Q W H en Q HH. en HH. os NN E-I

Transkript

1 Os i tf J cd W O Q W H en Q HH fa HH os NN I E-I en HH PS c«ds od 05

2 <1) c o >- c o u c <D -o _D _Q k_ <D ~o <D <D u - -c O-S -o c c U) Q> O) og -s s 2 J8 o * S _*0^ o «u u J 3sto-= o "S & $ IF o i c o <D O) 0} "O (13 TI *: O

3 Beretning fra oktoberkonferencen 1998 i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige Taler og meddelelser givet i Tabernaklet på Tempelpladsen i Salt Lake City, den 3. og 4. oktober Uanset hvor vi er, ligegyldigt hvad vores situation måtte være, kan vi alle være trofaste sidste dages hellige,«sagde præsident Gordon B. Hinckley ved generalkonferencens åbningsmøde lørdag, da han opmuntrede alle kirkemedlemmer til at lytte omhyggeligt til konferencens budskaber.»vj kan bede og tilbede Herren i vores eget kammer. Vi kan synge hyldestsalmer til den Almægtige, selv når vi er alene. Vi kan studere skrifterne. Vi kan efterleve evangeliet. Vi kan betale vores tiende og offerydelser, selv om beløbet er nok så lille. Vi kan vandre i tro. Vi kan stræbe efter at leve et liv, der bygger på vor Mesters eksempel«, sagde han. Ved lørdag aftens præstedømmemøde sagde præsident Hinckley:»Jeg foreslår, at tiden er inde til at sætte vores hus i orden. Der er så mange af vores folk, hvis økonomi er spændt til det yderste. Faktisk lever nogen på lånte penge... Der er varsel om uvejr forude, som vi gør klogest i at give agt på.«idet han talte om gæld, sagde præsident Hinckley:»Jeg erkender, at det selvfølgelig kan være nødvendigt at låne penge til at købe et hus for. Men lad os købe et hus, som vi har råd til og således mindske de ydelser, der uden nåde eller henstand konstant vil hænge over vores hoved Konferencebesøgende forlader Tempelpladsen ved den østlige udgang efter et konferencemøde; templet i Salt Lake City ses i baggrunden. i op til 30 år... Jeg anmoder jer indtrængende om at sætte jer i beskedne udgifter, at beherske jer, når I foretager køb, at undgå gæld, hvor det er muligt. Betal jeres gæld ud, så hurtigt I kan... Det er alt, hvad jeg vil sige om dette, men jeg vil gerne understrege det så kraftigt, som det overhovedet er muligt for mig.«i sin tale søndag formiddag, svarede præsident Hinckley på JANUAR »spørgsmål, som vi bliver stillet mediefolk og andre kirker«- spørgsmål om»mormonernes lære om Guddommen, om Gud,«om homoseksualitet, abort, flerkoneri, Kirkens vækst, mishandling af børn eller ægtefælle samt Kirkens økonomi. Ved søndagens afslutningsmøde bemærkede præsident Hinckley, at»der sandsynligvis vil være 100 eller flere templer i funktion i år 2000.«Alligevel sagde han:»vi vil ikke standse her. Vi vil blive ved med at bygge. Vi ved, at der er så utroligt mange steder, hvor der er behov for dem, for at I, de trofaste af hellige i denne Kirke, kan drage derhen for at modtage jeres egne velsignelser og viderebringe disse velsignelser til dem, der er gået på den anden side.«præsident Hinckley ledte de to dages konferencemøder sammen med præsident Thomas S. Monson og præsident James E. Faust, henholdsvis førsterådgiver og andenrådgiver i Det Første Præsidentskab. En del af mødet lørdag eftermiddag var opretholdelsen af tre nye medlemmer af De Halvfjerds' Præsidium, overdragelse af emeritusstatus til fire medlemmer af De Halvfjerds' Kvorum samt opretholdelsen af ændringer i Søndagsskolens præsidentskab og Unge Mænds præsidentskab. - Redaktørerne

4 Januar årgang. Nummer 1 LIAHONA Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges officielle tidsskrift på dansk. Det Første Præsidentskab: Gordon B. Hinckley, Thomas S. Monson, James E. Faust De Tolvs Kvorum: Boyd K. Packer, L. Tom Perry, David B. Haight, Neal A. Maxwell, Russell M. Nelson, Dallin H. Oaks, M. Russell Ballard, Joseph B. Wirthlin, Richard G. Scott, Robert D. Hales, Jeffrey R. Holland, Henry B. Eyring Redaktør: Marlin K. Jensen Vejledere: Jay E. Jensen, John M. Madsen Curriculum Department: Adm. direktør: Ronald L. Knighton Plan/ægning og redaktionel leder: Richard M. Romney Grafisk leder: Allan R. Loyborg Redaktion: Chefredaktør: Marvin K. Gardner Redaktør: R. Val Johnson Assisterende redaktører: David Mitchell Redoktionsassistent: Jenifer Greenwood Planlægning: Beth Dayley Tidsskriftasssi'sfenr; Konnie Shakespear Design: Grafisk leder, ridsskrifter: M. M. Kawasaki Art Director: Scott Van Kampen Seniordesigner: Sharri Cook Designer: Tadd R. Peterson Produktionsleder: Jane Ann Peters Produktion: Reginald J. Christensen, Thomas S. Groberg, Denise Kirby, Jason L. Mumford, Deena L. Sorenson Digital Prepress: Jeff Martin Abonnementsafdeling: Leder: Kay W. Briggs Distributionschef: Kris Christensen Manager: Joyce Hansen Liahona: Redaktør: Svend Aage Andersen Kirkenyt: Eva Pallesen Redaktionens adresse: Translation Division Borups Allé 1 28, 1. tb, DK-2000 Frederiksberg Tlf ; fax Tegning af abonnement eller adresseændring kan foretages enten ved henvendelse til din stjernerepræsentant eller direkte til Nordisk Servicekontor, Utlandagatan 24, S Goteborg. Tlf Fax Abonnementsprisen på DKK 85 pr. år (inkl. moms og porto) betales direkte i menigheden under "Andet". Skriv: "Liahona". Indsend manuskripter og spørgsmål til International Magazines, 50 East North Temple, Floor 25, Salt Lake City, UT , USA; eller med til CUR- [email protected] Kirkens internationale tidsskrift udgives månedligt på dansk, engelsk, finsk, fransk, hollandsk, italiensk, japansk, kinesisk, koreansk, portugisisk, norsk, samoansk, spansk, svensk, tongansk og tysk, seks gange om året på indonesisk og thai; kvartalsvis på bulgarsk, cebuano, fijisk, gilbertesisk, islandsk, polsk, rumænsk, russisk, tagalog, tjekkisk, ukrainsk, ungarsk og vietnamesisk. (Antal numre pr. år varierer fra sprog til sprog) Intellectual Reserve, Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Printed in fhe United States of America. For readers in the United States and Canada: January vol no. 1. LIAHONA (ISSN ) is published monthly by The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints, 50 East North Temple, Salt Lake City, UT USA subscription price is $10.00 peryear; Canada, $ Periodicals Postage Paid at Salt Lake City, Utah. Sixty days' notice required for change of address. Include address label from a recent issue; old and new address must be included. Send USA and Canadian subscriptions and queries to Salt Lake Distribution Center, Church Magazines, PO Box 26368, Salt Lake City, UT Subscription help line: Credit card orders (Visa, MasterCard, American Express) may be taken by phone. POSTMASTER: Send address changes to Salt Lake Distribution Center, Church Magazines, PO Box 26368, Salt Lake City, UT EMNEINDEKS Abort 82 Aronske Præstedømme, Det 43 Barmhjertighed 28 Dyd 79, 89 Død 20 Eksempel 37, 55 Familieforhold 13, 76, 86, 109, 115 Forældrerollen 25, 55, 115 Forberedelse 6, 50 Forsamlingsbygning 4 Fred 20, 93 Fællesskab 9, 32 Generalkonference 4 Glæde 93,99 Guddom 82 Gæld 63 Handlefrihed 79 Helbredelse 16 Helligånden 43,70,112 Homoseksualitet 82 Håb Indstilling 35, 99 Jesus Kristus 55, 74 Kirkens økonomi 82 Kraft 52 Kvorummer 47 Kærlighed 37 Legeme 101 Lydighed 34, 95 Mishandling 79 Missionering 32, 37, 50, 63 Nadveren 43 Offer 67 Omvendelse 16, 93 Opretholdelse af lederne 41 Opretholdelse 24 Overvejelse 16 Pligt 52 Profet 13,41,97 Præstedømmet 47, 52 Renhed 89 Råd 6, 25 Sabbatsdagen 9 Skriftstudium 16 Slægtshistorie 74 Taknemmelighed 20, 99 Templer og tempeltjeneste 6, 9, 28, 74, 104 Tiende 67 Tillid 35 Tjeneste 34, 47, 55, 106 Tro 28, 106, 109 Tålmodighed 70 Uafhængighed 63 Uddannelse 86 Udfordringer 9, 35 Undervisning 25, 86 Verdensomspændende kirke 4, 82, 95 Vidnesbyrd 37, 76, 104 Visdomsordet 101 Åbenbaring 13,41,97, 112 Ånd 101 Talere i alfabetisk orden Amorim, Athos M. 34 Ballard, M. Russell 6 Bateman, E Ray 32 Burton, H. David 9 Christensen, Val R. 35 Christofferson, D. Todd 47 Dew, Sheri L. 112 Eyring, Henry B. 37 Faust, James E. 5, 67 Haight, David B. 41 Hales, Robert D. 16 Halverson, Ronald T. 93 Hinckley, Gordon B. 4, 63, 82, 104, 115 Holland, Jeffrey R. 89 Jensen, Virginia U. 13, 109 Maxwell, Neal A. 70 Monson, Earl M. 95 Monson, Thomas S. 20, 24, 55 Nelson, Russell M. 101 Oaks, Merrill C. 97 Packer, Boyd K. 25 Perry, L. Tom 86 Richards, H. Bryan 50 Scott, Richard G. 79 Smoot, Mary Ellen 106 Sorensen, David E. 74 Warner, Susan L. 76 Watts, Gordon T 99 Wirthlin, Joseph B. 9 Besøgslærerinder: Der er ikke trykt et bestemt besøgslærerindebudskab i konferenceudgaverne af Liahona i januar og juli. Besøgslærerinderne skal i bøn overveje behovene hos de søstre, de besøger, og så vælge en tale fra konferencen som et besøgslærerindebudskab. LIAHONA 2

5 INDHOLD Beretning fra oktoberkonferencen 1998 i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. 1 Mødet lørdag formiddag Velkommen til konference Præsident Gordon B. Hinckley 4 Holder vi trit? Ældste M. Russell Ballard. 6 Mulighedernes tid Biskop H. David Burton 9»Vi lytter til profetens røst«virginia U. Jensen 13 Helbredelse af sjæl og krop Ældste Robert D. Hales 16 Husk at takke Præsident Thomas S. Monson 20 Mødet lørdag eftermiddag Opretholdelse af Kirkens ledere Præsident Thomas S. Monson 24 Forældre i Zion Præsident Boyd K. Packer 25 Opelsk guddommelige egenskaber Ældste Joseph B. Wirthlin 28 Perler i sandet Ældste E Ray Bateman 32 Adlyd loven - tjert din næste Ældste Athos M. Amorfm 34 Overvind modløshed Ældste Val R. Christensen 35 En advarselsrøst Ældste Henry B. Eyring : 37 Oprethold profeterne Ældste David B. Haight 41 Præstedømmets møde Det Aronske Præstedømme og nadveren Ældste Dallin H. Oaks 43 Præstedømmekvorummet Ældste D. Todd Christofferson 47»Jeg og mit hus vil tjene Herren«Ældste H. Bryan Richards 50»Med hvilken magt har I gjort dette?«præsident James E. Faust 52 Dagen i dag former dagen i morgen Præsident Thomas S. Monson 55 Til drengene og til mændene Præsident Gordon B. Hinckley 63 Mødet søndag formiddag Luk himlens vinduer op Præsident James E. Faust 67 Håb gennem Jesu Kristi forsoning Ældste Neal A. Maxwell 70 Små templer - store velsignelser Ældste David E. Sorensen 74 Bær vidnesbyrd om ham Susan L. Warner 76 Retfærdighedens kraft Ældste Richard G. Scott 79 Hvilke spørgsmål stiller folk om os? Præsident Gordon B. Hinckley 82 Mødet søndag eftermiddag Du stærke og stræbende ungdom Ældste L. Tom Perry 86 Personlig renhed Ældste Jeffrey R. Holland 89»Men også I skal vidne«ældste Ronald T. Halverson 93 Opbygning af Kirken Ældste Earl M. Monson 95 Den levende profet, vor kilde til den rene lærdom Ældste Merrill C. Oaks Taknemmelighed Ældste Gordon T. Watts 99 Vi er Guds børn Ældste Russell M. Nelson Afslutning Præsident Gordon B. Hinckley 104 Hjælpeforeningens møde Kom, lad os vandre i Herrens lys Mary Ellen Smoot 106»Kom til Hjælpeforeningen«Virginia U. Jensen 109 Vi er ikke alene Sheri L. Dew 112 Lad os vandre i Herrens lys Præsident Gordon B. Hinckley 1 15 Generalautoriteter i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.60 De talte til os. 119 Nyheder fra konferencen,. 120 Konferencetaler på Internet For at få adgang til konferencetalerne på mange sprog på Internettet kan man besøge Kirkens officielle hjemmeside: JANUAR

6 Mødet lørdag formiddag Den 3. oktober Velkommen til Præsident Gordon B. Hinckley Med bøn og tro og med ydmyghed bæres der vidnesbyrd for jer. Må vi alle blive inspireret sammen. Må vores hjerte blive opløftet i hyldest til vor Forløser. forårsaget af naturlige eller menneskeskabte, katastrofer. Men selv dem blandt os, som er tyngede af sorg og smerte, går fremad i tro med den sikre kundskab om, at Gud lever og passer på sine børn. Tabernaklet er fyldt denne morgen. Engang blev det betragtet som værende meget stort og rummeligt. Med Kirkens vækst er det nu ikke Brødre og søstre, vi byder jer varmt velkommen. Vi byder jer velkommen til denne storslåede konference. Vi er omkring 6000 her i Tabernaklet og millioner af andre i andre mødelokaler i hele verden. Vi er alle én stor familie. Vi har én Herre, én tro, én dåb. I opfyldelsen af Peters ord er vi»en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomsmagt, han som kaldte jer ud af mørket til sit underfulde lys«(1 Pet 2:9).. For størstedelens vedkommende er vi et lykkeligt folk. Vi er opmærksomme på og fortsætter med at bede for dem, som oplever vanskeligheder, stort nok til vores folk. Jeg var i Astrodomen i Houston i Texas for kun to uger siden til en regionalkonference. Der var omtrent tikstede - tre gange så mange mennesker, som vi kan være i denne bygning. Jeg er dybt taknemmelig over, at det skrider fremad med opførelsen af en pragtfuld ny bygning, som støder op til Tempelpladsen nord for os. Det er et enormt bygningsværk. Jeg er taknemmelig over, at vi har fulgt tilskyndelsen til at bygge det. Jeg tror, at Herren ønskede, at vi skulle gøre det, og at han har åbenbaret sin vilje med hensyn til dette foretagende. Arbejdsmændene arbejder med den enorme støttebjælke, hvilket er begyndelsen til opførelsen af taget. Det går fremad i henhold til planen. I øjeblikket arbejder omkring 600 på projektet, og dette antal vil vokse. Bygningen har siddepladser til omkring plus 1000 i teatret, A H O N A 4 som vil blive en del af det. I de kommende generationer, vil det genlyde med profeternes røst. Det vil først og fremmest være et tilbedelsens hus. Men det vil også blive brugt til kunst. Der vil være koncerter og andre offentlige begivenheder, som er opløftende og sunde og åndelige. Hvis der ikke sker uheld, vil bygningen være færdig til aprilkonferencen i år Det vil være en gave til Mesteren, hvis fødsel vi vil fejre på dette tidspunkt af året. Mens vi nu ser frem til dette, tænker vi på vore brødre og søstre i

7 Køer af konferencebesøgende ved Tabernaklets østlige side venter på at komme ind til et konferencemøde. fjerne lande. Vi har mødt hundredtusinder af jer, har set jeres ansigter og følt jeres ånd. I er dyrebare i dette værk. Herren har indsamlet jer»én fra en by, to fra en slægt«, som profeteret af Jeremias. Han underviser jer ved hjælp af hyrder efter sit hjerte (se Jer 3:14-15). Vi beder for jer, vi besøger jer, vi respekterer jer og beundrer jer, vi elsker jer. Vi er alle del af en stor familie - på ti millioner - der tilbeder med ét hjerte og én stemme ved vor Mester, Guds Søns fod. Hvorend I er, ligegyldig hvor langt borte, har I mulighed for at deltage i denne konference. I modtager den via satellit på mange steder. I modtager den på videobånd nogle steder, som ikke kan nås med satellit. Og nogle få i fjerne egne vil modtage den som det skrevne ord i vore kirkeblade. Uanset hvor vi er, ligegyldigt hvad vores situation måtte være, kan vi alle være trofaste sidste dages hellige. Vi kan bede og tilbede Herren i vores eget kammer. Vi kan synge hyldestsalmer til den Almægtige, selv når vi er alene. Vi kan studere skrifterne. Vi kan efterleve evangeliet. Vi kan JANUAR betale vores tiende og offerydelser, selv om beløbet er nok så lille. Vi kan vandre i tro. Vi kan stræbe efter at leve et liv, der bygger på vor Mesters eksempel. Nu indbyder jeg jer, brødre og søstre, til at lytte til dem, som I har opretholdt som generalautoriteter og ledere i Kirken, mens der med bøn og tro og med ydmyghed bæres vidnesbyrd for jer. Må vi alle blive inspireret sammen. Må vores hjerte blive opløftet i hyldest til vor Forløser. Det beder jeg ydmygt om i hans hellige navn, ja, i Jesu Kristi navn. Amen.D

8 Holder vi trit? Ældste M. Russell Ballard De Tolv Apostles Kvorum Alle råd... bør arbejde sammen for at finde ud af, hvordan vi mere effektivt forbereder vore medlemmer... til at nyde alle Kirkens velsignelser og især templets. Til vores sidste generalkonference kom præsident Gordon B. Hinckley med en historisk meddelelse om, at der vil blive opført 30 eller flere mindre templer rundt omkring i verden. Det første af disse mindre templer blev indviet i sommer i Monticello i Utah. Som I ved, har præsident Hinckley fastsat et mål om at have mindst 100 templer i funktion eller under opførelse ved slutningen af dette århundrede. Med mit kendskab til vores præsident, er jeg sikker på, at dette mål vil hvis ikke overgået! blive nået, Præsident Hinckley har omtalt denne usædvanlige indsats for at bygge templer som»et enormt projekt. Intet tilsvarende er nogensinde før forsøgt.«1 Lige siden denne overvældende bekendtgørelse har jeg tænkt over, hvilken stor tillid Herren og hans profet har til jer og mig. Der ligger nu et stort ansvar på os alle for at forberede os og andre til at være værdige til disse templers velsignelser. Brødrene har længe været opmærksomme på, at mange af vore medlemmer bor i områder af verden, hvor der er langt til det nærmeste tempel. De har et oprigtigt hjerte, de har stor tro på Kirkens mission, og de elsker Herren og ønsker at gøre hans vilje. Hvilken velsignelse vil disse templer dog blive for disse hengivne hellige. Jeg citerer atter præsident Hinekley:»Hvis tempelordinanserne er en afgørende del af det genoprettede evangelium, og det bærer jeg vidnesbyrd om, at de er, så skal vi sørge for de betingelser, hvorunder de kan opnås... Tempelordinanserne bliver de største velsignelser, som Kirken kan tilbyde.«2 Der er en presserende nødvendighed i dette værk, som motiverer os til at gøre templets velsignelser tilgængelige for så mange af vor himmelske Faders børn som muligt. En oplevelse, som præsident Wilford Woodruff havde, gjorde stort indtryk på mig. Han fortalte om et syn, som han havde af profeten Joseph Smith nogen tid efter, at profeten havde lidt martyrdøden:»[joseph Smith] kom og talte til mig. Han sagde, at han ikke kunne standse op og tale med mig, fordi han havde travlt. Den næste mand, som jeg mødte, var Joseph Smiths far. Han kunne heller ikke tale med mig, fordi han havde travlt. Jeg mødte et halvt dusin brødre, som havde haft store stillinger på jorden, og ingen af dem kunne standse op og tale med mig, fordi de havde travlt. Jeg var meget forbløffet. Snart mødte jeg profeten igen, og jeg fik privilegiet at stille spørgsmål. ham et >Nå,< sagde jeg, >jeg vil gerne vide, hvorfor du har travlt. Jeg har haft travlt hele livet, men jeg havde ventet, at min travlhed ville høre op, når jeg kom i Himmeriget, hvis jeg nogensinde kom der.< dig, Joseph sagde: >Det skal jeg sige bror Woodruff. Hver uddeling, hvor præstedømmet har været på jorden og er kommet i det celestiale rige, har haft et vist arbejde at udføre for at forberede sig til at komme til jorden sammen med Frelseren, når han kommer for at regere på jorden. Hver uddeling har haft rigelig med tid til at udføre dette arbejde. Det har vi ikke. Vi er den sidste uddeling, og der er så meget arbejde, der skal gøres, og vi må skynde os for at nå det.< >Det var selvfølgelig fyldestgørende^ sluttede præsident Woodruff, > men det var ny lære for mig.<«3 Andre sidste dages profeter er ligeledes blevet motiveret til at tilskynde os til hurtigere at udføre denne sidste uddelings betydningsfulde værk. Præsident David O. McKay opfordrede alle medlemmer til at være missionærer. 4 Præsident Spencer W. Kimball opfordrede os kraftigt til at øge vores indsats. 5 Præsident Howard W. Hunter erklærede:»vi står på et tidspunkt i verdens historie og i Kirkens udvikling, hvor vi må tænke mere på det hellige og handle mere, som Frelseren forventer, hans disciple handler.«6 Og nu beder præsident Gordon B. Hinckley os om at»blive ved,«at gøre det bedre og gøre mere. Han sagde:»vi har et arbejde at udføre; du og jegi ret så meget. Lad os smøge ærmerne op og komme i gang, med en fornyet beslutning, A H O N A 6

9 idet vi sætter vores lid til Herren... Vi kan klare det, hvis vi er bønsomme og trofaste.«7 Herrens kraft virker helt tydeligt på Kirkens ledere og prikker til dem med den samme presserende karakter, som syntes at motivere Joseph Smith i Wilford Woodruffs syn. Præsident Hinckley gør alt, hvad han kan for at fremskynde værket. Han rejser i hele verden i et hidtil uset omfang for at styrke og opbygge de hellige og drive dem opad og fremad. Han er trådt frem i verdens medier for at kunne fortælle om genoprettelsens budskab til det størst mulige publikum. Og han fører tilsyn med historiens største æra inden for tempelbyggeri i et forsøg på at øge vores evne til at nå det overvældende store arbejde, som vi er blevet tildelt at udføre i denne tids uddeling. Vores præsident befinder sig dynamisk i fortroppen og viser vej. Det spørgsmål, som vi må stille os selv, er:»holder vi trit med ham?«hver enkelt af os må være rede til at besvare dette spørgsmål. Jeg kan forsikre jer om, at det er et emne, der bliver talt meget om i De Tolv Apostles Råd. Jeg håber, at det også er tilfældet i alle råd i alle Kirkens ward og stave. Dette er ikke tiden til at slappe af eller køre på frihjul i vore kaldelser. Alle råd i Kirken bør arbejde sammen for at finde ud af, hvordan vi mere effektivt forbereder vore medlemmer til at være værdige til at nyde alle Kirkens velsignelser og især templets velsignelser. Vi nærmer os med hast en tid, hvor antallet af templer i funktion i hele verden vil blive fordoblet i forhold til, hvad det var for blot nogle få år siden. Det er et godt tidspunkt at spørge:»stavspræsidenter og biskopper, hvad gør jeres stavs- og wardsråd for at fylde disse templer med værdige medlemmer og tilstrækkeligt med hengivne tempeltjenere? Fungerer jeres præstedømmekvorummer maksimalt? Er hjemmelærerne og besøgslærerinderne involveret i at tjene de familier, som de er blevet tildelt? Gør jeres hjælpeorganisationer noget aktivt for at opbygge tro og vidnesbyrd? Har aktiviteterne i jeres stav og ward som mål at styrke familien og hvert enkelt medlem? Koordinerer I omhyggeligt missioneringen med stavs- og fuldtidsmissionærerne og hjælper dem med at finde, undervise og døbe mange flere mennesker? Beskæftiger jeres råd sig med at hjælpe hver enkelt nyomvendt og mindre aktivt medlem med fuldt ud at blive en del af fællesskabet og fuldt ud forankret i Kirkens lære?«brødre og søstre, der er meget, vi skal gøre for at fuldføre det værk, som Herren har tildelt denne uddeling. Vi må arbejde koncentreret, og vi må arbejde mere kvikt, hvis vi skal fuldføre vores rolle med at forberede alle Kirkens medlemmer til at modtage deres tempelvelsignelser. Kirkens ledere, både mænd og kvinder, kan og må øge omfanget og virkningen af deres indflydelse. Vi må være forstandige i først og fremmest at beskytte og undervise vores egen familie. Dernæst kan vi drage fuld nytte af Kirkens inspirerede rådssystem for at opnå større succes i det arbejde, som vor himmelske Fader har givet os inden for den tidsramme, som han har givet os til at gøre det i. Tag for eksempel wardsrådets afgørende rolle med hensyn til JANUAR at hjælpe alle nyomvendte ind i fællesskabet og aktivere dem, som er mindre aktive. Hvert enkelt medlem ved nu, at Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum bekymrer sig dybt om alle Kirkens nye og mindre aktive medlemmers trivsel. Intet wards- eller grensråd bør tillade, at et nyt medlem føler sig usikker med hensyn til sit nye tilhørsforhold. Og dog er der stadig for mange af dem, som ikke føler sig godt modtaget. Et nyt medlem skrev for nyligt til mig:»nogle gange... føler jeg, at det var en fejl, at jeg blev døbt. Jeg ved, at denne Kirke er sand, og jeg har et stærkt vidnesbyrd, men jeg vakler stadig... Da jeg var undersøger, støttede alle i mit ward mig og var altid parat til at tale med mig og hjælpe mig... Efter at jeg er blevet døbt, er det, som om de ikke engang lægger mærke til, om jeg kommer i kirke eller ej. Jeg hører næsten ikke fra nogen... Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvorfor folk i mit ward har glemt mig. Jeg føler mig så ensom og forvirret... Jeg kan ikke tale med min biskop, fordi... vi slet ikke har noget nært forhold til hinanden. Han kunne ikke engang huske mig, da jeg kom i kirke igen. Vil du ikke nok hjælpe mig, hvis du kan.«brødre og søstre, selv om der sker en vidunderlig fremgang, er tiden kommet, hvor vi må mobilisere alle

10 Præsident Gordon B. Hinckley på Tabernaklets talerstol under et af generalkonferencens møder. midler for at få hver enkelt nyomvendt med ind i fællesskabet og velsigne mange flere af vor himmelske Faders børn. Dette opnås bedst, når medlemmer af wardsrådene sørger for, at hver enkelt organisation gør sin del for at sikre, at nye medlemmer får venner, får en opgave og næres af Guds gode ord. Hver en sjæl har stor værdi for vor himmelske Fader. Vi må aldrig glemme, at Herren Jesus Kristus gennem forsoningen betalte en høj pris for at forløse hver enkelt af os. Hans lidelser må ikke være forgæves, fordi vi ikke gør vores for at nære og undervise dem, som stræber efter at blive aktive i Kirken. I søstre kan hjælpe med at opbygge et personligt vidnesbyrd hos hver enkelt kvinde, ung pige og barn i wardet. Hvor er vi taknemmelige for jeres styrke. Søstre, tal sammen i jeres råd om, hvordan I kan elske, støtte og undervise hinanden i evangeliets vidunderlige velsignelser og løfter. Hvor ville det være vidunderligt, hvis alle elsker os, og vi elsker ham. Vi vil >stå som Guds vidner til alle tider, i alle ting og på alle steder<, mens vi bestræber os på at efterleve Unge Pigers Værdinormer, som er: Tro, guddommelighed, personlig værdi, kundskab, valg og ansvarlighed, gode gerninger og retskaffenhed.«8 At lære om og handle i overensstemmelse med disse værdier vil frelse og velsigne både unge og ældre kvinder. I, der er medlem af biskopråd og Unge Mænds præsidentskab, gør jer til venner med hver enkelt ung mand, og hjælp ham med at blive værdig til i den fastsatte alder at blive ordineret til det behørige præstedømme. Dette er en vigtig del af jeres arbejde, og det er en opgave for alle, der er medlem af wardsrådet. Ingen bør begynde som diakon i Det Aronske Præstedømme og ikke senere blive ordineret til ældste og opfordret til at tage på fuldtidsmission. Det Melkisedekske Præstedømmes kvorummer har ansvar for alle mænd og deres families åndelige og timelige kvinder i verden forstod deres sande skæbne, som det udtrykkes i Unge Pigers tema. I kender ordene:»vi er velfærd. En stor del af det arbejde vor himmelske Faders døtre. Han blandt familier i wardene, som for tiden udføres af medlemmer afbiskoprådet, kunne passende udføres af mændene i Det Melkisedekske Præstedømme, hvis det blev drøftet og planlagt til rådsmøderne. Stavspræsidenter og biskopper, hvis jeres råd ikke er målrettede og virker på dette øgede åndelige niveau, så gør alt, hvad I kan for at sikre jer, at de forstår, hvordan de skal forene alle ressourcerne for at forberede jeres folk åndeligt. Vi skal ligeledes som enkeltpersoner og familier rådføre os med hinanden for omhyggeligt at analysere os selv og vores personlige og vores families engagement i Jesu Kristi evangelium. Denne analyse er særligt afgørende for de af os, der har indgået pagter om indvielse og offer i Herrens hus. Vi bør spørge os selv: Er vi i vores liv og i vores hjem eksempler på kristen dyd og trofasthed mod evangeliet? Viser vi kærlig interesse for vore inaktive venner og venner, familiemedlemmer og naboer, der ikke er medlemmer? Bærer vi frimodigt vores vidnesbyrd? Jeg kender inspirerede mænds og kvinders kraft, når de i fællesskab stræber efter at styrke Kirkens familier og enkelte medlemmer. Vil I ikke nok fuldt ud udnytte jeres forenede evner til at velsigne hver enkelts liv - mand, kvinde, teenager eller barn, medlem eller ikke -medlem, der lever inden for jeres wards grænser. Brødre og søstre, lad os forene os som aldrig før for at gøre vores del, enkeltvis og sammen, for at forberede vores folk til at modtage de velsignelser, som kun kan opnås i Herrens tempel. Dette er vores tid, brødre og søstre. Det er en tid, som er blevet forudset af hellige profeter siden verdens begyndelse. Det er den tidernes fyldes uddeling, hvor de sidste akter af denne verdens historie vil blive udspillet. Vore profeter i de sidste dage fra Joseph Smith til Gordon B. Hinckley har advaret os om den højtidelige og alvorlige pligt, som vi har til at forberede os til A H O N A 8

11 »Herrens dag kommer, den store og frygtelige.«9 Vi har måske som aldrig før brug for at koncentrere vores indsats om de ting, der betyder mest, og undgå at bruge tid på ting, der er mindre vigtige og betydningsfulde. Profeten Joseph Smith sagde:»brødre, skal vi ikke gå fremad for denne store sag? Gå fremad og ikke tilbage. Frisk mod, brødre, og fremad til sejr! Lad jeres hjerter fryde sig og være glade... Se, Herrens store dag er nær... Lad os... som en kirke, som et folk og som sidste dages hellige frembære et offer for Herren i retfærdighed, og lad os i hans hellige tempel... fremlægge en bog, indeholdende sådanne optegnelser om vore døde, som skal være værd at antages.«10 Jeg beder til, at vi må forene os, brødre og søstre, for at gøre vores del for at forberede hver enkelt familie, voksen, ung og barn til i sidste instans at være værdig til at mod' tage alle de tempelvelsignelser, som evangeliet stiller til rådighed. Jeg bærer vidnesbyrd om, at Herren Jesus Kristus lever. Det er gennem ham, at templets evige ordinanser kommer til Kirkens trofaste medlemmer. Må Herren velsigne os med ønske, visdom og engagement til begejstret at føre dette storslåede værk fremad i vores familie og i Kirken. Det beder jeg ydmygt til Jesu Kristi navn. Amen. NOTER: 1.»Nye templer muliggør evangeliets største velsignelser«, Stjernen, juli 1998, s Stjernen, juli 1998, s Discourses ofwilford Woodruff, s Conference Report, apr. 1959, s The Teachings of Spencer W. Kimball, 1982, s s »Følg Guds Søn«, Stjernen, jan. 1995, 7.»Vi har et værk at udføre«, Stjernen, juli 1995, s Unge Pigers Lederskab, Håndbog, s Mal 3: L&P 128:22, 24. i Mulighedernes tid Biskop H. David Burton Præsiderende biskop Det er en tid til at række ud og påvirke andres liv, en tid til at forpligte sig til at holde sabbatsdagen hellig og en tid til at hjælpe med at lade lyset i vore templer brænde klart. Ved et nadvermøde for nylig antydede en herlig, ung kvinde, at en god tale bør begynde med en lille smule smagfuld humor eller en uhyrlig usandhed. Min evne til at fortælle noget humoristisk eksisterer praktisk talt ikke, men jeg kan med dyb oprigtighed sige, at jeg føler mig fuldt ud veltilpas og frygtløs på denne talerstol. Ved slutningen af festligholdelsen af 150-året for pionerernes vandring skærpede vores elskede profet atter vores opmærksomhed, da han sagde:»tiden er nu kommet til at vende sig om og se på fremtiden. Dette er en tid med tusinder af muligheder. Vi kan benytte os af dem og gå fremad. Hvor er det et vidunderligt tidspunkt for os hver især at gøre vores del til at få Herrens værk til at gå fremad mod dets storslåede mål«(gordon B. Hinckley, Stjernen, jan. 1998, s. 69). JANUAR Vi får alle udfordringer i vores dagligdag. Og dog ligger der i udfordringer nogle af vore største muligheder. Når vi ser og handler i overensstemmelse med vore muligheder, vil vi få fremgang, lykke og åndelig vækst. Vi bør tage del i at føre Herrens værk frem. Selv om vore muligheder er uendelige, så lad mig nævne nogle få. Vi er gang på gang fra denne talerstol blevet mindet om at holde sabbatten hellig. Hvis vi ikke holder sabbatten hellig, så er i dag et storartet tidspunkt til at forpligte sig, til at gribe muligheden for at modtage de lovede velsignelser, som kommer af at holde sabbatten hellig. Mange mener efterhånden, at udtrykkene»sabbatsdag«og»fridag«betyder det samme. En god ven, som er bestyrer af adskillige små detailforretninger i områder med en overvejende befolkning af sidste dages hellige, fortæller mig, at han nøjagtigt kan sige, hvornår møderne slutter om søndagen, fordi antallet af kunder stiger markant. Afslapning er i sine diverse afskygninger blevet»konge over sabbatsdagen.«da søster Burton og jeg var nygifte, boede vi i den sydøstlige del af Salt Lake -dalen. Når vi af og til købte ind i en lille lokal forretning, så vi præsident og søster Joseph Fielding Smith købe ind i samme forretning. Efter at have set dem flere gange samlede jeg endelig mod til at spørge præsident Smith, hvorfor han tog helt inde fra centrum, forbi dusinvis af købmandsforretninger, for

12 at købe ind netop i denne forretning. Han så over randen af sine briller og svarede eftertrykkeligt:»min dreng«(han fangede straks min opmærksomhed)»søster Smith og jeg støtter forretninger, som holder sabbatsdagen hellig.«nødvendigheden af at ære sabbatsdagen er ikke noget nyt råd. Det, som vi bliver fortalt i dag, er blot noget, som generationer har fået at vide af profeterne på deres tid, og som er blevet bekræftet utallige gange af vor tids profeter. De sidste dages skrifter indeholder følgende formaning:»og for at du kan holde dig fuldstændigt uplettet af verden, skal du gå til bedehuset og ofre dine sakramenter på min hellige dag. Thi sandelig, dette er en dag, der er bestemt for dig til at hvile fra dit arbejde og tilegne den Allerhøjeste din andagt«(l&p 59:9-10). Jeg ved, at det er svært, især for jer unge, at vælge at holde sabbatsdagen hellig, når de sportshold, som I så gerne vil være med på, regelmæssigt planlægger kampe om søndagen. Jeg ved også, at det virker betydningsløst for mange, der lige står og skal bruge et par ting på sabbatten, at hurtigt gå ind i en dagligvareforretning for at købe noget på en søndag. Men jeg ved også, at helligholdelse af sabbatten er et af de vigtigste bud, som vi kan holde, for at forberede os til at modtage Åndens hvisken. Dette er mulighedernes tid til at leve retskaffent og blive regnet blandt de trofaste, som adlyder det fjerde store bud:»husk sabbatsdagen og hold den hellig. I seks dage må du arbejde og gøre alt, hvad du skal; men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud«(2 Mos 20:9-10). For nogle få år siden kommenterede præsident Hinckley en udtalelse om antallet af indvielser af templer eller genindvielser, hvori han havde deltaget i sin tid som generalautoritet. Han antydede, at det var hans ønske fortsat at være involveret i at indvie templer, indtil vi mindst havde hundrede templer i funktion. Da jeg hørte denne udtalelse, kunne jeg ikke lade være med at lave et enkelt regnestykke, og jeg indså, at summen af antallet af templer, der var i funktion, og det antal af templer, der på det tidspunkt eller var planlagt eller under opførelse, var langt mindre end hundrede. Da Det Præsiderende Biskopråd har ansvaret for at føre tilsyn med opførelsen af templer, når de bliver bekendtgjort, kan jeg huske, at jeg meget livligt sagde til profeten:»præsident, jeg beder til, at Herren vil velsigne dig med en lang levetid.«jeg vidste ikke, at vores profet, måske endda på det tidspunkt, blev tilskyndet fra Himmelen til at overveje måder til at tilvejebringe flere muligheder for at værdige sidste dages hellige kunne tage del i velsignelserne ved at komme i templet. Jeg græd og glædede mig, ligesom I gjorde under sidste aprilkonference, da vi hørte præsident Hinckley sige:»vi [har] de sidste måneder rejst langt omkring blandt Kirkens medlemmer. Jeg har været sammen med mange, som har ganske lidt af denne verdens gods. Men i deres hjerte har de en stor, brændende tro på dette værk i de sidste dage. De elsker Kirken... De elsker Herren og ønsker at gøre hans vilje. De betaler deres tiende, hvor beskeden den end er. De yder utrolige ofre for at besøge templer. De rejser i dagevis i faldefærdige busser og med gamle både. De sparer sammen og undværer meget for at kunne gøre det. De har brug for templer i nærheden... Jeg benytter derfor denne lejlighed til at bekendtgøre for hele Kirken et byggeprogram, hvor vi straks vil opføre 30 små templer... Foruden disse templer er der 17 bygninger, der lige nu opføres... Det bliver i alt 47 nye templer foruden de 51, der nu fungerer. Jeg tror, at vi nok hellere må føje yderligere 2 til, så vi når 100 ved udgiingen af dette århundrede«(stjernen, juli 1998, s. 93). L I A H O N A 10

13 I begyndelsen af denne uddeling blev vore forgængere velsignet med mulighed for at yde store ofre for at bygge templer. De ofrede gavmildt af deres ringe økonomiske midler såvel som frugterne af deres fysiske arbejde. Mens templerne blev bygget i Kirtland og Nauvoo, ydede de hellige store ofre. De blev velsignet, når de adlød. Efter de helliges udvandring til disse bjerge begyndte der at skyde templer op flere steder i Vesten. Hvert tempel krævede store ofre. Som Himmelen havde lovet dem, ventede der velsignelser til dem, der benyttede sig af muligheden for at deltage i opførelsen af templerne. Mulighedernes tid, som venter os i dag gennem tempeltjeneste, er anderledes end den var førhen. Det forventes ikke, at vi slår søm i, hugger sten til, saver tømmer, støber beton eller fysisk tager del i opførelsen af templer. Men vi får en vidunderlig mulighed for trofast at betale vores tiende, så opførelsen af templer og Herrens værk kan fortsætte og gå fremad. Vi opfordres ligeledes til at være værdige til at tilbyde vores tjeneste med at sørge for frelsende ordinanser for dem, der er gået forud for os. Kort sagt har vi sidste dages hellige mulighed for at sørge for, at lyset i vore templer brænder både tidligt og sent. Måske kunne vi skabe behov for, at lyset brænder i dem hele natten, som de nu gør i weekenden i adskillige templer. For nogle år siden brugte et selskab inden for kommunikation en vending i deres reklame:»ræk ud og glæd nogen.«præsident Hinckley har gentagne gange mindet os om de mange muligheder, der er for at række ud og glæde nogen. Da han talte om dem, der for nylig har sluttet sig til os, beskrev han et behov for at række ud og glæde dem med kærlighed og fællesskab. Til dem, der står udenfor, bør vi give en smule opmuntring, ubetinget kærlighed og fuld tilgivelse, hvis det er nødvendigt. Til vore naboer, bekendte og venner, som ikke er af vores tro, bør vi give velsignelsen af at blive rørt af Helligånden gennem vore ord og gerninger. Til et ledertræningsmøde for nylig for stavs- og wardsråd, som blev afholdt i forbindelse med en stavskonference, som jeg overværede, koncentrerede de velforberedte Generalautoriteterne står op sammen med Tabernakelkoret og forsamlingen for at synge en salme. JANUAR

14 indlæg sig om mulighederne for at være»imødekommende«fremfor»frastødende«i at række ud og glæde nye og mindre aktive medlemmer, såvel som dem, der ikke er medlem af Kirken. Søster Laura Chipman, en præsidentinde for Unge Piger, foreslog fem metoder til at hjælpe os med at være»imødekommende«til at række ud. Disse er: 1. Selvransagelse - Kommunikerer vi uforvarende en frastødende holdning? 2. Identificér - Kender vi dem, der er blevet døbt for nylig, de mindre aktive eller de ikke -medlemmer, der bor i nærheden af os og i vores lokalsamfund? 3. Individualisér Prøver vi at finde ud af de interesser, talenter eller færdigheder, som de, vi ønsker at få med ind i fællesskabet, har? 4. Invitér - Tager vi naboer og venner med til passende aktiviteter? 5. Involvér - Er der måder, hvorpå vi kan drage nytte af de færdigheder, talenter og evner, som de, vi ønsker at»få med,«har? Jeg overværede for nylig en begravelse af en af mine barndomsvenner. Denne bror var født handikappet. Han kunne forstå begreber temmelig godt, men kunne ikke læse eller skrive. Hans tale begrænsede sig til meget få ord, som man kunne forstå, samt hans helt eget sprog. Nogle i vores gruppe kunne fange nogle få ord, som han sagde. Men vi kunne for det meste forstå ud fra hans ords tonefald, om han udtrykte bekymring eller sin store evne til at vise kærlighed. Lynn tilbragte en stor del af sin barndom på specialskoler, væk fra hjemmet. Han tilbragte somrene og mange ferier hjemme sammen med sin familie. I de sidste 17 år boede Lynn, som overlevede hele sin familie, på et plejehjem, hvor man bedst kunne tage sig af hans behov. Efter Lynns død arrangerede en af hans nære venner begravelsen, der skulle finde sted i den kirkebygning, som vi kom i, da vi var drenge. Ved begravelsen var hans kære venner og personalet fra plejehjemmet, et par medlemmer af wardet, som kunne huske ham fra mange år tilbage, og omkring et dusin barndomsvenner og deres familier. Flere brødre, som havde stået Lynn nær i hans lange, ofte ensomme tid på plejehjemmet, talte kærligt om ham. Alle vore minder blev fornyet under denne højtidelighed. En ven mindedes, at vores søndagsskolelærer engang opfordrede os til at bære vidnesbyrd i klassen. Da han bad os om det en efter en, sprang han Lynn over, måske fordi han mente, at man ikke kunne forstå ham. Med al den retfærdige harme, som Lynn kunne samle, lod han læreren vide, at han ventede at få mulighed for selv at ytre sig. Selv om vi ikke forstod meget af det, som han sagde, kunne vi mærke hans kærlighed og en storslået ånd, som tragisk var spærret inde i et legeme, der ikke kunne fungere optimalt. Ånden i den klasse var meget stærk! Da personalet og de nære venner fra plejehjemmet gav udtryk for deres betingelsesløse kærlighed, var det helt tydeligt, at Lynn, på sin egen ydmyge måde, havde rakt ud og bragt glæde i deres liv. Under begravelsen var det tydeligt, at mindst tre af vore barndomsvenner L I A H O 12 N A og deres familier havde rakt ud for at hjælpe Lynn på måder, der omfattede regelmæssige besøg, lange køreture, invitationer til middag ved særlige lejligheder og fødselsdage. Da historierne og minderne var fortalt færdig, indså vi alle, at vores fysisk prøvede, kærlige ven, der var som en engel, havde givet os og de vidunderlige kærlige familier, som så ofte rakte ud i kærlighed, langt mere sand værdi, end han nogensinde havde modtaget. Ja, i dag er i høj grad mulighedernes tid. Det er en tid til at række ud og påvirke andres liv, en tid til at forpligte sig til at holde sabbatsdagen hellig og en tid til at hjælpe med at lade lyset i vore templer brænde klart, for blot at nævne nogle ganske få ting. Jeg bærer vidnesbyrd om en levende Fader i Himmelen og hans Søn, vor Frelser og vor Forløser, som begge elsker os betingelsesløst og er ivrige efter, at vi skal gribe de mange muligheder, som de har givet os. Jeg anerkender og udtrykker min kærlighed til vor kære profet, som med hengivenhed fører an med mod og storhed. I Jesu Kristi navn. Amen.

15 »Vi lytter til Søster Virginia U. Jensen Førsterådgiver i Hjælpeforeningen ens røst«hvis vi lytter til Herrens stemme gennem hans levende profet og følger hans råd, vil vi aldrig fare vild. En aften, da jeg var elleve år gammel, hørte jeg tumult uden for mit vindue. Jeg så ud af vinduet, og ude på gaden var der avisdrenge med armene fulde af stakkevis af aviser, som meddelte, at præsident George Albert Smith, Kirkens ottende præsident, var død. Præsident Smith var den eneste profet, som jeg havde kendt i min korte tid på jorden. Det var på hans tid som profet, at jeg for første gang mærkede et vidnesbyrd røre på sig, og selv dengang vidste jeg, hvor nødvendige Guds profeter er. Jeg havde lært i Primary og i mit hjem af kærlige forældre, at præsident Smith var vores forbindelsesled på jorden til vor himmelske Fader og hans Søn, Jesus Kristus, og at de kunne tale til mig gennem ham. Hvilken storslået tanke for en ung pige! Ånden havde i mit 11-årige sind bekræftet, at dette var sandt. Da jeg hørte, at han var død, følte jeg et enormt tab. Men kun fem dage efter præsident Smiths død stod præsident David O. McKay i dette tabernakel og talte til dem, der var forsamlet. Han var lige blevet enstemmigt opretholdt af de hellige. Da han tørrede tårerne bort, sagde han:»ingen kan præsidere over denne Kirke uden først at være i harmoni med Kirkens overhoved, vor Herre og Frelser, Jesus Kristus. Han er vores overhoved. Dette er hans Kirke... Med hans guddommelige vejledning kan vi ikke gå fejl.«1 Jeg kom hurtigt til at elske og ære præsident McKay på samme måde, som jeg havde elsket og æret præsident Smith. Jeg husker faktisk, at jeg så ham stå på denne talerstol. Hans hvide hår skinnede, og jeg syntes, at han lignede en engel. Profeterne fordums og i vor tid var og er Herrens kæmper, udvalgt og ordineret inden de kom til denne jord. Vore profeter er mænd, som Herren har oprejst specielt til at præsidere over Kirken netop i den tid, hvor de har tjent. I dag arbejder Herren gennem sin Kirkes ledere, ligesom han altid har gjort før i tiden. Præsident Wilford Woodruff sagde:»om så vi havde hver en åbenbaring, som Gud nogensinde har givet mennesket, foran os... og JANUAR de blev stablet op her i 30 meters højde, så kunne Kirken og Guds rige ikke vokse, hverken på dette eller noget andet tidspunkt i verden, uden Guds levende orakel.«2»derfor skal du, min kirke, give agt på alle de ord og befalinger, han giver dig, eftersom han modtager dem, så længe han vandrer i hellighed for mig. Thi I skal tage imod hans ord i al tålmodighed og med tro, som om det var fra min egen mund«(l&p 21:4-5). Herrens åbenbaringer til Abraham var ikke nok på Moses' folks tid. Herrens åbenbaringer til Moses var ikke nok for folket på Esajas' tid. Forskellige uddelinger har krævet forskellige belæringer. Det gælder også i dag. Den uddeling, som vi lever i, en uddeling, hvori alle andre uddelingers viden om evangeliet er blevet forenet. Hvor er det en stor velsignelse for os at leve i denne tid, hvor vi har evangeliets fylde til at velsigne vores liv. Jeg vil gerne give alle, som i dag hører min stemme, en invitation, som er blevet skrevet i en salme:»vi lytter til profetens røst og ordet sendt fra Gud«(Salmer og sange, nr. 10). Alle Kirkens medlemmer uanset alder og vilkår vil blive rørt og velsignet af Herrens profeters inspirerede råd! Der er blevet fortalt en historie om en begivenhed, som fandt sted i New York, da præsident David O. McKay kom hjem fra en rejse til Europa.»Det var blevet arrangeret, at der skulle tages billeder, men den sædvanlige fotograf kunne ikke komme, så i desperation valgte United Press deres fotograf, der tog billeder af kriminalsager - en mand, der var vant til den strengeste slags arbejde i er New York. Han tog ud til lufthavnen, blev der i to timer og tog senere fra mørkekammeret med et enormt bundt billeder. Han skulle kun have taget to. Hans chef skældte ham straks ud: >Hvad i alverden spilder du tid og alle de filmfor?<

16 . nesbyrd Fotografen svarede kort og kontant og sagde, at han med glæde ville betale for de ekstra ting, og at de endda ikke behøvede at betale ham for den ekstra tid, som han havde brugt. Flere timer senere kaldte underdirektøren ham ind på sit kontor og ville have at vide, hvad der var sket. Fotografen sagde: >Da jeg var en lille dreng, læste min mor for mig i Det Gamle Testamente, og hele mit liv har jeg tænkt på, hvordan en Guds profet ser ud. Og i dag fandt jeg så en.<«3 Værdsætter vi fuldt ud, hvilken vidunderlig velsignelse det er for hver enkelt af os, at vi har fundet vores profet? De måder, hvorpå vores liv er blevet beriget ved at lytte til vores profets stemme, er mangfoldige. Vi har et mere klart billede af, hvem vi er, og hvad vi betyder for vor Fader i Himmelen. Vi har modtaget befalinger og råd til at vejlede os, påmindelser om at holde os på den lige og snævre sti og opmuntrende ord til at anspore os, når vi bliver modløse eller nedslået. Hvis vi lytter til verdens stemmer, vil vi blive ført på afveje. Men hvis vi lytter til Herrens stemme gennem hans levende profet og følger hans råd, vil vi aldrig fare vild. Præsident Hinckley blev for nylig i en- avisartikel lovprist som»helt tydeligt en mand til vor tid... Han giver folk hånden, roser folk og han ved, hvad han skal sige, og hvordan han skal sige det - ofte med humoristisk sans.«4 Brødre og søstre, det er kun de ting, som den almindelige offentlighed ser. Vi ser som Kirkens medlemmer så meget mere. Gennem Helligåndens hvisken ved vi, at Kirkens virkelige leder, Herren Jesus Kristus, kommunikerer med os gennem præsident Hinckley. Det var mit. privilegium og min velsignelse at kunne mærke den ånd, da jeg blev kaldt ind på præsident Hinckleys kontor for at modtage min kaldelse til Hjælpeforeningens hovedbestyrelse for halvandet år siden. Før jeg kendte årsagen til, at jeg var der, gav vi hinanden hånden, og jeg fik et stærkt personligt vidom, at jeg var sammen med Guds profet. Det vidnesbyrd fik mig til at føle en stor ydmyghed og ærbødighed. Hvis jeg var noget stille den dag, præsident Hinckley, så er det derfor. Vi er så velsignede ved at have en levende profet, som skaber kontakter, der aldrig før har eksisteret. Joseph Smith udtalte denne profeti under indvielsen af templet i»at din kirke må komme Kirtland: ud af mørkets ørken og stråle så skøn som månen og klar som solen og frygtelig som hære under banner«(l&p 109:73). Præsident Hinckley er blevet forberedt til vores tid, til en verden der hovedsageligt er informeret gennem medierne. Uden for vores livs vinduer er der mange stemmer, der taler om ærlighedens død, hæderlighedens død samt godhedens og retfærdighedens død, og endda taler om den traditionelle families død. Hvor er vi velsignede som sidste dages hellige, at vi ved, at Gud kan tale til os gennem vores levende profet i dag og give os vejledning og belæringer og opmuntring, så vi kan fortsætte, ligesom Herrens sande Kirke fortsætter, urokkelig og sikker, på den sti, der fører os tilbage til ham. Der er ikke meget, som er sikkert i dette liv. Der er ikke lavet én bil med en garanti, som dækker alt. Ingen bank i hele verden kan fuldt ud garantere, at jeres penge er helt sikre. Endda på selve den amerikanske levnedsmiddelkontrols stempel er der et forbehold! Intet menneskeskabt eller noget under menneskelig kontrol kan nogensinde garanteres fuldt ud! Men her er miraklet. Herren har givet os nogle vidunderlige garantier uden nogen forbehold. Og her er en af dem: Han vil vælge profeten, og han vil aldrig lade den mand føre os på afveje. Forestil jer et øjeblik dette løftes betydning. Der er mindst ét sted, hvor vi kan henvende os for at få ren og ufordærvet vejledning. A H O N A 14 Som søstre i Hjælpeforeningen er det vores arbejde under præstedømmets ledelse at hjælpe med at bringe kvinder og deres familie tilbage til vor himmelske Fader, for at leve hos ham igen, som vi alle gjorde, før vi kom til denne jord. En levende profets stemme, som viderebringer Guds ord, er klar, sikker og vis og direkte. Guds budskab har aldrig været mere klart, sikkert og vist og direkte, end da præsident Gordon B. Hinckley som en del af sit budskab til Hjælpeforeningens hovedbestyrelsemøde den 23. september 1995 læste»familieproklamationen.«5 Se på de ting, som Gud lærte en fortumlet verden gennem denne proklamation: Ægteskab mellem mand og kvinde er indstiftet af Gud. Vi er skabt i Guds billede. Vores køn blev bestemt, før vi kom til jorden og er en del af vores evige skæbne. Vi har levet hos ham, inden vi kom til jorden. Gud har befalet os at mangfoldiggøre os, men advaret os om at formeringens kraft kun må anvendes inden for ægteskabets hellige rammer. Gud fortæller os gennem sine profeter, at vi har et højtideligt ansvar for at elske og vise omsorg for hinanden som mand og hustru og for at opdrage vore børn i kærlighed og retfærdighed - at sørge for deres fysiske og åndelige behov. Familien er indstiftet af Gud. Forældre har særlige pligter og ansvar -. fædre præsiderer, forsørger og beskytter, og mødre opdrager. Derudover indeholder proklamationen denne yderst vigtige advarsel - at de, der mishandler deres ægtefælle eller deres børn, som ikke opfylder deres ansvar over for familien, vil blive holdt til ansvar over for Gud. Desuden advares der om, at familiens opløsning vil påføre personer, lokalsamfund og nationer de ulykker, som er forudsagt af fordums og nutidige profeter. Brødre og søstre, vi befinder os netop nu midt i denne virkelighed. Det er alles pligt at beskytte og styrke familien.

17 Jeg inviterer jer atter til at lytte til profetens røst. Profeten Joseph Smith oprettede Hjælpeforeningen som følge af en åbenbaring fra Gud, så at»viden og intelligens skal flyde ned fra nu af og herefter.«joseph Smith lovede:»i vil modtage belæring gennem præstedømmets orden, som Gud har oprettet, gennem de dertil udvalgte, til at lede, føre og vise vej i Kirkens anliggender i denne sidste uddeling.«6 Søstre, i Hjælpeforeningen lærer vi, hvordan vi kan beskytte og styrke familien. Præsident Hinckley har sagt:»det bedste ligger forude... Hvis I vil blive på den lige og snævre sti, så ligger det bedste forude. Det er en vidunderlig tid at leve i. Det er en fantastisk tid at være medlem af denne Kirke, hvor I kan gå med løftet pande uden at være flove, og med en vis stolthed over dette storslåede sidste dages værk.«7»vi lytter til profetens røst.«da kan I kende Guds vilje, så I kan have hans lys til at lede jer på jeres vej. Det er min bøn, at I også som jeg må have et personligt vidnesbyrd om, at vores levende profet i dag, præsident Gordon B. Hinckley, har frelsende belæringer til jer og jeres kære - belæringer, som, hvis vi følger dem, vil føre os alle tilbage til vores hjem i Himmelen, uskadte og uplettede af verden. Jeg siger disse ting i Jesu Kristi hellige navn. Amen. NOTER: 1. 1 Leon R. Hartshorn, saml. Classic Stories From the Lives of Our Prophets, 1971, s »The Keys of the Kingdom,«Millennial Star, 51: »Memories of a Prophet,«Improvement Era, feb. 1970, s »President Hinckley, 87, Charms World As He Leads Church,«Deseret News, 23. maj 1998, s. Al. 5. Se Stjernen, juni 1996, s History ofthe Church, 4: West High School seminaratslutning, 14. maj 1995; citeret i Church News, 2. sep. 1995, s. 2. JANUAR

18 Helbredelse af sjæl og krop Ældste Robert D. Hales De Tolv Apostles Kvorum Hvis vi søger sandheden, udvikler tro på ham og... oprigtigt omvender os, vil vi føle en åndelig forandring i hjertet, der kun kan komme fra vores Frelser. Vores hjerte vil blive som nyt. Siden vi var samlet til generalkonference sidste april har jeg, som mange af jer ved, haft et tredje hjerteanfald og har været nødt til at få foretaget en bypass-operation. Takket været dygtige læger, omsorgsfuldt og veluddannet sygehuspersonale, min hustru Mary, der er min tålmodige, kærlige og aldrig svigtende plejer, samt de bønner, der er blevet opsendt af så mange på mine vegne, er jeg blevet velsignet med fornyet sundhed og styrke. Tak for jeres omsorg og jeres bønner. Jeg vil i dag tale om, hvordan vi får hjælp til sjælens helingsproces. Det er et budskab, som vil føre jer og mig til Den Store Læge, vor Herre og Frelser, Jesus Kristus. Det er en plan, som går ud på at læse i skrifterne, bede, overveje, omvende sig om nødvendigt, og blive helbredt af hans Ånds fred og glæde. Må jeg fortælle om de tanker jeg havde, mens jeg gennemgik helbredelsesprocessen. Mens jeg lå i min hospitalsseng og flere uger derhjemme, var mine fysiske udfoldelsesmuligheder stærkt begrænset af de voldsomme smerter, der invaliderede min krop, men jeg følte glæden ved at frigøre mit sind og fundere over meningen med livet og evighederne. Eftersom min kalender var tom for møder, opgaver og aftaler, kunne jeg i nogle måneder rette min opmærksomhed fra anliggender vedrørende administration til evighedernes anliggender. Herren har fortalt os:»lad evighedens alvor hvile over jeres sind«(l&p 43:34). Jeg opdagede, at hvis jeg kun dvælede ved mine smerter, ville det hæmme helingsprocessen. Jeg fandt ud af, at det at grunde over livet var en meget vigtig del af helingsprocessen for både sjæl og krop. Smerte gør én så ydmyg, at man får mulighed for at gøre sig overvejelser. Det er en oplevelse, som jeg er taknemmelig for at have fået. Jeg grundede dybt over hensigten med smerte og granskede i mit sind, hvad jeg kunne lære af min oplevelse og begyndte at fatte lidt mere af, hvad smerte er. Jeg fandt ud af, at den fysiske smerte og kroppens heling efter en større operation er påfaldende lig den åndelige smerte og sjælens heling i omvendelsesprocessen.»derfor skal I ikke bekymre jer for legemet eller for legemets liv, men for sjælen og sjælens liv«(l&p 101:37). Jeg har fået en forståelse af, hvor nytteløst det er at fæste sig ved de hvorfor' er, hvad nu hvis' er og hvis bare'er, som der ikke vil gives nogen svar på i jordelivet. For at kunne modtage Herrens trøst, må vi udøve tro. Spørgsmålene hvorfor mig? hvorfor vores familie? hvorfor lige nu? er sædvanligvis spørgsmål, der ikke kan besvares. Disse spørgsmål nedbryder vores åndelighed og kan tilintetgøre vores tro. Vi er nødt til at bruge vores tid og energi på at opbygge vores tro ved at vende os til Herren og bede om styrke til at overvinde verdens lidelse og prøvelser og holde ud til enden og få større forståelse. I Ordsprogenes Bog bliver vi bedt om at give agt på livets vej (se Ordsp 5:6). Når vi giver agt på livets vej, kan vi vandre ad retfærdighedens sti og føle Anden vejlede os.»mæt jer med Kristi ord, thi se, hans ord vil fortælle jer alt, hvad I skal gøre«(2 Nephi 32:3). Hvis I og jeg skal mætte os med Kristi ord, må vi studere skrifterne og tage hans ord til os ved at overveje dem og gøre dem til en del af hver tanke og handling. På samme måde som studiet af Kristi ord er en del af det at overveje, således er flittig, trofast bøn og det at lytte til Ånden det også. I en åbenbaring, der er givet til os gennem Joseph Smith, har Herren fortalt os:»og atter, sandelig siger jeg jer, mine venner, at jeg giver jer disse ord til at overveje i jeres hjerter med den befaling, som jeg giver jer, at I skal kalde på mig, medens jeg er nær. Hold jer nær til mig, og jeg vil holde mig nær til jer. Søg mig flittigt, så skal I finde mig, bed, og I skal få, bank på, så skal der lukkes op for jer«(l&p 88:62-63). A H O N A 16

19 Fordybelse fører vore tanker fra denne verdens ligegyldigheder og leder os nærmere til vor Mesters blide, vejledende hånd, når vi giver agt på Helligåndens»stille, sagte stemme«(se 1 Kong 19:12; 1 Nephi 17:45; L&P 85:6). I Lære og Pagter talte Herren til David Whitmer:»Dit sind har været mere bekymret for denne verdens ting end for de ting, der tilhører... din Skaber... Du har ikke givet agt på min ånd...«(l&p 30:2). Når vi grunder over det, der hører Herren til - hans ord, hans lærdomme, hans befalinger, hans liv, hans kærlighed, de gaver, han har givet os, hans forsoning for os - fremelsker det en gevaldig taknemmelighedsfølelse over for Frelseren og for det liv og de velsignelser, han har givet os. De forløbne måneder har givet mig nogle dejlige oplevelser sammen med nogle familier, der har været gennem den smerte, der naturligt følger med, når et familiemedlem stille sover ind. Mens den, der går bort, bereder sig til at tage afsked med livet på jorden, føler familiens medlemmer en fred og villighed til at give slip på deres kære. Familiens medlemmer føler adskillelsens smerte, men trøstes af den fred, der kommer fra præstedømmevelsignelser, familiebønner og den kundskab om opstandelsen, som giver dem vished om, at de vil blive forenet med deres kære i den ikke alt for fjerne fremtid. Deres tro og tillid til Herren hjælper dem til at kunne lægge hvorfor'erne og hvis'erne bag sig og føle Herrens Ånds trøst. Vor Frelser kender vores hjerte hver især. Han kender vores hjertes smerte. Hvis vi søger sandheden, udvikler tro på ham og om nødvendigt oprigtigt omvender os, vil vi føle en åndelig forandring i hjertet, der kun kan komme fra vores Frelser. Vores hjerte vil blive som nyt. Omvendelse indebærer, at vi erkender, at vi har gjort noget forkert og har behov for at omvende os, at vi bekender vore synder til den rette præstedømmemyndighed, at vi genopretter alt, der kan genoprettes og beslutter os for at adlyde Herren. Omvendelse fører til en åndelig helbredelse af sjælen. Kong Benjamin sagde i en tale til sit folk:»hvis et sådant menneske derfor ikke omvender sig, men fortsætter og dør som en fjende af Gud, vækker den guddommelige retfærdigheds krav hans udødelige sjæl til en levende bevidsthed om hans brøde, hvad der får ham til at vige tilbage for Herrens åsyn, og fylder hans bryst med nag og smerte og angst, som kan lignes ved en uudslukkelig ild, hvis luer opstiger i al evighed«(mosiah2:38). Mens jeg led under de fysiske smerter, tænkte jeg også på sjælens dybere smerte og kval. Jeg tænkte på den smerte, som vor Frelser Jesus Kristus led, ikke kun den øjeblikkelige og ulidelige smerte, han led, da han blev løftet op på korset, men JANUAR den vedvarende, pinefulde smerte, der forårsages af menneskehedens ulydighed. Kong Benjamin profeterede om Frelseren:»Og se, han skal lide fristelser og legemlige smerter, hunger, tørst og møje, ja, mere end mennesker kan udholde, uden at det forvolder døden; thi se, blod kommer fra hver pore, så stor skal hans ængstelse være for sit folks synder og vederstyggeligheders skyld«(mosiah 3:7). Den største og voldsomste smerte, som Herren led, var ikke fysisk - det var ikke rettergangen eller bespottelsen, ikke de mange slag, eller at han blev spyttet på, det var ikke engang det, at han blev forrådt af en ven eller afvist af dem, han elskede, det var heller ikke den fysiske korsfæstelse. Skønt alt dette skete, og at hver handling var meget smertefuld, så led Frelseren den største smerte under forsoningen, da han hjalp overtræderen til at blive helbredt:

20 Flere venter ved generalkonferencen på at komme ind til et møde.»thi se, jeg, Gud, har lidt dette for alle, for at de, som vil omvende sig, ikke skal lide. Men dersom de ikke vil omvende sig, må de lide ligesom jeg. Og mine lidelser gjorde, at selv jeg, Gud, den største af alle, skælvede af smerte og blødte fra hver pore og led både på legeme og sjæl«(l&p 19:1648). Det er interessant at lægge mærke til, at med undtagelse af i Jobs Bog og nogle få andre steder, er der meget få skriftsteder, der nævner fysisk eller jordisk smerte. Den smerte, der oftest tales om skrifterne, er Herrens og hans profeters smerter og lidelser for de ulydige sjæle. Alma den Yngre giver et levende eksempel i beretningen om sin omvendelse. Alma havde været oprørsk, endog så meget, at han og Mosiahs sønner gik omkring»og søgte at ødelægge Guds kirke«(alma 36:6). Kan I forstille jer, hvilken smerte og hjertesorg det var for Almas forældre og endnu vigtigere for vor himmelske Fader og Jesus, der til sidst sendte en engel for at sige til Alma:»Om du selv vil ødelægges, så søg dog ikke mere at ødelægge Guds kirke«(alma 36:9). Det var smertefuldt nok, at Alma ville vælge at være ulydig, men han fik også andre til at gøre oprør mod Guds ord. Alma beskrev sine følelser, da han så og hørte englen. Han sagde, at da han huskede sin oprørskhed og alle sine synder og misgerninger, led han»helvedes kvaler«(alma 36:13). Almas smerte var mere end fysisk smerte. Han var»plaget af evig kval«(alma 36:12) på grund af sin ulydighed og sit oprør mod Gud. A H O N A 18 Da han havde erkendt alvoren i sine synder og havde vendt sig til Gud, sagde han:»intet kunne være så smerteligt og så bittert, som min kval var... på den anden side kan intet være så lifligt og sødt, som min glæde var«(alma 36:21). Hans glæde var en følge af hans angergivne omvendelse. Fra da af gik Alma og alle de, der var med ham, også Mosiahs sønner, omkring og forsøgte»at gøre godt for al den skade, de havde forvoldt kirken, idet de bekendte alle deres synder«(mosiah 27:35) og bragte sjæle til Kristus. Kun ved at omvende sig og bede Herren om tilgivelse var Alma i stand til at lægge sin smerte bag sig og modtage evangeliets glæde og lys. Herren lærte nephiterne, at kundskab om sandheden, flittig tro og ægte omvendelse medfører en

21 forandring i hjertet. Alma oplevede en stor forandring i hjertet. I dette jordiske liv vil hver af os føle smerte af en eller anden slags. Smerten kan komme som følge af en ulykke eller en smertefuld lidelse. Vi kan føle dyb smerte på grund af den sorg, som passende følger med tabet af en af vore kære, eller når en, som vi holder af, ikke længere elsker os. Smerte kan komme af at føle sig ensom eller nedtrykt. Den er ofte en følge af vores ulydighed mod Guds befalinger, men de, der gør alt, hvad de kan for at leve deres liv i overensstemmelse med Frelserens eksempel, er heller ikke undtaget. Skrifterne lærer os,»at der er en modsætning i alle ting«(2 Nephi 2:11). Ligesom vi har stunder med glæde og lykke, således vil hver dødelig også føle smerte. Hvordan kan vi forstå de øjeblikke i vores liv, hvor vi oplever fysisk eller følelsesmæssig smerte? Ældste Spencer W. Kimball sagde:»vi vidste, før vi blev født, at vi ville komme til jorden for at få fysiske legemer og erfaring, og at vi ville opleve glæder og sorger, smerte og velvære, bekvemmelighed og afsavn, succeser og skuffelser, og vi vidste også, at vi skulle dø. Vi sagde ja til alle disse hændelser med et glad hjerte og ivrige efter at acceptere både det gunstige og ugunstige... Vi var villige til at komme hertil og tage livet, som det kom«(»tragedy or Destiny«, Improvement Era, mar. 1966, s. 217). Ældste Orson F. Whitney skrev:»ingen smerte, som vi må udholde, ingen prøvelse, som vi bliver udsat for, er spildt. Det tjener os til dannelse, til udviklingen af sådanne egenskaber som tålmodighed, tro, sjælsstyrke og ydmyghed. Alt det, som vi lider, og alt det, som vi udholder, især når vi udholder det med tålmodighed, opbygger vores karakter, lutrer vores hjerte, udvikler vores sjæl og gør os mere omsorgsfulde og kærlige, mere værdige til at blive kaldet Guds børn... og det er ved sorg og lidelse, slid og trængsler, at vi opnår den dannelse, som vi kommer her for at få«(citeret i Improvement Era, mar. 1966,s.211). Når vi føler smerte, er den omsorgsfulde hjælper en meget vigtig del at helingsprocessen. Opmærksomme læger, sygeplejersker, behandlere, en kærlig ægtefælle, forældre, børn og venner trøster os, når vi er syge og fremmer helingsprocessen. Der er stunder, hvor vi, uanset hvor selvstændige vi måtte være, må overlade os selv i andres omsorg. Vi må overgive os selv til dem. Vore hjælpere er dem, der hjælper os i helingsprocessen. Herren er den bedste hjælper. Vi må overgive os selv til Herren. Ved at gøre dette giver vi afkald på alt, der forårsager os smerte, og overdrager alt til ham.»kast din byrde på Herren, så vil han sørge for dig«januar (SI 55:23).»Og Gud give, at jeres byrder må blive lette ved glæden over hans Søn«(Alma 33:23). Ved tro og tillid til Herren og ved lydighed mod hans råd gør vi os kvalificerede til at få del i Jesu Kristi forsoning, så vi en dag kan vende tilbage og bo hos ham. Når vi tror på Herren og sætter vores lid til ham, må vi kæmpe mod vore smerter dag for dag og somme tider time for time, ja, endog øjeblik for øjeblik, men til slut forstår vi det vidunderlige råd, der blev givet til profeten Joseph Smith, mens han kæmpede med smerten ved at føle sig glemt og isoleret i Liberty Fængsel.»Min søn, fred være med din sjæl! Din modgang og dine lidelser skal blot vare et øjeblik og om du er standhaftig, skal Gud ophøje dig i det høje, og du skal triumfere over alle dine fjender«(l&p 121:7-8). Mine kære brødre og søstre, når I er udsat for smerte og prøvelser i livet, hold jer da nær til Herren. Vent på Herren og sæt jeres lid til ham (se Es 8:17; 2 Nephi 18:17).»Men de, der håber på Herren, får nye kræfter, de får vinger som ørne. De løber uden at blive trætte, de vandrer uden at udmattes«(es 40:31). Helbredelsen finder sted til Herrens tid og på Herrens måde. Vær tålmodig. Vores Frelser venter på, at vi skal komme til ham ved studium af skrifterne, overvejelse og bøn til vor himmelske Fader. Vi får store velsignelser og erfaringer ved at overvinde modsætninger. Når vi genvinder vores styrke og sundhed, kan vi løfte og styrke andre med vores tro. Måtte vi være redskaber i Herrens hånd, så vi kan velsigne dem, der lider. Jeg bærer jer mit vidnesbyrd om, at Gud lever, og at Jesus er Kristus, og at han venter på, at vi skal komme til ham, så han kan give os råd og omsorgsfuld pleje. Måtte Herren velsigne os hver især, mens vi kæmper med vore egne og vore kæres prøvelser. Det beder jeg om i Jesu Kristi navn. Amen.

22 Husk at takke Præsident Thomas S. Monson Førsterådgiver i Det Første Præsidentskab Mine brødre og søstre, takker vi Gud for»hans uudsigelige gave«(2 Kor 9:15) og de rige velsignelser, som han udgyder over os i overflod? Og han sagde til ham: >Stå op og gå herfra! Din tro har frelst dig.<* I Salme 30 lover David:»Herre, min Gud, for evigt vil jeg takke dig.«2 I sit brev til korintherne erklærer Paulus:»Gud ske tak for hans uudsigelige gave.«3 Og til thessalonikerne:»sig tak under alle forhold, for dette er Guds vilje med jer.«4 Mine brødre og søstre, takker vi Gud for»hans uudsigelige gave«og de rige velsignelser, som han udgyder over os i overflod? Giver vi os tid til at fundere over»mine brødre, vi ser Ammons ord: nu, at Gud ihukommer alle folk, i hvilket land de end befinder sig; ja, han tæller sine folk... (over) hele for længe siden i jorden. Og det er min glæde og min Engang et land langt herfra var Jesus på store taksigelse; ja, jeg vil takke min vej til Jerusalem.»Under sin Gud til evig tid«? 5 vandring mod Jerusalem fulgte han Robert W. Woodruff, en fremtrædende forretningsmand i en forgan- grænsen mellem Samaria og Galilæa. Da han var på vej ind i en landsby, mødte han ti spedalske; de blev stående langt fra ham og råbte: >Jesus, Mester, forbarm dig over os!<«da han så dem, sagde han: >Gå hen og bliv undersøgt af præsterne!< Og mens de var på vej derhen, blev de rene. Men én af dem vendte tilbage, da han så, at han var blevet helbredt. Han priste Gud med høj røst og kastede sig på sit ansigt for Jesu fødder og takkede ham; og det var en samaritaner. Jesus spurgte: >Var der ikke ti, der blev rene? Hvor er de ni? Er det kun denne fremmede, der er vendt tilbage for at give Gud æren?< gen tid, rejste rundt i USA og holdt forelæsning over en tekst, som han kaldte»et kort kursus i menneskelige relationer«. I sit budskab sagde han, at det vigtigste ord i sproget var»tak«. Gracias, Danke, Merci - uanset hvilket sprog man taler, glæder en hyppig brug af ordet»tak«ånden, styrker venskaber og hæver os op på et højere plan på vores vej mod fuldkommenhed. Et tak udtrykker en enkelthed og oprigtighed. En gammel avisartikel viser skønheden i taknemlighed: Politiet i Washington holdt auktion over 100 uafhentede cykler i fredags.»en dollar,«sagde en 1 1 -årig dreng, da man begyndte at byde på den første cykel. Men budene gik meget højere.»en dollar,«gentog drengen håbefuldt, hver gang en ny cykel blev udbudt. Auktionarius, som havde holdt auktion over stjålne cykler i 43 år, lagde mærke til, at drengens forhåbninger syntes at øges, hver gang en racercykel kom under hammeren. Til sidst var der kun én racercykel tilbage. Budene var nået op på otte dollars.»solgt til drengen der for ni dollars,«sagde auktionarius. Han tog otte dollars op af sin egen lomme og bad drengen om hans dollar. Knægten rakte ham en dynge mønter, tog sin cykel og begyndte at gå hjemad. Men efter få skridt stoppede han op. Han parkerede omhyggeligt sin nye ejendel, gik tilbage, slog armene om auktionarius' hals og græd. Hvornår følte vi os sidst lige så taknemlige som denne dreng? Det, som andre gør for os, er måske ikke lige så gribende, men der er bestemt gerninger, som fordrer vores tak. Den sang, som vi så ofte sang i søndagsskolen, da vi var unge, indprentede taknemlighedens ånd dybt i vores sjæl: Kastes du på bølgen om i livets nat, føler du, at alle har dig helt forladt, tæl da Herrens gaver, nævn dem hver især, og det vil forundre dig, hvor rig du er. 6 Mens astronauten Gordon Gooper var i kredsløb omkring jorden for 30 år siden, opsendte han denne søde og enkle takkebøn:»tak, Fader, især fordi du har ladet mig komme ud på denne flyvning. Tak for det privilegium at kunne sidde herude, at være i dette forunderlige sted og se alle de mange forbløffende og vidunderlige ting, som du har skabt.«7 Vi er taknemlige»for velsignelser, vi ikke kan måle, for gaver, vi ikke kan sætte en pris på... >for bøger, musik og for de store opfindelser, som gør disse velsignelser mulige... for sma børns latter... for de midler, vi har til at lindre menneskers lidelser... og øge livsglæden... for alt, hvad der er godt og opløftendes 8 A H O N A 20

23 Profeten Alma opfordrede:»rådfør dig med Herren i alle dine gerninger, og han vil vejlede dig til det gode; ja, når du lægger dig om aftenen, da læg dig for Herren, så han kan våge over dig, medens du sover; og når du står op om morgenen, da lad dit hjerte være fuldt af taksigelse til Gud; og dersom du gør det, skal du blive ophøjet på den yderste dag.«9 Jeg vil gerne nævne tre tilfælde, hvor jeg tror, at et oprigtigt»tak«kunne opmuntre et bedrøvet hjerte, inspirere til gode gerninger og bringe himlens velsignelser ind i vores problemfyldte hverdag. For det første vil jeg opfordre til, at vi takker vores forældre for livet, for deres omsorg, deres ofre og deres arbejde for at skænke os kundskab om vor himmelske Faders plan for vores lykke. Fra Sinaj lyder en tordenrøst til vores samvittighed:»ær din far og din mor, for at du må få et langt liv på den jord, Herren din Gud vil give dig.«10 " Jeg kender ingen større omsorg for forældre, end den vor Frelser udviste fra korset:»da Jesus så sin mor og ved siden af hende den discipel, han elskede, sagde han til sin mor: >Kvinde, dér er din søn.< Derpå sagde han til disciplen: >Dér er din mor.< Fra den time tog disciplen hende hjem til sig.«11 For det andet, har vi ikke af og til tænkt på en lærer i skolen eller i kirken, som vækkede vores trang til at lære, og som gav os et ønske om at leve et ærefuldt liv? Der fortælles en historie om en gruppe mænd, der talte om mennesker, som havde påvirket deres liv, og som de var taknemlige for. En mand kom i tanker om en skolelærer, som havde præsenteret ham for Tennysons værker. Han besluttede at skrive og takke hende. Med tiden modtog han lærerens svar, der var skrevet med rystende håndskrift:»min kære Willie. Jeg kan ikke fortælle dig, hvor meget dit brev betød for mig. Jeg er nu i firserne, bor alene i en lille En begivenhed omtalt af præsident Thomas S. Monson i sin tale lørdag formiddag: Shellie Eyre, skoleballets dronning på Murray High School, ønskes tillykke af venner og andre kandidater. Foto bragt med tilladelse af Chuck Wing, Deseret News. lejlighed, laver min egen mad og føler mig som det sidste visne blad på træet. Det vil måske interessere dig at høre, at jeg har været lærer i 50 år, og dit brev er det første takkebrev, jeg nogensinde har modtaget. Det kom på en trist, kold morgen, og det opmuntrede mig mere end noget andet har gjort i mange år.«til Vi står i evig taknemlighedsgæld alle dem, både før og nu, der har givet så meget af sig selv, for at vi kunne få så meget. For det tredje vil jeg nævne tak til vores omgangskreds. Teenagetiden kan være vanskelig såvel for de unge selv som for deres forældre. Det er en svær tid i enhver drengs eller piges liv. Alle drenge vil gerne på fodboldholdet, og alle piger vil gerne være skønhedsdronninger.»mange er kaldet, men få er udvalgt«12 kunne passende gælde her. Lad mig fortælle jer om et moderne mirakel, som fandt sted for et års tid siden på Murray High School nær Salt Lake City, hvor alle JANUAR var vindere, og ingen tabere var at se nogen steder. En avis skrev om begivenheden. Artiklen hed:»elever viser sand storhed: To handicappede piger nomineret til ballets dronning på skole i Murray.«Artiklen begyndte:»ted og Ruth Eyre gjorde, hvad alle forældre ville have gjort. Da deres datter Shellie blev finalist til titlen som skoleballets dronning på Murray High School, rådede de hende til at være en god taber, hvis hun ikke blev valgt. De forklarede, at kun én ud af de ti ville blive valgt... Men da skolens elevråd kronede ballets dronning i skolens gymnastiksal torsdag aften, oplevede Shellie Eyre i stedet succes. Den 17-årige pige, der er født med Downs syndrom, blev af sine skolekammerater valgt som ballets dronning... Da Ted Eyre førte sin datter ud på gymnastiksalens gulv, mens kandidaterne blev præsenteret, brød alle ud i øredøvene jubel og klapsalver. De fik et stående bifald.«

24 Shellies medkandidater fik også et stående bifald. En af dem, April Perschon, lider af fysiske og mentale handicap som følge af en hjerneblødning, da hun kun var ti år. Da bifaldet havde lagt sig, sagde skolens viceinspektør, Glo Merrill: >I aften... valgte eleverne den indre skønhed<... Forældre, skoleadministratorer og elever var tydelig rørte og græd åbenlyst. En elev sagde: >Jeg var så lykkelig, at jeg græd, da de blev valgt. Jeg synes, at Murray er alle tiders skole, at de gør sådan noget. <«13 Jeg vil gerne takke alle dem, der gjorde den aften så mindeværdig. Den skotske digter James Barries ord synes passende her:»gud gav os minder, så vi kan nyde junis roser i vort livs december.«lianona 22 I august i år indtraf der en tragedie i Salt Lake County. Det kom i både de lokale og landsdækkede aviser. Fem smukke, små piger så små, så levende, så kærlige ville gemme sig, som børn jo ofte gør, når de leger skjul. De kravlede ned i bagagerummet i forældrenes bil. Klappen smækkede i, de kunne ikke slippe ud og omkom alle hedeslag. af Hele lokalsamfundet var så venlige, så betænksomme og så omsorgsfulde, da Alisha, Ashley, McKell, Audrey og Jaesha gik bort. Det strømmede ind med blomster, mad, opringninger, besøg og bønner. Søndagen efter den tragiske hændelse, kørte lange rækker af biler fyldt med sørgende passagerer langsomt forbi familiens Smiths hjem, hvor ulykken var sket. Søster Monson og jeg udtrykte også vores medfølelse på denne måde. Da vi kørte forbi, følte vi, at vi befandt os på hellig jord. Vi sneg os bogstaveligt af sted i sneglefart ned ad gaden. Det var, som om vi kunne se et trafikskilt med påskriften:»langsom kørsel. Legende børn.«tårerne fyldte vore øjne, og medfølelsen strømmede fra vore hjerter. Ved begravelsen, såvel som aftenen før, passerede tusinder fordi

25 kisterne og gav udtryk for deres støtte til de sørgende forældre og bedsteforældre. I to af de tre familier var de afdøde børn, de eneste børn de havde. Ofte kommer døden som en ubuden gæst. Det er en fjende, der pludselig viser sig midt i livets fest for at slukke for lysene og morskaben. Den kommer til de aldrende, mens de stavrer af sted på vaklende ben. Den kalder på dem, der knap er nået til livets midte, og ofte stilner den de små børns latter. Ved begravelseshøj tideligheden for disse fem små engle sagde jeg:»der er en sætning, som I må slette fra jeres tanker og fra alt, hvad I siger. Det er sætningen >Hvis bare... < Den gavner ikke noget, og den fremmer ikke helingens og fredens ånd. Husk i stedet på Ordsprogenes Bog: >Stol på Herren af hele dit hjerte, og støt dig ikke til din egen indsigt. Hav ham i tankerne på alle dine veje, så vil han jævne dine stier. <«14 Inden kisterne blev lukket, lagde jeg mærke til, at hvert af børnene havde et yndlingslegetøj med, som det kunne kramme. Jeg tænkte på digteren Eugene Fields digt: Den lille tøjhund er støvet og grå, men den venter så trofast og kæk. Og tinsoldaten er rusten og blå, hans gevær er snart smuldret væk. Engang var den lille hund ny og soldaten var modig og flot. Det var da Lille Gut stod i sin py og kyssede dem varmt og godt.»vent på mig her,«sagde han.»vær stille, nu ingen støj.«så gik han i seng, den lille mand, og drømte om sit dejlige legetøj. Men mens han sov, lød englens sang, og Lille Gut nu i himlen skal bo. Årene går, og tiden føles lang, men legetøjsvenner er tro. Trofast på Lille Gut de venter, blandt klodser og legetøjsbiler. De venter på, at han dem henter og glad til dem atter smiler. En tanke melder sig uafbrudt, mens årene bliver fler' ogfler: Hvad er der blevet af Lille Gut, siden han kærligt stillede os her? 15 Måske plager tankerne tøjhunden og tinsoldaten, men Gud har i sin uendelige barmhjertighed ikke ladet de sørgende stå hen i det uvisse. Han har skænket os sandheden. Han inspirerer os til at søge ham, og hans udbredte arme vil omfavne os. Jesus har lovet enhver, der sørger:»jeg vil ikke efterlade jer faderløse; jeg kommer til jer.«16 Der findes kun én kilde til sand fred. Jeg er sikker på, at Herren, som bemærker spurven, der falder til jorden, ser med medfølelse på dem, der - for en tid - må skilles fra deres dyrebare børn. Lindringens og fredens gaver er bydende nødvendige, og gennem sin forsoning har Jesus gjort dem tilgængelige for alle. Profeten Joseph Smith udtalte disse inspirerede og trøstende åbenbaringsord:»alle børn, der dør, før de når ansvarlighedens alder, frelses i Himmelens celestiale rige.«17»den moder (og fader), som lægger sit lille barn i graven og berøves privilegiet, glæden og tilfredsstillelsen ved at opdrage [dem] til en voksen mand eller kvinde i denne verden, vil efter opstandelsen få al den glæde, tilfredsstillelse og fryd, og endnu mere end det vil være muligt at få i dødeligheden, ved at se sit barn vokse op til hans eller hendes fulde åndelige vækst.«18 Det er en balsam fra Gilead for dem, der sørger, til dem, der har mistet deres elskede, dyrebare børn. Salmisten forvissede os om:»om aftenen slår gråden sig ned, om morgenen er der jubel.«19 Herren har sagt:»fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst... I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg JANUAR så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer?... for at også I skal være, hvor jeg er.«20 Jeg udtrykker min dybeste taknemlighed til en kærlig himmelsk Fader, som giver jer, og mig, og alle, som oprigtigt søger, kundskaben om, at døden ikke er afslutningen; at hans Søn, vor Frelser, Jesus Kristus, døde for at vi kan leve. Herrens templer findes i mange lande. Der indgås hellige pagter. Celestial herlighed venter de lydige. Familier kan være sammen for evigt. Mesteren indbød os alle:»kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle.«21 At alle må gøre dette, er min ydmyge og taknemmelige bøn i Jesu Kristi navn. Amen. D NOTER: 1. Luk 17: SI 30: Kor 9: lthess5: Alma 26: Johnson Oatman jun. ( ); Salmer og sange, nr Congressional Record, 88th Cong., lst sess., 1963, s. 109, pt. 7: »Three Centuries of Thanksgiving«, Etude Music Magazine, november 1945, s Alma 37: Mos 20: Joh 19:26, Matt 22: Marjorie Cortex, Deseret News, fredag den 26. september Ordsp 3:5, »Little Boy Blue,«i Best-Loved Poems ofthe LDS People, red. Jack Lyon og andre (1996), s Joh 14: L&P 137: Citeret i Joseph F. Smith: Evangeliske lærdomme, s SI 30: Joh 14:27, Matt 11:28, 29.

26 Mødet lørdag eftermiddag Den 3. oktober Opretholdelse af Kirkens ledere Præsident Thomas S. Monson Førsterådgiver i Det Første Præsidentskab Mine brødre og søstre, præsident Hinckley har bedt om, at jeg nu præsenterer generalautoriteterne, halvfjerdser-områdeautoriteterne og præsidentskaberne for Kirkens hjælpeorganisationer for jer til opretholdelse. Det foreslås, at vi opretholder Gordon Bitner Hinckley som profet, seer og åbenbarer og som præsident for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige; Thomas Spencer Monson som førsterådgiver i Det Første Præsidentskab og James Esdras Faust som andenrådgiver i Det Første Præsidentskab. De, der kan godkende det, bedes vise det. Nogen imod, samme tegn. Det foreslås, at vi opretholder Thomas Spencer Monson som præsident for De Tolv Apostles Kvorum; Boyd Kenneth Packer som fungerende præsident for De Tolv Apostles Kvorum og følgende som medlemmer af dette kvorum: Boyd K. Packer, L. Tom Perry, David B. Haight, Neal A. Maxwell, Russell M. Nelson, Dallin H. Oaks, M. Russell Ballard, Joseph B. Wirthlin, Richard G. Scott, Robert D. Hales, Jeffrey R. Holland og Henry B. Eyring. De, der kan godkende det, bedes vise det. Nogen imod, samme tegn. Det foreslås, at vi opretholder rådgiverne i Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostle som profeter, seere og åbenbarere. De, der kan godkende det, bedes vise det. Nogen imod, samme tegn. Det foreslås, at vi med tak afløser ældsterne Jack H Goaslind, W. Eugene Hansen, James M. Paramore og Ronald E. Poelman og betegner dem som emeritusmedlemmer af De Halvfjerds' Første Kvorum. Alle, der sammen med os ønsker at gøre det, bedes vise det. Tak. Det foreslås, at vi med tak afløser ældsterne Monte J. Brough, W. Eugene Hansen og Jack H Goaslind som medlemmer af De Halvfjerds' Præsidium; ældsterne Jack H Goaslind, Robert K. Dellenbach og E. Melvin Hammond som præsidentskab for Unge Mænd samt ældste Glenn L. Pace som førsterådgiver og ældste Neil L. Andersen som andenrådgiver i præsidentskabet for Søndagsskolen. De, der ønsker at give udtryk for påskønnelse for deres virke, bedes vise det. Det foreslås, at vi opretholder ældsterne D. Todd Christofferson, Marlin K. Jensen og David E. Sorensen som medlemmer af De Halvfjerds' Præsidium. De, der kan godkende det, bedes vise det. Nogen imod, samme tegn. Det foreslås, at vi opretholder ældste Neil L. Andersen som førsterådgiver og ældste John H. Groberg som andenrådgiver i præsidentskabet for Søndagsskolen samt ældsterne Robert K. Dellenbach, F. Melvin Hammond og John M. Madsen som præsidentskab for Unge Mænd. De, der kan godkende det, bedes vise det. Nogen imod, samme tegn. Det foreslås, at vi opretholder de øvrige generalautoriteter, halvfjerdser-områdeautoriteter og præsidentskaber for Kirkens hjælpeorganisationer, som de nu fungerer. De, der kan godkende der, bedes vise det. Nogen imod, samme tegn. Præsident Hinckley, det ser ud til, at afstemningen har været enstemmig og godkendende. Tak, brødre og søstre, for jeres tro og jeres bønner. L I A H O N A 24

27 Forældre i Zion Præsident Boyd K. Packer Fungerende præsident for De Tolv Apostles Kvorum Men jeg vil opfordre ledere til omhyggeligt at overveje hjemmets situation, så de ikke udsteder en kaldelse eller planlægger en aktivitet, som lægger unødige byrder på forældre eller familier gav Herren en åbenbaring til forældre i Zion. Og 1 det er forældre, jeg nu vil tale om. Jeg har tjent i De Tolvs Kvorum i 28 år og som assistent til De Tolv i ni år. Det giver sammenlagt 37 år - nøjagtig halvdelen af mit liv. Men jeg har haft en anden kaldelse, som jeg har haft meget længere. Jeg er far og bedstefar. Det tog mange år at opnå titlen som bedstefar - derpå endnu 20 år for at opnå titlen som oldefar. Disse titler far, bedstefar, mor og bedstemor - medfører et ansvar og en myndighed, som til dels kommer med erfaringen. Erfaring er en mægtig læremester. Min kaldelse i præstedømmet definerer min stilling i Kirken, titlen bedstefar viser min stilling i familien. Jeg vil tale om dem begge. Forældrerollen er blandt de vigtigste aktiviteter, som sidste dages hellige kan hengive sig til. Mange medlemmer kommer i konflikt med sig selv, når de skal søge at finde en balance mellem deres ansvar som forældre og trofast aktivitet i Kirken. Der er meget af afgørende betydning for familiens velfærd, som kun kan opnås ved at komme i kirke. Der er præstedømmet, som gør en mand i stand til at lede og velsigne sin hustru og sine børn, og pagter, som knytter dem sammen for evigt. Kirken fik befaling om ofte at samles 2 og fik at vide, at»når I kommer sammen, skal I belære og opbygge hinanden.«3 Mosiah og Alma gav deres folk samme instruks. 4 Vi har fået befaling om at»vende fædres hjerter til deres sønner og sønners hjerte til deres fædre.«5 Herren tiltalte Joseph Smith jun. ved navn og sagde:»du har ikke holdt befalingerne, og du må være strafskyldig.«6 Han havde forsømt at undervise sine børn. Det er den eneste gang ordet strafskyldig anvendes i en revselse af ham. Hans rådgiver Frederick G. Williams var under samme fordømmelse:»du har ikke lært dine børn lys og sandhed.«7 Såvel Sidney Rigdon som biskop Newell K. Whitney 8 fik samme besked, og Herren tilføjede:»hvad jeg siger til en, siger jeg til alle.«9 Vi har set, hvordan de moralske standarder forringes mere og mere, indtil de nu er midt i et frit fald. Samtidig har vi oplevet en strøm af inspireret vejledning til forældre og familier. JANUAR Alt materiale og alle aktiviteter er blevet omstruktureret og tilpasset hjemmet: Wardsundervisning blev til hjemmeundervisning. Familieaften blev atter fremhævet. Genealogi blev omdøbt til slægtshistorie og kom til at dreje sig om indsamling af optegnelser over alle slægterne. Derpå blev den historiske Familieproklamation udsendt af Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Råd. Familien blev, og er stadig, det vigtigste tema ved møder, konferencer og rådsmøder. Og det alt sammen som optakt til en enestående æra med tempelbyggeri, hvori myndigheden til at besegle familier til hinanden for evigt udøves. Kan I se, at inspirationens Ånd hviler på Herrens tjenere og på forældre? Kan vi forstå de udfordringer og de angreb, der rettes mod familien? Vi må bruge omtanke, når vi arrangerer aktiviteter for familien uden for hjemmet; ellers er vi som en far, der er fast besluttet på at give sin familie alt. Han bruger al sin energi på det mål og når det; blot for at opdage, at det, som de havde allermest brug for, nemlig at være sammen som familie, er blevet forsømt. Og så høster han sorg i stedet for glæde. Hvor er det dog let for os i vores iver efter at tilbyde en række programmer og aktiviteter, at overse forældrenes ansvar og familiernes store behov for at kunne være sammen. Vi skal være varsomme, så Kirkens programmer og aktiviteter ikke bliver for tunge byrder for nogle familier. Når evangeliets principper forstås og anvendes, styrker de både enkeltpersoner og familier. Hengivenhed for familien og hengivenhed for Kirken er ikke forskellige og særskilte størrelser. For nylig så jeg en kvinde reagere, da det om en anden blev sagt:

28 »Siden hun fik den lille, har hun ikke udrettet noget i Kirken.«Man kunne næsten se spædbarnet i hendes arme, da hun oprevet protesterede:»hun udretter da noget i Kirken. Hun gav det lille barn liv. Hun plejer og underviser det. Hun udretter det vigtigste, som hun overhovedet kan gøre i Kirken.«Hvordan ville du besvare dette spørgsmål:»på grund af deres handicappede barn kommer hun aldrig uden for en dør, og han må have to jobs for at kunne betale alle ekstraudgifterne. De kommer sjældent i Kirken. Kan vi regne dem for aktive?«har du nogen sinde hørt en kvinde sige:»min mand er en god far, men han har aldrig været biskop eller stavspræsident eller gjort noget andet af betydning i Kirken.«Som svar på det har manden protesteret:»hvad er mere vigtigt i denne Kirke end at være en god far?«trofast deltagelse i Kirkens møder samt omhyggelig opmærksomhed på familiens behov er en næsten fuldkommen kombination. I Kirken bliver vi undervist i saliggørelsens store plan. 10 Hjemme efterlever vi det, som vi har lært. Enhver kaldelse, enhver tjeneste i Kirken giver erfaring og værdifuld indsigt, som kan anvendes i familielivet. Ville vi få et bedre perspektiv af det, hvis vi for et øjeblik betragtede forældreskabet som en kaldelse i Kirken? Faktisk er det jo meget mere end det; men hvis vi kunne betragte det i det lys et øjeblik, kunne vi få en bedre balance i vores familieliv. Jeg vil ikke have, at nogen skal bruge det, jeg siger, som en undskyldning for at sige nej til en inspireret kaldelse fra Herren. Men jeg vil opfordre ledere til omhyggeligt at overveje hjemmets situation, så de ikke udsteder en kaldelse eller planlægger en aktivitet, som lægger unødige byrder på forældre eller familier. For nylig læste jeg et brev fra et ungt par, hvis kaldelser i Kirken krævede, at de ofte måtte hyre en babysitter for at de kunne deltage i deres møder. Det er blevet vanskeligt for dem at være hjemme hos deres børn på samme tid. Kan I se en skævhed her? Hver gang I planlægger noget for et barn, påvirker det hele familien - især moderen. Tænk på den mor, der udover sin egen kaldelse i Kirken og sin mands kaldelse, skal sørge for at få sine børn gjort klar og køre dem fra den ene aktivitet til den anden. Det gør nogle mødre modløse - ja, endog deprimerede. Jeg modtager breve, hvor ordet skyldfølelse nævnes, fordi de ikke magter det hele. Det at gå i kirke er, eller burde være, et pusterum fra hverdagens stress og jag. Det skulle give os fred og tilfredshed. Hvis det medfører stress og modløshed, så er der noget skævt et sted. Og Kirken er jo ikke det eneste ansvar, som forældrene har. Andre institutioner har rimelige krav på at trække på familiens ressourcer - skole, arbejdsgivere, samfund - der skal være balance i det hele. For nylig fortalte en mor mig, at hendes familie var flyttet fra et ward på landet, hvor medlemmerne boede spredt, så man havde været nødt til at samle alle aktiviteter på én ugedag. Det var vidunderligt. De havde tid til familien. Jeg kan se dem for mig, siddende omkring spisebordet. De flyttede vestpå til et større ward, hvor medlemmerne boede tættere på kirkebygningen. Hun sagde:»nu er der noget for familien tirsdag aften, onsdag aften, torsdag aften, fredag aften, lørdag aften og søndag aften. Det er meget hårdt for vores familie.«husk på, at når I planlægger noget for et barn, påvirker det hele familien især moderen. De fleste familier gør deres yderste; men når nogle rammes af helbreds- og pengeproblemer, slides de op ved at prøve på at holde trit med de andre, og til sidst glider de ud i inaktivitet. De indser ikke, at de L I A H O N A 26 fjerner sig fra den bedste kilde til lys og sandhed, som kan hjælpe deres familie, og bevæger sig ud i skyggerne, hvor farer og sorger venter. Jeg er nødt til at berøre et problem, som er meget vanskeligt at løse. Nogle børn og unge modtager meget lidt undervisning og støtte i deres hjem. Der er ingen tvivl om, at vi må sørge for dem. Men hvis vi arrangerer en endeløs række af aktiviteter uden for hjemmet, som skal opveje forsømmelsen i hjemmet, gør vi det sværere for pligtopfyldende forældre at fa tid til at være sammen med deres børn og undervise dem. Kun bøn og inspiration kan hjælpe os med at finde denne svære balance. Vi hører ofte:»vi er nødt til at arrangere hyppige og spændende aktiviteter, for ellers vil de unge måske komme steder, som ikke står for noget godt.«det vil nogle af dem sikkert. Men jeg er overbevist om, at hvis vi vil lære forældrene at være ansvarlige og give dem tilstrækkelig tid, så vil deres børn i sidste ende blive i hjemmet. Og der i hjemmet kan de lære det, som de ikke effektivt kan undervises i henne i kirken eller i skolen. I hjemmet kan de lære at arbejde og påtage sig et ansvar. De kan lære, hvad de skal gøre, når de selv får børn. For eksempel bliver børnene undervist om tiende i Kirken, men det er i hjemmet at princippet efterleves. I hjemmet kan selv små børn lære, hvordan man udregner sin tiende, og hvordan den betales. Engang besøgte præsident og søster Harold B. Lee os i vores hjem. Søster Lee lagde en håndfuld mønter på bordet foran vores lille søn. Hun fik ham til at skubbe de skinnende mønter over til den ene side, og så sagde hun:»det er din tiende. De tilhører Herren. De andre kan du beholde.«han kiggede eftertænkomt fra den ene dynge til den anden, og så sagde han:»har du ikke flere snavsede mønter?«da begyndte den virkelig undervisning! Wardsrådet er det perfekte sted at fastslå balancen mellem hjem og

29 Kirke. Her kan brødrene i præstedømmet, der selv er fædre, og søstrene fra hjælpeorganisationerne, der selv er mødre, med inspireret indsigt koordinere organisationernes virke, for de betjener hver især forskellige familiemedlemmer. Rådets medlemmer kan sammenligne, hvad hver organisation tilbyder hvert medlem, samt hvor meget tid og hvor mange penge det kræver. De kan så forene, snarere end dele familien og sørge for omsorg for enlige forældre, de barnløse, de ugifte, de gamle, de handikappede - og sørge for meget end bare aktiviteter for børnene og unge mennesker. Wardsrådet har ressourcer, som ofte overses. For eksempel kan bedsteforældre, der ikke har nogen kaldelser, hjælpe unge familier med at finde vej på den sti, som de engang har vandret på. Herren advarer forældre:»om forældre i Zion... har børn, og de ikke underviser dem i læren om omvendelse, tro på Kristus, den levende Guds Søn, og om dåb og den Helligånds gave gennem håndspålæggelse, når de er otte år gamle, skal synden hvile på forældrenes hoved.«11 Wardsrådet er ideelt til vores nuværende behov. Her kan hjem og familie blive forankret på sin rette plads, og Kirken kan yde støtte snarere end at erstatte forældrene. Fædre og mødre vil forstå både deres ansvar for at undervise deres børn og de velsignelser, som Kirken kan tilbyde. Efterhånden som verden bliver stedse mere truende, søger himlens kræfter nærmere familier og forældre. Jeg har studeret meget i skrifterne og undervist ud fra dem. Jeg har læst meget af det, som profeter og apostle har talt. De har haft stor indflydelse på mig som mand og far. Men det meste af, hvad jeg ved om, hvordan vor himmelske Fader JANUAR føler for os, hans børn, har jeg lært af det, som jeg føler for min hustru og mine egne børn og deres børn. Det har jeg lært i hjemmet. Jeg har lært det fra mine forældre, af min hustrus forældre, af min elskede hustru og af mine børn, og kan derfor bære vidnesbyrd om en kærlig himmelsk Fader og om en frelsende Herre. I Jesu Kristi navn. Amen. NOTER: l.l&p 68: L&P 20: L&P 43:8. 4. Se Mosiah 18:25 og Alma 6:6. 5. Mal 3:24; se også 3 Nephi 25:5-6; L&P 2: L&P 93: Se L&P 93: L&P 93:44, L&P 93: Se Alma 12: L&P 68:25.

30 Opelsk guddommelige egenskaber Ældste Joseph B. Wirthlin De Tolv Apostles Kvorum Vi vil nå nye åndelige højder og bringe vores liv i større harmoni med Jesus Kristus, baseret på, hvor fuldt og helt tro, håb og kærlighed bliver en integreret del af vores liv. Vi markerer ofte vigtige datoer i vores kalender, såsom ferier og fødselsdage. Datoer, som kommer igen år efter år, hjælper os med at måle, hvordan vores liv udvikler sig. En årlig begivenhed, nemlig nytårsdag, er en tid til at reflektere og træffe beslutninger. Vores dåbsdag, som minder os om vores åndelige genfødsel, er en årlig begivenhed, som har speciel betydning. Vi standser op for at mindes datoen for vores tempelbesegling, som en særlig mærkedag, fordi det er den ordinanse, som binder os sammen for evigt med vores allerkæreste. Værdighedsinterview, og især det årlige tempelanbefalingsinterview, giver os mulighed for at se tilbage på vores udvikling i opfyldelsen af den strålende forvaltning, som vor himmelske Fader har givet til hver eneste af os. Det er vigtigt, at vi våger over og sørger for vores egen sjæl. Ved disse lejligheder fornyer vi pagter, bekræfter vores forpligtelser og opretter evige mål. Der findes nogle få betydningsfulde begivenheder, som kun indtræffer en gang i livet. Vi vil fx om mindre end 15 måneder, eller om 454 dage, for at være hel præcis, opleve en nytårsdag, hvor alle tal i fire kalenderåret skifter på samme tid. Meningsundersøgelser viser, at denne enestående kalenderændring»er en begivenhed, som mennesker tænker mere og mere over.«undersøgelser viser, at de fleste mennesker ser frem til dette øjeblik»på en meget optimistisk måde.«en fremtidsforsker sagde, at dette årtusindskifte»vil være en stor milepæl i menneskets liv, en mulighed for at standse op og begynde på en frisk.«1 FRELSERENS JORDISKE TJENESTEGERNING Frelserens fødsel på jorden er en begivenhed, som har haft en umådelig betydning, og som indtraf for næsten 2000 år siden. I verden bevæger tidsregningen sig fremefter eller tilbage udfra tidspunktet for hans fødsel. Han underviste i omvendelsens evangelium, organiserede sin Kirke, sonede for hele menneskehedens synder og blev korsfæstet. Han opstod og banede vejen, så at alle mennesker kan overvinde døden og blive tilgivet, hvis vi omvender os. Hans lærdomme fastsatte standarder for menneskelig opførsel, som vil vare evigt. FRELSERENS ANDET KOMME Der findes mennesker, som forkynder, at Frelserens andet komme er nært forestående, måske i et forsøg på at undslippe vor tids udfordringer. Det er muligt, men Herren kunne ikke have udtrykt sig mere klart, da han sagde følgende om sin tilbagevenden til jorden i triumf:»men den dag eller time er der ingen, der kender, hverken englene i himlene eller Sønnen, men alene Faderen.«Han 2 underviste i denne sandhed på Oliebjerget og gentog den i nutidig åbenbaring gennem profeten Joseph Smith med disse ord:»timen og dagen ved ingen.«3 Ja, tiden vil komme, hvor»kristus personligt vil regere på jorden.«4 Vi er helt klart nærmere dette tidspunkt end i 1831, hvor Herren formanede Kirkens ældster til at»arbejd(e) i min vingård for sidste gang - kald for sidste gang på jordens indbyggere... Thi det store tusindårsrige, hvorom jeg har talt ved mine tjeneres mund, skal komme.«5 Vi kender ikke det præcise tidspunkt for det andet komme, men vi ved, at vi lever i de sidste dage, og at vi er nærmere det andet komme end vi er på tidspunktet for Frelserens jordiske tjenestegerning i tidernes midte. Vi bør beslutte os til at begynde en ny tidsalder med personlig lydighed for at forberede os og andre til hans tilbagevenden. Livet på jorden er kort. Vi har meget, som vi skal fuldføre som forberedelse til at møde ham. Som sidste dages hellige tror vi»alt, vi håber alt... Vi tragter efter alt, hvad der er dydigt, elskeligt, hvad der har godt lov eller er prisværdigt.«6 Hvad tror vi på, som vil motivere os til at bevæge os fremad? Hvad håber vi på? Hvad er det, som er dydigt, L I A H O N A 28

31 , Jesu elskeligt eller er prisværdigt, og som vi bør søge efter? Jeg tror, at vi må stræbe efter i os selv at udvikle Frelserens karaktertræk. TRO, HÅB OG KÆRLIGHED Det, som apostlen Paulus sagde, kommer til mit sind:»så bliver da tro, håb og kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.«7 Disse guddommelige egenskaber bør blive en fast del af vores hjerte og sind som en vejledning for os gennem alle vore gerninger. Vi læser i Moroni:»Hold derfor fast ved kærligheden, som er det største af alt... den, som på den yderste dag findes i besiddelse af den, med ham er alt vel.«8 Kærligheden kan give udtryk for troen og håbet. Hvis man søger disse tre egenskaber og opnår dem, vil de danne grundlaget for den celestiale karakter, som kan være en del af os her i dette liv og i det næste liv på den anden side af sløret. Husk, at»den samme ånd, som er i besiddelse af jeres legeme, når I går ud af dette liv... vil have magt til at tage jeres legeme i besiddelse i den evige verden.«9 Vi bør ikke vente en eneste dag på at forstærke vores personlige indsats for at styrke disse dydige, elskelige og prisværdige egenskaber. Når vi holder Herrens befalinger, så vil tro, håb og kærlighed blive en del af os. Disse dyder»skal falde på din sjæl som himlens dug,«10 og vi vil da forberede os selv til at stå med tillid foran vor Herre og Frelser, Jesus Kristus»uden plet og lyde.«11 Når jeg læser og studerer skrifterne, ser jeg denne udvikling af tro, håb og kærlighed, som vil ske i os, som en proces, der sker skridt for skridt. Tro skaber håb, og sammen skaber de kærlighed. Vi læser i Moroni:»Derfor er det nødvendigt at have tro; og dersom det er nødvendigt at have tro, så er det også nødvendigt at have håb; og dersom det er nødvendigt at have håb, så er det også nødvendigt at have kærlighed.«12 Disse tre dyder følger hinanden i begyndelsen, men når man opnår, at gøre dem til en del af sig selv, knyttes de sammen. Hver af disse dyder er ufuldkommen uden de to andre. De støtter og forstærker hinanden. Moroni forklarede:»og uden I har kærlighed, kan I ingenlunde blive frelst i Guds rige; ej heller kan I blive frelst i Guds rige, dersom I ingen tro har; ej heller kan I, dersom I ikke har håb.«13 Dette er de dydige, elskelige og prisværdige karaktertræk, som vi søger. Vi kender alle Paulus' lære:»kærligheden hører aldrig op.«14 Vi har alle behov for en åndelig styrke i vores liv, som ikke svigter Moroni : optegnede den åbenbaring»at tro, håb og kærlighed fører til (Herren) - al retfærdigheds kilde.«15 Kristi Kirke af Sidste, Dages Hellige, Herrens genoprettede Kirke på jorden i dag, leder os til Frelseren og. hjælper os med at udvikle,, nære og styrke disse guddommelige egenskaber. Han åbenbarede med disse JANUAR ord de kvalifikationer, som kræves for at arbejde i hans tjeneste:»og ingen kan hjælpe med i dette værk, der ikke er ydmyg og fuld af kærlighed og har tro, håb og kærlighed.«16.mormon lærte, at»barmhjertighed er Kristi rene kærlighed«og formanede os, til at»bed(e) til Faderen af jeres ganske hjerte, at I må være fyldt med denne kærlighed, som han har skænket alle dem, som er hans Søns, Jesu Kristi sande efterfølgere.«17 Læg mærke til, at barmhjertighed kun gives til dem, som søger den,' kun gives til dem, som oprigtigt beder om den og kun til dem, som er Kristi disciple. Før vi kan fyldes af den rene kærlighed, må vi begynde med evangeliets første princip. Vi må først»tro på Herren Jesus Kristus.«18 TRO»Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke

32 ses.«19»tro er derfor ikke at have fuldkommen kundskab om noget; men dersom I har tro, har I håb om det, som ikke ses, men som er sandt.«20 De sidste dages hellige kan glæde sig over den styrke, som ligger i vores tro, fordi vi besidder evangeliets fylde. Hvis vi studerer, overvejer og beder, vil vores tro på det usete men sande fra Gud vokse. Og skulle vi begynde med at»udøve blot den mindste smule tro... ja, om I ikke kunne gøre andet end blot ønske at tro«21 og nære den tro, kan dette lille sædekorn af tro vokse op til at blive et levende, stærkt og frugtbart vidnesbyrdstræ. Tro på Herren Jesus Kristus motiverer os til at omvende os. Vi kan gennem den omvendelse, som er muliggjort ved Herrens forsoning, føle den beroligende fred, som følger tilgivelse for vores synder, svagheder og fejltagelser. Vi bliver døbt og modtager Helligåndens gave med tro på en åndelig genfødsel. Vi stræber efter at holde Guds befalinger med tro på, at denne lydighed vil hjælpe os med at blive som ham. På grund af vor Frelsers opstandelse tror vi på, at vi atter vil opleve det behagelige selskab og den varme omfavnelse fra vores kære, som er gået bort. HÅB Mormon spurgte de hellige på sin tid:»og hvad skal I håbe?«han gav dem dette ansvar:»se, jeg siger jer, at I skal håbe gennem Kristi forsoning og hans opstandelses kraft at blive oprejst til evigt liv, og dette som følge af jeres tro på ham i overensstemmelse med forjættelsen.«22 i Ether lærer vi at»den, som tror på Gud, visselig (kan) have håb om en bedre verden, ja en plads ved Guds højre hånd; og dette håb kommer af tro og er et anker for menneskesjælene.«23 Selv når modstandens vinde raser, forankrer vores Fader os til vores håb. Herren har lovet:»jeg vil ikke efterlade jer faderløse,«24 og han vil»hellige dine lidelser og lade dem blive dig til velsignelse.«25 Vi kan, selv når vore prøvelser synes overvældende, blive styrket og opleve håb gennem Herrens sikre løfte:»vær ikke bange, og lad jer ikke skræmme... for det er ikke jeres kamp, men Guds«26 Ældste David B. Haight og ældste Neal A. Maxwell fra De Tolv Apostles Kvorum taler med hinanden før et konferencemøde. A H O N A 30

33 KÆRLIGHED Når troen vokser til et fast og stabilt vidnesbyrd, giver det os håb på vor himmelske Faders plan for lykke... når vi først gennem troens øje har set, at vi er børn af en kærlig himmelsk Fader, som har givet os en gave i form af sin Søn, som vil forløse os, så oplever vi en stor forandring i hjertet. 27 Vi vil da ønske at synge»sangen om den forløsende kærlighed,«28 og vores hjerte vil da fyldes til overflod med kærlighed. Når vi ved, at Guds kærlighed er»det mest ønskværdige af alt... ja, det, som glæder sjælen mest,«29 vil vi ønske at dele vores glæde med andre. Vi ønsker at tjene dem og velsigne dem. FAMILIEN»Familien: En proklamation til verden«siger klart, at familien er hellig, og at»ægtemand og hustru har et stort ansvar for at elske og vise omsorg for hinanden og for deres børn.«30 Børn bør tidligt undervises i templets hellighed, og at deres endelige mål bør være at drage til templet for at nyde de velsignelser, som vor himmelske Fader har til dem. Alle børn vil blive givet ethvert aspekt af dette hellige mål, og de vil med tiden forstå, at dette er den største velsignelse, som kan komme til dem i dette liv. TEMPLER Idealerne tro, håb og kærlighed findes bedst udtrykt i de hellige templer. Der lærer vi om formålet med livet, styrker vores forpligtelse som Kristi disciple til at indgå i hellige pagter med ham og besegler vores familier for al evighed gennem alle generationer. Når vi modtager vores egen begavelse i templet og ofte vender tilbage dertil for at udføre hellige ordinanser for vores afdøde slægtninge, øges vores tro, styrkes vores håb og uddybes vores kærlighed. Vi modtager vores egen tempelbegavelse med den tro og det håb, at vi vil forstå Herrens plan for Hans børn, erkende de guddommelige muligheder i hver enkelt af os som børn af vor himmelske Fader, og at vi vil være trofaste til enden i at holde de pagter, som vi indgår. At udføre tempelordinanser for de døde er et bevis på kærlighed, fordi det muliggør afgørende velsignelser for dem, som er gået forud for os, velsignelser, som ikke var til rådighed for dem, mens de levede. Vi har det privilegium at kunne gøre det, som de ikke kan gøre for sig selv. Da præsident Gordon B. Hinckley bekendtgjorde et hidtil uset antal nye templer sidste april, erklærede han, at»tempelordinanserne bliver de største velsignelser, som Kirken kan tilbyde.«31 Han udstrækker disse kronende velsignelser til flere sidste dages hellige end nogen sinde før. Trofaste medlemmer af Kirken kan i Herrens hus blive begavet med»kraft fra det høje,«32 kraft, som vil gøre det muligt for os at modstå fristelse, ære pagter, adlyde Herrens befalinger og bære et brændende og frygtløst vidnesbyrd om evangeliet til familie, venner og naboer. I juli i år havde jeg det privilegium at deltage sammen med præsident Hinckley i indvielsen af templet i Monticello i Utah, som er det første tempel i en ny generation af templer, som Herren har vejledt vores profet til at lade bygge nærmere de hellige. Hvilken stor åndelig oplevelse var det ikke at være sammen med de trofaste hellige, som aldrig havde forventet, at der ville blive bygget et tempel i deres by. Disse mennesker har en stor tro, nogle af dem er efterkommere af pionererne i Hole-in-the-Rock, som med mange års slid kæmpede, arbejdede og ofrede for at oprette Zion på højsletterne i det sydøstlige Utah. 33 Brødre og søstre, der sker store ting i Kirken! Vi oplever en fremgang, som vi aldrig har oplevet før. Præsident Hinckley leder os til at leve op til det, som forventes af os. Vi vil nå nye åndelige højder og bringe vores liv i større harmoni med Jesus Kristus, baseret på, hvor fuldt og helt tro, håb og kærlighed JANUAR bliver en integreret del af vores liv. Vi vil helt sikkert komme til at opleve udfordringer og prøvelser, men vi vil mere sikkert nu end før opleve en større fred og glæde, for han har lovet os sin fred. 34 VIDNESBYRD Jeg vidner for jer som et særligt vidne om, at Jesus er Kristus, og at han gennem sin profet, præsident Gordon B. Hinckley, præsiderer over sin Kirke. Må vi, som forberedelse til hans tilbagevenden til denne jord udvikle disse guddommelige egenskaber, er min bøn i Jesu Kristi navn. Amen. O NOTER: 1. Outlook, NFO Research, Inc., sommer Matt 24: L&P49: trosartikel. 5. L&P 43:28, trosartikel. 7.1 Kor 13: Moroni 7: Alma 34: L&P 121: Peter 1: Moroni 10: Moroni 10: Kor 13: Ether 12: L&P 12: Moroni 7: trosartikel. 19. Hebr 11:1, fremhævelse tilføjet. 20. Alma 32: Alma 32:27, se også vers Moroni 7: Ether 12: Joh 14: Nephi 2: Krøn20: Se Alma 5: Alma 5: Nephi 11: »Familien: En proklamation til verden,«stjernen, jun. 1996, s Church News, 1. aug. 1998, s L&P95: Se Church News, 1. aug. 1998, s Se Joh. 14:27.

34 Perler i sandet Ældste E Ray Bateman De Halvfjerds' Kvorum Lad os stå sammen i denne storslåede afbalancerede indsats for at omvende, beholde og aktivere,... og gøre disse sandkorn til perler i vor Faders rige. Abraham havde stor yndest hos Herren på grund af hans lydighed mod alt det, som Herren befalede ham. Abraham tog på Herrens befaling Isak, sin søn, med ud for at bringe ham som offer til Herren. På grund af Abrahams store kærlighed og lydighed mod befalingerne hindrede Herren Abraham i ofre Isak, og han velsignede Abraham og sagde:» [Jeg] vil velsigne dig og gøre dine efterkommere så talrige som himlens stjerner og som sandet ved havets bred«(imos 22:17). Abrahams velsignelser gælder stadig for hans efterkommere, og den pagt, der blev indgået er deres, når Abrahams efterkommere kommer til Kristus. Apostlen Paulus lærte os:»og hører I Kristus til, er I også Abrahams afkom, arvinger i kraft af Guds løfte«(gal 3:29). Det er vores ansvar som medlemmer af Jesu Kristi at Kirke af Sidste Dages Hellige at indsamle Abrahams efterkommere og bringe dem til Kristus. De skulle være lette at finde, for de er talrige som sandet ved havets bred. Det betyder i virkeligheden, at de er overalt omkring os. Ser vi efter? Spørger vi? Er vore gode venner eller de mennesker, vi arbejder sammen med, som ikke er medlemmer af Kirken, Abrahams efterkommere? Åbner vi vores mund, så vi kan finde ud af det? Frelseren rådede os:»i er blevet kaldet til at bringe mine udvalgtes indsamling i stand, thi mine udvalgte hører min røst og forhærder ikke deres hjerter«(l&p 29:7). I overensstemmelse med dette råd fra Frelseren, taler vi så om Kirken? Lytter vi til Åndens tilskyndelser? Abrahams efterkommere hører hans røst og vil ikke forhærde deres hjerte. Indbyder vi dem til at komme til Kristus? Tillader vi dem at høre hans røst? Det står skrevet:»himmeriget ligner en købmand, der søgte efter smukke perler; og da han fandt én særlig kostbar perle, gik han hen og solgte alt, hvad han ejede, og købte den«(matt 13:45-46). I og jeg ved, at Jesu Kristi evangelium er den kostelige perle. Hvert lille sandkorn er Abrahams børn. De skal udvikles for at blive perler. De har brug for den rette ven, et ansvar for at hjælpe dem med at udvikle sig i tjeneste, og kærlig næring for at vi kan holde på dem, så de virkelig kan blive kostelige perler i vor Faders rige. Præsident Hinckley sagde:»vær venlige. I skal få en ven, før I kan få en nyomvendt. Omvendelse følger venskab. Muligheden for at undervise kommer efter venskab«(teachings of Gordon B. Hinckley, s. 375). Indbyder vi vore venner til at komme i kirke med os? Går vi ud sammen med missionærerne, når de underviser vore venner i lektionerne? Indbyder vi dem til at blive undervist i vores hjem? Besøger vi dem mellem lektionerne? Gør vi det, som Frelseren ønsker, vi skal gøre? Åbner vi vores mund? Herren sagde:»men i nogle har jeg ikke behag; thi de vil ikke oplade deres mund; men af frygt for mennesker skjuler de det talent, som jeg har givet dem. Ve sådanne, thi min vrede er blusset op imod dem. Og dersom de ikke er mere trofaste imod mig, skal det, som de har, tages fra dem«(l&p 60:2-3). Jeg vil gerne fortælle jer om St. Charles Ward og om, hvordan de blev venner med og opbyggede bror Jim Hueston. Jim tilhørte en anden kirke, men han havde svært ved at få transport, så han kunne deltage i møderne. Ingen hentede ham. Jeg var så heldig at møde Jim. Han fik Mormons Bog. Han forpligtede sig til at læse og bede. Vore medlemmer sørgede for transport til Jim, så han kunne kom til St. Charles Ward. Missionærerne underviste ham i lektionerne, og Jim læste og bad. Ved sin dåb spurgte Jim mig, som var hans biskop:»hvad ønsker du, at jeg skal gøre?«jeg tog Jim med om ind på mit kontor og talte Kirken, lærte ham om præstedømmet og det, som Herren ønskede, at han skulle gøre som medlem af Kirken. Han modtog Det Aronske Præstedømme og fik til opgave at tjene som hjemmelærer. Ældsternes kvorumspræsident gav ham en stærk, trofast og flittig hjemmelærerkammerat. Bror Hueston, som var det nyeste medlem af St. Charles Ward, sørgede for, at hans hjemmeundervisning blev udført fuldstændig. Ikke blot den første A H O N A 32

35 litifjji måned, men i de sidste 20 år har han udført sin hjemmeundervisning hver måned. Han har virket i mange forskellige kaldelser, og at være stavsmissionær var noget af det bedste for ham. Wardsmedlemmerne lagde deres arme om bror Hueston og sørgede for, at han var»de helliges medborger og hør [te] til Guds husstand«(ef 2:19). Jim lærte at køre bil og købte sig en bil, så han kunne udføre sin hjemmeundervisning og de andre kaldelser, som han modtog. Vi er ikke sikre på, om vi holdt ham, eller han holdt os»på den rette vej«(moroni 6:4). Vi ved, at det, som præsident Hinckley nu beder os om at gøre, dengang blev gjort med bror Hueston. Jeg talte med bror Hueston sidste sommer. Han fortalte mig, hvordan han og hans hjemmelærerkammerat hjalp et mindre aktivt medlem med at komme tilbage og blive aktiv. Han sagde:»hun glæder sig til at begynde tempelforberedelseskurset og tage til templet.«brødre og søstre, lad os forny vores forpligtelse til at søge Ånden, så vi kan finde dem, som er Abrahams efterkommere. Lad os åbne vores mund, gøre os til venner med dem, indbyde dem til at komme til Kristus og være der for at støtte dem, nære dem og beholde dem. Og når det er muligt, lad os også være der, når de skal til templet. Vor himmelske Fader ønsker, at alle Abrahams efterkommere skal JANUAR komme tilbage til ham. Lad os stå sammen i denne storslåede afbalancerede indsats for at omvende, beholde og aktivere, og hjælpe Faderen og Sønnen med at gøre disse sandkorn til perler i vor Faders rige. Frelseren sagde:»jeg giver jer et bud, at enhver, både ældste, præst, lærer og medlem, skal anvende hele sin kraft og arbejde med sine hænder for at forberede og udføre de ting, som jeg har befalet. Og lad jeres prædiken være en advarselsrøst, lad hver mand advare sin næste i mildhed og sagtmodighed«(l&p 38:40-41). Jeg ved, at han lever og leder sin kirke gennem sin profet, præsident Gordon B. Hinckley. Det vidner jeg om i Jesu Kristi navn. Amen.

36 Adlyd loven - tjen din næste Ældste Athos M. de Amorim De Halvfjerds Den bedste forberedelse til at tjene er at adlyde Herrens befalinger. Kære brødre, søstre og venner, jeg er sikker på, at I kan forestille jer, hvordan jeg har det ved for første gang at skulle stå her på denne talerstol, hvor Herrens tjenere har talt hans hellige ord. Mit hjerte er fyldt af taknemmelighed over for min himmelske Fader for mine mange velsignelser, for Herren Jesus Kristus og hans kærlighed til og forsoning for mig, for min kære hustru, mine børn og børnebørn og for den kærlighed og støtte, som de altid har givet mig. På en mur uden for den brasilianske officersskole kan kadetterne læse ordene:»du vil komme til at udstede befalinger. Så lær at adlyde!«jeg lærte tidligt i mit liv, at lydighed er en sand dyd, der er vigtig for vores fremgang. Jeg taler ikke om blind lydighed, men den lydighed, der giver os mulighed for at nå et højere og mere åndeligt plan i livet ved at benytte os af vores handlefrihed, så vi kan gøre Herrens vilje. Profeten Joseph Smith belærte om, at»når vi opnår en velsignelse fra Gud, så er det ved lydighed mod denne lov, ifølge hvilket den er forjættet«(l&p 130:21). Præsident Hinckley gentog i 1982, at»alle velsignelser er betinget af adlydelse af loven«(hvad med mormonerne? pjece, s. 6). Det største eksempel på lydighed var Herren Jesus Kristus, da han sagde:»dog, ske ikke min vilje, men din«(luk 22:42). Noget andet, som jeg lærte i hæren, er, at soldaterne i mit land ikke bruger udsagnsordet at arbejde, når de taler om deres opgaver. De bruger i stedet udsagnsordet at tjene, hvilket hjælper dem med altid huske deres forpligtelse til at tjene at vores folk og vores land. Hvad angår tjeneste i Kirken, er denne definition blevet udvidet, så den er mere i overensstemmelse med Herrens lære: at vi skal tjene hans børn, hvorend de matte bo. I dag tjener næsten missionærer i mange lande. De fleste af dem tjener under forhold, der er meget forskellige fra deres egne. I templet i Sao Paulo, så vel som i andre templer, er mange brødre og søstre villige til at yde ethvert offer for tjene i Herrens hus. Mange gange er det helt almindelige mennesker, der bor i nærheden af os, som er de største eksempler på lydighed og tjeneste. Søster Ana Rita de Jesus, der var en ældre enke, boede i Anåpolis i Brasilien. Hun kunne hverken læse eller skrive. Missionærerne besøgte hende hver uge for at læse i skrifterne sammen med hende. Hun var kærlig og venlig. Hver søndag bad hun missionærerne om at hjælpe sig med at udfylde en indbetalingsseddel til tiende. Sommetider udgjorde hendes tiende og fasteoffer ikke mere end nogle få ører, men hun kendte loven og ville gerne adlyde den. Når hun havde betalt sin tiende, gik hun ind i det lokale, hvor nadvermødet blev holdt i den lejede bygning, der blev brugt som kirke, og lagde en blomst på talerstolen. Ved at gøre dette tjente hun sine brødre og søstre og forskønnede det sted, hvor vi tilbad Herren. På en meget enkel måde lærte denne søster os om lydighed og tjeneste ved sin tro. Hun vidste, at den bedste forberedelse til at tjene er at adlyde befalingerne. Præsident Monson gav os disse råd ved den seneste aprilkonference:»adlyd befalingerne«og»tjen med kærlighed«(»i fare«, Stjernen, juli 1998, s. 49). L I A H O N A 34

37 Dette gjorde søster Ana Rita de Jesus gennem hele sit liv. Da jeg blev kaldet til generalautoritet, havde jeg et interview med præsident Faust. Han lagde mærke til, at jeg var bekymret, fordi jeg sender mig hen, og derved blive et bedre barn af vor himmelske Fader og et trofast medlem af Jesu Kristi sande kirke. Jeg ved, at Jesus Kristus lever, og at han er denne kirkes overhoved. Jeg ved, at han er vor Frelser og Forløser. Jeg ved, at Joseph Smith var genoprettelsens profet, og at præsident Gordon B. Hinckley er den profet, som Herren har kaldet til at præsidere over Kirken i dag. Dette bærer jeg vidnesbyrd om i Jesu Kristi navn. Amen. Overvind modløshed Ældste Val R. Christensen De Halvfjerds følte mig utilstrækkelig til en sådan kaldelse. Præsident Faust sagde til mig på sin omsorgsfulde måde:»athos, vær dig selv. Vær dig selv.«hvis vi viser lidt større tålmodighed i forløbet og større tro på Herren, vil Den nat lå jeg vågen i min seng og vi kunne løse vores udfordringer med held. tænkte på mine nye ansvar og på præsident Fausts ord. Og jeg bad. Jeg spurgte mig selv: Hvem er jeg? Og svaret kom lige så klart og problemerne kom frem, blev jeg lysende som den nye dags morgengry. Jeg er, ligesom enhver af jer, et Guds barn, der gerne vil adlyde Herren og tjene, hvor som helst han overvældet over de store problemer, som disse mennesker stod overfor, medlemmer som syntes at have kontrol over tingene. Her er noget af Når et medlem af Kirken kaldes til at udføre et krævende ansvar, er det kun naturligt at tænke på de begivenheder og mennesker, som bragte ham til dette punkt i livet. Kaldet til at tjene i De Halvfjerds Kvorum indebærer en mulighed for at udtrykke taknemlighed til mine venner, familie og især min hustru, Ruth Ann, samt til missionærerne i Arizona Phoenix missionen. Jeg elsker jer alle. Jeg ser også frem til at tjene de vidunderlige mennesker i Filippinerne. For nogle år siden blev jeg inviteret til at deltage i en fireside, hvor jer skitserede en måde, hvorpå man kan overvinde modløshed. Som indledning bad jeg de tilstedeværende om at nedskrive en stor udfordring, som de stod overfor, en udfordring, som de ikke havde noget imod at lade mig dele anonymt med de andre i gruppen. Efterhånden som JANUAR det, som de angav: 1. Min gård giver ikke noget afkast. 2. Min søn lider af en dødelig sygdom. 3. Meningsforskelle i forhold til en teenager. blind. død. 4. Min ældste søn er næsten 5. Lære at acceptere min søns 6. Min ægtemand ser livets fejl, men ser ikke i samme grad det smukke. Mange af os står over for store udfordringer. Selv den store profet Enok oplevede sorg, da han så verdens gudløshed:»og da Enok så dette, led hans sjæl bitterheds kval, og han græd over sine brødre og sagde til himlene: Jeg lader mig ikke trøste. Men Herren sagde til Enok: Opløft dit hjerte og vær glad og se«(moses 7:44). Der findes mindst tre skridt, som vi må tage, når vi forsøger at overvinde modløshed: 1. Du kan arbejde på at ændre din holdning til problemet. Selv om du ikke kan ændre de forhold, som du arbejder eller lever under, kan du altid ændre din holdning. 2. Du kan modtage hjælp fra mennesker, som står dig nær - din familie, venner og medlemmer i wardet, de som elsker dig mest.

38 3. Du kan udvikle en stærkere og mere fuldkommen tillid til Herren, Jesus Kristus. Skrift holdning. Når man ser på et problem på en anden måde, kan det være med til at reducere modløsheden* Jeg er blevet imponeret over den pionerberetning, som fortælles om Zina Young. Efter at have oplevet sine forældres død, fejlslagen høst og sygdom, blev hun opmuntret gennem en åndelig oplevelse, som ændrede hendes indstilling. Mens hun søgte guddommelig hjælp, hørte hun sin moders stemme:»zina, enhver sømand kan sejle i smult vande, men husk at sejle udenom klippeskærene.«hun bad hurtigt:»o, Fader i Himlen, hjælp mig at være en god sømand, så mit hjerte ikke skal lide skibbrud på sorgens klipper.«det er ofte vanskeligt at ændre forholdene, men en positiv holdning kan være med til at fjerne modløsheden (»Mother,«The Young Women's Journal, januar 1911,s.45). Tag imod hjælp fra andre. Det næste vigtige skridt er at være villig til at bede om hjælp fra mennesker i din nærhed. Af og til kommer der hjælp fra uventede kilder. For nogle år siden stod jeg i Chicago og ventede på at få min bagage med et fly. Bagved mig stod en ældre mand. Efter lidt tid sagde han til mig:»hvor skal du hen?«jeg sagde, at jeg skulle til Salt Lake City. Han sagde:»det skal jeg også. Er du mormon?«jeg svarede ja. Han sagde, at han havde være medlem af Kirken hele sit liv, og at han endelig havde forberedt sig til at tage i templet. Mens vi ventede på flyet, åbnede han sin kuffert, for at vise mig alle de billeder af missionærer, som han havde samlet i årenes løb. Kort tid efter fløj vi, og på turen til Utah fik vi os en god snak. Da vi kom til Salt Lake City stod vi hurtigt af flyet. Jeg sikrede mig, at han vidste, hvor han skulle hen, før jeg sagde farvel. Nogle uger senere modtog jeg dette kort med posten:»kære bror Christensen, jeg mistede din adresse, og så fandt jeg den igen. Så derfor skriver jeg dette kort. Da jeg mødte dig i Chicago, var det et svar på en bøn. Jeg rejser aldrig nogen steder, og jeg ville gerne være sammen med en eller anden. Jeg har ofte tænkt på dig. Jeg nød meget at være i templet i Salt Lake City. Jeg håber, vi ses en dag. Tak for den hjælp, du var for mig.«jeg havde ikke planlagt at være til hjælp den dag, men jeg er taknemlig for denne bror, som søgte en yderligere form for hjælp, og fordi jeg var i nærheden til at hjælpe. Skab tillid til Herren. Jeg har talt om at ændre sin holdning og om at modtage hjælp fra andre. Lad mig nu nævne behovet for at vise Herren større tillid og tro. Jeg talte en gang med en kvinde, som blev hjulpet over sin modløshed. Mens hun ventede på en session i templet, slog hun op i Mormons Bog for at læse nogle få vers. Hendes øjne faldt på Alma 34:3:»Og eftersom I har begæret af min elskede broder, at L I A H O N A 36 han skulle sige jer, hvad I skal gøre på grund af jeres genvordigheder, har han talt noget til jer for at berede jeres sind; ja, han har formanet jer til tro og tålmodighed.«dette skriftsted fra Alma var et svar på hendes bøn. Budskabet var enkelt: Det problem, som hun stod overfor, ville tage lang tid at løse. Hvis vi viser lidt større tålmodighed i forløbet og større tro til Herren, vil vi kunne løse vores udfordringer med held. Vi læser følgende råd i Lære og Pagter:»Er du bedrøvet, så påkald Herren, din Gud, i bøn om, at din sjæl må få glæde«(l&p 136:29). Jeg beder om, at vi alle må værdsætte de udfordringer, som vi står overfor, og forsøge at ændre vores holdning, selv om vores problemer varer ved. Bed om hjælp fra venner og familie. Jeg vidner ligeledes, at Jesus Kristus lever, og at han vil hjælpe os over vores modløshed, hvis vi ydmygt vil bede om hans kærlighed. I Jesu Kristi navn. Amen.

39 En ad Ældste Henry B. Eyring De Tolv Apostles Kvorum Vores evne til at påvirke andre med vores advarselsrøst har betydning for alle disciple, der har indgået pagt med Jesus Kristus. Eftersom Herren er god, kalder han sine tjenere til at advare folk om fare. Kaldet til at advare gøres sværere og vigtigere af, at de advarsler, der er af størst værdi, drejer sig om farer, som folk tror, endnu ikke er virkelige. Tænk bare på Jonas. Han flygtede i første omgang fra kaldet fra Herren om at advare Nineves folk, som ikke kunne se fare på grund af synd. Han vidste, at ugudelige mennesker gennem tiderne har afvist profeterne og somme tider slået dem ihjel. Men da Jonas gik frem med tro, velsignede Herren ham alligevel med beskyttelse og succes. Vi kan også lære af vore erfaringer som forældre og børn. De af os, der har været forældre, har følt ængstelsen ved at fornemme farer, som vore børn endnu ikke kan se. Få bønner er så inderlige som en forælders, der beder om at kunne vide, hvordan man kan overbevise et barn om at holde sig fra fare. De fleste af os har oplevet velsignelsen ved at lytte til og give agt på en forælders advarselsrøst. Jeg kan stadig huske, at min mor talte blidt til mig en lørdag eftermiddag, da jeg som lille dreng bad hende om tilladelse til at gøre noget, som jeg mente var helt rimeligt, og som hun vidste var farligt. Jeg er stadig forundret over den styrke, hun fik, antageligvis fra Herren, til med så få ord at få mig til at ændre mening. Så vidt jeg husker, sagde hun:»ja, det kunne du vel gøre. Men valget er dit.«den eneste advarsel lå i den vægt, hun lagde på ordene kunne og valget. Men det var nok for mig. Hendes evne til at advare med så få ord udsprang af tre ting, som jeg vidste om hende. For dét første vidste jeg, at hun elskede mig. For det andet vidste jeg, at hun allerede havde gjort det, som hun ønskede, at jeg skulle gøre, og var blevet velsignet ved det. Og for det tredje havde hun tilkendegivet sit sikre vidnesbyrd for mig om, at det valg, jeg var nødt til at træffe, var så vigtigt, at Herren ville fortælle mig, hvad jeg skulle gøre, hvis jeg spurgte ham. Kærlighed, eksempel og vidnesbyrd var nøglerne den dag, og de har været det, når som helst jeg har været velsignet med at lytte til og dernæst give agt på en af Herrens tjeneres advarsel. Vores evne til at påvirke andre med vores advarselsrøst har betydning for alle disciple, der har indgået JANUAR pagt med Jesus Kristus. Her er den formaning, som hvert medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige har fået:»se, jeg sendte jer ud for at vidne og advare folket, og det tilkommer enhver, der er blevet advaret, af advare sin næste«(l&p 88:81) Denne befaling og advarsel om fare blev givet til dem, der var kaldet som missionærer i genoprettelsens begyndelse. Men ansvaret for at advare vores næste hviler på alle os, der har indgået dåbspagten. Vi skal tale om evangeliet med vore venner og slægtninge, der ikke er medlemmer. Vores formål er at indbyde dem at blive undervist af de fuldtidsmissionærer, der er kaldet og indsat til at undervise. Når en person har valgt at tage imod vores invitation til at blive undervist, er der skabt en»henvisning«med store forjættelser, en, som med meget større sandsynlighed træder ned i dåbens vande og forbliver trofast. Som medlem af Kirken kan I forvente, at fuldtids- eller stavsmissionærerne vil bede om at få lov til at besøge jer i jeres hjem. De vil hjælpe jer med at lave en liste over mennesker, som I kan dele evangeliet med. De kan foreslå, at I tænker på slægtninge, naboer og bekendte. De kan bede jer om at sætte en dato for, hvornår I vil forsøge at have personen eller familien klar til at blive undervist måske endog parat til at invitere missionærerne. Jeg har haft den oplevelse. Fordi vi i vores familie tog imod den invitation fra missionærerne, blev jeg så velsignet, at jeg kunne døbe en enke i 80'erne, der blev undervist af søstermissionærerne. Da jeg lagde mine hænder på hendes hoved for at bekræfte hende som medlem af Kirken, følte jeg mig tilskyndet til at sige til hende, at hendes ønske om at blive døbt ville velsigne mange slægtsled i hendes familie, efter og før hende. Hun er død nu, men om nogle få uger vil jeg være i templet sammen med hendes søn, når han bliver beseglet til hende.

40 I har måske haft sådanne oplevelser med mennesker, som I har inviteret til at blive undervist, så I ved, at få øjeblikke i livet er skønnere. Herrens ord er sande for missionærerne og for os alle:»og dersom jeres glæde kan være så stor over en eneste sjæl, som I har ført til mig i min Faders rige, hvor meget større glæde ville I da ikke have, om I kan føre mange sjæle til mig!«(l&p 18:16). Missionærerne vil hjælpe og opmuntre os, men hvorvidt sådanne øjeblikke ved dåbsbassinet og i templet finder sted oftere, afhænger i høj grad af, hvordan vi forstår vores ansvar, og hvad vi vælger at gøre ved det. Herren ville ikke bruge ordet advare, hvis der ingen fare var. Og dog er der ikke mange mennesker, som vi kender, der fornemmer den. De har lært at se bort fra den stadig større mængde beviser på, at samfundet er ved at falde fra hinanden, og at de og deres familie mangler den fred, de engang troede, det var mulig at finde. Den villighed til at ignorere tegnene på fare, kan gøre det let for os at tænke: Hvorfor skulle jeg tale om evangeliet med nogen, der synes at være tilfreds, med hvad de har? Hvilken fare er der for dem eller for mig, hvis jeg ikke gør eller siger noget? Tja, faren kan være svær at få øje på, men den er virkelig, både for dem og for os. For eksempel vil alle, I nogen sinde har mødt, på et eller andet tidspunkt i den tilkommende verden vide, hvad I ved nu. De vil vide, at den eneste måde, hvorpå vi kan leve evigt sammen med vores familie og i vor himmelske Faders og hans Søns, Jesu Kristi, nærhed, var at vælge at træde ind ad porten ved dåb udført af dem, der har myndighed fra Gud. De vil vide, at den eneste måde, hvorpå familier kan være sammen for evigt, er ved at antage og holde de hellige pagter, der tilbydes i Guds templer på denne jord. Og de vil vide, at I vidste det. Og de vil huske, om I tilbød dem, hvad en anden havde tilbudt jer. Det er let at sige:»tiden er ikke moden.«men det er farligt at udsætte. For en del år siden arbejdede jeg for en mand i Californien. Han ansatte mig, han var venlig mod mig, han syntes at have høje tanker om mig. Jeg var måske den eneste sidste dages hellige, han nogensinde havde kendt godt. Jeg kan ikke huske alle de grunde, jeg fandt til at vente på et bedre tidspunkt at tale med ham om evangeliet på. Jeg husker blot den sorg, jeg følte, da jeg hørte, at efter han var blevet pensioneret, og jeg var flyttet bort, var han og hans hustru blevet dræbt en nat, da de kørte til deres hjem i Carmel i Californien. Han elskede sin hustru. Han elskede sine børn. Han havde elsket sine forældre. Han elskede sine børnebørn og vil elske deres børn og vil ønske at være sammen med dem for evigt. Jeg ved ikke, hvordan skarerne vil blive ledt i den tilkommende verden. Men jeg går ud fra, at jeg vil møde ham, at han vil se mig ind i øjnene, og at jeg i dem vil se spørgsmålet:»hal, du kendte det. Hvorfor fortalte du mig ikke om det?«når jeg tænker på ham, og når jeg tænker på den enke, som jeg døbte, og hendes familie, der nu skal besegles til hende og til hinanden, ønsker jeg at gøre det bedre. Jeg vil gerne forøge min evne til at indbyde mennesker til at blive undervist. Med det ønske og med tro på, at Gud vil hjælpe os, vil vi gøre det bedre. Det er ikke svært at se hvordan. Kærlighed er altid det første, der skal til. En enkelt god gerning er sjældent nok. Herren har beskrevet den kærlighed, vi må føle, og som de, vi inviterer, må kunne mærke, at vi har i os, med ord som disse:»kærligheden er tålmodig,«og at»den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt«(1 Kor 13:4, 7). Jeg har set, hvad»tålmodig«og»udholder alt«vil sige. En familie flyttede ind i et hus i nærheden af os. Det var et nyt hus, så jeg var med blandt de sidste dages hellige, der brugte en del aftener på at anlægge haven. Jeg husker den sidste aften, hvor jeg stod ved siden af manden i familien, mens vi gjorde arbejdet færdigt. Han så ud over vores arbejde og sagde til os, der stod i nærheden:»det er den tredje have, I mormoner har hjulpet os med at anlægge, og jeg synes, at den her er den bedste.«og så fortalte han mig stille, men bestemt om den store tilfredsstillelse, han fik ved at være medlem af sin egen kirke - en samtale vi ofte havde i de år, han boede der. I al den tid ophørte de venlige gerninger, som vi gjorde for ham og hans familie, aldrig, fordi naboerne virkelig var kommet til at elske dem. En aften, da jeg kom hjem, så jeg en lastvogn i hans indkørsel. Jeg havde fået at vide, at de flyttede til en anden stat. Jeg gik derhen for at se, om jeg kunne hjælpe til med noget. Jeg genkendte ikke den mand, der læssede ting ind i lastvognen. Da jeg kom tæt på, sagde han:»hej, bror Eyring.«Jeg havde ikke genkendt ham, fordi han var sønnen, der nu var blevet voksen, og som havde boet der, var blevet gift og flyttet bort. Og takket være den kærlighed, som mange havde vist ham, var han nu et døbt medlem af Kirken. Jeg ved ikke, hvordan historien slutter, for den slutter aldrig. Men jeg ved, at den begynder med kærlighed. For det andet er vi nødt til at være bedre eksempler på det, vi beder andre om at gøre. I en stadig mere formørket verden vil denne befaling fra Frelseren blive vigtigere:»således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene«( Matt 5:16). De fleste af os er beskedne nok til at tro, at vores lille lys' eksempel måske er for svagt til at blive lagt mærke til. Men der lægges mere mærke til jer og jeres familie, end I måske er klar over. Her i foråret havde jeg mulighed for at være til stede ved et møde og tale til næsten 300 præster og ledere fra andre kirker. Jeg talte med så mange, jeg L I A H O N A 38

41 kunne. Jeg spurgte dem, hvorfor de havde været så opmærksomme under mit tale, som gik ud på at berette om Kirkens oprindelse, at fortælle om den unge Joseph Smiths første åbenbaring og om nulevende profeter. I hvert tilfælde gav de mig i bund og grund det samme svar. De fortalte om en hændelse, de havde været ude for, med en person eller en familie - at de kendte nogle af jer. En, der ofte blev fortalt, var om en nabofamilie, der var sidste dages hellig:»det var den dejligste familie, jeg nogen sinde har kendt.«de talte ofte om en eller anden indsats i nabolaget eller om hjælp ved en ulykke, hvor medlemmer af Kirken arbejdede på en måde, der for dem syntes enestående. De mennesker, jeg mødte på disse møder, kunne endnu ikke erkende sandheden af lærdommene, men de havde allerede set frugterne af dem i jeres liv, og derfor var de parate til at lytte. De var parate til at lytte til sandhederne om genoprettelsen - om at familier kan blive beseglet for evigt, og at evangeliet kan forandre vores inderste væsen. De var parate takket være jeres eksempel. Den tredje ting, vi må gøre bedre, er at invitere ved hjælp af vores vidnesbyrd. Kærlighed og vores eksempel vil bane vejen. Men vi må stadig åbne munden og bære vidnesbyrd. Vi bliver hjulpet på vej af en enkel kendsgerning. Sandhed og valgmulighed er uadskillelig forbundet. For enhver gælder det, at der er nogle valg, vi må træffe, for at kunne kvalificere os til et vidnesbyrd om åndelige alle, at når vi først kender en åndelig sandheder. Og det gælder for sandhed, må vi vælge, om vi vil tilpasse vores liv efter den. Det betyder, at der er nogle ting, vi må gøre, før vi kan invitere vores venner til at foretage nogle valg. Og når vi bærer vidnesbyrd for dem om sandheden, må vi fortælle dem om de valg, som de må træffe, når først de kender den sandhed. Der er to vigtige eksempler: At invitere nogen til at læse Mormons Bog og invitere nogen til at indvillige i at blive undervist af missionærerne. For at vi kan vide, at Mormons Bog er sand, må vi læse den og træffe det valg, der findes i Moroni: bede om at få at vide, om den er sand. Når vi har gjort det, kan vi bære vidnesbyrd for vore venner om vores personlige oplevelse og om, at de kan træffe det valg og kende den samme sandhed. Når de finder ud af, at Mormons Bog er Guds ord, JANUAR står de over for endnu et valg: Om de skal sige ja til jeres invitation til at blive undervist af missionærerne. For at kunne give denne invitation ved hjælp af jeres vidnesbyrd, må I vide, at missionærerne er kaldet som Guds tjenere. I kan få dette vidnesbyrd ved at vælge at invitere missionærerne ind i jeres hjem for at undervise jeres familie og venner. Missionærerne vil gladeligt tage imod denne mulighed.

42 Når I sidder sammen med dem, når de underviser, ligesom jeg har gjort, vil I finde ud af, at de er inspirerede med evner, der større end dem, deres alder og uddannelse kan give dem. Når I så inviterer andre til at vælge at blive undervist af missionærerne, vil I være i stand til at bære vidnesbyrd om, at missionærerne vil undervise i sandheden, og at de tilbyder de valg, der fører til lykke. Nogle af os kan måske finde det svært at tro på, at vi har kærlighed nok, at vi er gode nok, eller at vores evne til at bære vidnesbyrd er tilstrækkelig til, at vores næste vil tage imod vores invitationer. Men Herren vidste, at vi måske ville føle sådan. Lyt til hans opmuntrende ord, som han lod indsætte i begyndelsen af Lære og Pagter, da han gav os vores formaning:»og en advarselsrøst skal gå ud til alle mennesker gennem mine disciples mund, som jeg har udvalgt i disse sidste dage«(l&p 1:4). Og lyt så til, hvilke krav der stilles til disse disciple:»de svage i denne verden skal komme frem og nedbryde de stærke og mægtige«(l&p 1:19). Og længere nede:»så mit evangeliums fylde må forkyndes gennem de svage og ringe til jordens yderste grænser«(l&p 1:23). Og igen:»og når de var ydmyge, at de måtte blive styrket og velsignet fra det høje«(l&p 1:28). Denne forvisning blev givet til de første missionærer i Kirken og til missionærer i vore dage. Men den er også givet til alle os. Vi må have tro på, at vi kan have kærlighed nok, og at evangeliet har påvirket vores liv tilstrækkeligt til, at vores invitation til at vælge, kan høres, som kom den fra Mesteren, hvis invitation den er. Han er det fuldkomne eksempel på, hvad vi skal gøre. I har følt hans kærlighed og hans omsorg, selv om I måske ikke har reageret. På samme måde vil de, som I henvender jer til med evangeliet, måske heller ikke reagere. Han har gang på gang inviteret jer til at blive undervist af sine tjenere. I har måske ikke bemærket det i hjemmelærernes eller besøgslærerindernes besøg eller i en telefonsamtale med biskoppen, men det var hans invitation til at få hjælp og blive undervist. Og Herren har altid gjort det klart, hvad følgerne ville være, og dernæst ladet os vælge selv. Hans tjener Lehi lærte sine sønner det, som gælder for os alle:»og nu, mine sønner, ville jeg ønske, at I vil se hen til den store Formidler og lytte til hans store bud, være tro mod hans ord og vælge evigt liv, i overensstemmelse med hans hellige ånds vilje«(2 Nephi 2:28). Og dernæst denne opmuntring fra Jakob til at opfylde jeres forpligtelse til at vidne, som I skal, om at valget om at blive undervist af missionærerne er begyndelsen på vejen til evigt liv, den største af alle Guds gaver:»fat derfor mod, og husk på, at I har frihed til at handle for jer selv: til enten at vælge vejen til evig død eller vejen til evigt liv«(2 Nephi 10:23). jeg vidner om, at kun ved at modtage og efterleve Jesu Kristi genoprettede evangelium finder vi den fred, som Herren har lovet i dette liv og det håb om evigt liv i den tilkommende verden. Jeg vidner om, at vi har fået privilegiet og forpligtelsen til at tilbyde vor himmelske Faders børn, som er vore brødre og søstre, den sandhed og de valg, der fører til disse velsignelser. Jesus er Kristus, og dette er hans værk. I Jesu Kristi navn. Amen. L I A H O N A 40

43 Oprethold profeterne Ældste David B. Haight De Tolv Apostles Kvorum Evangeliet er sandt; det er verdens håb; det vil skride frem og fuldføre alt, som det skal udrette. En af mine venner sagde for nylig til mig:»ved du, hvad du og footballspilleren Steve Young har til fælles?«i Og jeg svarede:»jeg kan komme tanker om en hel del - på alle områder.«så tilføjede jeg:»men fortæl mig nu, hvad vi har til fælles.«han sagde:»det, som I har til fælles er, at vi alle spekulerer på, om I holder en sæson mere.«med Himlens velsignelser og min indbyggede sygeplejerske, Ruby, som tager sig af mig og min familie, klarer jeg mig fint. Med min nye pacemaker klarer jeg mig flot. Og min kunstige hofte og det nye knæ er godt. Høreapparat og briller gør mig til en bedre mand, men åh, hvor jeg dog savner min forstand. Det er en ære at stå her et kort øjeblik og bære mit vidnesbyrd og opmuntre jer til at holde ud i dette store værk, som vi er så velsignede at være en del af. Jeg så de løftede hænder, da præsident Monson foretog opretholdelsen af Kirkens generalautoriteter, og i særdeleshed vores profet, og da jeg så jer løfte hænderne med begejstring, tænkte jeg:»her sidder vi med alle vore velsignelser og bekvemmeligheder,«og jeg tænkte på nogle andre begivenheder, som har fundet sted i løbet af Kirkens historie. For mit indre blik så jeg vores egen familie, som er spredt over hele USA - i Georgia, i Chapel Hill i North Carolina, i Pennsylvania, i Texas, i Californien og her i Salt Lake City. Jeg tænkte på alle disse små familier, hvor de end måtte være, hjemme eller henne i kirkebygningen. Jeg syntes at se nogle af de små blive belært om at løfte hånden i harmoni med alle andre, ja, måske har deres forældre forklaret dem, hvad det er, vi gør. Når vi løfter hånden, så gør vi det ikke bare, fordi det skal se ud, som om alle andre gør det, men fordi vi godkender det, der sker, og bekræfter den kundskab og det vidnesbyrd, som vi har om, at præsident Hinckley er vores profet og leder. Vi løfter ikke bare hånden for at sige, at vi opretholder ham, men også for at vise, at vi vil følge hans vejledning, at vi vil lytte, at vi vil belære om det, han siger, at vi vil bede om det, og at vi er opmærksomme på det, som vores profet siger. JANUAR Profeten Joseph Smith havde modtaget nogle retningslinjer med hensyn til Kirkens organisering. Disse udgør den åbenbaring, som findes i afsnit 20 i Lære og Pagter. Forestil jer den 6. april 1830 i Fayette i staten New York på Peter Whitmers lille gård - et møde i den lille bjælkehytte, der var knap otte gange ti meter. Her blev Kirken organiseret. Forestil jer det møde, hvor han velsignede Oliver, og Oliver velsignede ham i overensstemmelse med de retningslinjer, som de havde modtaget. Kirkens organisation blev fremlagt for denne lille forsamling. Joseph og Oliver og Hyrum og Samuel Smith og de to Whitmerbrødre var blevet døbt og deltog i overensstemmelse med staten New Yorks love (L&P 20:1). Men prøv at forestille jer den ånd, som må have været til stede, og de følelser, som de må have haft, da forslaget blev fremlagt for dem til opretholdelse ligesom det har været tilfældet her i dag - om at opretholde profeten og Oliver som de første ældster, om at igangsætte Kirken. Nogle af dagbøgerne og beretningerne fra dengang vidner om, at de følte, at himmelske væsner var til stede ved det møde. Nogle blev gendøbt. Nogle blev døbt for første gang ved den lejlighed, deriblandt profetens far og mor - tænk bare! Nadveren blev for første gang i denne uddeling administreret ved et officielt møde i den kirke, som lige var blevet organiseret. Forestil jer deres følelser, da brød og vand, symbolerne på Frelserens sårede kød og udgydte blod, blev omdelt. Forestil jer så en anden opretholdelse i 1844, efter at profeten og Hyrum var blevet myrdet. Det møde, der var blevet indkaldt til, fordi Sidney Rigdon var kommet fra Pittsburgh i Pennsylvania i håb om at blive»værge«og leder for Kirken. Medlemmerne af De Tolvs Råd skyndte sig hjem til Nauvoo fra forskellige egne af verden. Forestil jer

44 situationen og det møde, hvor Sidney Rigdon fremlagde forslag om, at han naturligvis burde kaldes som leder, eftersom han var førsterådgiver, skønt han var faldet i unåde hos profeten. Og se for jer, hvordan Brigham Young var til stede og talte på vegne af De Tolv og forklarede de hellige, hvordan de trofaste brødre var blevet undervist af profeten angående De Tolv og den myndighed, som hvilede på De Tolv. Da de havde fremlagt begge sider af sagen, og afstemningen fandt sted, sagde nogle af dem, at de så og følte en forandring ved Brigham Young, mens han talte. De syntes, at de hørte profetens røst, og de syn- at de endda kunne se profetens tes, ansigtstræk i Brigham Youngs ansigt. Jeg fortæller jer dette, fordi som årene går, og vi får mere erfaring, og vi bliver mere opmærksomme på den åndelige vejledning, som findes i dette værk, fornemmer og føler vi Herrens hånd i det. Men forestil jer den opretholdelse i 1844, hvor Kirken kom til at hvile i De Tolvs hænder. Så var der en anden hændelse senere, i 1847, da de hellige samledes på Iowa- siden af Missourifloden. Brigham Young havde været her i Saltsødalen med det første kompagni af hellige, men i december var han vendt tilbage til Missourifloden for at mødes med de hellige der. Og ved et møde i Kanesville var der ni af De Tolv til stede: Der var to her i dalen, en var rejst til Texas, og ni var til stede der. Ved det møde i Orson Hydes hjem blev Det Første Præsidentskab reorganiseret den 5. december 1847, men det skulle godkendes af de hellige. Mødet blev derfor udskudt i tre uger, så de kunne opføre et lille bjælketabernakel i Kanesville. Og i løbet af tre uger byggede de et lille tabernakel med hjælp fra håndværkere dér og de medlemmer af Kirken, der var kommet dertil med deres vogne og gjorde klar til at krydse Missourifloden for at drage til dalen. A H O N A 42 Ved det møde blev det foreslået, at Kirkens præsidentskab skulle reorganiseres, men det krævede en opretholdelse, sådan som vi har gjort i dag. Det er vores mulighed for at løfte hånden og støtte profeten. Det Første Præsidentskab blev så reorganiseret. Brigham Young havde valgt Heber C. Kimball og Willard Richards som sine rådgivere. Det kræver således folkets opretholdelse at give Kirkens ledere den myndighed, som Herren gennem åbenbaring har sagt er nødvendig. Og som vi således ser værket skride frem, vil jeg, mens jeg står her i dag, fortælle jer, at i de mere end 90 år, som jeg har levet, har alt, hvad jeg har været vidne til, følt eller set og alle de åndelige oplevelser, som jeg har haft, vidnet om, at dette er Herrens værk. Det er nøjagtig, som det er blevet åbenbaret. Jeg har fornemmet det, og jeg føler det, og det bærer jeg vidnesbyrd for jer om. Jeg vil minde jer om, at Frelseren, som beskrevet i Matthæus-evangeliet, sagde, at»den, der har reddet sit liv, skal miste det, og den, der har mistet sit liv på grund af mig, skal redde det«(matt 10:39). Nogle lærde og andre har ment:»hør, det er jo et paradoks. Det må bero pa en fejloversættelse. Det giver jo ingen mening.«det står helt klart for mig, og det håber jeg også, at det gør for jer, at eftersom vi lever i en materialistisk verden, et moderne Babylon, og ser på alt det, der sker ude i verden, hvadenten vi læser det i finanstidsskrifterne eller de politiske tidsskrifter eller andre steder, så fornemmer og føler vi, at der, hvor vi kan finde styrke og løsningerne på vores udfordringer og problemer, vil være ved at lytte til profetens røst - Guds profet her på jorden. Ud fra Frelserens udtalelse kan vi se, at eftersom vi lever i en materialistisk verden, er vi optaget af livets materialistiske sider. Vi tænker på, hvad vi kan samle sammen til os selv. Vi tænker ikke på at hjælpe andre eller på at leve på en måde, så vi kan hjælpe andre med at leve på

45 et højere stade. Herren siger, at når man finder det liv, som han er et eksempel på, så mister man sit selvcentrerede liv:»men den, der har mistet sit liv for min skyld...«når vi er optaget af at gøre noget for andre, og når vi tænker på at dele evangeliet med andre eller hjælpe nogen til at leve på et højere stade, moralsk eller fysisk, når vi gør noget for andre eller deler med dem, så kommer vi dem til hjælp, vi kommer dem til undsætning. I alt det finder vi det liv, som Frelseren taler om, de evige velsignelser, de himmelske velsignelser, templets velsignelser, ja, alle de velsignelser ved en kærlig familie, som vi kan opnå. Jeg efterlader jer min kærlighed, min kundskab og mit vidnesbyrd om, at Gud lever. Han er vor Fader, og vi er Guds børn, som den lille, enkle sang siger: Præstedømmets møde Den 3. oktober 1998 Det Aronske Præstedømme og nadveren Ældste Dallin H. Oaks De Tolv Apostles Kvorum De, som bærer Det Aronske Præstedømme, åbner døren for alle de medlemmer af Kirken, som tager nadveren værdigt, så de kan nyde fællesskab med Herrens Ånd og blive betjen, af engle. Jeg er Guds kære barn, og han har sendt mig her, har givet mig et jordisk hjem med far og mor så kær. Led mig, før mig, gå du med mig, hjælp mig finde vej, lær mig, hvad jeg gøre må for hjem til Gud at nå. (»Jeg er Guds kære barn«, Salmer og sange, nr. 195). Det er lige så enkelt, det er lige så rent, og det er lige så godt, som den lille, enkle sang siger. Den lærer os alt, hvad vi har brug for at vide. Jeg er lykkelig denne dag og beæret over at have løftet min hånd og opretholdt præsident Gordon Bitner Hinckley som Kirkens præsident, og hans rådgiver Thomas S. Monson og James E. Faust som præsidentskab - sammen med De Tolvs Kvorum og alle de øvrige generalautoriteter. Evangeliet er sandt; det er verdens håb. Det vil skride frem og fuldføre alt, som det skal udrette. Jeg efterlader jer min kærlighed og mit vidnesbyrd om dette, i Jesu Kristi navn. Amen. Mine kære brødre, jeg værdsætter muligheden for at tale til jer denne aften. Jeg retter mine bemærkninger til de unge mænd, som bærer Det Aronske Præstedømme, og til de biskopper og rådgivere, som præsiderer over dem. Jeg vil tale om de hellige aktiviteter for bærerne af Det Aronske Præstedømme i forberedelsen, velsignelsen og uddelingen af Herrens nadver til Kirkens medlemmer. JANUAR Den 15. maj 1829 gengav Johannes Døber Det Aronske Præstedømme til jorden. Det gjorde han ved at lægge sine hænder på Joseph Smith og Oliver Cowdery og udtale disse ord:»i Messias's navn overdrager jeg mine medtjenere, Arons præstedømme, jer, som ejer nøglerne til omvendelsens evangelium og til dåb ved nedsænkning til syndernes forladelse; og dette skal aldrig mere tages fra jorden, førend Levis sønner atter frembringer et offer for Herren i retfærdighed«(l&p 13:1). Herren åbenbarede senere disse yderligere sandheder:»det mindre præstedømme... holdt nøglerne til engles betjening og det forberedende evangelium; hvilket evangelium er evangeliet til omvendelse og dåb og syndsforladelse«(l&p 84:26-27). Hvad vil det sige, at Det Aronske Præstedømme holder»nøglerne til engles betjening«og til»evangeliet til omvendelse og dåb og syndsforladelse«? Betydningen findes i dåbens ordinanse og nadveren. Dåb er til syndernes forladelse,

46 . og nadveren er en fornyelse af dåbens pagter og velsignelser. Begge bør først ske efter omvendelse. Når vi holder de pagter, som vi har indgået ved disse ordinanser, er vi blevet lovet, at vi altid vil have hans Ånd hos os. Engles betjening er en af Åndens tilkendegivelser. II. Vi begynder med den lærdom, som Herren har lært om. Jesus lærte under sin tjenestegerning, at dåb er nødvendig for at blive frelst.»den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige«(joh 3:5). Dåb er den første af de frelsende ordinanser. Når vi bliver døbt, indgår vi pagt om, at vi vil påtage os Jesu Kristi navn og tjene ham og holde hans befalinger. Jesus indstiftede ved afslutningen af sin tjenestegerning Herrens nadver. Han brød brødet, velsignede det og gav det til sine disciple, idet han sagde:»tag det og spis det; dette er mit legeme«(matt 26:26).»Gør det til ihukommelse af mig«(luk 22:19). Han tog bægeret, takkede og gav det til dem, idet han sagde:»dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange til syndernes mission, som Talsmanden, der er Helligånden, har. Talsmanden skulle vidne om ham og åbenbare andre sandheder. Jesus forklarede ligeledes, at han måtte forlade sine disciple, for at Talsmanden kunne komme til dem. Han fortalte dem:»når jeg går herfra, vil jeg sende ham til jer«(joh 16:7). Han bad efter sin opstandelse sine apostle om at forblive i Jerusalem, indtil de blev»iført kraft fra det høje«(luk 24:49). Denne kraft kom, da»helligånden som lovet«blev»udgydt«over apostlene på pinsedagen (se ApG 2:33). "- prelseren lovede ligeledes, da han indstiftede nadveren i den nye verden:»den, som spiser dette brød, spiser af mit legeme for sin sjæl; og den, der drikker af denne vin, drikker af mit blod for sin sjæl; og den sjæl skal aldrig hungre eller tørste, men være mættet«(3 Nephi 20:8). Betydningen af dette løfte er forladelse«(matt 26:28). Da Frelseren indstiftede nadveren, gav han også lærdomme og løfter angående Helligånden. Ved denne hellige lejlighed, der er kendt som nadveren, forklarede Jesus den tydelig:»da nu alle havde spist og drukket, se, da blev de fyldt med Ånden«(3 Nephi 20:9). Det nære forhold mellem at nyde nadveren og Helligåndens fællesskab er forklaret i nadverbønnen. Når vi tager brødet, vidner vi om, at vi er villige til at påtage os Jesu Kristi navn og altid huske ham og holde hans bud. Når vi gør dette, har vi løfte om, at vi altid vil have hans Ånd hos os (se L&P 20:77). Hele tiden at have Åndens fællesskab er det mest værdifulde, vi kan opnå her i livet. Helligandens gave er blevet overdraget os gennem Det Melkisedekske Præstedømmes myndighed efter vores dåb. Men for at kunne virkeliggøre denne gaves velsignelser, må vi holde os frie af synden. Når vi synder, bliver vi urene og Herrens Ånd forlader os. Herrens Ånd bor ikke i»urene templer«(se Mosiah 2:36-37; Alma 34:35-36; Helaman 4:24), og intet urent kan bo i hans nærvær (se Ef 5:5; 1 Nephi 10:21; Alma 7:21; Moses 6:57). For nogle uger siden brugte jeg en kædesav til at save et træ ned i min have. Det var et beskidt arbejde, og da jeg var færdig, var jeg blevet oversprøjtet af en beskidt blanding af savsmuld og olie. Jeg ønskede ikke, at nogen skulle få øje på mig i denne tilstand. Jeg ønskede blot at blive vasket ren igen, så jeg ville føle mig godt tilpas sammen med andre mennesker. Ikke en eneste af jer unge mænd eller jeres ledere har levet uden synd efter sin dåb. Hvis der ikke var tilvejebragt et eller andet middel, så vi yderligere kunne blive rene efter dåben, ville hver eneste af os være fortabt med hensyn til det åndelige. Vi kan ikke have fællesskab med Helligånden, og vi ville ved den L I A H O N A 44 endelige dom være dømt til at»blive forkastet for evigt«(1 Nephi 10:21). Hvor taknemlige bør vi ikke være for Herren, som har tilvejebragt en proces, så hvert eneste døbt medlem af hans kirke fra tid til anden kan blive renset fra syndens smuds. Og nadveren er en væsentlig del af denne proces. Vi har fået befaling om at omvende os fra vore synder og komme til Herren med et sønderknust hjerte og en angergiven ånd og nyde nadveren i overensstemmelse med de pagter, som er knyttet hertil. Når vi fornyr vore dåbspagter på denne måde, fornyr Herren vores dåbs rensende virkning. Vi bliver på denne måde gjort rene og vil altid kunne have hans Ånd hos os. Vigtigheden af dette ses i Herrens befaling om, at vi modtager nadveren hver uge (se L&P 59:8-9).. Vi kan ikke tilstrækkelig stærkt fremhæve Det Aronske Præstedømmes betydning i dette. Alle disse vitale skridt for at kunne få forladelse for synd sker gennem dåbens frelsende ordinanse og nadverens fornyende ordinanse. Begge disse ordinanser bliver udført af bærere af Det Aronske Præstedømme under biskoprådets ledelse, som bruger nøglerne, til omvendelsens og syndsforladelsens evangelium. III. Disse ordinanser i Det Aronske Præstedømme er meget nært forbundet med og afgørende ved englenes betjening..»ordet >engel< benyttes i skrifterne om en hvilken som helst himmelsk budbringer, som bringer Guds budskab«(george Q. Cannon, Gospel Truth, s. 54, udv. Jerreld L. Newquist, 1987, s. 54). Skrifterne indeholder mange tilfælde, hvor en engel har vist sig personligt. Engle viste sig for Zakarias og Maria (se Luk 1) og for kong Benjamin og Nephi, Helamans søn (se Mosiah 3:2; 3 Nephi 7:17, 18), hvilket blot er nogle få eksempler. Da jeg var ung, troede jeg, at

47 sådanne personlige besøg af en engel, var engles eneste funktion. Jeg troede ikke, at jeg som bærer af Det Aronske Præstedømme, ville se en engel, og jeg tænkte over, hvad sådanne besøg havde at gøre med Det Aronske Præstedømme. Men engles betjening kan også ske uset. Budskaber fra engle kan komme som en røst eller som tanker eller følelser, som kommunikeres til sindet. Præsident John Taylor beskrev det som»det, som engle eller budbringere fra Gud påvirker vores sind med, så hjertet kan modtage... åbenbaringer fra den evige verden«(john Taylor, Gospel Kingdom, s. 31, udv. G. Homer Durham, 1987, s. 31). Nephi beskrev tre manifestationer, som engle betjener os med, da han mindede sine oprørske brødre om, at (1) de havde»set en engel,«(2) de havde»hørt hans røst gang på gang, og (3) at en engel ligeledes havde»talt til (dem) med en stille, sagte røst«selv om de havde»mistet evnen til at fornemme«og til at» forstå hans ord«(1 Nephi.17:45). Skrifterne indeholder mange andre udtalelser, som fortæller, at engle er blevet sendt for at undervise i evangeliet og bringe mennesker til Kristus (se Heb 1:14; Alma 39:19; Moroni 7:25, 29, 31-32; L&P 20:35). De fleste kommunikationer fra engle føles eller høres, snarere end at de ses. Hvordan holder Det Aronske Præstedømme nøglen til engles betjening? Svaret er det samme. som for Herrens Ånd. Normalt er velsignelserne i form af åndeligt fællesskab og kommunikation kun til rådighed for dem, som er rene. Som forklaret tidligere, så bliver vi gennem Det Aronske Præstedømmes ordinanser i form af dåb og nadver renset for vores synder og lovet, at hvis vi vil holde vores pagter,, vil vi altid have hans Ånd hos os. Jeg tror, at dette løfte ikke alene henviser til Helligånden, men også til engles betjening for»(e)ngle taler gennem den Helligånds kraft, og derfor taler de Kristi ord«(2 Nephi 32:3).. Og således sker det, at de, som bærer Det Aronske Præstedømme, åbner døren for alle de medlemmer af Kirken, som tager nadveren værdigt, så de kan nyde fællesskab med Herrens Ånd og blive betjent af engle. IV. De lærdomme, som jeg netop har omtalt, findes i skrifterne. Fra skrifterne ved vi også, at de, som virker : i præstedømmet, gør det på vegne af Herren (se L&P 1:38; 36:2). Jeg vil nu illustrere, hvordan lærere, præster og diakoner bør udføre deres JANUAR hellige ansvar, når de handler på Herrens vegne i forberedelsen, velsignelsen og uddelingen af nadveren. Jeg vil ikke foreslå detaljerede regler, eftersom forholdene i de forskellige ward og grene i vores verdensomspændende Kirke er så forskellige, at en bestemt regel,, som er nødvendig i en situation, måske ikke er passende i en anden. Jeg vil snarere foreslå et princip, som er baseret på lærdommene. Hvis. vi alle forstår dette princip og handler i harmoni med det, vil der ikke være noget stort behov for regler. Hvis regler eller råd er nødvendige i de enkelte

48 tilfælde, så kan de lokale ledere tilvejebringe dette i overensstemmelse med lærdommene og de dertil knyttede principper. Det princip, som jeg foreslår, er at lede dem, som medvirker ved nadveren - uanset om de forbereder, velsigner eller uddeler nadveren - til ikke at gøre noget, som vil distrahere noget medlem i vedkommendes tilbedelse eller fornyelse af sine pagter. Dette princip om ikke at distrahere har visse principper knyttet til sig. Diakoner, lærere og præster bør altid være rene at se på og opføre sig ærbødigt, når de udfører deres højtidelige og hellige ansvar. Lærernes særlige opgaver i forberedelsen af nadveren er de mindst synlige, men de bør alligevel udføres stille og ærbødigt og med værdighed. Lærerne bør altid huske, at disse symboler, som de forbereder, repræsenterer Herrens legeme og blod. Præsterne bør for at undgå at distrahere medlemmerne i denne hellige stund udtale nadverbønnerne klart og tydeligt. Nadverbønnerne bør ikke hurtigt lires af eller mumles, så de ikke kan høres. Alle de tilstedeværende bør hjælpes til at forstå, at denne ordinanse og disse pagter er så vigtige, at Herren har fastsat de nøjagtige ord, som skal udtales. Alle bør hjælpes til at fokusere på disse hellige ord, når de fornyr deres pagter ved at nyde nadveren. Jeg vil gerne fortælle jer om en smertelig oplevelse fra min ungdom. Som 16-årig præst var jeg netop begyndt på et deltidsjob som radiospeaker på en lokal radiostation. Efter at jeg havde bedt en af nadverbønnerne ved nadverbordet i vores ward, fortalte en pige, som var til stede, mig, at jeg havde lydt som en radioreklame. Kan I forestille jer den skam, som jeg følte? Det gør stadig ondt efter 50 år. Brødre, husk betydningen af disse hellige bønner. Du beder som en Herrens tjener på hele forsamlingens vegne. Tal, så du kan høres og forstås, og sig det med oprigtighed. Diakonerne bør omdele nadveren på en ærbødig og ordentlig måde uden unødvendige bevægelser eller udtryk, som gør at de vækker opmærksomhed. De bør, i alt hvad de gør, undgå at distrahere noget medlem i forsamlingen i deres tilbedelse eller indgåelse af pagter. Alle, som medvirker til nadveren - uanset om de forbereder, velsigner eller uddeler nadveren - bør være soignerede og sømmelige, uden at der findes noget i deres personlige fremtræden, som vil påkalde sig særlig opmærksomhed. De bør både i udseende og gerning undgå at distrahere noget medlem i at kunne rette sin fulde opmærksomhed mod at tilbede og indgå pagter, hvilket er formålet med denne hellige ordinanse. Dette princip om ikke at distrahere gælder både for det sete og det usete. Hvis bærere af Det Aronske Præstedømme, som medvirker til denne hellige ordinanse, er uværdige til at deltage, og dette er kendt for nogen af de tilstedeværende, vil det, at de medvirker, være en alvorlig distraktion for denne eller disse personer. Unge mænd, hvis der er nogen af jer, som er uværdige, så tal med det samme med jeres biskop uden at opsætte det. Få hans vejledning i, hvad I skal gøre for at kvalificere jer til at kunne deltage i jeres pligter i præstedømmet med værdighed og pa passende vis. Jeg har et sidste forslag. Med eneste undtagelse i form af de præster, som bryder brødet, bør alle bærere af Det Aronske Præstedømme synge med på nadversalmen, som er en tilbedelse og en forberedelse til nadveren. Der er ingen, som har mere brug for denne åndelige forberedelse end de præstedømmebærere, som skal udføre den. Mine unge brødre, det er vigtigt, at I synger med på nadversalmen. Jeg beder jer gøre dette. Det Aronske Præstedømme holder nøglerne til»evangeliet til omvendelse og dåb og syndsforladelse«(l&p 84:27). Den rensende magt i vor Frelsers forsoning bliver fornyet i os, når vi nyder nadveren. Løftet»så hans Ånd altid må være hos (os)«(l&p 20:77) er af afgørende betydning for vores åndelighed. Ordinanserne i Det Aronske Præstedømme er af afgørende betydning for alt dette. Jeg bærer vidnesbyrd om, at dette er sandt, og jeg beder om, at vores brødre i Det Aronske Præstedømme vil forstå betydningen af deres hellige ansvar og udføre dem værdigt. I Jesu Kristi navn. Amen. L I A H O N A 46

49 1 Præstedømmekvorummet Ældste D. Todd Christofferson De Halvfjerds' Præsidium Beslut jer til nu at gøre alt, hvad der står I jeres magt for at gøre jeres præstedømmekvorum værdigt til dette navn, og gøre det til et kvorum, der er trofast mod dets mission var bror George Goates landmand og dyrkede sukkerroer i Lehi i Utah. Vinteren kom tidligt det år, og mange af hans sukkerroer gik til under frosten. For George and hans unge søn Francis gik høsten langsomt, og den var besværlig. Samtidig rasede der en influenzaepidemi. Den frygtede sygdom krævede sine ofre: Georges søn Charles og tre af Charles' små børn - to små piger og en dreng. I løbet af blot seks dage tog den sørgende George Goates tre gange til Ogden i Utah for hente ligene hjem til begravelsen. Efter denne forfærdelige hændelse spændte George og Francis deres vogn for og tog tilbage til roemarken. [På vejen] passerede de deres nabogårdmænd, der kom kørende med vogn efter vogn læsset med roer på vej til fabrikken. Idet de kørte forbi, vinkede hver kusk og hilste:»hej, onkel George.Det gør os ondt, George.Vi er kede af det på dine vegne, George.Du har mange venner, George.«På den sidste vogn sad... fregnede Jasper Rolfe. Han vinkede opmuntrende og råbte:»det var de sidste, onkel George.«[Bror Goates] vendte sig mod Francis og sagde:»jeg ville ønske, at det var vores.«da de kom til marken, hoppede Francis af den store røde roevogn og åbnede leddet, mens [hans far] kørte ind på marken. [George] holdt hestene an, standsede dem... og lod blikket glide hen over marken... Der var en ikke eneste sukkerroe tilbage på hele marken. Så gik det op for ham, hvad Jasper Rolfe havde ment, da han råbte:»det var de sidste, onkel George!«[George] klatrede ned af vognen, tog en håndfuld af den fede, brune muld, som han holdt så meget af, og så... en roetop, og han så et øjeblik på disse symboler på sit slid, som om han ikke kunne tro sine egne øjne. Så satte [han] sig ned på en stak roetoppe - denne mand, der havde begravet fire af sine kære inden for den samme uge, lavet kister, gravet grave og endog hjulpet med begravelsestøjet - denne forbløffende mand, som aldrig vaklede, aldrig veg tilbage for noget, og som aldrig viste usikkerhed i disse pinefulde JANUAR prøvelser - satte sig på en stak roetoppe og græd som et lille barn. Så rejste han sig, tørrede sine øjne... så op mod himlen og sagde:»tak, Fader, for ældsterne i vores ward.«det er sådanne ældster, jeg gerne vil tale om i aften. Jeg ønsker at tale om brødre i præstedømmet. Jeg vil gerne tale om præstedømmekvorummet. Præsident Boyd K. Packer har forklaret, at»når en mand i gamle dage blev udpeget til en udvalgt gruppe, blev hans benævnelse altid skrevet på latin og angav i hovedtrækkene denne organisations ansvar, samt hvem der skulle være medlemmer og indeholdt uvægerligt ordene: >quorum vos unum<, der betyder: >af hvilken vi ønsker, at du skal være en.<«2 I tidernes fyldes uddeling har Herren instrueret, at præstedømmet bør organiseres i kvorummer, som er udvalgte forsamlinger af brødre, der har fået myndighed til at udføre Herrens arbejde, så hans værk kan skride frem. Et kvorum er et broderskab... [Medlemskab i et kvorum] bliver en ret for den, der er ordineret til et embede i præstedømmet. 3 Skrifterne opstiller præstedømmets kvorummer og deres respektive pligter i Jesu Kristi Kirke i vore dage, herunder Det Første Præsidentskab 4, De Tolv Apostles Kvorum 5 og De Halvfjerds' kvorummer 6. De»faste tjenere«i Zions stave er angivet, højpræsterne og ældsterne 7, ligesom de tre kvorummer i Det Aronske Præstedømme, præsterne, lærerne og diakonerne 8 er det. For 60 år siden fremsatte ældste Stephen L. Richards, der dengang var medlem af De Tolvs Kvorum, en særdeles rammende udtalelse om præstedømmernes funktion. Han sagde:»et kvorum er tre ting: For det første er det en klasse. For det andet er det et broderskab. Og for det tredje er det en tjenesteenhed.«9 Lad os kort undersøge disse tre sider af præstedømmekvorummerne.

50 For det første er et kvorum en klasse. Når et præstedømmekvorum eller -gruppe mødes som klasse, kan medlemmerne deraf lære sammen, få»næring gennem Guds gode ord«10 og vokse åndeligt. Vi studerer, sådan at vi kan blive bedre til at undervise. 11 Fra og med i år har præstedømmet en læseplan, der delvist også er Hjælpeforeningens, som kan bringe nyt liv i kvorummer og gøre dem til»profeternes skole [r]«lz. På månedens anden og tredje søndag er studiekurset baseret på Kirkens præsidenters lærdomme. Materialet til undervisningen i er en samling af uddrag fra Brigham Youngs taler. Det er en tekst, der er rig på lærdomme og anvendelsesmuligheder. Læseplanen fortsætter på den fjerde søndag med Vor tids lærdomme, der giver os mulighed for at studere aktuelle evangeliske spørgsmål, der er godkendt af Det Første Præsidentskab. Brødre, I, der er ledere for kvorummer og grupper, Medlemmer af De Tolv Apostles Kvorum, fro venstre: Ældsterne Henry B. Eyring, Jeffrey R. Holland, Robert D. Hales og Richard G. Scott. studér de instruktioner, der er givet af Det Første Præsidentskab vedrørende denne nye læseplan, indtil I forstår dem fuldt ud. Og tag dem så præcist i brug. Det Aronske Præstedømme er også velsignet med et fortrinligt undervisningsmateriale, selv om det ikke altid har været sådan. Ved begyndelsen af dette århundrede, mens nogle stave udfærdigede trykte, systematiske lektionsplaner til Det Aronske Præstedømmes kvorummer, lod andre stave det være op til de unge mænd selv. Dette resulterede»i nogle ret usædvanlige præstedømmemøder efter vore standarder. F.eks. inddelte en gruppe fra det mindre præstedømme klassetiden i religiøse lektioner og sådanne eventyrbøger som Tom Sawyer, Junglebogen, The C all of the Wild, Pigs Is Pigs og Frank Among the Rancheros«. 13 I dag finder sådan en»kulturel berigelse«sted på andre tidspunkter og steder. Når kvorummet mødes som klasse, er tiden forbeholdt en højere ordens anliggender. 1 dag indeholder Det Aronske Præstedømmes læseplan sådanne emner som»pagter leder vore handlinger«,»respekt for mødre og deres guddommelige rolle«,»værdsæt og motivér mennesker med handicap«og»moralsk mod«, for blot at nævne nogle få af dem. Det Aronske Præstedømmes kvorummer fortjener en rigtig præstedømmeklasse som en del af en solid kvorumsoplevelse. For det andet er et kvorum et broderskab. Ved oktoberkonferencen i 1982 berettede ældste Robert L. Backman om en oplevelse, som en ung mand ved navn Mark Peterson havde haft. Kort efter at han var blevet ordineret til diakon, lavede kvorumspræsidentskabet en aftale med Mark og hans forældre om, at de skulle mødes i deres hjem. Præcis på det aftalte klokkeslæt ringede det på døren. Præsidentskabets medlemmer stod på verandaen i deres habit, hvide skjorter og slips og hver med deres skrifter. Da satte sig ned med Mark og hans forældre og indledte med en bøn og gav derefter en dagsorden til alle, der var til stede. Kvorumspræsidenten åbnede derpå skrifterne og lod Mark og hans far læse de skriftsteder, som taler om Det Aronske Præstedømmes magt, hvad det er, og hvilke særlige pligter en diakon har. Kvorumspræsidenten talte derpå om Marks særlige ansvar og pligter: Hvordan han skulle klæde sig, hvordan han skulle omdele nadveren, virke som en budbringer og indsamle fasteofferydelser. Derpå spurgte de Mark, om han havde nogen spørgsmål. Til sidst i deres besøg bød de ham velkommen i kvorummet og tilbød at hjælpe ham, når som helst han havde brug for det. Da de gik, kikkede Mark med store øjne. Så sagde han til sin far:»hvor var de bare alletiders! «14 Broderskabet i et præstedømmekvorum kan virkelig være alle tiders. Da jeg blev medlem af et af De Halvfjerds' kvorummer, antog jeg, at mine brødre med tiden ville acceptere mig, hvis jeg kunne vise mig værdig til at omgås dem. Jeg håbede, at jeg en dag kunne stå mål med dem og blive anerkendt. Jeg blev overrasket over straks at føle mig velkommen og fra begyndelsen blive behandlet som en bror, som en ligeværdig af mænd, der var meget mere talentfulde og erfarne end jeg. Jeg er blevet støttet og opmuntret, elsket og undervist i mit kvorum lige fra den første dag, jeg blev medlem af det. Og derfor har jeg et stort ønske om at bidrage til kvorummets arbejde og hjælpe mine brødre, så godt jeg kan. Præsident David O. McKay»Hvis præstedøm- belærte således: met kun betød personlig udmærkelse eller individuel ophøjelse, ville der ikke være brug for grupper og kvorummer. Alene det, at sådanne grupper findes og er oprettet efter guddommelig bemyndigelse, forkynder vores afhængighed af hverandre - det uundværlige behov for gensidig hjælp.«15 L I A H O N A 48

51 Og husk, at der ikke er noget sted, hvor kvorummernes broderskab er mere afgørende, end når det gælder nydøbte brødre og deres familie. Kvorums- og gruppeledere bør være både styrmand og åre i hvert wards- og grensråd, hvad angår at holde på nyomvendte. For det tredje er et kvorum en tjenesteenhed. Da jeg før talte om den nye læseplan for Det Melkisedekske Præstedømme, nævnte jeg ikke, hvad der sker på månedens første søndag. Det er et ganske særligt møde. På den første søndag mødes præstedømmebærere i deres kvorummer og grupper for at lære deres pligter og for at planlægge deres arbejde. På dagsordenen er der oplæring og drøftelser, rapporter og opgaver. Det er et tidspunkt, hvor man kan lære, hvordan man kan udføre præstedømmeordinanser og -velsignelser på den rigtige måde. Det er et tidspunkt, hvor man kan drøfte præstedømmets anliggender. Det er et tidspunkt, hvor præstedømmet sættes i arbejde. Jeg kan forstille mig netop sådan et møde for 80 år siden i Lehi i Utah, hvor ældsterne lagde en plan om at høste deres hårdt trængte bror, George Goates, sukkerroer. Både Det Melkisedekske Præstedømmes og Det Aronske Præstedømmes kvorummer vil finde deres åndelighed ved at tjene andre. Vor store, præsiderende højpræst og forbillede er Jesus Kristus, som erklærede:»den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener, og den, der vil være den første blandt jer, skal være alles træl. For end ikke Menneskesønnen er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.«16 For en del år siden gav præsident Gordon B. Hinckley udtryk for noget af en vision vedrørende præstedømmets kvorummer. Han sagde:»det bliver en vidunderlig dag, mine brødre - det bliver en dag, hvor Herrens formål vil opfyldes - når vore præstedømmekvorummer bliver et styrkende anker for enhver mand, der hører dertil, når enhver sådan mand, virkelig vil være i stand til at sige: >Jeg er medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Jeg er parat til at støtte mine brødre i alle deres behov, ligesom jeg er overbevist om, at de er rede til at støtte mig i mine. Når vi arbejder sammen, vil vi vokse åndeligt som Guds pagts sønner. Når vi arbejder sammen, kan vi stå oprejst uden forlegenhed og uden frygt, uanset hvilken modvind vi måtte komme ud i, økonomisk, socialt eller åndeligt. <«17 Vi må ikke udskyde eller vente længere på denne opfyldelsens store dag. Hver af jer, der har modtaget en ordination i præstedømmet, hører til et kvorum. Hvis I bor et sted, hvor der ikke er nok brødre til at danne et kvorum, er 1 medlem af en præstedømmegruppe, der vil blive til et kvorum. Beslut jer til nu at gøre alt, hvad der står I jeres magt for at gøre jeres præstedømmekvorum værdigt til dette navn, og gøre det til et kvorum, der er trofast mod dets mission. Studér sammen med jeres brødre i kvorumsklassen. Stå sammen med dem i kvorumsbroderskabet. JANUAR Arbejd sammen med dem i kvorummets tjeneste. Kvorummet, brødre, kvorummet. I Jesu Kristi navn. Amen. NOTER: 1. Vaugn J. Featherstone. Se Den danske Stjerne, nov. 1973, s Et kongeligt præstedømme, En personlig studievejledning, , s »Hvad enhver ældste bør vide - og ligeledes enhver søster: En indføring i principperne for præstedømmets ledelse«, Stjernen, nov. 1994, s L&P 102:9-10; 107:9, 22, 78-81, L&P 18:26-27; 107:23-24, 33, 35, L&P 107:25-26, 34, 38, Se L&P 20:38-45; 43:15-16; 107:7, 10-12, 17, 89; 124: , Se L&P 20:46-60; 107:60-63, Conference Report, okt. 1938, s Moroni 6: Se L&P 50: Se L&P 88: William Hartley,»The Priesthood Reform Movement«, BYV Studies, vinteren 1973, 13:2, s Den danske Stjerne, apr. 1983, s Conference Report, okt. 1968, s. 84; eller Improvement Era, dec. 1968, s Mark 10: »Præstedømmekvorummernes ansvar for velfærdstjenesten«, Den danske Stjerne, apr. 1978, s. 133.

52 »Jeg og mit hus vil tjene Herren«Ældste H. Bryan Richards De Halvfjerds Der er intet, som en ung mand kan gøre, der vil få større betydning end at tage på fuldtidsmission. Josva sagde til hele folket:»... Vælg i dag... Jeg og mit hus vil tjene Herren«(Jos 24:15). Ligesom det var på Josvas tid, er det med os i dag. Som forældre er et af de valg, vi skal træffe, om vi vil forberede vore unge sønner til at tage på fuldtidsmission eller ej. For at hjælpe os med at forstå betydningen af denne beslutning lad mig da citere fra profeterne i vores tid. Præsident Howard W. Hunter bemærkede:»tidligere profeter har belært om, at hver eneste sund og værdig ung mand bør tage på fuldtidsmission. Jeg fremhæver dette behov i dag«(»følg Guds Søn«, Stjernen, jan. 1995, s. 88). Præsident Gordon B. Hinckley har sagt:»jeg siger, som der er blevet sagt tidligere, at missionering hovedsagelig er et præstedømmeansvar. Som sådan må vore unge mænd bære hovedbyrden. Det er deres ansvar og forpligtelse«(»nogle tanker om templer, fastholdelse af nyomvendte og missionering«, Stjernen, jan. 1998, s. 57). Hvad ville Herren i dag sige til en ung mand, der skulle træffe beslutning om at tage på fuldtidsmission? Med kærlige ord sagde han til den 19-årige Orson Pratt:»Min søn Orson, lyt og hør og se, hvad jeg, Herren din Gud, vil sige til dig... velsignet er du, som troede, og endnu mere velsignet er du, fordi du er kaldet af mig til at prædike mit evangelium...«(l&p 34:1-5). Kan I fornemme den kærlighed, Herren har til en ung mand, som har reageret på kaldet til at tjene? Som forældre har vi ansvar for at forberede vore sønner til at være værdige og have et ønske om at tjene Herren. Vi er forvaltere over disse sønner, som blev tilbageholdt til denne tid. Herren har betroet os dem, og vi vil blive gjort ansvarlige for dem. En af velsignelserne ved denne forvaltning vil være at forberede vore sønner til at tjene Herren. Må jeg et øjeblik tale om forældrene i Kirken og deres sønner. En af de mest gribende historier i Mormons Bog lærer os om den indflydelse, som forældre kan have i deres unge sønners tilværelse. Det er beretningen om 2060 unge mænd, som meldte sig frivilligt til at forsvare deres lands frihed. De blev ledt i kamp af Helaman,»alligevel var... ikke een sjæl af dem omkommet; men der var heller ikke een sjæl iblandt dem, som ikke havde fået mange sår«(alma 57:25). Hvorfor? Fordi de»iagttog og adlød enhver befaling med omhu.«derpå forklarer Helaman årsagerne til dette store mirakel.»jeg erindrede de ord, de sagde til mig, at det var deres mødre, der havde lært dem det«(alma 57:21). Hvad var det, deres mødre lærte dem?»at der var en retfærdig Gud og at den, der ikke tvivlede, ville blive bevaret ved hans vidunderlige magt«(alma 57:26). Forældre, forstår i den store magt, 1 har i jeres sønners tilværelse? Når I lærer dem, at der er en retfærdig Gud, og at han ønsker, at alle værdige unge mænd, der er i stand dertil, tager på mission, vil jeres sønner have tro til at reagere på Herrens kald. Biskopper, som en del af jeres forvaltning har I det store ansvar at forberede unge mænd til at tage på fuldtidsmission. Begynd tidligt. Hjælp dem til at forstå Almas eksperiment. Plant sædekornet til at tage på mission i deres hjerte. Bed dem derpå om at spørge Herren, om det ikke er en god sæd. Hvis du derpå hjælper dem med at nære dette sædekorn, vil det vokse og blive til det mirakel, at den unge mand tager på mission. Jeg vil altid være taknemmelig for, at søster Richards, biskopper og præstedømmeledere underviste vore sønner og forberedte dem til at tage på mission. Hvordan kan vi opnå en betydelig forøgelse i antallet af unge mænd, der tager på mission? For det første må forældrene forstå det ansvar, de har. De må bede til vor himmelske Fader om at få at vide, hvordan de skal forberede deres sønner til at tage på mission. Det betyder ikke kun dem fra Amerika, England, Mongoliet eller Brasilien, men alle værdige unge mænd i L I A H O N A 50

53 Kirken, der er i stand til det. Biskopper, I skal følge den samme proces. Præsident Boyd K. Packer har sagt:»den sande lære ændrer, når den forstås rigtigt, holdning og opførsel«(»små børn«, Stjernen, jan. 1987, s. 13). De lærdomme, der vil ændre vore unge mænds adfærd vedrørende mission, er at forstå værdien af den enkelte sjæl. Jesus ydede det største offer ved at sørge for den uendelige forsoning, hvilket er den eneste måde, hvorpå vi kan vende tilbage og bo sammen med vor himmelske Fader. Når forældre, biskopper og vore unge mænd forstår denne sande lærdom, vil vore unge mænd være forberedt og have et ønske om at tjene. Må jeg citere fra ældste Joe L. Christensen:»Herren har ikke sagt: >Tag på mission, hvis det passer ind i dine planer, eller hvis du har lyst til det, eller hvis det ikke kommer i vejen for jeres stipendier, forelskelser eller uddannelsen At prædike evangeliet er en befaling og ikke bare et forslag. Det er en velsignelse og et privilegium. Husk på, at... Herren og hans profeter [regner] med jer«(»frelseren regner med dig«, Stjernen, jan. 1997, s. 39). Der er intet, som en ung mand kan gøre, der vil få større betydning end at tage på fuldtidsmission. Det gode, de gør som Herren Jesu Kristi tjenere, vil vare evigt. Den største hær af missionærer, som nogensinde er samlet i verdens historie, tjener i dag. Lad ikke din søn gå glip af at være en del af denne hær. Disse unge mænd, som er værdsatte og har vist sig værdige, før de kom til jorden, er ikke almindelige unge mænd. De er udvalgte ånder, som er blevet holdt tilbage for at komme frem på dette tidspunkt. Når vi nu overvejer den store opgave, som Herren har givet os, med at forkynde evangeliet i hele verden, vil I så i jeres personlige bønner og familiebønner bede vor himmelske Fader om, at alle unge mænd i Kirken i dag vil have ønsket om at leve værdigt til at tage på fuldtidsmission. Må vor himmelske Fader velsigne os med forpligtelsen til at forberede vore unge mænd til at tjene. Må de unge mænd i Kirken i dag blive som Helamans sønner, der efterlevede JANUAR hvert ord fra Herren til punkt og prikke. Må de blive et eksempel, som hele verden kan se og derved fortælle hele verden, at de, ligesom Josva fordums, har valgt at tjene Herren! Jeg beder om, at det må være således. I Jesu Kristi navn. Amen.

54 »Med hvilken magt har I gjort dette?«præsident James E. Faust Andenrådgiver i Det Første Præsidentskab Guds præstedømme er blevet den fremherskende magt for det gode i verden... Vi er blevet betroet denne store magt for det gode, og vi må ikke svække den ved at svigte vore ansvar. Mine kære brødre, jeg vil gerne udtrykke min kærlighed til og påskønnelse af jer for jeres hengivenhed og trofasthed som bærere af Guds præstedømme. Tidligere i år besøgte mine tre sønner og jeg de steder i Frankrig, hvor min far kæmpede i De Forenede Staters Hær under Første Verdenskrig. Lidelserne var store og følgerne var frygtelige for alle, der var involveret i denne krig. Millionvis af mennesker mistede livet. Selv om min far ikke blev dræbt, havde han mentale og fysiske ar lige til sin død. Trods sine gruopvækkende oplevelser, indledte han sin dagbog med dette:»hvis jeg skulle gøre det igen, ville jeg gøre det, fordi det var min pligt.«da 1 vi 80 år senere rejste gennem det smukke landskab, besøgte vi slagmarkerne og kirkegårdene for de kæmpende på begge sider. På mili' tærkirkegården uden for Paris stod jeg med hånden på korset over Stanford Hinckley og ringede på en mobiltelefon til præsident Hinckley for at give udtryk for mine følelser ved denne lejlighed. Første Verdenskrig var særlig tragisk for vores familie, fordi min far havde nogle halvfætre, der var tjenestegørende på den anden side af denne konflikt på nogle af de samme slagmarker. Med tiden kom vi til at kende disse slægtninge og fandt ud af, at det var ordentlige, gudfrygtige kristne. De havde intet med den store geopolitik eller krigens årsag at gøre. De tjente ligesom min far deres land, fordi det var deres pligt. Første Verdenskrig og de krige, som senere brød ud, bragte store lidelser og forårsagede utallige uskyldige menneskers død. For at sige det ligeud, så forårsages krige ofte af et stort magtbegær. Jeg vil i aften gerne tale til jer unge mænd i præstedømmet om magt og den rette anvendelse af den, samt om dens ledsager: pligtopfyldenhed. Magt er yderst tillokkende. Den kan være både god og dårlig. I de år, hvor jeres personlighed udvikles, tiltrækkes I unge mænd af magtfulde personer af en eller anden slags. Det er ofte sportstjerner, entertainere, rige mennesker og folk med politisk magt. Desværre kan nogle unge mænd, især dem der er mindre gode til det boglige, og som ikke kommer med på holdet, eller som ikke bliver valgt til at synge i et særligt kor, føle sig forkastet og lokkes ind i grupper, som de tror vil kompensere for deres utilstrækkelighed. Denne hunger efter accept eller magt tiltrækker dem som et møl til ilden til gadebander og andre foreninger, som kan være voldelige og anspore til vaner, som er farlige for legeme og sjæl. I unge præstedømmebærere har adgang til verdens største kilde til magt. Det er Guds præstedømme. I modsætning til andre former for magt bliver det hellige præstedømme, når det bruges på rette måde, ved med at opbygge åndelig og fysisk styrke, som varer ved gennem evighederne. Det er»udadskilleligt forbundet med himlens kræfter«og kan ikke»kontrolleres eller bruges uden ved retfærdighedens grundsætninger.«2 Profeten Joseph Smith sagde angående præstedømmet:»det er den kanal gennem hvilken al viden, lære, frelsesplanen og alle vigtige ting åbenbares fra Himmelen... Det er den kanal gennem hvilken den Almægtige... har fortsat med at åbenbare sig for menneskenes børn indtil vor tid, og gennem hvilken han vil gøre sine formål kendt for evigt.«3 Denne magt kommer i overensstemmelse med, hvor trofaste vi er til at udføre vore pligter. Profeten Joseph Smith bemærkede:»herren gav os magt i overensstemmelse med det værk, som skulle udføres, og styrke i overensstemmelse med de udfordringer, som lå foran os, og nåde og styrke i overensstemmelse med vore behov.«4 For eksempel kunne profeten Elias ved at anvende sit præstedømme få ild til at falde ned fra himmelen for at vise Guds magt. Inden præsident Hugh B. Brown blev generalautoritet, tjente han i England som officer i den canadiske hær og havde stor magt. Mænd stod ret for ham og kaldte ham A H O N A 52

55 »sir.«en dag modtog bror Brown en besked om, at der var brug for ham på hospitalet. Da han kom dertil, blev han vist hen til en lille stue, hvor der lå en syg, ung mand. Bror Brown huskede, at han engang havde været denne unge mands søndagsskolelærer.»bror Brown,«sagde den unge mand,»vil du udøve din myndighed for mig? Lægerne siger, at jeg ikke overlever. Vil du give mig en velsignelse?«al den stolthed, som bror Brown havde følt over at bære kongens uniform, forsvandt, da han lagde sine hænder på drengens hoved og gav ham en velsignelse. Den hjælp, som drengen havde brug for, var ikke en kongelig officers myndighed, men præstedømmets myndighed. 5 Med præstedømmets magt følger store ansvar. Vi kan i virkeligheden kun nyde præstedømmets magt, når vi gør vores pligt. Denne Kirkes præstedømme har før i tiden fået nogle store lærestreger angående denne pligt. De første brødre var uprøvede og uerfarne. Under profeten Joseph Smith lederskab belærte og sigtede Herren dem. De blev forfulgt og lærte på nådeløs vis at gøre deres pligt. Mange klarede det ikke. Tre gange udholdt de første brødre smertefulde, forædlende prøvelser, før de til sidst fandt et tilflugtssted i disse bjergdale. Den første af disse prøvelser var Zions hær i foråret og sommeren Den anden kom kun fire år senere, da tusindvis af hellige skulle flyttes fra staten Missouri til Illinois. 12 år senere fulgte den uforglemmelige udvandring fra Illinois til Winter Quarters og året efter til bjergdalene i kontinentets vestlige del. Zions hær blev dannet for at genetablere de hellige i Jackson County i Missouri. I dette»forsøg på at forløse Zion«6 rejste omkring 200 mænd over 1600 km under de hårdest tænkelige forhold, ledet af profeten Joseph Smith. George A. Smith på 16 år blev valgt til at gå med hæren og nedskrev nogle af de lidelser, prøvelser og strabadser, som brødrene led. Han sagde, at den 26. maj 1834 var»dagen utrolig varm, og vi led meget af tørst og var tvunget til at drikke vand fra mudderpøle, der var fyldt med levende væsener. Her lærte jeg at si myggelarver fra med tænderne.«7 Næste dag lagde den udmattede Solomon Humphrey sig ned på jorden og faldt i søvn. Da han vågnede, så han en klapperslange ligge sammenrullet 30 cm fra sit hoved... [Den lå] mellem ham og hans hat, som han havde haft i hånden, da han faldt i søvn. Brødrene samlede sig omkring ham og sagde:»>det er en klapperslange, JANUAR lad os slå den ihjel. < Men bror Humphrey sagde: >Nej! Jeg vil beskytte den, I må ikke gøre den noget, for den og jeg har fået en god lur sammen. <«8 Jeg ville nødig snuppe en lur sammen med en klapreslange! Bror George A. Smith skrev:»profeten Joseph tog fuldt ud del i turens strabadser. Udover at sørge for hæren og præsidere over den, gik han det meste af tiden og havde et hav af vabler og huller på sine ømme fødder, hvilket var en naturligt følge af at gå 40 til 65 km om dagen på årets varmeste tid. Men han klagede sig ikke på hele turen, mens de fleste af mændene i hæren beklagede sig til ham over... utilstrækkelig proviant, dårligt brød... bacon og ost fuldt af maddiker osv.... Og selvom vi var Zions hær bad mange af os ikke, og vi var tankeløse, ligegyldige, ubetænksomme, tåbelige eller ondskabsfulde... Joseph måtte bære over med os og belære os, ligesom børn. Men der var mange i hæren, som aldrig beklagede sig, og som altid var rede og villige til at gøre, som vore ledere ønskede.«9 Selv om Zions hær ikke havde heldet med sig i dens erklærede hensigt at få de hellige tilbage til deres jorde i Jackson County i Missouri, var den værdifuld som en streng skoling. De lærte, at tro er vigtigere end selve livet. Ved konferencen, som blev afholdt den 14. februar 1835, blev De Tolv Apostles Kvorum og De Halvfjerds valgt blandt dem, som havde været med i Zions hær. Disse tapre brødre ledte Kirken i de næste 50 år. Herren belærte om en anden stor præstedømmepligt på dette tidspunkt i Kirkens historie. I afsnit 104 i Lære og Pagter fremsatte Herren Kirkens orden vedrørende de fattige:»om nogen derfor tager af den overflod, som jeg har beredt, og ikke giver sin del deraf til de fattige og trængende efter evangeliets lov, skal han opløfte sine øjne i helvede i pine sammen med de ugudelige.«10 I overensstemmelse hermed indgik

56 mange af brødrene i januar 1839 under udvandringen fra Missouri pagt om at»vente og hjælpe hinanden... indtil der ikke er en eneste tilbage, som ønsker at flytte fra staten.«11 Under den bitre kulde i februar 1839 skrev Daniel Stillwell Thomas:»Inden vi krydsede [Mississippifloden] tømte vi vores vogn og sendte den tilbage for at hjælpe de fattige med at flytte og således redde deres liv, da pøbelen stadig truede dem.«12 Daniel Thomas havde fem børn og kun ét par sko til dem alle tilsammen. Og dog sendte han vognen tilbage til de yderst fattige hellige. Senere, den 6. oktober 1845 mødtes en gruppe præstedømmebærere i templet i Nauvoo og skrev højtideligt deres navn under en nedskreven pagt om at stille de midler til rådighed, som skulle til for at bringe de fattige og nødlidende sammen med hovedgruppen af hellige på den store udvandring mod vest. I 1846 besluttede Rådet, at Kirkens agenter endda kunne sælge templerne i Nauvoo og Kirtland og alle Kirkens ejendomme for at hjælpe de hellige med at flytte vestpå. 13 Præstedømmet i Kirken har stadig pligt til at tage sig af alle medlemmer, deriblandt de fattige og nødlidende, enkerne, de forældreløse og de enlige mødre og deres familie. Derudover har vi i vor tid pligt til at øge vores indsats i kærlighed til vore åndeligt fattige brødre, så de og deres familie kan nyde»fred i denne verden og evigt liv i den tilkommende.«14 I unge mænd i Det Aronske Præstedømme har kun fået et glimt af den tilfredshed, som man får ved retskaffen udøvelse af præstedømmet. Dette præstedømme har»nøglerne til engles betjening.«15 Præster kan få lov til at udføre den hellige dåbsordinanse, så vore synder kan renses bort. Det Aronske Præstedømme administrerer og omdeler nadverens hellige symboler. Begge ordinanser står i direkte forbindelse med Frelserens forsoning. Derudover skal I som hjemmelærerkammerater hjælpe med at våge A H O N A 54 over Kirken og formane medlemmerne til at»bede... samt opfylde alle huslige pligter.«16 Der er en anden pligt, som især angår jer vidunderlige, unge mænd. Det er pligten til at følge de råd, som I får af dem, der har større myndighed end jer. Lyt til jeres forældre. Vær lydige over for dem, hvadenten I er enige med dem eller ej. De elsker jer mere end nogen anden og vil jer kun det bedste. Lyt til jeres kvorumspræsident, jeres biskop, jeres stavspræsident, apostlene, seerne og åbenbarerne og især præsident Hinckley og andre af Kirkens generalautoriteter. De vil føre jer ind på retfærdighedens veje. Guds præstedømme er blevet den fremherskende magt for det gode i verden. Vi er ikke længere en håndfuld mennesker uden for samfundet. Vi er blevet betroet denne store magt for det gode, og vi må ikke svække den ved at svigte vore ansvar. Det er vores pligt at være værdige i enhver henseende, så vi kan nedkalde alle præstedømmets store kræfter. Vi må være helt ærlige i alt, hvad vi foretager os. Vi må være moralsk rene. Vi må hjælpe de fattige og nødlidende. Som Guds store hær har vi fået pålæg om at fremme sandhedens og retfærdighedens sag i hele verden. Brødre, vi er den opstandne Kristi bemyndigede tjenere. Med denne myndighed følger pligten til at føre dette hellige værk frem over hele verden. Vi er en del af verdens største broderfællesskab. Vi vil blive holdt ansvarlige for det, som vi gør med de nøgler, den magt og den myndighed, som er skænket os. Vi må være tro mod denne store tillid på enhver måde. Når vi går fremtiden i møde, vil vi fortsat møde forhindringer, problemer, udfordringer og modgang. Satan har flere redskaber til rådighed end nogensinde før til at bedrage, vildlede og demoralisere vores folk. Vi vil fortsat blive lutret. En dag i fremtiden vil vi gennem præsident Hinckley skulle aflægge regnskab til

57 profeten Joseph for det, som vi har gjort med denne store magt, som Herren har overdraget os. Vi er taknemmelige for, at Guds værk vinder så kraftigt frem, som det gør under præsident Gordon B. Hinckleys ledelse. Efter Frelserens død udførte hans apostle store og vidunderlige ting i hans navn. Peter og Johannes blev af Kajfas og ypperstepræsterne spurgt:»med hvilken magt... har I gjort dette?«17 Ligesom Peter erklærer vi for verden, at alt dette sker ved og gennem det hellige præstedømmes magt i»jesu Kristi, nazaræerens, navn.«18 Dette er mit højtidelige vidnesbyrd i Jesu Kristi navn. Amen. NOTER: 1. George A. Fausts dagbog, i forfatterens besiddelse, s L&P 121: History ofthe Church, 4: History ofthe Church, 1: Tilpasset efter Hugh B. Brown,»Be What You Will to Be,«Brigham Young University Speeches of the Year, Provo, 14. feb. 1967, s B. H. Roberts, forord til History ofthe Dagen i dag former dagen i morgen Præsident Thomas S. Monson Førsterådgiver i Det Første Præsidentskab Lad hver enkelt af os lære af ham, tro på ham, stole på ham, følge ham, adlyde ham. Ved at gøre det kan vi blive som ham. Kirkens præsident samt hans ønske om at følge præsidentens eksempel. Faderen skrev:»da Christopher var fem år, kunne han næsten selv gøre sig klar til at gå i kirke. En søndag besluttede han, at han ville have jakkesæt og slips på, noget han aldrig tidligere havde haft. Han rodede selv skabet igennem for at finde et slips, og det lykkedes ham at finde et temmelig brugt slips, som var lige til at sætte fast med en klemme. Han gjorde slipset fast til sin hvide skjorte, og Church, 3:xl. 7.»History of George Albert Smith,«maskinskrevet manuskript, Historical Department, Archives Division, The Church of Jesus Christ of Latter- day Saints, s. 17. s. 18. s »History of George Albert Smith,«9.»History of George Albert Smith,«10. L&P 104:18: 11. History ofthe Church, 3:251; se også 3:250, »To the Editor and Readers of the Lehi Post,«Historical Department, Archives ofthe Church ofjesus Christ of Latter-day Saints, s Se Brigham Young, Manuscript History of Brigham Young, , saml. EldenJ.Watson, 1971,s.l L&P 59: L&P 84: L&P 20: ApG4:7. 18.A P G4:10. er en glæde og et privile- Det gium for mig at stå her foran jer, en så stor forsamling af præstedømmebærere, både her i salen og andre steder. Præstedømmemøderne ved generalkonferencerne har altid været en dejlig oplevelse - lige fra jeg var i Det Aronske Præstedømme og op til i dag. At lytte»til profetens røst og ordet sendt fra Gud«1, som der står i en salme i vores salmebog, er en herlig velsignelse. Vi opretholder Gordon B. Hinckley som præsident for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige og som profet, seer og åbenbarer for Kirken i vor tid. I et brev, som jeg modtog fra en stolt far, fortæller denne om sin på det tidspunkt femårige søn og sønnens kærlighed til JANUAR rundede af med at iføre sig den lille, mørkeblå blazer, som i årevis havde hængt i drengenes skab. Så gik han selv ned på badeværelset og redte omhyggeligt sit lyse hår. Da jeg kom ud på badeværelset for at gøre mig klar, stod Christopher og smilede til sig selv i spejlet. Uden at flytte blikket fra spejlet udbrød han stolt: >Se, far. Christopher B. HinckleyN«Og far forstod, at en dreng havde iagttaget Herrens profet. Vore børn holder øje med os. De suger evige principper til sig. De former deres fremtid. Hvilket eksempel viser vi dem? For mange år siden, da vores yngste søn Clark deltog i en institutklasse på Brigham Young University, spurgte læreren Clark:»Hvilken oplevelse med din far husker du bedst?«læreren skrev senere og fortalte mig det svar, som Clark havde givet

58 blive ordineret til lærer, når han når den rette alder.«til den anden rådgiver sagde han:»vil du være venlig at sørge for det samme med lærerne, så de kan blive værdige til at blive ordineret til præster?«og så fortsatte biskoppen:»jeg vil påtage mig det samme ansvar for, at præsterne kan modtage Det Melkisedekske Præstedømme og blive ordineret til ældster. Sammen og med Guds hjælp kan vi klare Harry Andersons, Kristus med børnene, det maleri, som præsident Thomas S. Monson henviste til i sin tale ved præstedømmemødet. klassen. Clark sagde:»da jeg var diakon i Det Aronske Præstedømme, var far og jeg på fasanjagt nær Malad i Idaho. Det var en mandag - den sidste dag i jagtsæsonen. Vi vandrede gennem utallige marker og spejdede efter fasaner, men vi så kun et par stykker, og dem ramte vi ikke. Så sagde far til mig: >Lad os aflade vores geværer og stille dem i grøften her, Clark. Og lad os så bede.< Jeg troede, at far ville bede om flere fasaner, men jeg tog fejl. Han forklarede, at ældste Richard L. Evans var alvorligt syg, og at netop denne mandag kl. 12 ville samtlige medlemmer af De Tolvs Kvorum - uanset hvor de måtte befinde sig - knæle ned og på en måde forenes i troens inderlige bøn for ældste Evans. Vi tog vores huer af og knælede ned, vi bad.«jeg husker tydeligt den hændelse, men jeg anede ikke, at min søn iagttog mig, lærte og styrkede sit eget vidnesbyrd. Når vi gennemgår statistikken for dem, der bærer Det Aronske Præstedømme som diakoner, lærere og præster, bekymres vi over at se, hvor mange diakoner, der glider ud i inaktivitet og ikke bliver ordineret til lærere, når tiden er inde. Det samme gælder dem, som er lærere, men ikke bliver ordineret til præster - og især præster, som aldrig modtager Det Melkisedekske Præstedømme. Dette, brødre, burde ikke være sådan. Vi har et enormt ansvar for at vejlede og inspirere disse unge mænd fremad på præstedømmets vej, så syndens eller vildfarelsens lavine ikke vil hæmme deres fremgang eller feje dem bort fra deres evige mål. Biskopper og biskoprådgivere, vil I give jer tid til at se nærmere på aktivitetsniveauet for hver eneste bærer af Det Aronske Præstedømme og lægge en plan for, hvordan I sikrer hver enkelts fremgang og fortsatte aktivitet? Under sit første møde med sine rådgivere sagde en nykaldet biskop:»det Aronske Præstedømme er vores hovedansvar.«så henvendte han sig til sin andenrådgiver:»jeg vil bede dig om personligt at sørge for, at hver eneste diakon er værdig til at det.«og det gjorde de. Vore unge har brug for mindre kritik og flere eksempler, som de kan følge. I vejledere i Det Aronske Præstedømme er lærere og forbilleder for de unge mænd. Kender I evangeliet? Har I forberedt lektionerne? Kender I hver eneste dreng, og beder I om at kunne nå hver enkelt drengs sind og hjerte og være med til at forme deres fremtid? Husk på, at det ikke er nok at antage, at drengen lytter til det, du siger, når du underviser. Lad mig komme med et eksempel. I det vestlige mødelokale i Kirkens administrationsbygning hænger der et dejligt maleri af kunstneren Harry Anderson. Billedet forestiller Jesus, der sidder på et lille stengærde, hvor en masse børn har samlet sig, fordi de føler sig elsket af ham. Hver gang jeg ser på det billede, tænker jeg på dette skriftsted:»lad de små børn komme til mig, det må I ikke forhindre dem i, for Guds rige er deres.«2 Engang havde jeg givet en præstedømmevelsignelse i dette lokale til en lille dreng, som snart skulle opereres. Jeg henvendte hans og hans forældres opmærksomhed på billedet af Jesus og børnene. Så sagde jeg nogle bemærkninger om Jesus og hans aldrig svigtende kærlighed. Jeg spurgte drengen, om han havde nogle spørgsmål.»ja,«svarede han alvorligt.»bror Monson, hvor får man fat i en lille ged og sådan en snor til den, som den der på billedet?«et øjeblik var jeg målløs over det uventede spørgsmål og en smule L I A H O N A 56

59 desillusioneret med hensyn til mine undervisningsevner, men så svarede jeg:»jesus giver os gaver, der er meget vigtigere end en ged i snor. Han giver os et kort over vejen til himlen. Hans lærdomme, hans eksempel og hans kærlighed er større end noget, som verden kan tilbyde.kom og følg mig,«3 indbød han. Og det er klogt af os at følge ham! Lad enhver ung mand, som bærer Det Aronske Præstedømme, lære og efterleve Frelserens lærdomme, og så vil de senere blive værdige til at bære Det Melkisedekske Præstedømme. Tillad mig at fortælle jer brødre om en oplevelse, som jeg havde, da jeg var præsident for diakonernes kvorum. Det medlem af biskoprådet, som havde ansvaret for os, inviterede præsidentskabet og sekretæren hjem til sig selv til lederskabstræning. Han ville høre vores forslag til, hvordan vi skulle gribe vort nye ansvar an. Vi sagde ja - på betingelse af, at hans kone Nettie lavede nogle af de farsbrød, som hun var kendt for. Det gik han med til. Brødre, er det ikke utroligt, som vi mænd påtager os opgaver på vores kones vegne ofte uden at spørge hende? Det efterfølgende møde var et af de bedste, jeg nogensinde har overværet. Vi blev undervist på vores niveau og blev inspireret til at tage os af vore kvorumsmedlemmer. Da vi havde spist et lækkert farsbrød badet i sovs, spurgte vi biskoppens rådgiver og hans kone, om de ville spille matador med os. Jeg er sikker på, at de havde meget andet at tage sig til, men de gik villigt ind på vores forslag. Jeg kan ikke huske, hvem der vandt det spil, men jeg har aldrig glemt de belæringer, som jeg fik den aften i kirkeledelse og i forvaltningen af et præstedømmekvorum. Under den anden verdenskrigs hektiske år var Fritz, et medlem af vores lærerkvorum, meget ivrig efter at forsvare sit land, men han ville ikke vente, indtil han blev gammel nok. Han løj om sin alder og blev indrulleret i den amerikanske flåde. Kort efter befandt han sig midt i krigen på Stillehavet. Det skib, som han gjorde tjeneste på, blev sænket, og mange mænd omkom. Fritz overlevede og dukkede senere op til vores kvorumsmøde i fuld uniform med alle sine ordener. Jeg kan huske, at jeg spurgte Fritz:»Har du nogle gode råd til os?«vi ventede alle på snart at blive indkaldt til militærtjeneste. Fritz tænkte sig om et øjeblik, og så sagde han:»1 skal aldrig lyve om jeres alder eller noget som helst andet.«den korte udtalelse husker jeg den dag i dag. Unge mænd i alderen fra er inde i en periode med forberedelse og personlig åndelig vækst. Derfor er formålet med Det Aronske Præstedømme at hjælpe enhver, der er ordineret, til - 1. at omvende sig til Jesu Kristi evangelium og efterleve dets lærdomme; 2. at ære sin kaldelse i præstedømmet og udføre sit embedes pligter; 3. at yde meningsfyldt tjeneste; 4- at forberede sig på at modtage Det Melkisedekske Præstedømme og tempelordinanserne; 5. at beslutte sig for at berede sig til og udføre en fuldtidsmission; 6. at forberede sig på at blive en værdig ægtemand og far. 4 Den store styrke af missionærer tjener over hele verden og udretter meget godt, ligesom Frelseren gjorde. Missionærer underviser i sandheden. De bortjager mørket. De spreder glæde. De fører dyrebare sjæle til Kristus. På den store dag, hvor missionskaldelsen kommer, samles forældre, søskende og bedsteforældre omkring den kommende missionær og bemærker hans nervøsitet, mens han lukker brevet med kaldelsen op. En kort pause følger, og så bekendtgør han, hvor Herrens profet har kaldet ham til at tjene. Det er et meget følelsesladet øjeblik. Tårerne JANUAR får frit løb, og familien glæder sig over kærlighedens bånd og Guds godhed. Fuldtidsmissionærerne, og alle andre, som virker for Herrens sag, har fulgt hans kald. Vi er ude i hans ærinde. Vi vil alle opfylde den højtidelige formaning, som Mormon gav os om at forkynde Herrens ord blandt folket. Mormon skrev:»se, jeg er discipel af Jesus Kristus, Guds Søn. Jeg er blevet kaldet af ham for at forkynde ordet blandt hans folk, så de kunne have det evige liv.«5 I 1926 kaldte præsident Fred Tadje, der var præsident for Den Tysk- Østrigske Mission, sammen til missionærkonference i august i Dresden i Tyskland. Missionærerne skulle vandre til konferencen fra deres områder»uden pung eller taske«, skønt de skulle have en smule penge på sig for ikke at blive anholdt som vagabonder. Ældste Alfred Lippold og hans kammerat ældste Parker Thomas tog den nordlige rute. Et sted på vejen besøgte de et hjem, hvor de traf en kvinde og hendes otte børn. Hun fortalte ældsterne, at hendes mand havde forladt hende og børnene, og at de ingen penge havde. Da kvinden havde lukket dem ind, sagde hun:»hvis I rejser uden pung eller taske, må I jo være sultne. Sid ned.«hun gav hver af demen stor skive brød med syltetøj på. Missionærerne velsignede denne»morgenmad«, og i bønnen bad de Herren om, at give kvinden, hvad hun havde brug for. Så drog missionærerne videre. Da de havde gået en kilometer, sagde ældste Thomas:»jeg må tilbage.«og han gik uden en forklaring. Da han vendte tilbage, spurgte ældste Lippold:»Hvorfor gik du tilbage?«; Ældste Thomas forklarede:»i vores bøn bad vi om, at kvinden måtte få det, hun havde brug for. Jeg havde det, der var brug for - nemlig en 20-dollarseddel. Den lå i min

60 lomme, og jeg gik tilbage for at give hende den. Ellers ville den have brændt hul i min lomme.«for 30 år siden havde jeg ansvaret for meget af Kirkens virke på Stillehavsøerne. En bror J. Vernon Monson blev kaldet til, sammen med sin hustru, at rejse til det fjerntliggende Rarotonga på Cook- øerne for at tjene som distriktspræsident. I et brev til mig fortalte han senere:»vi er dybt taknemlige for de fremskridt, som finder sted, og jeg vil gerne nævne den goodwill og de dejlige forbindelser, som vi og Kirken har knyttet med repræsentanter for regering og forretningsliv«.»en ting var stærkt medvirkende til denne accept af os,«skrev han.»det var, at vores nevø dr. Manning og hans hustru ydede en enestående indsats her på Cook-øerne. Dr. Odeen Manning er øjenlæge, og jeg skrev til ham med et forslag til, hvordan han kunne tjene folket på Rarotonga. Mit forslag omfattede følgende: (1) Ingen betaling. (2) Han skulle betale sine egne udgifter. (3) Han skulle lade andre læger passe sin praksis i de tre måneder, han var væk. (4) Vi ville sørge for gratis kost og logi, mens de var på Rarotonga, og (5) han skulle tage sit eget operationsudstyr med, da der ikke fandtes noget på Rarotonga.«Bror Vernon Monsons brev til mig fortsatte:»familien Manning sendte deres svar med luftpost, og det bestod af to ord: >Tilbudet godtaget. < Da forberedelserne begyndte, udpegede regeringen på Cook-øerne dygtige læger, som skulle assistere dr. Manning og lære af ham. I alt blev 284 patienter undersøgt, og de fleste fik briller. Men 53 patienter skulle opereres, blandt andet for grå stær. Dette tre måneder lange program var dejligt og hjertevarmende. Vi blev sandelig velsignet. Det har styrket de hellige, som fik en fornyet stolthed over at være medlemmer af en kirke, som havde sendt lægehjælp til øerne.«således sluttede brevet. Flere år senere var min hustru og jeg gæster på et krydstogt, som var sponsoreret af BYU, til Det Hellige Land. En aften, da vi sad på skibets dæk, henvendte den herre, som sad ved siden af os, sig til mig og sagde:»ældste Monson, mit navn er Odeen Manning fra Woodland Hills i Californien. Jeg er øjenlæge og udførte en kort sundhedsmission på Rarotonga, mens min onkel og tante tjente der.«jeg sagde, at jeg var bekendt med hans offer og hans tjeneste. Jeg spurgte dr. Manning:»Når du ser tilbage på den oplevelse, hvad føler du så for den?«dybt bevæget svarede han:»det var den mest åndeligt berigende oplevelse i mit liv.«l I A H O N A 58 Jeg tror, at det var mere end et tilfælde, at min hustru og jeg var med på det krydstogt på det tidspunkt, og at vi på det dæk kom til at sidde ved siden af en mand, som vi aldrig før havde truffet. Himlen føltes meget nær, da dr. Manning og jeg omfavnede hinanden, og jeg takkede ham for hans virke - ikke blot for dem, der havde været blinde og nu kunne se igen, men også for vor Herre og Frelser, som har sagt:»store er Herrens forjættelser til dem, som er på øerne i havet.«6 Jeg bærer vidnesbyrd om, at han, der har udfriet hver eneste af os fra den endeløse død, nemlig Jesus Kristus, er sandhedens store lærer - men han er mere end blot lærer. Han er forbilledet på det fuldkomne liv - men han er mere end blot et forbillede. Han er den store læge - men han er mere end blot læge. Han, der redder menneskehedens»tabte bataljon«, er verdens bogstavelige Frelser, Guds Søn, Fredsfyrsten, Israels Hellige - ja, den opstandne Herre - som sagde:»jeg er den første og den sidste. Jeg er den, som lever. Jeg er den, der blev slået ihjel, og jeg er jeres Talsmand hos Faderen.«7 Mine kære brødre, lad hver enkelt af os - ham lære af tro på ham stole på ham følge ham adlyde ham. Ved at gøre det kan vi blive som ham. Den sandhed bærer jeg højtideligt vidnesbyrd om, i Jesu Kristi navn. Amen. NOTER: 1. Joseph S. Murdock, ,»Vi lytter til profetens røst«, Salmer og Sange, nr Mark 10:14 3. Luk 18:22 4. Se Håndbog for Det Aronske Præstedømmes ledere, s Nephi5: Nephil0:21 7- L&P 110:4

61 '#i. 1 **#»-,. Medlemmerne af Det Første Præsidentskab nyder et øjeblik før et konferencemøde, fra venstre: Præsident Thomas S. Monson, førsterådgiver; præsident Gordon B. Hinckley og præsident James E. Faust, andenrådgiver. Præsident Hinckley grunder over noget ved konferencen. JANUAR

62 Q3 Q3 o o 3= Q»-. CD S æ l/l CD S D > u o O o CO PJ HCO o < O H pj Q ^r ib : i V- T><N -V jh O t as o Q CO [t] ^^ (i i Clh CO Q p^ pj O PU oo > O H -o o < X dl PJ Q Eo5 s i CL CD O

63

64 **»,,',.f. ; ^," V é**% & " "/<": ** j^rh*. VsS* C 0) <ft TJ JD TI "«a E.:*> K a :; o o ggtfflfs* $* J2 "q. E.4) 1 C* i i ##^JI ^øøw Wl'^% W' i«\ K."!i»* * ip,

65 Til drengene og til mændene Præsident Gordon B. Hinckley Jeg foreslår, at tiden er inde til at sætte vores hus i orden. tale til jer. brødre, det er en stor- mulighed og et Mineslået ærefrygtindgydende ansvar at Jeg vil gerne først tale til de unge mænd, der er her i aften. Tak for at I er mødt op, hvor I end er samlet. Tak for at I deltager i seminar såvel som i søndagens møder. Jeg priser jer for jeres ønske om at lære evangeliet at kende, at udvide jeres kundskab ved at studere Herrens ord. Jeg takker jer for det ønske, I bærer i jeres hjerte, om at tjene på en mission. Jeg takker jer for jeres drømme om at blive viet i templet og stifte jeres egen retskafne familie. I er ikke»håbløse«unger. I spilder ikke livet med at drive formålsløst rundt. I har et mål. I har en hensigt. I har planer, der kun kan føre til vækst og styrke. Når jeres kræfter udnyttes rigtigt, når jeres drømme er fokuserede på det rette, sker der forunderlige ting. Jeg modtog for nyligt en proklamation fra en gruppe unge sidste dages hellige fra det nordlige Californien. De kommer fra 19 stave, og da de samledes i bjergene, besøgte de et sted, hvor der havde fundet en pionertragedie sted. Mens drengene tænkte over det, de så, og påmindelserne om deres arv, blev de spurgt, om ikke de ville skrive under på en proklamation for de spejdere, der havde slået lejr langs mormonruten. Jeg vil gerne læse dette løfte op for jer:»herved gøres vitterligt for alle mennesker, at vi er spejdere og bærere af Guds Aronske Præstedømme. Vi sværger troskab mod de værdinormer og principper, der vejledte mændene i Mormonbataljonen og de sidste dages hellige pionerkvinder og - mænd, der bidrog til med at grundlægge denne stat, Californien. Som deres taknemmelige sønner fryder vi os over vores arv af tjeneste. På denne dag, den 18. juli 1998, lover vi højtideligt at blive omvendt til Jesu Kristi Kirke. Vi vil studere skrifterne. Vi vil bede om styrke til at kunne adlyde. Vi vil arbejde. Vi vil stræbe af hele vores hjerte efter at følge Jesu eksempel. Vi vil ære det præstedømme, vi har fået, ved at tjene andre mennesker. Vi vil holde os værdige til at forrette Herrens nadver. Hvor der JANUAR end måtte være behov for hjælp, vil vi, som vore forfædre, træde til. Vi vil vise, at vi er værdige til at modtage det større, Det Melkisedekske Præstedømme. Vi hengiver os til Herrens hær og vil gå fremad som fuldtidsmissionærer, der indbyder alle til at komme til Kristus. Vi er pagtens unge mænd. Vi vil forberede os til at modtage den evige ægteskabspagt. Vi beder for, at vi må få en retfærdig hustru og retfærdige børn, som vi vil ære og beskytte med vores liv. Herved gøres vitterligt, at hvad risici der end måtte være, hvad fristelser der end måtte være, hvilken tilstand verden omkring os end måtte være i, så vil vi, ligesom vore forfædre var det, være trofaste. Ligesom de, der er gået forud for os, vil vi vende os fra selvhævdelse og tilsidesætte personlig vinding for at kunne opbygge et fredeligt samfund, der styres af Gud. Til alle tider og på alle steder vil vi være tro mod vores løfte.«jeg roser hver eneste dreng, der underskrev dette løfte. Jeg beder til, at ikke en eneste nogensinde vil misligholde de løfter, han har givet sig selv, Kirken og Herren. Hvor ville dette være en anderledes verden, hvis hver ung mand kunne og ville underskrive et sådant løfte. Der ville ikke gå nogen liv til spilde på grund af narkotika. Der ville ikke findes nogen bander med børn, der slår børn ihjel, og unge mænd enten på vej til fængsel eller i fare for at blive slået ihjel. Uddannelse ville blive en belønning, der ville være værd at yde noget for. Tjeneste i Kirken ville blive en mulighed, man skønnede på. Der ville være større fred og kærlighed i menneskers hjem. Der ville ikke være nogen, der kiggede på pornografi, ingen der læste tarvelig litteratur. I ville ære og respektere de piger, I omgås, og de ville aldrig være bange for at være alene sam< men med jer under nogen omstændigheder. Det ville være, som om

66 \ ' J.'.;^^.;.' : ^ : ' BS' * % '^Sf ^^B magelighed og bekvemmelighed. Jeg kan ikke love, at I vil være fri for mismod, for frygt, for direkte fortvivlelse til tider. Men jeg kan love jer, at I vil vokse, som I aldrig før fc^f ^^&'f. ' '3 * J.jl^Hjv;:' *" "^* I :;y ^ 1 ** t«jb " x * p ii H w^^f^ X i1 RMmMSHI n i Helamans unge krigere havde hvervet verdens unge til deres levevis. Der ville selvfølgelig være en mission på jeres livs dagsorden. I ville med glæde tage, hvorhen I end måtte blive sendt, for at udføre Herrens værk, give det al jeres tid og opmærksomhed, jeres styrke og kraft og kærlighed. Lad mig læse uddrag af et brev for jer fra en ung mand, der nu tjener på en mission. Det er skrevet til hans familie, og jeg håber, at det ikke er upassende, at jeg læser det op for denne store forsamling. Jeg vil ikke afsløre navnet på forfatteren eller den mission, han tjener i. Han siger:»det har været et dejligt år! Jeg blev forflyttet fra missionskontoret og kom til denne lille gren. Mit liv har ændret sig utroligt meget siden den sidste forflyttelse. Jeg har i de sidste par måneder lært, hvad der virkelig er vigtigt. Jeg har fundet ud af, hvad der betyder noget. Jeg har lært at glemme mig selv. Jeg har lært at arbejde effektivt. Jeg har lært at elske andre. Jeg har lært, at Gud elsker mig, og at jeg elsker ham. Kort sagt, jeg har lært at efterleve det, jeg tror på... Jeg har lært om mennesker og andet. Jeg har set glædestårer vælde frem i øjnene på dem, der aldrig har vidst, at de var Guds børn. Jeg har set den angrendes bøn blive besvaret. Jeg har set mennesker gøre Jesu Kristi evangelium til en del af dem selv og fået et ønske om at blive nye mennesker, alt sammen på grund af en følelse... Jeg drømmer ofte om frelsesplanen. Jeg tænker på det store og forunderlige værk, der har fundet sted. Jeg tænker på de engles magt og kraft, der står blandt os. Jeg tænker af og til på, hvor mange af disse der mon er omkring mig og hjælper mig til at kunne bære vidnesbyrd på et sprog, jeg aldrig havde troet kunne blive forstået fuldt ud. Jeg funderer over den udødelige herligheds fred, som Enok så... Jeg er Gud taknemmelig for at jeg er den, jeg er. Min største velsignelse i livet er at være i live - i live i Guds tjeneste. Heri finder jeg stor fred og glæde.«mine kære, unge venner, jeg håber, at I alle forbereder jer på at tjene som missionærer. Jeg kan ikke love jer sjov. Jeg kan ikke love jeg har vokset i en tilsvarende periode i hele jeres liv. Jeg kan love jer en lykke, der vil være enestående og vidunderlig og vedvarende. Jeg kan love jer, at I vil tage jeres liv op til revision, at I vil prioritere på en ny måde, at I vil leve nærmere Herren, at bøn vil blive en virkelig og vidunderlig oplevelse, at I vil vandre med tro på et godt resultat af det, I gør. Gud velsigne jer unge mænd, denne, hans storslåede kirkes drenge. Måtte hver af jer vandre med en større beslutsomhed om at være sidste dages hellig i hver eneste af ordets betydninger. Måtte præstationer, bedrifter og tjeneste blive jeres belønning i det spændende og vidunderlige liv, der ligger foran jer. Nu vil jeg gerne tale til de ældre mænd, og håber, at der også vil være noget, som de yngre kan lære noget af. Jeg vil gerne tale til jeg om timelige anliggender. Som baggrund for hvad jeg gerne vil sige, læser jeg et par vers for jer fra det 41. kapitel af Første Mosebog. Farao, Egyptens hersker, drømte drømme, der bekymrede ham alvorligt. De vise mænd i hans hof kunne ikke tyde dem. Så blev Josef bragt frem for ham:»så sagde Farao til Josef: >Jeg drømte, at jeg stod på Nilens bred, og op af Nilen steg syv velnærede og smukke køer. De gav sig til at græsse mellem sivene. Efter dem steg syv andre køer op, tynde og meget grimme og magre... De magre og grimme køer åd de første syv velnærede køer... I en drøm så jeg derpå syv fulde og gode aks vokse frem på ét strå; og efter dem spirede syv aks frem, hårde og tynde og afsvedet af østenvinden. L I A H O N A 64

67 Og de tynde aks slugte de syv gode aks...< Josef sagde til Farao: >Det, Gud vil gøre, har han fortalt Farao. De syv smukke køer er syv år, og de syv gode aks er syv år. Drømmene betyder det samme... Det, Gud vil gøre, har han ladet Farao se. Der vil komme syv år med overflod i hele Egypten. Efter dem kommer syv hungrerar... Gud vil [hurtigt] sætte det i værk<«(se 1 Mos 41:17-20, 22-26, 28-30,32). Jeg vil gerne gøre det helt klart, at jeg ikke udtaler en profeti, at jeg ikke forudsiger, at der vil komme hungersnød i årene fremover. Men jeg foreslår, at tiden er inde til at sætte vores hus i orden. Der er så mange af vores folk, hvis økonomi er spændt til det yderste. Faktisk lever nogen på lånte penge. I de sidste uger har vi været vidne til store og skræmmende udsving på verdens aktiemarkeder. Verdensøkonomien er en skrøbelig ting. En brist i økonomien i Jakarta eller Moskva kan øjeblikkelig påvirke hele verden. Den kan i den sidste ende nå helt ud til os som enkeltpersoner. Der er varsel om uvejr forude, som vi gør klogest i at give agt på. Jeg håber af hele mit hjerte, at vi aldrig skal opleve en økonomisk depression. Jeg er barn af den store depression i 30 'erne. Jeg blev færdig på universitetet i 1932, da arbejdsløsheden i dette område var over 33 procent. Min far var dengang præsident for den største stav i Kirken i denne dal. Det var før vores nuværende velfærdsprogram blev oprettet. Han travede op og ned ad gulvet i bekymring over sit folk. Han og hans medarbejdere fik stablet et stort brændekløvningsprojekt på benene, der var beregnet på at holde hjemmenes ildsteder og komfurer i gang og folk varme om vinteren. De havde ingen penge at købe kul for. Der var mænd, som engang havde været velhavende, blandt dem, der huggede brænde. Jeg gentager, at jeg håber, at vi aldrig nogensinde vil blive vidne til en sådan depression. Men jeg er bekymret over den enorme afbetalingsgæld, der tynger nationens indbyggere og vores eget folk. I marts 1997 var den gæld på i alt 1,2 billioner dollars, hvilket var en stigning på 7 procent i forhold til året før. I december 1997 havde 55 til 60 millioner husstande i De Forenede Stater gæld på deres kreditkort. Denne gæld var i gennemsnit dollars og kostede dollars om året i renter og gebyrer. Forbrugsgælden steg, taget som procent af den disponible indkomst, fra 16,3 procent i 1993 til 19,3 procent i Enhver ved, at af enhver dollar, der lånes, skal der betales renter. Når pengene ikke kan betales tilbage, indtræder konkursen. Der var konkurser i De Forenede Stater sidste år. Dette var en stigning på 50 procent i forhold til I andet kvartal i år indgav næsten personer konkursbegæring, ny rekord for et kvartal. Vi narres af forførende reklamer. Fjernsynet bringer den fristende invitation til at låne op til 125 procent af værdien af vores hus. Men der nævnes ikke noget om renter. Præsident J. Reuben Clark junior sagde ved præstedømmemødet ved konferencen i 1938 fra denne talerstol:»er du først i gæld, er du ledsaget af renter hvert minut, dag og nat. Du kan ikke undgå dem eller løbe fra dem. Du kan ikke fjerne dem. De giver hverken efter for lokken, krav eller ordrer. Og hver gang du står dem i vejen, krydser deres vej eller nægter at imødekomme deres krav, så vil de knuse dig«(stjernen, aprilkonferencen 1986, s. 18). Jeg erkender, at det selvfølgelig kan være nødvendigt at låne penge til at købe et hus for. Men lad os købe et hus, som vi har råd til og således mindske de ydelser, der uden nåde eller henstand konstant vil hænge over vores hoved i op til 30 år. Der er ingen, der ved, hvornår der opstår en kritisk situation. Jeg kender en del til et tilfælde med en mand, der var havde stor succes i sit erhverv. Han levede i bekvemmelighed. Han byggede et stort hus. En dag blev han pludselig involveret i en alvorlig ulykke. Øjeblikkelig, uden varsel, mistede han næsten livet. Han sad tilbage som krøbling. Hans evne til at tjene penge var ødelagt. Han stod overfor at skulle betale enorme lægeregninger. Der var andet, der skulle betales. Han stod hjælpeløs over for sine kreditorer. Det ene øjeblik var han rig, og det næste øjeblik var han gået fallit. Siden Kirkens begyndelse har Herren talt om dette med at have gæld. Han sagde til Martin Harris gennem åbenbaring:»betal den gæld, som du har pådraget dig hos bogtrykkeren. Frigør dig for trældom«(l&p 19:35). Præsident Heber J. Grant talte gentagne gange om dette emne fra denne talerstol. Han sagde:»hvis der er en enkelt ting, der vil bringe fred og tilfredshed ind i det menneskelige hjerte og ind i familien, er det at leve, så man ikke bruger mere, end man tjener. Og hvis der er nogen enkelt ting, der slider og skuffer og bringer hjertesorg, så er det at have gæld og forpligtelser, som man ikke kan leve op til«(den danske Stjerne, maj 1982, s. 15). Vi bringer et budskab om uafhængighed ud over hele Kirken. Vi kan ikke være uafhængige, hvis der hviler store gældsbyrder på husstanden. Man har hverken uafhængighed eller frihed fra trældom, når man har økonomiske forpligtelser over for andre. I administrationen af Kirkens anliggender har vi forsøgt at være et eksempel. Vi har af princip strengt fulgt den kutyme at lægge en vis procentdel af Kirkens indtægter til side hvert år til dårlige tider. Jeg er taknemmelig for at kunne sige, at Kirken i al dens virke, i alle JANUAR

68 dens foretagender, i alle dens afdelinger, er i stand til at fungere uden lånte penge. Hvis vi ikke kan klare os med, hvad vi har, vil vi beskære vore programmer. Vi vil mindske udgifterne, så de passer til indtægterne. Vi vil ikke låne. En af de lykkeligste dage i præsident Joseph E Smiths liv var den dag, da Kirken betalte sin sidste gæld ud. Hvilken vidunderlig følelse er det ikke at være fri for gæld, at have lidt penge på kistebunden til dårlige tider, hvor de kan findes frem, hvis det bliver nødvendigt. Præsident Faust ville ikke selv have fortalt jer følgende. Men måske skulle jeg fortælle det, så kan han lade det gå ud over mig bagefter. Han havde et kreditforeningslån i sit hus, som han betale 4 procent i rente på. Mange mennesker sagde til ham, at det var tåbeligt af ham at betale gælden ud på lånet, når det havde så lav en rente. Men ved den første lejlighed han havde til at skaffe midlerne, besluttede han og hans hustru, at de ville betale lånet ud. Han har været gældfri siden den dag. Det er derfor, han smiler, og det er derfor, at han fløjter, mens han arbejder. Jeg anmoder jer indtrængende, brødre, om at se på jeres økonomiske situation. Jeg anmoder jer indtrængende om at sætte jer i beskedne udgifter, at beherske jer, når I foretager køb, at undgå gæld, hvor det er muligt. Betal jeres gæld ud, så hurtigt I kan, og befri jer fra trældom. Dette er en del af det timelige evangelium, vi tror på. Måtte Herren velsigne jer, mine elskede brødre, således at I kan sætte jeres hus i orden. Hvis I har betalt jeres gæld, hvis I har lagt noget til side, om det så blot er lidt, skulle uvejret da brøle omkring jer, vil I have et ly til jeres hustru og børn og fred i jeres hjerte. Det er alt, hvad jeg vil sige om dette, men jeg vil gerne understrege det så kraftigt, som det overhovedet er muligt for mig. Jeg efterlader jer mit vidnesbyrd om guddommeligheden i dette arbejde og min kærlighed til hver af jer. I Jesu Kristi navn. Amen. Murene i Kirkens nye forsamlingsbygning rejser sig nord for Tempelpladsen. Kirkens kontorbygning, til venstre, Joseph Smith-bygningen, templet i Salt Lake City og Tabernaklet ses i baggrunden. L I A H O N A 66

69 Mødet søndag formiddag Den 4. oktober 1998 Luk himlens vinduer op Præsident James E. Faust Andenrådgiver i Det Første Præsidentskab Tiende er et princip, der er grundlæggende for alle Kirkens medlemmers personlige lykke og velfærd i hele verden, både rige og fattige. Det er altid et overvældende ansvar at komme herop på talerstolen. Jeg gør det i ydmyghed. Jeg beder til, at I ved Åndens hjælp må forstå alt det, jeg har at sige. Jeg ønsker at tale om at åbne himlens vinduer. Som dreng lærte jeg en storslået lektie om tro og offer, da jeg arbejdede på min bedstefars gård under den forfærdelige økonomiske depression i 1930'erne. Gårdens skatter var ikke blevet betalt og bedstefar havde, ligesom så mange andre, ingen penge. Der var tørke i området, og nogle køer og heste var ved at dø af mangel på græs og hø. En dag da var vi ved at høste den smule hø, der var på marken, bad bedstefar os om at køre vognen hen til et hjørne af marken, hvor høet stod, fylde vognen så meget, vi kunne, og køre hen til tiendegården med det som hans naturaliebetaling af tiende. Jeg spekulerede på, hvordan bedstefar kunne bruge høet til at betale tiende, når nogle af køerne, som vi var afhængige af, kunne dø af sult. Jeg stillede endog spørgsmål ved, om Herren forventede et så stort offer af ham. I sidste instans var jeg forbavset over hans store tro på, at Herren på en eller anden måde ville sørge for dem. Den arv af tro, som han gav videre til sine efterkommere, var mere værd end penge, fordi han indprentede i sine børns og børnebørns sind, at han elskede Herren og hans hellige værk mere end nogen jordiske ting. Han blev aldrig rig, men han døde i harmoni med Herren og med sig selv. Jeg lærte mere om tiendeånden af præsident Henry D. Moyle, som boede i mit ward, da jeg tjente som ung biskop. Ved en tiendeopgørelse kom præsident Moyle ind og erklærede:»biskop, dette er hele min tiende og en smule mere, fordi det er den måde, vi er blevet velsignet på.«tiende er et princip, der er grundlæggende for alle Kirkens medlemmers personlige lykke og velfærd i hele verden, både rige og fattige. Tiende er et offerprincip og en nøgle til at åbne himlens vinduer. I Primary lærte jeg tiendedigtet JANUAR udenad:»hvad er tiende? Det er, som jeg siger: Ti øre af en krone og en krone af en tier.«men jeg forstod det ikke fuldstændigt, før bedstefar og præsident Henry D. Moyle havde lært mig det. Tiendeloven er enkel: Vi betaler en tiendedel af vores personlige årlige indkomst 1. Indkomst er af Det Første Præsidentskab blevet defineret som det, vi tjener. 2 Hvad de 10 procent af vores indkomst beløber sig til er en sag mellem os hver især og vores Skaber. Der er ingen spidsfindige regler. En ung omvendt fra Korea sagde engang:»med tiende betyder det intet, om man er rig eller fattig. Man betaler 10 procent, og man behøver ikke at skamme sig over, at man ikke har tjent særlig meget. Hvis man tjener meget, betaler man 10 procent. Hvis man kun tjener lidt, betaler man 10 procent. Vor himmelske Fader elsker dig for det. Man kan gå med oprejst pande.«3 Hvorfor bør medlemmer over hele verden, hvoraf mange ikke har tilstrækkeligt til deres daglige behov, opmuntres til at efterleve Herrens tiendelov? Præsident Hinckley sagde i Cebu i Filippinerne, at hvis medlemmerne,»endog dem, som lever i fattigdom og elendighed... ville acceptere evangeliet og efterleve det, betale deres tiende og offerydelser, selv om det kun var lidt... ville de have ris på deres tallerkener og tøj på deres krop samt tag over hovedet. Jeg kan ikke se nogen anden løsning.«4 Nogle føler måske, at de ikke har råd til at betale tiende, men Herren har lovet, at han vil sørge for en måde, hvorpå vi kan holde alle hans befalinger. 5 At betale tiende er i begyndelsen et vovestykke i tro, men Jesus sagde:»den, der vil gøre hans vilje, skal erkende, om min lære er fra Gud.«6 Vi lærer om tiende ved at betale den. Jeg tror virkelig, at det er muligt at bryde ud af fattigdom ved at have tro til at give Herren en del af den smule tilbage, som vi har.

70 Medlemmer af Kirken, som ikke betaler tiende, mister ikke deres medlemskab; de mister kun velsig' nelser. Gennem Malakias spørger Herren:»Kan et menneske bedrage Gud... I spørger: >Hvordan bedrager vi dig?< Med tiende og afgifter.«7 Hvis vi vil stole på Herren, vil ban»åbne himlens vinduer«for os, når vi giver ham den ene tiendedel tilbage, som han beder om. Hans løfte er sikkert:»[jeg] udøser velsignelse uden mål over jer«8 Selv om tiende medfører både timelige og åndelige velsignelser, er det ubetingede løfte til de trofaste, at»i skal eje evighedens skatte.«9 Præsident Heber J. Grant satte det i sammenhæng, da han sagde:»fremgang kommer til dem, der overholder tiendeloven. Når jeg siger fremgang, mener jeg ikke kun i form af kroner og ører... Det, jeg anser som virkelig fremgang... er væksten i kundskaben om Gud og i vidnesbyrdet, og i kraften til at efterleve evangeliet og at inspirere vores familie til at gøre det samme. Det er virkelig fremgang.«10 Søster Yaeko Seki oplevede en del af dette vidunderlige løfte. Hun skriver:»min familie og jeg tilbragte en dag i nationalparken i de japanske alper... Jeg ventede vores fjerde barn og følte mig temmelig træt, så jeg lagde mig under træerne... Jeg begyndte at tænke på vore økonomiske problemer. Mit hjerte blev overvældet, og tårerne kom frem. >Herre, vi betaler trofast tiende. Vi har ofret så meget. Hvornår vil himmelens sluser åbne sig for os og vore byrder blive lettet? Jeg bad af hele mit hjerte. Så vendte jeg mig for at betragte min mand og mine børn, som legede og lo Robert C. Bowden dirigerer mændene i Tabernakelkoret og Mormon Youth Chorus ved konferencens præstedømmemøde. A H O N A 68

71 sammen... Pludselig vidnede Ånden for mig, at mine velsignelser var umådelige, og at min familie var den største velsignelse, vor himmelske Fader kunne give mig.«11 For mange af os er himlens vinduer blevet åbnet, så vi anser ikke tiende som et offer, men i stedet for som en velsignelse, ja endog som et privilegium. som Et af de største privilegier, folk i denne Kirke har, er at mødes med deres biskop én gang om året til tiendeopgørelsen for at opgøre deres tiende og fortælle, at det, de har betalt som bidrag, er deres tiende. Denne oplevelse er også en stor velsignelse for biskopperne. Jeg husker en mand i vores ward, som havde en stor familie, og som tog alle sine børn med sig, når han skulle til tiendeopgørelse. Han begyndte med den yngste og bad dem hver især efter tur om at fortælle biskoppen, om deres bidrag var deres tiende. Da alle børnene havde aflagt rapport, aflagde han rapport om sin hustru og sin familie. Familien blev velsignet i overflod for deres trofasthed. Vær sikker på, at Kirkens tiende bliver administreret som fremsat i åbenbaringen, der i 1838 blev givet til profeten Joseph Smith. De 18 kirkeledere, som er angivet i Lære og Pagter afsnit 120, mødes for at administrere disse hellige midler. De af os, som sidder i dette råd, ved, at dette hellige ansvar bliver udført i henhold til Herrens»røst til dem«. 12 Præsident Hinckley har bekendtgjort opførelsen af flere templer, end der nogensinde har været på noget tidspunkt i historien. Behovet for templer i hele verden er stort. Det er fordi, de er åndelige helligdomme. De, som kommer i templerne, kan finde beskyttelse mod Satan og hans ønske om at ødelægge dem og deres familier. Til de medlemmer, som bor i isolerede områder i Kirken, og som ønsker at få et tempel dér, hvor de bor, vil jeg foreslå, at I først viser jeres tro ved at betale jeres tiende, så I er værdige til at modtage tempelvelsignelserne. Herren åbenbarede til Kirkens ældster i Kirtland:»Nu hedder det >i dag< (indtil Menneskesønnen kommer), og sandelig er dette en offerdag og en dag, på hvilken mit folk skal betale tiende.«13 Herren omtaler ofre i flertal. Jeg tror, at han forventer, at vi, som en betingelse for trofasthed, betaler vores tiende og vore fasteofre for at hjælpe de fattige og nødlidende. Men vi har privilegiet at yde andre ofre, ikke fordi det er vores opgave, en afgift eller en kirkelig befaling. Det er bl.a. gaver til missionsfonden, den humanitære hjælpefond, og Mormons Bog-fonden. Vi har også privilegiet at kunne bidrage frivilligt til opførelsen af de nye templer, som præsident Hinckley har bekendtgjort. For nylig modtog jeg et anonymt brev fra en person, som havde ydet et betydeligt offer til Kirkens tempelfond. Hun sagde:»jeg besluttede, at når jeg ønskede at bruge penge på mig selv, ville jeg undlade det og betale pengene til tempelfonden. Dette medførte, at jeg ikke fik nyt tøj eller sko, bøger, frisøraftaler, smykker eller noget personligt, før jeg havde nået mit mål. Jeg troede, at det ville være et offer, men i stedet har jeg fundet glæde ved det. Det har været en belønnende og tilfredsstillende oplevelse.«profeten Joseph Smith sagde engang:»en religion, der ikke kræver alt som offer, vil aldrig have tilstrækkelig magt til at fremkalde den tro, der er nødvendig for liv og frelse.«han fortsatte:»de, som ikke yder noget offer, får ingen gavn af denne tro, fordi mennesket er afhængig af dette offer for at kunne opnå denne tro.«14 Vore bidrag bliver helliget ved vores tro. For nylig deltog jeg i et nadvermøde i mit eget ward. Før mødet begyndte, var der nogle få, som gav bidragskuverter til medlemmer af biskoprådet. De kom med et smil og et glad udtryk i ansigtet. Disse kuverter indeholdt deres tiende og andre offerydelser, som de glad betalte som JANUAR et ydmygt udtryk for deres taknemmelighed for Herrens velsignelser. Det var et bevis på deres tro. Guds værk går fremad som aldrig før i mange dele af verden, især i lande, hvor den økonomiske standard ikke er så høj, og nye medlemmer stadig er ved at lære troens princip, samt hvordan det hænger sammen med velsignelser. At være et trofast medlem af denne kirke kræver offer og indvielse. Det betyder, at verdslige glæder og jordiske ejendele ikke skal være vores største mål i livet, fordi det evige livs gave kræver villighed til at ofre alt det, vi har og er, for at modtage den. På Det Gamle Testamentes tid sendte Herren plager over Israel, og mange mennesker døde. Han befalede David at bringe et offer på jebusitten Aravnas tærskeplads. Da David gik hen for at møde Aravna, og Aravna fandt ud af, hvorfor han kom, tilbød han gavmildt at give ham alt det, som var nødvendigt til offeret. Davids svar var dybsindigt:»jeg vil betale dig, hvad den koster. Til Herren min Gud vil jeg ikke bringe brændofre, som jeg ikke har betalt.«15 Han købte tærskepladsen, bragte offeret, og plagen standsede. I vor tid bliver vi fyldt med en pest af vold, ondskab og ugudelighed i mange former. De, som holder deres pagter og betaler deres tiende og offerydelser, vil have et ekstra forsvar mod disse ondartede, nutidige former for ugudelighed. Men denne beskyttelse kommer ikke af et offer, som intet koster os. Jeg siger dette, fordi den religiøse tendens i verden er tydelig. Hvis man kan få noget billigt uden anstrengelse eller offer, har folk ikke noget imod at få en smule af det. Derimod kræver velsignelserne ved medlemskab i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige både anstrengelse og offer. Modtagelse af velsignelserne kræver betaling af tiende og offerydelser. Vores religion er ikke en søndagsreligion. Den kræver forbilledlig adfærd og indsats hver eneste dag i ugen. Den omfatter at modtage

72 kaldelser og at tjene med trofasthed i disse kaldelser. Den omfatter karakterstyrke, retskaffenhed og ærlighed over for Herren og vores næste. Det betyder, at vores hjem skal være et sted, der er helligt og kærligt. Det betyder en ubarmhjertig kamp mod den verdslige ondskabs bombardement. Det betyder, at vi til tider er upopulære og politisk ukorrekte. Jeg føler mig beæret og priviligeret over, at jeg er en lille del af dette Frelseren ydede, da han gav selve sit liv. Det gør, at vi hver især må undre os over, hvor mange bloddråber han udgød for mig? Jeg vidner om, at Jesus er Kristus, Guds hellige Søn, vores sjæls helbreder, menneskehedens Frelser og Forsoner. Om dette bærer jeg vidnesbyrd i hans hellige navn. I Jesu Kristi navn. Amen. NOTER: 1. Se L&P.119:4. 2. Se Kirkens instruktionshåndbog, 1998, Bogl, s Brev fra D. Brent Clement, præsident for Seoul-missionen i Korea, »Inspirational Thoughts«, Ensign, august 1997, s SelNephi3:7. 6. Johannes 7: Malakias 3:8. 8. Malakias3: L&P 38: Gospel Standards, Heber Grant, s »Himlens sluser«, Stjernen, marts 1992,s.l L&P L&P 64: Joseph Smith, Forelæsninger om troen, s Samuel 24:24. Håb gennem Jesu Kristi forsoning Ældste Neal A. Maxwell De Tolv Apostles Kvorum værk. Det er en storslået tid med en Virkeligt håb er mere end bare ønsketænkning. Det afstiver, og sløver umådelig åndelig tjeneste i hele verden. Det er fantastisk at være vidne ikke, den åndelige rygrad. til. Det er Guds værk. Det ledes af denne Kirkes leder, som er vor Vores dagligdags brug af ordet Herre og Frelser, Jesus Kristus. Præsident Gordon B. Hinckley er hans profet, seer og åbenbarer. Jeg tror på, at præsident Hinckleys inspirerede lederskab velsigner hele menneskeheden. Det største offer var det, som»håb«omfatter, at vi»håber«at nå vores bestemmelsessted til rette tid. Vi»håber«, at verdensøkonomien vil blive bedre. Vi håber på besøg fra en af vore kære. Det er typiske, oprigtige, men kortsigtede forhåbninger. Vore skuffelser er ofte følgen af vore svigtede, kortsigtede forhåbninger. Jeg vil i stedet tale om Brødre og søstre, jeg er taknemlig for at være iblandt jer i dag. Min isse sttåler stadig en del, men det er nu ikke, fordi min barber for alvor har æret sin kaldelse. Det et snarere udtryk for flere behandlinger, som synes lovende, på trods af mine skiftende konferencefrisurer. Jeg føler stadig en inderlig taknemlighed - først og fremmest til Herren, derefter til min dejlige hustru og familie, dygtige og omsorgsfulde læger og sygeplejersker, og de mange venner og medlemmer, som beder for mig. Af forskellige årsager, brødre og søstre, synes samfundet i dag at kæmpe for at være fuldt af håb. Både tilknyttede årsager og virkninger påvirker os på ubemærkede måder. L I A H O N A 70 behovet for det største håb. Det største håb er en helt anden sag. Det knytter sig til Jesus og hans forsonings velsignelser. Velsignelser, der medfører den altomfattende opstandelse og den dyrebare mulighed for derved at udøve frigørende omvendelse, som gør det muligt for os at have det, som skrifterne kalder»et fuldkommen klart håb«(2nephi31:20). Moroni bekræftede:»hvad skal I da håbe? Se, jeg siger jer, at I skal håbe gennem Ktisti forsoning«(moroni 7:40-41; se også Alma 27:28). Virkeligt håb er derfor ikke forbundet med det foranderlige, men derimod med det udødelige og evige! Det er derfor ikke overraskende, at håb er nært knyttet til andre evangeliske lærdomme, især tro og tålmodighed. Ligesom tvivl, fortvivlelse og ufølsomhed går i spænd, gør også tro, håb, kærlighed og tålmodighed. Men de sidste egenskaber skal omhyggeligt og konstant plejes, hvorimod tvivl og fortvivlelse springer op og breder sig som mælkebøtter. Ak, fortvivlelse

73 falder så naturligt for det naturlige menneske! For eksempel kan tålmodighed lære os at tackle livets forskellige oplevelser med større ro. Tro og håb er i konstant samspil og lader sig ikke altid let eller præcist adskille. Ikke desto mindre er det største håbs forventninger med sikkerhed sande (Ether 12:4; se også Rom 8:24; Hebr 11:1; Alma 32:21). Men i den gengivne teologis geometri har håb forbindelse med tro, men er ofte mere omfattende. Tro derimod består af»fast tillid til det, der håbes på«og bevis på»det, der ikke ses«(jso Hebr 11:1; se også Ether 12:6). Håbet overskrider således troens grænser, men det udgår altid fra Jesus. Det er intet under, at sjælen kan vækkes og mønstres af det sande håbs»reveille«mere end af noget andet. Skønt nogle få kammerater måske slumrer eller deserterer, ser vi stadig»et smilende«og»levende håb«foran os (»Hav tak for profeten, du sendte«, Salmer og sange, nr. 13; se også 1 Pet 1:3). Det var håbet, der fik de nedtrykte disciple til at løbe forventningsfulde hen til den tomme grav (se Mark 16:1-8; Luk 24:8-12). Det var håbet, der hjalp en profet til at se den ventede regn i en fjern sky, der ikke syntes større end en mands hånd (se 1 Kong 18:41-46). Dette største håb er et»anker for sjælen«og bevares ved Helligåndens gave og tro på Kristus (Hebr 6:19; se også Alma 25:16; Ether 12:9). Hvis man derimod betragter livet uden udsigt til udødelighed, kan det ikke alene mindske håbet, men også ansvarsfølelsen (se 1 Kor 5:19; Alma 30:18). Det er sandt, at mange mennesker i dette liv passer deres pligter uden at være berørt af eller i stand til at udtrykke de dybe religiøse følelser, men som ikke desto mindre ubevidst trækker på»kristi lys«, som til en vis grad oplyser alle mennesker (se L&tP 84:46; Moroni 7:16, 18; Joh 1:9). Andre mennesker taler dog åbent om åndelige tilskyndelser, som hjælper dem. Ikke desto mindre er de kortsigtede forhåbninger så sårbare over for skæbnens ironi og det uventede, at der hersker en stigende følelse af eksistentialistisk fortvivlelse i verden. Der er en udbredt kynisk lede ved politikere. Man føler sig tynget af samfundets voksende bekymringer. Selv de, der er åndeligt sikre, kan føle fortvivlelsens kulde i luften. Den kolde verdslighed skaber dette kuldegys, efterhånden som mange hengiver sig til det, som senator Patrick Moynihan kaldte»hvidvask JANUAR af afvigende adfærd«(daniel Patrick Moynihan, Defining Diviancy Down, The American Scholar, bind 61, nr. 1, vinter 1993). Meget fortvivlelse kommer af ugudelighed, sådan som Gud definerer ugudelighed. Der hersker stor bedrøvelse og strid. Det er intet under, at den medfølgende håbløshed næsten uundgåeligt fører til selviskhed, når folk opgivende beslutter sig for at søge egen tilfredsstillelse. Paulus bemærkede, at når håbet er væk, har nogle mennesker en tendens til at spise og drikke og mene, at»i morgen skal vi dø«, fordi

74 de fejlagtigt slutter, at»når et menneske først [er] død, [er] alt forbi«(1 Kor 15:32; Alma 30:18). Skønt jeg begræder de truende tordenskyer, så er der dog noget godt ved dem. Begivenhederne vil rette ny opmærksomhed mod Guds højere veje og hans rige, som skal blive»skøn som solen og klar som månen«(l&p 105:31). Enkeltpersoner og nationer kan fortsat vælge, som de vil, men de kan ikke ændre på konsekvenserne af deres ønsker. Lad os derfor ikke i denne modningsproces undres over, at ukrudtet mere og mere kommer til at se ud som ukrudt. I denne tid, hvor folkene gribes af angst og er rådvilde, vil der dog komme noget godt ud af uroen:»thi djævelens rige skal ryste, og de, der tilhører det, må afgjort vækkes til omvendelse...«(2nephi28:19). Denne»vækning«bliver ganske bogstavelig, men vi kan kun gisne om, hvordan den vil finde sted. Men de, der har det største håb, anerkender sandheden i dette fyndige vers:»men alt må ske til sin tid«(l&p 64:32). Det er derfor klogt at overveje håbets stilling i vores nuværende samfund, hvor Guds bud synes betydningsløse for mange. Det er ganske rigtig, som skrifterne siger,»ikke almindeligt, at folkets stemme begærer noget, der strider mod, hvad der er ret«(mosiah 29:26). Men hvis det sker, og der forekommer dets holdninger, kan vi vente Guds straffedomme (se Mosiah 29:26, 27). Kun anerkendelsen af Guds åbenbaringer kan give os det nødvendige mål og vejledning og medføre et»fuldkommen klart håb«(2nephi31:20). Virkeligt håb får os til at»virke med iver«for en god sag, selv når det med jordiske øjne ser ud til at være en håbløs kamp (L&P 58:27). Derfor er virkeligt håb mere end bare ønsketænkning. Det afstiver, og sløver ikke, den åndelige rygrad. Håbet hviler i sig selv, det er ikke fjollet, det er ivrigt uden at være naivt, og selvsikkert uden at være L I A H O N A 72

75 hovent. Håbet er en realistisk forventning, som tager form af beslutsomhed - ikke blot til at overleve modgangen, men vigtigere endnu at være»standhaftig«indtil enden (L&P 121:8). Skønt det ellers er en»levende«egenskab, står håbet stille ved vor side ved begravelser. Vores tårer er så våde som andres, men de lige kommer ikke af fortvivlelse. De er snarere tårer, som skyldes savnet ved adskillelsen. Afskedens tårer vil snart blive til den herlige forventnings tårer. Virkeligt håb inspirerer til stille kristen tjeneste, ikke offentlig fanatisme. Finley Peter Dunne bemærkede vittigt:»en fanatiker er en mand, der gør det, som han mener, at Herren ville have gjort, hvis han bare kendte sagens kendsgerninger«(citeret i The Third - And Possibly The Best -637 Best Things Anybody Ever Said, red. Robert Byrne, New York, Atheneum, 1986, nr. 549). Når vi er urimeligt utålmodige med vor alvidende Guds timing, antyder vi faktisk, at vi ved, hvad der er bedst. Hvor er det pudsigt: Vi, der går med armbåndsure, vil give gode råd til ham, der styrer de kosmiske ure og kalendere. Eftersom Gud vil have, at vi skal vende hjem, efter at vi er blevet mere som ham og hans Søn, må en del af vores udvikling nødvendigvis bestå i, at han viser os vore svagheder. Hvis vi derfor er i besiddelse af det største håb, vil vi være lærevillige, fordi vi med hans hjælp kan vende vores svagheder til styrke (se Ether 12:27). Det er ikke let at blive stillet over for sine svagheder, når de regelmæssigt viser sig i livets forskellige omstændigheder. Dog er det en del af det at»komme til Kristus«, og det er en afgørende, omend smertefuld Og del af Guds saliggørelsesplan. som ældste Henry B. Eyring klogt har bemærket:»hvis du søger ros mere end belæring, får du nok ingen af delene«(to Choose and Keep a Mentor, tale til BYUs fakultet, 26. aug. 1993, s. 9). Ved håbefuldt at fortsætte fremad kan vi igen og igen med glæde stå på det sted, der var gårsdagens fjerne horisont og hente yderligere håb i vore erfaringer. Det var derfor, at Paulus skrev, at»trængsler skaber udholdenhed, udholdenheden fasthed, og fastheden håb«(rom 5:3-4). Derfor kan vi med rette synge om Gud, at»vi prøved' så hyppigt hans ord«(salmer og sange, nr. 13). Vel ser de mennesker, der nærer sandt håb, også af og til deres personlige omstændigheder blive rystet som et kalejdoskop. Men med»troens øje«kan de, trods deres ændrede forhold, stadig se den guddommelige hensigt (se Alma 5:15). De virkeligt håbefulde mennesker virker for eksempel midt i samfundets fordærv på at skabe stærke og lykkelige familier. Deres holdning er som Josvas:»Jeg og mit hus vil tjene Herren«Qos 24:15). Vi kan måske ikke gøre hele verden bedre, men vi kan rette op på det, der er galt i vores familier. Tolkien minder os om:»det tilkommer ikke os at beherske alle de tidevandsbølger, der kan komme i verden, men at gøre, hvad vi formår, for at undsætte i de år, hvor vi selv lever, og at trække det ukrudt op af markerne, som vi kender, så at de, der kommer efter os, kan få en ren jord at dyrke. Hvad vejr de får, kan vi ikke bestemme«(kongen vender tilbage, Gyldendals Bogklub, 1981, s. 157). Derfor, brødre og søstre, kan vi efterlade»ren muld at dyrke«til kommende generationer på vores lille jordlod! Ikke alene begynder barmhjertigheden med os selv, det gør håbet også! Uanset hvilken fure, vi får tildelt, kan vi, som Paulus siger,»pløje med håb«uden at se os tilbage eller lade gårsdagen holde fremtiden som gidsel (1 Kor 9:10). Det ægte, største håb hjælper os til at være mere kærlige, mens kærligheden hos de fleste bliver kold JANUAR (se Matt 24:12). Vi må være mere hellige, skønt verden»modne (s) i synd«; mere høflige og tålmodige i en rå og grov verden og have stærke hjerter, selv om andre fortvivler (semoroni 10:22). Håb kan være smittende, især hvis vi»altid (er) rede til forsvar over for enhver, der kræver (os) til regnskab for det håb, (vi) har«(1 Pet 3:5). Brigham Young sagde, at hvis vi ikke formidler kundskab til andre og gør godt, vil vi»blive... snæversynede i vores synspunkter og følelser«(jd 2:267). Hvis vi søger efter specifikke ting, som vi kan udrette i vores lokale virkefelt, vil Helligånden vejlede og vise os alt, hvad vi skal gøre, for det er en af hans inspirerende roller (se 2 Nephi 32:5). Vores mulighed for at hjælpe andre, som har opgivet håbet, findes måske i vores egen familie, eller hos en modløs nabo eller en henne om hjørnet. Ved at hjælpe at barn med at lære at læse eller besøge en patient på et plejehjem eller blot gå et ærinde for travle, overbebyrdede forældre kan vi gøre noget for andre. På samme måde kan en enkel samtale om evangeliet indgyde håb. Lad det derfor ikke gå jer på, at verden bliver mere og mere opdelt i dem, der er verdslige og løsagtige, og dem, der holder fast ved de åndelige værdier. Det er også forudset! Vi, der derfor er velsignet med håb, lad os ikke være snæversynede, men som disciple række hånden ud også til dem, der er»rokke (t) fra håbet i det evangelium«(kol 1:23). Som John Wesley skrev i salmen»come Let Us Anew«, så skrider vores liv ofte hurtigt væk, og kursen, det følger, kan variere meget, som vi alle ved. Men de, der har holdt ud i»tålmodighed, håb og kærlighedsgerning«skal høre de herlige ord:»>godt, du trofaste tjener, træd ind til min glæde og sid på min trone <«(Hymns, nr. 217). Må vi en dag kunne gøre krav på de velsignelser gennem håbets evangelium, i vor Herre og Frelser, Jesu Kristi navn. Amen.

76 Små templer - store velsignelser Ældste David E. Sorensen De Halvfjerds' Præsidium Den blotte tilstedeværelse af et tempel bør tjene som en påmindelse om de pagter, som vi har indgået, om behovet for retskaffenhed og om den kendsgerning, at Gud aldrig er langt væk. Ældste Maxwell, du er en dyrebar skat for Kirken og en velsignelse for hele verden i almindelighed. Gud velsigne dig og bevare dig. Brødre og søstre, det er lidt skræmmende at stå foran jer. Da jeg voksede op, boede min familie på en kvægranch midt i det sydlige Utah, og jeg har tilbragt mange timer i en saddel med at drive kvæg sammen og passe på dem. Jeg må tilstå, at en del af mig ville være mere tryg ved at springe til side for en angribende tyr end ved at skulle tale her i dag, men jeg ved, at jeg er blandt venner, og jeg tror af hele mit hjerte på betydningen af det arbejde, vi udfører. I Kirkens første tid, da der kun var nogle få medlemmer, sagde profeten Joseph Smith til en gruppe mænd:»i ved ikke mere om denne kirkes og dette riges fremtid end et spædbarn på sin mors skød. I fatter det ikke... Det er kun en lille håndfuld af præstedømmet, som I ser her i aften, men denne kirke vil opfylde Nord- og Sydamerika - den vil opfylde verden«(som citeret af Wilford Woodruff i Conference Report, april 1898, s. 57). Vi begynder at se en delvis opfyldelse af denne profeti. I takt med at Kirkens medlemstal er steget rundt omkring i verden, er behovet for templer også vokset. Præsident Hinckley sagde for 13 år siden:»det hellige og vigtige arbejde, der foregår i templerne, skal ske med forøget tempo, og derfor er det nødvendigt, at templerne kommer nærmere folk, så de ikke skal rejse så langt«(stjernen, oktoberkonferencen 1985, s. 43). Lad mig fortælle jer nogle tal, der viser, hvor langt Kirken er kommet i sin indsats for at bringe templerne nærmere til medlemmerne: I år 1900 var der blot fire fungerende templer - de lå alle i staten Utah. I løbet af de næste 50 år, fra 1900 til 1950, blev yderligere fire templer indviet, så nu var der i alt otte. Kirken byggede altså i de første 100 år cirka et tempel hvert årti. I de 30 år mellem 1951 og 1980 blev yderligere 11 templer bygget, hvilket bragte det totale antal op på 19. Det var et hurtigere tempo, men der var stadig mange medlemmer, for hvem et tempelbesæg betæd mange års opsparing og en lang rejse 'erne begyndte Kirken et mere intensivt tempelbyggeri. Frem til 1997 var yderligere 32 templer blevet indviet, eller omkring to om året. Kirken er nu trådt ind i den mest engagerede æra inden for tempelbyggeri i dens historie. I 1998 er to templer blevet indviet, 15 er ved at blive bygget, og yderligere 26 tempelgrunde forberedes til det første spadestik. Disse 43 templer - plus de, der fungerer - bringer det samlede antal op på 94. Det er en enestående velsignelse for os som medlemmer af Kirken. Det Gamle Testamente beskriver noget af den glæde, der kommer fra folk, der bygger disse hellige steder:»de stemte i med lovprisning og tak til Herren... Og hele folket brød ud i høje jubelråb og lovpriste Herren, fordi grunden var lagt til Herrens tempel«(ezra 3:11; se også v. 10, 12, 13). Når jeg ser disse nye templer blive bygget, så tror jeg, at vi også vil få lejlighed til at lovprise Herren og græde af glæde. Når vi ser det stigende engagement, som præsident Hinckley og andre har vist i forbindelse med at bygge nye templer, så kan vi meget vel standse op og spørge os selv, hvorfor templer er så vigtige. Andre, der ikke er medlemmer af Kirken, forstår måske heller ikke forskellen mellem vore almindelige kirker, som der er mange tusinde af, og disse ganske særlige bygninger, som vi kalder templer. Præsident Hinckley har forklaret forskellen således:»disse enestående og vidunderlige bygninger og de ordinanser, der bliver udført deri, repræsenterer det højeste i vores tilbedelse. Disse ordinanser bliver de mest dybsindige udtryk for vores teologi«(stjernen, januar 1996, s. 56). Templer er med andre ord af stor værdi for os, fordi de hjælper os med A H O N A 74

77 at udtrykke vores centrale lære, at komme til Kristus. Templer gør dette på mindst to måder. For det første minder de os symbolsk og bogstaveligt om og lærer os om Kristus og hans Fader. Vi ved, at Kristus tilbragte centrale perioder af sin gerning i templet i Jerusalem (se Joh 7-8; Matt 21-23; Mark 11*12; Luk 20), og ofte benyttede tempelsymbolik i sin undervisning, hvor han ofte sammenlignede sig selv med symboler fra templet så som lys og vand (se fx Joh 7:38; 8:12). Vores tempeltilbedelse i dag omfatter mange symbolske henvisninger til Kristus - fra spirerne udenfor, der leder vore tanker mod himmelen, til de hvide klæder, som vi bærer inde i templet for at symbolisere, som der står i Johannes' Åbenbaring, at vi er dem, der»kommer fra den store trængsel, og... har vasket deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod«(ab 7:14). Templerne står som en konstant fysisk påmindelse om Faderens nåde og godhed. Dette hjælper samfund af hellige til at styrke sig selv. Præsident George Q. Cannon sagde:»enhver grundsten, der lægges til et tempel, og hvert eneste fuldførte tempel... mindsker Satans magt på jorden, og styrker Guds og gudfrygtighedens kraft«(hjørnestensceremonien ved templet i Logan, 19. sept. 1877; citeret i Nolan Porter Olsen, Logan Temple: The First 100 Years, 1978, s. 34). Templer har altid været et symbol på at være i Herrens nærhed.»de skal lave mig en helligdom, så vil jeg tage bolig hos dem,«sagde Herren.»Dér vil jeg åbenbare mig for dig, og... tale med dig«(2 Mos 25:8, 22). Der er en følelse af at være Gud nær, der kommer gennem regelmæssig tilbedelse i Herrens hus. Vi kan lære ham at kende og føle os velkomne og»hjemme«i hans hus. Med templer så mange steder over hele verden vil flere af os få dem i nærheden til at minde os om Kristus og hans offer for os. Den blotte tilstedeværelse af et tempel bør tjene som en påmindelse om de pagter, som vi har indgået, om behovet for retskaffenhed og om den kendsgerning, at Gud aldrig er langt væk. Foruden deres fysiske tilstedeværelse og ydre symbolik kan templer inspirere os til at komme til Kristus på en anden måde - det er ved de ordinanser, som vi udfører i dem. Alle tempelordinanser er centreret omkring Jesus Kristus og hans guddommelige mission, og de udføres med Det Melkisedekske Præstedømmes myndighed. Lære og Pagter 84 siger:»og uden disse forordninger og præstedømmets myndighed bliver gudfrygtighedens kraft ikke åbenbaret for menneskene i kødet«(l&p 84:21). Hver ordinanse er beregnet på at åbenbare noget for os om Kristus og vores forhold til Gud. Selv om nogle ordinanser i templet synes lette at forstå, som fx evigt ægteskab, kræver andre omhyggelig og langvarig åndelig forberedelse, før deres fulde betydning bliver klar for os. Paulus beskrev i det første brev til korintherne behovet for at have JANUAR

78 I Guds Ånd hos os for at kunne forstå det, der hører Gud til:»vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os«(1 Kor 2:12; se også v. 11, 14). Når Guds Ånd hjælper os med at forstå og lære hans plan for os at kende, vil vi ikke blot finde større kundskab, men også et større mål af fred og barmhjertighed. Tempelordinanser giver os også mulighed for at styrke vores familie, noget der er et stort behov for i dag. Styrke kan opnås ved at udføre ordinanser som stedfortræder for vore forfædre, hvorved der dannes et»sammenføjende led«mellem forældre og børn (L&P 128:18). I templet kan vi fx blive døbt stedfortrædende for vore forfædre, som måske ikke har haft en mulighed for at høre evangeliet i deres liv på jorden (se 1 Kor 15:29). I Japan så jeg en 21-årig mand modtage evangeliet. Efter dåben var han det eneste medlem af Kirken i sin familie. Han fandt ved hjælp af slægtsforskning de nødvendige oplysninger om sin afdøde bedstefar, så han kunne udføre stedfortrædende ordinanser for ham og helt byrd om, at jeg ikke er det eneste medlem af denne kirke i min familie.«disse ordinanser styrkede hans forhold til sin familie og bragte en ny fører til liv uden ende og evigtvarende herredømme«(indvielsen af templet i Manti, 21. maj 1888). Brødre og søstre, himlens porte står åbne for os, og Herren Jesus Kristus indbyder os til at komme til ham, det bærer jeg ydmygt vidnesbyrd om i Jesu Kristi navn. Amen. Q Bær vidnesbyrd om ham Søster Susan Lillywhite Warner Andenrådgiver i Primary et samfund med skiftende værdier og forvirrende stemmer kan et vidnesbyrd være det middel, hvorved forældre giver deres børn et anker for deres tro. bogstaveligt gøre noget for sin bedstefar, som han ikke længere kunne Eftersom vor himmelske gøre for sig selv. Da denne unge Fader ønsker, at vi skal mand kom op af dåbsbassinet, havde kende ham og mærke hans han tårer i øjnene. Han sagde:»nu kærlighed, har han beredt en verden fuld af vidunderlige ved jeg og føler, at jeg har et vidnes- skabninger, som bærer vidnesbyrd om ham og hans Søn, Jesus Kristus. Har 1 nogensinde talt alle de ting, der bærer vidnesbyrd om Frelseren? Der er solnedgange og muslinge- følelse af fællesskab i hans tilværelse. Ved indvielsen af templet i Manti skaller, syrener og søer, insekter og bad præsident Lorenzo Snow:»Må dyr, vidunderlige morgener og en dette hellige tempel blive for dem stjernebestrøet himmel. som en af himlens porte, der åbner Herren selv sagde til Moses:»Alt sig til den lige og snævre sti, der er skabt til at bære vidnesbyrd om mig, ja, både de ting, som er timelige og de ting, som er åndelige, det, som er i himmelen oventil, og det, som er på jorden, og det, som er i jorden, og og nedentil, alt bærer vidnesbyrd det, som er under jorden, både oventil om mig«(moses 6:63; tilføjet). LIANONA 76 fremhævelse Hvor vi end bor i verden, ser vi den herlige solopgang, som bærer vidnesbyrd om Kristi lys, som fylder vores hjerte og oplyser vores sind. De mægtige floder og snoede vandløb bærer vidnesbyrd om, at Frelseren er kilden til det levende vand, som kan slukke vores tørst efter åndelige ting. Markens liljer og selv den mindste spurv bærer vidnesbyrd om hans overvældende og personlige omsorg. Men af alle Guds bemærkelsesværdige skabninger er kun vi, hans børn, skabt i hans billede og lighed. Kun vi, hans børn, har evnen til at udvikle vore egne åndelige overbevisninger. Og kun vi, hans børn, kan give udtryk for vores vidnesbyrd om ham. Vi, hans børn, glæder os over vores privilegium og hellige pligt til at vidne om ham og hans evangelium. For ikke så længe siden fik vores barnebarn, Susie, sine egne skrifter. Hun bor i et område, hvor hendes klassekammerater og lærer ikke er medlemmer af Kirken, så hun ønskede at fortælle dem om trosartiklerne, som står i hendes nye skrifter. Hun besluttede, at det ville være passende at gøre det i skolen i den tid, der var afsat til at fortælle om interessante nyheder. Da tiden var inde, stillede den otteårige Susie sig op foran sine klassekammerater og begyndte:»vi tror på Gud, den evige Fader, på hans Søn Jesus Kristus og på Helligånden«(1. Trosartikel). Hun fortsatte, men da hun kom til den syvende trosartikel, brokkede en klassekammerat sig højlydt:»det er ikke nogen aktuel begivenhed!«

79 Læreren svarede hurtigt:»nå, det er nu nyt for mig!«vi kan hver især fortælle andre om evangeliets gode nyhed og ytre vores overbevisning. Hvis vi er opmærksomme pa Åndens hvisken, kan vi finde muligheder for ydmygt at give udtryk for vores tro. Selv et genert otteårigt barn nærede ønske om at fortælle om sin religions trosartikler. Når vi bærer vidnesbyrd om evangeliets gode tidender, indbyder det vidnesbyrd, som vi bærer, Helligånden til at bære sit vidnesbyrd om budskabets sandhed. Kraften ligger ikke i vore ord, men i Guds Ånd, som ledsager os i vore ord og bekræfter dem i tilhørernes hjerte. Nephi forklarede i Mormons Bog:»Thi når et menneske taler ved den Helligånds kraft, overfører denne kraft det til menneskehjertet«(2 Nephi 33:1). Når vi meddeler, 'hvor vi står, og ydmygt ytrer det, som vi tror på og føler, bærer Ånden ligeledes vidnesbyrd til vores egen sjæl om, at det, som vi siger, er sandt. Præsident Boyd K. Packer sagde det enkelt:»et vidnesbyrd er noget, man opdager, når man bærer det! «(»Herrens lys«, Stjernen, dec. 1988, s. 36). I et samfund med skiftende værdier og forvirrende stemmer kan et vidnesbyrd være det middel, hvorved forældre giver deres børn et anker for deres tro. Vi gør det i vores familie ved at vidne om Jesus Kristus og hans evangelium gennem vore handlinger og vore ord. Vi gør det, når vi beder sammen, studerer skrifterne og regelmæssigt holder familieaften. Ved middagsbordet kan forældre og børn fortælle om, hvad de lærer til Kirkens møder og aktiviteter, og deres oplevelser i hverdagen med at anvende de evangeliske principper. Inden for denne hellige familiekreds kan børn lære at udtrykke deres kærlighed til og taknemmelighed for vor himmelske Fader og hans Søn, Jesus Kristus, og for de velsignelser, som vi får, når vi lever sammen i familier på denne vidunderlige jord. Børn har deres egne åndelige følelser, og de foretager deres egne iagttagelser af vor himmelske Faderes, skabninger. De er fra naturens side interesseret i ormen, som kryber i vandpytten, henrykkes over havets brusen i en konkylie, fortrylles af de magiske mønstre, som skyerne danner på deres færd. Det er et dejligt privilegium for os alle at tage et barn ved hånden og gå sammen med det, når det opdager denne smukke verden. Men det er et endnu større privilegium at hjælpe et barn med at lære denne verdens Skaber at kende og bære vidnesbyrd om den kærlighed, som han har til alle sine børn. Når vi fortæller vore små om vore følelser og bærer vidnesbyrd JANUAR ' om ham, åbner vi døren for dem til at fortælle om deres oplevelser og udtrykke deres egne åndelige forståelse og følelser. Og når vi hjælper børn med at finde frem til disse følelsers guddommelige kilde, vil deres forståelse for og kærlighed til Frelseren vokse linie på linie og bud på bud. Når små børn hører skriftens ord og senere selv læser skrifterne, bliver de fortrolige med et ordforråd, som sætter dem i stand til at udtrykke deres åndelige følelser. Selv meget små børn kan, længe inden de kan læse, fornemme skrifternes budskab og begynde at forstå Guds kærlighed til dem. Bradley elskede at være med til familiens studium af skriften, selv

80 Vidnesbyrdets sæd, som plantes i børns hjerte, når de er små, næres hele deres liv ved at høre vidnesbyrd fra dem, der elsker dem nok til at vidne om sandheden. Forældre har fået et helligt ansvar. Men forældre har brug for hjælp. Onkler, tanter, venner, ledere og lærere føjer deres vidnesbyrd til, når de bærer vidnesbyrd for børn og unge. Skrifterne fortæller os adskillige gange, at»ved to eller tre vidners mund skal hvert ord stadfæstes«(l&lp6:28). Det er let for os, hvis børn er voksne, at føle os modløse og ønske, at vi havde gjort mere for at bære vidnesbyrd, da vore børn var små. Men det er aldrig for sent. Min far, som døde sidste år, var et levende vidnesbyrd for mig gennem hele sit liv. Men ved slutningen af sit liv, Dem, der ikke var plads til i Tabernaklet, overværer en direkte fjernsynsudsendelse i Empire Room i Joseph Smith-bygningen. om han kun var to år gammel. Da det blev hans tur, holdt han sine skrifter og vendte forsigtigt hver side, idet han sagde:»min himmelske Fader elsker mig, min himmelske Fader elsker mig.«at føle vor himmelske Faders og Jesu Kristi aldrig svigtende kærlighed er grundlaget for et vidnesbyrd. Jeg kender en bedstefar, som for nylig til en familiesammenkomst i bjergene tog sine børnebørn med ud at gå en tur. Da de kom til en rydning i træerne, bad han de små børn om at sætte sig ned på en træstamme, mens han fortalte dem om en 14-årig dreng ved navn Joseph Smith, som ønskede at stille vor himmelske Fader nogle spørgsmål, som bekymrede ham. Bedstefaderen forklarede, at drengen Joseph gik ud i en lund i nærheden af sit hjem for at bede og havde tro på, at Gud ville svare ham. Børnebørnene lyttede stille, men den fire-årige Johnny, der tit har svært ved at sidde stille, kunne ikke nære sig:»den historie har jeg hørt før,«røg det ud af munden på ham. Bedstefaderen fortalte om Josephs oprigtige bøn, og hvordan den blev besvaret med et herligt besøg af vor himmelske Fader og hans Søn, Jesus Kristus. Da han blev færdig, greb lille Johnny sin bedstefars hånd og sagde:»det var et godt vidnesbyrd, bedstefar.«han elskede at høre historien igen. Selv om bedstefaderen havde gentaget denne hellige beretning mange gange i sit liv, sagde han:»aldrig før har Herrens Ånd båret stærkere vidnesbyrd, end da jeg bar mit vidnesbyrd om Joseph Smith for mine børnebørn.«bedstefaderen og børnene havde mærket Helligåndens vidnesbyrd. Ligesom Johnny kan vore børn have hørt skrifternes historier før, men har de hørt os bære vores eget vidnesbyrd om sandheden i de beretninger og principper, som de belærer os om? Hvem kan måle påvirkningen af et vidnesbyrds enkle og hellige ord? Hvem kan udregne virkningen af Anden, som bekræfter disse ord? skrev han også sin personlige historie for at kunne bære vidnesbyrd, ikke blot for sine børn og børnebørn, men for alle sine efterkommere i kommende generationer. Han kunne ikke have efterladt sin familie noget mere værdifuldt end optegnelsen om sit vidnesbyrd og kærlighed. Jeg mindes, hvordan min far lærte mig om sit vidnesbyrd med fingrene på sin hånd. 1. Gud er vor kærlige Fader i Himmelen. 2. Hans Søn, Jesus Kristus, er vor Frelser og Forløser. 3. Joseph Smith var Guds profet, og han var redskabet, hvorigennem Jesu Kristi evangelium blev genoprettet på jorden, og Mormons Bog blev oversat. 4. Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er Herrens kirke på jorden i dag. 5. Denne kirke ledes af en levende profet, som modtager åbenbaringer. Mine brødre og søstre, dette er mit vidnesbyrd. Jeg bærer ydmygt vidnesbyrd om, at disse ting er sande. Må vi alle sammen med alle Guds skabninger vidne om ham. I Jesu Kristi hellige navn. Amen. L I A H O N A 78

81 Retfærdighedens kraft Ældste Richard G. Scott De Tolv Apostles Kvorum Når man vælger at gøre, hvad Herren har defineret som rigtigt, vil man i det lange løb altid opnå det bedste resultat. Jeg taler især til de unge, men jeg håber, at alle kan få udbytte af dette budskab. Nogle unge ser pessimistisk på fremtiden. De bygger deres fejlagtige indstilling på det, som de ser omkring sig, og det, der sker ude i verden. De føler, at deres fremtid er truet af det stigende antal skilsmisser, øget kriminalitet, narko, terrorisme og andre uhyrligheder, som ødelægger eller tilintetgør livet. Gennem hele jeres liv har I set de frygtelige følger af de forkerte valg, som folk træffer, og som skader dem selv og ofte sårer andre. Disse hændelser kaldes ofte fejltrin, fejlbedømmelser eller menneskelig svaghed. De ledsages alle af en overflod af undskyldninger. Men når man ser oprigtigt på dem, er de simpelthen krænkelser af Guds bud, der medfører de tragiske følger, som han har sagt, er en konsekvens af alvorlige overtrædelser. Personligt ser jeg med begejstring på fremtiden. Det kan I også gøre. I lever i den mest spændende periode i historien. Man kan opremse mange grunde til denne optimisme. Men jeres største kilde til håb og tryghed er, at I har fylden af Mesterens lærdomme. De vil vise jer, hvordan I skal leve et godt liv. Man kan mod' tage ordinanser og pagter, som, når de overholdes, sikrer sand lykke og store resultater. LIVET ER SMUKT: Livet er smukt, når man gør en indsats for at finde dets skønhed. I nogle af verdens fattigste egne har jeg set solopgangen i al dens pragt og hørt fugle, der muntert bød daggryet velkommen. Jeg har set skønheden udtrykt i en lille krukke med blomster ved siden af en ydmyg rønne, eller i et legende barns generte, strålende smil, mens det er gået på opdagelse i verden omkring sig. Man kan let blive deprimeret, hvis hele ens interesse er rettet mod medierne, der i malende detaljer beskriver verdens elendighed. Hvis du ser efter, kan du finde meget at vise ærbødig glæde over i denne verden, som vor himmelske Fader har givet dig. Begynd med at huske på, at du er søn eller datter af Gud og har guddommeligt potentiel. Han vil hjælpe dig med at få et lykkeligt og godt liv. TRÆF BESLUTNINGER: Eftersom korrekte beslutninger er altafgørende for opnåelse af dine livsmål, er det værd at overveje, hvordan JANUAR de bør træffes. Der er to måder at træffe beslutninger på. Den første vil jeg kalde Beslutninger, der bygger på omstændighederne, og den anden Beslutninger, der bygger på evige sandheder. Lad os se på begge metoder. Det styrende princip i Beslutninger, der bygger på omstændighederne, er at træffe valg, som sikrer det ønskede resultat, snarere end at se på, hvad der er rigtigt og forkert. Man anvender ikke faste standarder som grundlag for disse beslutninger. Hvert valg træffes ud fra det, der synes at give det ønskede resultat lige nu. Den, der følger denne sti, er overladt til sin egen styrke og sine egne evner og støtte fra andre, der kan lokkes til handle til hans fordel. Satan opfordrer til, at at man træffer sine valg på denne måde. Det giver ham størst mulighed for at friste et menneske til at træffe beslutninger, som vil være skadelige, selv om de ser tillokkende ud, mens de bliver truffet. Med tiden vil den, der træffer sine beslutninger ud fra omstændighederne, næsten med garanti begå alvorlige overtrædelser. Der er ingen sandhedens jernstang til at holde vedkommende på den rette vej. Han vil konstant stå over for mange listige fristelser til at overtræde budene. Disse valg retfærdiggøres med undskyldninger om, at de ikke er så slemme, at de er mere socialt acceptable og giver en bredere venneskare. Et kvikt menneske, som ikke bygger på en grundvold af sunde principper, kan, for en tid, opnå imponerende resultater. Men disse præstationer er som sandslotte. Når karakteren sættes på prøve, smuldrer de og river ofte andre med sig. Den anden metode, nemlig at træffe Beslutninger, der bygger på evige sandheder, er Herrens metode. Den vil altid føre dig til at træffe beslutninger, som ledes af hans saliggørelses plan. Sådanne beslutninger træffes ud fra, hvad der er rigtig, og ikke ud fra, hvad man ønsker at opnå. Når man vælger at gøre, hvad Herren har defineret som rigtigt, vil

82 man i det lange løb altid opnå det bedste resultat. Men denne metode vil måske kræve, at du må opgive noget, som du brændende ønsker dig nu, for at opnå en bedre fremtid. RETFÆRDIGHEDENS KRAFT: Velsign konstant dit liv med retfærdighedens kraft. Den skaber selvsikkerhed. Den avler tillid. Den giver varige, gode resultater. At være retfærdig vil sige, at man oprigtigt stræber efter at være lydig mod Guds bud. Det vil sige, at man er ren i tanke og handling. Det vil sige, at man er ærlig og retfærdig. Retskaffenhed kommer oftere til udtryk i gerninger end i ord. Et retfærdigt liv kræver disciplin. Disciplin er den egenskab, som vil give dig styrke til at undgå at opgive det, du mest af alt ønsker dig her i livet, for noget, som du tror, du ønsker dig her og nu. Det er en ven, ikke en streng tugtemester, der gør livet surt. Disciplin er lettere at opnå, når den er rodfæstet i tro på Jesus Kristus, og når den næres af en forståelse af hans lærdomme og lykkens plan. Jeg vil rose hver af jer udvalgte unge mænd og kvinder, som lever retskaffent, som konsekvent træffer beslutninger, der bygger på evige sandheder og ikke på det, der synes at være mest tiltrækkende lige i øjeblikket. Ved at gøre det rette sikrer I jer Guds hjælp til at vinde sejr. I behøver ikke at frygte for fremtiden. Fordi for jer bliver den herlig, når I fortsætter med at holde Guds bud. Ikke alene vil jeres værdighed være en velsignelse for jer, men også for jeres evige partner og børn når den tid kommer. I er opløftende eksempler, som andre har brug for i denne verden, hvor modløshed fylder mange menneskers liv med tristhed og skuffelse på grund af deres ukloge valg. Ved at træffe valg, der er i overensstemmelse med evige sandheder, vil I udvikle en retskaffen karakter og øget styrke til at modstå fristelser. I er sikret Guds hjælp til at føre jeres værdige beslutninger ud i livet. I kvalificerer jer til Åndens vejledning, så I kan vælge den rette vej. Den vil advare jer mod fristelser, som I måske ikke ellers ville opdage. De kloge beslutninger, som I træffer nu, hjælper jer med at berede jer til at blive beseglet i templet til en værdig livsledsager og skabe og pleje jeres egen evige familie. Alle, der kvalificerer sig til disse velsignelser, vil modtage dem, når Herren finder Mod øst fra Tempelpladsen: Det nordlige besøgscenter, til venstre, Tabernaklet, til højre, og spirene på templet i Salt Lake City hæver sig over træerne. A H O 80 N A

83 det passende, enten her eller i det næste liv. Det er på dette felt, at Satan vil gøre sit yderste for at lokke jer til at træffe forkerte valg. Grundlæggelsen af jeres egen familie er en af de vigtigste årsager til, at I er her på jorden. Når I søger en evig partner, skal I sikre jer, at I ikke gør noget, som vil støde Ånden. Satan frister svagere personer til at undskylde sig med, at når to mennesker er forelskede og enige om at hengive sig til seksuel intimitet, så er det helt i orden. Det er det bestemt ikke. Det er Gud, der sætter grænserne for passende opførsel. Nært knyttet til kroppens hellige formeringskraft er stærke følelser, som kun må udspille sig i ægteskabet mellem en mand og en kvinde på en måde, der er passende og acceptabel for dem begge. Det er en vigtig bestanddel af den kærlighed og tillid, som knytter mand og hustru sammen og bereder dem til at påtage sig ansvaret for en familie. De medfører velsignelser i form af børn. Disse følelser skal ikke stimuleres eller bruges til personlig tilfredsstillelse uden for ægteskabspagten. I må ikke røre en andens hellige kønsdele for at stimulere disse følelser. I må heller ikke lade nogen gøre det ved jer, hvadenten I er påklædte eller ej. Væk ikke disse følelser i jeres egen krop. Det er forkert. Gør det ikke. En sådan adfærd vil hæmme jeres evne til at modtage Helligåndens inspiration i de vigtige beslutninger, som I skal træffe med hensyn til jeres fremtid. Det er vanedannende og fører til stor synd. Satan ved, at disse stærke følelser kan vækkes af det, I kan se, høre eller føle. Når disse følelser først er vakt, kan de få én til at eksperimentere med nedbrydende aktiviteter og føre til alvorlig overtrædelse. Han bruger pornografi via videofilm, biograffilm, blade, computerbilleder eller underlødig musik til dette formål. Luk jeres øjne, ører, sind og hjerte for det. Hvis det ikke holdes i ave, vil det vokse fra en spirende nysgerrighed til et hærgende monster. Denne dæmon vil knuse sunde ønsker, værdige forhold, ædle tanker og handlinger, indtil den til sidst knuser jer. Lad være med at kigge i underlødige blade i nogen form, så vil I ikke blive fanget af det. Hvis I er blevet fanget i det ødelæggende net, så hold jer straks fra det og søg hjælp. Bed Herren om at vejlede jer til den hjælp og give jer styrke til at overvinde den skadelige vane. Jeg vil et øjeblik tale til dem, der er bukket under for alvorlige fristelser. Hold op nu. Med hjælp fra forstående forældre, en biskop eller stavspræsident kan det lykkes for jer. Alvorlige overtrædelser af moralsk karakter kræver hjælp af en, der har myndighedsnøgler, så som en biskop eller stavspræsident, der hjælper jer med at sikre, at jeres omvendelse bliver fuldstændig og korrekt. Begå ikke den fejl at tro, at fordi I har bekendt en alvorlig overtrædelse, at I da har omvendt jer fra den. Det er et vigtigt skridt, men det er ikke det eneste, der kræves. Tro heller ikke, at fordi ingen har udspurgt jer om de betydningsfulde detaljer i jeres overtrædelse, så behøver I ikke at nævne dem. I må personligt sikre jer, at jeres biskop eller stavspræsident forstår disse detaljer, så han på rette måde kan hjælpe jer gennem omvendelsesprocessen til fuldstændig tilgivelse. Frelseren har lovet:»se, den, der omvender sig fra sine synder, ham er de forladt, og jeg, Herren, kommer dem ikke mere i hu. Heraf kan I vide, om et menneske omvender sig fra sine synder: Se, han vil bekende dem og aflægge dem«(l&p 58:42-43). I vil måske hver især til tider føle jer ensomme og misforståede - sådan har jeg følt - fordi I falder uden for gruppen. Vær taknemmelige for, at jeres retskafne liv former jer, så I ikke passer ind der, hvor I ikke hører til. Det er en midlertidig periode med personlige prøvelser og vækst. Med tiden vil den blive erstattet af sande venner og større glæde. JANUAR Verden har brug for lys. Vær det lys. Jeres retskaffenhed viser andre glæden ved et liv, som er forankret i evige sandheder. Hvis du er en ung mand, som endnu ikke har været missionær, så bered dig på at blive det. Du vil velsigne mange andre og selv blive kronet med større, varige belønninger. Hvis du er en ung kvinde, så følg præsident Hinckleys inspirerede råd fra oktoberkonferencen 1997 angående søstermissionærer (se»nogle tanker om templer, fastholdelse af nyomvendte og missionering«, Stjernen, jan. 1998, s. 50). Jeg bærer vidnesbyrd om, at Frelseren lever. Han elsker jer. Når I trofast vælger at gøre det rette, vil han, gennem Helligånden, lede jer til en herlig fremtid, som overgår jeres vildeste drømme. Det ved jeg, at han vil. I Jesu Kristi navn. Amen.

84 Hvilke spørgsmål stiller folk om os? Præsident Gordon B. Hinckley Jeg ønsker ganske enkelt at fremsætte, så enkelt som jeg kan, mit svar på det, som folk spørger os om. Mine elskede brødre og søstre, det er en meget stor ære at tale til jer ved denne lejlighed. Vi bliver ofte interviewet af medierne for tiden. Som mange af jer ved, var jeg for nylig i tv-programmet Larry King Live. Jeg indvilligede i at deltage, fordi jeg følte, at selv om der var mulige farer i det, så var det også en storslået mulighed for at tale til verden om aktuelle emner. I løbet af programmet spurgte Mr. King lige ud:»hvad er din rolle? Du er leder for en større religion. Hvad er din rolle?«jeg svarede:»min rolle er at fremsætte lærdomme. Min rolle er at være et eksempel for folket. Min rolle er at være en røst til forsvar for sandheden. Min rolle er at stå som beskytter for de værdier, som er væsentlige i vores civilisation og i vores samfund. Min rolle er at lede.«dette svar var improviseret. Jeg forventede overhovedet ikke dette spørgsmål. I dette svars ånd har jeg her til morgen tænkt mig at tale om et halvt dusin spørgsmål, som vi bliver stillet af mediefolk og andre kirker. Ved denne lejlighed må mine svar nødvendigvis blive korte. Hvert eneste af disse emner ville være en hel tale værd. Jeg har valgt disse spørgsmål tilfældigt og ikke sat dem i nogen bestemt rækkefølge. Jeg ønsker ikke at skændes med nogen. Jeg respekterer enhver mands og kvindes religion og ærer dem for deres ønske om at efterleve den. Jeg ønsker ganske enkelt at fremsætte, så enkelt som jeg kan, mit svar på det, som folk spørger os om. Første spørgsmål: Hvad er mormonernes lære om Guddommen, om Gud? Lige siden den første åbenbaring har folk stillet dette spørgsmål, og de fortsætter med det, og det vil de gøre, så længe de tror på deres traditionelle Gud, mens vi bærer vidnesbyrd om en nutidig åbenbarings Gud. Profeten Joseph Smith erklærede:»det er evangeliets første princip med bestemthed at erkende Guds karakter og at vide, at vi kan samtale med ham, som det ene menneske taler med det andet«(profeten Joseph Smiths lærdomme, s. 417).»Vi tror på Gud, den evige Fader, på hans Søn Jesus Kristus og på Helligånden«(1. trosartikel). Den første trosartikel er indbegrebet af vores lærdom. Vi accepterer ikke den athanasianske trosbekendelse. Vi accepterer ikke den nikænske trosbekendelse eller nogen anden trosbekendelse, der er grundlagt på menneskets skikke og konklusioner. Vi accepterer som grundlag for vore lærdomme profeten Joseph Smiths udtalelse, da han bad om visdom i lunden:»da lyset hvilede på mig, så jeg to personer, hvis glans og herlighed trodser enhver beskrivelse, stående over mig i luften. Den ene af dem talte til mig, kaldte mig ved navn og sagde, idet han pegede på den anden: Denne er min elskede Søn.Hørliam!«(JS-H 1:17)- To virkelige væsener stod foran ham. Han så dem. De havde skikkelse som et menneske, blot var de meget mere herlige i deres udseende. Han talte til dem. De talte til ham. De var ikke ubestemmelige ånder. Hver af dem var en særskilt person. De var væsener af kød og ben, hvis beskaffenhed atter blev stadfæstet i senere åbenbaring, som kom til profeten. Hele vores sag som medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige afhænger af denne første åbenbarings gyldighed. Det var forhænget, der blev trukket til side for at åbne denne sidste tidernes fyldes uddeling. Intet af det, vi grundlægger vore lærdomme på, intet af det, vi underviser i, intet af det, vi efterlever, er af større betydning end denne indledende udtalelse. Jeg hævder, at hvis Joseph Smith talte med Gud Faderen og hans elskede Søn, så er alt det andet, som han sagde, sandt. Dette er den lærdom, hvorpå sandhederne, der leder til frelse og evigt liv, er grundlagt. Er vi kristne? Selvfølgelig er vi kristne. Vi tror på Kristus. Vi tilbeder Kristus. Vi påtager os i højtidelig pagt hans hellige navn. Den Kirke, som vi tilhører, bærer hans navn. Han er vor Herre, vor Frelser, vor Forløser, L I A H O N A 82

85 gennem hvem den storslåede forsoning kom med frelse og evigt liv. Andet spørgsmål: Hvad er jeres kirkes indstilling overfor homoseksualitet? For det første tror vi, at ægteskabet mellem mand og kvinde er indstiftet af Gud. Vi tror, at ægteskabet kan vare evigt ved udøvelsen af det evige præstedømmes magt i Herrens Hus.. Folk spørger om vores indstilling til dem, som anser sig selv som værende såkaldte bøsser og lesbiske. Mit svar er, at vi elsker dem som Guds sønner og døtre. De har måske visse tilbøjeligheder, som er stærke, og som kan være vanskelige at kontrollere. De fleste mennesker har tilbøjeligheder af den ene eller anden form på forskellige tider. Hvis de ikke handler i overensstemmelse med disse tilbøjeligheder, kan de gå fremad som alle andre medlemmer af Kirken. Hvis de bryder kyskhedsloven og Kirkens moralske standarder, så er de underkastet Kirkens disciplinering, ligesom alle andre. Vi ønsker at hjælpe disse mennesker, at styrke dem, at bistå dem med deres problemer og at hjælpe dem med deres vanskeligheder. Men vi kan ikke være tavse, hvis de hengiver sig i umoralske handlinger, hvis de prøver at holde fast ved, forsvare og leve i et såkaldt registreret partnerskab. At tillade dette ville være at nedgøre det meget alvorlige og hellige grundlag for det gudgivne ægteskab og selve dets formål, at opdrage familier. Tredje spørgsmål: Hvad er jeres standpunkt med hensyn til anort? I henhold til centrene for sygdomsbekæmpelse og -forebyggelse blev der foretaget mere end aborter i 1995 i USA alene. Hvad er der sket med vores respekt for menneskeliv? Hvordan kan kvinder og mænd fornægte livets storslåede og kostelige gave, som er guddommelig i sin oprindelse og beskaffenhed? Hvor er et barn vidunderligt. Hvor er et nyfødt barn dejligt. Der findes ikke noget større mirakel end skabelsen af menneskeligt liv. Abort er noget forfærdeligt, noget nedværdigende, noget som uvægerligt bringer anger og sorg og fortrydelse med sig. Selv om vi fordømmer det, tillader vi det i situationer, hvor graviditeten er resultat af incest eller voldtægt, hvor moderens helbred af kompetente læger anses for at være i alvorlig fare, eller hvor fosteret af JANUAR

86 kompetente læger vides at have alvorlige mangler, som gør, at barnet ikke vil overleve fødselen. Men disse tilfælde er sjældne, og der er kun lille mulighed for, at de forekommer. I disse tilfælde rådes de involverede til at tale med deres lokale kirkeledere og bede i stor alvor og modtage bekræftelse gennem bøn, før de handler således. Der findes en meget bedre måde. Hvis der ikke er nogen udsigt til ægteskab med den involverede mand, og hvis moderen er alene, er der den meget velkomne mulighed for at lade barnet bortadoptere til forældre, som vil elske det og passe på det. Der er mange sådanne ægtepar i gode hjem, som længes efter et barn, og som ikke kan få et. Fjerde spørgsmål: Hvad er Kirkens standpunkt over for flerkoneri! Vi står i dag over for mange avisartikler om dette emne. De er opstået på grund af en sag om påstået børnemishandling hos nogle af dem, der har praktiseret flerkoneri. Jeg ønsker kategorisk at fastslå, at denne Kirke ikke har noget som helst med dem at gøre, som praktiserer flerkoneri. De er ikke medlemmer af denne Kirke. De fleste af dem har aldrig været medlemmer. De bryder landets love. De ved, at de bryder loven. De er genstand for dens straf. Kirken har selvfølgelig ingen domsmyndighed i denne sag. Hvis nogle af vore medlemmer afsløres i at praktisere flerkoneri, bliver de udelukket, hvilket er den mest alvorlige straf, Kirken kan pålægge. Ikke alene er de involverede i direkte modstrid med landets love, de er også i modstrid med denne Kirkes love. Vi er forpligtet af en af vore trosartikler. Den lyder:»vi tror, at vi må være loyale over for konger, præsidenter, herskere og øvrighedspersoner og adlyde, ære og holde lovene«(12. trosartikel). Man kan ikke adlyde loven og bryde loven på samme tid. Der findes ikke mormon-fundamentalister. Det er en modsætning at bruge disse to ord i sammenhæng. For mere end et århundrede siden åbenbarede Gud tydeligt til sin profet, at udøvelsen af flerkoneri skulle ophøre, hvilket betyder, at det nu er imod Guds lov. Selv i lande, hvor landets eller religiøse love tillader flere koner, lærer Kirken, at ægteskabet skal være monogamt, og accepterer ikke, at de, som udøver flerkoneri, bliver medlemmer. A H O N A 84 Femte spørgsmål: Hvad tilskriver I Kirkens vækst? Vi vokser. Vi vokser på en vidunderlige måde. Den naturlige vækst sammenlagt med nyomvendte udgør omkring om året. Ud af ti millioner er det omkring 4 procent, hvilket er ualmindelig godt for en kirke. Folk søger et solidt anker i en verden med skiftende værdier. De ønsker noget, de kan holde fast ved, mens verden omkring dem bliver mere og mere forvirret. De bliver budt velkommen som nyomvendte, og vi får dem til at føle sig hjemme. De føler varmen ved fællesskabet med de hellige. De får noget at gøre. De får et ansvar. Vi får dem til en del af den fremadskridende vækst i dette Guds værk. Og vi har naturligvis missionærer, som hjælper dem i deres søgen efter at føle sig som sandheden. De opdager hurtigt, at der forventes meget af dem som sidste dages hellige. De tager det ikke ilde op. De kan klare det, og de holder af det. De forventer, at deres religion skal være krævende, at den nødvendiggør en ændring af deres livsførelse. De lever op til kravene. De bærer vidnesbyrd om alt det gode, de har modtaget. De er begejstrede og trofaste. Sjette spørgsmål: Hvad med misbrug af ægtefælle og børn? Vi fordømmer i højeste grad misbrug i enhver form. Vi fordømmer fysisk, seksuelt, verbalt eller følelsesmæssigt misbrug af ægtefælle og børn. Vores Proklamation om familien erklærer:»ægtemand og hustru har et stor ansvar for at elske og vise omsorg for hinanden og for deres børn... Forældre har en hellig pligt til at opdrage deres børn i kærlighed og retskaffenhed, til at sørge for deres fysiske og åndelige behov... Ægtemænd og hustruer - mødre og fædre - vil over for Gud blive holdt ansvarlige for udførelsen af disse forpligtelser«(stjernen, juni 1996, s.. 10).

87 Vi gør alt, hvad vi kan, for at standse dette forfærdelige onde. Når man anerkender ligheden mellem mand og hustru, når man anerkender, at hvert barn, som bliver født i verden, er et barn af Gud, så vil det medføre en større ansvarsfølelse til at nære, hjælpe, elske dem, for hvem vi er ansvarlige, med en varig kærlighed. Ingen mand, som misbruger sin hustru eller sine børn, er værdig til at bære præstedømmet. Ingen mand, som misbruger sin hustru eller sine børn, kan være et værdigt medlem af denne kirke. Misbrug af hustru eller af børn er en meget alvorlig krænkelse af Gud, og enhver, som hengi< ver sig til det, kan forvente at blive disciplineret af Kirken. Syvende spørgsmål: Hvordan finansierer Kirken sin drift? Bror Faust har talt meget klogt om dette her til morgen. Udenforstående undrer sig over, hvordan vi er i stand til at gøre så meget. De taler og skriver om, at Kirken råder over stor rigdom og enorme aktiver. Vi har aktiver. Vi har kirkebygninger overalt i verden. Vi bygger nye i stort antal hvert år. Vi driver et storslået uddannelsesprogram bestående af seminar og institut. Vi har slægtshistoriske faciliteter uden sidestykke. Vi driver en enorm missioneringsorganisation, som nødvendiggør vedligeholdelse af missionshjem og andre faciliteter foruden omkostningerne ved at have missionærer, hvilket hviler på missionærerne selv og deres familier. Vi har andre programmer, som kræver penge. Men alle disse og flere er pengeforbrugende og ikke pengeskabende. Det koster meget at drive denne kirke. Dens verdensomspændende foretagender bliver finansieret af trofaste medlemmers indviede tiende. Hvor er tiendeloven dog et vidunderligt og herligt princip. Den er så enkel at forstå og efterleve. Det er Herrens finanslov. Jeg takker Herren af hele mit hjerte for deres tro, som betaler en ærlig tiende. Bliver de fattigere af Der synges en salme. Medlemmerne af De Tolv Apostles Kvorum, fra venstre: Præsident Boyd K. Packer og ældsterne L. Tom Perry, David B. Haight, Neal A. Maxwell, Russell M. Nelson, Dallin H. Oaks, M. Russell Ballard og Joseph B. Wirthlin. Nederste række, fra venstre: Ældsterne Earl C. Tingey, D. Todd Christofferson og Marlin K. Jensen fra De Halvfjerds' Præsidium. det? Vi bærer vidnesbyrd om, at på en eller anden måde ved guddommeligt forsyn velsigner Herren os til gengæld og gør det gavmildt. Det er ikke en skat. Det er et frivilligt bidrag, som gives i fortrolighed. Det er et princip, der medfører et bemærkelsesværdig løfte. Gud har udtalt, at han»åbner himlens vinduer for jer og udøser velsignelse uden mål over jer«(mal 3:10). Det er hans løfte. Han har evnen til at opfylde dette løfte. Og det er mit vidnesbyrd, at han gør det. Det er alt, hvad jeg har tid til nu. Der kunne være mange andre emner. Dette var kun nogle eksempler på spørgsmål, som den nysgerrige verden stiller os. Vi skal vide det, I og jeg, som bifalder denne Kirkens lærdomme, at det er Guds værk, ledet af Herren Jesus Kristus, at det fungerer i henhold til deres plan og deres fremgangsmåde, og at det medfører deres velsignelser. Hvorfor er vi sådan et lykkeligt folk? Det er på grund af vores tro, JANUAR den stille forvisning, der bor i vores hjerte, om, at vor himmelske Fader, som overvåger alt, vil passe på sine sønner og døtre, som vandrer for ham med kærlighed og påskønnelse og lydighed. Vi vil altid være et lyk^ keligt folk, hvis vi vil leve således. Ugudelighed har aldrig været lykke. Overtrædelse har aldrig været lykke. Løgn i ord eller gerning har aldrig været lykke. Lykke ligger i lydighed mod Gud, vor Evige Faders og hans elskede Søns, Herren Jesu Kristi lærdomme og befalinger. Som jeg før har sagt fra denne talerstol, brødre og søstre, så elsker vi jer. Vi elsker jer for jeres tro og godhed. Vi elsker jer for jeres villighed til at gøre alt det, I bliver bedt om. Vi elsker jer for jeres lydighed over for Herrens vilje. Med kundskab om at dette værk er sandt, går vi fremad hver især. Må vi gøre en fornyet indsats for at iføre os Guds fulde rustning og se frem til ham. Det er min bøn i vor Forløsers, Herren Jesu Kristi navn. Amen.

88 Mødet søndag eftermiddag Den 4. oktober 1998 Du stærke og stræbende ungdom Ældste L. Tom Perry De Tolv Apostles Kvorum Den eneste varige lykke og glæde, som I vil finde i jeres liv på jorden, vil komme ved at følge Frelseren. Hvert år holder vi ferie ved søen Bear Lake. Det er en spændende uge, hvor vi lærer børnebørnene at kende. I de sidste par år har jeg lyttet til deres muligheder og udfordringer. De har gjort mig opmærksom på, at det er blevet sværere at være i verden, men ikke af verden. Film, fjernsyn, Internet, designertøj, outreret mode, aktiviteter, der bryder sabbaten osv. gør deres fristelser større. Desuden tvinger gruppepres én til at træffe svære beslutninger om, hvorvidt man vil følge med flokken eller holde på de principper, som omvendte og hengivne forældre og Kirken har belært om. I år besluttede jeg at være lidt mere aggressiv med mine råd til mine børnebørn. Jeg ønskede at udstyre dem med nogle rammer til at kunne modstå fristelser og trives i vore dages komplekse verden. Vores ferie ved søen strækker sig over fire dage, så jeg besluttede mig for at købe et ringbind til hver af dem og sætte et emne ind til hver dag, som vi skulle tale om. Hvert emne omfattede nogle skriftstedshenvisninger og citater, som skulle indlede udbytterige samtaler mellem generationerne. Den første dag var der ikke stor interesse for samtalerne, men den syntes at tage til hver dag. Forsøget havde tilstrækkelig succes til, at jeg gerne vil spille bedstefar for hver enkelt af jer unge, der i dag lytter, for at se om vi kan tilskynde til tankefulde samtaler i jeres hjem med jeres forældre. Emne nr. 1: Påskønnelse af det land, vi bor i. Ved en af Kirkens første konferencer, som blev afholdt den 2. januar 1831, gav Herren profeten Joseph Smith gennem åbenbaring en indsigt i, hvor meget han værdsatte den jord, som han havde skabt til sine børn. I Lære og Pagter 38:17-20 læser vi:»jeg har gjort jorden rig, og se, den er min fodskammel, hvorfor jeg atter skal stå på den. L IA H O NÅ 86 Jeg forkynder og lover at give jer endnu større rigdomme, ja, et forjættet land, der flyder med mælk og honning, over hvilket der ikke skal hvile nogen forbandelse, når Herren kommer. Og jeg vil give jer det som et arveland, dersom I søger det af hele jeres hjerte. Og dette er min pagt med jer: skal have det som arveland og som arv for jeres børn til evig tid, så længe jorden står, og I skal atter eje det i evigheden og aldrig mere miste det«(l&p 38:17-20). Herren har velsignet os med forjættede lande, som vi kan nyde i vores jordiske prøvestand. Hvis verdens nationer fortsat ville følge Herrens veje, kunne de være en velsignelse for hans børn her. Han forventer bestemt, at I, hans særlige unge sønner og døtre, er særlig opmærksomme på de gavmilde gaver, som I har modtaget af ham. Med disse velsignelser følger selvfølgelig ansvar. Det forventes af os, at vi er loyale over for konger, præsidenter, herskere og øvrighedspersoner og adlyder, ærer og holder lovene. For at adlyde, ære og holde lovene, må vi kende loven og efterleve den (se 12. Trosartikel). Vi må være gode borgere i vores kirke, skoler og samfund. Vi må også være forberedt på at yde bidrag ved at tjene andre. Den bedste måde, som jeg kender, hvorpå vi kan yde bidrag til det land, som vi bor i, er være beredt til fremtiden. Herren har lovet os, at hvis vi er beredt, behøver vi ikke at frygte. Hvis vi gør en indsats for at få den bedste uddannelse, som vi har adgang til, har vi større muligheder for at klare os selv og ikke blive en byrde for det samfund, som vi lever i. For et par uger siden læste jeg i en avis om indtjeningsmulighederne for folk med højere uddannelse. Forskellen mellem én uden studentereksamen og en student er en stigning i gennemsnitsindkomsten på 38%. Fra studentereksamen til en I

89 uddannelse på lavere universitetsniveau er stigningen 20%, og fra studentereksamen til en højere universitetsuddannelse er stigningen 56%. Ja, uddannelse betaler sig. Det er aldrig for tidligt at bestemme sig for den retning, man vil forberede sig til. Vent ikke, indtil I melder jer til en videregående uddannelse med at beslutte, hvad I vil studere. Det er virkelig spild af tid og penge at søge at få en uddannelse uden at have et fast mål. Emne nr. 2: Selvagtelse. David gav i den ottende salme et indtryk af, hvad vi er, og hvilke evige muligheder vi har. Han sagde:»herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne, som du satte der, hvad er da et menneske, at du husker på det, et menneskebarn, at du tager dig af det? Du har gjort det kun lidt ringere end Gud, med herlighed og ære har du kronet det. Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden!«(si 8:2, 4-7, 10). Har I nogensinde tænkt på jer selv som en juniorengel kronet med herlighed og ære? Alle vor himmelske Faders børn er af stor værdi i hans øjne. Hvis Herren ser en storhed i jer, hvordan burde I da se jer selv? Vi er alle blevet velsignet med mange talenter og evner. Nogle er blevet velsignet med talent for at synge, nogle for at male, nogle for at tale, nogle for at danse, nogle for at skabe smukke ting med deres hænder og andre for at yde barmhjertighedstj eneste. Nogle kan have flere talenter og andre kun få. Det har ingen betydning med størrelsen eller antallet, men med den indsats, som vi lægger for dagen for at udvikle de talenter og evner, som vi har fået. konkurrerer ikke med nogen andre. JANUAR I I konkurrerer kun med jer selv for at gøre jeres bedste med det, som I har fået. Der vil være stort behov for hvert talent, som udvikles, og det vil give jer enorm glæde og tilfredshed i jeres liv. Den næsten universelle gave, som alle kan udvikle, er skabelsen af en behagelig natur - et harmonisk temperament. Det vil åbne flere døre for jer og give jer flere muligheder end noget andet karaktertræk, som jeg kan komme i tanke om. Husk endvidere Herrens løfte med hensyn til at passe vores fysiske legeme. Hvis vi holder os rene, plejer os selv ordentligt og får tilstrækkelig med hvile, vil vi finde visdom og store skatte af kundskab, ja, endog skjulte skatte. Vi»skal løbe og ikke blive trætte; [vi] skal gå og ikke blive matte«(lære og Pagter 89). Frem for alt må vi have håb. I Ethers Bog i Mormons Bog, erindrer Moroni os om:»og jeg erindrer også, at du har sagt, at du har beredt et hus for menneskene, ja, blandt din Faders boliger, hvori mennesket kan have højere håb; derfor må mennesket håbe, ellers kan det ikke få arv på det sted, som du har beredt«(ether 12:32). Lev med et håb om, at 1 kan opnå og udvikle de store gaver, som vor himmelske Fader har givet jer og en dag»få arv«i Faderens boliger. Emne 3: Kærlighed til familien. De ord, som profeten Joseph Smith huskede fra englen Moronis fantastiske besøg om aftenen den 21. september 1823 omfattede et særligt løfte til familier:»se, jeg vil åbenbare jer præstedømmet ved profeten Elias' hånd, førend Herrens store og frygtelige dag kommer. Og han skal plante fædrenes forjættelser i børnenes hjerter, og børnenes hjerter skal vendes til deres fædre. Om det ikke var således, ville hele jorden blive lagt aldeles øde ved hans komme«(l&p 2:1-3). Denne store åbenbaring, som profeten Joseph Smith fik, fastslog

90 1 atter læren om evige familieenheder. Den evige familie er central i vor Frelsers evangelium. Han ville ikke have nogen grund til at komme tilbage til jorden for at regere og herske over sit rige, medmindre den evige familieenhed er blevet genoprettet for vor himmelske Faders børn. Når vi forstår familiens centrale rolle, får det endnu større betydning at nære og udvikle stærke familiebånd. Herren har brugt hjertet som en måde til at beskrive sine børns inderste natur. Skrifterne er fulde af henvisninger til hjertet, såsom ren af hjertet, hvad hjertet er fuldt af, glad hjerte og så videre. I 1 Samuelsbog læser vi:»...det drejer sig ikke om det, mennesker ser på; mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet«(1 Sam 16:7). Føler vi taknemmelighed og hengivenhed til Herren i vores hjerte? Er vi ét i hjertet med ham, som vi skylder alt? Prøven på vores hengivenhed til Herren synes at være den måde, hvorpå vi tjener ham. Vi har et naturligt ønske i vores sjæl om at være frie. Herren forstod dette, da han gav os vores prøvestand på jorden. Men med denne frihed følger ansvar. Vi belæres om J± Jeg har med stor interesse set et nyt barnebarn komme ind i vores familie. Der blev straks knyttet bånd med hendes bror og søster. Hendes søskende holdt hende med sådan en øm og kærlig omsorg. Lær at værdsætte, hvad det vil sige at tilhøre en evig familie. Husk, at I er en del af den evige enhed, som kræver jeres bedste indsats. Sørg for at bringe varme, venlighed, forståelse, hensyntagen og en stærk kærlighed ind i jeres evige familie. Det sidste emne, som jeg tog med i mappen, havde overskriften»kærlighed til Herren.«I åbenbaringerne til profeten Joseph Smith i 1831 læser vi:»derfor giver jeg dem en befaling og siger således: Du skal elske Herren med hele dit hjerte og med hele din sjæl og med hele dit sind, og du skal tjene ham i navn«(l&p59:5). Jesu Kristi L I A H O N A 88

91 ikke at bortsløse vores tid eller begrave vore talenter og ikke bruge dem. Det forventes af os, at vi gør vores liv bedre gennem vores egne initiativer og indsats. Vi må finde vores eget forhold til vor evige Fader. Vi må selv få et vidnesbyrd. Vi må beslutte, om vi vil indrette vores liv efter Herrens standarder. Vi må vælge, ligesom Josva gjorde, da han sagde:»men hvis det er jer imod at tjene Herren, så vælg i dag, om I vil dyrke de guder, jeres fædre dyrkede på den anden side af floden, eller amoritternes guder, i hvis land I bor. Jeg og mit hus vil tjene Herren«Qos 24:15). Jeg læste forleden en artikel, hvori der stod, at hvis arbejdsgivere ikke ansætter unge, kvikke 16-årige med deres avancerede forståelse og fornemmelse for teknik, ville deres virksomheder være forældede i næste årti. Hvilken herlig tid I lever i. Men med alle jeres store muligheder følger udfordringen ved at holde jer nær til Herren og være lydige mod hans lov. Det er sådan, I forbliver stærke og i stand til at modstå det enorme verdslige pres. Mit sidste indlæg i den mappe, som jeg gav mine børnebørn, var mit personlige vidnesbyrd om vor Herre og Frelsers evangeliums sandhed. Jeg efterlader hver især af jer unge mit vidnesbyrd om, at jeg ved, at Gud lever, og at han leder sit værk blandt sine børn her på jorden. Jeg ved, at han sendte sin Søn til verden som sonoffer for hele menneskeheden, og de, der tager imod hans evangelium og følger ham, skal få evigt liv, hvilket er den største gave, som Gud har givet sine børn. Jeg ved, at han ledte evangeliets genoprettelse her på jorden gennem profeten Joseph Smiths tjenestegerning. Jeg ved, at den eneste varige lykke og glæde, som I nogensinde vil finde i jeres liv på jorden, vil komme ved at følge Frelseren, adlyde hans lov og holde hans befalinger. Dette er mit vidnesbyrd til jer, I fantastiske, unge mennesker. I vor Herre og Frelser, ja, Jesu Kristi navn. Amen. Personlig renhed Ældste Jeffrey R. Holland De Tolv Apostles Kvorum Vi erklærer, at den, der... bruger en andens gudgivne legeme, uden guddommelig godkendelse, misbruger den persons sjæl, misbruger livets centrale formål og forløb. hvor nutidens umoralske Nuvinde blæser omkring vore unge eller unge voksne, er jeg bekymret for enhver af dem, som måtte være i vildrede med hensyn til principperne om personlig renhed, pligten til at holde sig fuldstændig kysk inden ægteskabet og komplet trofast i ægteskabet. Jeg ønsker i dag at tale om moralsk renhed og tale imod det, de ser og hører i verden, og jeg håber at styrke forældrene til at kunne undervise deres børn i en højere standard. Da dette emne er det helligste, som jeg kender til, beder jeg indtrængende til, at Helligånden vil vejlede mig i mine ytringer, som er mere ligefremme, end jeg ellers ville gøre dem. Jeg ved i dag, hvordan Jakob i Mormons Bog havde det, da han om samme emne sagde:»det bedrøver mig også, at jeg må tale så åbent og frimodigt.«1 JANUAR Når jeg taler om dette emne, dokumenterer jeg ikke en mængde sociale onder, over hvilke der er lige så barske statistikker, som der er uhyggelige eksempler. Jeg vil heller ikke her fremlægge en liste med ting, man kan og ikke kan gøre i forbindelse med at komme sammen eller forhold mellem drenge og piger. Det, som jeg ønsker at gøre, er mere personligt. Jeg ønsker at forsøge at besvare spørgsmål, som nogle af jeg måske har stillet: Hvorfor skal vi være moralsk rene? Hvorfor er det så vigtig en ting for Gud? Behøver Kirken at være så streng med det, når andre tilsyneladende ikke er? Hvordan kan noget, som samfundet gør så meget og så åbenlyst gør attraktivt, være meget helligt eller alvorligt? Lad mig begynde med en lektion fra civilisationens lange, lærerige historie. Will og Ariel Durant har skrevet:»ingen mand [eller kvinde] hvor klog eller velorienteret denne måtte være, kan... uden risiko... afvise... visdommen i [de ting, som læres] i historiens laboratorium. En ung person, hvis hormoner koger, vil undre sig over, hvorfor han ikke skulle give sine seksuelle ønsker fuld frihed. Men hvis han ikke kontrolleres af tradition, moral eller love, kan han ødelægge sit liv, inden han... forstår, at sex er en flod af ild, der skal inddæmmes og nedkøles af hundredvis af hæmninger, hvis ikke dette skal opsluge både den enkelte og gruppen i kaos.«2 En vigtigere skriftstedsmæssig betragtning gives af forfatteren af

92 Ordsprogene:»Kan man bære gløder favnen, uden at tøjet svides? Hvis i man går på glødende kul, bliver fødderne så ikke forbrændt?... Den, der begår ægteskabsbrud... vil ødelægge sig selv. Prygl og skændsel får han, aldrig slettes hans skam.«3 Hvorfor er dette spørgsmål om seksuelle forhold så alvorligt, at sammenligningen næsten altid er ild, og lidenskab levende skildres med flammer? Hvad er der i denne potentielt, smertefulde hede, som ødelægger vores sjæl - eller hele verden for den sags skyld - hvis denne flamme ikke kontrolleres, og denne lidenskab ikke bekæmpes? Hvad er der i alt dette, som får Alma til at advare sin søn Corianton om, at seksuel overtrædelse er»en vederstyggelighed i Herrens øjne, ja, vederstyggeligere end alle synder med undtagelse af udgydelse af uskyldigt blod eller det at fornægte den Helligånd?«4 Hvad er det, at Gud ønsker at fortælle os om dette emnes plads i hans plan for alle mænd og kvinder - ved at tildele fysiske ønsker, som så universelt er skænket så stor betydning? Jeg fortæller jer, at det er nøjagtig det, han gør - han udtaler sig om selve planen med livet. En af hans bekymringer med hensyn til livet på jorden er helt klart, hvor- verden, og dan man kommer til hvordan man forlader den. Han har sat meget faste grænser i disse ting. Heldigvis synes de fleste at være ret ansvarsbevidste, når det handler om, hvordan livet afsluttes. Men når det kommer til at skabe liv, ser vi til tider en næsten kriminel ansvarsløshed. Lad mig nævne tre årsager til, at dette er så storslået og betydningsfuldt et spørgsmål i Jesu Kristi evangelium. For det første har vi den åbenbarede, gengivne lære om menneskets sjæl. En af de»tydelige og dyrebare«sandheder, som er gengivet i denne uddeling, er, at»ånden og legemet er menneskets sjæl,«5 og at når ånden og legemet adskilles,»kan [mænd og kvinder] ikke modtage en fylde af glæde.«6 Det er derfor, at det at få et legeme er så grundlæggende vigtigt. Derfor er synd i enhver form så alvorlig (nemlig fordi det er synd, der i sidste ende bringer både fysisk UAHONA 90

93 og åndelig død), og derfor er legemets opstandelse så central en del i Kristi forsonings store sejr. Legemet er en nødvendig del af sjælen. Denne karakteristiske og yderst vigtige sidste dages hellige lære understreger, hvorfor seksuel synd er så alvorlig. Vi erklærer, at den, der uden guddommelig godkendelse bruger en andens gudgivne legeme, misbruger den persons sjæl, misbruger livets centrale formål og forløb,»nøglen«7 til livet, som præsident Boyd K. Packer engang kaldte det. Når man udnytter en andens legeme - hvilket er det samme som at udnytte hans eller hendes sjæl - vanhelliger man Kristi forsoning, som har frelst den sjæl, og som gør det muligt at opnå det evige livs gave. Og når man trodser Retfærdighedens Søn, træder man ind på gloende grund, varmere og helligere end middagssolen. Det kan I ikke gøre uden at blive brændt. I må aldrig sige:»hvem skader det? Hvorfor kan jeg ikke have lidt frihed? Jeg kan overtræde nu og omvende mig senere.«i må aldrig være så tåbelige og så onde. I kan ikke ustraffet»korsfæste... Guds Søn igen.«8»hold jer fra utugt,«9 råber Paulus, og hold jer fra»noget sådant,«10 tilføjer Lære og Pagter. Hvorfor? Ja, blandt andet på grund af den ufattelig lidelse på både legeme og ånd, som verdens Frelser udholdt, så at vi kunne undslippe. 11 Vi skylder ham noget for dette. Ja, vi skylder ham alt.»i tilhører ikke jer selv,«siger Paulus.»For I blev købt dyrt: Ær derfor Gud med jeres legeme. «n 1 tilfælde af seksuel overtrædelse er sjælen i fare - legemet og ånden. Lad mig for det andet understrege, at intimitet mellem mennesker er forbeholdt gifte par, fordi det er det største symbol på fuldstændig forening, en helhed og en forening, som er ordineret og fastsat af Gud. Fra Edens Have og indtil nu har ægteskabet været bestemt til at betyde en fuldstændig forening af mand og kvinde - deres hjerte, håb, liv, kærlighed, familie, fremtid, alt. Adam sagde om Eva, at hun var ben af hans ben og kød af hans kød, og at de skulle blive»ét kød«i deres liv sammen. 13 Dette er en forening, der er så fuldkommen, at vi bruger ordet»besegle«til at udtrykke dens evige løfte. Profeten Joseph Smith sagde engang, at vi måske kunne betragte et så helligt bånd som en»sammenføjning«14 med den anden part. Men en så fuldkommen forening, en så urokkelig forpligtelse mellem mand og kvinde kan kun finde sted inden for ægteskabspagtens rammer og bestandighed, med højtidelige løfter og tilsagn om alt, hvad de har - deres hjerte og sind, alle deres dage og alle deres drømme. Kan I se den moralske skizofreni, som kommer af at lade som om, at man er ét, lade som om at man har indgået højtidelige løfter med Gud som vidne og dele sin forfalskede forenings fysiske symboler og fysiske intimitet, men dernæst flygte, trække sig tilbage og bryde alle andre sider af det, som skulle være fuldstændig forpligtelse? I må vente, når det gælder intimitet med et andet menneske! I må vente, indtil I kan give alt, og I kan ikke give alt, før I er lovformeligt gift. At frit give det, som I ikke har ret til at give (husk:»i tilhører ikke jer selv«) og kun at give en del af det, som ikke kan blive efterfulgt af at give jer selv helt, er russisk roulette med følelserne.. Hvis I vedbliver med at søge fysisk tilfredsstillelse uden Himmelens billigelse, løber I en frygtelig risiko for så stor åndelig og psykisk skade, at I både kan nedbryde jeres længsel efter fysisk intimitet og jeres evne til helhjertet hengivenhed til en mere sand kærlighed senere hen. I kan nå til det specielle øjeblik af sand kærlighed, af virkelig forening, for blot til jeres rædsel at opdage, at I har brugt det, som I burde have gemt, og at kun Guds nåde kan genoprette de forskellige udsvævelser med jeres dyd, som I så skødesløst har givet JANUAR væk. På jeres bryllupsdag er den bedste gave, som I kan give jeres evige partner, jeres bedste jeg - ren og hel og værdig til en med den samme renhed. For det tredje: Lad mig sige, at fysisk intimitet ikke kun er en symbolsk forening mellem mand og hustru - en forening af deres sjæle - men det er også et symbol på et fællesskab mellem dem og deres Fader i Himlen. Han er udødelig og fuldkommen. Vi er jordiske og ufuldkomne. Ikke desto mindre søger vi selv i livet på jorden måder, hvorpå vi kan blive åndeligt forenet med ham. Når vi gør det, får vi både adgang til hans magts nåde og storhed. Disse særlige stunder omfatter at knæle ved alteret for at blive viet i Herrens hus, at velsigne et nyfødt barn, døbe og bekræfte et nyt medlem af Kirken, deltage i Herrens nadver og så videre. Dette er øjeblikke, hvor vi bogstaveligt talt forener vores vilje med Guds vilje, vores ånd med hans Ånd, hvor fællesskab gennem sløret bliver meget virkelig. I sådanne stunder anerkender vi ikke blot hans guddommelighed, men vi påtager os bogstaveligt talt lidt af denne guddommelighed. En side af denne guddommelighed, som praktisk talt alle mænd og kvinder har fået, er anvendelse af hans kraft til at skabe et menneskelegeme, underet af alle undere, et genetisk og åndeligt enestående væsen, som aldrig før er set i verdens historie, og hvis mage aldrig vil findes i al evighed. Et barn, jeres barn, med øjne og ører og fingre og tæer og en fremtidig, ubeskrivelig storhed. Det er nok kun forældre, som har holdt et nyfødt barn i deres arme, der forstår det mirakel, som jeg taler om. Det er tilstrækkeligt at sige, at af alle de titler, som Gud har valgt til sig selv, er Fader den, som han ynder mest, og skabelse er hans største interesse - især skabelse af mennesker, skabelse i hans billede. I og jeg har fået del i denne guddommelighed, men under de alvorligste og

94 helligste begrænsninger. Den eneste kontrol, som er pålagt os, er selvbeherskelse, selvbeherskelse som kommer af respekt for den guddommelige, hellige kraft, som denne gave repræsenterer. Mine kære venner, især mine unge venner, kan I se, hvorfor personlig renhed er så alvorligt et anliggende? Kan I forstå, hvorfor Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Råd udsender en proklamation, der siger, at»den måde, hvorved det jordiske liv skabes, er guddommeligt bestemt,«og at»formeringens hellige kraft kun skal anvendes mellem en mand og en kvinde, der er lovligt viet som ægtemand og hustru«? 15 Lad jer ikke bedrage, og lad jer ikke blive ødelagt. Hvis sådanne kræfter ikke kontrolleres, og befalingerne ikke holdes, kan jeres fremtid blive ødelagt. Jeres verden kan gå op i flammer. I bliver måske ikke straffet på selve overtrædelsesdagen, men den kommer sandelig helt sikkert. Og medmindre der finder sand omvendelse sted og lydighed mod en nådig Gud, så vil de moralsk skødesløse og urene en dag, et sted, bede som den rige mand, der ønskede, at Lazarus skulle»dyppe spidsen af sin finger i vand og læske min tunge, for jeg pines i disse luer.«16 Jeg har hermed erklæret åbenbaringens højtidelige ord om, at ånden og legemet udgør menneskets sjæl, og at legemet gennem Kristi forsoning skal opstå fra graven for at blive forenet med ånden i en evig eksistens. Det legeme skal derfor holdes rent og helligt. Vær ikke bange for at få snavsede hænder af ærligt arbejde. Vær ikke bange for ar, som I måtte få ved at forsvare sandheden eller kæmpe for det, der er ret, men vogt jer for ar, som vansirer åndeligt, som I får ved handlinger, som I ikke skulle have gjort, som forekommer på steder, hvor I ikke skulle have taget hen. Vogt jer for sår fra enhver kamp, som I har kæmpet på den forkerte side. 17 Hvis nogen af jer går rundt med sådanne sår - og det ved jeg, at I gør - så ligger omvendelsens fred og fornyelse foran jer gennem Herren Jesu Kristi sonoffer. I sådanne alvorlige sager er omvendelse ikke let i begyndelsen, ej heller smertefri at gå igennem. Men verdens Frelser vil gå den nødvendige vej sammen med jer. Han vil styrke jer, når I vakler. Han vil bringe jer lys, når det synes allermørkest. Han vil tage jeres hånd og være jeres håb, når håbet synes at være det eneste, som I har tilbage. Hans barmhjertighed og nåde, med al dens rensende og helbredende kraft, gives frit til alle, som virkelig ønsker fuldstændig tilgivelse, og som vil tage de skridt, som fører dertil. Jeg bærer vidnesbyrd om livets store plan, om guddommelighedens kraft, om nåde og tilgivelse og Herren Jesu Kristi forsoning, hvilket altsammen har en dyb betydning i spørgsmål om moralsk renhed. Jeg vidner om, at vi skal ære Gud med vores legeme og ånd. Jeg takker Himlen for skarer af unge, som gør netop dette og hjælper andre med at gøre det samme. Jeg beder til, at et liv i personlig renhed vil æres af alle mennesker. I Herren Jesu Kristi navn, han, som er renheden selv. Amen. NOTER: 1. Se Jakob 2, 3 vedrørende den fulde sammenhæng i denne tale om kyskhed. 2. The Lessons ofhistory, 1968, s Ordsp 6:27-28, Alma 39:5. 5. L&P 88: L&P 93: Conference Report, apr. 1972, s. 139; eller Ensign, juli 1972, s Hebr6: Kor 6: L&P 59:6; fremhævelse tilføjet. 11. Se især L&P 19: Kor 6:13-20; fremhævelse tilføjet. Se også vers Se 1 Mos 2: Se L&P 128: »Familien: En proklamation til verden,«stjernen, juni 1996, s Luk 16: Se James E. Talmage, i Conference Report, okt. 1913, s L I A H O N A 92

95 »Men også I skal vidne «Ældste Ronald T. Halvorsen De Halvfjerds Der findes mange mennesker på denne jord, som ønsker et vidnesbyrd om sandheden og som oprigtig søger den fred og glæde, som Frelseren har lovet. For mange år siden interviewede jeg en ung kvinde til en tempelanbefaling, så hun kunne modtage sin egen begavelse og blive gift og beseglet for tid og al evighed. Da jeg afsluttede interviewet og skrev under på anbefalingen, strømmede tårerne ned ad hendes kinder. Jeg sagde:»fortæl mig, hvorfor du græder.«hun fortalte mig derpå følgende beretning: Hun havde siden sin pure ungdom søgt at finde sandhed og vejledning i sit liv. Hun havde længtes efter at finde fred og lykke, men uanset, hvor hun havde søgt, kunne hun ikke finde det. Hun var kommet til det punkt, hvor hun blev meget ked af det, idet hun mente, at der i virkeligheden ikke fandtes noget i livet, som havde sand betydning eller som havde noget mål i sig selv. I denne sindstilstand besøgte hun en aften en kær ven og sagde, mens hun fortalte om sine bekymringer og fortvivlelse:»jeg så på reolen bag sofaen, hvor jeg sad. Mine øjne faldt på en bog, og en magtfuld følelse kom over mig. Jeg vidste, at jeg måtte finde ud af, hvad der stod skrevet på denne bogs sider. Hun tog bogen ned fra reolen og læste titlen»mormons Bog«. Hun spurgte sin veninde, hvor hun havde fået den fra. Veninden sagde, at to unge missionærer havde standset hende på gaden og givet hende bogen, men først efter at hun havde lovet at læse den. Men hun havde bare stillet den op på reolen, eftersom hun var presset for tid.»jeg begyndte at læse,«sagde hun,»jeg kunne ikke lægge den fra mig.«hun blev overvældet af en følelse, som hun aldrig før havde oplevet. Veninden sagde, at hun kunne tage bogen med sig. Hun tog hjem og fortsatte med at læse hele natten. Næste morgen gik hun ud på gaderne for at kigge efter de to unge missionærer. Det tog ikke lang tid at finde dem. De indvilligede i at undervise hende i evangeliet, og i løbet af nogle få uger blev hun døbt som medlem af Kirken. Hun forklarede gennem sine tårer, at hun siden den dag havde fundet en glæde og indre fred, som hun aldrig havde drømt om, var mulig. Hun boede i en lille by med få medlemmer og endnu mindre muligheder for at gifte sig i Kirken, så hun turde end ikke drømme om, at hun en dag ville blive gift i templet. Men hun følte, at det var gennem Helligåndens vejledning, at hun under en ferierejse i et andet land havde mødt en ung mand. Han var medlem af Kirken og ærede sit præstedømme. De var blevet forelsket, og han havde bedt hende om at gifte sig med ham i templet. Den erkendelse, at hun nu kunne drage til Herrens hus og blive beseglet for tid og al evighed, bragte hendes sjæl glæde og en følelse af taknemlighed, som både var overvældende og umulig at beskrive.»jeg forsatte med at spørge mig sagde hun,»hvorfor mig? selv,«hvorfor mig? Jeg er så velsignet.«hendes ydmyge og søde ånd og vidnesbyrd rørte mig dybt. Da hun gik, græd vi begge af glæde og taknemlighed. Jeg har ofte tænkt på denne erfaring, og hver gang jeg gør dette, fyldes jeg med en dyb følelse af taknemlighed for vor Frelser og det, som han har gjort for os, og for den pris, som han måtte betale, for at gøre det muligt for os alle en indre fred i en urolig verden. at finde Præsident David O. McKay skrev:»lige fra de fyrre dages faste på fristelsens bjerg til det øjeblik på korset, hvor han i triumf råbte: >Det er fuldbragt/ var Kristi liv et guddommeligt eksempel på underkastelse og overvindelse. Hans afskedsord til sine disciple har stor betydning: >Sådan har jeg talt til jer, for at I skal have fred i mig. I verden har I trængsler; men vær frimodige, jeg har overvundet verden< (Joh 16:33). «l Denne fred, som han talte om, beskrives således af en forfatter:»sand glæde er en intens indre fred og lykke...«2 Det er denne fred, som Paulus talte om,»guds fred, som overgår al forstand.«3 Jesu Kristi evangelium bringer fred i sindet, helbreder sjælen og beroliger det urolige hjerte. Det bibringer livet et veldefineret formål med livet, nemlig den åndelige forsikring om, at Gud lever, og at Jesus er Kristus. Den glæde og den fred i sindet, som sandhedssøgende overalt i verden ønsker at finde, kan kun findes JANUAR

96 fred til de tidligere ængstelige, hvileløse, frustrerede, måske pinte sjæle. I en verden med ufred og strid er dette i sandhed en kostelig gave.«6 Efter at Frelseren havde undervist sine disciple om den fred, som han ville efterlade hos dem og om Talsmanden, som han ville sende fra Faderen, pålagde ham dem følgende:»men også I skal vidne... «7 Han lærte, at»derved herliggøres min fader, at I bærer megen frugt... «8 Brødre og søstre, der findes mange mennesker på denne jord, som ønsker et vidnesbyrd om sandheden, og som oprigtigt søger den fred og glæde, som Frelseren har, men»som er forblindede ved menneskenes listige anslag... og som holdes borte fra sandheden blot derved, at de ikke ved, hvor de skal finde den.«9 Vi lever i en verden, hvor mange hører om Kristus, men ikke kender ham. Det kræves af os som medlemmer af Kirken, at vi deler vores vidnesbyrd med andre. Vi bærer i ydmyghed vidnesbyrd om, at Jesus er Kristus, Guds Søn. Hvis menneskene blot vil åbne deres hjerte for ham, vil de finde den forsikring, fred og glæde, som hans evangelium bringer. De vil finde styrke til at møde livets udfordringer i en vanskelig verden og de vil, ved at acceptere hans lærdomme og holde hans befalinger, blive arvinger til hans lovede velsignelser. Dette bærer jeg ydmygt vidnesbyrd om. 1 Jesu Kristi navn. Amen. gennem at kende og at efterleve evangeliets principper. Frelseren sagde:»hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min faders bud og bliver i hans kærlighed. Sådan har jeg talt til jer, for at min glæde kan være i jer og jeres glæde blive fuldkommen.«4 Ældste Franklin D. Richards udstrakte en invitation til alle, som søger sand glæde, med disse ord:»de, som søger en plan med livet, som vil bringe dem fred, afslapning fra indre spændinger, lykke, vækst og udvikling, vil finde det i Jesu Kristi evangelium.«han sagde derefter:»vi indbyder jer til oprigtig og bønsom overvejelse.«5 Der findes måske mennesker, som mener, at de er fortabt eller er for langt ude til at modtage de store velsignelser, som evangeliet kan give, men ældste Spencer W. Kimball skrev:»det vigtigste ved tilgivelsens mirakel er, at det bringer L I A H O N A 94 NOTER: 1. Obert C. Tanner, Christ's Ideals for Living, 1955, s Hoyt W. Brewster jun., Doctrine and Covenants Encyclopedia,1988, s Fil 4:7. 4. Joh 15: »Justice, Mercy, and Humility«, Improvement Era, juni 1970, s. 37. s Tilgivelsens Mirakel, Danmark, 1975, 7. Joh 15: Joh 15:8. 9. L&P 123:12.

97 Opbygning af Kirken Ældste Earl M. Monson De Halvfjerds At opbygge hans kirke er en enestående opgave. Vi må bringe Jesu Kristi evangelium til alle folk på deres eget sprog uden at besmitte budskabets renhed. Mormons Bog fortæller om den opstandne Frelser, som betjente nephiterne på den vestlige halvkugle. Han inkluderede belæringer om vor tid og sagde:»jeg skal indsamle mit folk... efter deres lange adsplittelse og atter oprette mit Zion iblandt dem.«1 Profeten Daniel»forudså og forudsagde, at Gud ville oprette sit rige i de sidste dage.«2 I denne uddeling har Herren erklæret:»dersom denne slægt ikke forhærder sit hjerte, vil jeg opbygge min kirke blandt dem.«3 Der findes mange henvisninger, som bekræfter, at dette er tiden, hvor hans Kirke skal genoprettes som forberedelse til hans andet komme. Vi har fået en særlig mulighed for at hjælpe med at opbygge hans rige igen. Jeg takker i mine bønner for, at jeg er med i dette værk, som mange profeter og Herren selv har talt om i århundreder. At opbygge hans Kirke er en enestående opgave. Vi må bringe Jesu Kristi evangelium til alle folk på deres eget sprog uden at besmitte budskabets renhed. Kirken må hjælpe med at udvikle retskafne ledere - ledere, som ærlige mennesker over alt kan få inspireret vejledning af. Kirken har en lige så stor forpligtelse over for alle de mennesker, som har levet, som lever nu og for dem, som endnu vil leve på jorden. Kirken må på Herrens måde belære om de korrekte love og ordinanser, der kvalificerer den lydige troende til evigt liv. Der er mange andre krav, som vi kender, der får opgaven med at opbygge en sådan kirke til at se overvældende ud, men sådan er opgaven fra Herren. Og hvordan opbygges sådan en kirke? Jeg ved, hvad det i en meget mindre målestok kræver at bygge et smukt tempel, og det er mere end detaljerede planer eller materialer af god kvalitet. Det kræver dygtige håndværkere i hver fase af processen, hvor hver især gør sit bedste i en forenet indsats. Jeg ved også, at en inspireret profets lederskab er afgørende for at bygge smukke templer, ligesom det er afgørende i alle andre henseender i dette store værk. Jeg værdsætter højt de særlige muligheder, som jeg har haft for at se Herrens Ånds inspiration strømme gennem præsident Hinckley. Han er i sandhed en profet til denne tid. JANUAR Ligesom med opførelse af templer er det nødvendigt med hengivne arbejdere for at opbygge Herrens rige på jorden. Værket går godt, hvis hver især har en fremdrivende overbevisning i sit hjerte og sind om, at Jesus Kristus er denne kirkes overhoved, at han virkelig lever og leder sit værk, og at vi allesammen har en vigtig rolle i at få det til at ske. Vi må være villige til at lære evangeliets principper at kende og anvende dem og bede om dem med et oprigtigt hjerte og med fast forsæt samt med tro på Jesus Kristus. Så kommer forsikringen om, at principperne er sande. Og med sand omvendelse kommer en begejstring over at være en del af dette store værk. Det er en interessant tanke, at Herren har erklæret dette for tiden til at opbygge hans kirke, og så at se, at det sker, når hver enkelt af os udvikler et fast og urokkeligt vidnesbyrd om dens forskrifters sandhed. Kirken kan bygge templer, sende missionærer til hele verden og gøre store humanitære gerninger. Men hvor solidt den opbygges kommer stadig an på, hvad der findes i vore egne tanker og følelser og handlinger. Vil vore naboer høre om evangeliets gode tidender? Vil nye medlemmer få en varm velkomst? Vil templerne blive fyldt med hengivne stedfortrædere, der udfører arbejde for deres forfædre? Vil familier lære at leve på et celestialt niveau, simpelthen fordi vi har en ren kærlighed til vor Fader i Himmelen, hans lærdomme og hans børn? Præsident Kimball erklærede, at»guds rige,«som vi søger at opbygge,»kun kan komme ved bestandig og samlet bestræbelse hver eneste dag af hvert eneste medlem af Kirken.«4 Det vidunderlige ved det er, at hver enkelt, der giver sig hen til opbyggelsen af Jesu Kristi Kirke i de sidste dage, modtager utallige og evige velsignelser. Nogen har engang sagt:»det største spild i verden er forskellen mellem det, som vi

98 er, og det, som vi kan blive.«5 Evangeliet er kimen til det, som vi kan blive, og midlet til at nå det. Med denne hjælp kan vi leve i denne verden, idet vi undgår det, der er fornedrende. Vi kan blive bedre mennesker, mens vi er her. De fleste af os ønsker at leve et rent liv og yde bidrag, og dog snubler vi af og til. Måske hjælper det at tænke over Salomos bemærkning om, at som et menneske»tænker i sit hjerte, sådan er han.«6 Jeg har det privilegium at kende mange, som har koncentreret deres tanker om gavnlige og rene ting i livet. De overvejer skrifterne, og de stræber efter at ære deres kaldelser, som de har fået. Evangeliet bliver en livsstil, og med tiden oplever de en fred og ro i deres indre og velsigner mennesker omkring sig i stort omfang. Vi påskønner måske ikke vores sinds evne til at optage og huske, hvis vi mener, at det er ligegyldigt, hvilke bøger og film eller andre aktiviteter som vi fylder det med. Herren har klogt bedt os om først at søge Guds rige, og så vil andre ønskværdige ting også komme til os. Ældste Sterling W. Sill bemærkede, at vores sind, lige som farverens hånd, farves af det, som den holder. Det vil sige, at hvis jeg holder en lilla farve i min hånd, bliver min hånd lilla. 7 De, der hjælper med at opbygge Kirken, ved, hvad der er dårligt, men de vælger konsekvent det gode og fylder deres sind med rene tanker. Opbygningen af Guds Kirke på jorden afhænger af, at Kirkens enkelte medlemmer til enhver tid bruger deres handlefrihed, som de har faet af Gud, til at tænke og tale og handle i overensstemmelse med Jesu Kristi evangelium. De, der synes, at de har for travlt eller har for mange problemer til at tage del i dette værk, er sandsynligvis dem, der ville få den største gavn af helhjertet deltagelse. Og den værdifulde tjeneste, som de kunne yde, ville i høj grad også velsigne andre. Nu er tiden kommet til at opbygge Herrens Kirke ved at sikre en bekræftelse af evangeliets sandhed i vores eget hjerte og gøre det, som præstedømmelederne beder os om. Når vi gør det, kan vi komme til at kende de personlige velsignelser, som findes i saliggørelsens store plan. Vi vil lære vor Frelser at kende og det, som han har gjort for os, samt føle hans store kærlighed. Vi vil opnå en tryg vished i vores liv om, hvad sandheden er. Vi vil mærke, at vi er en vigtig del af en evig sag. Vi vil virkelig nyde at blive ledt af en vidunderlig profet og andre ledere. Vores liv kan blive fyldt med Herrens fred og fordelen ved at have hans kirke veletableret på denne jord. Jeg bærer vidnesbyrd om dette i Jesu Kristi navn. Amen. NOTER: s Nephi21:l 2. L&P 138:44 3. L&P 10:53 4. Se Den danske Stjerne, okt. 1978, 5. Anonym. 6. King James' oversættelse af Bibelen, Ordsp 23:7 7. Conference Report, okt. 1954, s. 28. Medlemmer fylder tabernaklet ved konferencen. É W/m fhhi HHI il JÆBS** M*yBI?^W^:: S* JEi '*. <% m * * 4k *+ ^, - y- % 1 A H O 96 N A

99 Den levende profet, vor kilde til den rene lærdom Ældste Merrill C. Oaks De Halvfjerds Kirken er grundlagt på fortsat åbenbaring til en nuværende og levende profet. Blot to år før sin død udgav profeten Joseph Smith Trosartiklerne. Den 9. trosartikel lyder således:»vi tror alt, hvad Gud har åbenbaret, alt, hvad han nu åbenbarer, og vi tror, at han endnu vil åbenbare mange store og vigtige ting angående Guds rige.«jeg vil tale om den sidste sætning:»at han endnu vil åbenbare mange og store og vigtige ting angående Guds rige.«dette princip om fortsat åbenbaring er af afgørende betydning i Guds rige. I vers 4 og 5 i afsnit 2 1 i Lære og Pagter fortalte Herren Kirken om dens forpligtelse til at give agt på hans profets vejledning:»derfor skal du, min kirke, give agt på alle de ord og befalinger, han giver dig, eftersom han modtager dem, så længe han vandrer i hellighed for mig. Thi I skal tage imod hans ord i al tålmodighed og med tro, som om det var fra min egen mund.«profeten Joseph Smith oversatte Mormons Bog og modtog de åbenbaringer, som dannede grundlaget for den genoprettede Kirke. Han havde en forudanelse om, at han snart skulle dø, og skyndte sig at overdrage alle præstedømmets nøgler til De Tolvs Kvorum. Med Wilford Woodruffs ord:»joseph Smith sagde til De Tolv: >Riget hviler nu på jeres skuldre, og I må påtage jer dette ansvar og bære det, for det har jeg måttet gøre indtil nu. Men nu hviler ansvaret på jer<«(times and Seasons, 5:698). Åbenbaring og vejledning fra himlen ophørte ikke med Joseph Smiths død.»mange og store og vigtige ting angående Guds rige«er blevet åbenbaret gennem dem, som har efterfulgt ham som præsident for Kirken. Med præsident Spencer W. Kimballs ord:»siden den epokegørende dag i 1820 kommer stadig nye skrifter, samtidig med de talrige og vigtige åbenbaringer, der i en stadig strøm flyder fra Gud til hans profeter på jorden... Der findes mennesker, der går ud fra, at nu hvor standardværkerne JANUAR foreligger, er det >slut med profeterne<. Men igen bærer vi vidnesbyrd til verden om, at åbenbaringen fortsætter, og at Kirkens bokse og arkiver indeholder disse åbenbaringer, der kommer måned for måned og dag for dag. Vi bevidner også, at der lige siden Kirken blev organiseret i 1830, har været og til alle tider vil være en profet, anerkendt af Gud og hans folk, som til stadighed vil tyde Herrens sind og vilje«(den danske Stjerne, oktober 1977, s. 81). Vi har en stor mængde skriftligt historisk materiale til rådighed, herunder taler af de første ledere i Kirken. Dette materiale giver os en baggrund, som vil hjælpe os med at forstå genoprettelsen og de forhold, som eksisterede på den tid. I år nyder vi det privilegium at kunne studere profeten Brigham Youngs lærdomme ved vores møder i præstedømmet og Hjælpeforeningen. Der er en vidunderlig forbindelse mellem disse lærdomme og lærdommene fra vore senere og nuværende profeter. Efterhånden som Kirkens retningslinier og fremgangsmåder bliver lutret gennem forsat åbenbaring og inspiration, er der mennesker, som bliver foruroliget over enhver forandring. Der findes endog mennesker, som bogstavelig talt søger efter situationer, hvor tidligere ledere i Kirken eller medlemmer er kommet med udtalelser, som ikke er i fuldstændig harmoni med vores forståelse og skik i dag. Der findes nogle, som har den holdning, at alt, hvad der kommer fra et tidligere tidspunkt, må være mere korrekt. Jeg vil gerne dele mine tanker på dette område: (1) Nogle af Kirkens fremgangsmåder var ikke fuldt udviklet i begyndelsen af denne uddeling, men er blevet forstærket og klarlagt af efterfølgende profeter. (2) Vores beskyttelse mod fejlagtig lærdom ligger i stærk tro på fortsat åbenbaring til den nuværende profet. Præsident Harold B. Lee talte om dette ved at fortælle om en oplevelse:»jeg besøgte for mange år siden som ung missionær Nauvoo og

100 Carthage sammen med min missionspræsident, og vi afholdt et missionærmøde i det fængselsrum, hvor Joseph og Hyrum havde lidt døden. Missionspræsidenten fortalte om de historiske begivenheder, som gik forud for martyriet og sluttede derpå af med denne betydningsfulde udtalelse: A H O N A 98 >Da profeten Joseph Smith led martyrdøden, var der mange hellige, som døde åndeligt sammen med Joseph. < Således var det også, da Brigham Young døde; således var det også, da John Taylor døde. Har de åbenbaringer, som fx blev givet til præsident John Taylor større vægt end det, som kommer fra vores præsident og profet i dag? Nogle medlemmer af Kirken døde åndeligt sammen med Wilford Woodruff, Lorenzo Snow, Joseph F. Smith, Heber J. Grant og George Albert Smith. Vi har i dag medlemmer, som er villige til at tro på en, som er død og borte og acceptere hans ord som havende større autoritet end de ord, som kommer fra den levende profet i dag«(stand YeinHolyPkces, 1974, s. 153). Præsident Lee understregede dette ved at fortælle om sit svar til en mand, som var urolig over en ny retningslinie fra Kirken, som adskilte sig fra den retningslinie, som var fastsat på Joseph Smiths tid. Han sagde til denne tvivlende broder:»>har du nogen sinde tænkt på, at det, som var i modstrid med Himlens orden i 1840, måske ikke er modstrid med Himlens orden i 1960?< Det havde han ikke tænkt på. Han fulgte igen en død profet og glemte, at der findes en levende profet i dag. Deraf betydningen af at lægge vægt på ordet >levende<«(stand Ye In Holy Piaces, s. 153). Sammenfattet kan man sige, at Kirken er grundlagt på fortsat åbenbaring til en nuværende og levende profet.»mange store og vigtige ting angående Guds rige«er blevet åbenbaret, og endnu flere vil blive åbenbaret gennem den levende profet. En fortsat strøm af åbenbaring, som begyndte med Joseph Smith og er fortsat med hans efterfølgere som præsident for Kirken, har fuldkommet vores forståelse af evangeliet. Forståelsen af lærdommene er mere fuldstændig, således som Kirken underviser i dem i dag, end de nogen sinde før har været i denne uddeling. Om dette vidner jeg i Jesu Kristi navn. Amen.

101 Ældste Gordon Taylor Watts De Halvfjerds Den dybde og den villighed, hvormed vi tjener, er en direkte afspejling af vores taknemmelighed. Som dreng var livet på vores lille gård himmelsk. I vores ydmyge hjem var der ofte ikke nok tagsten til at dække taget. Toiletfaciliteterne lå nede ad en sti, og det var nogle gange besværligt, og ofte havde min slidte skjorte flere knaphuller end knapper. Lørdagsbadet foran en varm ovn, hvor kroppen blev udsat for både høje og lave temperaturer, var en luksus. Så skete der noget. Jeg begyndte i skolen og begyndte at lægge mærke til ejendele, som jeg ikke havde kendt. Nogle havde pænt tøj, smukke hjem med alle moderne bekvemmeligheder og kørte i nyere biler. Mange på min alder skulle ikke stå tidligt op og klare deres pligter før skoletid for blot at komme hjem om aftenen og gøre det hele en gang til. De var populære og havde selvtillid, jeg blev indadvendt og genert. Beklageligvis begyndte jeg at glemme, hvor lykkelig jeg havde været for mine velsignelser, da jeg blev optaget af at sammenligne deres tilsyneladende endeløse velsignelser med mine. På denne måde begyndte skodderne mod ydmygheden at fordreje virkeligheden og give plads til utaknemmelighed. Forventningerne om, at vi fortjener mere, kan forårsage, at vore rigelige velsignelser kan virke som intet. Taknemmelighed har mange ansigter og kan komme i mange skikkelser. Når vi ikke bestræber os på at anerkende Herren i alt det, vi har, resulterer det hurtigt i selvisk adfærd. Frelseren, som altid var giveren, modtog sjældent taknemmelighed.»da han [Kristus] var på vej ind i en landsby, mødte han ti spedalske; de blev stående langt fra ham og råbte: >Jesus, Mester, forbarm dig over os!< Da han så dem, sagde han: >Gå hen og bliv undersøgt af præsterne! < Og mens de var på vej derhen, blev de rene. Men én af dem vendte tilbage, da han så, at han var blevet helbredt. Han priste Gud med høj røst og kastede sig på sit ansigt for Jesu fødder og takkede ham; og det var en samaritaner. Jesus spurgte: >Var der ikke ti, der blev rene? Hvor er de ni?<«! Overvejelse af Frelserens spørgsmål:»hvor er de ni?«giver stof til eftertanke. Ved sidste aprilkonference sagde præsident Hinckley i sine indledende bemærkninger. JANUAR »Lad os derfor, mine kære brødre og søstre, glæde os sammen, mens vi nu med taknemlighed fejrer de vidunderlige lærdomme og skikke, som er kommet som en gave fra Herren på det mest glorværdige tidspunkt i hans værk... Lad os altid være taknemlig over disse dyrebare gaver og privilegier, og udføre vores del godt, som dem der elsker Herren.«2 Uanset alle de»dyrebare gaver og privilegier«, som vores profet talte om, lykkes det os ofte ikke at erkende vore rigelige velsignelser. Og hvad der er vigtigere, så lever nogle af vores taknemmelighedsytringer ikke op til Herrens forventninger.»og i intet fortørner mennesket Gud mere, og mod ingen er hans vrede blusset op i større grad end mod dem, der ikke anerkender hans hånd i alle ting, og som ikke adlyder hans befalinger.«3 Taknemmelighed begynder med indstillingen. Mens nogle mennesker altid ser det positive, er der andre, der kun ser de negative aspekter ved livet, uanset hvor positive deres omgivelser end er. Vi må være forsigtige og ikke lade os blive en del af den tiltagende folkemængde, der er blevet ufølsomme over for deres velsignelser, mens de mundhugges i deres elendighed. Glæde og lykke fødes af taknemmelighed. For nylig tilbragte søster Watts og jeg tre år i en anden del af verden, hvor vi arbejdede sammen med et meget venligt og taknemmeligt folk. Hvis verdslige ejendele var lig med lykke, så ville hovedparten af disse hellige være ulykkelige. Men tværtimod fandtes der taknemmelighed i stor mængde, hvilket resulterede i en smitsom glæde. Det var tydeligt, at selv om de levede i et udfordrende samfund med kun få fordele, var de et indtagende folk. Glæde kom af deres taknemmelighed for Jesu Kristi evangelium og de velsignelser, der var resultat af efterlevelse af de principper, de lærte. En trofast distriktspræsident udtrykte taknemmelighed for at have en cykel til at transportere sig, så han

102 kunne udføre sin kaldelse. Det var som om, at jo mere han trådte i pedalerne, desto lykkeligere blev han. Måske kan vi lære en lektie af dette. Hvis vi føler os utaknemmelige, har vi måske brug for at træde lidt hårdere i pedalerne. Den dybde og den villighed, hvormed vi tjener, er en direkte afspejling af vores taknemmelighed. Ældste James E. Talmage sagde:»taknemmelighed er tvillingesøster til ydmyghed; stolthed er en fjende af begge...«4 Ligeledes har præsident James E. Faust også sagt:»et taknemmeligt hjerte er begyndelsen til storhed...«5 I tider med prøvelser kan vi med taknemmelighed acceptere det, som skal komme - en taknemmelighed for de velsignelser og gaver, som Herren har til dem, som holder befalingerne og tjener ham med tak. En evig ven og tidligere nabo, som modtog evangeliets lærdomme i vores hjem for så mange år siden, har for nyligt følt»metalsmelterens ild«, da han mistede sin elskede ægtefælle. Hans nylige ord i uendelig taknemmelighed for evangeliet, tempelpagter og evigt ægteskab står prentet i mit sind. På grund af sin søde hustrus død giver denne kundskab trøst til dem, en trøst, som de ikke kendte, før de tilsluttede sig Kirken. Hans ord:»hvordan kan jeg nogensinde takke dig for at dele denne storslåede evige gave med vores familie«, knyttes sammen med mine egne ord om usigelig taknemmelighed til vor himmelske Fader og hans Søn Jesus Kristus over»disse dyrebare gaver og privilegier«, som tilbydes os alle.»den, der modtager alt med taknemmelighed, skal blive herliggjort, og de jordiske ting skal tilfalde ham hundrede fold, ja, mere.«6 Gud er den gavmilde giver, og jeg bærer vidnesbyrd om hans guddommelighed i Jesu Kristi navn. Amen. NOTER: 1. Lukas 17: »Vi bærer vidnesbyrd om ham«, Stjernen, juli 1998, s Lære og Pagter 59: Sunday Night Talks, Salt Lake City; Deseret Book Cd., 1931, s »Taknemmelighed er et af frelsens principper«, Stjernen, juli 1990, s L&P78:19. L I A H O N A 100

103 Vi er Guds børn Ældste Russell M. Nelson De Tolv Apostles Kvorum Hvem er vi? Vi er Guds børn. Vi har ubegrænsede muligheder. Vi har en hellig arv. For nylig lagde jeg mærke til nogle unge mænd, der vakte opsigt med deres aparte påklædning og udseende. En af dem kom med en afslørende bemærkning, da han sagde:»jeg prøver at finde ud af, hvem jeg er.«oplevelsen fandt sted, lige efter at jeg var kommet fra et møde i Kirken, hvor nogle primarybørn havde sunget»jeg er Guds kære barn«. Det 1 er den slags oplevelser, der viser betydningen af at vide, at vi bogstavelig talt er Guds børn. Vi er dobbeltvæsener. Hver eneste sjæl består af et fysisk legeme og en ånd, 2 som begge stammer fra Gud. En solid forståelse af legemet og ånden vil tilskynde os til at gøre godt i tanke og gerning. LEGEMET Vi glemmer ofte, hvor fantastisk vores fysiske legeme er. Hvem har ikke haft mindreværdsfølelser på grund af deres fysik eller udsende? Mange mennesker ville ønske, at deres legeme var mere sådan, som de gerne ville have det. Nogle med glat hår fra naturens side ønsker krøllet hår. Andre med krøllet hår ønsker sig glat hår. Nogle kvinder, der tror, at»gentlemen foretrækker blondiner«, vælger at blive blondiner. Dit legeme er, med de gaver, som den nu engang besidder, et af Guds storslåede skaberværker. 3 Den er et jordisk hylster - din ånds tempel. 4 En gennemgang af dit legeme vidner om dets guddommelige hensigt. Legemets tilblivelse begynder med, at to forplantningsceller smelter sammen - en fra faderen og en fra moderen. Sammen indeholder disse to celler alle det nye menneskes arvelige egenskaber, der rummes i små strenge, der ikke kan ses med det blotte øje. 23 kromosomer fra hver af forældrene forenes i én ny celle. Disse kromosomer indeholder tusinder af gener, der afgør det ufødte menneskes fysiske træk. Omkring 22 dage efter, at disse to celler er smeltet sammen, begynder et lille hjerte at slå. Efter 26 dage begynder blodet at cirkulere. Cellerne formerer sig og deles. Nogle bliver til øjne, der kan se, andre bliver til ører, der kan høre. Hvert eneste organ er en vidunderlige gave fra Gud. Øjet har en linse, der selv stiller skarpt. Nerver og muskler styrer de to øjne, der sammen danner et tredimensionelt billede. Øjnene har forbindelse til hjernen, der opfanger synsindtrykkene. Og det helt uden batterier og ledninger. Hvert øre er forbundet med kompakt udstyr, der omdanner lydbølger til toner, der kan høres. En trommehinde fungerer som en membran. Små bitte knogler forstærker lydvibrationerne og overfører via nerver lydsignalerne til hjernen, som opfatter og genkender lydene. Hjertet er en enestående pumpe. Det har fire fintfølende ventiler, der styrer blodcirkulationen. Disse ventiler eller hjerteklapper åbner og lukker sig mere end gange om dagen -36 millioner gange om året. Og medmindre de svækkes af sygdom, vil de kunne udholde dette pres næsten uendeligt. Intet menneskeskabt materiale, som vi kender til i dag, kan bøjes så hyppigt og så længe uden at gå i stykker. Hver dag pumper et voksent menneskes hjerte nok væske til at fylde en beholder på gallon. 5 Den præstation svarer til at hejse en voksen mand 6 op til toppen af Empire State Building uden at anvende mere energi end fire watt. Øverst i hjertet findes en elektrisk generator, der overfører energi via særlige linjer, som får myriader af muskelfibre til at samarbejde. Der kunne siges meget om hvert eneste af legemets dyrebare organer. De fungerer på forunderlig vis, men min tid og mine evner forhindrer mig i at beskrive det. Legemet har andre forbløffende egenskaber, som er mindre synlige. For eksempel råder den over sit eget nødsystem. De organer, som der findes to af, kan erstatte hinanden. De organer, som der kun findes et af, næres såsom hjerne, hjerte og lever, af to blodbaner. Det beskytter organet, hvis der skulle opstå fejl i den ene blodtilførsel. Tænk også på legemets forsvarsmekanismer. Legemet opfatter smerte for at beskytte den mod overlast. Som værn mod infektioner fremstiller den antistoffer. Ikke alene er de med til at bekæmpe det JANUAR

104 øjeblikkelige problem, men de sørger også for at styrke modstandsdygtigheden over for infektioner i fremtiden. En dag fik jeg øje på nogle tre-årige børn, der havde drukket vand fra rendestenen. De må have indtaget et enormt antal bakterier, men ikke et af børnene blev syge. Så snart det snavsede vand nåede ned i hver af de små maver, gik mavens saltsyre i gang med at behandle vandet og redde barnets liv. Huden yder også beskyttelse. Den advarer også om de skader, som voldsom varme eller kulde kan forvolde. Den sender endda signaler, som fortæller os, at der er noget galt et sted. Når vi får feber, sveder huden. Når man bliver bange, blegner den. Når man bliver flov, rødmer den. Legemet reparerer sig selv. Brækkede knogler vokser sammen og bliver stærke igen. Sår på huden heler sig selv. En lækage i blodomløbet kan lukke sig selv. Legemet fornyer sine udslidte celler. For eksempel har en almindelig rød blodcelle en levetid på små 120 dage. Så erstattes den af en ny celle. Legemet regulerer sine egne vitale ingredienser. Vigtige elementer og kemiske sammensætninger tilpasses konstant. Og trods store temperatursvingninger i omgivelserne holdes legemets temperatur inden for meget snævre grænser. Hvis disse normale funktioner, så som immunforsvar, reparation, regenerering og regulering, ville vare ved, kunne livet fortsætte uden ende. Men heldigvis har vores Skaber sørget for ældningsprocessen og andre processer, der fører til den fysiske død. Vi betragter ofte døden som for tidlig eller tragisk. Men ligesom fødslen er døden en del af livet. Skriften fortæller os, at»det var ikke til gavn, at mennesket blev befriet for denne legemlige død, thi det ville tilintetgøre saliggørelsens store plan«7. At vende tilbage til Gud gennem dødens port er en glæde for dem, der elsker ham. 8 Når døden henter et menneske i dets bedste alder, kan vi finde trøst i kundskaben om, at de samme love, som ikke tillader livet at fortsætte uendeligt her, vil træde i A H O N A 102 kraft ved opstandelsen og sikre, at legemet skænkes udødelighed. ÅNDEN Jeg vil nu tale om ånden. Før vores jordiske tilværelse her levede hver eneste af Guds åndelige sønner og døtre sammen med ham. Ånden er evig; den eksisterede i uskyldighed i forud tilværelsen 9 og vil leve videre, efter at legemet dør. 10 Ånden giver legemet liv og personlighed. 11»Ånd er stof... men er finere og renere.«12»menneskets ånd er i dets persons lignelse.«13 Da Jareds bror så Herrens førjordiske legeme, forklarede Jesus:»Ser du, at du er skabt i mit eget billede? Ja, alle mennesker blev i begyndelsen skabt i mit eget billede.... dette legeme, som du nu ser, er min ånds legeme, og jeg har skabt mennesket efter min ånds legeme, og som jeg ser ud for dig i ånden, således skal jeg vise mig for mit folk i kødet.«14 Det er af evig betydning, at vi udvikler vores ånd. De egenskaber, som vi en dag vil blive dømt efter, er åndens egenskaber. Og 15 de omfatter

105 dyder som pålidelighed, medfølelse, kærlighed og meget mere. 16 Ved at have bolig i dit legeme kan din ånd udvikle og udtrykke disse egenskaber på måder, som er afgørende for din evige udvikling. 17 Når ånd og legeme forenes, bliver det til en levende sjæl af guddommelig værdi. Ja, vi er børn af Gud både fysisk og åndeligt. FYSISKE BEGRÆNSNINGER Af årsager, der normalt er ukendte, fødes nogle mennesker med fysiske begrænsninger. Måske er dele af deres legeme deforme. Legemets reguleringssystemer fungerer måske ikke. Og alle legemer er underkastet sygdom og død. Ikke desto mindre er det fysiske legeme en uvurderlig gave. Uden den kan vi ikke opnå en fylde af glæde. 18 Der kræves ikke et fuldkomment legeme for at opnå vores guddommelige mål. Faktisk bor nogle af de dejligste ånder i svagelige legemer. De, der døjer med fysiske udfordringer, udvikler ofte stor åndelig styrke, netop fordi de bliver udfordret. Sådanne mennesker har krav på alle de velsignelser, som Gud har lovet sine trofaste og lydige børn. 19 Med tiden kommer den stund, da»ånden og legemet (atter) skal... forenes i deres fuldkomne skikkelse; både lem og led skal komme på rette plads igen.«20 Da skal vi, takket være Jesu Kristi forsoning, blive fuldkommengjort i ham. 21 PERSONLIG ADFÆRD Hvordan bør disse sandheder påvirke vores personlige adfærd? Vi bør taknemligt anerkende Gud som vores Skaber. Ellers er vi ikke bedre end guldfisk, der svømmer rundt i deres akvarium uden at ænse deres ejers godhed.»i skal i Ånden takke Gud,«sagde Herren,»for alle velsignelser, hvormed I er velsignede.«22 Og vi kan altid øve dyd og hellighed for ham. 23 Vi vil da betragte vores legeme som vores private tempel. 24 Vi vil ikke lade det vanhellige eller besmittes på nogen måde. 25 Vi vil spise sundt og dyrke motion. Bør vi ikke i lige så høj grad tage vare på åndens sundhed? 26 Ligesom fysisk styrke kræver motion, kræver også åndelig styrke en indsats. Bøn hører til de vigtigste åndelige øvelser. Den skaber harmoni med Gud og et ønske om at holde hans bud. Bøn er en nøgle til visdom, dyd og ydmyghed. Vi bør tage os i agt for, hvis råd vi følger. Mange såkaldte eksperter giver råd om legemets sundhed - uden tanke for ånden. Enhver, der for eksempel følger råd, som er i modstrid med visdomsordet, svigter en lov, der er åbenbaret for at give os både fysiske og åndelige velsignelser. 27 Nogle råd med hensyn til brugen af vore kønsorganer bygger udelukkende - og derfor fejlagtigt - på fysiske betragtninger. Pas på sådanne ensidige synspunkter! Paulus sagde, at»hvis I lever i lydighed mod kødet, skal I dø, men hvis I ved Åndens hjælp dræber legemets gerninger, skal I leve.«28 Den advarsel gælder pornografi, som er utrolig vanedannende. Skriftens advarsel er klar:»lad derfor ikke synden herske i jeres dødelige legeme, så I adlyder dets lyster.«29 Med tiden trælbinder vaner både legeme og ånd. En fuldstændig omvendelse fra afhængighed opnås bedst i dette liv, mens vi stadig har et fysisk legeme til hjælp. Som Guds børn bør vi ikke tillade noget skadeligt at komme ind i vores legeme. At lade vores sanseorganer, som syn, følesans og hørelse, forsyne hjernen med urene erindringer, er vanhelligt. Vi bør værne om vores kyskhed og undgå»tåbelige og skadelige tilbøjeligheder, som styrter (os) i undergang og fortabelse.«30 Vi vil»holde (os) fra alt dette og stræbe efter retfærdighed, gudsfrygt, tro, kærlighed, udholdenhed og sagtmodighed«31 - egenskaber, som opbygger hele sjælen. Hvem er vi? Vi er Guds børn. 32 Vi har ubegrænsede muligheder. Vi har en hellig arv. Må vi altid ære den JANUAR w arv - i tanke og handling - beder jeg om i Jesu Kristi navn. Amen. NOTER: 1. Se Salmer og sange, nr Se L&P 88: Se Russell M. Nelson,»The Magnificence of Man«, Ensign, januar 1988, s Salmisten skrev:»når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne, som du satte der, hvad er da et menneske, at du husker på det?... Du har gjort det kun lidt ringere end Gud, med herlighed og ære har du kronet det«(si 8:3-5; se også Hebr 2:7, 9). 4. Se 1 Kor 6: Omkring 7570 liter. 6. Med en vægt på 68 kilo. 7. Alma 42:8; se også Alma 12: Salmisten udtrykte Guddommens synspunkt:»dyrebart i Herrens øjne er hans frommes liv«(si 116:15). 9. Se L&P 93: Se Alma 40: 1 1 ; Abraham 3: Se Job 32: L&P 131: L&P 77: Ether 3: Det er ånden, ikke legemet, som er sjælens aktive, ansvarlige bestanddel. Uden ånden er legemet død (se Jak 2:26).

106 Det er derfor ånden, der vælger godt eller ondt, og den vil blive draget til ansvar for både de positive og de negative egenskaber, som den besidder ved den endelige dom (se Alma 40:3-7). 16. Såsom»tro, dyd, kundskab, mådehold, tålmodighed, broderlig kærlighed, Afslutning Præsident Gordon B. Hinckley gudsfrygt, gavmildhed, ydmyghed og flid«(l&p 4:6). 17. Se 2 Nephi 2:11-16, 21-26; Moroni 10: Se L&P 138:17. Mine brødre og søstre, vi lever i betydningsfulde tider som den Højestes hellige... Lad os fortsat opdrage vore børn i retskaffenhed og sandhed. Lad os være gode naboer og gode venner. 19. Se Abraham 3: Alma 11:43; se også Alma 40:23; Præd 12:7; L&P 138: Se Moroni 10: L&P 46: Se L&P 46: Se 1 Kor 3: Med hensyn til det menneskelige legeme sagde Paulus:»Hvis nogen ødelægger Guds tempel, skal Gud ødelægge ham. For Guds tempel er helligt, og det tempel er I«(1 Kor 3:17). 26. Se 1 Kor 9:24-27; Hebr 12: Se L&P 89:18-21; se også Rom 8:6; 2 Nephi 9:38-39; L&P 29: Rom 8: Rom 6: Tim 6: Tim 6:11. Vers 12 fortsætter:»strid den gode strid, grib det evige liv.«det er vores valg. 32. Da jeg slog skriftstedshenvisninger op, hvor både ordene»skabe«eller»danne«og»menneske«,»mennesker«,»mand«eller»kvinde«optrådte i samme vers, fandt jeg 55 steder, som omhandler vores guddommelige skabelse. Et af dem kan repræsentere de mange, der udtrykker samme budskab:»og Guderne rådførte sig med hinanden og sagde: Lad os gå ned og danne mennesket i vort billede... Så gik Guderne ned for at organisere mennesket i deres eget billede; for at danne ham i Gudernes billede, for at danne dem som mand og kvinde«(abraham 4:26-27). Beslutningen om at tro på, at vores skabelse var guddommelig, må bygge på åndelige vidnesbyrd og ikke kun på fysiske beviser, for»et sjæleligt menneske tager ikke imod det, der kommer fra Guds ånd; det er en dårskab for et sådant menneske, og det kan ikke fatte det, for det bedømmes kun efter Andens målestok«(1 Kor 2:14). Blot nogle afsluttende ord. Vi har siddet længe her i Tabernaklet for dem, der sidder på hårde bænke. Jeg ser frem til, at vi afholder konference i den nye bygning, hvor stolene vil være polstrede. Vi har haft en vidunderlig konference. Herren har velsignet os, og vi er dybt taknemmelige. Må vi overveje det, vi har hørt, når vi vender hjem. Må vi, hvor der er behov for forandring i vores tilværelse, foretage de tilpasninger, der vil føre til dette. Må vi, hvor vi er blevet rørt i vores hjerte, reagere på Ånden, der har berørt os. Må vi, hvor vi har været efterladende, have selvdisciplin til at rette ryggen og gøre det, der forventes af os. Det glæder mig, mine brødre og søstre, at kunne rapportere omkring byggeprogrammet for små templer, L l A H O N A 104 som er blevet nævnt ved denne konference mange gange. Vi har indviet det første i Monticello i Utah for nogle måneder siden. Vi byggede et tempel der, så vi kunne høste nogle erfaringer. Vi lærte et par ting, og vi er blevet dybt rørt af reaktionen hos de hellige i dette område og af deres store begejstring for den smukke bygning, der er opført midt iblandt dem. Vi vil indvie en række nye templer efter nytår. Nogle af disse vil være store, andre små. Ved sidste konference udtrykte jeg håb om, at vi kunne bygge 30 nye templer i de næste to år. Jeg er sikker på, at mange tænkte, at dette blot var ønsketænkning fra min side. Det virkede helt urealistisk. Det glæder mig at kunne sige, at vore håndværkere, vore arkitekter, vore ingeniører, vore designere og indretningseksperter fortæller mig, at der sandsynligvis vil være 100 eller flere templer i funktion i år 2000, næsten dobbelt så mange som i dag. Jeg kan forsikre jer om, at ingen sover på deres arbejde - ingen, som på nogen måde har noget med dette vældige projekt at gøre. Jeg taler om disse templer som små templer. I virkeligheden ser de ikke små ud, de ser store ud. De er smukke. De er bygget af de bedste materialer og med den bedste teknik, der er til vores rådighed. Hvert enkelt vil blive et Herrens hus, indviet til hans hellige formål. Vi vil ikke standse her. Vi vil blive ved med at bygge. Vi ved, at

107 der er så utroligt mange steder, hvor der er behov for dem, for at I, de trofaste hellige i denne Kirke, kan drage derhen for at modtage jeres egne velsignelser og viderebringe disse velsignelser til dem, der er gået på den anden side. Vi beder til, at vore medlemmer vil være værdige til at bruge dem. Hvor der er behov for omvendelse, er det nu tiden til at vende om og forberede os til deres anvendelse. Mine brødre og søstre, vi lever i betydningsfulde tider som den Højestes hellige. Med Herrens gavmilde velsignelser, med hans åbenbarede vilje for os, med de trofaste hellige over hele verden er det muligt for os at gøre det, som blev anset som umuligt for kun få år siden. Jeg har nu været en af denne Kirkes ledere i meget lang tid. Jeg er en gammel mand, som ikke kan fornægte tidens gang. Hvis det nogensinde var nødvendigt, så har jeg levet længe nok og tjent i tilstrækkeligt mange stillinger til, at enhver tvivl om guddommeligheden af dette Guds værk er fjernet. Vi respekterer andre kirkers medlemmer. Vi ønsker at være venner med dem og håber at kunne tjene meningsfyldt sammen med dem. Vi ved, at de alle gør meget godt, men vi siger ufortrødent - og dette bringer os ofte kritik - at dette er vor Fader i Himlens og hans Søns, Herren Jesus Kristus, sande og levende kirke. Før jeg sætter mig, ønsker jeg et øjeblik at hylde dette store kor, som vi har lyttet til i dag. De er storslåede. De gør det fremragende. De er bedre, end de nogensinde har været, og de må fortsat blive bedre. Deres bedste i dag er ikke godt nok i morgen. Bliv ved, mine kære venner. Lad os fortsat opdrage vore børn i retskaffenhed og sandhed. Lad os være gode naboer og gode venner, elske og nå ud til dem, der ikke tilhører vores tro, såvel som til dem, der tilhører vores tro. Må Himlen smile til os, mine elskede trosfæller. Det er min ydmyge bøn, idet jeg efterlader jer mit vidnesbyrd og min kærlighed En familie står foran Kristusstatuen, der står i det nordlige besøgscenter på Tempelpladsen. til hver enkelt af jer, hvor I end er min ydmyge bøn og afsluttende ord i overalt på denne store jord. Det er Jesu Kristi navn. Amen. JANUAR

108 Hjælpeforeningens møde Den 26. september 1998 Kom, lad os vandre i Herrens lys Søster Mary Ellen Smoot Hjælpeforeningspræsidentinde Hans arme er åbne for hver og en af os. Hans sandheder er enkle og tydelige, og hans indbydelse er ægte. Jeg har altid elsket at få indbydelser. Gør I også det? Kan I lide nogle gange at forestille jer, at I bliver indbudt til noget stort, en begivenhed der vil bekræfte jeres betydning, jeres umådelige værdi? Forventningen er mindst lige så sjov som selve begivenheden. Der kommer ny spænding og betydning selv over dagligdagens gøremål, når man forbereder sig til en begivenhed, som man er blevet indbudt til. Den dag i dag er alle kuverter, som kommer i vores post og ligner en indbydelse, de første, der bliver åbnet. Desværre har ikke alle indbydelser samme værdi. Nogle kommer som tillokkelser eller upassende opfordringer. Om de kommer med posten, over computeren eller i fjernsynet kan de lokke eller friste - og rent faktisk føre på vildspor. Med heldigvis er de indbydelser, som vi modtager gennem skrifterne, profeterne og Helligånden indbydelser, som vi kan regne med. De giver os vejledning, fred, trøst og glæde. En stille, sagte stemme taler til os og opmuntrer os til at leve retskaffent. Vi må lytte omhyggeligt til hans vink og ransage vores sjæl. Når vi gør det, vil mørkets skyer forsvinde, og Guds herlige lys vil fylde vores væsen. Indbydelser fra Herren er vitale. De leder os tilbage til vor himmelske Fader og fører os i retning af sandhed og retskaffenhed. De bekræfter virkelig vores uendelige værdi som Guds døtre. Det er gjort personlige på så kærlig en måde. De kommer fra vor himmelske Fader. Han taler til os som indbydelser:»kom til mig,følg mig,kom.«hjælpeforeningens hovedbestyrelse vil i aften gerne give hver enkelt af jer en indbydelse:»kom, lad os vandre i Herrens lys«(es 2:5). Vælg at afgive svar - S.U. (Svar udbedes) Esajas så mange mennesker gå op til Herrens hus, lære om Guds veje og leve i fred med hinanden. Han ønskede, at alle skulle tage del i det. Derfor inviterede han dem, ligesom vi nu inviterer:»kom, lad os vandre i Herrens lys«(es 2:5). Min tipoldefar, Israel Stoddard, tog imod en indbydelse til at tilslutte sig Kirken i Dernæst tog han imod en indbydelse om at slutte sig til de hellige, og familien flyttede fra New Jersey til Nauvoo. Da præsident Brigham Young indbød dem til at følge ham mod vest, tog de imod indbydelsen. Da familien krydsede Mississippifloden, så de sig tilbage på deres hjem, der blev brændt. Deres mor døde på grund af det hårde vejrs indvirken og strabadser. Fem uger senere døde spædbarnet, og kort derefter døde faderen. Min bedstemor skrev:»dette gjorde fem Stoddard-børn hjemløse og næsten uden en skilling, men ikke uden venner, for de hellige var gode ved dem.«denne indbydelse tog forældrenes og deres lille barns liv, men det bandt dem sammen for evigt. Tænk sammen med mig et øjeblik over, hvad det vil sige at vandre i Herrens lys. For det første vil vi have lys - lys i vores ansigt, lys i vores livsindsigt, lys selv når mørket omringer os. Og det betyder også, at vi vil vandre med formål og et mål. Frelseren lærte os måden, da han fortalte lignelsen om de ti brudepiger, lignelsen om talenterne og lignelsen om fårene og bukkene i den sidste uge af sit liv. Ved at bruge disse lignelser i Matthæus 25 som min vejleder vil jeg gerne gennemgå tre ting, som Kristus underviste i. Når vi lytter og adlyder, bliver vi søstre, forenede i lys og sandhed. For det første lærer lignelsen om de ti brudepiger os at vandre i hans lys ved at være åndeligt forberedt. Frelseren sammenlignede himmeriget med ti brudepiger, som tog deres lamper og gik ud for at møde brudgommen. Fem af brudepigerne tog olie med til deres lamper, og da brudgommen kom, var de beredt til at modtage ham. Men de fem tåbelige for rundt for at finde mere olie, L I A H O N A 106

109 brudgommen kom, og kun»de, der var rede, gik med ham ind i bryllupssalen«(se Matt 25:1-10). Søstre, er vi beredte? Er vi hver især og sammen ved at forberede os til de gavmilde gaver, som Herren har lovet alle, der forbliver trofaste? Er vi beredt til at modtage hans lys? Præsident Kimball har givet vejledning om, hvordan vi skal fylde vore lamper med olie:»deltagelse i nadvermøderne føjer olie til vore lamper, dråbe efter dråbe gennem årene. Faste, familiebøn, hjemmeundervisning, kontrol af kødets lyster, forkyndelse af evangeliet, studium af skrifterne, enhver handling i hengivenhed og lydighed er en dråbe, der føjes til vores forråd. Kærlige gerninger, betaling af offerydelser og tiende, kyske tanker og handlinger. Indgåelse af den nye og evige ægteskabspagt. Disse ting føjer også til olien, ved hvilken vi kan se ved midnat og være beredt.«1 Lad mig fortælle jer om en søsters følelser om, hvordan Hjælpeforeningen har hjulpet hende med at blive åndeligt beredt. Jeg blev så inspireret af hendes tro, at jeg bad hende om at skrive sit vidnesbyrd og sende det til mig. Lad mig læse en del af det. Hun skriver:»hvilken velsignelse Hjælpeforeningen har været i mit liv. Jeg var fraskilt og enlig mor til en lille datter. Jeg havde også mistet en søn. Jeg tilbragte timevis på mine knæ og anråbte min Frelser og himmelske Fader om hjælp. Men der var Hjælpeforeningen. Det var min organisation. Hele ugen kæmpede jeg for at kunne forsørge min lille datter og mig selv på min lave løn og minimale uddannelse. Vi gik i kirke hver søndag. Jeg syntes, at det at komme i Hjælpeforeningen hver uge hjalp mig med at blive en stærkere og bedre søster. Ikke at jeg forsømte mine andre møder; det gjorde jeg ikke. Jeg deltog, fordi jeg vidste, at det var dér, jeg skulle være. Jeg deltog og mættede mig derefter med ordet og især Hjælpeforeningens ord. Det var Statue af Joseph og Emma Smith mindes stiftelsen af Den Kvindelige Hjælpeforening i 1842 i Nauvoo, forgængeren til den nutidige verdensomspændende Hjælpeforening. min >hjælp< og min >forening.< Jeg hørte til, jeg følte mig som en del af den. Jeg blev opslugt af lektionerne, af at tjene andre... og af mit lille barn. Jeg erfarede, at hvis jeg holdt mine tanker og hænder beskæftiget, var der mindre tid til at tænke på smerten over fortiden... Men i alle de år, er det, jeg husker tydeligst, det tilhørsforhold, som jeg følte - til den organisation, som min Herre og Frelser har givet alle søstre, og ikke kun mig.«2 Som søstre i Hjælpeforeningen skal vi hjælpe hinanden med at forberede os til den dag, brudgommen vender tilbage. Ved at deltage aktivt i Hjælpeforeningen vil vore lamper JANUAR blive fyldt. Vores tro vil forblive stærk. En af de gaver, som Gud har lovet alle, der alvorligt søger ham, er tro. Ældste Bruce R. McConkie forklarede:»tro er en gave fra Gud, der skænkes som belønning for personlig retskaffenhed. Den gives altid, når der er retskaffenhed til stede, og jo større lydighed mod Guds love, desto større tro vil man blive skænket.«3 Tro og alle åndelige gaver kan opnås af alle, der er villige til at leve for dem. Vi tænker ofte, at blot medlemskab af Kirken vil give os ret til alt, som Herren har lovet. Men hver velsignelse kræver lydighed. Herren sagde:»opnår vi en velsignelse fra

110 Gud, så er det ved lydighed mod denne lov, ifølge hvilket den er forjættet«(l&p 130:21). Vi far styrke af at efterleve befalingerne. Så hvis vi ønsker at vandre i Herrens lys, sætter vi den ene åndelige fod foran den anden. Vi følger den åndelige beredtheds sti, som den angives i skriften og af vore levende profeter. Vi involverer os helt i Hjælpeforeningen. Denne forening, der er oprettet og ledes af vore profeter gennem guddommelig inspiration, er ikke bare et søndagsmøde. Det er en organisation, der skal bringe søstre og deres familie til Kristus. For det andet: Når vi arbejder under ledelse af og i harmoni med præstelederne, ønsker Herren, at vi vandrer i hans lys ved at udvikle vore talenter. En anden lignelse, som Frelseren fortalte i den sidste uge af sit liv, var lignelsen om talenterne. I kender alle historien og dens budskab. Lad mig gennemgå den sammen med jer. Herren sammenlignede himmeriget med»en mand,, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver efter hans evne«(matt 25:14-30). Da mesteren bad om et regnskab over talenterne, var han tilfreds med den, der havde fem talenter og havde tjent fem til. Han var også tilfreds med den tjener, der havde to talenter og tjent to mere. Men han var slet ikke tilfreds med den tjener, én talent og gravede den ned i der fik jorden. Han tog denne tjeners talent og gav den til en anden (se vers 16-30). Jeg tror fuldt og fast på, at vore talenter udvikles, når vi kaldes til at tjene. Hvis vi trofast tager imod kaldelsen, vil vi opdage skjulte talenter så som kærlighed, barmhjertighed, dømmekraft, lære, at være en god ven, fredsmægler, lærer, leder, husmoder, forfatter, forsker - alt dette er talenter. Som teenager overværede jeg en stavskonference sammen med mine forældre. Ældste Harold B. Lee var den præsiderende myndighed og taler. Min far havde været oppe hele natten og vandet sin jordbærmark på fire hektar. Han kæmpede for at holde sig vågen og tabte for det meste kampen. Men han kunne ikke drømme om at blive væk fra stavskonferencen, især da han vidste, at ældste Lee skulle tale. Vi blev allesammen lidt overraskede, da ældste Lee rejste sig og begyndte at kalde nogle unge piger blandt tilhørerne til at bære vidnesbyrd. Min far, der gerne havde ret i sådanne ting, prikkede til mig og sagde:»du bliver den næste taler«. Jeg tænkte:»han kalder Helt sikkert ikke mig. Jeg sidder på første række i aktivitetssalen.«da jeg så op ad gangen, indså jeg, hvor langt der ville være op til talerstolen. Jeg var den næste, der blev kaldet. Og rigtig nok var det det længste stykke, som jeg havde gået i mit liv. Jeg tog imod ældste Lees opfordring, og da jeg gik tilbage til min plads, tog flere søde mennesker blandt tilhørerne fat i min arm eller klappede mig på hånden. Jeg blev opløftet af denne oplevelse, og vi vil hver især blive opløftet, når vi samler mod til at tage imod indbydelser fra Herren og hans ledere. Indbydelsen til at gå sammen med Herren er et langt stykke vej. Når 4,2 millioner kvinder i Kirken danner en kreds af søstre og bruger vore talenter, kan vi gøre en forskel i verden. En person kan gøre en forskel. Hver enkelt af jer har enestående gaver. Brug jeres gaver til at tjene andre med. Hvis I vil vandre i Herrens lys, så find jeres personlige stærke sider og udvikl dem. I vil opleve stor glæde, når I uselvisk deler ud af alt det, som Herren har givet jer. tre For det tredje: I den sidste af de lignelser indbyder Herren os til at vandre i Herrens lys ved at tjene den enkelte. Han fortæller lignelsen om fårene og bukkene, og til fårene på hans højre side siger han: A H O N A 108»Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt. For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig. Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig«(matt 34-36, 40) Når vi vandrer i Herrens lys, går vi ikke alene. Vi tager vore søskende ved hånden. Vi underviser vores familie og styrker dem. Vi elsker og tjener familierne i vores ward og rækker ud til de enkelte medlemmer. Profeten Joseph Smith indbød således:»intet er i den grad i stand til at få folk til at forsage synd, som det at tage dem ved hånden og våge over dem med kærlighed og blidhed. Når folk viser mig den mindste venlighed og kærlighed, o hvilken magt har det da ikke over mit sind, medens det modsatte har tendens til at fremkalde hårde følelser og undertrykke og hæmme det menneskelige sind.«4 tale, Vi kan alle blive opbygget af en som Eliza R. Snow holdt. Hun sagde:»gud ser ned til jer, englene skriver jeres hemmelige gerninger ned... Lad os bede hver dag og prøve at blive mere ædle... og opdrage vore børn til at blive høflige og ædle, så de kan blive nyttige... samfundet.«og så fortsatte hun:»bestræb jer på at gøre hjemmet til et lykkeligt sted, hold jeres børn væk fra dårligt selskab. Og når I søger at klæde dem pænt, så undlad ikke at smykke deres sind med de principper, der vil kunne højne og forædle dem og forberede dem til fremtidig gavn i vor Guds rige.«5 Når vi helhjertet tager imod Herrens indbydelse til at vandre i hans lys, bliver vi åndeligt beredt. Vi udvikler vore talenter, og vi rækker ud til Guds familie.

111 Når vi vandrer i hans lys, bliver vi kvinder med mod og overbevisning. Vi bliver kvinder med visioner, kvinder med et formål og kvinder med evig værdi. Slut jer til os og opbyg åndelig styrke, udstrål sandhed til verden og pris familien. Vi er en verdensomspændende kreds af søstre - et sikkert og beskyttet samfund. Vi er Hjælpeforeningen i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dage. Kom til Søster Virginia U. Jensen Førsterådgiver i Hjælpeforeningen Tag imod vores indbydelse til at Det betyder ingenting, hvor I kommer fra, hvad jeres svagheder er, komme hjem, hjem til Herrens tryghed og jeres søstre, som elsker jer og hvordan i ser ud - I hører til her! Herren elsker jer - hver enkelt af jer, allesammen og enkeltvis. har brug for jer. Esajas så os i vor tid. Han så folk fra alle nationer, der kom til Herrens hus og vandrede i hans lys. Han vidste, at Herren ville få brug for jer som en enorm styrke for det gode og et stærkt redskab for Guds præstedømme. Under det kongelige præsteskabs ledelse vil Hjælpeforeningen hjælpe med at oprette Guds rige på jorden. For Guds rige vil helt sikkert blive oprettet, og Kristus vil regere personligt. Alle, der tager imod denne indbydelse, vil føle hans omfavnelse og nyde de smukke ord:»godt, du gode og tro tjener;... Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer«(matt 25:24, 34). Jeg bærer vidnesbyrd for vore søstre i hele verden om sandheden af Jesu Kristi evangelium. Hans arme er åbne for hver og en af os. Hans sandheder er enkle og tydelige, og hans indbydelse er ægte. Jeg beder til, at vi vil realisere vores Hjælpeforenings vitale rolle med at tilvejebringe kvinders ophøjelse under ledelse og i harmoni med præstedømmet. Må vi være gode eksempler som kvinder og frimodigt stå for sandheden. I Jesu Kristi navn. Amen. NOTER:. Faith Precedes the Mirack, 1972, s Brugt med tilladelse. 3. Mormon Doctrine, 2. udg., 1962, s Profeten Joseph Smiths lærdomme, udv. Joseph Fielding Smith, 1976, s Womaris Exponent, 1. maj 1891, s ed sidste generalkonference i april glædede vi os i Hjælpeforeningens hovedbestyrelse, da præsident Boyd K. Packer stod på denne talerstol og sagde:»det er min hensigt at udtrykke min uforbeholdne støtte til Hjælpeforeningen - at opfordre alle kvinder til at komme og tage del i den, samt opfordre præstedømmeledere på alle niveauer til at sørge for, at Hjælpeforeningen kan vokse.«1 Søstre, dette er også mit formål i aften. Præsidentinde Mary Ellen Smoot har talt til jer om indbydelser. Jeg har også en indbydelse til jer: Kom til Hjælpeforeningen! Hjælpeforeningen blev organiseret gennem præstedømmets myndighed og ledes i dag af den samme JANUAR myndighed. Profeten Joseph Smith sagde om præstedømmet:»det er Guds evige myndighed, hvorved universet blev skabt og styret, og hvorved stjernerne på himlen opstod.«2 Da præsident George Albert Smith talte specielt til Kirkens kvinder, sagde han om Hjælpeforeningen:»Det var Gud, som gav jer den, og den kom som resultat af åbenbaring til Herrens profet.«3 Hvordan bør vores syn være på en organisation, der er skabt gennem denne guddommelige præstedømmemyndighed? Som ledere i Hjælpeforeningen tjener vi som hjælpeorganisation til præstedømmet for at hjælpe med at bringe kvinder og deres familie til Kristus. Hvad er det ved Hjælpeforeningen, som bør tilskynde os til at»komme og tage del i den,«som præsident Packer sagde? I Hjælpeforeningen er der programmer, som er udformet til at hjælpe os kvinder med at finde mening og formål med livet for vores eget og for vores families vedkommende. Ifølge præsident Spencer W Kimball»har kvinder ikke fået nogen større eller mere herlige løfter end dem, der kommer gennem evangeliet og Jesu Kristi Kirke.«4 Dette er en tid, hvor, ligegyldigt hvor vi ser os omkring i samfundet, kvinder og deres familie er i krise. Ægteskaber går itu i alarmerende tal. Alt for mange børn mishandles og

112 forsømmes. Kvinder kæmper for at høre retfærdighedens og sandhedens stemme midt i en skurren af stemmer, der overbevisende opfordrer dem til at gøre det, der er let og socialt korrekt. Der er mange blandt vore egne 4,2 millioner medlemmer af Hjælpeforeningen, som lider og er forvirrede. Er vi klar over, hvad vi har, søstre? Forstår vi, hvem vi er? Værdsætter vi fuldt ud, at vi inden for Hjælpeforeningens organisation har alle de redskaber og midler, som vi skal bruge til at lindre en enkelt sjæl eller helbrede en oprørt verden? Hjælpeforeningens første mål er at opbygge tro på Jesus Kristus og at undervise hinanden i Guds riges lære. Gennem Hjælpeforeningens lektioner, aktiviteter og fælles oplevelser kan man fa et vidnesbyrd, eller man kan styrke det vidnesbyrd, som man allerede har. Når alt kommer til det måske det allervigtigste, som vi alt, er gør i Hjælpeforeningen, for Kirkens kvinders åndelige styrke og faste vidnesbyrd er absolut afgørende - for dem selv, for deres familie, for deres grene og ward og for selve verden. Hjælpeforeningens andet mål er at hjælpe hver enkelt søster med at forstå, at hun er en elsket datter af vor himmelske Fader, og som sådan har hun en guddommelig natur og skæbne samt den mest vidunderlige af alle muligheder: Evigt liv i Guds nærhed som hans arving. Jeg citerer atter præsident Kimball:»Hvor kan l ellers lære, hvem I virkelig er? Hvor kan I ellers få de nødvendige forklaringer og forsikring om livets formål? Fra hvilken anden kilde kan I høre om jeres egen unikke værdi og identitet?«5 Når vi fuldt ud forstår, at vi er Guds døtre med rettigheder og privilegier, som strækker sig ind i evigheden - at vi har ret til hans velsignelser, afhængigt af vores trofasthed - så vil vi se på verden, og vores plads i den og vores ansvar over for den på en anden måde. Lyt til, hvad præsident Gordon B. Hinckley fortæller os:»vid, at I er Guds døtre, børn med en guddommelig førstefødselsret. Gå i solen med jeres pande højt løftet, og vid, at 1 er elsket og æret, at I er en del af hans rige, og at der er et stort værk for jer at udføre, som ikke kan overlades til andre.«6 Hvad er det for et arbejde, som præsident Hinckley omtaler - et værk,»som ikke kan overlades til andre«? Svaret findes, som man nok kunne forvente, i Hjælpeforeningen. Som Hjælpeforeningens tredje mål siger, opfordres alle søstre til at række en hånd ud og tjene sin familie, sit ward og sit samfund. Vi har som søstre evnen og ansvaret for at hjælpe andre med at vandre i Herrens lys. Ligegyldigt hvor vi bor og uanset vores alder, nationalitet, civilstand eller kaldelse i Kirken, er der nogle iblandt os, der har behov for vores kærlighed og tjeneste. Vi kender allesammen til Moder Teresas liv og virke. Hun tilbragte det meste af sit liv med at arbejde blandt verdens fattige og forarmede og gjorde meget for at lindre sorg og smerte. Da hun engang var i Australien, tilbød hun at gøre rent i en ensom indfødts hytte. I hans hytte var der en smuk lampe, der var slukket. Da han blev spurgt, hvorfor han ikke tændte lampen, svarede han:»der kommer ingen her.«hun 7 fik ham til at love, at han ville tænde lampen, og hun lovede at få nonnerne til at besøge ham. Senere sendte manden besked til Moder Teresa:»Fortæl min ven, at det lys, som hun tændte i mit liv, stadig brænder.«7 Som søstre i Hjælpeforeningen kan vi bringe lys ind i tilværelsen hos dem, som vi tjener, sammen med de brød, vi bager og de gryderetter, vi deler. Vi kan give håb, vi kan opløfte, og vi kan inspirere. Vi kan undervise om Kristus og hjælpe andre med at finde fred og trøst i hans lys. Som kvinder har vi et naturligt anlæg for at elske og nære. Kvinder underviser børn, støtter venner, opmuntrer ægtefællen og opmuntrer de modløse. Kvinder giver liv og nærer de levende. Vi har hver især noget at give, noget at dele og nogen at tjene. Som Hjælpeforeningens anden præsidentinde, Eliza R. Snow, sagde:»ingen søster er så isoleret... og har så snæver en sfære, at hun ikke kan gøre en hel del for at oprette Guds rige på jorden.«8 Hjælpeforeningens fjerde mål er at styrke og beskytte familierne. Har der nogensinde været noget tidspunkt i hele historien, hvor der var mere desperat behov for denne styrke og beskyttelse? Jeg tror virkelig, at den stærkeste beskyttelse mod svækkelsen af familiens tilstand er en trofast, retskaffen mor sagde præsident Hinckley:»Jeg minder mødre overalt om helligheden i jeres kaldelse. Ingen anden kan udfylde jeres plads på rette måde. Intet ansvar er større, ingen forpligtelse mere bindende, end at 1 med kærlighed og fred og retskaffenhed opdrager dem, som I har bragt ind i verden.«9 Vi bekræfter som Hjælpeforeningens hovedbestyrelse, at moderskabet er det mest ædle værk, som en kvinde kan beskæftige sig med. Men når vi gør dette, bør vi huske, at der er mange blandt de mest hengivne af Kirkens kvinder, som endnu ikke har fået mulighed for selv at opleve at være mor. Til dem gav ældste Dallin H. Oaks' ord indsigt:»vi ved, at mange værdige og gode sidste dages hellige. for tiden mangler de ideelle muligheder og grundlæggende betingelser for deres udvikling. At være enlig eller udsat for barnløshed, dødsfald og skilsmisse kuldkaster idealer og udsætter opfyldelsen af lovede velsignelser. Desuden er nogle kvinder, som ønsker at være fuldtidsmødre og hjemmegående, bogstaveligt talt blevet tvunget ud blandt de fuldtidsbeskæftigede. Men disse frustrationer er kun midlertidige. Herren har lovet, at i evighederne vil ingen velsignelser blive nægtet hans sønner og døtre, som holder befalingerne, lever op til deres pagter og ønsker at gøre det rette.«.101 L I A H O N A 110

113 Vores femte mål er at hjælpe hver enkelt søster med at føle sig ønsket, føle sig som en del af de andre, skattet og elsket. I Hjælpeforeningen har vi kærlighed til hinanden og til vor himmelske Fader. En søster fortalte for nylig om sine følelser om at være i Hjælpeforeningen, da hun sagde til os: helende kraft [i Hjælpeforeningen], som jeg ikke har fundet noget andet sted.jeg har mærket den vidunderlige følelse blandt os som søstre og kvinder, men der har også været en Alle er velkomne i Hjælpeforeningen. Der er ingen bestemt slags acceptabel sidste dages hellig kvinde. Det betyder ingenting, hvor I kommer fra, hvad jeres svagheder er, hvordan I ser ud - I hører til her! Herren elsker jer - hver enkelt af jer, allesammen og enkeltvis. Vi er ikke almindelige kvinder. Vi er pagtens kvinder, kvinder, som har godtaget sandheden, modtaget Jesu Kristi evangelium og indgået pagter med Herren om at følge ham og gøre hans vilje. Og han har brug for os - hver enkelt af os - til at gøre vores til at tilvejebringe værket i de sidste dage blandt menneskenes børn. Vi har brug for Hjælpeforeningen, og Hjælpeforeningen har brug for os. Vores sjette mål er at hjælpe hver enkelt søster med at forstå betydningen af at støtte præstedømmet såvel som de velsignelser, der kommer af at indgå og holde hellige tempelpagter. I templet indgår vi evige pagter med vor Fader i Himlen. Vi aflægger løfter til ham, og han giver os til gengæld overordentlig store løfter. Vær yderst opmærksom på de løfter, som Gud giver dig, hans datter, næste gang du tager i templet, hvad enten det er for dig selv eller for en afdød slægtning. Alle steder i templet er de hellige sale i Guds hus fyldt med trøstende pagter - personlige, inderlige forsikringer om hans evige kærlighed. I Lære og Pagter, afsnit 115, formanes vi:»stå op og lad jeres lys skinne, så jeres lys må blive et banner for folkene og indsamlingen til Zion og dens stave må være til forsvar og som en flugt fra stormen.«11 Søstre, må vi lade Hjælpeforeningens programmer være en beskyttelse, når vi tænker over dem, et tilflugtssted fra stormen for os og for andre. Præsident Packer sagde:»stærke hjælpeforeninger kan beskytte og hjælpe mødre og døtre, enlige forældre, enlige søstre, samt de ældre og syge.«12 JANUAR Jeg bærer vidnesbyrd for jer om, at Hjælpeforeningen er en organisation af guddommelig herkomst. Vi inviterer alle til at komme til Hjælpeforeningen. Lad den velsigne jeres liv, hvilket er vor himmelske Faders hensigt. I Jesu Kristi navn. Amen. NOTER: 1.»Hjælpeforeningen,«Stjernen, juli 1998, s Citeret af James E. Faust:»At holde pagter og ære præstedømmet,«stjernen, jan. 1994, s »Address to Members of the Relief Society,«The Relief Society Magazine, dec. 1945, s M? Beloved Sisters, 1979, s M31 Beloved Sisters, s »Live Up to Your Inheritance,«Ensign, nov. 1983, s Se M51 Life for the Poor: Mother Teresa of Calcutta, red. José Luis Gonzålez-Balado og Janet S. Playfoot, 1985, s. 76. s Women's Exponent, 15. sep. 1873, 9.»Tilskynd barnet til at følge den vej, det skal gå,«stjernen, jan. 1994, s »Saliggørelsens store plan,«stjernen, jan. 1994, s L&P 115: Stjernen, juli 1998, s. 78.

114 Vi er ikke alene Sheri L. Dew Andenrådgiver i Hjælpeforeningen Vi har fået løfte om det konstante følgeskab af det tredje medlem af Guddommen, og derfor det privilegium at modtage åbenbaring i vores egen tilværelse. Det er næsten tre år siden, jeg modtog en af disse forfærdelige telefonopringninger tidligt om morgenen. Min yngre bror, Steve, havde fået et alvorligt hjerteanfald og var afgået ved døden i løbet af natten. På ét øjeblik og uden varsel var min mest betroede ven borte. I løbet af de næste par dage rejste de, som elskede Steve og hans familie, hjem til dem i Colorado. Men det var ikke før efter begravelsen, at det gik op for mig, at syv af mine kære venner var rejst den lange tur fra Salt Lake City for at være med til begravelsen. Ikke én af dem havde nogensinde mødt min bror. De var kommet for at støtte mig. Kan I forestille jer mine følelser, da de stod omkring mig, og en af dem sagde:»vi ville bare ikke have, at du skulle være alene i dag.«i ord og gerning belærte de om et guddommeligt princip. Det er ikke godt for os, ej heller meningen at nogen af os skal være alene. Ensomhed synes at være en del af de jordiske erfaringer. Men Herren har i sin barmhjertighed sørget for, at vi aldrig behøver at stå alene over for jordelivets udfordringer. Jeg tænkte over dette for nylig, da jeg overværede et møde, hvor taleren tilsyneladende var stærkt optaget af, hvor hårdt det var at efterleve evangeliet. Ved mødets afslutning var jeg deprimeret. Han havde fået efterlevelse af evangeliet til at se ud som en livstidsdom i en grusgrav. Jeg er enig i, at vores tro kræver en masse af os. Men det er ikke efterlevelse af evangeliet, der er hårdt. Det er livet, der er hårdt. Det, der er hårdt, er at få livet til at hænge sammen igen, efter at pagter er blevet brudt, eller værdier er blevet krænket. Evangeliet er de gode nyheder, som giver os redskaberne til at klare de fejl, de sorger og skuffelser, vi oplever her. Medlemskab af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige medfører privilegier. Her er blot nogle få: Vi ledes af dem, der har Guds præstedømme, den mest magtfulde og hellige kraft på jorden. Vi er medlemmer af Hjælpeforeningen, et storslået verdensomspændende søsterfællesskab og den eneste kvindeorganisation, som er grundlagt af Guds profet. Og i aften vil vi blive undervist af en levende profet, præsident Gordon B. Hinckley, som er Herrens salvede i denne tid. Jeg bærer vidnesbyrd om, at han er profet i ordets egenligste betydning, og at han modtager åbenbaring, til velsignelse for dem, som har ører til at høre. Til disse to bemærkelsesværdige privilegier tilføjer jeg endnu et. Nephi lærte os:»dersom I vil... modtage den Helligånd, skal den vise jer alt, hvad I skal gøre«(2 Nephi 32:5). Hvilket bemærkelsesværdigt privilegium og løfte! Lorenzo Snow lovede, at det er»det største privilegium for alle sidste dages hellige... at modtage Åndens tilkendegivelser hver dag i vores tilværelse... så vi kan kende lyset og ikke fortsat krybe rundt i mørket«(conference Report, april 1899, s. 52). Og hans søster, Eliza Snow, erklærede:»man kan tale til de hellige om verdens dårskab... til dommedag, og det vil ikke gøre noget indtryk. Men... sæt dem i en situation, hvor de vil få Helligånden, og det vil være en sikker beskyttelse mod påvirkning udefra«(womens Exponent, den 15. september 1873, s. 63). Vi har fået løfte om det konstante følgeskab af det tredje medlem af Guddommen, og dermed det privilegium at modtage åbenbaring i vores egen tilværelse. Vi er ikke alene! Helligånden fylder vores sind og vores hjerte og oplyser vores forstand, den hjælper os med at overvinde svaghed og modstå fristelse, den inspirerer til ydmyghed og omvendelse, den leder og beskytter os på mirakuløse måder og giver os gaver som visdom, guddommelig opmuntring, fred i sindet, et ønske om at ændre sig og evnen til at skelne mellem menneskelærdomme og åbenbaret sandhed. Helligånden er Faderens og Sønnens redskab og budbringer, og han vidner om deres herlige virkelighed for alle og deres forbindelse til os personligt. Uden Åndens tilstedeværelse er det umuligt at forstå vores personlige mission eller få bekræftelse på, at vi går den rigtige vej. Ingen jordisk tryghed kan erstatte Talsmanden. Præsident Hinckley sagde:»vi kan ikke få nogen større velsignelse end... Helligåndens følgeskab«(regionalkonference i L I A H O N A 112

115 Boston, Massachusetts, den 22. april 1995; fremhævelse tilføjet). Alligevel beklagede Brigham Young:»Vi kan have Herrens Ånd til at... lede os... jeg tror dog, at med hensyn til dette lever vi langt under det, som er vore privilegier«(jd 12: ). På dette sene tidspunkt i tidernes fyldes uddeling, hvor Satan og hans hærskarer strejfer rundt på jorden og inspirerer til bedrag, modløshed og fortvivlelse, er det da muligt, at vi, som er blevet bevæbnet med den stærkeste modgift på jorden - Helligånden - ikke altid fuldt ud drager nytte af denne gave? Er vi skyldige i blot at»klare os«åndeligt og ikke drage nytte af den magt og beskyttelse, som er inden for rækkevidde? Er vi tilfredse med langt mindre end det, som Herren er villig til at give os, og vælger vi at klare os alene her i stedet for at blive partner med det guddommelige? Denne kirke er en åbenbaringens kirke. Vores udfordring er ikke at få Herren til at tale til os. Vores problem er at høre det, han siger. Han har lovet:»du har fået min Ånds belæring, så ofte som du har begæret det«(l&p 6:14). Det er afgørende, at vi, Hjælpeforeningens søstre, lærer at høre Herrens røst. Jeg er bange for, at vi alt for ofte undlader at søge Åndens vejledning. Måske ved vi ikke hvordan og har ikke valgt at lære det? Eller også er vi så opmærksomme på vore personlige svagheder, så vi ikke føler os værdige, ikke virkelig tror, at Herren vil tale til os og derfor ikke søger åbenbaring. Eller måske tillader vi forvirringerne i livet at lukke Ånden ude. Hvilken tragedie! For Helligånden velsigner os med optimisme og visdom i tider med udfordringer, som vi ganske enkelt ikke kunne klare alene. Det er intet under, at en af modstanderens yndlingstaktikker blandt retskafne SDH-kvinder er travlhed - at sørge for, at vi bliver sa optaget af dagliglivets uro, så det ikke lykkes for os at fordybe os i Jesu Kristi evangelium! Søstre, vi har ikke råd til ikke at søge Ånden! Der står for meget på spil. Alt for mange er afhængige af os som mødre, søstre, ledere og venner. En kvinde, der ledes af Ånden, ved, hvorhen hun skal vende sig for at få svar og fred. Hun kan træffe vanskelige beslutninger og stå over for problemer med tillid, fordi hun får råd fra Ånden og fra sine ledere, som også er vejledt af Ånden. Det er derfor vores ansvar at lære at høre Herrens røst. En dag, da jeg læste om instruktionerne til Nephi om at bygge et skib, opdagede jeg, at jeg tænkte:»men hvordan forstod Nephi så tydeligt det, som Herren sagde til ham?«dette spørgsmål satte mig i gang med at søge efter JANUAR

116 ..,.. ;, tøjfr hé I alle de beviser, jeg kunne finde i skrifterne, på direkte kommunikation mellem Gud og mennesket. Ved hvert af dem satte jeg et lille rødt kryds i margenen i mine skrifter. Nu, mange år efter, vrimler min skrifter med små røde krydser, som hver især viser, at Herren virkelig kommunikerer med sit folk. Jeg har selv oplevet det. Jeg husker engang, hvor er en personlig skuffelse havde gjorde mig meget ensom. En dag, da jeg læste i skrifterne for at finde trøst, fik jeg den tanke, at jeg skulle fokusere på ét bestemt vers. Dette vers ledte mig til hundrede af andre på et tidspunkt med intens søgen. Men det var ikke før tre år senere, at et andet skriftsted stod så tydeligt for mig, som om bogstaverne lyste. Først da forstod jeg, hvad Herren hele tiden havde prøvet at lære mig om forsoningens kraft til at lette vore byrder. Nogle af de tydeligste tilskyndelser, som jeg nogensinde har modtaget, er kommet, mens jeg var fordybet i skrifterne. De er midlet til åbenbaring. De lærer os Åndens sprog. Vores evne til at høre åndeligt hænger sammen med vores villighed til at arbejde på det. Præsident Hinckley har ofte sagt, at den eneste måde, han kan få noget gjort på, er ved at gå på knæ og trygle om hjælp og derpå stå op og gå i gang. Denne kombination af tro og hårdt arbejde er den fuldendte plan for at lære Åndens sprog. Frelseren lærte os:»salige er alle de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, thi de skal fyldes med den Helligånd«(3 Nephi 12:6; fremhævelse tilføjet). At hungre og tørste medfører intet andet end hårdt åndeligt arbejde. Tjeneste i templet, omvendelse for at blive stadig renere, og tilgivende og søgende efter tilgivelse, samt oprigtig faste og bøn øger altsammen vores modtagelighed for Ånden. Åndeligt arbejde virker, og det er nøglen til at høre Herrens røst. Ældste Bruce R. McConkie sagde:»der er ingen pris, der er for høj... intet offer, der er for stort, hvis det resulterer i, at vi... kan få gavn af Helligånden«(A New Witness for the Articles of Faith, s. 253). Hvad er vi villige til at gøre, hvilke svagheder og laster vil vi opgive for at få Helligåndens konstante følgeskab som vores personlige beskytter og vejleder? Det er et spørgsmål, der er værd at stille, for lad os være ærlige: Modstanderen elsker at skille os, søstrene i Kirken, fra Ånden, fordi han ved, hvor afgørende vores påvirkning og vores deltagelse er i Guds rige. Hvor kan folk i verden finde kvinder, som er dydige og retskafne, kvinder, som er godhedens bannere på grund af, at deres ansigt udstråler Kristi lys? Hos søstrene i Hjælpeforeningen. Det er ikke er en overdrivelse. Det er det, vi har fået befaling om at gøre. Der findes ikke nogen gruppe af kvinder, som Herren stoler mere på end os, kvinder, som kan høre, og som vil lytte til Herrens røst. Herren elsker denne kirkes kvinder! Og han regner med, at denne kirkes kvinder over hele verden vil udgøre den forskel, som kun vi kan udgøre. Her i foråret tilbragte jeg er en dag i Sibirien. Da jeg gik ind i den lejede hal for at mødes med søstrene der, overvældede Ånden mig fuldstændig. Jeg vidste, at jeg var sammen med L I A H O N A 114 kvinder, som var elsket af Herren - vore søsterpionerer i Rusland. Jeg spekulerede på, om det var sådan, det måtte have været at være sammen med Emma og Eliza i Nauvoo. Jeg var ikke den eneste, der havde det sådan. Ved mødets afslutning lænede søster Efimov, missionspræsidentens hustru, sig over mod mig og med de få engelske ord, hun kendte, hviskede hun:»meget Helligånd.«I sandhed meget Helligånd. Ånden kan ganske enkelt ikke holdes tilbage fra retskafne kvinder, der gør deres bedste. Vi afholder kun ét hovedmøde mere for Hjælpeforeningen i dette århundrede. Herren havde tilstrækkelig tillid til os til at sætte os her på dette utroligt betydningsfulde tidspunkt i verdens historie. Vi skal være de kvinder, vi blev forberedt til at være i de førjordiske evigheder. Vi har ikke ret til at være mindre end det, vi er, eller at være overfladiske i vores søgen efter Åndens gaver. Men vi kan klare udfordringen. Må vi hver især i aften beslutte, at intet skal stå imellem os og Herrens Ånd. Må vi atter forpligte os til at gå fremad åndeligt og til at arbejde lidt hårdere på at søge Himlens inspiration som vejledning i vores tilværelse. Det er Helligånden, der leder os til Herren, der knytter os til ham og uigenkaldeligt besegler vores vidnesbyrd om ham. Jeg ved, at Gud er vor Fader, at Jesus Kristus er vor Forløser, og at de har sørget for, at vi aldrig behøver at være alene. Ligesom mine venner støttede mig, da jeg havde brug for det, kan Helligånden være hos os og styrke og vejlede os. Jeg vidner om virkeligheden af Herrens løfte:»jeg vil gå foran jer. Jeg vil være på jeres højre og venstre side; min Ånd skal være i jeres hjerter og mine engle rundt omkring jer til at styrke jer«(l&p 84:88). Må vi med hele vores sjæls energi søge at høre og lytte til hans røst, så at vi kan gøre det, som vi blev sendt hertil for at gøre. I Jesu Kristi navn. Amen.

117 os vanåre i Herrens lys Præsident Gordon B. Hinckley Mit budskab til jer, min udfordring til jer, ja, min bøn er, at I atter vil vie jer til at styrke jeres hjem. Mine kære søstre, jeg ønsker fra begyndelsen af at fortælle jer, hvor højt vi værdsætter denne Kirkes kvinder. I er en væsentlig del af den, en yderst vigtig del af den. Vi kunne ikke fungere ordentligt uden jer. I giver inspiration. I giver balance. I udgør et umådeligt forråd af tro og gode gerninger. I er et anker af hengivenhed og loyalitet og resultater. Ingen kan bortforklare den store rolle, som I spiller i dette værks fremskriden over hele jorden. I underviser i organisationerne, og I gør det så utroligt godt. Jeres forberedelse er et eksempel for os alle. er hver især en del af dette enorme foretagende, Hjælpeforeningen, en stor familie af søstre på over fire millioner. I jeres verdensomspændende I medlemskab ligger kraften til at udrette utallige gode ting. I passer hjemmene. I opmuntrer jeres mænd. I underviser og opdrager jeres børn i tro. For nogle af jer er livet svært og endda bittert. Men I beklager jer så utrolig lidt og gør så utrolig meget. Hvor står vi dog i stor gæld til jer! Da præsident Joseph F. Smith engang talte om Hjælpeforeningen, sagde han:»denne organisation er guddommeligt skabt, guddommeligt bemyndiget, guddommeligt indstiftet, guddommeligt ordineret af Gud til at betjene kvinders og mænds sjæle til deres frelse. Der er derfor ingen organisation, der kan måle sig med den... der nogensinde kan indtage den samme position og stilling, som denne Hjælpeforening kan... Sæt [Hjælpeforeningen] først, sæt den i forreste række, gør den til den fornemste, den bedste og den mest betydningsfulde organisation, der eksisterer i verden. I er kaldet gennem Guds profets stemme til at gøre det, til at være de ædleste, til at være de mest udsøgte og de bedste, de reneste og de mest hengivne til denne rettighed«(referat fra Hjælpeforeningens hovedbestyrelsesmøde, 17. marts 1914, Historical Department Archives, Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, s ). Det er en stor udfordring! Når hver enkelt af vore døtre og vore JANUAR børns døtre er blevet gift, har min hustru givet dem en særlig gave. Det er ikke en støvsuger eller tallerkener eller noget til huslig brug. Det er en smukt indrammet slægtshistorisk oversigt på syv generationer over hendes mors slægt. Den består af fotografier af hendes mors tipoldemor, af hendes oldemor, af hendes bedstemor, hendes mor, hende selv, hendes datter og hendes nygifte barnebarn. Alle kvinderne på disse billeder af syv generationer har arbejdet i Hjælpeforeningen. Denne smukke slægtshistoriske oversigt bliver en altid tilstedeværende påmindelse til de yngste i denne generation om det store ansvar, de har, om den store forpligtelse, som de skal videreføre i deres mødres og bedstemødres tradition gennem tjeneste i Hjælpeforeningen. I og jeres forgængere har vandret i Herrens lys. Lige fra begyndelsen har det været jeres største ansvar at sørge for, at ingen er sultne, at ingen har utilstrækkeligt med tøj, at ingen mangler husly. Det har været og er jeres ansvar at besøge jeres søstre, hvor end de måtte være, at opmuntre dem, hvis de har brug for det, at forsikre dem om jeres kærlighed og omsorg og interesse. Det er og har været jeres mulighed at rive mørkets forhæng væk, som indhyller dem, der ikke kan læse eller skrive, og bringe forståelsens lys ind i deres liv ved at lære dem at læse og skrive. Det er og har været jeres mulighed at blande jer med hinanden som søstre, der elsker og ærer og respekterer hinanden; at bringe velsignelserne ved hyggelig selskabelighed til titusinder, som uden jer ville stå tilbage i meget dystre og ensomme omstændigheder. Jeg tog en bog ned fra min reol den anden aften. Jeg læste atter om Mary Fielding Smiths liv, Hyrum Smiths hustru, Joseph Smiths svigerinde og mor og bedstemor til to af Kirkens præsidenter. Hun blev omvendt til Kirken og kom fra England og dernæst fra Canada til

118 Kirtland, da hun var sidst i trediverne. Der mødte hun og giftede sig med Hyrum Smith, der var blevet alene med seks børn, efter hans første hustru var død. Mary elskede ham og gjorde hans liv mere meningsfuldt. Hun begyndte et liv, der gav hende lykke, som blot blev fulgt af ufattelig sorg, for der lå et skræmmende og frygt' indgydende ansvar på hende, som bragte hende fra Nauvoo tværs over Iowa til Winter Quarters og i 1848 førte hende ud på den lange vej, der førte til Saltsø-dalen. Da hun var 51 år, var hun slidt op, træt efter kampen, og døde den 21. september Hendes liv er det mest storslåede eksempel på en kvinde i Hjælpeforeningen dengang. Hun havde nogle af disse oplevelser, før oprettelsen af Hjælpeforeningen i L I A H O N A 116 Marys dreng, Joseph, blev født på et tidspunkt, hvor hendes mand var blevet kidnappet af den pøbelhobmilits, der dengang terroriserede Far West. Hyrum og profeten Joseph blev bragt til Liberty i Missouri, hvor de blev fængslet. Tvunget af guvernør Lilburn W. Boggs' udryddelsesordre forlod hun Missouri sammen med stedbørnene, som hun havde påtaget sig ansvaret for, så vel som sin egen søn. Hendes søster, Mercy, lagde Mary, der var alvorligt syg, på en seng bag i en vogn sammen med sin spæde dreng, der lå ved siden af hende. I februar 1839 da vinteren stadig herskede over området, rejste de østpå tværs over staten og dernæst over Mississippi til Quincy i Illinois, mens de bumlede afsted i en uafjedret vogn, hvor hvert bump gjorde ondt. Da hendes mand og profeten undslap fra Liberty fængsel og kom til Quincy, blev livet atter bedre. De hellige flyttede til det, der blev til Nauvoo, og grundlagde deres smukke by ved Mississippi-floden. Men deres fred varede ikke længe. Hendes lille dreng var knap seks år, da det en nat bankede på hendes vindue, og en mand sagde:»søster Smith, din mand er blevet myrdet!«joseph F. glemte aldrig sin mors gråd den nat. Hendes verden var gået itu. Hun stod nu alene med en stor familie at forsørge. I sommeren 1846 sagde de farvel til deres bekvemme hjem og krydsede Mississippi-floden i en pram. Hun tog tingene i egen hånd og kunne handle sig til, låne og drive byttehandel med oksespand og vogne. Da de boede i Winter Quarters, gik hun og hendes bror ned til Missouri-floden for at købe proviant og tøj. De havde to vogne med hver to oksespand. De slog lejr for natten, og om morgenen opdagede de, at deres to bedste okser var væk. Unge Joseph og hans onkel brugte hele morgenen på at lede efter de bortkomne dyr. De fandt intet. Han

119 tog modløst tilbage for at fortælle sin mor det. De var i en desperat situation, i allerhøjeste grad. Da han nærmede sig, så han hende knæle og bede inderligt, mens hun talte med Herren om deres problem. Da hun rejste sig op, var der et smil på hendes læber. Hun bad sin søn og sin bror om at lave morgenmad til dem selv, og så ville hun lede. Hun fulgte et lille vandløb uden hensyntagen til det, som en mand, der boede i området, havde sagt, og gik lige langs med flodbredden. Hun standsede og kaldte på sin søn og bror. Hun pegede på deres okser, som stod bundet til en klynge piletræer, der voksede i bunden af en dyb kløft. Tyven, der havde prøvet at føre hende på vildspor, mistede sin fangst og okserne blev reddet. Marys tro prentede sig i hendes søns drengehjerte. Han glemte det aldrig. Han tvivlede aldrig på hendes nære forhold til Herren. I kender allesammen hendes oplevelse, da en af hendes okser, der var udmattet og træt, lagde sig ned for at dø, da de var på vej til disse dale i vest. I en blanding af komplet fortvivlelse og enkel tro, skaffede hun noget indviet olie og bad sin bror og en kammerat om at salve oksen. Det gjorde de. Den rejste sig op med fornyet styrke og bragte dem videre på resten af deres lange rejse. Sådan var den tro, dejlig og enkel og smuk, som begunstigede denne kvindes liv. Hun vandrede i Herrens lys. Hun levede efter dette lys. Det ledte hende i alle hendes handlinger. Det blev hendes livs ledestjerne. Hun var et eksempel på denne Kirkes kvinders overordentlige store tro - Hjælpeforeningens kvinder, som i dag på tusinder af fronter viderefører denne bemærkelsesværdige organisations hengivne arbejde. Nu er der yderligere en udfordring for jer søstre i dag. Aldrig før, i hvert fald ikke i vores generation, har den ondes kræfter været så højrøstede,, så skamløse og så aggressive, som de er i dag. Ting, som vi førhen ikke turde tale om, bliver nu konstant vist i vore dagligstuer. Al fintfølenhed sættes til side, når journalister og lærde taler med afskyelig ligefremhed om ting, der kun kan vække nysgerrighed og føre til ondt. Nogle, som vi har set hen til som ledere, har svigtet os. Vi er skuffede og desillusionerede. Og deres handlinger er kun toppen af isbjerget. I denne tops underliggende lag er der en stor masse af snusk og snavs og af ryggesløs og uærlig opførsel. Der er en årsag til dette. Jeg mener, at den er let at definere. Jeg mener, at vore problemer, næsten allesammen, opstår i disse menneskers hjem. Hvis der skal ske en forbedring, hvis en forandring skal finde sted, hvis man skal vende tilbage til de gamle og hellige værdier, skal det begynde i hjemmet. Det er der, man lærer sandheden at kende, hvor der dyrkes hæderlighed, hvor der fremkaldes selvdisciplin, og hvor kærligheden næres. Hjemmet er under belejring. Der er så mange familier, der bliver ødelagt. Hvor er de fædre, som i kærlighed burde præsidere i disse hjem? Den kvinde, der er gift med en god mand, som elskes af ham, og som også elsker ham, er sandelig heldig; en mand, der elsker sine børn, forsørger dem, underviser dem, vejleder dem, opdrager og beskytter dem på deres stormfulde vej fra den spæde barndom til voksne mennesker. Det er i hjemmet, vi lærer de værdier, som vil lede os i vores liv. Hjemmet kan være nok så enkelt. Det kan være i et fattigt kvarter, men med en god far og mor kan det blive et sted med en forunderlig opvækst. Min hustru holder af at fortælle om Sam Levenson. Han taler om at vokse op i en stuvende fuld lejlighed i New York, hvor miljøet var alt andet end godt. Her i dette slumkvarter opdragede hans mor otte fremmelige børn. Han sagde:»hjemmets moralske standard var nødt til at være højere end den på gaden.«hans mor sagde til dem, når de opførte sig, som de gjorde på JANUAR gaden:»du er ikke nede pa gaden. Du er i vores hjem. Det her er ikke nogen kælder eller billiardsalon. Her opfører vi os som mennesker.«hvis nogen kan ændre den trøstesløse situation, som vi er på vej ud i, så er det jer. Vågn op, o, I Zions kvinder, vågn op til den store udfordring, som I står overfor. Hæv jer over snusk og snavs og den fristelse, som findes overalt omkring jer. Må jeg give jer kvinder, der er enlige, og nogle af jer, der er gift, som er ude på arbejdsmarkedet, et advarselsord. I arbejder sammen med mænd. 1 stadig større omfang kommer der invitationer til at gå ud til frokost, tilsyneladende for at tale forretninger. I rejser sammen. I bor på samme hotel. I arbejder sammen. Måske kan I ikke undgå noget af dette, men I kan undgå at komme ud for situationer, hvor I skal gå på kompromis. Pas jeres arbejde, men hold afstand. Bliv ikke årsag til opløsning af en anden kvindes hjem. I er medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. I ved, hvad der forventes af jer. Hold jer væk fra fristelser. Undgå det onde - i enhver skikkelse. I, der er hustruer og mødre, er familiens anker, I føder børnene. Hvilket enormt og helligt ansvar det er. Jeg har hørt, at mellem 1972 og 1990 var der 27 millioner aborter i USA alene. Hvad sker der med vores påskønnelse af menneskelivets hellighed? Abort er et onde, barsk og virkelig og modbydelig, som fejer hen over jorden. Jeg beder indtrængende denne Kirkes kvinder om at afsky det, at være hævet over det, at holde sig fra situationer, hvor de skal gå på kompromis, og som får det til at synes ønskværdigt. Der kan være nogle få tilfælde, hvor det kan finde sted, men de er yderst begrænsede og i de fleste tilfælde usandsynlige. I er mødre til Guds sønner og døtre, hvis liv er hellige. At beskytte dem er et guddommeligt ansvar, som ikke letsindigt kan fejes bort.

120 Plej og nær jeres ægteskab. Vogt det, og arbejd for at holde det solidt og smukt. Skilsmisse er ved at blive så almindeligt, og endda tage så meget overhånd, at undersøgelser viser, at om nogle få år vil halvdelen af dem, der nu er gift, blive skilt. Jeg beklager at måtte sige, at det endda sker blandt nogle, der er beseglet i Herrens tempel. Ægteskabet er en kontrakt. Det er en overenskomst, det er en forening mellem en mand og en kvinde efter den Almægtiges plan. Det kan være skrøbeligt. Det kræver næring og stor indsats. Jeg er ked af at erkende, at nogle mænd mishandler andre, nogle er uvenlige, nogle er hensynsløse, nogle er onde. De hengiver sig til pornografi og skaber situationer, der ødelægger dem, ødelægger deres familie og ødelægger de helligste af alle forhold. Jeg ynkes over den mand, der engang har set en smuk, ung pige i øjnene og holdt hendes hånd på alteret i Herrens hus, da de indgik hellige og evige løfter med hinanden, men som, fordi han mangler selvdisciplin, forsømmer at udvikle sine bedre sider, synker ned i grovhed og det onde og ødelægger det forhold, som Herren har tilvejebragt for ham. Søstre, vogt over jeres børn. De lever i en ond verden. De onde kræfter findes overalt omkring dem. Jeg er stolt afså mange af jeres sønner og døtre, som lever et godt liv. Men jeg er dybt bekymret over mange andre, der gradvist antager verdens manerer. Intet er mere dyrebart for jer som mødre, absolut intet. Jeres børn er det mest værdifulde, som I vil have i tid og al evighed. I vil sandelig være heldige, hvis I, når I bliver gamle og ser på dem, som I har sat i verden, ser, at de er oprigtige, lever dydigt og er retskafne i deres adfærd. Jeg mener, at børns opfostring og opdragelse er mere end et deltidsansvar. Jeg erkender, at nogle kvinder er nødt til at arbejde, men jeg er bange for, at der er alt for mange, som kun gør det for at få midler til større luksus og lidt dyrere legetøj. Hvis I er nødt til at arbejde, har I en større byrde at bære. I har ikke råd til at forsømme jeres børn. De har brug for jeres tilsyn for at studere, til at arbejde i og uden for hjemmet, og for den opdragelse, som kun I kan give, samt for en mors kærlighed, velsignelse, opmuntring og nærhed. Familier alle vegne bliver flået fra hinanden. Familieforholdene belastes, når kvinder forsøger at klare A H O N A 118 vanskelighederne ved at have to fuldtidsjob. Jeg har mange anledninger til at tale med ledere, som fordømmer det, der sker - bander på gaderne i vore byer, børn der myrder børn, og børn der tilbringer deres tid med ting, der kun kan føre til fængsel eller døden. Vi står over for en enorm flodbølge af børn, der er født af mødre, som ikke har en mand. Disse børns fremtid er næsten uundgåeligt ødelagt fra den dag, de bliver født. Alle hjem har brug for en god far og en god mor. Vi kan ikke hurtigt nok bygge fængsler i dette land til at dække behovet. Jeg tøver ikke med at sige, at I, der er mødre, kan gøre mere end nogen anden gruppe for at ændre denne situation. Årsagen til alle disse problemer findes i folks hjem. Det er opløste hjem, der fører til opløsning af samfundet. Og i aften, mine elskede søstre, er mit budskab til jer, min udfordring til jer, ja, min bøn, at I atter vil vie jer til at styrke jeres hjem. For tre år siden, også til dette møde, læste jeg for første gang offentligt Familieproklamationen fra Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Råd. Jeg håber, at I allesammen har et eksemplar, og at I af og til læser den omhyggeligt og under bøn. Den fremsætter vores storslåede opfattelse af ægteskab og familie, af en mand og en kvinde i en hellig forening efter den Almægtiges plan. Nu, hvor jeg vil slutte, ønsker jeg atter at understrege min dybe taknemmelighed, min inderlige værdsættelse af denne Kirkes kvinder og de fantastiske sønner og døtre, som I underviser, oplærer og hjælper til at kunne indtage deres plads i verden. Men opgaven vil aldrig blive afsluttet. Den vil aldrig blive fuldført. Må Herrens lys skinne på jer. Må Herren velsigne jer i jeres store og hellige værk. Jeg efterlader jer min velsignelse, mit vidnesbyrd og min kærlighed. I Herren Jesu Kristi navn. Amen.

121 De talte til os Beretning fra oktoberkonferencen, den 3. og 4. oktober gøre det rette, vil han, gennem Helligånden, lede jer til en herlig fremtid, som overgår jeres vildeste drømme. Det ved jeg, at han vil. Ældste Henry B. Fyring fra De Tolv Apostles Kvorum: For at vi kan vide, at Mormons Bog er sand, må vi læse den og træffe det valg, der findes i Moroni: bede om at få at vide, om den er sand. Når vi har gjort det, kan vi bære vidnesbyrd for vore venner om vores personlige oplevelse og om, at de kan træffe det valg og kende den samme sandhed. Ældste Ronald T Halverson fra De Halvfjerds: Den glæde og den fred i sindet, som sandhedssøgende overalt i verden ønsker at finde, kan kun findes gennem at kende og at efterleve evangeliets principper. Præsident Gordon B. Hinckley: Vi tror på Kristus. Vi tilbeder Kristus. Vi påtager os i højtidelig pagt hans hellige navn. Den Kirke, som vi tilhører, bærer hans navn. Han er vor Herre, vor Frelser, vor Forløser, gennem hvem den storslåede forsoning kom med frelse og evigt liv. Præsident Thomas S. Monson, førsterådgiver i Det Første Præsidentskab: Gracias, danke, merci - uanset hvilket sprog man taler, glæder en hyppig brug af ordet»tak«ånden, styrker venskaber og hæver os op på et højere plan på vores vej mod fuldkommenhed. Et tak udtrykker en enkelthed og oprigtighed. Præsident James E. Faust, andenrådgiver i Det Første Præsidentskab: Lyt til jeres forældre. Vær lydige over for dem, hvadenten I er enige med dem eller ej. De elsker jer mere end nogen anden og vil jer kun det bedste. Ældste L. Tom Perry fra De Tolv Apostles Kvorum: Har I nogensinde tænkt på jer selv som en juniorengel kronet med herlighed og ære? Alle vor himmelske Faders børn er af stor værdi i hans øjne. Hvis Herren ser en storhed i jer, hvordan burde I da se jer selv? Ældste Russell M. Nelson fra De Tolv Apostles Kvorum: Hvem er vi? Vi er Guds børn. Vi har ubegrænsede muligheder. Vi har en hellig arv. Må vi altid ære den arv - i tanke og handling. Ældste Richard G. Scott fra De Tolv Apostles Kvorum: Jeg bærer vidnesbyrd om, at Frelseren lever. Han elsker jer. Når I trofast vælger at JANUAR Biskop H. David Burton, præsiderende biskop: Mange mener efterhånden, at udtrykkene»sabbatsdag«og»fridag«betyder det samme... Men jeg ved også, at helligholdelse af sabbatten er et af de vigtigste bud, som vi kan holde, for at forberede os til at modtage Åndens hvisken. Søster Virginia U. Jensen, førsterådgiver i Hjælpeforeningens præsidentskab: Hvis vi lytter til verdens stemmer, vil vi blive ført på afveje. Men hvis vi lytter til Herrens stemme gennem hans levende profet og følger hans råd, vil vi aldrig fare vild. Søster Susan L. Warner, andenrådgiver i Primarys præsidentskab: Eftersom vor himmelske Fader ønsker, at vi skal kende ham og mærke hans kærlighed, har han beredt en verden fuld af vidunderlige skabninger, som bærer vidnesbyrd om ham og hans Søn, Jesus Kristus. Har I nogensinde talt alle de ting, der bærer vidnesbyrd om Frelseren? Der er solnedgange og muslingeskaller, syrener og søer, insekter og dyr, vidunderlige morgener og en stjernebestrøet himmel.

122 Ændringer i Halvfjerds' lederskab Ved De generalkonferencen opretholdt Kirkens medlemmer tre nye medlemmer i De Halvfjerds' Præsidium: Ældsterne D. Todd Christofferson, Marlin K. Jensen og David E. Sorensen. De tre ledige pladser i De Halvfjerds' Præsidium blev skabt ved afløsning af ældste Monte J. Brough, som nu virker som præsident for området Nordamerika Sydøst, som har hovedsæde i Atlanta i Georgia, og afløsningerne af ældsterne W. Eugene Hansen og Jack H Goaslind, som fik emeritusstatus ved konferencen. Ældsterne L. Aldin Porter, Joe J. Christensen, Harold G. Hillam og Earl C. Tingey fortsætter med at tjene i De Halvfjerds' Præsidium. Foruden ældsterne Hansen og Goaslind fik ældsterne Ronald E. Poelman og James M. Paramore også emeritusstatus ved konferencen. Ældste Paramore blev opretholdt til de Halvfjerds' Første Kvorum i 1977 og virkede i De Halvfjerds' Præsidium fra 1987 til Ældste Goaslind blev opretholdt til De Halvfjerds' Første Kvorum i 1978 og tjente for nylig i De Halvfjerds' Præsidium og som præsident for Unge Mænd. Ældste Poelman blev opretholdt til De Halvfjerds' Første Kvorum i 1978 og har tjente to gange i Søndagsskolens præsidentskab. Ældste Hansen blev opretholdt til De Halvfjerds' Første Kvorum i 1989 og tjente for nyligt i De Halvfjerds' Præsidium. Ved konfererencen blev der også opretholdt ændringer i Søndagsskolens præsidentskab. Ældste Harold G. Hillam fortsætter som Søndagsskolens præsident, den forhenværende andenrådgiver, ældste Neil L. Andersen, blev opretholdt som førsterådgiver, og ældste John H. Groberg blev opretholdt som andenrådgiver. Den tidligere førsterådgiver, ældste Glenn L. Pace, tjener nu i områdepræsidentskabet for Vestafrika. Med afløsningen af ældste Jack H Goaslind som præsident for Unge Mænd, blev ældste Robert LIAHONA 120 K. Dellenback, tidligere førsterådgiver, kaldet som præsident for Unge Mænd. Den tidligere andenrådgiver, ældste F. Melvin Hammon, blev kaldet som førsterådgiver, og ældste John M. Madsen blev kaldet som andenrådgiver. Navnet på den danske udgave af Kirkens internationale blad er ændret til Liahona Som I har bemærket, har Stjernen fået det nye navn Liahona. Læsere af Mormons Bog genkender ordet Liahona: Alma bemærkede til sin søn Helaman, at»liahona, hvilket betyder, når det udlægges, kompas«blev beredt af Herren»for at vise vore fædre, i hvilken retning de skulle gå i ørkenen«(alma 37:38-39). Alma brugte Liahona som et symbol:»thi lige så vist som denne vejviser bragte vore fædre til det forjættede land ved at følge dens anvisning, skal Kristi ord, om vi følger dets anvisning, føre os hinsides denne sorgens dal til et langt mere forjættet land«(vers 45). Kristi ord. Et kompas, der viser vejen til evigt liv. Med disse billeder i tankerne har præstedømmeledere fundet det passende, at dette blad, som gennem de levende profeter udgiver ord fra den levende Kristus, bør bære navnet liahona. Ældste Jacob de Jager fra De Halvfjerds brugte engang Liahona som et symbol til at opfordre os til at læse i Kirkens blade:»som det er med den Liahona... kan I læse om Herrens veje i denne uddeling i Kirkens blade, og jeres familie og vores familie vil blive bedre deraf«(den danske Stjerne, oktober 1976, s. 33).

123 t t_jj S -^cn "O _c _v co (i) "D C»i " Q) C=* c o t u_ ^>CM 2* *o - c QJ c 0& t^. CO co-^ >~_ii 3_0 * co E T= tt) JS É tu co=?= o 5 M *- E o -^ 1) O -o co l/> i- 82 CO CO m 0>_ O o fe> " -& c c S 1 o. c: c :-D <u -»- «" "S; i -ss c/) 0? (/) <D-o _ CD" p C c O 0>,_ <D~0 (D I cn q_ co O o o ri CD CO > -c o kro o 2 * C CO CO t o o t_ l- Ci Doo» > «E ro s ra> D - * CO S «pi co _e * Q. "-c\t c (1) J ^ o5 - cp 'o. O)' Q d) od "O CO_ra OJ CO CD > O)

124 Ligesom Herren Jesus Kristus indstiftede nadverordinansen i den gamle verden, gjorde han det også blandt sine disciple i den nye verden. Den opstandne Jesus sagde om denne ordinanse:»og det skal være et vidnesbyrd for Faderen, at I altid ihukommer mig. Og dersom I altid o ihukommer mig, skal min And være hos jer«(3 Nephi 18:7). BERETNING FRA OKTOBERKONFERENCEN DEN 3. OG 4. OKTOBER 1998 DANISH 4 m 02999"81110