NR. 3 juni 2004 til august 2004 udgivet af Tølløse Baptistmenighed. Asterix-lejr

Transkript

1 NR. 3 juni 2004 til august 2004 udgivet af Tølløse Baptistmenighed INDHOLD s Indblik: Religionsfrihed? s Udblik: Besøg fra Priekule/gospel s Profilen: Tølløsedreng/DUF-formand s Førerstævne s Spejderprogrammer, billeder mm. s Rodfæstet i Kristus s Posten fylder 85 år s Kirkedage: Tro til tiden s Gudstjenester og møder for alle s Livsord: Mere pinse, mindre panser Asterix-lejr I St. Bededagsferien var 450 baptistspejdere og førere fra hele landet samlet på Asterix-lejr i Gallien, som til forveksling mindede om nordkysten af Djursland Marcus, Mads og Kasper spiser vildsvin MOSAIK er udgivet af Tølløse Baptistmenighed Redaktion: Kirsten Nielsen (ansvh.) Tryk: S. M. Olsen, Holbæk Lay-out: Henrik Kristiansen Skøn natur med skov og strand kombineret med godt vejr, var den perfekte ramme om årets floklejr. De veloplagte og forventningsfulde flokspejdere mødte både den kvikke Asterix, den stærke Obelix, Majestætix, Godmine, Miraculix og alle de andre gæve gallere. i særklasse og ramte præcist flokalderen. Der blev fremstillet hjelme, bælter og sværd, som ivrigt blev brugt på hele Fortsættes på side 7 Spejderprogrammer mm. s Spejderne blev præsenteret for og deltog i det mest forrygende kvalitetsspejderarbejde der længe er set. Programmet var Anna, Olivia, Johanne og Trine i telt med sværd, kofter og hjelme 1

2 Religionsfrihed? om islams udfordring Af Bent Hylleberg I BaptistKirken diskuterer vi for øjeblikket, hvilken holdning vi bør have til de religiøse grupperinger, der kommer til vort land i disse år. Ud af ca nydanskere har den ene halvdel en kristen baggrund, den anden halvdel er muslimer med forskellig baggrund. I videre forstand drejer det sig om frihed eller lighed for alle eller om den måde, hvorpå staten behandler religiøse mindretal. Her i landet fik vi religionsfrihed med Grundloven i Men vi har endnu ikke religionslighed. Med det formål for øje har en gruppe af romerskkatolske kristne lagt sag an mod den danske stat. De ønsker med juraen som løftestang at fjerne en række forhold, der er åbenlyst diskriminerende på det religiøse område. Jeg deler deres anliggende, som kan ses på Samtidigt forsøger regeringen med ny lovgivning den såkaldte imam -lov at stække både frihed og lighed, når det gælder religiøs praksis indenfor rammerne af landets love. Det skyldes især, at islam er på fremmarch i Europa. Der er ikke første gang, islam banker på den europæiske dør, men i dag er det os, der bliver udfordret på vore holdninger. Det kan derfor være nyttigt at se, hvordan 1500-tallets baptister mødte islam. Kan vi tage ved lære af dem, der fik erfaringer før os? I 1524 stod muslimerne som en trussel udenfor Wien: Skulle islam afvises med eller uden magt? Skulle muslimer have livsrum? Både katolikker og protestanter kæmpede mod den nye tro ved 2 hjælp af militær magt. Imens tog en anden holdning form blandt vore fædre, de såkaldte anabaptister. Som kristne var de et mindretal i tiden akkurat som muslimerne. Deres leder, Balthasar Hübmaier, skrev i 1524 skriftet Om kætterne og om dem, der brænder dem. Det bestod af 36 teser. Han skabte epoke, da han midt under islams belejring af Wien skrev: Enhver kristen har et sværd, der skal bruges imod gudløse. Det hedder Guds ord. Han ville altså ikke kæmpe med vold, men med ord og vidnesbyrd. Hübmaiers begrundelse lød: Kættere skal overvindes med hellig vejledning, ikke ved tvang, men venligt. Herpå lød det: En muslim eller en kætter kan ikke overvindes med vore midler, hverken ved sværd eller ved bål og brand, men alene ved tålmodighed og forbøn. Fortsættes på side 4

3 Besøg fra Priekule Letland Omkring 50 letter besøger Tølløse fra den 25. til den 30. juni Den 23. juni 2004 er fastsat som afrejsedato, når letterne sætter kursen mod Tølløse. Priekule, der er på størrelse med Tølløse, har børnehaver, skole og gymnasium samt hospital. Der er ingen store industrier, men en del små håndværkere, planteskoler og gårde. De 50 personer kommer fra Baptistkirken og den Lutherske kirke og tilsammen repræsenterer de børnehave, skole, musikliv, brandvæsen, spejderog kirkeliv. Tølløse Baptistmenighed har siden 1992 været venskabsmenighed med baptistmenigheden i Priekule, og vi har været på besøg hos hinanden, ligesom spejderkredsen har været i Priekule. Mellem børnehaven i Priekule og Røde Kors Børnehaven i Kr. Eskilstrup er der knyttet en god kontakt. Baptisternes Skoler i Tølløse og gymnasiet i Priekule har et venskab og samarbejde, der har bevirket udveksling med elever og lærere, et samarbejde, der forhåbentlig kan øges. Mellem Tølløse kommune og Priekule kommune har der været venskabsbesøg, og som det vil være nogle bekendt, er det ikke blevet til, at Priekule er blevet en egentlig venskabskommune, men Tølløse har afsat penge til et kommunebesøg. Gæstfrihed og samhørighed Når vore venner kommer i juni måned, håber vi, at rigtig mange vil være med til at tage godt imod dem. Vi får brug for al den gæstfrihed, vi kan yde, da det er et stort ønske fra vor side, at vi kan tilbyde privat indkvartering. Vi ved fra vort besøg i Priekule, at det giver en helt utrolig samhørighed, at vi lukker vore hjem op for hinanden, og der er allerede mange, der på rygtet om mange gæster, har meldt sig som værtsfamilier, der hver dag vil byde på morgenmad og en madpakke. Letternes ophold i Tølløse er en ferietur. Vi skal primært bare være sammen, men der er selvfølgelig noget, de gerne vil se og gense. Det program, der er lagt, byder på besøg i børnehave, på brandstation, på spejderlejr og deltagelse i gudstjenesten om søndagen på Danske Kirkedage. Gospelworkshop Vore gæster ønsker, at vi kan mødes i fællesskab om gospelsang. Derfor indbyder vi alle med interesse for gospel til at deltage i 2 workshops, der holdes hhv. mandag og tirsdag formiddag og slutter med en gospelgudstjeneste tirsdag aften den 29. juni 2004 kl Masser af turkis baptistspejdertørklæder ved en gudstjeneste i Priekule. Ligesom på side 4 stammer billedet fra spejdernes besøg i Letland sidste sommer. 3 Bliv værtsfamilie Den sidste uge i juni 2004 er der altså alle tiders chance for at lære nye mennesker at kende, og alle, der har lyst til det, indbydes til at være med, så Fortsættes på side 4

4 GOSPELWORKSHOP Har du lyst til at synge gospel, så er chancen der nu: Mandag og tirsdag den 28. og 29. juni kl arrangeres gospelworkshop i Baptistkirken sammen med menighedens lettiske gæster. Ellen Karberg, der er erfaren gospelkorleder, vil være instruktør. Tirsdag aften kl sluttes det hele af med en gospelgudstjeneste. Alle, der har lyst, er velkommen til at melde sig til workshoppen. Tilmelding senest den 21. juni til Tonny Christiansen på tlf: eller på hans.bjerregaard@get2net.dk Uden for kirken i Priekule: Præsten Guntars fortæller, og gæsterne fra Tølløse lytter Besøg fra Priekule Letland Fortsat fra side 3 meget de kan, og man skal ikke holde sig tilbage for sprogets skyld, der er mange engelsk- og tysktalende letter, og skulle du møde en, der kun taler lettisk, er det en charme mere. For at vi rigtig kan mærke suset, indbydes alle, der på en eller anden måde deltager i dagens løb, til fællesspisning hver aften kl på Baptisternes Skoler. Her vil frivillige madhold sørge for, at vi får noget at spise, og vi betaler 45 kr. pr. måltid. Tilmelding som værtsfamilie og til deltagelse i spisning om aftenen kan ske til Tonny Christiansen på tlf eller på til hans.bjerregaard@get2net.dk Det er også her du kan henvende dig, hvis du ønsker yderligere information. Religionsfrihed? Fortsat fra side 2 Fire år senere blev Hübmaier brændt på bålet i Wien af datidens katolske kirke alene på grund af disse holdninger, der var skabt af hans forståelse af den kristne tro. Når danskere i dag siger, at muslimer skal diskrimineres alene, fordi de er muslimer, så taler de ud fra en tradition, der er milevidt fra baptismen. Opgøret med islam må for kristne altid blive en kamp med argumenter, i dialog. I religionsmødet har vi som kristne alt for ofte grebet til magtens ånd i stedet for at klynge os til Åndens magt. Det er 4 dét, pinsen handler om: Helligånden lærer os at kommunikere med ord, aldrig med tvang. En kristen kirke er inspireret af Jesu budskab. Derfor er vi redskab for barmhjertighed, fred og ret. Det betyder, at vi bør møde fremmede og deres religiøsitet med respekt og i åbenhed. I et religiøst set mangfoldigt dansk samfund vil vi selvfølgelig fortsat aflægge vidnesbyrdet om Kristus. Og som kristne vil vi kæmpe for frihed og lighed. Men altid med Åndens magt, aldrig med magtens ånd. Dét er at tage ved lære af pinsen!

5 Tølløsedreng formand for dansk ungdom Af Bent Hylleberg Mosaik har spurgt den nye formand for Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF): Jeppe, hvad bringer du med dig til DUF fra dit spejderliv i Tølløse? Som spejder har jeg lært meget om at begå mig sammen med andre mennesker og at samarbejde om at løse forskellige opgaver noget, som er brugbart i andre sammenhænge. Jeg har også lært at lede en større flok yngre spejdere. Det kræver en del at arrangere sommerlejr for 150 spejdere og ledere. Det er erfaringer, som er meget brugbare for mit arbejde i DUF, hvor det handler om at få mange organisationer med vidt forskellige traditioner og politiske holdninger til at arbejde sammen og se en mening i at løfte forskellige opgaver i fællesskab. Du er DSU er altså socialdemokrat. Hvad betyder det for dit DUF-arbejde? Det betyder, at jeg har en meget god kontakt til mit politiske bagland. Gennem mit politiske engagement har jeg lært meget om at formulere politik, at følge den politiske dagsorden og være med til at påvirke den redskaber, Jeppe Bruus, årgang 1978, er fra nytår blevet formand for Dansk Ungdoms Fællesråd. Jeppe er Tølløse-dreng. Han voksede op i Baptistkirken. Her har Jeppe været spejder i mange år. der er meget nyttige i en politisk organisation som DUF. Hvad kan DUF gøre for at dæmme op for flugten af unge fra foreningslivet? Hvad er DUF? DUF er paraply-organisation for 70 børne- og ungdomsorganisationer inden for det frivillige idebestemte foreningsliv. DUF er en holdningsbaseret organisation med masser af synspunkter på det samfund, unge er en del af. DUF deltager aktivt både i debatter og som høringspart på en række ungdomspolitiske områder. Se evt. mere om DUF på 5 Det er ude i medlemsorganisationerne at arbejdet skal laves. I DUF kan vi samle de positive erfaringer. Vi kan også være med til at igangsætte projekter om, hvorfor unge f.eks. forlader foreningerne. Vi har også oparbejdet meget viden om, hvordan unge i dag opfatter sig selv og verden omkring dem vigtig viden for organisationerne, når de skal finde ud af, hvordan man rekrutterer og fastholder medlemmer. Al denne viden forsøger vi at formidle til vores medlemsorganisationer og deres medlemmer. Du bringer en kristen profil med dig til DUF. Hvad bruger du den til? Mange af DUFs medlemsorganisationer er kristne eller har et kristent element. Det giver mig en god fornemmelse for deres tilgang til arbejdet. Jeg tror også, at min profil er med til at nuancere deres syn på mig. Jeg er ikke bare en ungdomspolitiker!

6 Førerstævne 2004 Påske betyder for en fører i Danske Baptisters Spejderkorps en fast tilbagevendende begivenhed: Det årlige førerstævne. I år foregik det i Sæby i Nordjylland. Førerstævnet er Spejderkorpsets øverste myndighed, hvilket vil sige, at det svarer til en generalforsamling eller et landsmøde. I to dage i påsken samles alle korpsets førere over 15 år for at sætte retningslinierne for de kommende års arbejde, i form af målsætninger, vedtægter og valg. Kredsene skiftes til at invitere, og i år var turen så kommet til Sæby. Struktur og vedtægter Årets førerstævne var præget af debatten om korpsets vedtægter og de foreslåede ændringer hertil. I særdeleshed omkring korpsets struktur, som kan beskrives således: Der er ca. 30 lokale kredse fordelt over hele landet. Disse kredse er sammensluttet i fem divisioner: Vendsyssel, Limfjord, Ansgar, København og Sjælland, som Tølløse Årets kreds: Tølløse Hvert år på førerstævnet udnævnes årets kreds, og i år tilfaldt æren Tølløse Kreds. I motivationen lød det blandt andet, at Tølløse Kreds som en af de eneste kredse har haft medlemsfremgang, laver nyskabende initiativer, har mange unge førere og i det hele taget har et godt fællesskab i kredsen. Det må vi alle sammen godt have lov at være stolte af! Tre glimt fra årets førerstævne med fanen ses Jacob Henckel, Tølløse, og på talerstolen er det spejderkorpsets chef, Jan Christensen fra Sæby Kreds tilhører. I divisionerne arrangeres hvert år patruljedyster og flokdage. Hver division har repræsentanter i Korpsrådet, som er korpsets ledende organ. Korpsrådet træffer beslutninger mellem førerstævnerne. Mellem korpsrådsmøderne er det et mindre forretningsudvalg, der varetager den daglige ledelse af korpset. God debat Det springende punkt i vedtægtsdebatten var et forslag om, at divisionerne skulle skrives ud af vedtægterne og dermed også miste deres pladser i Korpsrådet. Der var en heftig og langvarig debat, som nok kunne have fortsat endnu, hvis tiden havde tilladt det. Afstemningen endte med, at divisionerne består, og hver division har ret til én repræsentant i Korpsrådet. Desuden blev Korpsrådets antal af medlemmer skåret ned til 12 personer, hvoraf divisionerne altså har ret til de fem pladser. Alle medlemmer vælges nu direkte af Førerstævnet. 6 Udvalg Hidtil er en stor del af korpsets udvalg blevet valgt af førerstævnet. Dette er nu ændret, idet alle udvalg er skrevet ud af vedtægterne, og fremover nedsættes direkte af Korpsrådet. Det er tænkt, at man på mange områder vil forsøge sig med ad hoc/projektorienterede udvalg, således at udvalgene i højere grad arbejder i et afgrænset tidsrum, frem mod et bestemt arrangement eller lignende. Også tid til sjov Vedtægter, budgetter og debatter er dog ikke alt, der tegner et førerstævne der levnes også tid til andet. Førerstævne er visioner, målsætning og ny inspiration. Aftenen bruges på en festaften arrangeret af værtskredsen, med optræden, musik og sang. Og så er det møde med gamle spejderkammerater, snak og hygge den halve nat. Og det er mindst lige så vigtigt som det, at førerstævnet er dér, hvor man får og tager sin ret til indflydelse.

7 Kære spejdere og forældre! Sommerferien står for døren, og det betyder, at endnu et spejderår er ved at slutte - og at årets sommerlejr venter forude! Vi ser frem til et brag af en lejr for trop- og gruppespejderne på Arresøcentret. Flokken har, som du kan læse andetsteds i bladet, allerede været på Asterix-lejr på Djursland. Efter ferien ser kredsens enheder således ud: Flok: 1., 2. og 3. klasse Trop: 4., 5. (fortrop) og 6. klasse (bagtrop) Gruppe: 7., 8. og 9. klasse. Alle gamle spejdere starter det nye år med et fælles møde for flok-, trop- og gruppespejdere: I Reservatet i Skoven, mandag d. 16. august 2004 kl Går du i 1. klasse efter ferien, kan du starte til spejder i flokken. Det første møde for nye flokspejdere er: Onsdag d. 25. august 2004 kl i Ungdomsgården, Pilevej 4, 4340 Tølløse. Tak for endnu et dejligt spejderår vi glæder os til at se jer alle igen efter ferien, klar til et år med nye udfordringer! God sommerferie! Med spejderhilsen Førerne Asterix-lejr Fortsat fra forsiden lejren. Galler-OL med en række udfordrende discipliner blev afviklet med største entusiasme. Da den slemme romer Fjollerix stjal grundlaget for trylledrikken, blev han banket gul og blå af modige gallere. En del af lejrens spejdere Lejrens to lejrbål ramte plet og både fortællinger, råb, sange, sketch, konkurrencer m.m. fangede alles interesse til fulde. Hele lejren var veltilrettelagt og velafviklet uden problemer af nogen art. Den glade forkyndelse ved morgenandagterne var både nutidig og vedkommende. Efter tre vellykkede dage, vendte både spejdere og førere trætte hjem til Tølløse mange store oplevelser rigere. Hvis du vil vide mere om lejren, eller lære et galler-råb så spørg en af flokspejderne. De har helt sikkert noget at fortælle! Anna, Johanne, Trine, Olivia, Mike og Benjamin 7 Peter Kofoed

8 Baptist Spejderne Baptist Spejderne Baptist Spejderne Flokken For 1. og 2. klasser, onsdage i Ungdomsgården eller reservatet se programmet v/peter og Susanne Kofoed, tlf , npk@dbs.dk Juli Ferie Kære flokspejdere! Hermed program for juni. I ønskes en god sommerferie. Vi glæder os til at se jer igen til august. Hilsen Flokførerne Juni 2/6: Fuldmånemøde 5/6: Divisionens flokdag. Nærmere besked følger. 9/6: Løb, opgaver, find flaget! 16/6: Sommerafslutning i reservatet. August 16/8: Fælles opstart med hele kredsen i reservatet. 25/8: 1. flokmøde. Nye 1. klasser er velkomne!!! Med spejderhilsen Camilla, Emil, Mads, Tanja, Lene, Signe, Peter og Susanne Til alle tropsspejdere og forældre! Mandag d. 7. juni er sommerlejr-aften. Forældre er meget velkomne til at komme med i Reservatet, og her vil vi give det sidste info ang. sommerlejren. Desuden vil det blive gennemgået, hvad man skal medbringe, hvordan man pakker en rygsæk osv. Mangler man noget udstyr til lejren, er der også mulighed for at købe noget denne aften. Gruppespejdere er også velkomne til at deltage eller købe noget. HUSK DET ER I RESERVATET!!! Med fast venstre Førerne i Fortroppen og Bagtroppen Konkurrence mellem ledere og spejdere på lejren i maj 8

9 Baptist Spejderne Baptist Spejderne Baptist Spejderne Troppen For årige, mandage i Ungdomsgården Kære spejdere og forældre Så gik endnu et spejderår, og hermed vil vi førere gerne sige tak for et godt samarbejde med forældrene og for nogle dejlige timer med ungerne. Strukturen næste år bliver uændret på den måde, at der rykker ikke nogle flokspejdere op, og der rykker ikke nogle op i bagtroppen eller i gruppen. Der vil dog blive rykket rundt på førerne i de enkelte enheder. Jeg vil gerne ønske alle spejdere og forældre en rigtig god sommerferie, og jeg håber vi får en rigtig god sommerlejr. Med fast venstre Lars Raasted 21/6: Pakning af grej til sommerlejren for dem, der har lyst 26/6-3/7: Sommerlejr August 16/8: Fælles opstart i reservatet 23/8: Høst i reservatet 30/8: Bagning i reservatet Med Fast venstre Trine, Signe, Anne, Søren og Lars Sådan så det ud, da troppen var på weekend i marts, mon ikke det bliver varmere på sommerlejren? Fortroppen Juni (-juli) 7/6: Sommerlejraften med info, og med salg af fritidsudstyr. Tag din far og mor med (i reservatet) Se også midt på s. 8! 14/6: Vi laver mad i reservatet - pris 20 kroner - 21/6: Sommerferie 26/6 til 3/7: Sommerlejr August 16/8: Fælles opstart i reservatet 23/8: Vi bygger bivuak i reservatet 30/8: Mad over bål i reservatet - pris 20 kroner - Med venlig hilsen Lone, Elise, Jacob, Ulla og Lasse Bagtroppen Juni (-juli) 7/6: Sommerlejraften med info, og med salg af fritidsudstyr. Tag din far og mor med (i reservatet) Se også midt på s. 8! 14/6: Afslutning i reservatet 9

10 Baptist Spejderne Baptist Spejderne Baptist Spejderne Gruppen For årige, mandage i Ungdomsgården [eller reservatet] v/ Thomas Thomsen & Mette B. Christensen Peder Billesvej Holbæk Hej Gruppespejdere! Solen skinner fra en skyfri himmel, og sommeren er kommet til Tølløse. Glæd Jer til sommerspejder-festen og ikke mindst Årets sommerlejr. Ha en rigtigt god sommer og god Rolandlejr. På gensyn til et nyt fedt spejderår den 16. august. Sommer hilsner fra Staben Trussebanden Juni (-juli) 7/6: Reservatet 14/6: Sommer-spejderfest 21/6: Pakkeaften i Ungdomsgården 26/6 3/7: Sommerlejr Juli Sommerferie August 16/8: Fælles opstart i reservatet 23/8: Reservatet lækker mad!!! 30/8: Reservatet Spejderhilsner fra Sanne Naturpatruljen Juni (-juli) 7/6: Reservatet 14/6: Sommer-spejderfest 21/6: Pakkeaften i Ungdomsgården 26/6 3/7: Sommerlejr Juli Sommerferie August 16/8: Fælles opstart i reservatet 23/8: Reservatet 30/8: Reservatet Spejderhilsen fra Søren og Valther Tølløse Baptistmenigheds Fritidsunion Per Christiansen Violvej 1 tlf Spejderne Kontaktperson Mette Birk Peder Billesvej Holbæk tlf Kredsrådet Hanne Bruus Ådalvej 17 tlf Kasserer Kjeld Sørensen Kvarmløsevej 10 tlf giro Salg af spejderudstyr i Ungdomsgården første mandag og onsdag i måneden et kvarter før spejdermødet. Anne Rørholm Sørensen Pilevej 59 tlf Børnekirken Anne Elleby Sørensen Kirkestræde 4, Nyrup tlf Redaktion af børne- og ungdomsprogrammer Mikael Ronex Nøkkentved 22 Knabstrup 4440, Mørkøv tlf / ronex@mail.tele.dk 10

11 Rodfæstet i Kristus... sådan lyder mottoet for sommerens missionsstævne, der afholdes af Baptistkirken i Danmark. Men hvad betyder det egentlig at være rodfæstet i Kristus? Af Henrik Kristiansen Ja, billedet med at være rodfæstet er jo botanisk, hentet fra planternes verden. En plante uden rod bliver hurtigt kastebold for ethvert vindpust eller enhver rystelse i dens omgivelser. Men selv om den så blev stående, så ville en plante uden rod hurtigt dø af ren og skær mangel på næring. Og faktisk er der god overensstemmelse mellem den botaniske betydning af det at være rodfæstet og mottoets, også selv om mottoet ikke handler om planter, men om mennesker. At bøje sig hen mod de andre Hvis jeg er rodfæstet i Kristus betyder det, at Jesus Kristus er blevet mit faste holdepunkt i en omskiftelig tilværelse. I hans ord og i hans liv har jeg fundet og finder jeg sandheden om mit eget og mine medmenneskers liv på en måde, så det både giver ro og åbenhed. Læg nøje mærke til det i disse tider med stigende frygt for alt fremmed: At være solidt rodfæstet giver både stabilitet og fleksibilitet. Hvis jeg er rigtig godt rodfæstet, så kan jeg langt bedre bøje mig uden frygt for at blive væltet omkuld. At være solidt rodfæstet i Kristus er at være så tæt vævet ind i Guds kærlighedshistorie med verden, så der kan blive råd til både åbenhed og imødekommenhed også over for dem der har slået rod i helt andre tanker eller traditioner. At bøje sig for Gud Indholdet i at være rodfæstet i Kristus kan opleves meget forskelligt, og mange mennesker kan måske slet ikke sætte ret mange ord på indholdet. Der er snarere tale om en oplevelse, en direkte livserfaring af forbundethed og kærlighed. Alligevel vil jeg prøve at sætte et par ord på. Rodfæstet i Kristus får Gud lov til at være Gud, både som den mægtige skaber og opretholder af alt det skabte og som den nære, kærlige far. Rodfæstet i Kristus bliver alle mennesker mine medmennesker. Rodfæstet i Kristus bliver der råd til at indrømme, at min vigtigste opgave her i verden er at være et ordentligt menneske over for andre, og at den dybeste glæde er den der tåler at deles med andre. Rodfæstet i Kristus bliver der mod til at se egne fejl og svigt i øjnene og at lade de andres fejl hvile. Rodfæstet i Kristus er der plads til at indrømme at rodfæstethed er et spørgsmål om vækst, at retningen derfor er vigtigere end farten, og at der er rigtig lang vej endnu. At bøje sig sammen med andre Hvordan bliver man så (mere og mere) rodfæstet i Kristus? Ja, også her er der stor forskel. Men for de fleste menneskers vedkommende er vidt varierede former for fællesskab med andre af stor betydning. I gudstjenestens fællesskab kan der tages skridt på vej mod større rodfæstethed. Det samme kan ske i samtalens ord og i samværets stilhed. Det kan ske, når man gennem beskæftigelse med Bibelens beretninger træder ind i troshistoriens store, gamle fællesskab. Det kan ske, når vi låner bønnens ord og stilhedens former af gamle og nye kirketraditioner. 11 Hvorfor netop i år? Meget af det, jeg har beskrevet i forbindelse med at være rodfæstet i Kristus har noget tidløst over sig. Så hvorfor blev det lige netop i 2004, BaptistKirken valgte dette motto? Jeg tror, det i høj grad skyldes en meget vigtig jagt på det naturlige. Der er så meget i vores medieprægede verden, som er kunstigt skabt eller blæst urealistisk op. Derfor oplever mange mennesker en længsel efter det naturlige, det ligefremme og det jordnære. Og så er vi jo tilbage ved rødderne. At ville være rodfæstet i Kristus betyder, at der må være sammenhæng mellem erfaring og forkyndelse, ord og handling. Det betyder en anerkendelse af at et lille skridt i den rigtige retning er bedre en 100 km i den forkerte. Rodfæstethed er noget der tager tid derfor ligger der også i dette meget vigtige motto et oprør mod overfladiskhed og stress, og et ønske om mere ro i livet, ud fra en mere rigtig prioritering af tid og tanker.

12 Posten fylder 85 år Det må være sundt at være postbud. Sådan tænker man, når man møder Axel Sejer Jensen på cykel gennem Tølløse. I sommer fylder han 85. Og Posten, som han hed i gamle dage i Tølløse, fik virkelig masser af motion og frisk luft. Alt for meget, siger Axel blev jeg postbud i Tølløse, dengang mødte vi hver anden morgen kl. 3.30, og blev hver anden aften til 24, sommetider til ud på morgenen. Der var jo krig, posttogene var forsinket af dårlige kul eller af sabotage. Vi skulle tage imod posten når den kom, og omlade den til Høngbanen. Somme tider kunne det gå galt, som engang jeg havde forsømt at tøjre en af de store trillevogne, og den rullede ud på skinnerne. Jeg så på fra standerens kontor, da Staugaard sagde: Nu kommer han, og lokomotivet med et brag masede skinnevognen! Sikken en balle jeg fik næste morgen. Men posten skulle ud, og sommetider rendte vi rundt med aviser til kl. 21- tiden. Jeg fik i hvert fald motion nok. Så i 1947 kom jeg på kursus og begyndte i Frihavnen i København. Det var efter krigen, dengang amerikabådene kom med 1000vis af sække med gavepakker til danskere fra familier i USA. Mange af skibene havde været den halve klode rundt, som regel med stykgods ovenpå, og et stort antal af pakkerne var klemt i stykker på den lange rejse. Gavepakkerne var cigaretter, chokolade og andet vi havde savnet under hele krigen. Og de nye nylonstrømper en vare vi aldrig havde set. Overassistenten og jeg havde nok at gøre, og skulle samtidig holde øje med, at der ikke forsvandt for meget af de fristende sager. Vi havde afdelinger mange andre steder i byen her fik jeg 40 gode år med mange specielle opgaver. Hvordan jeg fik min kone? I min Tølløsetid havde Baptisternes Højskole sin blomstring. To gange om året kom en stor flok nye unge til skolen og vi var mange unge i Tølløse som fandt vores ægtefælle her. Selv mødte jeg Karen Nissen fra Voldby NV for Aarhus. Vi blev gift i 1949, og fik en lejlighed i Købnerhus på Amager, hvor Karen, der var sygeplejeelev, passede en gammel dame. I 1954 købte vi hus i Hvidovre. Både Karen og jeg var medlemmer af baptistmenigheden på Amager. Der havde vi mange gode venner. Men da vi fik vores første barn, blev turen med tog og busser alt for lang. Vores hus i Hvidovre lå lige ved siden af Hvidovre Kirke, og det varede ikke længe, før vi fandt et godt hjem her. Dengang var biograf-præsten Gaarn Larsen præst tilnavnet fik han fordi han lejede Hvidovre Bio til møder. Han var en varm person, som med sit hjem kom til at betyde meget for hele sognet. Vi følte os godt hjemme, og i bedste forståelse med Købnerkirken flyttede vi en dag vores medlemskab til folkekirken. I folkekirken blev jeg valgt ind i menighedsrådet i to perioder. Min 12 bedste tid blev fire år som kirkeværge. Hvidovre Kirke havde et stort fladt loft, og gennem de sidste par hundrede år var en masse sager gemt heroppe, og glemt! Det var et spændende sted at gå på opdagelse. 1½ år tog det mig at rydde op, få tingene registreret i de rette arkiver, og anbragt i brandsikre skabe som kommunen gav os. Men en skønne dag blev jeg pensioneret, vi sagde farvel til Hvidovre, og vendte tilbage til Tølløse. I årenes løb var vore ungdomsvenner blevet hvidhårede dem der levede endnu. Men vi kom straks til at føle os hjemme igen, både hos dem, i byen og i baptistmenigheden. Tølløse er et dejligt sted! I 1800 købte min tipoldefar Kvarmløsegård siden har min oldefar haft den, min bedstefar, min far og sidst min bror Jørgen. I Valdemarstiden i 1100-tallet var Tølløses ældste borganlæg her meget ældre end både Aastrup kloster og Tølløse slot. Den fredede voldgrav er man igen ved at måle op. Mon ikke der engang kommer et lille skilt som viser hvor den er? Nu kom jeg med i vores interessante lokalhistorisk forening. Og så er der vist kun at fortælle, at Axel mistede sin hustru Karen i Sammen har de tre børn og otte børnebørn. På fødselsdagen rejser den stilfærdige og beskedne Axel væk. Mit gode helbred sige jeg Gud tak for hver morgen! siger han. Og bruger det flittigt. Vi ser ham overalt på egnen, og han kender den som sin bukselomme. Ikke mindst i Tølløse Seniorgruppe og i baptistmenighedens besøgsgruppe er Axel en flittig medarbejder, værdsat overalt hvor han kommer, som et menneske der gerne vil både lytte og fortælle! Per Nørgaard

13 Tro til tiden - besøg Danske Kirkedage i Roskilde Danske Kirkedage 2004 ligger tæt på både i tid og sted. De holdes i Roskilde sidste weekend i juni måned. Kirkedagene kaldes denne gang kristendomsmesse. Under overskriften tro til tiden ønsker Kirkedagene at skabe en messe i stil med fx. bogmesser altså et mødested for dem, der er nysgerrige på kirke og kristendom, og dem, der er inde i den kirkelige verden i forvejen. Kirkedage er et sted med udstilling, foredrag, debat, workshops, koncerter, fællesoplevelser, gudstjenester og spiritualitet. Mange er indbudt og mange bidrager ud fra deres ståsted til et alsidigt program. Kirkedage præsenterer spændvidden og mangfoldigheden i dansk kirkeliv. Kirkedage er for hele familien og alle aldre. BaptistKirken er medarrangør af Danske Kirkedage. Der er meget spændende på programmet, hvorfra vi plukker nogle smagsprøver. Foredrag På Danske Kirkedage kan vi opleve forfatteren Charlotte Strandgaard: Engle til trods for fortvivlelse, fattigdom og nød. Guds sender sine engle til os, selv når vi føler os i den dybeste krise, eller måske netop når vi er i den. Hvad er det at have forstand på Gud er det netop ikke at mærke hans nærvær hans engle når man er trængt allerlængst ud? Teologen Niels Christian Hvidt er aktuel med en ny bog: Kan tro helbrede? Mirakler i hverdagen. I en anden boldgade handler det om sammenhæng mellem kristentro og det, der spises, idet sognepræst og kogebogsforfatter Poul Joachim Stender holder foredrag om: Symboler der kan føles og smages. Journalist Øjvind Kyrø, der blev kendt fra TV med udsendelserne Åndernes magt? Eksorcisme i dag?, vil endnu engang via provokationen sætte spørgsmålstegn ved alt det nymodens, vi som danskere sætter i stedet for klassisk kristentro troen på, at Jesus Kristus er verdens frelser og herre. Musik Kirkedage er en kaskade af forskellige musik-oplevelser. Her er nogle af dem: Multikunsteren Kim Menzer opfører nykomponeret musik til den berømte Jobs Bog fra Det gamle Testamente. Ved opførelsen medvirker desuden skuespilleren Nis Bank Mikkelsen. Et kor med herresangere fra Roskilde Domkirkes Drenge- og Mandskor opfører Gregoriansk sang. En Familiemusical er formet over den nulevende norske komponist Egil Hovlands musical Lazarus ; her kan vi møde fløjte, kontrabas og slagtøj sammen med et børnekor på 150 børn og unge fra Folkekirkens Ungdomskor, der er samlet til stævne i Roskilde i dagene op til Danske Kirkedage. 13 Men der bliver også andre genrer. Gruppen bag Rockmessen skriver: En helt almindelig søndag formiddag i kirken, kan godt give det indtryk, at Gud helst ser, at man forholder sig fuldstændig i ro. Men behøver det at give det indtryk? Nej! Derfor er der Rockmesse for de unge på Danske Kirkedage. Det er rockmusik, der rykker i stedet for sløv salmesang. Det er levende lys og effekter i stedet for søndagsbleg sol gennem vinduerne. Men frem for alt er det levende og vedkommende forkyndelse. Den musikalske side står Grantchester Meadows for. Og en Spillemandsmesse skal vi heller ikke mangle i folkemusikstil efter svensk forlæg omsat til dansk af salmedigter og præst Holger Lissner. Møllehave Forfatteren og præsten Johannes Møllehave prædiker ved søndagens festgudstjeneste i Roskilde Domkirke. Og hermed slutter Danske Kirkedage Gudstjenesten i Baptistkirken i Tølløse er flyttet til Roskilde. Tidspunkter og steder i Roskilde kan findes på Kirkedagenes hjemmeside. Her kan også ses et specielt familieprogram, der inspirerer familier til at deltage. Klik ind på og en hel verden åbner sig for den, der søger udfordringer i sidste weekend i juni 2004! bh.

14 Mere pinse, mindre panser Fortsat fra bagsiden Vi kender udtalelserne, og alle varianterne. Vi har det ikke godt med at sige dem, hvis de smutter ud af munden på os, og vi har det heller ikke godt, når vi hører dem. Ofte vil vi nok glemme smerten over at høre dem, fordi det straks sætter gang i et skænderi, og et skænderi skal der til. For når forældre, børn eller ægtefæller kommer med sådanne argumenter, så skal der et skænderi i gang, ellers går noget i stykker. Kærligheden går i stykker. For den kærlighed, der bliver argumenteret med, bliver til skyld for den anden: For min kærlighed til dig, skylder du mig at rydde op på dit værelse, eller: For min kærlighed til dig skylder du mig, at gøre det som jeg ønsker. Det er ikke kærlighed. Det er i stedet byttebix, beregning og købmandshandel. ødelæggende indre kamp: Jeg er også dårlig, og det er også for dårligt, at jeg ikke elsker min mor, så jeg rydder op på værelset, eller: Jeg er også en dårlig ægtefælle, når jeg ikke engang kan give min elskede den lille smule, hun beder om. Jesus vil ikke have os til at handle på skyld At elske er ikke en følelse inden i os, men noget vi gør en måde at leve på. Som Gud der elskede og skabte denne jord og lod sin ånd svæve over vandene og jog det kaos bort, som rådede før. Som Gud der elskede, så han besøgte jorden. Som Gud der elsker, så han giver Helligånden. Kærlighed til mennesker driver Gud. Mangfoldighed er Guds udtryksmåde - når kærligheden er virksom og skaber nyt i os og i denne verden. - når mangfoldigheden får lov til at råde og Guds vilje sker på mangfoldige måder, af mangfoldige mennesker. Når kærlighed og mangfoldighed forenes, da handler Helligånden, da sker Guds vilje. Det gør ondt at møde det. Fordi man jo godt ved, at når der kommer sådan nogle argumenter, så er det fordi, der ikke er meget overskud i forholdet. Og det kan gøre dobbelt ondt, for hvis man bøjer sig i stedet for at fortsætte eller starte skænderiet, så kommer der en 14 Vi kan ikke gå et skridt uden at møde Guds ånd i alt det skabte: Når kærlighed og mangfoldighed får lov til at styre vore skridt, så handler vi i samme ånd som Gud. Så er Helligånden på spil. Så sker faderens vilje. Så falder panseret bort, og det bliver pinse.

15 tjenester og møder Gudstjenester og møder Gudstjenester og møder Guds Velkommen i Tølløse baptistkirke til gudstjeneste og møder for alle Juni Tirsd. den 1. kl : Bibel- og bedemøde i krypten. Sønd. den 6. kl : Nadvergudstjeneste. Tekst: Matt. 28, Allan Ibsen. Tirsd. den 8. kl : Bibel- og bedemøde i krypten. kl : Gospelgudstjeneste v/ Liberty Sønd. den 13. kl : Gudstjeneste. Tekst: Luk. 12, Allan Ibsen. Sønd. den 18. kl : Sønd. den 25. kl : August Gudstjeneste. Knud Wümpelmann. Gudstjeneste. Birk Christensen. Sønd. den 1. kl : Nadvergudstjeneste. Bent Hylleberg. Onsd. den 4. kl : Efterskolegudstjeneste. Tirsd. den 15. kl : Sønd. den 20. kl : Bibel- og bedemøde i krypten. Gudstjeneste. Tonny Christiansen. Sønd. den 8. kl : Gudstjeneste. Tekst: Luk. 12, Allan Ibsen. Tirsd. den 10. kl : Bibel- og bedemøde i krypten. Fred. d søndag d. 27.: Danske kirkedage i Roskilde. Uge 27: Spejdernes div. sommerlejr. Den : Besøg fra Priekule. Se omtale. Lørd. den 14: Sønd. den 15. kl : Vielse: Mercy & Kjeld Rasmussen. Gudstjeneste. Tekst: Matt. 11, Allan Ibsen. Sønd. den 27. kl : Gudstjeneste i Roskilde Domkirke i forbindelse med danske Kirkedage. Se Tirsd. den 17. kl : Sønd. den 22. kl : Bibel- og bedemøde i krypten. Gudstjeneste. Tekst: Luk. 7, Allan Ibsen. Tirs. den 29. kl : Gospelgudstjeneste. Tirsd. den 24. kl : Bibel- og bedemøde i krypten. Juli: Sønd. den 4. kl : Nadvergudstjeneste. Tekst: Matt. 5, Allan Ibsen. Sønd. den 29. kl : Tirsd. den 31. kl : Gudstjeneste. Tekst: Matt. 12, Allan Ibsen. Bibel- og bedemøde i krypten. Sønd. den 11. kl : Lørd. den juli : Gudstjeneste. Knud Rønne Hansen. Missionsstævne i Mariager. 15 September Sønd. den 5. kl : Nadvergudstjeneste. Tekst: Matt. 20, Allan Ibsen. Menighedsmøde efter gudstjenesten.

16 Mere pinse, mindre panser Af Allan Ibsen Der er intet liv uden risiko. Det véd den gamle, der ikke mere har så let ved at klare sig selv. Det ved forældrene med det lille barn. Det opdager barnet, når det indser, at det kan miste forældrene. Det oplever teenageren, der skal tage hånd om sit eget liv. Der er ingen kærlighed uden angst. Emil Aarestrup har kaldt et kærlighedsdigt for Angst : Hold fastere omkring mig med dine runde arme Hold fast, imens dit hjerte endnu har blod og varme Om lidt, så er vi skilt ad som bærrene på hækken om lidt er vi forsvundne som boblerne i bækken. Der er ingen kærlighed uden angst, for adskillelsen truer. Ordet angst stammer fra et ord, der betyder snæver plads, indsnævring. At noget lukker sig til, at der bliver mindre plads. Jesus taler den sidste aften til disciplene om livet i risiko og adskillelse fra ham, men han trøster dem. Midt i det hele skal vi ikke være faderløse. Helligånden kommer og åbner op. Johs. 14 v. 16: Elsker I mig, så hold mine bud; og jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid. Og Jesus siger lidt senere i vers 23: Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham. Der er sikkert nogle, der synker lidt ned i stolen og kan høre en mors stemme: Hvis du elsker mig, så ville du også rydde op på dit værelse! Eller ægtefællen der siger: Hvis du elsker mig, så ville du da også gøre mig bare den lille tjeneste. Eller barnets mere direkte: Hvis jeg ikke må få en is, så er du dum, far! Der er også varianten, der siger: Efter alt det jeg har gjort for dig, kunne du så ikke også bare gøre den lille ting for mig! Fortsættes på side 14 Tølløse Baptistmenighed Menighedens præst: Ungdomsgården Pilevej Tølløse tlf Tølløse Baptistkirke Kvarmløsevej Tølløse Allan Ibsen Plantagevænget Tølløse tlf