Q W H en Q HH. en HH. os NN E-I

Transkript

1 Os i tf J cd W O Q W H en Q HH fa HH os NN I E-I en HH PS c«ds od 05

2 <1) c o >- c o u c <D -o _D _Q k_ <D ~o <D <D u - -c O-S -o c c U) Q> O) og -s s 2 J8 o * S _*0^ o «u u J 3sto-= o "S & $ IF o i c o <D O) 0} "O (13 TI *: O

3 Beretning fra oktoberkonferencen 1998 i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige Taler og meddelelser givet i Tabernaklet på Tempelpladsen i Salt Lake City, den 3. og 4. oktober Uanset hvor vi er, ligegyldigt hvad vores situation måtte være, kan vi alle være trofaste sidste dages hellige,«sagde præsident Gordon B. Hinckley ved generalkonferencens åbningsmøde lørdag, da han opmuntrede alle kirkemedlemmer til at lytte omhyggeligt til konferencens budskaber.»vj kan bede og tilbede Herren i vores eget kammer. Vi kan synge hyldestsalmer til den Almægtige, selv når vi er alene. Vi kan studere skrifterne. Vi kan efterleve evangeliet. Vi kan betale vores tiende og offerydelser, selv om beløbet er nok så lille. Vi kan vandre i tro. Vi kan stræbe efter at leve et liv, der bygger på vor Mesters eksempel«, sagde han. Ved lørdag aftens præstedømmemøde sagde præsident Hinckley:»Jeg foreslår, at tiden er inde til at sætte vores hus i orden. Der er så mange af vores folk, hvis økonomi er spændt til det yderste. Faktisk lever nogen på lånte penge... Der er varsel om uvejr forude, som vi gør klogest i at give agt på.«idet han talte om gæld, sagde præsident Hinckley:»Jeg erkender, at det selvfølgelig kan være nødvendigt at låne penge til at købe et hus for. Men lad os købe et hus, som vi har råd til og således mindske de ydelser, der uden nåde eller henstand konstant vil hænge over vores hoved Konferencebesøgende forlader Tempelpladsen ved den østlige udgang efter et konferencemøde; templet i Salt Lake City ses i baggrunden. i op til 30 år... Jeg anmoder jer indtrængende om at sætte jer i beskedne udgifter, at beherske jer, når I foretager køb, at undgå gæld, hvor det er muligt. Betal jeres gæld ud, så hurtigt I kan... Det er alt, hvad jeg vil sige om dette, men jeg vil gerne understrege det så kraftigt, som det overhovedet er muligt for mig.«i sin tale søndag formiddag, svarede præsident Hinckley på JANUAR »spørgsmål, som vi bliver stillet mediefolk og andre kirker«- spørgsmål om»mormonernes lære om Guddommen, om Gud,«om homoseksualitet, abort, flerkoneri, Kirkens vækst, mishandling af børn eller ægtefælle samt Kirkens økonomi. Ved søndagens afslutningsmøde bemærkede præsident Hinckley, at»der sandsynligvis vil være 100 eller flere templer i funktion i år 2000.«Alligevel sagde han:»vi vil ikke standse her. Vi vil blive ved med at bygge. Vi ved, at der er så utroligt mange steder, hvor der er behov for dem, for at I, de trofaste af hellige i denne Kirke, kan drage derhen for at modtage jeres egne velsignelser og viderebringe disse velsignelser til dem, der er gået på den anden side.«præsident Hinckley ledte de to dages konferencemøder sammen med præsident Thomas S. Monson og præsident James E. Faust, henholdsvis førsterådgiver og andenrådgiver i Det Første Præsidentskab. En del af mødet lørdag eftermiddag var opretholdelsen af tre nye medlemmer af De Halvfjerds' Præsidium, overdragelse af emeritusstatus til fire medlemmer af De Halvfjerds' Kvorum samt opretholdelsen af ændringer i Søndagsskolens præsidentskab og Unge Mænds præsidentskab. - Redaktørerne

4 Januar årgang. Nummer 1 LIAHONA Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges officielle tidsskrift på dansk. Det Første Præsidentskab: Gordon B. Hinckley, Thomas S. Monson, James E. Faust De Tolvs Kvorum: Boyd K. Packer, L. Tom Perry, David B. Haight, Neal A. Maxwell, Russell M. Nelson, Dallin H. Oaks, M. Russell Ballard, Joseph B. Wirthlin, Richard G. Scott, Robert D. Hales, Jeffrey R. Holland, Henry B. Eyring Redaktør: Marlin K. Jensen Vejledere: Jay E. Jensen, John M. Madsen Curriculum Department: Adm. direktør: Ronald L. Knighton Plan/ægning og redaktionel leder: Richard M. Romney Grafisk leder: Allan R. Loyborg Redaktion: Chefredaktør: Marvin K. Gardner Redaktør: R. Val Johnson Assisterende redaktører: David Mitchell Redoktionsassistent: Jenifer Greenwood Planlægning: Beth Dayley Tidsskriftasssi'sfenr; Konnie Shakespear Design: Grafisk leder, ridsskrifter: M. M. Kawasaki Art Director: Scott Van Kampen Seniordesigner: Sharri Cook Designer: Tadd R. Peterson Produktionsleder: Jane Ann Peters Produktion: Reginald J. Christensen, Thomas S. Groberg, Denise Kirby, Jason L. Mumford, Deena L. Sorenson Digital Prepress: Jeff Martin Abonnementsafdeling: Leder: Kay W. Briggs Distributionschef: Kris Christensen Manager: Joyce Hansen Liahona: Redaktør: Svend Aage Andersen Kirkenyt: Eva Pallesen Redaktionens adresse: Translation Division Borups Allé 1 28, 1. tb, DK-2000 Frederiksberg Tlf ; fax Tegning af abonnement eller adresseændring kan foretages enten ved henvendelse til din stjernerepræsentant eller direkte til Nordisk Servicekontor, Utlandagatan 24, S Goteborg. Tlf Fax Abonnementsprisen på DKK 85 pr. år (inkl. moms og porto) betales direkte i menigheden under "Andet". Skriv: "Liahona". Indsend manuskripter og spørgsmål til International Magazines, 50 East North Temple, Floor 25, Salt Lake City, UT , USA; eller med til CUR- Liahona-IMag@ldschurch.org Kirkens internationale tidsskrift udgives månedligt på dansk, engelsk, finsk, fransk, hollandsk, italiensk, japansk, kinesisk, koreansk, portugisisk, norsk, samoansk, spansk, svensk, tongansk og tysk, seks gange om året på indonesisk og thai; kvartalsvis på bulgarsk, cebuano, fijisk, gilbertesisk, islandsk, polsk, rumænsk, russisk, tagalog, tjekkisk, ukrainsk, ungarsk og vietnamesisk. (Antal numre pr. år varierer fra sprog til sprog) Intellectual Reserve, Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Printed in fhe United States of America. For readers in the United States and Canada: January vol no. 1. LIAHONA (ISSN ) is published monthly by The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints, 50 East North Temple, Salt Lake City, UT USA subscription price is $10.00 peryear; Canada, $ Periodicals Postage Paid at Salt Lake City, Utah. Sixty days' notice required for change of address. Include address label from a recent issue; old and new address must be included. Send USA and Canadian subscriptions and queries to Salt Lake Distribution Center, Church Magazines, PO Box 26368, Salt Lake City, UT Subscription help line: Credit card orders (Visa, MasterCard, American Express) may be taken by phone. POSTMASTER: Send address changes to Salt Lake Distribution Center, Church Magazines, PO Box 26368, Salt Lake City, UT EMNEINDEKS Abort 82 Aronske Præstedømme, Det 43 Barmhjertighed 28 Dyd 79, 89 Død 20 Eksempel 37, 55 Familieforhold 13, 76, 86, 109, 115 Forældrerollen 25, 55, 115 Forberedelse 6, 50 Forsamlingsbygning 4 Fred 20, 93 Fællesskab 9, 32 Generalkonference 4 Glæde 93,99 Guddom 82 Gæld 63 Handlefrihed 79 Helbredelse 16 Helligånden 43,70,112 Homoseksualitet 82 Håb Indstilling 35, 99 Jesus Kristus 55, 74 Kirkens økonomi 82 Kraft 52 Kvorummer 47 Kærlighed 37 Legeme 101 Lydighed 34, 95 Mishandling 79 Missionering 32, 37, 50, 63 Nadveren 43 Offer 67 Omvendelse 16, 93 Opretholdelse af lederne 41 Opretholdelse 24 Overvejelse 16 Pligt 52 Profet 13,41,97 Præstedømmet 47, 52 Renhed 89 Råd 6, 25 Sabbatsdagen 9 Skriftstudium 16 Slægtshistorie 74 Taknemmelighed 20, 99 Templer og tempeltjeneste 6, 9, 28, 74, 104 Tiende 67 Tillid 35 Tjeneste 34, 47, 55, 106 Tro 28, 106, 109 Tålmodighed 70 Uafhængighed 63 Uddannelse 86 Udfordringer 9, 35 Undervisning 25, 86 Verdensomspændende kirke 4, 82, 95 Vidnesbyrd 37, 76, 104 Visdomsordet 101 Åbenbaring 13,41,97, 112 Ånd 101 Talere i alfabetisk orden Amorim, Athos M. 34 Ballard, M. Russell 6 Bateman, E Ray 32 Burton, H. David 9 Christensen, Val R. 35 Christofferson, D. Todd 47 Dew, Sheri L. 112 Eyring, Henry B. 37 Faust, James E. 5, 67 Haight, David B. 41 Hales, Robert D. 16 Halverson, Ronald T. 93 Hinckley, Gordon B. 4, 63, 82, 104, 115 Holland, Jeffrey R. 89 Jensen, Virginia U. 13, 109 Maxwell, Neal A. 70 Monson, Earl M. 95 Monson, Thomas S. 20, 24, 55 Nelson, Russell M. 101 Oaks, Merrill C. 97 Packer, Boyd K. 25 Perry, L. Tom 86 Richards, H. Bryan 50 Scott, Richard G. 79 Smoot, Mary Ellen 106 Sorensen, David E. 74 Warner, Susan L. 76 Watts, Gordon T 99 Wirthlin, Joseph B. 9 Besøgslærerinder: Der er ikke trykt et bestemt besøgslærerindebudskab i konferenceudgaverne af Liahona i januar og juli. Besøgslærerinderne skal i bøn overveje behovene hos de søstre, de besøger, og så vælge en tale fra konferencen som et besøgslærerindebudskab. LIAHONA 2

5 INDHOLD Beretning fra oktoberkonferencen 1998 i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. 1 Mødet lørdag formiddag Velkommen til konference Præsident Gordon B. Hinckley 4 Holder vi trit? Ældste M. Russell Ballard. 6 Mulighedernes tid Biskop H. David Burton 9»Vi lytter til profetens røst«virginia U. Jensen 13 Helbredelse af sjæl og krop Ældste Robert D. Hales 16 Husk at takke Præsident Thomas S. Monson 20 Mødet lørdag eftermiddag Opretholdelse af Kirkens ledere Præsident Thomas S. Monson 24 Forældre i Zion Præsident Boyd K. Packer 25 Opelsk guddommelige egenskaber Ældste Joseph B. Wirthlin 28 Perler i sandet Ældste E Ray Bateman 32 Adlyd loven - tjert din næste Ældste Athos M. Amorfm 34 Overvind modløshed Ældste Val R. Christensen 35 En advarselsrøst Ældste Henry B. Eyring : 37 Oprethold profeterne Ældste David B. Haight 41 Præstedømmets møde Det Aronske Præstedømme og nadveren Ældste Dallin H. Oaks 43 Præstedømmekvorummet Ældste D. Todd Christofferson 47»Jeg og mit hus vil tjene Herren«Ældste H. Bryan Richards 50»Med hvilken magt har I gjort dette?«præsident James E. Faust 52 Dagen i dag former dagen i morgen Præsident Thomas S. Monson 55 Til drengene og til mændene Præsident Gordon B. Hinckley 63 Mødet søndag formiddag Luk himlens vinduer op Præsident James E. Faust 67 Håb gennem Jesu Kristi forsoning Ældste Neal A. Maxwell 70 Små templer - store velsignelser Ældste David E. Sorensen 74 Bær vidnesbyrd om ham Susan L. Warner 76 Retfærdighedens kraft Ældste Richard G. Scott 79 Hvilke spørgsmål stiller folk om os? Præsident Gordon B. Hinckley 82 Mødet søndag eftermiddag Du stærke og stræbende ungdom Ældste L. Tom Perry 86 Personlig renhed Ældste Jeffrey R. Holland 89»Men også I skal vidne«ældste Ronald T. Halverson 93 Opbygning af Kirken Ældste Earl M. Monson 95 Den levende profet, vor kilde til den rene lærdom Ældste Merrill C. Oaks Taknemmelighed Ældste Gordon T. Watts 99 Vi er Guds børn Ældste Russell M. Nelson Afslutning Præsident Gordon B. Hinckley 104 Hjælpeforeningens møde Kom, lad os vandre i Herrens lys Mary Ellen Smoot 106»Kom til Hjælpeforeningen«Virginia U. Jensen 109 Vi er ikke alene Sheri L. Dew 112 Lad os vandre i Herrens lys Præsident Gordon B. Hinckley 1 15 Generalautoriteter i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.60 De talte til os. 119 Nyheder fra konferencen,. 120 Konferencetaler på Internet For at få adgang til konferencetalerne på mange sprog på Internettet kan man besøge Kirkens officielle hjemmeside: JANUAR

6 Mødet lørdag formiddag Den 3. oktober Velkommen til Præsident Gordon B. Hinckley Med bøn og tro og med ydmyghed bæres der vidnesbyrd for jer. Må vi alle blive inspireret sammen. Må vores hjerte blive opløftet i hyldest til vor Forløser. forårsaget af naturlige eller menneskeskabte, katastrofer. Men selv dem blandt os, som er tyngede af sorg og smerte, går fremad i tro med den sikre kundskab om, at Gud lever og passer på sine børn. Tabernaklet er fyldt denne morgen. Engang blev det betragtet som værende meget stort og rummeligt. Med Kirkens vækst er det nu ikke Brødre og søstre, vi byder jer varmt velkommen. Vi byder jer velkommen til denne storslåede konference. Vi er omkring 6000 her i Tabernaklet og millioner af andre i andre mødelokaler i hele verden. Vi er alle én stor familie. Vi har én Herre, én tro, én dåb. I opfyldelsen af Peters ord er vi»en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomsmagt, han som kaldte jer ud af mørket til sit underfulde lys«(1 Pet 2:9).. For størstedelens vedkommende er vi et lykkeligt folk. Vi er opmærksomme på og fortsætter med at bede for dem, som oplever vanskeligheder, stort nok til vores folk. Jeg var i Astrodomen i Houston i Texas for kun to uger siden til en regionalkonference. Der var omtrent tikstede - tre gange så mange mennesker, som vi kan være i denne bygning. Jeg er dybt taknemmelig over, at det skrider fremad med opførelsen af en pragtfuld ny bygning, som støder op til Tempelpladsen nord for os. Det er et enormt bygningsværk. Jeg er taknemmelig over, at vi har fulgt tilskyndelsen til at bygge det. Jeg tror, at Herren ønskede, at vi skulle gøre det, og at han har åbenbaret sin vilje med hensyn til dette foretagende. Arbejdsmændene arbejder med den enorme støttebjælke, hvilket er begyndelsen til opførelsen af taget. Det går fremad i henhold til planen. I øjeblikket arbejder omkring 600 på projektet, og dette antal vil vokse. Bygningen har siddepladser til omkring plus 1000 i teatret, A H O N A 4 som vil blive en del af det. I de kommende generationer, vil det genlyde med profeternes røst. Det vil først og fremmest være et tilbedelsens hus. Men det vil også blive brugt til kunst. Der vil være koncerter og andre offentlige begivenheder, som er opløftende og sunde og åndelige. Hvis der ikke sker uheld, vil bygningen være færdig til aprilkonferencen i år Det vil være en gave til Mesteren, hvis fødsel vi vil fejre på dette tidspunkt af året. Mens vi nu ser frem til dette, tænker vi på vore brødre og søstre i

7 Køer af konferencebesøgende ved Tabernaklets østlige side venter på at komme ind til et konferencemøde. fjerne lande. Vi har mødt hundredtusinder af jer, har set jeres ansigter og følt jeres ånd. I er dyrebare i dette værk. Herren har indsamlet jer»én fra en by, to fra en slægt«, som profeteret af Jeremias. Han underviser jer ved hjælp af hyrder efter sit hjerte (se Jer 3:14-15). Vi beder for jer, vi besøger jer, vi respekterer jer og beundrer jer, vi elsker jer. Vi er alle del af en stor familie - på ti millioner - der tilbeder med ét hjerte og én stemme ved vor Mester, Guds Søns fod. Hvorend I er, ligegyldig hvor langt borte, har I mulighed for at deltage i denne konference. I modtager den via satellit på mange steder. I modtager den på videobånd nogle steder, som ikke kan nås med satellit. Og nogle få i fjerne egne vil modtage den som det skrevne ord i vore kirkeblade. Uanset hvor vi er, ligegyldigt hvad vores situation måtte være, kan vi alle være trofaste sidste dages hellige. Vi kan bede og tilbede Herren i vores eget kammer. Vi kan synge hyldestsalmer til den Almægtige, selv når vi er alene. Vi kan studere skrifterne. Vi kan efterleve evangeliet. Vi kan JANUAR betale vores tiende og offerydelser, selv om beløbet er nok så lille. Vi kan vandre i tro. Vi kan stræbe efter at leve et liv, der bygger på vor Mesters eksempel. Nu indbyder jeg jer, brødre og søstre, til at lytte til dem, som I har opretholdt som generalautoriteter og ledere i Kirken, mens der med bøn og tro og med ydmyghed bæres vidnesbyrd for jer. Må vi alle blive inspireret sammen. Må vores hjerte blive opløftet i hyldest til vor Forløser. Det beder jeg ydmygt om i hans hellige navn, ja, i Jesu Kristi navn. Amen.D

8 Holder vi trit? Ældste M. Russell Ballard De Tolv Apostles Kvorum Alle råd... bør arbejde sammen for at finde ud af, hvordan vi mere effektivt forbereder vore medlemmer... til at nyde alle Kirkens velsignelser og især templets. Til vores sidste generalkonference kom præsident Gordon B. Hinckley med en historisk meddelelse om, at der vil blive opført 30 eller flere mindre templer rundt omkring i verden. Det første af disse mindre templer blev indviet i sommer i Monticello i Utah. Som I ved, har præsident Hinckley fastsat et mål om at have mindst 100 templer i funktion eller under opførelse ved slutningen af dette århundrede. Med mit kendskab til vores præsident, er jeg sikker på, at dette mål vil hvis ikke overgået! blive nået, Præsident Hinckley har omtalt denne usædvanlige indsats for at bygge templer som»et enormt projekt. Intet tilsvarende er nogensinde før forsøgt.«1 Lige siden denne overvældende bekendtgørelse har jeg tænkt over, hvilken stor tillid Herren og hans profet har til jer og mig. Der ligger nu et stort ansvar på os alle for at forberede os og andre til at være værdige til disse templers velsignelser. Brødrene har længe været opmærksomme på, at mange af vore medlemmer bor i områder af verden, hvor der er langt til det nærmeste tempel. De har et oprigtigt hjerte, de har stor tro på Kirkens mission, og de elsker Herren og ønsker at gøre hans vilje. Hvilken velsignelse vil disse templer dog blive for disse hengivne hellige. Jeg citerer atter præsident Hinekley:»Hvis tempelordinanserne er en afgørende del af det genoprettede evangelium, og det bærer jeg vidnesbyrd om, at de er, så skal vi sørge for de betingelser, hvorunder de kan opnås... Tempelordinanserne bliver de største velsignelser, som Kirken kan tilbyde.«2 Der er en presserende nødvendighed i dette værk, som motiverer os til at gøre templets velsignelser tilgængelige for så mange af vor himmelske Faders børn som muligt. En oplevelse, som præsident Wilford Woodruff havde, gjorde stort indtryk på mig. Han fortalte om et syn, som han havde af profeten Joseph Smith nogen tid efter, at profeten havde lidt martyrdøden:»[joseph Smith] kom og talte til mig. Han sagde, at han ikke kunne standse op og tale med mig, fordi han havde travlt. Den næste mand, som jeg mødte, var Joseph Smiths far. Han kunne heller ikke tale med mig, fordi han havde travlt. Jeg mødte et halvt dusin brødre, som havde haft store stillinger på jorden, og ingen af dem kunne standse op og tale med mig, fordi de havde travlt. Jeg var meget forbløffet. Snart mødte jeg profeten igen, og jeg fik privilegiet at stille spørgsmål. ham et >Nå,< sagde jeg, >jeg vil gerne vide, hvorfor du har travlt. Jeg har haft travlt hele livet, men jeg havde ventet, at min travlhed ville høre op, når jeg kom i Himmeriget, hvis jeg nogensinde kom der.< dig, Joseph sagde: >Det skal jeg sige bror Woodruff. Hver uddeling, hvor præstedømmet har været på jorden og er kommet i det celestiale rige, har haft et vist arbejde at udføre for at forberede sig til at komme til jorden sammen med Frelseren, når han kommer for at regere på jorden. Hver uddeling har haft rigelig med tid til at udføre dette arbejde. Det har vi ikke. Vi er den sidste uddeling, og der er så meget arbejde, der skal gøres, og vi må skynde os for at nå det.< >Det var selvfølgelig fyldestgørende^ sluttede præsident Woodruff, > men det var ny lære for mig.<«3 Andre sidste dages profeter er ligeledes blevet motiveret til at tilskynde os til hurtigere at udføre denne sidste uddelings betydningsfulde værk. Præsident David O. McKay opfordrede alle medlemmer til at være missionærer. 4 Præsident Spencer W. Kimball opfordrede os kraftigt til at øge vores indsats. 5 Præsident Howard W. Hunter erklærede:»vi står på et tidspunkt i verdens historie og i Kirkens udvikling, hvor vi må tænke mere på det hellige og handle mere, som Frelseren forventer, hans disciple handler.«6 Og nu beder præsident Gordon B. Hinckley os om at»blive ved,«at gøre det bedre og gøre mere. Han sagde:»vi har et arbejde at udføre; du og jegi ret så meget. Lad os smøge ærmerne op og komme i gang, med en fornyet beslutning, A H O N A 6

9 idet vi sætter vores lid til Herren... Vi kan klare det, hvis vi er bønsomme og trofaste.«7 Herrens kraft virker helt tydeligt på Kirkens ledere og prikker til dem med den samme presserende karakter, som syntes at motivere Joseph Smith i Wilford Woodruffs syn. Præsident Hinckley gør alt, hvad han kan for at fremskynde værket. Han rejser i hele verden i et hidtil uset omfang for at styrke og opbygge de hellige og drive dem opad og fremad. Han er trådt frem i verdens medier for at kunne fortælle om genoprettelsens budskab til det størst mulige publikum. Og han fører tilsyn med historiens største æra inden for tempelbyggeri i et forsøg på at øge vores evne til at nå det overvældende store arbejde, som vi er blevet tildelt at udføre i denne tids uddeling. Vores præsident befinder sig dynamisk i fortroppen og viser vej. Det spørgsmål, som vi må stille os selv, er:»holder vi trit med ham?«hver enkelt af os må være rede til at besvare dette spørgsmål. Jeg kan forsikre jer om, at det er et emne, der bliver talt meget om i De Tolv Apostles Råd. Jeg håber, at det også er tilfældet i alle råd i alle Kirkens ward og stave. Dette er ikke tiden til at slappe af eller køre på frihjul i vore kaldelser. Alle råd i Kirken bør arbejde sammen for at finde ud af, hvordan vi mere effektivt forbereder vore medlemmer til at være værdige til at nyde alle Kirkens velsignelser og især templets velsignelser. Vi nærmer os med hast en tid, hvor antallet af templer i funktion i hele verden vil blive fordoblet i forhold til, hvad det var for blot nogle få år siden. Det er et godt tidspunkt at spørge:»stavspræsidenter og biskopper, hvad gør jeres stavs- og wardsråd for at fylde disse templer med værdige medlemmer og tilstrækkeligt med hengivne tempeltjenere? Fungerer jeres præstedømmekvorummer maksimalt? Er hjemmelærerne og besøgslærerinderne involveret i at tjene de familier, som de er blevet tildelt? Gør jeres hjælpeorganisationer noget aktivt for at opbygge tro og vidnesbyrd? Har aktiviteterne i jeres stav og ward som mål at styrke familien og hvert enkelt medlem? Koordinerer I omhyggeligt missioneringen med stavs- og fuldtidsmissionærerne og hjælper dem med at finde, undervise og døbe mange flere mennesker? Beskæftiger jeres råd sig med at hjælpe hver enkelt nyomvendt og mindre aktivt medlem med fuldt ud at blive en del af fællesskabet og fuldt ud forankret i Kirkens lære?«brødre og søstre, der er meget, vi skal gøre for at fuldføre det værk, som Herren har tildelt denne uddeling. Vi må arbejde koncentreret, og vi må arbejde mere kvikt, hvis vi skal fuldføre vores rolle med at forberede alle Kirkens medlemmer til at modtage deres tempelvelsignelser. Kirkens ledere, både mænd og kvinder, kan og må øge omfanget og virkningen af deres indflydelse. Vi må være forstandige i først og fremmest at beskytte og undervise vores egen familie. Dernæst kan vi drage fuld nytte af Kirkens inspirerede rådssystem for at opnå større succes i det arbejde, som vor himmelske Fader har givet os inden for den tidsramme, som han har givet os til at gøre det i. Tag for eksempel wardsrådets afgørende rolle med hensyn til JANUAR at hjælpe alle nyomvendte ind i fællesskabet og aktivere dem, som er mindre aktive. Hvert enkelt medlem ved nu, at Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum bekymrer sig dybt om alle Kirkens nye og mindre aktive medlemmers trivsel. Intet wards- eller grensråd bør tillade, at et nyt medlem føler sig usikker med hensyn til sit nye tilhørsforhold. Og dog er der stadig for mange af dem, som ikke føler sig godt modtaget. Et nyt medlem skrev for nyligt til mig:»nogle gange... føler jeg, at det var en fejl, at jeg blev døbt. Jeg ved, at denne Kirke er sand, og jeg har et stærkt vidnesbyrd, men jeg vakler stadig... Da jeg var undersøger, støttede alle i mit ward mig og var altid parat til at tale med mig og hjælpe mig... Efter at jeg er blevet døbt, er det, som om de ikke engang lægger mærke til, om jeg kommer i kirke eller ej. Jeg hører næsten ikke fra nogen... Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvorfor folk i mit ward har glemt mig. Jeg føler mig så ensom og forvirret... Jeg kan ikke tale med min biskop, fordi... vi slet ikke har noget nært forhold til hinanden. Han kunne ikke engang huske mig, da jeg kom i kirke igen. Vil du ikke nok hjælpe mig, hvis du kan.«brødre og søstre, selv om der sker en vidunderlig fremgang, er tiden kommet, hvor vi må mobilisere alle

10 Præsident Gordon B. Hinckley på Tabernaklets talerstol under et af generalkonferencens møder. midler for at få hver enkelt nyomvendt med ind i fællesskabet og velsigne mange flere af vor himmelske Faders børn. Dette opnås bedst, når medlemmer af wardsrådene sørger for, at hver enkelt organisation gør sin del for at sikre, at nye medlemmer får venner, får en opgave og næres af Guds gode ord. Hver en sjæl har stor værdi for vor himmelske Fader. Vi må aldrig glemme, at Herren Jesus Kristus gennem forsoningen betalte en høj pris for at forløse hver enkelt af os. Hans lidelser må ikke være forgæves, fordi vi ikke gør vores for at nære og undervise dem, som stræber efter at blive aktive i Kirken. I søstre kan hjælpe med at opbygge et personligt vidnesbyrd hos hver enkelt kvinde, ung pige og barn i wardet. Hvor er vi taknemmelige for jeres styrke. Søstre, tal sammen i jeres råd om, hvordan I kan elske, støtte og undervise hinanden i evangeliets vidunderlige velsignelser og løfter. Hvor ville det være vidunderligt, hvis alle elsker os, og vi elsker ham. Vi vil >stå som Guds vidner til alle tider, i alle ting og på alle steder<, mens vi bestræber os på at efterleve Unge Pigers Værdinormer, som er: Tro, guddommelighed, personlig værdi, kundskab, valg og ansvarlighed, gode gerninger og retskaffenhed.«8 At lære om og handle i overensstemmelse med disse værdier vil frelse og velsigne både unge og ældre kvinder. I, der er medlem af biskopråd og Unge Mænds præsidentskab, gør jer til venner med hver enkelt ung mand, og hjælp ham med at blive værdig til i den fastsatte alder at blive ordineret til det behørige præstedømme. Dette er en vigtig del af jeres arbejde, og det er en opgave for alle, der er medlem af wardsrådet. Ingen bør begynde som diakon i Det Aronske Præstedømme og ikke senere blive ordineret til ældste og opfordret til at tage på fuldtidsmission. Det Melkisedekske Præstedømmes kvorummer har ansvar for alle mænd og deres families åndelige og timelige kvinder i verden forstod deres sande skæbne, som det udtrykkes i Unge Pigers tema. I kender ordene:»vi er velfærd. En stor del af det arbejde vor himmelske Faders døtre. Han blandt familier i wardene, som for tiden udføres af medlemmer afbiskoprådet, kunne passende udføres af mændene i Det Melkisedekske Præstedømme, hvis det blev drøftet og planlagt til rådsmøderne. Stavspræsidenter og biskopper, hvis jeres råd ikke er målrettede og virker på dette øgede åndelige niveau, så gør alt, hvad I kan for at sikre jer, at de forstår, hvordan de skal forene alle ressourcerne for at forberede jeres folk åndeligt. Vi skal ligeledes som enkeltpersoner og familier rådføre os med hinanden for omhyggeligt at analysere os selv og vores personlige og vores families engagement i Jesu Kristi evangelium. Denne analyse er særligt afgørende for de af os, der har indgået pagter om indvielse og offer i Herrens hus. Vi bør spørge os selv: Er vi i vores liv og i vores hjem eksempler på kristen dyd og trofasthed mod evangeliet? Viser vi kærlig interesse for vore inaktive venner og venner, familiemedlemmer og naboer, der ikke er medlemmer? Bærer vi frimodigt vores vidnesbyrd? Jeg kender inspirerede mænds og kvinders kraft, når de i fællesskab stræber efter at styrke Kirkens familier og enkelte medlemmer. Vil I ikke nok fuldt ud udnytte jeres forenede evner til at velsigne hver enkelts liv - mand, kvinde, teenager eller barn, medlem eller ikke -medlem, der lever inden for jeres wards grænser. Brødre og søstre, lad os forene os som aldrig før for at gøre vores del, enkeltvis og sammen, for at forberede vores folk til at modtage de velsignelser, som kun kan opnås i Herrens tempel. Dette er vores tid, brødre og søstre. Det er en tid, som er blevet forudset af hellige profeter siden verdens begyndelse. Det er den tidernes fyldes uddeling, hvor de sidste akter af denne verdens historie vil blive udspillet. Vore profeter i de sidste dage fra Joseph Smith til Gordon B. Hinckley har advaret os om den højtidelige og alvorlige pligt, som vi har til at forberede os til A H O N A 8

11 »Herrens dag kommer, den store og frygtelige.«9 Vi har måske som aldrig før brug for at koncentrere vores indsats om de ting, der betyder mest, og undgå at bruge tid på ting, der er mindre vigtige og betydningsfulde. Profeten Joseph Smith sagde:»brødre, skal vi ikke gå fremad for denne store sag? Gå fremad og ikke tilbage. Frisk mod, brødre, og fremad til sejr! Lad jeres hjerter fryde sig og være glade... Se, Herrens store dag er nær... Lad os... som en kirke, som et folk og som sidste dages hellige frembære et offer for Herren i retfærdighed, og lad os i hans hellige tempel... fremlægge en bog, indeholdende sådanne optegnelser om vore døde, som skal være værd at antages.«10 Jeg beder til, at vi må forene os, brødre og søstre, for at gøre vores del for at forberede hver enkelt familie, voksen, ung og barn til i sidste instans at være værdig til at mod' tage alle de tempelvelsignelser, som evangeliet stiller til rådighed. Jeg bærer vidnesbyrd om, at Herren Jesus Kristus lever. Det er gennem ham, at templets evige ordinanser kommer til Kirkens trofaste medlemmer. Må Herren velsigne os med ønske, visdom og engagement til begejstret at føre dette storslåede værk fremad i vores familie og i Kirken. Det beder jeg ydmygt til Jesu Kristi navn. Amen. NOTER: 1.»Nye templer muliggør evangeliets største velsignelser«, Stjernen, juli 1998, s Stjernen, juli 1998, s Discourses ofwilford Woodruff, s Conference Report, apr. 1959, s The Teachings of Spencer W. Kimball, 1982, s s »Følg Guds Søn«, Stjernen, jan. 1995, 7.»Vi har et værk at udføre«, Stjernen, juli 1995, s Unge Pigers Lederskab, Håndbog, s Mal 3: L&P 128:22, 24. i Mulighedernes tid Biskop H. David Burton Præsiderende biskop Det er en tid til at række ud og påvirke andres liv, en tid til at forpligte sig til at holde sabbatsdagen hellig og en tid til at hjælpe med at lade lyset i vore templer brænde klart. Ved et nadvermøde for nylig antydede en herlig, ung kvinde, at en god tale bør begynde med en lille smule smagfuld humor eller en uhyrlig usandhed. Min evne til at fortælle noget humoristisk eksisterer praktisk talt ikke, men jeg kan med dyb oprigtighed sige, at jeg føler mig fuldt ud veltilpas og frygtløs på denne talerstol. Ved slutningen af festligholdelsen af 150-året for pionerernes vandring skærpede vores elskede profet atter vores opmærksomhed, da han sagde:»tiden er nu kommet til at vende sig om og se på fremtiden. Dette er en tid med tusinder af muligheder. Vi kan benytte os af dem og gå fremad. Hvor er det et vidunderligt tidspunkt for os hver især at gøre vores del til at få Herrens værk til at gå fremad mod dets storslåede mål«(gordon B. Hinckley, Stjernen, jan. 1998, s. 69). JANUAR Vi får alle udfordringer i vores dagligdag. Og dog ligger der i udfordringer nogle af vore største muligheder. Når vi ser og handler i overensstemmelse med vore muligheder, vil vi få fremgang, lykke og åndelig vækst. Vi bør tage del i at føre Herrens værk frem. Selv om vore muligheder er uendelige, så lad mig nævne nogle få. Vi er gang på gang fra denne talerstol blevet mindet om at holde sabbatten hellig. Hvis vi ikke holder sabbatten hellig, så er i dag et storartet tidspunkt til at forpligte sig, til at gribe muligheden for at modtage de lovede velsignelser, som kommer af at holde sabbatten hellig. Mange mener efterhånden, at udtrykkene»sabbatsdag«og»fridag«betyder det samme. En god ven, som er bestyrer af adskillige små detailforretninger i områder med en overvejende befolkning af sidste dages hellige, fortæller mig, at han nøjagtigt kan sige, hvornår møderne slutter om søndagen, fordi antallet af kunder stiger markant. Afslapning er i sine diverse afskygninger blevet»konge over sabbatsdagen.«da søster Burton og jeg var nygifte, boede vi i den sydøstlige del af Salt Lake -dalen. Når vi af og til købte ind i en lille lokal forretning, så vi præsident og søster Joseph Fielding Smith købe ind i samme forretning. Efter at have set dem flere gange samlede jeg endelig mod til at spørge præsident Smith, hvorfor han tog helt inde fra centrum, forbi dusinvis af købmandsforretninger, for

12 at købe ind netop i denne forretning. Han så over randen af sine briller og svarede eftertrykkeligt:»min dreng«(han fangede straks min opmærksomhed)»søster Smith og jeg støtter forretninger, som holder sabbatsdagen hellig.«nødvendigheden af at ære sabbatsdagen er ikke noget nyt råd. Det, som vi bliver fortalt i dag, er blot noget, som generationer har fået at vide af profeterne på deres tid, og som er blevet bekræftet utallige gange af vor tids profeter. De sidste dages skrifter indeholder følgende formaning:»og for at du kan holde dig fuldstændigt uplettet af verden, skal du gå til bedehuset og ofre dine sakramenter på min hellige dag. Thi sandelig, dette er en dag, der er bestemt for dig til at hvile fra dit arbejde og tilegne den Allerhøjeste din andagt«(l&p 59:9-10). Jeg ved, at det er svært, især for jer unge, at vælge at holde sabbatsdagen hellig, når de sportshold, som I så gerne vil være med på, regelmæssigt planlægger kampe om søndagen. Jeg ved også, at det virker betydningsløst for mange, der lige står og skal bruge et par ting på sabbatten, at hurtigt gå ind i en dagligvareforretning for at købe noget på en søndag. Men jeg ved også, at helligholdelse af sabbatten er et af de vigtigste bud, som vi kan holde, for at forberede os til at modtage Åndens hvisken. Dette er mulighedernes tid til at leve retskaffent og blive regnet blandt de trofaste, som adlyder det fjerde store bud:»husk sabbatsdagen og hold den hellig. I seks dage må du arbejde og gøre alt, hvad du skal; men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud«(2 Mos 20:9-10). For nogle få år siden kommenterede præsident Hinckley en udtalelse om antallet af indvielser af templer eller genindvielser, hvori han havde deltaget i sin tid som generalautoritet. Han antydede, at det var hans ønske fortsat at være involveret i at indvie templer, indtil vi mindst havde hundrede templer i funktion. Da jeg hørte denne udtalelse, kunne jeg ikke lade være med at lave et enkelt regnestykke, og jeg indså, at summen af antallet af templer, der var i funktion, og det antal af templer, der på det tidspunkt eller var planlagt eller under opførelse, var langt mindre end hundrede. Da Det Præsiderende Biskopråd har ansvaret for at føre tilsyn med opførelsen af templer, når de bliver bekendtgjort, kan jeg huske, at jeg meget livligt sagde til profeten:»præsident, jeg beder til, at Herren vil velsigne dig med en lang levetid.«jeg vidste ikke, at vores profet, måske endda på det tidspunkt, blev tilskyndet fra Himmelen til at overveje måder til at tilvejebringe flere muligheder for at værdige sidste dages hellige kunne tage del i velsignelserne ved at komme i templet. Jeg græd og glædede mig, ligesom I gjorde under sidste aprilkonference, da vi hørte præsident Hinckley sige:»vi [har] de sidste måneder rejst langt omkring blandt Kirkens medlemmer. Jeg har været sammen med mange, som har ganske lidt af denne verdens gods. Men i deres hjerte har de en stor, brændende tro på dette værk i de sidste dage. De elsker Kirken... De elsker Herren og ønsker at gøre hans vilje. De betaler deres tiende, hvor beskeden den end er. De yder utrolige ofre for at besøge templer. De rejser i dagevis i faldefærdige busser og med gamle både. De sparer sammen og undværer meget for at kunne gøre det. De har brug for templer i nærheden... Jeg benytter derfor denne lejlighed til at bekendtgøre for hele Kirken et byggeprogram, hvor vi straks vil opføre 30 små templer... Foruden disse templer er der 17 bygninger, der lige nu opføres... Det bliver i alt 47 nye templer foruden de 51, der nu fungerer. Jeg tror, at vi nok hellere må føje yderligere 2 til, så vi når 100 ved udgiingen af dette århundrede«(stjernen, juli 1998, s. 93). L I A H O N A 10

13 I begyndelsen af denne uddeling blev vore forgængere velsignet med mulighed for at yde store ofre for at bygge templer. De ofrede gavmildt af deres ringe økonomiske midler såvel som frugterne af deres fysiske arbejde. Mens templerne blev bygget i Kirtland og Nauvoo, ydede de hellige store ofre. De blev velsignet, når de adlød. Efter de helliges udvandring til disse bjerge begyndte der at skyde templer op flere steder i Vesten. Hvert tempel krævede store ofre. Som Himmelen havde lovet dem, ventede der velsignelser til dem, der benyttede sig af muligheden for at deltage i opførelsen af templerne. Mulighedernes tid, som venter os i dag gennem tempeltjeneste, er anderledes end den var førhen. Det forventes ikke, at vi slår søm i, hugger sten til, saver tømmer, støber beton eller fysisk tager del i opførelsen af templer. Men vi får en vidunderlig mulighed for trofast at betale vores tiende, så opførelsen af templer og Herrens værk kan fortsætte og gå fremad. Vi opfordres ligeledes til at være værdige til at tilbyde vores tjeneste med at sørge for frelsende ordinanser for dem, der er gået forud for os. Kort sagt har vi sidste dages hellige mulighed for at sørge for, at lyset i vore templer brænder både tidligt og sent. Måske kunne vi skabe behov for, at lyset brænder i dem hele natten, som de nu gør i weekenden i adskillige templer. For nogle år siden brugte et selskab inden for kommunikation en vending i deres reklame:»ræk ud og glæd nogen.«præsident Hinckley har gentagne gange mindet os om de mange muligheder, der er for at række ud og glæde nogen. Da han talte om dem, der for nylig har sluttet sig til os, beskrev han et behov for at række ud og glæde dem med kærlighed og fællesskab. Til dem, der står udenfor, bør vi give en smule opmuntring, ubetinget kærlighed og fuld tilgivelse, hvis det er nødvendigt. Til vore naboer, bekendte og venner, som ikke er af vores tro, bør vi give velsignelsen af at blive rørt af Helligånden gennem vore ord og gerninger. Til et ledertræningsmøde for nylig for stavs- og wardsråd, som blev afholdt i forbindelse med en stavskonference, som jeg overværede, koncentrerede de velforberedte Generalautoriteterne står op sammen med Tabernakelkoret og forsamlingen for at synge en salme. JANUAR

14 indlæg sig om mulighederne for at være»imødekommende«fremfor»frastødende«i at række ud og glæde nye og mindre aktive medlemmer, såvel som dem, der ikke er medlem af Kirken. Søster Laura Chipman, en præsidentinde for Unge Piger, foreslog fem metoder til at hjælpe os med at være»imødekommende«til at række ud. Disse er: 1. Selvransagelse - Kommunikerer vi uforvarende en frastødende holdning? 2. Identificér - Kender vi dem, der er blevet døbt for nylig, de mindre aktive eller de ikke -medlemmer, der bor i nærheden af os og i vores lokalsamfund? 3. Individualisér Prøver vi at finde ud af de interesser, talenter eller færdigheder, som de, vi ønsker at få med ind i fællesskabet, har? 4. Invitér - Tager vi naboer og venner med til passende aktiviteter? 5. Involvér - Er der måder, hvorpå vi kan drage nytte af de færdigheder, talenter og evner, som de, vi ønsker at»få med,«har? Jeg overværede for nylig en begravelse af en af mine barndomsvenner. Denne bror var født handikappet. Han kunne forstå begreber temmelig godt, men kunne ikke læse eller skrive. Hans tale begrænsede sig til meget få ord, som man kunne forstå, samt hans helt eget sprog. Nogle i vores gruppe kunne fange nogle få ord, som han sagde. Men vi kunne for det meste forstå ud fra hans ords tonefald, om han udtrykte bekymring eller sin store evne til at vise kærlighed. Lynn tilbragte en stor del af sin barndom på specialskoler, væk fra hjemmet. Han tilbragte somrene og mange ferier hjemme sammen med sin familie. I de sidste 17 år boede Lynn, som overlevede hele sin familie, på et plejehjem, hvor man bedst kunne tage sig af hans behov. Efter Lynns død arrangerede en af hans nære venner begravelsen, der skulle finde sted i den kirkebygning, som vi kom i, da vi var drenge. Ved begravelsen var hans kære venner og personalet fra plejehjemmet, et par medlemmer af wardet, som kunne huske ham fra mange år tilbage, og omkring et dusin barndomsvenner og deres familier. Flere brødre, som havde stået Lynn nær i hans lange, ofte ensomme tid på plejehjemmet, talte kærligt om ham. Alle vore minder blev fornyet under denne højtidelighed. En ven mindedes, at vores søndagsskolelærer engang opfordrede os til at bære vidnesbyrd i klassen. Da han bad os om det en efter en, sprang han Lynn over, måske fordi han mente, at man ikke kunne forstå ham. Med al den retfærdige harme, som Lynn kunne samle, lod han læreren vide, at han ventede at få mulighed for selv at ytre sig. Selv om vi ikke forstod meget af det, som han sagde, kunne vi mærke hans kærlighed og en storslået ånd, som tragisk var spærret inde i et legeme, der ikke kunne fungere optimalt. Ånden i den klasse var meget stærk! Da personalet og de nære venner fra plejehjemmet gav udtryk for deres betingelsesløse kærlighed, var det helt tydeligt, at Lynn, på sin egen ydmyge måde, havde rakt ud og bragt glæde i deres liv. Under begravelsen var det tydeligt, at mindst tre af vore barndomsvenner L I A H O 12 N A og deres familier havde rakt ud for at hjælpe Lynn på måder, der omfattede regelmæssige besøg, lange køreture, invitationer til middag ved særlige lejligheder og fødselsdage. Da historierne og minderne var fortalt færdig, indså vi alle, at vores fysisk prøvede, kærlige ven, der var som en engel, havde givet os og de vidunderlige kærlige familier, som så ofte rakte ud i kærlighed, langt mere sand værdi, end han nogensinde havde modtaget. Ja, i dag er i høj grad mulighedernes tid. Det er en tid til at række ud og påvirke andres liv, en tid til at forpligte sig til at holde sabbatsdagen hellig og en tid til at hjælpe med at lade lyset i vore templer brænde klart, for blot at nævne nogle ganske få ting. Jeg bærer vidnesbyrd om en levende Fader i Himmelen og hans Søn, vor Frelser og vor Forløser, som begge elsker os betingelsesløst og er ivrige efter, at vi skal gribe de mange muligheder, som de har givet os. Jeg anerkender og udtrykker min kærlighed til vor kære profet, som med hengivenhed fører an med mod og storhed. I Jesu Kristi navn. Amen.

15 »Vi lytter til Søster Virginia U. Jensen Førsterådgiver i Hjælpeforeningen ens røst«hvis vi lytter til Herrens stemme gennem hans levende profet og følger hans råd, vil vi aldrig fare vild. En aften, da jeg var elleve år gammel, hørte jeg tumult uden for mit vindue. Jeg så ud af vinduet, og ude på gaden var der avisdrenge med armene fulde af stakkevis af aviser, som meddelte, at præsident George Albert Smith, Kirkens ottende præsident, var død. Præsident Smith var den eneste profet, som jeg havde kendt i min korte tid på jorden. Det var på hans tid som profet, at jeg for første gang mærkede et vidnesbyrd røre på sig, og selv dengang vidste jeg, hvor nødvendige Guds profeter er. Jeg havde lært i Primary og i mit hjem af kærlige forældre, at præsident Smith var vores forbindelsesled på jorden til vor himmelske Fader og hans Søn, Jesus Kristus, og at de kunne tale til mig gennem ham. Hvilken storslået tanke for en ung pige! Ånden havde i mit 11-årige sind bekræftet, at dette var sandt. Da jeg hørte, at han var død, følte jeg et enormt tab. Men kun fem dage efter præsident Smiths død stod præsident David O. McKay i dette tabernakel og talte til dem, der var forsamlet. Han var lige blevet enstemmigt opretholdt af de hellige. Da han tørrede tårerne bort, sagde han:»ingen kan præsidere over denne Kirke uden først at være i harmoni med Kirkens overhoved, vor Herre og Frelser, Jesus Kristus. Han er vores overhoved. Dette er hans Kirke... Med hans guddommelige vejledning kan vi ikke gå fejl.«1 Jeg kom hurtigt til at elske og ære præsident McKay på samme måde, som jeg havde elsket og æret præsident Smith. Jeg husker faktisk, at jeg så ham stå på denne talerstol. Hans hvide hår skinnede, og jeg syntes, at han lignede en engel. Profeterne fordums og i vor tid var og er Herrens kæmper, udvalgt og ordineret inden de kom til denne jord. Vore profeter er mænd, som Herren har oprejst specielt til at præsidere over Kirken netop i den tid, hvor de har tjent. I dag arbejder Herren gennem sin Kirkes ledere, ligesom han altid har gjort før i tiden. Præsident Wilford Woodruff sagde:»om så vi havde hver en åbenbaring, som Gud nogensinde har givet mennesket, foran os... og JANUAR de blev stablet op her i 30 meters højde, så kunne Kirken og Guds rige ikke vokse, hverken på dette eller noget andet tidspunkt i verden, uden Guds levende orakel.«2»derfor skal du, min kirke, give agt på alle de ord og befalinger, han giver dig, eftersom han modtager dem, så længe han vandrer i hellighed for mig. Thi I skal tage imod hans ord i al tålmodighed og med tro, som om det var fra min egen mund«(l&p 21:4-5). Herrens åbenbaringer til Abraham var ikke nok på Moses' folks tid. Herrens åbenbaringer til Moses var ikke nok for folket på Esajas' tid. Forskellige uddelinger har krævet forskellige belæringer. Det gælder også i dag. Den uddeling, som vi lever i, en uddeling, hvori alle andre uddelingers viden om evangeliet er blevet forenet. Hvor er det en stor velsignelse for os at leve i denne tid, hvor vi har evangeliets fylde til at velsigne vores liv. Jeg vil gerne give alle, som i dag hører min stemme, en invitation, som er blevet skrevet i en salme:»vi lytter til profetens røst og ordet sendt fra Gud«(Salmer og sange, nr. 10). Alle Kirkens medlemmer uanset alder og vilkår vil blive rørt og velsignet af Herrens profeters inspirerede råd! Der er blevet fortalt en historie om en begivenhed, som fandt sted i New York, da præsident David O. McKay kom hjem fra en rejse til Europa.»Det var blevet arrangeret, at der skulle tages billeder, men den sædvanlige fotograf kunne ikke komme, så i desperation valgte United Press deres fotograf, der tog billeder af kriminalsager - en mand, der var vant til den strengeste slags arbejde i er New York. Han tog ud til lufthavnen, blev der i to timer og tog senere fra mørkekammeret med et enormt bundt billeder. Han skulle kun have taget to. Hans chef skældte ham straks ud: >Hvad i alverden spilder du tid og alle de filmfor?<

16 . nesbyrd Fotografen svarede kort og kontant og sagde, at han med glæde ville betale for de ekstra ting, og at de endda ikke behøvede at betale ham for den ekstra tid, som han havde brugt. Flere timer senere kaldte underdirektøren ham ind på sit kontor og ville have at vide, hvad der var sket. Fotografen sagde: >Da jeg var en lille dreng, læste min mor for mig i Det Gamle Testamente, og hele mit liv har jeg tænkt på, hvordan en Guds profet ser ud. Og i dag fandt jeg så en.<«3 Værdsætter vi fuldt ud, hvilken vidunderlig velsignelse det er for hver enkelt af os, at vi har fundet vores profet? De måder, hvorpå vores liv er blevet beriget ved at lytte til vores profets stemme, er mangfoldige. Vi har et mere klart billede af, hvem vi er, og hvad vi betyder for vor Fader i Himmelen. Vi har modtaget befalinger og råd til at vejlede os, påmindelser om at holde os på den lige og snævre sti og opmuntrende ord til at anspore os, når vi bliver modløse eller nedslået. Hvis vi lytter til verdens stemmer, vil vi blive ført på afveje. Men hvis vi lytter til Herrens stemme gennem hans levende profet og følger hans råd, vil vi aldrig fare vild. Præsident Hinckley blev for nylig i en- avisartikel lovprist som»helt tydeligt en mand til vor tid... Han giver folk hånden, roser folk og han ved, hvad han skal sige, og hvordan han skal sige det - ofte med humoristisk sans.«4 Brødre og søstre, det er kun de ting, som den almindelige offentlighed ser. Vi ser som Kirkens medlemmer så meget mere. Gennem Helligåndens hvisken ved vi, at Kirkens virkelige leder, Herren Jesus Kristus, kommunikerer med os gennem præsident Hinckley. Det var mit. privilegium og min velsignelse at kunne mærke den ånd, da jeg blev kaldt ind på præsident Hinckleys kontor for at modtage min kaldelse til Hjælpeforeningens hovedbestyrelse for halvandet år siden. Før jeg kendte årsagen til, at jeg var der, gav vi hinanden hånden, og jeg fik et stærkt personligt vidom, at jeg var sammen med Guds profet. Det vidnesbyrd fik mig til at føle en stor ydmyghed og ærbødighed. Hvis jeg var noget stille den dag, præsident Hinckley, så er det derfor. Vi er så velsignede ved at have en levende profet, som skaber kontakter, der aldrig før har eksisteret. Joseph Smith udtalte denne profeti under indvielsen af templet i»at din kirke må komme Kirtland: ud af mørkets ørken og stråle så skøn som månen og klar som solen og frygtelig som hære under banner«(l&p 109:73). Præsident Hinckley er blevet forberedt til vores tid, til en verden der hovedsageligt er informeret gennem medierne. Uden for vores livs vinduer er der mange stemmer, der taler om ærlighedens død, hæderlighedens død samt godhedens og retfærdighedens død, og endda taler om den traditionelle families død. Hvor er vi velsignede som sidste dages hellige, at vi ved, at Gud kan tale til os gennem vores levende profet i dag og give os vejledning og belæringer og opmuntring, så vi kan fortsætte, ligesom Herrens sande Kirke fortsætter, urokkelig og sikker, på den sti, der fører os tilbage til ham. Der er ikke meget, som er sikkert i dette liv. Der er ikke lavet én bil med en garanti, som dækker alt. Ingen bank i hele verden kan fuldt ud garantere, at jeres penge er helt sikre. Endda på selve den amerikanske levnedsmiddelkontrols stempel er der et forbehold! Intet menneskeskabt eller noget under menneskelig kontrol kan nogensinde garanteres fuldt ud! Men her er miraklet. Herren har givet os nogle vidunderlige garantier uden nogen forbehold. Og her er en af dem: Han vil vælge profeten, og han vil aldrig lade den mand føre os på afveje. Forestil jer et øjeblik dette løftes betydning. Der er mindst ét sted, hvor vi kan henvende os for at få ren og ufordærvet vejledning. A H O N A 14 Som søstre i Hjælpeforeningen er det vores arbejde under præstedømmets ledelse at hjælpe med at bringe kvinder og deres familie tilbage til vor himmelske Fader, for at leve hos ham igen, som vi alle gjorde, før vi kom til denne jord. En levende profets stemme, som viderebringer Guds ord, er klar, sikker og vis og direkte. Guds budskab har aldrig været mere klart, sikkert og vist og direkte, end da præsident Gordon B. Hinckley som en del af sit budskab til Hjælpeforeningens hovedbestyrelsemøde den 23. september 1995 læste»familieproklamationen.«5 Se på de ting, som Gud lærte en fortumlet verden gennem denne proklamation: Ægteskab mellem mand og kvinde er indstiftet af Gud. Vi er skabt i Guds billede. Vores køn blev bestemt, før vi kom til jorden og er en del af vores evige skæbne. Vi har levet hos ham, inden vi kom til jorden. Gud har befalet os at mangfoldiggøre os, men advaret os om at formeringens kraft kun må anvendes inden for ægteskabets hellige rammer. Gud fortæller os gennem sine profeter, at vi har et højtideligt ansvar for at elske og vise omsorg for hinanden som mand og hustru og for at opdrage vore børn i kærlighed og retfærdighed - at sørge for deres fysiske og åndelige behov. Familien er indstiftet af Gud. Forældre har særlige pligter og ansvar -. fædre præsiderer, forsørger og beskytter, og mødre opdrager. Derudover indeholder proklamationen denne yderst vigtige advarsel - at de, der mishandler deres ægtefælle eller deres børn, som ikke opfylder deres ansvar over for familien, vil blive holdt til ansvar over for Gud. Desuden advares der om, at familiens opløsning vil påføre personer, lokalsamfund og nationer de ulykker, som er forudsagt af fordums og nutidige profeter. Brødre og søstre, vi befinder os netop nu midt i denne virkelighed. Det er alles pligt at beskytte og styrke familien.

17 Jeg inviterer jer atter til at lytte til profetens røst. Profeten Joseph Smith oprettede Hjælpeforeningen som følge af en åbenbaring fra Gud, så at»viden og intelligens skal flyde ned fra nu af og herefter.«joseph Smith lovede:»i vil modtage belæring gennem præstedømmets orden, som Gud har oprettet, gennem de dertil udvalgte, til at lede, føre og vise vej i Kirkens anliggender i denne sidste uddeling.«6 Søstre, i Hjælpeforeningen lærer vi, hvordan vi kan beskytte og styrke familien. Præsident Hinckley har sagt:»det bedste ligger forude... Hvis I vil blive på den lige og snævre sti, så ligger det bedste forude. Det er en vidunderlig tid at leve i. Det er en fantastisk tid at være medlem af denne Kirke, hvor I kan gå med løftet pande uden at være flove, og med en vis stolthed over dette storslåede sidste dages værk.«7»vi lytter til profetens røst.«da kan I kende Guds vilje, så I kan have hans lys til at lede jer på jeres vej. Det er min bøn, at I også som jeg må have et personligt vidnesbyrd om, at vores levende profet i dag, præsident Gordon B. Hinckley, har frelsende belæringer til jer og jeres kære - belæringer, som, hvis vi følger dem, vil føre os alle tilbage til vores hjem i Himmelen, uskadte og uplettede af verden. Jeg siger disse ting i Jesu Kristi hellige navn. Amen. NOTER: 1. 1 Leon R. Hartshorn, saml. Classic Stories From the Lives of Our Prophets, 1971, s »The Keys of the Kingdom,«Millennial Star, 51: »Memories of a Prophet,«Improvement Era, feb. 1970, s »President Hinckley, 87, Charms World As He Leads Church,«Deseret News, 23. maj 1998, s. Al. 5. Se Stjernen, juni 1996, s History ofthe Church, 4: West High School seminaratslutning, 14. maj 1995; citeret i Church News, 2. sep. 1995, s. 2. JANUAR

18 Helbredelse af sjæl og krop Ældste Robert D. Hales De Tolv Apostles Kvorum Hvis vi søger sandheden, udvikler tro på ham og... oprigtigt omvender os, vil vi føle en åndelig forandring i hjertet, der kun kan komme fra vores Frelser. Vores hjerte vil blive som nyt. Siden vi var samlet til generalkonference sidste april har jeg, som mange af jer ved, haft et tredje hjerteanfald og har været nødt til at få foretaget en bypass-operation. Takket været dygtige læger, omsorgsfuldt og veluddannet sygehuspersonale, min hustru Mary, der er min tålmodige, kærlige og aldrig svigtende plejer, samt de bønner, der er blevet opsendt af så mange på mine vegne, er jeg blevet velsignet med fornyet sundhed og styrke. Tak for jeres omsorg og jeres bønner. Jeg vil i dag tale om, hvordan vi får hjælp til sjælens helingsproces. Det er et budskab, som vil føre jer og mig til Den Store Læge, vor Herre og Frelser, Jesus Kristus. Det er en plan, som går ud på at læse i skrifterne, bede, overveje, omvende sig om nødvendigt, og blive helbredt af hans Ånds fred og glæde. Må jeg fortælle om de tanker jeg havde, mens jeg gennemgik helbredelsesprocessen. Mens jeg lå i min hospitalsseng og flere uger derhjemme, var mine fysiske udfoldelsesmuligheder stærkt begrænset af de voldsomme smerter, der invaliderede min krop, men jeg følte glæden ved at frigøre mit sind og fundere over meningen med livet og evighederne. Eftersom min kalender var tom for møder, opgaver og aftaler, kunne jeg i nogle måneder rette min opmærksomhed fra anliggender vedrørende administration til evighedernes anliggender. Herren har fortalt os:»lad evighedens alvor hvile over jeres sind«(l&p 43:34). Jeg opdagede, at hvis jeg kun dvælede ved mine smerter, ville det hæmme helingsprocessen. Jeg fandt ud af, at det at grunde over livet var en meget vigtig del af helingsprocessen for både sjæl og krop. Smerte gør én så ydmyg, at man får mulighed for at gøre sig overvejelser. Det er en oplevelse, som jeg er taknemmelig for at have fået. Jeg grundede dybt over hensigten med smerte og granskede i mit sind, hvad jeg kunne lære af min oplevelse og begyndte at fatte lidt mere af, hvad smerte er. Jeg fandt ud af, at den fysiske smerte og kroppens heling efter en større operation er påfaldende lig den åndelige smerte og sjælens heling i omvendelsesprocessen.»derfor skal I ikke bekymre jer for legemet eller for legemets liv, men for sjælen og sjælens liv«(l&p 101:37). Jeg har fået en forståelse af, hvor nytteløst det er at fæste sig ved de hvorfor' er, hvad nu hvis' er og hvis bare'er, som der ikke vil gives nogen svar på i jordelivet. For at kunne modtage Herrens trøst, må vi udøve tro. Spørgsmålene hvorfor mig? hvorfor vores familie? hvorfor lige nu? er sædvanligvis spørgsmål, der ikke kan besvares. Disse spørgsmål nedbryder vores åndelighed og kan tilintetgøre vores tro. Vi er nødt til at bruge vores tid og energi på at opbygge vores tro ved at vende os til Herren og bede om styrke til at overvinde verdens lidelse og prøvelser og holde ud til enden og få større forståelse. I Ordsprogenes Bog bliver vi bedt om at give agt på livets vej (se Ordsp 5:6). Når vi giver agt på livets vej, kan vi vandre ad retfærdighedens sti og føle Anden vejlede os.»mæt jer med Kristi ord, thi se, hans ord vil fortælle jer alt, hvad I skal gøre«(2 Nephi 32:3). Hvis I og jeg skal mætte os med Kristi ord, må vi studere skrifterne og tage hans ord til os ved at overveje dem og gøre dem til en del af hver tanke og handling. På samme måde som studiet af Kristi ord er en del af det at overveje, således er flittig, trofast bøn og det at lytte til Ånden det også. I en åbenbaring, der er givet til os gennem Joseph Smith, har Herren fortalt os:»og atter, sandelig siger jeg jer, mine venner, at jeg giver jer disse ord til at overveje i jeres hjerter med den befaling, som jeg giver jer, at I skal kalde på mig, medens jeg er nær. Hold jer nær til mig, og jeg vil holde mig nær til jer. Søg mig flittigt, så skal I finde mig, bed, og I skal få, bank på, så skal der lukkes op for jer«(l&p 88:62-63). A H O N A 16

19 Fordybelse fører vore tanker fra denne verdens ligegyldigheder og leder os nærmere til vor Mesters blide, vejledende hånd, når vi giver agt på Helligåndens»stille, sagte stemme«(se 1 Kong 19:12; 1 Nephi 17:45; L&P 85:6). I Lære og Pagter talte Herren til David Whitmer:»Dit sind har været mere bekymret for denne verdens ting end for de ting, der tilhører... din Skaber... Du har ikke givet agt på min ånd...«(l&p 30:2). Når vi grunder over det, der hører Herren til - hans ord, hans lærdomme, hans befalinger, hans liv, hans kærlighed, de gaver, han har givet os, hans forsoning for os - fremelsker det en gevaldig taknemmelighedsfølelse over for Frelseren og for det liv og de velsignelser, han har givet os. De forløbne måneder har givet mig nogle dejlige oplevelser sammen med nogle familier, der har været gennem den smerte, der naturligt følger med, når et familiemedlem stille sover ind. Mens den, der går bort, bereder sig til at tage afsked med livet på jorden, føler familiens medlemmer en fred og villighed til at give slip på deres kære. Familiens medlemmer føler adskillelsens smerte, men trøstes af den fred, der kommer fra præstedømmevelsignelser, familiebønner og den kundskab om opstandelsen, som giver dem vished om, at de vil blive forenet med deres kære i den ikke alt for fjerne fremtid. Deres tro og tillid til Herren hjælper dem til at kunne lægge hvorfor'erne og hvis'erne bag sig og føle Herrens Ånds trøst. Vor Frelser kender vores hjerte hver især. Han kender vores hjertes smerte. Hvis vi søger sandheden, udvikler tro på ham og om nødvendigt oprigtigt omvender os, vil vi føle en åndelig forandring i hjertet, der kun kan komme fra vores Frelser. Vores hjerte vil blive som nyt. Omvendelse indebærer, at vi erkender, at vi har gjort noget forkert og har behov for at omvende os, at vi bekender vore synder til den rette præstedømmemyndighed, at vi genopretter alt, der kan genoprettes og beslutter os for at adlyde Herren. Omvendelse fører til en åndelig helbredelse af sjælen. Kong Benjamin sagde i en tale til sit folk:»hvis et sådant menneske derfor ikke omvender sig, men fortsætter og dør som en fjende af Gud, vækker den guddommelige retfærdigheds krav hans udødelige sjæl til en levende bevidsthed om hans brøde, hvad der får ham til at vige tilbage for Herrens åsyn, og fylder hans bryst med nag og smerte og angst, som kan lignes ved en uudslukkelig ild, hvis luer opstiger i al evighed«(mosiah2:38). Mens jeg led under de fysiske smerter, tænkte jeg også på sjælens dybere smerte og kval. Jeg tænkte på den smerte, som vor Frelser Jesus Kristus led, ikke kun den øjeblikkelige og ulidelige smerte, han led, da han blev løftet op på korset, men JANUAR den vedvarende, pinefulde smerte, der forårsages af menneskehedens ulydighed. Kong Benjamin profeterede om Frelseren:»Og se, han skal lide fristelser og legemlige smerter, hunger, tørst og møje, ja, mere end mennesker kan udholde, uden at det forvolder døden; thi se, blod kommer fra hver pore, så stor skal hans ængstelse være for sit folks synder og vederstyggeligheders skyld«(mosiah 3:7). Den største og voldsomste smerte, som Herren led, var ikke fysisk - det var ikke rettergangen eller bespottelsen, ikke de mange slag, eller at han blev spyttet på, det var ikke engang det, at han blev forrådt af en ven eller afvist af dem, han elskede, det var heller ikke den fysiske korsfæstelse. Skønt alt dette skete, og at hver handling var meget smertefuld, så led Frelseren den største smerte under forsoningen, da han hjalp overtræderen til at blive helbredt:

20 Flere venter ved generalkonferencen på at komme ind til et møde.»thi se, jeg, Gud, har lidt dette for alle, for at de, som vil omvende sig, ikke skal lide. Men dersom de ikke vil omvende sig, må de lide ligesom jeg. Og mine lidelser gjorde, at selv jeg, Gud, den største af alle, skælvede af smerte og blødte fra hver pore og led både på legeme og sjæl«(l&p 19:1648). Det er interessant at lægge mærke til, at med undtagelse af i Jobs Bog og nogle få andre steder, er der meget få skriftsteder, der nævner fysisk eller jordisk smerte. Den smerte, der oftest tales om skrifterne, er Herrens og hans profeters smerter og lidelser for de ulydige sjæle. Alma den Yngre giver et levende eksempel i beretningen om sin omvendelse. Alma havde været oprørsk, endog så meget, at han og Mosiahs sønner gik omkring»og søgte at ødelægge Guds kirke«(alma 36:6). Kan I forstille jer, hvilken smerte og hjertesorg det var for Almas forældre og endnu vigtigere for vor himmelske Fader og Jesus, der til sidst sendte en engel for at sige til Alma:»Om du selv vil ødelægges, så søg dog ikke mere at ødelægge Guds kirke«(alma 36:9). Det var smertefuldt nok, at Alma ville vælge at være ulydig, men han fik også andre til at gøre oprør mod Guds ord. Alma beskrev sine følelser, da han så og hørte englen. Han sagde, at da han huskede sin oprørskhed og alle sine synder og misgerninger, led han»helvedes kvaler«(alma 36:13). Almas smerte var mere end fysisk smerte. Han var»plaget af evig kval«(alma 36:12) på grund af sin ulydighed og sit oprør mod Gud. A H O N A 18 Da han havde erkendt alvoren i sine synder og havde vendt sig til Gud, sagde han:»intet kunne være så smerteligt og så bittert, som min kval var... på den anden side kan intet være så lifligt og sødt, som min glæde var«(alma 36:21). Hans glæde var en følge af hans angergivne omvendelse. Fra da af gik Alma og alle de, der var med ham, også Mosiahs sønner, omkring og forsøgte»at gøre godt for al den skade, de havde forvoldt kirken, idet de bekendte alle deres synder«(mosiah 27:35) og bragte sjæle til Kristus. Kun ved at omvende sig og bede Herren om tilgivelse var Alma i stand til at lægge sin smerte bag sig og modtage evangeliets glæde og lys. Herren lærte nephiterne, at kundskab om sandheden, flittig tro og ægte omvendelse medfører en