Støtte til forældre og forældreprogrammer

Transkript

1 Støtte til forældre og forældreprogrammer TEMA 5 KOM I FORM MED BARNETS REFORM Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger

2 Netværket for kommunale ledere i børne- og familieafdelingerne er etableret af Social- og Integrationsministeriet, Socialstyrelsen og KL. Tema 5: Støtte til forældre og forældreprogrammer er et af fem temaer i Barnets Reform, der blev behandlet på de regionale netværksmøder i Herudover er også de nye initiativer om beskyttelse af børn og unge mod overgreb m.v. blevet behandlet på netværksmøderne. Inspirationshæftet indeholder en kort gennemgang af dels de nye bestemmelser i Barnets Reform om forældrestøtte samt de seneste forskningsresultater om forældrenes betydning, dels de centrale initiativer, der med Barnets Reform fremadrettet skal understøtte kommunernes arbejde med forældrestøtte. Herudover er der i inspirationshæftet fokus på de nye regler om beskyttelse af børn og unge mod overgreb m.v. (Overgrebspakken) samt kommunernes brug af SISU. Endelig indeholder inspirationshæftet en introduktion til metodeanvendelsesprogrammet, herunder en præsentation af de fem evidensbaserede metoder, som metodeanvendelsesprogrammet koncentrerer sig om. Tema 5: Støtte til forældre og forældreprogrammer KL, juni udgave, 1. oplag 2013 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kommuneforlaget A/S Foto: Colourbox Sats: Kommuneforlaget A/S Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk A/S Produktion: Kommuneforlaget A/S Prod.nr Prod.nr pdf ISBN ISBN pdf

3 Hvorfor på dagsordenen? I Barnets Reform blev støtte til anbragte børn og unges forældre et væsentligt tema. Støtte til forældrene blev et tema fordi forskningen peger på, at forældrene har stor betydning for børns og unges trivsel, læring og udvikling, selvom de er anbragt. Dertil kommer, at flere undersøgelser peger på, at ved at støtte forældrene kan forældrene blive bedre i stand til at drage omsorg for barnet, både når forældrene har samvær med barnet eller den unge under anbringelsen, og når barnet eller den unge bliver hjemgivet. Forskningen viser om forældrenes betydning Forskningen viser blandt andet, at forældrenes adfærd har stor betydning for, hvordan barnet eller den unge sidenhen udvikler sig, danner relationer til andre mennesker og indgår i sociale fællesskaber. Forskningen viser videre, at børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, under anbringelsen bruger meget energi på at tænke over, hvordan forældrene har det. Også forældrenes opbakning og forståelse er vigtig for, at det bliver en god anbringelse. Forældre, der ikke bakker op, har stor negativ betydning for børnene og de unge under anbringelsen. Forældrene er de vigtigste i børnenes liv Det er vigtigt, at forældrene får viden om, at de er de vigtigste i børnenes liv. At de gør en forskel og at de som medspillere, når barnet eller den unge anbringes uden for hjemmet, kan være med til at skabe en tryg anbringelse for barnet eller den unge. Forældrene bør også vide, at det er dem, som børnene eller de unge vil falde tilbage på, når anbringelsen ophører, og når børnene og de unge senere i livet overgår til en selvstændig voksentilværelse. Kommunerne kan ikke erstatte forældrene Kommunerne kan ikke og må ikke erstatte forældrene, men kan bygge videre på det fundament, som barnet eller den unge i større eller mindre omfang har fået med sig. Kommunerne kan samtidig med en række sociale indsatser, være med til at gøre forældrene bedre i stand til at udfylde deres forældrerolle og tage ansvar for barnet eller den unge. Ansvaret skal tilbage til forældrene Støtte og opbakning til forældrene gør det desværre ikke alene. Det er nødvendigt, at forældrene både føler og får et ansvar for børnenes og de unges trivsel, læring og udvikling. Der skal stilles krav til forældrene om at indgå i den rette behandling, der øger deres muligheder for at bevare eller udvikle deres forældreevne. Samarbejdet med forældrene skal nytænkes Forældrene er de vigtigste i børnenes liv. Det er derfor nødvendigt, at de voksne på hele børneområdet tager forældrene og forældrenes ansvar og involvering alvorligt og nytænker samarbejdet med forældrene til barnets og den unges bedste. 1

4 Barnets Reform Formålet med støtte til forældrene i serviceloven 11, stk. 3: Forældreprogrammer 46: Støtte til forældrene skal bidrage til, at barnet udvikler sig positivt. 50: Familiens forhold undersøges, herunder om forældrene har behov for støtte. 52, stk. 3, nr. 2: Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet. 52, stk. 3, nr. 3: Familiebehandling, forældrekurser, -programmer eller lignende. 52, stk. 3, nr. 4: Døgnophold for både forældre og børn. 52, stk. 3, nr. 6: Udpegning af kontaktperson til både barnet og for hele familien. 52a, stk. 1: Dækning af udgifter, der skal bidrage til kontakt mellem forældre og barn under anbringelsen. 54, stk. 1: Tilbud om støtteperson til barnets forældre i forbindelse med anbringelsen. 54, stk. 2., 1. pkt.: Anden støtte til forældrene under barnets anbringelse. 54, stk. 2., 2. pkt.: Støtte efter anden lovgivning der kan støtte forældrene i at spille en positiv rolle for barnet. 71, stk. 1, 1. pkt.: Barnets ret til samvær med forældrene. 71, stk. 1, 2. pkt.: Vedligeholdelse af forbindelsen mellem barnet og forældrene. 140, stk. 4: Plan for hvilken støtte der skal iværksættes over for familien i forbindelse med anbringelsen. 2

5 Centrale initiativer der understøtter kommunernes støtte til forældrene FBU-ForældreLANDSforeningens telefonrådgivning FBU-LINIEN! FBU-LINIEN er en åben og anonym telefonrådgivning. Formålet med FBU-LINIEN er at samle, støtte og rådgive forældre, hvis børn og unge modtager eller har modtaget særlig støtte efter serviceloven, herunder også hvis barnet eller den unge er anbragt uden for hjemmet. FBU samler, støtter og rådgiver forældrene gennem kurser, aktiviteter og samtalegrupper, ligesom de tilbyder at være bisidder for den enkelte forælder, hvis der er behov for det. Læs mere om FBU-LINIEN på: Opdatering af pjecen Det har du ret til! til forældre, hvis børn skal anbringes eller er anbragt Det har du ret til! til forældre, hvis børn skal anbringes eller er anbragt er en af fire retssikkerhedspjecer. Pjecen guider og forklarer forældre til anbragte børn, hvad de kan gøre for at hjælpe barnet eller den unge gennem forberedelsen til anbringelsen, under anbringelsen og hvordan de kan forberede sig, når barnet eller den unge skal hjemgives. Herudover forklares forældrene, hvilken støtte de kan få, når barnet eller den unge er anbragt. Kursus om inddragende metoder og det vanskelige forældresamarbejde I kursuskataloget udbydes kurser til fagpersoner om inddragende metoder og det vanskelige forældresamarbejde. Formålet med kurset er at styrke den professionelle tilgang til det vanskelige forældresamarbejde. Kurset giver blandt andet inspiration til den praktiske håndtering af indsatsen, når samarbejdet går i hårdknude, herunder indføring i en række konkrete og effektive kommunikationsteknikker, der har til formål at fremme kommunikationen og samarbejdet med forældre i praksis. Læs mere om kurset på: Ny håndbog om forældrestøtte og forældresamarbejde Socialstyrelsen har i 2012 udgivet en håndbog om forældrestøtte og forældresamarbejde. Formålet med håndbogen er at sætte fokus på samarbejdet med forældrene. Det er nødvendigt, at de professionelle har viden om betydningen af forældresamarbejde, kender de lovgivningsmæssige rammer og har adgang til konkrete redskaber til at håndtere samarbejdet i det daglige arbejde. Det er hensigten, at de professionelle skal anvende håndbogen som opslagsværk i deres daglige arbejde med at samarbejde med forældre til børn og unge, som er anbragt uden for hjemmet. Læs mere og download håndbogen på: 3

6 Forældre er altafgørende for børns udvikling og trivsel Undersøgelser viser Betydningen af det tidlige samspil mellem børn og forældre Det tidlige samspil mellem børn og deres forældre spiller en afgørende rolle for barnets udvikling. Omsorgssvigt, forsømmelse og mishandling kan i løbet af relativt kort tid forårsage livsvigtige skader for det lille barn. 1 En tryg og god barndom er derfor en vigtig forudsætning for, at barnet senere i livet kan udvikle sig positivt samt kan bære den modgang og de kriser, som det uundgåeligt vil møde i livet. 1 En usikker tilknytning til forældrene tidligt i livet hænger sammen med senere adfærdsvanskeligheder og kan være medvirkende til at fremme en adfærd, som skaber konflikter med både omsorgspersoner og kammerater. 5 Børn bliver og føler ligesom deres forældre Reaktionsmønstre, sociale, kulturelle og materielle ressourcer (og mangel på samme) overføres fra forældregeneration til børn ved påvirkninger på tre niveauer: 1. Gennem forældre som rollemodeller og familiens livstil baseret på socioøkonomiske livsvilkår og værdigrundlag, 2. Gennem forældrenes opdragelsesstil og 3. Gennem forældres omsorg/ fravær af omsorg. 2 Samfundet stiller stadigt øgede krav om menneskers evner til at mobilisere personlige kompetencer, hvilket kan føre til yderligere differentiering mellem socialgrupperne og en udskillelse af de mindst kompetente. Børn af socialt udsatte forældre, hvor forældrene ikke evner at følge kravet til de personlige kompetencer, kan derfor føle sig uønskede eller som en ikke-integreret del af samfundet. 4 Betydningen af forældrenes engagement Engagerede, varme, indlevende forældre, der samtidig er lydhøre og imødekommende over for barnets behov, har en positiv indflydelse på barnets personlige og sociale udvikling og giver barnet gode forudsætninger for at knytte sig til andre. 9 Betydningen af svækket forældreevne Svækket forældreevne eller forstyrret relation mellem barn og forældre er en af de vigtigste problemstillinger i det forebyggende arbejde, da relationen har stor betydning for barnets udvikling. 3 Forældrenes indflydelse på barnets skolegang Hvis forældre får viden om, hvilken betydning de har for deres børns læring, kan de gøre en kæmpe forskel for børnenes skolegang Børn, der mangler forældrenes omsorg, klarer sig relativt dårligt i skolen. Både den motoriske, følelsesmæssige og sproglige udvikling hos barnet bliver påvirket af den usikre kontakt med forældrene. 5 Der er et potentiale i at undervise forældre i teknikker og kommunikative situationer, som inddrager barnet og stimulerer barnets muligheder for læring. Både sprogligt samvær og logisk tænkning kan forbedre barnets læringsmiljø i hjemmet. 11 4

7 Evidensbaserede forældreprogrammers betydning for forældre og børn Evidensbaserede forældreprogrammer har vist sig at skabe positive forandringer i trivsel og udvikling hos både børn og forældre og stor tilfredshed hos forældre ved gennemførelse af et forløb. Når småbørn i udsatte positioner skal have hjælp, er det mest frugtbart at sætte ind med forskellige støtteforanstaltninger til forældrene og helst med flere former for støtte over længere tid. Forældrenes betydning for børn anbragt uden for hjemmet I forhold til mindre børn på døgninstitutioner gør omfattende observationer det klart, hvor stor en rolle forældre spiller også for børn, der har været udsat for ganske meget derhjemme. De savner forældrene, bekymrer sig for dem, beskytter dem mod de signaler om, at forældrene ikke er gode nok, som anbringelsen som sådan sender, de vogter på kritik af forældrene og er af samme grund ambivalente over for at indgå relationer til de nye omsorgsgivere. Anbragte børn og unge genoptager ofte kontakten med den biologiske familie efter anbringelsens ophør. De færreste anbragte børn bevarer kontakten med anbringelsesmiljøet. Det gælder også børn, der er anbragt i familiepleje. I interview med teenagere, hvis anbringelse er brudt sammen, bliver de forældre, som eventuelt har vanrøgtet eller haft alvorlige kontroverser med de unge, alligevel ofte deres eneste sikkerhedsnet i kaotiske perioder forældrene er også med til at hjælpe de unge videre. Støtte til forældre til børn mellem 0-4 år 12 Forholdet mellem det lille barn og forældrene er en af nøglerne til at give udsatte børn mellem 0 og 4 år en bedre start på tilværelsen. Arbejdet med at få forældrene til at forstå deres barn, med at give dem selvtillid som far og mor og at lære dem at løse konflikter hensigtsmæssigt er helt centralt, når kommunen skal hjælpe udsatte småbørn til en god start. Når socialt udsatte småbørn mellem 0 og 3 år skal have hjælp, er det mest frugtbart at sætte ind med forskellige støtteforanstaltninger til forældrene og helst med flere former for støtte over længere tid. Betydningen af manglende sociale netværk En familie kan opleve sociale belastninger dels i traditionel forstand gennem at tilhøre en social gruppe, der er udsat for belastninger forårsaget af lav socioøkonomisk status, og dels i forbindelse med risikoen ved manglende social tilknytning til arbejdsmarked, vigtige netværk og betydningsfulde og nære kontakter. De manglende sociale netværk øger risikoen for marginalisering og udstødning. 6 Ikke altid nok at hjælpe forældrene Børn kan have en række selvstændige problemer, som spiller ind på familiens situation. Det er derfor ikke altid tilstrækkeligt at forsøge at afhjælpe forældrenes problemer. 7 Hjælp til barnet, når skaden er sket Et barn, der har levet med en betydelig belastning, kan have opbygget uhensigtsmæssig adfærd i en meget tidlig alder. Adfærden er allerede på det tidspunkt blevet en del af barnets grundlæggende måde at forholde sig til verden på. Denne adfærd holder ikke nødvendigvis op, blot fordi forældrene fx får et arbejde, får det bedre psykisk eller en bedre økonomi. For at ændre adfærden hos barnet, kræves der en direkte og konkret indsats. 8 5

8 Udbredelse af metoder, der virker over for udsatte børn og unge Der er på det sociale område et stadigt øget fokus på, om de indsatser, vi tilbyder udsatte børn og unge, har den ønskede effekt. Der findes en række indsatser med et stærkt vidensgrundlag, både i forhold til viden om målgrupper, effekter, implementering og økonomi. Arbejdet med evidensbaserede programmer for udsatte børn og unge har gennem flere år vist en positiv effekt og er i dag anvendt af halvdelen af landets kommuner. De mærkbare resultater er bl.a. øget trivsel blandt børn, unge og deres familier, faglig Der er stor effekt og høj gennemsigtighed ved programmerne, og sammen med en høj grad af kompetence har det været med til at overbevise os om, at de var det rigtige valg for Herning Kommune. Preben Siggaard, Chef for Center for forebyggelse, Herning kommune udvikling af organisationen mod en mere systematisk, effektiv og vidensbaseret faglighed, samt god økonomi i anvendelsen af metoderne. De evidensbaserede programmer er kendetegnet ved, at de har klart afgrænsede målgrupper, og at der er god dokumentation for effekten for målgrupperne. Metoderne er velbeskrevne og forskningsbaserede, og der er indbygget løbende kvalitetssikring af metoderne i praksis. Ligeledes er der viden om implementering af og økonomien i programmerne i Danmark. Kommuner der allerede arbejder med programmerne fremhæver, at de dokumenterede resultater af programmerne kan genskabes og gevinsterne realiseres, når afgørende forudsætninger er til stede. Herunder: Politisk og organisatorisk opbakning til implementering og drift af programmerne At mål og forventninger er tydelige for ledelse og medarbejdere At programmerne tænkes ind i en helhedsorientering, så der er sammenhæng mellem kommunens øvrige aktiviteter over for borgeren. Herunder visitation og eventuelle tiltag efter programindsatsen. Læs mere om programmerne på de følgende sider eller på 6 Arbejdet mellem kommuner og familier er blevet lettere, fordi programmerne er så tydelige og konkrete. Lotte Hestbæk, Afdelingsleder, Århus kommunee Vi kan se, at vi i den tid, hvor vi har arbejdet med programmerne, har reduceret problemerne for forældre med børn i vanskeligheder. Vi har holdt et lavt udgiftsniveau sammenlignet med resten af landet i forhold til dyre foranstaltninger. Anton Rasmussen, Børne- og familiechef, Ikast-Brande Kommune

9 Socialstyrelsen yder rådgivning og støtte til implementering af programmer med evidens Socialstyrelsen tilbyder viden og rådgivning til kommuner om programmerne DUÅ, PMTO, MST, MTFC og MultifunC med henblik på at give kommunen et dækkende grundlag til at træffe beslutning om en evt. implementering. Herunder viden om: Hvad indeholder programmerne? Hvilke gevinster har de? Hvordan implementeres de? Hvordan er økonomien? Samtidig tilbydes støtte til opstart og implementering af programmerne i form af processtøtte og let adgang til uddannelse og vejledning både i forbindelse med etablering og vedligeholdelse af programmet i organisationen. Der er tale om en ny og fastforankret satsning i Socialstyrelsen, som skal understøtte udbredelsen og vedligeholdelsen af programmer med evidens i Danmark. Evidensprogrammerne er et glimrende eksempel på, hvordan Socialstyrelsen arbejder efter et mål om at skabe direkte anvendelig viden på det sociale område. Her har vi metoder med et stærkt vidensgrundlag, som vi gerne vil hjælpe interesserede kommuner med at tage i brug. siger Knud Aarup, Direktør for Socialstyrelsen Kontakt programmer@socialstyrelsen.dk eller faglig leder Jakob Tjalve tlf.nr

10 DUÅ forbyggende indsats for familier og børn i begyndende adfærdsvanskeligheder DUÅ står for De Utrolige År og dækker over en serie af programmer målrettet henholdsvis forældre, børnene selv og personalet i skole og børnehave. programmer og Din Gruppe er gruppebaserede og varer mellem 3-6 måneder, afhængigt af hvilket program det er. Grupperne køres af to gruppeledere. Klasseforløbet, som både anvendes i dagtilbud og i skoleregi kører over 1 år af DUÅ-uddannede medarbejdere, mens programmet for lærere og pædagoger forløber over 6 workshops. De forskellige programmer kan anvendes enkeltvis, men de kan også kombineres i en helhedsorienteret indsats. Målet med De Utrolige År er at fremme en positiv relation mellem voksne og børn, positivt forældreskab samt barnets sociale og følelsesmæssige kompetencer for derigennem at forebygge adfærdsvanskeligheder samt reducere barnets problemer og vanskelige adfærd i skole, institution og hjem. Målgruppen for De Utrolige År er børn i alderen 0-12 år, der enten er i risiko for at udvikle eller har udviklet begyndende/alvorlige adfærdsvanskeligheder. Inden for målgruppen er børn med ADHD samt deres familier. Metoderne i De Utrolige År programmerne er bl.a. videomodellering, rollespil og praktiske aktiviteter. Forældre- 8

11 Resultater I Danmark findes endnu ingen publiceret forskning, men den internationale forskning er omfattende. Forskningen viser generelt for De Utrolige Års forældretræning: Forbedrede forældrekompetencer Forbedret selvfølelse og reduceret stress hos forældre Reduktion i adfærdsvanskeligheder hos børn Forskning fra Norge har påvist fastholdelse af resultaterne 1 og 6 år efter indsatsen. Amerikanske studier har vist, at effekterne er holdbare hhv. 8 og 10 år efter deltagelsen i DUÅ. Evalueringer af De Utrolige År BASIC og Dino i danske kommuner viser en signifikant positiv udvikling for børn. I flere tilfælde udvikler børnene sig fra at være i eller på grænsen til et behandlingskrævende område set i forhold til alderssvarende normer og til at være inden for normalområdet. Børnene får således styrkede sociale kompetencer og udviser i mindre grad problematisk og udadreagerende adfærd. Hos forældrene ses ligeledes en positiv udvikling, og forældrene bliver mindre stressede i forældrerollen. Økonomi For at sikre god implementering og et bæredygtigt fagligt miljø anbefaler Socialstyrelsen, at der uddannes minimum fire gruppeledere i forbindelse med opstart af De Utrolige År. Det koster kr. pr. gruppeleder i alt en investering på ca kr. Herudover skal påregnes opstartsomkostninger til timer til uddannelse, sikring af visitation til indsatsen samt egnede lokaler med videoudstyr. Uddannelsen varer ca. 2 år og indeholder 4 uddannelsesdage og 6 vejledningsdage. Evt. certificering af en gruppeleder koster yderligere kr. Erfaringer fra danske kommuner viser, at en gennemsnitlig pris for at drifte et DUÅ-BASIC forløb er på ca kr. Det dækker bl.a. over, at der i driften skal påregnes omkostninger til vedligeholdelse og kvalitetssikring af indsatsen (1 vejledning om året og min. 1 peer coach forløb pr. gruppe á ca kr., samt tid til kollegial sparring hver uge), indberetning til DUÅ-datasystem, samt deltagelse i DUÅ-ledernetværk. En gruppeleder i BASIC bruger erfaringsmæssigt 40% af sin arbejdstid på DUÅ. Med 4 gruppeledere kan der i løbet af et år køres 4 grupper for forældre til 5-7 børn. 9

12 PMTO Forældreorienteret træningsprogram for børn med udadrettet problemadfærd og børn i risiko for problematikudvikling PMTO står for Parent Management Training Oregon og er individuel eller gruppebaseret forældretræning. Målet med PMTO er at ændre familiens adfærdsmønstre, så forældre og børn kan bryde negative samspilsformer via opbygning af positive relationer i familien, styrkelse af barnets sociale kompetencer og evne til at indgå i sociale samspil. kan deltage forældre til 8-10 børn. Skole og institution inddrages i forløbet. Med PMTO-terapeuter i en kommune er det endvidere muligt at indgå i skoleudviklingsprogrammet PALS, som er en helhedsorienteret, sammenhængende inklusionsindsats. PMTO er en integreret del af PALS. Målgruppen for PMTO er forældre med børn i alderen ca. 4 til ca. 12 år, der har udadrettet problemadfærd eller er i risiko for udvikling af adfærdsproblematikker. En række af disse børn har diagnoser som f.eks. ADHD, hyperaktivitet, depression, angst eller indlæringsproblemer. Andre har udviklet begyndende symptomer på disse problematikker. Deres sociale færdigheder er ofte svagt udviklede, og de har svage relationer til voksne og jævnaldrende. Børnene vil ofte være i fare for at blive henvist til specialklasse på grund af adfærd, ligesom de vil have svært ved at klare sig i normale fritidsaktiviteter. Metoderne i PMTO sætter bl.a. fokus på forældrenes kommunikation med barnet, positiv involvering og opmuntring af barnet, problemløsning i familien og grænsesætning over for barnet. Dialog, rollespil og opfølgning via hjemmeopgaver er nogle af de metoder, terapeuten anvender i træningen. De danske erfaringer viser, at den individuelle familiebehandling i gennemsnit indeholder ca. 23 sessioner med en PMTO-terapeut af 1 times varighed. Gruppeforløbet, der i Danmark først og fremmest benyttes på et foregribende niveau, afvikles med to terapeuter en gang ugentligt over 14 gange af 90 minutter, og der 10

13 Resultater Randomiserede, kontrollerede forsøg fra både Norge og USA viser, at behandling med PTMO medfører en væsentlig reduktion i barnets antisociale adfærd. Undersøgelser fra Oslo Universitet påviser, at PMTO virker bedre på børn med alvorlige adfærdsproblemer end mere traditionelle indsatser. Forældre under PTMO-programmet rapporterer om en mindre udadreagerende adfærd hos deres børn sammenlignet med børn, som modtager anden type behandling. Børnenes lærere rapporterer om øget social kompetence hos børnene. Effekterne ved de internationale undersøgelser har vist sig holdbare ved en 9-årig opfølgningsevaluering. Der er igangsat forskning i effekten af PMTO sammenlignet med lignende tilbud i Danmark. De foreløbige resultater vil foreligge i Økonomi For at sikre god implementering og et bæredygtigt fagligt miljø anbefaler Socialstyrelsen, at der uddannes minimum 2 terapeuter i forbindelse med opstart af PMTO. Det koster kr. at uddanne en PMTO-terapeut altså en investering på kr. Herudover skal påregnes opstartsomkostninger til timer til uddannelse, sikring af visitation til indsatsen, samt adgang til egnet familiebehandlingslokale med videoudstyr. Uddannelsen varer ca. 1½ år og indeholder ca. 19 dages undervisning, 100 timers vejledning. Efteruddannelse af PMTO-terapeuten til gruppeleder koster kr. og indeholder 6 dages uddannelse, løbende vejledning og certificering. Erfaringer fra danske kommuner viser, at en terapeut gennemsnitlig bruger 96 timer pr.individuelt forløb. Herudover bruges for et gruppeforløb for 8 familier i gennemsnit 250 terapeuttimer fordelt på 2 terapeuter. Heri er inkluderet timer til egen vejledning. Prisen vil være afhængig af beregning af timeprisen for en terapeut. Herudover skal der i driften påregnes omkostninger til vedligeholdelse og kvalitetssikring af indsatsen, afgift for brug af IT-platform for behandlingssystem, samt deltagelse i PMTO-netværksmøder i alt kr ,- pr. år. En PMTO-terapeut kan ved fuldtidsarbejde med individuel familiebehandling have ca. et års-flow på 8-12 familier. 11

14 MST hjemmebaseret behandling af unge i alvorlige adfærdsproblemer MST står for Multisystemisk Terapi og er en intensiv indsats i en familie, som er ved at give op over for den unges adfærd, og hvor en anbringelse kan være nært forestående. Målet med MST er at nedbringe den unges adfærdsproblemer, ved at forældre hjælpes til at genfinde og fastholde forældrerollen samt ved at øge familiens netværk og omsorg for hinanden. ter tilrettelægges interventioner, der skal vende den uhensigtsmæssige adfærd. I denne proces arbejdes der bl.a. med rollespil, tydelighed og regler i familien samt konflikthåndtering. I hele perioden bistår terapeuten forældrene i at fastholde den nye praksis, herunder også at sørge for, at forældrene inddrager andre (familie, venner, naboer, lærere m.v.), der kan støtte op om den nye praksis. Et MST-forløb afsluttes med en plan for, hvordan forældrene og den unge kan fastholde de nye interaktioner i familien. Målgruppen for MST er unge mellem 12 og 17 år, der er i eller i risiko for at udvikle alvorlige adfærdsproblemer, f.eks. kriminalitet, misbrug, aggressivitet eller truende adfærd. MST kan bruges som forebyggelse af en anbringelse, som brobyggende indsats fra et institutionsophold og kan knyttes til en ungdomssanktion eller en betinget domsafsigelse. Metoderne i MST bygger på systemisk teori og foregår i den unges hjem og øvrige omgivelser, hvor problemerne er. Behandlingen er rettet mod systemerne i den unges nære sociale omgivelser/relationer, som udgøres af forældre/familie, skole, venner og naboer. Behandlingen varer 3-5 måneder og forestås af et certificeret MST-team, som består af 2-4 terapeuter og en vejleder. I princippet står teamet til rådighed for familien 24 timer i døgnet og terapeuterne kommer i hjemmet flere gange ugentligt. MST-behandlingen indledes med et tæt samarbejde mellem terapeuten og forældrene. Her afdækkes forventninger, ønskede resultater samt styrker og udfordringer hos den unge og de systemer, som den unge er en del af. Der udarbejdes en analyse, der belyser den konkrete adfærd, og hvad der medvirker til at adfærden fastholdes. Heref- 12

15 Resultater Udenlandsk forskning dokumenterer, at MST ændrer unges adfærd positivt og forbedrer sammenholdet i familien. Samarbejdet mellem familie, skole og andre relationer i den unges liv udvikler sig også mere positivt. Evidensgrundlaget er ikke entydigt i forhold til alternative behandlinger, men studierne dokumenterer generelt effekter på både psykosociale forhold og forhold såsom skoledeltagelse, fastholdelse i hjemmet, kriminalitet og misbrug. I Danmark er der lavet 2 evalueringer af MST, der samlet viser: 50% reduktion i den unges problemscore 40-50% reduktion i unge med manglende skoletilbud Ca. 50% reduktion i forhold til kriminalitet 50-60% reduktion i forhold til misbrug Mellem 1/3 og 1/4 bliver anbragt uden for hjemmet Økonomi Oprettelsen af et MST-team kræver, at en kommune løbende har mellem 10 og 15 familier i målgruppen. Medarbejderne i teamet må udelukkende arbejde med MST og kan således ikke indgå i andre kommunale opgaver. Uddannelsen af et MST-team indeholder 5 dages undervisning af terapeuter og 2 dages undervisning af vejleder. Herudover skal der budgetteres med udgifter til tekniske løsninger til brug for vejledning og datasystem samt licensomkostninger til MST. Opstartsomkostninger ligger på ca kr. for det første år. Erfaringer fra de kommuner/organisationer, der allerede har etablerede MST-team viser, at et MST-team har et driftsbudget på mellem 2,5 og 3,2 mio. kr. pr. år, alt efter antallet af terapeuter og antallet af sager i et team. Driften af et MST-team indebærer bl.a. udgifter til løbende kvalitetssikring af teamet, løbende anvendelse af MST-datasystem og ressourcer til information af lokale samarbejdsparter om MST-indsatsen. Hver af terapeuterne arbejder som regel med en sagsmængde på 3-4 familier i gennemsnit ad gangen og ca sager om året. Et MST-forløb kan også købes hos et eksisterende team. Prisen er ca kr. i døgnet. 13

16 MTFC helhedsorienteret behandlingsprogram med midlertidig anbringelse i træningsfamilie for unge i alvorlige adfærdsproblemer MTFC står for Multidimensional Treatment Foster Care og er et intensivt anbringelsesprogram målrettet børn og unge i store adfærdsproblemer og deres familier. Målet med MTFC er at styrke den unges sociale færdigheder og skabe et positivt samspil i familien. kontakt og opfølgning. Behandlingen består bl.a. af terapi, belønninger og konsekvenser for adfærd, som registreres dagligt, og konkret støtte til at træne færdigheder i praksis. Behandlingen tilpasses individuelt og tager udgangspunkt i den unges personlige mål, ønsker, ressourcer og vanskeligheder. Målgruppen for MTFC i Danmark er børn og unge i alderen år i store følelses- og adfærdsmæssige problemer. Målgruppen har følgende kendetegn: Aggressiv adfærd Indadvendt selvskadende adfærd Svært ved at få venner Svært ved at følge en almindelig skolegang Involvering i kriminalitet Eksperimenterer med alkohol, hash eller stoffer Svære adfærdsproblemer, f.eks. lyver, skaber splid og konflikter MTFC-behandlingen varer 9-12 måneder og indledes med en midlertidig anbringelse af den unge i en træningsfamilie. Herefter udfolder behandlingen sig mellem et MTFCteam, træningsfamilien, den biologiske familie og den unge i centrum. I slutningen af forløbet flytter den unge hjem til sin biologiske familie, hvor behandlingen fortsætter. Både den unge og dennes familie modtager intensiv støtte og behandling i hele perioden fra MTFC-teamet, som består af en behandlingskoordinator, en familieterapeut, en unge-terapeut og en færdighedstræner. Behandlingspersonalet er tilgængeligt 24 timer i døgnet og har tæt 14

17 Resultater MTFC har dokumenteret effekt i forhold til forebyggelse af kriminel adfærd fra bl.a. Skotland og Sverige. Herudover er bl.a. påvist, at antallet af dage, hvor unge har været anbragt i sikrede omgivelser, f.eks. lukkede institutioner/fængsler mindskes antallet af dage, unge har boet hos deres biologiske forældre øges antallet af mislykkede plejefamilieforløb mindskes. I et meta-stude af 5 randomiserede studier af TFC, hvor MTFC er en variant blev følgende effekter fremhævet: Der ses en moderat reduktion af anti-social adfærd og kriminalitet i både korttidsstudier og opfølgningsstudier TFC fremmer stabilitet, og de unge tilbringer mere tid i hjemmet Der ses en positiv psykosocial udvikling blandt unge i TFC Der ses mindre skolefravær og bedre skolepræstationer hos piger i TFC. Internationale studier har endvidere påvist gode resultater for MTFC i forhold til forebyggelse af teenagegraviditeter hos piger. Økonomi Oprettelse af et MTFC-team kræver et befolkningsgrundlag på ca indbyggere. Uddannelse af et MTFC-team inklusiv vejledning frem til certificering varer ca. 2 år og koster kr. I opstarten skal endvidere bl.a. beregnes udgifter til egnede behandlingslokaler, videoudstyr til brug i vejledning, IT-løsning der understøtter brug af datasystem, ressourcer til rekruttering af træningsfamilier, uddannelse (6 dage) og løbende vejledning (1 dag i måneden). Derudover må organisationen forvente udgifter i opstarten til manglende belægning i MTFC-tilbuddet. Erfaringen er, at et nyt team ikke vil kunne klare fuld caseload det første år. Driftsbudgetter fra de MTFC-organisationer, som på nuværende tidspunkt arbejder med MTFC, er for 8-10 unge på ca. 9,5 mio. kr. pr. år. I driften skal bl.a. påregnes kr./år til vedligeholdelse af metoden og brug af MTFC-datasystem samt certificeringskontrol hver 9. måned á kr. og certificering hver 2-3 år á kr. + udgifter til evt. oversættelse. Hvis en kommune ønsker at købe et MTFC-forløb hos et eksisterende team, koster det ca kr. pr. mdr. pr. ung, som er anbragt, inkl. udgifter til plejefamilie, behandling af den unge og den biologiske familie. At købe et MTFC-forløb hos et etableret MTFC-team koster ca om måneden. 15

18 MultifunC intensivt behandlingsforløb i institution for unge i svære adfærdsvanskeligheder MultifunC står for Multifunktionel behandling i institution og nærmiljø og er et kortvarigt institutionsophold og opfølgende familiebehandling som efterværn. Målet med MultifunC er at lære den unge at begå sig i normale kontekster og at være en del af det omgivende samfund herunder at have en god relation til sin familie. Målgruppen for MultifunC er unge mellem år, der er i svære adfærdsvanskeligheder, og som er i høj risiko for fortsat anti-social adfærd. Herunder problemer med: Kriminalitet Misbrug Anti-sociale holdninger Aggressiv adfærd Fravær i skole Konfliktfuld familierelation Metoderne i MultifunC bygger på forskning om, hvad der er effektivt i institutionsbehandlingen af unge i adfærdsvanskeligheder. Programmet består bl.a. af metoderne Motiverende Interview (MI), Aggression Replacement Training (ART), No Power No Loose (NPNL), Multisystemisk Terapi (MST) og Parent Management Training (PMTO). Det multifunktionelle består i et helhedstilbud, der dækker hele den unges livssituation med stor integration mellem institution, lokalmiljø, familie, skole og venner. Oversigt over MultifunC-behandling 16

19 Resultater Evalueringer fra Norge viser, at ud af ca. 220 unge, der har modtaget MultifunC-behandling, har 68% gennemført behandlingen (inklusiv opfølgning) og mellem 70-80% af de unge fungerer efterfølgende uden misbrug og kriminalitet, bor hjemme eller i egen bolig, er i aktivt skole- eller arbejdstilbud og har betydelige forbedringer i adfærd og funktion. Der findes ikke forskning i effekten af MultifunC. Programmet er dog sammensat af metoder, der hver især er evidensbaserede. Der pågår pt. et RCT-forskningsstudie af MultifunC i Norge og Sverige. De første del-resultater forventes ved udgangen af SFI-Det nationale Forskningscenter for Velfærd gennemfører et implementeringsstudie samt efterfølgende effektforskningsstudie af MultifunC i Danmark. Økonomi Der er i dag etableret to MultifunC-institutioner i Danmark MultifunC København og MultifunC Midt beliggende i Århus. Et MultifunC-forløb koster mellem kr. pr. døgn under institutionsopholdet og kr. pr. døgn i udslusningsfasen. Forløbet på institutionen dækker ophold og behandling af den unge i forhold til adfærd/holdninger, skolegang/arbejde, sociale relationer og evt. misbrug, samt sideløbende familiebehandling. Udslusningsforløbet dækker ambulant familiebehandling. 17

20 Resumé af Overgrebspakken m.v. Beskyttelse af børn og unge mod overgreb m.v. (Overgrebspakken) Lov nr. 496 af 21. maj 2013 indeholder følgende fire hovedpunkter samt understøttelse af adoption uden samtykke og underretningspligt mellem Danmark og Færøerne: Børn skal høres og beskyttes ved mistanke om overgreb I forhold til at sikre, at børn og unge altid høres og beskyttes, når der er mistanke om overgreb, er fokus særligt på børnesamtalen og på beskyttelse i forbindelse med samvær. Dette sker gennem følgende ændringer: Det eksisterende krav om at afholde børnesamtale med barnet, inden afgørelser om støtte, fremrykkes, så samtalen gennemføres under den børnefaglige undersøgelse. Der indføres krav om, at der altid skal gennemføres en separat samtale med barnet umiddelbart efter modtagelsen af underretning om overgreb, medmindre særlige forhold taler imod det. Kommunernes ansvar for at beskytte anbragte børn og unge mod overgreb i forbindelse med samvær med forældre og netværk tydeliggøres i loven. Børn og unges ret til bisidder gøres permanent, så det sikres, at barnets og den unges perspektiv og holdning kommer frem under behandlingen af deres sag. Vurdering af alle underretninger samt styrket opfølgning I forhold til at sikre, at der bliver taget hånd om alle underretninger, og at der tilsvarende sker en styrket opfølgning, foretages følgende ændringer: Kommunerne forpligtes til at organisere behandlingen af indkomne underretninger på en måde, som sikrer, at kommunen følger rettidigt og systematisk op på alle indkomne underretninger. Kommunerne forpligtes til at foretage en central registrering af alle underretninger, så der skabes et overblik over antallet af underretninger, hvor hurtigt de behandles osv. I en kommende bekendtgørelse forpligtes kommunerne ligeledes til at indberette nøgledata om modtagne underretninger på cpr.-niveau centralt. Kommunerne forpligtes til inden for 24 timer fra underretningens modtagelse at vurdere, om barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare, og om der er behov for at iværksætte akutte foranstaltninger over for barnet eller den unge. 18