Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Transkript

1 Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012

2 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

3 Lov om udviklingssamarbejde bekæmpe fattigdom og fremme menneskerettigheder, demokrati, bæredygtig udvikling, fred og stabilitet..er et centralt og integreret element af dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik

4 Udviklingspolitikken Bistand som middel til forebyggelse og håndtering af konflikter Støtte til internationale fredsmissioner med integration af militære indsatser, nødhjælp, genopbygning, valgbistand, mm. Miljø, fred og stabilitet = 0,5 % BNP

5 Udviklingspolitikken Nedprioritering af bistand (2002) Bistand integreret i UP og SP (fra 2004) Fattigdom + stabilitet, sikkerhed og antiradikalisering (2004) Færre partnerlande + mere fokus på akutte kriser (2004)

6 Udviklingspolitikken 3 Civil-militær samtænkning (2004) Skrøbelige stater (2003; politik 2010) Som partnerlande/områder (2010) Somalia, Sudan, Pakistan, Burma, Zimbabwe, Etiopien, Palæstina Global ramme UM + UDV + FMN (2010) Stabiliseringskontor (2010)

7 Dataproblemer Analysen er baseret på Danidas årsrapporter, DAC s to tilgængelige databaser samt FNs nødhjælpskoordinator OCHAs opgørelser over behov ifm. kriser og katastrofer (CAP) Tre problemer med data: 1. Skiftende, upræcise kategorier for datafremstilling 2. Aggregeret datafremstilling 3. Danidas årsberetninger er blevet mindre afrapporterende og mere politikfremstillende Gennemskueligheden af bistand og nødhjælp er derfor lav

8 Den tematiske fordeling af dansk udvikingsbistand Konfliktforebyggelse og -løsning, fred og stabilitet, i mio. DKK og i % af bilateral bistand: Mio. 0 43,25 69,27 135,26 142,98/ 149,6 306,4 kr. 163,4 % 0 0,6 0,9 1,6 1,7/1,9 1,7 3,2

9 Den geografiske fordeling af dansk udviklingsbistand Stor kontinuitet i gruppen af lande der modtager mest dansk bistand Tanzania topper listen 15 af 18 år. Uganda og Mozambique kommer lige efter. Kun 9 lande dominerer top 5 i alle år Sydafrika Det vestlige Balkan Afghanistan 2008-

10 Dansk udviklingsbistand til 12 sikkerhedspolitisk interessante lande Landene er Elfenbenskysten, Sierra Leone, Liberia, Nigeria, Etiopien, Kenya, Somalia, Sudan, Yemen, Irak, Afghanistan og Pakistan. Den samlede OECD-bistand til disse lande svinger mellem 13 og 30% , men ligger højere i 2000erne end i 1990erne. Dansk bistand til de 12 lande svinger mellem 1 og 12% i perioden. Fra 2005 er andelen dog voldsomt stigende. Landene ( Nigeria og Kenya) modtager i 2004: 1,4%, i 2006: 5,4%, i 2007 og 2008: 5,4% og i 2009: 7,2%

11 Nødhjælpens fordeling I top Sudan (17/18 år) Afghanistan (16/18 år) Great Lakes (16/18 år) Angola (13/18 år) Vestafrika (13/18 år) Balkan (12/18 år) Somalia (12/18 år)

12 Prioritering af nødhjælp DK/FN Generelt stor overensstemmelse med FNs CAP (Consolidated Appeals Process)

13 Prioritering af nødhjælp DK/FN Relativ over-prioritering Afghanistan (2003-8) Balkan ( ) Irak (2004 -???) Burundi (2005-9) Kenya (2005-8) Tanzania (2007-8); Zambia (2005)

14 Prioritering af nødhjælp DK/FN Relativ underprioritering Palæstinensiske selvstyreomr. (2005-9) Zimbabwe (2003-7) Nordkorea ( ) (DR Congo (2002-9))

15 Udvikling & sikkerhed 1 [Baseret på internationale analyser:] Antagelser om at udviklingsbistand: Øger sikkerhed og stabilitet Øger støtten til regeringen (WHAM) Men bistand i stærkt usikre områder kan: Skabe mere ustabilitet Øge modstand mod regering

16 Udvikling & bistand 2 Problemer ved bistand i konfliktområder: Kvantitet over kvalitet (tid & participation) For lidt kendskab til lokale konfliktpotentialer/fragmentering Opfattes som favorisering (0-sum) Støtte gennem korrupte strongmen Usikkerhed bringer folk i fare Prioritering af usikre områder frem for sikre Undervurdering af politiske motiver

17 Udvikling og bistand 3 Masser af udvikling i Afghanistan Infrastruktur Børnedødeligheden mindskes Skolegang Telekommunikation Medier... men den har ikke ført til sikkerhed (Fishstein & Wilder 2012: Winning Hearts and Minds?)

18 Det humanitære rum? Tilfælde af misbrug af nødhjælp Traditionelle metoder til operationel sikkerhed virker ikke længere Overholdelse af humanitære principper giver ingen garanti Nødhjælpsorganisationer opfattes som del af vestlig dagsorden Nødhjælpsorganisationer opfattes som konkurrenter (kontrol med befolkning)

19 Det humanitære rum 2 Forskel på lokale konflikter og konflikter i krigen mod terror Angreb på nødhjælpsorganisationer? (2006-9) Generel stigning, men 60% af overfald sker i Afghanistan, Darfur, Somalia/Somaliland (politisk motiverede) Faldende tendens i øvrige områder

20 Det humanitære rum 3 Coherence / samtænkning med politiske og militære aktører? (FN, EU, AU etc.) Dilemma for nødhjælpsorganisationer: Uafhængighed af politiske dagsordener Men nødhjælp løser ikke problemerne Derfor nødvendig sameksistens med politiske aktører Kan militæret skaffe sikkerhed? Jo højere politisk profil, jo sværere at samarbejde

21 Konklusioner Klar tendens til at betragte bistand som et instrument i sikkerhedspolitik Men dansk bistand og nødhjælp er stadig langt overvejende rettet mod stabile, fattige lande og de vigtigste katastrofe-områder Udviklingsbistand skaber ikke nødvendigvis sikkerhed, men risikerer at øge ustabilitet under åben konflikt Krigen mod terror har bragt nødhjælpen i klemme