mellem drivmaskine, generator, magnetiseringsudstyr, synkroniseringsudstyr, beskyttelsesudstyr og koblingsudstyr med henblik på at udføre drift af skibsgeneratoranlæg og nødsystemer, under såvel normale som unormale forhold, fordelingsanlæg med indhold af komponenter. Den studerende i BJ4 skal have færdigheder i: anvendelse af beregninger med Ohms lov og Kirschoffs love i forbindelse med simple serie- og parallelforbindelser i ohmske kredsløb, udførelse af beregninger i forbindelse med vekselstrømmens karakteristika, vekselstrømsbelastningers karakteristika heri medtages vekselstrømsbelastningers faseforskydning (spoler med jernkerne er inkluderet), udførelse af relevante beregninger på simple sammensatte 1-, 2- og 3-fasede vekselstrømskredsløb, at foretage et valg blandt de normalt forekommende systemspændinger, herunder akkumulator forsyning, udførelse af relevante målinger på 1- og 3-fasede vekselstrømssystemer, udførelse beregninger i forbindelse med valg af en asynkronmotor, bedømmelse af en asynkronmaskines driftsegenskaber som motor i forbindelse med valg af type og mekanisk udførelse, vurdering af driftsegenskaber for en synkrongenerator, håndtering af samspillet mellem drivmaskine, generator, magnetiseringsudstyr, synkroniseringsudstyr, beskyttelsesudstyr og koblingsudstyr. Side 3 af 5

56 Den studerende i BJ4 skal have kompetence til: at håndtere simple serie- og parallelforbindelser med udgangspunkt i Ohms lov og Kirschoffs love i forbindelse med ohmske kredsløb, at håndtere simple sammensatte 1-, 2- og 3-fasede vekselstrømskredsløb inkl. forsyningskilden, at gennemføre målinger på 1- og 3-fasede vekselstrømssystemer, at identificere 1-, 2- og 3-fasede vekselstrømskredsløb i forbindelse af simple driftsspørgsmål, at deltage i opbygning af el-anlæg på skibe, at udvælge asynkronmotorer ud fra eget forarbejde, at håndtere drift af et synkrongenerator anlæg med en eller flere generatorer. Grundlitteratur BJ1: Skibsmotorlære af Jørgen Wetterberg samt Shipknowledge, a modern encyclopedia, af Klaas Van Dokkum BJ4: Elektricitet og magnetiske, nr. 1, Poul Erik Pedersen Elektriske målinger, nr. 2 Poul Erik Pedersen Skibshovedfordelingsanlæg, tekst og tegninger, K. Bodi Opgavesamling, Elektroteknik, Poul Erik Pedersen og Niels W. Kringelum Elektriske maskiner, nr. 3. Poul Erik Petersen Formelsamling til brug i maskinmesteruddannelsen, Poul Erik Pedersen og Niels W. Kringelum Bedømmelse BJ1: Evalueringen indgår i fagemnet Værkstedskole, se det pågældende punkt i den gældende studieplan. Evaluering: Karakter: Intern Skriftlig Prøve Bestået / ikke bestået Side 4 af 5

57 Forberedelsestid: - Prøvetid: 2 timer. Tilladte hjælpemidler: Egne notater i form af logbog (jævnfør søfartsstyrelsens vejledning, se uddannelsesbogen, dog indføres i logbogen erfaringer og iagttagelser opnået i forbindelse med undervisningen) BJ4: Evaluering: Ekstern Skriftlig Eksamen* 7-trinsskalaen Karakter: Forberedelsestid: - Prøvetid: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle * En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis Referencer BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser - Side 5 af 5

58 STUDIEPLAN Fagemne: Procesanalyse og automation I Studieordning: BJ-III Holdbetegnelse: BJ5 Fagemne nr.: Ansvarlig: Fagkonsulent Procesanalyse og automation Antal ECTS: 5 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: - Bedømmelse: - For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Formål Den studerende skal opnå en sådan viden om dataopsamling, datalogning, regulerings- og styringsteknik, at vedkommende handler rationelt og korrekt ved overvågning og betjening af skibskontrolsystemer. Læringsmål Efter dette modul er det målet, at den studerende skal have viden om: 1. Signalgivere og styreorganer a. almindeligt forekommende analoge og digitale signalgivere b. almindeligt forekommende analoge og digitale styreorganer c. måleusikkerhed og dennes indflydelse på automationssystemer Side 1 af 3

59 2. Grundbegreber i regulerings og styringsteknik a. begreberne styring og regulering b. automationsteknisk terminologi c. til reguleringstekniske grundbegreber d. regulatortypers egenskaber e. optimering af regulatorparametre f. simple sekventielle styringer g. dokumentation 3. Integrerede automationssystemer/systemforståelse a. distribueret I/O b. integrerede systemer c. automationstekniske netværk d. skibskontrolanlæg Grundlitteratur Praktisk regulering og instrumentering Logisk styring med PLC Thomas Heilmann Thomas Heilmann Automatiske Anlæg ISBN: Bedømmelse Evaluering: Karakter: Forberedelsestid: Prøvetid: Tilladte hjælpemidler: Intern mundtlig prøve Bestået/ikke bestået Ingen 20 min Ingen * En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis Side 2 af 3

60 Referencer BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser - Side 3 af 3

61 STUDIEPLAN Fagemne: Management økonomi, ledelse og sikkerhed I Studieordning: BJ-III og BS-II Holdbetegnelse: BJ4 og BS4 Fagemne nr.: Ansvarlig: Fagkonsulent Management økonomi, ledelse og sikkerhed Antal ECTS: 5 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Bedømmelse: For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Formål Formålet er at give den studerende en grundlæggende viden om en række centrale områder indenfor den økonomiske styring af en virksomhed samt et basalt kendskab til teorier om ledelse og samarbejde med henblik på at gøre de studerende i stand til at fremme den personlige udvikling hos medarbejdere i organisationen. Læringsmål Herefter Management 1 ledelse 2 ECTS Den studerende skal have viden om: Organisationsstrukturer Behovs- og motivationsteorier Side 1 af 5

62 Normer og roller i grupper Forskellige ledelsesstile Konflikters udvikling Den studerende skal kunne: Analysere samspillet mellem individer i grupper og organisationer Identificere og vurdere incitamentsstrukturer Beskrive og analysere organisationsstrukturer Kommunikere hensigtsmæssigt med kolleger og medarbejdere Fungere selvstændigt som arbejdsleder Miljøteknik og miljøledelse: 1 ECTS Den studerende skal have viden om: Energibesparende foranstaltninger. Miljøbeskyttelseslovens generelle betydning. Havmiljølovens generelle betydning. IMOs regler beskrevet i Marpol. Søfartsstyrelsens regler for håndtering af miljøemner. De kilder der kan påvirke miljøet. Tekniske foranstaltninger der kan formindske påvirkning af miljøet. Have kendskab til relevante miljømæssige påvirkninger og forståelse for miljøgodkendelser og reguleringsmekanismer. Den studerende skal have færdigheder i: Side 2 af 5

63 Håndtering af dokumentation der anvendes i forbindelse med beskyttelse af miljøet. Håndtering af miljøbeskyttende foranstaltninger. Den studerende opnår kompetence til: At indgå i arbejdet der vedrører håndtering af miljøemner i daglig drift. Sikkerhed: 1 ECTS Den studerende skal have viden om: Personlige værnemidler. Grundlæggende kendskab til skibets sikkerhedsorganisation og dens arbejdsområder. Anvendelsen af arbejdspladsbrugsanvisning (APB) og arbejdspladsvurderinger (APV). Støj, herunder definitioner og grænseværdier, betydning for arbejdsmiljø og konsekvenser for det enkelte individ. Den studerende skal have færdigheder i at: Kunne anvende de ombordværende arbejdspladsbrugsanvisninger og arbejdspladsvurderinger. Kunne planlægge og gennemføre nødvendig instruktion i brugen af personlige værnemidler samt i forhold til at arbejde i højden, arbejde i tanke og andre lukkede rum og arbejde i støjpåvirkede omgivelser, herunder sikre anvendelse af korrekt måleudstyr. Den studerende skal opnå kompetencer indenfor: Kortlægning af farer på en sådan måde at udarbejdelse / optimering af en APV kan effektueres At være i stand til, at indgå som en god rollemodel for besætningen. Ved sin daglige gang om bord være i stand til at kunne forudse og forhindre arbejdsulykker, samt være medvirkende til at udbrede viden om sikkert arbejdsmiljø. Sikre at intet arbejde igangsættes uden forudgående instruktion og brug af relevante personlige værnemidler. Vedligehold, 1 ECTS Side 3 af 5

64 Viden Kan redegøre for vedligeholdets grundbegreber. Herunder pålidelighed og tilgængelighed Have viden om metoder til ikke destruktiv materialeprøvning (NDE) Kunne beskrive typiske fejlmønstre Færdigheder Kunne anvende administrative vedligeholdsstyringsværktøjer. Herunder elektronisk vedligeholdsstyring Kunne anvende udvalgte NDE metoder Kompetencer Kunne afgøre hvilke vedligeholdsmetoder der vil være mest hensigtsmæssige at anvende Grundlitteratur Bedømmelse Evaluering: Intern skriftlig prøve Karakter: Bestået/ikke bestået Forberedelsestid: Ingen Prøvetid: 2 timer Tilladte hjælpemidler: Alle Bemærkninger: Det er en forudsætning for start på fagemnet Management økonomi, ledelse og sikkerhed III i BS uddannelsen, at dette fagemne er bestået. * En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis Referencer : BJ-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Professionsbachelor i overgangsordning fra Udkast til modulstruktur for maskinmesteruddannelsen og skibsføreruddannelsen Version nr. 1.1 af 15. juni BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Side 4 af 5

65 BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser - Side 5 af 5

66 STUDIEPLAN Fagemne: Skibs- og driftsledelse Studieordning: BJ-III, BS-II Holdbetegnelse: BJ5, BS4 Fagemne nr.: Delemne nr.: Søret og skibsadministration BJ5+BS Skibsfremdrivning BJ5+BS Hjælpe- og servicesystemer i skibe (HSS) BJ5+BS FMM simulatorkursus BJ5 Ansvarlig: Fagkonsulent Skibs- og driftsledelse Antal ECTS: 10 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Søret & skibsadministration: Ingen Skibsfremdrivning: Ingen Hjælpe- og servicesystemer i skibe: Ingen Full Mission Maskinsimulatorkursus (Vagttjeneste i maskinen) Før optagelse på kurset skal kursisten: 1. have gennemført mindst 80 % af den teoretiske undervisning i hvert af emnerne: brandbekæmpelse, køleteknik, elektroteknik, hjælpe- og servicesystemer, hydraulik og pneumatik, kedellære, motorlære, engelsk og vagttjeneste 2. forstå Vagtholdsbekendtgørelsen. 3. kunne betjene simulatorens brugerflade på operatørniveau samt kunne foretage opstart og drift af den simulerede models hoved- og hjælpesystemer. 4. have kendskab til pre-course material (tilgængelig på intranettet) Bedømmelse: Full Mission Maskinsimulatorkursus (Vagttjeneste i maskinen) 1. Der er mødepligt på kurset og de studerende forventes at deltage aktivt og konstruktivt mht. forberedelse af og gennemførelsen af øvelserne. 2. Kursusinstruktørerne afgør om disse betingelser opfyldes. Side 1 af 7

67 For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Formål Søret og skibsadministration Den studerende skal opnå et sådant kendskab til maritim national og international lovgivning, samt administrative, sikkerheds- og miljømæssige forhold, der er nødvendige for at vedkommende i sit virke som skibsofficer kan udføre sine pligter og ansvar i forbindelse med disse. Skibsfremdrivning Formålet med faget fremdrivning er, at den studerende skal opnå viden om belastningsmæssige forhold for fremdrivningsmaskineriet og propelleren, således at sikker og økonomisk drift tilgodeses. Full Mission Maskinsimulatorkursus (Vagttjeneste i maskinen) Den studerende skal opnå de nødvendige færdigheder for selvstændigt at kunne varetage funktionen som vagthavende maskinofficer/driftsvagt. Hjælpe- og servicesystemer i skibe Den studerende skal opnå viden om tank- og lænsesystemer, sanitærsystemer, brandslukningssystemer, inertgassystemer, stævnrørssystemer, ventilationssystemer og ferskvandssystemer, således at vedkommende under såvel normale som under unormale driftsforhold er i stand til at betjene og vedligeholde disse systemer på en sikkerheds- og miljømæssigt forsvarlig måde. Læringsmål Søret og skibsadministration (4 ECTS) Fagets pensum er udvalgt med henblik på at give skibsofficeren en praktisk forståelse for sine administrative pligter og ansvar i forbindelse med nedenstående læringsmål på juniorofficersniveau. Den studerende skal have viden om: Sømandslovens formål og indhold, særligt i relation til personens egen retsstilling Og forståelse for hvilke rettigheder og pligter man har som tilskadekommen under arbejdet (sømandsloven, lov om sikkerhed til søs, den lovpligtige arbejdsskadesikring og arbejdsskadeanmeldelse f.s.v. relevant for arbejdstager) Internationale konventioner, deres implementering i den danske lovgivning og forståelse Side 2 af 7

68 af de deraf følgende danske regler. Herunder internationale organisationers betydning for regelværket. De juridiske aspekter vedrørende søforklaring og anmeldelse af denne Det juridiske ansvar som vagthavende officer og beslutningstager Og forståelse for samspillet mellem klassifikationsselskaberne, Port State Control og Søfartsstyrelsen som kontrolmyndigheder Den studerende skal have færdigheder i: At afgøre egen og andres retsstilling i relation til Sømandsloven At forstå lovgivnings opbygning og udarbejdelse, herunder internationale konventioner og organisationer At kunne agere som arbejdsleder i forhold til medarbejdere, på baggrund af lovgivningen At kunne fungere som medarbejder, på baggrund af lovgivningen At beherske almindelig dokumentationspraksis og administrative procedurer Den studerende opnår kompetence til: At vurdere og tolke regelværks- og lovgivnings betydning for professionen, og for personen selv At tilegne sig og vurdere ny viden med relevans for professionsområdet Selvstændigt at varetage tværfaglige opgaver som arbejdsleder om bord i et skib under hensyntagen til gældende regler og normer for sociale, sikkerheds- sundheds- miljø- og arbejdsmiljømæssige forhold indenfor de givne rammer. Skibsfremdrivning (2 ECTS): Vidensmål Den studerende skal kunne gøre rede for de enkelte elementer, der udgør modstand mod skibets fremdrivning Den studerende skal have grundlæggende viden om faste- og stilbare skibspropellers opbygning og geometri med den dertil hørende terminologi Færdighedsmål Den studerende skal efter endt uddannelse kunne bruge sin viden om hovedkomponenterne i et skibs fremdrivningsanlæg til at betjene anlægget optimalt, sikkert og forsvarligt Side 3 af 7

69 Den studerende skal efter endt uddannelse kende forskel på forskellige typer fremdrivningsanlæg og kunne tage højde for deres specielle muligheder og begrænsninger Kompetencemål (gælder kun BJ5 og BM valgfag) Den studerende skal efter endt uddannelse kunne udføre driftsprøver, anvende effektkurver, propellerkurver og belastningsdiagrammer med det formål, at kunne vurdere, optimere og fejlfinde et diesel-fremdrivningsanlæg. Full Mission Maskinsimulatorkursus (Vagttjeneste i maskinen) (2 ECTS): Den studerende skal have viden om: at passe, overlevere og varetage en maskinvagt til søs og i havn, i henhold til Bekendtgørelsen om vagthold i skibe, korrekt føring af maskindagbog og oliejournal, omskiftning til de vigtigste nødsystemer iagttagelse af sikkerhedsmæssige forsigtighedsregler i forbindelse med vagtens pasning og viden om korrekte indgreb ved brand eller ulykker med særlig hensyntagen til oliesystemer, bedømmelse i hvilken grad en given driftsforstyrrelse påvirker skibets fremdrivning og manøvreevne og de nødvendige indgreb under behørig hensyntagen til den drifts- og manøvremæssige situation, vurdering og videregivning af vigtige informationer i forbindelse med driftsforstyrrelser, der kan påvirke skibets fremdrivning og manøvreevne, om forskrifter, procedurer og checklister ved tilrettelægning, klargøring og drift af hoved- og hjælpesystemer i forbindelse med afgang, søpassage og ankomst havn med henblik på størst mulig grad af driftssikkerhed og forholdsregler til at undgå forurening, anvendelse af interskibskommununikation, engelsk terminologi i forbindelse med vagttjenesten, effektiv kommunikation samt teamwork og situationsbedømmelse i samspillet med andre besætningsmedlemmer. Den studerende skal have færdigheder i: at passe, overlevere og varetage en maskinvagt til søs og i havn, i henhold til Bekendtgørelsen om vagthold i skibe, at anvende maskindagbog og oliejournal korrekt, at foretage omskiftning til de vigtigste nødsystemer og anvende nødsystemerne korrekt, at iagttage sikkerhedsmæssige forsigtighedsregler i forbindelse med vagtens pasning og foretage korrekte indgreb ved brand eller ulykker med særlig hensyntagen til oliesystemer, at bedømme i hvilken grad en given driftsforstyrrelse påvirker skibets fremdrivning og manøvreevne og foretage nødvendige indgreb under behørig hensyntagen til den drifts- og manøvremæssige situation, at vurdere og videregive vigtige informationer i forbindelse med driftsforstyrrelser, der kan påvirke skibets fremdrivning og manøvreevne, Side 4 af 7

70 at anvende forskrifter, procedurer og checklister ved tilrettelægning, klargøring og drift af hoved- og hjælpesystemer i forbindelse med afgang, søpassage og ankomst havn med henblik på størst mulig grad af driftssikkerhed og forholdsregler til at undgå forurening, at anvende interskibskommununikation korrekt, at anvende engelsk terminologi i forbindelse med vagttjenesten, at anvende effektiv kommunikation samt teamwork og situationsbedømmelse i samspillet med andre besætningsmedlemmer. Den studerende opnår kompetence til: At kunne varetage funktionen som vagthavende officer i maskinrum i henhold til STCW-95 reg. III/1 og uddannelsesplan for juniorofficersuddannelsen. Hjælpe- og servicesystemer i skibe (2 ECTS): Vidensmål kende til de komponenter, der typisk ingår i rørsystemer, herunder f.eks. afspærrings- og reguleringsmidler kende til specielle driftsforhold i væskefyldte rørsystemer, som f.eks. væskeslag og kavitation Færdighedsmål kunne betjene anlæg til ferskvandsproduktion, ventilation kunne betjene anlæg til produktion og distribution af inertgas på tankskibe kunne anvende sin viden om systemer til at klargøre og sikre disse ifm. vedligeholdsarbejde kunne anvende dokumentationsmateriale i forbindelse med fejlfinding og vedligeholdsarbejde Kompetencemål skal kunne vurdere indflydelsen tank-, lænse- og brandslukningsanlæg har på skibets stabilitet og tage højde herfor skal kunne vurdere systemers indflydelse på miljøet, herunder især lænse-, tank- og sanitærsystemer skal kunne finde relevante regler for miljørigtige operationer i MARPOL m.m. Engelsk er indarbejdet i studieplanen for Maritimt engelsk (Grundfag). Grundlitteratur: Søret & Skibsadministration Samlingen af Danske Søfartslove, ajourført udgave, Jesper Dyre Jespersen, Iver C. Weilbach & Co. A/S Søfarendes rettigheder, pligter og kvalifikationer, Jesper Dyre Jespersen, Iver C. Weilbach & Co. A/S Skibsføreren Internationale forhold, syn og certifikater. Jørgen Rasmussen, Arne Ulstrup, Iver C. Weilbach & Co. A/S 1 UDG Side 5 af 7

71 Skibsføreren Officiel myndighed, Jørn Bro, Karin Helweg-Larsen, Iver C. Weilbach & Co. A/S, Skibsføreren Økonomien, Jesper Dyre Jespersen, Birger A. Worm, Iver C. Weilbach & Co. A/S Skibsføreren Sikkerheden, Jesper Dyre Jespersen, Birger A. Worm, Iver C. Weilbach & Co. A/S Skibsfremdrivning: Full Mission Maskinsimulatorkursus (Vagttjeneste i maskinen): Hjælpe- og servicesystemer i skibe: Bedømmelse: Søret & Skibsadministration Evaluering: Intern skriftlig prøve Karakter: 7-trinsskalaen Prøvetid: 1½ timer Tilladte hjælpemidler: Alle Bemærkninger: Det er en forudsætning for start på fagemnet skibsoperationer, - teknik og administration i BS uddannelsen, at dette fagemne er bestået Skibsfremdrivning Evaluering: Karakter: Prøvetid: Tilladte hjælpemidler: Intern skriftlig prøve Bestået/ikke bestået 2 timer Alle Full Mission Maskinsimulatorkursus (Vagttjeneste i maskinen) Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Minimumskrav til kursistens viden, forståelse og færdigheder skal være i overensstemmelse med de under Formål og Læringsmål beskrevne rammer. I bedømmelsen lægges der vægt på principielle sikkerhedsmæssige aspekter vedrørende maskinvagt og sekundært på maskinfaglige færdigheder. Evaluering af den enkelte kursist dokumenteres skriftligt, og resulterer i bedømmelsen Bestået eller Ikke bestået. Såfremt kurset ikke bestås, udarbejder kursusinstruktørerne et notat for den aktuelle kursist, der beskriver de kritisable forhold vedrørende præstationen, og hvorledes kursisten via uddannelse og træning kan forbedre sit standpunkt. Studieadministrationen og den aktuelle kursist udarbejder en plan for fornyet gennemførelse af kurset. Side 6 af 7

72 Hjælpe- og servicesystemer i skibe Evaluering: Intern skriftlig prøve Karakter: Bestået/ikke bestået Prøvetid: 2 timer Tilladte hjælpemidler: Alle * En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis Referencer : BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser Full Mission Maskinsimulatorkursus (Vagttjeneste i maskinen) Der henvises til Uddannelsesplan for Kursus i maskinvagt i juniorofficersuddannelsen, version 1.0 af 13. oktober 2006 Hjælpe- og servicesystemer i skibe Maskinmester eller dualofficer Øvrige: Ingen. Side 7 af 7

73 STUDIEPLAN Fagemne: Maritim sundhed sikkerhed & miljø Studieordning: BJ-III, BS-IIB Holdbetegnelse: BJ, BJ1, BJ6, BS, BS1, BS6 Fagemne nr.: Delemne nr.: Arbejdssikkerhed: BJ & BS Tanker Familiarization: BJ1 & BS Brandbekæmpelse i skibe: BJ & BS Brandbekæmpelse (teori) BJ6 & BS Brandkursus (røgdykker) BJ1 & BS Brandkursus (leder) BJ6 & BS Brandkursus (Røg+leder) Designated Security Duties BJ6 & BS6 Ansvarlig: Fagkonsulent Maritim sundhed, sikkerhed & miljø Antal ECTS: 10 ECTS points Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Brandbekæmpelse i skibe = Brandbekæmpelse (teori)+brandkursus (røgdykker)+brandkursus (brandleder) Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Brandbekæmpelse i skibe: For at kunne deltage i det eksterne brandkursus skal den studerende: Have et gyldigt sundhedsbevis for søfarende og fiskere. Have deltaget i teoriundervisningen på SIMAC. Tanker Familiarization: Den studerende skal opfylde kravene i STCW konventionens reglement V/1 ("Tanker Familiarization Course"). Opfylde de almindelige betingelser for at indgå i driftsbesætningen på et dansk skib. Bedømmelse: Brandbekæmpelse i skibe: Side 1 af 7

74 Teoriundervisning: Deltagelse + mødepligt. Det eksterne brandkursus: Deltagelse + mødepligt. Tanker Familiarization: Der er mødepligt til kurset. For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Formål Arbejdssikkerhed & arbejdsmiljø: Arbejdssikkerheden og arbejdsmiljøafvikles i modulerne: Værkstedsskole, Grundlæggende sø-emne, Management økonomi, ledelse og sikkerhed. Redningsflåder & Både: Afvikles under Grundlæggende sø-emne Brandbekæmpelse i skibe: Den studerende skal opnå sådanne praktiske og teoretiske færdigheder, som er nødvendige for, at den pågældende kan betjene og vedligeholde et handelsskibs brandsluknings- og røgdykningsudstyr i overensstemmelse med tilhørende manualer. Vedkommende skal endvidere kunne varetage funktionen som røgdykker og brandleder om bord på et handelsskib. Tanker Familiarization: Den studerende skal opnå sådanne praktiske og teoretiske færdigheder, som er nødvendige for at den pågældende kan varetage sit sikkerheds-, miljø- og sundhedsmæssige ansvar i funktionen, som skibsofficer i et handelsskib. Læringsmål Brandbekæmpelse i skibe: Den studerende skal opnå viden om: Brand og brandslukningsteori. De forskellige brandslukningsmidler og brandslukningsmateriel. Brugen af vand som slukningsmiddel og dets effekt på skibets stabilitet Åndedrætsbeskyttelse og røgdykning. Inertgasanlæg. Skibsbrande. Brandalarm og brandmanøvre Sikkerheds- og forsigtighedsregler bl.a. når farligt gods, elektriske anlæg eller brændstof Side 2 af 7

75 systemer er involveret. Indsatsledelse Den studerende skal opnå færdigheder i: At anvende, vedligeholde og inspicere forskellige typer håndslukkere. At anvende, vedligeholde og inspicere røgdykkerudstyr. At slukke mindre brande, herunder brande i elektrisk udstyr, olie og propan At slukke større brande med vand ved brug af tågestrålerør. At slukke brande med skum, pulver eller andet egnet kemisk slukkemiddel. At udføre brandslukning i røgfyldte lukkede rum iført røgdykkerudstyr. At slukke brande med vandtåge eller andet egnet slukningsmiddel i beboelse eller maskinrum, hvor der er kraftig røgfyldning. At slukke oliebrande ved anvendelse af vandtåge-forlængerrør, pulver eller skumaggregat. At udføre redning i røgfyldt rum iført røgdykkerudstyr. Den studerende skal opnå kompetencer i: At lede brandslukningsindsatsen med til rådighed værende personel og materiel ved brandbekæmpelse i forskellige dele af skibet herunder strategi for brandslukningsindsatsen, taktik som indsatsholdene skal anvende og sammensætning af indsatshold således at brandens effekt på passagerer, besætningen, skibets og dets drift minimeres. At organisere og afvikle brandøvelser og brandberedskab. Tanker Familiarization: Den studerende skal have viden om: Viden om forskellige tankskibes opbygning og indretning, herunder gastankskibe og kemikalieskibe. Viden om laste- og lossearrangementer på almindelig forekommende typer af tankskibe. Viden om international og national lovgivning samt regler og koder, der er gældende for tankskibe og regler for miljøbeskyttelse. Viden om almindelig anvendt terminologi i forbindelse med tankskibe Viden om flydende ladningers egenskaber, herunder især egenskaber der udgør en sikkerhedsrisiko for skibet og dets besætning. Viden om udstyr og fremgangsmåder ved lastning, losning og transport af flydende ladninger. Viden om fremgangsmåder ved tankrensning Viden om hvordan olieforurening kan forebygges om bord på tankskibe Viden om anvendelse af sikkerhedsforholdsregler og procedurer om bord på tankskibe til forebyggelse af risiko for brand, olieudslip og andre faktorer, der kan udgøre en sikkerhedsrisiko for skibet og dets besætning. Side 3 af 7

76 Den studerende skal have færdigheder i: Færdigheder så der kan redegøres for de væsentligste sikkerhedsrisici ved arbejde på et tankskib herunder brandfare, forgiftning og langtidspåvirkninger. Færdigheder om hvordan olieforurening kan forebygges om bord på tankskibe Færdigheder til anvendelse af sikkerhedsforholdsregler og procedurer om bord på tankskibe til forebyggelse af risiko for brand, olieudslip og andre faktorer, der kan udgøre en sikkerhedsrisiko for skibet og dets besætning. Færdigheder i anvendelse af personlige værnemidler. Færdigheder i anvendelse af måleudstyr, der er almindeligt forekommende om bord på tankskibe, herunder måling af ilt- og gaskoncentrationer. Designated Security Duties Opfylde kravene i STCW konventionens reglement VI/6 4-6, Security Awareness Training for Seafarers with Designated Security Duties, og opfylder kompetencerne, som er beskrevet i Section A-VI/6, paragraphs 6 to 8 in STCW Code. Those who successfully complete the course should be able to demonstrate sufficient knowledge, skills and competences to undertake the duties assigned under the SSP. This knowledge shall include, but is not limited to: knowledge of current security threats and patterns. recognition, on a non-discriminatory basis, of characteristics and behavioural patterns of persons who are likely to threaten security. techniques used to circumvent security measures. security related communications. knowledge of emergency procedures and contingency plans. The student must attain the skills necessary to: recognize and detect weapons, dangerous substances and devices; manage crowds and crowd control techniques; test, calibrate and at-sea maintenance of security equipment and systems; inspect, control, and monitoring techniques; and operate security equipment and systems; The student must attain the competences required to: physically search persons, personal effects, baggage, cargo, and ship stores. Grundlitteratur Side 4 af 7

77 Brandbekæmpelse i skibe af Christen Knak 9. Udgave Søfartens ABC, ISBN Udstyr til rådighed: Friskluftapparater, beskyttelsesdragter, gasmasker med tilhørende gasfiltre samt måleudstyr til måling af ilt- og gaskoncentrationer. Side 5 af 7

78 Bedømmelse Brandbekæmpelse i skibe = brandbekæmpelse (teori) + brandkursus (røgdykker) + brandkursus (leder) Brandbekæmpelse (teori): Evaluering: Løbende bedømmelse. Karakter: Bestået / ikke bestået Brandkursus (røgdykker & leder): Evaluering: Ekstern bedømmelse i forbindelse med kurserne. Karakter: Bestået / ikke bestået. Tanker Familiarization Evaluering: Karakter: Løbende bedømmelse. Bestået / ikke bestået Designated Security Duties: Evaluering: Løbende bedømmelse. Karakter: Bestået / ikke bestået Referencer BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Side 6 af 7

79 SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser Lektor eller underviser med mindst 1 års erhvervserfaring som vagtgående officer på et tankskib og uddannelse som instruktør. Side 7 af 7

80 STUDIEPLAN Fagemne: Grundlæggende søemne Studieordning: BJ-III og BS-II Holdbetegnelse: BJ1 og BS1 Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Værkstedsskole Antal ECTS: 5 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Besiddelse af, eller snarest muligt efter semesterstart at kunne få udstedt sundhedsbevis for søfarende Bedømmelse Der er mødepligt til alle timer. Fritagelse vil kun ske i helt særlige tilfælde efter aftale med instruktørerne. Der føres protokol. Alle delopgaver i alle delemner skal være godkendt af underviseren. For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Formål Viden om sikkerhed til søs er centralt i arbejder som skibsofficer om bord på et handelsskib. Fagene indenfor det grundlæggende søemne skal give den studerende et grundlæggende kendskab til sikkerheden ombord, skibets sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljøet til søs. Den studerende skal efterfølgende kunne indgå i rullerne (båd-, brand- og MOB-ruller) på funktionsniveau. Dette skal ske under hensyntagen til, at den studerende ikke indgår i skibets sikkerhedsberedskab i den første periode. Endvidere skal den studerende opfylde kravene i STCW konventionens reglement VI/2 paragraf 1, vedrørende redningsflåder og både. Læringsmål Side 1 af 4

81 Læringsmål for delemnet Søsikkerhed Efter dette emne er det målet, at den studerende skal have opnået følgende: Viden Kende forholdsregler ved mand over bord brand eller Båd -alarm Have tilegnet sig viden om den praktiske brug at redningsmidler der forefindes ombord Færdigheder Have tilegnet færdigheder til, i en nødsituation, at kunne assistere den ansvarshavende af en redningsbåd/redningsflåde under og efter udsætning. Kompetencer: Kunne forstå og anvende personlige værnemidler Kunne overleve til søs i tilfælde af at skibes skal forlades Kunne vende og entre en redningsflåde iført redningsvest Læringsmål for delemnet Praktisk sømandsskab og udkigstjeneste Efter dette emne er det målet, at den studerende skal have opnået følgende: Viden Have forståelse for opgaverne i forbindelse med udkigstjeneste. Færdigheder Kunne anvende de knob og stik, der er hensigtsmæssige i en given almindelig arbejdssituation og kunne forklare fordele og ulemper ved de enkelte knob og stiks anvendelse Kunne anvende stilling og bådsmandsstol være i stand til at erhverve sig et duelighedsbevis i sejlads for fritidssejlere At anvende en stilling og bådsmandsstol. At surre løst gods forsvarligt Kompetencer: Kunne surre løst gods forsvarligt Kunne sejle akademiets motordrevne øvelsesbåde på betryggende vis. Kunne anvende rorkommandoer Selvstændigt at kunne udføre splejsninger i treslået og flettet tovværk. Læringsmål for delemnet Arbejdssikkerhed/arbejdsmiljø Efter dette emne er det målet, at den studerende skal have opnået følgende: Viden: Have tilegnet sig gode og brugbare holdninger i forhold til egen og andres sikkerhed, miljøsikkerhed samt have forståelse for erhvervets generelle forventninger til håndtering af sikkerhedsforhold ombord på skibe samt kunne udvise social ansvarlighed Have kendskab til almindelige forsigtighedsregler til forebyggelse af nødsituationer Side 2 af 4

82 Have et grundlæggende kendskab til ISM-koden samt hvorledes den daglige sikkerhed styres og håndteres ombord. Have et grundlæggende kendskab til skibets sikkerhedsorganisation for så vidt angår dens sammensætning og arbejdsområder. Færdigheder : Kunne skelne imellem de alarmsignaler der anvendes i handelsskibe, og forklare opbygningen og anvendelsen af et handelsskibs sikkerhedsruller samt kunne demonstrere korrekt optræden i henhold til disse Kunne anvende og forstå den terminologi på dansk og engelsk, der er relevante indenfor fagområdet Kunne forstå og anvende hviletidsbestemmer til søs. Kompetencer: Kunne assistere den ansvarshavende i tilfælde af en nødsituation Læringsmål for delemnet Brandbekæmpelse Efter dette emne er det målet, at den studerende skal have opnået følgende: Viden Elementær brandbekæmpelse Brug af brandslukningsudstyr der forefindes på et skib Risici ved brandslukning Færdigheder Til at minimere risikoen for at en brand udvikler sig. Kompetencer: Kunne slukke mindre brande. Grundlitteratur Litteratur svarende til Søfartens ABC Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået * En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis Side 3 af 4

83 Referencer BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser - Side 4 af 4

84 STUDIEPLAN Fagemne: Maritimt engelsk (Grundfag) Studieordning: BJ-III og BS-II Holdbetegnelse: BJ3 og BS3 Fagemne nr.: Ansvarlig: Team Grundteori Antal ECTS: 4 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: BJ3: Det er en forudsætning for start på fagemnerne Maritimt engelsk, at indledende søpraktik for BJ er godkendt og dokumenteret i studieadministrationen, og værkstedsskole II er bestået. BS3: Det er en forudsætning for start på fagemnerne Maritimt engelsk, at indledende søpraktik for BS er godkendt og dokumenteret i studieadministrationen. Bedømmelse: Rettidig aflevering af et mindre, individuelt projekt, der danner basis for den mundtlige eksamination, se nærmere i undervisningsplanen. For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Formål Den studerende skal opnå sådanne færdigheder i at kommunikere mundtligt og skriftlige på engelsk, der er nødvendige for at kunne virke i et internationalt miljø som officer i et handelsskib. Læringsmål Knowledge: The student must reach a level of knowledge that enables him/her to Comprehend and use maritime terms relating to the vessel itself as well as to the duties of Side 1 af 3

85 an officer incl. COLREGS. Be familiar with the IMO Standard Maritime Communication Phrases and various treaties, their purpose and rules. Communicate on elements of ship knowledge, understanding the types of vessels and their construction. Communicate on optimum use of energy, as well as new developments in these areas. Understand the proper forms of communication, both oral and written, with the vessel s crew and owners/customers. Communicate on matters regarding safety and everyday operations. Comprehend and use engineering terminology hereunder aux. systems, main engine and workshop terminology. Skills: The student must demonstrate ability to: Use maritime terminology in daily work and communicate with the crew clearly and effectively. Write and carry out clear instructions, formal letters and reports. Assess daily situations regarding safety, health and environmental protection. Guide the crew in matters of working environment and environmental protection. Competences: The student must demonstrate ability to: Acquire knowledge of maritime English and apply that knowledge in daily work. Communicate clearly with the crew as well as with shore-based owners, customers, partners and authorities. Assess verbal statements and written material received and communicate the essence of both to relevant recipients. Grundlitteratur The International Maritime Language Program af P.C. van Kluijven samt diverse relevante artikler Bedømmelse Evaluering: Karakter: Prøvetid: Tilladte hjælpemidler: Ekstern skriftlig eksamen* 7-trinsskalaen 3 timer Alle samt Evaluering: Karakter: Ekstern mundtlig eksamen* 7-trinsskalaen Side 2 af 3

86 Forberedelsestid: Prøvetid: Tilladte hjælpemidler: 30 minutter 30 minutter Alle undtagen pc og mobiltelefon * En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis Referencer: BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser - Side 3 af 3

87 STUDIEPLAN Fagemne: Metodelære Studieordning: BJ-III, BS-II nog BM-II Holdbetegnelse: BJ1, BJ3, BJ6, BJ8, BS1, BS3, BS6, BS8, BM1, BM4, BM6, & BM9 Fagemne nr.: Ansvarlig: Fagkonsulent - Bachelorprojekt Antal ECTS: (Det ene point er hentet fra bachelorprojektet) Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: BJ3: Det er en forudsætning for start på fagemnerne Metodelære, at indledende søpraktik for BJ er godkendt og dokumenteret i studieadministrationen, og værkstedsskole II er bestået. BS3: Det er en forudsætning for start på fagemnerne Metodelære, at indledende søpraktik for BS er godkendt og dokumenteret i studieadministrationen, og metodelære i BS1 er bestået. BM4: Det er en forudsætning for start på fagemnerne Metodelære, at praktiktiden i BM2 og BM3 er godkendt og dokumenteret i studieadministrationen, og Metodelære i BM1 er bestået. For BJ6/BS6/BM6 skal metodelære på hhv. BJ3/BS3/BM4 være bestået. For BJ8/BS8/BM9 skal metodelære på hhv. BJ6/BS6/BM6 være bestået. Bedømmelse: Opgaver, cases eller projekter som beskrevet i undervisningsplanen for det pågældende niveau skal være afleveret rettidigt. For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Side 1 af 4

88 Formål Metodelære skal give den studerende færdigheder indenfor fagområderne kvantitativ og kvalitativ metodelære, projektstyring og ledelse samt informationssøgning. Læringsmål BJ1, BS1 & BM1 (1 ECTS): I BJ1/BS1/BM1 skal den studerende have tilegnet sig viden om: SIMACs intranet, QMS system samt mailsystemet OLC, tilbud og muligheder Forventninger til studerende på SIMAC Studieteknik, gruppedannelse og gruppearbejde I BJ1/BS1/BM1 skal den studerende have tilegnet sig følgende færdigheder: Kunne anvende SIMAC s intranet og kommunikationskanaler Kunne anvende uddannelsesbog for 1. praktikperiode og logbog for værkstedsskole I BJ1/BS1/BM1 skal den studerende have tilegnet sig følgende kompetencer: Kunne opsøge og benytte relevante tilbud og muligheder på SIMAC Kunne søge og finde relevant information via SIMAC s kommunikationskanaler Kunne søge litteratur via SIMAC s biblioteksdatabase BJ3 og BS3 og BM4 (2 ECTS): I BJ3/BS3/BM4 skal den studerende have tilegnet sig viden om: Videnskabsteori Akademisk tænkning og skrivning Akademiske metoder Projektskrivning og formalia Grundlæggende informationssøgning Projektstyring og ledelse Grundlæggende problemorienteret projektarbejde, cases og opgaver. Kravene til en professionsbachelor I BJ3/BS3/BM4 skal den studerende have tilegnet sig følgende færdigheder: Kunne opstille en problemformulering Kunne tilegne sig faglig viden Kunne anvende SIMACs bibliotek og bibliotekskataloger samt foretage søgninger på Internettet Kunne udarbejde kildehenvisninger og litteraturliste I BJ3/BS3/BM4 skal den studerende have tilegnet sig følgende kompetencer: Kunne arbejde problemorienteret Kunne indsamle og anvende informationer Kunne udfærdige en projektrapport i overensstemmelse med formalia Side 2 af 4

89 BJ6 og BS6 og BM6 (2 ECTS): I BJ6/BS6/BM6 skal den studerende have tilegnet sig viden om: Videnskabelige arbejdsmetoder og dataindsamlingsmetoder I BJ6/BS6/BM6 skal den studerende have tilegnet sig følgende færdigheder: Kunne indsamle og bearbejde viden med henblik på at planlægge og gennemføre et selvstændigt projekt Kunne forholde sig kritisk til projektets resultater Kunne anvende akademisk tænkning og skrivning I BJ6/BS6/BM6 skal den studerende have tilegnet sig følgende kompetencer: Kunne indsamle og bearbejde viden Kunne argumentere BJ8 og BS8 og BM9 (1 ECTS): I BJ8/BS8/BM8 skal den studerende have tilegnet sig: Forståelse for udvikling af egen praksis og implementering af forskningsresultater Viden om forskningsmetoder Viden om avanceret informationssøgning I BJ8/BS8/BM8 skal den studerende have tilegnet sig følgende færdigheder: Kunne indsamle data og forholde sig kritisk til valg og anvendelse af kilder Kunne reflektere over anvendte metoder og teorier Kunne vurdere praksis og relevant forskning Kunne foretage en emnesøgning i bibliotekskataloger, databaser og på Internettet I BJ8/BS8/BM8 skal den studerende have tilegnet sig følgende kompetencer: Kunne foretage en undersøgelse i overensstemmelse med videnskabelige metoder Kunne formidle faglige problemstillinger Kunne diskutere metoder og resultater med kompetente interessenter Grundlitteratur Kunsten at studere en håndbog i studieteknik, Thomas Harboe og Jakob Ravn, Ingenøren. Den gode opgave opgaveskrivning på videregående uddannelser, Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen, 2004, Forlaget Samfundslitteratur. Bedømmelse BJ1, BS1 og BM1: Evaluering: Løbende bedømmelse. Side 3 af 4

90 Karakter: Bestået/ikke bestået. BJ3, BS3 og BM4: Evaluering: Løbende bedømmelse. Karakter: Bestået/ikke bestået. BJ6, BS6 og BM6: Evaluering: Løbende bedømmelse. Karakter: Bestået/ikke bestået. BJ8 og BS8 og BM9 Evaluering: Evalueringen sker i forbindelse med eksamen i bachelorprojektet. Karakter: Der gives karakter efter 7-trinsskalaen for bachelorprojektet som helhed. Der gives ikke en særskilt karakter for metodelære. Referencer BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser Ingen for undervisningen for BJ1. For de øvrige hold: Kandidat- eller Masteruddannelse eller en uddannelse på tilsvarende niveau. Side 4 af 4

91 STUDIEPLAN Fagemne: Professionsmatematik og fysik I Studieordning: BJ-IV og BM-III Holdbetegnelse: BJ3 og BM4 Fagemne nr.: Ansvarlig: Team Grundteori Antal ECTS: 3 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: BJ3: BM4: Det er en forudsætning for start på fagemnerne Professionsmatematik og fysik, at indledende søpraktik for BJ er godkendt og dokumenteret i studieadministrationen, og Værkstedsskole II er bestået. Det er en forudsætning for start på fagemnerne Professionsmatematik og fysik, at praktiktiden i BM2 og BM3 er godkendt og dokumenteret i studieadministrationen. Bedømmelse: For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Formål Formålet med faget er at samle og styrke udvalgte emner inden for matematikken & fysikken. Emnerne er valgt ud fra de krav de studerende vil møde på bacheloruddannelsen. Læringsmål Efter gennemført modul skal den studerende have viden om: Mekanisk fysik, herunder: Kræfter & Newtons love Inertimomenter Side 1 af 3

92 Matematik Geometri Termodynamik & varmelære, herunder: Tilstandsændringer Efter gennemført modul skal den studerende have færdigheder i: Beregninger med: Vektorer 1 & 2 grads ligninger Hydrodynamik, herunder: Kontinuitetsligningen Bernoullis ligning om bevarelse af trykenergi Mekanisk fysik med beregninger herunder: Grundlæggende beregner omkring Energibevarelse Termodynamik & varmelære, herunder: Temperatur Længde- & rumudvidelse Luftfugtighed Idealgasligninger Grundlitteratur Teknisk Matematik Fysik og varmelære Fysik og varmelære Opgavebog af Erhvervsskolernes forlag Mekanisk af Erhvervsskolernes forlag Mekanisk af Erhvervsskolernes forlag Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået * En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis Side 2 af 3

93 Referencer BJ-IV Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BM-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser Side 3 af 3

94 STUDIEPLAN Fagemne: Førstehjælpskursus Studieordning: BJ-III, BS-II og BM-II Holdbetegnelse: BJ1, BS1 og BM4 Fagemne nr.: Ansvarlig: Team Grundteori Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: VTA Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Den studerende skal have gyldigt sundhedsbevis for søfarende og fiskere, eller snarest muligt efter studie start erhverve sig dette Bedømmelse: For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Formål Førstehjælp skal give den studerende sådanne teoretiske og praktiske færdigheder, at vedkommende vil være i stand til at yde førstehjælp ved ulykker og pludselige sygdomme. Endvidere skal den studerende have kendskab til almene sundhedsmæssige forhold, der har særlig relation til søfartserhvervet. Læringsmål Kurset er et ekstern kursus og varetages af Center for det Maritime Sundhedsvæsen. Der refereres til Center for det Maritime Sundhedsvæsens dokumentation for kurset. Side 1 af 2

95 Grundlitteratur - Bedømmelse Evaluering: Der refereres til Center for det Maritime Sundhedsvæsens dokumentation for kurset. Karakter: Bestået/ikke bestået * En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis Referencer BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. de maritime uddannelser BEK nr af 14. december BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. de maritime uddannelser BEK nr af 14. december Kvalifikationskrav for underviser - Side 2 af 2

96 Valgfagsoversigt for BJ + BS + BM + SE 2013 Fag ID Fagemne ECTS BJ BS BM SE Automations Workshop 6 X BTM / ERTM combined 2 X X X Chemical Tanker Specialized 2 X X X X Dokning af skibe 2 X X X X Driftoptimering og styringsværktøjer 3 X x X A Experts in team 2 X L-aus, fejlfinding og nøgleskemaer 3 X X Forandringsledelse 3 X X X X Forhandlingsteknik 2 X X X X Formidlingsteknik (tutor) 2 X X X X Gas Tanker Specialized 2 X X X Innovation og enterprenørskab I + II 5 X X International økonomi og politik 3 X X X X Issejlads 2 X X Maritim Automation og IT 3 X X Maritim Sikring SSO 2 X X X X Netværk i automationsløsninger 2 X X Oil Tanker Specialized 2 X X X PLC, feltbus og SCADA 2 X X Projektstyring og projektledelse 2 X X X X Præsentationsteknik 3 X X X X RO/RO passagerskibe (25 pladser)) 2 X X X X Robot I - basic 2 X X Robot II - offline programmering 2 X Shipping og Befragtning 2 X X SRO - Styring, regulering og overvågning 2 X Vedligeholdelsessystemer 2 X X

97 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - Automations workshop Studieordning: BM-II Holdbetegnelse: BM Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 6 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Det er en forudsætning for start på fagemnet 80101, at fagemnerne & er bestået og fagemnet er tilmeldt samtidigt. Bedømmelse: Rettidig aflevering af case-besvarelse eller projekt i henhold til undervisningsplanen. Formål Formålet med automations workshoppen er, at de studerende arbejder med en avanceret automationsløsning. Målbeskrivelse og taksonomi Den studerende skal dokumentere evnen til at analysere og udarbejde løsningsforslag til et avanceret automationssystem indeholdende følgende elementer: Kommunikation (Minimum: Feltbus og TCP/IP) Regulering / Styring HMI WEB Den studerende skal forholde sig kritisk til anlæggets driftsmæssige, sikkerhedsmæssige og eventuelt driftsøkonomiske forhold. Grundlitteratur Valgfag - Automations workshop Side 1 af 2

98 Undervisningsform Meddelende undervisning og praktisk orienteret case- eller projektarbejde. I forbindelse med case- eller projektarbejdet udarbejdes og afleveres der: 1. Funktionsspecifikation 2. Designspecifikation 3. Testspecifikation Bedømmelse Evaluering: Karakter: Forberedelsestid: Prøvetid: Tilladte hjælpemidler: Intern mundtlig prøve 7-trinsskalaen Ingen Ca. 30 min. Alt udarbejdet materiale i forbindelse med studiet (opgaver, skemaer m.v.) Prøven afholdes på grundlag af en case-besvarelse eller et projekt. Den studerende indleder eksaminationen med et oplæg, der maksimalt må vare 10 minutter. Referencer BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. de maritime uddannelser BEK nr af 14. december Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag - Automations workshop Side 2 af 2

99 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag BTM / ERTM combined Studieordning: BS-II, BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BS, BM & SE Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Bedømmelse: Formål Valgfaget har til formål at øge den studerendes opmærksomhed og viden om hvordan den menneskelige faktor påvirker driften af skibet som helhed. Og herunder mulighederne for at der opstår near-miss situationer eller havarier, der kan føre til tab af menneskeliv, maskinanlæg, driftstid eller miljø ødelæggelse. Valgfaget har til formål at udvikle og træne den studerendes færdigheder inden for team management herunder værktøjer og redskaber til teambuilding, effektiv kommunikation, ledelsesfunktioner, beslutningstagning og effektiv ressource management Læringsmål I valgfaget vil den studerende gennem øvelser i bro- og maskinrums fullmission simulator bl.a. opnå færdigheder i: - Effektiv implementering af procedurer under vagtholdet - Effektiv reaktion på forandringer herunder alarmer Valgfag BTM / ERTM combined Side 1 af 2

100 - Effektiv brug af skibets udstyr under forskellige situationer - Kommunikations egenskaber internt og externt - Conning of the vessel - Effektivt lederskab og adfærd - Emergency respons - Assertiv adfærd - Effektiv ressource og arbejdsfordeling - Risk assessment af situationer opstået på skibet som helhed Øvelserne på valgfaget vil være bygget op som interaction mellem bro og maskine. Og give den studerende en helhedsforståelse for den nødvendige kommunikation og sammenhæng mellem skibets kontrolcentre. Grundlitteratur Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer STCW konvention STCW Convention Review, September 2010 Kvalifikationskrav for underviser Valgfag BTM / ERTM combined Side 2 af 2

101 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - Chemical Tanker Specialized Studieordning: BS-II, BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BS, BM & SE Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Gennemført Tanker Familiarization kursus Bedømmelse: Tilstedeværelse, deltagelse i øvelser, opgaver og prøver. Formål Kursisten skal opnå sådanne færdigheder og kundskaber om et olietankskib, så vedkommende opfylder kravene om uddannelse i overensstemmelse med STCW-konventionens afsnit A-V/1 paragraf 8-14 for kemikalie tankskibe. Målbeskrivelse og taksonomi Efter afsluttet kursus skal kursisten: kunne anvende relevante internationale og nationale regler, koder og vejledninger for kemikalie tankskibe og ladninger, have forståelse af lastearrangementer, der er almindelig forekommende om bord på kemikalie tankskibe, herunder lasttankenes konstruktion og coating, udstyr til måling af ladningsmængder og ladningens egenskaber, rør- og pumpesystemer til ladningsoperationer, inertgasanlæg, tankrensningsanlæg, sikkerheds- og kontrolsystemer, have kendskab til fysiske og kemiske egenskaber for flydende bulkladninger og deres påvirkning af mennesker og miljø, kunne planlægge og overvåge lastning, opbevaring og losning af ladningen samt tankrensning under hensyntagen til gældende koder og standarder, kunne foretage ladningsberegninger under hensyntagen til skibets stabilitet og kraftpåvirkninger på Valgfag - Chemical Tanker Specialized Side 1 af 3

102 skibsskroget, kunne planlægge procedurer, checklister og planer i forbindelse med ladningsoperationer under hensyntagen til skibets og besætningens sikkerhed samt til forebyggelse af forurening af miljøet, kunne anvende og planlægge relevante sikkerhedsforholdsregler og procedurer i forbindelse med ladningsoperationer, forurening af miljøet samt reparations- og vedligeholdelsesarbejde og have forståelse for de særlige metoder og midler, der anvendes til brandbekæmpelse ved brand i ladningen. Grundlitteratur Undervisningsform Dialogbaseretundervisning, selvstændige opgaver og øvelser i grupper. Kurset har en varighed på 4 dage incl. simulator træning. Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer STCW-konventionens afsnit A-V/1 paragraf 8-14 BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Valgfag - Chemical Tanker Specialized Side 2 af 3

103 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag Dokning af skibe Studieordning: BJ-III, BS-II, BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BJ5, BJ6, BS5, BM & SE Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: - Bedømmelse: - Formål Den studerende skal opnå en sådan viden om dokning, at vedkommende kan fungere som rederiets repræsentant ved en dokning. Målbeskrivelse og taksonomi Efter afsluttet kursus skal den studerende kunne: Tilrettelægge og registrere almindelige vedligeholdsarbejder og inspektioner før en dokning herunder stålarbejde, malerarbejde, vedligehold og inspektion af maskineri, Kendskab til udarbejdelse af en dokspecifikation, Varetage kontakt til Søfartsstyrelsen og andre myndigheder samt klassifikations- og forsikringsselskaber under dokningen, Varetage kontakt til værftet, underleverandører samt rederiet under dokningen herunder mødevirksomhed og rapportering, Demonstrere opfølgning, inspektion og efterprøvning i henhold til dokspecifikationen herunder rapportering og registrering af afvigelser til rederiet og værftet, Forklare om den afsluttende forhandling med værft og underleverandører. Grundlitteratur - Valgfag Dokning af skibe Side 1 af 3

104 Undervisningsform Der planlægges 4 emner som omhandler: Klassifikationsselskaberne Værftet Forsikringsselskaberne Der inddrages repræsentanter fra hhv. Klassen, Værfter og forsikringsselskabet Bedømmelse Evaluering: Løbende evaluering Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Valgfag Dokning af skibe Side 2 af 3

105 Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag Dokning af skibe Side 3 af 3

106 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - Driftsoptimering og styringsværktøjer Studieordning: BJ-III, BS-II, BM-II Holdbetegnelse: BJ, BS, BM Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 3 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: - Bedømmelse: - Formål Den studerende skal opnå sådanne praktiske og teoretiske færdigheder, som er nødvendige for at den pågældende kan anvende forskellige driftsoptimerende styringsværktøjer, for optimering af arbejdsgange. Målbeskrivelse og taksonomi Efter afsluttet kursus skal den studerende kunne: Have kendskab til forskellige styringsværktøjer LEAN, JIT, SIX SIGMA og KAIZEN Have kendskab til driftsoptimeringens indflydelse, på organisation og økonomi. Kunne implementere driftsoptimerende styringsværktøjer til forbedring af organisationens arbejdsmiljø, sikkerhed og økonomi. Grundlitteratur - Valgfag - Driftsoptimering og styringsværktøjer Side 1 af 2

107 Undervisningsform Klasseundervisning hvor der veksles mellem forelæsninger, diskussioner, cases og skriftlige opgaver Bedømmelse Evaluering: Løbende evaluering Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag - Driftsoptimering og styringsværktøjer Side 2 af 2

108 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag Experts in team Studieordning: BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BM & SE(MCH+SCH) Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 5 Gyldig fra: Godkendt: Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: SIMAC studerende deltager ikke i den tekniske del af projektet, og derfor er de 10 ETCS points reduceret til 5 ECTS. Bedømmelse:. Formål Læringsmål Grundlitteratur Bedømmelse Referencer BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Valgfag Experts in team Side 1 af 4

109 SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser Valgfag Experts in team Side 2 af 4

110 Valgfag Experts in team Side 3 af 4

111 Valgfag Experts in team Side 4 af 4

112 Studieplan Fagemne: L-aus, fejlfinding og nøgleskemaer Fagemne nr.: Anal ECTS: 3 ECTS Semesterplacering: BM, SE(MCH) & SE(SCH) Studieordning: BM-II, BM-III & SE-I Ansvarlig: Fagemnets fagkonsulent Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: ingen Bedømmelse: Der er mødepligt, og det forventes at øvelser og opgaver løses tilfredsstillende Formål L-aus: Kendskab, så der kan udføres arbejds- og betjeningsopgaver på eller nær ved lavspændingsanlæg, med eller uden spænding under iagttagelse af de foreskrevne sikkerhedsforanstaltninger, således der ikke opstår fare for personer, anlæg og drift. Fejlfinding og nøgleskemaer: Kendskab, så der kan udføres fejlfinding på elektriske enheder, med udgangspunkt i nøgleskemaer og funktionskendskab. Læringsmål L-aus (1,5 ECTS): Den studerende skal have tilegnet sig viden om: Stærkstrømsbekendtgørelsens bestemmelser (SB 6, kap. 11, kap. 21, kap. 62 og kap. 63) Sikkerhed vedr. nødvendigt værktøj og udrustning Måleteknik Livreddende førstehjælp teoretisk Den studerende skal have tilegnet sig følgende færdigheder: Udførelse af arbejds- og betjeningsopgaver på eller nær ved lavspændingsanlæg, med eller uden spænding Side 1 af 2

113 Studieplan Den studerende skal have tilegnet sig følgende kompetencer: Udførelse af arbejds- og betjeningsopgaver på eller nær ved lavspændingsanlæg, med eller uden spænding, således der ikke opstår fare for personer, anlæg og drift Fejlfinding og nøgleskemaer (1,5 ECTS): Den studerende skal have tilegnet sig viden om: El-dokumentation Den studerende skal have tilegnet sig følgende færdigheder: Bestemmelse af funktionalitet for elektriske enheder, samt kunne tegne hoved- og nøgleskemaer Den studerende skal have tilegnet sig følgende kompetencer: Fejlfinding i elektriske enheder Grundlitteratur Power point, suppleret med noter på tavlen Div. opgaver og øvelser, som vil være tilgængelig på sharenet (SB 6, kap. 11, kap. 21, kap. 62 og kap. 63), vil være tilgængelig på sharenet Hjemmeside for program: Automation: Bedømmelse Evaluering: Karakter: Løbende bedømmelse Bestået/ikke bestået Kvalifikationskrav for underviser. - Side 2 af 2

114 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - Forandringsledelse Studieordning: BJ-III, BS-II, BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BJ, BS, BM & SE Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 3 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: - Bedømmelse: Den studerende skal deltage aktivt i undervisningen. Opgaver og case arbejde afleveres rettidigt. Formål Formålet med faget er at gøre den studerende i stand til at deltage i organisatoriske udviklingsprocesser i egen afdeling eller på tværs af afdelinger. Målbeskrivelse og taksonomi Kendskab til hvad der initierer forandringer i organisationer.kendskab til hvordan der initieres forandringer i organisationer. Forståelse af fornyelses- og forandringsagentens roller og kompetencer. Viden om ledelse af organisationer under forandring Viden om Organisationsdesign og kultur, særligt i relation til fornyelse og forandring i organisationen. Viden om og forståelse af fornyelses- og forandringsfremmende modeller. Valgfag Forandringsledelse Side 1 af 3

115 Den studerende skal kunne analysere en given virksomhed, og kunne foreslå forandringer, implementering og egnet strategi til gennemførelse af en organisationsændring Grundlitteratur Børsens ledelseshåndbøger Undervisningsform Forelæsning, gruppearbejde og selvstændigt arbejde Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser Valgfag Forandringsledelse Side 2 af 3

116 Udfyldes af administrationen. Valgfag Forandringsledelse Side 3 af 3

117 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - Forhandlingsteknik Studieordning: BJ-III, BS-II, BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BJ, BS, BM & SE Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Bedømmelse: Den studerende skal deltage aktivt i undervisningen. Udleverede opgaver og cases skal afleveres rettidigt og godkendes Formål Kursisten skal gennem øvelser udvikle færdigheder i at forhandle på engelsk og dansk, så vedkommende som repræsentant for et rederi kan varetage typiske forhandlinger. Målbeskrivelse og taksonomi Efter afsluttet kursus skal kursisten: have forståelse af formål med forhandlinger og forhandlingens forskellige faser, have kendskab til forhandlingsstrategier samt begreberne lobbyisme og Korridorforhandlinger have forståelse af kommunikationsmåder under forhandling, kunne forberede en forhandlingssituation, kunne gennemføre forhandlinger i forhold til en målsætning og evaluere forhandlingsresultatet Grundlitteratur - Valgfag Forhandlingsteknik Side 1 af 2

118 Undervisningsform Dialog undervisning. Gruppe- og individuelle forhandlingsøvelser, videooptagelser af øvelserne. Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser Valgfag Forhandlingsteknik Side 2 af 2

119 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - Formidlingsteknik Studieordning: BJ-III, BS-II, BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BJ, BS, BM & SE Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: - Bedømmelse: Forudsætningen for bedømmelse er, at den studerende har taget aktiv del i undervisningen Formål Formålet med kurset grundlæggende formidlingsteknik er, at den studerende skal kunne tilrettelægge, gennemføre, evaluere og justere et kortere undervisnings-, instruktions- eller vejledningsforløb. Målbeskrivelse og taksonomi Vidensmål: Deltageren skal have opnået viden om grundlæggende begreber indenfor voksenpædagogik, herunder f.eks. læring, didaktik og deltagerforudsætinger. Deltageren skal have opnået viden om lærings-, vejlednings- og undervisningsprincipper. Valgfag Formidlingsteknik Side 1 af 3

120 Færdighedsmål: Deltageren skal kunne formidle emner i forbindelse med instruktion, præsentation og vejledning. Kompetencemål: Efter endt kursus skal deltageren kunne planlægge og reflektere over en konkret læringssituation f.eks. en instruktion, præsentation eller vejledning, samt kunne justere forløbet. Deltageren skal kunne vurdere, hvilke formidlingsmetoder der er hensigtsmæssige i forhold til den aktuelle læringssituation. Grundlitteratur evt. Kompendie Undervisningsform Der vil blive anvendt dialogbaseret undervisning, selvstændige øvelser og præsentationsøvleser. Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Valgfag Formidlingsteknik Side 2 af 3

121 BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser - VUU Valgfag Formidlingsteknik Side 3 af 3

122 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - Gas Tanker Specialized Studieordning: BS-II, BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BS, BM & SE Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Gennemført Tanker Familiarization kursus Bedømmelse: Tilstedeværelse, deltagelse i øvelser, opgaver og prøver. Formål Kursisten skal opnå sådanne færdigheder og kundskaber om et olietankskib, så vedkommende opfylder kravene om uddannelse i overensstemmelse med STCW-konventionens afsnit A-V/1 paragraf 8-14 for gastankskibe. Målbeskrivelse og taksonomi Efter afsluttet kursus skal kursisten: kunne anvende relevante internationale og nationale regler, koder og vejledninger for gastankskibe og ladninger, have forståelse af lastearrangementer, der er almindelig forekommende om bord på gastankskibe, herunder o o o o lasttankenes konstruktion og coating, udstyr til måling af ladningsmængder og ladningens egenskaber, rør- og pumpesystemer til ladningsoperationer, inertgasanlæg, Valgfag - Gas Tanker Specialized Side 1 af 3

123 o o tankrensningsanlæg, sikkerheds- og kontrolsystemer, have kendskab til fysiske og kemiske egenskaber for flydende bulkladninger og deres påvirkning af mennesker og miljø, kunne planlægge og overvåge lastning, opbevaring og losning af ladningen samt tankrensning under hensyntagen til gældende koder og standarder, kunne foretage ladningsberegninger under hensyntagen til skibets stabilitet og kraftpåvirkninger på skibsskroget, kunne planlægge procedurer, checklister og planer i forbindelse med ladningsoperationer under hensyntagen til skibets og besætningens sikkerhed samt til forebyggelse af forurening af miljøet, kunne anvende og planlægge relevante sikkerhedsforholdsregler og procedurer i forbindelse med ladningsoperationer, forurening af miljøet samt reparations- og vedligeholdelsesarbejde og have forståelse for de særlige metoder og midler, der anvendes til brandbekæmpelse ved brand i ladningen. Grundlitteratur Undervisningsform Dialogbaseretundervisning, selvstændige opgaver og øvelser i grupper. Kurset har en varighed på 4 dage incl. simulator træning. Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer STCW-konventionens afsnit A-V/1 paragraf 8-14 BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Valgfag - Gas Tanker Specialized Side 2 af 3

124 BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag - Gas Tanker Specialized Side 3 af 3

125 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - Innovation og Entreprenørskab I + II Studieordning: BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BM & SE(MCH+SCH) Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: Modul - I = 3 ECTS og modul - II = 2 ECTS Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Modul -I kan udbydes i forårs- og efterårssemesteret, og modul - II udbydes kun i forårssemesteret. Bedømmelse: Idebeskrivelse og forretningsplan danner grundlag for bedømmelse. Idebeskrivelsen udarbejdes i modul I. Forretningsplanen udarbejdes i modul II. Endvidere forventes den studerende at deltage i aktivt i eksterne aktiviteter, som er en del af undervisningsforløbet. Formål Formålet med valgfaget er, at de studerende skal blive i stand til at arbejde bevidst og struktureret med ide- og projektudvikling. Derudover skal den studerende have grundlæggende viden om iværksættere og kompetencer til at starte ny virksomhed. Valgfag - Innovation og Entreprenørskab Side 1 af 3

126 Læringsmål Viden Modul - I: Redegøre for metoder til generering, vurdering og udvikling af nye idéer Redegøre for metoder til at organisere innovationsprocessen Modul - II Redegøre for elementerne i en forretningsplan Redegøre for lovgivningsmæssige forhold i relation til innovation, herunder produktansvar og retslig beskyttelse af idéer Redegøre for innovationers diffusion Redegør for strategisk forretningsudvikling i forbindelse med innovation og produktudvikling Færdigheder Modul - I: Identificere og afdække behov i markedet Foretage idégenerering, screening og udvikling af idéer Beskrive og opstille produktspecifikationer, herunder prototyper, modeller og skitser Foretage produktvurderinger Modul - II Arbejde tværfagligt med teknologisk og management problemstillingerne Arbejde med proces beskrivelser Kompetencer Modul - I: Modul - II Indgå i virksomheders produktudvikling Generere og formulere innovative idéer Være i stand til at starte egen virksomhed Grundlitteratur Valgfag - Innovation og Entreprenørskab Side 2 af 3

127 Bedømmelse Modul I: Evaluering: Karakter: Bemærkninger: Løbende bedømmelse bestået / ikke bestået Den studerende præsenterer deres idebeskrivelse mundtligt for underviser samt mundtligt for en ekstern jury som giver feedback på beskrivelsen. Modul II: Evaluering: Karakter: Bemærkninger: Løbende bedømmelse bestået / ikke bestået Den studerende udarbejder en forretningsplan, som præsenteres skriftligt og mundtligt for underviser. Der forventes, at den studerende deltager i de planlagte aktiviteter arrangeret af Fonden for Entreprenørskab. Disse aktiviteter vil også danne grundlag for godkendelse af valgfaget. Referencer BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser Valgfag - Innovation og Entreprenørskab Side 3 af 3

128 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - International økonomi og politik Studieordning: BJ-III, BS-II, BM-III Holdbetegnelse: BJ, BS, BM Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 3 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: - Bedømmelse: Alt skriftligt arbejde skal være afleveret rettidigt i henhold til undervisningsplanen. Formål Bibringe den studerende en forståelse for sammenhængene i international handel, således at denne har viden om de drivkrafter, der påvirker international handel og transport. Den studerende skal ligeledes have viden om disse drivkræfters betydning på det søfartspolitiske område. Målbeskrivelse og taksonomi Efter at have afsluttet kurset skal den studerende kunne/have: 1. Forståelse for generelle drivkræfter for udvikling i international handel. 2. Forståelse af handelspolitiske indgrebs betydning for udvikling i handelen (særligt told) 3. Viden om økonomiske modeller der giver forskellige årsager til udvikling af international handel. 4. Forståelse for udviklingsmodeller og begreberne fordisme, neofordisme, postfordisme, i relation til søfartsområdet. 5. Forståelse af den søfartspolitiske udvikling nationalt og internationalt, med særligt fokus på EU s rolle. Valgfag - International økonomi og politik Side 1 af 3

129 Grundlitteratur Global Økonomi af Ove Brix og Freddy Lena (Gyldendal) Artikler EU-dokumenter Undervisningsform Forelæsning, dialog, individuelt arbejde, gruppearbejde Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Valgfag - International økonomi og politik Side 2 af 3

130 Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag - International økonomi og politik Side 3 af 3

131 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - Issejlads Studieordning: BS-II & SE-I Holdbetegnelse: BS & SE(SKF+SCH) Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: - Bedømmelse: Studerende der har fulgt undervisningen i Navigation og Fremdrivning i SO3 og har fået godkendt casearbejdet om arktisk sejlads, får merit for de med *-markerede emner, der er nævnt herunder. Øvrige studerende, skal have undervisning i de med *-markerede emner i forbindelse med kurset. Formål Formålet er at kursisten får kendskab til issejladsens planlægning og gennemførelse, (herunder manøvrering) i polare farvande under de særlige forhold som skabes i områder med meget lave temperaturer og andre ekstreme vejrforhold. Målbeskrivelse og taksonomi Studerende skal opnå kendskab til følgende emner: Is i havet * Isklassede skibe * Arktisk vejr * Winterisation * Valgfag Issejlads Side 1 af 3

132 Forberedelse af skib og besætning til sejlads i arktiske farvande * Anvendelse af informationer om is og vejr * Isens indflydelse på skibets manøvreevne Isnavigation herunder sikkerhed og uassisteret sejlads i is Navigation med isbryderassistance, herunder sejlads i konvoj og kommunikation Manøvrering og fortøjning ved isforhold Grundlitteratur - Undervisningsform Samtaleundervisning, oplæg, instruktion, opgaver, forberedte casebaserede sejladsøvelser, debriefing. Bedømmelse Evaluering: Løbende evaluering Karakter: Bestået/ikke bestået. Kursisten bedømmes løbende på sin viden, deltagelse, refleksioner, besvarelser og sine handlinger i simulatoren. Referencer BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Valgfag Issejlads Side 2 af 3

133 Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag Issejlads Side 3 af 3

134 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - Maritim automation og IT Studieordning: BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BM & SE(MCH+SCH) Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 3 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: For BS: Det er en forudsætning for start på maritim automation og IT at alle bedømmelser i BS4 og tidligere semestre er beståede, dog bortset fra følgende fire fagemner: Maskinlære og maritim teknologi for navigatører Professionsmatematik og fysik Skibsfremdrivning Hjælpe og servicesystemer i skibe. Ingen forudsætninger for BM, SE(MCH) & SE(SCH) Bedømmelse: For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Formål Den studerende skal opnå kendskab til TCP/IP netværks-baserede automationsløsninger i skibe til at kunne indgå som beslutningstager i forbindelse med anskaffelse, drift og vedligeholdelse af f.eks. integrerede brokontrol- og lastovervågningssystemer Valgfag - Maritim automation og IT Side 1 af 3

135 Læringsmål Efter valgfaget Maritim automation og IT, skal den studerende have viden om: Fysiske komponenter anvendte protokoller i maritim automation diagnosticeringssoftware opstilling af behovsanalyser for maritime automationsløsninger Efter valgfaget Maritim automation og IT skal den studerende have færdigheder i: Anvendelse af TCP/IP netværk Anvendelse af antivirus software Udarbejdelse af kravspecifikationer og vurdering af udbudsmateriale fra leverandører Grundlitteratur Praktisk regulering og automation af Thomas Heilmann TCP/IP- Bogen af Mose & Ferré Internet baseret materiale Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse. Karakter: Bestået/ikke bestået. *En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis. Referencer BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Valgfag - Maritim automation og IT Side 2 af 3

136 BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag - Maritim automation og IT Side 3 af 3

137 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag Maritim sikring SSO Studieordning: BJ-III, BS-II, BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BJ, BS, BM & SE Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: - Bedømmelse: - Formål Formålet med dette modul er, at den studerende opnår de grundlæggende teoretiske og praktiske færdigheder, der er forudsætningen for at bestride funktionen som Ship Security Officer (SSO) i henhold til ISPS-koden (International Ship and Port Facility Security Code m. løbende opdateringer og ændringer). Den studerende skal opnå sådanne færdigheder, at vedkommende er i stand til at varetage funktionen som: SSO, der er beskrevet i section A/12.2 i ISPS koden. Målbeskrivelse og taksonomi Dette kursus dækker de punkter, der er omfattede af IMO model course 3.19 "Ship Security Officer". Samtidig opfyldes STCW konventionens kapitel A-VI/5 og tabel VI/5 i A-koden. Uddannelse efter denne studieplan kan sidestilles med IMO's model course Kurset tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med IMO modul course 3.19, samt Søfartsstyrelsens uddannelsesplan for kursus i Maritim sikring (Security) for skibsofficerer m.f., version 2.2 af d. 18. juni Endvidere opfyldes krav fastsat i STCW 95 konventionen. Planlægning, afholdelse og administration af kurset er kvalitetsstyret i henhold til Søfartsstyrelsens standard for kvalitetsstyring af de maritime uddannelser, version 4, af Valgfag Maritim sikring SSO Side 1 af 3

138 01/08/2006, jf. SIMACs kvalitetsstyringssystem QMS. Definition: "Ship Security Officer (på dansk officer for maritim sikring) means the person on board the ship, accountable to the master, designated by the Company as responsible for the security of the ship including implementation and maintenance of the ship security plan and liaison with Company Security Officer and Port Facility Security Officers" (STCW Convention Regulation I/1 2.27). Dette kursus kan indgå som valgemne i uddannelsen til skibsofficer (seniordel), modul: Skibsoperationer, -teknik og -administration i lighed med øvrige valgemner i "Uddannelsesplan for uddannelse af skibsofficerer - seniorofficersuddannelsen, version 1.0" af 1. december 2001 og i seniorofficersuddannelser udbudt i henhold til Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Grundlitteratur ISPS koden Undervisningsform Undervisningen kan være en blanding af foredrag, oplæg, diskussioner, gruppearbejde, selvstændigt arbejde og fremlæggelser. Der indgår praktiske øvelser og opgaver. Der kan anvendes gæsteforelæser til oplæg i mindre udstrækning. Kurset kan udbydes som fjernundervisning til personer, der er mønstret på et handelsskib. Undervisningsplanen for det konkrete kursus udarbejdes inden kursets start. Bedømmelse Bedømmelsen finder sted ved en skriftlig, individuel bedømmelse af kursistens opfyldelse af formål og mål for kurset med bedømmelsen bestået/ikke bestået og gældende bestemmelser, se under referencer. Såfremt kursisten består kurset, udstedes uddannelsesbevis og/eller "Bevis som Officer for Maritim Sikring", der angiver at vedkommende har gennemført uddannelsen som SSO i henhold til IMO modul course 3.19 og/eller STCW konventionens kapitel A-VI/5 og A-koden tabel VI/5. Efter bemyndigelse fra Søfartsstyrelsen udsteder Simac STCW - SSO bevis (Bevis som Officer for Maritim Sikring) efter gældende regler. Ved kursets afslutning evalueres kurset med henblik på løbende forbedringer. Valgfag Maritim sikring SSO Side 2 af 3

139 Dokumentation for undervisning og evaluering samt udstedelse af ovennævnte beviser følger gældende regler og er kvalitetssikret i SIMACs kvalitetsstyringssystem. Referencer SOLAS-konventionens kapitel V og XI samt den underliggende ISPS kode (International Ship and Port Facility Security Code). Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 770 af 5. juli 2006 om godkendelse og kvalitetssikring m.v. af maritime uddannelser. STCW 95 konventionen Søfartsstyrelsens uddannelsesplan for kursus i Maritim sikring (security) for skibsofficerer m.f., version 2.2 af d. 18. juni SIMACs kvalitetsstyringssystem BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser Underviseren skal samlet set have et kvalifikationsniveau, der er højere end det faglige niveau for kurset. Valgfag Maritim sikring SSO Side 3 af 3

140 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - Netværk i automationsløsninger Studieordning: BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BM & SE(MCH+SCH Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Bestået Procesanalyse og automation BM5 og BM6 Bedømmelse: For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Formål Deltageren skal opnå grundlæggende viden om industriel IT løsningerne for på sigt at kunne indgå som kompetent beslutningstager i forbindelse med anskaffelse, drift og vedligeholdelse. Målbeskrivelse og taksonomi Efter dette modul er det målet, at den studerende skal kunne analysere og konstruerer del elementer af et industrielt IT system hvor et eller flere af nedenstående emner indgår: 1. TCP/IP netværk 2. Sikkerhed 3. Internettets opbygning 4. Publicering af live procesdata via web 5. Fejlfinding Valgfag - Netværk i automationsløsninger Side 1 af 2

141 Grundlitteratur - Undervisningsform Meddelende undervisning og praktisk orienteret case- eller projektarbejde Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag - Netværk i automationsløsninger Side 2 af 2

142 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - Oil Tanker Specialized Studieordning: BS-II, BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BS, BM & SE Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Gennemført Tanker Familiarization kursus Bedømmelse: Tilstedeværelse, deltagelse i øvelser, opgaver og prøver. Formål Kursisten skal opnå sådanne færdigheder og kundskaber om et olietankskib, så vedkommende opfylder kravene om uddannelse i overensstemmelse med STCW-konventionens afsnit A-V/1 paragraf 8-14 for olietankskibe. Målbeskrivelse og taksonomi Efter afsluttet kursus skal kursisten: kunne anvende relevante internationale og nationale regler, koder og vejledninger for olietankskibe og ladninger, have forståelse af lastearrangementer, der er almindelig forekommende om bord på olietankskibe, herunder lasttankenes konstruktion og coating, udstyr til måling af ladningsmængder og ladningens egenskaber, rør- og pumpesystemer til ladningsoperationer, inertgasanlæg, tankrensningsanlæg, sikkerheds- og kontrolsystemer, have kendskab til fysiske og kemiske egenskaber for flydende bulkladninger og deres påvirkning af mennesker og miljø, kunne planlægge og overvåge lastning, opbevaring og losning af ladningen samt tankrensning under hensyntagen til gældende koder og standarder, kunne foretage ladningsberegninger under hensyntagen til skibets stabilitet og kraftpåvirkninger på skibsskroget, Valgfag - Oil Tanker Specialized Side 1 af 3

143 kunne planlægge procedurer, checklister og planer i forbindelse med ladningsoperationer under hensyntagen til skibets og besætningens sikkerhed samt til forebyggelse af forurening af miljøet, kunne anvende og planlægge relevante sikkerhedsforholdsregler og procedurer i forbindelse med ladningsoperationer, forurening af miljøet samt reparations- og vedligeholdelsesarbejde og have forståelse for de særlige metoder og midler, der anvendes til brandbekæmpelse ved brand i ladningen. Grundlitteratur Undervisningsform Dialogbaseretundervisning, selvstændige opgaver og øvelser i grupper. Kurset har en varighed på 4 dage incl. simulator træning. Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer STCW-konventionens afsnit A-V/1 paragraf 8-14 BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Valgfag - Oil Tanker Specialized Side 2 af 3

144 SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag - Oil Tanker Specialized Side 3 af 3

145 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - PLC og feltbus og SCADA Studieordning: BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BM & SE(MCH+SCH) Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Bestået Procesanalyse og automation Bedømmelse: For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Formål At den studerende bliver i stand til selvstændigt at analysere en automationsopgave og efterfølgende konfigurere og programmere PLC-udstyr Læringsmål Efter dette modul er det målet, at den studerende skal have færdigheder i: 1) PLC (a) at kunne udvælge, konfigurere og programmere PLC-udstyr 1) Feltbus (a) at kunne konfigurere feltbussystemet Profibus (b) at kunne fejlfinde på feltbussystemet Profibus Valgfag - PLC og feltbus og SCADA Side 1 af 2

146 Grundlitteratur Bedømmelse Evaluering: Karakter: Løbende bedømmelse. Bestået/ikke bestået. Referencer BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag - PLC og feltbus og SCADA Side 2 af 2

147 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - Projektstyring og projektledelse Studieordning: BJ-III, BS-II, BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BJ, BS, BM & SE Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: - Bedømmelse: Den studerende skal deltage aktivt i undervisningen. Udleverede opgaver og cases skal afleveres rettidigt og godkendes - Formål Formålet med kurset er at give de studerende kendskab til generelle karakteristika ved projekter og projektarbejdsform, samt at give dem viden om grundbegreber inden for styring og organisering af projekter. Læringsmål_ Efter afsluttet uddannelse er det målet, at den studerende skal: have kendskab til metoder til beskrivelse af idegrundlag og mål for et projekt have kendskab til, hvorledes der til et givet projekt opstilles en passende organisation have kendskab til strukturering af projekter og metoder til planlægning og styring af projekter med hensyn til ressourcer og tid. Grundlitteratur Valgfag - Projektstyring og projektledelse Side 1 af 2

148 Undervisningsform Følgende læringsformer kan bringes i anvendelse: Klasseundervisning Gruppearbejder Selvstudier af forskellige delemner efter underviserens nærmere anvisning. Bedømmelse Modulet afsluttes ved, at der udarbejdes et projekt i projektledelse/projektstyring. De studerende opstiller en problembeskrivelse på baggrund af udleveret case. Beskrivelsen omfatter stillingtagen til relevante dele i projektet ud fra gennemgået materiale.. Beskrivelsen afleveres gruppevis. Projektet evalueres individuelt af underviseren, der gives karakteren bestået/ikke bestået. Referencer BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser Valgfag - Projektstyring og projektledelse Side 2 af 2

149 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - Præsentationsteknik Studieordning: BJ-III, BS-II, BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BJ, BS, BM & SE Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 3 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: - Bedømmelse: Den studerende skal deltage aktivt i undervisningen. Udleverede opgaver og cases skal afleveres rettidigt og godkendes - Formål Kursisten skal opnå færdighed i præsentationsteknik med engelsk og dansk som arbejdssprog, så vedkommende kan præsentere information, budskaber o.l. på en hensigtsmæssig måde. Målbeskrivelse og taksonomi Efter afsluttet kursus skal kursisten kunne planlægge og gennemføre en præsentation med et givet indhold og i forhold til en given målgruppe, så den fremstår hensigtsmæssig og forståelig. Endvidere skal kursisten: kunne forberede og gennemføre en tale og en præsentation af teknisk art, have forståelse af visuelle virkemidler i en præsentation og kunne anvende almindeligt forekommende a/v-materiale (tavle, OH, power-point etc.), have forståelse af kropssprogets betydning i en præsentation, have kendskab til teknikker, der styrker den personlige fremtræden i forbindelse med præsentationer. Grundlitteratur Valgfag Præsentationsteknik Side 1 af 2

150 Undervisningsform Dialog undervisning. Selvstændigt foredragsforberedelse.. Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag Præsentationsteknik Side 2 af 2

151 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - RO/RO-Passagerskibe Studieordning: BS-II, BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BS, BM & SE Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Den studerendes projektarbejde i lækstabilitet (junioruddannelsen) skal være godkendt. Bedømmelse: - Formål Dette valgfag henvender sig til skibsofficerer, der ønsker at arbejde i ro/ro-skibe og/eller passagerskibe. Skibsofficeren skal opnå viden og færdigheder, der er krævet for at vedkommende kan virke på ledelsesniveau i passagerskibe. Målbeskrivelse og taksonomi Efter afsluttet uddannelse skal skibsofficeren opfylde de teoretiske krav beskrevet i 6, 7 og 8 i Bekendtgørelse om særlige uddannelses- og kvalifikationskrav til personel i passagerskibe. 6 (der gives merit for denne, på baggrund af cases i junior og senioruddannelsen) 7, krisestyring (2 kursusdage): Organisering af nødprocedurer om bord Optimering af brug af ressourcer Kontrol af reaktion på nødsituationer Valgfag - RO/RO-passagerskibe Side 1 af 3

152 Ledelse af passagerer og andet personel under nødsituationer Etablering og opretholdelse af effektiv kommunikation Krisestyring, psykiske chockreaktioner, psykisk førstehjælp Øvelse i ledelse under stress 8, tilrettelæggelse af båd- og brandøvelser (1 kursusdag): Gennemgang af nationale og internationale krav til skibsorganisationen i katastrofesituationer. Med udgangspunkt i erfaringer fra såvel tidligere skibsulykker som deltagernes egne erfaringer, klarlægges nøgle- og problemområder ved etablering af en velfungerende skibsorganisation til imødegåelse af krise- og katastrofesituationer. Øvelser i tilrettelæggelse af hensigtsmæssige øvelser i hverdagen om bord. Grundlitteratur - Undervisningsform Undervisningsformen på kursus er efter kursusstedets valg. Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikkebestået Referencer Kurset opfylder 6, bilag 6, pkt. 4, samt 7 og 8 i Bekendtgørelse nr 232 af 24/04/2002 om særlige uddannelses- og kvalifikationskrav til personel i passagerskibe. BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Valgfag - RO/RO-passagerskibe Side 2 af 3

153 BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag - RO/RO-passagerskibe Side 3 af 3

154 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - Robot I - basci Studieordning: BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BM & SE(MCH+SCH) Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: - Bedømmelse: Tilstedeværelse alternativt følge underviserens henvisninger. Formål Formålet med Robot 1 er at give deltageren et grundlæggende kendskab til robotteknologi med fokus på autonome robotter. Målbeskrivelse og taksonomi Den studerende skal efter kurset være i stand til: at klassificere robotter at forslå valg af sensorer at finde løsningerne på simple autonome robotapplikationer. Grundlitteratur Valgfag - Robot I - basic Side 1 af 2

155 Aftales med underviseren. Undervisningsform Undervisningen bliver afviklet som 25 % klasseundervisning og 50 % vejlederstøttet arbejde med praktiske øvelser. 25 % selvstædigt arbejde med teori og praktiske øvelser. Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag - Robot I - basic Side 2 af 2

156 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - Robot II offline programmering Studieordning: BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BM & SE(MCH+SCH) Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: - Bedømmelse: Tilstedeværelse alternativt følge underviserens henvisninger. Formål Formålet med Robot 2 er at give deltageren et grundlæggende kendskab til industrirobotter. Målbeskrivelse og taksonomi Den studerende skal have forståelse for: opbygning af en robotcelle robottens koordinatsystemer Den studerende skal efter kurset kunne: teachboxprogrammere en industrirobot. vurdere sikkerheden på en robotcelle og foreslå sikkerhedsløsninger. anvende offline programmerings software Valgfag - Robot II offline programmering Side 1 af 2

157 Grundlitteratur Aftales med underviseren. Undervisningsform Undervisningen bliver afviklet som webbaseret selvstudie, samt klasseundervisning med vejlederstøttet arbejde med praktiske øvelser. Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag - Robot II offline programmering Side 2 af 2