SBN. SBN er en ny moderne nyheds Avis

Transkript

1 SBN SØNDAG, JANUAR 31, 15 ÅR Nummer 1 FLYGTNINGE EDITION Pris: 5 KR Nils erik utaler - Vi er utrolig glade for hjælpen fra det færøske landsstyre. Det viser stort udsyn, at det færøske folk tager et globalt ansvar særligt i dag, hvor den internationale flygtninfundet på google SBN er en ny moderne nyheds Avis Færøerne hjælper de stakkels udsatte flygtninge Kasper Andersen, Danmark ategori:mellemøsten, K Pressemeddelelser, internationalt Nyheder, Libyen er som land faldet fra hinanden og borgerkrigen eskaleres dagligt. Alligevel søger hundredetusinder mod det nordafrikanske land på flugt fra den endnu værre krig i Syrien, det dybt undertrykkende styre i Eritrea eller terror, krig og dyb fattigdom i en række andre afrikanske lande. Men for de fleste er Libyen ikke porten til frihed, men bliver i stedet blot endnu et stop på en lang rejse gennem tortur, overgreb og udnyttelse. Det har Færøernes Landsstyre valgt at gøre noget ved med en donation på 1 million kroner, der gennem Dansk Flygtningehjælp skal hjælpe udsatte flygtninge og migranter i Libyen igennem et halvt år. gekrise er den værste siden Anden Verdenskrig, siger Andreas Kamm, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp. Vi mener - For det færøske landsstyre har det været vigtigt, at donationen gik til det formål at forebygge de sørgelige bådsulykker, når de mange desperate flygtninge sætter livet i spil i forsøget på at krydse Middelhavet og komme i sikkerhed i Europa, siger Karsten Hansen, sundheds- og nødhjælpsminister på Færøerne. Donationenfinansierer et større projekt i og omkring byen Tripoli, hvor mange flygtninge og migranter sidder fast på vejen mod Europa. De fleste lever under usikre og kummerlige forhold både i og udenfor de detentionscentre, som de libyske myndigheder driver, og som verden har fået øjnene op for den seneste tid mister tusinder livet, når de forsøger at krydse Middelhavet i overfyldte og faldefærdige skibe og gummibåde. Projektet vil komme flygtninge og migranter til gode og består af flere grene: Flygtninge og migranter, der vil bruge Kroatien som transitland, vil få lov til at rejse gennem landet. Og de vil få Kroatiens hjælp til at nå deres mål et andet sted i EU, lyder det nu fra landets premierminister, Zoran Milanovic. - Kroatien er fuldstændigt klar til at modtage eller videresende folk til deres ønskede destination, hvilket tydeligvis er Tyskland eller de skandinaviske lande, siger premierministeren ifølge nyhedsbureauet Reuters. De vil få lov til at passere igennem Kroatien, og vi vil hjælpe, siger han. Søger ny rute udenom Ungarn Det sker på trods af, at landets viceminister for europæiske anliggender, Maja Bakran Marcich, tidligere har udtalt til BBC, at Kroatien ikke agter at lade flygtninge og migranter Kategori: Mellemøsten, Pressemeddelelser, Nyheder, internationalt Nødhjælpsarbejder til tusinder med basale nødvendigheder som sæbe, hygiejnebind, tæpper og tøj. Ugentlige besøg i detentionscentre for at hjælpe tilba- Kroatien vil lade flygtninge rejse benytte landet som transitland, men at de derimod vil stoppe dem og sende dem tilbage til den slovenske eller ungarske grænse. Udmeldingen kommer efter Kroatien i dag oplevede flygtningestrømmen på egen krop, da lukningen af grænsen mellem Ungarn og Serbien, sendte adskillige flygtninge til fods ind over kornmarkerne på grænsen mellem Kroatien og Serbien. geholdte flygtninge og rådgive personalet om flygtninges rettigheder. Oplysning om de store farer forbundet med en rejse over Middelhavet mod Europa gennem en informationskampagne målrettet de mange migranter og flygtninge i Libyens kystområder. Juridisk rådgivning målrettet flygtninge fra lande syd for Sahara, Eritrea og Syrien. Dansk Flygtningehjælp og organisationens minerydningsenhed Danish Demining Group (DDG) har arbejdet i Libyen siden Og er i øjeblikket i Tripoli samt Sabha i det sydlige Libyen. Dansk Flygtningehjælp har blandt andet besøgt mere end migranter i detentionscentre og udsatte lokalsamfund i løbet af det seneste år og har distribueret nødhjælp til tusindvis af familier. Og er i øjeblikket i Tripoli samt Sabha i det sydlige Libyen. Dansk Flygtningehjælp har blandt andet besøgt mere end migranter i detentionscentre og udsatte lokalsamfund i løbet af det seneste år og har distribueret nødhjælp til tusindvis af familier.

2 2 SØNDAG, JANUAR 31, 15 Year NYHEDER Voldsomme overgreb på unge i Libyens fangelejre Unge, flygtninge, migranter og asylansøgere i Libyen udsættes for tortur, misbrug og vilkårlige tilbageholdelser under usle forhold i flere måneder af gangen. Og det er en af de væsentligste grunde til, at migranterne og flygtningene søger videre fra Libyen mod Europa. Det viser ny rapport fra Mixed Migration Hub, som blandt andet Dansk Flygtningehjælp står bag. Vi mener - Vagterne havde våben og slog os hver dag. De bad os om at tage vores tøj af, lægge os ned og så de slog os. Det skete hver dag i ni måneder. Ali, 23 år, asylansøger fra Somalia. Situationen i Libyen er efterhånden ved at være helt ude af kontrol. To forskellige regeringer samt en række militser kæmper om magten i landet, der er på randen af borgerkrig. Det betyder også, at landet er plaget af kaos, og der ikke er noget retssystem, der kan behandle sagerne fra de mange migranter, flygtninge og asylansøgere, som befinder sig i Libyen. Mange af dem oplever alvorlige vold og andre overgreb. Breaking News: Statsminister er nu død Taget af kent bo nilsen Kategori: Nordafrika, Nyheder, internationalt, Sørgen siger - Det bekræfter desværre det billede, vi i et stykke tid har haft af situationen i Libyen. Det er et land i kaos, og det går som altid ud over de folk med færrest rettigheder. Rapporten fortæller om voldsomme overgreb og krænkelser af rettighederne i nogle af Libyen allermest berygtede fangelejre. Rapporten bekræfter desuden billedet af at den katastrofale situation i Libyen er en medvirkende faktor til det stigende antal migranter, asylansøgere og flygtninge, der er villige til at risikere livet over Middelhavet for at nå i sikkerhed i Europa. Det, de kommer fra, er simpelthen værre end den farlige tur i bådene, siger Ann Mary Olsen, International Direktør i Dansk Flygtningehjælp. 23-årige Ali fra det sydlige Somalia flygtede fra sit hjem, efter at terrorgruppen Al-Shabaab havde indtaget hans hjemby og havde skudt hans far og tre af hans søskende. Ali flygtede til Kenya, men en dag fik han et truende opkald fra en mand, der hævede at være fra terrorgruppen. Derfor fortsatte han flugten. Kent siger - Vores problemer startede, da vi kom til grænsen til Libyen. Vi blev angrebet af en gruppe libyere. De slog os med geværer og stokke, voldtog to af kvinderne foran alle og stak af med alle vores penge og ejendele. Vi blev også stoppet af smuglere, der krævede penge. Vi blev samlet op af politiet, der tog os til et flygtningecenter fordi vi var i Libyen uden dokumenter. Jeg var i centeret i ni måneder. Bo siger - Vagterne havde våben og slog os hver dag. De bad os om at tage vores tøj af, ligge os ned og så de slog os. Det skete hver dag i ni måneder, siger Ali. Han var tilbageholdt i et fængsel, som han kaldte Duishi i Tripoli fra 2012 til Han blev interviewet til rapporten i Malta i december 2014 og fortæller under et pseudonym. Vi brude hjælpe dem vi kan Kan ikke se hvorfor folk ikke vil hjælpe Børge siger - Rapporten bekræfter for det første, at vi er nødt til at forholde os til den stigende grad af mixed migration altså at folk flytter sig af en række forskellige grunde. I fangelejrene i Libyen skelner de ikke mellem, om folk har brug for beskyttelse eller ej. Men det bekræfter også, at vi i Europa ikke bare kan lukke os inde om os selv og tro at flygtningeproblemerne forsvinder af sig selv. Vi er nødt til proaktivt at tage stilling til at hjælp disse mennesker i nød. Det kræver fælleseuropæiske løsninger, siger Ann Mary Olsen. Rapporten bygger på dybdegående interviews foretaget fra november 2014 og februar 2015 i Italien, Malta, Frankrig og Storbritannien. I alt er 45 tidligere fanger (85 procent af dem var uledsagede børn eller unge) blevet interviewet. Rapporten bygger på dybdegående interviews foretaget fra november 2014 og februar 2015 i Italien, Malta, Frankrig og Storbritannien. I alt er 45 tidligere fanger (85 procent af dem var uledsagede børn eller unge) blevet interviewet. Rapporten bygger på dybdegående interviews foretaget fra november 2014 og februar 2015 i Italien, Malta, Frankrig og Storbritannien. I alt er 45 tidligere fanger (85 procent af dem var uledsagede børn eller unge) blevet interviewet. Asylsøgere har ikke retssikkerhed i Danmark Simon hansen a D myndighederne kom for at hente en afghansk mand, der var konverteret til kristendommen, satte han sig fysisk imod. Han havde til det sidste håbet på at få omstødt beslutningen om, at han skulle sendes hjem til Afghanistan, hvor han frygtede for sit liv som frafalden. På grund af håndgemænget sidder han nu i Institutionen for Frihedsberøvede Asylansøgere Ellebæk, hvorfra planen er at sende ham hjem. en D afghanske kristne er den ene af to afviste asylsøgere, der for nylig har indbragt deres sag for FNs Menneskeretskomité. agerne S handler begge om udlændinge, som er konverteret til kristendommen, efter de er blevet afvist af Flygtningenævnet. Efter en FN-udtalelse i 2012 har Flygtningenævnet lempet kravene til asylsøgere. Før fik kristne konvertitter besked på at skjule deres tro, når de blev sendt hjem til lande som Iran og Afghanistan, hvor de risikerer forfølgelse. Den besked kan Flygtningenævnet ikke længere tillade sig at give afviste asylsøgere. Overholder vi de love som er i EU?

3 SØNDAG, JANUAR 31, 15 Year NYHEDER Flygtninge glemt i Dette her en test over tekst til din header title nærområdern Skrevet af Hanne sven Ecte velisl ute tet luptat nonsequ issismo lortio odoloborem nostrud tis nulla aci exerat. Lore dunt volobore vel etuer iusciliquis nulputpat ea acincinit laore elit euis adiam vero odipsumsan ulla conseismod mod dunt luptat adignit na feuis eril ullaore magna consed min nullam in ectetumsan eumsandio od dolutpat utpat. Duis nons nostinc iliquipit ver augueros nisis duis eratisi. Skrevet af hans bo Vi hører det gang på gang. Flygtninge skal hjælpes i nærområderne. Men faktisk er de fleste flygtninge allerede i nærområderne. En rapport fra FNs flygtningeorganisation, UNHCR, offentliggjort på verdensflygtningedagen, den 20. juni, dokumenterer stor ubalance i den internationale støtte til verdens flygtninge. 80 procent af verdens flygtninge befinder sig i udviklingslande og nærområder til konflikterne. Pakistan, Iran og Syrien er de tre lande, der huser flest flygtninge. De har henholdsvis 1,9 millioner, 1,1 million og 1 million flygtninge. Lande, der er langt fattigere end Danmark, bærer simpelthen den største byrde. Men de vilkår, som mange af flygtningene lever under i disse lande, er langtfra optimale. Overgreb og mangel på elementære fornødenheder er dagligdag for mange flygtninge i nærområderne. For ikke at tale om mangel på fremtidshåb. Det er derfor afgørende, at vi i Danmark og andre rige lande får en forpligtende diskussion om, hvad vi kan gøre for de flygtninge, der befinder sig i nærområderne. 43,7 MILLIONER mennesker på verdensplan er flygtninge, og af disse har 7,2 millioner været flygtninge i over fem år. En hel del af disse mennesker har været flygtninge i over 30 år. Udfordringen er derfor stor. Men det kan ikke og skal ikke være de fattige lande, der skal bære det tunge læs. Vi de rige lande har et ansvar ikke kun i forhold til direkte hjælp, men også i arbejdet med konfliktforebyggelse og fredsmægling. Det er på tide, at vi i større grad går fra symptombehandling gennem militære interventioner og over til at skabe holdbare fredsløsninger, der begrænser årsagerne til, at mennesker flygter. DERUDOVER MÅ EU-landene og USA ophøre med den våbeneksport, der går til regeringer, der vedvarende krænker menneskerettighederne, og som forværrer flygtningesituationen i verden. Det er en åbenlys skandale, at Libyens leder, Moammar Gaddafi, i flere år kunne købe våben i EU, fordi han samtidig tog sig af flygtninge for unionen. This highlighted idea comes from the main text, and can fill 4, 5,6 or 7 lines (adjust the height of the box) Men hvor var debatten i Danmark om, hvad der skete med disse flygtninge? Og hvor er den i forhold til de 80 procent af verdens flygtninge, der befinder sig i fattige lande i dag? Kendsgerningen er den, at når flygtningene er ude af øje, så er de også ude af sind, og det gælder især i debatten om at beholde flygtningene i nærområderne. Lave K. Broch er medlem af FN-forbundets forretningsudvalg Flygtninge skal hjælpes i nærområderne - men Danmark skal have større opmærksomhed på, hvordan vi konkret gør det Billed taget af hans Christiansen Polarisering præger i stigende grad den danske debat om flygtninge og immigranter. Uforsonlighed og intolerance findes på begge sider, påpeger forskere forud for den store tv-indsamling søndag, som har vakt vrede blandt mange danskere. E n stor gruppe flygtninge vandrer En anden gruppe nægter at forlade et tog i Sønderjylland, hvor de har opholdt sig siden tidligt mandag morgen. Og en tredje flygtede natten efter søndag fra det hotel i Rødby, hvor de var indkvarteret. Hvorfor gør de nytilkomne flygtninge sig så store anstrengelser for ikke at blive registreret? Der kan være flere grunde. Men en af de hyppigste årsager er, at de gerne vil videre til Sverige eller Finland, siger Eva Singer, der er chef for Asyl & Repatriering hos Dansk Flygtningehjælp. Og det er ganske vanskeligt at få asyl i et andet land, hvis først man er registreret i Danmark. Her er forklaringen. LÆS OGSÅ: DR-journalist i Rødby: Flygtninge forlader sportshal for at undgå registrering DEcte velisl ute tet luptat nonsequ issismo lortio odoloborem nostrud tis nulla aci exerat. Lore dunt volobore vel etuer iusciliquis nulputpat ea acincinit laore elit euis adiam vero odipsumsan ulla consequat lore volortin venisl ulputet ut luptatummy nis esto conse duismod mod dunt luptat adignit utate cor sum iuscilit ad eugiat. Ut dolobor in euguer ing etue magna feuis eril ullaore magna consed min ut do od magna corer in hent nullam in ectetumsan eumsandio od dolutpat utpat. Duis nons nostinc iliquipit ver augueros nisis duis eratisi. Rations equisim alisi bla faccumsan utatem quam nos nit wis dolobore ming er se feum dolutatue magna alit nibh estrud do conum venis enit iustinc illamcons dunt luptat. Iduismolorem alit at laortiscilla alit niam zzrit iusto cor se et nulputpat. Duisi. Im quipismolore vel exerat ullan vulla faccumsandip ex et wismodolor autatem venim quipsustie min ver sequis nosto dolorem ipit auguerit acilit lumsan ute tio odolorquate te minis alit ipis adilit lor am, si blam doluptat lorer si. Rations equisim alisi bla faccumsan utatem quam nos nit wis dolobore ming er se feum dolutatue magna alit nibh estrud do conum venis enit iustinc illamcons dunt luptat. Iduismolorem alit at laortiscilla alit niam zzrit iusto cor se et nulputpat. Esed et augue feuipsu scipisl duismodo consequis amconsequamsud eugue.

4 4 THE TIME, FRIDAY, JANUARY 31, 2014

5 THE TIME, FRIDAY, JANUARY 31, KULTUR Kornprisesse Mary besøger Verdens Flygtninge - Viborg 2010 Søndag den 5. september besøger Kronprinsesse Mary Verdens Flygtninge Viborg 2010 som led i et unikt samarbejde mellem Dansk Flygtningehjælp og Viborg Kommune. Målet for Verdens Flygtninge Viborg 2010 er at skaffe 1 million kroner, der skal hjælpe hjemvendte flygtninge i det krigshærgede vestafrikanske land Liberia. Pengene skal bruges til at lave brønde, der kan sikre drikkevand til omkring mænd, kvinder og børn, og til at bygge skoler til børn. I forbindelse med besøget i Viborg den 5.september er der planlagt aktiviteter med fokus på livet som flygtning. Kronprinsesse Mary deltager i sin egenskab af protektor for Dansk Flygtningehjælp og vil besøge en skole, hvor børnene har lavet en flygtningelejr, som de har levet i et par dage. Derefter skal Kronprinsessen møde en flygtningefamilie fra Congo, der nu bor i Danmark. Efter åbningen af en auktion over værker af kunstnere, der har medvirket til udsmykning af Frederik 8.s Palæ i København, er der festforestilling på Viborg Teater. Her vil Kronprinsessen overrække en donation til indsamlingen. Verdens Flygtninge Viborg 2010 Det er første gang, at Dansk Flygtningehjælp arbejder sammen med en kommune for at skabe indsigt i flygtningeproblemer og rejse lokal støtte til hjælpeprojekter. Projektet engagerer i hele 2010 Viborg kommunes borgere, foreninger, erhvervsliv og skoler i en fælles indsats til fordel for flygtninge. Kort om Liberia Liberia står netop nu overfor store udfordringer, der handler om at sikre befolkningen adgang til vand, sanitet, lægehjælp og skolegang. 15 års borgerkrig tvang flertallet af Liberias indbyggere på flugt, indtil en fredsaftale i 2003 gjorde det muligt for de fleste at vende hjem. Men det var til et land i ruiner og til et liv i ekstrem fattigdom. Næsten ni ud af ti mennesker i Liberia er uden arbejde, og knap det samme antal lever for mindre end en dollar om dagen. Det meste af infrastrukturen er ødelagt, og veje og broer er i dårlig forfatning. Der er hårdt brug for hjælp til Liberia og til den humanitære katastrofe, der står i skyggen af verdens nye brændpunkter. Derfor har Verdens Flygtninge Viborg 2010 valgt Liberia som mål for synlig og direkte hjælp, der allerede nu har sikret drikkevand i flere landsbyer. Søndag den 5. september besøger Kronprinsesse Mary Verdens Flygtninge Viborg 2010 som led i et unikt samarbejde mellem Dansk Flygtningehjælp og Viborg Kommune. Målet for Verdens Flygtninge Viborg 2010 er at skaffe 1 million kroner, der skal hjælpe hjemvendte flygtninge i det krigshærgede vestafrikanske land Liberia. Pengene skal bruges til at lave brønde, der kan sikre drikkevand til omkring mænd, kvinder og børn, og til at bygge skoler til børn. I forbindelse med besøget i Viborg den 5.september er der planlagt aktiviteter med fokus på livet som flygtning. Kronprinsesse Mary deltager i sin egenskab af protektor for Dansk Flygtningehjælp og vil besøge en skole, hvor børnene har lavet en flygtningelejr, som de har levet i et par dage. Derefter skal Kronprinsessen møde en flygtningefamilie fra Congo, der nu bor i Danmark. Efter åbningen af en auktion over værker af kunstnere, der har medvirket til udsmykning af Frederik 8.s Palæ i København, er der festforestilling på Viborg Teater. Her vil Kronprinsessen overrække en donation til indsamlingen. Verdens Flygtninge Viborg 2010 Det er første gang, at Dansk Flygtningehjælp arbejder sammen med en kommune for at skabe indsigt i flygtningeproblemer og rejse lokal støtte til hjælpeprojekter. Projektet engagerer i hele 2010 Viborg kommunes borgere, foreninger, erhvervsliv og skoler i en fælles indsats til fordel for flygtninge. Kort om Liberia Liberia står netop nu overfor store udfordringer, der handler om at sikre befolkningen adgang til vand, sanitet, lægehjælp og skolegang. 15 års borgerkrig tvang flertallet af Liberias indbyggere på flugt, indtil en fredsaftale i 2003 gjorde det muligt for de fleste at vende hjem. Men det var til et land i ruiner og til et liv i ekstrem fattigdom. Næsten ni ud af ti mennesker i Liberia er uden arbejde, og knap det samme antal lever for mindre end en dollar om dagen. Det meste af infrastrukturen er ødelagt, og veje og broer er i dårlig forfatning. Der er hårdt brug for hjælp til Liberia og til den humanitære katastrofe, der står i skyggen af verdens nye brændpunkter.

6 6 THE TIME, FRIDAY, JANUARY 31, 2014 Poetens øjne opdager en unik og uerstattelig menneskelighed i hver person. Mens arrogante intellektuelle søger at kontrollere og manipulere verden, bukker den poetiske ånd med ærbødighed for dens mysterier