Børn der har brug for særlig opmærksomhed Mål for særlig indsats med sprogstimulering af tosprogede børn... 12

Transkript

1 BØRNEJUNGLEN ÅRSPLAN

2 2 Indholdsfortegnelse Principdel Velkommen til BørneJunglen... 4 BørneJunglen er en institution, der rummer mange forskellige kulturer... 4 BørneJunglens grundlæggende værdier... 5 BørneJunglens pædagogiske grundsyn... 5 Det pædagogiske læringsrum... 7 Det fysiske læringsrum... 7 Betíngelser for at læring kan forekomme... 7 Struktureret spontanitet... 7 Anderkendende relationer... 8 Resourcesyn... 8 BørneJunglens pædagogiske læreplan De seks temaer i læreplaner og metoder til disse... 9 BørneJunglens forståelse af Barnets alsidige personlige udvikling... 9 BørneJunglens forståelse af Barnets sociale kompetencer... 9 BørneJunglens forståelse af Sprogtilegnelse... 9 BørneJunglens forståelse af Krop og bevægelse BørneJunglens forståelse af Natur og natur fænomener BørneJunglens forståelse af Kulturelle udtryksformer og værdier Fiskeprojektet Børn der har brug for særlig opmærksomhed Mål for særlig indsats med sprogstimulering af tosprogede børn Traditioner Religion Koloni Legepladsen Kostpolitik BørneJunglens ledelse BørneJunglens personale BørneJunglens politikker Uddannelsesinstitution Overvejelser vedrørende overgreb BørneJunglens samarbejdspartnere Forældresamarbejde Tavshedspligt og underretningspligt Forældrebestyrelsen... 17

3 3 Indholdsfortegnelse Udviklingsdel Det pædagogiske arbejde Evaluering af fokuspunkterne for Fokuspunkt sprogtilegnelse Fokuspunkt venskaber Evaluering af sprogarbejdet i Handleplan for Sprogstimulering i Fokuspunkter i BørneJunglens forståelse af Natur og naturfænomener...20 BørneJunglens forståelse af Kulturelle udtryksformer og værdier...20 Matrix Ledelse og personale Forældresamarbejde Forældrebestyrelsen Økonomi...22

4 4 PRINCIPDEL Velkommen til BørneJunglen Denne årsplan er udarbejdet af personalegruppen i samarbejde med forældrebestyrelsen. Årsplanen er dels tænkt som et arbejds- og styringsredskab for personalegruppen og forældrebestyrelsen, dels som et materiale, der skal give indblik i BørneJunglens pædagogiske praksis. BørneJunglen er en institution, der rummer mange forskellige kulturer Alle mennesker er som alle andre, som nogen andre og som ingen andre. Citat: Basim Osman, BørneJunglen er en kommunal daginstitution i Københavns Kommune. Det er en integreret institution med 110 børn i alderen 0-6 år. Institutionen åbnede i maj BørneJunglen har 4 vuggestuegrupper i Rådmandsgade nr. 38 fordelt med 2 grupper på 1. sal med 12 børn i hver gruppe 2 grupper på 2. sal med 12 børn i hver gruppe og 3 børnehavegrupper fordelt med 1 gruppe i Rådmandsgade nr. 38 med 20 børn 1 gruppe i Rådmandsgade nr. 40 med 21 børn 1 gruppe i vores bus med 21 børn baggrunde. I BørneJunglen rummer vi alle grupper og møder alle på en åben og respektfuld måde. Som personale vil vi i vores arbejde søge viden om børnenes forskellige baggrunde og altid forholde os til det enkelte barn og den enkelte familie. Vi vil derfor være undrende og spørgende, når der er noget, vi ikke ved eller ikke forstår. Vi arbejder samtidig ud fra den opfattelse, at vi på tværs af kulturforskelle ligner hinanden mere, end vi er forskellige. Personalet vil i dagligdagen lade sig inspirere af hinanden og gennem gensidig påvirkning forpligte sig til at skabe en professionel ramme for samværet med børn og forældre. Vi forsøger ikke at trække personlige værdier ned over hovedet på andre, men prøver at finde løsninger og samværsformer, der tilgodeser alle parter og hver enkelts behov. Vi finder det værdifuldt, at samtlige børn udvikler og taler deres modersmål og derigennem opnår forståelse for deres kulturelle baggrund. I BørneJunglen har børnene en enestående mulighed for at opleve, at der eksisterer forskellige kulturer, som har egne normer og værdier, samt at vi i den forbindelse lægger vægt på gensidig anerkendelse. Vi vil vise børnene, at vi uanset forskellige værdier er lige værdifulde som mennesker. I forlængelse heraf vil vi i BørneJunglen ikke acceptere nogen racistiske udtalelser eller andre udtryk for intolerance. Institutionen har et læskur i Asminderød, som benyttes af bussen. I alle grupper er det vores mål, at der mindst er 2 pædagoger og 1 pædagogmedhjælper; alle på fuld tid. Derudover samarbejder vi med Højvangs seminariet, som vi modtager pædagogstuderende fra, og med Undervisnings Centeret for Indvandrere, hvor vi er vejledere for nogle af deres studerende. BørneJunglen er beliggende på ydre Nørrebro. Institutionen afspejler lokalområdet, der er kendetegnet ved en mangfoldighed af mennesker med forskel lige sociale, kulturelle, religiøse eller etniske

5 5 BørneJunglens grundlæggende værdier Vi vil med modellen nedenfor samt den efterfølgende tekst anskueliggøre, hvilke værdier Børne- Junglen repræsenterer, og hvordan de indgår i den måde, vi tager vare på de mennesker, der færdes i institutionen til daglig. Model: VÆRDIGRUNDLAGET I KØBENHAVNS KOMMUNE: respekt, ligeværdighed, dialog, tillid BØRNEJUNGLENS PÆDAGOGISKE GRUNDSYN BørneJunglens pædagogiske grundsyn Vi vil bestræbe os på at skabe en dagligdag for børnene, hvor vi vægter en atmosfære af glæde, tryghed, varme og imødekommenhed. Børnene skal gennem leg og aktiviteter have mulighed for at udvikle sig til glade, tillidsfulde, selvstændige, ansvarlige og med-bestemmende mennesker. Vores mål er: BØRNEJUNGLENS LÆRINGSSYN BØRNEJUNGLENS PÆDAGOGISKE METODE: Ressourcesyn Struktureret spontanitet Anerkendende relationer At skabe et trygt miljø, hvor vi viser børnene respekt og tillid. Dette gør vi bl.a. ved: at gøre dagligdagen overskuelig og genkendelig Eks. Hvis vi skal på tur, taler vi med børnene om, hvad vi skal både før og under turen. Når vi kommer hjem, taler vi om oplevelsen. Eks. Hver vuggestuegruppe har faste rutiner omkring samling, frokost, bleskift osv. Personalet bestræber sig på kun at have et barn ude på badeværelset af gangen for at sikre en tæt kontakt med barnet. Eks. Billeder fra steder vi har været samt børnenes egne tegninger, hænger vi op på væggene, så børnene på den måde kan genkende sig selv i institutionen. at acceptere børnenes forskellige personligheder og handle derefter Eks. Nogle børn har brug for at en voksen hjælper med at vinke farvel om morgenen; andre vil selv. Eks. En voksen går hen for at trøste en grædende Mette, som udtrykker, at hun hellere vil trøstes af en anden voksen. Hvis det er muligt, efterkommes dette ønske. at være nærværende i den daglige kontakt og lytte til børnenes forskellige signaler Eks. Et barn, som normalt tager flyverdragten på selv, kan nogle dage have brug for den omsorg, der ligger i at få hjælp fra en voksen, hvilket vi er opmærksomme på. Vi er meget opmærksomme på at styrke børnenes selvfølelse og selvstændighed samt så vidt muligt give dem medbestemmelse og medansvar i dagligdagen, da vi mener, dette er grundlæggende for børns evne til at indgå i frugtbare fællesskaber. Vi styrker bl.a. børns selvfølelse ved: at vise forståelse for børnenes måde at opleve verden på og ved at støtte børnene i at udtrykke, hvad de føler. Eks. Det er i orden at græde og være ked af det, når mor og far går. Eks. Det er også i orden at være vred på de voksne, når barnet ikke kan få lov til noget, det gerne vil. Eks. Søren tager en rutschetur og siger: se mig, mens han smiler i hele hovedet. Den voksne deltager i Sørens oplevelse ved at smile igen og sige: Det ser vel nok sjovt ud.

6 6 Vi er som voksne ofte tilbøjelige til at rose et barn ( hvor er du dygtig ). I stedet for, som i eksemplet, at spejle barnets følelse af glæde, som er det, vi mener, barnet i virkeligheden har brug for. Vi styrker bl.a. børnenes selvstændighed og medansvar ved: at øve sig i at tage tøj af og på at hjælpe hinanden med de daglige pligter Eks. Børnene er med til at dække bord, rydde op m.m. Hvis et barn er tørstig, og der ikke er vand på bordet, opfordres dette barn til at hente vand; ikke kun til sig selv, men også til de andre børn. at hjælpe børnene til selv at løse indbyrdes konflikter Eks. Søren forsøger at tage legetøjet fra Ali, som selv siger: Gå væk!. Vi blander os kun, når børnene ikke selv kan klare konflikten. I dette eksempel ved at støtte Ali i, at han gerne må sige nej, og ved at hjælpe Søren med at lytte til Ali og evt. finde noget andet legetøj. at lære børnene at udskyde egne behov og give plads og støtte til hinanden Eks. Mette spørger en voksen, som har travlt med at hjælpe nogle andre børn, om hun vil give hende noget vand. Den voksne siger til Mette, at hun må vente til hun har hjulpet de andre børn, men at hun kan prøve at spørge Lise, et lidt større barn, som sidder ved siden af, om hun vil hjælpe. at være et godt forbillede for børnene Eks. Vi går ikke over for rødt lys, når vi færdes i trafikken med børnene, men viser gennem det gode eksempel, at man skal vente til det bliver grønt. Eks. Som voksne taler vi pænt og respektfuldt både til hinanden og til børnene, og vi er på den måde gode rollemodeller for børnene. Vi styrker bl.a. børnenes medbestemmelse ved: at tage udgangspunkt i børnenes ønsker og interesseområder i dagligdagen, og når vi planlægger ture Eks. Til rytmik afbryder en pige en leg for at fortælle om en anden leg, hun gerne vil lege. Hun får at vide, at legen lyder spændende og efter den første leg, får hun lov at sætte sin leg i gang. Legen gentages næste gang, der er rytmik. Vi prioriterer børns leg højt, fordi de herigennem afprøver sig selv og opnår et kendskab til og en forståelse for deres omverden. Desuden bruger børn legen til at bearbejde positive og negative oplevelser. Vi styrker legen ved bl.a.: så vidt muligt at undgå at afbryde en god leg at finde en passende balance mellem planlagte aktiviteter og børnenes frie leg at lade børnene være i fred for voksenindblanding at støtte børnene i at indgå sociale kontakter igennem legen Eks. Den voksne er igangsætter af og deltager i lege, som tiltrækker de børn, som har svært ved selv at komme i gang med en god leg. Vi prøver at skabe rammer og give børnene oplevelser, som stimulerer deres fantasi og kreativitet samt deres motoriske og sproglige udvikling. Det gør vi bl.a. ved: at indrette stuerne og legepladsen, så der både er plads til at lege vilde lege og at være i fred med f.eks. et puslespil eller en rolleleg at tage på ture til f.eks. Zoo, skoven, forskellige legepladser, museer, biblioteket m.m. at synge og lave rytmik i større og mindre grupper at læse bøger og fortælle eventyr at male, tegne, lege med perler og klippe-klistre at give forskellige tilbud til forskellige aldersgrupper

7 7 BørneJunglens læringssyn BørneJunglen har valgt at lade følgende citat give udtryk for vores læringssyn, idet vi mener, at det meget præcist udtrykker, hvad vi mener. Læring er en proces, hvor personen omformer og udvikler sin viden, sin forståelse og sine færdigheder. Det gælder, uanset om man er barn eller voksen. Læring vedrører forskellige forhold i et menneskes liv; Dannelse af identitet (at blive sig selv i verden, have relationer til andre), forståelse og refleksion (at kunne begribe, se sammenhæng og skelne) samt handling (at agere, have færdigheder og kunnen). Barnet er medskaber af sin læring, som det pædagogiske personale støtter, guider og udfordrer. (Citat fra Pædagogiske læreplaner, - at arbejde med didaktik i børnehaven. Redigeret af Stig Brostrøm. s.10) Det er vores opfattelse, at børn lærer allermest, når de er sammen med andre børn, og at legen er essentiel for børns socialisering. Gennem legen får de mulighed for at udvikle bl.a. den sociale bevidsthed og spilleregler, empati, fællesskabsfølelse og tilhørsforhold. Læring foregår hele tiden, på alle steder og alle niveauer, men i største udstrækning når de rette betingelser er tilstede. Disse betingelser kalder vi for læringsrum, og vi har valgt at definere dem således. Det pædagogiske læringsrum: 1. Det voksenskabte, hvor børnene har ringe indflydelse på form og indhold. 2. Det voksenstøttede, hvor barnet har høj indflydelse på form og indhold. 3. Leg og spontane oplevelser, hvor den voksne har ringe indflydelse på form og indhold. Det fysiske Læringsrum: Læring foregår overalt, hvor vi færdes og i alt, hvad vi foretager os. Det kan være på legepladsen, på stuen, i badeværelset, i skoven osv. Overalt hvor børn indgår i samspil med hinanden, de voksne og rummet omkring sig, er der mulighed for, at situationer kan opstå, som inspirerer til og fordrer læring. Det fysiske læringsrum rummer muligheder og begrænsninger afhængig af, hvor vi befinder os. Betingelser for at læring kan forekomme: Vi har som voksne en betydelig andel i, hvordan og hvor stort udbyttet af børnenes læring bliver, da børnene i høj grad spejler vores tilgang til ting. Vi skal sørge for at skabe et miljø, vi selv synes, det er sjovt at være til stede i. Vi skal være engagerede, nysgerrige, interesserede, nærværende og velforberedte. Der skal gives plads og muligheder. Børnene skal føle sig trygge og have ro til fordybelse. Tætte relationer mellem børn og voksne spiller en stor rolle, og børnene skal mærke, at de anerkendes. Struktureret spontanitet: Personalet i BørneJunglen har et mål med, hvad børnene præsenteres for i hverdagen. De pædagogiske overvejelser bag og målet vil altid have udgangspunkt i institutionens pædagogiske grundsyn og de seks temaer i læreplaner. De voksne tager ansvar for samspillets kvalitet, er bevidste om deres opdragende rolle og giver plads til barnets medindflydelse. I det strukturerede skal der altid være luft, åbenhed og mulighed for at gribe de situationer, der hele tiden opstår mellem mennesker, og som vi oplever er nogle af de vigtigste læringsrum, vi har. Eks. En tur i skoven kan godt være planlagt på forhånd. Der kan være forventninger og ideer hos børn såvel som voksne til, hvad turen skal indeholde. Men det kan godt hænde, at der i skoven opstår noget uventet; mødet med en kæmpe vandpyt, et

8 8 træ, der er væltet. Hvis børnene fanges af dette, følges interessen for vandpytten eller træet. Det kan være, at vi ikke fastholder det planlagte, men griber børnenes interesse og nysgerrighed og dyrker den. Det kan også ske, at nogle børn i gruppen ikke fanges af det uventede, men ønsker at gøre det, som var planlagt. Her vil det være en mulighed evt. at splitte gruppen op, og mødes senere, således at det, der har betydning for den enkelte, så vidt muligt tilgodeses. Det strukturerede udelukker ikke det spontane, og det spontane udelukker ikke det strukturerede; de komplimenterer hinanden. Anerkendende relationer: Et af personalets væsentligste arbejdsredskaber er, at vi formår at knytte tætte relationer til det enkelte barn, samt at vi i den relation formår at være nærværende, anerkendende og respektfulde i vores samvær med det enkelte barn og børnegruppen som helhed. Det er i den gode, ligeværdige og anerkendende relation mellem voksen og barn, at det unikke opstår og grobunden lægges for udvikling af en positiv selvoplevelse, selvværd, selvstændighed og selvrespekt. Som personale er vi opmærksomme på den magt, der ligger i vores position i kraft af, at vi er voksne, og vi stræber mod at skabe en ligeværdig kommunikation med barnet, hvor vi med udgangspunkt i barnets perspektiv sætter ord på og anerkender dets handlinger, følelser og reaktioner. Eks. Et barn kommer og vil fortælle om weekendens tur i sommerhus. I stedet for specifikt at spørge ind til hvad der skete, stilles et åbent spørgsmål. Det lyder spændende. Hvad har du lyst til at fortælle fra turen? Den voksne lader barnet selv definere, hvad der er betydningsfuldt fra turen, og ikke hvad man som voksen evt. har af forestillinger om det at være i sommerhus. Eks. Et barn er ked af det efter at have vinket farvel om morgenen. Den voksne anerkender dets sindsstemning ved at sætte ord på barnets udtryk Jeg kan se/høre du er ked af, at mor er gået.. og trøster det. Nogle børn har brug fysisk kontakt; andre vil helst være for sig selv. Vi respekterer børnenes grænser, men holder selvfølgelig altid øje med, om de kan klare at komme ud af følelsen selv. Ressourcesyn: Vi støtter børnenes udvikling og læring ved at tage udgangspunkt i de områder, hvor de har deres kompetencer og færdigheder, når vi fastlægger aktiviteter og projekter. Eks. Et barn har svært ved at koncentrere sig og deltage i voksenstyrede aktiviteter, men er samtidig fuld af kreative ideer samt god til og glad for at bruge sin krop. Barnet får en god ide til, hvordan man kan bygge en hule ude på legepladsen, og den voksne griber denne og lader barnet styre aktiviteten og er selv kun supervisor og praktiske gris. Barnet oplever succes ved at dets ideer og færdigheder tages alvorligt. Det opnår tilmed en positiv voksenkontakt samt en masse legerelationer, da de andre børn vil udvise interesse for projektet og deltage i arbejdet og den efterfølgende leg i hulen. BørneJunglens pædagogiske læreplan: Ifølge en ny bestemmelse i Serviceloven skal alle dagtilbud udarbejde en pædagogisk læreplan for at sikre et rummeligt og alsidigt tilbud til børn og forældre. Der er på forhånd udstukket seks temaer, som læreplanen skal behandle. Institutionen er forpligtet til at behandle alle seks temaer samt udvælge et eller flere blandt disse som fokuspunkter, der arbejdes grundigere med. Dette er BørneJunglens første pædagogiske læreplan og vi har valgt at lave en overordnet plan, der skal gælde for alle 110 børn. Det vil sige, at den ikke er meget specifik i sine mål og aktiviteter, men giver ledelse og personale større mulighed for at arbejde sig ind på området med de særlige betingelser, der er i BørneJunglen. Samtidig giver det os mulighed for at udvikle vores praksis i det tempo, vi har brug for, og synes passer til os.

9 9 De seks temaer i læreplaner og metoder til disse: Herunder har vi beskrevet, hvad vi i BørneJunglen forstår ved de seks temaer i læreplaner, samt vores mål og praksis i forbindelse med disse. I BørneJunglen har vi valgt at have ekstra fokus på Natur og naturfænomener samt Kulturelle udtryksformer og værdier. Disse vil derfor blive omtalt yderligere i udviklingsdelen af denne årsplan. Da vores pædagogiske grundsyn og læringssyn hænger nøje sammen, er det naturligvis disse metoder, vi bruger: Struktureret spontanitet, anerkendende relationer og ressourcesyn. I forbindelse med vores projekter, som varierer i længde, samt de øvrige aktiviteter afstemmer vi niveauet efter børnegruppens aktuelle sammensætning og behov. Hvad gør vi? Børnene inddrages i de daglige gøremål og gøres opmærksomme på, at deres deltagelse og hjælp er vigtig, for at dagen forløber godt. Personalet lytter til og griber børnenes ideer, samt støtter dem i at videreudvikle deres initiativer i det omfang, det er muligt. BørneJunglens forståelse af Barnets sociale kompetencer Hvordan barnet opfatter, forstår, begriber sig selv, samt hvordan barnet opfatter, forstår, begriber forholdet mellem andre mennesker og sig selv. BørneJunglens mål: Vores mål er at børnene udvikler en begyndende forståelse for sig selv og det at være en del af et fællesskab, der rummer mange kulturer. Hvad gør vi? Vi støtter børnene i at løse deres konflikter med hinanden og med de voksne. Vi giver plads til at sætte det enkelte barn i centrum; både som individ og som del af fællesskabet. BørneJunglens forståelse af Sprogtilegnelse Hvordan barnet tilegner, bruger samt udvikler deres sprog og dets mange udtryksformer. BørneJunglens forståelse af Barnets alsidige personlige udvikling Hvordan barnet gradvist tilegner sig personlige egenskaber og færdigheder og de normer, der er gældende i samfundet. Samtidig skal barnet opnå en stærk følelse af at være et betydningsfuldt individ i fællesskabet. BørneJunglens mål: Vores mål er skabe et miljø, hvor børnene kan udvikle deres selvværd, styrke deres identitet og udvikle sig til glade, tillidsfulde, selvstændige, ansvarlige og medbestemmende mennesker, der kan være deltagere og medskabere i samfundet. BørneJunglens mål: Vi vil i BørneJunglen skabe grobund for den kommunikation, der har betydning for at blive forstået og forstå andre. Hvad gør vi? Vi bruger sproget i dets mange udtryksformer sammen med børnene; det være sig verbalt, nonverbalt og visuelt. Vi støtter børnenes sproglige udvikling både i hverdagen og gennem konkrete projekter. Vi støtter børnene i deres indbyrdes kommunikation.

10 10 BørneJunglens forståelse af Krop og bevægelse Hvordan barnet får forståelse for og oplever glæde ved sin krop og fysisk udfoldelse. BørneJunglens mål: Børnene skal have indsigt i og viden om, hvordan kroppen fungerer, og de skal udfordres motorisk, sanseligt og intellektuelt. Hvad gør vi? Vi forsøger at give det enkelte barn så frie og alsidige udfoldelsesmuligheder i det daglige som muligt; finmotorisk såvel som grovmotorisk. Vi skaber og opsøger mange forskellige kropslige læringsrum, f.eks. besøger vi legepladser, skoven, stranden og vi laver rytmik samt andre former for fysisk aktivitet. Vi opfordrer barnet til at være aktivt deltagende i daglige gøremål såsom at tage tøj af og på, selv finde legetøj frem, rydde op og spise selv. Vi giver det enkelte barn kropslige udfordringer afstemt efter barnets udviklingstrin og er støttende, vejledende og opmuntrende; især når noget er svært og først læres efter gentagende forsøg. Hvad gør vi? Eksempler på dette ses i udviklingsdelen i denne årsplan. BørneJunglens forståelse af Kulturelle udtryksformer og værdier Hvordan barnet får kendskab til andres og egen kultur, udtryksformer, traditioner og værdier og bliver aktive deltagere i den kulturelle udveksling i det flerkulturelle samfund. BørneJunglens Mål : Børnene skal have adgang til forskellige slags materialer, redskaber og medier, der kan udfordre og inspirere dem til at stille nye spørgsmål. Det skal være muligt for alle børn aktivt at deltage i forskellige kreative aktiviteter. Børnene skal opleve deres kultur og baggrund som værdifuld og værdsat. Hvad gør vi? Eksempler på dette ses i udviklingsdelen i denne årsplan. BørneJunglens forståelse af Natur og naturfænomener Hvordan børn får kendskab til og forståelse for naturen og naturfænomener og udvikler ansvarlighed overfor miljøet, samt hvordan børnene opnår en begyndende fornemmelse for den sammenhæng mennesker og dyr er en del af. Børnejunglens Mål: Personalet skal give mulighed for oplevelser, der stimulerer børnenes bevidsthed og opmærksomhed på miljø, og derigennem udvikler deres respekt for naturen omkring dem. Børnene skal få kendskab til forskellige dyr og planter samt hvor og hvordan, disse lever. Børnene skal have mulighed for at opleve forskellen på Byens og Landets rum og de forskellige sanseoplevelser, de repræsenterer. Fiskeprojektet Nedenstående eksempel beskriver et projekt i børnehaven, hvor de havde fokus på fisk i en periode. Eksemplet viser hvordan man i samme projekt, kan komme rundt om alle seks temaer: Fiskeprojektet begyndte på den årlige koloni i august. Ved en tur til stranden blev et par piger meget optagede af at samle muslingeskaller, sten og sneglehuse. En pædagog blev opmærksom på børnenes interesse, og det blev aftalt at bruge de indsamlede strandting til at lave akvarier, når kolonien var slut. Flere børn blev involveret i indsamlingen, som blev studeret og talt om tilbage på kolonien og siden fragtet hjem til børnehaven. Ugen efter; hjemme i børnehaven klippede og malede alle børn store fisk, som blev hængt op sammen med tang i loftet. Fiskene var med til at omdanne hele stuen til et kæmpe akvarium. Turen gik forbi biblioteket, og her blev lånt mange

11 11 bøger om fisk. De blev studeret og debatteret løbende tilbage i børnehaven. Da børnene var færdige med deres store fisk, blev der lavet akvarier. Skotøjsæsker blev brugt som rammer, og børnene udsmykkede disse ved at male dem og klippe små fisk. Man tog igen til stranden for at finde flere strandting, som kunne danne bunden i børnenes akvarier. De blev udstillet på stuen, så alle fik mulighed for at beundre dem. Der blev kigget på og smagt forskellige slags fisk i den periode. Nede hos fiskehandleren blev der købt makrel og blæksprutter. Børnene oplevede, hvorfor det hedder en blæksprutte, idet kirtlen, hvor blækket er, blev skåret op. Makrellen blev nydt i fulde drag, og samtidig var der rig mulighed for at sammenligne med den makrel i tomat, der af og til serveres om onsdagen ved smør-selv bordet. Børnene oplevede forskellen på den hele fisk og konserves. Gennem hele forløbet var børnene delt op i to aldersgrupper. De yngste tog på zoologisk museum, hvor de så fiskeskeletter, hvaler og udstoppede fisk. Resten af børnegruppen tog på Danmarks akvarium, hvor de bl.a. så en levende blæksprutte. Der blev købt plakater med hjem fra turene, og alle børnene brugte meget tid på at se på dem og fortælle om deres oplevelser. Kultur og kulturelle udtryksformer er ligeledes et gennemgående for hele forløbet. Dels i kraft af børnenes kreative udfoldelse i forbindelse med fisk og akvarier, dels via besøg på museum, akvariet og fiskehandler. Via det kreative arbejde og turene ud af huset tilgodeses Krop og bevægelse. Barnets sociale kompetencer er bl.a. blevet styrket ved, at børnene har indgået i en fast gruppe/relation gennem hele forløbet, øvet sig i at arbejde alene og som en del af fællesskabet om det fælles projekt at omdanne stuen til et akvarium. Børnene har fundet sammen i de grupper, de har fælles oplevelser med fra turene, hvilket har betydet udgangspunkt for leg og snak om fælles oplevelser. Den personlige udvikling er blevet styrket på forskellige niveauer hos det enkelte barn. Pigerne, hvis interesse for skaller blev fanget og bredt ud til et projekt for resten af gruppen, har oplevet at deres initiativ blev anerkendt og værdsat. Alle børn oplever succes ved til slut at vise deres arbejde frem til forældrekaffen, hvor de fremmødte så på og interesserede sig for, hvad børnene havde lavet i deres børnehave; at føle sig betydningsfuld. Hele projektet blev afsluttet i forbindelse med Forældrekaffe, hvor søskende og forældre havde mulighed for at se, hvad der var blevet lavet, og børnene fik deres ting med hjem. Gennemgående for hele projektet er temaet Natur og naturfænomener. Børnene har erfaret, hvor og hvordan forskellige fisk lever; at den fisk, de spiser, ikke oprindeligt kommer fra en dåse i supermarkedet. De har oplevet, at fisk er levende væsener, og opnået en større forståelse for den sammenhæng, de lever i. Sprog er også en væsentlig del af forløbet, da børnene introduceres for nye ord og begreber gennem arbejdet med fiskenes liv, samt løbende taler med deres kammerater, forældre og personale om oplevelserne.

12 12 Børn, der har brug for særlig opmærksomhed I BørneJunglen deler vi altid vores bekymring med forældrene, når vi møder et barn, hvis udvikling og trivsel, vi er bekymrede for. I samarbejde og dialog med forældrene forsøger personalet at finde frem til, hvordan man på bedst mulig vis kan støtte barnet i dets udvikling. BørneJunglens Mål: Så vidt det er muligt, deltager barnet i institutionens hverdagsliv på samme præmisser, som alle de andre børn. Vi er opmærksomme på at støtte barnet med udgangspunkt i dets behov og ressourcer. Hvad gør vi? Barnet deltager i de aktiviteter, der i forvejen er i institutionen, men med opmærksomhed på at aktiviteten er til gavn og støtte for dets særlige behov. I enkelte tilfælde kan vi arbejde med særlige fordybelsesgrupper, der støtter et bestemt barn med en bestemt problematik, og sjældent kan der bevilges støttepædagog (timer) til et barn med et særligt behov. Mål for særlig indsats med sprogstimulering af tosprogede børn: Vi er i BørneJunglen særligt opmærksomme på sprogets udvikling og dets betydning; verbalt såvel som nonverbalt. Denne opmærksomhed følger børnene fra vuggestue til skolestart. Vi ser det som en vigtig opgave at ruste vores tosprogede børn til at kunne klare sig, i skolen og videre i samfundet, på lige fod med deres kammerater. Vi tilrettelægger sprogstimuleringen udfra et helhedsorienteret sprogsyn. Samtidig er dagtilbud via Folkeskolelovens 4a forpligtet til at have særligt fokus på sprogstimulering af tosprogede børn. Sprogstimulering forgår alle steder, og vi mener, at jo flere sanser børnene får aktiveret, des bedre lærer og forstår børnene ordene. Vi tilrettelægger altid aktiviteter således, at børnene får succesoplevelser med sproget, og vi bestræber os altid på at forstå barnet. Vi er opmærksomme på de kompetencer og forhindringer børnene har, når de er tosprogede. Vi vægter at styrke børnene på dansk, og samtidig anerkender vi værdien i deres modersmål, og dettes betydning for deres identitet og andetsprogstilegnelse. BørneJunglens mål: Vi arbejder hen imod, at alle børn tilegner sig sprog, så de kan kommunikere med omverdenen på et alderssvarende niveau. Vi vægter, at børnene oplever det som vigtigt at bruge sproget i dets mange former, samt at børnene oplever det som værdifuldt at være tosproget. Hvad gør vi? Med udgangspunkt i et helhedsorienteret sprogsyn planlægger vi ud fra hele gruppen og det enkelte barns behov. Sprogstimulering i Børnejunglen foregår dels som en integreret del af de daglige aktiviteter i børnegrupperne, dels projektorienteret, som beskrevet herunder. Vi arbejder målrettet med at styrke børnenes lyst til at bruge sproget. Vi integrerer sprogstimulering i hverdagen ved at: Synge og tale om forskellige begivenheder ved den daglige samling. Læse - på forskellige niveauer. Sætte ord på og visualisere børnenes oplevelser. Give børnene plads til at tale deres modersmål. Tilbagevendende aktiviteter og projekter: Vi gentager ofte den samme aktivitet flere gange, således at børnene hører og bliver fortrolig med de ord, der knytter sig til aktiviteten. Det kan f.eks. være tilbagevendende ture i Dyrehaven, den ugentlige smør-selv i børnehaven og rytmik. Projekter kan dække hele børnegruppen eller en mindre gruppe, og er som regel af længerevarende karakter. I forbindelse med disse projekter tænker vi altid ind, hvordan vi styrker

13 13 børnenes sprog. Samtidig er vi opmærksomme på, om der kan være forhindringer for nogen af børnene, og hvordan vi evt. kan støtte dem. Projekter i hele gruppen kan fx omhandle eventyr. Andre projekter retter sig mod mindre grupper af børn, fx de børn som skal i skole. Traditioner. I BørneJunglen har vi følgende traditioner: 10. Maj har BørneJunglen fødselsdag. Den fejrer vi hvert år i fællesskab på vores legeplads. Vi holder altid børnenes og personalets fødselsdage. Vi holder afslutning for børnene, når de stopper i børnehave eller vuggestue. Forældrekaffe holdes forskelligt på alle stuer; alt efter behov og interesse. Fællesspisning holdes enten etagevis eller på den enkelte stue. Til fastelavn klæder vi os ud og slår katten af tønden om formiddagen, og vi spiser fastelavnsboller om eftermiddagen. Til påske spiser vi påskefrokost enten stuevis eller etagevis med børnene. Til jul pynter vi stuerne, læser julehistorier og inviterer forældrene til julestue med kaffe, kage og juleklip. Vi danser om juletræet og spiser julefrokost med børnene. Buggi Bjørn går Lucia-optog gennem hele huset. Ved afslutningen på ramadanen, Eid, inviterer vi til kaffebord, hvor forældrene medbringer kager og forskellige lækkerier. Det er meget forskelligt om og hvordan, stuerne vælger at afholde ovennævnte traditioner. BørneJunglen har valgt at festligholde både jul og afslutningen på ramadanen, da størstedelen af vores forældregruppe har en kristen eller muslimsk baggrund. Vores forældregruppe rummer mange flere forskellige kulturer, og vi er til enhver tid åbne for at festligholde deres særlige festdag. Religion Husets medarbejdere belærer ikke børnene om religion, heller ikke i forbindelse med afholdelse af forskellige højtider. Hvis børnene taler med os eller indbyrdes om et religiøst spørgsmål, vil vi svare. Vi vil samtidig understrege, at det er vores personlige holdning og opfordre dem til at tale med deres forældre om det. Hvis barnet er bange i forhold til et religiøst emne, vil vi snakke med barnet og forældrene om dette. Koloni Børnehavebørnene tager på koloni en gang årligt; gerne i august måned. Indtil nu har vi lejet os ind på Skt. Stefans fritidscenters koloni ved Nakke i Nordsjælland. Turen er planlagt fra onsdag morgen til fredag eftermiddag. Der er en mindre forældrebetaling. Dagens forløb er ganske anderledes end i hverdagen. Børn såvel som voksne har tiden til fordybelse og til at gøre, hvad de har mest lyst til; måske gå en tur til stranden, plukke bær og lave syltetøj eller læse en bog i solen. Der er ikke andre afbrydelser, end når vi spiser sammen. Målet med kolonien er bl.a. at både voksne og børn lærer hinanden at kende på en anden måde. Børnegruppen får en fælles oplevelse, som de snakker sammen om resten af året. Det kan også være en stor oplevelse for det enkelte barn at komme væk hjemmefra de to dage. Vi opfordrer til, at alle børn deltager i vores koloni, men det er et frivilligt tilbud. Der er mulighed for, at enkelte børn bliver hjemme i børnehaven, hvis vi i samråd med forældrene vurderer, at det er bedst for barnet. Legepladsen Vores legeplads er en by-naturlegeplads; hvilket vil sige, at vi har forsøgt at skabe et naturlignende rum, hvor alle børn kan udfordres afhængig af deres alder og motoriske udvikling. De kan vokse sig til at kunne mestre alle aktiviteterne.

14 14 Der er planlagt yderligere en etape på vores legeplads; men vi har endnu ikke prioriteret den økonomisk. På legepladsen er der ikke gynger, vipper og cykler. Det er et bevidst fravalg, da disse legeredskaber kræver mange sikkerhedsforanstaltninger; og ikke mindst fordi de yngste børn skal kunne bevæge sig frit omkring uden at komme til skade. Til gengæld tager samtlige stuer ofte på tur ud af huset til legepladser i nærområdet, som rummer disse faciliteter. Om sommeren opholder alle grupper sig en del på legepladsen i samme tidsrum, men selvom den ser lille ud, kan vi sagtens være der alle sammen. Kostpolitik BørneJunglen serverer økologisk og vegetarisk kost. Der bliver ikke serveret nogen former for kød i BørneJunglen; kun fisk. De fleste produkter vil være økologiske, og de vil ikke indeholde animalsk fedt. Hvis et barn har allergi eller andet, der kræver specielle hensyn omkring vores kost, taler forældrene med stuens personale om det, og de vil så aftale med vores køkken, hvordan vi bedst tager dette hensyn til dette. Forældre er altid velkomne til at kontakte vores køkkenpersonale for at få et godt råd eller en af deres gode opskrifter. Alle børn skal have et stykke frugt med hver dag; meget gerne økologisk. Børn, der kommer mellem 7.00 og 7.50, tilbydes morgenmad Vuggestuebørnene får følgende måltider i institutionen: Kl er der frugt, rugbrød og vand i forbindelse med samling Kl er der frokost, som er varm mad 4 dage, og rugbrød med pålæg 1 dag om ugen Kl serveres et eftermiddagsmål tid, som bl.a. kan bestå af hjemmebagt brød, frugt og mælk. Kl er der vand og rugbrød eller hjemmebagt brød. Madplanen for vuggestuegrupperne laves af køkkenpersonalet for 2 uger ad gangen. Den hænges på tavlerne lige inden for døren til hver etage. Børnehavebørnene i huset har madpakke med 4 dage om ugen, 1 dag om ugen serveres rugbrød med pålæg, som de selv smører Busbørnene har madpakke med hver dag Om eftermiddagen serveres der f.eks. hjemmebagt brød, suppe, kartofler og frugt og mælk Det er det vigtigt, at børnenes madpakker indeholder mad til en aktiv dag. Gode kulhydrater fra groft brød, grønsager, ris, linser o. lign. giver en god mæthedsfølelse og energi, mens søde yoghurter, mælkesnitter og hvidt brød uden kerner ikke mætter særlig længe og giver trætte ukoncentrerede børn. En madpakke kan se ud på mange måder; med forskellige grove brødtyper, pita brød, egnede rester fra aftensmaden, snittede grønsager m.m. Hvis man er i tvivl eller mangler inspiration til madpakken, er man altid velkommen til at spørge personalet. Med udgangspunkt i vores kostpolitik, som også henstiller til, at børnene ikke får slik med i institutionen, er BørneJunglens forældrebestyrelse ved at udarbejde en fødselsdagsbog med idéer til sund og festlig fødselsdagsmad, som man kan finde inspiration i, hvis man ønsker at dele noget lækkert ud i institutionen eller at invitere børnene til fødselsdag i hjemmet. Der bliver holdt mange fødselsdage, afslutninger o.lign. i børnegrupperne. Når der deles ud eller vi inviteres hjem til fødselsdagsmad, erstattes eller suppleres børnenes almindelige måltid. Derfor har flere forældre udtrykt ønske om, at mængden af tilsætningsstoffer og sukkerholdige lækkerier begrænses ved arrangementerne.

15 15 BørneJunglens ledelse BørneJunglens ledelse udgøres af en leder og en souschef, der begge er på fuld tid på kontoret. Dette ledelsesteam varetager alle BørneJunglens daglige opgaver og beslutninger. Lederen har det overordnede økonomiske, personalepolitiske og pædagogiske ansvar for BørneJunglens virke over for forældrebestyrelsen og borgerrepræsentationen. Desuden er der ansat en kontorfunktionær på 32 timer, der varetager forskellige praktiske ansvarsområder. Ledelsens mål er i høj grad at være synlig, troværdig, respektfuld og omsorgsfuld i sin tilgang til husets børn, forældre og personale. Vi vil i ledelsen gerne være på forkant med både den pædagogiske og strategiske udvikling og samtidig give plads til de udfordringer, der naturligt ligger i en så stor personalegruppe og kommune. For at fastholde vores gode samarbejde med personalegruppen, og være med til at udvikle og supervisere stuernes daglige arbejde, holdes jævnlige møder med hver af de 7 grupper både enkeltvis og samlet. BørneJunglens personale I BørneJunglens personalegruppe tilstræber vi et højt fagligt niveau. Vi finder det væsentligt, at vores medarbejdere besidder mange forskellige kvalifikationer og er i stand til at agere absolut professionelt i deres daglige arbejde. Alle medarbejdere har mulighed for at deltage i relevante kurser, der udbydes gratis eller med en mindre betaling. 2 gange om året afholdes der en personaledag, hvor den samlede personalegruppe og ledelsen i fællesskab behandler et relevant emne. Personalet vil arbejde efter de principper, der er beskrevet i denne årsplan, og på stuerne vil vi tilpasse vores arbejde efter det enkelte barn og den samlede børnegruppes aktuelle behov og særpræg Vi vil dermed være i en stadig pædagogisk og kulturel udvikling i samspil med de børn og forældre, der bruger institutionen. BørneJunglens politikker I BørneJunglen har vi udarbejdet politikker på følgende områder: Personale Sygefravær Støj Legeplads Løn Sorg- og kriseplaner i tilfælde af ulykke eller død Uddannelsesinstitution BørneJunglen er en uddannelsesinstitution, fordi det er vigtigt for os at være i dialog med næste generation af pædagoger. Pædagogerne i BørneJunglen har et højt fagligt niveau og dermed en stor praktisk og teoretisk viden. Denne viden ønsker vi at dele med de fremtidige pædagoger. Vi ønsker at følge med i tidens faglige strømninger samt forholde os til gammel såvel som ny viden. Det er inspirerende og udviklende for os alle, når vores studerende kommer med spørgsmål, ny viden, gode ideer eller undrer sig over vores handlemåder. Vi modtager hvert halve år pædagogstuderende fra Højvangsseminariet, og har løbende praktikanter fra Undervisnings Centeret for Indvandrere (UCI). Overvejelser vedrørende overgreb BørneJunglens personale har gjort sig overvejelser omkring den kendsgerning, at nogle få voksne mænd og kvinder krænker børn seksuelt. I institutionen gør vi bl.a. følgende for at undgå at ansætte en krænker: I forbindelse med ansættelsessamtaler Indhentes straffeattest på alle medarbejdere Indhentes referencer fra tidligere arbejdsgivere på alle fastansatte Under ansættelsessamtalen berøres emnet I vores dagligdag Er vi bevidste om ikke at overskride børnenes grænser

16 16 Vi kysser ikke børnene på munden, men gerne på kinden. Der er altid en kollega med, hvis vi tager børnene med hjem privat. Hvis et barn ved toiletbesøg behøver hjælp til at holde f.eks. tissemanden, bestræber vi os på at informere forældrene. Vi bestræber os ligeledes på altid at stille spørgsmål til hinanden, hvis vi ser eller hører noget, vi undrer os over. BørneJunglens Samarbejdspartnere DYN BørneJunglen er medlem af DYN, der er en forening af Daginstitutioner på Ydre Nørrebro. Foreningens formål er bl.a. at samle, styrke og videreudvikle samarbejdet mellem alle medarbejdergrupper i daginstitutioner på Ydre Nørrebro. Lokalcenter Ydre Nørrebro BørneJunglen samarbejder med lokalcentrets sagsbehandlere, sundhedsplejerske, pædagogiske konsulent, jurist og familieafsnittet vedrørende eventuelle problemer omkring børn, der er indskrevet i BørneJunglen. Børneklinikken i Kristianiagade Undersøger førskolebørn med høre- og andre kommunikationsproblemer. Alle kan henvende sig på Børneklinikken. Pædagogisk Psykologisk rådgivning Yder specialpædagogisk bistand til småbørn med eks. tale-, sprog-, høre-, bevægelses-, syns- og adfærdsvanskeligheder Etnisk rådgivningscenter NOOR Yder konsulent bistand til alle samarbejdspartnere i Københavns Kommune. Har stor specialviden om behandling og rådgivning af psykisk syge, traumatiserede flygtninge og torturofre samt de sværeste psykosociale problemer. Den centrale pladsanvisning Pladsanvisningen henviser nye børn til BørneJunglen efter de gældende regler fra Borgerrepræsentationen. Vi modtager fortrinsvis vuggestuebørn, der siden hen overflyttes til vores børnehavegrupper. Tolkeformidlingen Københavns kommunes tolkeformidling har som formål at yde service til borgere, som har behov for det og forbedre den tværkulturelle kommunikation. BørneJunglen bruger tolkene i forbindelse med forældremøder, forældresamtaler og i den daglige kommunikation mellem forældre og Børne- Junglen. Forældresamarbejde I BørneJunglen lægger vi vægt på, at kontakten med forældrene er præget af gensidig tillid og respekt for forskellige holdninger. I den forbindelse er det af stor betydning for os, at vi, personale og forældre imellem, får etableret en åben dialog og at forældrene har mod og lyst til at komme med gode ideer og forholder sig kritisk til personalets daglige arbejde med børnene. Et velfungerende samarbejde mellem forældre og personale er vigtigt bl.a. for at skabe grobund for det enkelte barns trivsel og udvikling i institutionen. Vi er løbende i dialog med forældrene omkring de områder, der har betydning for barnet både i BørneJunglen og i hjemmet og har fastlagte forældresamtaler, hvor barnets trivsel behandles. Ønsker forældrene eller personalet yderligere samtaler omkring barnet, findes et passende tidspunkt til dette. Er du som forældre ikke tilfreds med kontakten til personalet, kan du henvende dig til ledelsen for en yderligere drøftelse, giver denne drøftelse heller ikke et tilfredsstillende resultat, henvises til områdets pædagogiske konsulent. Sundhedsplejersker Der er til institutionen knyttet en sundhedsplejerske, som vi har mulighed for spørge til råds om generelle emner eks. hygiejne, søvnbehov og kost.

17 17 Tavshedspligt og underretningspligt Alle ansatte i BørneJunglen er omfattet af tavshedspligt, hvilket betyder, at vi ikke må videregive oplysninger om familiens private forhold uden dennes tilladelse. Dette gælder også efter ansættelsens ophør. Samtidig er personalet også omfattet af skærpet underretningspligt. Den pålægger os at underrette de sociale myndigheder, hvis vi bliver bekendt med forhold, der måtte give formodning om, at barnet har behov for social bistand. Forældrebestyrelsen BørneJunglens forældrebestyrelse består af 7 forældrerepræsentanter, 2 personalerepræsentanter og husets leder. Repræsentanterne vælges på forældremødet i efteråret, og vi bestræber os på at alle 7 stuer er repræsenteret i bestyrelsen. Forældrebestyrelsen kan beslutte principper for institutionens virke f.eks. omkring husets pædagogiske linie samt økonomi, og den har indstillingsret ved ansættelsessamtaler og lukkedage. På bestyrelsesmøderne arbejdes med BørneJunglens årsplan. Vi diskuterer bl.a. hvordan og hvorfor, vi arbejder med vores fokuspunkter samt andre aktuelle problemstillinger. I forældrebestyrelsen beskæftiger vi os ikke med enkeltpersoners private forhold, fortrolige oplysninger og lignende. Vi bestræber os på det gode samarbejde, samt at der skal være en løbende dialog mellem bestyrelsen og personalegruppen omkring de store beslutninger.

18 18 UDVIKLINGSDEL Det pædagogiske arbejde I de år der er gået (fra ) har vi taget det lange seje træk. Vi har fået mange nye medarbejdere, som er blevet introduceret til vores hus. Det er et stort og omfattende arbejde, men vi har trods det formået at holde fast i vores gode pædagogiske arbejde og er blevet mere tydelige i og beviste om vores tilgang til børn og forældre. Vores busgruppe, Buggi Bjørn, har deltaget i Kidprojektet i to omgange, og de har udarbejdet et godt og velfunderet projekt, der kan læses i både Sølvguiden og Guldguiden. Et projekt og to publikationer fra Socialministeriet, der beskriver eksisterende viden i forhold til læring i dagtilbud. I det år, der ligger foran os, vil vi hovedsagelig beskæftige os med implementering af læreplanerne; hvordan vi får dem knyttet sammen med vores daglige pædagogiske praksis. Evaluering af fokuspunkterne for Generelt om evalueringsmetoden: Vi valgte denne gang at lave nogle lette og gennemskuelige spørgeskemaer med spørgsmål til hvert fokuspunkt. Der er blevet uddelt til hele personalegruppen hver halve år. Dette ville betyde, dels at vi bliver holdt til ilden og bevarer fokus, dels at vi løbende kunne få overblik over og se, om der skete en udvikling i vores arbejde med fokuspunkterne. (Samtidig kunne de ses som en form for inspiration til nye medarbejdere.) Fokuspunkt Sprogtilegnelse Det generelle billede er, at der i alle grupper er skærpet fokus på at arbejde med sprog og at skabe et godt sprogmiljø. Fra forrige gang vi uddelte skemaerne og til nu, kan vi se, at vi på nogle punkter i højere grad er begyndt at arbejde med sprogstimulering som en fastlagt aktivitet i stuernes ugeplan. Samtidig kan vi se en forskel på, om besvarelserne er fra vuggestuepersonale eller personale fra børnehaven, da børnehavegrupperne i kraft af at de har ældre børn, er i stand til at arbejde endnu mere målrettet og et andet niveau. I Vuggestuegrupperne er sprogstimulering i høj grad en integreret del af det daglige arbejde; vi sætter ord på alt hvad der sker omkring børnene. Generelt føler alle, at de ikke arbejder så godt med sprogstimulering som de kunne; på trods af at næsten alle svarer ja på de konkrete spørgsmål om sprogarbejdet og sprogmiljø. Flere understreger at de føler sig presset tidsmæssigt og dermed ikke mener, de yder den indsats, de gerne ville. Fokuspunkt Venskaber: Generelt er der i alle grupper fokus på at styrke børns venskaber. Alle er i høj grad opmærksomme på at skabe rum til uforstyrret leg, medtænke børnenes relationer i dagligdagens planlægning samt i forbindelse med ture; også på tværs af stuer dog ikke på tværs af etagerne. Børnene opfordres til at løse konflikter selv, i det omfang de kan klare det, og de opfordres til at hjælpe hinanden. Ikke mange taler med børnene om, hvad en ven er, og kun ca. halvdelen er bevidst om at bruge ordet ven i dagligdagen. Alder taget i betragtning vurderes stort set alle børn at have en ven. Der, hvor det kan være svært at skabe en kontinuerlig relation, er i de tilfælde, hvor barnet har svært ved de sociale spilleregler. Evaluering af sprogarbejdet i 2004: Børnehavegruppen Bavianerne har arbejdet aldersopdelt og projektorienteret. Gruppen har bl.a. arbejdet med emnerne indianere og fisk. Igennem projekterne er der både blevet arbejdet i børnehaven og på ture med relation til emnerne. Der indgår mange forskellige aktiviteter i projekterne

19 19 som fx sanglege, højtlæsning, børnene maler, klipper og klistrer. I børnehavegruppen Løverne er der gennem 2004 også blevet arbejdet projektorienteret. Gruppen har bl.a. arbejdet med prinser og prinsesser, kroppen, kunst og eventyr. Projektarbejdet har to former. Den ene form ligger tæt op ad den Bavianerne benytter. Den anden form er inspireret af Storyline metoden samt rollespil. Denne form har betydet at stuen blev lavet om til et prinsesseslot og et eventyr univers. Busbørnehaven Buggibjørn arbejder ligeledes med projekter. I 2004 har gruppen bl.a. arbejdet med musik. De har lyttet til mange musikalske udtryk, både live og på cd. Gennem projektet er der blevet talt om, hvilke forskellige instrumenter, der blev spillet på. Børnene har selv spillet musik, der er blevet leget sanglege og talt om teksterne. Som afslutning på projektet lavede børnene deres egen cd. Udover musik projektet har BuggiBjørn arbejdet meget bevidst med det verbale sprog og herigennem sat megen fokus på ordenes betydning. Vi oplever det som positivt, at børnene bliver introduceret til at arbejde i projekter. Det giver dem mulighed for at fordybe sig i det samme emne gennem længere tid, og opleve dets mange facetter. Handleplan for sprogstimulering i 2005 I alle tre børnehavegrupper gennemføres sprogstimulering helhedsorienteret, samt i større og mindre projekter. Alt efter børnenes alder og sproglige kunnen vil de blive udfordret og sikret succesoplevelser i udviklingen af det danske sprog. Alt dette sker med respekt for det enkelte barns modersmål. Hver børnehavegruppe udvælger et projekt og evaluerer det ud fra vores matrix. Fokuspunkter i BørneJunglen har i valgt i næste to år at sætte fokus på de to temaer Naturen og Naturfænomener samt Kultur og kulturelle udtryksformer. Vi har valgt disse, da de supplerer hinanden vældig godt, og fordi der i begge temaer kan være noget, der tiltaler både vores personalegruppe og vores forældregruppe. Personalet vil alt efter interesse og forståelse, tilpasse og målrette fokuspunkterne specifikt til den børnegruppe, der arbejdes med. BørneJunglens forståelse af Natur og naturfænomener Hvordan børn får kendskab til og forståelse for naturen og naturfænomener og udvikler ansvarlighed overfor miljøet, samt hvordan børnene opnår en begyndende fornemmelse for den sammenhæng mennesker og dyr er en del af. Børnejunglens Mål: Personalet skal give mulighed for oplevelser, der stimulerer børnenes bevidsthed og opmærksomhed på miljø, og derigennem udvikler deres respekt for naturen omkring dem. Børnene skal få kendskab til forskellige dyr og planter samt hvor og hvordan, disse lever. Børnene skal have mulighed for at opleve forskellen på Byens rum og Landets rum og de forskellige sanseoplevelser, de repræsenterer. Hvad gør vi? Vi tager på ture ud af huset til forskellige destinationer, der repræsenterer natur og naturfænomener; dvs. skov, park, strand, Zoo, bondegård mm. Vi arbejder videre med børnenes naturoplevelser hjemme i institutionen ved hjælp af f.eks. fotos fra turen, bøger samt medbragte genstande fra pågældende destination

20 20 Selvom det ikke er muligt for alle børn at komme ud af institutionen og ud af byen hver dag, er det fortsat muligt at få gode og alsidige naturoplevelser på legepladsen eller i den nærliggende park Alle grupper vil arbejde med fotodokumentation, men der vil også blive eksperimenteret med videodokumentation og logbøger og alle grupper vil tage udgangspunkt i nedenstående model når de evaluerer udvalgte emner. F.eks. kan der udføres små eksperimenter med udgangspunkt i forskellige naturfænomener. Det kunne være en vindmølle af papir, indsamling af regnvand, bygning af en snemand, såning af frø og overalt i byen findes der et væld af småkravl, dyr og planter, der kan udforskes og granskes med samtlige sanser. Matrix: Start Vi tilskynder, at børnene lærer at passe på og færdes hensigtsmæssigt i naturen Hvad lærte de voksne? Vi blev inspirere til? Mål med temaet: Hvad vil vi opnå? Aktivitet: Hvad gør vi? BørneJunglens forståelse af Kulturelle udtryksformer og værdier Hvordan barnet får kendskab til andres og egen kultur, udtryksformer, traditioner og værdier og bliver aktive deltagere i den kulturelle udveksling i det flerkulturelle samfund. Hvad lærte børnene? Hvad kan vi gøre anderledes næste? Hvordan og hvad vil vi evaluere? Metode: Hvordan gør vi det? Hvilke temaer berører vi? BørneJunglens Mål : Børnene skal have adgang til forskellige slags materialer, redskaber og medier der kan udfordre og inspirere dem til at stille nye spørgsmål. Refleksion over temaet/aktiviteten Hvordan og hvad vil vi dokumentere? Hvilke kompetencer udvikler det? Børnene skal have mulighed for aktivt at deltage i forskellige kreative aktiviteter. Børnene skal opleve deres kultur og baggrund som værdifuld og værdsat. Hvad gør vi? Vi inddrager børnenes kultur og kulturbaggrund i tilrettelæggelse af den pædagogiske hverdag. Det gør vi bl.a. ved at afholde arrangementer i forbindelse med forskellige traditioner Vi præsenterer børnene for og arbejder med forskellige kulturelle og kunstneriske udtryk ved at anvende mange forskellige slags materialer og metoder, når de selv skal udfolde sig kreativt. Samt ved at lytte til og spille forskellige slags musik, gå i teateret, til jazzfestival og på museer