Søetatens Pigeskole. en fortælling om Borgergade 111 i Nyboder. Udgivet af Realea A/S

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Søetatens Pigeskole. en fortælling om Borgergade 111 i Nyboder. Udgivet af Realea A/S"

Transkript

1 Søetatens Pigeskole en fortælling om Borgergade 111 i Nyboder Udgivet af Realea A/S

2 Søetatens Pigeskole en fortælling om Borgergade 111 i Nyboder Af Dorthe Bendtsen Udgivet af Realea A/S

3 Indhold Forord side 5 Søetatens Pigeskole side 7 Søofficersskolen side 27 Kadetskolen side 49 Søofficersskolen side 59 Øvrige beboere side 63 Restaureringsarbejder side 69 Arkiver og litteratur side 82

4 Søetatens Pigeskole en fortælling om Borgergade 111 i Nyboder Realea A/S 2006 Tekst og redaktion: Realea A/S og Dorthe Bendtsen Kapitlet Restaureringsarbejder : Peter Bering Arkivarbejde: Peder Lindhardtsen og Dorthe Bendtsen Layout: Realea A/S Forsidefoto: Per Munkgård Thorsen/ Lars Degnbol Bagsidefoto: Per Munkgård Thorsen/ Lars Degnbol Øvrige fotos: se side 83 ISBN: Bogen er sat og trykt af OAB-Tryk a/s, Odense

5 Forord Søetatens Pigeskole, Borgergade 111, København blev købt af Realea A/S i Den historicistiske bygning er efter et nænsomt restaureringsarbejde blevet genoprettet og nyindrettet med respekt for bygningens særpræg og arkitektoniske kvaliteter. Pigeskolen er opført i 1859 af arkitekt Bernhard Seidelin. Ejendommen blev opført i forbindelse med udbygningen af Søværnets samlede aktiviteter på Holmen og Nyboder. Funktionen som pigeskole blev opretholdt i knap 10 år, hvorefter ejendommen husede Søværnets Kadetskole helt frem til efter 2. verdenskrig. I dag anvendes huset som "Bygningskulturens Hus" og rummer ud over Bygningskultur Danmark blandt andet Bygnings Frednings Foreningen BYFO, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur og Dania Capital. Ejendommen blev fredet i Husets fredning er stærkt begrundet i dets gennemførte funktionalitet, sammenholdt med et tidstypisk historicistisk udtryk, fulgt op af en enestående håndværksmæssig kvalitet. Bygningen er et usædvanligt helstøbt eksempel på tidens kvalitets-, men også funktionsbevidste institutionsbyggerier. Realea ønsker med denne publikation at sætte større fokus på historicismens bygninger. Historismens bygninger er kendetegnet ved en genoptagning af tidligere stilarter, og er ofte blevet karakteriseret som pastiche, hvilket har været medvirkende til, at historicismen efter det moderne gennembrud har været lidt overset og arkitektonisk ringeagtet. Historicistisk arkitektur levede nemlig på ingen måde op til de moderne arkitekters ideal om en selvstændig og nyskabende arkitektur båret af lys og rum med klare, rene linier og ensartede monokrome overflader. Ligesom man ved historicismens fødsel følte glæde og begejstring ved at genoptage de gamle håndværkstraditioner og deres detaljerigdom efter en periode med rendyrket klassicisme, så glædes vi i dag efter mange år med modernismens strenge og kølige bygninger, ved at genopdage historicismens arkitektoniske og dekorative mangfoldighed i materialer, overflader og farver. Søetatens Pigeskole er et bygningsværk der imponerer, og kun de færreste forlader bygningen uden at blive henført af arkitekturen. I bogen her løfter vi samtidig sløret for det liv, som gennem 150 år har genlydt i bygningen. Realea A/S 5

6

7 Søetatens Pigeskole Naar man passerer igjennem Nyboder støder man paa en ny Bygning, der paa en meget paatrængende Maade vidner om, at god Smag i Bygningsstil eller overhoved Stil i Bygninger af vore fleste Bygmestre og offentlige Autoriteter ikke anses for nogen Fornødenhed. Det er Søetatens nye Pigeskole, hvis forunderlig flade, skaldede Ydre synes at maatte støde ethvert usvækket Øie, og som kun daarlig raader Bod paa sine raae graae Mures complette Charakterløshed og Tomhed. Modsatte side: Motiv fra hovedtrapperummet. Sådan var datidens dom over den nye pigeskole, som Søetaten havde ladet opføre i Nyboder. I hvert fald i Fædrelandet, der d. 2. september 1859 bragte ovenstående kommentar på baggrund af skolens indvielse d. 18. august. Pressens hårde ord til trods var arkitekten bag bygningen, Bernhard Seidelin, faktisk anerkendt for sit virke bl.a. blev hans nok kendteste værk, rådhuset i Helsingør, kaldt en sand prydelse. Det har næppe glædet Bernhard Seidelin, at pigeskolen fik så hård en dom. Han blev da heller ikke ret gammel, lægesønnen fra Roskilde, der var født i Efter måneders sygdom døde han i København i 1863 i en alder af blot 43 år. Det var nok ikke pga. pigeskolens kritik ifølge familien skulle en ulykkelig kærlighed have gjort ham tungsindig. Han blev aldrig gift, og han blev betegnet som en særling. Men han nåede alligevel at sætte sig nogle markante spor i dansk bygningskultur bl.a. med skolen i Nyboder. Skolens indretning Fra 1700-tallet havde der været skoler, hvor også Søetatens mandskabs pigebørn kunne gå, men i midten af 1850 erne måtte skolerne gøre opmærksom på, at de kun kunne give den allertarveligste undervisning. Derfor besluttede Marineministeriet, som Søetaten sorterede under, at der skulle opføres en ny skole til døtrene af flådens mandskab, håndværkere og arbejdere. Der skulle være Adgang til Oplærelse i anden nyttig Huusgjerning, som Vadsk, Strygning og Kogning. 7

8 » Johannes Henrik Bernhard Seidelin blev født i 1820 i Helsingør som søn af overlæge ved Skt. Hans Hospital Johannes Henrik Seidelin og Johanne Marie Petersen. Han startede i murerlære og kom i 1840 på Kunstakademiet i København, hvor han modtog den såkaldt lille sølvmedalje i 1846 og store sølvmedalje i Han deltog også i konkurrence om guldmedalje i 1851, 1853 og 1855, men opnåede den ikke. Et led i (ud)dannelsen var også en række rejser og udlandsophold, men han boede i sit voksne liv i det centrale København. Hans virke spænder bredt fra villaer til herregårde, fra produktionsbygninger til offentlige bygninger, og det omfatter også restaureringsprojekter. Han har i 1850 erne f.eks. restaureret Amagertorv 6 i København og opført Albani Bryggerierne i Odense og Helsingør Rådhus. Ikke kun Danmark interesserede Seidelin; han bevægede sig også uden for landets grænser med projektforslag til så forskellige steder som Sverige og Dansk Vestindien. Han har også tegnet projekter til gravmonumenter, lysekroner og standure, for som mange af tidens arkitekter arbejdede han nemlig i både stor og lille skala både i bygning og i interiør. Af det omfattende tegningsmateriale, der er bevaret fra Seidelins hånd, fremgår det også, at han beskæftigede sig med haveanlæg. «Commissionen for Søetatens Pigeskole, der var udpeget af Marineministeriet, var sammen med Nyboders kommandant ansvarlig for undervisning, ansættelse af personale, lokaleforhold osv. Der blev gjort forskellige tilløb til byggeriet, der endte med, at Bernhard Seidelin blev valgt til opgaven. I 1856 begyndte Seidelin at arbejde med skitser til skolebygningen. Flere forslag til trods har skolen fra begyndelsen været tænkt i to etager med en Lege Plads foran og en gård bagved og disponeret omkring en aula det var atypisk for tiden, hvor andre skoler blev indrettet med klasseværelser langs en midterkorridor. I aulaen, der på nogle af de ældste tegninger kaldes Hallen, kunne pigerne opholde sig mellem timerne. Uden om aulaen lå klasseværelserne, og i den bageste del af skolen var der otte lejligheder, for otte af de ti lærere boede fast på skolen halvdelen af dem var lærerinder. Der var indrettet fire boliger til gifte og fire til ugifte lærere. Boligerne havde to eller tre værelser og et lille køkken. På loftet var der otte pige- og pulterkamre. Skolens faciliteter var for tiden ganske moderne med et avanceret varmeanlæg og håndvaske, 8

9 Originale plantegninger. Stueetagen nederst, 1. sal øverst, nord nedad. Omkring aulaen lå skolestuerne, mens lærerboligerne fandtes i bygningens bageste del. men det forhindrede ikke, at der også var kritik af de praktiske forhold på skolen både under og efter opførelsen. Lærerne klagede bl.a. over, at lejlighederne var for ringe de var for små, og havde ikke den Hyggelighed, som bør findes, bl.a. fordi arkitekten havde valgt skifervindueskarme i stedet for karme af træ. Lærerboligernes trælofter blev ikke anset for passende de burde være gipsede (pudsede), og der burde også være skodder for vinduerne i stueetagen, så enhver ikke bare kunne kigge ind. Det var ikke kun egne lejligheder, lærerne klagede over. De fandt også forholdene i pigekamrene for dårlige, da flere af dem hverken var beklædte eller havde kakkelovn og derfor ville være for kolde om vinteren. Nogle af klagerne blev imødekommet med det samme af Marineministeriet, der har ladet foretage saadanne Forandringer ved Tegningerne til bemeldte Skolebygning, som efter Omstændighederne kunne udføres, uden at tabe 9

10 Hovedøiemedet, at tilvejebringe hensigtsmæssige Skolelocaler for Pigebørnene, af Sigte. Fædrelandet skrev ikke kun om arkitekturen, men også om de praktiske forhold, f.eks. at gulvene var utætte, og at Seidelin sindrig har indrettet Lofterne saaledes, at Gulvvask i øverste etage giver Regnbad i nederste. Der var for lidt plads i skolegården, og luften i aulaen var for dårlig: ved forskjellige skadelige Indretninger er denne Centralhal blevet til et Infectionsrum for hele bygningen. Lugtgenerne kom også fra latrinerne, der var indrettet under hovedtrappen: Her er indrettet et Privet, med 8 Aabninger i Sædet, uden Skille- Originaltegning: tværsnit med det for tiden moderne varmeanlæg. Tegningen viser de to oprindelige hovedtrapper på hver sin side af indgangspartiet. 10

11 rum, saa at Børnene derved tvinges ind i en practisk Socialisme, der, mildest talt, er meget upassende. Da dette Privet benyttes af omtrent 450 børn, er det, uagtet et deri opstillet Zinkrør, opfyldt med en utaalelig Stank, som derfra trænger udenfor og, ved Luftstrømmen udenfra, ledes ind i Centralhallen, hvor den blander sig med Børnenes Uddunstninger, Lugten af Smørrebrød og Støv. Alvoren omkring de dårlige forhold blev understreget ved at nævne den nylige koleraepidemi i København, hvor man skulle undgå Sammenpakning af Mennesker i smaa, slet udluftede Localer. Også lærerboligernes trange kår fik en bemærkning med på vejen: de sidste neppe beboelige af Familier, hvis Medlemmer eller Tjenestepige ere ubetydelig over Middelstørrelse. De samme forhold og flere endnu påpegede skolen også selv efter indvielsen, og Marineministeriet anmodede i oktober 1859 Nyboders kommandant om at udføre de mest påtrængende arbejder. Der blev bl.a. bygget murede latriner i gården, men manglerne i lærerboligerne med gipsede lofter og maling af vægge måtte vente. Pigeskolen i Nyboder blev trods alt indviet med musik og med flag, der var udlånt fra orlogsværftet.» I midten af 1800-tallet var København under forandring. I 1853 havde den store koleraepidemi hærget efter sigende startet i Nyboder. Voldene blev sløjfet i 1850 erne, så byen kunne udvides, og især i de nye brokvarterer blev der opført mange og trange lejekaserner til folk, der søgte fra landet til byerne for at få arbejde i den nye industri. Det var også tiden for enevældens ophævelse og grundlovens indførelse, og der var tekniske landvindinger som jernbane, telegraf, gasforsyning og kommunalt trykvand. I kunstens verden var bl.a. malerne Wilhelm Marstrand og Constantin Hansen og billedhuggeren Thorvaldsen aktive, musikken kunne være af Hartmann og Niels W. Gade, og Grundtvig og H.C. Andersen var nogle af litteraturens fremmeste stemmer. Det var også i den periode, at de sønderjyske krige foregik og var med til at styrke den nationale selvforståelse. Dette var en del af tiden og ånden, pigeskolen blev opført i. «11

12 Motiver fra Nyboder med de karakteristiske dobbeltlænger i lige rækker, de gule mure og røde tage. Nyboder området Det var Christian IV, der grundlagde Nyboder som boder, lejeboliger, til Søetatens faste mandskab. Nyboder blev anlagt som en del af det såkaldte Ny København, der opstod omkring 1630 med en udvidelse af det gamle Københavns grænser. Her blev kongens Nye Bådsmandsboder anlagt de gamle lå på Gammelholm. Nyboder var en hel lille by i stringent, disciplineret orden snarere en selvstændig verden knyttet til flåden end en del af hovedstaden. De første længer blev opført i blev der bygget nye længer mod nord, denne gang i to etager og ikke blot højere, men også dybere end de oprindelige. Det var arkitekten Philip de Lange, der stod for dette byggeri, mens arkitekten C.F. Harsdorff i erne fortsatte udvidelsen mod nord og også erstattede nogle af de oprindelige længer med nye. Områdets karakter med dobbeltlænger med haver eller gårde imellem og brede, lige gader blev dog bibeholdt. I 1850 erne flyttede flåden til Holmen. Nyboders længer var da i meget dårlig stand. Arkitekten Ferdinand Meldahl kaldte dem for nogle usle barakker og udarbejdede i erne flere byplanprojekter for Københavns udvidelse uden for voldene, hvor Nyboder skulle rives ned til fordel for høje karrébebyggelser. Ikke alt blev 12

13 dog fjernet, men på nær en enkelt overlevende længe i Sankt Pauls Gade var de oprindelige længer alle revet ned i sidste halvdel af 1800-tallet, mens længerne fra de følgende århundreder fortsat eksisterede. Nedrivningerne gav bl.a. plads til Sankt Pauls Kirke fra , en række nye længer i karréerne mellem Olfert Fischers Gade og Haregade, i dag kaldet de Grå Længer eller Grå Stokke fra og til Søetatens Pigeskole. Skolens to langsgående fløje med aulaen imellem kan ses som en parafrase over de dobbelte Nyboder-længer med en gård eller have imellem, som lå på det sted, hvor skolen blev bygget. I Borgergade blev nogle karréer solgt fra til private, og der blev bygget store boligejendomme i fem etager. De blev pudset og diskret ornamenteret i senklassicistisk stil og havde altså trods samtidigheden et ganske anderledes udtryk end pigeskolen og de Grå Stokke i gule teglsten med murede detaljer. Så sent som i 1930 var der nye planer for Nyboders nedrivning. Johannes V. Jensen støttede planerne og udtalte om Nyboder: Hvad skåner Kortene viser situationen i Nyboder i hhv. midten af tallet før de store frasalg af grunde og i 1901, hvor planen viser forslag til afgivelse og dermed nedrivning af bydelen nord og øst for pigeskolen. I den overlevende Nyboder-plan er der reminiscenser af den oprindelige renæssancebyplan med radialgader strålende ud fra et centrum; det kan ses i matrikelskel, karréformer og et enkelt skråt gadeforløb, Gammelvagt, der er en rest af Adelgades oprindelige forløb. 13

14 Originaltegning af hovedfacaden. man de sure, gamle, ubeboelige huse for?, og han fortsatte med at sige, at man burde rive resten af Christian IV s slaveby ned! Saneringstankerne gik i sig selv igen, og længerne eksisterer fortsat med tidens skiftende ændringer. De har f.eks. ikke altid været gule, som de er i dag de var oprindeligt hvide med rødmalede døre og vinduer. Undersøgelser på nogle af dem har også påvist, at de vandrette fuger har været opstregede med en lys grå farve. Området lige omkring pigeskolen var og er således præget af bygninger i forskellig skala og med forskelligt udtryk. Men det passer alligevel 14

15 på en måde sammen, for skolens lange, ensartede facader har ligesom de gamle gule længer og de nyere grå en fast rytme i inddelingen af facaderne og i vinduernes placering. Det gør gaderummene harmoniske, selv om bygningerne er forskellige. Mod Borgergade er skolen trukket tilbage på grunden, så der opstår en forgård, Lege Pladsen, der er omgivet af en mur. Det giver bygningen en grad af monumentalitet og utilnærmelighed, der samtidig vækker til nysgerrighed: hvad sker der mon derinde? Originaltegning af bagfacaden mod vest med trappetårne og ventilationstårn. 15

16

17 Bygningen Når man træder gennem hovedporten mod Borgergade, får man den fornemste ankomst. Fra forgården præsenterer bygningen sig ganske stateligt. Facaden rejser sig markant og udstråler ro og soliditet pga. de store murflader, den regelmæssige facadeinddeling og det fremskudte midterparti, der desuden er markeret med en trekantfronton alt er strengt symmetrisk. På de oprindelige tegninger er porten placeret præcis midt for hoveddøren og har på den måde understreget symmetrien yderligere. Der har tidligere også været en portåbning mod Gernersgade bag bygningen, men den er i dag muret til. Mod Haregade skærmede et plankeværk mod gaden. I hjørnet ved Borgergade og Gernersgade lå en portnerbolig. Det var formodentlig her, den første portner, Hans Hansen, skulle bo med sin familie. Forholdene var dog ikke særlig gode og var blandt de problemer, som skolen påpegede til Marineministeriet umiddelbart efter indvielsen. Portnerboligen blev simpelt hen anset for at være uegnet som bolig pga. mørke og fugt, så portnerfamilien blev flyttet til et andet sted, og portnerboligen skulle herefter blot bruges til opbevaring og hensættelse af diverse materialer. I et brev fra Marineministeriet i juli 1859 fremgår det, at portneren kunne bo foreløbigt i pigeskolebygningen, og at han, mens han boede der, havde fri brændsel fra skolens forråd. En del af hans løn var i øvrigt fri bolig. Både skolen, portnerboligen og muren er opført af gule teglsten, og denne fælles brug af materiale giver bebyggelsen et stærkt helhedspræg. Hovedbygningens facader er hele vejen rundt rigt bearbejdet de er opdelt i felter omkring vinduerne med liséner, gesimser og friser. Friserne er mindre og tættere i underetagen. I overetagen er de større og af murede rundbuer. Både hoveddør og vinduer afsluttes af rundbuer og har indfatninger i formsten, ligesom der er anvendt formsten i kordongesimsen, i overgangen mellem sokkel og mur og under sålbænkene af skifer. Både taggesimsen og trekantfrontonens gesimser består af flere led ligeledes med formsten. Modsatte side: Hovedbygningen set fra Borgergade gennem portåbningen. 17

18 I midten af trekantfrontonen sidder i dag et rundt vindue af støbejern; på én af de gamle tegninger af bygningen er der et ur i stedet for et vindue, og i kilderne er det nævnt, at uret er købt hos urmager Petersens enke for 21 rigsdaler så et ur har der nok været, så pigerne kunne holde øje med tiden. Skolens bageste del, facaden mod vest, vendte ud mod en gård, hvor der var en række brændeskure og et vaskehus. Facaden var domineret af to trappetårne og et højt, slankt ventilationstårn med en vindfløj i toppen. Varmen fra det sindrige varmesystem skulle jo ud et sted, og hvorfor ikke sørge standsmæssigt for det! Facaden fik de samme dekorative elementer som de øvrige facader, og herudover blev der indmuret seks relieffer, kopier af nogle af billedhuggeren Thorvaldsens arbejder: øverst i trappetårnene medaljonerne Årstiderne fra 1836 med Barndom forår, Ungdom sommer, Manddom efterår og Alderdom vinter og i felterne over dørene, dørstykkerne, Amor kærtegner hunden og Amor virker et net. Det var almindeligt på den tid at bruge sådanne kopier, men Seidelin har måske haft en særlig interesse for det: han var nemlig involveret i arbejdet med opførelsen af Thorvaldsens museum i 1840 rne. Livet på skolen Pigebørnene i den nye skole skulle lære nyttigt håndarbejde, og de har også haft mere boglige fag. Fra 1861 havde de også gymnastik. På nogle af de ældste skitser kan man se, at klasseværelserne kaldes systue, spindestue og læsestue. Der var også drengeskoler i Nyboder på den tid, og selv om der også for drengene var timer i praktiske fag som skomageri og drejeri, så var der mere vægt på de boglige færdigheder her. Pigeskolen fik dog ved kongelig bevilling et beløb til rådighed til indkøb af bøger, skrivematerialer m.m. Pigeskolen var beregnet til 450 piger i alderen 6-14 år. Der må have været et sandt leben i aulaen imellem timerne det rum, som Fædrelandet nedsættende havde kaldt et Dandselocale med Aftrædelsesværelser. Men mon ikke pigerne har nydt det smukke rum, der så afgjort er bygningens hovedrum. Trods tidens kritik må rummet med sit væld af bygningsdetaljer og sin himmelstræbende højde have vækket til begejstring. Aulaen er dobbelthøj og fornemt udstyret med gallerigang på 1. sal og tagkonstruktion i udskåret træ. Det har sandsynligvis været håndværkere fra orlogsværftet, der har udført de detaljerede snedkerarbejder med blad- og blomsterdekorationer og rette og slyngede bånd. Det ses både på gallerigangens træværk, i tagværket og i dørene, der fører til rummene omkring aulaen. 18

19 Murværket er ligesom udenfor inddelt i felter af en række pilastre og afsluttes med murede buefriser. Aulaens vægge har dermed et tydeligt slægtskab med ydermurene og er en slags indvendigt uderum. Oprindeligt var væggene i aulaen i blank mur med mønstermuring af sten i gule og grå nuancer. Væggene har i dag fået en overfladebehandling og er hvide. Hvornår det er sket, vides ikke, men på fotografier fra 1930 rne er murene stadig blanke. Over nogle af dørene i aulaen er der relieffer af Thorvaldsen lige som på de to trappetårne. Flere af reliefferne går igen, f.eks. ses Årstiderne igen i stueetagen sammen med to relieffer Kristus velsigner børnene og Marie med Jesusbarnet og Johannes, begge fra På 1. sal er det oftest relieffer med små engle, Tre syngende engle og Tre spillende engle fra Bygningens materialer og udsmykning er typisk for historicismen. Stilretningen er kendetegnet ved en forkærlighed for historiske referencer, hvor bygningsdele og detaljer har inspiration i f.eks. middelalderens eller renæssancens formsprog ikke som tro kopier, men tolket og sammensat frit; enten helt konsekvent, så en bygning f.eks. var rent nygotisk, eller med stiltræk fra flere perioder i én og samme bygning. Det kunne være udsmykninger fra nordisk mytologi og vikingetid, middelalderornamentik som spidsbuer, masværk og rosetter eller renæssancedetaljer som rundbuefriser. Referencerne blev også dyrket i valget af materialer, og der blev bygget gedigent med fokus på godt håndværk og gode, velkendte materialer som træ og mursten. Øverst: Originaltegning af dør med dørstykke med relief af Thorvaldsen. Nederst: En dør i dag. Aulaen med det oprindelige blanke murværk med mønstermuring. 19

20 Originaltegning: Længdesnit igennem vestibule, aula og ventilationstårn. Over dørene i aulaen findes en række relieffer af Thorvaldsen. 1833, der er anvendt. Reliefferne findes både mod aulaen og inde i nogle af rummene. Thorvaldsens relieffer er et klassicistisk indslag i skolens formsprog, der ellers er præget af stiltræk fra middelalder og renæssance. I den vestlige ende af aulaen er der på begge etager en halvcirkulær niche. Her var der en drikkekumme, som pigerne kunne bruge. Rummene omkring aulaen var som nævnt skolestuer; 4 på hver etage. Lærerboligerne havde adgang direkte til aulaen, men lå ellers mest i den bageste del af bygningen. Lærerne brugte trappetårnene som adgang til deres boliger. I den anden ende af bygningen den mod Borgergade var der på 1. sal udover skolestuerne et Inspections-Værelse, mens det var her, man i stueetagen kom ind via hoveddøren til indgangen eller vestibulen, som Seidelin kaldte den på nogle af de gamle tegninger. Vestibulen er også et meget karakteristisk rum ikke bare visuelt. Rummets tre murede hvælv giver nemlig ikke kun arkitektoniske, men også 20

21 akustiske oplevelser afhængigt af, hvor i rummet man står. Også her er væggene inddelt i rundbuede, mønstermurede felter af grå og gule teglsten som i aulaen. Fra vestibulen har man adgang til aulaen via en stor, tofløjet trædør. Den har udskæringer som de øvrige døre med blomster og ranker. Forskellen mellem vestibulens forholdsvis snævre og lave rum og aulaen forstærker indtrykket af aulaens storladne åbenhed. På hver side af vestibulen kunne man oprindeligt gå ovenpå via to hovedtrapper eller nedenunder til en lille kælder, hvor varmeanlægget lå. I dag er der kun én trappe bevaret, den søndre. Hvornår den nordre er fjernet, vides ikke. Også i trapperummet er og var der arkitektoniske oplevelser. Rummets højde virker overvældende, fordi rummet ikke er hverken særlig bredt eller dybt. Igen består væggene af mønstermurværk i grå og gule sten mellem en række pilastre, og der er herudover forskellige friser og flere kopier af Thorvaldsen-relieffer. Loftet har synlige, profilerede bjælker med brædder ovenpå, og er i dag det mest oprindeli- Originaltegning: Tværsnit igennem skolestuer og aula. I nichen i stueetagen ses en drikkekumme. Snittet viser bygningens tre parallelle tage. 21

22 Øverst til venstre: Thorvaldsens relief Dagen fra Øverst til højre: Det gotiske motiv firpasset fra trappens balusterværk. Nederst til venstre: Detalje af rundbuefrise på 1. sal i aulaen. Nederst til højre: Træudskæring fra tagkonstruktion. 22

23 » Bernhard Seidelins virke som arkitekt er tydeligt præget af tidens foretrukne udtryk i arkitekturen: historicismen. Han har da også haft det bedste udgangspunkt, da han i løbet af uddannelsen var elev af arkitekterne G.F. Hetsch og Gottlieb Bindesbøll, der var tidens toneangivende arkitekter. Her studerede også J.D. Herholdt, der ligesom Hetsch og Bindesbøll er gået over i arkitekturhistorien som kendte og vigtige eksponenter for tidens arkitektur. Til forskel fra klassicismens karakteristiske pudsede facader ønskede man at tydeliggøre materialerne og deres egenskaber, og der opstod en forkærlighed for bygninger opført i blank mur, dvs. i teglsten uden overfladebehandling. Det gav plads til en stor rigdom i murværket med brug af formsten og mønstermuring. Håndværk og stiltræk var idealer fra svundne tider både fra Danmarks egen fortid og med inspiration fra udlandet, som på Thorvaldsens Museum, der blev indviet i 1848, og som Seidelin havde deltaget i arbejdet med at opføre; her stammer inspirationen fra den antikke arkitektur i Ægypten og Rom. Nye stilretninger opstår af mange grunde, f.eks. som en reaktion på den foregående periodes arkitektur og som et produkt af den generelle samfundsudvikling. I 1800-tallet vandt tanken om nationalstaten frem bl.a. på baggrund af oplysningstidens samfundsidéer og den franske revolution, og det blev derfor anset som vigtigt at understrege en særlig national karakter. Dette udviklede sig tydeligere frem til tiden omkring 1900, hvor man taler om nationalromantikken som en stilretning. Alle disse strømninger ses i Bernhard Seidelins forskellige bygninger. Rådhuset i Helsingør blev meget konsekvent opført som en middelalderbygning med genanvendelse af gamle munkesten og flittig brug af gotiske stilelementer som trappegavl, pinakler og ribbehvælv. Gadefacaden var asymmetrisk og dermed anderledes end tidens andre typiske middelalderpasticher, der var symmetriske. Også i Albani Bryggeriet indgår gotiske elementer som trappegavle samt rundbuemotivet, der findes i både den romanske periode og i renæssancen. «Rådhuset i Helsingør. 23

24 Vestibule med kik til aula. ge rum i bygningen. Trappen har trin af granit og balusterværk med det gotiske motiv firpasset. Balustrene er støbte og ikke hugget i sandsten, som man kunne tro. Forskellige typer cement var det nye byggemateriale på den tid, og man brugte det bl.a. til at gengive former og bygningsdetaljer, som tidligere tider havde skabt i sandsten. På trappens mægler har der ifølge tegningerne stået en kandelaber eller en statue; i dag er de afsluttet af en stenkugle med en diameter på knap 13 cm. Det antyder, at der kan være tale om 2½ punds-kanonkugler, som blev anvendt frem til 1600-tallet. Dem har der ligget mange af på Holmen, og man har måske taget nogle stykker til udsmykning på trappen. Det var under den ene trappe, at de oprindelige, udskældte latriner lå. Modsatte side: Originaltegning: Snit i trapperum. I 1866 blev skoleordningen for orlogsværftets ansatte ophævet som en del af en ændring af mandskabets løn skolegang havde tidligere været gratis for deres børn som en del af lønnen. De børn, der allerede gik i Nyboders skoler, kunne fortsætte, mens nye børn blev henvist til kommunens skoler. Søetatens Pigeskole blev nedlagt i 1869 og nåede kun at eksistere i ti år. Den kom ikke til at stå tom, men i stedet for de spæde pigestemmer skulle murene nu lytte til en helt anden røst! 24

25 25

26

27 Søofficersskolen Som en moderne Jomsborg midt i Orlogsflådens Lilleputby, Nyboder, ligger Kadetskolen. Det er ikke nogen imponerende Bygning, hverken hvad Stil eller Størrelse angår. Til gengæld er der næppe noget sted, der giver større Ærefrygt og hemmelig Gysen end Kadetskolen opvækker hos de usalige Sømandsaspiranter, der første Gang glider ind af Hjørnedøren ud til Borgergade for at gennemgaa Adgangseksamens Ildprøve. I 1869 blev den tidligere pigeskole indtaget af en ganske anden flok elever, da den blev omdannet til Søofficersskole. Og som citaterne her afslører, så var det stadig ikke ligefrem beundring for arkitekturen i det gule Hus med de omgivende høje, tavse og grimme Mure, der blev givet udtryk for her fra en af skolens tidligere elever, Walter Christmas, der i sine erindringer har skrevet om livet på skolen, hvor han indtrådte som kadetaspirant i Nyboder området I pigeskolens tid har skolen måske haft en større naturlig sammenhæng med Nyboder det var trods alt familiernes egne børn, der gik der. I tiden som Søofficersskole så omverdenen lidt anderledes på stedet. Selv om skolen hørte under Søetaten, så hørte den alligevel ikke rigtig til, for mange af kadetterne kom jo udefra og fra bedre stillede kår fra borgerskab og adel skolen blev da også i den særlige Nyboder-jargon, der herskede, kaldt Snobbeakademiet! Flere af eleverne på skolen boede dog i perioder i Nyboder, fordi det var almindeligt at udleje værelser til de kadetter, der ikke boede fast på skolen. Nyboders beboere i hvert fald den yngre del af dem havde deres helt eget syn på skolen: På den modsatte side af Haregade er en række kastanietræer, bag træerne en mur, og bag denne mur ligger Søofficersskolen eller, som den almindeligvis kaldes, Kadetskolen. Den hører ikke med til Nyboder, ikke sådan da. Den er helt anderledes, med sine tre etager og grågule mure, og så de vinduer. De er næsten dobbelt så høje som vinduerne i Nyboder, og så med en mængde små ruder i. Den tror selv, at den er så fornem med de vinduer! Modstående side: Hovedtrapperummet set mod vest. 27

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73 Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 73 33 73 Til interesserede købere af De Grå Stokke Kulturstyrelsen vil gerne give dig lidt nyttig og praktisk

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Hovedstadens eksklusive åndehul At bo på Østerbro har altid været forbundet med en vis prestige, og historisk set har det hovedsagligt

Læs mere

BOLIG GRÆKENLAND MELT BYHUS, HVOR FIRE DANSKE ARKITEKTER HAR SKABT EN UNIK FERIEBOLIG VED AT SKRÆLLE LAG EFTER

BOLIG GRÆKENLAND MELT BYHUS, HVOR FIRE DANSKE ARKITEKTER HAR SKABT EN UNIK FERIEBOLIG VED AT SKRÆLLE LAG EFTER BOLIG GRÆKENLAND AR KITEK TENS AF TRYK HØJLOFTEDE, KALKEDE RUM I DOUCE TONER. RÅ STENMURE, SORTMALEDE VÆGGE OG LOFTER OG ET LANGT KØKKENBORD OPHÆNGT I EN STÅLWIRE. PÅ DEN GRÆSKE Ø LESBOS LIGGER ET FANTASTISK

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN 1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN RÅDHUSSTRÆDE 4 Forhuset blev opt for brygger Jens Arnth Møller i 1796 med kælder og tre etager. En senere ejer, Mads Laier, fik i 1937 ændret etagehøjden

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM skole Arkiv nr. Løbenr. 59 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

HISTORICISME 1 MIDDELALDERLIG OG NORDISK INSPIRATION

HISTORICISME 1 MIDDELALDERLIG OG NORDISK INSPIRATION HISTORICISME 1 MIDDELALDERLIG OG NORDISK INSPIRATION Historicismen var en stilperiode, hvor industrialiseringens nye byggetekniske og industrielle landvindinger, sammen med romantikkens fokus på arkitekturhistorieog

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 TILSTANDSRAPPORT Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst 1.udgave Maj 2014 Udført for: Fåborg Museum Grønnegade 75-5600 Faaborg Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 3 BESKRIVELSE

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Hæfte 4C Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Husene fra 1890-1900 er stærkt præget af Esbjergs nybyggeri, og har mistet enhver påvirkning fra den lokale byggemåde. Flere

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Harsdorffs Hus på Kgs. Nytorv

Harsdorffs Hus på Kgs. Nytorv Harsdorffs Hus på Kgs. Nytorv kontor med plads i verdenshistorien Kgs. Nytorv 3 5 Stuen 1050 København K 118 og 417 m² kontorlejemål på hovedstadens smukkeste plads eller samlet 535 m² Lejemålene er beliggende

Læs mere

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER COPENHAGEN PROPERTY 6 2 O N. 885/203 C O P E N H A G E N K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER // KØBENHAVN V COPENHAGEN PROPERTY OPKØBT : NOVEMBER 202 AREAL : 2663 KVM RENOVERET

Læs mere

rolige farver i sydfrankrig

rolige farver i sydfrankrig Af Vanessa Popplewell foto: Joanna Maclennnan/living Inside rolige farver i sydfrankrig Det fine franske hus emmer af historie og sydfransk charme. Husets beboere har sat det i stand fra kælder til kvist

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Nyopførte et-og to-plans rækkehuse. Naturskøn beliggenhed i Roskilde by

Nyopførte et-og to-plans rækkehuse. Naturskøn beliggenhed i Roskilde by Nyopførte et-og to-plans rækkehuse Naturskøn beliggenhed i Roskilde by Side 2 Side 3 R O SK IL D E F J O R D Grøn idyl med 5 minutters kørsel til centrum og havn Side 4 Side 5 Bynært med effektiv hverdag

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Øbro 105 Eksklusive lejligheder i hjertet af Østerbro

Øbro 105 Eksklusive lejligheder i hjertet af Østerbro Øbro 105 Eksklusive lejligheder i hjertet af Østerbro 2 INTRO 3 Indhold Velkommen til en smagfuld bid af Østerbro INTRO 3 OMRÅDE 4 ARKITEKTUR 6 EKSTERIØR 8 Mit elskede Østerbro hører du til typen, der

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

De historicistiske villaer overflader og detaljer

De historicistiske villaer overflader og detaljer Overflader og detaljer De historicistiske villaer i Rosenvængets kvarter har en række karakteristiske detaljer, der går igen, og som det er afgørende vigtigt at passe på, når huset skal sættes i stand

Læs mere

5 GELSTED BØRNEUNIVERS - RENOVERING OG GENOPRETNING

5 GELSTED BØRNEUNIVERS - RENOVERING OG GENOPRETNING 5 GELSTED BØRNEUNIVERS - RENOVERING OG GENOPRETNING Bygningsplan 1 2 Skolen består af 8 bygninger fra perioden 1958 til 1998, hvoraf 3 er sammenbyggede. Øvrige er fritstående, og er bl.a. en ombygget villa,

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012 Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Udført for Assens Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen Ejendommen

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 1

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

Da Charlotte Ekberg først så billeder. Fra det orker vi ikke til total- renovering

Da Charlotte Ekberg først så billeder. Fra det orker vi ikke til total- renovering 8 Living Bolig SØNDAG DEN 1. SEPTEMBER 2013 Parret har ladet en af de oprindelige vægge stå tilbage til at indramme stuen. De holder sig til den minimalistiske stil og køber deres møbler i Roskilde Designcenter

Læs mere

11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING

11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING 11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING Bygningsplan 1 Skolen består af 10 bygninger fra perioden 1952 til 2004, hvoraf de 9 er sammenbyggede. Kun SFO fremstår som en selvstændig bygning. Der pågår

Læs mere

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen RØNNE Storegade 42. Kommandantboligen. Forhuset (1846-47) med sidelænger (før 1761, ombygget 1846-47). F. 1919. 407 046609 001 Forhus med sidelænger (2 stk.) Oversigt hele ejendommen Kommandantgården er

Læs mere

POWER GRID SPILLEREGLER

POWER GRID SPILLEREGLER POWER GRID SPILLEREGLER FORMÅL Hver spiller repræsenterer et energiselskab som leverer elektricitet til et antal byer. I løbet af spillet køber hver spiller et antal kraftværker i konkurrence med andre

Læs mere

Velkommen til H.C. Andersens Hus!

Velkommen til H.C. Andersens Hus! Velkommen til H.C. Andersens Hus! Museet er inddelt i forskellige afsnit: Tiden, Mennesket, Værket, Livet, Fødehjemmet, Raritetskabinettet, Mindehallen, Kunsten og Gallerigangen. Opgaverne her følger denne

Læs mere

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C - til leje... Butik 350 m 2 Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik Central beliggenhed i den ældre del af Århus midtby Ejendommen totalrenoveres med nye

Læs mere

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf Sorø Kunstmuseum Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf På en flot sommerdag i juni drager Byens Netværk af sted til Sorø for at besøge Sorø Kunstmuseum, der for nylig har

Læs mere

Den første portræt fotograf på Bornholm

Den første portræt fotograf på Bornholm Den første portræt fotograf på Bornholm Johan Christoffer Hoffmann daguerreotyperede ( fotograferede ) som den første i Danmark Kongens Nytorv i februar 1840 og Bornholms første daguerreotypist arbejdede

Læs mere

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPPORT Klimaskærm Februar 2012 Birger Lund A/S Rådgivende Ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre telefon 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk

Læs mere

Byvandring 5: Nyboder. Østerport Station

Byvandring 5: Nyboder. Østerport Station Østerport Station 7 6 5 2 1 4 3 4 1 Denne byvandring finder sted i Nyboder og introducerer dig til denne meget specielle bydel på en rute med i alt syv stop. For hvert stop findes en beskrivelse i dette

Læs mere

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen.

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. 1 Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. er en rækkehusbebyggelse med 4431 boliger, opført 1977-1979. Bebyggelsesplanen er fastlagt i byplanvedtægt nr. 11. endvidere er området

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

og nyt liv i Varde midtby

og nyt liv i Varde midtby Områdefornyelse og nyt liv i Varde midtby side 2 Områdefornyelse og nyt liv i Varde midtby Området I Vardes absolutte centrum omkranset af Torvegade, Kræmmergade, Fiskergade og ligger der et upåagtet område

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum.

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. Et menneskeligt hus Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. n Af Marie Leth Rasmussen n Fotos: Adam Mørk Midt imellem Nørrebros karrébygninger, tæt på Rigshospitalets

Læs mere

Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen.

Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen. Margrethetårnet Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen. Mit forslag handler om, hvordan vi får fysiske rammer til

Læs mere

porten til århus MARMOR I MANGE FARVER, ÅDRET TRÆVÆRK OG TEMPERAMALING. DET ER ET IMPONERENDE SKUE AT BEVÆGE SIG OP AD TRAPPEN I DEN

porten til århus MARMOR I MANGE FARVER, ÅDRET TRÆVÆRK OG TEMPERAMALING. DET ER ET IMPONERENDE SKUE AT BEVÆGE SIG OP AD TRAPPEN I DEN Tekst: Henrik Terney Foto: Thomas Yde porten til århus MARMOR I MANGE FARVER, ÅDRET TRÆVÆRK OG TEMPERAMALING. DET ER ET IMPONERENDE SKUE AT BEVÆGE SIG OP AD TRAPPEN I DEN SMUKKE GAMLE EJENDOM, MEJLBORG

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE Katalog over udvendige bygningsdele omfattet af Lokalplanens og Foreningens bestemmelser. Lokalplan Grøndalsvænge nr. 297 af Maj 1999 Facaderegulativ

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Matematik i børnehøjde

Matematik i børnehøjde Matematik i børnehøjde Uglerne 2009 Hættegården Vi spillede kryds og bolle Det begyndte nærmest ved en tilfældighed. Et par piger gik rundt med en kurv med murerværktøj i plastik og vi faldt i snak om,

Læs mere

Stenløse Syd. 65 lavenergiboliger

Stenløse Syd. 65 lavenergiboliger Stenløse Syd 65 lavenergiboliger Velkommen til Stenløse Syd nye, moderne lavenergiboliger Stenløse Syd er Stenløse-Ølstykke Boligforenings seneste boligafdeling i en helt ny bydel af samme navn. Boligerne

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Nyt markant byggeri i Randers midtby

Nyt markant byggeri i Randers midtby Situationsplan Den eksisterende ejendom nedbrydes til fordel for en ny og mere markant bygning. Bygning I forbindelse med opførelsen af bygningen udføres den nye vej til det bagvedliggende område i henhold

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

UDVIKLING AF. Prioritering af værdier. Kulturstyrelsens Restaureringsseminar. Peder Elgaard

UDVIKLING AF. Prioritering af værdier. Kulturstyrelsens Restaureringsseminar. Peder Elgaard UDVIKLING AF BOTANISK HAVE Prioritering af værdier Kulturstyrelsens Restaureringsseminar Januar 2012 Peder Elgaard 2 3 4 Mulighedskort fra idékonkurrencen (udskrevet april 2009) med anbefaling af at Sølvtorvskomplekset

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

VED BOOKING AF LA TOUR Vinbladet Vandværksvej 11-13 5690 Tommerup 6475 2284 vinbladet@vinbladet.dk

VED BOOKING AF LA TOUR Vinbladet Vandværksvej 11-13 5690 Tommerup 6475 2284 vinbladet@vinbladet.dk VED BOOKING AF LA TOUR Vinbladet Vandværksvej 11-13 5690 Tommerup 6475 2284 vinbladet@vinbladet.dk BESØGSADRESSE Teglgårdsparken 2 DK-5500 Middelfart AT MØDES CENTRALT PÅ EN NY MÅDE Selv den mest tålmodige

Læs mere

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet

Læs mere

Enestående Ejendom i Bredgade, tæt ved Kongens Nytorv Bredgade 14 1260 København K

Enestående Ejendom i Bredgade, tæt ved Kongens Nytorv Bredgade 14 1260 København K JAKOB KRISTENSEN E JE N DO M S AD M I NI ST R AT IO N Enestående Ejendom i Bredgade, tæt ved Kongens Nytorv Bredgade 14 1260 København K Samlet etage areal Afkast 1. år Hæftelser til overtagelse Pris ved

Læs mere

Bedøvelse hjem 1. Toårig Architecture Prize 08198, Sant Cugat Del Vallés, Spanien () sup. 408 m2 / Grundstykke: 1800 m2 / Vær.: 3 / Badeværelser: 3

Bedøvelse hjem 1. Toårig Architecture Prize 08198, Sant Cugat Del Vallés, Spanien () sup. 408 m2 / Grundstykke: 1800 m2 / Vær.: 3 / Badeværelser: 3 Type transaktion Salg Type ejendom Hus / Villa / Parcelhus Areal 408 m2 Grund 1800 m2 Værelser 3 Badeværelser 3 Pris 1.700.000 Reference Side 1 fra 11 Beskrivelse af ejendommen Imponerende design hus til

Læs mere

Rådhusparken - Allerød. Lillerød. CasaFutura.dk

Rådhusparken - Allerød. Lillerød. CasaFutura.dk Rådhusparken - Allerød Lillerød CasaFutura.dk Mennesker Arkitektur Design Casa Futura har siden 2004 udviklet, solgt og opført boliger i en tidssvarende arkitektur. Casa Futura er en familieejet virksomhed,

Læs mere

Sønderkærskolen. Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Sønderkærskolen. Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Sønderkærskolen Adresse Placering Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Beskrivelse af bygningen Sønderkærskolen er bygget i etaper, bygningen mod gaden er fra 1926, i 1949

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Hekla Husene. 129 lejeboliger på Islands Brygge

Hekla Husene. 129 lejeboliger på Islands Brygge Hekla Husene 129 lejeboliger på Islands Brygge Hekla Husene 01 02 VELKOMMEN TIL EN NY AGA I HAVNETAD cenen er sat til Islands Brygge, nærmere betegnet Havnestad yd. Her opfører Lærernes Pension Hekla Husene

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

USA New York, Columbus Circle, ER INDKØBT!

USA New York, Columbus Circle, ER INDKØBT! USA New York, Columbus Circle, ER INDKØBT! Ejendommen The Sheffield blev købt af en fremsynet projektudvikler der har valgt at inddrage de øverste 3 etager til fælles-områder. På etage 57, 58 og 59 er

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Det forvandlede tresserhus Boligreportage fra en villa fra 1960 erne

Det forvandlede tresserhus Boligreportage fra en villa fra 1960 erne bolig // livsstil // design // liebhaveri // byggeri #05 // november 2011 Det forvandlede tresserhus Boligreportage fra en villa fra 1960 erne Fyr og flamme til boligen Stort tema om opvarmning Det begyndte

Læs mere

Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor

Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor Præsentabelt lejemål på 1.500 m 2 med markant synlighed på indfaldsvejen til city. Lokalerne ligger i stueetagen og på 1. sal med udsigt til Nyboder

Læs mere

OPSAMLING WORKSHOP B. Det nære, der hvor vi bor. Søndag 5/1 2014 Kl. 10-12. Læs hvad beboerne mener om deres fremtidige bolig i Ryhaven

OPSAMLING WORKSHOP B. Det nære, der hvor vi bor. Søndag 5/1 2014 Kl. 10-12. Læs hvad beboerne mener om deres fremtidige bolig i Ryhaven Læs hvad beboerne mener om deres fremtidige bolig i Ryhaven OPSAMLING WORKSHOP B Det nære, der hvor vi bor Søndag 5/1 2014 Kl. 10-12 Tak til alle fremmødte til workshoppen i søndags. Det var dejligt at

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

Holme skolers historie.

Holme skolers historie. Holme skolers historie. De første skoler. Holme kirke og skole 1837 I bygningen til højre for kirken boede degnen, som var tilknyttet kirken. Bygningen lå, hvor parkeringspladsen til kirken nu er. Men

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere